Region Sjælland. Sygehusplan 2009

Transkript

1 Region Sjælland Sygehusplan 2009 Udkast af 12. maj 2009

2 Indhold 1. Indledning 2. Sigtelinier for Sygehusplan Elementer i en revideret sygehusplan. 2.2 Sigtelinie for sygehusstrukturen Konsekvenser af sigtelinien for sygehusstrukturen Sigtelinie for sygehusstrukturen og Konsekvenser af sigtelinien for sygehusstrukturen og De specialiserede funktioner (regionsfunktioner) og disses placering 3.1 Generelt om hoved- og specialefunktionen 3.2 Vilkår for varetagelse af hoved- og specialefunktioner, såvel elektivt som akut 3.3 Betydning af Sundhedsstyrelsen s krav for sygehusstrukturen i Region Sjælland og Det præhospitale område 5. Sigtelinier for øvrige områder i Sygehusplan Sigtelinie for samarbejdet med kommunerne 5.2 Sigtelinie for praksissektoren 5.3 Sigtelinie for forskning 5.4 Sigtelinie for faglig kompetence og attraktive arbejdspladser 5.5 Sigtelinie for patient- og borgerinddragelse 6. Udviklingsprojekt: Det Patientfokuserede Sygehus

3 Bilag Bilag Forslag til specialeplan Bilag 3.2 Samlede høringssvar fra høring om forslag til specialeplan for Region Sjælland Bilag 4 Ansøgning til Sundhedsstyrelsen. Bilaget udsendes til Forretningsudvalgets møde den 8. juni Bilag Bilag Regionernes investerings- og sygehusplaner Bilag 5.2 Belægsprocenter 2008 og personalesituationen 2009 Bilag 6 Projekter 2009 Bilag 6.1 Akutafdelingen i Nykøbing F. Bilag 6.2 Akutafdelingen i Holbæk Bilag 6.3 Kl. mikrobiologi Slagelse Bilag 6.4 KAG-kapaciteten i Roskilde Bilag accelerator i Næstved } Bilagene udsendes til Forretningsudvalgets møde den 8. juni Bilag 7 Præhospital plan. Bilaget udsendes til Forretningsudvalgets møde den 8. juni Bilag 8 Høringssvar fra MED-Sundhed

4 1. Indledning Der er i Sundhedsloven et krav om, at regionerne skal udarbejde en sundhedsplan i hver valgperiode. Formålet med en sundhedsplan er at give sygehusene, de praktiserende læger, kommunerne og ikke mindst borgerne et overblik over planerne for Region Sjælland. Samtidig hermed fastlægges de sigtelinier, efter hvilke sygehusene i Region Sjælland udvikles og udbygges. Sygehusplanen for Region Sjælland fra 2007 (som er en del af sundhedsplanen) blev baseret på en 5-årig tidshorisont med en indbygget vurdering efter 2 år på grund af manglende specialeudmeldinger fra Sundhedsstyrelsen. Specialeudmeldingerne fra Sundhedsstyrelsen foreligger nu alle i Sundhedsstyrelsens krav til specialeplanlægningen er en samling af specialfunktionerne, som Region Sjælland ikke vil kunne opfylde på kort sigt allerede på grund af de bygningsmæssige forhold. En tilladelse til at fortsætte med eksisterende og nye specialfunktioner forudsætter dels et langsigtet mål for udbygningen af sygehusvæsenet, dels en bevægelse i retning af målet, således at de faglige rammer og underlaget for funktionerne styrkes på kort sigt. Frist for ansøgning 1. juni Udmeldingen fra Regeringen om tildeling af midler fra Kvalitetsfonden forudsætter ligeledes en samling af de specialiserede funktioner på ét akutsygehus og herudover 3 andre akutsygehuse. Frist for før-screening af projektønsker er 5. juni 2009, mens den egentlige ansøgningsfrist er 1. juni 2010 for de færdige projekter. Disse forhold bevirker alt i alt, at det vil være ønskeligt at få indlagt et langsigtet mål for udbygningen af sygehusvæsenet i Region Sjælland med det formål at kunne opnå midler fra Kvalitetsfonden, således at Region Sjælland kan bevare og udbygge et kvantitativt og kvalitativt tilbud til borgerne i Regionen. Forventninger om ændringer i fremtiden vil altid give usikkerhed i personalegruppen, så længe arten af disse ændringer ikke kendes eller tidspunktet herfor. Præcise og holdbare beslutninger giver derimod faste holdepunkter for personalet. Den enkelte medarbejder kan med præcise og holdbare beslutninger om art, tid og sted for en ændring planlægge sin egen tilværelse: Vil jeg flytte med? Stoppe? Fortsætte? Se det som en spændende mulighed? Udfordring? m.m. Dette gælder både nuværende og potentielle nye medarbejdere. Præcise og holdbare beslutninger om den fremtidige struktur er væsentligt for medarbejderne og dermed også en væsentlig forudsætning for attraktive arbejdspladser og godt arbejdsmiljø, som igen er en forudsætning for høj kvalitet. Nærværende plan udgør en justering af Sygehusplan 2007 for Region Sjælland og danner grundlaget for dels ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialfunktioner , dels ansøgning til Kvalitetsfonden om midler til udbygning af sygehusvæsenet i Region Sjælland. Hovedvægten i den følgende justering ligger på en samling af de specialiserede funktioner set i lyset af sigtelinier for udbygningen af sygehusvæsenet (krav fra Sundhedsstyrelsen) og en uddybning af den præhospitale plan (krav fra Ekspertudvalget ) samt ikke mindst sigtelinien for den langsigtede udbygning som forudsætning for godkendelse fra Sundhedsstyrelsen og Kvalitetsfonden. Herudover er gengivet sigtelinierne for Regionens samarbejde med kommunerne, praksissektoren, patienter og borgere m.m. ajourført med den faktiske udvikling siden 2007.

