Eksperimentel tumorbiologi - dyremodeller i kræftforskning
|
|
- Julius Astrup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Eksperimentel tumorbiologi - dyremodeller i kræftforskning Kasper Almholt, Histology, Novo Nordisk (tidligere ved Finsenlaboratoriet, Rigshospitalet) Kursus i Tumorbiologi og Klinisk Onkologi, 12. januar 2010
2 Eksperimentel tumorbiologi 7 egenskaber der adskiller cancerceller fra raske celler Tumormodeller fra reagensglasset til musen Tumormodeller i mus Pause Cancer-relaterede forskelle på mand og mus Metastasemodeller Eksempel fra mit eget arbejde
3 6+1 egenskaber der adskiller cancerceller fra raske celler Cancerceller kan: 1. vokse uafhængigt af vækst-fremmende signaler 2. vokse på trods af vækst-hæmmende signaler 3. undgå programmeret celledød 4. dele sig ubegrænset (udødelighed) 5. inducere dannelse af nye blodkar 6. invadere og metastasere Et af Finsenlaboratoriets fokusområder Hallmarks of cancer (Hanahan & Weinberg 2000, Cell 100, 57) 7. undgå immunforsvaret
4 7 egenskaber der adskiller cancerceller fra raske celler Cancerceller kan: 1. vokse uafhængigt af vækst-fremmende signaler 2. vokse på trods af vækst-hæmmende signaler 3. undgå programmeret celledød 4. dele sig ubegrænset (udødelighed) 5. inducere dannelse af nye blodkar 6. invadere og metastasere 7. undgå immunforsvaret Normal + Oncogen: EGF Cancer Herceptin EGF-R ErbB Vækst Vækst
5 7 egenskaber der adskiller cancerceller fra raske celler Cancerceller kan: 1. vokse uafhængigt af vækst-fremmende signaler 2. vokse på trods af vækst-hæmmende signaler 3. undgå programmeret celledød 4. dele sig ubegrænset (udødelighed) 5. inducere dannelse af nye blodkar 6. invadere og metastasere 7. undgå immunforsvaret Tumor suppressor: Tab af celle cyklus kontrol: Vækstfremmende signal Væksthæmmende signal (TGFβ) DNA skade Cancer Rb G1 S celledeling M G2
6 7 egenskaber der adskiller cancerceller fra raske celler Cancerceller kan: 1. vokse uafhængigt af vækst-fremmende signaler 2. vokse på trods af vækst-hæmmende signaler 3. undgå programmeret celledød - apoptosis 4. dele sig ubegrænset (udødelighed) 5. inducere dannelse af nye blodkar 6. invadere og metastasere 7. undgå immunforsvaret Døds-signaler Tumor suppressor: Overlevelsessignaler p53 DNA skade Cancer Programmeret celledød
7 7 egenskaber der adskiller cancerceller fra raske celler Cancerceller kan: 1. vokse uafhængigt af vækst-fremmende signaler 2. vokse på trods af vækst-hæmmende signaler 3. undgå programmeret celledød 4. dele sig ubegrænset (udødelighed) 5. inducere dannelse af nye blodkar 6. invadere og metastasere 7. undgå immunforsvaret + Telomerase: Kromosom Telomeren (hos mennesker) består af i alt DNA bp. En celledeling koster ca. 100 bp....(ttaggg) n Telomerasen forlænger enderne: aktiv i bl.a kønsceller og cancerceller...ttaggg..ttaggg... => Grænse for celledeling ~50 Stadie IV neuroblastom hos nyfødte : 85% spontan remission uden terapi ingen tumor telomerase aktivitet
8 7 egenskaber der adskiller cancerceller fra raske celler Cancerceller kan: 1. vokse uafhængigt af vækst-fremmende signaler 2. vokse på trods af vækst-hæmmende signaler 3. undgå programmeret celledød 4. dele sig ubegrænset (udødelighed) 5. inducere dannelse af nye blodkar 6. invadere og metastasere 7. undgå immunforsvaret + Neovaskularisering: National Cancer Institute
9 7 egenskaber der adskiller cancerceller fra raske celler Cancerceller kan: 1. vokse uafhængigt af vækst-fremmende signaler 2. vokse på trods af vækst-hæmmende signaler 3. undgå programmeret celledød 4. dele sig ubegrænset (udødelighed) 5. inducere dannelse af nye blodkar 6. invadere og metastasere 7. undgå immunforsvaret + Extracellulær proteolyse: Myo-epithelium Cancerceller Protease (MMP-13) Nielsen 2001, Cancer Res 61, 7091
10 7 egenskaber der adskiller cancerceller fra raske celler Cancerceller kan: 1. vokse uafhængigt af vækst-fremmende signaler 2. vokse på trods af vækst-hæmmende signaler 3. undgå programmeret celledød 4. dele sig ubegrænset (udødelighed) 5. inducere dannelse af nye blodkar 6. invadere og metastasere 7. undgå immunforsvaret antigen, MHC, o.lign. Tab af MHC I på overfladen => ingen CD8 T-celle genkendelse. Janeway et al, Immunobiology 6 th edition, 2005
11 Tumormodeller fra reagensglasset til musen Kompleksitet Prediktiv værdi(?) 2D in vitro modeller 3D in vitro modeller Tumormodeller i ikke-pattedyr Tumormodeller i mus (og andre pattedyr)
12 Tumormodeller fra reagensglasset til musen Kompleksitet Prediktiv værdi(?) 2D in vitro modeller 3D in vitro modeller Tumormodeller i ikke-pattedyr Tumormodeller i mus Væksthastighed af cancercellelinje i en cellekulturskål Cellemigrationsmåling: for eks. lukning af et skrab i et konfluent enkeltlag af cancerceller Galiacy 2003, Exp Cell Res 283, 215
13 Tumormodeller fra reagensglasset til musen Kompleksitet Prediktiv værdi(?) 2D in vitro modeller 3D in vitro modeller Tumormodeller i ikke-pattedyr Tumormodeller i mus 2½D måling af invasion gennem en membran mellem 2 cellekulturskåle Angiogenese i en 3D cellekulturmatrix Rød: endothelceller Grøn: pericytter Darland 2001, Angiogenesis 4, 11
14 Tumormodeller fra reagensglasset til musen Kompleksitet Prediktiv værdi(?) 2D in vitro modeller 3D in vitro modeller Tumormodeller i ikke-pattedyr Tumormodeller i mus Melanom model i genetisk modificeret zebrafisk fordel: nemt at lave genetiske forandringer fordel: sparer tid og plads i forhold til arbejde med mus ulempe: forskelle i gener og cellesignalering ift. mennesker ulempe: organforskelle ift. mennesker: lunge, bryst Patton 2005, Curr Biol 15, 249
15 Tumormodeller fra reagensglasset til musen Kompleksitet Prediktiv værdi(?) 2D in vitro modeller 3D in vitro modeller Tumormodeller i ikke-pattedyr Tumormodeller i mus CAM assays (chorioallantoisk membran) Immundeficient miljø Xenogen tumormodel fordel: nem detektion af humane tumorceller ulempe: molekylær species barriere Enkelte trin i mestastasering for eks. intravasering Kim 1998, Cell 94, 353
16 Tumormodeller i mus 5 forskellige typer i to grupper Kompleksitet Prediktiv værdi(?) 2D in vitro modeller 3D in vitro modeller Tumormodeller i ikke-pattedyr Tumormodeller i mus transplanterede modeller spontane modeller syngene transplanterede modeller xenotransplanterede modeller virusinducerede modeller kemisk inducerede modeller genetisk inducerede modeller mus til mus menneske til mus
17 Tumormodeller i mus transplanterede modeller spontane modeller syngene transplanterede modeller Tumoren opstået én gang. Dyrkes herefter uendeligt. mus til mus Spontan el. kemisk induceret tumor
18 Tumormodeller i mus transplanterede modeller spontane modeller syngene transplanterede modeller mus til mus B16 melanom er en klassisk cancercellelinje oprindeligt fra et spontant opstået melanom på en C57BL/6 mus. Her injiceret subcutant på en genetisk identisk C57BL/6 mus synlige metastaser. Gorrin-Rivas 2000, Clin Cancer Res 6, 1647 Palumbo 2000, Blood 96, 3302
19 Tumormodeller i mus transplanterede modeller spontane modeller syngene transplanterede modeller mus til mus Definition på syngen musestamme: 20 generationers bror-søster parring, ~4 år Historien om syngene transplanterede modeller Årstal Model Cancertype. ~1915 Første syngene musestammer L1210, P388 leukæmi 1951 LLC - Lewis lung carcinoma lungecarcinom 1954 B16 melanom ~1970 Syngene stammer standardiseres
20 Tumormodeller i mus transplanterede modeller spontane modeller xenotransplanterede modeller Tumoren opstået én gang. Dyrkes herefter uendeligt. menneske til mus
21 Tumormodeller i mus transplanterede modeller spontane modeller xenotransplanterede modeller menneske til mus Normal mus Eksempel: HeLa celler fra human cervix carcinom (Henrietta Lacks, 1951) Afhængig af immundeficiente værtsmus som for eks. nøgne mus Nøgen mus (nude) ingen T celler
22 Tumormodeller i mus transplanterede modeller spontane modeller xenotransplanterede modeller Historien om xenotransplanterede modeller er = historien om den immundefekte mus Årstal Immunsupprimeret model Immundeficiens. <1960 Tranpl.-> øjets forkammer, kindpose immunpriviligeret organ <1960 Bestråling/kemisk induceret typisk anti-proliferativt 1961 Athymisk mus (thymektomi) T 1969 Nøgne (nude) mus T 1983 SCID mus T,B (lille rest) 1992 RAG-2 deficiente mus T,B (absolut) ( ) Miller 1961, Lancet 2, 748 Rygaard 1969, APMIS 77, 758 Bosma 1983, Nature 301, 527 Shinkai 1992, Cell 68, 855
23 Tumormodeller i mus transplanterede modeller spontane modeller Samme type tumor opstår igen og igen. virusinducerede modeller Naturlige vira
24 Tumormodeller i mus transplanterede modeller spontane modeller Meget få modeller: PyV Mouse polyomavirus MLV mouse leukemia virus virusinducerede modeller MMTV mouse mammary tumor virus ~1930 Eksempel: MMTV en retrovirus Integration i cellens genom (som regel et uinteressant sted) Oncogen: Wnt1 / FGF3 Hormon receptor
25 Tumormodeller i mus transplanterede modeller spontane modeller Samme spektrum af tumorer opstår igen og igen. kemisk inducerede modeller UV
26 Tumormodeller i mus transplanterede modeller spontane modeller kemisk inducerede modeller DMBA/PMA to-stadie hudcarcinogenese Initiator: DMBA DNA skader Promoter: PMA vækststimulus DMBA (PAH): fra tjære ~1930 To-stadie model: 1941 PMA: fra croton planten 1965 A.S. Perkins 2003
27 Tumormodeller i mus transplanterede modeller spontane modeller Samme type tumor opstår igen og igen. genetisk inducerede modeller oncogen kromosom tumor suppressor kromosom
28 Tumormodeller i mus transplanterede modeller spontane modeller genetisk inducerede modeller Eksempel: MMTV-neu brystcancermodellen Store mængder af neu oncogenet (ErbB2) produceres specifikt i brystkirtelepithelet Første genetisk inducerede cancermodel: 1984 Sacco 2000, Cancer Res 60, 2660
29 Tumormodeller i mus transplanterede modeller spontane modeller genetisk inducerede modeller Eksempel: p53-deficiens musen p53(+/-) heterozygote mus udvikler spontant leukæmier og lymphomer Mangler tumorsuppressoren p53 i alle kroppens celler, p53(+/-) menneske (Li-Fraumeni) osteosarcom, brystcancer, adrenocortical tumor, leukæmi, hjernesvulster p53(+/-) mus: leukæmi, lymphom, sarcom Svarer til Li-Fraumeni syndromet hos mennesker Donehower 1992, Nature 356, 215
30 Forskellige tumormodeller til forskellige cancerstadier musemodeller transplanterede spontane In vitro modeller (xeno-/syngene) virus kemisk genetisk Initiering hyperplasi microinvasion angiogenese vækst invasion metastasering
31 Transplanterede modeller Spontane modeller xeno: human til mus syngen: mus til mus Immunforsvar Immundeficient Immunkompetent Immunkompetent % diffus nekrose diffus nekrose diffus nekrose Behandling afprøves på - humane cancerceller - muse cancerceller - muse cancerceller falsk pos./neg.? falsk pos./neg.? Cancercellerne vokser i - et artsfremmed miljø - samme artsmiljø - samme artsmiljø molekylær mismatch molekylær match molekylær match Molekylær lighed - human c. dårlig dårlig god cancercellerne laver fx selv makrofagproteiner Canceren gennemløber kun sene stadier kun sene stadier også tidlige stadier Reproducerbarhed lab.-lab. lav lav høj Variabilitet (samme lab.) lav lav høj Antallet af tumormodeller er - stort - noget mindre - lille men voksende Tidsforbrug lille lille stort
32 Transplanterede modeller Spontane modeller ektopisk orthotopisk Cancercellerne er i fremmed type væv i eget type væv opstået i eget væv cellulær mismatch cellulær match cellulær match matrix mismatch matrix match matrix match Eksempel Lewis lungecarcinom under huden MCF-7 brystcancer til brystkirtlen Kemisk induceret hudcancer Hyppigt anvendte sites under huden (s.c.) brystkirtel brysttkirtel i huden (i.d.) i huden (i.d.) hud nyrekapsel colon (caecum) tyndtarm bughulen (i.p.) prostata prostata hjernen pancreas blodet
33 Cancer-relaterede forskelle på mand og mus Den livslange akkumulerede kræftrisiko er ~30% hos mus og ~30% hos mennesker, men mennesket er 3000 gange større og bliver 30 gange ældre end mus. =>Hvis menneskets celler var ligeså udsatte for kræft ville vi ikke overleve tiden ved Mors bryst!! Mennesket har evolutionært udviklet en række beskyttelsesmekanismer mod kræft. 7-fold nedsat metabolisme => stærkt reduceret mængde endogene oxidanter Inaktivering af telomerase i næsten alle celler => begrænset replikativt potentiale Korte telomerer ~10 kb (mus kb) => begrænset replikativt potentiale Ændret metabolisme af carcinogener i leveren Ændret intracellulær signalering Rangarajan 2003, Nat Rev Cancer 3, 952
