Det kommunale regnskab. Indenrigsministeriet. Juni 1998

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det kommunale regnskab. Indenrigsministeriet. Juni 1998"

Transkript

1 Det kommunale regnskab 1997 Indenrigsministeriet Juni 1998

2 Det kommunale regnskab 1997 Udgiver: Tryk: Indenrigministeriet Christiansborg Slotsplads København K Tlf.: Fax: Litotryk København A/S ISBN: Publikationen kan købes ved henvendelse til: Indenrigministeriet Statens Informationer Christiansborg Slotsplads 1 Publikationsafdelingen 1218 København K eller Postboks 1103 Tlf.: København K Fax: Tlf.: Fax: Pris: 100 kr. inkl. moms. Det kommunale regnskab 1997 er tilgængelig på 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Regnskab Aftalegrundlaget Det kommunale regnskab De kommunale udgifter Driftsvirksomhed Anlægsvirksomhed Særlige udgiftsområder Sygehusvæsen og sygesikring Budgetgaranterede områder Børneområdet Ældreområdet De kommunale indtægter Skatter Tilskud og udligning Renter Låneoptagelse Likviditetsforbrug Personaleforbrug Særlige undersøgelser De kommunale fællesskaber Sygedagpengeområdet Udgiftsbehov Analyse- og udredningsarbejder m.v Finansieringsudvalg (inkl. skattekilder) Projekt om offentlig service i landdistrikterne Opgørelse af ØMU-gæld Kommuneaftaler for

4 6.1. Aftalen med Kommunernes Landsforening Aftalen med Amtsrådsforeningen Aftalerne med Københavns og Frederiksberg Kommuner Bilag 4

5 1. Indledning Det kommunale regnskab 1997 er den ene af Indenrigsministeriets to årlige publikationer om den kommunale økonomi. Den anden omhandler det kommunale budget og udkommer i efteråret efter kommunernes budgetvedtagelse. Herudover udgiver Indenrigsministeriet årligt de kommunale nøgletal samt beregningsgrundlaget for kommunal udligning og generelle tilskud. I kapitel 2 præsenteres en række hovedresultater fra de kommunale regnskaber for De anvendte tal svarer til den endelige opgørelse af de kommunale regnskaber fra Danmarks Statistik. I afsnit 2.1 gennemgås kort aftalegrundlaget for 1997 inden der i afsnit 2.2 foretages en samlet gennemgang af de kommunale regnskaber for Der foretages i afsnit 2.3 en mere detaljeret gennemgang af de kommunale udgifter opdelt på henholdsvis drifts- og anlægsudgifter. I afsnit 2.4 redegøres der for udviklingen på en række udvalgte udgiftsområder; sygehuse og sygesikring, budgetgaranterede områder samt børne- og ældreområdet. Derefter foretages i afsnit 2.5 en mere detaljeret gennemgang af de kommunale indtægter opdelt i afsnit om skatter, tilskud og udligning, renter, låneoptagelse og likviditetsforbrug. Til sidst indeholder afsnit 2.6 en kort gennemgang af det kommunale personaleforbrug i Kapitel 3 omhandler tre særlige undersøgelser. I afsnit 3.1 præsenteres en række hovedresultater vedrørende de kommunale fællesskabers budget for Dernæst undersøges i afsnit 3.2 udviklingen i kommunernes udgifter til sygedagpenge inden der i afsnit 3.3 foretages en analyse af primærkommunernes og amtskommunernes udgiftsbehov. I kapitel 4 omtales nogle analyse- og udredningsarbejder. Afsnit 4.1 omhandler Finansieringsudvalget arbejde - herunder arbejdet med de kommunale skattekilder, hvorefter det af Indenrigsministeriet iværksatte forskningsprojekt om den offentlige service i landkommunerne og landdistrikterne omtales i afsnit

6 Kapitel 5 indeholder en opgørelse af kommunernes gæld i forbindelse med den samlede ØMU-gæld. Kapitel 6 indeholder en kort gennemgang af de økonomiske aftaler mellem regeringen og de kommunale parter om den kommunale økonomi for I bilagene til publikationen er samlet en række statistiske grundoplysninger om den kommunale økonomi. Det drejer sig om oplysninger vedrørende pris- og lønudviklingen, likviditet, gæld, personaleforbrug og kommunale meropgaver samt oversigter over de kommunale regnskaber og budgetter for de senere år. Endvidere indeholder bilagene en række kommunefordelte tabeller vedrørende den kommunale sektors finansierings- og udgiftsstruktur. Endelig er de økonomiske aftaler mellem regeringen og den kommunale parter vedrørende den kommunale økonomi for 1999 optrykt. 6

7 2. Regnskab 1997 Dette afsnit indledes med en kortfattet gennemgang af de økonomiske aftaler mellem regeringen og de kommunale parter for 1997 (aftalerne er optrykt i Det kommunale regnskab 1995 ). Dernæst præsenteres hovedtallene for regnskab 1997 på henholdsvis udgifts- og indtægtssiden ligesom der redegøres for udviklingen på en række udvalgte områder Kommuneaftaler for 1997 Aftalerne for 1997 tog deres udgangspunkt i regeringens langsigtede målsætning om at afvikle den offentlige gæld, hvilket kræver, at der kan opnås overskud på de offentlige budgetter. Denne finanspolitiske målsætning forudsatte en stram udgiftspolitik i I det følgende er omtalt hovedpunkterne i aftalerne for hver af de kommunale parter. Aftalen med primærkommunerne Regeringen og Kommunernes Landsforening var enige om, at henstille til kommunerne, at skatteudskrivningen under ét blev holdt uændret i 1997 i forhold til Der var desuden enighed om, at realvæksten i driftsudgifterne i 1997 skulle holdes i underkanten af realvæksten de foregående år, og at udgiftsvæksten især rettedes imod udgiftspresset på serviceområder, hvor antallet af brugere vokser. Den samlede finansiering af kommunernes udgifter ved et uændret skatteniveau i 1997 skulle sikres ved, at bloktilskuddet ekstraordinært blev forhøjet med 3,0 mia.kr. for KL-kommunerne. Dertil kom en midtvejsregulering af budgetgarantien for 1996 i 1997, som udgjorde 650 mio. kr. for KL-kommunerne. 7

8 Efterreguleringen af budgetgarantien for 1995 indebar, at KL-kommunerne skulle tilbagebetale 1,3 mia.kr. til staten. Denne tilbagebetaling ville kunne finansieres med den likviditet, der var opbygget som følge af mindreudgifterne på det budgetgaranterede område i Til vanskeligt stillede kommuner med lav likviditet, afsattes en lånedispensationspulje på 400 mio.kr. til dispensation for lån til engangsudgifter, herunder efterregulering af budgetgarantien for Den ordinære lånepulje på 200 mio.kr. til kommuner, der af likviditetsmæssige årsager havde behov for lånoptagelse, opretholdtes. Til renovering og udskiftning af færger indførtes generel låneadgang. Kommunernes Landsforening var indforstået med, at der gennemførtes en fremrykning af kommunernes afregning til staten af indeholdt kildeskat mv., så afregningen sker samtidig med, at indkomsten er til rådighed for modtageren. Fremrykningen med 25 dage afstedkom en kompensation for kommunernes rentetab på 200 mio.kr. over bloktilskuddet. Aftalen med amtskommunerne Regeringen og Amtsrådforeningen var enige om at henstille til amtskommunerne, at væksten i udgifterne i 1997 skulle holdes på niveau med væksten i de forudgående år. Der var således i aftalen plads til en udgiftsvækst på 2,3 pct. i Udgiftsvæksten var særligt rettet imod indsatsen for de svage grupper, dvs. udstødte, hjemløse og sindslidende, ligesom de psykiatriske tilbud blev aftalt forbedret. Ved aftalen overførtes pr. 1. juli 1997 ca. to tredjedele af det nuværende hovedlandevejsnet til amtskommunerne. Amtskommunernes merudgifter som følge af overførslen kompenseredes efter de sædvanlige regler. Den aftalte udgiftsvækst ville for nogle amtskommuner nødvendiggøre en øget skatteudskrivning. Parterne var enige om, at skatteudskrivningen højst kunne øges til 10,8 pct. fra 1996 til

9 Der var fortsat enighed om at arbejde for en afskaffelse af de resterende statslige bloktilskud, således at de amtskommunale udgifter fremover i højere grad finansieres af amtskommunale skatter. For amtskommuner, der havde en negativ afregning af skatter for 1995, hvilket primært vil sige hovedstadsamterne, oprettedes en tilskudspulje på 200 mio.kr. Til de samme amtskommuner afsattes en lånepulje på 450 mio.kr. til dækning af den negative afregning udover amtskommunens tilskud. Der var tale om hypotekbanklån, som var rentefrie i 1997, men som skulle afdrages med lige store årlige afdrag de efterfølgende tre år. Amtskommunernes eksisterende hypotekbanklån på 550 mio.kr., der skulle forfalde i 1997, videreførtes i 1997 på uændrede vilkår. Også for amtskommunerne indførtes generel låneadgang til renovering og udskiftning af færger. Aftalerne med Københavns og Frederiksberg Kommuner Aftalerne med Københavns og Frederiksberg Kommuner tog deres udgangspunkt i betydelige finansieringsunderskud i På den baggrund var en række finansieringsbidrag tilvejebragt, mens den resterende del af finansieringsunderskuddet aftaltes finansieret ved selvfinansiering. Der kunne derfor blive tale om skatteforhøjelser i hovedstadskommunerne. Nedenfor er finansieringsbidragene for de to kommuner omtalt. Københavns Kommune Helt på linie med aftalen med Kommunernes Landsforening fik Københavns Kommune i 1997 en ekstraordinær forhøjelse af bloktilskuddet, som udgjorde ca. 322 mio.kr., samt en midtvejsregulering af budgetgarantien for 1996 i 1997, som udgjorde ca. 70 mio.kr. 9

10 Der afsattes til Københavns Kommune en lånedispensationspulje på 200 mio.kr., som kunne anvendes til dispensation for lån til engangsudgifter, herunder tilbagebetalingen af ca. 140 mio.kr. til staten i efterregulering af budgetgarantien for Der ydedes i 1997 tillige kommunen et hypotekbanklån på 200 mio.kr., som er rente- og afdragsfrit i tre år. Endelig blev der givet dispensationsmulighed for optagelse af lån til finansiering af anlægsinvesteringerne i 1997 på 231 mio.kr., som er indeholdt i sygehusplanen for HS. Fremrykningen af kommunernes afregning til staten af indeholdt kildeskat, bevirkede en permanent forhøjelse af bloktilskuddet for Københavns Kommune på ca. 21 mio.kr., som kompensation for rentetabet. Frederiksberg Kommune Også Frederiksberg Kommune fik en ekstraordinær bloktilskudsforhøjelse på ca. 76 mio.kr., samt en midtvejsregulering af budgetgarantien for 1996 i 1997, som udgjorde ca. 16 mio.kr. Efterreguleringen af budgetgarantien for 1995, som for Frederiksberg Kommune udgjorde ca. 33 mio.kr. i tilbagebetaling til staten, forudsattes finansieret med den likviditet, der var opbygget som følge af mindreudgifterne på det budgetgaranterede område i På lige fod med Københavns Kommune blev der til Frederiksberg Kommune ydet et hypotekbanklån, der er rente- og afdragsfrit i tre år. Lånet er på 20 mio.kr. Samtidig afsattes en ekstraordinær lånedispensationsramme på 85 mio.kr. til kommunen. Endelig fritages Frederiksberg Kommune for rentebetaling på hypotekbanklån ydet i 1993 og 1994 i henhold til finansieringaftalerne med regeringen. I stedet opskrives restgælden med beløbet. 10

11 Der blev, som for Københavns Kommune, givet dispensationsmulighed for optagelse af lån til finansiering af anlægsinvesteringerne i 1997 på 231 mio.kr., som er indeholdt i sygehusplanen for HS. Fremrykningen af kommunernes afregning til staten af indeholdt kildeskat, bevirkede en permanent forhøjelse af bloktilskuddet for Frederiksberg Kommune på ca. 5 mio.kr., som kompensation for rentetabet. 11

12 2.2. Det kommunale regnskab I nedenstående tabel er vist en oversigt over det kommunale regnskab for Tabel 2.2.1: Oversigt over regnskab 1997 Mio. kr. Amtskommuner Primærkommuner Kbh. Kommune Fr.berg Kommune Hele landet Nettodriftsudg Nettoanlægsudg Momsudg Nettoudg. ekskl. moms Nettoudg. inkl. moms Nettorenteudgifter Skatter Tilskud og udligning Finansieringsunderskud Nettolåneafdrag Finansforskydning (1) Likviditetsforøgelse (2) Kilde: Danmarks Statistik samt momsoplysninger fra Indenrigsministeriet. Noter: (1) I finansforskydninger indgår differencen mellem bidraget til momsudligningsordningen og momsudgifterne. (2) En negativ likviditetsforøgelse svarer til et likviditetsforbrug. Den kommunale sektor under ét har i 1997 haft nettodriftsudgifter på 189,8 mia. kr. Nettoanlægsudgifterne beløber sig i samme periode til knap 10,6 mia. kr., mens momsudgifterne andrager ca. 10,0 mia. kr. Således har den samlede kommunale sektor i 1997 haft nettodrifts- og anlægsudgifter på 210,4 mia. kr. inkl. moms; hertil kommer nettorenteudgifter på godt 0,7 mia. kr. På finansieringssiden har den samlede kommunale sektor indtægter fra skatter på 179,3 mia. kr. og fra tilskud og udligning på 29,7 mia. kr. Således overstiger de samlede udgifter indtægterne med ca. 2,1 mia. kr. Ligeledes har kommunerne i 1997 haft udgifter til finansforskydninger på knap 5,4 mia. kr. samt en nettolåneoptagelse på 2,2 mia. kr. Således har den kommunale sektor under ét i 1997 haft et likviditetsforbrug på 5,3 mia. kr. 12

13 Udviklingen fra budget 1997 til regnskab 1997 for alle de kommunale sektorer fremgår af tabel Tabel : Udviklingen fra budget 1997 til regnskab 1997 (1) Mio. kr. Amtskommuner Primærkommuner Kbh. Kommune Fr.berg Kommune Hele landet Nettodriftsudg Nettodriftsudg. korrigeret for opgaveomlægn Nettoanlægsudg Momsudg Nettoudg. ekskl. moms Nettoudg. inkl. moms Nettorenteudgifter Skatter Tilskud og udligning Finansieringsunderskud Nettolåneafdrag Finansforskydninger Likviditetsforøgelse Kilde: Danmarks Statistik samt momsoplysninger fra Indenrigsministeriet. Noter: (1) Der er ikke foretaget omregning fra budgetteret til opgjort pris- og lønudvikling. Et positivt beløb betyder, at regnskabet overstiger budgettet. I forhold til budgettet for 1997 havde den samlede kommunale sektor et merforbrug på driften på knap 0,9 mia. kr. Når der korrigeres for opgaveomlægninger udgør merforbruget 1,3 mia. kr., hvilket svarer til en vækst på 0,7 pct. Omvendt er der anvendt 127 mio. kr. mindre på anlægssiden end der var budgetteret med for 1997, svarende til en vækst på 1,2 pct. Amtskommunernes regnskabstal for 1997 viser et merforbrug på driften på knap 0,7 mia. kr. i forhold til budgettet, svarende til et merforbrug på 1,1 pct. i forhold til budget Ved en korrektion for opgaveomlægninger udgør merforbruget knap 0,6 mia. kr. eller en vækst på 0,9 pct. 13

14 Merforbruget skyldes først og fremmest en stigning i nettodriftsudgifterne til sygehusområdet på knap 700 mio. kr svarende til en vækst i nettoudgifterne i forhold til budgettet på mere end 2,6 pct. jf. afsnit 2.4. På anlægssiden har amterne derimod anvendt ca. 0,3 mia. kr. mindre i 1997, end der var budgetteret med. Dette svarer til et mindreforbrug på 13,9 pct. Mindreforbruget kan især henføres til sygehusområdet, hvor der er anvendt ca. 187 mio. kr. mindre på anlægsvirksomhed end i budgetterne (svarer til et fald på ca. 18,5 pct.) Sammenlignet med budgettet for 1997 har amtskommunerne haft merindtægter på 210 mio. kr. fra skatter og tilskud/udligning og merrenteindtægter på ca. 39 mio. kr. samt en større nettolånoptagelse på 98 mio. kr. Herudover har amterne i regnskabet en nettolikviditetsforøgelse på ca. 264 mio. kr., mens der var budgetteret med et nettolikviditetsforbrug på 51 mio. kr. Københavns og Frederiksberg Kommuner har begge lavere udgifter i regnskab 1997 end budgetteret. Københavns Kommune har et mindreforbrug på driften (korrigeret for opgaveomlægninger) på 152 mio. kr., svarende til en vækst på 0,8 pct., samt et mindreforbrug på anlægssiden på 509 mio. kr., eller 39,1 pct. For Københavns Kommune er de samlede nettoudgifter inkl. moms således 635 mio. kr. mindre (-2,9 pct.) i regnskabet i forhold til budgetteret for For Frederiksberg Kommune er de samlede nettoudgifter inkl. moms således 81 mio. kr. mindre (-2,1 pct.) i regnskabet i forhold til budgetteret for Primærkommunerne har i regnskab 1997 nettodriftsudgifter på 106,8 mia. kr., hvilket er 0,9 mia. kr. svarende til 0,9 pct. mere end budgetteret med (efter korrektion for opgaveomlægninger). Fordelt på henholdsvis land- og bykommuner viser det sig, at især landkommunerne har overskredet driftsbudgettet. Landkommuner er defineret som primærkommuner med et indbyggertal på mindre end 3000 pr. 1. januar 1994; de resterende primærkommuner betegnes som bykommuner. 14

15 Landkommunerne har i regnskab 1997 et merforbrug på nettodriftsudgifterne på 1,3 pct., mens bykommunerne har et tilsvarende merforbrug på 0,3 pct. (ikke korrigeret for opgaveomlægninger). Hvilke kommunale udgiftsområder, der har bidraget til merforbruget, vil blive behandlet i afsnit 2.3. Tabel : Udviklingen fra budget 1997 til regnskab 1997 (1)(2) Mio. kr. Landkommuner Bykommuner Primærkommuner Nettodriftsudg Nettodriftsudg. korrigeret for opgaveomlægn Nettoanlægsudg Momsudg Nettoudg. ekskl. moms Nettoudg. inkl. moms Nettorenteudgifter Skatter Tilskud og udligning Finansieringsunderskud Nettolåneafdrag Finansforskydninger Likviditetsforøgelse Kilde: Danmarks Statistik samt momsoplysninger fra Indenrigsministeriet. Noter: (1) Der er ikke foretaget omregning fra budgetteret til opgjort pris- og lønudvikling. Et positivt beløb betyder, at regnskabet overstiger budgettet. (2) Der er ikke korrigeret for opgveomlægninger for henholdsvis land- og bykommunerne. På anlægssiden har primærkommunerne i regnskab 1997 et merforbrug i forhold til budgettet på godt 0,7 mia. kr., svarende til en vækst på ca. 10,2 pct. Også her har landkommunerne haft den relativt største overskridelse, nemlig 23,4 pct., mens bykommunernes regnskaber overskrider budgetterne med 8,5 pct. Samlet set har primærkommunerne under ét haft et samlet udgiftsniveau inkl. moms på 120,7 mia. kr. (korrigeret for opgaveomlægnin- 15

16 ger), hvilket i forhold til det budgetterede svarer til et merforbrug på 1,9 pct. For landkommunerne er der tale om et merforbrug på 2,6 pct. og for bykommunerne 1,3 pct. i forhold til budget 1997 (ikke korrigeret for opgaveomlægninger). I forhold til budgettet for 1997 har primærkommunerne haft merindtægter på 153 mio. kr. fra skatter, mindreindtægter fra tilskud/udligning på 242 mio. kr. og merrenteudgifter på ca. 38 mio. kr. samt en større nettolånoptagelse på 642 mio. kr. Primærkommunernes nettolånoptagelse er således knap 62 pct. større, end der var budgetteret med. Primærkommunernes samlede udgifter overstiger indtægterne i regnskab 1997 med godt 2,7 mia. kr. Der var budgetteret med et finansieringsunderskud på 770 mio. kr., således overstiger finansieringsunderskuddet i regnskabet det budgetterede med 2,4 mia. kr. (efter korrektion for opgaveomlægninger), eller mere end 300 pct. Finansieringen er sket ved en højere lånoptagelse end budgetteret, jf. ovenstående, men først og fremmest ved et højere likviditetsforbrug. Primærkommunerne havde således for 1997 budgetteret med en likviditetsforbrug på godt 2,4 mia. kr., mens regnskabet for 1997 viser, at primærkommunerne har haft et likviditetsforbrug på knap 5,6 mia. kr., svarende til en vækst i nettolikviditetsforbruget på mere end 128 pct De kommunale udgifter 16

17 I dette afsnit er foretaget en kortfattet gennemgang af de kommunale drifts- og anlægsudgifter i regnskab Udviklingen i de kommunale udgifter fra regnskab 1996 til regnskab 1997 er beskrevet, hvor regnskab 1996 er fremskrevet til 1997 pris- og lønniveau samt korrigeret for opgaveomlægninger. Af nedenstående tabel fremgår udviklingen i kommunernes nettoudgifter fra regnskab 1996 til regnskab Tabel 2.3.1: Udviklingen i nettoudgifterne fra regnskab 1996 til regnskab 1997 (1) Mio. kr. Nettoudgifter R96 i 1997-niveau Amtskommuner Primærkommuner Kbh. Kommune Fr.berg Kommune Hele landet Nettoudgifter R Vækst R96-R97 (i pct.) 2,5 0,8 1,2 3,3 1,4 Nettodriftsudgifter R96 i 1997-niveau Nettodriftsudgifter R Vækst R96-R97 (i pct.) 2,3 1,4 0,6 0,2 1,6 Nettoanlægsudgifter R96 i 1997-niveau Nettoanlægsudg. R Vækst R96-R97 (i pct.) 10,6-6,9 17,2 57,8-1,7 Kilde: Danmarks Statistik samt beregninger i Indenrigsministeriet. Noter: Regnskab 1996 er fremregnet til 1997 pris- og lønniveau med p/l-procenterne vist i bilag 1, samt korrigeret for opgaveomlægninger, jf. bilag 7. Den kommunale sektor under ét har i regnskab 1997 haft nettodriftsog anlægsudgifter på ca. 200,4 mia. kr., svarende til en realvækst i forhold til regnskab 1996 på 1,4 pct. eller 2,7 mia. kr. For nettodriftsudgifterne, der i regnskab 1997 udgør 189,8 mia. kr. eller 94,7 pct. af de samlede nettoudgifter, er der i forhold til regnskab 1996 tale om en real stigning på 2,9 mia. kr. (1,6 pct.). På anlægssiden har den kommunale sektor under ét haft et realt fald i nettoudgifterne på knap 0,2 mia. kr., svarende til en realvækst på -1,7 pct. 17

18 Amtskommunernes samlede nettoudgifter er i regnskab 1997 steget realt med 1,5 mia. kr. eller 2,5 pct. i forhold til regnskab Stigningen fordeler sig med en realvækst i nettodriftsudgifterne på 1,3 mia. kr. (2,3 pct.) og i nettoanlægsudgifterne på 0,2 mia. kr. (10,6 pct.). Primærkommunerne har fra regnskab 1996 til regnskab 1997 haft en realvækst i den samlede nettoudgifter på 0,8 pct. svarende til 0,9 mia. kr., således at de samlede nettoudgifter i regnskab 1997 udgør 114,5 mia. kr. Væksten fordeler sig med en positiv realvækst i nettodriftsudgifterne på 1,5 mia. kr. (1,4 pct.) og en negativ vækst i nettoanlægsudgifterne på 0,6 mia. kr. (-6,9 pct.). Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har begge en positiv realvækst i de samlede nettoudgifter fra regnskab 1996 til regnskab Københavns Kommunes vækst i henholdsvis de samlede nettoudgifter, nettodriftsudgifter og nettoanlægsudgifter er 0,2 mia. kr. (1,2 pct.), 0,1 mia. kr. (0,6 pct.) og 0,1 mia. kr. (17,2 pct.). De tilsvarende realvækstrater for Frederiksberg Kommune er 0,1 mia. kr. (3,3 pct.), 7 mio. kr. (0,2 pct.) og 0,1 mia. kr. (57,8 pct.) Driftsvirksomhed I dette afsnit betragtes (amts)kommunernes driftsvirksomhed i regnskab 1997 nærmere. Regnskab 1997 ses i sammenhæng med regnskab 1996 og budget 1997, hvor brutto- og nettodriftsudgifterne i såvel regnskab 1996 og budget 1997 er korrigeret for opgaveomlægninger i kommuner og amtskommuner. Ligeledes er regnskab 1996 fremskrevet til 1997 pris- og lønniveau. Budget 1997 er ikke omregnet fra budgetteret til opgjort pris- og lønniveau, da der ikke foreligger en egentlig samlet opgørelse over de i budgetterne anvendte pris- og lønskøn. En tilbageskrivning af budget 1997 med de kommunale organisationers skøn og fremskrivning med den af staten opgjorte pris og lønstigning ville endvidere kun give anledning til marginale ændringer. Den er således ikke foretaget her. 18

19 I tabel er vist udviklingen i driftsudgifterne- og indtægterne fra regnskab 1996 henholdsvis budget 1997 til regnskab For den kommunale sektor under ét udgør de samlede bruttodriftsudgifter i regnskab ,0 mia. kr., mens bruttodriftsindtægterne andrager 92,2 mia. kr. Således var nettodriftsudgifterne 189,8 mia. kr., hvilket er en real stigning i forhold til regnskab 1996 på 2,9 mia. kr. svarende til 1,6 pct. I forhold til budgettet er udgifterne steget 1,3 mia. kr. eller 0,7 pct. For amtskommunernes vedkommende har der været tale om en realvækst i nettodriftsudgifterne fra regnskab 1996 til regnskab 1997 på godt 1,3 mia. kr. svarende til 2,3 pct. Dette dækker over en vækst i bruttodriftsudgifterne på 1,6 mia. kr. (2,2 pct.) og en vækst i bruttodriftsindtægterne på 0,25 mia. kr. (1,8 pct.). Også i forhold til budget 1997 er der i regnskab 1997 en real stigning i nettodriftsudgifterne. Denne vækst på ca. 0,6 mia. kr. (0,9 pct.) dækker over en vækst i bruttodriftsudgifterne på 1,8 mia. kr. (2,5 pct.) og i bruttodriftsindtægterne på 1,3 mia. kr. (10,0 pct.). For såvel Københavns og Frederiksberg Kommuner gælder, at der kun har været mindre stigninger i bruttodriftsudgifterne fra regnskab 1996 til regnskab 1997 (for Københavns Kommune 120 mio. kr. eller 0,6 pct. og for Frederiksberg Kommune 7 mio. kr. eller 0,2 pct.), mens der har været reale fald i nettodriftsudgifterne fra budget 1997 til regnskab 1997 på henholdsvis -0,8 pct. (152 mio. kr.) for Københavns Kommune og -1,0 pct. (32 mio. kr.) for Frederiksberg Kommune. For begge kommuner dækker dette over både stigninger i bruttodriftsindtægterne og fald i bruttodriftsudgifterne. Realvæksten i primærkommunernes bruttodriftsudgifter og -indtægter er på henholdsvis 2,6 pct. (4,4 mia. kr.) og 4,8 pct. (2,9 mia. kr.) i forhold til regnskab Det samlede reale merforbrug i regnskab 1997 udgør dermed 1,4 procent i forhold til Bruttodriftsudgifterne og indtægterne er steget med henholdsvis 3,1 pct. (5,1 mia. kr.) og 7,0 pct. (4,2 mia. kr.) i forhold til budget 1997 svarende til en stigning i nettodriftsudgifterne på 1,2 procent eller 0,9 mia. kr. 19

20 Tabel 2.3.2: Udviklingen i driftsudgifterne (1) Mio. kr. R 1997 R 1996 i B 1997 Vækst R 96-R97 Vækst B97-R97 97 p/l Mio.kr. Pct. Mio.kr. Pct. Amtskommuner Bruttodriftsudgifter , ,5 Bruttodriftsindtægter , ,0 Nettodriftsudgifter , ,9 Primærkommuner Bruttodriftsudgifter , ,1 Bruttodriftsindtægter , ,0 Nettodriftsudgifter , ,9 heraf Landkomm. Bruttodriftsudgifter , ,6 Bruttodriftsindtægter , ,2 Nettodriftsudgifter , ,3 heraf Bykommuner Bruttodriftsudgifter , ,6 Bruttodriftsindtægter , ,7 Nettodriftsudgifter , ,3 Københavns Kom. Bruttodriftsudgifter , ,2 Bruttodriftsindtægter ,3 83 0,7 Nettodriftsudgifter , ,8 Frederiksberg Kom. Bruttodriftsudgifter , ,5 Bruttodriftsindtægter ,7 9 0,5 Nettodriftsudgifter , ,0 Hele landet Bruttodriftsudgifter , ,5 Bruttodriftsindtægter , ,4 Nettodriftsudgifter , ,7 Kilde: Danmarks Statistik samt beregninger i Indenrigsministeriet. Noter: (1) Regnskab 1996 er fremregnet til 1997 pris- og lønniveau med p/l-procenterne vist i bilag 1. Regnskab 1996 og budget 1997 er korrigeret for opgaveomlægninger, jf. bilag 7. (gælder dog ikke kategorierne 'landkommuner' og 'bykommuner'). Som det fremgår af tabel har væksten i såvel driftsindtægterne som -udgifterne været relativt større i landkommunerne end i bykommunerne. Dette gælder i forhold til regnskab 1996, men også i forhold til budget Det skal bemærkes, at nettodriftsudgifterne og brutto- 20

21 driftsudgifterne for såvel regnskab 1996 som budget 1997 ikke er korrigerede for opgaveomlægninger for landkommunerne og bykommunerne. Derfor er realvækst-tallene for disse to kategorier ikke helt sammenlignelige med realvækst-tallene for samtlige primærkommuner eller de andre kommunale sektorer. Udviklingen i nettodriftsudgifterne fra regnskab 1996 til regnskab 1997 for henholdsvis amtskommuner og primærkommunerne er illustreret i figur , og for henholdsvis landkommuner og bykommuner i figur Af bilagene 16 og 17 fremgår realvæksten fra henholdsvis regnskab 1996 til regnskab 1997 og budget 1997 til regnskab 1997 i driftsudgifterne og -indtægterne opdelt på hovedkonti. Amtskommunernes største udgiftsområde er sygehusvæsen og sygesikring. I regnskab 1997 udgør disse områder tilsammen 38,9 mia. kr. kr., svarende til 64,6 pct. af amternes samlede nettodriftsudgifter. I forhold til regnskab 1996 udviser disse områder en real udgiftsvækst på 0,9 mia. kr. eller 2,4 pct. I forhold til det budgetterede er væksten på knap 1,0 mia. kr. eller 2,5 pct. Dette betyder, at området for sygehusvæsen og sygesikring er det område med de største absolutte budgetoverskridelser i nettodriftsudgifterne og næststørste relative budgetoverskridelser. Kun på social- og sundhedsområdet er den procentvise vækst større; nemlig 3,6 pct., svarende til knap 0,3 mia. kr. Social- og sundhedsområdet udgør sammen med undervisning og kultur amtskommunernes næststørste udgiftsområder i regnskab 1997 med nettodriftsudgifter på 7,9 mia. kr. I forhold til regnskab 1996 Figur 2.3.1: Nettodriftsudgifternes fordeling i 21 Amtskommunerne Amtskommunerne Primærkommunerne Primærkommunerne Regnskab 1997 Regnskab 1996 Regnskab 1997 Regnskab 1996

22 regnskab 1996 og i regnskab Byudvikling m.v. 1. Forsyningsvirksomhed 2. Vejvæsen 3. Undervisning og kultur 4. Sygehuse og sygesikring 5. Social- og sundhedsvæsen 6. Administration Mio. kr Amtskommuner Amtskommuner Primærkommuner Primærkommuner Regnskab 1996 Regnskab 1997 Regnskab 1996 Regnskab 1997 Anm.: Regnskab 1996 er fremskrevet til 1997 pris- og lønniveau. udviser området for undervisning og kultur en vækst i nettodriftsudgifterne på 0,13 mia. kr. eller 1,7 pct., mens social- og sundhedsområdet har en realvækst på 0,4 mia. kr. eller 5,5 pct., hvilket er den næststørste relative vækst; kun området for byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger har en relativ vækst, der er større, nemlig 13,5 pct. Figur 2.3.2: Nettodriftsudgifternes fordeling i 22

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008

DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008 DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008 Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk Hjemmeside: www.im.dk

Læs mere

De kommunale og regionale regnskaber 2013. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.

De kommunale og regionale regnskaber 2013. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. De kommunale og regionale regnskaber 2013 De kommunale og regionale regnskaber 2013 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen kan ske til: Økonomi-

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

DET KOMMUNALE BUDGET 2006 - NOVEMBER 2006

DET KOMMUNALE BUDGET 2006 - NOVEMBER 2006 DET KOMMUNALE BUDGET - NOVEMBER Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk Hjemmeside: www.im.dk Design:

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Bloktilskud og skattegrundlag i tilskudsmodellen

Bloktilskud og skattegrundlag i tilskudsmodellen NOTAT Bloktilskud og skattegrundlag i tilskudsmodellen I det følgende redegøres der nærmere for de oplysninger, KL har lagt ind i tilskudsmodellen med hensyn til udviklingen i kommunernes skattegrundlag,

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.

De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014 De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2

Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2 NOTAT 21. august 2015 LRASM Aftale om kommunernes økonomi for 2016 Indholdsfortegnelse Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2 Indledning... 2 Omprioriteringsbidrag på 1% årligt.... 2 Prioritering

Læs mere

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi N O TAT Nøglebegreber i den kommunale økonomi Med jævne mellemrum omtales forskellige dele af den kommunale økonomi i medierne. Ofte bygger historierne på en form for økonomisk eller personalemæssig statistik.

Læs mere

Budgetopfølgning. Pr. 31. marts 2013

Budgetopfølgning. Pr. 31. marts 2013 1 Budgetopfølgning Pr. 31. marts 2013 2 Indeholder opfølgning for følgende områder: 1. Samlet konklusion for hele budgettet 2. Udvikling i serviceudgifterne og driftsudgifterne uden for serviceudgifterne

Læs mere

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden Referat af tillægsdagsorden Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune.

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til ØU Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab for Københavns Kommune. et forelægges for ØU den 1. april 2014 og for BR den 10. april 2014, hvor

Læs mere

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124 Økonomiudvalget Politisk organisation 1 kr. Budget bevillinger Budget 12.18 247 12.265 12.124 Området omfatter udgifter til politikere, herunder borgmesterløn, borgmesterpensioner, udvalgsvederlag, udgifter

Læs mere

Ishøj Kommune Budget 2015 Side 9 Overordnede budgetforudsætninger

Ishøj Kommune Budget 2015 Side 9 Overordnede budgetforudsætninger Ishøj Kommune Budget 2015 Side 9 Indledning: Nærværende budgetforudsætninger beskriver de overordnede og tværgående forudsætninger for dannelsen af kommunes budgetforslag for 2015 og overslagsårene 2016-2018.

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

Budgetnotat August 2015

Budgetnotat August 2015 1. Indledning Budgetnotat August 2015 Budgetnotatet sammenfatter det økonomiske udgangspunkt for budgetlægningen for 2016-19 og giver et overblik over de problemer og handlingsmuligheder, der skal afklares

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 08:30 Fraværende: Ingen REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2011 finansiering 638 2. Orientering 642 3. Lukket -

Læs mere

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus)

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Sagstype: Åben Type: ØU Sagsnr.: 12/13820 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 13-12-2011 proceduren for budgetlægningen af budget 2013-2016.

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 09/2012 Sted : Økonomiudvalgets mødelokale Dato : 7. august 2012 Start kl. : 13.00 Slut kl. : 15.

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 09/2012 Sted : Økonomiudvalgets mødelokale Dato : 7. august 2012 Start kl. : 13.00 Slut kl. : 15. Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 09/2012 Sted : Økonomiudvalgets mødelokale Dato : 7. august 2012 Start kl. : 13.00 Slut kl. : 15.00 Medlemmer Jan Petersen (A) (Formand) Jytte Schmidt (F)

Læs mere

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune Regnskab 2009 Byrådsorientering d. 22. marts 2010 Randers Kommune Resultatopgørelse 2009 Mio. kr. B 2009 KB 09 R09 Afv. Skatter -3.312,4-3.313,1-3.309,1 4,0 Tilskud og udligning -1.318,5-1.360,3-1.362,5-2,2

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb Budgetlægning 2015-2018 Basisbudget 2015-18: - Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb MED, Råd m.fl, 21. August 2014 Danmark er presset på vækst Vækst i BNP

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI 1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.

Læs mere

0. Baggrund. Region Midtjylland under dannelse

0. Baggrund. Region Midtjylland under dannelse Notat: Analyse af budget 2006 i Vejle Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt i lyset af Lov om regioners godkendelsesordning for væsentlige økonomiske dispositioner 0. Baggrund A. Udkast til bekendtgørelse

Læs mere

Forelæggelse af forslag til flerårsbudget 2013 2016 (2. behandling)

Forelæggelse af forslag til flerårsbudget 2013 2016 (2. behandling) Side 1 Forelæggelse af forslag til flerårsbudget 2013 2016 (2. behandling) Indledende bemærkninger * Vi skal i dag endeligt vedtage budgettet for 2013. * I forhold til førstebehandlingen er der kun sket

Læs mere

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018 Notat Haderslev Kommune Økonomi og Udbud Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13. maj 2014 Sagsident: 14/14080 Lb.nr. 97953 Sagsbehandler: Jytte

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

Budgetlægning 2009-2012

Budgetlægning 2009-2012 Budgetlægning 2009-2012 J.nr.: Sagsid.: 995084 Åben sag Fmd.Init.: (Doks nr. 1068782) Resume: Økonomiudvalget skal til Byrådet udarbejde forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, som

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Notat. Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017. 1. Indledning. 2. Udgiftsændringer siden budget 2013.

Notat. Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017. 1. Indledning. 2. Udgiftsændringer siden budget 2013. Notat Til: Magistraten Den 6. juni 2013 Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Indledning Dette notat beskriver de ændringer og forhold,

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019 Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019 Af nedenstående resultatopgørelsen for Lemvig Kommune fremgår det forventede regnskab for 2015, samt forslag til budget 2016-2019. Tabel 1: Resultatopgørelse

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Den 12. juni 2010 indgik KL og regeringen aftale om kommunernes økonomi for 2011. Hovedpunkterne i aftalen er følgende:

Den 12. juni 2010 indgik KL og regeringen aftale om kommunernes økonomi for 2011. Hovedpunkterne i aftalen er følgende: Økonomicentrets notat af 14. juni 2010 Den 12. juni 2010 indgik KL og regeringen aftale om kommunernes økonomi for 2011. Hovedpunkterne i aftalen er følgende: Service Anlæg Overførsler Økonomisk trængte

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

10 Social service/drift 2.115 Egentlige tillægsbevillinger 2.115 Finansieret fra/til andre områder/udvalg 0

10 Social service/drift 2.115 Egentlige tillægsbevillinger 2.115 Finansieret fra/til andre områder/udvalg 0 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 Udvalg: Velfærdsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Velfærdsudvalget -3.428 Egentlige tillægsbevillinger -1.340 Finansieret til/fra andre udvalg -2.088 Korrektion

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Økonomiudvalget 1. behandling af budget 2013-2016 Den 27. august 2012 Bilag A Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Indsættes i budgetmappen Afsnit 7 1 HVIDOVRE KOMMUNE Central- og

Læs mere

Notat. Budget 2015 - lovgivning og økonomi. Aftale om kommunernes økonomi i 2015. 15. august 2014

Notat. Budget 2015 - lovgivning og økonomi. Aftale om kommunernes økonomi i 2015. 15. august 2014 Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2015 - lovgivning og økonomi 15. august 2014 Sagsid. Aftale om kommunernes økonomi i 2015 Den 3. juni 2014 indgik Kommunernes Landsforening og regeringen aftale om

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal BESKATNING OG UDLIGNING 2011 2012 2013 Udskrivningsprocent Syddjurs Kommune 25,4 25,3 25,7 Norddjurs Kommune 24,6 25,1 25,1 Favrskov Kommune 25,7 25,7

Læs mere

Finansiering. (side 12-19)

Finansiering. (side 12-19) Finansiering (side 12-19) 12 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Nøgletalsoversigt 2015

Nøgletalsoversigt 2015 Rødovre Kommune Økonomi og Personaleforvaltningen Nøgletalsoversigt 2015 juli 2015 Indhold Hvor forskellige er kommunerne betingelser og rammevilkår... 5 Samlet udgiftsbehov pr. borger i 2015... 5 Socioøkonomisk

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 07.22 Renter af likvide aktiver -3.838-3.743-3.620-3.866 05 Indskud i pengeinstitutter -3.838-3.743-3.620-3.866

Læs mere

Økonomioversigt Ændringer i forhold til BF 2015-18 Mio. kr. BF 15 BF0 16 BF0 17 BF0 18

Økonomioversigt Ændringer i forhold til BF 2015-18 Mio. kr. BF 15 BF0 16 BF0 17 BF0 18 Notat Tekniske ændringer til budgetforslag 2015-18 Indledning Dette notat beskriver en række tekniske ændringer i forhold til det budgetforslag, som blev sendt i høring 3. september 2014. Nedenstående

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om amternes økonomi ultimo juli 2006

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om amternes økonomi ultimo juli 2006 Region Midtjylland Orientering om amternes økonomi ultimo juli 2006 Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 13. september 2006 Punkt nr. 5 Notat REGION MIDTJYLLAND Under dannelse Tingvej

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Økonomisk balance. Odder kommunes økonomiske udfordringer 2011 2014 - finansiering og serviceniveau. Direktionen Marts 2010 727-2009-894763

Økonomisk balance. Odder kommunes økonomiske udfordringer 2011 2014 - finansiering og serviceniveau. Direktionen Marts 2010 727-2009-894763 Økonomisk balance Odder kommunes økonomiske udfordringer 2011 2014 - finansiering og serviceniveau Direktionen Marts 2010 727-2009-894763 Indholdsfortegnelse: Resume: udfordringens omfang.... 1 1. økonomiskøn

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 Overordnede betragtninger om budgetsituationen Budget 2014 2017 1 Indledning Formålet med Mål- og Budgetfokus maj 13 er at give et samlet overblik over budgetsituationen

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger Halvårsregnskab 2014 bemærkninger I dette notat gives jævnfør reglerne om aflæggelse af halvårsregnskab bemærkninger til væsentlige afvigelser mellem oprindeligt budget 2014 og det forventede regnskab

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling Befolkningstal Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose for 2008 til 2020 på baggrund af lokalt boligprogram og befolkningssammensætning pr. 1. januar 2008. Det planlagte boligprogram betyder, at der

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Indenfor serviceudgiftsrammen er ændringerne ca. 10,3 mio.kr. (mindreudgifter/merindtægter)

Indenfor serviceudgiftsrammen er ændringerne ca. 10,3 mio.kr. (mindreudgifter/merindtægter) Direktionscenter Økonomi 6. november 2012 Bilag A Budgetopfølgning 2012 pr. 30. september 2012. Indledning: Budgetopfølgningen i september har som formål at afklare, hvorvidt der styringsmæssigt skal foretages

Læs mere

Ishøj Kommune Budget 2014 Side 5 Overordnede budgetforudsætninger

Ishøj Kommune Budget 2014 Side 5 Overordnede budgetforudsætninger Ishøj Kommune Budget 2014 Side 5 Indledning: Nærværende budgetforudsætninger beskriver de overordnede og tværgående forudsætninger for dannelsen af kommunes budgetforslag for 2014 og overslagsårene 2015-2017.

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

Temperaturmåling på den aktuelle økonomi. 28. april 2010, Morten Mandøe, KL s styrings- og effektiviseringsprogram

Temperaturmåling på den aktuelle økonomi. 28. april 2010, Morten Mandøe, KL s styrings- og effektiviseringsprogram Temperaturmåling på den aktuelle økonomi 28. april 2010, Morten Mandøe, KL s styrings- og effektiviseringsprogram 08-02-2011 Hovedtemaer i økonomiforhandlingerne Servicerammen og dens konsekvenser Hvad

Læs mere

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 6. august 2013. Det Gl. Rådhus, Byrådssalen. Mødetidspunkt: 16:00. Mødet hævet:

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 6. august 2013. Det Gl. Rådhus, Byrådssalen. Mødetidspunkt: 16:00. Mødet hævet: ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG Mødedato: 6. august 2013 Mødested: Det Gl. Rådhus, Byrådssalen Mødetidspunkt: 16:00 Mødet hævet: Deltagere: Anders Bøge, Bente Østergaard, Christian Sonne Schmidt, Ditte Staun,

Læs mere

BUDGETFORSLAG 2012-2015. -oplæg vedrørende finansieringsmulighederne.

BUDGETFORSLAG 2012-2015. -oplæg vedrørende finansieringsmulighederne. HVIDOVRE KOMMUNE Central- og Kulturforvaltningen Økonomisk Afdeling/PEJ 3. august 2011 Foreløbigt notat BUDGETFORSLAG 2012-2015 -oplæg vedrørende finansieringsmulighederne. STATUS PÅ BUDGETLÆGNINGEN FOR

Læs mere

1.7 Regnskabsopgørelse 2011

1.7 Regnskabsopgørelse 2011 1.7 sopgørelse Note i årets priser (+ = Indtægt, - = Udgift) Korr. Oprindeligt Afvigelse ifht. opr. SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE 1) Driftsindtægter Skatter 3.722,5 3.929,8 3.901,4 3.902,5-27,3 Generelle tilskud

Læs mere

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

Direktionscenter Økonomi. 7. maj 2013. Bilag A. Budgetopfølgning 2013. Indledning:

Direktionscenter Økonomi. 7. maj 2013. Bilag A. Budgetopfølgning 2013. Indledning: Direktionscenter Økonomi 7. maj 2013 Bilag A Budgetopfølgning 2013 Indledning: Byrådet har for 2013 indført nyt økonomiregulativ, som indebærer at der fremover forelægges 2 budgetopfølgninger pr. år samt

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018

Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018 Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018 Nedenfor sammenfattes forudsætningerne bag budgettet i følgende generelle afsnit vedr. budget 2015: 1. Aftalen mellem regeringen

Læs mere

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider Forskydninger i kirkeskat Afdrag på lån Optagelse af lån

Læs mere

Hensigten med årets tredje økonomirapport er at angive i hvilken retning årsresultatet for 2007 peger.

Hensigten med årets tredje økonomirapport er at angive i hvilken retning årsresultatet for 2007 peger. Notat Til Bestyrelsen Kopi til 24. januar 2008 1/17 Sagsnummer 107178-236356 THECA Sagsbehandler JWI Direkte 36 13 15 60 Fax 36 13 18 96 JWI@movia.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Økonomirapport

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Oplæg til budgettets 2. behandling: Økonomiudvalget har udarbejdet og godkendt et forslag til budgettet for 2014

Læs mere

Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 31. august 2011

Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 31. august 2011 Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 31. august 1. Resume Drift resultat Afvigelse I 1.000 kr. Drift i alt 438.313 448.824 442.727-6.097 Politisk organisation 6.944 6.944 6.944 0 Administration 188.312

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Halvårsregnskab pr. 30.06.2014 1. Resume Drift Drift - Borgerrådgivning 232.368 232.368 98.198 234.168 1.800 Ældreboliger -15.253-15.253-8.819-15.253 0 Myndighed - Hjælpemidler

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

Assens Kommune gælden og dens betydning

Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune Økonomi Juli 2013 1 Indledning Denne rapport omhandler Assens Kommunes gæld fra kommunesammenlægningen til i dag. Herudover indgår den nuværende afviklingsprofil

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Kassebeholdningen Ved udgangen af november måned var der en kassebeholdning på 137,4 mio. kr.

STRUER KOMMUNE. Kassebeholdningen Ved udgangen af november måned var der en kassebeholdning på 137,4 mio. kr. STRUER KOMMUNE Likviditet og resultater 30. november 2012 Indhold: Side nr. Likviditet og kassebeholdning 1 Mer-/mindrebevillinger og forventede afvigelser 3 Forventet regnskab 2012 5 Lønbudget og - forbrug

Læs mere

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider og tilgodehavender mv. Forskydninger i kirkeskat Afdrag på

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud 2014

Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Juni 2013 Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12

Læs mere