Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU"

Transkript

1 Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Oktober 2012

2 Indhold Sammendrag Introduktion Driftsøkonomiske analyser af energipil Driftsøkonomi ved dyrkning af energipil Alternativ dyrkning af arealerne Break-even priser på pileflis Usikkerheder Samfundsøkonomiske analyser Miljømæssige effekter Værdien af reduceret miljøpåvirkning Kilder

3 Sammendrag Formålet med den økonomiske analyse er at beskrive driftsøkonomien ved dyrkning af pil i forhold til alternative sædskifter for at vurdere, om der vil være en økonomisk interesse for at dyrke pil på udvalgte jordtyper. Målet med den samfundsøkonomiske analyse er at vurdere, om prisen for at reducere N-udvaskningen eller emissionen af drivhusgasser er omkostningseffektiv i forhold til andre virkemidler. Analysen viser, at det er økonomisk attraktivt at dyrke energiafgrøder på fugtige marginaljorde ( kr./ha/år) og i nogle tilfælde også på sandjorde (600 kr./ha/år). En lav kornpris vil gøre energiafgrøder attraktive på alle jordtyper, mens en høj kornpris vil betyde, at det kun er økonomisk fordelagtigt på marginaljorde. Der er nogen usikkerhed omkring udbytter og salgspriser for energiafgrøder. Generelt betyder et udbytte fald på to tons pr. ha en reduktion i dækningsbidraget på næsten kr. pr. ha. Omvendt vil en stigning i salgsprisen fra 42 til 45 kr. pr. GJ betyde en stigning i dækningsbidraget på 400 kr. pr. ha. De velfærdsøkonomiske analyser viser, at der er negative omkostninger (=gevinst) forbundet med energiafgrøder, både når det vurderes i forhold til reduktion af drivhusgasser og set i forhold til N-udvaskningen fra landbrugsarealer. I vurderingen indgår endvidere effekten af reduceret ammoniakfordampning. Det er vurderet, at piledyrkning reducerer pesticidforbruget opgjort som behandlingshyppigheden med % og belastningsindekset med % i forhold til korndyrkning. Der er altså tale om en betydelig reduktion af pesticidforbruget. Set i forhold til at omkostningerne ved alternative virkemidler udgør 23 kr. pr. kg N eller 140 kr. pr. ton CO 2, er det således tale om et omkostningseffektivt virkemiddel under de anførte forudsætninger. Introduktion Formålet med dette notat er at beskrive de drifts- og samfundsøkonomiske gevinster ved at dyrke energipil og på den baggrund vurdere, om energipil er et konkurrencedygtigt virkemiddel i miljøpolitikken. Analysen er en del af BioM projektet. Den politiske målsætning i relation til Grøn Vækst aftalen var, at der ville ske en stigning i arealet med pil på ha frem mod Denne analyse kan hjælpe til at vurdere de drifts- og samfundsøkonomiske aspekter af dyrkning af energipil. I den driftsøkonomiske analyse tages der udgangspunkt i budgetkalkuler fra 2012 (Videncentret, 2012). Der er i analyserne også gjort brug af følsomhedsanalyser foretaget tidligere i BioM projektet (Larsen og Maegaard, 2010). I den samfundsøkonomiske analyse vurderes det, om energipil samfundsøkonomisk kan konkurrere med andre virkemidler med henblik på at reducere drivhusgasemissionen eller N-tabet til vandmiljøet. Værdien af de eksternaliteter, som ikke er målet, prisfastsættes med brug af skyggeprisen svarende til den pris, som samfundet alternativt vil betale for at opnå denne målsætning. Analysen vurderer således, både om energipil er relevant i forhold til andre virkemidler for at reducere emissionen af drivhus- 3

4 gasser (Dubgaard et al., 2010), men også om det er fornuftigt, at energiafgrøder indgår som virkemiddel for at opnå yderligere reduktioner i N-udvaskningen som angivet i vandplanerne (Jensen et al., 2009 og Jacobsen, 2012). Det er i tidligere analyser antaget, at der i Danmark er ca hektar jord, der er velegnet til dyrkning af energipil (Dubgaard et al., 2010). Driftsøkonomiske analyser af energipil 2.1 Driftsøkonomi ved dyrkning af energipil Ved dyrkning af energipil er der en indtægt ved salg af flis til varmeværket. Der høstes fx hvert tredje år, og pilekulturens levetid i denne analyse er på 18 år. Omkostninger omfatter stiklinger og udplantning, ukrudtsbekæmpelse og gødning samt arbejdskraft og maskiner i forbindelse med pasning, høst og transport. Som anført i Larsen og Maegaard (2010) er der en del usikkerhed omkring høstudbytte, salgspriser og transportafstand. I det følgende belyses dette nærmere i forhold til alternative afgrøder, der kunne dyrkes på arealerne. I analysen indgår et etableringstilskud, som blev øget fra kr. pr. ha i 2011 til kr. pr. ha i I tabel 1 er angivet omkostninger og dækningsbidrag mm. ved forskellige udbytteniveauer på forskellige jordtyper. Tabel 1. Dækningsbidrag II for energipil ved forskellige udbytteniveauer (høst med direkte flisning), 2012 priser, kr./ha/år Dårlig God sandjorginaljord Fugtig mar- Lerjord sandjord Tørstof, ton pr. ha/år Stykomkostninger Maskin- og arbejdsomkostninger Høst- og transport til værk Samlede dyrkningsomkostninger (uden jordleje) Værdi af pileflis Dækningsbidrag II Produktionsomkostninger (kr./gj) 35,8 32,4 30,2 28,5 Kilde: Videncentret for Landbrug (2012). Note: Indtægt indeholder etableringstilskud på kr. pr. ha. Salgspris er 42 kr. pr GJ. Det angivne udbytteniveau er ved anden høst, idet 1. høst har et udbytte, der er to tons lavere. 4

5 2.2 Alternativ dyrkning af arealerne Jordrenten repræsenterer nettoafkastet til produktionsfaktoren landbrugsjord. Den opgøres som forskellen mellem afgrødens (salgs)værdi og de samlede omkostninger ved dyrkning af afgrøden, herunder udsæd, gødning, kemikalier, aflønning af arbejdskraft (inkl. ejerens) samt afskrivninger og forrentning af maskiner og udstyr. Principielt svarer jordrenten til den forpagtningsafgift, der kan betales for jord af en given dyrkningsværdi. Der har de seneste år været store udsving i kornpriserne, og i tabel 2 fremgår, hvad dækningsbidrag II ved et gennemsnitlig kornsædskifte på ler og sandjord ville være med udgangspunkt i tre forskellige prisscenarier. Der er gennemført jordrenteberegninger under forskellige kornprisscenarier, som tager udgangspunkt i budgetkalkulerne for (scenarie 1). De laveste kornpriser er baseret på 2009 (scenarie 2) og priserne fra 2011 som de højeste kornpriser (scenarie 3). Tabel 2. Dækningsbidrag II ved forskellige kornprisscenarier Prisniveau, Scenarie Prisforudsætninger byg Sandjord Lerjord kr./hkg 1 Gennemsnit (Budgetkalkule ) Lav kornpris (Budgetkalkule 2009) Høj kornpris (Budgetkalkule 2011) Kilde: Egne beregninger samt Budgetkalkuler (Planteavlsbedrift med vårbyg, vinterhvede, vinterbyg og raps). Som nævnt antages den optimale omdriftstid for energipil at være 18 år, mens der for almindelige landbrugsafgrøder som korn og raps er tale om en omdriftstid på et år. Den lange omdrifts-/kapitalbindingstid betyder, at piledyrkning er forbundet med større usikkerhed end dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder. De væsentligste usikkerhedsfaktorer er udviklingen i prisen på pileflis og udviklingen i afgrødepriserne, som har afgørende indflydelse på størrelsen af den mistede jordrente ved alternative anvendelser af jorden. Det er således i høj grad forventninger til de fremtidige kornpriser, der afgør hvilken break-even-pris, der er relevant i forbindelse med etablering af energipil. Et andet aspekt er, at energiafgrøder kan indgå som efterafgrøder. Energiafgrøden vil erstatte efterafgrøderne med en faktor 0,8, hvilket vil sige 0,8 hektar med energipil erstatter 1 hektar med efterafgrøder. Omregningsfaktoren var i ,9 energiafgrøder pr. ha efterafgrøder. For bedrifter med mange vinterafgrøder kunne energiafgrøder således være et alternativ til et skift til vårbyg. Nogle af disse bedrifter vil dog være svinebedrifter, hvor et skift til energiafgrøder vil betyde, at behovet for indkøb af foder øges. Etablering af energiafgrøder kan i nogle tilfælde reducere omkostninger til efterafgrøder med kr. pr. ha efterafgrøder, der ellers skulle etableres. 5

