SELSKABERS ACONTOSKAT

Transkript

1 Side 1/8 Selskabers acontoskat Side 1 Udbytter og forskudsregistrering Side 1 Skattejagt (jagt og skat) Side 2 Skattemæssig behandling af solcelleanlæg på parcelhus, når huset sælges Side 7 SELSKABERS ACONTOSKAT Første rate af selskabernes acontoskat forfalder den 20. marts Da denne dag er en søndag, vil seneste betalingsdag være den 21. marts Den indbetalte rate + evt. frivillig indbetaling, vil blive godskrevet med en rente på X %. (renten kendes ikke i skrivende stund 2. marts 2016) Er acontoskatteraten sat for højt, har selskabet mulighed for at sætte raten ned i Tast selv Erhverv: 1. Vælg selskabsskat 2. Vælg acontoskat 3. Vælg indberet/ændr ud for den rate, du ønsker at nedsætte Rettelserne skal ske senest på datoen for betalingsfristen. UDBYTTER OG FORSKUDSREGISTRERING Når man udlodder udbytter fra et selskab tilbageholdes 27 % i acontoskat. Udbetaler man større udbytter, udløser dette en ekstra skat på 15 % ( 42 % - 27 %) Udlodningen indberettes af selskabet senest den 10. i måneden efter udlodningen. Når SKAT har modtaget indberetningen, vil SKAT meddele aktionæren, at forskudsregistreringen forhøjes med udbyttet, således at de sidste 15 % af udbytteskatten opkræves løbende igennem året. Mange aktionærer regner med, at de skal indbetale de sidste 15 % inden årets udgang, men det accepterer SKAT altså ikke. Det er vores vurdering, at det vil være vanskeligt at få ændret forskudsregistreringen på dette punkt, da man jo har modtaget udbyttet og skylder skatten.

2 Side 2/8 SKATTEJAGT (JAGT OG SKAT) Det er den gængse opfattelse, at den beskæftigelse at gå på jagt er en fritidsbeskæftigelse på lige fod med at gå til folkedans eller anden fritidsaktivitet. Normalt er udgifter til fritidsbeskæftigelser en privat sag, der er den skattepligtige indkomst uvedkommende. Det ses dog, at rigtig mange erhvervsfolk interesserer sig for jagt, og at man ofte benytter disse jagter i forbindelse med møder med forretningsforbindelser. Det er derfor ikke usædvanligt, at virksomheder afholder udgifter til jagter, eller at virksomhedsejeren eller nøglepersoner deltager i jagter betalt af forretningsforbindelser. Når en virksomhed beslutter sig for at afholde en udgift til jagt, skal virksomheden være opmærksom på skattemæssige udfordringer, der jf. praksis er for disse udgifter. I hvilke tilfælde har virksomheden fradragsret for udgiften, og hvor meget af udgiften kan virksomheden fratrække? Skal der ske beskatning af deltagerne i jagten, og i givet fald hvilket beløb skal beskattes? Fradrag for udgifter til jagt Som nævnt indledningsvis er det den gængse opfattelse, at udgift til jagt er en privat sag. I lighed med andre sædvanlige private udgifter er der særligt strenge betingelser for, at udgifter til disse hobbybetonede aktiviteter kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Men i visse tilfælde er fradrag en mulighed. Landsskatteretten har i en næsten 20 år gammel kendelse godkendt at et reklamebureau kunne fratrække udgiften til en dagjagt. Deltagerne omfattede direktøren og fem direktører fra virksomheder, der var potentielle kunder for reklamebureauet. Udgiften blev anerkendt som repræsentation med 25 % fradragsret.

3 Side 3/8 I Landsskatterettens begrundelse for kendelsen blev der lagt vægt på, at der var tale om et enkeltstående arrangement, og at der ingen private venner var blandt deltagerne. Også i en dom fra Vestre Landsret fra 1998 blev der godkendt fradrag som repræsentation for udgifter til bespisning af et jagtselskab, som alene omfattede forretningsforbindelser. Ikke fradrag for udgifter til jagt Ifølge praksis anerkender skattemyndighederne ikke fradrag for udgifter til jagt, hvis der er et privat formål med at afholde udgiften. Det kan være, hvis private venner og bekendte deltager i jagten, uden at det har en erhvervsmæssig tilknytning. Fradrag godkendes normalt heller ikke, når en virksomhed indgår en aftale om jagtleje for en længere periode. I det tilfælde er det skattemyndighedernes opfattelse, at udgiften i overvejende grad afholdes for at tilgodese indehaverens interesse for jagt, idet denne kan benytte jagtretten, uden at det har tilknytning til virksomhedens kunder eller potentielle kunder. En af de ledende afgørelser er en dom fra Vestre Landsret fra 2008: Selskabet havde købt en andel i et jagtkonsortium med 8 deltagere, som for en periode på 5 år havde lejet en jagt for et årligt beløb på kr. Der blev afholdt 10 jagter årligt, hvoraf de 2 alene var efter råvildt. Selskabet var ved hver af jagterne repræsenteret af dets hovedaktionær, der også var direktør, af en ansat, der deltog som hundemand, samt af en af selskabets forretningsforbindelser. Uanset at der således ikke havde deltaget private venner og bekendte til hovedaktionæren, fandt retten, at jagtlejen i det væsentlige var afholdt for at tilgodese dennes private interesser. Hovedaktionæren skulle derfor beskattes af de af selskabet afholdte udgifter som yderligere løn. Retten lagde blandt andet vægt på, at der var tale om en løbende jagtleje, der ikke sigtede mod et konkret repræsentationsarrangement.

4 Side 4/8 Konklusion Konklusionen på fradragsmulighederne for jagtudgifter er således, at når der er tale om udgift til en dagsjagt, anses det normalt for en repræsentationsudgift, hvorimod en løbende jagtleje vil blive anset for at være afholdt i virksomhedsejerens private interesse og giver en formodning om, at jagten også i et vist omfang benyttes privat. I de tilfælde, hvor fradrag godkendes, anses udgifterne som repræsentation med begrænset fradragsret (25 %). Af samme grund kan momsen ikke fradrages. Beskatning af fri jagt Beskatning af fri jagt kan opstå i flere varianter, afhængigt af hvem der er modtager, og hvem der betaler. Det skattepligtige beløb afhænger også af disse 2 forhold. Betingelsen for at kunne gennemføre en beskatning af fri jagt vil være, at der er tale om et gode, der i overvejende grad normalt må anses for en privat udgift og altså uden tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed m.m. Fri jagt betalt af forretningsforbindelser Når en jagt strækker sig over flere dage, f.eks. en jagtrejse til Polen m.v., vil formodningen være, at deltagelse i en sådan jagtrejse overvejende er båret af privat interesse for jagt, hvorfor der skal ske beskatning af rejsen. Efter praksis ansættes den skattepligtige værdi til 50 % af andelen af de faktiske omkostninger. Hvis der er tale om en dagsjagt med deltagelse af forretningsforbindelse, er det vores opfattelse, at deltagelse vil være skattefri, da deltagelsen som udgangspunkt er båret af formålet med at møde andre mulige forretningsforbindelser. Der skal/må ikke deltage private venner m.v., idet det giver en formodning for, at arrangementet alene skyldes privat interesse.

5 Side 5/8 Praksis kan bl.a. ses i en Landsskatteretskendelse fra 2012: Sagen omhandlede en indkøbschef, som af en leverandør var inviteret til at deltage i en jagtrejse til Polen. Rejsen foregik i maj 2009 og varede fra lørdag til onsdag. Den omfattede 4 dages jagt, hvor der blev afskudt 20 bukke samt et antal vildsvin. Der deltog 6 personer i turen, der samlet kostede knap kr., som fuldt ud blev betalt af arrangørerne. Indkøbschefen gjorde gældende, at der var tale om en forretningsrejse med det formål at skabe et netværk mellem deltagerne. Ikke desto mindre fastslog Landsskatteretten, at hans deltagelse i rejsen måtte antages at skyldes hans private interesse for jagt. Han blev derfor anset for skattepligtig af værdien af rejsen, der i overensstemmelse med praksis blev ansat til 50 % af hans andel af de faktiske rejseomkostninger. Herudover skulle han også beskattes af værdien af det råbuktrofæ, som han fik med hjem, og som også var betalt af arrangøren. Fri jagt betalt af arbejdsgiver I det omfang en ansat har mulighed for at benytte arbejdsgivers jagtret, skal der ske beskatning, såfremt værdien af den frie jagt er større end kr. Når en ansat benytter et personalegode stillet til rådighed af arbejdsgiveren, svarer den skattepligtig værdi til arbejdsgiverens faktiske udgift. Hvis jagten afholdes som led i et personale arrangement, f.eks. Firmaudflugt, er jagten ikke skattepligtig. Fri jagt til hovedaktionæren Ofte er der en formodning for en privat udgift, når selskabet betaler en løbende jagtleje, idet det er vanskeligt at fastslå hvilke konkrete repræsentationsformål, udgiften kan henføres til. Selskabers betaling af en løbende jagtleje skyldes i overvejende grad hovedaktionærens personlige interesse for at gå på jagt, og sjældent et dybfølt ønske om at glæde nogle forretningsforbindelser.

6 Side 6/8 Selskabets udgifter til jagtleje vil derfor normalt blive anset for udbytte til hovedaktionæren. Udbyttet fastsættes til den samlede udgift selskabet har afholdt til jagtlejen og evt. følgeudgifter. For hovedaktionærer kan vi henvise til en dom fra Højesteret fra 1999: Sagen vedrørte et selskab, der drev en vognmandsvirksomhed. Selskabet havde - delvis i investeringsøjemed - købt en plantage på mere end 200 ha samt en jagtejendom beliggende i yderkanten af plantagen. På ejendommen afholdt selskabet 2 årlige selskabsjagter, hvori deltog forretningsforbindelser. Hovedaktionæren deltog som jagtfiskal, men forklarede under sagen, at han aldrig havde anvendt plantagen til privat jagt. Dette fandt Højesteret imidlertid ikke troværdigt og beskattede derfor hovedaktionæren af fri jagt med et beløb på kr. årligt (1992 og 1993). En lille historie fra det virkelige liv En skatteforvaltning forhøjede en hovedaktionær med værdien af en jagtleje. Beskatningen blev gennemført som maskeret udbytte, hvorved selskabet ligeledes blev forhøjet. Hovedaktionæren klagede selvfølgelig til Landsskatteretten over denne urimelige beskatning, idet han fremførte alle kendte argumenter for at udgiften bestemt ikke var afholdt af personlig interesse, men kun blev anvendt i forbindelse med møder med forretningsforbindelser. Skæbnen for hovedaktionæren ville det dog anderledes, idet hovedaktionæren i en tv-udsendelse levende fortalte om sin store jagtinteresse, og at han havde storslåede stunder, når han i tidlige morgenstunder gik på jagt og helt alene sad og nød naturens ro og fred. Man kan selv gætte, hvad resultatet af sagen blev

7 Side 7/8 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF SOLCELLEANLÆG PÅ PAR- CELHUS, NÅR HUSET SÆLGES Vi oplever, at købere af solcelleanlæg på den gunstige ordning (Erhvervsmæssig virksomhed -der var gældende indtil den 20. november 2012) sælger deres huse - naturligvis med det påmonterede solcelleanlæg. I det følgende beskriver vi den skattemæssige behandling for både køber og sælger af solcelleanlægget påmonteret en privat bolig, jf. Landsskatterettens kendelse i SKM LSR. Sælger af ejendommen Ved salg af en privat bolig, der har påmonteret et solcelle-anlæg, der er tilmeldt nettomålerordningen senest den 20. november 2012, og som er opsat senest ved udgangen af indkomståret 2014, skal der opgøres fortjeneste eller tab ved salg af solcelleanlægget. Køber og sælger af ejendommen er forpligtiget til at aftale en salgssum på solcelleanlægget, selvom der er tale om overdragelse af en privat ejendom. Der må forventes at være aftalt en positiv værdi, idet der vil være en økonomisk fordel for køber ved den fremtidige drift af solcelleanlægget. Denne salgssum fratrækkes den nedskrevne værdi primo salgsåret. En eventuel negativ værdi herefter (fortjeneste) medregnes til den skattepligtige indkomst, og en positiv værdi (tab) fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Resultatet selvangives sammen med overskuddet eller underskuddet af virksomhed i det år, hvor huset sælges. Hvis der ikke ejes/drives øvrige personlige virksomheder, vil virksomhedsordningen ligeledes blive bragt til ophør i salgsåret.

8 Side 8/8 Køber af ejendommen Ifølge Landsskatterettens afgørelse kan køber alene anvende de skattemæssige regler, der er gældende på det tidspunkt, hvor der sker anskaffelse af ejendommen og solcelleanlægget. Derfor er der ikke mulighed for at kunne indtræde i netto-målerordningen pr. 20. november 2014, hvilket var en forudsætning for anvendelse af den tidligere gunstige ordning for private solcelleanlæg. Det har den betydning, at køber ikke ved anskaffelse af en privat beboelse med tilhørende solcelleanlæg kan behandle dette skattemæssigt som en erhvervsmæssig virksomhed. Derfor er solcelleanlægget indkomstopgørelsen uvedkommende, og der kan ikke foretages skattemæssige afskrivninger eller fradrag for andre relaterede udgifter. Derfor har solcelleanlægget reelt ikke nogen skattemæssig værdi for køber. Derimod indtræder køber i den årsbaserede nettomåler-ordning, jf. Energinet.dk. Den årsbaserede nettomålerordning følger installationen på ejendommen, dog alene så længe solcelleanlægget fortsat eksisterer. Ændring af solcelleinstallationen kan medføre bortfald af nettomålerordningen.