Bæredygtighed en Organisatorisk Problemstilling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtighed en Organisatorisk Problemstilling"

Transkript

1 Bæredygtighed en Organisatorisk Problemstilling Peter M. Jensen, John Johansen & Brian V. Waehrens Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet, Fibigerstræde 16, 9220 Aalborg, Resumé: Denne artikel undersøger de udfordringer globale virksomheder møder i deres bestræbelser på at forankre bæredygtighed, som et centralt konkurrenceparameter for fremtiden. Artiklen er baseret på et case studie af én dansk virksomhed med globale aktiviteter, og argumenterer at udfordringerne relateret til forankring af bæredygtighed i den globale organisation, også bør anskues som en organisatorisk problemstilling, frem for udelukkende en problemstilling relateret til bæredygtighedsværktøjer og teknikker. Der foreslås endvidere et løsningsforslag, i dette tilfælde en fælles forskningsretning, med det formål at gøre programledelse anvendeligt i globale organisationer og tilpasse området til de problematikker der gør sig gældende på bæredygtighedsområdet. Nøgleord: Programledelse, globale produktionsnetværk, bæredygtighed 1 Introduktion Et fænomen som har fået megen opmærksomhed de senere år, er accelerationen af globaliseringen og hvordan denne har påvirket det industrielle landskab (Sinha & Van de Ven, 2005; Daniels et al, 2002). Virksomheder har i dag spredt deres værdikæde på tværs af landegrænser, hvilket har givet fødsel til en ny dominerende organisationsform, også kaldet det globale produktionsnetværk (Shi & Gregory, 1998; Rudberg & Olhager, 2003; Bartlett & Ghoshal, 1991). Set fra et ledelsesmæssigt synspunkt, er en af de mest umiddelbare konsekvenser af denne nye organisatoriske form, en dramatisk stigning i den organisatoriske kompleksitet, herunder differentieret kompetenceniveauer og modenhed, lokale kontekstuelle forhold (f.eks. lovgivning), osv. (Shi & Gregory, 1998). Der er på nuværende tidspunkt, både i litteraturen og i praksis, en ufuldstændig forståelse for hvilke ledelsesværktøjer og -metoder der skal tages i brug for at orkestrere og tilpasse disse globale produktionsnetværk (Shi & Gregory, 1998; Rudberg & Olhager, 2003), samt en mangelfuld viden omkring hvordan globale initiativer rent konkret kommer til udtryk i de globale netværk (ibid). Dette medfører at mange virksomheder kæmper med synkronisering og strømligning af de lokale aktiviteter der skal understøtte en forankring af nye globale strategiske initiativer. Netop når virksomheders evne til at implementere strategiske initiativer i deres globale organisation konstituerer en konkurrencemæssig fordel (Dicken, 2007), skal dette ses som en akut problemstilling. På det globale marked oplever virksomheder en stigende dynamik og en intensiveret konkurrence og de virksomheder som effektivt formår at tilpasse deres globale organisation til efterspørgslen fra omgivelserne, vil servicere morgendagens kunder (Ibid). Et aktuelt eksempel på dette kan ses i det pres og den efterspørgsel virksomheder oplever for at inkorporere bæredygtighed i deres globale produktionsnetværk. Samtidig med der gennem de senere år har dannet sig konsensus at netop bæredygtighed konstituerer et vigtigt konkurrenceparameter for fremtiden (Porter & Kramer, 2006), er der løbende blevet udviklet og modnet adskillige bæredygtighedsbegreber, metoder og værktøjer, herunder life cycle assessment (LCA) -analyse, design for disassembly, mm. Disse skal ses i samspil med mere intuitive værktøjer som f.eks. energibesparende initiativer og miljøvenlige produkter, samt ledelsessystemer og standarder som f.eks. ISO og den nyudviklede guide ISO På trods af de mange værktøjer, er det dog de færreste virksomheder som formår at få sat disse i spil i deres globale organisationer, på en måde der skaber nævneværdige resultater, hverken økonomisk,