34 Samme mutation giver ikke samme cancer i mand og mus Rangarajan 2003, Nat Rev Cancer 3, 952
35 Cancer-relaterede forskelle på mand og mus Tumorceller hos mennesker har næsten altid omfattende kromosomale forandringer, i mus er der ofte få/ingen synlige kromosomale forandringer. Sammenhæng med telomerasefunktion: Tumorer hos mus med inaktiveret telomerase og afkortede telomerer udviser store kromosomale forandringer (som hos mennesket). Telomer intakt Telomer dysfunktion Artandi 2000, Nature 406, 641 Rangarajan 2003, Nat Rev Cancer 3, 952
36 Spontane cancere i mus svarer til cancer hos børn Cancer hos voksne mennesker er typisk epitheliale (carcinomer), spontane tumorer hos mus er typisk mesenchymale (sarcomer, lymfomer). Menneske Mus DePinho 2000, Nature 408, 248
37 Metastasering hvorfor er der så få gode modeller? Metastasering er skyld i 90% af alle cancerdødsfald Extravasering Intravasering Lokal lymfeknude kolonisering Overlevelse i blodcirkulation Vækst i nyt miljø
38 To basale typer metastasemodeller Experimentel metastasering vækst af tumorceller injiceret i blodbanen Spontan metastasering spredning fra en etableret primær tumor (transplanteret eller spontan primær tumor)
39 Experimentel metastasering Disse modeller har meget lidt med metastasering at gøre I bedste fald er de en model for de sene stadier efter intravasering til blodbanen Stort set alle cancerceller injiceret i blodbanen er i stand til at danne ekperimentelle metastaser =>ubegrænset antal modeller Intravenøst injicerede cancerceller koloniserer første kapillærbarriere, typisk lunger eller lever (portalvene injektion). Venøs injektion Nogle cancerceller injiceret i arterielt blod (hjertets venstre ventrikel) koloniserer preferentielt bestemte væv. Eksempel: nogle brystcancerceller søger til knoglevæv. Arteriel injektion Luzzi 1998, Am J Pathol 153, 865 Koop 1995, Cancer Res 55, 2520 Koop 1996, PNAS 93, Winding 2002, Clin Cancer Res 8, 1932
40 Spontan metastasering Spontane modeller ser på hele processen på en gang man kan ikke afgøre på hvilket trin ens behandling har en effekt!! De fleste primære tumorer metastaserer slet ikke eller for lidt/ for sent til at bruges som metastasemodeller. Resten metastaserer med stor variation fordi metastasering er en stokastisk proces: - Metastasering: ikke-synkron start + eksponentiel vækst => meget stor variation - Genetiske modeller: ikke-synkron primær tumor vækst start + eksponentiel vækst => stor variation i primær tumorbyrde => kolossal variation i metastasebyrde
41 Spontan metastasering Eksempler Transplanterede modeller: B16 melanom og Lewis lungecarcinom + flere andre Kemiske og virus-inducerede modeller (% med metastaser): DEN+NMOR behandling af rotter => levercancer (10-100% i lunger) a Genetiske modeller (% med metastaser): MMTV-PymT brystcancer (95% i lunger) 1 MMTV-neu brystcancer (70 % i lunger) 2 MMTV-neu + MMTV-VEGF brystcancer (95 % i lunger) 3 MMTV-ras brystcancer (30% i lunger) 4 C3(1)-SV40-T brystcancer (10-60% i lunger) 5 TRAMP (probasin-sv40-t) prostatacancer (20-30% i lymfeknuder) 6 ASV (antithrombiniii-sv40-t) levercarcinom (10-40% i lunger) 7 MT1-HGF melanom (5% i lever) 8 a) Futakuchi 1999, Jpn J Cancer Res 90, ) Guy 1992, Mol Cell Biol 12, 954 2) Guy 1992, PNAS 89, ) Oshima 2004, Cancer Res 64, 169 4) Sinn 1987, Cell 49, 465 5) Maroulakou 1997, Mol Carcinog 20, 168 6) Greenberg 1995, PNAS 92, ) Dubois 1991, J Hepatol 13, 227 8) Otsuka 1998, Cancer Res 58, 5157
42 MMTV-PymT (spontan) genetisk brystcancermodel med metastaser til lunge og lymfeknuder Lunge µm lymfeknude 10 brystkirtler Metastasemodeller udvikles typisk på slump. Man laver en tumormodel og opdager at nogle af dem metastaserer. Guy 1992, Mol Cell Biol 12, 954 Almholt 2005, Int. J. Cancer 113, 525
43 MMTV-PymT (spontan) genetisk brystcancermodel med metastaser til lunge og lymfeknuder Hormon receptor Oncogen: PymT MMTV promoter PymT Yes Fyn Src Pl3K Shc PP2A PLC-γ gene transcription anti-apoptosis Guy 1992, Mol Cell Biol 12, 954
44 Eksempel fra mit eget arbejde: Extracellulær proteolyse og cancer Lungemetastase Protease (upa) Hvilken indflydelse har det hvis man genetisk fjerner en bestemt protease (upa)?
45 Extracellulær proteolyse - upa/plasmin systemet Macrophage PAI-1 tpa upar upa Plasmin Substrates: Fibrin, fibronectin, other ECM components Plasmin PAI-1 α2-ap Inactive enzymes Signalling molecules Fibrin Fibroblasts Endothelium
46 PA systemet - genetisk analyse af dets betydning for metastasering ved hjælp af knockout mus?? upar? PAI-1 tpa upa? α 2 -AP plasmin Fibrin (+andre substrater) Metastasering
47 PymT model: upa deficiency n=27 n=28 Primary tumor volume Wild type: 4.0 cm 3 upa-deficient: 3.0 cm 3 t-test: p=0.23 Final tumor volume (cm 3 ) Primary tumor volume Metastasis volume Wild type: 1.58 mm 3 upa-deficient: 0.21 mm 3 t-test: p=0.023 Lung metastasis volume (mm 3 ) Metastasis volume Percentile of mice Almholt 2005, Int. J. Cancer 113, 525 Metastasis / tumor ratio Wild type: 39*10-5 upa-deficient: 6.8*10-5 t-test: p=0.020 Metastasis vol./ tumor vol. ( ) Metastasis / tumor ratio Percentile of mice
48 PymT model: upar deficiency n=33 n=31 Primary tumor volume Wild type: 3.2 cm 3 upar-deficient: 3.0 cm 3 t-test: p=0.57 Final tumor volume (cm 3 ) Primary tumor volume Metastasis volume Wild type: 1.48 mm 3 upar-deficient: 1.89 mm 3 t-test: p=0.72 Lung metastasis volume (mm 3 ) Metastasis volume Percentile of mice Almholt et al., unpublished Metastasis / tumor ratio Wild type: 46*10-5 upar-deficient: 64*10-5 t-test: p=0.61 Metastasis vol./ tumor vol. ( ) Metastasis / tumor ratio Percentile of mice
49 PymT model: Plg deficiency n=27 n=24 Primary tumor volume Wild type: 3.37 cm 3 Plg-deficient: 3.45 cm 3 t-test: p=0.92 Final tumor volume (cm 3 ) Primary tumor volume Metastasis volume Wild type: 0.92 mm 3 Plg-deficient: 0.64 mm 3 t-test: p=0.61 Lung metastasis volume (mm 3 ) Metastasis volume Percentile of mice Almholt et al., unpublished Metastasis / tumor ratio Wild type: 27*10-5 Plg-deficient: 18*10-5 t-test: p=0.52 Metastasis vol./ tumor vol. ( ) Metastasis / tumor ratio Percentile of mice
50 PA systemet - genetisk analyse af dets betydning for metastasering ved hjælp af knockout mus upar? PAI-1 tpa upa α 2 -AP plasmin Fibrin (+andre substrater) Metastasering
51 Lungemetastase volumen vildtype: 1.58 mm 3 upa-deficient: 0.21 mm 3 Lung metastasis volume (mm 3 ) upa p=0.023 vildtype: mm 3 PAI-1-deficient: mm 3 Lung metastasis volume (mm 3 ) PAI-1 p=0.23 Mice ranked by metastasis burden Almholt 2003, Oncogene 22, 4389 Almholt 2005, Int. J. Cancer 113, 525
52 Tumor vaskulær densitet (mm blodkar / mm 3 tumor) Vascular length density (mm -2 ) wild type PAI-1-deficent anti-cd34 farvning middel (±SD) vildtype: 77 ±23 mm -2 PAI-1-deficient: 68 ±19 mm -2 t-test: p=0.13 Almholt 2003, Oncogene 22, 4389
53 PA systemet - genetisk analyse af dets betydning for metastasering ved hjælp af knockout mus ( ) upar PAI-1 tpa upa α 2 -AP plasmin Fibrin (+andre substrater) Metastasering
54 Udvikling af et mus-specifikt upa-neutraliserende antistof Rekombinant upa knock-out monoklonalt antistof: mus upa mus mus anti-mus upa
55 Antistoffet afprøves i MMTV-PymT metastasemodellen vildtype: 1.58 mm 3 upa-deficient: 0.21 mm 3 Lung metastasis volume (mm 3 ) upa p=0.023 kontrol antistof: 0.44 mm 3 anti-upa antistof: 0.12 mm 3 Lung metastasis volume (mm 3 ) 100 anti-tnp-treated (n=27) 10 upa antistof mu1-treated (n=30) Percentile of mice p=0.15 Annika Jögi et al., unpublished
56 PA systemet - genetisk analyse af dets betydning for metastasering ved hjælp af knockout mus og proteasehæmmere upar PAI-1 tpa upa α 2 -AP? plasmin MMPs Fibrin (+andre substrater) Metastasering
57 Matrix metalloproteaser: Matrixnedbrydning med mere Opløselige eller membranbundne: Type 1 collagen fibre Basalmembraner Vækstfaktor-aktivering BP IGF IGF
58 23 forskellige humane matrix metalloproteaser (MMP er) MMP-7, 26 MMP-1, 3, 8, 10, 12, 13, 19, 20, 27 MMP-2, 9 MMP-11, 28 MMP-21 MMP-14, 15, 16, 24 MMP-17, 25 MMP-23A/B Egeblad & Werb 2002, Nat Rev Cancer 2, 161
59 Galardin (GM6001, Ilomastat): - en bredspektret og potent MMP hæmmer MMP no. common name Galardin Ki MMP-1 MMP-2 MMP-3 MMP-8 MMP-9 MMP-14 collagenase-1 gelatinase A stromelysin-1 collagenase-2 gelatinase B MT1-MMP nm nm nm 0.18 nm nm 13.4 nm Grobelny 1992, Biochemistry 31, 7152 Levy 1998, J. Med. Chem. 41, 199 Yamamoto 1998, J. Med. Chem. 41, 1209
60 Primærtumor-vækst i galardin-behandlede mus Tumor volume (cm 3 ) no treatment (n=27) placebo (n=26) galardin (n=26) pellet inserted age days Mouse age (days) Almholt 2008, Mol. Cancer Ther. 7, 2758
61 Øget collagen aflejring i galardin-behandlede MMTV-PymT mamma-tumorer Collagen farvning: PicroSirius Red + polariseret lys Placebo-behandlet Galardin-behandlet Normal mamma hos mus Almholt 2008, Mol. Cancer Ther. 7, 2758
62 PymT model: galardin treatment n=27 n=26 n=26 Almholt 2008, Mol. Cancer Ther. 7, 2758 Primary tumor volume Untreated: 3.4 cm 3 Placebo: 3.3 cm 3 Galardin: 1.7 cm 3 t-test: p= Metastasis volume Untreated: 1.39 mm 3 Placebo: 0.56 mm 3 Galardin: mm 3 Mann-Whitney: p< Metastasis / tumor ratio Untreated: 39*10-5 Placebo: 17*10-5 Galardin: 0.16*10-5 Mann-Whitney: p< Lung metastasis volume (mm 3 ) Final tumor volume (cm 3 ) Metastasis vol./ tumor vol. ( ) Percentile of mice Primary tumor volume Metastasis volume Metastasis / tumor ratio Percentile of mice
63 PA systemet - genetisk analyse af dets betydning for metastasering ved hjælp af knockout mus og proteasehæmmere upar PAI-1 tpa upa α 2 -AP plasmin MMPs Fibrin (+andre substrater) Metastasering
64 Eksempel på metastase-analyse af en enkelt MMP In situ RNA hybridization Str-1 (MMP3) H&E farvning 100 µm antisense A n=32 n=31 Metastase volumen Wild type: 0.04 mm 3 MMP3-def.: 0.13 mm 3 Mann-Whitney: p=0.39 Lung metastasis volume (mm 3 ) Percentile of mice Anna Juncker-Jensen et al, 2009, Mol. Carcinog. 48, 618
Den maligne neoplastiske celle
Kursus i umorbiologi og klinisk onkologi, Januar 2010 Leif R. Lund Den maligne neoplastiske celle Cancercellers fænotype som grundlag for yp g g biologisk baseret cancerbehanding Cell, Vol. 100, 57-70,
Læs mereSEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Læs mereDe metastase-fremmende proteiner S100A4 og upas rolle i metastaseprocessen med musemodeller
RUC 2015 De metastase-fremmende proteiner S100A4 og upas rolle i metastaseprocessen med musemodeller Sara Grønlund, Marietta Gugerel, Kristian Jensen Pedersen, Josephine Olsson og Stefan Profft 4. Semester,
Læs mereBilag A Ordforklaringer
Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler
Læs merekampen mod kemoterapiresistens
Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme
Læs mere8. Metastasering. Kræftceller, der spreder sig
8. Metastasering Kræftceller, der spreder sig Dette kapitel fortæller, hvordan kræftceller spreder sig i kroppen hvilke egenskaber en celle skal have for at kunne sprede sig Celle bliv på din plads Et
Læs mere1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?
1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.
Læs mereForsøg med kræftmedicin hvad er det?
Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,
Læs mereAnalyser/metoder til undersøgelse af immundefekter
Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige
Læs mere-og hvordan beregner vi risikoen? Teorier for kræftudviklingsprocesser og risikovurderingsmodeller
Hvordan forudsiger vi, om noget er kræftfremkaldende, -og hvordan beregner vi risikoen? Teorier for kræftudviklingsprocesser og risikovurderingsmodeller Helle Buchardt Boyd, Seniortoksikolog, cand. brom.
Læs mereEksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion
Eksamen i Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Opgavesættet består af 5 sider inklusive denne forside. Sættet består
Læs mereTranslationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt
Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt Anne-Sofie Schrohl Rasmussen, cand.scient. (humanbiologi) Faggruppen Patobiologi,
Læs mereEkstrakter - rammebevillinger
Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.
Læs mereArbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015
Arbejde hjemmefra opgave Fredag d. 16. januar 2015 Evolution og klassifikation 1. Naturlig variation Naturlig variation er at nogle er bedre tilpasset til miljøet vi lever i, end andre. Hvis miljøet blev
Læs mereImmunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S
Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på
Læs mereHvorfor får man kræft?
ISBN 978-87-7082-201-5 Kræftens Bekæmpelse 2010 Kræftens Bekæmpelse kraeftkampen.dk Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Hvorfor får man kræft?
Læs mereKlinisk relevante markører rer og laboratoriemetoder. Lars Henrik Jensen, overlæge ph.d. Onkologisk afdeling Sygehus Lillebælt
Klinisk relevante markører rer og laboratoriemetoder Lars Henrik Jensen, overlæge ph.d. Onkologisk afdeling Sygehus Lillebælt Markører og metoder - eksempler fra 3 store sygdomme Mamma HER2 Vævsanalyser
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mere2. Otte barrierer. Cellens naturlige forsvar mod kræft
2. Cellens naturlige forsvar mod kræft Dette kapitel fortæller, hvordan en normal celle kan blive til en kræftcelle hvorfor kræft er en genetisk sygdom hvad der hindrer kræftudvikling Dine celler kan nå
Læs mereCellen og dens funktioner
Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle
Læs mereThomas Kristensen. Molekylærbiolog, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH Dansk CancerBiobank projektleder 21-09-2010
1 Thomas Kristensen Molekylærbiolog, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH Dansk CancerBiobank projektleder Historik 2006: Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrkelse af infrastrukturen for den
Læs mere10. Immunsystemet. Kroppens naturlige forsvar mod kræft
10. Immunsystemet Kroppens naturlige forsvar mod kræft Dette kapitel fortæller, hvordan immunsystemet reagerer på kræft hvordan denne viden kan bruges til behandling immunterapi Man har i de senere år
Læs mereGenmanipulation i sport Gendoping
Genmanipulation i sport Gendoping Peter Schjerling Copenhagen Muscle Research Centre Gendoping Doping baseret på genmanipulation Misbrug af resultater fra genterapi En fremtidig trussel for sporten? Gendoping
Læs mereTest'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom.
Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Anbefalingerne udarbejdede af: Overlæge,Dr.Med.BirgitGuldhammerSkov.BispebjergHospital,PatologiskAfdeling. Professor,overlægeMogensVyberg.AalborgUniversitetshospital,PatologiskInstitut.
Læs mereDet hæmostatiske system
Det hæmostatiske system Hæmostasen omfatter alle de mekanismer, som bidrager til at standse en blødning. Blodets evne til at holde sig flydende under normale omstændigheder og evne til at størkne i et
Læs merenon-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
Læs mereHjernetumordagen, 23. april 2013
Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hans Skovgaard Poulsen, Overlæge, dr.med Finsencenter, København www.radiationbiology.dk Behandlingsmål Forlænge liv Forbedre livskvalitet Gliomer Primær Behandling Lav-grads
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereTumorbiologi. Individuelt studieforløb. Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab. Københavns Universitet. Forårssemesteret 2003
Individuelt studieforløb Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Forårssemesteret 2003 Tumorbiologi Antal anslag med mellemrum (eksklusiv tabeller, figurer, noter, indholdsfortegnelse,
Læs mereHvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?
Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give
Læs mereKromosomforandringer. Information til patienter og familier
12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:
Læs mereNeuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande
Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Henning Grønbæk, professor, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital Aarhus NET Center Aarhus Universitetshospital Vision:
Læs mere4. Udvikling af kræft
4. Udvikling af kræft otte barrierer cellerne skal over Dette kapitel fortæller hvordan en normal celle bliver til en kræftcelle hvorfor kræft sjældent opstår hvordan denne nye viden om kræft kan bruges
Læs mereLymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar
Lymfesystemet Lymfesystemet Lymfesystemet En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Hovedfunktioner: En dl del af immunforsvaret. Filtrering af bakterier og virus i knuderne Dræner/transport
Læs mereKromosomforandringer. Information til patienter og familier
Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre
Læs mereArvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning
Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Anne-Marie Gerdes DBCG s Genetiske udvalg Arvelig mammacancer Tidlig debut Flere afficerede familiemedlemmer Bilateral mammacancer
Læs mereFra mutationer til sygdom
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt antistof afslører farlige dele af huntingtinproteinet Et nyt antistof gør forskere i stand
Læs mereForårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato:
Læs mere7. Telomere og telomerase
7. Telomere og telomerase Kræftcellers vej til et evigt liv? Dette kapitel fortæller, hvorfor normale celler kun kan dele sig et vist antal gange hvorfor kræftceller kan dele sig i en uendelighed hvordan
Læs mereANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet
ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle
Læs mereNy chip sætter navn på kræften
Page 1 of 6 Ny chip sætter navn på kræften 19. juni 2009 kl. 11:12 Danske forskere på vej med en chip, der ud fra en vævsprøve fra en svulst hurtigt kan se hvad slags kræft, patienten har. Det skærer udredningstiden
Læs mereForsøg med kræftmedicin hvad er det?
Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk
Læs mere1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft
1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville
Læs mereGenetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet
Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk
Læs mereEksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010
MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt
Læs mereMultipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation
Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd
Læs mereDIAGNOSTISKE TEKNIKKER VED PGD (PGT) - MOLEKYLÆRBIOLOGI FOR LÆGER OG ANDRE
DIAGNOSTISKE TEKNIKKER VED PGD (PGT) - MOLEKYLÆRBIOLOGI FOR LÆGER OG ANDRE I N GE SØKILDE P E D E RSEN, K L I N I S K L A B ORATORIEGENETIKER, P H D AFSNIT FOR MOLEKYLÆR DIAGNOSTIK - AAUH PGT ARBEJDSGANG
Læs mereINDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER
Protokolresume - LUCELLI INDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER 6. oktober 2014 Version 1 Forfattere og afdelinger: Birgitte Brinkmann Olsen, Nuklearmedicinsk
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl
STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2004 2004-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 9. august 2004 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.
Læs mereMitokondrier og oxidativt stress
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereHvad er så vigtigt ved målinger?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om etablering af en national stamcellebank
2013/1 BSF 86 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2014 af Liselott Blixt (DF), Karina Adsbøl (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian
Læs mereModul 09a F902a-2. Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet
Modul 09a F902a-2 Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet Søren Frank Jørgensen Lektor Navn Navnesen Titel Side 1 Afdelning 10 august 2009 Ændringer til næste gang. FO i dysreg er nu lidt
Læs mere9. Angiogenese. Dannelse af nye blodkar
9. Angiogenese Dannelse af nye blodkar Dette kapitel fortæller om, blodkarrene, som er livlinen for cellerne i kroppen hvordan kræftcellerne er afhængige af, at blodtilstrømningen forøges hvordan kræftcellerne
Læs mereIndholdsfortegnelse s. Indledning s. Hvad får en normal celle til at dele sig s. 4 Celledeling s. Kræft en cellecyklussygdom s. 8
1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse s. 2 Indledning s. 3 Hvad får en normal celle til at dele sig s. 4 -vækstsignaler Celledeling s. 4 -vækstfaktorer -PDGF -PDGF s receptorer -Hvordan kræftceller
Læs mereLidt om stamcellebehandling
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende fremskridt med "inducerede" stamceller Stamceller fra HS-patienter er blevet vigtige
Læs mere6. Apoptose. Når celler begår selvmord
6. Apoptose Når celler begår selvmord Dette kapitel fortæller, hvad det er, der får en celle til at begå selvmord hvordan kræftceller undgår at begå selvmord hvordan fremtidens behandling kan se ud Dine
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet
Læs mereHvorfor har denne patient arteriel trombose?
Hvorfor har denne patient arteriel trombose? Sammenhæng med: - Cancer - Trombofili Anne-Mette Hvas Center for Hæmofili og Trombose Blodprøver og Biokemi Aarhus Universitetshospital annehvas@rm.dk Cancer
Læs mereMedicinsk behandling af NET 25 år med NET i Aarhus. Henning Grønbæk, overlæge, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital
Medicinsk behandling af NET 25 år med NET i Aarhus Henning Grønbæk, overlæge, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital NET i Arhus 120 100 80 60 40 20 0 1992 1994 1995 1996 1997 1998 1999
Læs mereUdredning af ukendt primær tumor generelt
Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen
Læs mereDet lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.
Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner
Læs mereFORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB
AARHUS UNIVERSITET Den 8. December 2010 FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB Pia Lassen, Seniorforsker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet FORMÅL Formålet
Læs mereBruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital
Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er
Læs mereTillykke med de 30 år. Tænk at tiden er gået så hurtigt!
Tillykke med de 30 år Tænk at tiden er gået så hurtigt! Af alle protokollerede primære brystkræft patienter, der blev diagnosticeret og behandlet i 2002, er 78% i live uden recidiv 5 år efter. Hvordan
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden
Læs mereCellemembrantransportprocesser
1. Cellemembrantransportprocesser 1. En redegørelse for forskellige celletypers opbygning og de måder stoffer kan transporteres hen over cellemembranen. 2. En forklaring af hvordan en nerveimpuls opstår
Læs mereCellens livscyklus GAP2. Celledeling
Cellens livscyklus Cellens livscyklus inddeles i to faser, interfase og mitose. GAP1 (G1). Tiden lige efter mitosen hvor der syntetiseres RNA og protein. Syntese fasen. Tidsrummet hvor DNAet duplikeres
Læs mereEksamensopgavesæt KLADDE
Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan
Læs mereOpgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.
Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes
Læs mereKend dine bryster og hvad der er normalt for dig
Kend dine bryster Kend dine bryster og hvad der er normalt for dig To tredjedele af alle brystkræft opdages af kvinder selv. Ved at kende dine bryster og hvad der er normalt for dig har afgørende betydning
Læs mereHormonforstyrrende stoffers effekt på brystudviklingen
Hormonforstyrrende stoffers effekt på brystudviklingen Karen Riiber Mandrup, Julie Boberg, Hanna Johansson, Sofie Christiansen, Marta Axelstad, Anne Marie Vinggaard og Ulla Hass DTU Fødevareinstituttet
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Læs mereMyelodysplastisk syndrom
Myelodysplastisk syndrom Forskning og fremtidig MDS Foundation & LyLe København, d. 11. maj 2019 Stine Ulrik Mikkelsen Læge, ph.d.-studerende Hæmatologisk Klinik / Epigenom Laboratoriet Rigshospitalet
Læs mereKapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:
Læs mere1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.
1. Planter 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 2. Beskriver plantecellens vigtige processer som fotosyntese
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Læs mereFinnålsdiagnostik i hoved-hals. Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet
Finnålsdiagnostik i hoved-hals Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet Dansk Cytologiforening, temadag og årsmøde 2015 Hoved-hals Cytologi på Rigshospitalet = fra
Læs mereFysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes
Læs mere21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)
21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne
Læs mereANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit
ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer
Læs mereGør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller.
1/2 Planter og vandmiljø Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller. Beskriv plantecellens vigtige processer som fotosyntese og respiration. Forklar også
Læs mereBIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress
BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier
X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne
Læs mereLevering af avancerede behandlinger til hjerneceller
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At tøjle virus-evnerne og udnytte det til behandling af Huntingtons Sygdom Forskere designer
Læs mereKræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede)
2010 Kræft Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 1 Cancer cells. Densley, Ross. Set: http://www.ngpharma.com/ news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 10/1/2010 Titelblad Skolens navn: Euc-Syd
Læs mereStudieretningsprojekt 2012
FREDERICIA GYMNASIUM Studieretningsprojekt 2012 Brystkræft Biologi B og matematik A 21-12-12 Brystkræft Side 2 af 35 Abstract This study investigates the options and restrictions in the use of mathematical
Læs mereSpinocellulær hudcancer (SCC)
Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines
Læs mereNEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen
NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns
Læs mereEkspression af DNA metyltransferase 3b i HCC Sasha Awkati, Marietta Gugerel, Josephine Olsson og Kristian Pedersen Gruppe 5. 2. Semester, forår 2014.
RUC 2013 Ekspression af DNA metyltransferase 3b i HCC Sasha Awkati, Marietta Gugerel, Josephine Olsson og Kristian Pedersen Gruppe 5. 2. Semester, forår 2014. Vejleder: Anders B. Lorentzen R o s k i l
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1
Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.
Læs mereHvad kan knurhår og haler fortælle os om HS?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Mus eller mand: brug af dyremodeller til at studere Huntingtons Sygdom Dyremodeller for HS: hvad
Læs merei Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?
i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINJER
KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende
Læs mere