FORRETNINGSUDVALGET MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER :00. First Hotel Marina, Vedbæk. Forretningsudvalg - mødesager

Transkript

1 BESLUTNINGER Forretningsudvalg - mødesager FORRETNINGSUDVALGET MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED First Hotel Marina, Vedbæk MEDLEMMER Sophie Hæstorp Andersen Leila Lindén Lars Gaardhøj Charlotte Fischer Afbud Karin Friis Bach Karsten Skawbo-Jensen Erik Lund Fraværende ved sag Lise Müller Fraværende ved sag 19, Henrik Thorup Finn Rudaizky Martin Geertsen Randi Mondorf Anne Ehrenreich Susanne Langer Tormod Olsen Fraværende ved sag 1, Side 1 af 119

2 INDHOLDSLISTE 1. Driftsmålsafrapportering på kongeindikatorer og driftsmål 2. Årsregnskab Økonomirapport Lånoptagelse Opfølgning på Bo Smith-udvalgets redegørelse 6. Foreløbig vurdering af rammer for budget Beretning vedrørende løbende revision FORTROLIG - Aftalesag Kvartalsrapport Kvalitetsfondsbyggerierne 10. Status på dispositionsforslag og forhøjelse af investeringsbevilling til dispositionsforslag for Nyt Hospital Nordsjælland 11. Proces for køb af areal i forbindelse med nybyggeriet Nyt Hospital Nordsjælland 12. Nyt Hospital Nordsjælland udbygningsaftale med Hillerød Kommune om vejadgang mv. 13. Salg af mindre areal til Københavns Kommune til brug for stiforbindelse på Østerbro 14. Midlertidig udleje af ledig hospitalsbygning i Gentofte til Gentofte Kommune 15. Lejemål i Glostrup til regionens donationslager 16. Forlængelse af lejemål til Center for IMT 17. Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken 18. Mødeplan for forretningsudvalg og regionsråd for Plan for udvikling af kvaliteten i Akuthjælpen 20. Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter 21. Afrapportering om lægers registrering af bibeskæftigelse 22. Cecilia Juhler Toxværd (Ø) - fritagelse for stedfortræderopgaver i regionsrådet 23. Udpegning til Østersøpartnerskabet 24. Bevillinger - tematiseret ansøgningsrunde for sund vækst 25. Copenhagen Film Fund Strategisk energiplanlægning - fossilfri Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan 28. FORTROLIG - Kontraktsag 29. Henvendelse fra Herlev Gymnasium og Hf om kapacitetsloft på Borupgaard Gymnasium 30. Gennemførelse af Copenhagen Skills Sundhedsudvalgets studietur til Holland den maj Udvikling af det palliative område i Region Hovedstaden 33. Løbende afrapportering for implementeringen for Sundhedsplatformen 34. Generel orientering fra ledelsen 35. Eventuelt Side 2 af 119

3 1. DRIFTSMÅLSAFRAPPORTERING PÅ KONGEINDIKATORER OG DRIFTSMÅL BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet har tidligere besluttet at drøfte status og fremdrift på driftsmålene fire gange om året. Dette er den første rapportering på driftsmålene i Administrationen har hidtil forelagt rapporteringen som to sager: Et oplæg til forretningsudvalgets politiske tavlemøde, og den egentlige rapportering på status og fremdrifts for driftsmål. Sidstnævnte videresendes til regionsrådet med henblik på drøftelse. Endvidere forelægges de stående udvalg status for driftsmålene med henblik på udvalgenes politiksopfølgende og politikforberedende opgave. De to sager er nu samlet med henblik på større overskuelighed. I forbindelse med regionsrådets årlige opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer den 2. februar 2016 forelagde administrationen et forslag til sekundært mål for tilfredshed: "Gav personalet dig mulighed for at deltage i beslutninger vedrørende din undersøgelse / behandling?" Imidlertid havde forretningsudvalget på sit møde den 11. august 2015 fastlagt et andet tilfredshedmål: "Lyttede personalet til dig, fx dine bekymringer, ønsker og behov?" Data indsamles med udgangspunkt i dette spørgsmål. Der er tale om en administrativ fejl i den fremlagte indstilling. Denne indstilling omfatter derfor et forslag om korrektion, så beslutningen om tilfredshedsmålet kan bringes i overensstemmelse med forretningsudvalgets beslutning af 11. august I forbindelse med regionsrådets årlige opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer den 2. februar 2016 forelagde administrationen et forslag om at driftsmålet passagerkilometer i Region Hovedstadens kollektive trafik i.f.t. kr. ændres til udgiftsbehov/påstiger i regionens busser. Administrationen foreslår en præcisering og korrektion af driftsmålet ordlyd til: Udgift/passager i den regionale kollektive trafik, idet både regionale buslinjer og lokalbaner fremadrettet indgår i driftsmålet. INDSTILLING Administrationen indstiller til forretningsudvalget: 1. at forretningsudvalget afholder politisk tavlemøde, hvor administrationens anbefalinger til eventuelle politiske initiativer vedrørende udvalgte driftsmål drøftes. Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler: 1. at de nævnte emner fra driftsmålstyringen drøftes, 2. at rapporteringen på kongeindikatorer og driftsmål tages til efterretning, 3. at det sekundære tilfredshedsmål (sundhed, somatik) justeres i overensstemmelse med forretningsudvalgets beslutning den 11. august 2015, og 4. at driftsmål om udgiftsbehov/påstiger korrigeres, således at det tydeligt fremgår, at der måles på udgift/passager for både regionale buslinjer og lokalbaner. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 12. april 2016: Forretningsudvalget afholdt tavlemøde. Indstillingspunkterne 1-4 blev anbefalet. Forretningsudvalget besluttede, at de på deres møde i maj vil tage en nærmere drøftelse af de igangsatte initiativer på 1813 med udgangspunkt i en nærmere analyse af data vedr. personalerekruttering, ventetider, produktion, indsatser i forhold til arbejdsmiljø m.m. Charlotte Fischer (B) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Side 3 af 119

4 SAGSFREMSTILLING Ved nærværende rapportering på status og fremdrift for de valgte driftsmål har administrationen samlet forelæggelserne af det politiske tavlemøde og forelæggelsen af status og fremdrift på kongeindikatorer og driftsmål. Status for såvel kongeindikatorer som driftsmål fremgår af bilag 1-4. I bilag 5 er der listet en række metodiske bemærkninger til driftsmålrapporteringen. Regionsrådet vedtog den 2. februar 2016 en opdatering af driftsmålene, herunder flere nye driftsmål. Disse mål er nu under etablering. Denne rapportering indeholder data for en række af de nye driftsmål. Status fremgår af bilag 5. Regionsrådets tidligere drøftelser om mere tidstro data er søgt imødekommet, således at data i de fleste tilfælde er cirka én måned mere opdateret end ved tidligere rapporteringer. I det nedenstående er beskrevet indstillingens to hovedpunkter 1. politisk tavlemøde 2. kvartårlig rapportering i øvrigt 1. Politisk tavlemøde Dette er det første politiske tavlemøde efter, at regionsrådet den 2. februar 2016 vedtog en opdatering af driftsmålene. Flere af de opdaterede mål er allerede indarbejdet i afrapporteringen. Samtidig har administrationen sat en proces i gang, der skal afdække mulighederne for, at der fremover kan fremlægges mere opdaterede (tidstro) data. Parallelt med Region Hovedstadens arbejde med driftsmålstyring foregår der et arbejde med etablering af fælles nationale mål på sundhedsområdet. Dette arbejde nærmer sig sin afslutning, og Region Hovedstaden skal beslutte processen for tage stilling til, hvordan de nationale mål skal koordineres med Region Hovedstadens egne. Administrationen foreslår, at forretningsudvalget på tavlemødet drøfter dels arbejdet med de nationale mål dels driftsmålene akuttelefonen, udredning inden for 30 dage og forløbstider for kræftpatienter. Etablering af nationale mål Danske Regioners bestyrelse drøftede på sit møde den 4. februar 2016 sin holdning til de nye nationale mål. Målene er endnu ikke endelige, men etableringen af fælles nationale mål kalder på en drøftelse af relationen mellem de regionale driftsmål og de nationale mål. Med indførelsen af driftsmålstyring har Region Hovedstaden etableret mål, der danner udgangspunkt for regelmæssige drøftelser. Driftsmålene sætter fokus på mulige udfordringer og danner ramme for drøftelser om, hvordan målopfyldelsen kan forbedres. Region Hovedstaden opdaterer sine mål én gang om året, sådan at de altid peger på de mest relevante områder inden for såvel det regionale sundhedsområde, regional udvikling og Den Sociale Virksomhed. De nationale mål indføres efter ønske fra regeringen. Danske Regioner har i deres forhandlingsoplæg foreslået i alt 10 mål med 22 tilhørende indikatorer. Danske Regioners bestyrelse godkendte på møde den 4. februar 2016 forhandlingsoplægget med bemærkning om, at der i forhandlingerne bør være fokus på færre nationale mål og indikatorer. De endelige mål ventes vedtaget i første halvdel af Det er administrationens forventning, at de foreslåede nationale mål i stort omfang vil stemme overens med de besluttede driftsmål. Antallet af mål kan dog give udfordringer. Når målene er offentliggjort, skal en videre proces fastlægges, således at Region Hovedstaden inddrager de nye indikatorer i driftsmålstyringen. Den nærmere proces afhænger af, hvor meget de nationale indikatorer afviger fra de eksisterende driftsmål, og hvornår de vedtages. Akuttelefonen Målopfyldelsen for akuttelefonen er ikke tilfredsstillende. Antallet af besvarede opkald inden for 3 Side 4 af 119

