h u sfo r bi Reddet på stregen Advares mod at rejse til Danmark millimeter fra hjemløshed for mange grønlændere ender på gaden

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 5 maj årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort millimeter fra hjemløshed Reddet på stregen for mange grønlændere ender på gaden Advares mod at rejse til Danmark

2 h u sfo r bi REDAKTION ANSVARSHAVENDE Ole Skou ole@husforbi.dk REDAKTØR Simon Ankjærgaard simon@husforbi.dk SKRIBENTER og FOTOGRAFER på dette nummer: Trine Kit Jensen Morten Bruun Birgit Søes Rasmussen Birgitte Ellemann Höegh Joachim Rode (foto) Holger Erik Henriksen (foto) Flemming Schiller (foto) Jonas Højgaard (foto) FORSIDEFOTO Joachim Rode KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT salomet grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf , redaktion@husforbi.dk SALGSAFDELING Jimmy Rohde, tlf , jimmy@husforbi.dk SÆLGERKONTAKT tlf ADMINISTRATION Ole Skou, formand, tlf , ole@husforbi.dk Ruth Kristoffersen, bogholder, , ruth@husforbi.dk UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf , DEBATINDLÆG debat@husforbi.dk DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf / (se listen af distributører på ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 465 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 665 kroner Henvendelser om abonnement på tlf eller karina@notat.dk BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer (9541) Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Dansk Avistryk OPLAG LÆSERTAL (2.halvår 2010) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL SÆLGERE Cirka 500 ISSN Næste nummer udkommer den 1. juni 2011 OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. leder Værdien af forebyggelse Hvor lidt man end har lyst til at lade det dreje sig om kroner og ører, så er et af de helt centrale spørgsmål i den socialpolitiske debat, hvad der kan betale sig. Eller sagt på en anden måde: Hvordan får man mest muligt for pengene? Det korte, enkle svar er: Ved at turde. Ved at turde være proaktiv og investere i forebyggelse. Alternativet er den langt dyrere symptombehandling, som socialpolitikken i praksis lider under i dag. I dette nummer af Hus Forbi bliver der netop sat fokus på forebyggelse. Tag eksempelvis de mange grønlandske unge, som rejser til Danmark på lykke og fromme, men tit ender i misbrugsproblemer og hjemløshed. Blandt andet med Kofoeds Skoles mellemkomst arbejdes der nu på at sikre, at grønlænderne sætter sig klare mål, Det er i sin essens et spørgsmål om at bruge penge nu for at spare dem senere. Og den tænkning er der desværre alt for lidt af i både lokal- og landspolitikken. inden de tager til Danmark og at de har fast grund under fødderne, når de endelig ankommer. Eller tag forsøgsprojektet med den sociale mentor i Albertslund, der skal forhindre, at socialt udsatte bliver sat på gaden af fogeden. Fra side 16 til 19 kan du, kære læser, møde en række personer, der vaklede på kanten af hjemløshed, men som nu kan beholde deres boliger og dermed få lagt livet i de rette baner igen. Det er i sin essens et spørgsmål om at bruge penge nu for at spare dem senere. Og den tænkning er der desværre alt for lidt af i både lokal- og landspolitikken. Logikken er i virkeligheden den samme som med Brian, der i reportagen om den rullende tandklinik fortæller, at det på grund af manglende forebyggelse vil koste ham over kroner at få rettet op på bisserne, hvis han skulle gå til en privat tandlæge. Havde han tidligere sørget ordentligt for sine tænder, var regningen aldrig løbet løbsk. Således gælder det også for socialpolitikken. Hvis man ikke sætter ind tidligere og koncentrerer sig om at forhindre og forebygge, vil den samfundsøkonomiske regning løbe løbsk. Simon Ankjærgaard, redaktør Vi støtter Hus Forbi v/annemette Lyngh Vil du også støtte Hus Forbi? Det koster kroner om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til redaktion@husforbi.dk 2 HUS FORBI nr. 5 maj årgang

3 indhold 4 På grund af kulturforskelle og manglende netværk ender mange unge grønlændere ofte i misbrugsproblemer, når de kommer til Danmark. I samarbejde med de grønlandske myndigheder arbejder Kofoeds Skole nu på at kunne sende grønlændere hjem igen. 14 Et socialt forsøg i Albertslund ser ud til at virke. Med ansættelsen af en social mentor er antallet af udsættelser faldet Johnny Have var i december en formalitet fra at blive hjemløs. Med den sociale mentors mellemkomst fik han den fornødne hjælp til at blive boende og få styr på sin økonomi. Kun ganske få steder i landet er der oprettet rullende tandklinikker med tilbud om gratis behandling til hjemløse og socialt udsatte. Hus Forbi rullede med i Randers noter Vesterbro skal have en plan for løse de sociale udfordringer. debat et billede fra gaden foto Holger Erik Henriksen Hus Forbi-sælger Jimmi hygger med hunden Siki. 32 ny hus forbi-sælger Mød Dion, der knokler for at få sit liv på ret kurs igen. HUS FORBI nr. 5 maj årgang 3

4 Socialt udsatte grønlændere skal hjem igen Livet i Danmark er langt fra altid lykken for unge grønlændere, der på grund af kulturforskelle og manglende netværk ofte havner i misbrugsproblemer og social deroute. Kofoeds Skole i Aalborg arbejder nu på at få et samarbejde i stand med Grønland, så nogle af dem kan få hjælp til at vende hjem. af Trine Kit Jensen De kommer herned med en drøm om et bedre liv. Men alt for ofte går det galt, når grønlandske unge møder den danske virkelighed. Det kan socialrådgiver Helle Rønn Christensen tale med om. Hun arbejder på Kofoeds Skole i Aalborg, og her kommer der mange grønlandske unge, for hvem det er gået hastigt ned ad bakke efter ankomsten til Danmark. - Nogle giver udtryk for, at det nok ville være det bedste for dem at tage tilbage til Grønland. Men der mangler nogle veje hjem, siger Helle Rønn Christensen. De veje vil Kofoeds Skole nu hjælpe de hjemvé-ramte med at finde. Med økonomisk støtte fra Aalborg Kommune, Rotary og Lions Club rejste en delegation fra skolen derfor i marts måned til Nuuk. Formålet med turen var at etablere kontakt til lokale samarbejdspartnere, der kan være med til at sikre en vellykket repatriering af grønlændere, der har et ønske om at vende hjem. De unge, der opsøger Kofoeds Skole, er typisk taget til Danmark på en enkeltbillet. Ofte med sociale problemer i rygsækken, som kun bliver værre, når de kommer herned. Nogle har slet ingen plan for opholdet, mens andre starter på teknisk skole eller HF for kort efter at droppe ud. De fleste bor i starten hos familie eller venner, men den løsning holder sjældent i længden. Derfor ender de med at overnatte rundt omkring på sofaer og bliver hurtigt en del af et miljø, hvor omdrejningspunktet er øl og hash. - Her bliver de fastholdt, fordi netværket af misbrugende udsatte grønlændere er deres eneste netværk, fortæller Helle Rønn Christensen. Socialrådgiveren peger også på, at den grønlandske kultur adskiller sig meget fra den danske. For eksempel lever grønlændere mere ad hoc og spontant, og det betyder, at de unge kan have svært ved at tilpasse sig vores normer. Især hvis de under opvæksten har været udsat for omsorgssvigt, og forældrene ikke har lært dem struktur, regler og rammer. Samtidig kan de have problemer med det danske sprog, men er som danske statsborgere ikke omfattet af de samme integrationsprogrammer som flygtninge og indvandrere. I erkendelse af at der i forhold til de socialt udsatte grønlændere er behov for en ekstra indsats, har Aalborg Kommune oprettet en særlig grønlænderenhed. Den står blandt andet bag projektet Sulisa, der retter sig mod unge grønlændere, som trods problemer stadig har mod på en tilværelse her Men der er altså også unge, som under samtaler med personalet på Kofoeds Skole kommer frem til, at de gerne vil hjem og skolen har allerede hjulpet nogle på vej. Gode erfaringer Blandt de socialt udsatte grønlændere, der nu er rejst hjem, har der for eksempel været unge gravide piger, som i Danmark typisk ville få fjernet deres børn og derefter selv ryge tilbage i misbrugsmiljøet. - I Danmark formår systemet ikke at samle disse piger op og give dem nogle tilbud, hvor de kan få en stabil udvikling, som gør dem forældreegnede. Men kommer de tilbage til et netværk i Grønland, der kan rumme og støtte dem, har vi erfaret, at de kan stoppe misbruget og beholde deres børn hos sig, siger Helle Rønn Christensen. Det er de gode erfaringer med blandt andet unge mødre, der har ført til, at Kofoeds Skole nu gerne vil styrke og formalisere samarbejdet med aktører i Grønland. På turen til Nuuk blev der blandt andet holdt møder med den grønlandske boligminister og en repræsentant for selvstyrets boligformidling. En væsentlig hurdle for de grønlændere, der gerne vil returnere til hjemlandet, er nemlig den store boligmangel. Medarbejderne fra Kofoeds Skole mødtes også med formanden for den grønlandske pendant til Kommunernes Landsforening, repræsentanter for socialforvaltningen i Nuuk og misbrugsbehandlingstilbud for at drøfte, hvordan man i Grønland kan være med til at løfte opgaven og hjælpe de hjemvendte med at få løst deres problemer. Derudover blev der taget kontakt til uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet. For håbet er, at grønlænderne når de igen er på hjemmebane vil kunne genoptage afbrudte skoleforløb og bruge tidligere arbejdserfaringer i Grønland til at få job hos en ny eller en gammel arbejdsgiver. Ifølge Helle Rønn Christensen er det ikke kun tanken, at de helt unge grønlændere skal have glæde af samarbejdsinitiativet. I Aalborg møder hun også socialt udsatte på 30, 40 eller 50 år, der i Grønland har været selvforsørgende, haft et fritidsliv og en god trivsel, indtil de for eksempel blev skilt eller fik en arbejdsskade. De kan være taget til Danmark, fordi de ikke kunne se andre udveje. Men får de i Grønland støtte til at tackle følgerne af samlivsbruddet eller støtte til en revalidering, vil også de kunne profitere af at vende hjem, mener socialrådgiveren. - Nogle af dem oplever, at de hører til i Grønland og ikke her, siger hun. 4 HUS FORBI nr. 5 maj årgang

5 Colourbox Unge grønlændere fra asken i ilden Alt for mange grønlandske unge kommer til Danmark på lykke og fromme. Derfor advares de imod at tage hertil uden først at have sikret sig fast grund under fødderne. Samtidig efterlyses en informationsindsats i Grønland, der giver et mere realistisk billede af vilkårene her. af Trine Kit Jensen - Lad være med at tage til Danmark uden at have et mål. Sådan lød opfordringen fra Kurt Olsen, leder af den grønlandske afdeling på Kofoeds Skole i København, da han kort før årsskiftet blev interviewet til Grønlands Radio. På Kofoeds Skole har man de senere år erfaret, at et stigende antal unge tager uorganiseret hertil, og det var baggrunden for appellen. - Mange kommer uden på forhånd at have sikret sig en lejlighed, en uddannelsesplads eller et arbejde, og det medfører en meget dårlig livssituation. Det er svært for dem at klare sig, når de helt basale ting ikke er på plads, siger Kurt Olsen. De unge grønlændere har måske en idé om, at de kan bo hos familie. Men når de ankommer, kan det vise sig, at mor, far eller onkel selv mangler et sted at bo eller har så store problemer, at de ikke kan tage - Lad være med at tage til Danmark uden at have et mål. Kurt Olsen, leder af den grønlandske afdeling på Kofoeds Skole i København sig af dem. Ofte går der et stykke tid, før de unge kommer i kontakt med det sociale system, og uden netværk er de meget overladt til sig selv. I den situation søger de selskab i gruppen af socialt udsatte grønlændere med misbrug. Her kan de få opfyldt behovet for at møde landsmænd og tale deres modersmål, men samtidig er de i overhængende fare for selv at blive en del af gruppen, fortæller Kurt Olsen. - Begynder de først at frekventere de subkulturelle miljøer, er HUS FORBI nr. 5 maj årgang 5

6 der stor risiko for, at de selv ryger ud i et misbrug, og den sociale deroute kan gå lynhurtigt, siger han. I København står Kofoeds Skole blandt andet bag værestedet Naapiffik på Vesterbro, der fungerer som åndehul og social skadestue for marginaliserede grønlændere. Her fylder de unge mere i landskabet end tidligere. - De grønlændere, der kommer her, har traditionelt været fra 40 år og opefter. Men de seneste par år har vi set flere og flere unge - De grønlændere, der kommer her, har traditionelt været fra 40 år og opefter. Men de seneste par år har vi set flere og flere unge under 30 år og også en lille håndfuld under 18. Så det er en ny tendens, der vækker bekymring. Susanne Mejer, leder af værestedet Naapiffik under 30 år og også en lille håndfuld under 18. Så det er en ny tendens, der vækker bekymring, siger Susanne Mejer, som er leder af værestedet. Også på Kofoeds Skole i Aalborg er der en øget tilgang af unge grønlændere. Her var ni unge mellem 18 og 30 år i 2009 inde i et kontaktforløb. I 2010 steg antallet af elever til det dobbelte, og frem til marts i år var 16 unge registreret. Dertil kommer et ukendt antal unge, som ikke er omfattet af statistikken, fordi de kun sporadisk dukker op, oplyser socialrådgiver Helle Rønn Christensen. - Når vi får dem ind her, er de ofte i en sørgelig forfatning. Typisk har de levet som hjemløse sofasovere, de har bare nogle få ejendele med i en bærepose eller taske og kan mangle helt basale fornødenheder som tøj og mad, siger hun. Flugt fra dårlige livsvilkår Susanne Mejer er selv grønlænder og har boet 10 år i Grønland. Hun ser flere årsager til trafikken af unge, der lander på gyngende grund i Danmark. Udlængsel og eventyrlyst eksempelvis. Men især en barsk opvækst præget af omsorgssvigt og mangelfuld skolegang kan føre til, at en ung grønlænder tager hertil på lykke og fromme, mener hun. En del af de unge har ikke haft faguddannede lærere i folkeskolen eller har ikke afsluttet deres skolegang. Derfor kan de have problemer med at læse og skrive grønlandsk. Samtidig kan deres kendskab til det danske sprog være ringere end de lidt ældre generationers, fordi de er vokset op i en periode, hvor der blev slækket på danskundervisningen, fortæller Susanne Mejer. - Også i Grønland mangler der arbejdspladser for ufaglærte, og hvis man nærmest er analfabet, kan det være svært at få job. Der er også stor boligmangel, og kontanthjælpen er lavere end i Danmark, mens fødevarerne er dyrere, fortæller hun. At flytte herned kan altså være en flugt fra dårlige livsvilkår og manglende fremtidsudsigter i Grønland. - Selvom de fleste aldrig har været i Danmark, har de ofte et billede af, at det vil være nemmere at begå sig her. Mange har også hørt, at der er mere gang i den, og at hashen på Christiania er billigere, siger Susanne Mejer. Med et svagt fundament både fagligt og socialt kommer disse unge fra asken i ilden, når de rammer den danske virkelighed. Men Susanne Mejer oplever også, at det kan gå galt for grønlandske - Når vi får dem ind her, er de ofte i en sørgelig forfatning. Typisk har de levet som hjemløse sofasovere, de har bare nogle få ejendele med i en bærepose eller taske og kan mangle helt basale fornødenheder som tøj og mad. Helle Rønn Christensen, socialrådgiver - Jeg kan ikke fortænke de unge grønlændere i at drømme om et bedre liv. Men deres viden om danske samfundsforhold er ofte meget begrænset, og det er med til at skabe nogle urealistiske forestillinger om, hvordan livet i Danmark kan forme sig. Kurt Olsen, leder af den grønlandske afdeling på Kofoeds Skole i København unge med bedre forudsætninger, hvis turen til Danmark ikke er ordentligt forberedt. Som eksempel nævner hun en 18-årig fyr, der fulgte efter sin 17-årige kæreste til København. Han håbede at komme i gang med en uddannelse og regnede med hurtigt at få et sted at bo. Men sådan gik det ikke. De to slog sig i første omgang ned hos kærestens mor, men her var situationen uholdbar, og snart måtte de finde husly fra nat til nat. Den 17-årige pige endte med at få en returbillet betalt af Københavns Kommune, og også den 18-årige fyr er tilbage i Grønland. I hvert fald for en stund. - Han er god til dansk og har haft en rimelig god skolegang. Så i hans tilfælde er der nogle ressourcer at bygge på og nogle muligheder, hvis han kommer hertil på den rigtige måde. Hvis man søger og kommer ind på en uddannelse i Danmark, mens man stadig er i Grønland, er man for eksempel sikret et kollegieværelse, siger Susanne Mejer. Brug for kampagner Flyfriske unge grønlændere står ikke først i køen til en herbergsplads, og herberger med mange misbrugere er heller ikke det bedste sted, de kan opholde sig, mener Susanne Mejer. Hun efterspørger derfor alternative bomuligheder og også en socialfaglig indsats, der tilgodeser den svageste gruppe unges særlige behov. - De kan være svære at nå, fordi der er tale om en gruppe, som i Grønland har fået lov til at passe sig selv. Der har ikke været nogen rammer, og de er ikke vant til, at der bliver stillet krav, eller at nogen forventer noget af dem. Men med tilbud, der for eksempel tager udgangspunkt i, at de som andre unge er meget interesserede i at gå til koncerter og sidde foran en computer, vil det være lettere at fastholde dem, vurderer Susanne Mejer. Den uafhængige konsulentvirksomhed Socialt Udviklingscenter (SUS) har i flere år fungeret som netværk for professionelle, der arbejder med socialt udsatte grønlændere i Danmark. Her koordinerede man blandt andet projektet Tidlig opsporing af nyankomne grønlændere, der nu er afsluttet. I kølvandet på det projekt udarbejdede SUS en pjece og nogle videofilm, der henvender sig til alle grønlændere, som overvejer at flytte hertil eller er kommet for nylig. Målet er at klæde dem bedre på, så de ikke møder alt for mange uforudsete forhindringer, som de ikke er rustet til at håndtere. Den slags initiativer er der brug for nogle flere af, mener Kurt Olsen. Han slår til lyd for, at der i Grønland gøres en større indsats for at informere om, hvad de unge kan forvente sig af livet her. - Jeg kan ikke fortænke de unge grønlændere i at drømme om et bedre liv. Men deres viden om danske samfundsforhold er ofte meget begrænset, og det er med til at skabe nogle urealistiske forestillinger om, hvordan livet i Danmark kan forme sig, siger han. Også Susanne Meier efterlyser en informationsindsats i Grønland, for eksempel i forbindelse med samfundsfagsundervisningen i skolernes klasser. - Der mangler nogle kampagner i Grønland, som giver et mere realistisk billede af vilkårene i Danmark. At man for eksempel skal indstille sig på, at det ikke er så let at få et arbejde, at man skal stå på venteliste for at få en bolig og at det er godt at lægge en plan hjemmefra og have lidt penge på kistebunden, siger hun. 6 HUS FORBI nr. 5 maj årgang

7 - De sagde, at jeg ikke havde betalt husleje og skyldte dem penge, så jeg blev smidt ud. De kom og hentede mine ting, og mine papirer og alle billederne fra min barndom blev brændt. Susanne En verden til forskel En afstand på mere end kilometer og en verden til forskel. Det er ikke nemt at flytte fra Nordatlanten til Nordjylland. Men med hjælp fra Aalborg Kommune håber 24-årige Karl og 31-årige Susanne at kunne skifte en omtumlet tilværelse ud med mere fast grund under fødderne i Danmark. HUS FORBI nr. 5 maj årgang 7

8 af Trine Kit Jensen foto Flemming Schiller Der er i mere end én forstand langt fra Grønland til Aalborg. Det har både Karl og Susanne erfaret. I håb om et nyt og bedre liv har begge taget turen til Danmark. Han har nu været her i tre år, og hun i snart seks. Men endnu er de ikke landet på benene. De to unge grønlændere bruger færre ord end de fleste danskere. Men ordene gør stort indtryk, for man fornemmer tydeligt, at de kun dækker toppen af isbjerget. Karl og Susanne har haft så meget at slås med, at svært er lidt af en underdrivelse, og deres beretninger kryber helt ind under huden. Karl Kunak tilbragte en stor del af sin barndom i Grønland på børnehjem. Som 21-årig får han selv en datter, men forholdet til kæresten går i stykker, da datteren er ét år, og kun en uge senere sidder Karl i flyveren på vej mod Danmark. - Min mor, min storesøster og min storebror var her, og jeg havde ikke lyst til at være helt alene i Grønland, forklarer han. Karls mor får sig noget af en overraskelse, da sønnen pludselig dukker op. For det er kun Karls storesøster, der på forhånd har fået at vide, at han kommer. - Min mor blev glad for at se mig, men hun sagde også, at jeg aldrig måtte gøre sådan noget igen, griner han. Susanne Kleist Bidstrup har to døtre og en søn, som i dag er 10, 12 og syv år. Hun får sit første barn som 19-årig. Som enlig mor til tre i Sukkertoppen arbejder hun på cafeteria om dagen og værtshus om natten. Det er hårdt, og ligesom Karl flytter hun til Aalborg for at komme tættere på sin familie. - Min mor, papfar og søskende boede her, og jeg havde brug for dem, siger hun. Boligproblemer og druk I Aalborg begynder Karl efter et stykke tid på handelsskole. Men han er syg i en måned uden at give skolen besked om årsagen til fraværet og ryger derfor ud igen. - Jeg havde egentlig tænkt mig at starte på handelsskolen igen. Men det er svært bare sådan at komme til Danmark, og jeg skulle først lige tilpasse mig og finde ud af det hele, siger han. Også i Danmark føler Karl sig meget alene. For selv om han nu er tæt på sin mor og de to søskende, savner han den del af familien, der stadig er i Grønland, og han savner også sine venner. - I Grønland var der altid nogen, jeg kunne være åben over for og snakke med om mine problemer. Men her kendte jeg slet ingen, og i over et år var jeg helt overladt til mig selv, fortæller han. Karl hænger af og til ud med nogle grønlandske elever fra en efterskole, som han fester med i weekenden. Men ellers sker der ikke meget. Han begynder at ryge for meget hash, og planen om at starte på handelsskolen igen bliver ikke til noget. Samtidig finder han ud af, at det er sværere at få job i Danmark, end han havde forestillet sig. - I Grønland har jeg arbejdet i butik i to år. Men her skal man have en uddannelse, siger han. Karl har i en kort periode haft sin egen lejlighed og i syv måneder boet sammen med en kæreste. Men ellers har han været nødt til på skift at overnatte hos andre grønlændere eller trække på familien for at få husly. - Det er svært at få slappet rigtigt af, når man er hjemløs. Nogle gange er jeg meget, meget træt, men får at vide, at jeg ikke kan sove dér, hvor jeg er. Så må jeg ringe til min mor eller min søster, siger han. Da Susanne kommer til Danmark, har hun ikke på forhånd lagt planer for, hvad hun skal leve af. Hun har en idé om, at hun godt kunne tænke sig at blive kunstmaler og tolk. Men de drømme kuldsejler snart, og også Susanne finder ud af, at det i Danmark ikke er så let at finde job. Efter et par måneder i Aalborg får hun en lejlighed, men den mister hun igen et år senere. - De sagde, at jeg ikke havde betalt husleje og skyldte dem penge, så jeg blev smidt ud. De kom og hentede mine ting, og mine papirer og alle billederne fra min barndom blev brændt, fortæller hun. Ved udsigten til at blive sat ud af fogeden og stå på gaden med tre børn går Susanne i panik. Hun kontakter derfor kommunen, og børnene kommer i pleje hos noget familie. Selv flytter hun ind på et værelse hos en dansk kæreste og begynder at gå meget i byen. - Da ungerne er væk, føler jeg mig meget 8 HUS FORBI nr. 5 maj årgang

9 - Før sov jeg det meste af dagen. Så det er dejligt at se solen. Jeg nyder også læreren og har fået nye venner, som jeg spiller fodbold med. Karl alene og er ked af det. Fordi jeg fik børn meget tidligt, føler jeg også, at jeg er gået glip af min ungdomstid. Jeg lærer nogle grønlændere at kende, og de drikker stort set alle sammen. Så det gør jeg også, og jeg ender med at blive alkoholiker, fortæller hun. I næsten to år drikker Susanne hver dag. Men så stopper hun fra den ene dag til den anden. Helt af egen kraft. - Jeg tænkte, at hvis jeg gerne ville have mine børn tilbage, så var jeg nødt til at holde op med at drikke. Så det gjorde jeg, og det er nu tre år siden, siger hun. Hjælp til en ny start Vi møder Karl og Susanne på jobcenteret i Aalborg. Her deltager de sammen med 12 andre grønlandske unge i projektet Sulisa, der er sat i værk af kommunens særlige grønlænderenhed. Målet er at hjælpe de unge med at få fodfæste og give dem en ny start på livet i Danmark. - De unge grønlændere er fanget mellem to kulturer, og rent socialt har mange af dem en meget voldsom baggrund. Flere har som børn været udsat for omsorgssvigt, vold eller seksuelt misbrug. Derfor er der brug for en ekstra indsats, fortæller projektmedarbejder Line Svanborg Jørgensen. Fælles for projektdeltagerne er, at de gerne vil have job eller uddannelse, men har brug for støtte for at overvinde de barrierer, der forhindrer dem i at komme videre med deres liv. Nogle kan for eksempel have behov for psykologbehandling eller hjælp til at finde bo- - Da ungerne er væk, føler jeg mig meget alene og er ked af det. Fordi jeg fik børn meget tidligt, føler jeg også, at jeg er gået glip af min ungdomstid. Jeg lærer nogle grønlændere at kende, og de drikker stort set alle sammen. Så det gør jeg også, og jeg ender med at blive alkoholiker. Susanne HUS FORBI nr. 5 maj årgang 9

10 lig. Andre har brug for at blive fortrolige med den danske arbejdspladskultur, hvor der er krav om, at man møder stabilt og ringer, hvis man bliver syg og atter andre har brug for at få løftet et lavt selvværd. I en introduktionsperiode bliver de unge blandt andet undervist i dansk. De får besøg af vejledere fra forskellige uddannelsesinstitutioner, kommer på virksomhedsbesøg, og én gang om ugen har de en individuel samtale med en projektmedarbejder. Formålet med de individuelle samtaler er at få afklaret, hvilke ønsker de unge har til deres fremtid og hvad der er realistisk. Projektet har kontakt til store virksomheder som Silvan, Royal Greenland og Plantorama. Her er der mange forskellige arbejdsfunktioner og derfor mulighed for at matche de unges jobønsker, når de senere får mulighed for at komme i praktik. Line Svanborg Jørgensen erkender, at det i første omgang nok ikke er alle de unge, der er parate til at komme i gang med arbejde eller uddannelse. - Men de har ambitionen og engagementet, og det er vigtigt. Vores opgave er så at give dem nogle succesoplevelser, der kan bringe dem et skridt videre målet, siger hun. Da Susannes sagsbehandler tilbød hende en plads på projektet, tøvede hun ikke et øjeblik med at sige ja. - Jeg ville gerne prøve det, for jeg gider ikke bare sidde derhjemme og glo, siger hun. Som barn brækkede Susanne en arm, der ikke er helet ordentligt. Det begrænser hendes muligheder på arbejdsmarkedet. Men kan det lade sig gøre, vil hun gerne have en uddannelse som blomsterbinder og drømmen om at arbejde som tolk er igen vakt til live. Susanne bor nu i et lejet hus, og hendes største ønske er lige nu at få børnene hjem. - Jeg vil gerne have, at de bor hos mig, for jeg savner dem, og de savner mig, siger hun. Karls datter i Grønland er nu tre år, og han ser frem til sommeren, hvor han igen skal se hende. - Hun bliver større og større, og det er et år siden, jeg så hende sidst, fortæller han. Ligesom Susanne er Karl glad for Sulisa. For ham har projektet blandt andet betydet, at han bedre kan holde en normal døgnrytme. - Før sov jeg det meste af dagen. Så det er dejligt at se solen. Jeg nyder også læreren og har fået nye venner, som jeg spiller fodbold med, siger han. For Karl er det af gode grunde ønsket om en lejlighed, der i øjeblikket fylder mest. Men også uddannelse har høj prioriteret. Han satser ikke længere på handelsskolen, men er ferm på en computer og stiler efter at blive it-supporter. - Jeg er stadig ung og vil gerne ud at se verden. Men først vil jeg helst være færdig med en uddannelse og opnå noget. Det vil gøre mig stolt, siger han. - I Grønland var der altid nogen, jeg kunne være åben over for og snakke med om mine problemer. Men her kendte jeg slet ingen, og i over et år var jeg helt overladt til mig selv. Karl 10 HUS FORBI nr. 5 maj årgang

11 HUS FORBI nr. 5 maj årgang 11

12 fra pilgrimstur til støttebidrag Da Niels Moestrup holdt foredrag om sin pilgrimsrejse ad Caminoen, bad han de fremmødte om at støtte Hus Forbi. Det gav 950 kroner og to læderjakker, som Hus Forbi nu har modtaget, og som vil gå direkte til sælgerne. - At gå en pilgrimsrejse på 600 kilometer, som jeg har gjort, er i høj grad et spørgsmål om at være søgende. Og om for en stund at være koblet fra sit hjem. Derfor var det meget nærliggende for mig at støtte Hus Forbis sælgere via mit foredrag, siger Niels Moestrup. -sia læs hjemløsenyheder fra hele verden Hus Forbi er en del af et globalt netværk af hjemløseaviser, International Network of Streetpapers (INSP). INSP har sit helt eget nyhedsbureau, Street News Service (SNS), der samler og videreformidler de bedste historier om hjemløshed, fattigdom og social udsathed fra hele verden. SNS så dagens lys som et regionalt nordamerikansk initiativ i 2002, men blev til et globalt nyhedsbureau i SNS samarbejder med Reuters og Inter Press Service. -sia Se mere på hus forbi er populært på nettet Hus Forbi er en af de hjemløsefamilier i verden, der har flest fans på Facebook. Ved redaktionens slutning havde over mennesker klikket synes godt om. Til sammenligning har en af de største hjemløseaviser i verden, The Big Issue i London, fans. Aluma i Malmø har 281 fans, Faktum i Göteborg har fans, og Megafon i Norge har fans. Der er stadig et stykke vej op til The Big Issue Taiwan, der har fans. -sia Mætte maver gavner Hus Forbi Da skuespilleren Søren Malling vandt Til Middag Hos, valgte han at lade præmien på kroner gå til Hus Forbi, som takker for donationen og lover, at pengene vil gå direkte til sælgerne. Søren Malling konkurrerede i programmet med Peter Palshøj, Jason Watt og Jan Linnebjerg. Værtsrollen gik på skift blandt de fire, der hver især havde ansvaret for at kreere en underholdende aften med en god madoplevelse. De fire kendte belønnede hinanden med point og i sidste ende løb Søren Malling af med sejren. -sia Mod betaling kan man se programmet på viaplay.dk. Hjemløse giver deres bud på hjemløshed Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, beder nu tidligere hjemløse give deres bud på de afgørende faktorer for at komme ud af hjemløshed. Formålet er at få de hjemløses egen vurdering af, hvad der virker. Er det for eksempel et godt netværk, meningsfulde aktiviteter, bostøtte, boligens beskaffenhed eller en kombination af flere faktorer, som gør overgangen god. Undersøgelsen skal give input til den videre metodeudvikling på området og dermed supplere Hjemløsestrategien. - Det er vigtigt, at vi inddrager dem, vi vil hjælpe på socialområdet. Det er netop, hvad vi gør, når SFI nu spørger en gruppe tidligere hjemløse, hvad der har været afgørende for, at de kom ud af hjemløshed. Den viden skal vi bruge til at målrette den eksisterende indsats i kommunerne endnu mere, siger socialminister Benedikte Kiær (K). -sia giv din mening til kende og støt hus forbi Hus Forbi er blevet en del af Velgørenhedspanelet, hvor brugerne svarer på diverse meningsmålinger og samtidig donerer penge til velgørende organisationer. For hver undersøgelse, en bruger deltager i, vil der blive doneret mellem fem og 25 kroner til en velgørende organisation efter eget valg. Undersøgelserne udarbejdes af de store analyseinstitutter og kan eksempelvis drejer sig om forbrugsvarer, underholdning, sundhed eller aktuelle begivenheder Se mere og meld dig eventuelt til på -sia fremtidsforsker kommunerne bruger ikke sociale organisationer optimalt De danske kommuner burde være langt bedre til at udnytte potentialet i de frivillige, private sociale organisationer. Det mener fremtidsforskeren Marianne Levinsen. - Mennesker gør en forskel for andre, ændrer systemet og skaber udvikling. Kommuner er optaget af system, regler og kontrol. Derfor udnytter de ikke de sociale organisationer optimalt i det sociale arbejde, siger Marianne Levinsen i et oplæg til en temadag om væresteder, som Blaa Kors og KFUM's Sociale Arbejde afvikler i Fredericia 3. maj. - Værestederne er et fristed for mange socialt udsatte. Stedet at mødes over en kop kaffe og til nogle aktiviteter, der skaber livskvalitet i hverdagen. Kvalitet i tilbuddene på værestederne er vigtig, og selvom mange frivillige giver en fin håndsrækning, så er der også brug for offentlig støtte til både aktiviteter og ansatte. Finanskrise eller ej, siger Jann Sjursen, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte. -sia 12 HUS FORBI nr. 5 maj årgang

13 hus forbi kommer til grønland De sidste forberedelser er ved at være på plads, så Hus Forbi fremover og for første gang i historien kan blive solgt på gaden i Nuuk. Hus Forbi har nemlig indgået en aftale med Sermersooq Kommune, som hver måned vil modtage en stak aviser. Aviserne vil blive solgt videre til lokale grønlandske sælgere, som vil blive iklædt tøj med Hus Forbis logo, så de ikke er til at overse. -sia kunst på perronen Fra 2. til 15. maj kan man på torvet i Nykøbing Falster opleve Jens Galschiøts bronzeskulpturudstilling Stop Hjemløsheden. Udstillingen kommer til Nykøbing Falster i samarbejde med værestedet Perronen. - Perronen vil med udstillingen være med til at sætte fokus på hjemløshed og de muligheder, der er for at forebygge hjemløshed, siger Perronens formand, Klavs Lauritsen. - Hjemløshed er en af de mest synlige og ekstreme former for fattigdom, der findes i verden og desværre også i Danmark. Det er alles ansvar, og vi vil gerne som organisation vise, at vi er parate til at være med til at løse opgaven. Ved siden af udstillingen, der officielt indvies med taler og underholdning 7. maj, vil Perronen lave en række forskellige arrangementer på værestedet. -sia bliv opdateret dagligt via facebook Her finder du daglige nyhedsopdateringer og kan deltage i debatter om fattigdom og hjemløshed. Søg på Hus Forbi. på er der nyheder og interessant læsestof om os, vores sælgere og kommende arrangementer. Roskilde Festival fokuserer igen i år på hjemløshed Allerede nu har Roskilde Festival gang i deres Standpunktkampagne, der sætter spot på fattigdom, ulighed og hjemløshed. Hus Forbi indgår i et samarbejde med festivalen. af Simon Ankjærgaard Roskilde Festivalen er andet end musik og glad stemning. Den er også holdninger og en lyst til at gøre en forskel. Igen i år sætter festivalen fokus på fattigdom, ulighed og hjemløshed i forbindelse med den store Standpunkt-kampagne, der officielt blev skudt i gang i marts. En del af kampagnen er en indsamling til fordel for Projekt Udenfor, der arbejder på gaden for landets mange hjemløse. En anden del af kampagnen er det samarbejde med Hus Forbi, som løber af stablen i forbindelse med selve festivalen i slutningen af juni og starten af juli. To gange i ugen op til og under festivalen vil Hus Forbi have et fire siders indstik i festivalavisen Orange Press, som i den forbindelse blandt andet vil blive solgt af Hus Forbi-sælgere. Avisen koster ti kroner, som ubeskåret går til sælgeren. Når sælgerne ikke sælger Orange Press, vil de få mulighed for at sælge Hus Forbi på både lejr- og festival-pladsen. Man kan læse mere om Standpunkt på Hundemad i kilovis Mange af de hjemløse har en hund som trofast følgesvend og hunde bliver, akkurat som mennesker, sultne. Det er der råd for i Hjemløsehuset på Falkevej i København, der i kælderetagen har posevis af hundemad til gratis uddeling blandt de firbenede. Hundemaden kommer fra Maxi Zoo, der hver måned donerer hele 500 kilo. -sia Foto Colourbox bliv opdateret dagligt via facebook Hvis du ikke allerede er tilknyttet Hus Forbis officielle Facebook-side, så er det tid til at blive det. På siden er der blandt andet mulighed for at få daglige nyhedsopdateringer og deltage i debatter om fattigdom og hjemløshed. Profilen kommer frem ved at søge på Hus Forbi. Brug også gerne lidt tid på at besøge Hus Forbis hjemmeside, hvor der ud over dag til dag-nyheder også er masser af interessant læsestof om os, vores sælgere og kommende arrangementer. -sia SFI blåstempler PSP-samarbejde Socialt udsatte borgere, der tidligere er blevet overset, bliver nu samlet op af det såkaldte PSP-samarbejde. af Simon Ankjærgaard Samarbejdet mellem politiet, de kommunale socialforvaltninger og psykiatrien, det såkaldte PSP-samarbejde, har ført til en tidligere og bedre indsats over for udsatte borgere og minimeret risikoen for social deroute. Det viser en undersøgelse foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI. PSP-samarbejdet har været indført over hele landet siden 2009 og har ifølge SFI været medvirkende til at synliggøre sociale områder og udsatte borgere, som der tidligere ikke har været tilstrækkeligt fokus på. Det betyder blandt andet at færre psykisk syge optræder i politirapporterne, at færre smides ud af deres boliger, og at politiet må rykke ud til færre husspektakler. Den øgede koordinering mellem de forskellige instanser, herunder den øgede mulighed for at udveksle oplysninger, har ifølge SFI etableret et mere finmasket socialt sikkerhedsnet, der minimerer risikoen for, at socialt udsatte falder igennem og rammer bunden af samfundet. HUS FORBI nr. 5 maj årgang 13

14 2620 albertslund Social mentor Et forsøgsprojekt i Albertslund Kommune ser ud til af Morten Bruun foto Joachim Rode Sidste år oplevede opsagte lejere at få besøg af fogeden, som satte dem på gaden, fordi de ikke havde betalt deres husleje, strøm eller varme. Det tal kunne i virkeligheden have været en smule højere, men i Albertslund Kommune vest for København forsøger man at få tallet til at gå den modsatte vej. Her har man ansat en social mentor, som skal hjælpe nogle af disse mennesker til at blive i egen bolig. Og knap halvandet år efter at have taget den praksis i brug tegner der sig nu for alvor et mønster: I cirka 20 konkrete sager er udsættelse undgået, efter at den sociale mentor har formidlet en aftale mellem lejer, boligselskab og kommune om, hvordan gælden håndteres. - Det kan altså lade sig gøre. Når vi tilbyder rådgivning og vejledning om økonomi, kan vi hjælpe folk til at blive i deres bolig, siger projektleder Mette Nielsen Duekilde. Afhænger af boligselskaber Hun var med til at udvikle projektet, da Albertslund Kommune blev udpeget til at deltage i regeringens hjemløsestrategi. Men den daglige motor er Anne Margrete Skovlund, der 1. januar 2010 begyndte som social mentor. Siden har hun været i kontakt med flere end 125 borgere. Dem sættes hun i forbindelse med via sagsbehandlerne på Albertslund Jobcenter, hvor hun har sit kontor, eller ved at nærlæse de månedlige fogedlister. - Når folk først er havnet på fogedlisten, er sagen allerede sendt videre til advokat eller fogedret, og så er der i princippet ikke noget at komme efter. Derfor er vi afhængige af, at boligselskaberne er indstillet på at medvirke til en løsning, og det sker i flere og flere tilfælde, fortæller Anne Margrete Skovlund. - Det kan altså lade sig gøre. Når vi tilbyder rådgivning og vejledning om økonomi, kan vi hjælpe folk til at blive i deres bolig. Mette Nielsen Duekilde 14 HUS FORBI nr. 5 maj årgang

15 skal holde fogeden væk at virke; antallet af udsættelser er faldende, efter at kommunen har ansat en social mentor. En af de løsninger handler om, at hun hjælper de udsatte med at få styr på deres økonomi og bistår dem i at lave en afdragsordning, så de kan komme ud af deres gæld til boligselskabet. Her bliver gælden trukket over kontanthjælpen, og af og til overtager kommunen også administrationen af den enkeltes økonomi. Ofte er det dog tilstrækkeligt blot at hjælpe dem med, at deres udgifter til blandt andet husleje tilmeldes PBS. - Det har overrasket mig at se omfanget af lejere, der ender på fogedlisten. Der er som regel ti nye sager hver måned plus gengangerne, og det er virkeligt vildt mange. I mange tilfælde handler det om, at folk er ved at smuldre personligt og socialt. Og deres økonomi er i ruiner, fordi de er udeblevet fra samtaler på jobcentret og derfor bliver trukket i deres kontanthjælp. De holder op med at åbne rudekuverterne, og nogle af dem, jeg har mødt, har slet ikke opdaget, at de stod på fogedlisten, fortæller Anne Margrete Skovlund. Job og bolig hænger sammen Derfor er det heller ikke tilstrækkeligt, at hun hjælper dem med deres økonomi. Som social mentor rådgiver hun også om eksempelvis misbrugsbehandling, og hun tilbyder længerevarende samtaleforløb, som skal skabe struktur i den enkeltes liv. Hun har typisk fem-seks af disse nære mentorforløb kørende ad gangen, og her er det ikke mindst nyttigt, at hun kan gå på tværs af alle kommunens forvaltninger. Det betyder, at borgerne bedre kan forholde sig til systemet, fordi de guides igennem den ofte komplicerede sagsgang. - Men vi tilbyder altså ikke hjælp til alle på fogedlisten. Vi henvender os kun til dem, der er på kontanthjælp eller i øvrigt er tilknyttet jobcentret, og hvor der er begrundet håb om, at de kan flytte sig. Hvor hjælpen til at beholde eller finde en bolig kan bane vej for, at de kommer i aktivering, uddannelse eller job og altså kommer ind i et forløb, som i bedste fald leder dem ud af systemet, siger projektleder Mette Nielsen Duekilde. I de tilfælde, hvor der allerede er tale om hjemløshed eller hvor det ikke er muligt at forhindre en udsættelse tilstræber kommunen at placere personerne på kommunens boligliste. Det betyder, at de på et senere tidspunkt får tilbud om eget værelse eller egen lejlighed. Har fat i den lange ende Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, finder det beskæmmende, at antallet af lejere, der sættes ud ved fogedens hjælp, fortsætter den kraftige stigning. Derfor mener han, at Albertslund har fat i noget af det rigtige, når kommunen opsøger og tilbyder hjælp til de lejere, der er tæt på at miste deres bolig. - Det er godt med en opsøgende sagsbehandler, der har mulighed for at handle og tilrettelægge en konkret indsats i forhold til de mange forskellige myndigheder. Og så længe der ikke er tale om perspektivløs tvangsadministration, kan det også være fornuftigt med hjælp til at administrere økonomien og at kommunen efter aftale med borgeren betaler huslejen ud af kontanthjælpen eller pensionen. - Men samtidig er det også på tide at se på, hvorfor indkomsterne ikke længere rækker til huslejen for flere og flere. Det skyldes blandt andet de lave kontanthjælpsydelser og eksplosionen i antallet af sanktioner over for borgere på kontanthjælp, og de to grundlæggende problemer skal der sættes ind over for. Albertslund-projektet, der er fireårigt, støttes af Socialministeriet og udløber ved udgangen af Til den tid skal det vurderes, om modellen skal fortsætte. Boligselskaber følger trop Fire projekter får 10,6 millioner kroner til at hjælpe lejere, der trues af fogeden. af Morten Bruun Boligselskaberne KAB, BO-VEST, Himmerland Boligforening og Boligkontoret Danmark er netop blevet bevilget tilsammen 10,6 millioner kroner, der skal bruges på at hjælpe de lejere, der risikerer at blive sat på gaden. De fire projekter, der finansieres af Socialministeriet via Folketingets satspulje, bygger stort set på samme opsøgende og forebyggende model, som ligger bag indsatsen i Albertslund Kommune: Her handler det bare om at komme før fogeden og samtidig rådgive lejerne om, hvordan de får styr på de økonomiske og sociale forhold, der skaber problemerne. BO-Vest og KAB er samtidig de to største almennyttige boligselskaber i Albertslund, og via samarbejdet med kommunen har de gennem det seneste knap halvandet år allerede været med til at indgå aftaler med truede lejere. - Vi har ingen interesse i, at lejere tvinges ud af deres boliger. Og vi vil gerne reducere antallet af udsættelser, siger Annesophie Hansen, kommunikations- og udviklingschef i BO-VEST. Giver nye muligheder Her administrerer man boliger på den københavnske vestegn, og i 2010 måtte man sætte 87 lejere på gaden på grund af restance. BO-VEST koncentrerer sit projekt om Askerød-bebyggelsen i Greve kommune. Her sender man hver måned 50 rykkere til lejere, der ikke har betalt husleje. I 2006 havde BO-VEST fire udsættelser i Askerød. Det tal var i 2010 vokset til 22 og alene i februar i år blev fem lejere sat på gaden. - Som det er nu, giver den normale procedure i den slags sager os relativt begrænsede muligheder for at hjælpe. Gennem det nye projekt får vi mulighed for at tilbyde individuel rådgivning til eksempelvis de lejere, der i gentagne tilfælde optræder på vores restancelister, siger Annesophie Hansen. KAB, som administrerer boliger, har rettet sit projekt mod gengangerne på restancelisterne i alle boligselskabets afdelinger. Det vil sige beboere, der tidligere har modtaget rykkere, fordi de skylder i husleje. Alene i 2010 sendte KAB rykkere til Godt en femtedel i alt fik efterfølgende ophævet lejeaftalen. Blandt dem var der 726 gengangere. I alt måtte KAB sende 402 lejere på gaden med fogedens hjælp sidste år. HUS FORBI nr. 5 maj årgang 15

16 Ludomanen, stamkunden og andre historier fra 2620 Albertslund 2620 albertslund Der bor mennesker i Albertslund Kommune, der markedsfører sig selv som grøn og miljøvenlig og god ved børn. Men der er også en anden virkelighed. En virkelighed, som handler om de mennesker, der kæmper for at blive boende i deres lejlighed. Det er nogle af dem, Anne Margrete Skovlund hver dag møder som social mentor. Her giver Hus Forbi et lille indblik i fem af de liv, Anne Margrete Skovlund har truffet gennem sit arbejde med at forebygge hjemløshed. af Morten Bruun foto Joachim Rode ludomanen Han er 29 år og ludoman. Han får en bolig gennem et boligselskab og flytter til kommunen efter en tid som hjemløs, men når ikke at betale husleje, før han igen har spillet alle pengene op. Han udebliver også fra møderne på Jobcentret og bliver derfor trukket i sin kontanthjælp. Boligselskabet indvilger i en afdragsordning, som Anne Margrete tilbyder at hjælpe med at overholde. Han har lukket for adgangen til den spilleside på internettet, hvor han bruger alle sine penge. Han har også privat gæld og har derfor i en periode kun 500 kroner at leve for om måneden. Umiddelbart holder planen. Manden får job med løntilskud og kommer i behandling for ludomani, men får hurtigt et tilbagefald og spiller sine penge op. Da det betragtes som selvforskyldt, får han afslag på overlevelseshjælp og er nu på vej i fogedretten. Anne Margrete Skovlund tilbyder fortsat samtaler, men han kan ikke undgå at blive sat ud af sin lejlighed. maleren Han er 49 år og har trods et heftigt alkoholforbrug og en ADHD-diagnose formået at passe sit job som maler indtil for ganske nylig. Trods det bliver han smidt ud af lejligheden på grund af en voldsom gæld. Han flytter hjem til sin gamle far, hvor han sover på en sofa i stuen, og han lover sig selv, at han aldrig vil drikke mere. Han indvilger i at lade et nært familiemedlem overtage sin økonomi og har jævnlige samtaler med Anne Margrete Skovlund. Han mister sit arbejde på grund af manglende ordrer, men klarer sig fortsat uden misbrug. Han formår selv at skaffe sig et ganske lille værelse nærmest et anneks i et almennyttigt boligbyggeri. Han har hidtil formået at klare sig uden kommunens hjælp og har god kontakt til sine børn. sofasoveren Han er 37 år og flytter ind hos en kæreste i Albertslund. Forholdet slutter, og den tidligere misbruger han har taget stoffer af alle slags sover på tilfældige sofaer rundt omkring. Men som far til en femårig søn overlever han på drømmen om egen lejlighed og et job, så han kan være mere for drengen. Det er hans drivkraft i kampen for at bryde den onde cirkel. Kontakten til den sociale mentor er begrænset og handler kun om hjælpen til at finde en bolig. Og det ser ud til at lykkes. Han er i hvert fald registreret på listen i kommunens hjemløsestrategi. Samtidig er han via Jobcentret kommet i virksomhedspraktik og har fået løfte om fast arbejde. 16 HUS FORBI nr. 5 maj årgang

17 stamkunden Han er 33 år, kommer fra en misbrugsfamilie, er vokset op på institutioner og lider i øvrigt af en mindre hjerneskade. Har selv været misbruger i stor stil, men siger nu, at det er overstået efter otte måneder som stamkunde hos Anne Margrete Skovlund. De mødes hver fredag, når han får fri fra sin aktivering. Så taler de om hans liv. De taler om at tage ansvar. Og hun ser, hvordan hans selvværd langsomt vokser. Og så roser hun ham selvfølgelig også, fordi han overholder de aftaler, de indgår. Han får en lejlighed efter flere år som sofasover hos sin mor og hos kammerater og må i starten klare sig for cirka kroner om måneden, fordi han vil afdrage gammel gæld til boligselskabet. Nu har han fået noget ekstra hjælp, så han har cirka kroner om måneden. Det betragter han som luksus. Han vil også gerne have et arbejde og har fået løfte om en uddannelse som handicapchauffør, når han har bevist, at flaskerne er fortid. Det er hans gulerod, og Anne Margrete Skovlund er sikker på, at han en skønne dag slipper forbindelsen til systemet og klarer sig selv. lysteknikeren Han er 28 år og har meget af sin tid levet af kontanthjælp eller løsarbejde. Jobcentret har henvist ham til et aktiveringstilbud, som i hans øjne er meningsløst. Han har en depression, er vred på systemet og føler sig ikke hørt. Han skylder både i husleje og varme og har ikke åbnet rykkerbrevene. Han har gæld flere steder og mangler overblik, og da Anne Margrete Skovlund møder ham første gang, står han på fogedlisten og er på vej til at blive sat ud fra sin lejlighed. Hun spørger, hvad han vil opnå med sit liv og det gør ham så overrasket, at han glemmer at være vred. Det er der aldrig nogen, der har spurgt mig om før, svarer han. Han får en blid afdragsordning af sin gæld, beholder sin lejlighed og accepterer, at kommunen administrerer hans økonomi. Efter adskillige samtaler med Anne Margrete Skovlund ruller han sine gardiner op og lukker lyset ind i sin stue. Han ender med at få et vikarjob som lystekniker på en ordinær arbejdsplads og er nu villig til at flytte til en anden landsdel, hvis det er det, der skal til for at sikre fast arbejde. Styrer selv sin økonomi i dag. Alle fem beretninger er fortalt i marts Status kan have ændret sig siden. HUS FORBI nr. 5 maj årgang 17

18 2620 albertslund Umiddelbart før jul var Johnny Have kun en formalitet fra at blive hjemløs igen. Men Albertslunds sociale mentor tog kontakt til boligselskabet og hjalp ham til et lån, der blev afdraget over kontanthjælpen. Nu administrerer kommunen hans økonomi, og forsangeren kan stadig spille Kim Larsen i sin lejlighed og håbe på en fortid som blandingsmisbruger. 18 HUS FORBI nr. 5 maj årgang

19 Er der lys over Gudhjem i de dødes land? af Morten Bruun foto Joachim Rode Johnny Have griber sin guitar og slår den første strofe an til en solokoncert, som er tæt på at være udsolgt. Og det til trods for at publikum blot tæller Albertslund Kommunes sociale mentor Anne Margrete Skovlund og Hus Forbis udsendte. Men der er faktisk ikke plads til mange flere i den etværelseslejlighed, hvor Johnny har boet i knap to år omgivet med symboler på den musik, der har fyldt det meste af hans liv, og for mindre end tre år siden også var ved at koste ham livet. Det var dengang, han havde mistet sit orkester, sin familie og sin lejlighed. Om dagen holdt han sig kørende på halvanden til to flasker whisky og hash og amfetamin og kokain i lange baner. Nætterne tilbragte han på et toiletgulv i et boligkompleks i Glostrup, og det eneste opmuntrende ved den tid var sådan set, at gulvet var opvarmet. Resten var forfald. - Stille blues i mol og maj. Pianomand ka' du høre mig? Hvordan står det til i de dødes land? Det ved du nu, pianomand, synger Johnny mens sangens ophavsmand, Kim Larsen, ligger ved siden af sofaen og kigger på os fra forsiden af Euroman. I virkeligheden er vi ikke kommet for at høre musik i den lille lejlighed med te-køkken i hjørnet, James Dean-plakater på væggene, rock i reolerne og klos op ad sin egen madras den hvide tremmeseng, som William på knap tre år sover i, når han besøger sin far hver anden weekend. Vi er kommet for at høre, hvordan pokker Johnny undgik at blive hjemløs, da der for mindre end et halvt år siden helt præcist 21. december var reserveret tid til ham i fogedretten. Han skulle smides på gaden, fordi han skyldte boligselskabet næsten kroner i husleje og ikke havde reageret på de breve, han fik fra selskabets advokat. Johnny åbnede ganske vist rudekuverterne, men han læste ikke indholdet og bildte sig ind, at han kunne snakke sig til en fornuftig afgørelse. Sådan har han tit overlevet, siden han som 16-årig forlod sin som han siger dysfunktionelle familie for at hellige sig rocken. Han nåede aldrig eliten og arbejdede undervejs som pædagogmedhjælper, men i perioder levede han af indtægterne fra de to bands, hvor han var forsanger. - Jeg fandt frihed i musikken. Men i mit tilfælde var det også en fælde. Alle rock- og rul-klicheerne blev kørt frem på den røde løber. Der var fri adgang til barerne, stofferne og pigerne. Jeg samlede det hele op, og det var et næsten 20 år langt, uafbrudt blandingsmisbrug. Det stoppede først, da jeg vågnede på det toiletgulv i Glostrup og opsøgte misbrugsteamet i Albertslund. De reagerede, og jeg kom videre til et behandlingscenter på Bornholm. - Er der koldt og mørkt i den sorte grav, eller stråler himlen som det klareste rav? Er der sang og musik i de dødes land? Og swinger det, pianomand? synger Johnny, som har gjort Pianomand til sin egen signatursang. - Jeg hørte den, da jeg sad helt alene i behandlingscentrets tv-stue og så en julekoncert med Kim Larsen. Det var første gang i næsten 20 år, jeg var clean og kunne mærke mig selv. Pianomand gjorde stort indtryk på mig, og jeg fik lyst til guitaren igen, mindes Johnny. Han var clean i fire måneder. Det var en vidunderlig følelse, og netop derfor virkede tilbagefaldet også ekstra brutalt. Han blev fløjet væk fra Bornholm to måneder før tid og landede på et forsorgshjem i Glostrup. 5 måneder senere og efter endnu en behandling flyttede han ind i den etværelseslejlighed i Albertslund, hvor han stadig bor. Men han var kun en formalitet fra at blive smidt ud, da han sidste efterår fik endnu et kort tilbagefald og i et par måneder undlod at betale husleje. Det opdagede kommunens sociale mentor Anne Margrete Skovlund, da hun i december nærlæste den nye fogedliste. Hun kendte Johnny Have i forvejen og ærgrede sig over at se hans navn på listen. - Et par dage senere så jeg ham på jobcentret. Han var til møde med sin sagsbehandler, og jeg afbrød dem uden at banke på og sagde Johnny, du er et kvaj. Hvorfor har du ikke betalt din husleje? Tænk dog på din søn, fortæller Anne Margrete Skovlund. Hun overbeviste ham om, at han ikke kunne snakke sig fra fogedsagen. Han stod til at miste sin bolig fra nytår, men efter at have talt med boligselskabet og kommunens ydelseskontor lykkedes det at forhindre Johnny i atter at stå som hjemløs. Betingelsen var, at han lod kommunen administrere sin økonomi og samtidig betalte gælden af i løbet af tre måneder. Det accepterede han uden indvendinger, og i januar, februar og marts blev der derfor trukket godt kroner i hans kontanthjælp. Nu er han gældfri men huslejen, varmeregningen og børnepenge bliver stadig betalt af kommunen, før han får sin kontanthjælp. - Hvis jeg ikke har en bolig, får jeg heller ikke lov til at se William. Han er min drivkraft, og det har givet en dejlig ro, at regningerne bliver betalt hver måned. Nu kan jeg koncentrere mig om min medicin og min behandling. Jeg går til psykolog, jeg har faste samtaler med en sygeplejerske, og to gange om ugen går jeg til antabus i Lænken, siger han. - Er der fuglesang og bægerklang? Er der fest og farver hele natten lang? Er der sol over Gudhjem i de dødes land? Eller dybt godnat, pianomand? Er der sol over Gudhjem i de dødes land? Det ved du nu, pianomand, synger Johnny og kigger op: - Det kan godt være, det er en lille lejlighed. Men det er min egen. Og guitaren er strenget op HUS FORBI nr. 5 maj årgang 19

20 I efteråret 2010 fulgte Hus Forbi Allan i seks måneder. Nu kan Hus Forbis læsere følge ham via sms over to døgn og samtidig støtte Hus Forbi. Foto Holger Erik Henriksen Følg Allan i to døgn og giv et bidrag til Hus Forbi Sig ja tak til at få sms-beskeder fra Hus Forbi-sælgeren Allan, og støt Hus Forbi med klingende mønt. af Simon Ankjærgaard - Jeg er lige vågnet. Sammen med min lille hund, Piv, har jeg sovet bag en bænk ved Flintholm Station. Sådan starter den allerførste sms-besked fra Hus Forbi-sælgeren Allan. Vil du over to døgn modtage den og de resterende syv, skal du sende beskeden SP HUSFORBI til Det koster 20 kroner, som vil blive trukket over telefonregningen, og overskuddet går direkte til Hus Forbi. Sms-beskederne er et resultat af et samarbejde mellem Hus Forbi og SMS Press. Første sms modtager du, morgenen efter at du har tilmeldt dig, og de tre resterende beskeder kommer henholdsvis midt på dagen, om eftermiddagen og om aftenen. Samme mønster gentager sig på andendagen. Meningen er at støtte Hus Forbi, samtidig med at du får et helt unikt indblik i det liv, som Allan lever på gaden sammen med hunden Piv og vennen Dennis. Der er tale om virkelige mennesker (og hunde), og dét, som Allan fortæller om i sms erne, sker i virkeligheden. Se mere på husforbi.dk og smspress.dk. Vesterbro skal have en plan De københavnske socialpolitikere er ved at blive klædt på til at tackle de sociale udfordringer på Vesterbro, herunder særligt placeringen af et stofindtagelsesrum. af Simon Ankjærgaard Med udgangen af april sluttede høringsperioden for den store Vesterbroplan. Planen skal i sidste ende klæde socialudvalget i København på til at beslutte, hvordan de store sociale udfordringer, som bydelen dagligt står over for, skal håndteres. Ét af de helt store diskussionsemner er placeringen af et eventuelt stofindtagelsesrum på Vesterbro. I den plan, der netop har været i høring, er der lagt op til et ambitiøst tilbud med flere funktioner, herunder også muligheder for overnatning og behandling. Men det bliver ikke nemt at finde det rette sted til rummet, mener Robert Olsen, der er forstander på Mændenes Hjem i Istedgade, som inden for det seneste halve år har fået lagt Sundhedsrummet og Café D ved Halmtorvet ind under sig. - Stedet skal ligge relativt tæt på Hovedbanegården. Der skal være et større antal kvadratmeter. Der skal kunne modtages mange gæster pr. dag. Der skal tages hensyn til naboer og specielt hensyn til for eksempel børneinstitutioner og lignende, skriver han i Vesterbro Bladet. Han foreslår selv følgende placeringer: det gamle posthus i Tietgensgade og arealet mellem posthuset og banelegemet, arealet ved Hovedbanegårdens nuværende cykelhandler, Mariakirken, Mændenes Hjem, Halmtorvet 17, området ved det nuværende Sundhedsrum og Café D samt det tomme autoværksted i Ingerslevgade 90. Socialudvalget forventes at behandle den endelige plan i starten af juni. Foto Colourbox 20 HUS FORBI nr. 5 maj årgang