6 2.3 Break-even priser på pileflis Break-even prisen beregnes som de annuiserede nutidsværdier af indtægter minus udgifter ved dyrkning af energipil over en periode på 18 år. Den mistede jordrente ved alternative anvendelser af jorden indgår som en omkostning i beregningerne. Break-even-prisen viser altså, hvor høj prisen på pileflis (mindst) skal være, for at dyrkning af energipil kan betragtes som et økonomisk alternativ til kornproduktion. Salgsindtægterne fratrukket omkostningerne ved produktion af energipil skal derfor (mindst) svare til jordrenten ved alternativ anvendelse af jorden, før det vil være rentabelt for landmænd at ændre arealanvendelsen til dyrkning af energipil. Den pris på pileflis, der sikrer, at pileflis giver samme afkast til jorden som bedste alternative anvendelse, betegnes som breakeven prisen på pileflis (Dubgaard et al., 2010). Tabel 3. Break-even priser på energipil ved forventede kornpriser i Scenarie 1 Dårlig sandjord God sandjord Fugtig marginaljord Lerjord Udbytte i energipil, tørstof (ton/ha/år) 1) Energiproduktion (GJ/ha/år) Dyrkningsomkostninger i alt (kr./ha/år) Jordrente ved alternativ arealanvendelse (kr./ha/år) Dyrkningsomkostninger inkl. jordrente (kr./ha/år) Break-even pris på energipil (kr./gj) Break-even pris på energipil (kr./ton tørstof) 2) Kilde: Videncentret for Landbrug (2012) 1) Det angivne udbytteniveau er ved anden høst, idet 1. høst har et udbytte der er 2 tons lavere. 2) 1 tons biomasse (TS) = 16 GJ. I tabel 3 ses break-even priser for energipil på forskellige jordtyper. Udbyttet i energipil er afhængig af jordbundsforholdene, hvor fugtige arealer og lerjord giver højere udbytte end sandjord. Som angivet er det anførte udbytte det, som opnås ved 2. høst, idet der ved første høst opnås et udbytte, der er to tons pr. ha lavere. Som det fremgår af tabel 3 forudsættes der på sandjord gennemsnitsudbytter på 8-10 ton tørstof pr. ha/år, mens de forventede udbytter på fugtig marginaljord og lerjord ligger på mellem 12 og 14 ton tørstof pr. hektar i gennemsnit pr. år. Mens der er en betydelig variation i udbytterne afhængigt af jordtypen, varierer dyrkningsomkostningerne kun i meget begrænset omfang mellem jordtyperne. Omkostningskomponenten mistet jordrente ved alternative arealanvendelser er dog stærkt afhængig af jordtypen. Dubgaard et al. (2010) vurderer, at pileflis kan afsættes til en pris, der ligger ca. 10 % under prisen på træflis an værk. Det svarede i 2009 til en pris på ca. 42 kr./gj for pileflis frit leveret. Dette prisniveau er fastholdt i de nyeste beregninger (Videncentret, 2012). Det vurderes, at en 6

7 pris på 45 kr. pr. GJ er den højest sandsynlige pris på kort sigt (Larsen og Maegaard, 2010), hvorfor dette indgår i de gennemførte følsomhedsanalyser. Som nævnt gør den lange arealbindingstid piledyrkning økonomisk mere risikabel end almindelige landbrugsafgrøder. Man kan derfor forvente, at landmænd generelt vil kræve en vis sikkerhedsmargen, før energipil betragtes som et attraktivt alternativ til almindelige landbrugsafgrøder. Her vil ikke mindst usikkerhed om de fremtidige kornpriser spille ind. Hvorvidt de beregnede dækningsbidrag ved dyrkning af energipil kan betragtes som driftsøkonomisk tilfredsstillende, afhænger af størrelsen af det opnåelige dækningsbidrag ved alternativ anvendelse af jorden. På dårlig sandjord er indtjeningen den samme ved energipil som ved den alternative korndyrkning, hvorfor incitamentet er begrænset. På god sandjord og fugtig marginaljord er den beregnede jordrente ved energiafgrøder højere end alternativet, mens der ved dyrkning på lerjord vil være et tab ved et skifte til energiafgrøder ved de gennemsnitlige kornpriser. Det fremgår af tabel 4, at dyrkning af energiafgrøder vil være en økonomisk fordel på alle jordtyper, såfremt der er lave kornpriser, men at der kun på marginaljorde vil være en økonomisk fordel ved høje kornpriser. Det virker derfor næppe sandsynligt, at der vil blive etableret pil på god kornjord i større omfang ved de nuværende prisrelationer. Fugtige marginaljorde ser ud til at repræsentere den mest attraktive mulighed for piledyrkning, men alt efter risikovillighed vil der sandsynligvis være lodsejere, som også er parate til at satse på piledyrkning på forskellige typer af sandjord. De driftsøkonomiske beregninger tyder som sagt på, at det primært vil være privatøkonomisk fordelagtigt at etablere energipil på arealer med lav landbrugsmæssig dyrkningsværdi (fx fugtig marginal jord). Lang arealbindingsperiode og et forholdsvis uudviklet marked for pileflis betyder dog, at etablering af energipil kan opfattes som mere usikker end almindelige landbrugsdrift. 7

8 Tabel 4. Økonomisk gevinst ved piledyrkning i forhold til andre afgrøder ved forskellige kornpriser Dårlig God Fugtig sandjord sandjord marginaljord Lerjord Øget dækningsbidrag II (kr. / ha) Scenarie 1 (gnsn. pris) Scenarie 2 (lav pris) Scenarie 1 (høj pris) Break-even salgspris (kr./gj) Scenarie 1 (gnsn. pris) Scenarie 2 (lav pris) Scenarie 1 (høj pris) Kilde: Videncentret for Landbrug (2012) og egne beregninger. 2.4 Usikkerheder Der er betydelig usikkerhed omkring høstudbyttet ved dyrkning af energipil, idet der vil være en stor variation for en afgrøde, som få har erfaringer med at dyrke, og hvor der ikke er mange kontrollerede forsøg. Det vil betyde, at en del landmænd sandsynligvis vil opleve et lavere udbytte end det beregningsmæssigt forventede, ligesom erfaringerne med piledyrkning i Sverige har vist. Et lavere udbytte på lerjord på to tons/ha vil således reducere dækningsbidraget med kr. pr. ha. Til sammenligning vil en stigning i prisen fra 42 til 45 kr./gj øge dækningsbidraget med 400 kr. pr. ha. Specielt kan der være usikkerhed mht. udbyttepotentialet på dårlig sandjord, hvor tørke kan spille en væsentlig rolle. Ukrudtsbekæmpelse er et andet område, hvor der generelt er behov for større viden om de bedst egnede teknikker og bekæmpelsesstrategier. På fugtige marginaljorde knytter der sig især usikkerhed til valg af teknik, som sikrer, at maskiner kan færdes på arealerne på de nødvendige tidspunkter i forbindelse med renholdelse og høst. I tabel 5 er opsummeret, hvordan prisniveau for hhv. pileflis og korn samt dyrkningsusikkerhed påvirker incitamentet for dyrkning af pil. Tabel 5. Barrierer for øget dyrkning af energipil på forskellige jordtyper Prisen på pileflis Kornprisen Dyrkningsusikkerhed Ikke relevant pga. manglende alternative areal- Fugtig Nuværende pris principielt Bl.a. i relation til kørsel på marginaljord tilstrækkelig fugtige arealer anvendelser Dårlig Sandjord Nuværende pris giver samme afkast som korn God Nuværende pris principielt Sandjord tilstrækkelig Nuværende pris utilstrækkelig selv Lerjord med højt udbytte i pil Kilde: Dubgaard et al., (2010) og egen opdatering. Dyrkning ved lav kornpris Dyrkning ved lav eller middel kornpris Evt. dyrkning ved lav kornpris Stor usikkerhed mht. udbyttepotentiale (tørkefølsomhed) Usikkerhed mht. udbyttepotentiale Usikkerhed om udbytteniveau kan opnås højt. 8

9 Samfundsøkonomiske analyser Overførsel af omdriftsarealer til piledyrkning er forbundet med positive eksternaliteter/reducerede negative eksternaliteter i form af kulstofopbygning i jorden samt reduceret kvælstofudvaskning og lavere pesticidforbrug. Dermed er der en velfærdsøkonomisk begrundelse for anvendelse af politiske styringsmidler i relation til dyrkning af pil, fx i form af et tilskud til etablering. Energiafgrøder har en positiv miljøeffekt i forhold til almindelig landbrugsdrift, når det drejer sig om N-udvaskning og brug af pesticider, samt CO 2 -emission. Hvad angår priser og mængde af fortrængning henvises til Energistyrelsens vejledning (ENS, 2012a): For energipil skal der ikke medregnes en forøget CO 2 -fortrængning ved en større produktion af pileflis i Danmark, selvom det antages, at den producerede pileflis anvendes i den danske kraftvarmesektor. Det skyldes, at kraftværkerne frit kan vælge mellem dansk produceret og importeret træflis mv. ved opfyldelse af krav vedr. andelen af vedvarende energi i produktionen. En øget dansk produktion af pileflis forventes heller ikke at resultere i (væsentligt) lavere priser på flis. Pileflis handles på linje med træflis/skovflis i kraftvarmesektoren. Da der importeres træflis (og træpiller) fra en række lande, må priserne i udenrigshandelen derfor antages at være bestemmende for prisen på skovflis her i landet og dermed også for prisen på pileflis. Det samlede forbrug af flis i den danske kraftvarmesektor antages derfor ikke at blive påvirket af ændringer i den danske produktion af pile- eller skovflis. Fortrængning af fossilt brændsel i kraftvarmesektoren skal derfor ikke medtages i de velfærdsøkonomiske beregninger. Drivhusgaseffekten ved energipil stammer således alene fra kvælstofanvendelse og kvælstoftab, som har konsekvenser for lattergasemissioner, brændstofforbrug og kulstoflagring i jorden. Dette svarer til forudsætningerne i FOI-rapport nr. 205 Økonomiske analyser for landbruget af omkostningseffektive klimatiltag, En alternativ betragtning vil have været at indregne prisen på den naturgas, der fortrænges ligesom er tilfældet i beregninger for biogas (Dubgaard et al., 2010). I vejledningen fra Energistyrelsen hedder det (ENS, 2012): For tiltaget husdyrgødning til biogas antages, at øget biogasproduktion i fuldt omfang reducerer anvendelsen af naturgas i kraftvarmesektoren. Det skyldes, at biogas er en voluminøs råvare, som det ikke er økonomisk at transportere over større afstande (medmindre det bliver muligt at distribuere biogas via naturgasnettet). Øget produktion af biogas må derfor ske i sammenhæng med en tilsvarende forøgelse af biogasforbruget i kraftvarmeproduktionen. Fremme af biogasanvendelse af husdyrgødning antages således at fortrænge fossil energi i form af naturgas. Dette svarer ligeledes til forudsætningerne i FØI-rapport nr Det skal også bemærkes, at kulstoflagring forventes at indgå i EU s CO 2 -opgørelsesmetode, men at den ikke gør det på nuværende tidspunkt. Der er derfor foretaget en beregning med og uden CO 2 -lagring. 9

10 I beregningen sker der en omregning fra driftsøkonomiske priser til velfærdsøkonomiske priser (inkl. afgifter så som moms m.m.). I Dubgaard et al. (2010) er der anvendt en nettoafgiftsfaktor på 1,35 ved denne omregning. Beregningen er baseret på de driftøkonomiske analyser som er beskrevet i kapitel Miljømæssige effekter Pil kan dyrkes med et forholdsvis lavt input af energi og gødning (Fødevareministeriet, 2008). Et skift fra korndyrkning til flerårige energiafgrøder har flere miljømæssige effekter. Der vil således være effekter på kvælstofanvendelse og kvælstoftab, som har konsekvenser for lattergasemissioner samt effekter på brændstofforbruget, på kulstoflagringen i jorden samt på pesticidforbruget. Tabel 6 viser en samlet oversigt over miljøeffekterne ved omlægning fra korndyrkning til dyrkning af pil. Effekt på kvælstofudvaskningen Det er i Dubgaard et al. (2010) antaget, med udgangspunkt i kvælstofnormerne, at pil i sammenligning med korndyrkning vil føre til en reduktion i kvælstofgødskningen på 21 kg N/ha/år, en stigning af mængden af N i tilbageførte planterester på 6 kg N/ha, en reduktion i ammoniakfordampningen på 4 kg N/ha og et fald i kvælstofudvaskningen på 51 kg N/ha (Fødevareministeriet, 2008). Århus Universitet har i analyser for N-udvalget ansat udvaskningen fra rodzonen i kornrige sædskifter til 44 kg N/ha på lerjord og 71 kg N/ha på sandjord. Den årlige reduktion i udvaskningen i rodzonen i jorde med energiafgrøder er vurderet til kg N/ha på lerjord og kg N på sandjord. Den anvendte reduktion er herefter 25 kg N/ha på lerjord og 50 kg N/ha på sandjord (Andersen et al., 2012 og Dubgaard et al., 2010). Emission af drivhusgasser Energiforbruget (i form af motorbrændstof) ved almindelig korndyrkning antages at udlede 1,10 ton CO 2 -ækv./ha/år. Det kan reduceres til 0,74 ton CO 2 -ækv./ha/år ved overgang til piledyrkning svarende til en årlig besparelse på 0,37 ton CO 2 /ha (Fødevareministeriet, 2008). Det er estimeret, at dyrkning af pil i forhold til almindelig korndyrkning vil øge jordens kulstofindhold svarende til en binding af 1,57 ton CO 2 -ækv./ha/år (Dubgaard et al., 2010). Dertil kommer en effekt i form af reduceret emission af lattergas på 0,73 kg CO 2 /ha/år. I analyser af fx biogas indgår den samfundsøkonomiske gevinst i form af reduceret forbrug af fossile brændstof. I denne analyse er der anvendt salgsprisen på pil, idet der hermed indgår den merværdi, som brugen af Grøn Energi giver anledning til. Ammoniak emission Det vurderes, at dyrkning af energiafgrøder også betyder en reduktion af ammoniak emissionen. Denne er sat til 4 kg NH 3 -N/ha for alle jordtyper (Dubgaard et al., 2010). 10

11 Pesticidforbruget Forbruget af pesticider ved dyrkning af pil er beregnet ved to forskellige strategier. I standardløsningen sker der en behandling i etableringsåret (Glyphogan og Quarts), mens der i året efter etablering tildeles Quartz. Endelig gives der yderligere Glyphogan i året efter høst; altså fem gange i løbet af de 18 år. Analyser viser, at pesticidforbruget ved denne strategi kan opgøres som et årligt behandlingshyppighed på 0,08 pr. år og et belastningsindeks på 0,35 pr. år. Niveauet i korndyrkning er anslået til en behandlingshyppighed på 2,6 og et belastningsindeks på 3,2. Pesticidforbruget reduceres altså med 97 % og 89 % for henholdsvis behandlingshyppighed og belastningsindeks (Ørum, 2012). I tilfælde af problematisk rodukrudt så anvendes en mere intensiv pesticidstrategi, hvor der også anvendes bl.a. Agil og Matrigon. Ved denne strategi bliver behandlingshyppigheden 1,28 pr. år og belastningsindekset 2,59 pr. år. Ved denne strategi er der tale om en reduktion på 50 % og 19 % i forhold til korn, alt efter om det er behandlingshyppighed eller belastningsindeks. Det forventes, at den nye afgift vil koste ca. 230 kr. pr. ha pr. år mere i afgift ved den sidste løsning. Der vil således være et incitament til at vælge den første løsning. Det angivne pesticidforbrug er noget lavere end angivet i Dugaard (2010), hvor der blev anvendt et reduktionsniveau på 5 %. Endelig skal det nævnes, at pil også i nogle tilfælde dyrkes udelukkende med mekanisk ukrudtsbekæmpelse, hvorved reduktionen i pesticidforbrug da bliver 100 %. Til gengæld vil den mekaniske ukrudtsbekæmpelse til gengæld medføre et øget brændstofforbrug og derfor en knap så stor reduktion i brændstofforbruget. Tabel 6. Miljømæssig effekt af piledyrkning (skift fra korndyrkning til dyrkning af pil) Dårlig God Fugtig sandjord sandjord marginaljord Lerjord Reduceret brændstofforbrug Ton CO 2 - ækv./ha 0,39 0,37 0,35 0,33 Reduktion af lattergas Ton CO 2 - ækv./ha 0,73 0,73 0,73 0,73 Kulstoflagring i jord Ton CO 2 - ækv./ha 1,57 1,57 1,57 1,57 Samlet CO 2 -effekt ton CO 2 - ækv./ha 2,69 2,67 2,65 2,64 Reduktion af N udvaskning fra rodzonen Kg/ha Reduktion af ammoniakfordampning Kg/ha Reduktion i pesticidforbrug: - Behandlingshyp. - Belastningsindeks 1) Reduktionsprocent % % Kilde: Dubgaard et al. (2010), Andersen (2012) og Ørum (2012) % % % % % % 11

12 1) Beregningen er foretaget på baggrund af to pesticidstrategier (standard og ved problemukrudt). Det er således sandsynligt, at der på den enkelte mark bruges en blanding af de to strategier. Opgørelse og data for Belastningsindeks er foretaget af Jens Erik Ørum, FOI. 2) Note: CO 2 -effekten på reduceret brændstofforbrug er gradueret således, at det er 5 % højere, når tørstofudbyttet øges med 2 tons pr. ha pr. år Værdien af reduceret miljøpåvirkning Det har ikke i denne analyse været muligt at fastsætte en værdi for det lavere pesticidforbrug. Der er efter 2010 lavet analyser af omkostningerne ved vandplanerne (Jacobsen, 2012), der indikerer, at omkostningerne i vandplanerne udgør ca. 40 kr. pr. kg N målt i kystvande for alle virkemidler. Med en retention på 58 % svarer dette til en omkostning i rodzonen på ca kr. pr. kg N. Der anvendes her prisen på 23 kr. pr. kg N som en vurdering for de andre alternativer. Tabel 7 viser en oversigt over skyggepriser på eksternaliteter. I tabellen indgår den skyggepris, som Energistyrelsen har fastlagt som værende den, der skal anvendes i samfundsøkonomiske beregninger. Denne kvotepris stiger fra 62 kr. i 2013 til 216 kr. i 2030 i 2012 priser (Energistyrelsen, 2012b). Der anvendes her et gennemsnit på 140 kr. pr. tons CO 2, men der er betydelig usikkerhed på denne pris, og der har i tidligere beregninger været anvendt 225 kr. pr. CO 2 i kvotesektoren og 400 kr. pr. tons CO 2 uden for kvotesektoren. Dette skift betyder generelt, at det bliver sværere at finde samfundsøkonomisk fordelagtige virkemidler til reduktion af CO 2 -emissionen. Tabel 7. Skyggepriser på eksternaliteter Enhed Pris pr. enhed N-udvaskning fra rodzonen Kr. pr. kg N 23 Ammoniakfordampning Kr. pr. kg NH 3 -N 39 CO 2 Kr. pr. tons CO Princippet i beregningen af omkostningen for N og CO 2 er, at den variable, der søges for omkostningen, ikke indgår i beregningen. Derfor indgår skyggeprisen for CO 2 ikke, når pil indgår som et virkemiddel til at reducere drivhusgasemissionen. I de gennemførte analyser inddrager administrative omkostninger for 100 kr. pr. ha. I nettoomkostningen indgår skyggeværdien for NH 3 i alle analyser. Det fremgår af tabel 8, at nettoomkostningen pr. kg N (reduceret udvaskning fra rodzonen) er negativ for alle jordtyper både med og uden kulstoflagring. På tilsvarende vis er den velfærdsøkonomiske omkostning såfremt fokus er en reduktion af CO 2 -emissionen også negativ for alle jordtyper både med og uden kulstoflagring. Det er således en velfærdsøkonomisk gevinst (negative omkostninger) ved at øge dyrkningen af energiafgrøder, uanset om målet er drivhusgasemission eller lavere N-udvaskning. Som det fremgår af tabel 7 er omkostningen for CO 2 -reduktioner uden for kvote sektoren højere end i kvotesektoren, og derfor er det godt, at dette virkemiddel er billigt. 12

13 Tabel 8. Velfærdsøkonomisk vurdering af miljøeffekter ved piledyrkning (kr. pr. ha) Dårlig God Fugtig Lerjord sandjord sandjord marginaljord Udbytte (tons/ha) Omkostninger i alt Adm. omkostninger (etab.) Omkostninger i alt inkl. adm. omk Salgsindtægt (ekskl. tilskud) Nettoomk. før sideeffekter Sideeffekter: Reduceret N-udvaskning Reduceret NH 3 -emission Reduceret CO 2 -udledning uden lagring Reduceret CO 2 -udledning med lagring Kvælstof omkostning (udvaskning fra rodzonen): Nettoomkostning (kr./kg N) - uden C-lagring Nettoomkostning (kr./kg N) - med C-lagring CO 2 omkostning Nettoomkostning (kr./t CO 2 ) - uden C-lagring Nettoomkostning (kr./t CO 2 ) - med C-lagring Kilde: Egne beregninger. Note: Den indregnede CO 2 -effekt er alene relateret til kvælstofanvendelse og kvælstoftab, som har konsekvenser for lattergasemissioner, brændstofforbrug og kulstoflagring i jorden, men ikke den effekt, der er i energisektoren. Kilder Andersen, H.E.; Grant, R.; Blicher-Mathiesen, G., Jensen, P.N., Vinther, F., Sørensen, P.; Hansen, E.M.; Thomsen, I.K.; Jørgensen, U. og Jacobsen, B.H. (2012). Virkemidler til N- reduktion potentialer og effekter. Rapport fra Nationalt Center for miljø og Energi. Århus Universitet, 61 p. Dubgaard, A. og Jespersen, H.L. (2010). Break-even priser på energipil. Notat af Udarbejdet for Fødevareministeriet. Fødevareøkonomisk Institut. Dubgaard, A., Nissen, C.J., Jespersen, H.L., Gylling, M., Jacobsen, B.H., Jensen, J.D., Hjort- Gregersen, K., Kejser, A.T. og Helt-Hansen, Julie (2010). Økonomiske analyser for landbruget af en omkostningseffektiv klimastrategi. Rapport nr Fødevareøkonomisk Institut, København Universitet. 13

14 Energistyrelsen (2009): Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, maj 2009 (Priser på el og fjernvarme, emissioner m.m (regneark) opdateret til 2009-priser). _Maj_samlet.pdf Energistyrelsen (2012a). Beregningsmetode til samfundsøkonomiske omkostninger ved virkemidler i klimaplan august Energistyrelsen (2012b). Brændselspriser til brug i klimaberegninger. Regneark. Fødevareministeriet (2008): Landbrug og Klima. Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser. Rapport. Jacobsen, B.H. (2012). Omkostninger for landbruget ved implementering af kvælstofreduktionen i vandplanerne fra Notat til kvælstofudvalget. Fødevareøkonomisk Institut, KU. er/2012/foi_udredning_2012_6.ashx Jensen, P.N, Jacobsen, B.H.; Hasler, B. Rubæk, G. og Waagepetersen, J. (2009). Notat vedr. virkemidler og omkostninger til implementering af vandrammedirektivet.. Rapport udarbejdet til Virkemiddeludvalg II for By- og Landskabsstyrelsen. Larsen, S. U. og Maegaard, E. (2010). Følsomhedsanalyser for driftsøkonomi ved dyrkning af energipil. Notat. December Videncentret for Landbrug (2012). Budgetkalkuler for Energipil. September Videncentret for Landbrug. https://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/afgroeder/energiafgroeder/pilenergiskov/sider/pl_11_734.aspx Vinther, F. P. (2010). Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde. Notat Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Århus Universitet. Ørum, J.E. (2012). Pesticidforbruget i Piledyrkning. Regneark. 14

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Flerårige energiafgrøder

Flerårige energiafgrøder Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved

Læs mere

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 L 145, endeligt svar på spørgsmål 32 Offentligt Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Faggruppe for miljø og naturressourcer Brian H. Jacobsen

Læs mere

Dyrkning af energipil

Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil Plantekongres 2016 Herning, 20. januar 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Uffe Jørgensen & Poul Erik Lærke, AU Potentiale og barrierer ved energipil Kortlægning udført for Energistyrelsen

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse »Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Dyrkning af energipil. S l 1

Dyrkning af energipil. S l 1 Dyrkning af energipil S l 1 Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af BioMprojektets evalueringsrapport, der er redigeret af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Projektledelse: Hanne Bang Bligaard, AgroTech

Læs mere

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt,

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Virkemidler og omkostninger for landbruget?

Virkemidler og omkostninger for landbruget? Virkemidler og omkostninger for landbruget? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag 30.5.2011 Indhold De enkelte virkemidler og

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex university of copenhagen Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Analyse af omkostningerne ved en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget med 10.000 tons N

Analyse af omkostningerne ved en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget med 10.000 tons N Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Brian H. Jacobsen 25. juni 2012 Analyse af omkostningerne ved en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget med 10.000 tons N 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221)

Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221) Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221) Alex Dubgaard 2013 / 13 IFRO Udredning 2013 / 13 Korrektion af fejl i beregning af omkostninger

Læs mere

Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer?

Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer? Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer? Bioresource-seminar Aarhus Universitet 22. november 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Anders

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

»Grundvandsbeskyttelse

»Grundvandsbeskyttelse »Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com

Læs mere

Vurdering af foreningen Bæredygtig Landbrugs beregninger af de økonomiske konsekvenser ved Grøn Vækst Jacobsen, Brian H.

Vurdering af foreningen Bæredygtig Landbrugs beregninger af de økonomiske konsekvenser ved Grøn Vækst Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af foreningen Bæredygtig Landbrugs beregninger af de økonomiske konsekvenser ved Grøn Vækst Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Velkommen til - Biomasse i varmeproduktion

Velkommen til - Biomasse i varmeproduktion Velkommen til - Biomasse i varmeproduktion WWW.BRIXKAMPENERGI.DK Tlf. 96 19 53 00 E mail : energi@brixkamp.dk Indhold - Politiske restriktioner på omlægning til biomasse -Prisudvikling - Har vi biomasse

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en

Læs mere

Analyse af omkostningerne ved scenarier for en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget i relation til Vandplan 2.0

Analyse af omkostningerne ved scenarier for en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget i relation til Vandplan 2.0 Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Brian H. Jacobsen 1. december 2014 Analyse af omkostningerne ved scenarier for en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget i relation til Vandplan

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik

Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik university of copenhagen University of Copenhagen Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2016 Document Version Også

Læs mere

Økonomisk og effektmæssig vurdering af natur, klima og vandmiljøvirkemidler

Økonomisk og effektmæssig vurdering af natur, klima og vandmiljøvirkemidler 24. januar 2013 Københavns Universitet og Århus Universitet Brian H. Jacobsen, IFRO, KU Poul Nordemann, DCE, AU Finn Winther, DCA, AU Økonomisk og effektmæssig vurdering af natur, klima og vandmiljøvirkemidler

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland Tema: Energiskov Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland 0. Disposition 1. Flisindblik markedsanskuelse 2. Produktet 3. Dyrkning af pil og poppel 4. Økonomi 5. Energiskov 360 6. Afrunding 0. Flis

Læs mere

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Høst og økonomi i piledyrkning. Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012

Høst og økonomi i piledyrkning. Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012 Høst og økonomi i piledyrkning Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012 Kort oversigt hvad taler vi om? Arealet med energipil i DK er nu ca. 4.800 ha Dyrkes over hele landet stort set! Typiske udbytter

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni

Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni Publication date: 2013

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H.

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document Version Også

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger

Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger Jens Erik Ørum og Mads Vejlby Boesen Fødevareøkonomisk Institut, KU Lise Nistrup Jørgensen og Per Kudsk Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet,

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Jacobsen, Brian H.

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske analyser for landbruget af omkostnings-effektive klimatiltag Dubgaard, Alex; Nissen, Carsten Junker Vogler; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg;

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen! Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002

Læs mere

Økonomisk adfærd ved udvaskningskorrigerede kvælstofnormer

Økonomisk adfærd ved udvaskningskorrigerede kvælstofnormer Økonomisk adfærd ved udvaskningskorrigerede kvælstofnormer Notat udarbejdet til kvælstofudvalget, 13. marts 2012 Jens Erik Ørum og Brian H. Jacobsen Fødevareøkonomisk Institut, KU Introduktion N udvalget

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Bilag 5 - Faktaark artikel 68

Bilag 5 - Faktaark artikel 68 Bilag 5 - Faktaark artikel 68 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen 24. maj 2012 Faktaark artikel 68 Indhold 1. Faktaark a Art. 68 ordning: Ekstensivt landbrug...3 2. Faktaark

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Følsomhedsanalyser for driftsøkonomi ved dyrkning af energipil. Af Søren Ugilt Larsen, AgroTech, og Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug

Følsomhedsanalyser for driftsøkonomi ved dyrkning af energipil. Af Søren Ugilt Larsen, AgroTech, og Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug Følsomhedsanalyser for driftsøkonomi ved dyrkning af energipil Af Søren Ugilt Larsen, AgroTech, og Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug December 2010 Følsomhedsanalyser for driftsøkonomi ved dyrkning

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik university of copenhagen Københavns Universitet Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 303 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger 22-03-2011 lb/hhl Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger Ea Energianalyse og Wazee har for Energistyrelsen udført en gennemgang af metode og forudsætninger for fastsættelse af brændselsprisudviklingen

Læs mere

Belastningsindeks (B pr. BI) Solgte mængder (bilag 6) 1,39 0,29 0,21 Indberettede sprøjtejournaldata (bilag7) 1,32 0,28 0,21 (BH)

Belastningsindeks (B pr. BI) Solgte mængder (bilag 6) 1,39 0,29 0,21 Indberettede sprøjtejournaldata (bilag7) 1,32 0,28 0,21 (BH) Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 111 Offentligt Effekterne på pesticidbelastningen ved indførelse af glyfosat-resistent majs Notat udarbejdet til Miljøstyrelsen (MST) Jens

Læs mere

Omkostninger ved de af tænketanken CONCITO foreslåede CO2-reduktioner i landbruget Dubgaard, Alex

Omkostninger ved de af tænketanken CONCITO foreslåede CO2-reduktioner i landbruget Dubgaard, Alex university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved de af tænketanken CONCITO foreslåede CO2-reduktioner i landbruget Dubgaard, Alex Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere