Debat. Rettigheder. Terror. Udviklingspolitik. Gæsteforskere. Udenrigspolitik. Offentlighed. Internationalt samarbejde

Transkript

1 Seminarer DIIS 2016 DIIS.DK Kommunikation INTERNATIONALT ANERKENDT INTERNATIONAL POLITIK Udviklingspolitik Studerende Rettigheder Tværfagligt PUBLIKATIONER ÅRSRAPPORT 2016Administration Offentlighed Forskningsnetværk SIKKERHEDSPOLITIK Folkedrab VARIG FRED Debat Demokrati Gæsteforskere Forsvarspolitik Terror Udenrigspolitik Migration Skolebørn ULIGHED Internationalt samarbejde

2 ÅRSRAPPORT 2016 FOR DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER (DIIS) DIIS blev en selvstændig virksomhed pr. 1. januar 2013, jf. Lov om Dansk Institut for Internationale Studier, lov nr. 554 af 18. juni 2012 Årsrapporten er udgivet af Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Østbanegade København Ø Redaktionen er afsluttet den 6. marts 2017 Årsrapporten kan hentes på

3 Indhold 1. PÅTEGNING AF DIIS REGNSKAB FOR BESTYRELSENS PÅTEGNING TILSYNSFØRENDE MINISTERIUMS PÅTEGNING BERETNING PRÆSENTATION GENEREL VURDERING AF DE OVERORDNEDE FAGLIGE RESULTATER... 7 Tabel 1: Hoved- og nøgletal Virksomhedens omfang Tabel 2: DIIS hovedkonto KERNEOPGAVER OG RESSOURCER Tabel 3: Opgave økonomi fordelt på formål SKEMATISK MÅLRAPPORTERING Tabel 4: Årets resultatopfyldelse Uddybende analyser og vurderinger VURDERING OG FORVENTNINGER TIL DET KOMMENDE ÅR Tabel 5: Forventninger til det kommende år REGNSKAB ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Tabel 6: Resultatopgørelse Tabel 7: Resultatdisponering Tabel 8: Balancen Tabel 9: Egenkapitalforklaring Tabel 10: Udnyttelse af lånerammen Tabel 11: Opfølgning på lønsumsloft Tabel 12: Bevillingsregnskab ( ) BILAG TIL REGNSKABET...26 Tabel 13, note 1: Immaterielle anlægsaktiviteter Tabel 14, note 2: Materielle anlægsaktiviteter Tabel 15, note 3: Sammenlægning af overført overskud og reserveret bevilling Note 4: Specifikation til forpligtelser Tabel 16: Oversigt over resultat for indtægtsdækket virksomhed Tabel 19: Oversigt over overhead fra tilskudsfinansierede aktiviteter Note 5: Oversigt over tilskudsfinansierede aktiviteter... 28

4 Forkortelser AV Almindelig virksomhed ATA Anden tilskudsfinansieret virksomhed DCISM Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder DIIS Dansk Institut for Internationale Studier FFU Danidas Forskningsfaglige Udvalg GB17 DIIS grundbudget for 2017 IV Indtægtsdækket virksomhed SKS Statens Koncern System TF Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed

5 P Å T E G N I N G 1. Påtegning af DIIS regnskab for 2016 Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), CVR er ansvarlig for: (Dansk Institut for Internationale Studier Driftsbevilling), herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Bestyrelsens påtegning Det tilkendegives hermed: 1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. København, den 6. marts 2017 Kristian Fischer, direktør Dansk Institut for Internationale Studier Johnny Laursen, bestyrelsesformand Dansk Institut for Internationale Studier Karen Andersen, bestyrelsesmedlem Vibeke Andersson, bestyrelsesmedlem Bugge T. Daniel, bestyrelsesmedlem Mogens Kamp Justesen, bestyrelsesmedlem Karen Lund Petersen, bestyrelsesmedlem Helle Samuelsen, bestyrelsesmedlem Jakob Vestergaard, bestyrelsesmedlem Anette Warring, bestyrelsesmedlem 4

6 P Å T E G N I N G 1.2. Tilsynsførende ministeriums påtegning Det tilkendegives endvidere, at Udenrigsministeriet i 2016 har ført tilsyn med DIIS. Ved tilsynet har Udenrigsministeriet påset: at DIIS udarbejdelse af budgettet og regnskabsaflæggelsen har været i overensstemmelse med meldte bevillinger, love og andre forskrifter og aftaler, og at DIIS har fulgt op på Rigsrevisionens og den interne revisors anbefalinger og henstillinger fra årsrevisionen 2015 og den løbende revision. København, den 6. marts 2017 Jesper Kammersgaard, kontorchef Økonomikontoret, Udenrigsministeriet 5

7 2. Beretning 2.1. Præsentation Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) blev etableret den 1. januar 2003 som en selvejende institution under Udenrigsministeriets ressort som en del af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM) i henhold til lov nr. 411 af 6. juni DCISM blev nedlagt den 31. december 2012, og DIIS blev etableret som selvejende institution under Udenrigsministeriets tilsyn i henhold til lov nr. 554 af 18. juni 2012, der trådte i kraft den 1. januar DIIS er etableret med det formål at styrke uafhængig forsknings-, analyse-, udrednings- og informationsvirksomhed i Danmark om internationale forhold, inden for det brede udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitiske område. DIIS arbejder for opfyldelsen af sit formål ved at udføre, fremme og samordne uafhængig forskning om internationale forhold, følge den internationale udvikling mhp. at vurdere og fremkomme med uafhængig analyse af og anbefalinger om Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation og muligheder i en bred politisk, økonomisk og kulturel sammenhæng, herunder Danmarks placering i forhold til udviklingspolitiske problemstillinger, udarbejde redegørelser og udredninger efter anmodning fra Folketinget og regeringen eller på eget initiativ inden for instituttets virkefelt og på institutdirektørens ansvar, formidle forskningsresultater, analyser og viden og udøve dokumentations- og informationsvirksomhed, herunder biblioteksvirksomhed, om internationale forhold, medvirke ved forskeruddannelse i samarbejde med andre forskningsinstitutioner, herunder støtte udvikling af forskningskapacitet i udviklingslandene, og gennemføre videreuddannelse for instituttets brugere og fungere som bindeled mellem danske og internationale forskningsmiljøer inden for instituttets virkefelt. Det er DIIS overordnede vision, at instituttet skal være en førende offentlig forskningsinstitution, der udfører og kommunikerer uafhængig, multidisciplinær forskning og analyse inden for globalisering, sikkerhed, udvikling og udenrigspolitik samt at være dagsordensættende inden for forskning, den politiske proces og den offentlige debat på disse områder. DIIS vision kan samlet udtrykkes i følgende værdier: kvalitet, ekspertise, engagement. DIIS ledes af en bestyrelse, der fastlægger de overordnede faglige mål og strategier for instituttets virksomhed og udvikling, herunder forskningsprogram, og som træffer afgørelse i alle væsentlige spørgsmål om instituttets økonomi og forvaltning samt ansætter direktøren, der forestår den daglige ledelse af instituttet. Bestyrelsen består af ni personer, som er udpeget af hhv. Det Frie Forskningsråd (2), Udviklingspolitisk Råd (2), Rektorkollegiet (4) samt medarbejderne ved instituttet (1). En repræsentant for Udenrigsministeriet udpeges af udenrigsministeren, og en repræsentant for Forsvarsministeriet udpeges af forsvarsministeren til at deltage i bestyrelsesmøderne som observatører med taleret, men uden stemmeret. DIIS strategi for perioden opridser DIIS prioriteter inden for forskning og analyse, kommunikation, personale og øvrig administration. Instituttet er organiseret i tematiske forskningsenheder, der benævnes forskningsområder, og som udgør instituttets faglige grundsten. De nuværende fem forskningsområder blev etableret i april Instituttets støttefunktioner udgøres af en administrationsafdeling, en kommunika- 6

8 tionsafdeling (herunder DIIS bibliotek) og en IT- og driftsafdeling. Et internt forskningsnævn rådgiver bl.a. direktøren om den faglige strategiske planlægning og udvikling af instituttets forskningsprofil. DIIS og Udenrigsministeriet indgik i 2014 en samlet mål- og resultatkontrakt, der dækker hele DIIS arbejdsområde for perioden Kontrakten specificerer de principper, som skal ligge til grund for de mål og resultater, der ønskes nået i kontraktperioden. DIIS rapporterer hvert år i årsrapporten på resultatkravene opstillet i mål- og resultatkontrakten, hvor målene fastlægges for et år ad gangen. Da opfyldelsen af resultatkravene baseres på kvalitative vurderinger snarere end kvantitative konstateringer, er der desuden formuleret kvantitative resultatindikatorer, som primært ligger til grund for vurderingerne af opfyldelsesgraden af resultatkravene. De interne kvantitative resultatindikatorer er noget nær identiske med de resultatindikatorer, som instituttet har rapporteret på i årsrapporterne siden 2006 dog med enkelte ændringer ifm. den nye mål- og resultatkontrakt for Resultatindikatorerne er opstillet af instituttets ledelse og godkendes af bestyrelsen, mens Udenrigsministeriet orienteres om dem. Som et led i etableringen af DIIS som en selvstændig institution har Udenrigsministeriet i 2015 indgået en såkaldt 9-aftale med Rigsrevisor om tilknytning af et eksternt revisionsfirma, BDO, som varetager opgaven som intern revisor for DIIS. De økonomiske rammebetingelser for instituttet udgøres bl.a. af en finanslovsbevilling, der på linje med andre statslige institutioner beskæres med 2 % pr. år, hvilket omtrent svarer til en ACstilling i DIIS tilfælde. Herudover har DIIS hvert år hentet en væsentlig andel af sine indtægter i de nationale forskningsråd, der er beskåret betragteligt de seneste år, hvilket har gjort disse indtægter væsentligt mere usikre. DIIS fik i november 2016 ny direktør, da instituttets direktør gennem de foregående 11 år, Nanna Hvidt, vendte tilbage til Udenrigsministeriet. Ny direktør for DIIS blev Kristian Fischer, der kom fra en stilling som afdelingschef i Forsvarsministeriet Generel vurdering af de overordnede faglige resultater Hvis man sammenligner årets resultater med gennemsnittet for de foregående år, finder DIIS, at opfyldelsen af instituttets mål for 2016 generelt set var tilfredsstillende, og at de faglige og økonomiske resultater sammenlignet med de fem foregående år også må betragtes som værende tilfredsstillende. Der er formuleret 18 overordnede resultatkrav for 2016, jf. instituttets mål- og resultatkontrakt med Udenrigsministeriet for I tillæg hertil har DIIS formuleret 40 underliggende resultatindikatorer, der danner kvantitativ basis for de kvalitative vurderinger af opfyldelsesgraden af de 18 overordnede resultatkrav. Opfyldelsesgraden af de 18 resultatkrav skal jf. målog resultatkontrakten vurderes af hhv. DIIS bestyrelse (5), DIIS forskningsnævn (6) og DIIS direktør (1), mens opfyldelsen af de resterende 6 krav er objektivt konstaterbare pba. instituttets økonomiske resultater og sygefraværsstatistik. Af de 18 resultatkrav er de 11 blevet vurderet som opfyldte, hvilket svarer til en opfyldelsesgrad på 61 %. Af de 40 underliggende resultatindikatorer for 2016 er 27 opfyldt, 7 delvist opfyldt samt 6 ikke opfyldt, hvilket svarer til en målopfyldelsesgrad på 68 %. Til sammenligning var DIIS målopfyldelsesgrad i 2015 på 69 %, i 2014 på 73 % og i 2013 på 78 %. Instituttet har i 2016 inddelt de 40 resultatindikatorer i hhv. 17 særdeles væsentlige og 23 væsentlige resultatindikatorer. Af de 17 særdeles væsentlige resultatindikatorer var de 10 opfyldt, hvilket svarer til en målopfyldelse på 59 %. I 2015 var målopfyldelsen for de særdeles væsentlige resultatindikatorer på 53 %, mens den i 2014 var 86 %. 7

9 Målopfyldelsesgraden har i 2016 således samlet set været stort set uændret ift. 2015, men på en række parametre har der været tale om et højere ambitionsniveau for målene end i foregående år. Der er dog stadig plads til forbedringer mht. resultatindikatorerne, da der fx er tale om overog underopfyldelse af en række mål, hvilket der vil blive arbejdet fremadrettet med i de kommende år. Forventningen er, at erfaringerne med målopstillingen med tiden vil bidrage til endnu mere realistiske målsætninger, selvom der altid vil være efterspørgselsdrevne mål, der vil være umulige at forudsige på DIIS arbejdsområder. Den daværende regering offentliggjorde den 1. oktober 2015 en liste over statslige institutioner, som den ønskede udflyttet fra hovedstadsområdet til provinsen. Af listen fremgik det, at DIIS skulle flyttes til Aarhus fra udgangen af Udflytningen af DIIS krævede imidlertid en ændring af DIIS lov, men der var ikke flertal for ændringsforslaget, da det blev bragt til afstemning i Folketinget den 2. juni De otte måneders forudgående usikkerhed for instituttets medarbejdere har dog på flere områder betydet et vis produktionstab, der afspejles i flere underopfyldte resultatindikatorer i 2016, mens andre af disse produkter forventeligt først kan måles i de kommende år pga. publikationscyklussen for forskningspublikationer. En anden af årsagerne til den manglende opfyldelse af enkelte resultatindikatorer og visse af de overordnede resultatkrav kan desuden være, at DIIS i 2015 gik over til at anvende forskningsrapporterings-systemet Pure et system, der allerede benyttes på en række danske og udenlandske universiteter og forskningsinstitutioner. DIIS forskere har således fra og med 1. januar 2015 inddateret outputs og aktiviteter, men tilvænningen til systemet har utvivlsomt betydet, at der fortsat er outputs og aktiviteter, der ikke er blevet rapporteret i samme omfang som tidligere. Den internationale anerkendelse af DIIS blev endnu engang understreget, da instituttet i januar 2017 blev indplaceret som nr. 37 på ranglisten over de vigtigste tænketanke i verden i den årlige, globale undersøgelse af verdens godt tænketanke foretaget af forskere ved University of Pennsylvania. Holdes amerikanske tænketanke ude af billedet, rangeres DIIS som nr. 7 i verden og som nr. 5 i Vesteuropa (på en separat rangliste). På flere af disse lister har DIIS endnu en gang oplevet fremgang. På listen over verdens tænketanke inden for udviklingsforskning rangerer DIIS nu som nr. 9, mens instituttet rangerer nr. 25 inden for udenrigspolitik og nr. 46 inden for forsvars- og sikkerhedspolitik samt nr. 24 på listen over de bedst ledede tænketanke i verden. DIIS er desuden også rangeret på listerne for kvalitetssikring og integritet (nr. 11), energi og ressourcer (nr. 38), miljø (nr. 43), tværdisciplinær forskning (nr. 66) samt eksterne relationer (nr. 38). Som noget nyt er DIIS i 2017 nu også rangeret på listen over uafhængige tænketanke (nr. 108). Disse flotte placeringer har understreget respekten omkring DIIS i en international forskningskontekst en respekt, der kun kan bevares gennem en fortsat fokus på at producere forskning og analyser af høj kvalitet. 8

10 Tabel 1: Hoved- og nøgletal Hovedtal (1.000 kr.) Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter Ordinære driftsomkostninger Resultat af ordinær drift Resultat før finansielle poster Årets resultat Balance Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Egenkapital Langfristet gæld Kortfristet gæld Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 83 % 94 % 50 % Bevillingsandel 54,5 % 57,8 % 54,6 % Personaleoplysninger Antal årsværk Årsværkspris Kilde: SKS og Navision Stat Som det fremgår af tabel 1 er årets resultat et overskud på 108 t. kr., hvilket må betegnes som tilfredsstillende set i forhold til det forventede resultat for 2016, som i oktober 2016 udgjorde et underskud på knap 0,7 mio. kr. Der blev i årets sidste måneder foretaget en række tiltag i form af omkostningsreduktioner, nedlagte og ubesatte stillinger o.l. samt indhentet nye indtægter, der i sidste ende samlet set sikrede det positive årsresultat. For yderligere forklaringer af resultatet henvises til resultatopgørelsen i tabel 6. Nøgletal Lånerammen blev efter aftale med Udenrigsministeriet hævet fra 2,0 mio. kr. til 2,3 mio. kr. på lov om tillægsbevilling, da lånerammen ellers ville være overskredet med ca. 150 t. kr. Udnyttelsesgraden endte herefter på 94 %. Bevillingsandelen udgør 57,8 % og viser, at DIIS midler på indtægtssiden udgøres af næsten lige store andele bevilling og øvrige indtægter. I 2016 udgjorde den ordinære finanslovsbevilling således 56 % af DIIS samlede indtægter. De eksterne midler (indtægtsdækket virksomhed (IV), tilskudsfinansieret forskning (TF) og andre tilskudsfinansierede aktiviteter (ATA)) stod samlet set for knap en tredjedel (28 %), mens de formålsbestemte AV-midler (særbevillinger til Forsvar og Terror) udgjorde de sidste 16 %. En lignende balance mellem kernemidler og formålsbestemte midler, der var næsten uændret ift ( ), vil instituttet søge at fastholde i de kommende år, da en sådan balance er både ønskværdig og nødvendig for en forskningsinsti- 9

11 tution som DIIS, idet en for høj grad af formålsbestemte midler på sigt vil kunne udgøre en trussel for den frie forskning. Instituttet har de seneste to regnskabsår oplevet en samlet set lavere omsætning end tidligere år, hvilket skyldes en kombination af flere faktorer. Især har det været afgørende, at tilgangen af udstationerede af medarbejdere fra Udenrigsministeriet på projektbevillinger er standset. Den samlede omsætningsnedgang gør, at DIIS må gå nye veje eller forstærke sin indsats på områder, hvor instituttet ikke har været så aktiv de seneste år, fx konsulentopgaver og internationale ansøgninger om forskningsmidler i fx EU s rammeprogrammer og udenlandske forskningsråd og fonde. Prisen pr. årsværk er steget fra 553 t. kr. i 2015 til 560 t. kr. i 2016, mens antallet af årsværk er faldet fra 85 til 83. Årsagen til den stigende årsværkspris er, at en overvejende del af de nye medarbejdere tilhører en medarbejdergruppe, der gennemsnitligt er højere lønnet end den gennemsnitlige aflønning af den gruppe af medarbejdere, som er fratrådt. DIIS regnskab for 2016 viser, at instituttets økonomi trods faldende indtægter fortsat er sund, og at DIIS ledelse bibeholder fokus på en stram økonomistyring inden for budgetlovens rammer. Dette udmøntes gennem en øget fokus på en bedre udnyttelse af instituttets ressourcer, en styrket intern kvalitetssikring af ansøgninger om eksterne bevillinger samt et stort arbejde for at tiltrække givtige eksternt finansierede opgaver et arbejde der dog skal intensiveres i de kommende år. Siden etableringen af DIIS som selvstændig institution pr. 1. januar 2013 har der endvidere været stor fokus på etablering af nye interne procedurer, arbejdsgange og systemer inden for instituttets forvaltning, særligt på økonomi- og personaleområdet. 10

12 Tabel A: Faglige resultater Strategisk målområde Forskning og analyse Forskningsformidling og forskerservice Administration og tværgående funktioner Resultatkrav i alt Resultatindikatorer i alt Særdeles væsentlige indikatorer i alt Resultatkrav Resultatindikatorer Opfyldte Delvist opfyldte Ikke opfyldte % 61 % 33 % 6 % % 68 % 17 % 15 % % 59 % 23 % 18 % Tabel B nedenfor viser et overslag over DIIS ressourceforbrug i 2016 inden for de tre overordnede strategiske målområder i årsrapporten. Det er ikke muligt for DIIS at anføre ressourceforbruget pr. resultatkrav eller -indikator. Tabel B: Ressourceallokering Strategisk målområde Forbrug (mio. kr.) Andel af totalomsætning Forskning og analyse 38,6 54 % Forskningsformidling og forskerservice * 10,8 15 % - heraf bibliotek (3,3) (5 %) Administration og tværgående funktioner ** 21,7 31 % DIIS i alt 71,2 100 % *) Inkl. biblioteket, som er vist på linjen umiddelbart nedenunder. **) Herunder husleje, administration, IT samt ledelse og støttefunktioner. Bemærkninger til tabel B: Samlet forbrug er her lavere end i tabel 2, hvilket skyldes, at overhead i tabel 2 er indregnet som udgift på eksterne aktiviteter, hvilket ikke er tilfældet i tabel B. 11

13 Virksomhedens omfang Tabel 2 viser virksomhedens samlede aktivitet for Tabel 2: DIIS hovedkonto (1.000 kr.) Bevilling Regnskab Dansk Institut for Internationale Studier Driftsbevilling Kilde: SKS Udgifter Indtægter Bemærkninger til tabel 2: Såvel udgifter som indtægter er højere end budgetteret, da overhead er indregnet som udgift på eksterne aktiviteter og som indtægt på almindelig virksomhed, hvilket ikke er tilfældet i budgettet Kerneopgaver og ressourcer Tabel 3: Opgave økonomi fordelt på formål Opgave (FL-formål) (1.000 kr.) Indtægtsført bevilling Øvrige indtægter Omkostninger Andel af årets overskud 0. Generel ledelse og administration (generelle fællesomkostninger) Forskning og analyse Dokumentation og information I alt Kilde: Navision Stat Bemærkninger til tabel 3: Forskning og analyse (FL-formål 1) har bidraget med 5,618 mio. kr. i overhead (OH), mens Dokumentation og information (FL-formål 2 omfatter bl.a. publikations-, web-, uddannelses- og seminaromkostninger) har bidraget med 0,805 mio. kr. i OH. Alt i alt er der realiseret OH for 6,423 mio. kr. i 2016, hvilket er 810 t. kr. mindre end det realiserede OH-beløb i Den indtægtsførte bevilling samt tilskud fra Forsvarsministeriet (15,6 mio. kr.) er fordelt på baggrund af fordelingsnøglen fra Finanslovens tabel nr

14 2.4. Skematisk målrapportering Tabel 4: Årets resultatopfyldelse Opnåede resultater fordelt på 3 strategiske målområder, 18 resultatkrav og 40 resultatindikatorer. Resultatkrav Resultatindikator SV/V * Mål Resultat % af mål Status 1. Forskning og analyse 1.1. Producere og publicere forskning af høj kvalitet i både danske og internationale tidsskrifter og bøger DIIS bestyrelse vurderer, at instituttets forskere udgiver forskning af høj kvalitet i både artikel- og bogform i et tilfredsstillende omfang Opfyldt Udgivelse af peer-reviewede tidsskriftsartikler SV Opfyldt Udgivelse af peer-reviewede bogkapitler og SV Delvist opfyldt artikler i opslagsværker Udgivelse af peer-reviewede, ikke-dansksprogede SV Ikke opfyldt bøger som forfatter på eksterne forlag Udgivelse af peer-reviewede, ikke-dansksprogede SV Opfyldt bøger eller tidsskrifter som hoved- redaktør på eksterne forlag Udgivelse af bøger uden peer-review (som V Ikke opfyldt forfatter el. hovedredaktør) på eksterne forlag Udgivelse af editor-reviewede tidsskriftsartikler V Opfyldt (alle artikler uden peer-review) Udgivelse af editor-reviewede bogkapitler og artikler i opslagsværker (alle kapitler og artikler uden peer-review) V Opfyldt 1.2. Udgive forskning på eget forlag i flere formater DIIS Forskningsnævn vurderer, at instituttets egenproducerede skriftserier benyttes i et hensigtsmæssigt omfang til formidling af DIIS forskning Opfyldt Udgivelse af Danish Foreign Policy Yearbook SV Opfyldt Udgivelse af bøger på DIIS forlag V Opfyldt (kun forskning eksl. Yearbook) Udgivelse af rapporter (inkl. DIIS Reports) V Opfyldt Udgivelse af working papers V Opfyldt (inkl. DIIS Working Papers) Udgivelse af policy briefs (inkl. DIIS Policy Briefs og DIIS Impacts) V Opfyldt 1.3. Deltage i uddannelsen af forskere gennem vejledning af ph.d.-studerende i ind- og udland Forsvar af ph.d.-afhandlinger (interne ph.d.- studerende administreret og vejledt af DIIS) Optagelse af nye interne ph.d.-studerende (administreret og vejledt af DIIS) 1.4. Deltage i udvekslingen og videreudviklingen af forskning og forskningssamarbejde i såvel national som international kontekst DIIS Forskningsnævn vurderer, at der er en Opfyldt fornuftig balance mellem indtaget og afgangen af ph.d.-studerende vejledt af DIIS forskere, herunder betimelig færdiggørelse af ph.d.-projekterne SV Opfyldt SV Ikke opfyldt DIIS Forskningsnævn vurderer, at instituttets forskere afholder og deltager i forsk- Delvist opfyldt ningsbaserede konferencer og workshops i et tilfredsstillende omfang SV Opfyldt Afholdelse af forskningsbaserede konferencer el. workshops (DIIS som hoved- el. medarrangør) Præsentation af konferencepapirer V Ikke opfyldt 1.5. Udarbejde rekvirerede udredninger, redegørelser, DIIS bestyrelse vurderer, at DIIS forskere Delvist opfyldt evalueringer, policy-studier, analyser, bedøm- efterspørges og bidrager til eksterne analy- melser og kommentarer på baggrund af forskningsmæssige ser, bedømmelser og kommentarer i et til- kompetencer fredsstillende omfang Udarbejdelse/udgivelse af rekvirerede udredninger, redegørelser, evalueringer el. policy-studier i et omfang svarende til en omsætning på 15 % af DIIS ordinære FL-bevilling ** (i mio. kr.) SV 6,030 (15 %) 2,088 (5 %) 35 Ikke opfyldt 13

15 Resultatkrav Resultatindikator SV/V * Mål Resultat % af mål Status Afgivelse af rekvirerede referee-udtalelser til V Opfyldt bøger, tidsskrifter el. forskningsrådsansøgninger 2. Forskningsformidling og forskerservice 2.1. Gennemføre undervisning og vejledning på universitetsniveau DIIS Forskningsnævn vurderer, at instituttets forskeres undervisnings- og vejledningsaktiviteter har et tilfredsstillende omfang ift. instituttets øvrige forskningsformidlende Opfyldt Gennemførelse af længere undervisnings- el. vejledningsforløb på universiteter/højere læreanstalter 2.2. Afholde gæsteforelæsninger på andre forskningsinstitutioner Afholdelse af gæsteforelæsninger på universiteter el. forskningsinstitutioner 2.3. Udøve populærvidenskabelig forsknings-- formidling i bøger, tidsskrifter og aviser Udgivelse af populærvidenskabelige bøger, der formidler forskningsindsigt, herunder også på DIIS eget forlag Udgivelse af populærvidenskabelige tidsskriftsartikler el. bogkapitler, der formidler forskningsindsigt (herunder DIIS Comments, aviskronikker, featureartikler, boganmeldelser af andres værker) aktiviteter V Opfyldt DIIS Forskningsnævn vurderer, at instituttets forskeres gæsteforelæsninger i forsk- Ikke opfyldt ningsfora samt afholdelse af efteruddannelseskurser har et tilfredsstillende omfang ift. instituttets øvrige forskningsformidlende aktiviteter SV Ikke opfyldt DIIS bestyrelse vurderer, at instituttets Delvist opfyldt skriftlige populærvidenskabelige formidling har et tilfredsstillende omfang ift. instituttets øvrige forskningsformidlende aktiviteter og er på et højt kvalitativt niveau V Ikke opfyldt V Opfyldt 2.4. Stå til rådighed for interviews til medierne DIIS bestyrelse vurderer, at instituttets synlighed (omfang og kvalitet) i primært nationale medier er tilfredsstillende og generelt bidrager til kvalitativt at højne debatniveauet. Opfyldt Interviews til landsdækkende medier og internationale medier (herunder også kommentarer og læserbreve) SV Opfyldt 2.5. Afholde arrangementer med forskningsformidlende formål evt. i undervisningsøjemed Afholdelse af offentlige seminarer (DIIS som hoved- el. medarrangør) Afholdelse af briefings og foredrag af formidlende karakter Afholdelse af undervisningsrelaterede workshops og kurser (herunder Auschwitzdagsarrangementer) 2.6. Styrke sin elektroniske kommunikation og videndeling over for omverdenen DIIS bestyrelse vurderer, at de afholdte Opfyldt arrangementer af formidlende karakter herunder også offentligt tilgængelige har et tilfredsstillende omfang ift. instituttets øvrige forskningsformidlende aktiviteter SV Opfyldt V Opfyldt V Opfyldt DIIS Forskningsnævn vurderer, at omfanget af besøg på DIIS hjemmeside samt følgere på sociale medier er tilfredsstillende Opfyldt Besøg pr. år på DIIS hjemmeside, V Opfyldt Gn.snitlig tid (i sek.) pr. besøg på V Delvist opfyldt Følgere på DIIS Twitter-konto V Opfyldt 14

16 Resultatkrav Resultatindikator SV/V * Mål Resultat % af mål Status 2.7. Udøve biblioteksvirksomhed i form af DIIS bibliotek som offentligt forskningsbibliotek i det danske bibliotekssystem DIIS direktør vurderer, at der er en fornuftig sammenhæng mellem omkostningerne til biblioteket, antallet af interne og eksterne udlån, forøgelsen af bøger og tidsskrifter samt brugen af elektroniske ressourcer formidlet via biblioteket Delvist opfyldt Fysiske besøgende i biblioteket V Delvist opfyldt Udlån (til interne og eksterne lånere) SV Delvist opfyldt Forøgelse af DIIS bogsamling med nye titler V Opfyldt Adgang til tidsskrifter, print samt andre fuldteksttilgængelige titler via DIIS netværk V Opfyldt 3. Administration og tværgående funktioner 3.1. Ansøge aktivt om eksterne midler til både store og små forsknings- og formidlingsprojekter Indtjening af eksterne midler svarende til 50 % af DIIS ordinære FL-bevilling (40,2 mio. kr. ** ) i mio. kr Sikre stabile overheadindtægter fra eksterne bevillinger Indtjening af eksternt genereret overhead svarende til 15 % af DIIS ordinære FL-bevilling (40,2 mio. kr. ** ) i mio. kr Succesrate ved ansøgninger om eksterne bevillinger (bevilget beløb som procentdel af ansøgt beløb) Indtjening af eksterne midler svarende til 50 Delvist opfyldt % eller derover af DIIS ordinære FLbevilling (40,2 mio. kr.) SV 20,1 19,86 98 Delvist opfyldt Indtjening af eksternt genereret overhead Opfyldt svarende til 15 % eller derover af DIIS ordinære FL-bevilling (40,2 mio. kr.) samt succesrate på over 15 % ift. det samlede ansøgte beløb ved ansøgninger om eksterne bevillinger SV 6,030 6, Opfyldt SV 15 % 30 % 200 Opfyldt 3.3. En balanceret økonomi Positivt eller balanceret akkumuleret årsresultat Opfyldt Positivt el. balanceret akkumuleret årsresultat V > Opfyldt 3.4. Begrænse administrationsudgifterne Administrationsprocent på max. 32 % Opfyldt Administrationsprocent på max. 32 % SV <32 % 30,5 % Opfyldt 3.5 Sikre god forvaltning og administration Rigsrevisionen eller anden ekstern revisor vurderer DIIS forvaltning og økonomiadministration vedr. regnskabsåret 2014 som tilfredsstillende eller bedre Opfyldt Positiv vurdering fra Rigsrevisionen el. anden ekstern revision pba. årsrevisionen for 2015 V Positiv Tilfredsstillende Opfyldt 3.6 Sikre et godt arbejdsmiljø Et gennemsnitligt sygefravær på max. 5 dage Delvist opfyldt Et gennemsnitligt sygefravær på max. 6 dage pr. medarbejder (ekskl. langtidssygdom) V <5 5,2 Delvist opfyldt *) SV = særdeles væsentlig resultatindikator; V = væsentlig resultatindikator. **) Forstås (som i foregående år) som DIIS nettoudgiftsudgiftsbevilling (27,6 mio. kr.) ekskl. de øremærkede midler til terrorforskning (3,0 mio. kr.), men inkl. den interne statslige overførsel fra FMN (15,6 mio. kr.). Målopfyldelse for resultatindikatorer: 0-74 % = Ikke opfyldt; % = Delvist opfyldt; 90+ % = Opfyldt. Dog ved måltal på 1-5: 0-49 % = Ikke opfyldt; % = Delvist opfyldt; 75+ % = Opfyldt. 15

17 Uddybende analyser og vurderinger Instituttets forskere har i 2016 formået at levere forskning af høj international klasse, samtidig med at de har været særdeles aktive formidlere af denne forskning til både fagfæller og den brede befolkning i form af hyppige optrædener i såvel elektroniske som trykte medier. På denne baggrund må 2016 betegnes som et tilfredsstillende år med generelt gode faglige og økonomiske resultater. Årets under- og overopfyldte målsætninger viser dog, at der stadig kan arbejdes med opsætningen af realistiske og ambitiøse målsætninger gennem detaljerede arbejdsplaner for instituttets faglige enheder og en tættere opfølgning på disse i løbet af året. Sammenligner man årets resultater med resultaterne fra de fem foregående år, er der forskydninger i såvel positiv som negativ retning, men det generelle billede er, at resultaterne i 2016 har ligget omkring gennemsnittet for perioden en tendens som instituttet forventer at videreføre i de kommende år, dog med fortsat vægtning af kvalitet frem for kvantitet. Forskning og analyse Resultatindikatorerne på forsknings- og analyseområdet blev i 2016 lagt på et gennemsnitligt niveau ift. de foregående år, med afvigelser i både positiv og negativ retning. Som det fremgår ovenfor, var dette i det store hele et passende omend ambitiøst niveau. Hvad angår eksterne publikationer har aktivitetsniveauet i 2016 været ganske lidt højere end gennemsnittet herunder mht. udgivelsen af artikler og bogkapitler med uafhængig videnskabelig bedømmelse, hvoraf 60 havde gennemgået peer-review og 26 editor-review. Udgivelsen af ni bøger på udenlandske forlag kan betegnes som et rigtigt pænt antal for en institution af DIIS størrelse. I 2016 publicerede instituttets forskere i ansete tidsskrifter og forlag i et omfang, der var væsentligt over det gennemsnitlige niveau siden 2007, hvor instituttet indførte sit eget bedømmelsessystem for forskningspublikationer, hvor publikationer rangeres efter en såkaldt bibliometrisk impact-værdi efter internationalt anerkendte principper og citationsindexer. Den samlede impact-værdi for DIIS forskningspublikationer i 2016 var 107,5 en stigning på hele 28 % ift. niveauet i 2015 (83,8), og sågar 23 % over gennemsnittet for Forskningspublikationer med høje impactværdier er tidskrævende projekter, hvor der ofte går flere år, fra man starter på en publikation, til den foreligger på tryk efter flere kommenterings- og revisionsrunder. Udsving i impact-værdier og antallet af publikationer fra år til år påvirkes derfor også af udskiftninger i medarbejderstaben, hvilket er en del af hverdagen for DIIS på linje med alle andre institutioner. Kvantiteten af DIIS forskningsproduktion i form af antallet af artikler, bogkapitler og bøger lå i 2016 med enkelte undtagelser også lidt over det gennemsnitlige niveau for de foregående år. Dette kan variere en hel del fra år til år, men internationale publikationer giver DIIS forskningsmæssig troværdighed og anerkendelse i forskningskredse i både ind- og udland og anses som en forskningsmæssig kerneopgave. Det kan dog med disse publikationer ofte være vanskeligt at spå om den præcise publikationsdato, men i 2016 lykkedes det ganske godt, hvilket afspejles i målopfyldelsesgraden. Instituttets egne skriftserier (bøger, rapporter, arbejdspapirer o.l.) lå i 2016 generelt på niveau eller noget over for disse i tidligere år, særligt mht. DIIS Policy Briefs og DIIS Impacts, der også i 2016 endte på et højt antal. Antallet af DIIS Reports endte som forventet og pænt i tråd med gennemsnittet, mens antallet af DIIS Working Papers var i 2016 på et stort set uændret niveau ift. de seneste par år. Antallet af udgivelser af publikationer i instituttets interne skriftserier varierer en del fra år til år, og udsving fra år til år er helt normale i takt med, at alternative udgivelseskanaler herunder særligt e-publikationer uden for huset varierer. Det er et erklæret mål for DIIS at sikre et jævnt indtag af nye ph.d.-studerende hvert år bredt fordelt på instituttets forskningsområder for at medvirke til uddannelsen af nye forskere. Samtidig fokuseres der i stigende grad på at sikre instituttets ph.d.-studerende de nødvendige ar- 16

18 bejdsbetingelser, der gør det muligt for dem at blive færdige med afhandlingen på den normerede tid. Såvel mål som målopfyldelse på DIIS to resultatindikatorer vedrørende ph.d.-studerende varierer en del fra år til år, og i 2016 blev kun det ene af de to mål fuldt opfyldt. Det er de seneste år blevet stadigt vanskeligere at opnå finansiering af ph.d.-studerende i de nationale forskningsråd, hvilket uvægerligt vil betyde lavere indtag af interne ph.d.-studerende fremover. Dette lavere indtag af nye ph.d.-studerende vil tilsvarende sandsynligvis betyde et mindre antal ph.d.-forsvar i de kommende år. DIIS afholdt i 2016 det højeste antal forskningsbaserede konferencer og workshops i de seneste fem år, hvilket er positivt efter et lidt stille år på området i Dette høje niveau vidner om stor aktivitet blandt DIIS forskere mht. samarbejde med forskere fra forskningsinstitutioner i ind- og udland. Den eksterne efterspørgsel efter udredninger, redegørelser, evalueringer, policy studier og lignende ad hoc-opgaver fra DIIS, hvor der trækkes på instituttets forskningsviden i behandlingen af en ofte ganske snæver problemstilling, endte rent omsætningsmæssigt i 2016 på et niveau væsentligt under gennemsnittet for perioden Kategorien er udtryk for en bred vifte af store og små opgaver, hvorfor parameteret nu måles i omsætningen på området, og måltallet er fastsat som en procentsats i forhold til DIIS ordinære finanslovsbevilling. Indtægten fra disse opgaver kan være en vigtig indtægtskilde for DIIS, men det er fortsat instituttets hensigt primært at påtage sig sådanne ad hoc-opgaver, når de ligger tæt op af instituttets igangværende forskning. Målopfyldelsesgraden viser, at der i 2016 var en tilfredsstillende sammenhæng mellem målopstilling og målopfyldelse på forsknings- og analyseområdet. Af de 18 kvantitative resultatindikatorer på området er de 12 opfyldt, hvilket svarer til en målopfyldelse på 67 %. Af de fem kvalitative resultatkrav på forskning og analyse vurderes de tre til at være opfyldt (svarende til en målopfyldelse på 60 %), mens de to øvrige vurderes som delvist opfyldt. Forskningsformidling og forskerservice DIIS har overordnet set en tilfredsstillende opfyldelse af sine mål vedr. forskningsformidling i 2016, idet 67 % (10) af de 15 resultatindikatorer på området er opfyldt. Samtidig er 4 af de 7 overordnede, kvalitative resultatkrav på området opfyldt, så målopfyldelsen er her 57 %. Der har på linje med tidligere år været tale om en betydelig overopfyldelse af flere af resultatindikatorerne i kategorien, hvor DIIS forskere på en række områder har været efterspurgt i et uventet stort omfang. Disse efterspørgselsafhængige indikatorer er vanskelige at spå om og styre, når der er forhold inden for instituttets forskningsområder, der dominerer dagsordenen i medierne. DIIS forskere har således også i 2016 været til rådighed for nationale og internationale medier, og omfanget af interviews og anden mediedeltagelse endte ganske højt og 7 % over det gennemsnitlige niveau for perioden Dette skyldes stor efterspørgsel efter DIIS forskere bl.a. ifm. flygtningekrisen, terroranslag i Europa, udviklingen i Mellemøsten og i Østeuropa samt drøftelserne om udviklingsbistanden. Samtidig har instituttet opretholdt et meget højt aktivitetsniveau vedrørende briefinger af embedsværket og formidlende foredrag for skoleklasser, foreninger o.l., mens DIIS egne offentlige seminarer endte på et gennemsnitligt (højt) niveau. På denne baggrund tyder resultaterne for 2016 på, at DIIS forskning fortsat når særdeles bredt ud til såvel fagfæller som den bredere danske befolkning. DIIS bidrag til populærvidenskabelig forskningsformidling endte i 2016 på et nogenlunde gennemsnitligt niveau for de foregående år. 17

19 En væsentlig del af DIIS formidling af forskningsresultater, arrangementer o.l. foregår gennem instituttets hjemmeside og sociale medier. Omfanget af besøg på hjemmesiden er steget med 9 % ift. 2015, men ligger helt på niveau med gennemsnittet for de foregående fem år. Instituttets målsætning om en forøgelse af længden på besøgene på hjemmesiden blev dog ikke realiseret, da der var tale om en nedgang ift Antallet af følgere på DIIS Twitter-konto var som ventet i kraftig vækst ift. 2015, men nåede dog ikke helt den ambitiøse målsætning. DIIS bibliotek, som er resultatet af opsplitningen af DCISM s bibliotek, som DIIS delte med Institut for Menneskerettigheder i perioden , indgår med fire kvantitative resultatindikatorer, hvoraf de kun de to blev opfyldt i Vigende besøgs- og udlånstal kan afspejle ændrede mønstre i den måde biblioteker og e-ressourcer benyttes på i dag ift. for bare fem år siden. Administration og tværgående funktioner Samlet set opfyldte DIIS 5 af de 7 resultatindikatorer i denne kategori i 2016, hvilket svarer til en målopfyldelse for området på 71 %. Fire af de 6 overordnede resultatkrav på området blev opfyldt svarende til en overordnet målopfyldelse på 67 %. Instituttet gik ud af året med et tilfredsstillende økonomisk resultat i form af et plus på 108 t. kr. på bundlinjen, og grundet instituttets opsparing til flytningen og etableringen af det nye lejemål står DIIS med et akkumuleret driftsresultat på 2,415 mio. kr. efter På denne baggrund er instituttets resultatindikator om et positivt akkumuleret driftsresultat opfyldt og betragtes som tilfredsstillende. DIIS fortsætter på den vis de økonomisk forsvarlige takter fra de foregående år, hvor instituttet trods store investeringer og ekstraordinære driftsudgifter samlet set ikke går i minus og derved stadig er i stand til at handle efter sine strategiske målsætninger i de kommende år inden for budgetlovens begrænsninger. En passende balance mellem kernemidler og formålsbestemte midler er både ønskværdig og nødvendig for en forskningsinstitution som DIIS, idet en for høj grad af formålsbestemte midler på sigt vil begrænse mulighederne substantielt for et passende omfang af fri forskning på DIIS. I 2016 indtjente DIIS eksterne midler i et omfang svarende til 49 % af instituttets ordinære finanslovsbevilling (DIIS nettoudgiftsudgiftsbevilling (27,3 mio. kr.) ekskl. de øremærkede midler til terrorforskning (3,0 mio. kr.), men inkl. den interne statslige overførsel fra FMN (15,6 mio. kr.)), hvilket var en anelse under målsætningen på 50 %, men hele 22 % under gennemsnittet for perioden Den affødte overheadindtægt endte på 16 % af den ordinære finanslovsbevilling, hvilket er 6 % over måltallet på 15 %, men 15 % under gennemsnittet for de fem foregående år. De eksterne bevillinger (finansieringsformerne IV, TF og ATA) udgjorde sammen med DIIS formålsbestemte finanslovsbevillinger (forsvar og terror) samlet set knap halvdelen (44 %) af DIIS omsætning på 71,3 mio. kr. DIIS finder faldet i eksterne indtægter i de seneste år bekymrende og har derfor iværksat en intern indsats mhp. at øge og diversificere den eksterne indtjening i de kommende år. En vigtig brik i den eksterne finansiering er ansøgninger om eksterne midler fra primært forskningsråd, men fx også fra private fonde og EU s rammeprogrammer og fonde. DIIS havde i 2016 helt eller delvist succes med godt en tredjedel (10 stk. eller 38 %) af sine 26 ansøgninger om eksterne bevillinger i årets løb, hvilket var på niveau med de foregående år. Succesraten for ansøgningerne endte på 30 % (det bevilgede beløb som andel af det ansøgte beløb) en særdeles tilfredsstillende succesrate, også i sammenligning med foregående års særdeles pæne resultater (32 % i 2015, 27 % i 2014 og 39 % i 2013). Instituttets gennemsnitlige succesrate for de fem foregående år er 29 %, så årets succesrate ligger lige over snittet. Der var dog i 2016 ift tale om et væsentlige fald i både det bevilgede beløb (-33 %) og det ansøgte beløb (-26 %), og begge beløb ligger også væsentligt under gennemsnittet for de foregående år (hhv. 30 og 35 % under snittet). Den faldende aktivitet på ansøgningsområdet kan formentlig bl.a. tilskrives den tidligere omtalte udflytningsproblematik, der trak en del ressourcer fra DIIS medarbejdere i årets første 5 måneder. Det er instituttets mål at fastholde pæne succesrater på % i de 18