2 samfundsmæssigt eller miljømæssigt (Bowen et al, 2001). Initiativerne foregår som sporadiske projekter uden kobling til eksisterende ledelsessystemer eller andre agendaer, som f.eks. produktivitet, kvalitet og innovation, og der eksisterer derfor et uopfyldt potentiale mellem de realiserede resultater og de ambitiøse strategiske målsætninger (Andersen & Skjoett-Larsen, 2009) For at undersøge ovenstående problemstilling, og forstå årsagerne til at virksomheder i dag kæmper med at nå de bæredygtighedsrelaterede målsætninger, har vi foretaget en gennemgående analyse af ét dansk multinationalt selskabs bæredygtighedsaktiviteter; fra grundlæggelse af virksomheden til den aktuelle status i virksomheden i dag. Virksomheden er nøje udvalgt, bl.a. med begrundelse i at der er udformet en bæredygtighedsstrategi inkl. konkrete målsætninger og på nuværende tidspunkt forsøger virksomheden at omsætte disse til synlige operationelle resultater. Vi undersøger hvad der har drevet virksomheden til at arbejde med bæredygtighed, samt hvordan virksomheden har organiseret arbejdet og hvilke metoder og teknikker der har været taget i brug. Som nævnt er formålet at få identificeret de barrierer virksomheder møder på nuværende tidspunkt, for at opnå resultater der reelt gør en forskel både økonomisk, samfundsmæssigt og miljømæssigt. I det efterfølgende afsnit er den anvendte videnskabelige metode beskrevet (afsnit 2), efterfulgt af en case beskrivelse af bæredygtighedsarbejdet i virksomheden (afsnit 3). Case beskrivelsen danner grundlag for den efterfølgende diskussion (afsnit 4), hvor vi fremfører argumenter hvorfor vi mener virksomheder oplever udfordringer med bæredygtighedsarbejdet. Herefter giver vores bud på en mulig løsning, i dette tilfælde en forskningsretning (afsnit 5), således de udfordringer danske virksomheder står overfor løses. Dette giver anledning til en sammenfattende konklusion (afsnit 6) der kort opsummerer de identificerede årsager og fremfører den foreslåede forskningsretning. 2 Metode Forskningen er gennemført som et eksplorativt case studie (Yin, 2002). Vi har valgt denne tilgang da området på nuværende tidspunkt bedst kan beskrives som en sort boks. Vi forsøger at kaste lys på hvordan bæredygtighedsarbejdet har udviklet sig historisk og hvordan forskellige målsætninger bliver omsat til konkrete tiltag og derved identificere mulige årsager til den manglende effekt. Vi beskriver den indsats én dansk virksomhed gør for at opnå en konkurrencemæssig fordel fra arbejde med bæredygtige globale operationer. Vi har valgt en af frontløberne indenfor bæredygtig produktion i dansk industri, der formelt har arbejdet med bæredygtighedsagendaen i mere end femten år og hvor ledelsens fokus på nuværende tidspunkt er rettet imod bæredygtighed, som et helt centralt konkurrenceparameter for fremtiden og derfor bestræber sig på at omstille sig således parameteret integreres i organisationen. Virksomheden er en global organisation, med produktion og andre aktiviteter i mere end femogfyrre lande og beskæftiger mennesker. Data er indsamlet gennem personlige interviews i perioden juni 2010 til august 2010, med medarbejdere i den globale organisation ved brug af en semistruktureret interview-guide og en overordnet forskningsprotokol. De udvalgte interviewpersoner har alle været involveret og/eller ansvarlig for bæredygtighedsindsatsen og kan klassificeres som "nøgle-aktører". For at opnå en nuanceret billede, blev interviewpersonerne spredt ud vertikalt, fra topledelsen til miljøkoordinatorer, og horisontalt, fra hovedkvarteret i DK til forretningsenheder i Kina og USA og resultaterne er blevet trianguleret med bl.a. strategimateriale og andet nedskreven dokumentation. I den efterfølgende behandling af data er der fundet klare sammenfald mht. beskrivelsen af de udfordringer virksomheden står overfor. Dette har givet anledning til identificering af fire problemområder hvori udfordringerne kan klassificeres. Resultaterne er blevet præsenteret til interviewpersonerne igen og inkluderer evt. rettelser, for på den måde validere resultaterne. 3 Case beskrivelse En værdibaseret begyndelse: Grundlæggeren startede en virksomhed der ikke bare skulle lave overskud, men lave overskud på en ordentlig måde og derved også betale tilbage til det lokalsamfund som virksomheden var og er en del af. Virksomheden blev baseret på værdier som

