Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU"

Transkript

1 Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Oktober 2012

2 Indhold Sammendrag Introduktion Driftsøkonomiske analyser af energipil Driftsøkonomi ved dyrkning af energipil Alternativ dyrkning af arealerne Break-even priser på pileflis Usikkerheder Samfundsøkonomiske analyser Miljømæssige effekter Værdien af reduceret miljøpåvirkning Kilder

3 Sammendrag Formålet med den økonomiske analyse er at beskrive driftsøkonomien ved dyrkning af pil i forhold til alternative sædskifter for at vurdere, om der vil være en økonomisk interesse for at dyrke pil på udvalgte jordtyper. Målet med den samfundsøkonomiske analyse er at vurdere, om prisen for at reducere N-udvaskningen eller emissionen af drivhusgasser er omkostningseffektiv i forhold til andre virkemidler. Analysen viser, at det er økonomisk attraktivt at dyrke energiafgrøder på fugtige marginaljorde ( kr./ha/år) og i nogle tilfælde også på sandjorde (600 kr./ha/år). En lav kornpris vil gøre energiafgrøder attraktive på alle jordtyper, mens en høj kornpris vil betyde, at det kun er økonomisk fordelagtigt på marginaljorde. Der er nogen usikkerhed omkring udbytter og salgspriser for energiafgrøder. Generelt betyder et udbytte fald på to tons pr. ha en reduktion i dækningsbidraget på næsten kr. pr. ha. Omvendt vil en stigning i salgsprisen fra 42 til 45 kr. pr. GJ betyde en stigning i dækningsbidraget på 400 kr. pr. ha. De velfærdsøkonomiske analyser viser, at der er negative omkostninger (=gevinst) forbundet med energiafgrøder, både når det vurderes i forhold til reduktion af drivhusgasser og set i forhold til N-udvaskningen fra landbrugsarealer. I vurderingen indgår endvidere effekten af reduceret ammoniakfordampning. Det er vurderet, at piledyrkning reducerer pesticidforbruget opgjort som behandlingshyppigheden med % og belastningsindekset med % i forhold til korndyrkning. Der er altså tale om en betydelig reduktion af pesticidforbruget. Set i forhold til at omkostningerne ved alternative virkemidler udgør 23 kr. pr. kg N eller 140 kr. pr. ton CO 2, er det således tale om et omkostningseffektivt virkemiddel under de anførte forudsætninger. Introduktion Formålet med dette notat er at beskrive de drifts- og samfundsøkonomiske gevinster ved at dyrke energipil og på den baggrund vurdere, om energipil er et konkurrencedygtigt virkemiddel i miljøpolitikken. Analysen er en del af BioM projektet. Den politiske målsætning i relation til Grøn Vækst aftalen var, at der ville ske en stigning i arealet med pil på ha frem mod Denne analyse kan hjælpe til at vurdere de drifts- og samfundsøkonomiske aspekter af dyrkning af energipil. I den driftsøkonomiske analyse tages der udgangspunkt i budgetkalkuler fra 2012 (Videncentret, 2012). Der er i analyserne også gjort brug af følsomhedsanalyser foretaget tidligere i BioM projektet (Larsen og Maegaard, 2010). I den samfundsøkonomiske analyse vurderes det, om energipil samfundsøkonomisk kan konkurrere med andre virkemidler med henblik på at reducere drivhusgasemissionen eller N-tabet til vandmiljøet. Værdien af de eksternaliteter, som ikke er målet, prisfastsættes med brug af skyggeprisen svarende til den pris, som samfundet alternativt vil betale for at opnå denne målsætning. Analysen vurderer således, både om energipil er relevant i forhold til andre virkemidler for at reducere emissionen af drivhus- 3

4 gasser (Dubgaard et al., 2010), men også om det er fornuftigt, at energiafgrøder indgår som virkemiddel for at opnå yderligere reduktioner i N-udvaskningen som angivet i vandplanerne (Jensen et al., 2009 og Jacobsen, 2012). Det er i tidligere analyser antaget, at der i Danmark er ca hektar jord, der er velegnet til dyrkning af energipil (Dubgaard et al., 2010). Driftsøkonomiske analyser af energipil 2.1 Driftsøkonomi ved dyrkning af energipil Ved dyrkning af energipil er der en indtægt ved salg af flis til varmeværket. Der høstes fx hvert tredje år, og pilekulturens levetid i denne analyse er på 18 år. Omkostninger omfatter stiklinger og udplantning, ukrudtsbekæmpelse og gødning samt arbejdskraft og maskiner i forbindelse med pasning, høst og transport. Som anført i Larsen og Maegaard (2010) er der en del usikkerhed omkring høstudbytte, salgspriser og transportafstand. I det følgende belyses dette nærmere i forhold til alternative afgrøder, der kunne dyrkes på arealerne. I analysen indgår et etableringstilskud, som blev øget fra kr. pr. ha i 2011 til kr. pr. ha i I tabel 1 er angivet omkostninger og dækningsbidrag mm. ved forskellige udbytteniveauer på forskellige jordtyper. Tabel 1. Dækningsbidrag II for energipil ved forskellige udbytteniveauer (høst med direkte flisning), 2012 priser, kr./ha/år Dårlig God sandjorginaljord Fugtig mar- Lerjord sandjord Tørstof, ton pr. ha/år Stykomkostninger Maskin- og arbejdsomkostninger Høst- og transport til værk Samlede dyrkningsomkostninger (uden jordleje) Værdi af pileflis Dækningsbidrag II Produktionsomkostninger (kr./gj) 35,8 32,4 30,2 28,5 Kilde: Videncentret for Landbrug (2012). Note: Indtægt indeholder etableringstilskud på kr. pr. ha. Salgspris er 42 kr. pr GJ. Det angivne udbytteniveau er ved anden høst, idet 1. høst har et udbytte, der er to tons lavere. 4

5 2.2 Alternativ dyrkning af arealerne Jordrenten repræsenterer nettoafkastet til produktionsfaktoren landbrugsjord. Den opgøres som forskellen mellem afgrødens (salgs)værdi og de samlede omkostninger ved dyrkning af afgrøden, herunder udsæd, gødning, kemikalier, aflønning af arbejdskraft (inkl. ejerens) samt afskrivninger og forrentning af maskiner og udstyr. Principielt svarer jordrenten til den forpagtningsafgift, der kan betales for jord af en given dyrkningsværdi. Der har de seneste år været store udsving i kornpriserne, og i tabel 2 fremgår, hvad dækningsbidrag II ved et gennemsnitlig kornsædskifte på ler og sandjord ville være med udgangspunkt i tre forskellige prisscenarier. Der er gennemført jordrenteberegninger under forskellige kornprisscenarier, som tager udgangspunkt i budgetkalkulerne for (scenarie 1). De laveste kornpriser er baseret på 2009 (scenarie 2) og priserne fra 2011 som de højeste kornpriser (scenarie 3). Tabel 2. Dækningsbidrag II ved forskellige kornprisscenarier Prisniveau, Scenarie Prisforudsætninger byg Sandjord Lerjord kr./hkg 1 Gennemsnit (Budgetkalkule ) Lav kornpris (Budgetkalkule 2009) Høj kornpris (Budgetkalkule 2011) Kilde: Egne beregninger samt Budgetkalkuler (Planteavlsbedrift med vårbyg, vinterhvede, vinterbyg og raps). Som nævnt antages den optimale omdriftstid for energipil at være 18 år, mens der for almindelige landbrugsafgrøder som korn og raps er tale om en omdriftstid på et år. Den lange omdrifts-/kapitalbindingstid betyder, at piledyrkning er forbundet med større usikkerhed end dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder. De væsentligste usikkerhedsfaktorer er udviklingen i prisen på pileflis og udviklingen i afgrødepriserne, som har afgørende indflydelse på størrelsen af den mistede jordrente ved alternative anvendelser af jorden. Det er således i høj grad forventninger til de fremtidige kornpriser, der afgør hvilken break-even-pris, der er relevant i forbindelse med etablering af energipil. Et andet aspekt er, at energiafgrøder kan indgå som efterafgrøder. Energiafgrøden vil erstatte efterafgrøderne med en faktor 0,8, hvilket vil sige 0,8 hektar med energipil erstatter 1 hektar med efterafgrøder. Omregningsfaktoren var i ,9 energiafgrøder pr. ha efterafgrøder. For bedrifter med mange vinterafgrøder kunne energiafgrøder således være et alternativ til et skift til vårbyg. Nogle af disse bedrifter vil dog være svinebedrifter, hvor et skift til energiafgrøder vil betyde, at behovet for indkøb af foder øges. Etablering af energiafgrøder kan i nogle tilfælde reducere omkostninger til efterafgrøder med kr. pr. ha efterafgrøder, der ellers skulle etableres. 5

6 2.3 Break-even priser på pileflis Break-even prisen beregnes som de annuiserede nutidsværdier af indtægter minus udgifter ved dyrkning af energipil over en periode på 18 år. Den mistede jordrente ved alternative anvendelser af jorden indgår som en omkostning i beregningerne. Break-even-prisen viser altså, hvor høj prisen på pileflis (mindst) skal være, for at dyrkning af energipil kan betragtes som et økonomisk alternativ til kornproduktion. Salgsindtægterne fratrukket omkostningerne ved produktion af energipil skal derfor (mindst) svare til jordrenten ved alternativ anvendelse af jorden, før det vil være rentabelt for landmænd at ændre arealanvendelsen til dyrkning af energipil. Den pris på pileflis, der sikrer, at pileflis giver samme afkast til jorden som bedste alternative anvendelse, betegnes som breakeven prisen på pileflis (Dubgaard et al., 2010). Tabel 3. Break-even priser på energipil ved forventede kornpriser i Scenarie 1 Dårlig sandjord God sandjord Fugtig marginaljord Lerjord Udbytte i energipil, tørstof (ton/ha/år) 1) Energiproduktion (GJ/ha/år) Dyrkningsomkostninger i alt (kr./ha/år) Jordrente ved alternativ arealanvendelse (kr./ha/år) Dyrkningsomkostninger inkl. jordrente (kr./ha/år) Break-even pris på energipil (kr./gj) Break-even pris på energipil (kr./ton tørstof) 2) Kilde: Videncentret for Landbrug (2012) 1) Det angivne udbytteniveau er ved anden høst, idet 1. høst har et udbytte der er 2 tons lavere. 2) 1 tons biomasse (TS) = 16 GJ. I tabel 3 ses break-even priser for energipil på forskellige jordtyper. Udbyttet i energipil er afhængig af jordbundsforholdene, hvor fugtige arealer og lerjord giver højere udbytte end sandjord. Som angivet er det anførte udbytte det, som opnås ved 2. høst, idet der ved første høst opnås et udbytte, der er to tons pr. ha lavere. Som det fremgår af tabel 3 forudsættes der på sandjord gennemsnitsudbytter på 8-10 ton tørstof pr. ha/år, mens de forventede udbytter på fugtig marginaljord og lerjord ligger på mellem 12 og 14 ton tørstof pr. hektar i gennemsnit pr. år. Mens der er en betydelig variation i udbytterne afhængigt af jordtypen, varierer dyrkningsomkostningerne kun i meget begrænset omfang mellem jordtyperne. Omkostningskomponenten mistet jordrente ved alternative arealanvendelser er dog stærkt afhængig af jordtypen. Dubgaard et al. (2010) vurderer, at pileflis kan afsættes til en pris, der ligger ca. 10 % under prisen på træflis an værk. Det svarede i 2009 til en pris på ca. 42 kr./gj for pileflis frit leveret. Dette prisniveau er fastholdt i de nyeste beregninger (Videncentret, 2012). Det vurderes, at en 6

7 pris på 45 kr. pr. GJ er den højest sandsynlige pris på kort sigt (Larsen og Maegaard, 2010), hvorfor dette indgår i de gennemførte følsomhedsanalyser. Som nævnt gør den lange arealbindingstid piledyrkning økonomisk mere risikabel end almindelige landbrugsafgrøder. Man kan derfor forvente, at landmænd generelt vil kræve en vis sikkerhedsmargen, før energipil betragtes som et attraktivt alternativ til almindelige landbrugsafgrøder. Her vil ikke mindst usikkerhed om de fremtidige kornpriser spille ind. Hvorvidt de beregnede dækningsbidrag ved dyrkning af energipil kan betragtes som driftsøkonomisk tilfredsstillende, afhænger af størrelsen af det opnåelige dækningsbidrag ved alternativ anvendelse af jorden. På dårlig sandjord er indtjeningen den samme ved energipil som ved den alternative korndyrkning, hvorfor incitamentet er begrænset. På god sandjord og fugtig marginaljord er den beregnede jordrente ved energiafgrøder højere end alternativet, mens der ved dyrkning på lerjord vil være et tab ved et skifte til energiafgrøder ved de gennemsnitlige kornpriser. Det fremgår af tabel 4, at dyrkning af energiafgrøder vil være en økonomisk fordel på alle jordtyper, såfremt der er lave kornpriser, men at der kun på marginaljorde vil være en økonomisk fordel ved høje kornpriser. Det virker derfor næppe sandsynligt, at der vil blive etableret pil på god kornjord i større omfang ved de nuværende prisrelationer. Fugtige marginaljorde ser ud til at repræsentere den mest attraktive mulighed for piledyrkning, men alt efter risikovillighed vil der sandsynligvis være lodsejere, som også er parate til at satse på piledyrkning på forskellige typer af sandjord. De driftsøkonomiske beregninger tyder som sagt på, at det primært vil være privatøkonomisk fordelagtigt at etablere energipil på arealer med lav landbrugsmæssig dyrkningsværdi (fx fugtig marginal jord). Lang arealbindingsperiode og et forholdsvis uudviklet marked for pileflis betyder dog, at etablering af energipil kan opfattes som mere usikker end almindelige landbrugsdrift. 7

8 Tabel 4. Økonomisk gevinst ved piledyrkning i forhold til andre afgrøder ved forskellige kornpriser Dårlig God Fugtig sandjord sandjord marginaljord Lerjord Øget dækningsbidrag II (kr. / ha) Scenarie 1 (gnsn. pris) Scenarie 2 (lav pris) Scenarie 1 (høj pris) Break-even salgspris (kr./gj) Scenarie 1 (gnsn. pris) Scenarie 2 (lav pris) Scenarie 1 (høj pris) Kilde: Videncentret for Landbrug (2012) og egne beregninger. 2.4 Usikkerheder Der er betydelig usikkerhed omkring høstudbyttet ved dyrkning af energipil, idet der vil være en stor variation for en afgrøde, som få har erfaringer med at dyrke, og hvor der ikke er mange kontrollerede forsøg. Det vil betyde, at en del landmænd sandsynligvis vil opleve et lavere udbytte end det beregningsmæssigt forventede, ligesom erfaringerne med piledyrkning i Sverige har vist. Et lavere udbytte på lerjord på to tons/ha vil således reducere dækningsbidraget med kr. pr. ha. Til sammenligning vil en stigning i prisen fra 42 til 45 kr./gj øge dækningsbidraget med 400 kr. pr. ha. Specielt kan der være usikkerhed mht. udbyttepotentialet på dårlig sandjord, hvor tørke kan spille en væsentlig rolle. Ukrudtsbekæmpelse er et andet område, hvor der generelt er behov for større viden om de bedst egnede teknikker og bekæmpelsesstrategier. På fugtige marginaljorde knytter der sig især usikkerhed til valg af teknik, som sikrer, at maskiner kan færdes på arealerne på de nødvendige tidspunkter i forbindelse med renholdelse og høst. I tabel 5 er opsummeret, hvordan prisniveau for hhv. pileflis og korn samt dyrkningsusikkerhed påvirker incitamentet for dyrkning af pil. Tabel 5. Barrierer for øget dyrkning af energipil på forskellige jordtyper Prisen på pileflis Kornprisen Dyrkningsusikkerhed Ikke relevant pga. manglende alternative areal- Fugtig Nuværende pris principielt Bl.a. i relation til kørsel på marginaljord tilstrækkelig fugtige arealer anvendelser Dårlig Sandjord Nuværende pris giver samme afkast som korn God Nuværende pris principielt Sandjord tilstrækkelig Nuværende pris utilstrækkelig selv Lerjord med højt udbytte i pil Kilde: Dubgaard et al., (2010) og egen opdatering. Dyrkning ved lav kornpris Dyrkning ved lav eller middel kornpris Evt. dyrkning ved lav kornpris Stor usikkerhed mht. udbyttepotentiale (tørkefølsomhed) Usikkerhed mht. udbyttepotentiale Usikkerhed om udbytteniveau kan opnås højt. 8

9 Samfundsøkonomiske analyser Overførsel af omdriftsarealer til piledyrkning er forbundet med positive eksternaliteter/reducerede negative eksternaliteter i form af kulstofopbygning i jorden samt reduceret kvælstofudvaskning og lavere pesticidforbrug. Dermed er der en velfærdsøkonomisk begrundelse for anvendelse af politiske styringsmidler i relation til dyrkning af pil, fx i form af et tilskud til etablering. Energiafgrøder har en positiv miljøeffekt i forhold til almindelig landbrugsdrift, når det drejer sig om N-udvaskning og brug af pesticider, samt CO 2 -emission. Hvad angår priser og mængde af fortrængning henvises til Energistyrelsens vejledning (ENS, 2012a): For energipil skal der ikke medregnes en forøget CO 2 -fortrængning ved en større produktion af pileflis i Danmark, selvom det antages, at den producerede pileflis anvendes i den danske kraftvarmesektor. Det skyldes, at kraftværkerne frit kan vælge mellem dansk produceret og importeret træflis mv. ved opfyldelse af krav vedr. andelen af vedvarende energi i produktionen. En øget dansk produktion af pileflis forventes heller ikke at resultere i (væsentligt) lavere priser på flis. Pileflis handles på linje med træflis/skovflis i kraftvarmesektoren. Da der importeres træflis (og træpiller) fra en række lande, må priserne i udenrigshandelen derfor antages at være bestemmende for prisen på skovflis her i landet og dermed også for prisen på pileflis. Det samlede forbrug af flis i den danske kraftvarmesektor antages derfor ikke at blive påvirket af ændringer i den danske produktion af pile- eller skovflis. Fortrængning af fossilt brændsel i kraftvarmesektoren skal derfor ikke medtages i de velfærdsøkonomiske beregninger. Drivhusgaseffekten ved energipil stammer således alene fra kvælstofanvendelse og kvælstoftab, som har konsekvenser for lattergasemissioner, brændstofforbrug og kulstoflagring i jorden. Dette svarer til forudsætningerne i FOI-rapport nr. 205 Økonomiske analyser for landbruget af omkostningseffektive klimatiltag, En alternativ betragtning vil have været at indregne prisen på den naturgas, der fortrænges ligesom er tilfældet i beregninger for biogas (Dubgaard et al., 2010). I vejledningen fra Energistyrelsen hedder det (ENS, 2012): For tiltaget husdyrgødning til biogas antages, at øget biogasproduktion i fuldt omfang reducerer anvendelsen af naturgas i kraftvarmesektoren. Det skyldes, at biogas er en voluminøs råvare, som det ikke er økonomisk at transportere over større afstande (medmindre det bliver muligt at distribuere biogas via naturgasnettet). Øget produktion af biogas må derfor ske i sammenhæng med en tilsvarende forøgelse af biogasforbruget i kraftvarmeproduktionen. Fremme af biogasanvendelse af husdyrgødning antages således at fortrænge fossil energi i form af naturgas. Dette svarer ligeledes til forudsætningerne i FØI-rapport nr Det skal også bemærkes, at kulstoflagring forventes at indgå i EU s CO 2 -opgørelsesmetode, men at den ikke gør det på nuværende tidspunkt. Der er derfor foretaget en beregning med og uden CO 2 -lagring. 9

10 I beregningen sker der en omregning fra driftsøkonomiske priser til velfærdsøkonomiske priser (inkl. afgifter så som moms m.m.). I Dubgaard et al. (2010) er der anvendt en nettoafgiftsfaktor på 1,35 ved denne omregning. Beregningen er baseret på de driftøkonomiske analyser som er beskrevet i kapitel Miljømæssige effekter Pil kan dyrkes med et forholdsvis lavt input af energi og gødning (Fødevareministeriet, 2008). Et skift fra korndyrkning til flerårige energiafgrøder har flere miljømæssige effekter. Der vil således være effekter på kvælstofanvendelse og kvælstoftab, som har konsekvenser for lattergasemissioner samt effekter på brændstofforbruget, på kulstoflagringen i jorden samt på pesticidforbruget. Tabel 6 viser en samlet oversigt over miljøeffekterne ved omlægning fra korndyrkning til dyrkning af pil. Effekt på kvælstofudvaskningen Det er i Dubgaard et al. (2010) antaget, med udgangspunkt i kvælstofnormerne, at pil i sammenligning med korndyrkning vil føre til en reduktion i kvælstofgødskningen på 21 kg N/ha/år, en stigning af mængden af N i tilbageførte planterester på 6 kg N/ha, en reduktion i ammoniakfordampningen på 4 kg N/ha og et fald i kvælstofudvaskningen på 51 kg N/ha (Fødevareministeriet, 2008). Århus Universitet har i analyser for N-udvalget ansat udvaskningen fra rodzonen i kornrige sædskifter til 44 kg N/ha på lerjord og 71 kg N/ha på sandjord. Den årlige reduktion i udvaskningen i rodzonen i jorde med energiafgrøder er vurderet til kg N/ha på lerjord og kg N på sandjord. Den anvendte reduktion er herefter 25 kg N/ha på lerjord og 50 kg N/ha på sandjord (Andersen et al., 2012 og Dubgaard et al., 2010). Emission af drivhusgasser Energiforbruget (i form af motorbrændstof) ved almindelig korndyrkning antages at udlede 1,10 ton CO 2 -ækv./ha/år. Det kan reduceres til 0,74 ton CO 2 -ækv./ha/år ved overgang til piledyrkning svarende til en årlig besparelse på 0,37 ton CO 2 /ha (Fødevareministeriet, 2008). Det er estimeret, at dyrkning af pil i forhold til almindelig korndyrkning vil øge jordens kulstofindhold svarende til en binding af 1,57 ton CO 2 -ækv./ha/år (Dubgaard et al., 2010). Dertil kommer en effekt i form af reduceret emission af lattergas på 0,73 kg CO 2 /ha/år. I analyser af fx biogas indgår den samfundsøkonomiske gevinst i form af reduceret forbrug af fossile brændstof. I denne analyse er der anvendt salgsprisen på pil, idet der hermed indgår den merværdi, som brugen af Grøn Energi giver anledning til. Ammoniak emission Det vurderes, at dyrkning af energiafgrøder også betyder en reduktion af ammoniak emissionen. Denne er sat til 4 kg NH 3 -N/ha for alle jordtyper (Dubgaard et al., 2010). 10

11 Pesticidforbruget Forbruget af pesticider ved dyrkning af pil er beregnet ved to forskellige strategier. I standardløsningen sker der en behandling i etableringsåret (Glyphogan og Quarts), mens der i året efter etablering tildeles Quartz. Endelig gives der yderligere Glyphogan i året efter høst; altså fem gange i løbet af de 18 år. Analyser viser, at pesticidforbruget ved denne strategi kan opgøres som et årligt behandlingshyppighed på 0,08 pr. år og et belastningsindeks på 0,35 pr. år. Niveauet i korndyrkning er anslået til en behandlingshyppighed på 2,6 og et belastningsindeks på 3,2. Pesticidforbruget reduceres altså med 97 % og 89 % for henholdsvis behandlingshyppighed og belastningsindeks (Ørum, 2012). I tilfælde af problematisk rodukrudt så anvendes en mere intensiv pesticidstrategi, hvor der også anvendes bl.a. Agil og Matrigon. Ved denne strategi bliver behandlingshyppigheden 1,28 pr. år og belastningsindekset 2,59 pr. år. Ved denne strategi er der tale om en reduktion på 50 % og 19 % i forhold til korn, alt efter om det er behandlingshyppighed eller belastningsindeks. Det forventes, at den nye afgift vil koste ca. 230 kr. pr. ha pr. år mere i afgift ved den sidste løsning. Der vil således være et incitament til at vælge den første løsning. Det angivne pesticidforbrug er noget lavere end angivet i Dugaard (2010), hvor der blev anvendt et reduktionsniveau på 5 %. Endelig skal det nævnes, at pil også i nogle tilfælde dyrkes udelukkende med mekanisk ukrudtsbekæmpelse, hvorved reduktionen i pesticidforbrug da bliver 100 %. Til gengæld vil den mekaniske ukrudtsbekæmpelse til gengæld medføre et øget brændstofforbrug og derfor en knap så stor reduktion i brændstofforbruget. Tabel 6. Miljømæssig effekt af piledyrkning (skift fra korndyrkning til dyrkning af pil) Dårlig God Fugtig sandjord sandjord marginaljord Lerjord Reduceret brændstofforbrug Ton CO 2 - ækv./ha 0,39 0,37 0,35 0,33 Reduktion af lattergas Ton CO 2 - ækv./ha 0,73 0,73 0,73 0,73 Kulstoflagring i jord Ton CO 2 - ækv./ha 1,57 1,57 1,57 1,57 Samlet CO 2 -effekt ton CO 2 - ækv./ha 2,69 2,67 2,65 2,64 Reduktion af N udvaskning fra rodzonen Kg/ha Reduktion af ammoniakfordampning Kg/ha Reduktion i pesticidforbrug: - Behandlingshyp. - Belastningsindeks 1) Reduktionsprocent % % Kilde: Dubgaard et al. (2010), Andersen (2012) og Ørum (2012) % % % % % % 11

12 1) Beregningen er foretaget på baggrund af to pesticidstrategier (standard og ved problemukrudt). Det er således sandsynligt, at der på den enkelte mark bruges en blanding af de to strategier. Opgørelse og data for Belastningsindeks er foretaget af Jens Erik Ørum, FOI. 2) Note: CO 2 -effekten på reduceret brændstofforbrug er gradueret således, at det er 5 % højere, når tørstofudbyttet øges med 2 tons pr. ha pr. år Værdien af reduceret miljøpåvirkning Det har ikke i denne analyse været muligt at fastsætte en værdi for det lavere pesticidforbrug. Der er efter 2010 lavet analyser af omkostningerne ved vandplanerne (Jacobsen, 2012), der indikerer, at omkostningerne i vandplanerne udgør ca. 40 kr. pr. kg N målt i kystvande for alle virkemidler. Med en retention på 58 % svarer dette til en omkostning i rodzonen på ca kr. pr. kg N. Der anvendes her prisen på 23 kr. pr. kg N som en vurdering for de andre alternativer. Tabel 7 viser en oversigt over skyggepriser på eksternaliteter. I tabellen indgår den skyggepris, som Energistyrelsen har fastlagt som værende den, der skal anvendes i samfundsøkonomiske beregninger. Denne kvotepris stiger fra 62 kr. i 2013 til 216 kr. i 2030 i 2012 priser (Energistyrelsen, 2012b). Der anvendes her et gennemsnit på 140 kr. pr. tons CO 2, men der er betydelig usikkerhed på denne pris, og der har i tidligere beregninger været anvendt 225 kr. pr. CO 2 i kvotesektoren og 400 kr. pr. tons CO 2 uden for kvotesektoren. Dette skift betyder generelt, at det bliver sværere at finde samfundsøkonomisk fordelagtige virkemidler til reduktion af CO 2 -emissionen. Tabel 7. Skyggepriser på eksternaliteter Enhed Pris pr. enhed N-udvaskning fra rodzonen Kr. pr. kg N 23 Ammoniakfordampning Kr. pr. kg NH 3 -N 39 CO 2 Kr. pr. tons CO Princippet i beregningen af omkostningen for N og CO 2 er, at den variable, der søges for omkostningen, ikke indgår i beregningen. Derfor indgår skyggeprisen for CO 2 ikke, når pil indgår som et virkemiddel til at reducere drivhusgasemissionen. I de gennemførte analyser inddrager administrative omkostninger for 100 kr. pr. ha. I nettoomkostningen indgår skyggeværdien for NH 3 i alle analyser. Det fremgår af tabel 8, at nettoomkostningen pr. kg N (reduceret udvaskning fra rodzonen) er negativ for alle jordtyper både med og uden kulstoflagring. På tilsvarende vis er den velfærdsøkonomiske omkostning såfremt fokus er en reduktion af CO 2 -emissionen også negativ for alle jordtyper både med og uden kulstoflagring. Det er således en velfærdsøkonomisk gevinst (negative omkostninger) ved at øge dyrkningen af energiafgrøder, uanset om målet er drivhusgasemission eller lavere N-udvaskning. Som det fremgår af tabel 7 er omkostningen for CO 2 -reduktioner uden for kvote sektoren højere end i kvotesektoren, og derfor er det godt, at dette virkemiddel er billigt. 12

13 Tabel 8. Velfærdsøkonomisk vurdering af miljøeffekter ved piledyrkning (kr. pr. ha) Dårlig God Fugtig Lerjord sandjord sandjord marginaljord Udbytte (tons/ha) Omkostninger i alt Adm. omkostninger (etab.) Omkostninger i alt inkl. adm. omk Salgsindtægt (ekskl. tilskud) Nettoomk. før sideeffekter Sideeffekter: Reduceret N-udvaskning Reduceret NH 3 -emission Reduceret CO 2 -udledning uden lagring Reduceret CO 2 -udledning med lagring Kvælstof omkostning (udvaskning fra rodzonen): Nettoomkostning (kr./kg N) - uden C-lagring Nettoomkostning (kr./kg N) - med C-lagring CO 2 omkostning Nettoomkostning (kr./t CO 2 ) - uden C-lagring Nettoomkostning (kr./t CO 2 ) - med C-lagring Kilde: Egne beregninger. Note: Den indregnede CO 2 -effekt er alene relateret til kvælstofanvendelse og kvælstoftab, som har konsekvenser for lattergasemissioner, brændstofforbrug og kulstoflagring i jorden, men ikke den effekt, der er i energisektoren. Kilder Andersen, H.E.; Grant, R.; Blicher-Mathiesen, G., Jensen, P.N., Vinther, F., Sørensen, P.; Hansen, E.M.; Thomsen, I.K.; Jørgensen, U. og Jacobsen, B.H. (2012). Virkemidler til N- reduktion potentialer og effekter. Rapport fra Nationalt Center for miljø og Energi. Århus Universitet, 61 p. Dubgaard, A. og Jespersen, H.L. (2010). Break-even priser på energipil. Notat af Udarbejdet for Fødevareministeriet. Fødevareøkonomisk Institut. Dubgaard, A., Nissen, C.J., Jespersen, H.L., Gylling, M., Jacobsen, B.H., Jensen, J.D., Hjort- Gregersen, K., Kejser, A.T. og Helt-Hansen, Julie (2010). Økonomiske analyser for landbruget af en omkostningseffektiv klimastrategi. Rapport nr Fødevareøkonomisk Institut, København Universitet. 13

14 Energistyrelsen (2009): Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, maj 2009 (Priser på el og fjernvarme, emissioner m.m (regneark) opdateret til 2009-priser). _Maj_samlet.pdf Energistyrelsen (2012a). Beregningsmetode til samfundsøkonomiske omkostninger ved virkemidler i klimaplan august Energistyrelsen (2012b). Brændselspriser til brug i klimaberegninger. Regneark. Fødevareministeriet (2008): Landbrug og Klima. Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser. Rapport. Jacobsen, B.H. (2012). Omkostninger for landbruget ved implementering af kvælstofreduktionen i vandplanerne fra Notat til kvælstofudvalget. Fødevareøkonomisk Institut, KU. er/2012/foi_udredning_2012_6.ashx Jensen, P.N, Jacobsen, B.H.; Hasler, B. Rubæk, G. og Waagepetersen, J. (2009). Notat vedr. virkemidler og omkostninger til implementering af vandrammedirektivet.. Rapport udarbejdet til Virkemiddeludvalg II for By- og Landskabsstyrelsen. Larsen, S. U. og Maegaard, E. (2010). Følsomhedsanalyser for driftsøkonomi ved dyrkning af energipil. Notat. December Videncentret for Landbrug (2012). Budgetkalkuler for Energipil. September Videncentret for Landbrug. https://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/afgroeder/energiafgroeder/pilenergiskov/sider/pl_11_734.aspx Vinther, F. P. (2010). Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde. Notat Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Århus Universitet. Ørum, J.E. (2012). Pesticidforbruget i Piledyrkning. Regneark. 14

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland Tema: Energiskov Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland 0. Disposition 1. Flisindblik markedsanskuelse 2. Produktet 3. Dyrkning af pil og poppel 4. Økonomi 5. Energiskov 360 6. Afrunding 0. Flis

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

B2: Arealændringer i risikoområder

B2: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B2: Arealændringer i risikoområder Foto: Lars Vesterdal. Foto: Gitte H. Rubæk. Når der rejses skov på landbrugsjord, skabes der et vedvarende plantedække

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2014 Videncentret for Landbrug Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 23-12-2014 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord FRA MARK TIL VARMEVÆRK En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Beregningsmetode til samfundsøkonomiske omkostninger ved virkemidler i klimaplan

Beregningsmetode til samfundsøkonomiske omkostninger ved virkemidler i klimaplan Beregningsmetode til samfundsøkonomiske omkostninger ved virkemidler i klimaplan 14. august 2013 Dette bilag beskriver de væsentligste metodemæssige overvejelser for analyserne af forskellige mulige reduktionsvirkemidler

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk

Læs mere

Analyse af omkostningseffektiviteten ved drivhusgasreducerende tiltag i relation til landbruget

Analyse af omkostningseffektiviteten ved drivhusgasreducerende tiltag i relation til landbruget university of copenhagen Analyse af omkostningseffektiviteten ved drivhusgasreducerende tiltag i relation til landbruget Dubgaard, Alex; Laugesen, Frederik Møller; Ståhl, Lisa; Bang, Julie Rose; Schou,

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) N O T AT 14. december 2012 J.nr. Ref. AEW Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) 1. Beskrivelse af CCS/EOR CCS står for Cabon Capture Storage, altså

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Landbrug og Klima. Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser. Biogas. Fodring.

Landbrug og Klima. Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser. Biogas. Fodring. Biogas Fodring Vådområder Biomasse Jordbehandling Husdyr Efterafgrøder Kvælstofudnyttelse Landbrug og Klima Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Analyse af omkostninger ved tiltag til beskyttelse af grund- og drikkevand i forskellige områder i Danmark

Analyse af omkostninger ved tiltag til beskyttelse af grund- og drikkevand i forskellige områder i Danmark Dato d. 15.01.2015 Analyse af omkostninger ved tiltag til beskyttelse af grund- og drikkevand i forskellige områder i Danmark I dette notat beskrives beregninger, kilder og antagelser bag en analyse af

Læs mere

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent. N O T AT 25. januar 2013_rev juni 2013 J.nr. Ref. mra, hdu Klimaplan Krav om energibesparelser i statslige bygninger 1. Beskrivelse af virkemidlet I den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget,

Læs mere

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas university of copenhagen Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Jacobsen, Brian H.; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg; Dubgaard, Alex Publication date:

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Obligatorisk køreskoleundervisning i energirigtig køreteknik

Obligatorisk køreskoleundervisning i energirigtig køreteknik Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Obligatorisk køreskoleundervis i energirigtig køreteknik 1. Beskrivelse

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Af Tove Urup Madsen, Søren Søndergaard og Tove Holm Vistedsen September 2012 INDHOLD 1. Sammendrag...

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

PRODUKTION AF ENERGI OG MILJØ VED DYRKNING AF PIL PÅ MILJØFØLSOMME AREALER

PRODUKTION AF ENERGI OG MILJØ VED DYRKNING AF PIL PÅ MILJØFØLSOMME AREALER PRODUKTION AF ENERGI OG MILJØ VED DYRKNING AF PIL PÅ MILJØFØLSOMME AREALER Fase 1. maj - oktober 2008 Aarhus Universitet, DJF AgroTech Dansk Landbrugrådgivning, Landscentret Vestjysk Landboforening Ringkøbing

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug

Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug Randi Dalgaard & Niels Halberg, Afdelingen for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF Som vist i de foregående kapitler

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

Pilehøst vinteren 2012/2013

Pilehøst vinteren 2012/2013 04-04-2013/jj Pilehøst vinteren 2012/2013 Biobrændsel assens A/S Konklusion: Høsten i år var 1. rotation på kontrakttype II. Udbyttet dette år har været bedre end sidste år. Udbyttet beregnes vækstmæssigt

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktionsøkonomi Planteavl 2009 Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger En realistisk vurdering af maskinernes kapacitet er nødvendig for at lave en god maskinanalyse. Tema > > Specialkonsulent Michael Højholdt,

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Oktober 2012 Notatet Fleksibel administration af tilladelser til markvandig er et oplæg til drøftelse med kommunerne, der er myndigheder for administration

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Brugermanual til Eco- Plan Biogas

Brugermanual til Eco- Plan Biogas Brugermanual til Eco- Plan Biogas SUSTAINGAS Manual D3.2 www.sustaingas.eu Udgivelsesdato: 27.03.2015 Forfattere: Michael Tersbøl og Lone Malm Ansvarlig for denne rapport Partnere Organic Denmark (Økologisk

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Hvad kan jeg give i jordleje?

Hvad kan jeg give i jordleje? Hvad kan jeg give i jordleje? Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen & Planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen www.shakespeak.com Gør dig parat til at stemme Internet 1 2 Denne præsentation er indlæst uden

Læs mere

Omkostninger ved CO 2 -reduktion for udvalgte tiltag

Omkostninger ved CO 2 -reduktion for udvalgte tiltag Omkostninger ved CO 2 -reduktion for udvalgte tiltag Bilagsrapport Maj 2001 Indholdsoversigt INDLEDNING 3 A. AFFALD: INDVINDING AF METAN FRA DEPONERINGSANLÆG 4 B. SKOV: TILSKUD TIL PRIVAT SKOVREJSNING

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Eller: Har energiafgrøder en fremtid i Norge? Biomasseproduktion til energiformål Raps Sukkerroe

Læs mere