Oplæg vedrørende Sygehusplan 2007 for Region Sjælland (Regionsplan 2007 RP 07)

Transkript

1 NOTAT Den 23. april 2007 Revideret den 1. maj 2007 Revideret den 9. maj 2007 Oplæg vedrørende Sygehusplan 2007 for Region Sjælland (Regionsplan 2007 RP 07) 1. Indledning Nærværende oplæg til Sygehusplan 2007 for Region Sjælland (Regionsplan 2007 RP 07) er baseret på Region Sjællands vision og mål høringssvarene fra kommuner, MED-udvalg, foreninger m.fl. udtalelse fra Sundhedsstyrelsen og de faglige organisationer (de forventede) bidrag fra Foraene vedr. lægevagt, garantiklinik og den præhospitale struktur drøftelserne i gruppeformandsskabsmødet den 17. april efterfølgende politiske tilkendegivelser Med dette udgangspunkt haves alle elementer til en Sygehusplan for Region Sjælland, som bør identificere og fastlægge nogle sigtelinier for Regionens arbejde med speciale- og sygehusudbygningen samt samarbejdet med kommunerne om den sundhedsmæssige indsats. Herved fås dels et mål for den fortsatte udbygning og investeringer inden for praksis- og sygehussektoren, dels fås mål og rammerne for arbejdet med 2. generation af de fælles sundhedsaftaler mellem kommunerne og Regionen og endelig haves et udgangspunkt for udvikling af medarbejdere samt brugerinddragelse. Region Sjælland s vision om et sygehusvæsen, der i kraft af sin kvalitet er borgernes førstevalg, og som kan behandle 95% af alle patienter, indebærer, at der skal være tilstrækkelig kapacitet til at behandle alle almindeligt forekommende sygdomme samt mange af de specielle sygdomme. Altså kapacitet til at behandle både i bredden som i dybden. Denne vision udfordres af den fortsatte hastige teknologiske udvikling og de mange nye medicinske landvindinger samt ikke mindst manglen på arbejdskraft (læger og sygeplejersker). Konkret medfører dette et generelt Side 1

2 behov for at samle funktioner og specialer af hensyn til kvaliteten. Samlingen er en nødvendig men ikke tilstrækkelig betingelse dels for at der er de nødvendige specialister, dels at disse specialister kan opretholde den nødvendige rutine. En sundhedsplan skal og kan imidlertid ikke alene baseres på det specielle eller de komplicerede sygdomme. En sundhedsplan skal også tage højde for det almindelige og de hyppigst forekomne sygdomme sygdomme, der er banale set med faglige øjne, men aldrig banale for patienten eller dennes pårørende. Dermed skal der også tages højde for befolkningens ønske om en hurtig og tilgængelig adgang til kvalificeret behandling døgnet rundt. Disse fordringer, altså ønsket om en hurtig og tilgængelig adgang til kvalificeret behandling døgnet rundt. behovet for at samle funktioner og specialer af hensyn til kvaliteten kunne opfyldes, hvis Region Sjællands befolkning var koncentreret på et lille geografisk område. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Derfor skal der findes en løsning, der tilgodeser de modstridende hensyn i størst muligt omfang. Den optimale løsning ville være opbygningen af ét sygehus, hvor alle specialfunktioner er samlet, samt få akutsygehuse og en udbygget præhospital service og praksissektor. En realistisk løsning ville være at samle specialfunktioner (regionsfunktioner) på eksisterende steder samtidig med, at der indhøstes erfaring med den præhospitale service og dækning af akutområdet i øvrigt. Nærværende oplæg søger at løse denne opgave: ved at fundere behandlingen af de almindelige og hyppigt forekommende sygdomme i praksissektoren og i et samarbejde med kommunerne om sammenhængende patientforløb ved at basere behandlingen af akutte sygdomme og skader på et velfungerende lægevagtssystem med udbygget præhospital behandling og dækkende akutfunktioner på sygehusene ved at samle specialfunktioner over tid på 1-2 steder Oplæggets hovedelementer er samarbejde med kommunerne om sammenhængende patientforløb og varetagelse af behovet hos kronikere, ældre medicinske patienter, psykisk syge m.fl. samt udvikling af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats Side 2

3 en praksissektor med de praktiserende læger som centrale aktører og en lægevagt, der er baseret på et enstrenget system i yderdistrikterne baseret på maksimal service en præhospital indsats, der sikrer en tilgængelig, hurtig og effektiv præhospital behandling, og som er sammenhængende med og understøttende til sygehusstrukturen kvantitativ og kvalitativ behandling på alle afdelinger, således at 95%- målet kan realiseres udbygning af forskningen ved etablering af Region Sjællands Universitetssygehus, som en virtuel organisation omfattende alle sygehusenheder i Regionen attraktive arbejdspladser med fokus på faglig udvikling via kompetenceudvikling patient- og borgerinddragelse Når planerne for et fremtidssikret sundhedsvæsen er lagt, vil det være muligt at opstille en langsigtet investeringsplan, som er nødvendiggjort dels af behovet for samling af funktioner, som skal løfte kvaliteten, dels modernisering af sygehusenes apparatur (medicoteknik, telemedicin, IT m.m.) samt ikke mindst grundforudsætningen for skabelse og fastholdelse af attraktive arbejdspladser. Side 3

4 2. Samarbejdet med kommunerne Et væsentligt element i udviklingen af fremtidens sundhedstilbud i Region Sjælland er, at størsteparten af befolkningens behov for sundhedsydelser både kan og skal gives i lokalområdet. De fleste borgere har kun sjældent behov for indlæggelse på specialafdeling på et sygehus. Derimod har de fleste borgere deres sundhedsmæssige kontakt med den praktiserende læge og den sociale, omsorgsmæssige kontakt med kommunen. Der er i dag en stigende forekomst af patienter med kronisk sygdom. Det drejer sig eksempelvis om tilstande som sukkersyge, kronisk lungesygdom, kroniske hjertesygdomme, forhøjet blodtryk etc. Fælles for disse patienter er, at de kontinuerligt vil have behov for medicinsk behandling, kontrol og opfølgning, herunder rådgivning og tilbud om kost, motion, levevis og i perioder konkrete rehabiliteringstiltag. Sådanne patienter vil have kontakt til kommunale sundhedstilbud, almen praksis og i perioder til sygehusene. Der er derfor behov for at optimere de samlede patientforløb, koordinere samarbejdet og sikre patienterne en tovholder funktion. Der er tale om en meget vigtig sundhedspolitisk opgave for såvel regionen, kommunerne, patienterne og deres pårørende. For at lette de lokale sundhedsaktørers varetagelse af patienter med kronisk sygdom har Sundhedsstyrelsen udarbejdet forslag til sundhedsvæsenets opgaver i relation de forskellige kroniske sygdomme; - opgaver der skal løses i et fælles samarbejde mellem patient og sundhedsvæsen. Med baggrund i de faglige anbefalinger bliver det en vigtig opgave for Region Sjælland at sikre fokus på den kroniske patient og dennes mulighed for, at behandlingstilbuddene kan findes i nærmiljøet, og at samarbejdet mellem praktiserende læger, sygehuse og kommuner bliver styrket. I nærområderne skal der etableres de nødvendige fysiske faciliteter for at gennemføre en forstærket kronikerindsats. Sådanne faciliteter kan etableres i forbindelse med omlægning af andre sundhedsaktiviter, som det eksempelvis er sket med det planlagte Sundhedscenter Odsherred i det tidligere Nykøbing Sj. Sygehus eller Sundhedscenter Stege i det tidligere Stege Sygehus, eller det kan ske i det til formålet oprettet lokaliteter. Et sundhedscenter kan varetage forskellige opgaver i nærmiljøet, således at borgerne kan modtage basale sundhedsydelser tæt på bopælen. Man kan forestille sig kliniklokaler for forskellige sundhedsprofessioner (almen praksis, fysioterapi, speciallæger etc), muligheder for udvidet diagnostik, donortapning, lægevagt/skadeklinik, jordemoderkonsultation, ude ambulatorier samt stoppested for den mobile mammografiscreening. Såvel borgere med kronisk sygdom som borgere med mindre alvorlige sygdomme har behov for let og lokal adgang til sundhedsydelser, der for en stor del ville kunne varetages i behandlings centre. Ambulatorier, klinker m.m. vil kunne forundersøge, Side 4

5 efterbehandle og kontrollere patienter i lokalmiljøet inden for en række fastlagte/planlagte områder. Med baggrund i ovenstående vil det være muligt at styrke indsatsen for den store og voksende gruppe af patienter med kronisk sygdom i forbindelse med at eksisterende sygehusopgaver flyttes ud fra sygehusene. Man kan herved bringe nye og vigtige sundhedstilbud tættere på patienterne ved at bruge eksisterende eller nye lokaliteter til sundhedscentre, som ovenfor beskrevet, til gavn for borgerne og ikke mindst den kronisk syge patient. Med en sådan styrket indsats over for såvel det tværsektorielle samarbejde som overfor særlige patientgrupper (ældre medicinske patienter, psykiske syge m.fl.), bliver det muligt at tilbyde sundhedsydelser af høj kvalitet for alle regionens borger. Side 5

6 3. Praksissektoren De fleste borgere har kun sjældent behov for indlæggelse på specialafdeling på et sygehus. Derimod har de fleste borgere deres sundhedsmæssige kontakt med den praktiserende læge I konsekvens heraf, skal Regionen sikre, at der er et tilbud for alle borgere til let adgang til en praktiserende læge. Dette kan give problemer, da de praktiserende lægers aldersprofil er af en sådan karakter, at der vil blive stor mangel på disse inden for de næste 3-8 år. I nogle områder af Regionen kan der allerede nu ses en mangelsituation. Det bør derfor være Regionens politik, at de borgernære tilbud udvikles i form af større praksisklinikker, hvor flere læger og forskellige faggrupper samarbejder om at imødekomme og dække en stor del af patienternes behov for sundhedsydelser. Tilbuddet til bl.a. kroniske patienter skal organiseres i et samspil mellem sygehusene, de praktiserende læger og ikke mindst de kommunale tilbud. Ved at inddrage andre faggrupper i praksisområdet bliver det muligt via delegation og grænseglidning at udnytte de forskellige faggruppers kompetencer og på den måde minimere mangelsituationen i praksis. En velfungerende lægevagt er nøglen til akut lægehjælp uden for de store sygehuses oplande (skadestue). Lægevagten forslås i yderområderne af Regionen baseret på et enstrenget servicebaseret system, hvor lægevagten og skadeklinikken fungerer som een enhed. D.v.s. via én indgang kan borgeren få hjælp i tilfælde af akut sygdom og skader - enten ved telefonisk råd eller hjemmebesøg af læge eller udsendelse af ambulance/akutbil bemandet med paramediciner eller henvendelse til konsultationen hvor skadesygeplejerske og praktiserende læge kan hjælpe. Lægevagten bør have mulighed for ikke alene at kunne rekvirere en ambulance, men også aktivt at kunne bruge hele det præhospitale system - fx rekvirere en akutbil, jfr. nedenfor. Side 6

7 4. Den præhospital indsats Det præhospitale beredskab virker principielt i to forskellige situationer - det daglige beredskab - beredskabet i ekstraordinære situationer (Store Bælt, Roskilde Festival m.m.) Et velfungerende beredskab tager altid udgangspunkt i det daglige akutte beredskab, idet man herved opnår rutine også i de ekstraordinære situationer. Den præhospitale indsats begynder allerede, når sygdommen opstår/skaden eller ulykken sker. Der er her tale om borgernes førstehjælp baseret på førstehjælpskurser (i hjemmet, på skadested), akut kontakt til sundhedsvæsenet (112) samt en vifte af sundhedsfaglig hjælp, som kan ydes i hjemmet/på stedet og under transport til sygehus Udover der skal være en velfungerende adgang til akut lægehjælp døgnet rundt (lægevagt og skadestue) skal der være en effektiv og hurtig transportmulighed til de specialiserede steder. Af hensyn til kvaliteten vil de specialiserede funktioner være samlet, således at det sikres, at de nødvendige specialister er til rådighed, og disse kan opretholde deres rutine og kunnen. Dette medfører alt andet lige længere transporttider, hvorfor den sundhedsfaglige hjælp foreslås udvidet. Den præhospitale indsat foreslås styrket ved at dække hele Regionen med akutbiler bemandet med paramediciner. En paramediciner (niveau 3) er en ambulancebehandler (niveau 2), der har en overbygning via en ekstra kvalificerende uddannelse gennem skole, lægebilspraktik og speciallægesuperviseret hospitalspraktik. Paramedicineren kan anvendes som lægens forlængede arm, idet denne via delegering fra den præhospitale leder og evt. kontakt til præhospital læge kan foretage livreddende behandling ved såvel tilskadekomst som akut sygdom (bl.a. via intravenøs indgift af lægemidler). Den forberedende behandlingsindsats skal understøttes af telemedicinske løsninger ligesom det lægelige backup skal systematiseres. I den forbindelse skal lægevagten kunne disponere akutbilen som led i lægevagtsbetjeningen af befolkningen I en overgangsperiode indtil der er uddannet tilstrækkeligt med paramedicinere, foreslås akutbilerne bemandet med sygeplejersker. Konkret betyder dette etablering af akutbiler i Nakskov og Kalundborg. En øget anvendelse af telemedicinske løsninger vil indebære en lang række fordele. Telemedicin kan understøtte, at sundhedsfaglige beslutninger kan foretages uden at lægen befinder sig samme sted som patienten. Det vil for eksempel sige, at - hjertepatienter med baggrund i transmitterede EKG-optagelser fra ambulancen til en central kardiologisk afdeling allerede under kørslen kan visiteres til det rette behandlingssted: dvs. skal patienten til en højt specialiseret kardiologisk afdeling, hvor der kan foretages såvel KAG som evt. ballonudvidelse af hjertets Side 7

8 kranspulsårer i samme procedure, eller kan patienten nøjes med at blive kørt til en almindelig medicinsk afdeling med kardiolog Ovennævnte er eksempel på telemedicinske løsninger, som allerede er implementeret i Region Sjællands sygehusvæsen, og telemedicin i mere udbredt form kan være en offensiv tilgang og et middel til at håndtere såvel den stigende specialisering i sygehusvæsenet som manglen på specialiseret arbejdskraft i de tyndt befolkede yderområder af Region Sjælland, der allerede nu giver udfordringer for regionen med at opretholde et bredt dækkende tilbud. I områder, hvor der er langt til en akutfunktion i.h.t. Sundhedsstyrelsen definition, vil der være - en understøtning af den akutte lægehjælp baseret på de praktiserende læger 24 timer i døgnet (øget tilgængelighed i dag- og aften-/nattiden) - en udvidelse af den præhospitale funktion med akutbiler bemandet med paramediciner - samordning af lægevagt og skadesygeplejersker (enstrenget system) - samarbejde med kommunerne om sundhedscentre Set i forhold til situationen i dag er fordelene: man kan alle steder være sikker på at kunne træffe en (praktiserende) læge, da lægevagten understøttes ved at visitationen lægges decentralt få en akutbil bemandet med paramediciner ud (denne kan også disponeres af vagtlægen) transport hen til det rigtige sted første gang (lægevisitering) lægevagt og skadesygeplejersker kan støtte og hjælpe hinanden Side 8

9 5. Sygehus- og specialestruktur 5.1 Indledning Behandlingen af de almindelige og hyppigt forekommende sygdomme i praksissektoren og i kommunerne (sammenhængende patientforløb) er beskrevet i de foregående afsnit sammen med den akutte behandling uden for sygehusvæsenet (lægevagt og udbygget præhospital behandling). I det følgende beskrives akutfunktioner og specialfunktionerne på sygehusene sammen med organiseringen af de almindelige og de hyppigst forekomne sygdomme. En specialeplan tager naturligt sit udgangspunkt i den akutte behandling af patienterne, hvor patient og pårørende er i en presset situation, og hvor ønsket om hurtig og kvalificeret hjælp er stor. Sundhedsstyrelsen har i Gennemgang af Akutberedskabet fastlagt nogle rammer for tilrettelæggelsen af sundhedsvæsenets akutte aktiviteter. Disse forhold skal der eksplicit tages stilling til i en specialeplan for Region Sjælland. Som indledning til og forståelse af akutbegrebet gennemgås i det følgende den eksisterende organisering af akutberedskabet i Region Sjælland. 5.2 Akutberedskabet på Region Sjællands sygehuse 2007 Skadestuer findes på de større sygehuse. Her kan patienter med nyopståede skader frit henvende sig. Der vil typisk være fast plejepersonale tilknyttet skadestue og oftest er det yngre læger fra sygehuset ortopædkirurgiske afdeling, der tilser og behandler skaderne. I forbindelse med skadebehandling kan der trækkes på sygehuset diagnostiske faciliteter (eksempelvis røntgen), og læger fra sygehusets forskellige specialafdelinger. En del patienter (op til 40%) henvender sig til skadestuerne med akut opstået sygdom, men burde i stedet have kontaktet egen læge eller vagtlæge. Mange af disse patienter vil dog alligevel blive tilset og afsluttet i skadestuen. Der er i tilslutning til nogle sygehuse oprettet skadeklinik, hvor patienter med mindre skader selv kan henvende sig og blive behandlet af særlig uddannet sygeplejerske. Akut modtagelsen er planlagt til at kunne modtage patienter, der indlægges akut af egen læge / vagtlæge, eller indbringes med ambulance via 112-opkald med akut opstået sygdom (eksempelvis hjertestop) eller med større skader/traumer. Her vil der være særlige rum indrettet til at modtage svært tilskadekomne, hjertestop o.s.v., hvor man indleder den akutte behandling, planlægger det videre forløb, skriver journal etc. Patienterne flyttes herefter til relevant afdeling (medicinsk, kirurgisk, ortopædkirurgisk, gynækologisk etc). Ofte vil skadestue og akutmodtagelse ligge i fysisk nærhed af hinanden og kunne have fordel af at dele plejepersonale. På nogle af regionens sygehuse indbringes akutte medicinske patienter direkte på en akut medicinsk modtageafdeling og akutte kirurgiske patienter direkte på en akut kirurgisk modtageafdeling, d.v.s. uden om den almindelige akutmod- Side 9

10 tagelse. I tilslutning til nogle børneafdelinger er der oprettet en akutbørnemodtagelse, hvor syge børn efter visitation fra egen læge/vagtlæge modtages direkte i børneafdeling til vurdering og behandling ved børnelæge. Gravide kvinder i fødsel vil af jordemoderen være instrueret i at henvende sig direkte på fødeafdelingen. 5.3 Sundhedsstyrelsens anbefalinger Sundhedsstyrelsen anbefaler, at al akut modtagelse af uselekterede ( ikke på forhånd udvalgt/vurderet ) akutte patienter på sygehus sker enten via 112 eller via praktiserende læge/vagtlægeordningen i en fælles akutmodtagelse. Herved forstås en fælles fysisk lokalitet, der samler skadestue og tidligere enkeltafdelingers modtagelser, og som er beliggende på et sygehus på én matrikel, hvortil akut syge eller tilskadekomne patienter kan visiteres eller indbringes, og hvor der er mulighed for diagnostik og behandling med akut lægelig bistand fra flere specialer, uanset om behandlingen kan ske i en skadestue eller indlæggelse. Akutmodtagelsen er bemandet med læger, sygeplejersker og andet personale. Følgende specialer og faciliteter bør ifølge Sundhedsstyrelsen være til stede på matriklen: Intern medicin, ortopædisk kirurgi, kirurgi (parenkym), anæstesiologi med intensiv afdeling, diagnostisk radiologi og klinisk biokemi. På sygehuse med fødsler skal specialerne gynækologi/obstetrik samt pædiatri være til stede. Befolkningsunderlaget for akutmodtagelserne bør være indbyggere. Det er af stor betydning klart at se forskellen mellem det af Sundhedstyrelsen anbefalede og det i Region Sjælland foreslåede. 5.4 Fremtidig organisering af akutberedskabet De centrale sundhedsmyndigheders krav om et befolkningsunderlag på indbyggere for en akutmodtagelse vil ikke kunne anvendes i Region Sjælland uden at en rimelig nærhed for borgerne tabes. Kravet på landsplan må derfor tilpasses til de regionale forhold i Region Sjælland. Med Region Sjælland geografiske og befolkningsmæssige struktur vil det være rimeligt i en årrække at bevare akutte modtagelser for medicinske -, kirurgiske - og ortopædkirurgiske patienter på flere end 2-4 steder. Der er i dag medicinsk modtagelse i Nakskov, Fakse, Kalundborg, mens Køge- Roskilde har fælles kirurgisk og ortopædkirurgisk akutmodtagelse i Køge udover akut medicinsk modtagelse på begge matrikler. I Holbæk, Slagelse, Næstved og Nykøbing F. er der medicinsk, kirurgisk og ortopædkirurgisk modtagelse alle steder. Med hensyn til skadestueadgangen foreslås åben (uvisiterede) adgang til skadestuerne på de 6 store sygehuse. Dette er i modstrid med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, men vurderes som realistisk i Region Sjælland indtil videre (5 år). I yderområderne af Region Sjælland foreslås et enstrenget servicebaseret lægevagt, d.v.s. adgang til en udvidet lægevagt med skadessygeplejerske i Nakskov, Stege og Kalundborg. Dette vil være en serviceforbedring set i forhold til i dag, idet den en- Side 10

11 kelte borger får kvalificeret lægelig råd om egenbehandling alternativ sygebesøg alternativ komme i skadeklinik/lægevagten eller direkte henvendelse på et akutsygehus alternativ afsendelse af akutbil. Sundhedsstyrelsen vil anbefale dette. Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefaling skal al akut modtagelse af uselekterede ( ikke på forhånd udvalgt/vurderet ) akutte patienter på sygehus (via 112 eller via praktiserende læge/vagtlægeordningen) ske i en fælles akutmodtagelse. Det akutte sted bør samtidig have følgende specialer og faciliteter: Intern medicin, ortopædisk kirurgi, kirurgi (parenkym), anæstesiologi med intensiv afdeling, diagnostisk radiologi og klinisk biokemi. På følgende 4 sygehuse foreslås etableret fælles akutmodtagelse i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, d.v.s. modtagelse af akut opstået sygdom eller større skader, og med fuld vagtdækning døgnet rundt: Holbæk Sygehus Køge Sygehus Nykøbing F. Sygehus Slagelse Sygehus Disse sygehuse udfører ikke kun akutte funktioner, men også en lang række planlagte udredninger og behandlinger, såvel under indlæggelse som ambulant. De 4 sygehuse udfører alle de opgaver, der relaterer sig til sygehusets specialer (akutte og planlagte) på nær det specielle (eksempelvis kræft, særlig hjertebehandling etc), som placeres på specialsygehus. Til det akutte arbejde hører modtagelse af akutte patienter og den tilhørende diagnostik og behandling, der følger umiddelbart efter, men også i de følgende dage. Det er derfor typisk således, at en væsentligt del (måske det meste) af det arbejde, der er relateret til akut indlagte patienter, ikke udføres af vagtholdet, men derimod af personale, der møder til almindeligt dagarbejde. Hovedaktiviteterne i et akutsygehus foregår således i dagtiden. Ud over de 4 sygehuse med akutmodtagelse i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, vil der også være akutte funktioner på specialsygehusene dels inden for de specielle områder, dels akutte medicinske patienter fra nærområde samt døgnåben skadestuefunktionen. Specialsygehusene har en specialesammensætning, der medfører, at sygehusene bliver i stand til at varetage de særlige funktioner, der i kraft af særlige krav til patientunderlag, lægelig ekspertise eller særligt apparatur kun bør udføres 1 2 steder i regionen. Næstved Sygehus og Roskilde Sygehus vil være de sygehuse, som udbygges til at rumme eksisterende og nye specialfunktioner. Side 11

12 Specialsygehusene skal udføre såvel planlagte som akutte funktioner. Dette sidste sker eksempelvis i relation til børn, fødende, apopleksi (slagtilfælde), blodpropper i hjertet via telemedicin etc. Fælles for disse patientkategorier er, at de nemt kan visiteres præhospitalt af læge eller andet sundhedspersonale i.h.t. faste retningslinier. Egen læge/vagtlæge eller ambulanceredderen visiterer/transporterer således disse patientkategorier direkte til specialsygehuset. Også akutte medicinske patienter fra nærområde kan visiteres af læge til behandling på specialsygehus, som i kraft af sin størrelse, specialesammensætning og de mange diagnostiske funktioner - samt tilstedeværelsen af det kirurgiske beredskab relateret til kræftkirurgien - er i stand til fuldt ud at understøtte, at man også modtager, indlægger og akut behandler medicinske patienter fra nærområdet. Skadestuevirksomheden er ligeledes en akut funktion. Samarbejdet mellem Roskilde og Næstved sygehuse på den ene side og de 4 akutsygehuse på den anden side svarer til det i dag kendte arbejdsdeling mellem Roskilde og Køge, d.v.s. der sker en arbejdsdeling specielt på det kirurgiske og ortopædkirurgiske område men også fødselsområdet. 5.5 Specialbehandling på regionsniveau (regionsfunktioner) Det er et afgørende vilkår for en fortsat fastholdelse og udvikling af kvaliteten i Region Sjælland, at der sker en samling af eksisterende funktioner. Dette gør sig specielt gældende inden for kræftområdet, hvor antallet af behandlende steder må begrænses til 1-2 steder frem for 6-9 steder. Nye funktioner skal alene etableres ét sted, som skal vurderes i sammenhæng med understøttende funktioner. På kort sigt skal den igangværende samling af kræftbehandlingen fortsætte i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Samtidig bør strålekapaciteten øges i Næstved til 4 strålekanoner og den igangværende opbygning af kardiologien bør fortsætte med udbygning af den invasive kardiologi (ballonudvidelse) i Roskilde. Fedme- og rygkirurgi er naturlige hjemtagelsesprojekter til Regionen og i 3-amts-regi aftalt til Køge. Etablering af trombolysefunktion skal planlægges og placeres på et specialsygehus. Brystkræftkirurgien i Ringsted bør på sigt samles med den medicinske og strålemæssige behandling af brystkræft. Specialfunktionerne (nye og eksisterende inden for kræft og hjerte-/kredsløbssygdomme) samles på Næstved og Roskilde sygehuse, som i lighed med de øvrige sygehuse også har akutte funktioner (se afsnit 5.4) (Roskilde dog ortopædkirurgi og kirurgi fælles med Køge) og åbne skadestuer. Den karkirurgiske funktion fortsætter på Slagelse sygehus, ligesom hele reproduktionsfunktionen (IVF m.m.) fortsætter på Holbæk sygehus. Bariatrifunktionen fortsætter ligesledes i Fakse. En evt. garantiklinik udgør en selvstændig enhed, jfr. afsnit 5.6. Der er ikke med nærværende forslag taget stilling til antallet af steder, som de enkelte specialer skal findes på. Skal der fx være øjenafdelinger, neurologiske afdelinger o.s.v. Afgørelse af dette spørgsmål afventer Sundhedsstyrelsens specialegennemgang. Men nærværende forslag udpeger stederne for en fremtidig placering i tilfælde af 2 specialafdelinger, nemlig Næstved og Roskilde. Det skal i den forbindel- Side 12

13 se understreges, at enhver omflytning/samling af specialer kræver bygningsmæssige ændringer/udvidelser, da såvel Næstved som Roskilde ikke har ledig kapacitet. 5.6 Basisbehandling (hovedfunktioner) Den stigende alderssammensætning og befolkningsudvikling i Region Sjælland indebærer, at der ikke kan blive tale om at reducere sygehuskapaciteten f.s.v.a. senge. En evt. mulighed for en senere ændring vil bero dels på den medicinskteknologiske udvikling, dels på udviklingen i behandlingsmønstret - fx ændret kronikerbehandling i kommunalt regi uden for sygehusvæsenet. Kravet til befolkningsgrundlaget for medicinske patienter er ikke så stort som på det kirurgiske område. På grund af dette og på grund af behovet for sengekapacitet vil sygehusene i Kalundborg Nakskov Fakse indgå i dækningen af det samlede sygehusbehov (herunder også en fortsat elektiv kirurgisk funktion), idet der sammen med kommunerne og de øvrige sygehuse skal udvikles modeller, der fortsat sikrer en kvalitativ god indsats og dermed er med til at gøre det attraktivt for medarbejdere. Såvel borgere med kronisk sygdom som borgere med mindre alvorlige sygdomme har behov for let og lokal adgang til sundhedsydelser. Et sundhedscenter (kommunalt regi) og behandlingscenter (regionalt regi) kan varetage forskellige opgaver i nærmiljøet, således at borgerne kan modtage basale sundhedsydelser tæt på bopælen. Man kan forestille sig kliniklokaler for forskellige sundhedsprofessioner (almen praksis, fysioterapi, speciallæger etc), muligheder for udvidet diagnostik, donortapning, lægevagt/skadeklinik, jordemoderkonsultation, udeambulatorier samt stoppested for den mobile mammografiscreening. Hertil kommer udadgående funktioner fra sygehusvæsenet. Ambulatorier, kliniker, behandlingscentre vil kunne forundersøge, efterbehandle og kontrollere patienter i lokalmiljøet inden for en række fastlagte/planlagte områder. Etablering af smertefunktion og palliative enheder i hele Regionen (Vest mangler) skal fremskyndes. Kravene om behandling inden for 1 måned medfører et øget behov for anderledes organisering med henblik på at udnytte eksisterende ressourcer bedst muligt. Dette kan ske ved at oprette en selvstændig enhed, der uden for eksisterende rammer får øgede frihedsgrader til at behandle patienter inden for 1 måned (garantiklinik). Der er tale om normale regionale patienter, d.v.s. private patienter eller forsikringsselskaber kan ikke inddrages under garantiklinikkens arbejdsområde. Et konkret forslag herom er under udarbejdelse (frist 3. maj). 5.7 Organisering Med den skitserede specialefordeling vil sygehusene hver for sig have en faglig profil, som vil sikre et godt grundlag for patientbehandlingen i hvert fald for en kommende 5 års-periode. Dels sker der en samling af funktioner p.gr.a. den medicinskteknologiske udvikling og manglen på læger og andet fagpersonale, dels sker der en Side 13

14 samling af den akutte modtagelse i henhold til fastlagte visitationsretningslinier, således at der sker en tilnærmelse til Sundhedsstyrelsen og de faglige organisationer. Dette indebærer hvad der er meget vigtigt i forhold til det præhospitale at alle 112-kørsler kører til en akutmodtagefunktion, medmindre vagtlæge eller ambulanceredder visiterer/disponerer anderledes. Dette sidste sker eksempelvis ved akutte medicinske patienter fra nærområdet til specialsygehus, børn, fødende, apopleksi (slagtilfælde), blodpropper i hjertet via telemedicin etc. Dermed bliver det en strid om ord, om der er 4 eller 6 akutsygehuse. En måde at beskrive den foreslåede specialefordeling på er ved at beskrive den som 2 samarbejdende områder: et nordligt, hvor Roskilde Sygehus som specialsygehus og med visiteret akutfunktion er omkranset af 2 akutsygehuse - Holbæk og Køge - med hver sit mindre sygehus tilknyttet (Kalundborg og Fakse (den almene funktion)) et sydligt, hvor Næstved Sygehus som specialsygehus og med visiteret akutfunktion er omkranset af 2 akutsygehuse Slagelse og Nykøbing - med Ringsted (brystkræftkirurgien) og Nakskov tilknyttet Inden for hver af disse områder vil der være et naturligt samarbejde mellem de akutte funktioner incl. de elektive og de specialiserede funktioner, og områderne har et befolkningsunderlag på ca indbyggere svarende til Sundhedsstyrelsens anbefalinger til et befolkningsunderlag. Hertil kommer en selvstændig garantiklinik Ledelsen af sygehusvæsenet i Region Sjælland er baseret på ét integreret sygehusvæsen, hvis aktiviteter udøves på en række driftsenheder (sygehusene). Den samlede ledelse er entydigt placeret i Direktionen og udøves via LS (Ledelsesforum for Sygehusvæsenet) og DS (Driftsforum for Sygehusvæsenet), hvor sygehusledelserne og de tværgående fælles enheder i regionen (Kvalitet & Udvikling, Økonomi og Organisation & HR) deltager under foresæde af direktionen. Et sygehus har som driftsenhed det driftsmæssige ansvar for sygehuset, som er baseret på en årlig driftsaftale. Beslutninger af planlæggende og udviklende karakter som f.eks. tilrettelæggelse af specialer og tiltag i forbindelse hermed, træffes ikke af det enkelte sygehus, men af regionens samlede ledelse ud fra princippet om ét integreret sygehusvæsen. Den ledelsesmæssige organisering af sygehusene vurderes løbende i forhold til de fastlagte strategier og opgaver for sygehusvæsenet. Den i oplægget beskrevne struktur, som bl.a. omfatter to samarbejdende sygehusområder i regionen, skal afspejles i den mest hensigtsmæssige ledelsesmæssige organisering af sygehusene i forhold hertil. Direktionen opstiller en plan herfor. Side 14

15 Som et andet eksempel på, hvordan organiseringen løbende skal vurderes og justeres, kan nævnes, at det på baggrund af udviklingen inden for hele det præhospitale område skal undersøges og overvejes, om delelementerne i akutområdet lægevagt, skadestuer, sygehusenes akutmodtagelser, den præhospitale indsats - skal samordnes under én ledelse på tværs af sygehusenhederne og praksisområdet. Herunder skal udviklingen hen imod en akutmediciner, som en central figur i fremtidens akutbehandling, vurderes nøje. 5.8 Sygehusstandard. Det er tvingende nødvendigt at fastholde en tidssvarende standard i Region Sjælland ikke alene m.h.t. apparatur, men også en bygningsmæssig standard. Der skal derfor snarest udarbejdes investeringsplaner for større apparatur- og bygningsmæssige moderniseringer på alle Regionens sygehuse, således at hele Regionen har en god standard. Udskiftning af apparatur bliver i disse år mere og mere påkrævet, d.v.s. der bør ske en udskiftning i takt med en teknologisk forældelse og ikke kun i takt med den fysiske forældelse. Apparaturmæssigt vil bl.a. det billeddiagnostiske område (scannere) lægge beslag på mange ressourcer. Bygningsmæssigt vil det største projekt være påbegyndelse af renovering i Slagelse i henhold til en faseopdelt helhedsplan, da ca. 45% af sygehuset er umoderne og under almene arbejds- og patientmiljømæssige standarder. Side 15

16 6. Forskning Med dannelsen af Region Sjælland s Universitetssygehus som en overordnet samlende virtuel organisation, vil muligheder for at øge og understøtte uddannelse og forskning på alle sygehuse i Regionen blive styrket væsentligt. Organisatorisk sker dette via et udbygget samarbejde med Københavns Universitet, som primær samarbejdspart (lægeuddannelsen og klinisk forskning) og med Syddansk Universitet tilknyttet (sundhedstjenesteforskning). Der oprettes et ledelsesforum mellem Københavns Universitet og Region Sjælland, hvor Syddansk Universitetscenter og RUC er tilforordnet, således at der opnås størst mulig synergi og udvikling i Region Sjælland samt åbent samarbejde med de relevante universitære parter. Der etableres en fælles forskningsstruktur med en forskningsleder og en stab, så der kan opnås overblik over kompetencerne i hele regionen. Sygehuse og afdelinger kan få hjælp til at udvikle deres forskningsstrategier, og medarbejderne kan få bistand fra specialister til forskningen. Der oprettes forskerstillinger, så fastansatte forskere på halv tid kan opbygge forskningsmiljøer fordelt på alle tre sygehuse og psykiatrien i hele Regionen og udgøre rygraden i Regionens forskning. Forskningen understøttes tillige ved at etablere en regional forskningsfond til erstatning for den tidligere Region III-fond, der bidrog til en væsentlig del af forskningen i Øst-Danmark uden for HS og Københavns Amt. Det udbyggede samarbejdet med Københavns Universitet og Syddansk Universitet om uddannelse og forskning vil medføre, at flere studerende oplever mulighederne i Regionen og flere almindelige patienter og lidelser. Det vil styrke både rekruttering, forskning og uddannelse Side 16

17 7. Faglig kompetence og attraktive arbejdspladser Allerede på nuværende tidspunkt er der mangel på bl.a. speciallæger, sygeplejersker og bioanalytikere, og det er svært at få besat stillinger ikke bare i yderkantsområderne, men også på de sygehuse, der ligger tæt på Region Hovedstaden. Denne udvikling vil forstærkes i de kommende år. Dette skyldes et faldende antal speciallæger inden for en række speciale, men også færre uddannede inden for de mellemlange uddannelser, idet det er de små fødselsårgange, der skal søge ind på disse uddannelser nu og i de kommende år. Det kan være svært at tiltrække de unge, hvis der ikke gøres en massiv indsats for at skabe interessante arbejdspladser med et godt arbejdsmiljø. Det betyder, at man er nødt til at satse på et godt arbejdsmiljø, gode arbejdsforhold, mulighed for efteruddannelse, kompetenceudvikling, specialisering samt forskning inden for flere forskellige faggrupper. Dette kan også være med til at fastholde personale, der allerede er uddannet inden for de forskellige fag. Et af problemerne i dag er, at meget af plejepersonalet ikke synes, at de kan udføre deres opgaver tilfredsstillende, hvilket giver stress og personaleflugt. Der har i stedet i mange år været lagt vægt på effektivisering og dokumentation på bekostning af de mere bløde værdier som f.eks. menneskelig omsorg i plejen. Det er derfor nødvendigt, at man har fokus på at få igen at få indarbejdet de bløde værdier i det daglige arbejde med patienter og pårørende. Det kan både give øget patienttilfredshed samt øge arbejdsglæde hos personalet og hindre personaleflugt. På uddannelsesområdet skal regionen generelt arbejde for at øge uddannelseskapacitet og muligheder inden for alle sundhedsuddannelser. Der skal konkret arbejdes på at få flere grunduddannelser placeret i regionen, øge antallet af praktikpladser ligesom samarbejdet med eksempelvis kommuner om praktikpladser bør styrkes. Det er målet, at Region Sjælland opnår status som et attraktivt sted at uddanne sig og gennemføre praktiktiden i, idet det vil kunne medvirke til at tiltrække nyuddannede. Manglen på personale betyder imidlertid også, at man er nødt til at bryde nogle faggrænser og tænke i opgaveglidning mellem de faggrupper, der traditionelt er ansat på sygehusene. Det kræver, at man arbejder systematisk med området og nedbryder gamle normer og fordomme om de forskellige faggruppers kompetencer og uddannelse. Man skal i den forbindelse også overveje, om der er andre faggrupper, end dem der normalt har varetaget opgaverne på sygehusene, der kan gå ind og varetage nogle af opgavefunktionerne. Konkrete programmer for ledelses- og kompetenceudvikling skal fastlægges og vil som sådan være et naturligt led i udviklingen af en lokal kvalitetsreform i Region Sjælland. Side 17

18 8. Patient- og borgerinddragelse Det er Region Sjællands ønske, at brugere af sundhedsvæsenet (patienter og pårørende) inddrages i behandling, tilrettelæggelse og planlægning af servicetilbudet. Sundhedsvæsenet har generelt brug for at få stillet spørgsmål til, hvorfor tingene organiseres og fungerer, som de gør. Det er ikke altid, at personalet i sundhedsvæsenet er de bedste til at stille sådanne spørgsmål, da det kan være svært at se ud over egne rutiner og arbejdsgange. For at få stillet de rigtige spørgsmål er det vigtigt, at patienter bliver medinddraget og hørt, idet det er dem, som lægger krop til undersøgelser og behandlinger. Der skal opbygges en behandlerkultur, hvor patienterne naturligt placeres i centrum. I den forbindelse er det vigtigt, at tre grundlæggende værdier indarbejdes i det daglige arbejde, og at der opbygges en kultur, hvor et patientforløb omfatter hele forløbet fra forebyggelse til rehabilitering. De tre værdier er: Respekten for det hele menneske, patientinvolvering, så patienternes egne kompetencer og ressourcer respekteres og udnyttes, høj professionel faglighed i behandlingen. For at opnå sammenhængende tilbud skal der i stigende grad udvikles forløbspakker og tværfaglige behandlingscentre. I udviklingen af disse tilbud er det vigtigt, at patienterne bliver medinddraget og sundhedsvæsenet lærer af patienternes erfaringer og oplevelser. Det kan foregå via patienttilfredshedsundersøgelser, men også ved at inddrage patienter og pårørende via forskellige patient- og pårørende interesseorganisationer, hvor dette kan lade sig gøre, når man påtænker ændringer i sundhedsvæsenet. Kroniske patienter vil ofte være eksperter på egen sygdom, og mange patienter vil med lidt hjælp, støtte og uddannelse fra fagpersoner kunne være med til i vid udstrækning at stå for behandlingen af egen sygdom. Det kan f.eks. dreje sig om behandling med blodfortyndende medicin, hvor det er vist, at patienter får en bedre behandling, hvis de selv får lov at få ansvaret for deres behandling i det daglige. Det betyder til gengæld også, at det sundhedsfaglige personale får en mere rådgivende rolle end egentlig behandlende rolle, når patienterne er i en stabil fase. Det kræver pædagogiske kompetencer af det sundhedsfaglige personale, både i forhold til rådgivning, men også i forhold til at de skal kunne vurdere, hvilke patienter, der vil kunne tage vare på egen behandling og hvilke, der ikke kan. Der fordres her, at kommunikationskompetencer hos personalet opprioriteres, idet kommunikationen skal tilpasses den enkelte bruger. Mange af de patienter, som medinddrages aktivt i egen behandling er gode til at tackle det vilkår, det er at have en kronisk sygdom, og mange af dem betragter slet ikke sig selv som patienter. Side 18

19 En gruppe af kroniske patienter har imidlertid svært ved at tackle det vilkår, og derfor har Region Sjælland i samarbejde med kommunerne som nedfældet i sundhedsaftalerne taget initiativ til at implementere patientuddannelsesprogrammet Lær at leve med kronisk sygdom i kommunerne i regionen. Lær at leve med kronisk sygdom er et koncept udviklet af Standford Universitetet, hvor patienter lærer af patienter. Ud over at patienterne bliver bedre til at tackle at have en kronisk sygdom, bliver de også bedre til at kommunikere med sundhedsvæsenet og tage vare på eget liv. Det er Region Sjællands ønske, at brugere af sundhedsvæsenet (patienter og pårørende) inddrages i behandling, tilrettelæggelse og planlægning af servicetilbudet. Side 19