:JTI DSSKR! FT ÅRGANG 37. A S Phønix Vejen. A1S Fyns. Vejmaterialefabrik Odense

Transkript

1 1960 :JTI DSSKR! FT A1S Fyns A S Phønix Vejen Vejmaterialefabrik Odense ÅRGANG 37

2 SIKKERHED REFLEKS 1 FÆRDSELSSTRIBEMALINB BIAS PERLER TIL REFLEKTERENDE LINIER MODERNE STRIBEMASKINER OPMÆRKNING OG AFSTRIBN ING I.H.T. VEJREGLERNE r SCAN REFLEX Is KORSØR Ronneaflé23 TLF. 1067

3 TYPE I ATV 2-VALSET VI BRATIONSTROMLE Udfører komprimeringsarbejdet dels ved tromling, dels ved vibration. Arbejder som almindelig tandemtromle, når vibratoren er standset. Vandingsanordning på begge valser. Vægt Ca kg. Valsernes diameter 700 mm, bredde 800 mm. Træk og vibrator på bagvalsen. Kørehastigheder i begge retninger 1,5 og 3 km/time. 7 hk luftkølet benzinmotor. FORLANG TILBUD OG PROSPEKT PEO[NSHAAB HASHINFABHIIP/ 5 BRØNDERSLEV * TELEFON 450 * KALDENR Aalborg Nyhavnagade 26. Telefon (081) Aarhus Park Allé 15. Telefon (061) København Sønderlundvej 218, Herlev. Telefon At

4 LUXOVIT Vejen til større trafiksikkerhed CvEJMATERIAI) LUXOL KEMISKE FABRIKKER A/S A/S RANDERS ASFALT- OG TJÆREFABRIK R.T. A.VEJMATERIALER A2

5 DANSK VEJTI DSSKRI FT UDGIVET AF AMTSVEJINSPEKT0RFORENINGEN I DANMARK REDAKTION Professor, civiling. H. H. RAVN Øster Voldgade 10, Kbh. K Telefon PAlæ 6670 Redaktior,el medarbejder Kontorchef F. I. BOAS Vejd irekcoratet Holmens Kanel 7, Kbh.K Telefon C EKSPEDITION Teknisk Forlag V. Farimagsgade 31, Kbh.V Telefon BYen 9288 MARTS ÅRGANG Indhoidsfortegnelse: Side Indtryk fra den XI. internationale vejkongres i Rio de Janeiro, Af amtsvejinspektør P. Holm 48 Konklusioner vedtaget af den XI. internationale vejkon gres i Rio de Janeiro, september Amtsvejassistent Otto Nielsen 71 Dansk Amtsvejassistentforening 71 Fra ministeriet 72 Statens Vejlaboratorium Øster Voldgade 10, Opgang H. København K. Telefon *Palæ Palæ 4636 Undersøgelser afvejmaterialer og vejbelægninger samt af disses ruhed og jævnhed. Jordbundsundersøgelser ved vejanlæg, herunder dimensionering af vejbelægninger. Besvarelse af forespørgsler af vejteknisk art. ÅKI VEJMATElALE AKTIESELSKABET FOR KEMISK INDUSTRI AKTIRSELSKAIET DANSK DAMMANN ASFALT. le r. A3

6 114 Fabrik Sydhavnen København Produktion: tons i timen AKTI ES ELSKAB ET DANSK DAMMANN ASFALT A4

7 forud Vi herunder udvider Indtryk fra den XI Internationale Vej kongres i Rio de Janeiro, 1959 Foredrag under amtsvejinspektørforeningens af amtsvejinspektør P. Holm vintermøde i 1959, Som ved tidligere kongresser var ar bejdet delt mellem to afdelinger, der arbejdede på samme tid, hver i sin sal på Copacabana hotel. Forhandlingerne blev oversat ved si multanoversættelse til engelsk, fransk og portugisisk. Viggo Rasmussen og jeg fulgte for handlingerne i afdeling 1. Det er som sædvanligt spørgsmålene om projekte ring, udbygning og vedligeholdelse, der behandles af denne afdeling. Afdeling II, som vej direktøren fulgte, behand lede som sædvanligt spørgsmålene tra fik, administration, finansiering og oko nomi. Der var 4 hovedspørgsmål opstillet under afdeling I og 2 hovedspørgsmål under afdeling II. Hvert af disse 6 spørgsmål var som skikken er for kongressen behandlet i en trykt generalrapport af fattet af en generalrapportør fra værts landet. Generalrapporterne indeholder hver, foruden et sammendrag af det der er rapporteret fra de enkelte lande om de enkelte spørgsmål, et forslag til kon klusioner. Det, man får ud af at deltage i en sådan kongres, er vel mest, at man bli ver klar over hvilke emner der stærkest optager kollegerne i andre lande. Det, jeg synes vi herhjemme bør lægge mærke til, vil jeg prøve kort at fremdrage, der kan selvfølgelig ikke gås i dybden: Gummihjulstromler og vibrations tromler var stærkt på tale, og kongres sen drog den konklusion, at mekanise ringen navnlig komprime ringen rækken af brugbare vejmaterialer, og dette gør en hyppig revision af udbudsbetingelser og nor mer ønskelig. Man drøftede belægningernes bæreevne og fastslog, at C.B.R.-metoden og pladebelastningsforsøget bliver ved med at være dominerende alle steder i ver den, men man var stærkt inde på, at metoder beroende på beregning af spændinger og deformationer byder bedre muligheder end den empiriske C.B.R.-metode. I det hele taget svirrede ordene,,rheologi og studier af,,mate rialernes rheologiske forhold hele ti den i luften. Det er noget, vi ikke taler meget om herhjemme, så vidt jeg kan se. burde ved lejlighed her i for eningen høre, hvor meget der skjuler sig under begrebet,,rheologi i forbin delse med belægningsmaterialer. Kongressen kritiserer tendensen til at lave nye instrumenter og metoder til bæreevnebestemmelse, medmindre man stadigt afkontrollerer dem ved sammen ligninger med de anerkendte metoder (C.B.R.- og pladetryksforsøget). Kongressen anbefaler bæreevne-stu dier på veje i drift og på særlige for sogsveje. Men man vender hele tiden tilbage til, at der må lægges stor vægt på studiet af deformationerne ( de Dansk J/ejtidsskrif.t

8 ikke så i også blandet rheologiske forhold), og der bør drages sammenligninger med C.B.R. og plade tryksforsøgene. Man fremkommer i konklusionerne med en kraftig spådom om, at der kan forventes betydelige fremskridt på den kemiske stabiliserings område. Det er vel hovedsageligt de franske arbej der i Sahara, der virker ind på kon gressen. Man stiller store forventninger til de,,overfladeaktive stoffer r. Disse stoffer tales der vidt jeg kan skønne meget om herhjem me. Overfladeaktive stoffer er de, der i meget små mængder (i %o % ef ter vægt) giver tydelige ændringer i kornenes overfladeegenskaber. De inddeles i: a) kohæsionsfremmende stoffer og b) vandafvisende stoffer. De kohæsionsfremmende stoffer gi ver varige kohæsionsegenskaber til jor den (man siger, at der er tale om dis persion af leret i jorden). De vandafvisende stoffer kan være så virksomme, at de komplet forhin drer, at jorden absorberer vand. Det lyder så overdrevet. Det er dyre stoffer for tiden men til gengæld er de nødvendige mængder ganske små. Det svirrer med navne som,,furfu ral,,,anilin,,,naften sæbe og,,ter rabind. Man ville på kongressen gerne have, at der udvikledes hurtige kontrolmeto der til kontrolbestemmelse i marken af vandindhold og komprimeringstilstand. Til brug ved dimensionering af be lægninger mener kongressen, at det måske er bedre at regne med timefærd sel i stedet for dognfærdsel. I England er man nu begyndt at op varme betonbelægninger elektrisk for at undgå isglathed, og kongressen anbe faler, at der foretages studier af dette. Man ønsker to yderligere permanente komiteer nedsat nu: a) Een til koordinering af forsknings resultater vedrørende dimensione ring af belægninger, og b) Een til studie af tropiske jordarter (de fleste deltagere var jo trope folk), og de problemer af vejmæs sig art, som dise jordarter med fører. Med henyn til bindemidler (de bitu minose) taler man om at forbedre nor merne her er der tale om et nærmere studie af bindemidlernes,,rhe ologiske forholdr og,,vejrfastheden (det er vel forsprødningen). Englænderne fremdrog under for handlingerne kraftigt spørgsmålet om nogle forsøg vedrørende blandinger af bilumen og tjære, der giver stabile blandinger inden for visse temperaturområder. Nogle lande rapporterer om cutback med tjære i forhold i :1. Det lyder helt nyt for os vi vover jo ikke at blande mere end godt 10 i asfalten, så koagulerer den. Rapporterne til kongressen afslørede, at der stadigt er stor interesse rundt om i landene for spørgsmålet om bitumens klæbeevne og for brugen af additiver. Kongressen fastslår imidlertid meget kategorisk at:,,additiver ødelægges, når det behand lede bindemiddel holdes på høje tem peraturer, og de mister fuldstændigt deres virkning. Nogle ødelægges ved lavere temperaturer end andre. Under søgelser angående additiver bør fort- 50 Dansk Vejtidsskrift

9 ANKA ASFALTSTEN IPAN.-BETON ASFALTPULVER EMULSION Kastrupfabriken Nordhavnsfabriken Farumfabriken Silkeborgfabriken RY 6227 Lynge 183 Funder 121 Hovedkontor: HANS NISSENSVEJ KASTRUP A5

10 DELMAG 100 KG JORDSTAMPER * kg Frø * kg Dieselrambuk A. P. HJORTSØ CIVILINGENIØR GOTHERSGADE 158, K C ASFALTPULV[R ASFALTEMULSION JEi1U W -.-- H 0 L B Æ IC TELEFON *1213 ROSKILDE TELEFON 2523 GAMMELRAND TLF.VISKINGE A6

11 sættes med det formål at forbedre ver mebestandigheden af behandlede hin demidler. Der sporedes stor fremgang i brugen af gummitilsætning til bitumen. Det fremhæves, at ved proportione ringsforsøg til fastlæggelsen af de rette blandingsforhold for pulverasfalt må man anse dynamiske provemetoder for at være af stor betydning. Mon det ikke er en cadeau til professorens tromlefor søg for pulverasfalter? Om cementbetonbelægninger blev der udtalt en del almindeligheder, som at ved støbning ved lave temperaturer bør varmeisoleringsmetoderne tages i an vendelse, og at der er en tendens til at gøre fugeafstanden så stor som mu lig, samt at forspænding er i et stadie af ny udvikling inden for betonbelæg ningsteknikken, men at flere forsøg på dette felt anbefales. Noget vægtigere indhold er der i en konklusion, der siger: at man bør forbedre bæreevnen af un dergrunden under betonbelægninger hellere end at forøge tykkelsen af betonpladen. Det har måske interesse for os at vide, at kongressen anbefaler at opvar me betonen, medens den er under udførelse, ved at lade elektrisk strøm besorge opvarmningen. Det gælder selvfølgelig kun under blanding ved lave temperaturer, da bør man tillige bruge additiver som kaiciumklorid, og der står endda natriumklorid i konklu sionen. Det udtales også, at man bør søge fastsat en mindste-friktions-koefficient, der skal søges opnået ved belægnings arbejderne. Det har vi gjort herhjemme Dansk Vejtidsskrifr foråvidt angår de bituminøse belæg finger. Det er sten materialets modstandsdyg tighed mod polering ved færdselens indvirkning, der er afgørende for ruheden, siges der i forbindelse med be tonbelægninger. Under behandlingen af de bymæssige vejes belægninger udtaler kongressen en del om bl.a. granitbrolægningers ud førelse, samt underlaget men det har jo ikke særlig interesse i denne kreds. Under temaet,,low cost roadf drøf tedes indgående, hvorvidt man ;burde tage dette emne af dagsordenen for fremtidige kongresser. Det er jo ikke lykkedes at nå til en definition af denne vejkategori (man kan vel knap nok oversætte navnet uden misforståelser). Heller ikke denne definition:,,at en,,lav-kost-vej er en vej, der bygges ned til en pris snarere end op til en norm passer rigtigt. I områder, der er under stærk udvikling, må disse veje udlæg ges med en absolut iste klasses tracé selv om den øjeblikkelige færdsel ikke kræver en iste klasses belægning. Det er altså kun på belægningen, man mid lertidigt kan spare. Man skal altså planlægge belægnin gen under hensyn til at den skal opbyg ges trinvis til en iste klasses belægning. Dette på kongressen så stærkt fremhævede princip, at belægnin gerne skal opføres trinvis, kunne vist overføres ret generelt til vore alminde lige veje; de skal vel også kunne for stærkes og forbedres trinvis i takt med færdselens udvikling. Men så skal vi nu ikke bruge cementbeton, den eg- 51

12 smalle rabatter, trin der skal holdes af men Det kørebanen og eventuelle cyklestier eller Forslaget om helt at tage navnet: produkter, gangstier, fordi der bliver tale om trinvis at hæve kørebanen betydeligt.,,lav-kost-vej e af dagsordenen blev rende stoffer: Lad at lertidige begrænsninger af akseltrykket gerne både i tropiske lande med svære regnperioder og i lande, hvor fænome nerne frost og to forekommer. Da det kun er i forbindelse med em Sådanne 52 Dansk J7ejtidsskrift Under spørgsmålet om den trinvise Under temaet,,lav-kost-veje be Forslagene til navneforandring var:,,sekundære veje. opbygning af belægninger peges der i resolutionen på det princip, materialer, som man senere kan for mødt md modstand, fordi begrebets ek,,lidet benyttede landeveje, og Det kan være grantilære eller dog finde anvendelse som allersidste sistens giver håb for millioner af men nesker om engang at opnå nogenlunde vej forbidelser.,,veje i underudviklede lande, der som man midlertidigt (i det første trin af belægningen) anvender materialer at ringere stabilitet, bør man anvende bedre ved tilførsel af stabilitetskorrige kohæsive eller kemiske fabriks som er lette at få fat på. vel et princip, der kun i modificeret vil jo gerne ret hurtigt nå frem til et er form kan tages i brug her i landet, vi dige restriktioner med hensyn til tilladt trin med bituminøst dæklag, og så kan underlaget jo ikke være ustabilt. handlede kongressen også de midlerti klorid med den pulveriserede jord for lille procentdel hydratkalk og kalcium inden man tilsætter cement. I selve kon Jeg synes, at der her endeligt afslo pillaritetsbrydende (den sidste passus sens). Den kemiske stabilisering i øvrigt spiller også en stor rolle i diskussionen relation til veje i ørkenområder. på hederne og i marsken. Overført til danske forhold vil det vel re noget om, hvordan man eventuelt s tilrådes i konklusionen at blande en ner sig ikke til det trinvise, den kan hvornår når man dette trin? Og vi skal heller ikke have for akseltryk, altså dem vi også her i lan det indfører ved tøbrudstider på stør stedelen af vejnettet. mid net,,lav-kost-veje. Dersom den jord, der skal stabilise res med cement, er: a) ler eller b) humusholdig eller c) stærkt ekspansiv, klusionen er angivet, hvordan man be stemmer blandingsforholdene. kan behandle de lerede vej kasser med cement som første trin i opbygningen af belægningerne. os få cemen ten helt derned i bunden af vejkassen, der jo så bliver stabil og vel også ka er mine konklusioner og ikke kongres om,,lav-kost-veje, og her pegedes stærkt på de overfladeaktive stoffe; som blev præsenteret under spørgsmål 2. I rapporten har disse stoffer mest sige veje i klitterne på vores vestkyst, stand ved brede rabatter bl.a. mellem anser kongressen for effektive midler til at reducere udbygningsomkostnin

13 som behandlede,,o Hvis man her i landet skal anlægge pladser, kan de kemiske stoffer måske også bruges, fordi pladsen anlægges på et så begrænset areal, at bundforhol dene eventuelt er homogene. Sådan en plads kan vel passende opbygges trinvis med en kemisk jordstabilisering som første trin. Jeg har nu omtalt afdeling I om ud bygning og vedligeholdelse. Det er den afdeling af forhandlingerne, som Viggo Rasmussen og jeg fulgte. Afdeling II vi kun lejlighedsvis hørte på,,traffic-engineering og,,finansiering samt,.beregning af den økonomiske berettigelse af anlæg gene. På dette felt må jeg støtte mig helt til kongressens konklusioner og det skriftlige materiale, der i øvrigt er ud leveret. I kongressens afdeling II har man forst drøftet spørgsmålet om at finde frem til en formel, hvorefter man kan beregne færdselen, når man kender be folkningstal og afstande o.s.v. men man har ikke kunnet drage nogen ge nerel konklusion m.h.t. dette problem på denne kongres. Der består dog en sammenhæng mel lem brutto national produktet og færdselen, og denne sammenhæng kan man bruge til forudsigelser om væksten i motorfærdselen. Dog kun i lande, hvor brutto national produktet kan forudsi ges med pålidelighed, tilføjes der. Der slås i konklusionerne til lyd for fastsættelse af en international metode til færdselstællinger og herunder en ensartet klassificering af de køretøjer, der tælles (kongressen anbefaler E.C. F. s klassificerings- og tællingsmetoder, som er anbefalet af E.C.E. til brug på Europas trafikårer). Kongressen anbefaler vel dermed faktisk den trafiktællingsmetode, som vor forening ikke i begyndelsen var så tilfreds med. Det er altså metoden: Mekaniske tælleapparater i faste sta tioner i forbindelse med lejlighedsvise manuelle tællinger og derudover spred te prøvetællinger i en masse stationer. Kongressen siger, at ved færdsels tæl/inger pi nationalt plan opnås gode resultater ved et sådant udstrakt sy stem af bevægelige prøvetællingsappa rater, og et mindre antal faste tælleste der, hvor tællinger foretages hele året rundt. Konklusionerne fra afdeling II taler også om trafikanalyser, hvis formål det er at udfinde koefficienter, der er re præsentative for de daglige, ugentlige og sæsonmæssige svingninger i færd selsmængden, således at man kan knytte disse koefficienter til de mekaniske tæl leapparaters resultater. Generalrapporten omtaler endvidere d store analyser af den slags, som vejdirektoratet nu gennemfører & D analyser (oprindelse og destina tion). Det siges i konklusionerne, at de bør tilrettelægges med henblik på at bruge elektronregnemas kiner til analy sen. Om ulykkesstatistik siges der noget i kongressens konklusioner, nemlig i) at ulykker, der skyldes træer, der står tæt ved kørebanen, stiger stejlt, når den frie afstand er mindre end i meter, samt Dansk Vejtidsskrift

14 2) at ulykker, der skyldes private overkørsler, stiger betydeligt, når overkørslerne forekommer tættere end 5 a 6 stk. pr. kilo meter. Også i trafikkapacitetens interesse må private adgange indskrænkes. Kongressen udta ler, at passende lovgivning bør gennemføres, der forbyder pri vate adgange direkte til nye veje og begrænser adgangen til be stående veje. Her er Danmark altså på højde med situationen nu. Kongressen forudsætter åbenbart, at det er vejmyndighederne, der,,planlæg ger tankstationer, restauranter og lig nende vejtilbehør langs landevejene, og udtaler herom:,,ved planlægning af tankstationer, restauranter og busstoppesteder må tra fiksikkerheden først og fremmest tages i betragtning. Accelerations- og dece lerationsbaner anbefaler kongressen i forbindelse med disse anlæg. Jeg vil mene, at kun på motorveje kan man gennemføre den slags foranstaltninger ved adgangene til vejen, men ikke på det almindelige ladevejsnet (herunder de 4-sporede landeveje). Telefoneringsmuligheder bør tilvej e bringes, hvorsomhelst færdselen eller VEJENS BELIGGENHED og betyd ning tilsiger det (til tilkaldelse af hjælp til reparationer eller lægehjælp). Det er vi vist endnu ikke begyndt på herhjemme? Een af konklusionerne siger, at det bør være forbudt på eller nær ved lan devej at opsætte reklame, som i kraft af sin natur eller placering måtte svække effektiviteten af trafiksignaler eller tra fiklys, eller aflede en chaufførs op mærksomhed. Der bør også rådes over beføjelser til at fjerne bestående rekla mer, som disse vilkår passer på. Vi har vist herhjemme kun naturfredningsmyndighederne at falde tilbage på i disse spørgsmål. Til trods for den mo derne lovgivning vi har, er der vist ikke rigtige midler mod reklame ved vejene, der generer færdselen (bortset fra po litivedtægternes bestemmelser). Kongressens anden afdeling beskæf tigede sig også en del med vejknude punkter. Man anbefaler stadigt kanali serings heller og afstribninger på køre banen. Det anbefales, at gå meget om hyggeligt frem ved fastlæggelsen af øer og heller, idet man først bør opstille flyttelige attrapper i knudepunktet, og iagttage virkningen og eventuelt fore tage justeringer. Den venstredrejende færdsels for hold når den skal dreje bort fra ho vedvejen drøftes i to konklusioner. a) Den ene siger, at der er noget, der tyder på, at man ikke skal dreje til venstre under en ret vinkel, men snarere skråt (under landlige for hold) og således bør knudepunk tets udformning lægges til rette måske. b) Den anden konklusion siger, at hvor det er muligt, bør der anlæg ges en ekstra bane i midten af ve jen for at hjælpe de venstredrej ende køretøjer i det tidsrum, de venter på en lejlighed til at krydse de an dre færdselsbaner. Den sidste konklusion forstår jeg men den førstnævnte (der er udtrykt i meget hypotetisk form) synes jeg er vanskelig at forstå. 54 Dansk Vejtidsskrift

15 iiiii»icomac til vinterlap< VI NTERLAPPEMATERI ALE ICOMAC er en koldt udlæggelig pulver.. asfalt, som er letbearbeidelig, selv i frostvejr. I COMAC kan udlægges på renfejet un derlag uden klæbning. I COMAC kan logres i ugevis uden at an vendeligheden forringes. ICOMAC leveres fra vore fabriker i Tammerup på Amager Ringsted Randers Dortheasminde pr. Uldum Sølsted ved Tønder AKTS. JENS VILLADSENS FABRIKER ISLANDS BRYGGE 41. KØBENHAVN S. ASTA 2800 A7

16 DER ER 4 MULIGHEDER BA RB E R - G R E E N E 873 vejbaneudiæger arbejder på larvebånd transporteres på luftgummi arbejdsbredde fra 183 cm til 366 cm BARB ER-GREEN E 879- B vejbaneudlægger på larvebånd arbejds bred de fra 243 cm til 567 cm BARBER-GREENE SA-60 vej baneudlægger på luftgummi arbejdsbredde fra 243 cm til 567 cm BARBER-GREEN E SB-60 vejbaneudlæger på larvebånd arbejdsbredde fra 243 cm til 567 cm LANGREUTERS GL. KONGEVEJ 3 * KØBENHAVN V * TELF. *HILDA 1090 A8

17 er Kongressen anbefaler probaganda med alle kendte midler for: a) Forbedring af de vejfarendes men talitet. b) Forbedring af korefærdighed og c),,spordisciplin (jfr.,,rådet for større færdseissikkerhed ). De specielle bymæssige problemer i forbindelse med,,traffic-engineering indtager en stor plads i konklusionerne; det drejer sig om: i) at tilskynde bilister til at efterlade deres vogne i udkanten af by erne og fortsætte rejsen til bycentret med kollektive transport midler. Dette kræver garager og park eringspla1ser ude ved ende punkterne for de kollektive transportmidlers ruter, 2) at træffe foranstaltninger til be grænsning af parkeringstiden i den centrale kærne, f.eks.,,park metre, samt 3) at lettelse af trafiksituationen i city kan ske ved: a) udbredt anvendelse af eks presomnibusruter, eller ved b) forskydning i arbejdstiden i virksomhederne (dette kan mindske myldretidens strøm) eller ved c) anlæg af bymæssige,,eks presveje eller ved d) anlæg af,,bymæssige mo torveje. I denne forbindelse udtaler kongres sen, at,,bymæssige motorveje ikke be hover at dimensioneres for høje hastig heder. De skal sikre en hof trafikkapa ci! et, og den nås ved hastigheder af færdselsstrømmene på kun omtrent 6o km i timen, eller måske lavere hastiglieder. Der findes en del konkhisioner om forbindelserne ud fra bymæssige,,eks presveje og,.bymæssige motorveje til byområderne, der nok har interesse, men vil føre for vidt i denne redegø relse. Hvor stærk tidevandsagtig trafik fin des, anbefales midlet at vende trafikretningen på nogle af korebanesporene. Konklusionerne vedrørende det sjette og sidste hovedsporgsmål, der angår fi nansieringen og arbejdernes økonomi ske berettigelse, kan nok have interesse for foreningens medlemmer, og dette ikke mindst fordi de i væsentlig højere grad end de øvrige sæt af kon klusioner udformet således, at de er nogenlunde brugbare som håndbog, når man skal opstille økonomiske be regninger vedrørende et større arbejdes berettigelse. Der er i konklusionerne angivet de elementer, der må tages med i de økono miske beregninger (en god luskeliste), og der fremfores de anerkendte kriterier for bedømmelse af alternative projekter efter deres økonomiske interesse. Som sådanne kriterier er nævnt: a) forholdet: totale byggeomkostninger værdi (kapitaliseret eller ikke) af fordele eller alternativt forholdet: årlige gennemsnitsfordele årlige amortisationsomkostninger tilsammen kaldet:,,fordel om kostning s forholdet (,,Benefit Cost ratio ), samt b) Differencen: fordele omkostnin ger, begge kapitaliserede (,.capital ized profit ) D.visk Vejiidssifi

18 Cost idet Søgningen efter et maksimum for den ovennævnte,,capitalied profit fører ind på ideen om et:,,optimum cir for iværksættelse af et arbejde (jfr. at man for,,storebæltsbroen har ud regnet, at dettes optimum år er 1985 mærkeligt). Man kan altså regne efter enten me toden,,benefit ratio eller ef ter metoden,,capitalized profit, når man vil bedømme alternative projekter. Den ene metode er anvendelig ved langtidsplanlægning, medens den an den sikrer den bedste brug af pengemidler i en begrænset periode. Kongressen er også inde på spørgs målet om indflydelsen af køretøj ers akseltrj k på levetid, vedligeholdelse og drift, og antager, at der eventuelt måtte bestå et ôptimalt akseltryk for enhver kombination af belægning, undergrund, klima og færdsel. Men det var for svært et problem til løsning ved denne kon gres. Under økonomispørgsmålene hører også metoder til beregning af bespa relser hidro rende fra nedgang i færd selsulykker. Kongressen inddeler ulykkerne i 3 kategorier: a) rent materielle ulykker, b) kvæstelses-ulykker og c) dødsulykker. Det fremføres, at de udgifter, ulyk kerne medfører, kan udledes af forsik ringsselskabernes statistik, navnlig med hensyn til materielle ulykker og kvæ stelsesulykker, men med henyn til døds ulykker er der nu en tendens til at beregne det nettotab i produktion, der er resultatet af dodsfald. Den skade, der sker ved de tre kate gorier, er meget forskellig. Kongressen regner, at forholdet er i : 10 : 100 ta bene ved de tre ulykkeskategorier (ma terielle-, kvæstelses- og dods-). Jeg synes nok, at disse forholdstal maner til eftertanke. Dersom der på en meget dårlig vej kun forekommer ma terielle ulykker, fordi hastigheden er lav, og man så til afløsning bygger en ny vej til stor hastighed, og der på denne nye vej kun forekommer nogle få dodsulykker, der dog hver er Ca. ico gange så kostbare som de materielle ulykker på den gamle vej, så skal man altså helt ned på een % i ulykkestal på den nye vej i forhold til den gamle, forinden der kan begynde at være tale om besparelse hid rørende fra nedgang i ulykkestallet. Efter dette tror jeg ikke på besparelse ved nedgang i ulykkestal de få ulykker, der sker på lur tigvej ene, koncentrerer sig om døds ulykker, der er ioo gange så dyre som de rent materielle ulykker på gamle vejstrækninger. Der tales om at få nedsat en ny ko mite til at indsamle materiale fra med lemslandene om vej finansieringen, her under også om budget, beskatning, lån og afgifter. Det er i denne forbindelse værd at bemærke, at det i konklusio nen er anført, at komiteen skal have sin opmærksomhed særligt henvendt på lande, hvor vejmyndighederne nyder en udstrakt grad af administrativ og finan iel autonomi. Om finansiering af parkeringspladser og garager konkluderer kongressen, at privat finansiering af sådanne anlæg i de fleste tilfælde ikke er mulig uden tilskud (for tiden). 56 Dajisk J7ejtidsskrifI

19 Konklusioner vedtaget af den XI Internationale Vejkongres i September I 959 Oversat af amtsvejinspektor P. Holm Rio de Janeiro AFDELING I PROJEKTERING, UDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE Spørgsmål I Spørgsmålet omfatter: A. Bærelag og undergrund samt B. Almindelige spørgsmål, og det behandledes af professor Anto nio José da Costa Nunes som general rapportør. De vedtagne konklusioner er: i. Kendskab til jordbunden og de underliggende aflej ringer bør ud vikles på grundlag af kombinerede geologiske og pedologiske studier af området særligt hvor jord bunds forholdene varierer i høj grad som i tilfælde af jordarter af glacial oprindelse og af jordarter, der er dannet på stedet ved nedbrydning af klippe. 2. Den høje grad af mekanisering af vejbygningen og anvendelsen af moderne komprimeringsmateriel, og vibrationstromler, muliggør ud videlse af rækken af brugbare ma terialer samt at byggemetoderne forbedres og gør det derfor nød vendigt, at man hyppigt reviderer normerne. 3. C.B.R.-metoden og det traditio nelle pladebelastningsforsøg bliver ved at være de fremherskende me toder alle steder i verden. Mere rationelle metoder beroende på be regning af spændinger og defor mationer byder bedre mulighed for fremskridt. I denne forbindelse noterer man sig med interesse de russiske, franske og portugisiske metoder. 4. Tendensen til at udforme nye in strumenter og nye metoder til be stemmelse af jordarters bæreevne bør dæmpes ned, med mindre re sultaterne til stadighed kontrolle res ved sammenligning med en af de anerkendte metoder. 5. Forsøgsmæssige studier på veje i stadigt brug og på forsøgsveje bør tilskyndes, i særdeleshed når de er ledsaget af målinger af statiske eller dynamiske deformationer og når de indvundne resultater sam menlignes med resultaterne ved C.B.R.-metoden og pladebelast ningsprøverne. 6. Fremskridt kan forventes på den kemiske stabiliserings område og i særdeleshed ved brugen af de,,overflade-aktive stoffer, idet der bør opmuntres til nærmere studi um af disse stoffer. 7. Der bør tilskyndes vedrørende metoder af belægningerne. til forskning til drænering 8. Det anbefales. at forskningsresul tater vedrørende den statistiske be Dansk Vejiidsskrift

20 at herskelse af jordarternes egenska ber bliver formuleret med det for mål at muliggøre udarbejdelsen af normer baseret på statistiske kri terier. 9. Det anbefales, at forskningsinsti tutioner tilskyndes til at studere materialernes rheologiske forhold i forbindelse med anvendelsen på veje. io. Opmærksomheden henledes på øn skeligheden af at udvikle hurtige metoder til at kontrollere kvalite ten af jordarter og materialer, at kontrollere vandindholdet samt at kontrollere komprimeringstilstan den. ii. Det anbefales, at man undersøger muligheden for ved forskning angående dimensionering af be lægninger regne med time færdselen i stedet for dognfærd selen. 12. Køretøjer bor ikke standse på kø rebanen. Hvis dette ikke kan over holdes, er det hensigtsmæssigt, for at undgå færdselsulykker, at an bringe advarselssignaler i en vis afstand fra køretøjer, der er stand set på kørebanen, således som det allerede gøres i adskillige lande. 13. Det anbefales, at der foretages stu dier vedrørende effektiviteten af elektrisk opvarmning af betonbe lægninger til undgåelse af glatis. De gode resultater, der er opnået i Storbritannien ved elektrisk op varmning, er bemærket. 14. Det henstilles til den permanente internationale forening for vej kon gresser at overveje forslaget om at danne en permanent teknisk ko mite, der har ansvaret for koordi nering af de eksperimentelle re sultater, der registreres i de enkelte lande med hensyn til dimensio nering af belægninger, og for stu diet af de dimensioneringsmetoder for belægninger, der fastsættes el ler foreslås af disse lande. 15. Det henstilles til den permanente internationale forening for vejkon gresser at overveje forslaget om at danne en permanent teknisk ko mite til at studere tropiske jordar ter og de vejproblemer, som de skaber. i6. Det anbefales, at første spørgsmål på næste vejkongres bliver delt i to dele og behandlet af forskel lige rapportører. Den første del skulle alene omfatte jordarts mekanik vedrørende veje, medens den anden del skulle omfatte de almindelige spørgsmål og i særde leshed de visuelle krav. Spørgsmål 2 Spørgsmålet omfatter: A. Overfladelagene på veje og rullebaner af bøjelig konstruktion, samt B. Betonplader (veje og rullebaner af stiv konstruktion), og det behandles af direktør for,,di vision of Research, D.N.E.R., Galileo Antenor de Araujo som generalrappor tør. De vedtagne konklusioner er: i. NORMER FOR BINDEMIDLER. Det er nødvendigt at forbedre nor merne for bindemidler og i denne forbindelse er det nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser 58 Dansk Ve)titlsskrift