I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår.

Transkript

1 Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev Oktober 2012 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2012 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser. I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår. 1. Solcelleanlæg Indenfor det seneste års tid er det blev utroligt populært at få installeret solcelleanlæg på sin private bolig. Den primære årsag hertil er de gunstige regler, der for nuværende er gældende på området. Når der skal laves regnskab for solcelleanlægget, så kan der benyttes to metoder, nemlig a. Standardmetoden b. Regnskabsmetoden Ad a. Standardmetoden Der er ingen fradrag for selve investeringen i solcelleanlægget, til gengæld er kun en del af indtægterne skattepligtige. Efter denne metode er produktionen af strøm til eget forbrug skattefri. Produceres der mere strøm end til eget forbrug, så er de første kr af de årlige bruttoindtægter helt skattefri. Det samme gælder 40% af den del af indtægterne, som overstiger bundfradraget på kr Beskatningen sker som personlig indkomst. Der vil kun i få tilfælde ved anvendelse af denne metode være skattepligtige indtægter, da produktionen til eget forbrug er skattefri. Såfremt standardmetoden anvendes, så kan der i 2012 fratrækkes udgifterne til installation af anlægget efter reglerne om håndværkerfradrag. Ad b. Regnskabsmetoden Ved anvendelse af denne metode skal der udarbejdes et helt almindeligt regnskab. Alle indtægter er skattepligtige, ligesom alle udgifter er fradragsberettigede. Værdien af den strøm som går til eget forbrug, skal også medregnes til indtægterne. Værdien heraf er 60 øre pr. enhed de første 10 år og 40 øre de efterfølgende år. Anskaffelsessummen for solcelleanlægget kan afskrives ved anvendelse af saldometoden, svarende til en årlig afskrivning på 25%. Afskrivning er dog kun muligt, såfremt solcelleanlægget ikke er en integreret del af tagkonstruktionen. Anskaffes solcelleanlægget i perioden 30. maj

2 december 2013, så kan der afskrives efter reglerne om forhøjet afskrivningsgrundlag (115% afskrivningsgrundlag se afsnit 6). Når regnskabsmetoden anvendes kan virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen anvendes. Det betyder, at renteudgifter derved får en højere fradragsværdi end normalt. Man skal ikke og kan heller ikke blive momsregisteret, såfremt den eneste erhvervsmæssige aktivitet er drift af et solcelleanlæg på eget hus. Man skal ligeledes heller ikke have noget CVR.nr. Aflæsning af strømproduktionen til regnskabet skal ske den 31. december. Udgifter til installation af anlægget kan ikke fratrækkes som et håndværkerfradrag, såfremt regnskabsmetoden anvendes. Regnskabsmetoden (primært ved anvendelse af virksomhedsordningen) er som udgangspunkt den mest fordelagtige metode, men anvendelsen af denne metode kræver dog en vis regnskabsmæssig indsigt. Alternativt skal der søges faglig bistand, hvilket vil reducere fordelen ved ordningen. Hvad sker der, når man sælger et hus med solceller? a. Standardmetoden: Har man valgt denne metode, så spiller solcelleanlægget ingen skatteteknisk rolle ved salg af boligen. b. Regnskabsmetoden Har man valgt at anvende regnskabsmetoden, så skal salgsprisen på huset opdeles i betaling for solcelleanlæg og betaling for resten af huset. Er salgsprisen for solcelleanlægget mindre end den nedskrevne saldoværdi på solcelleanlægget, så konstateres der et tab, som er skattemæssigt fradragsberettiget. Modsat vil en højere salgsværdi give en skattepligtig gevinst. Såfremt sælger og køber har modsatrettede interesser, så må man formode, at SKAT vil acceptere værdiansættelsen af solcelleanlægget, modsat vil SKAT nok interessere sig for værdien, såfremt sælger og køber har ensrettede skattemæssige interesser. 2. Kapitalpensioner Fra og med indkomståret 2013 er der ikke længere fradrag for indbetalinger på kapitalpensioner. For obligatoriske indbetalinger ifølge en kollektiv overenskomst indgået inden den 31. december 2012 er der dog indført overgangsregler. Normalt har man kunnet indbetale op til kr på en kapitalpension og få skattemæssigt fradrag for indbetalingen, mod at der på udbetalingstidspunktet skulle betales en 40% afgift. Fra 1. januar 2013 gives der ikke længere fradrag, når der indbetales på en kapitalpension (kaldes fremover for en alderspension), dvs. betalingen fremover skal ske ved anvendelse af beskattede penge. Samtidigt bortfalder beskatningen også på udbetalingstidspunktet. Fra 2013 kan der årligt indbetales kr på den ny ordning, som er døbt alderspension. Afkastet beskattes med 15,3% (PAL-skat), hvilket er en væsentlig mindre beskatning end hvis man selv satte pengene i banken eller investerede i værdipapirer.

3 For at få de gamle kapitalpensioner over i den ny ordning, så er der indført en overgangsregel, der gør at man i 2013 kan flytte sin gamle kapitalpension over til en skattefri alderspension ved at betale en afgift her og nu på 37,3% (i stedet for den normale 40% afgift). Der skal dog betales en afgift på 20%, såfremt man efterfølgende hæver sin alderspension i utide, dvs. før man bliver pensioneret. Overgangsreglen medfører, at der umiddelbart for hver kr , der er placeret i kapitalpensioner får man ekstra kr til rådighed. Hvorvidt man så skal benytte sig af overgangsreglen afhænger af, hvor høj en rente pengene kan placeres til i den nye ordning contra den hidtidige ordning. Derfor er der ikke noget entydigt svar på, hvad der bedst kan betale sig. Såfremt kapitalpensionen forventes hævet indenfor få år, så er det overvejende sandsynligt, at det bedst kan betale sig at betale en afgift på 37,3%. Det er dog først nødvendigt at beslutte, hvad der skal ske med kapitalpensionen engang i 2013, derfor bør man afvente hvilke udspil, der kommer fra pensionsselskaberne omkring den nye ordning, herunder hvilken rente de vil tilbyde. 3. Ulovlige aktionærlån Ulovlige aktionærlån er lån, som et selskab har ydet til ejeren (bestemmende indflydelse) af selskabet. Nye aktionærlån Der er nu indført beskatning af aktionærlån mv. for lån der ydes, for sikkerhed der stilles og for midler, der stilles til rådighed, fra og med 14. august Reglen gælder kun lån mv., der ydes til fysiske personer. Hvis et selskab direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, hvis långiver/låntager er omfattet af ligningslovens 2 (bestemmende indflydelse normalt mere end 50% ejerskab). Er der tale om et lån omfattet af de nye regler, vil lånet blive betragtet som løn eller udbytte. Hvis der er tale om en ansat aktionær, og vederlaget inklusiv lånet ikke overstiger en rimelig aflønning, vil udbetalingen blive anset for løn, som er fradragsberettiget i selskabet. Beskatningen skal ske på udbetalingstidspunktet. Der skal ske afregning af A-skat mv. eller udbytteskat og foretages normal indberetning til SKAT. Selvom lånet tilbagebetales, så vil en tilbagebetaling af lånet ikke medføre en nedsættelse af aktionærens skattepligtige indkomst. Tilbagebetaling af lån, der er beskattet, skal skattemæssigt behandles som et tilskud til selskabet. Tilskuddet er skattefrit for selskabet. Gamle aktionærlån Aktionærlån mv. optaget før den 14. august 2012 er ikke omfattet af de nye regler, men af den gældende praksis, hvor aktionæren beskattes, hvis SKAT skønner, at aktionæren ikke er i stand til at tilbagebetale lånet eller stille betryggende sikkerhed. Bedømmelsen af hovedaktionærens

4 solvens skal efter praksis ske ud fra forholdende på lånetidspunktet. Renter der tilskrives efter 14. august 2012, er ikke omfattet af de nye regler, hvis de tilskrevne renter betales på sædvanlige vilkår. Det fremgår at et ministersvar, at hvis der er tale om en ren ekspeditionsfejl i selskabet, f.eks. hvis selskabet fejlagtigt betaler en af aktionærens private regninger, så kan fejlen rettes, uden der bliver tale om beskatning som et aktionærlån. Ulovlige aktionærlån skal forrentes efter renteloven med et tillæg på 2%. For nuværende er renten 9,45%. 4. Indsats mod sort arbejde For at reducere omfanget af sort arbejde er der vedtaget følgende tiltag: Virksomheder skal fra den 1. juli 2012 ved køb af varer og ydelser betale digitalt (eller indberette til SKAT), når beløbet er på mindst kr inklusive moms. Betales der kontant (og uden indberetning), er der ikke fradrag for beløbet, og virksomheden hæfter solidarisk for leverandørens moms og skat. Private personer skal fra den 1. juli 2012 ved køb af ydelser eller varer og ydelser sammen betale digitalt (eller indberette til SKAT), når beløbet er mindst kr inklusive moms. Reglerne gælder ikke for rene varekøb. Der hæftes også i dette tilfælde solidarisk for leverandørens moms og skat. Fra 1. januar 2013 er hovedreglen, at håndværkere skal opsætte skilt med navn mv. på byggepladser. Fra og med den 1. januar 2013 skal varevogne forsynes med virksomhedens navn/logo og CVR-nr. Fra og med den 1. juli 2012 kan SKAT foretage kontrol uden retskendelse på privat grund, når der foregår udendørs aktiviteter af professionel karakter. 5. Skattefrihed for vennetjenester mv. Der er nu skattefrihed for familie- og vennetjenester. Disse tjenester defineres som sædvanlige ydelser, der udføres som udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement inden for privatsfæren. Som sædvanlige ydelser nævnes: Husholdningsarbejde Hente og bringe børn Andre opgaver i relation til bolig og omgivelser, f.eks. havearbejde, vedligeholdelse og små reparationer på boligen. Det er en betingelse for skattefrihed, at tjenesterne udføres som et udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed og social engagement. I øvrigt må ydelserne ikke: Være af kommerciel karakter Indgå i organiseret byttehandel Bestå i forud aftalt udveksling af ydelser

5 Inkludere betaling med kontanter eller lignende Der er vedtaget skattefrihed for hushjælp ydet af unge under 16 år, for arbejde udført i eller i tilknytning til private hjem. Ligeledes er der indført en skattefri bundgrænse på kr (2013-niveau) for vederlag for arbejde i tilknytning til private hjem, der udføres af personer, der opfylder alderskravet til at kunne få folkepension. Overskrides den årlige grænse på de kr , beskattes kun den del af vederlaget, som overstiger de kr Loven har virkning fra og med indkomståret Forhøjet afskrivningsgrundlag på fabriksnye driftsmidler Afskrivningsgrundlaget for fabriksnye driftsmidler (dog ikke skibe og personbiler) udgør 115% af købsprisen. Det forhøjede afskrivningsgrundlag gælder for driftsmidler, der anskaffes i perioden 30. maj december 2013). Driftsmidler, der er omfattet af den nye bestemmelse, skal afskrives på en særskilt saldo. Ved salg af et driftsmiddel, som indgår på den særskilte saldo, skal 115% af salgssummen fratrækkes saldoværdien. Disse særregler gælder til og med indkomståret Begrænsning af adgang til modregning af selskabers underskud Der indføres begrænsning i selskabers mulighed for fuldt ud at modregne fremførselsberettigede underskud i positiv indkomst. Der kan dog altid modregnes 7,5 mio. kr. i positiv skattepligtig indkomst. Et resterende fremførselsberettiget underskud kan højest nedbringe restindkomsten med 60%. Eks.: Underskud til fremførsel fra tidligere indkomstår Skattepligtig indkomst i Underskud anvendt til modregning Indkomst herefter Yderligere modregning: 60% af kr Skattepligtig indkomst Resterende underskud til fremførsel Det vil sige selskabet skal betale skat af kr , selvom der er et resterende skattemæssigt underskud på kr Det resterende underskud kan anvendes til modregning i kommende års positive indkomster.

6 For sambeskattede selskaber skal begrænsningen i retten til underskudsmodregning ske på sambeskatningsniveau. Ændringen har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2012 eller senere. 8. Øvrige vedtagne skattelove i 2012 Hovedindholdet er kort gengivet nedenfor. a. Topskattegrænsen forhøjes b. Rejsegodtgørelsesfradraget reduceres c. Fri bil beskatning forhøjes d. Beskæftigelsesfradraget forhøjes e. Børne- og ungeydelser indkomstreguleres f. Ophævelse af Ligningslovens 33 A Ad a. Topskattegrænsen forhøjes Topskattegrænsen forhøjes i 2013 til kr (kr før AM-bidrag) og kr i 2014 (Topskattegrænsen er i 2012 kr ). I 2022 vil topskattegrænsen udgøre kr (kr før AM-bidrag). Ad b. Rejsegodtgørelsesfradraget reduceres Det maksimale ligningsmæssige fradrag for rejsegodtgørelse reduceres fra 2013 til kr Det tilsvarende fradrag er i 2012 max. kr Ad c. Fri bil beskatning forhøjes Der er vedtaget to ændringer til den eksisterende beskatning af fri bil, nemlig Miljøtillægget, der tillægges beskatningsgrundlaget for fri bil, forhøjes med 50% Ved anskaffelse af en bil der er mindre end 3 år gammel på anskaffelsestidspunktet, skal nyvognsprisen anvendes som beskatningsgrundlag i 36 mdr. regnet fra 1. indregistrering. En medarbejder som har firmabil, der blev indregistreret 1. gang i december 2010, vil således ikke få nedsat beskatningsgrundlaget til 75% fra den 1. januar 2013 (de hidtidige regler), men først fra december 2013 (de nye regler). Lovændringen har virkning fra 1. januar 2013, men gælder jf. ovenfor også allerede indregistrerede biler. De gældende regler fra 1. januar 2013 er herefter, at den skattepligtige værdi af fri bil udgør 25% af den del af bilens værdi, der ikke overstiger kr (dog min. kr ) og 20% af værdien ud over kr Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg gange 1,5. Miljøtillægget udgør den årlige afgift eks. udligningsafgift og privatbenyttelsesafgift, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven.

7 Ad d. Beskæftigelsesfradraget forhøjes Beskæftigelsesfradraget vil frem til 2022 gradvist stige til 10,65% af lønnen, dog maksimalt kr I 2013 vil beskæftigelsesfradraget udgøre max. kr og i 2014 kr For enlige forsørgere er der fra og med 2014 indført et ekstra beskæftigelsesfradrag. Merfradraget vil i 2014 udgøre 2,6% af beregningsgrundlaget, dog maksimalt kr (2013 niveau). Ad e. Børne- og ungeydelser indkomstreguleres Fra og med 1. januar 2014 skal der ske en indkomstregulering af børne- og ungeydelsen. Ydelsen nedsættes med et beløb svarende til 2% af den del af topskattegrundlaget, der overstiger kr For ægtefæller sker nedsættelsen på grundlag af den enkeltes topskattegrundlag. Eksempel 1: Et ægtepar har et barn på 2 år. Faderen tjener kr (topskattegrundlag) og moderen kr Reduktionen udgør 2% af kr (kr kr ). Eksempel 2: Et ægtepar har et barn på 2 år. Faderen tjener kr og moderen kr Reduktionen udgør 2% af kr ((kr kr ) + (kr kr )). Ad f. Ophævelse af Ligningslovens 33 A Reglen om eksemptionlempelse efter ligningslovens 33 A (reglen kendes også om 6 mdr.- reglen) for lønindkomst ved arbejde i udlandet er ophævet. Ophævelsen har virkning fra 20. september Personer som på det tidspunkt har taget ophold i udlandet, der kvalificerer til lempelse efter 33 A, kan dog anvende bestemmelsen til og med udgangen af 2013, medmindre opholdet afbrydes (mere end 42 dage i Danmark inden for enhver 6 mdr. periode eller arbejde i Danmark). Konsekvensen af lovændringen er, at udstationerede personer som udgangspunkt kommer til at betale skat på samme niveau som personer, som arbejder i Danmark. 9. Digital indberetning af regnskaber til Erhvervsstyrelsen. Som led i regeringens målsætning om at al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt, har folketinget vedtaget en ændring til årsregnskabsloven, som medfører, at virksomhedens årsrapport fremover skal indberettes digitalt i et såkaldt XBRL-format til Erhvervsstyrelsen. Lovændringen indfases løbende, således det først er regnskabsklasse B som skal starte på at anvende digital indberetning. Det drejer sig om virksomheder, der har regnskabsafslutning den 31. januar 2012 eller senere. C og D regnskabsklassen kommer først til senere.