5 Vilkår for udvikling af sygehusvæsenet I en revision af sygehusplanen for Region Sjælland er der en række forudsætninger, som det er nødvendigt at tage højde for. Hovedtemaet er at forene den nødvendige faglige samling med befolkningens behov for kvalitet i sundhedstilbuddene og i nogle situationer også nærhed til sundhedstilbuddene. I en vis forstand må nogle af forudsætningerne siges at være tiltaget i betydning, således at de bliver afgørende for den planlagte og forudsatte revision. Region Sjælland er (i lighed med de øvrige regioner) underlagt den medicinske og lægefaglige udvikling, som alt andet lige medfører en større og dermed også behov for et større patientunderlag. Den større specialisering medfører samtidig et behov for, at disse funktioner samles, således at de kan understøtte hinanden. Dette medfører en tendens til samling på færre, men større enheder. Region Sjælland er (i lighed med de øvrige regioner) underlagt dels den demografiske udvikling med færre personer i den produktive alder, dels mangel på bl.a. læger efter reduktion af uddannelseskapaciteten til læger i 1980 erne. Dette betyder en struktur i sygehusvæsenet, som tager højde for mindst mulig spild af ressourcer fx ved at undgå overflødige vagtberedskaber. Region Sjælland har i modsætning til de øvrige regioner ikke et naturligt centrum med en stor befolkningskoncentration. Derimod er Region Sjælland karakteriseret ved mange og relativt store byer, der ligger med en afstand på km. Den befolkningsmæssige udvikling i Region Sjælland medfører en større og stigende - andel af ældre end i de øvrige regioner med heraf følgende større pres på sygehusvæsenet og mindre mobilitet i befolkningen. Den politiske udfordring bliver at afveje og finde løsninger på de to hensyn: nærhed borgernes ønske om nærhed til akutte funktioner og ved hyppig kontakt og kvalitet borgernes forventninger til kvaliteten både ved alm. sygdomme som ved mere sjældne sygdomme (og den dermed forbundne samling af regionsfunktioner) givet den indbyrdes konflikt imellem de to hensyn. Afsnit 2 indeholder en beskrivelse af de sigtelinier, som fastlægger den langsigtede udvikling af sygehusvæsenet i Region Sjælland frem til 2020, som er den nuværende investerings- og planlægningshorisont, mens afsnit 3 beskriver specialeplanlægningen, de specialiserede funktioner og disses placering m.h.p. ansøgning til Sundhedsstyrelsen for perioden I afsnit 4 redegøres kort for det præhospitale område. Afsnit 5 redegør for sigtelinierne på de øvrige områder, d.v.s. Regionens samarbejde med kommunerne, praksissektoren, patienter og borgere m.m. ajourført med den faktiske udvikling siden 2007.

6 I afsnit 6 redegøres for et forslag om en fortsat organisatorisk udvikling af sygehusvæsenet baseret på en ny struktur Det Patientfokuserede Sygehus.

7 2. Sigtelinier for Sygehusplan Elementer i en revideret sygehusplan. Hvis Region Sjælland havde haft en struktur med en befolkningskoncentration ét geografisk sted, ville det have været relativt nemt at udbygge dette som et naturligt sted for de specialiserede funktioner. De faglige forudsætninger kunne derved opfyldes, ligesom meget store dele af befolkningen ville kunne modtage sygehusbehandling inden for en rimelig geografisk nærhed. Denne geografi er (i de øvrige regioner) understøttet af den offentlige infrastruktur i form af offentlig transport til/fra dette centrum. En anden side af denne koncentration er arbejdskraften. En befolkningskoncentration i et centrum giver mange patienter, men også en stor arbejdsstyrke til netop at betjene denne befolknings sygehusbehov. Det er derfor en nødvendig forudsætning for udbygningen af et sygehusvæsen med et hovedsygehus (sygehus der ud over at være et akut sygehus også rummer de specialiserede funktioner), at dette placeres centralt i forhold til flest mulige patienter, men også centralt i forhold til arbejdskraften. D.v.s. en central placering i forhold til vejsystemet (motorveje, hovedveje) og offentlig transport (jernbane (regionale tog, lokale tog, S-bane) busser). Den særlige geografiske og befolkningsmæssige struktur i Region Sjælland betyder imidlertid også, at det vil være nødvendigt at operere med et antal basissygehuse, der kan behandle akutte og/eller basale funktioner for alle patienter inden for fastlagte funktioner. Det er ekstremt vigtig at holde sig den tidsmæssige dimension for øjet. En udbygning af hovedsygehuset med specialfunktioner vil tage en række år. I tiden indtil de fysiske rammer for et hovedsygehus er etableret, vil det være af afgørende betydning, at udviklingen af sygehusvæsenet kan fortsætte uhindret i den nuværende sygehusstruktur. Den fortsatte udbygning skal ske planlagt og få steder, således at det bliver muligt at få Sundhedsstyrelsens godkendelse af specialfunktionerne midlertidigt - indtil overflytning til et hovedsygehus kan finde sted. En afgørende forudsætning i denne strategi er, at der så også fra Kvalitetsfonden ved Regeringen tilføres Region Sjælland de nødvendige midler til at etablere dette hovedsygehus. 2.2 Sigtelinie for sygehusstrukturen Sygehusplanen skal tage højde for de almindelige og hyppigt forekomne sygdomme sygdomme, der er banale set med faglige øjne, men aldrig banale for patienten eller dennes pårørende. den akutte behandling af patienterne, hvor patient og pårørende er i en presset situation, og hvor ønsket om hurtig og kvalificeret hjælp er stor. de specialiserede funktioner (regionsfunktioner), d.v.s. behandlingen af sjældne sygdomme eller særligt komplicerede tilstande, der kræver særlig rutine og derfor stort befolkningsunderlag udvikling af kvaliteten i Region Sjælland, som er nødvendiggjort af den hastige teknologiske udvikling og de mange nye medicinske landvindinger samt ikke mindst manglen på arbejdskraft (læger og sygeplejersker). krav fra de centrale sundhedsmyndigheder vedr. struktur og funktion.

8 En løsningsmulighed ligger i begrebet tilgængelighed, forstået som den rette behandling til rette tid på rigtige sted Dette princip kan udmøntes konkret ved at fundere behandlingen af de almindelige og hyppigt forekommende sygdomme i praksissektoren og i et samarbejde med kommunerne om sammenhængende patientforløb ved at basere behandlingen af akutte sygdomme og skader på et velfungerende lægevagtssystem og udbygget præhospital behandling samt dækkende akutfunktioner på akutsygehusene ved at fundere ikke akut behandling, der kræver sygehusindlæggelse, i basissygehuse så tæt på patienternes bopæl som mulig ved at samle specialfunktioner på et hovedsygehus 2.3 Konsekvenser af sigtelinien for sygehusstrukturen Den konkrete løsning på sigtelinien vil være at fastlægge den geografiske placering af et Hovedsygehus, d.v.s. det sygehus, der ud over at være et akut sygehus også rummer de specialiserede funktioner i regionen. En placering i Køge i tilknytning til det eksisterende sygehus vil være en optimal løsning i forhold til kravene (central beliggenhed for patienter og personale samt udvidelsesmuligheder) at udarbejde skitse til projekt for etablering af Hovedsygehus i Køge snarest muligt med henblik på forscreening (frist 5. juni) og efterfølgende ansøgning og godkendelse i.f.t. kvalitetsfondsmidler. Projektet skal tage højde for allerede eksisterende beslutninger om udbygning med fedme- og rygkirurgi samt etablering af akutafdeling at konkretisere udbygningen af Slagelse akutafdeling snarest muligt med henblik på ansøgning om frigivelse af kvalitetsfondsmidler at der søges snarest muligt skitseret en moderniseringsplan for de ældre og utidssvarende bygninger i Slagelse med henblik på ansøgning til Kvalitetsfonden at fastholde og udvikle de øvrige akutsygehuse: Nykøbing F. og Holbæk Sygehus at bevare Næstved Sygehus som et kræftcenter med vægt på strålebehandling og medicinsk behandling i samarbejde med Køge Sygehus. Herudover basale medicinske ikke-akutte funktioner (intern medicin, geriatri, rehabilitering og genoptræning m.m.) samt satelitfunktioner (fx dialyse) og ambulante udefunktioner at på Roskilde Sygehus opbygge et Center for Elektiv Kirurgi. Herudover basale medicinske ikke-akutte funktioner (intern medicin, geriatri, rehabilitering og genoptræning m.m.) samt satelitfunktioner (fx dialyse) og ambulante udefunktioner

9 at udbygge den præhospitale service med akutbiler bemandet med paramediciner og understøttet af lægebils-back-up, som en klar forudsætning for, at der kan ske en samling af funktioner på færre steder at sikre tilstrækkelig kapacitet på alle sygehusene til varetagelse af de ikke akutte behandlingsopgaver (basale funktioner) i henhold til fastlagte visitationsretningslinier og med et kvalitetsmæssigt højt niveau, således at de i samarbejde med praksissektoren og kommunerne kan varetage væsentlige dele af kronikeromsorgen, genoptræning m.m. På grund af Region Sjællands geografi og nærhed for patienterne vil det være nødvendigt, at specialiserede afdelinger har satellitfunktioner på andre sygehuse end der, hvor afdelingen befinder sig. Som et eks. kan nævnes nefrologi, hvor dialysefunktionen nødvendigvis må være placeret på flere lokaliteter, men alle styret fra en og samme afdeling nemlig den nefrologiske specialafdeling. Som et element i et patientfokuseret sygehusvæsen bør en satellitkonstruktion undersøges nærmere og indføres alle de steder, hvor det praktisk er muligt med henblik på at imødekomme borgernes behov for nærhed til sygehusvæsenets ydelser. Det samlede investeringsbehov for Region Sjælland i perioden til ovennævnte projekter andrager ca. 3½ mia. kr. minus ejendomssalg: Egenfinansieringen i Køge mio. kr., Slagelse mio. kr.(akutafdeling 120 mio. kr. plus modernisering mio. kr.) samt psykiatrien 400 mio. kr. eller i alt ca. 3½ mia. kr. over 10 år med fradrag af ejendomssalg: Korsør Sygehus, ANS, Dianalund m.m. I bilag 1 er vist profilerne for de enkelte sygehuse i Region Sjælland i 2020 ved realiseringen af sigtelinien. 2.4 Sigtelinie for sygehusstrukturen og Indtil et hovedsygehus kan stå færdig, er det af vital betydning for udviklingen af sygehusvæsenet i Region Sjælland, at alle de specialiserede funktioner kan fastholdes, og at der fortsat sker en udvikling af disse, således at disse er intakte ved overflytning til Hovedsygehuset. Dette indebærer, at specialiseringen skal fortsætte, og at alle akutsygehuse skal udbygges. I modsat fald vil den nødvendige kapacitet mangle. Der kan blive tale om at gennemføre bygningsmæssige ændringer, som dog vil være afskrevet inden for en 10 årig periode. På kort sigt er følgende principper uændret: at fundere behandlingen af de almindelige og hyppigt forekommende sygdomme i praksissektoren og i et samarbejde med kommunerne om sammenhængende patientforløb at basere behandlingen af akutte sygdomme og skader på et velfungerende lægevagtssystem og udbygget præhospital behandling samt dækkende akutfunktioner på akutsygehusene at fundere ikke akut behandling, der kræver sygehusindlæggelse, i basissygehuse så tæt på patienternes bopæl som mulig

10 Tidsforløbet for etablering af et hovedsygehus er så langt, at den fortsatte udvikling nødvendiggør justering af hovedsygehusprincippet, således at løsningen på kvalitets- og nærhedsdilemmaet er at samle specialfunktioner på 1-2 steder af hensyn til at minimere antallet af flytninger og rokeringer bør visse eksisterende funktioner fortsætte på de nuværende steder 2.5 Konsekvenser af sigtelinien for sygehusstrukturen og Med en godkendelse fra Sundhedsstyrelsen af regionsfunktionerne og disses placering er forudsætningerne til stede for at investere i midlertidige foranstaltninger, der kan sikre den nødvendige udvikling. Der peges på midlertidige og billigere foranstaltninger, der skal kunne afskrives inden for en 10 årig periode. I den forbindelse skal det undersøges, om det er muligt at udbygge Køge Sygehus i etaper, således at en løbende ibrugtagning bliver mulig. Tilsvarende med Slagelse Sygehus, hvor 1. etape under alle omstændigheder bliver den kommende akutafdeling. Den konkrete løsning på sigtelinien vil være at samle specialfunktioner på 1-2 steder hovedsagelig Roskilde hhv. Næstved samt i Køge i relation til de specialer, der kun befinder sig på akutsygehusene af hensyn til at minimere antallet af flytninger og rokeringer kan visse eksisterende specialfunktioner fortsætte på udvalgte steder (Holbæk og Køge samt Slagelse) jfr. afsnit 4 (og bilag 3 og 4) at Sundhedsstyrelsen ansøges om tilladelse til, at Region Sjælland varetager de i afsnit 4 (og bilag 3 og 4) angivne specialfunktioner på de anførte sygehuse i perioden at akutafdelingen i Nykøbing F Sygehus udbygges fysisk i henhold til bilag 6.1 at akutafdelingen i Holbæk Sygehus udbygges fysisk i henhold til bilag 6.2 at Kl. mikrobiologi i Slagelse udbygges i henhold til bilag 6.3 at KAG-kapaciteten i Roskilde udbygges i henhold til bilag 6.4 at en 3. accelerator installeres i Næstved i henhold til bilag 6.5 at den præhospitale funktion udbygges i henhold til Præhospital Plan, bilag 7, incl. fuld regionsdækning med akutbiler at der udarbejdes konsekvensanalyse af specialsamlingen (jfr. ansøgning til Sundhedsstyrelsen) og de afledte rokeringer med hensyn til (mindre) bygningsmæssige ændringer, således at disse kan være gennemført inden for godkendelsesperioden Med den skitserede struktur vil sygehusene hver for sig have en profil, som vil sikre et godt grundlag for patientbehandlingen i den kommende 3-års periode. Dels sker der en samling af funktioner p.gr.a. den medicinsk-teknologiske udvikling og manglen på læger og andet

11 fagpersonale, dels sker der en samling af den akutte modtagelse i henhold til fastlagte visitationsretningslinier, således at der sker en tilnærmelse til Sundhedsstyrelsens og de faglige organisationers udmeldinger. Dette indebærer hvad der er meget vigtigt i forhold til det præhospitale at alle 112-kørsler kører til en akutmodtagefunktion, medmindre vagtlæge eller ambulanceredder visiterer/disponerer anderledes. Dette sidste sker eksempelvis ved akutte medicinske patienter fra nærområdet til specialsygehus, børn, fødende, apopleksi (slagtilfælde), blodpropper i hjertet etc. Det samlede investeringsbehov i perioden til ovennævnte projekter andrager ca. 200 mio. kr., som vil kunne afholdes inden for budgetrammen: Nyk. F. 22, Holbæk 35, kl. mikrobiologi 34, KAG 45, 3. accelerator 20, i alt 156 mill. kr. Herudover afsættes 44 mill. kr. til omflytnings-/ rokeringsudgifter. For nærmere uddybning se afsnit 3. I bilag 2 er vist profilerne for de enkelte sygehuse i Region Sjælland i ved realiseringen af sigtelinien.

12 3. De specialiserede funktioner (regionsfunktioner) og disses placering 3.1 Generelt om hoved- og specialefunktionen Sygehusvæsenet udgøres helt overvejende af hovedfunktioner, dvs. udredning og behandling af de almindelige sygdomme og tilstande i de enkelte specialer. Helt overordnet udgør hovedfunktioner ca. 90 % af aktiviteten, mens resten udgøres af specialfunktioner på regionsniveau. Ved specialefunktioner forstås sjældne sygdomme eller særlig komplicerede tilstande, der kræver særlig rutine og derfor stort befolkningsgrundlag. Gennemsnitligt udgør de 10 % af aktiviteten, idet bemærkes, at der er stor variation mellem de enkelte specialer fra 0 % (geriatri) til 100 % (fx karkirurgi). Sundhedsstyrelsen har i den nye vejledning om specialeplanlægning beskrevet hoved- og specialfunktionerne og hvilke krav og vilkår, der stilles til varetagelse heraf. Overordnet set kan specialfunktioner kun udføres ét sted i regionen, idet der samtidig er krav til samling af alle specialfunktioner på et hovedsygehus, der også har akut-sygehusfunktioner. Vilkårene er nærmere beskrevet i Forslag til specialeplan (bilag 3). Overordnet set kan Region Sjælland vælge mellem 2 muligheder: A. Kun at varetage hovedfunktioner, hvorved der ikke er behov for et hovedsygehus i regionen til at varetage de specialiserede funktioner. B. At varetage alle hoved- og specialefunktioner, hvorved der afledes et behov for et hovedsygehus i regionen. Regionen har som strategi valgt at blive borgernes første valg i kraft af kvaliteten i serviceydelse ikke alene inden for hovedfunktionerne, men også m.h.t. specialfunktioner, og dermed i praksis valgt model B, som giver mulighed for at varetage alle - for en region - normale sygehusydelser. 3.2 Vilkår for varetagelse af hoved- og specialefunktioner, såvel elektivt som akut For hvert speciale har Sundhedsstyrelsen beskrevet krav til udførelse af såvel hoved- som specialefunktionen. Det drejer sig om minimumsantal procedurer/patienter, krav til samarbejde med andre specialer, antal speciallæger med kompetence i funktionen og krav til speciallægedækning i vagten. Samlet heraf kan udledes: Modtagelse af akutte uselekterede patienter til akut udredning og behandling skal foregå på akutsygehuse med fælles akutmodtagelse, idet der forudsættes et befolkningsunderlag på , og at følgende specialer er placeret på sygehuset: Anæstesi, medicin, kirurgi, ortopædkirurgi, pædiatri, gynækologi og obstetrik, billeddiagnostik og klinisk biokemi. Der er til de fleste specialer samtidig krav om, at en speciallæge i specialet skal kunne give assistance umiddelbart (dvs. tilstedeværelsesvagt).

13 Krav til befolkningsunderlag og til speciallægedækning (en mangelvare) indebærer, at sådanne akutte sygehusfunktioner kun kan varetages maksimalt 4 steder i regionen. Det skønnes, at aktiviteten relateret til denne akutte funktion udgør % af sygehusaktiviteten i regionen Forudsætningen for at udføre specialfunktioner er, at der på stedet også udføres hovedfunktioner såvel elektivt som akut for et befolkningsunderlag som ovenfor ( ), at der mindst er 3 speciallæger med kompetence i funktionen, at funktionen kan udføres hele døgnet på speciallægeniveau og at de samarbejdende specialer alle befinder sig på samme matrikel. Ovenstående krav indebærer, at alle specialefunktioner over tid skal samles på ét sygehus, og at dette sygehus skal have akutte og planlagte funktioner i alle specialer. Sygehuset bliver således både et specialesygehus og et akutsygehus et Hovedsygehus. Andre sygehusfunktioner, dvs. planlagte subakutte og visiterede udredninger og behandlinger kan foregå planlagt ambulant eller under indlæggelse på såvel akutsygehuse, hovedsygehus som på andet sygehus. Dette giver nogle frihedsgrader til at bruge og udnytte den nødvendige kapacitet på de øvrige sygehuse. 3.3 Betydning af Sundhedsstyrelsen s krav for sygehusstrukturen i Region Sjælland og Konsekvenser som følge af samling af specialfunktioner 2009 Alm. samling af specialfunktioner. Da specialfunktionerne vedrører det sjældne og det, der kræver specialiseret viden og/eller apparatur, er det ikke mange patienter, der berøres i første periode ( ). Flytning af disse patienter modsvares af et øget antal patienter inden for hovedfunktionerne, hvorved den samlede nettovirkning på både det afgivne og modtagne sted stort set balancerer. Eksempelvis samles revisionsknæalloplastikker to steder i Regionen. Men denne flytning giver plads til at udføre fx flere hoftealloplastikker. Disse tilføres via venteliste/visitation. Aktuelt forventes 15 revisionsknæalloplastikker flyttet, hvilket modsvares af 15 hoftealloplastikker den anden vej. Samling af specialfunktioner samt hjemtagning for at sikre et tilstrækkeligt underlag for specialfunktionen. Kardiologien skal udvides dels for at kunne imødekomme behovet, dels for at kunne sikre underlaget. Det kræver 2 ekstra KAG-rum og ambulante faciliteter m.m. Onkologien i Næstved foreslås udvidet i antal og typer ved hjemtagning af især strålebehandling og visse medicinske behandlinger. Dette kræver en 3. accelerator og ambulante faciliteter m.m. Det skal bemærkes, at en forudsætning for disse funktioners opretholdelse og videreudvikling er en samarbejdsaftale med en højt specialiseret afdeling (Rigshospitalet) om standarder, udvikling og forskning m.m. Denne forudsætning er tilvejebragt.

14 3.3.2 Konsekvenser af sygehusplan 2007 m.h.t. hjemtagning i Der er her tale om beslutning vedr. udbygning og hjemtagning af fedme- og rygkirurgi i Køge. Fedmekirurgien kræver ekstra kapacitet (6 senge), mens tilfredsstillelse af behovet for rygkirurgi kræver en kapacitetsøgning (6 senge). I alt 12 senge i Køge Konsekvenser af sygehusplan 2007 m.h.t. akutafdelinger i Udbygningen af akutafdelinger betyder en forøget kapacitet i akutfunktionen svarende til foreløbig 32 pladser, nemlig 16 pladser i Nykøbing F. og Holbæk som umiddelbart kan implementeres. Hertil kommer de planlagte funktioner i Slagelse og Køge, som er under planlægning Konsekvenser af strategisk beslutning i henhold til sygehusplan 2009 i Hæmatologi findes i dag både i Næstved og Roskilde. Det er af specialerådshøringssvarene fremgået, at lægerne anbefaler hæmatologien samlet ét sted og udvidet som forudsætning for at kunne opretholde funktionen i Regionen (25 senge). En anden forudsætning for funktionens opretholdelse og videreudvikling er en samarbejdsaftale med en højt specialiseret afdeling (Rigshospitalet) om standarder, udvikling og forskning m.m. Denne forudsætning er tilvejebragt. Samlet set skal funktionen enten øges med 12 senge, personale m.m. op til de 25 senge eller funktionen skal opgives hvorved sengekapaciteten kan reduceres med 13 senge, personale m.m. Der er enighed om at placere funktionen i Roskilde, indtil den kan placeres i et Hovedsygehus Sygehusstrukturen i.h.t. forslaget til specialefordelingen Det samlede billede, der tegner sig i den kommende godkendelsesperiode er dels en samling af specialfunktioner på færre steder, dels en samling af den akutte modtagelse i henhold til fastlagte visitationsretningslinier, således at der alt i alt sker en tilnærmelse til Sundhedsstyrelsens og de faglige organisationers udmeldinger. Dette indebærer hvad der er meget vigtigt i forhold til det præhospitale at alle 112-kørsler kører til en akutmodtagefunktion, medmindre vagtlæge eller ambulanceredder visiterer/disponerer anderledes. Dette sidste sker eksempelvis ved akutte medicinske patienter fra nærområdet til specialsygehus, børn, fødende, apopleksi (slagtilfælde), blodpropper i hjertet etc. En øget samling vil ikke være muligt førend de bygningsmæssige forudsætninger er tilvejebragt. Det kan vise sig nødvendigt hen ad vejen at tilvejebringe disse forudsætninger under temporære forhold Sygehusstrukturen 2020 i.h.t. forslaget til specialefordelingen Under forbehold af den faktiske sundhedsfaglige (medicinske og teknologiske udvikling) og økonomiske samt samfundsmæssige udvikling, vil hovedelementerne i sygehusstrukturen i 2020 være følgende: Køge Sygehus vil som hovedsygehus dels være et akut sygehus, dels rumme de specialiserede funktioner. Tilgængelighed for patienter, pårørende og personale samt gode, nye fysiske rammer. Gode muligheder for at rekruttere sundhedsfagligt personale til de specialiserede funktioner ligesom nybyggeriet giver mulighed for effektiv drift via teknologiske løsninger. Størrelse ca. 800 senge.

15 Slagelse Sygehus vil være et relativt stort akutsygehus inklusive de specialer der kan være på 2 matrikler i regionen. Slagelse Sygehus kan understøtte psykiatrisygehuset, som i øvrigt samtidig kan danne rammen om samling af de specialiserede psykiatriske funktioner, hvor varetagelsen netop forudsætter nærhed til et somatisk sygehus i dagtid og vagttid. Størrelse ca. 400 senge. Holbæk Sygehus vil ligeledes være et relativt stort sygehus med stort optageområde. Størrelse ca. 300 senge. Nykøbing F Sygehus vil være et mindre akutsygehus, som er nødvendigt for at dække det geografisk store område i den sydlige del af Regionen. Akutsygehuset understøttes af hovedsygehuset i Køge. Størrelse ca senge. Med denne akutstruktur kan 59 % af befolkningen nå et akutsygehus inden for 20 minutter, og yderligere 37 % inden for 40 minutter. 4 % af befolkningen vil have over 40 minutter til akutsygehus (hovedsagelig Møn og Vestlolland). Samtidig hermed etableres regionalt dækkende præhospitalt beredskab med akut- og lægebiler. Sygehuset i Næstved udfører særlige funktioner: o Skadestue integreret med lægevagt o En særlig modtagelsesfunktion for (ældre) medicinske patienter, der er visiterede på forhånd og i tilslutning hertil afdelinger for udredning og behandling af ældre medicinske patienter. o Særlige apopleksiafsnit for visiterede patienter, specialiseret genoptræning. o Speciallægeambulatorier betjent fra hoved- og akutsygehuse o Den særlige genoptræning af hjerneskadede flyttes ind fra Vordingborg o Strålebehandling og medicinsk kræftbehandling o Størrelse ca. 200 senge Sygehuse i Roskilde udfører særlige funktioner: o Skadestue integreret med lægevagt o En særlig modtagelsesfunktion for (ældre) medicinske patienter, der er visiterede på forhånd og i tilslutning hertil afdelinger for udredning og behandling af ældre medicinske patienter o Særlige apopleksiafsnit for visiterede patienter, specialiseret genoptræning o Speciallægeambulatorier betjent fra hoved- og akutsygehuse o Billeddiagnostik, fagligt forankret på akutsygehus incl. telemedicinsk opkobling o Der etableres et Elektiv kirurgisk Center med store elektive operationsafdelinger (ortopædkirurgi, kirurgi, urologi, gynækologi, øjne m.m.) o Størrelse ca. 200 senge. Det samlede sengetal udgør 2065 senge (excl. dialysepladser), hvilket niveaumæssigt svarer til det nuværende sengetal (2052). Der er med beregningen taget udgangspunkt i de aktuelle sengetal, uagtet at behovet for sygehusydelser ændrer sig over tid og dermed også behovet for senge, operationsstuer, ambulatorier m.m. Men det er vurderingen, at niveauerne på sygehusenes størrelse er realistiske også på sigt

16 4. Det præhospitale område Det præhospitale område indeholder alt det som foregår, inden patienten kommer til et sygehus. Med samlingen af den akutte behandling på 4 akutsygehuse vil der, alt andet lige, blive længere transporttid for visse patienter specielt fra regionens yderområder. Det er derfor altafgørende for optimal behandling, at der hurtigt kan komme kvalificeret hjælp frem til akut syge og tilskadekomne. De præhospitale ressourcer (ambulance, akutbil, lægebil), som er de første hos patienten, er på denne måde sygehusvæsenets forlængede arme, øjne og øre. En god præhospital indsats betyder i høj grad to ting hurtig hjælp og kvalificeret hjælp. Dette kan nås ved rigtig placering og god mulighed for back up til dem, som arbejder i felten. I Sygehusplan 2007 blev det fastslået, at hele Regionen skal dækkes af akutbiler bemandet med paramedicinere. Der er siden etableret to nye akutbiler i hhv. Nakskov og Kalundborg, således at 2 yderområder nu er dækket. På trods af dette er borgerne med den nuværende placering af akut- og lægebilerne dækket meget uens. Kun omkring borgere kan nås med en akutbil inden for 20 min. Der foreslås derfor en omfordeling af de nuværende 9 akutbiler, hvilket medfører, at yderligere ca borgere kan nås med akutbil inden for 20 minutter, og derved vil mange flere få hjælp fra de avancerede præhospitale ressourcer. Med den foreslåede omplacering er der dog fortsat steder i regionen, som dårligt kan nås af akutbilerne. Det foreslås derfor at indsætte 2 yderligere akutbiler (ud over omlægningen). Dette vil øge antallet af borgere som kan nås inden for 20 minutter til næsten , og dermed ca flere end i dag. Lægebilerne omplaceres ligeledes til Roskilde Roskilde er regionens største by og sygehuset skal ikke have en akut modtagelse for alle patienter Slagelse som er en af regionens store byer og strategisk placeret ved. motorvej og Storebæltsbroen. Slagelse Sygehus skal have akutte funktioner og har p.t. en broforpligtigelse. Nykøbing F. den største by syd for Storstrømmen. Området har en geografi og infrastruktur som gør det mindre tilgængeligt for ressourcer nordfra. Regionen opdeles i 3 akutområder hver bestående af 1 lægebil og 4 akutbiler, som fungerer som en slags team, hvor lægen fungerer som lægefaglig backup for paramedicinerne på akutbilerne og for ambulancerne i området. Lægebilen vil i særlige tilfælde kunne køre rendez vous med ordinære ambulancer eller akutbil og påbegynde behandling allerede inden ankomsten til sygehuset. I omplaceringen af akut- og lægebilerne indtænkes ikke bare en ny geografisk placering, men også en ny fysisk placering for bilerne. Etableringen af regionens nye akutafdelinger giver en enestående mulighed for at sammentænke sygehusenes akutafdelinger og de præhospitale ressourcer. Det foreslås derfor, at de relevante akut- og lægebiler fremtidigt placeres på sygehusene akutte modtagefunktioner, da placeringen på sygehusene gør det muligt at optimere en lang række områder.

17 Det vil således give mulighed for at indtænke paramedicinerne som en del af modtagelsen af akutte patienter på afdelingerne, og på denne måde forbedre deres uddannelse og muligheden for at vedligeholde deres kompetencer sammentænke den generelle modtagelse af patienter m.h.p. optimal information og kommunikation mellem de kørende enheder og afdelingerne sammentænke indførelsen af ny teknologi, som f.eks. elektronisk ambulancejournal, med sygehusets systemer skabe gode faglige miljøer for det personale, som tit bruger meget af deres arbejdstid alene på landevejene skabe gode forhold for forskning på det præhospitale område, og på denne måde styrke mulighederne for rekruttering til regionen Planerne for en regional døgndækket Akut Medicinsk Koordination (AMK) anbefales opprioriteret og realiseret. Sundhedsstyrelsen fremhævede i sin rapport Styrket Akutberedskab fra 2007 behovet for etablering af en central koordinering af regionens præhospitale indsats gennem en døgnaktiv AMK i hver region. Region Sjælland har i dag en AMK med læger i beredskabsvagt, men den er sovende og igangsættes kun ved større ulykker mv. AMK placeres i Slagelse i Præhospitalt Center, hvor også regionens vagtcentral og kørselskontor er placeret. Samtidig opgraderes AMK til at varetage en aktiv funktion med en lang række opgaver omkring den præhospitale indsats med central visitation for akut- og lægebilerne i regionen, sundhedsfaglig back up for bilerne og koordinering af det regionale sundhedsvæsen ved større ulykker og ekstraordinære hændelser. Det vil i langt højere grad være muligt at give paramedicinerne flere kompetencer til bl.a. færdigbehandling, når dette sker i samarbejde med AMK. På denne måde vil de ambulanceressourcer regionen har til rådighed kunne udnyttes mere optimalt. AMK skal samarbejde med lægevagterne i regionen, hvis disse har behov for at sende en akutbil til en patient. Den regionale AMK bliver på denne måde omdrejningspunktet for regionens præhospitale indsats i alle led.

18 5. Sigtelinier for øvrige områder i Sygehusplan Sigtelinie for samarbejdet med kommunerne Et væsentligt element i udviklingen af fremtidens sundhedstilbud i Region Sjælland er, at størsteparten af befolkningens behov for sundhedsydelser både kan og skal gives i lokalområdet. De fleste borgere har kun sjældent behov for indlæggelse på specialafdeling på et sygehus. Derimod har de fleste borgere deres sundhedsmæssige kontakt med den praktiserende læge og den sociale, omsorgsmæssige kontakt med kommunen. Sigtelinien for Region Sjælland i samarbejdet med kommunerne er at sikre at behandlingstilbuddene kan findes i nærmiljøet at samarbejdet mellem praktiserende læger, kommunerne og sygehusene bliver bedst muligt Der er i dag en stigende forekomst af patienter med kronisk sygdom. Det drejer sig eksempelvis om tilstande som sukkersyge, kronisk lungesygdom, kroniske hjertesygdomme, forhøjet blodtryk etc. Fælles for disse patienter er, at de kontinuerligt vil have behov for medicinsk behandling, kontrol og opfølgning, herunder rådgivning og tilbud om kost, motion, levevis og i perioder konkrete rehabiliteringstiltag. Disse patienter vil have kontakt til kommunale sundhedstilbud, almen praksis og i perioder til sygehusene. Generelt sikres koordinationen af samarbejdet med og omkring den enkelte patient mellem de forskellige aktører på sundhedsområdet på en række områder via Region Sjællands sundhedsaftaler med de 17 kommuner. Herudover sikres et sammenhængende tilbud til patienter med kronisk sygdom bl.a. gennem udvikling af forløbsprogrammer. Dette sker i samarbejde mellem kommuner, sygehuse og praktiserende læger og forankres i Sundhedsaftalerne med de 17 kommuner. Arbejdet med forløbsprogrammer for patienter med kronisk sygdom tager afsæt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for området og beskriver, patientens vej rundt i sundhedsvæsenet. Herudover præciseres hvilken sundhedsfaglig aktør, der til en hver tid har ansvaret for at løfte opgaven. Den praktiserende læge er som udgangspunkt tovholder i forhold til den enkelte patients behandlingsforløb. Denne funktion understøttes gennem videreudvikling eller etablering af forløbskoordinatorer. En forløbskoordinator vil have kendskab til behandlings- og rehabiliteringstilbud i et særligt område af sundhedsvæsenet og vil derfor kunne bidrage til at sikre sammenhæng i forløbet herunder understøtte patienten og evt. dennes pårørende i at forblive i og gennemføre behandlings- og rehabiliteringsforløb. I nærområderne skal der etableres de nødvendige fysiske faciliteter for at understøtte en forstærket indsats for patienter med en kronisk lidelse. Sådanne faciliteter kan etableres i forbindelse med omlægning af andre sundhedsaktiviteter, som det eksempelvis er sket med Sundhedscenter Odsherred i det tidligere Nykøbing Sj. Sygehus og Sundhedscenter Stege i det tidligere Stege Sygehus. Såvel borgere med kronisk sygdom som borgere med mindre alvorlige sygdomme har behov for let og lokal adgang til sundhedsydelser. Et sundheds- eller behandlingscenter kan danne rammen for forskellige opgaver i nærmiljøet, således at borgerne kan modtage basale sundhedsydelser tæt på bopælen. Man kan forestille sig kliniklokaler for forskellige sundhedsprofessioner (almen praksis, fysioterapi, speciallæger etc.), muligheder for udvidet diagnostik, donortapning,

19 lægevagt/skadeklinik, jordemoderkonsultation, ude-ambulatorier samt stoppested for den mobile mammografiscreening. I ambulatorier, kliniker m.m. vil der kunne forundersøges, efterbehandles og kontrolleres patienter i lokalmiljøet inden for en række fastlagte/planlagte områder. Med baggrund i ovenstående vil det være muligt at styrke indsatsen for den store og voksende gruppe af patienter med kronisk sygdom i takt med, at eksisterende sygehusopgaver flyttes ud fra sygehusene. Nye og vigtige sundhedstilbud bringes tættere på patienterne ved at bruge eksisterende eller nye lokaliteter til sundhedscentre, som ovenfor beskrevet, til gavn for borgerne og ikke mindst den kronisk syge patient. Med en styrket indsats i såvel det tværsektorielle samarbejde som over for særlige patientgrupper (ældre medicinske patienter, psykiske syge m.fl.), bliver det muligt at tilbyde sundhedsydelser af høj kvalitet for alle regionens borgere. 5.2 Sigtelinie for praksissektoren Regionens sigtelinier i forhold til praksissektoren er beskrevet i praksisplanerne. De fleste borgere har kun sjældent behov for indlæggelse på specialafdeling på et sygehus eller for specialiseret behandling i praksissektoren. Derimod har de fleste borgere en mere regelmæssig sundhedsmæssig kontakt med den praktiserende læge. Den praktiserende læges rolle i sundhedsvæsenet har ændret sig gennem de senere år, hvor lægen fra førhen at tage sig af syge patienter i den rækkefølge, de indløb, nu skal være en integreret aktør i sundhedsvæsenet og dermed skal stå for en systematisk, koordinerende og proaktiv indsats over for såvel patienter som samarbejdspartnere. Den praktiserende læges faglige kvalifikationer er ikke længere eneafgørende. Hele praksis organisation vurderes på, om den kan levere patientvenlige ydelser af en given kvalitet til rette tid og på rette sted. Det fører til, at der er behov for udvikling af det traditionelle begreb om en praktiserende læge, hvor alt er fokuseret på og drejer sig om lægens rent faglige ydelser, medens øvrige aktiviteter i praksis er tilbehør til lægens arbejde. Udviklingen skal gå i retning af større praksis med nye arbejdsdelinger og opgaveflytninger fra lægen til praksispersonalet, der får selvstændige arbejdsfelter (f.eks. tovholderfunktioner) og dermed efter- og videreuddannes til at tage flere nye opgaver i praksis. Den mangel på praktiserende læger, der allerede er en realitet i Regionen, forstærker det udviklingsbehov for almen praksis, som bl.a. følger af udviklingen i sygehusvæsenet. Såvel gamle som nye organisationsformer ( Det patientfokuserede sygehus ) bør tage højde for den stadig større specialisering og øget centralisering set i forhold til borgerne i regionens yderområder de områder som praksisplanen udpeger som de sårbare områder. Derfor arbejder praksisplanen med udpegning af konkret sigtelinjer for at sikre, at der er et tilbud for alle borgere om let adgang til en praktiserende læge. Der skal udvikles borgernære tilbud i form af større handicapvenlige og bæredygtige praksisklinikker i et moderne praksisdesign, hvor 3-6 læger og andre faggrupper samarbejder om at imødekomme og dække en stor del af patienternes behov for sundhedsydelser. Det brede faglige miljø, delingen af ansvaret for de tilmeldte patienter med (erfarne) kolleger og den indbyggede fleksibilitet, dette giver for den enkelte læge, vil medvirke til at gøre praksis attraktiv for nyuddannede unge læger, hvorved rekruttering til almen praksis sikres. Det er navnlig af betydning i de sårbare områder, hvor det er vanskeligst at få unge læger til at slå sig ned. Men

20 som anført ovenfor vil større enheder være en nødvendighed i alle dele af regionen på grund af praksis nye rolle i sundhedsvæsenet. Tilbuddet til kroniske patienter skal organiseres i et samspil mellem sygehusene, de praktiserende læger og ikke mindst de kommunale tilbud. Sundhedsaftalerne beskriver snitflader og fastlægger rollefordelinger ligesom forløbsprogrammer for lægehenvist rehabilitering til kommunalt regi er forankret her. På det mere praktiske niveau arbejdes der f.eks. på ITunderstøttelse af praktiserende lægers mulighed for at henvise borgere med kronisk sygdom til kommunernes sundhedstilbud. En velfungerende lægevagt er nøglen til akut lægehjælp. Det har en særlig betydning for borgerne uden for de store sygehuses oplande (skadeklinikker), hvilket oftest er lig med de af praksisplanen udpegede sårbare områder. Lægevagten ønskes i yderområderne af Regionen baseret på et enstrenget servicebaseret system, hvor lægevagten og skadeklinikken fungerer som én enhed. Dvs. via én indgang kan borgeren få hjælp i tilfælde af akut sygdom og skader - enten ved telefonisk råd eller hjemmebesøg af læge eller udsendelse af ambulance/akutbil bemandet med paramediciner eller ved henvendelse til konsultationen, hvor skadesygeplejerske og praktiserende læge kan hjælpe. Lægevagten bør have mulighed for ikke alene at kunne rekvirere en ambulance, men også i samarbejde med og via AMK at kunne bruge hele det præhospitale system - fx rekvirere en akutbil. 5.3 Sigtelinie for forskning Med dannelsen af Region Sjællands Universitetssygehus som en overordnet samlende virtuel organisation, er mulighederne for at øge og understøtte uddannelse og forskning på alle sygehuse i Regionen blive styrket væsentligt. Organisatorisk sker dette via et udbygget samarbejde med Københavns Universitet, som primær samarbejdspart (lægeuddannelsen og klinisk forskning) og med Syddansk Universitet tilknyttet (sundhedstjenesteforskning). Der er oprettet et ledelsesforum mellem Københavns Universitet og Region Sjælland, hvor Syddansk Universitetscenter og RUC er tilforordnet, således at der opnås størst mulig synergi og udvikling i Region Sjælland samt åbent samarbejde med de relevante universitære parter. Samlingen af uddannelse og behandling på det regionale niveau indebærer tillige unikke muligheder for at integrere uddannelsesmiljøerne i den sundhedsvidenskabelige forskning. Via underviserne på University College kan forskning, udvikling og kvalitetssikring inddraget systematisk i undervisningen på professionsbacheloruddannelsen, så de studerendes opmærksomhed om evidensbaseret arbejde og en kritisk indfaldsvinkel til aktuel praksis skærpes på tværs af fagene. Der er etableret en fælles forskningsstruktur med en forskningsleder og en stab, så der kan opnås overblik over kompetencerne i hele regionen. Sygehuse og afdelinger kan få hjælp til at udvikle deres forskningsstrategier, og medarbejderne kan få bistand fra specialister til forskningen. Der er oprettet forskerstillinger, så fastansatte forskere på halv tid kan opbygge forsk-ningsmiljøer fordelt på alle tre sygehuse og psykiatrien i hele Regionen og udgøre rygraden i Regionens forskning. Forskningen understøttes tillige ved at etablere en regional forskningsfond til erstatning for den tidligere Region III-fond, der bidrog til en væsentlig del af forskningen i Øst-Danmark uden for HS og Københavns Amt.

21 Det udbyggede samarbejde med Københavns Universitet og Syddansk Universitet om uddannelse og forskning vil medføre, at flere studerende oplever muligheder for at forske i Regionen i almindelige patienter og deres lidelser. Det vil styrke både rekruttering, forskning og uddannelse. Faglig udvikling, opgavedeling og et generelt behov for at tilbyde opdateret, evidensbaseret pleje nødvendiggør, at forskning i klinisk sygepleje prioriteres højere end i dag, så Region Sjælland kan drage fordel af den nyeste viden om best practice inden for sygeplejen og samtidig bidrager til dennes udvikling. I den forbindelse er det vigtigt at kombinere studier af klinisk pleje med sundhedstjenesteforskning. 5.4 Sigtelinie for faglig kompetence og attraktive arbejdspladser Allerede på nuværende tidspunkt er der mangel på bl.a. speciallæger, sygeplejersker og bioanalytikere, lægesekretærer og det er svært at få besat stillinger ikke kun i yderkantsområderne. Denne udvikling vil forstærkes i de kommende år. Antallet af speciallæger er faldende inden for en række specialer, og færre uddanner sig inden for de mellemlange videregående uddannelser. Sidstnævnte er blandt andet betinget af de små fødselsårgange, der er rift om nu og i de kommende år. Hvis de unge skal tiltrækkes til såvel uddannelserne som til jobbene efterfølgende, må der gøres en massiv indsats for at skabe interessante arbejdspladser med et godt arbejdsmiljø og udbrede kendskabet til dem. Det er derfor et mål for Region Sjælland at sikre et godt og udviklende arbejdsmiljø at øge uddannelseskapaciteten at tænke i nye former for opgavedeling mellem de enkelte faggrupper at opruste ledelses- og kompetenceudviklingen Det gode og udviklende arbejdsmiljø kendetegnet ved bl.a. gode arbejdsforhold, mulighed for efteruddannelse, kompetenceudvikling, specialisering samt forskning inden for flere forskellige faggrupper skal styrkes. Dette kan være med til at fastholde personale, der allerede er uddannet inden for de forskellige fag, men også understøtte billedet af attraktive arbejdspladser, der er værd at vende tilbage til, over for unge under uddannelse i Region Sjællands sundhedsvæsen. Der har i mange år været fokus på effektivisering af arbejdsgange og dokumentation af kvalitet i pleje og behandling. Dette er tidsmæssigt sket på bekostning af væsentlige kerneydelser i kontakten med patienten som f.eks. omsorg i plejen eller i kommunikationen med patienterne. Det er derfor nødvendigt, at der også kommer fokus på at få indarbejdet værdier som blandt andet omsorg samt kommunikation i det daglige arbejde med patienter og pårørende. Det kan både give øget patienttilfredshed samt øge arbejdsglæde hos personalet og dermed hindre personaleflugt. På uddannelsesområdet skal regionen generelt arbejde for at øge uddannelseskapacitet og muligheder inden for alle sundhedsuddannelser. Der skal konkret arbejdes på at få flere grunduddannelser placeret i regionen, øge antallet af praktikpladser ligesom samarbejdet med eksempelvis kommuner om praktikpladser bør styrkes.

22 Efter- og videreuddannelse til allerede ansatte prioriteres tilsvarende med henblik på at imødegå en mangelsituation på personaleområdet. Som eksempel er kapaciteten på specialuddannelsen til anæstesisygeplejersker øget. Etablering af studieunits og færdighedslaboratorier understøtter tiltag i forhold til såvel unge under uddannelse som kompetenceudvikling generelt. Disse tiltag er derfor under udvikling i de kommende år. Manglen på personale betyder også, at man er nødt til at nedbryde faggrænser og tænke i nye former for opgavedeling mellem de faggrupper, der traditionelt er ansat på sygehusene. Det kræver, at gamle normer og fordomme om de forskellige faggruppers kompetencer og uddannelse nedbrydes og at der arbejdes systematisk med en afdækning af realkompetencer hos alle faggrupper. I den forbindelse skal det også overvejes, om der er andre faggrupper, end de der normalt har varetaget opgaverne på sygehusene, der kan gå ind og varetage nogle af opgavefunktionerne. God ledelse er et væsentligt element i oplevelsen af det gode arbejdsmiljø. Konkrete programmer for ledelses- og kompetenceudvikling skal fastlægges og vil som sådan være et naturligt led i udviklingen af en lokal kvalitetsreform i Region Sjælland. Det er målet, at Region Sjælland opnår status som et attraktivt sted at uddanne sig, arbejde og udvikle sig. 5.5 Sigtelinie for patient- og borgerinddragelse Det er Region Sjællands ønske, at brugere af sundhedsvæsenet (patienter og pårørende) inddrages i behandling, tilrettelæggelse og planlægning af servicetilbuddet. Sundhedsvæsenet har generelt brug for at få stillet spørgsmål til, hvorfor tingene organiseres og fungerer, som de gør. Patienter, som lægger krop til undersøgelser og behandlinger og deres pårørende er de bedste til at stille sådanne spørgsmål, da det kan være svært for de ansatte at se ud over egne rutiner og arbejdsgange. Det er derfor vigtigt, at patienter bliver medinddraget og hørt. Behandlerkulturen skal baseres på, at patienterne naturligt placeres i centrum. I den forbindelse er det vigtigt, at tre grundlæggende værdier fortsat udvikles i det daglige arbejde, baseret på, at et patientforløb omfatter hele forløbet fra forebyggelse til rehabilitering. De tre værdier er: Respekten for det hele menneske, Patientinvolvering, så patienternes egne kompetencer og ressourcer respekteres og udnyttes, Høj professionel faglighed i behandlingen. For at opnå sammenhængende tilbud skal der som tidligere beskrevet i stigende grad udvikles forløbspakker og tværfaglige behandlingscentre. I udviklingen af disse tilbud er det vigtigt, at patienterne bliver medinddraget og sundhedsvæsenet lærer af patienternes erfaringer og oplevelser. Det kan foregå via patienttilfredshedsundersøgelser, men også - hvor dette kan lade sig gøre - at inddrage patienter og pårørende via patient- og pårørende interesseorganisationer, når ændringer påtænkes i sundhedsvæsenet. Et formaliseret politisk samarbejde mellem Region Sjælland og interesseorganisationerne er endvidere under udvikling i form af et kontaktforum med to årlige møder afviklet som seminarer.