20 kommende år, men meget høje succesrater over 25 % vil på længere sigt ikke anses som særligt realistiske grundet øget konkurrence på området. Til sammenligning er der i de primære forskningsråd for DIIS ansøgninger om konkurrenceudsatte forskningsbevillinger typisk en succesrate på 7-10 %. I det lys er en succesrate som DIIS i 2016 på 30 % selvsagt særdeles tilfredsstillende, og resultatindikatoren med den ikke uambitiøse målsætning på 15 % er ligeledes klart opfyldt. Reduktionen i afsatte midler til forskning i forskningsrådene i disse år, hvor Danidas Forskningsfaglige Udvalg (FFU) har aflyst eller udskudt flere ansøgningsrunder, og Det Frie Forskningsråd også har sløjfet dele af deres bevillingstyper, må også forventes at få indvirkning på DIIS indtjening af eksterne forskningsmidler i de kommende år. Det nødvendiggør en større spredning i instituttets ansøgninger om eksterne midler til nogle af de typer bevillingsgivere, som DIIS ikke hidtil har ansøgt så flittigt pga. ringere overheadbidrag. Disse bevillingsgivere oplever dog også en stor stigning i ansøgninger pga. de ændrede vilkår i forskningsrådene, så også her øges konkurrencen om midlerne. Det er prioritet for DIIS ledelse at begrænse instituttets administrative udgifter, hvilket bl.a. ses i et igangværende administrativt servicetjek på DIIS. Et væsentligt skridt i denne forbindelse var instituttets flytning i 2013 til et billigere lejemål, hvor også drifts- og vedligeholdelsesudgifterne blev lavere end hidtil. Der har hidtil ikke været nogen entydig beregningsmodel for administrationsprocenten i staten, så DIIS målsætning har været fastsat på basis af erfaringstal for DIIS i de foregående år. Dette resultatkrav blev opfyldt i I 2016 påbegyndtes den fællesstatslige model for opgørelse af administrative udgifter (jf. Moderniseringsstyrelsens oplæg om Sammenhængende styring med fokus på kerneopgaven ), hvorefter der må forventes at blive formuleret et statsligt benchmark for administrationsprocenten efter en fællesstatslig beregningsmodel. Indtil dette benchmark er kendt, vil DIIS fortsat bruge sig selv som målestok. Af instituttets mål- og resultatkontrakt med Udenrigsministeriet for fremgår det, at DIIS i løbet af kontraktperioden har som mål at nå ned på en administrationsprocent på under 30. Med årets niveau på 30,5 % er DIIS godt på vej mod en opfyldelse af dette mål, men den samlede omsætning spiller også ind i dette, og den har været faldende i de seneste år. Et andet af de nye resultatkrav i mål- og resultatkontrakten for vedrører god forvaltning og administration og baserer sig på den overordnede bedømmelse i DIIS revisorpåtegning for det foregående regnskabsår. Den bedømmelse er hidtil udarbejdet af Rigsrevisionen, men i efteråret 2015 aftalte Udenrigsministeriet og Rigsrevisor en såkaldt 9-aftale vedr. den interne revision af DIIS, som for 2015 og fremadrettet (foreløbigt til og med regnskabsåret 2017) skal varetages af et eksternt revisionsfirma (i DIIS tilfælde revisionsfirmaet BDO) i samarbejde med Rigsrevisionen. Rigsrevisionen gav i 2016 DIIS bedømmelsen tilfredsstillende for instituttets forvaltning og økonomiadministration i regnskabsåret 2015, og resultatkravet om en positiv vurdering er således opfyldt. Rigsrevisionen gennemførte desuden lønrevision på DIIS i løbet af 2016, og også på dette område fik instituttet bedømmelsen tilfredsstillende. Det sidste resultatkrav under det strategiske målområde Administration og tværgående funktioner vedrører instituttets arbejdsmiljø. Det er denne gang udelukkende vurderet pba. DIIS sygefravær i det forgangne kalenderår (hele 2016), da der kun udarbejdes arbejdspladsvurderinger hvert tredje år (næste gang i starten af 2017). I 2016 endte DIIS sygefravær ekskl. langtidssygdom med et gennemsnit på 5,2 dage pr. medarbejdere og derved kun marginalt højere end instituttets målsætning på 5,0 dage og dermed næsten tilfredsstillende. Det statslige gennemsnit på 4,6 dage ligger en anelse lavere end niveauet på DIIS, som også er på niveau med sammenlignelige danske forskningsinstitutioner. 19

21 2.5. Vurdering og forventninger til det kommende år DIIS forventer i 2017 at fortsætte de positive takter fra de foregående år, hvad angår de faglige resultater. I forbindelse med etableringen af DIIS som selvstændigt institut pr. 1. januar 2013 påbegyndtes der en omfattende proces med at udarbejde nye procedurer, arbejdsgange og systemer for at forbedre den interne økonomistyring i form af hyppigere forbrugsprognoser og budgetrevisioner, jf. Finansministeriets cirkulære herom. Instituttet vil i de kommende år fortsat have stor fokus på at tiltrække bevillinger til såvel nye postdoc-forskere som nye ph.d.-studerende for på denne vis fortsat at opbygge og udvikle kapaciteten på de aktuelle forskningsområder. Dette på trods af at mulighederne for at opnå finansiering af disse bevillinger er stærkt forringet i de nationale forskningsråd i de senere år. Herudover vil DIIS tilstræbe at opretholde det høje faglige niveau, der særligt kan ses på instituttets produktion af peer-reviewede artikler og bogkapitler samt bøger udgivet på anerkendte udenlandske forlag. I 2016 nåede forskningspublikationerne både kvantitativt og kvalitativt efter en bibliometrisk målestok et rekordhøjt niveau efter et lidt stille Antallet af artikler, bogkapitler og bøger forventes i 2017 generelt fortsat at ligge på instituttets gennemsnitlige niveau, men der vil dog fortsat være en større fokus på at sikre et højt kvalitetsniveau i instituttets forskning snarere end blot en rent kvantitativ forøgelse af DIIS publikationsvirksomhed. Instituttet vil desuden arbejde på at etablere et tættere samarbejde med centraladministrationen og nye former for servicering af Folketinget. Tabel 5: Forventninger til det kommende år (1.000 kr.) Regnskab 2016 Grundbudget 2017 Bevilling og øvrige indtægter Udgifter Resultat Kilde: SKS og GB17 20