3 ansvarsbevidsthed overfor medarbejdere og omverdenen og effektiv udnyttelse af råvarer og resurser. På det tidspunkt, da virksomheden stadig var forholdsvis lille og samlet, var dette arbejde stærkt baseret stifterens værdier, holdninger og ideer. Stifteren var en del af de daglige aktiviteter og gjorde sit bedste for at præge medarbejderne således alle forstod at det ikke bare var en arbejdsplads, men en arbejdsplads hvor man kiggede efter de svage i samfundet og gjorde tingene på den rigtige måde. Et eksempel på hvordan agendaen kom til udtryk på dette tidspunkt, var at grundlæggeren trak marginaliserede borgere fra lokalsamfundet ind i fabrikken og tilbød dem en jobmulighed og derved opleve glæden og fællesskabet på en arbejdsplads. Et andet eksempel er hvordan der i halvtredserne blev startet fleksible workshops, hvor folk med forskellige handicaps blev tilgodeset og fik muligheden for at bidrage på lige fod med andre ansatte. Branding og reklameværdi): I slutningen af firserne og starten af halvfemserne, opstod der en stigende opmærksomhed fra omverdenen, på den skæve fordeling af resurser og rigdom i verdenen. Der kom fokus på emner som udnyttelse af børnearbejde og korruption, men også de mere miljørelaterede emner som f.eks. korrekt bortskaffelse af affald, energieffektivitet, mm. Da virksomheden allerede havde arbejdet uformelt med lignende problematikker i flere årtier, øjnede ledelsen en mulighed for at differentiere sig fra konkurrenterne ved imødekomme denne interesse, ved at synliggøre og kommunikere aktiviteter og resultater relateret til bæredygtighedsarbejdet. I 1996 blev det danske produktionsselskab certificeret ift. miljøledelsesstandarden ISO , som det første danske produktionsselskab og da virksomheden op gennem firserne og halvfemserne havde påbegyndt en accelereret internationaliseringsproces, blev det besluttet at virksomhedens andre selskaber løbende skulle certificeres. Dette gav virksomheden en mulighed for at brande sig på koncernniveau, men samtidig også en mulighed for at formalisere og systematisere bæredygtighedsarbejdet, da virksomheden var vokset eksponentielt igennem årene og som nævnt spredt aktiviteter til adskillige lande. Strategisk forankring: I løbet af nullerne, specielt pga. klimaforandringer og dertil relaterede videnskabelige beviser, tog omverdenen en fornyet interesse i specielt de miljørelaterede emner af bæredygtighedsproblematikken. Med baggrund i dette, men samtidig også den værdibaserede holdning til at drive forretning, besluttede ledelsen at integrere bæredygtighedsparameteret som en del af forretningsgrundlaget og en central driver for fremtidig konkurrencekraft, som set tidligere med f.eks. kvalitet, innovation og kundetilpasning af produkter. Virksomheden begyndte at arbejde systematisk med LCA-analyser og fokuserede i høj grad på at udvikle energieffektive produkter samt produktkategoriseringer og derved skabe værdi for kunden, samtidig med der blev taget hånd om miljøet. Derudover etablerede virksomheden en koncernfunktion med det formål at udforme en koncern klimastrategi og muliggøre den strategiske ambition om at udvide forretnings-scopet omkring bæredygtighed således fokus ikke udelukkende var på produktsiden, men ligeledes produktionssiden. Det viste sig dog at det strategiske arbejde med bæredygtighedsarbejdet var en langhåret øvelse. Uforudsete trade-off problematikker opstod, f.eks. produktbæredygtighed vs. produktionsbæredygtighed, pris vs. miljørigtig løsning, manufacturing footprint vs. carbon footprint, osv. Problematikkerne relaterede sig i høj grad til hvor langt virksomheden var villig til at strække sig ift. bæredygtighedsarbejdet; et spørgsmål som hverken ledelsen eller omverdenen kunne give klare svar på, da beviser, holdninger og meninger, specielt på de klimarelaterede emner, var konstant foranderlige. Dette medførte at der i flere år blev diskuteret vilkår og forudsætninger frem for løsninger. Dette indebar også at nævneværdige synlige resultater ift. inkorporering af bæredygtighed i produktionsprocesserne udeblev. Virksomheden oplevede en periode der kan beskrives som et skridt frem og to tilbage. Operationalisering: For nylig blev en tilgang der kan klassificeres som learning by doing indledt. Formålet var at opnå de synlige og operationelle resultater i stedet for at fokusere på strategiudvikling og vilkår. En række KPI er blev indført som direkte kontrolmekanismer til overholdelse af målsætninger. Opgaverne blev decentraliseret for at skabe ejerskab og skabe den nødvendige lokale forankring. Denne meget hurtige og operationelle tilgang indebar at relative simple og enkle værktøjer blev anvendt og på en meget projektbaseret/isoleret måde. Hertil kommer det at virksomheden møder adskillige barrierer i arbejdet. Da bæredygtighedsarbejdet

4 forgår på et meget operationelt niveau, og som udgangspunkt forankret i de enkelte selskaber, blev der ikke skabt de nødvendige forudsætninger for markante forbedringer. Eksempler på dette inkluderer allokering af resurser, investeringspuljer, inkorporering af bæredygtighed i teknologiudviklingsprocesserne, manglende samarbejde på tværs af selskaber, manglende mellemleder opbakning, udvikling af lokale kompetencer, osv. Derudover bliver resurser brugt på at løse de samme eller lignende udfordringer adskillige steder i organisationen, frem for deling af viden og derved opnåelse af yderligere resultater. 4 Diskussion Casen beskriver hvordan virksomheden har arbejdet med bæredygtighedsagendaen i et historisk perspektiv. Case beskrivelsen giver udtryk for, at det fundamentale formål med bæredygtighedsagendaen ikke har ændret sig over tid, da der syntes kunne trækkes en rød tråd fra grundlæggerens værdier og frem til de virksomhedsværdier der er til stede i dag. Det interessante er, at på trods af et statisk formål, har måden hvorpå agendaen er kommet til udtryk ændret sig over årene. Bæredygtighedsagendaen har ændret karakter fra at være en væremåde, til at være et måleparameter i de forskellige aktiviteter, til nu også at være et konkurrenceparameter og et fremtidigt forretningsområde. Dette er sket i takt med at virksomheden er vokset eksponentielt og nu besidder globale aktiviteter. Denne udvikling danner rammen for følgende diskussion. Dataindsamlingen og den efterfølgende behandling, har givet anledning til fire problemområder hvor denne udvikling på nuværende tidspunkt skaber udfordringer for virksomheden ift. at opnå resultater, der stemmer overens med de strategiske ambitioner. De fire kategorier diskuteres i det følgende enkeltvis, hvor udviklingen kort opsummeres efterfulgt af en belysning af de aktuelle udfordringer. Indsats: Den første kategori der vil blive diskuteret er udviklingen i hvordan og hvor virksomheden sætter ind for at imødekomme formålet med bæredygtighedsarbejdet. I de tidlige år var indsatsen stort set ikke formaliseret og optrådte derfor som et kulturelt fænomen. Der var mere tale om en væremåde og en opførsel frem for formelle politikker og retningslinjer. Denne væremåde blev stille, men sikkert, en del af virksomhedskulturen og er stadig den dag i dag stærkt forankret i hovedkvarteret. Senere, da der opstod der nogle forretningsmuligheder ved at synliggøre og formalisere indsatsen via certificeringer, blev indsatsen mere omfattende og systematisk. Det er dog interessant at erkende at arbejdet og indsatsen ikke længere kun hviler på et internt perspektiv (det er grundlæggerens holdninger), men at der ligeledes er tilføjet et eksternt perspektiv. Dette nye perspektiv medfører at indsatsen i denne periode kan karakteriseres som trendbaseret, da de konkrete tiltag selvfølgelig stemte overens med virksomhedsværdierne, men også skelede til hvad medierne og omverdenen fokuserede på, f.eks. arbejdsmiljø, affald, børnearbejde, mm. Ligeså interessant er det, at indsatsen i lange perioder foregik på et operationelt niveau. Man arbejdede udelukkende indenfor de eksisterende rammer og ændrede derved ikke på forudsætningerne for at opnå bæredygtighedsresultater. Da bæredygtighed senere indfinder sig på et strategisk niveau, med dertilhørende konkrete målsætninger, opstår der nogle problemstillinger. Det bliver tydeligt, at for at opnå de ambitiøse målsætninger, kræver det netop at man sprænger rammerne. Et konkret eksempel på dette kunne være at man ændrer sit forsyningskæde set up, således der udledes mindre CO2 pga. nedsat logistik. Et andet eksempel kunne være udskiftning af produktionsteknologi eller frasortering af bestemt materiale i sit produktsortiment. Bæredygtighedsparameteret kommer derfor ofte i konflikt med de eksisterende arbejdsgange, processer og mål, og der opstår nogle dilemmaer og trade-off problematikker som skal håndteres. Virksomheden kæmper altså med at få tilpasset bæredygtighedsindsatsen til resten af organisationen og omvendt. F.eks. kræver det at produktudviklere besidder kompetencer indenfor området, samtidig med topledelsen inkluderer miljømæssige, samfundsmæssige og sociale aspekter, når beslutninger omkring placeringen af den fremtidige produktion træffes. Dette kræver at bæredygtighed inkorporeres i beslutningsprocesserne på samme niveau som andre parametre og derved opnår det nødvendige strategiske mandat.

5 Udfordringen består altså i at definere hvor man skal sætte ind, hvordan man skal sætte ind og i hvilken grad. En under indsats medfører at man ikke opfylder målsætninger. En over indsats kan medføre at man ligefrem skader sin konkurrencekraft ved f.eks. øgede omkostninger, nedsat kvalitet eller forlængede leveringstid. Derudover forsøges der at skabes en balance mellem global styring og lokal eksekvering samt ejerskab. Det er disse balancegange virksomheden kæmper med. Organisering: Et andet område hvor virksomheden oplever udfordringer er måden hvorpå bæredygtighedsarbejdet er organiseret. I begyndelsen eksisterer der ingen formel organisering da der mere er en væremåde. Da der påbegyndes arbejde med ISO certificeringer, placeres ansvaret hos enkelte ildsjæle, som har en personlig interesse i området. Dette er i form af miljøkoordinatorer som formelt besidder andre stillinger, f.eks. kvalitetsingeniør eller lign. Denne udvikling fortsætter i takt med at topledelsen beslutter at udvide arbejdet med ISO certificeringerne. Det centrale at bide mærke i her er, at arbejdet foretages udelukkende af personer uden ledelses eller strategisk mandat, hvilket stemmer overnes med det niveau (det operationelle) arbejdet foregår på. Derudover kan arbejdet klassificeres som meget decentraliseret i denne periode samtidig med der udelukkende arbejdes på lokal basis. Dette ændres da der oprettes en koncernfunktion til at udvikle en bæredygtighedsstrategi. Her bliver specielt udviklingsarbejdet centraliseret, mens der til dels stadig foregår drifts aktiviteter decentralt. Virksomheden møder en udfordring ift. at balancere mellem centralt strategiudvikling, og decentral afvikling af aktiviteter. De strategiske målsætninger medfører at der skal gribes ind adskillige steder i værdikæden. Det skaber nogle udfordringer da miljøkoordinatorerne ikke besidder et ledelsesmæssigt mandat og det kræver godkendelse fra mellemledere og fabrikschefer at få godkendt investeringer, mandetimer, osv. I denne kabale bliver bæredygtighedsarbejdet oftest den mindste, da der i mange tilfælde er en ufuldstændig forståelse for hvad det kræver for at opnå nævneværdige resultater. Et perspektiv der forklarer udfordringen er, at bæredygtighedsagendaen har ændret karakter fra at være en operationel til en strategisk agenda, men organiseringen af arbejdet lokalt har ikke fulgt denne udvikling. Der er en koncernfunktion på plads i hovedkvarteret, men i og med at opgaverne skal eksekveres lokalt, mangler der strategisk opbakning fra de lokale ledelser. Kontrol: Den tredje kategori er kontrol og de metoder virksomheden sætter i spil for at opnå denne. Til at begynde med, er der ingen formaliserede kontrolmekanismer på plads i organisationen. Dette skyldes hovedsageligt den lille størrelse. Da virksomheden vokser sig større sker der ligeledes et behov for øget kontrol og samtidig med at certificeringsprocessen bruges til branding, skal den ligeledes ses som en kontrolmekanisme. Da bæredygtighed bliver integreret som et strategisk parameter og målsætningerne er kommunikeret til eksterne stakeholdere, indsættes der yderligere direkte kontrolmekanismer. Dette er i form af KPIer der som udgangspunkt er på koncernniveau og senere de enkelte selskaber. Der sker altså en udvikling fra indirekte til direkte kontrol. Virksomheden oplever dog et velkendt problemfænomen med denne form for kontrol: du får hvad du måler, hvilket også medfører du får ikke hvad du ikke måler. Begrebet bæredygtighed indeholder på nuværende tidspunkt et utal af målepunkter, f.eks. valg af materialer, anvendte kemikalier under fremstilling og energi forbrug. Derudover kommer de sociale og samfundsmæssige aspekter, der på nuværende tidspunkt er så diffuse at der ikke eksisterer velkonsoliderede måleparametre. Derudover er kontrollen også dybt afhængig af opfølgning fra hovedkvarterets side. Dette er en ressourcetung opgave og det virker tvivlsomt at bæredygtighed kan kontrolleres udelukkende baseret på kvantitative måleparametre eller om alternative kontrolmekanismer skal tages i brug som et forsøg på at styre den globale organisation. Udviklingen mht. kontrol kan altså beskrives som gående fra indirekte til direkte kontrol, hvilket dog skaber udfordringer pt. På den ene side er udfordringerne relateret til hvordan en global, spredt organisation skal kontrolleres således de forskellige målsætninger overholdes. Samtidig møder virksomheden en udfordring ift. at kontrollere et umodent, og dermed dynamisk, parameter som

6 bæredygtighed. Der eksisterer ikke velkonsoliderede måleparametre på området, på samme måde som der eksisterer velkonsoliderede måleparametre ift. produktivitet og kvalitet. Koordination og integration: Ved nærmere undersøgelse af hvilke koordinations- og integrationsmekanismer virksomheden sætter i spil, ses også en gradvis udvikling. I begyndelsen og mens arbejdet primært foregår på et operationelt niveau, er der ikke det store behov og det lille behov der er, håndteres ad hoc. Arbejdet er isoleret til nogle få områder, f.eks. energieffektivitet i produktudviklingsprocessen og ISO certificeringer i produktionsselskaberne og man ser ikke den store værdi i at arbejde på tværs i organisationen. Senere, da bæredygtighedsparameteret indfinder sig som et strategisk parameter, opstår der nogle behov for at koordinere arbejdet på tværs i organisationen. Man ønsker en bredere forståelse af bæredygtighed og ønsker det inkluderet i flere og flere processer, herunder udvikling, logistik, produktion og salg. Dette kræver integrering gennem værdikæden. Behovet for koordination og integration kan argumenteres at stige samtidig med at virksomheden vokser i størrelse, internationaliserer sig og bæredygtighedsparameteret får større strategisk betydning i organisationen. Også her oplever virksomheden nu udfordringer ift. at opnå dette. Velkendte metoder som arbejdsgrupper, projektarbejde, workshops, mm., er ikke direkte anvendelige på grund af de geografiske afstande. Dertil kommer kulturel forskellighed, sprog barrierer, samt forskellige opfattelser af bæredygtighed. Ovenstående diskussion fremhæver fire problemområder case virksomheden oplever i dens arbejde med bæredygtighed. Det interessante i diskussionen er, at komme til den erkendelse at når virksomheder forsøger at løfte bæredygtighed til et strategisk niveau og derefter omsætte strategien til operationelle resultater, møder virksomheden en række udfordringer der ikke relaterer sig direkte til bæredygtighed og de relaterede værktøjer, men udfordringer der bedst kan beskrives som ledelses og organisatoriske udfordringer. De er relateret til håndtering af trade-off problematikker, kontrol, koordinering, integrering, kompetenceudvikling, osv. Derudover skal de metoder og teknikker der tages i brug for at løse udfordringerne tilpasses det globale produktionsnetværk. Dette problemfænomen er ikke helt ukendt. Dette er ligeledes tidligere set ift. virksomheders bestræbelser på at implementere lean manufacturing, og drage konkurrencemæssige fordele af dette. Mange forskellige typer af virksomheder, specielt i den vestlige verden, har kæmpet med at få forankret lean parameteret i organisationen, og dette til trods for et gennemgående kendskab og erfaring med lean værktøjer som f.eks. VSM, kanban, kaizen og 5S. Der er i litteraturen, f.eks. (Spear and Bowen, 1999) og senest også i forskningsprojektet LeanUs (forskningsprojekt gennemført af forskere fra Aalborg universitet, Syddansk universitet og Danmarks Tekniske Universitet) en begyndende forståelse for at det er måden og den manglende tilpasning af værktøjerne og metoderne der afholder mange danske virksomheder fra at effektivt forankre lean parameteret i deres globale produktionsnetværk. Dette synes at stemme overens med resultaterne af denne undersøgelse mht. opnåelse af operationelle resultater der stemmer overens med de strategiske målsætninger, blot i et bæredygtighedsregi. 5 Programledelse som mulig løsning Et nyt teoretisk felt, program ledelse eller programme managmemt (PM), fokuserer netop på at sammenbinde strategiske målsætninger med operationelle projekter i globale organisationer (Pellegrinelli, 1997). Dette opnås ved udvikling af et metodeapparat, eller program, der ensretter de mange projekter i organisationen, således de stemmer overens med organisationens overordnede strategi (Lycett et al, 2004). Programmet skal eksekvere og styre aktiviteterne korrekt og udnytte den resulterende viden i resten af organisationen (Pellegrinelli, 1997). Kontra isolerede projekter, opnås der via et program, en implementering der holder det globale perspektiv for øje og tilstræber at få de tekniske projekter til at understøtte hinanden [ibid.]. Der skabes en platform, hvorfra projekterne udspringer, og der etableres informationsløkker, eller feedback-loops, således viden og resultater opsamles og udnyttes andre steder i organisationen (Thiry, 2003). Derudover er et program (kontra et projekt) udtryk for en længerevarende og kontinuerlig indsats hvilket også medfører et strategisk mandat der skal understøtte indsatsen i form af resurser, budgetter, mm.

7 PM, som beskrevet i litteraturen, kan dog argumenteres at være meget abstrakt og hvordan det konkret skal komme til udtryk i de globale organisationer gives ingen direkte svar på (Lycett et al, 2004). Som det er tilfældet med mange andre aspekter af operations research, har praksis overhalet teorien. Der synes at kunne findes eksempler på globale programmer i de fleste virksomheder i form af kvalitets og lean agendaer. Det kræver dog at der skabes en forståelse for hvordan disse er blevet implementeret og forankret i virksomhedens globale aktiviteter. Der foreligger altså en opgave i at undersøge hvordan programledelse kan anvendes til overkomme de udfordringer virksomheder står overfor ift. at implementere bæredygtighed, i den globale organisation. Der skal fokuseres på hvordan koncepter og ideer som f.eks. styring, deling, evaluering og koordinering rent operationelt skal konfigureres og anvendes i samspil med de eksisterende bæredygtighedsværktøjer. Det er netop denne forskningsretning vi foreslår. Vi baserer det bl.a. på at vi kan sammenligne med andre parametre som kvalitet og produktivitet, hvor der også bliver samarbejdet på tværs i organisationen og projekterne koordineres således det globale mål holdes for øje. Det kræver dog at vi forstår de bagvedliggende mekanismer og oversætter dem til en bæredygtighedskontekst, hvilket synes at være en udfordring der skal løses i fællesskab mellem virksomheder og forskere. Nogle af svarene synes at foreligge i virksomhederne i allerede velkonsolidere parametre. Det kræver dog at årsager og mekanismer bag identificeres og gøres brugbare set i konteksten af bæredygtighed og globale produktionsnetværk 6 Konklusion Case studiet antyder at de udfordringer virksomheder møder mht. forankring af bæredygtighed i de globale produktionsnetværk, ikke kun er relateret til feltet bæredygtighed, men i høj grad også udfordringer der relaterer sig til at orkestrere globale produktionsnetværk. Ud over at udvikle nye bæredygtighedsværktøjer og teknologier, bør det ligeledes undersøges hvordan nye og eksisterende værktøjer kan/skal tilpasses og sættes i spil i de globale organisationer. Området programledelse er potentielt rettet mod at løse netop dette spørgsmål. PM giver løfte om at forbinde de strategiske ambitioner med de operationelle projekter gennem f.eks læring og kommunikationsplatforme, der leverer den nødvendige støtte, retning og tilpasning til håndtering af strategiske spændinger og dermed opnåelse af synergi gennem lokal projektimplementering og global synkronisering. Der er klare indikationer i casen, som også understøttes af eksisterende litteratur, at virksomheder oplever problemer med at løfte deres bæredygtighedsresultater til et niveau der stemmer overnes med de strategiske ambitioner. Vi foreslår, at forskning bør rettes mod at udvikle PM teknikker til anvendelse i globale produktionsnetværk og tilpasset de udfordringer der relaterer sig til bæredygtighedsområdet. Referencer Andersen, Mette; Skjoett-Larsen Tage (2009): Corporate social responsibility in global supply chains ; Supply Chain Management: An International Journal, vol. 14, issue 2 Bartlett, C.A., Ghoshal, S.: Global strategic management: Impact on the New Frontiers of Strategy Research. Strat. Man. J. 5 (1991) Bowen, F.E., Cousins, P.D., Lamming, R.C. Horses for Courses: Explaining the Gap between the Theory and Practice of Green Supply. Greener Man. Int. 35, 41 (2001) Daniels, J.D., Radebaugh, L.H., Sullivan, D. P.: Globalization and business, New Jersey (2002) Lycett, Mark; Rassau, Andreas; Danson, John (2004): Programme Management: a critical review ; International Journal of Project Management, vol. 22, issue 4 Pellegrinelli, S.: Programme management: Organising project-based change. Int. J. Project Man. 15, (1997)

8 Porter, M.E., Kramer, M.R.: Strategy & Society: The Link Between Competitive Advantage and Corporate Social Responsibility. HBR 84, (2006) Rudberg, M., Olhager, J.: Manufacturing networks and supply chains: an operations strategy perspective. Omega 31, (2003) Shi, Y., Gregory, M.: International manufacturing networks to develop global competitive capabilities. J. Operations Man. 16, (1998) Sinha, K.K., Van de Ven, A.: Designing work within and between organizations. J. Org. Sci. 16, (2005) Spear, Steven; Bowen, H. Kent (1999): Decoding the DNA of the Toyota Production System ; Harvard Business Review; vol.77, íssue.5 Thiry, Michel (2004): For DAD: a programme management life-cycle process ; International Journal of Project Management, vol. 22, issue 3 Yin, R.: Case study research design and methods (3 rd edition). California (2002)

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Ledelses-workshop for Marketingdirektører

Ledelses-workshop for Marketingdirektører Ledelses-workshop for Marketingdirektører Tirsdag den 27. oktober 2009 Opsamling på dagens nøglekonklusioner Marketingledelsens basale målsætninger og scorecard Strategy & Innovation Værdiskabelse Produktivitet

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation CSR ER AFGØRENDE FOR FORRETNINGEN Forretningsdrevet CSR handler om at tage ansvar og bidrage positivt til samfundsudviklingen

Læs mere

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn 1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn Om foredragsholderen 2 (Peter Bjerg Olesen) Email: pbo@celog.dk

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

PRINCE2 - et strategisk valg

PRINCE2 - et strategisk valg PRINCE2 - et strategisk valg Per Palmkvist Knudsen, IT-direktør JP/Politikens Hus Per Palmkvist Knudsen fører dig gennem en rejse af faldgruber og succeser med PRINCE2, herunder: - Hvordan organiserer

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk

Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk, ph.d. Dept. of Operations Management TØF medlemsmøde om transportforskning Asia House 27. april 2010 Disposition

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Ledelsesroller i Byens TMF

Ledelsesroller i Byens TMF Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen

ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen Når organisationer oplever store forandringsprocesser i forbindelse med nye strategier, fusioner eller hurtig vækst opstår der ofte et gab mellem

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

leverer forventet udbytte Kun 10% af strategiske projekter

leverer forventet udbytte Kun 10% af strategiske projekter leverer forventet udbytte Kun 10% af strategiske projekter Hvem er Crevato Crevato er et professionelt konsulenthus der bistår danske og internationale virksomheder i forbindelse med: Strategi Portefølje

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at gennemføre et Lean Six Sigma DMAIC-projekt på en konkret problemstilling i egen organisation 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Roadshow: ITIL V3. hvordan træder man ud af børneskoene?

Roadshow: ITIL V3. hvordan træder man ud af børneskoene? Roadshow: ITIL V3 hvordan træder man ud af børneskoene? Westergaard Management A/S Stifter Ole Westegaard Adm. Direktør Steen Sverker Nilsson Direktør Johnny Jensen Westergaard Management stiftedes den

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation.

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

Jagten på den værdiskabende supply chain

Jagten på den værdiskabende supply chain Jagten på den værdiskabende supply chain Jan Stentoft Arlbjørn Professor i Supply Chain Management Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Syddansk Universitet Kolding 1 Igangværende forskningsprojekter

Læs mere

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S Ledelse i TDC Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S November 2005 Indledning Nedenstående case er en beskrivelse af samarbejdet mellem TDC Koncern HR og

Læs mere

Fra CAD tegninger til multinational produktion i ét flow

Fra CAD tegninger til multinational produktion i ét flow Session D3 Fra CAD tegninger til multinational produktion i ét flow - SAP projektstyring V/Jesper Thusgaard Bjørnø, SAP Solutions Sales Manager 1 Agenda Udfordringerne for industrivirksomhederne Kort præsentation

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation. Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation. Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk Ekspertviden direkte til dig Landets bedste hoveder klæder dig på. Børsen Ledelse dækker

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK DIGITAL HILDEBRANDT & BRANDI VÆKST LEDELS VÆKST INNOVATION LEAN

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK DIGITAL HILDEBRANDT & BRANDI VÆKST LEDELS VÆKST INNOVATION LEAN LEDELS DANSK DIGITAL FORMAND KONOMI KOMPLEKSI RESULTATER RESULTATER CEO GLOBAL GLOBAL PROFESSIONEL GLOBALISER DELING VÆK ORGANISAT DELING VÆKST ORGANISATION DELING RESULTATER RESULTATER DANSK DANSK LEDER

Læs mere

At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker

At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker Introduktion Anders Reinhardt Cand. Polit 8 år hos VELUX 2002 Rapportering og analyse til VELUX koncernledelse samt bestyrelse 2005 2008 Ansvarlig for

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Christian Sandbeck, Direktør for KMDs Contract Management

Christian Sandbeck, Direktør for KMDs Contract Management DIAS 1 IMPLEMENTERING AF CONTRACT MANAGEMENT I KMD Christian Sandbeck, Direktør for KMDs Contract Management DAGSORDEN DIAS 2 Hvorfor Contract Management ( CM ) som disciplin i KMD? Introduktion til KMD

Læs mere

Asset management - hvad er det og hvad kan det?

Asset management - hvad er det og hvad kan det? TØF - hvad er det og hvad kan det? Erik Helms Nielsen, direktør En ingeniør krydser sit spor 1 Copyright Reliasset A/S, 2013 1 TØF En ingeniør krydser sit spor 2 En ingeniør krydser sit spor 3 Copyright

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

PMO Forum. Dagens tema: Strategisk beslutningstagning prioritering i en kompleks projektverden

PMO Forum. Dagens tema: Strategisk beslutningstagning prioritering i en kompleks projektverden PMO Forum Dagens tema: Strategisk beslutningstagning prioritering i en kompleks projektverden 1. marts 2012 Agenda 09:00 09:05 Velkomst v. Søren Porskrog 09:05 10:00 Strategisk beslutningstagning i direktionen

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

EU's vejledninger om klima

EU's vejledninger om klima EU's vejledninger om klima VED LONE KØRNØV MV dag 2011 Klimaændringer, planlægning og miljøvurdering hvor er koblingerne? kræver Klimaændringer kræver Forebyggelse MILJØ- VURDERING Tilpasning bidrager

Læs mere

Eksekvering i små og mellemstore danske virksomheder

Eksekvering i små og mellemstore danske virksomheder Eksekvering i små og mellemstore danske virksomheder www.bedrebestyrelse.dk Efteråret 2013 Eksekvering i danske SMV Formålet med undersøgelsen Undersøgelsen er fortaget som led i et projekt for VIA University

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer:

På baggrund af projektet  Fremtidens stabe har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: [Filtrering: Type=Fagsekretariat/Stab OG Aftaleholder=] Et stabsapparat På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: 1. Samspil med organisationen og fællesskabet

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os kommer du til at prøve kræfter med udfordrende advokatarbejde inden for flere

Læs mere

Lean i produktionen. Bjørn Strømboe Petersen SAS Institute A/S. Copyright 2006, SAS Institute Inc. All rights reserved.

Lean i produktionen. Bjørn Strømboe Petersen SAS Institute A/S. Copyright 2006, SAS Institute Inc. All rights reserved. Lean i produktionen Bjørn Strømboe Petersen SAS Institute A/S Six Sigma Agenda Lean i produktionen Hvorfor lean i produktionen? Udfordringer/faldgruber Hvordan understøtter SAS? Hvordan kommer jeg i gang?

Læs mere

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Fredag den 25. september 2015 Jan Stentoft Ekspertviden direkte til dig Landets bedste hoveder klæder dig på. Børsen Ledelse dækker alle de emner, du som

Læs mere

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

Din produktion som en kollektion

Din produktion som en kollektion Din produktion som en kollektion processen som muligt? Traditionelt har en virksomhed en vision, som udmønter sig i en strategi. Længden, en strategi skal strække sig over i tid, er oftest betinget af

Læs mere

Værdiskabelse i Dansk Indkøb

Værdiskabelse i Dansk Indkøb SURVEY Værdiskabelse i Dansk Indkøb Morten Munkgaard Møller, Associate Professor, Aalborg Universitet Martin Dyg Jensen, Konsulent, 4IMPROVE Et survey udarbejdet i samarbejde mellem 4IMPROVE og Aalborg

Læs mere

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af

Læs mere

Marketings ledelsesmæssige udfordringer i 2012 og adskillige år frem. Af direktør Michael Rasmussen, Attivo Market Management Aps.

Marketings ledelsesmæssige udfordringer i 2012 og adskillige år frem. Af direktør Michael Rasmussen, Attivo Market Management Aps. Side 1. Marketings ledelsesmæssige udfordringer i 2012 og adskillige år frem. Af direktør Michael Rasmussen, Attivo Market Management Aps. Forandringer i omverden har altid betydet nye udfordringer for

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere