DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008"

Transkript

1 DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008

2 Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade København K. Telefon: Telefax: E-post: Hjemmeside: ISBN-nr:

3 Indhold Indledning Hovedtendenser i regnskab Oversigt over kommunernes regnskaber for Oversigt over regionernes regnskaber for Kommunernes og regionernes budgetter og regnskaber De kommunale indtægter De kommunale indtægter De kommunale skatter Tilskud og udligning Renter, lån og likviditetsudvikling Regionernes indtægter De kommunale udgifter De kommunale udgifter Serviceudgifter Børn (folkeskolen og dagpasning) Ældre- og socialområdet Sundhed Anlægsudgifter Overførselsudgifter Brugerfinansierede områder Kommunernes gæld i forbindelse med den samlede ØMU-gæld Regionernes udgifter i regnskab Regionernes udgifter på sundhedsområdet Regionernes udgifter til udvikling Regionernes udgifter til social- og specialundervisning Udviklingen i regionernes anlægsudgifter og -indtægter Bilag

4 Indledning Andet regnskab efter kommunalreformen De kommunale og regionale regnskaber 2008 er hovedsageligt baseret på de oplysninger kommunerne indberetter til Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt supplerende oplysninger fra Danmarks Statistik. Publikationen er en del af Indenrigs- og Sundhedsministeriets publikationsserie om den kommunale og regionale økonomi. Foruden regnskabspublikationen udkommer der i serien en publikation om de kommunale og regionale budgetter. De kommunale og regionale regnskaber 2008 er inddelt i tre kapitler samt en uddybende bilagssektion. Publikationens første kapitel giver en oversigt over hovedtendenserne i regnskab 2008, herunder udviklingen i forhold til budget Kapitlet er, som de tre efterfølgende, bygget op omkring en kommenteret skematisk og grafisk fremstilling af forskellige nøglestørrelser i regnskab 2008 i forhold til budget Det efterfølgende kapitel 2 redegør mere detaljeret for kommunernes og regionernes indtægtsstruktur i regnskab Kapitlet gennemgår de kommunale indtægter hver for sig, herunder skatter, tilskud og udligning, renter, låneoptag og likviditetsforbrug. Indtægterne er grupperet under kommuner og regioner. Kapitel 3 indeholder en gennemgang af kommunernes og regionernes udgifter i regnskab 2008, herunder service-, overførsels- og anlægsudgifter. De kommunale serviceudgifter er endvidere i forlængelse af fremstillingen i kapitel et specificeret på en række udvalgte sektorområder; herunder 4

5 folkeskoleområdet, dagpasningsområdet, ældre- og handicapområdet samt sundhedsområdet. Bagerst i publikationen findes en række bilag med uddybende statistiske baggrundsoplysninger vedrørende den kommunale økonomi, herunder pris- og lønudvikling, likviditet, gæld, meropgaver i forhold til tidligere år samt oversigter over budgetter og regnskaber for tidligere år. Bilagssektionen rummer endvidere en række kommunefordelte tabeller vedrørende kommunernes finansierings- og udgiftsstruktur i regnskab Indenrigs- og Sundhedsministeriet Center for Kommunaløkonomi, juni

6 1. Hovedtendenser i regnskab 2008 På de følgende sider gives en kort sammenfatning af kommunernes og regionernes regnskab for Efter en præsentation af hovedtallene beskrives kort udviklingen fra budget 2008 til regnskab 2008 på udvalgte områder Oversigt over kommunernes regnskaber for 2008 Kommunerne har i regnskab 2008 afholdt serviceudgifter på 208,4 mia. kr. og overførselsudgifter på 42,2 mia. kr. Herudover kommer skattefinansierede nettoanlægsudgifter, der i regnskab 2008 udgjorde 12,9 mia. kr. Samlet set har kommunerne i regnskabet realiseret nettoindtægter fra det brugerfinansierede område svarende til 0,8 mia. kr. samt nettorenteindtægter på 0,3 mia. kr. De samlede kommunale skatteindtægter beløber sig i regnskab 2008 til 212,5 mia. kr. Hertil kommet indtægter fra tilskud og udligning på 47,2 mia. kr. svarende til en samlet indtægt på 259,7 mia. kr. Samlet set betyder det, at kommunernes i regnskab 2008 har haft et finansieringsunderskud på 4,8 mia. kr. Finansieringen er foretaget via nettolåntagning på 0,9 mia. kr. samt en nettolikviditetsforbrug på 3,9 mia. kr. Herudover har kommunerne finansforskydninger svarende til 0,1 mia. kr., jf. tabel 1.1 herunder. De kommunale serviceudgifter kan i regnskabet opgøres til 208,4 mia. kr. Til sammenligning havde kommunerne i budget 2008, inklusiv korrektioner, samlet 6

7 set budgetteret med serviceudgifter på 209,4 mia. kr., hvilket svarer til en realvækst på -1,1 mia. kr. eller -0,5 pct. Tabel 1.1 Oversigt over kommunernes regnskab 2008 Mia. kr pl Regnskab 2008 Serviceudgifter 208,4 Overførselsudgifter 42,2 Skattefinansierede nettoanlægsudgifter 12,9 Brugerfinansierede områder 0,8 Renter 0,3 Skatter -212,5 Tilskud og udligning -47,2 Finansieringsunderskud (+ = finansieringsunderskud) 4,8 Låntagning -0,9 Finansforskydninger -0,1 Likviditet (- = nettolikviditetsforbrug) -3,9 Balance 0,0 Kilde: Danmarks Statistik og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Note: Serviceudgifter er opgjort som nettoserviceudgifter korrigeret for overførsler, de brugerfinansierede områder samt udgifter til tjenestemandspensioner vedrørende brugerfinansierede områder Oversigt over regionernes regnskaber for 2008 Regionerne har i regnskab 2008 afholdt udgifter på sundhedsområdet på 98,3 mia. kr. Herudover, har regionerne haft udgifter til sociale foranstaltninger og specialundervisning på 5,3 mia., udgifter til regional udvikling på 2,5 mia. samt udgifter til fællesformål og administration på 2,3 mia. kr. Heroverfor har regionerne haft indtægter på sundhedsområdet på 96,4 mia. kr., indtægter på social- og specialundervisningsområdet på 5,2 mia. kr., indtægter vedrørende regional udvikling på 2,5 mia. kr. samt indtægter vedrørende fællesformål og administration på 2,1 mia. kr. Som det fremgår af nedenstående tabel 1.2, har regionerne således samlet set et finansieringsunderskud på 2,0 mia. kr. for regnskab

8 Tabel 1.2 Oversigt over regionernes regnskab 2008 Mio. kr pl Udgifter Indtægter Sundhedsområdet Nettoudgifter Driftsudgifter Anlægsudgifter Renteudgifter Bidrag/tilskud Sundhed i alt Social og specialundervisningsområdet Driftsudgifter Anlægsudgifter Renteudgifter Bidrag/tilskud Social- og specialundervisningsområdet i alt Regional udvikling Driftsudgifter Anlægsudgifter Renteudgifter Bidrag/tilskud Regional udvikling i alt Fællesformål og administration Driftsudgifter Anlægsudgifter Renteudgifter m.v Bidrag/tilskud Fællesformål og administration i alt Ufordelte Renter Finansieringsunderskud (+ = finansieringsunderskud) Status regioner Primo Ultimo Nettoudgifter Låntagning og leasingforpligtigelser ( ) Forskydning i likvide aktiver ( ) Øvrige finansforskydninger Finansiering i alt Balance -576 Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Note: Øvrige finansforskydninger dækker over forskydninger vedrørende Det bemærkes, at der er en ubalance på 576 mio. kr. i Danmarks Statistiks regnskabstal for

9 1.3. Kommunernes og regionernes budgetter og regnskaber 2008 De kommunale nettoudgifter til service, overførsler samt anlæg ligger i regnskab 2008 godt 1,2 mia. kr. over det budgetterede niveau. Serviceudgifterne tegner sig for en negativ afgivelse på 1,1 mia. kr., mens overførselsudgifterne og de skattefinansierede nettoanlægsudgifter ligger henholdsvis 0,5 mia. kr. og 1,8 mia. kr. over det budgetterede niveau. Tabel 1.3 Forskel mellem kommunernes budget og regnskab 2008 Forskel ml. B08 og R08 Forskel ml. B08 og R08 Mia. kr pl Ekskl. korrektioner Inkl. korrektioner Serviceudgifter 2,0-1,1 Korrektioner - 3,1 Overførselsudgifter 0,5 0,5 Skattefinansierede nettoanlægsudgifter 1,8 1,8 Brugerfinansierede områder 0,0 0,0 Renter -0,3-0,3 Skatter 0,1 0,1 Tilskud og udligning -1,9-1,9 Finansieringsunderskud (+ = finansieringsunderskud) 2,2 2,2 Låntagning -1,2-1,2 Finansforskydninger 0,9 0,9 Likviditet (- = nettolikviditetsforbrug) -2,0-2,0 Balance 0,0 0,0 Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Note: Afvigelser i det summerede skyldes afrundinger. Opgørelsen inkl. korrektioner er inklusiv meropgaver og plrul i budget For udgifter indikerer et positivt tal, at der har været en stigning i udgifter. For indtægterne (skatter samt tilskud og udligning) indikerer negativt fortegn, at der har været mindre indtægter end budgetteret, mens et positivt tal betyder, at der har været en vækst i indtægterne ift. budgettet. Kommunerne har på de brugerfinansierede områder haft nettoudgifter, der ligger på samme niveau som det budgetterede, når der korrigeres jf. noten til tabel 1.3. Derimod ligger kommunernes renteudgifter 0,3 mia. kr. under det budgetterede. Skatteindtægterne var i regnskab 2008 godt 0,1 mia. højere end det budgetterede, hvorimod indtægterne fra tilskud og udligning var godt 1,9 mia. lavere. Finansieringsunderskuddet var i regnskab ,2 mia. kr. højere end 9

10 det budgetterede, hvilket hovedsageligt er blevet finansieret via højere end budgetteret låntagning samt træk på likviditeten. Tabel 1.4 herunder viser udviklingen mellem regionernes budget og regnskab på de tre hovedområder, samt udgifterne vedrørende fællesformål og administration. Tabel 1.4 Oversigt over forskellen mellem regionernes budget og regnskab 2008 Forskel mellem B08 og R08 Nettodrifts- Mio. kr pl Udgifter Indtægter udgifter Sundhedsområdet Driftsudgifter Anlægsudgifter Renteudgifter Bidrag/tilskud Sundhed i alt Social- og specialundervisningsområdet Driftsudgifter Anlægsudgifter Renteudgifter Bidrag/tilskud Social og specialundervisning i alt Regional udvikling Driftsudgifter Anlægsudgifter Renteudgifter Bidrag/tilskud Regional udvikling i alt Fællesformål og administration Driftsudgifter Anlægsudgifter Renteudgifter Bidrag/tilskud Fællesformål og administration i alt Kilde: Danmarks Statistik og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Note: Et positivt beløb betyder, at regnskabet overstiger budgettet i de tilfælde, hvor der er tale om en udgift. For indtægterne er et negativt beløb ensbetydende med, at der er realiseret større indtægter end budgetteret. For nettodriftsudgifterne er et positivt beløb ensbetydende med, at de samlede nettodriftsudgifter overstiger de budgetterede. 10

11 Regionerne har samlet set haft en stigning i nettodriftsudgifterne på sundhedsområdet på 1,0 mia. kr. mellem budget og regnskab Samlet set har regionernes således haft nettoindtægtsstigning mellem budget og regnskab 2008 på 0,9 mia. kr. På social- og specialundervisningsområdet, har regionernes samlet set haft nettodriftsudgifter på 0,1 mia. kr. mere end det budgetterede. Nettoudgifterne i budget og regnskab 2008 har været på niveau. Regionernes regnskabsførte nettoudgifter til regional udvikling ligger samlet set 0,1 mia. kr. under det budgetterede. I figurerne på de følgende sider fremstilles udviklingen i de kommunale nettodriftsudgifter og bruttoanlægsudgifter fra budget til regnskab Den gennemsnitlige afvigelse i kommunernes serviceudgifter mellem budget og regnskab 2008 har været på -0,5 pct. I 40 kommuner ligger serviceudgifterne i regnskab 2008 højere end i budgettet. Samtidig har 58 kommuner realiseret færre serviceudgifter i regnskabet for 2008, end der var budgetteret med. 9 kommuner ligger mere end 2 pct. under. 11

12 Figur 1.1 Afvigelsen i kommunernes serviceudgifter fra budget 2008 til regnskab 2008 < - 1,0 pct (23) Mellem -1,0 og -0,1 pct (35) Mellem 0,0 og 2,0 pct (26) > 2,0 pct (14) Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriets meropgaveopgørelse samt egne beregninger. Note: Budgetterede serviceudgifter i 2008 er korrigeret for meropgaver og pl-rul. Kommunerne har i regnskab 2008 afholdt samlede bruttoanlægsudgifter for i alt 17,4 mia. kr. Det svarer til en realvækst i forhold til budget 2008 på godt 1,8 mia. kr. eller knap 11,8 pct. 40 kommuner har i regnskabet for 2008 afholdt færre bruttoanlægsudgifter, end der var budgetteret med, hvoraf 34 af disse kommuners bruttoanlægsudgifter 12

13 ligger mere end 5 pct. under det budgetterede niveau. Samtidig har 58 kommuner afholdt flere bruttoanlægsudgifter end budgetteret. Figur 1.2 Afvigelsen i kommunernes bruttoanlægsudgifter fra budget 2008 til regnskab 2008 < -20,0 pct (20) Mellem -20,0 og -0,1 pct (20) Mellem 0,0 og 110,0 pct (48) > 110,0 pct (10) Kilde: Danmarks Statistik. Note: Bruttoanlægsudgifter ekskl. forsyning samt ældreboliger. 13

14 De samlede kommunale udgifter til overførsler var i regnskab 2008 på 42,2 mia. kr., hvilket er 1,3 pct. mere, end det budgetterede med. 71 af kommunerne oplevede højere udgifter til overførsler end budgetteret, hvoraf 26 kommuner havde en udgiftsvækst på mere en 5 pct. fra budget 2008 til regnskab kommuner oplevede et fald i overførselsudgifterne fra budget og regnskab Figur 1.3 Afvigelsen i kommunernes nettooverførselsudgifter fra budget 2008 til regnskab 2008 < -4,0 pct (11) Mellem -4,0 og -0,1 pct (37) Mellem 0,0 og 9,0 pct (39) > 9,0 pct (11) Kilde: Danmarks Statistik. Note: Afgrænsning af overførselsudgifter jf. boks

15 2. De kommunale indtægter I dette kapitel gennemgås de kommunale og regionale indtægter i regnskab Indtægterne er for kommunernes vedkommende opdelt på henholdsvis skatter, tilskud og udligning, drifts- og anlægsindtægter, refusion, renter, låneoptag, likviditetsforbrug samt øvrige finansforskydninger. For regionerne er indtægterne opdelt på henholdsvis bloktilskud fra staten, grundbidrag fra kommunerne, aktivitetsbestemte bidrag fra hhv. stat og kommuner, udviklingsbidrag fra kommunerne samt takstbetaling fra kommunerne. I tabellerne sammenholdes indtægterne i regnskabet med de budgetterede indtægter for De kommunale indtægter Kommunerne har i regnskab 2008 under ét haft bruttoindtægter på 429,4 mia. kr., jf. tabel 2.1 herunder. Størstedelen af kommunernes indtægter udgøres af skatteindtægter, der i regnskab 2008 beløber sig til 213,5 mia. kr. eller knap 50 pct. af de samlede bruttoindtægter. Hertil kommer drifts- og anlægsindtægter samt statsrefusion på i alt 122,3 mia. kr. svarende til 28 pct. af de samlede indtægter. Derudover har kommunerne haft indtægter på 62,5 mia. kr. fra generelle tilskud samt renteindtægter på 3,5 mia. kr. Finansforskydninger samt momsrefusion udgør 11,4 mia. kr. og låneoptaget andrager 10,6 mia. kr. Det samlede likviditetstræk udgør 5,6 mia. kr. 15

16 Tabel 2.1 Kommunernes finansieringsstruktur i regnskab 2008 Mio. kr pl Kommuner Skatter Generelle tilskud Driftsindtægter Anlægsindtægter Refusioner Renteindtægter Låntagning Finansforskydninger Momsrefusion -513 Likviditetsforbrug Indtægter i alt Kilde: Danmarks Statistik samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Note: Indtægter konteres i budget- og regnskabssystemet for kommuner og regioner med negativt fortegn. De samlede kommunale indtægter for regnskab 2008 ligger godt 33,6 mia. kr. over det budgetterede, svarende til en merindtægt på godt 8,6 pct. Af de samlede merindtægter på 33,6 mia. kr. kommer 9,9 mia. kr. fra driftsindtægter og 1,1 mia. kr. fra anlægsindtægter. Derudover har kommunerne haft renteindtægter på godt 1,6 mia. kr. over det budgetterede. Udover drifts-, anlægs- og renteindtægter, har kommunerne under ét haft en forøget låntagning i forhold til budgettet 2008 på godt 6,7 mia. kr. Dette er i sagens natur ikke en decideret indtægt, selvom den medregnes på indtægtssiden af det kommunale regnskab. Indtægterne fra skatter er stort set uforandrede. Kommunerne har haft refusionsindtægter på omkring 0,3 mia. kr. mere end budgetteret, samt et likviditetsforbrug, der er 2,6 mia. kr. højere, end budgetteret for

17 Tabel 2.2 Afvigelsen i den kommunale sektors finansiering fra budget 2008 til regnskab 2008 Bruttoindtægter R08-B08 Mio. kr pl B 2008 R 2008 Forskel Pct. Skatter ,0 Generelle tilskud ,2 Driftsindtægter ,9 Anlægsindtægter ,4 Refusioner ,8 Renteindtægter ,0 Låntagning ,0 Finansforskydninger ,7 Momsrefusion ,9 Likviditetsforbrug (-) ,7 Indtægter i alt ,0 Kilde: Danmarks Statistik samt momsoplysninger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Note: Indtægter konteres i budget- og regnskabssystemet for kommuner og regioner med negativt fortegn. I de følgende afsnit gennemgås de vigtigste kommunale indtægter hver for sig. De kommunale drifts- og anlægsindtægter samt indtægterne fra statsrefusion er udeladt, men indgår i kapitel De kommunale skatter De samlede kommunale skatteindtægter udgør 213,5 mia. kr. i regnskab I tabel 2.3 herunder vises skatteindtægterne fordelt på de forskellige skattetyper. Langt størstedelen af de kommunale skatteindtægter stammer fra kommunal indkomstskat. Forskudsbeløbet udgør i regnskab ,2 mia. kr., hvilket svarer til 87 pct. af de samlede skatteindtægter. Grundskyld og kommunal andel af selskabsskat udgør hhv. 16,9 og 6,9 mia. kr. svarende til henholdsvis knap 8 og knap 3 pct. af de samlede kommunale skatteindtægter. Hertil kommer 4,3 mia. kr. fra andre kommunale ejendomsskatter, herunder dækningsafgift. 17

18 Tabel 2.3 De kommunale skatteindtægter i budget og regnskab 2008 Brutto R08-B08 Mio. kr pl B 2008 R 2008 Forskel Pct. Kommunal indkomstskat ,0 Selskabsskat ,2 Grundskyld ,4 Andre ejendomsskatter ,5 Øvrige skatter og afgifter ,8 Skatter i alt ,0 Kilde: Danmarks Statistik. En mere uddybende beskrivelse af den kommunale skattesammensætning i 2008, kan findes i Indenrigs- og Sundhedsministeriets publikation Kommunernes og regionernes budgetter for Tilskud og udligning Kommunerne har samlet set haft nettoindtægter fra tilskud og udligning på 47,2 mia. kr. i regnskab 2008, hvilket er godt 1,9 mia. kr. mere end budgetteret. Kommunerne skal som følge af kommunalreformen betale et grundbidrag til regionerne til medfinansiering af sundhedsvæsenet. For 2008 var dette bidrag kr. pr. indbygger. Kommunernes samlede grundbidrag i regnskab 2008 beløber sig til godt 6,2 mia. kr. Ligeledes betaler kommunerne et grundbidrag til regionerne vedrørende udviklingsområdet, der i 2008 udgjorde 110 kr. pr indbygger. I regnskab 2008 har kommunerne således betalt et samlet udviklingsbidrag til regionerne på knap 0,6 mia. kr., jf. tabel 2.4 herunder. 18

19 Tabel 2.4 Tilskud og udligning budget og regnskab 2008 (brutto og netto) Bruttoindtægter Brutto R08-B08 Regnskab Mio. kr pl Budget Forskel Pct. Kommunal udligning ,1 Statstilskud til kommunerne ,0 Særtilskud ,9 Øvrig udligning mv ,3 Tilskud og udligning i alt ,0 Nettoindtægter Netto R08-B08 Regnskab Mio. kr pl Budget Forskel Pct. Kommunal udligning ,7 Statstilskud til kommunerne ,1 Særtilskud ,3 Øvrig udligning mv ,9 Tilskud og udligning i alt ,9 Kilde: Danmarks Statistik. Note: Øvrig udligning mv. dækker over efterreguleringer, udligning af selskabsskat, udligning og tilskud vedr. udlændinge samt boligstøtteudligning i hovedstadsområdet Renter, lån og likviditetsudvikling Kommunerne har i regnskab 2008 haft renteindtægter på godt 3,5 mia. kr. Hertil kommer, at kommunerne har haft renteudgifter på knap 3,8 mia. kr. Den samlede nettorentevirkning er således, at kommunerne samlet set har haft udgifter på for knap 0,3 mia. kr. Kommunernes låntagning kan i regnskab 2008 opgøres til 10,6 mia. kr. mens afdrag på lån udgør i alt 9,8 mia. kr. Den samlede nettolåntagning således er på 0,9 mia. kr. For kommunerne har der samlet set været et nettolikviditetstab på godt 3,9 mia. kr. Tabel 2.5 herunder viser udviklingen i kommunernes renter, lån og likviditet. 19

20 Tabel 2.5 Oversigt over kommunernes renter, lån og likviditetsudvikling i regnskab 2008 Mio. kr pl Kommuner Renter Renteudgifter Renteindtægter Nettorenteudgifter 287 Låntagning Optagne lån (-) Afdrag på lån (+) Nettolåntagning (-) -868 Likviditetsudvikling Likviditetsforbrug (-) Likviditetsforøgelse (+) Nettolikviditetsforbrug (-) Kilde: Danmarks Statistik Regionernes indtægter Oversigten nedenfor viser regionernes finansiering i regnskab 2008 på hvert af de tre regionale områder. Regionerne modtager på sundhedsområdet samlet set bloktilskud fra staten på 69,5 mia. kr. samt et aktivitetsbestemt tilskud på 2,4 mia. Hertil kommer grundbidrag fra kommunerne på godt 6,2 mia. kr., et aktivitetsbestemt bidrag fra kommunerne på 9,5 mia. kr. samt et mindre tilskud fra bløderudligningsordningen på 33 mio. kr., således at regionernes samlede indtægter, der kan henføres til sundhedsområdet, i alt beløber sig til 87,6 mia. kr. 20

21 Tabel 2.6 Oversigt over regionernes indtægter i regnskab 2008 Mio. kr pl Sundhedsområdet Bloktilskud fra staten ( ) Grundbidrag fra kommunerne ( ) Aktivitetsbestemte bidrag fra kommunerne ( ) Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I alt Aktivitetsbestemte tilskud fra staten ( ) Tilskud fra bløderudligningsordninge n ( ) Sundhedsområdet i alt Social- og specialundervisningso mrådet Objektive finansieringsbidrag fra kommunerne ( ) Bloktilskud fra staten ( ) Social- og specialundervisningsområdet i alt Regional udvikling Bloktilskud fra staten ( ) Kommunale udviklingsbidrag ( ) Regional udvikling i alt Øvrige indtægter Fællesformål og administration (hkt. 4) Renter m.v. (hkt. 5) Øvrige indtægter i alt Indtægter i alt Kilde: Danmarks Statistik. 21

22 På social- og specialundervisningsområdet udgøres hovedindtægten af de objektive finansieringsbidrag fra kommunerne på 300 mio. kr. Hertil kommer et bloktilskud fra staten på 14 mio. kr. De samlede indtægter på social- og specialundervisningsområdet udgør således 314 mio. kr. i regnskab Regionerne har i regnskab 2008 samlet set haft indtægter fra regional udvikling på 2,3 mia. kr., hvoraf størstedelen udgøres af et bloktilskud fra staten på 1,7 mia. kr. Hertil kommer kommunale udviklingsbidrag på godt 0,6 mia. kr., jf. tabel

23 3. De kommunale udgifter I dette kapitel gennemgås de kommunale udgifter i regnskab 2008 i større detalje, ligesom regnskabet sammenholdes med budgettet for De kommunale udgifter Kommunerne har i regnskab 2008 samlet set afholdt udgifter på i alt godt 269,8 mia. kr. Langt størstedelen af de kommunale udgifter vedrører kommunal service, der tegner sig for 209,4 mia. kr., svarende til knap 77,6 pct. af de samlede udgifter. Hertil kommer overførselsudgifter på 41,7 mia. kr., skattefinansierede nettoanlægsudgifter på 11 mia. samt låneafdrag på 4,2 mia. kr. jf. tabel 3.1 herunder. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at tabel 3.1 ikke rummer samtlige kommunale udgifter, og derfor ikke umiddelbart kan sammenlignes med kommunernes finansieringsstruktur som præsenteret i tabel 2.1. En samlet oversigt over kommunernes udgifter og indtægter i regnskab 2008 findes i bilag 14. Tabel 3.1 Udgiftsstrukturen i regnskab 2008 Mio. kr pl Kommuner Pct. af udgifter i alt Service ,6 Overførsler ,5 Skattefinansieret anlæg ,1 Brugerfinansierede områder 774 0,3 Renteudgifter ,0 Afdrag på lån ,6 Udgifter i alt ,0 Kilde: Danmarks Statistik. Note: Bemærk, at denne oversigt ikke rummer kommunernes samlede udgifter i regnskab 2008 og endvidere er opgjort som nettoudgifter på service, overførsler, skattefinansieret anlæg samt brugerfinansierede områder, hvorfor tabellen ikke direkte kan sammenlignes med kommunernes finansieringsstruktur i tabel For en hovedoversigt over kommunernes regnskab 2008, se bilag

24 De samlede kommunale udgifter i regnskab 2008 ligger 8,1 mia. kr. over det budgetterede niveau, svarende til en stigning på knap 3 pct. Af den samlede udgiftsstigning tegner afdrag på lån sig alene for 5,6 mia. kr. Kommunerne har afholdt serviceudgifter for 1,1 mia. mindre end budgetteret, mens overførselsudgifterne i regnskabet er 0,5 mia. kr. højere end det budgetterede. Kommunernes udgifter til skattefinansieret anlæg er steget med 1,8 mia. kr., svarende til en stigning på cirka 16,3 pct. jf. tabel 3.2. herunder. Tabel 3.2 De kommunale udgifter i budget og regnskab 2008 Kommuner R08-B08 Mio. kr pl B 2008 R 2008 Forskel Pct. Service ,5 Overførsler ,3 Skattefinansierede anlæg ,3 Brugerfinansierede områder ,5 Renteudgifter ,0 Afdrag på lån ,3 I alt ,0 Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet. Note: Denne oversigt rummer ikke kommunernes samlede udgifter i budget og regnskab 2008 og er endvidere opgjort som nettoudgifter på service, overførsler, skattefinansieret anlæg samt brugerfinansierede områder, hvorfor tabellen ikke direkte kan sammenlignes med kommunernes finansieringsstruktur i tabel 2.1. Opgørelsen for regnskab 2008 er korrigeret for udgifter til tjenestemandspension på gr. 1 og 2. Budget 2008 er korrigeret for meropgaver og pl-rul m.v. For en hovedoversigt over kommunernes budget og regnskab 2008, se bilag 13 og Serviceudgifter Kommunernes serviceudgifter i regnskabet for 2008 afgrænses som kommunernes nettodriftsudgifter inkl. statsrefusion på hovedkonto 0 og 2-6 fratrukket tjenestemandspensioner posteret på grp. 1 og 2 samt kommunernes nettodriftsudgifter til overførsler inkl. statsrefusion på de funktioner, som fremgår af boks

25 Boks 3.1 Overførselsudgifter i regnskab Erhvervsgrunduddannelser Daghøjskoler Introduktionsprogram mv Introduktionsydelse Repatriering Personlige tillæg Førtidspension med 50 pct. refusion Førtidspension med 35 pct. refusion (før 1. januar 2003) Førtidspension med 35 pct. refusion (efter 1. januar 2003) Sygedagpenge Sociale formål Kontanthjælp Kontanthjælp vedr. visse grupper af flygtninge Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Boligydelse til pensionister Boligsikring Revalidering, ekskl. dranst 1, gr. 004 og Løntilskud til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger Seniorjob for personer over 55 år Beskæftigelsesordninger I tabel 3.3 herunder fremgår kommunernes serviceudgifter i budget og regnskab 2008 fordelt på hovedkonti. Opgørelsen af budgettallene for 2008 er inklusiv meropgaver. De kommunale serviceudgifter i regnskab 2008 ligger godt 1,1 mia. kr. under det budgetterede niveau, når de kommunale meropgaver medregnes i opgørelsen. Dette svarer til et fald på 0,5 pct. Af den samlede vækst udgøres størstedelen af en stigning i udgifterne til sociale opgaver og beskæftigelse, hvor regnskabet 2008 ligger 1,6 mia. kr. over budgettet. Endvidere ligger udgifterne til fællesudgifter og administration godt 1,6 mio. kr. under budgetniveauet, svarende til fald på 5 pct., jf. tabel 3.3 herunder. 25

26 Tabel 3.3 De kommunale serviceudgifter fordelt på hovedkonti, budget og regnskab 2008 Kommuner Budget 2008 Regnskab 2008 B08 - R08 Forskel Mio. kr pl, R08-opgaveniveau Pct. 0. Byudvikling ,3 2. Transport of infrastruktur ,2 3. Undervisning og kultur ,1 4. Sundhedsområdet ,9 5. Sociale opgaver og beskæftigelse ,7 6. Fællesudgifter og administration ,0 I alt ,5 Kilde: Danmarks Statistik samt Finansministeriets meropgaveopgørelse. Note: Der foretaget korrektion vedrørende meropgaver, pl-rul samt fejlkontering af tjenestemandspensioner på art 51. I de følgende afsnit gennemgås udviklingen i kommunernes serviceudgifter mellem budget og regnskab 2008 på sektorområder. Tallene er, hvor det har været muligt, korrigeret for meropgaver og pl-rul Børn (folkeskolen og dagpasning) Kommunernes har i regnskab 2008 afholdt udgifter til folkeskolen på i alt 36,3 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på godt 0,5 mia. kr. eller 1,5 pct. i forhold de budgetterede tal, når der korrigeres for meropgaver, pl-rul m.m.. På dagpasningsområdet har kommunerne haft udgifter på 29,6 mia. kr. et fald på 0,3 pct. i forhold til de meropgavekorrigerede budgettal, jf. tabel 3.4 herunder. Tabel 3.4 Kommunernes serviceudgifter til børneområdet Mio. kr pl Budget 2008 T08-B08 Regnskab 2008 Forskel Pct. Folkeskolen ekskl. SFO ,5 Dagpasning inkl. SFO ,3 I alt ,7 Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Note: Folkeskolen er afgrænset snævert og dækker udgifter til folkeskoler, specialundervisning i regionale tilbud samt kommunale specialskoler. Dagpasning inkluderer skolefritidsordninger. Der foretaget korrektion vedrørende meropgaver, pl-rul samt fejlkontering af tjenestemandspensioner på art

27 Fordelingen af udviklingen i udgifterne til folkeskolen mellem budget og regnskab 2007 viser, at 28 kommuner har haft færre udgifter end budgetteret, mens 70 kommuner har haft en vækst heraf 32 kommuner med mere end 5 pct. Det skal dog bemærkes at denne fordelingsoversigt ikke inkluderer ovenfor nævnte korrektion for budgettallene. For dagtilbudsområdet viser en tilsvarende oversigt, at 35 kommuner har oplevet et fald i serviceudgifterne til dagpasning i forhold til de budgetterede tal, mens 63 kommuner har haft en vækst heraf 22 med mere end 5 pct. Igen skal det bemærkes, at denne oversigt ikke inkluderer ovenfor nævnte korrektion for budgettallene, hvilket også gør sig gældende i Figur 3.1 og 3.2 herunder. Tallene der ligger til grund for figur 3.1 og 3.2 er således ikke direkte sammenlignelige med tallene i tabel 3.4. Figurerne viser den kommunefordelte udvikling mellem budget- og regnskabstallene for hhv. folkeskole- og dagtilbudsområdet. 27

28 Figur 3.1 Afvigelsen i kommunernes nettodriftsudgifter til folkeskolen fra budget 2008 til regnskab 2008 < -2,0 pct (10) Mellem -2,0 og 3,0 pct (41) Mellem 3,1 og 10,0 pct (38) > 10,0 pct (9) Kilde: Danmarks Statistik samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Note: Opgørelsen er baseret på kommunernes nettodriftsudgifter. I opgørelsen er der ikke korrigeret for ændringer i meropgaver, pl-rul m.m. mellem budget og regnskab 2008 og tallene afviger således fra tallene i tabel 3.4 svarende til kommunernes samlede meropgaver på folkeskoleområdet. 28

29 Figur 3.2 Afvigelsen i kommunernes nettodriftsudgifter til dagtilbud fra budget 2008 til regnskab 2008 < -4,0 pct (9) Mellem -4,0 og 1,0 pct (38) Mellem 1,1 og 8,0 pct (42) > 8,0 pct (9) Kilde: Danmarks Statistik samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Note: Opgørelsen er baseret på kommunernes nettodriftsudgifter. I opgørelsen er der ikke korrigeret for ændringer i meropgaver, pl-rul m.m. mellem budget og regnskab 2008 og tallene afviger således fra tallene i tabel 3.4 svarende til kommunernes samlede meropgaver på dagtilbudsområdet Ældre- og socialområdet De kommunale udgifter til ældreområdet kan i regnskab 2008 opgøres til 33,2 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,4 mia. kr., eller 4,5 pct., i forhold til de meropgavekorrigerede budgettal. For voksenhandicappede og udsatte voksne 29

30 har kommunerne haft udgifter på i alt 26,3 mia. og for udsatte børn og unge på 13,3 mia., svarende til en stigning på hhv. 5,0 og 9,8 pct., jf. tabel 3.5. Tabel 3.5 Oversigt over kommunernes serviceudgifter på ældre og det specialiserede socialområde Kommuner R08 -B08 Mio. kr pl Budget 2008 Regnskab 2008 Forskel Ældre ,5 Voksenhandicappede og udsatte voksne ,0 Udsatte børn og unge ,8 I alt ,6 Pct. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Note: Der foretaget korrektion vedrørende meropgaver, pl-rul samt fejlkontering af tjenestemandspensioner på art Sundhed I forbindelse med kommunalreformen overtog kommunerne en række opgaver på sundhedsområdet fra amterne. Kommunerne overtog blandt andet ansvaret for den genoptræning, der ikke foregår under indlæggelse. Derudover overtog kommunerne hovedansvaret for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats overfor borgerne, samt behandlingsindsatsen overfor alkohol- og stofmisbrugere. Endelig overtog kommunerne med kommunalreformen ansvaret for den specialiserede tandpleje til sindslidende, psykisk udviklingshæmmende m.v. Kommunerne har i regnskab 2008 afholdt udgifter på sundhedsområdet for i alt 5,1 mia. kr.. Af de samlede sundhedsudgifter vedrører 2 mia. kr. den kommunale tandpleje, mens 1,4 mia. kr. anvendes til kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning et beløb, der er 0,1 mia. kr. højere end budgetteret. Kommunernes udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse kan i regnskab 2008 opgøres til 0,3 mia. kr., hvilket er 0,1 mia. kr. mindre end budgetteret. Kommunale sundhedstjenester udgør 0,8 mia. kr., hvilket er 0,1 mia. mindre end budgetteret, jf. tabel 3.6 herunder. 30

31 Tabel 3.6 Kommunale sundhedsudgifter i budget og regnskab 2008 Kommuner R08-B08 Mio. kr pl B08 R08 Forskel Pct. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning ,9 Heraf - Kommunal genoptræning efter udskrivning ,4 - Ambulant specialiseret genoptræning ,7 - Personalebefordring ,2 - Uplaceret genoptræning ,5 Kommunal tandpleje ,6 Sundhedsfremme og forebyggelse ,2 Kommunale sundhedstjenester ,0 Øvrige sundhedstjenester ,0 Kommunale sundhedsudgifter i alt ,0 Kilde: Danmarks Statistik. Note: Budget- og regnskabssystemet giver ikke mulighed for at opdele kommunernes udgifter til genoptræning efter hhv. sundhedsloven ( 180) og serviceloven ( 86). Øvrige sundhedsudgifter dækker over udgifter til hospiceophold, udgifter til køb af private sundhedsydelser samt plejetakster for færdigbehandlede patienter, begravelseshjælp og befordringsgodtgørelse. Bemærk, at denne opgørelse ikke er korrigeret for kommunale meropgaver og pl-rul. Som led i kommunalreformen skal kommunerne som noget nyt bidrage til finansieringen af sundhedsvæsenet. Den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet består af hhv. et grundbidrag og et aktivitetsbestemt bidrag. Grundbidraget er i 2008 fastsat til kr. pr. indbygger. Det aktivitetsafhængige bidrag afhænger af borgernes anvendelse af sundhedsvæsenet og vil således afspejle antallet af indlæggelser, ambulante behandlinger samt antallet af ydelser fra de praktiserende læger. Kommunerne har i regnskab 2008 haft udgifter til kommunale grundbidrag til sundhedsvæsenet på 6,2 mia. kr., hvilket svarer til det budgetterede niveau. Kommunernes udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering er på 9,3 mia. kr., hvilket er 0,7 mia. kr., eller 6,7 pct., mindre end budgetteret. 31

32 Af kommunernes samlede udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering udgør stationær somatik 4,3 mia. kr., ambulant somatik 2,8 mia. kr. og praksissektoren, dvs. udgifter til sygesikring, 1,3 mia. kr., jf. tabel 3.7 herunder. Tabel 3.7 Kommunernes medfinansiering af sundhedsvæsenet i budget og regnskab 2008 Kommuner R08-B08 T. kr pl B08 R08 Forskel Pct. Kommunalt grundbidrag ,4 Aktivitetsbestemt medfinansiering ,7 Heraf - Stationær somatik ,9 - Ambulant somatik ,2 - Stationær psykiatri ,6 - Ambulant psykiatri ,8 - Praksissektoren (sygesikring) ,2 - Genoptræning under indlæggelse ,4 - Uplaceret ,1 Kommunal medfinansiering i alt ,3 Kilde: Danmarks Statistik. Note: Det kommunale grundbidrag til sundhed registreres i budget- og regnskabssystemet under finansiering (hkt. 7), hvorimod den aktivitetsbestemte medfinansiering konteres som driftsudgifter på sundhedsområdet. Bemærk endvidere, at denne opgørelse ikke inkluderer kommunale meropgaver Anlægsudgifter De samlede kommunale bruttoanlægsudgifter på de skattefinansierede områder udgør i regnskab ,4 mia. kr., hvilket er godt 2,3 mia. kr. mere end budgetteret. Tendensen modsvares af en stigning i bruttoanlægsindtægterne, hvor kommunerne i 2008 har haft indtægter på 6,5 mia. kr. Kommunernes bruttoanlægsindtægter ligger i regnskab 2008 godt 0,5 mia. kr. over det budgetterede niveau. Samlet set har kommunernes i regnskab 2008 afholdt nettoanlægsudgifter for 12,9 mia. kr., hvilket er 1,8 mia. kr. mere end budgetteret, svarende til en stigning på 16,3 pct. 32

33 Tabel 3.8 Afvigelseni kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter og indtægter fra budget til regnskab Kommuner R08-B08 Mio. kr pl B08 R08 Forskel Pct. Bruttoanlægsudgifter ,8 Bruttoanlægsindtægter ,0 Nettoanlægsudgifter ,3 Kilde: Danmarks Statistik Overførselsudgifter De kommunale overførselsudgifter defineres i forbindelse med opgørelsen af serviceudgifterne jf. afsnit 3.2. De samlede kommunale udgifter til overførsler var i regnskab 2008 på 42,2 mia. kr., hvilket er lidt mere end budgetteret. Størstedelen af kommunernes overførselsudgifter går til førtidspension, der udgør 15,3 mia. kr. eller omkring 36 pct. af de samlede kommunale udgifter til overførsler. Hertil kommer udgifter til sygedagpenge på 7,4 mia. kr. og kontanthjælp på 6,2 mia. kr. svarende til henholdsvis 18 og 15 pct. af de samlede udgifter. Den samlede status quo mellem budget og regnskab 2008 dækker over væsentlige forskydninger mellem budget og regnskab. Således er kommunernes udgifter til sygedagpenge steget godt 1 mia. kr. i forhold til budgetniveauet, mens udgifterne til aktiverede kontanthjælpsmodtagere og introduktionsprogram er faldet med hhv. 0,3 og 0,2 mia. kr., jf. tabel 3.9 herunder. 33

34 Tabel 3.9 Kommunale nettoudgifter til overførsler, budget til regnskab 2008 Kommuner R08-B08 Mio. kr pl B08 R08 Forskel Pct. Erhvervsuddannelser ( ) ,0 Daghøjskoler ( ) ,2 Introduktionsprogram mv. ( ) ,4 Introduktionsydelse ( ) ,9 Repatriering ( ) ,4 Personlige tillæg ( ) ,9 Førtidspension ( , , ) ,5 Sygedagpenge ( ) ,0 Kontanthjælp ( , , ) ,1 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere ( ) ,7 Boligydelse til pensionister ( ) ,0 Boligsikring ( ) ,4 Revalidering ( ekskl. dranst 1, gr. 004 og 005) ,2 Løntilskud til personer i fleksjob mv. ( ) ,7 Seniorjob for personer over 55 år ( ) ,8 Beskæftigelsesordninger ( ) ,8 Overførsler i alt ,3 Kilde: Danmarks Statistik Brugerfinansierede områder De brugerfinansierede områder drives efter det såkaldte hvile-i-sig-selv princip, hvilket betyder, at udgifterne til områderne over tid skal balancere med indtægterne, således at kommunerne ikke over tid kan opnå hverken en økonomisk gevinst eller et økonomisk tab i forhold til disse områder. Det er væsentligt at understrege, at balanceprincipppet gælder over en længere årrække, og kommunerne kan, som det er tilfældet for regnskab 2008, godt akkumulere nettooverskud et enkelt år, uden at dette strider imod hvile-i-sig-selv princippet. Der gælder dog deponeringsregler vedrørende dette. Kommunerne har i regnskab 2008 haft nettoindtægter fra de brugerfinansierede områder på i alt 0,8 mia. kr., hvorfor afvigelsen i forhold til det budgetterede er 34

35 ubetydelig. Fordelingen af og udviklingen på det det brugerfinansierede område fremgår af nedenstående tabel Tabel 3.10 Kommunernes nettodrifts- og anlægsudgifter til de brugerfinansierede områder i budget og regnskab 2008 Kommuner R08 - B08 Mio. kr pl B08 R08 Forskel Pct. Nettodrifts- og anlægsudgifter Gasforsyning ,7 Elforsyning ,0 Varmeforsyning ,4 Vandforsyning ,4 Andre forsyningsvirksomheder Spildevandsanlæg ,3 Affaldshåndtering ,3 Nettoudgifter i alt ,2 Kilde: Danmarks Statistik. Note: Et minus indikerer en merindtægt i forhold til det budgetterede niveau Kommunernes gæld i forbindelse med den samlede ØMU-gæld I korte træk er problematikken vedrørende opgørelsen af den kommunale gæld i forbindelse med den samlede ØMU-gæld, at offentlige selskaber i de øvrige EU lande selv optager lån, hvorfor selskabssektorens gæld ikke indgår i den offentlige sektors gæld. I Danmark er det imidlertid kommunerne, der optager lån til selskabernes formål, hvorfor gælden på kommunale områder, der i nationalregnskabet henregnes til selskabssektoren, registreres som kommunal gæld. For bedre at kunne sammenligne den danske ØMU-gæld med de øvrige landes, må der derfor ved siden af den officielle opgørelse foretages beregninger, der belyser den kommunale gæld eksklusiv den gæld, der kan henføres til selskabssektoren. Rent teknisk håndteres dette ved at korrigere den kommunale gæld med den langfristede gæld vedrørende ældreboliger og færgedrift, ligesom der korrigeres for det kommunale tilgodehavende hos forsyningsvirksomhederne. Herudover 35

36 korrigeres den samlede kommunale gæld for gæld til andre kommuner og amter samt til staten og Hypotekbanken. Tabel 3.11 viser kommunernes mellemværende med forsyningsvirksomhederne i regnskab Det ses, at kommunerne samlet set har et tilgodehavende i forhold til forsyningsvirksomhederne på 0,9 mia. kr. Tabel 3.11 Mellemværende med forsyningsvirksomheder Mio. kr pl Nettotilgodehavende R 2008 Spildevandsanlæg (9.30) 509 Gasforsyning (9.31) 19 Elforsyning (9.32) -503 Varmeforsyning (9.33) 826 Vandforsyning (9.34) -162 Renovation (9.35, gr. 01) Andre forsyningsvirksomheder ekskl. renovation (9.35 ekskl. gr. 1) I alt 911 Kilde: Danmarks Statistik. Den samlede langfristede gæld for kommunerne udgør 75,7 mia. kr. i Korrigeret for gæld til kommuner, regioner, stat og Hypotekbank samt for gæld vedr. ældreboliger og færgeinvesteringer udgør kommunernes gæld 54,9 mia. kr. Korrigeres kommunernes gæld yderligere for mellemværendet med forsyningsvirksomhederne udgør kommunernes bidrag til den samlede ØMUgæld godt 54 mia. kr., jf. tabel 3.12 herunder. 36

37 Tabel 3.12 Den kommunale sektors gæld 2008 Mio. kr pl Kommuner Langfristet gæld Langfristet gæld korrigeret for gæld til kommuner, regioner, stat og Hypotekbank. Langfristet gæld yderligere korrigeret for gæld vedr. ældreboliger og færgeinvesteringer. Langfristet gæld yderligere korrigeret for forsyningsvirksomheders nettogæld Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Note: Korrektion for gæld til kommuner, regioner, stat, ældreboliger og færgeinvesteringer sker ved at trække gælden til disse områder fra den samlede gæld. Korrektion for forsyningsvirksomhedernes nettogæld sker ved at lægge kommunernes nettotilgodehavende hos forsyningsvirksomhederne, jf. tabel 3.11, til den samlede gæld. Når denne korrektion øger den samlede gæld, er det således udtryk for, at kommunerne har et negativt nettotilgodehavende hos forsyningsvirksomhederne Regionernes udgifter i regnskab 2008 Regionernes økonomi opdeles i tre adskilte dele, hvilket betyder, at indtægter, der er øremærket til det ene af disse områder, ikke kan anvendes til finansiering af et af de øvrige områder. Adskillelsen af regionernes økonomi i tre dele betyder, at indtægterne og udgifter skal henføres til et at de tre regionale aktivitetsområder. I budget- og regnskabssystemet for regionerne er reglerne for regionernes administration af de likvide aktiver mv. fastsat således, at det sikres, at der ikke overføres midler mellem de tre områder. Mindreforbrug på et område vil kunne overføres til senere anvendelse på det pågældende område. I henhold til de gældende regler for regionernes budget- og regnskab, konteres sundhedsområdet efter udgiftsbaserede principper, mens udviklings-, social- og specialundervisningsområdet konteres efter omkostningsbaserede principper Regionernes udgifter på sundhedsområdet I tabellen nedenfor er regionernes samlede nettodriftsudgifter i regnskab 2008 til sundhedsområdet vist. Af de samlede nettodriftsudgifter til sundhed udgør udgifterne til sygehusvæsenet 69,1 mia. kr. mens udgifterne til sygesikring udgør 20,8 mia. kr., svarende til hhv. 72 og 22 pct. af de samlede nettodriftsudgifter, jf. tabel 3.13 herunder. 37

38 Tabel 3.13 Oversigt over regionernes udgifter på sundhedsområdet, Regnskab 2008 Mio. kr pl Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I alt Sygehusvæsen Heraf - Sygehus medicin Øvrige Sygesikring m.v Heraf - Almen lægehjælp Specialhjælp Medicin Øvrige Andel af fælles formål og administration Andel af renter m.v Øvrige Nettodriftsudgifter i alt Heraf medicin Anlægsudgifter i alt Nettodrifts- og anlægsudgifter i alt Kilde: Danmarks Statistik og Indenrigs- og Sundhedsministeriet Regionernes udgifter til udvikling I tabellen nedenfor er vist regionernes samlede budgetterede omkostninger til udviklingsområdet for regnskab Som det fremgår af tabellen, udgør omkostningerne til kollektiv trafik godt 1,1 mia. kr., miljø 0,4 mia. kr. samt erhvervsudvikling godt 0,5 mia. kr. svarende til hhv. 49 pct., 19 pct. og 23 pct. af de samlede regionale omkostninger til udvikling, jf. tabel 3.14 herunder. 38

39 Tabel 3.14 Oversigt over regionernes omkostninger til udvikling i regnskab 2008 Nord- Midt- Syd- Hoved- Mio. kr pl jylland jylland danmark staden Sjælland I alt Kollektiv trafik Kulturel virksomhed Erhvervsudvikling Uddannelse Miljø Diverse Andel af fælles formål og administration Andel af renter m.v Udviklingsområdet i alt Kilde: Danmarks Statistik samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Note: Opgørelsen er opgjort på dranst 1 og 3 og er inkl. hovedart Regionernes udgifter til social- og specialundervisning I tabellen nedenfor er vist regionernes omkostninger til social- og specialundervisningsområdet i regnskab Når tabellen sammenholdes med indtægtsoversigten i tabel 2.6, illustreres det, at området er fuldt takstfinansieret, således at kommunerne betaler takter for benyttelse af de regionale tilbud. Tabel 3.15 Oversigt over regionernes omkostninger til social- og specialundervisningsområdet i regnskab 2008 Mio. kr pl Sociale tilbud og specialundervisning Diverse omkostninger og indtægter Andel af fælles formål og administration Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I alt Andel af renter m.v Sociale tilbud og specialundervisning i alt Kilde: Danmarks Statistik samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Note: Opgørelsen er foretaget på dranst 1 og 3 og er inkl. hovedart

40 Udviklingen i regionernes anlægsudgifter og -indtægter Regionerne har i regnskab 2008 haft bruttoanlægsudgifter på godt 3,5 mia. kr. og bruttoanlægsindtægter på 0,1 mia. kr., hvilket svarer til et samlet nettoanlægsniveau på 3,4 mia. kr. Til sammenligning har de fem regioner tilsammen budgetteret med nettoanlægsudgifter på godt 2,9 mia. Under ét har regionerne således haft et merforbrug på nettoanlægsområdet på 16,7 pct. jf. nedenstående tabel. Tabel Udviklingen i regionernes anlægsudgifter og indtægter Regioner R08-B08 Mio. kr pl B08 R08 Forskel Pct. Bruttoanlægsudgifter ,8 Bruttoanlægsindtægter Nettoanlægsudgifter ,7 Kilde: Danmarks Statistik. 40

41 Bilag Bilagsoversigt Bilag 1a: Den kommunale pris- og lønudvikling Bilag 1b: Den regionale pris- og lønudvikling Bilag 2: Kvartalsoversigt over kommunernes likvide beholdning Bilag 3: Likviditet opgjort efter kassekreditreglen Bilag 4: Likviditet ultimo året i pct. af bruttodrifts- og anlægsudgifter (inkl. moms) Bilag 5: Kvartalsoversigt over kommunernes langfristede gæld Bilag 6: Meropgaver på serviceområderne fordelt på hovedkonti, budget - regnskab Bilag 7: Opgørelse af budgetgarantien for Bilag 8: Oversigt over kommunernes budget Bilag 9: Oversigt over kommunernes regnskab Bilag 10: Oversigt over regionernes budget Bilag 11: Oversigt over regionernes regnskab Bilag 12: Realvæksten i driftsudgifterne fra budget 2008 til regnskab 2008 for regioner Bilag 13: Realvæksten i anlægsudgifterne fra budget 2008 til regnskab 2008 for regioner Bilag 14: Realvæksten i driftsudgifterne fra budget 2008 til regnskab 2008 for kommuner Bilag 15: Realvæksten i anlægsudgifterne fra budget 2008 til regnskab 2008 for kommuner Bilag 16: Kommunernes finansieringsstruktur i regnskab Bilag 17: Kommunernes udgiftsstruktur på drifts- og anlægsområdet i regnskab Bilag 18: Kommunernes udgiftsstruktur på driftsområdet i regnskab Bilag 19: Kommunernes serviceudgifter i budget og regnskab

42 Bilag 1a: Den kommunale pris- og lønudvikling Overførsler Kommuner Inklusiv overførsler 3,6 Eksklusiv overførsler 3,8 Inklusiv overførsler 3,2 Eksklusiv overførsler 3,4 Inklusiv overførsler 3,7 Eksklusiv overførsler 3,8 Inklusiv overførsler 3,9 Eksklusiv overførsler 4,0 Kilde: Opgørelse foretaget af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Bilag 1b: Den regionale pris- og lønudvikling Medicin Regioner Inklusiv medicin 2,9 Eksklusiv medicin 3,3 Inklusiv medicin 2,2 Eksklusiv medicin 2,7 Inklusiv medicin 2,4 Eksklusiv medicin 3,4 Inklusiv medicin 2,6 Sundhed eksklusiv medicin 3,3 Regional udvikling 2,3 Kilde: Opgørelse foretaget af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Note: Tallene for regionerne i er tallene for de tidligere amter. Det bemærkes at der for er tilføjet en separat pl for regional udvikling som følge af forskellig pris og lønudvikling på dette område i forhold til sundhedsområdet. 42

43 Bilag 2: Kvartalsoversigt over kommunernes likvide beholdning Kvartal Amter Primærkommuner Kbh. og Frb. I alt 1. kvartal kvartal kvartal kvartal Ultimo kvartal kvartal kvartal kvartal Ultimo kvartal kvartal kvartal kvartal Ultimo Regioner Kommuner I alt Primo kvartal kvartal kvartal kvartal Ultimo kvartal kvartal kvartal kvartal Ultimo Kilde: Danmarks Statistik. Note: Mio. kr. HURs likviditet tillægges amterne og Kbh./Frb. med hhv. 69 og 31 pct. Bornholms Regionskommunes likviditet er fra 1. kvartal 2003 opdelt som hhv. 60 pct. kommunal og 40 pct. amtslig. 43

44 Bilag 3: Likviditet opgjort efter kassekreditreglen År Kvartal Amter Kommuner kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal År Kvartal Regioner Kommuner kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal Kilde: Kommunale indberetninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Note: Mio. kr. Tal for kommunerne fra før 2007 er summerede tal for primærkommunerne samt København og Frederiksberg. For Bornholms Regionskommunes likviditet er tallene før 2007 opdelt med 40 pct. amtslig og 60 pct. kommunal. 44

45 Bilag 4: Likviditet ultimo året i pct. af bruttodrifts- og anlægsudgifter (inkl. moms) År Amter Primærkommuner Kbh. og Frb. Hele landet Likviditet ultimo Bruttoudgifter I pct. 5,03 4,10 4,29 4,37 Likviditet ultimo Bruttoudgifter I pct. 4,94 3,99 4,19 4,26 Likviditet ultimo Bruttoudgifter I pct. 4,09 3,16 5,24 3,67 Likviditet ultimo Bruttoudgifter I pct. 3,42 3,66 5,71 3,84 Likviditet ultimo Bruttoudgifter I pct. 4,18 4,34 5,94 4,49 Likviditet ultimo Bruttoudgifter I pct. 4,33 5,23 6,64 5,16 Likviditet ultimo Bruttoudgifter I pct. 2,68 4,35 3,53 3,80 Likviditet ultimo Bruttoudgifter I pct. 3,72 4,75 8,07 4,76 År Regioner Kommuner Hele landet Likviditet ultimo Bruttoudgifter I pct. 4,54 5,28 5,12 Likviditet ultimo Bruttoudgifter I pct. 7,28 3,92 4,65 Kilde: Oplysninger fra Danmarks Statistik. Note: For årene før kommunalreformen: HUR er fordelt på amter og Kbh.+Frb. med hhv. 69 pct. og 31 pct. Bornholms Regionskommune er fordelt med 60 pct. til kommunerne og 40 pct. til amterne. 45

46 Bilag 5: Kvartalsoversigt over kommunernes langfristede gæld Kvartal Amter Primærkommuner Kbh. og Frb. Hele landet 1. kvartal kvartal kvartal kvartal Ultimo kvartal kvartal kvartal kvartal Ultimo kvartal kvartal kvartal kvartal Ultimo Kvartal Regioner Kommuner Hele landet Primo kvartal kvartal kvartal kvartal Ultimo kvartal kvartal kvartal kvartal Ultimo Kilde: Danmarks Statistik og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Note: Mio. kr. Gæld til selvejende institutioner med overenskomst medtaget. Den langfristede gæld i Bornholms Regionskommune er fra og med 1. kvartal 2003 fordelt med hhv. 40 pct. og 60 pct. på amts- og primærkommuner. 46

47 Bilag 6: Meropgaver på serviceområderne fordelt på hovedkonti, budget - regnskab 2008 Mio. kr pl Hovedkonti Kommuner 0. Byudvikling 7,4 2. Transport of infrastruktur 146,0 3. Undervisning og kultur 306,6 4. Sundhedsområdet 329,8 5. Sociale opgaver og beskæftigelse 303,0 6. Fællesudgifter og administration 67,9 Meropgaver i alt 1.160,7 Kilde: Finansministeriets meropgaveopgørelse. 47

48 Bilag 7: Opgørelse af budgetgarantien for 2010 Det kommunale bloktilskud reguleres hvert år således, at kommunerne under ét kompenseres for udviklingen i de kommunale nettoudgifter til de budgetgaranterede områder. Ved fastsættelsen af det kommunale bloktilskud for 2010 foretages følgende reguleringer: Foreløbig regulering vedrørende Efterregulering vedrørende Permanent regulering vedrørende Af tabel 1 herunder fremgår hvilken udvikling i de kommunale priser og lønninger, der er lagt til grund ved opgørelsen af den kommunale budgetgaranti for Det bemærkes, at det kommunale bloktilskud fra og med 2007 reguleres med en ren kommunal PL inkl. overførsler. Til og med 2006 er det kommunale bloktilskud reguleret med en PL for kommuner og amter under ét inklusiv medicin og overførsler. Bilag 7, Tabel 1: PL-regulering anvendt ved opgørelsen af budgetgarantien for 2010 År ) ) ) ) PL 3,2 3,7 4,0 3,1 Kilde: Indenrigs- og Socialministeriet og Finansministeriet. Noter: 1) Faktisk PL for hele landet inkl. medicin og overførsler. 2) Faktisk PL for kommunerne inkl. medicin og overførsler 3) Finansministeriets skøn over udviklingen i priser og lønninger i kommunerne inkl. overførsler. De statslige skøn for 2010 forudsætter en satsreguleringsprocent på 3,7 fra 2009 til Tabel 2 herunder sammenfatter budgetgarantireguleringerne på bloktilskuddet for Det ses af tabellen, at den samlede regulering 48

49 vedrørende de budgetgaranterede udgifter på det kommunale bloktilskud for 2010 udgør 2.633,1 mio.kr. Bilag 7, Tabel 2: Budgetgarantireguleringer på bloktilskuddet for 2010 Mio. kr pl Foreløbig regulering vedr ,3 Efterregulering vedr ,0 Permanent regulering ,8 Regulering i alt 2.633,1 Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Herunder gennemgås beregningen af de enkelte reguleringer. 1. Foreløbig regulering vedrørende Det kommunale bloktilskud for 2010 reguleres for den forventede udvikling i kommunernes nettoudgifter til de budgetgaranterede områder fra 2008 til Regnskabet for 2008 danner udgangspunkt for skønnet, da det er det senest tilgængelige kommunale regnskab, når bloktilskuddet for 2010 fastsættes i juni Skønnet over de kommunale nettoudgifter til de budgetgaranterede områder i 2010 baseres på ministeriernes FFL10-bidrag. Tabel 3 herunder sammenfatter den skønnede udvikling i de budgetgaranterede udgifter fra 2008 til

50 Bilag 7, Tabel 3: Foreløbig regulering vedr Mio. kr pl Regnskab Skøn 1) Skøn 2) Udvikling Kontanthjælp, aktivering og revalidering , , ,1 632,6 Orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere 6,3 5,2 2,5-3,8 Ledighedsydelse Førtidspension 1.414, , ,3 231, , , , ,6 Erhvervsgrunduddannelse 94,7 78,3 56,1-38,6 Introduktionsprogram, danskundervisning mv 241,5 262,9 251,7 10,2 Udgifter i alt , , , ,3 Kilde: Danmarks Statistik, statslige skøn for 2009 og 2010, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Finansministeriet. Noter: 1) Skøn fra juni ) Skøn fra juni 2009 Det fremgår af tabel 3, at det kommunale bloktilskud for 2010 forhøjes med 2.225,3 mio. kr. som foreløbig kompensation for den skønnede udvikling i de budgetgaranterede udgifter fra 2008 til Efterregulering vedrørende Ved fastsættelsen af det kommunale bloktilskud for 2008 i juni 2007 er kommunerne foreløbigt kompenseret for den skønnede udvikling i de budgetgaranterede udgifter fra 2006 til På den baggrund er det kommunale bloktilskud for 2008 foreløbigt reguleret med 1.855,3 mio. kr. i 2008-pl. Ved fastsættelsen af det kommunale bloktilskud for 2010 i juni 2009 kendes det kommunale regnskab for 2008, og den faktiske udvikling i de budgetgaranterede udgifter fra 2006 til 2008 kan således opgøres. Den faktiske udvikling i de budgetgaranterede udgifter fra 2006 til 2008 har været på 1.321,9 mio. kr. i 2008-pl, svarende til 533,4 mio. kr. mindre end den foreløbige kompensation givet på bloktilskuddet for Opregnet til 2010-pl, svarer dette til, at kommunerne er blevet kompenseret med 572,0 mio. kr. for 50

51 meget for den faktiske udvikling i de budgetgaranterede udgifter fra 2006 til Reguleringen afregnes på det kommunale bloktilskud for I tabel 4 herunder opgøres den faktiske udvikling i de budgetgaranterede udgifter fra 2006 til 2008, og på den baggrund efterreguleringen vedrørende Bilag 7, Tabel 4: Efterregulering vedr Mio. kr pl Regnskab Regnskab Regnskab Foreløbigt udbetalt Efterregulering Kontanthjælp, aktivering og revalidering 9.801, ,6-334,9 29,0-363,8 Orlovsydelse til kontanthjælps-modtagere 6,6 5,9-0,7-2,8 2,2 Ledighedsydelse 1.216, ,7 102,3 166,1-63,8 Førtidspension , , , ,3-98,2 Erhvervsgrunduddannelser 77,9 88,4 10,4 11,5-1,1 Integration af udlændinge 191,5 225,2 33,8 42,4-8,6 I alt 2008-pl , , , ,3-533,4 I alt 2010-pl , , , ,4-572,0 Kilde: Danmarks Statistik, økonomiaftalen for 2008, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Finansministeriet. 3. Permanent regulering vedrørende I 2010 foretages en permanent regulering af det kommunale bloktilskud svarende til den faktiske udvikling i de budgetgaranterede udgifter fra 2007 til 2008 de to seneste tilgængelige regnskabsår. Reguleringen sikrer, at den foreløbige kompensation for tager udgangspunkt i det senest kendte faktiske niveau. I tabel 5 herunder opgøres den permanente regulering vedrørende udviklingen i de budgetgaranterede udgifter fra 2007 til

52 Bilag 7, Tabel 5: Permanent regulering vedr Mio.kr 2008-pl Regnskab Regnskab 2007-PL 2009-PL Kontanthjælp, aktivering og revalidering 9.600, ,6-133,9-143,6 Orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere 5,8 5,9 0,1 0,1 Ledighedsydelse 1.171, ,7 147,6 158,3 Førtidspension , ,0 818,4 877,6 Erhvervsgrunduddannelser 79,3 88,4 9,1 9,7 Integration af udlændinge 152,7 225,2 72,5 77,7 I alt 2008-pl , ,8 913,8 I alt 2010-pl , ,7 979,8 Kilde: Danmarks Statistik, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Finansministeriet. Det fremgår af tabel 5, at de kommunale nettoudgifter til de budgetgaranterede områder er steget med 979,8 mio. kr. fra 2007 til 2008 opgjort i 2010-pl. Kommunerne kompenseres via bloktilskuddet for 2010 for denne stigning. 52

53 Bilag 8: Oversigt over kommunernes budget 2008 Kommunerne, kr pl Udgifter Indtægter Netto A. Driftsvirksomhed (inkl. refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger heraf refusion Forsyningsvirksomheder m.v Transport og infrastruktur heraf refusion Undervisning og kultur heraf refusion Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse heraf refusion Fællesudgifter og administration heraf refusion 0 0 Driftsvirksomhed i alt heraf refusion B. Anlægsvirksomhed Udgifter Indtægter Netto 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder m.v Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration Anlægsvirksomhed i alt C. Renter ( ) D. Finansforskydninger Forøgelse i likvide aktiver ( ) Øvrige balanceforskydninger ( ) Finansforskydninger i alt E. Afdrag på lån ( ) Sum (A+B+C+D+E) Finansiering: Forbrug af likvide aktiver ( ) Optagne lån ( ) Tilskud og udligning ( ) Refusion af købsmoms ( ) Skatter ( ) Finansiering i alt Balance Kilde: Danmarks Statistik. 53

54 Bilag 9: Oversigt over kommunernes regnskab 2008 Kommunerne, kr pl Udgifter Indtægter Netto A. Driftsvirksomhed (inkl. refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger heraf refusion Forsyningsvirksomheder m.v Transport og infrastruktur heraf refusion Undervisning og kultur heraf refusion Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse heraf refusion Fællesudgifter og administration heraf refusion 0 0 Driftsvirksomhed i alt heraf refusion B. Anlægsvirksomhed Udgifter Indtægter Netto 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder m.v Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration Anlægsvirksomhed i alt C. Renter ( ) D. Finansforskydninger Forøgelse i likvide aktiver ( ) Øvrige balanceforskydninger ( ) Finansforskydninger i alt E. Afdrag på lån ( ) Sum (A+B+C+D+E) Finansiering: Forbrug af likvide aktiver ( ) Optagne lån ( ) Tilskud og udligning ( ) Refusion af købsmoms ( ) Skatter ( ) Finansiering i alt Balance Kilde: Danmarks Statistik 54

55 Bilag 10: Oversigt over regionernes budget 2008 I alt Budget kr pl Udgifter Indtægter Nettoudgifter A. Driftsvirksomhed B. Anlægsvirksomhed C. Fælles formål og administration (Hkt. 4) D. Fordelte renter ( , og ) E. Ufordelte renter (Hkt. 5) F. Finansforskydninger Forøgelse af likvide aktiver ( ) Afdrag på lån og leasingforpligtigelser ( ) Øvrige finansforskydninger ( ) Finansforskydninger i alt SUM (A+B+C+D+E+F) G. Finansiering Forbrug af likvide aktiver ( ) Optagne lån og ny leasinggæld ( ) Bloktilskud fra staten ( , og ) Grund- og udviklingsbidrag fra kommunerne ( og ) Aktivitetsbestemte bidrag fra staten ( ) Aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne( ) Objektive finansieringsbidrag ( ) Tilskud fra bløderudligningsordningen ( ) Finansiering i alt Balance Kilde: Danmarks Statistik 55

56 Bilag 11: Oversigt over regionernes regnskab 2008 I alt Regnskab kr pl Udgifter Indtægter Nettoudgifter A. Driftsvirksomhed B. Anlægsvirksomhed C. Fælles formål og administration (Hkt. 4) D. Fordelte renter ( , og ) E. Ufordelte renter (Hkt. 5) F. Finansforskydninger Forøgelse af likvide aktiver ( ) Afdrag på lån og leasingforpligtigelser ( ) Øvrige finansforskydninger ( ) Finansforskydninger i alt SUM (A+B+C+D+E+F) G. Finansiering Forbrug af likvide aktiver ( ) Optagne lån og ny leasinggæld ( ) Bloktilskud fra staten ( , og ) Grund- og udviklingsbidrag fra kommunerne ( og ) Aktivitetsbestemte bidrag fra staten ( ) Aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne( ) Objektive finansieringsbidrag ( ) Tilskud fra bløderudligningsordningen ( ) Finansiering i alt Balance Kilde: Danmarks Statistik 56

57 Bilag 12: Realvæksten i driftsudgifterne fra budget 2008 til regnskab 2008 for regioner Social og specialundervisning 535,1 11,9-457,0 10,3 78,1 168,7 Regional udvikling 70,1 2,9-94,3 83,3-24,1-1,0 Fælles formål og administration 343,2 21,1-417,4 25,5-74,3 600,8 I alt 3.344,1 3, ,3 17, ,7 1,2 Kilde: Danmarks Statistik Note: Opgørelsen er opgjort eksklusiv statsrefusion Bilag 13: Realvæksten i anlægsudgifterne fra budget 2008 til regnskab 2008 for regioner Udgiftsvækst Indtægtsvækst Nettoudgiftsvækst Regioner, 2008-pl (mio. kr.) (pct.) (mio. kr.) (pct.) (mio. kr.) (pct.) Sundhed 2.395,7 2, ,6 18, ,0 1,2 Nettoudgiftsvækst Udgiftsvækst Indtægtsvækst (mio. (mio. (mio. Regioner, 2008-pl (pct.) (pct.) (pct.) kr.) kr.) kr.) Sundhed 244,9 8,9-35,0 209,9 7,7 Social og specialundervisning 45,7 31,0-9,3 36,4 24,7 Regional udvikling 0,0 0,0 0,0 Fælles formål og administration 257, ,4-15,9 241,2 962,0 I alt 547,8 18,8-60,3 487,5 16,7 Kilde: Danmarks Statistik 57

58 Bilag 14: Realvæksten i driftsudgifterne fra budget 2008 til regnskab 2008 for kommuner Udgiftsvækst Indtægtsvækst Nettoudgifts-vækst Kommuner, 2008-pl (mio. kr.) (pct.) (mio. kr.) (pct.) (mio. kr.) (pct.) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 193,1 2,3-405,0 15,5-212,0-3,7 Forsyningsvirksomheder m.v. -147,1-0,9 627,8-3,4 480,6-17,6 Transport og infrastruktur -79,4-0,8-420,3 14,3-499,7-7,0 Undervisning og kultur 3.682,8 5, ,6 35, ,2 2,0 Sundhedsområdet -227,9-1,5-152,0 99,6-380,0-2,5 Sociale opgaver og beskæftigelse 9.983,8 4, ,5 8, ,3 2,8 Fællesudgifter og administration -50,1-0, ,6 38, ,7-3,5 I alt ,2 3, ,2 9, ,9 1,3 Kilde: Danmarks Statistik Bilag 15: Realvæksten i anlægsudgifterne fra budget 2008 til regnskab 2008 for kommuner Kommuner, 2008-pl Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Udgiftsvækst Indtægtsvækst Nettoudgifts-vækst (mio. (pct.) (mio. kr.) (pct.) (mio. kr.) (pct.) kr.) 2.508,3 48,5-162,2 111, ,1-1616,3 Forsyningsvirksomheder m.v. -45,5-1,2-567,3-17,2-612,8-18,6 Transport og infrastruktur 329,3 14,0-60,9-2,7 268,4 11,8 Undervisning og kultur -199,7-5,7-93,2-2,8-292,9-8,6 Sundhedsområdet 54,6 50,0 2,4 2,3 57,0 55,5 Sociale opgaver og beskæftigelse 222,0 6,0-188,3-5,5 33,7 1,0 Fællesudgifter og administration -570,9-26,4-33,8-1,7-604,7-29,6 I alt 2.298,0 11, ,2-7, ,8 8,3 Kilde: Danmarks Statistik 58

59 Bilag 16: Kommunernes finansieringsstruktur i regnskab 2008 (netto i 1000 kr.) Kommunenummer Refusioner Drifts- og anlægsindtægter 59 Nettorenteindtægter Kommunale skatter Generelle tilskud Nettolåneoptagelse Øvrige finansforskydninger Likviditetsforøgelse Indtægter i alt København Frederiksberg Ballerup Brøndby Dragør Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Albertslund Hvidovre Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Rødovre Ishøj Tårnby Vallensbæk Furesø Allerød Fredensborg Helsingør Hillerød Hørsholm Rudersdal Egedal

60 Frederikssund Halsnæs Gribskov Bornholm Region Hovedstaden i alt Bilag 16: Kommunernes finansieringsstruktur i regnskab 2008 (netto i 1000 kr.) Kommunenummer Refusioner Drifts- og anlægsindtægter Nettorenteindtægter Kommunale skatter Generelle tilskud Nettolåneo ptagelse Øvrige finansforskydninger Likviditetsforøgelse Indtægter i alt Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg Region Sjælland i alt

61 Bilag 16: Kommunernes finansieringsstruktur i regnskab 2008 (netto i 1000 kr.) Kommunenummer Refusioner Drifts- og anlægsindtægter Nettorenteindtægter Kommunale skatter Generelle tilskud Nettolåneoptagelse Øvrige finansforskydninger Likviditetsforøgelse Indtægter i alt Middelfart Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nyborg Odense Svendborg Nordfyns Langeland Ærø Haderslev Billund Sønderborg Tønder Esbjerg Fanø Varde Vejen Aabenraa Fredericia Kolding Vejle Region Syddanmark i alt

62 Bilag 16: Kommunernes finansieringsstruktur i regnskab 2008 (netto i 1000 kr.) Kommunenummer Refusioner Drifts- og anlægsindtægter Nettorenteindtægter Kommunale skatter Generelle tilskud Nettolåneoptagelse Øvrige finansforskydninger Likviditetsforøgelse Indtægter i alt Horsens Herning Holstebro Lemvig Struer Syddjurs Norddjurs Favrskov Odder Randers Silkeborg Samsø Skanderborg Århus Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Hedensted Skive Viborg Region Midtjylland i alt

63 Bilag 16: Kommunernes finansieringsstruktur i regnskab 2008 (netto i 1000 kr.) Kommunenummer Refusioner Drifts- og anlægsindtægter Nettorenteindtægter Kommunale skatter Generelle tilskud Nettolåneoptagelse Øvrige finansforskydninger Likviditetsforøgelse Indtægter i alt Morsø Thisted Brønderslev Frederikshavn Vesthimmerland Læsø Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring Region Nordjylland i alt Hele landet Note: Refusioner modsvarer refusionsindtægter i Bilag 11 og Drifts- og anlægsindtægter modsvarer summen af driftsindtægter og anlægsindtægter i samme bilag, men fratrukket refusionsindtægterne. Nettorenteindtægter optræder som række C i Bilag 11, og de kommunale skatter optræder i nævnte bilag som Skatter ( ) og Generelle tilskud som Tilskud og udligning ( ). I Bilag 11 optræder endvidere Nettolånoptagelse som summen af række E Afdrag på lån ( ) og Optagne lån ( ), og Øvrige finansforskydninger optræder som Øvrige balanceforskydninger ( ). Endelig er Likviditetsforøgelse det samme som summen af Forøgelse i likvide aktiver ( ) og Forbrug af likvide aktiver ( ) i Bilag

64 Bilag 17: Kommunernes udgiftsstruktur på drifts- og anlægsområdet i regnskab 2008 (netto inkl. refusion i 1000 kr.) Kommunenummer Byudvikling, bolig og miljø Forsyningsvirksomhed Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhed Sociale opgaver og beskæftigelse Administration Moms og momsudligning Udgifter i alt København Frederiksberg Ballerup Brøndby Dragør Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Albertslund Hvidovre Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Rødovre Ishøj Tårnby Vallensbæk Furesø Allerød Fredensborg Helsingør Hillerød Hørsholm Rudersdal Egedal Frederikssund Halsnæs

65 Gribskov Bornholm Region Hovedstaden i alt Bilag 17: Kommunernes udgiftsstruktur på drifts- og anlægsområdet i regnskab 2008 (netto inkl. refusion i kr) Kommunenummer Byudvikling, bolig og miljø Forsyningsvirksomhed Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhed Sociale opgaver og beskæftigelse Administration Moms og momsudligning Udgifter i alt Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg Region Sjælland i alt

66 Bilag 17: Kommunernes udgiftsstruktur på drifts- og anlægsområdet i regnskab 2008 (netto inkl. refusion i kr) Kommunenummer Byudvikling, bolig og miljø Forsyningsvirksomhed Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhed Sociale opgaver og beskæftigelse Administration Moms og momsudligning Udgifter i alt Middelfart Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nyborg Odense Svendborg Nordfyns Langeland Ærø Haderslev Billund Sønderborg Tønder Esbjerg Fanø Varde Vejen Aabenraa Fredericia Kolding Vejle Region Syddanmark i alt

67 Bilag 17: Kommunernes udgiftsstruktur på drifts- og anlægsområdet i regnskab 2008 (netto inkl. refusion i kr) Kommunenummer Byudvikling, bolig og miljø Forsyningsvirksomhed Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhed Sociale opgaver og beskæftigelse Administration Moms og momsudligning Udgifter i alt Horsens Herning Holstebro Lemvig Struer Syddjurs Norddjurs Favrskov Odder Randers Silkeborg Samsø Skanderborg Århus Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Hedensted Skive Viborg Region Midtjylland i alt

68 Bilag 17: Kommunernes udgiftsstruktur på drifts- og anlægsområdet i regnskab 2008 (netto inkl. refusion i kr) Kommunenummer Byudvikling, bolig og miljø Forsyningsvirksomhed Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhed Sociale opgaver og beskæftigelse Administration Moms og momsudligning Udgifter i alt Morsø Thisted Brønderslev Frederikshavn Vesthimmerland Læsø Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring Region Nordjylland i alt Hele landet

69 Bilag 18: Kommunernes udgiftsstruktur på driftsområdet i regnskab 2008 (brutto i kr.) Kommunenummer Byudvikling, bolig og miljø Forsyningsvirksomhed Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhed Sociale opgaver og beskæftigelse Administration Udgifter i alt København Frederiksberg Ballerup Brøndby Dragør Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Albertslund Hvidovre Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Rødovre Ishøj Tårnby Vallensbæk Furesø Allerød Fredensborg Helsingør Hillerød Hørsholm Rudersdal Egedal Frederikssund Halsnæs

70 Gribskov Bornholm Region Hovedstaden i alt Bilag 18: Kommunernes udgiftsstruktur på driftsområdet i regnskab 2008 (brutto i kr) Kommunenummer Byudvikling, bolig og miljø Forsyningsvirksomhed Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhed Sociale opgaver og beskæftigelse Administration Udgifter i alt Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg Region Sjælland i alt

71 Bilag 18: Kommunernes udgiftsstruktur på driftsområdet i regnskab 2008 (brutto i kr) Kommunenummer Byudvikling, bolig og miljø Forsyningsvirksomhed Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhed Sociale opgaver og beskæftigelse Administration Udgifter i alt Middelfart Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nyborg Odense Svendborg Nordfyns Langeland Ærø Haderslev Billund Sønderborg Tønder Esbjerg Fanø Varde Vejen Aabenraa Fredericia Kolding Vejle Region Syddanmark i alt

72 Bilag 18: Kommunernes udgiftsstruktur på driftsområdet i regnskab 2008 (brutto i kr) Kommunenummer Byudvikling, bolig og miljø Forsyningsvirksomhed Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhed Sociale opgaver og beskæftigelse Administration Udgifter i alt Horsens Herning Holstebro Lemvig Struer Syddjurs Norddjurs Favrskov Odder Randers Silkeborg Samsø Skanderborg Århus Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Hedensted Skive Viborg Region Midtjylland i alt

73 Bilag 18: Kommunernes udgiftsstruktur på driftsområdet i regnskab 2008 (brutto i kr) Kommunenummer Byudvikling, bolig og miljø Forsyningsvirksomhed Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhed Sociale opgaver og beskæftigelse Administration Udgifter i alt Morsø Thisted Brønderslev Frederikshavn Vesthimmerland Læsø Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring Region Nordjylland i alt Hele landet

74 Bilag 19: Kommunernes serviceudgifter i budget og regnskab 2008 Kommunenummer Serviceudgifter i budget 2008 (1000 kr.) 74 Bloktilskudsnøgle (pct. pr ) Meropgaver fordelt efter bloktilskudsnøglen (1000 kr.) Samlede serviceudgifter inkl. meropgaver i budget 2008 (1000 kr.) Serviceudgifter i regnskab 2008 (1000 kr.) Forskel (1000 kr.) København ,4% ,5% Frederiksberg ,7% ,1% Ballerup ,9% ,9% Brøndby ,6% ,6% Dragør ,2% ,6% Gentofte ,3% ,3% Gladsaxe ,1% ,0% Glostrup ,4% ,3% Herlev ,5% ,3% Albertslund ,5% ,4% Hvidovre ,9% ,2% Høje-Taastrup ,9% ,2% Lyngby-Taarbæk ,9% ,0% Rødovre ,7% ,1% Ishøj ,4% ,8% Tårnby ,7% ,1% Vallensbæk ,2% ,5% Furesø ,7% ,6% Allerød ,4% ,2% Fredensborg ,7% ,5% Helsingør ,1% ,1% Hillerød ,8% ,2% Hørsholm ,4% ,6% Forskel i pct.

75 Rudersdal ,0% ,7% Egedal ,7% ,6% Frederikssund ,8% ,7% Halsnæs ,6% ,1% Gribskov ,7% ,8% Bornholm ,8% ,5% Region Hovedstaden i alt ,1% ,2% Bilag 19: Kommunernes serviceudgifter i budget og regnskab 2008 Kommunenummer Serviceudgifter i budget 2008 (1000 kr.) Bloktilskudsnøgle (pct. pr ) Meropgaver fordelt efter bloktilskudsnøglen (1000 kr.) Samlede serviceudgifter inkl. meropgaver i budget 2008 (1000 kr.) Serviceudgifter i regnskab 2008 (1000 kr.) Forskel (1000 kr.) Greve ,9% ,8% Køge ,0% ,5% Roskilde ,5% ,7% Solrød ,4% ,7% Odsherred ,6% ,7% Holbæk ,3% ,5% Faxe ,6% ,6% Kalundborg ,9% ,1% Ringsted ,6% ,0% Slagelse ,4% ,4% Stevns ,4% ,1% Sorø ,5% ,8% Lejre ,5% ,8% Lolland ,9% ,5% Næstved ,5% ,0% Forskel i pct. 75

76 Guldborgsund ,2% ,7% Vordingborg ,8% ,7% Region Sjælland i alt ,9% ,6% Bilag 19: Kommunernes serviceudgifter i budget og regnskab 2008 Kommunenummer Serviceudgifter i budget 2008 (1000 kr.) Bloktilskudsnøgle (pct. pr ) Meropgaver fordelt efter bloktilskudsnøglen (1000 kr.) Samlede serviceudgifter inkl. meropgaver i budget 2008 (1000 kr.) Serviceudgifter i regnskab 2008 (1000 kr.) Forskel (1000 kr.) Middelfart ,7% ,4% Assens ,8% ,7% Faaborg-Midtfyn ,9% ,0% Kerteminde ,4% ,1% Nyborg ,6% ,4% Odense ,4% ,7% Svendborg ,1% ,2% Nordfyns ,5% ,9% Langeland ,3% ,8% Ærø ,1% ,7% Haderslev ,0% ,3% Billund ,5% ,8% Sønderborg ,4% ,9% Tønder ,7% ,4% Esbjerg ,1% ,3% Fanø ,1% ,5% Varde ,9% ,6% Vejen ,8% ,9% Aabenraa ,1% ,3% Forskel i pct. 76

77 Fredericia ,9% ,9% Kolding ,6% ,8% Vejle ,9% ,8% Region Syddanmark i alt ,8% ,8% Bilag 19: Kommunernes serviceudgifter i budget og regnskab 2008 Kommunenummer Serviceudgifter i budget 2008 (1000 kr.) Bloktilskudsnøgle (pct. pr ) Meropgaver fordelt efter bloktilskudsnøglen (1000 kr.) Samlede serviceudgifter inkl. meropgaver i budget 2008 (1000 kr.) Serviceudgifter i regnskab 2008 (1000 kr.) Forskel (1000 kr.) Horsens ,5% ,3% Herning ,5% ,3% Holstebro ,0% ,6% Lemvig ,4% ,6% Struer ,4% ,7% Syddjurs ,8% ,6% Norddjurs ,7% ,3% Favrskov ,8% ,4% Odder ,4% ,4% Randers ,7% ,8% Silkeborg ,6% ,5% Samsø ,1% ,4% Skanderborg ,0% ,9% Århus ,5% ,4% Ikast-Brande ,7% ,7% Ringkøbing-Skjern ,1% ,6% Hedensted ,8% ,8% Skive ,9% ,4% Forskel i pct. 77

78 Viborg ,7% ,4% Region Midtjylland i alt ,6% ,2% Bilag 19: Kommunernes serviceudgifter i budget og regnskab 2008 Kommunenummer Serviceudgifter i budget 2008 (1000 kr.) Bloktilskudsnøgle (pct. pr ) Meropgaver fordelt efter bloktilskudsnøglen (1000 kr.) Samlede serviceudgifter inkl. meropgaver i budget 2008 (1000 kr.) Serviceudgifter i regnskab 2008 (1000 kr.) Forskel (1000 kr.) Morsø ,4% ,8% Thisted ,8% ,4% Brønderslev ,6% ,7% Frederikshavn ,1% ,4% Vesthimmerland ,7% ,7% Læsø ,0% ,1% Rebild ,5% ,9% Mariagerfjord ,8% ,5% Jammerbugt ,7% ,5% Aalborg ,6% ,4% Hjørring ,2% ,4% Region Nordjylland i alt ,6% ,8% Hele landet ,0% ,4% Forskel i pct. 78

79 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade København K. Tlf Fax

De kommunale og regionale regnskaber 2013. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.

De kommunale og regionale regnskaber 2013. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. De kommunale og regionale regnskaber 2013 De kommunale og regionale regnskaber 2013 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen kan ske til: Økonomi-

Læs mere

De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.

De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014 De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen

Læs mere

Særlige skatteoplysninger 2014

Særlige skatteoplysninger 2014 Særlige skatteoplysninger 2014 Selvbudgettering eller statsgaranti Kommunen har for budget 2014 valgt: (sæt '1' for selvbudgettering og '2' for statsgaranti) 1=selvbudgettering, 2=statsgaranti 2 Folketal

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Det kommunale regnskab. Indenrigsministeriet. Juni 1998

Det kommunale regnskab. Indenrigsministeriet. Juni 1998 Det kommunale regnskab 1997 Indenrigsministeriet Juni 1998 Det kommunale regnskab 1997 Udgiver: Tryk: Indenrigministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12 39

Læs mere

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124 Økonomiudvalget Politisk organisation 1 kr. Budget bevillinger Budget 12.18 247 12.265 12.124 Området omfatter udgifter til politikere, herunder borgmesterløn, borgmesterpensioner, udvalgsvederlag, udgifter

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

5.4 Bilag til kapitel 5

5.4 Bilag til kapitel 5 Budget- og regnskabssystem for regioner 5.4 - side 1 Dato: 14. marts 2008 Ikrafttrædelsesår: 2007 5.4 Bilag til kapitel 5 5.4.1. Bilag 1 - Resultatopgørelse Sundhed Bloktilskud fra staten (1.90.90) Kommunale

Læs mere

Finansiering. (side 12-19)

Finansiering. (side 12-19) Finansiering (side 12-19) 12 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider og tilgodehavender mv. Forskydninger i kirkeskat Afdrag på

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Ved udgangen af maj måned var der en kassebeholdning på 140,1 mio. kr.

STRUER KOMMUNE. Ved udgangen af maj måned var der en kassebeholdning på 140,1 mio. kr. STRUER KOMMUNE Likviditet og resultater 31. maj 2014 Indhold: Side nr. Likviditet og kassebeholdning 1 Mer-/mindrebevillinger og forventede afvigelser 3 Forventet regnskab 2014 5 Lønbudget og - forbrug

Læs mere

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune.

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til ØU Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab for Københavns Kommune. et forelægges for ØU den 1. april 2014 og for BR den 10. april 2014, hvor

Læs mere

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2010 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2010 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-10.004-10.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud

Læs mere

Budgetsammendrag i Hovedsekvens

Budgetsammendrag i Hovedsekvens 1 Drift 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning 01 Fælles formål 1.456.800 0 1.447.800 0 2.143.900 0 2.143.900 0 02 Boligformål 0 0 0 0 25.000 0 25.000 0 03 Erhvervsformål 0 0

Læs mere

DET KOMMUNALE BUDGET 2006 - NOVEMBER 2006

DET KOMMUNALE BUDGET 2006 - NOVEMBER 2006 DET KOMMUNALE BUDGET - NOVEMBER Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk Hjemmeside: www.im.dk Design:

Læs mere

NØGLETAL 2008 HOLSTEBRO HORSENS SILKEBORG RANDERS HERNING VIBORG SKIVE

NØGLETAL 2008 HOLSTEBRO HORSENS SILKEBORG RANDERS HERNING VIBORG SKIVE NØGLETAL 28 HERNING HOLSTEBRO HORSENS RANDERS SILKEBORG SKIVE VIBORG MAJ 28 Nøgletal 28 Forord For første gang udsender Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg, Skive og Viborg sammen en nøgletalspublikation

Læs mere

Bilag 1c Udvalgsgennemgang og specifikation af 2. forventet regnskab

Bilag 1c Udvalgsgennemgang og specifikation af 2. forventet regnskab Bilag 1c Udvalgsgennemgang og specifikation af 2. forventet regnskab Dette bilag indeholder en kort gennemgang af 2. forventede regnskab på det skattefinansierede område. For det brugerfinansierede område

Læs mere

STRUER ~- KOMMUNE. Ved udgangen af februar måned var der en kassebeholdning på 127,2 mio. kr.

STRUER ~- KOMMUNE. Ved udgangen af februar måned var der en kassebeholdning på 127,2 mio. kr. IFT!' ii& STRUER ~- KOMMUNE Likviditet og resultater 28. februar 2015 Indhold: Side nr. Likviditet og kassebeholdning 1 Mer-/mindrebevillinger og forventede afvigelser 3 Foreløbigt regnskab 2014 5 Forventet

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal BESKATNING OG UDLIGNING 2011 2012 2013 Udskrivningsprocent Syddjurs Kommune 25,4 25,3 25,7 Norddjurs Kommune 24,6 25,1 25,1 Favrskov Kommune 25,7 25,7

Læs mere

Budgetoplysninger 2015 - renter, afdrag, finansiering Bår

Budgetoplysninger 2015 - renter, afdrag, finansiering Bår Budgetoplysninger 2015 - renter, afdrag, finansiering Bår Kolonnenavne Oprindeligt 18 Økonomiudvalget 69.703.400-2.879.176.300-2.809.472.900 01 Renter 25.979.900-12.540.000 13.439.900 07 Renter, tilskud,

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 07.22 Renter af likvide aktiver -3.838-3.743-3.620-3.866 05 Indskud i pengeinstitutter -3.838-3.743-3.620-3.866

Læs mere

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi N O TAT Nøglebegreber i den kommunale økonomi Med jævne mellemrum omtales forskellige dele af den kommunale økonomi i medierne. Ofte bygger historierne på en form for økonomisk eller personalemæssig statistik.

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider Forskydninger i kirkeskat Afdrag på lån Optagelse af lån

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Økonomiudvalget Budgetbemærkninger til budget 2014-2017

Økonomiudvalget Budgetbemærkninger til budget 2014-2017 Budgetbemærkninger til budget 2014-2017 # "!" #!!"#!!#!"! " #"! " Renter -20.572 0-20.572-20.127 0-20.127-19.664 0-19.664-19.184 0-19.184 07224 22 Renter af likvide aktiver -8.600 0-8.600-8.600 0-8.600-8.600

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Budgetopfølgning. Pr. 31. marts 2013

Budgetopfølgning. Pr. 31. marts 2013 1 Budgetopfølgning Pr. 31. marts 2013 2 Indeholder opfølgning for følgende områder: 1. Samlet konklusion for hele budgettet 2. Udvikling i serviceudgifterne og driftsudgifterne uden for serviceudgifterne

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger side 1 Indhold 7. Renter... 2 7. Tilskud og udligning... 4 7. Refusion af købsmoms... 6 7. Skatter... 7 8. Balanceforskydninger... 9 8. Forskydninger i langfristet gæld... 11 side 2 7. Renter Hovedkonto

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Kassebeholdningen Ved udgangen af november måned var der en kassebeholdning på 137,4 mio. kr.

STRUER KOMMUNE. Kassebeholdningen Ved udgangen af november måned var der en kassebeholdning på 137,4 mio. kr. STRUER KOMMUNE Likviditet og resultater 30. november 2012 Indhold: Side nr. Likviditet og kassebeholdning 1 Mer-/mindrebevillinger og forventede afvigelser 3 Forventet regnskab 2012 5 Lønbudget og - forbrug

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling Befolkningstal Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose for 2008 til 2020 på baggrund af lokalt boligprogram og befolkningssammensætning pr. 1. januar 2008. Det planlagte boligprogram betyder, at der

Læs mere

1.7 Regnskabsopgørelse 2011

1.7 Regnskabsopgørelse 2011 1.7 sopgørelse Note i årets priser (+ = Indtægt, - = Udgift) Korr. Oprindeligt Afvigelse ifht. opr. SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE 1) Driftsindtægter Skatter 3.722,5 3.929,8 3.901,4 3.902,5-27,3 Generelle tilskud

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI 1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Kassebeholdningen Ved udgangen af oktober måned var der en kassebeholdning på 127,9 mio. kr.

STRUER KOMMUNE. Kassebeholdningen Ved udgangen af oktober måned var der en kassebeholdning på 127,9 mio. kr. STRUER KOMMUNE Likviditet og resultater 31. oktober 2012 Indhold: Side nr. Likviditet og kassebeholdning 1 Mer-/mindrebevillinger og forventede afvigelser 3 Forventet regnskab 2012 5 Lønbudget og - forbrug

Læs mere

" #$ %& % ' & % ' &! ( ) "!

 #$ %& % ' & % ' &! ( ) ! ! " #$ %& "& % ' & % ' &! ( ) "! HOVEDOVERSIGT TIL REGNSKAB REGNSKAB 2013 HELE 1.000 KRONER A) DRIFTSVIRKSOMHED Regnskab 2013 Budget 2013 Omplacering Tillægsbevilling ( Inkl. refusion ) Udgift Indtægt

Læs mere

1,11.,_,J STRUER KOMMUNE

1,11.,_,J STRUER KOMMUNE 1,11.,_,J STRUER KOMMUNE Likviditet og resultater 30. november 2013 Indhold: Side nr. Likviditet og kassebeholdning 1 Mer-/mindrebevillinger og forventede afvigelser 3 Forventet regnskab 2013 5 Lønbudget

Læs mere

Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift 461.393 294 5.757 467.444 455.118 12.326. Overførsel fra 2013*

Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift 461.393 294 5.757 467.444 455.118 12.326. Overførsel fra 2013* Regnskab Beskæftigelsesudvalget har ansvaret for alle tilbud og ydelser inden for det beskæftigelsesrettede område. Formålet er at give borgere uden uddannelse, arbejde og borgere med nedsat arbejdsevne

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 31 marts 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster

Budgetopfølgning pr. 31 marts 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster Afvigelse mellem seneste skøn og korrigeret budget 31/8 31/5 31/3 Forbrug pr. 31/3-2015 Korrigeret budget Oprindeligt budget Budgetopfølgning pr. 31 marts 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster Renter Område

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Kassebeholdningen Ved udgangen af november måned var der en kassebeholdning på 143,8 mio. kr.

STRUER KOMMUNE. Kassebeholdningen Ved udgangen af november måned var der en kassebeholdning på 143,8 mio. kr. STRUER KOMMUNE Likviditet og resultater 30. november 2014 Indhold: Side nr. Likviditet og kassebeholdning 1 Mer-/mindrebevillinger og forventede afvigelser 3 Forventet regnskab 2014 5 Lønbudget og - forbrug

Læs mere

MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER. Budget 2015. Økonomi- og Erhvervsudvalget FINANSIERING

MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER. Budget 2015. Økonomi- og Erhvervsudvalget FINANSIERING MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Budget 2015 Økonomi- og Erhvervsudvalget FINANSIERING Forsidebilleder: Liv i Søndre Anlæg Vildbjerg hal 2 Å-turisme Budget 2015 MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Indholdsfortegnelse

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Budget- og regnskabssystem for kommuner 9.4 - side 1 Dato: April 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Indledning Af kapitel 7.2

Læs mere

1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose

1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose 1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose Sagstype: Åben Type: Økonomiudvalget I Sagsnr.: 11/19949 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 25-01-2011 proceduren for budgetlægningen 2012-2015 og besluttede,

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Budgetsammendrag - Politisk organisation

Budgetsammendrag - Politisk organisation Økonomiudvalget 884.818-5.283.082 883.767-5.298.331 883.766-5.375.111 867.654-5.478.147 Fælles område -3.066 0-6.131 0-9.197 0-12.262 0 1 Drift -3.066 0-6.131 0-9.197 0-12.262 0 06 Fællesudgifter og administration

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

3 DEN AUTORISEREDE KONTOPLAN

3 DEN AUTORISEREDE KONTOPLAN 3 indhold side 1 Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 3 DEN AUTORISEREDE KONTOPLAN Indhold Side 1 Sundhed 3.1-1 2 Social og specialundervisning 3.2-1 3 Regional udvikling 3.3-1 4 Fælles formål

Læs mere

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN 4.1 side 1 Dato: Oktober 2011 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2011 4 KONTERINGSREGLER Hovedkonto 1 Sundhed Hovedkontoen omfatter udgifter og indtægter vedrørende regionernes sygehuse og dertil knyttede institutioner

Læs mere

KOMMUNESTATISTIK 2010

KOMMUNESTATISTIK 2010 KOMMUNESTATISTIK 00 INDHOLD: - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på hovedkonti - Sammenligning med året 009 - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på regioner og hovedkonti - Beskæftigelsen i Nordjyllands

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 31 maj 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster

Budgetopfølgning pr. 31 maj 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster Afvigelse mellem seneste skøn og korrigeret budget 31/8 31/5 31/3 Forbrug pr. 31/5-2015 Korrigeret budget Oprindeligt budget Budgetopfølgning pr. 31 maj 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster Renter Område

Læs mere

Vejen kommune RENTER OG FINANSIERING 2014 2

Vejen kommune RENTER OG FINANSIERING 2014 2 Vejen kommune RENTER OG FINANSIERING 2014 1 T1 U 28.858 22.227 80.722 85.436 T1 I 2.551.511 2.542.379 2.581.342 2.614.201 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. F1 U 43.760 44.390 45.676 46.552 F1

Læs mere

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune Regnskab 2009 Byrådsorientering d. 22. marts 2010 Randers Kommune Resultatopgørelse 2009 Mio. kr. B 2009 KB 09 R09 Afv. Skatter -3.312,4-3.313,1-3.309,1 4,0 Tilskud og udligning -1.318,5-1.360,3-1.362,5-2,2

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Halvårsregnskab pr. 30.06.2014 1. Resume Drift Drift - Borgerrådgivning 232.368 232.368 98.198 234.168 1.800 Ældreboliger -15.253-15.253-8.819-15.253 0 Myndighed - Hjælpemidler

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Renter, afdrag og finansiering

Renter, afdrag og finansiering Renter, afdrag og finansiering Udgift Indtægt i alt 18 Økonomiudvalget 66.488.279-2.852.495.240-2.786.006.961 1 Skattefinansieret 66.488.279-2.852.495.240-2.786.006.961 01 Renter 26.928.000-9.628.000 17.300.000

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Finansposter budgetbidrag 2013

Finansposter budgetbidrag 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Bilag 5 Finansposter budgetbidrag 2013 Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2013 svarer til vedtaget budget 2012 med enkelte undtagelser og

Læs mere

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau.

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau. NOTAT Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Sekretariat & Budget Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf. 87 28 50 00 www.regionmidtjylland.dk Regionale nøgletal Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger

Læs mere

Bilagsnotat vedrørende 1. budgetopfølgning 2015 for Ballerup Kommune

Bilagsnotat vedrørende 1. budgetopfølgning 2015 for Ballerup Kommune ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 3 2015 Dato: 10. april 2015 Tlf. dir.: 4477 2209 E-mail: CBD@balk.dk Kontakt: Christian Boe Dalskov Sagsid.: 00.30.14-G01-21-14 Bilagsnotat vedrørende 1. budgetopfølgning

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden Referat af tillægsdagsorden Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier

Læs mere

Budgetoplysninger 2015 - drift Bår

Budgetoplysninger 2015 - drift Bår Budgetoplysninger - drift Bår Kolonnenavne Oprindeligt budget 14 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 284.159.300-10.400.300 273.759.000 01 Sundhed 284.159.300-10.400.300 273.759.000 04 Sundhedsområdet 219.360.900-526.700

Læs mere

Notat. Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017. 1. Indledning. 2. Udgiftsændringer siden budget 2013.

Notat. Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017. 1. Indledning. 2. Udgiftsændringer siden budget 2013. Notat Til: Magistraten Den 6. juni 2013 Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Indledning Dette notat beskriver de ændringer og forhold,

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

10 Social service/drift 2.115 Egentlige tillægsbevillinger 2.115 Finansieret fra/til andre områder/udvalg 0

10 Social service/drift 2.115 Egentlige tillægsbevillinger 2.115 Finansieret fra/til andre områder/udvalg 0 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 Udvalg: Velfærdsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Velfærdsudvalget -3.428 Egentlige tillægsbevillinger -1.340 Finansieret til/fra andre udvalg -2.088 Korrektion

Læs mere

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I "BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER"

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 2. februar 2000 Kontor: 1. økonomiske kontor J. nr.: 2000/1561-8 Sagsbeh.: kst Fil-navn: I:kst\orientering\ febraur.2000.(18) ORIENTERING OM ÆNDRINGER

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018

Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018 Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018 Nedenfor sammenfattes forudsætningerne bag budgettet i følgende generelle afsnit vedr. budget 2015: 1. Aftalen mellem regeringen

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Ved udgangen af januar måned var der en kassebeholdning på 104,5 mio. kr.

STRUER KOMMUNE. Ved udgangen af januar måned var der en kassebeholdning på 104,5 mio. kr. ,hia STRUER KOMMUNE Likviditet og resultater 31. januar 2015 Indhold: Side nr. Likviditet og kassebeholdning 1 Mer-/mindrebevillinger og forventede afvigelser 3 Foreløbigt regnskab 2014 5 Forventet regnskab

Læs mere

0. Baggrund. Region Midtjylland under dannelse

0. Baggrund. Region Midtjylland under dannelse Notat: Analyse af budget 2006 i Vejle Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt i lyset af Lov om regioners godkendelsesordning for væsentlige økonomiske dispositioner 0. Baggrund A. Udkast til bekendtgørelse

Læs mere

MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER. Budget 2014 ØKONOMI- OG ERHVERVSUDVALGET FINANSIERING

MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER. Budget 2014 ØKONOMI- OG ERHVERVSUDVALGET FINANSIERING MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Budget 2014 ØKONOMI- OG ERHVERVSUDVALGET FINANSIERING Forsidebilleder: Herning Svømmehal Tjørring skole - læserum HerningCykler.dk Budget 2014 mål, oversigter og bemærkninger

Læs mere

Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt 34. omgang rettelsessider

Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt 34. omgang rettelsessider Samtlige kommuner og amtskommuner Dato: 10. marts 2006 Kontor: Kommunaladm. J.nr.: Sagsbeh.: Fil-navn: SNW 34. omgang Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Temperaturmåling på den aktuelle økonomi. 28. april 2010, Morten Mandøe, KL s styrings- og effektiviseringsprogram

Temperaturmåling på den aktuelle økonomi. 28. april 2010, Morten Mandøe, KL s styrings- og effektiviseringsprogram Temperaturmåling på den aktuelle økonomi 28. april 2010, Morten Mandøe, KL s styrings- og effektiviseringsprogram 08-02-2011 Hovedtemaer i økonomiforhandlingerne Servicerammen og dens konsekvenser Hvad

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Bloktilskud og skattegrundlag i tilskudsmodellen

Bloktilskud og skattegrundlag i tilskudsmodellen NOTAT Bloktilskud og skattegrundlag i tilskudsmodellen I det følgende redegøres der nærmere for de oplysninger, KL har lagt ind i tilskudsmodellen med hensyn til udviklingen i kommunernes skattegrundlag,

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Økonomiudvalget 1. behandling af budget 2013-2016 Den 27. august 2012 Bilag A Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Indsættes i budgetmappen Afsnit 7 1 HVIDOVRE KOMMUNE Central- og

Læs mere