5 minutter ligger på 27 %, eller under en tredjedel af det fastsatte måltal på 90 %. Antallet af besvarede opkald inden for 10 minutter ligger på 55 %, dvs. lige netop over halvdelen af det fastsatte måltal på 100 %. Udviklingen er i begge tilfælde negativ, og har været det siden oktober Generelt har været tale om forværrede svartider i november, december og januar. Dette skal ses i sammenhæng med den budgetopretning, som Den Præhospitale Virksomhed har indført i slutningen af 2015 med henblik på, at det samlede udgiftsbudget ikke blev overskredet. Dette betyder konkret, at der i mindre omfang er blevet kompenseret for manglende sundhedsfaglig visitator ved at have flere læger på vagt til at håndtere opkaldene. Budgetopretningen rammer ekstra hårdt i december og januar sammenlignet med november, da der i disse måneder har været ca flere opkald om måneden. Der har desuden i flere weekender været længere ventetider som følge af akut opstået sygdom blandt læger og sygeplejersker. Som opfølgning på budgetaftalen for 2016 og med henblik på forbedring af akuttelefonens svartider arbejdes der bl.a. med følgende indsatser: Nye aftaler med Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger. Rekrutteringstiltag; der er indgået ny lønaftale med Dansk Sygeplejeråd, og der arbejdes endvidere på etablering af flere delestillinger mellem Akutberedskabet og akutmodtagelser/-klinikker. Øget bemanding på Akuttelefonen 1813 i det omfang det er muligt ved ekstraarbejde inden for den nye budgetramme. Øget produktivitet; Den Præhospitale Virksomhed iværksætter et visitations- og kvalitetsprojekt, som har fokus på at forbedre svartiderne gennem øget produktivitet. Projektet forventes afsluttet ultimo april Plan for kvalitetsudvikling af akuthjælpen, herunder f.eks. kvalitetsmonitorering, patienttilfredshed og patientfeedback. Planen bliver forelagt forretningsudvalget. Styringseftersyn af Den Præhospitale Virksomhed med fokus på sammenhæng mellem virksomhedens økonomi, aktivitet og servicemål. Styringseftersynet bliver forelagt forretningsudvalget. Forbedring af arbejdsmiljøet; der er iværksat en række nye initiativer, herunder medarbejdertrivselsundersøgelser og dialogsamtaler, fokus på fraværsårsager, pauseafvikling mv. Der gennemføres endvidere et eftersyn af ledelsesstrukturen og arbejdsmiljøet i Den Præhospitale Virksomhed. Administrationen indstiller, at forretningsudvalget ikke iværksætter yderligere initiativer, men at området fortsat følges af forretningsudvalget. Udredningsret (somatik) Der er fortsat væsentlige udfordringer i forhold til udredningsretten i somatikken. De seneste data viser en målopfyldelse på 44 % (januar 2016), men ambitionsniveauet er fastsat til 80 %. De primære udfordringer er fortsat: Registreringskvalitet og -komplethed. Korrekt visitation af patienter. Mangel på ambulant kapacitet. Som tidligere orienteret om, er der igangsat en række initiativer for at imødekomme udfordringerne, herunder har administrationen udsendt en ny vejledning til hospitalerne i efteråret Administrationen vurderer, at de igangsatte initiativer har haft en betydelig positiv effekt på datakompletheden, om end der stadig er et stykke vej igen, og at der fortsat ligger et stort arbejde i at forbedre målopfyldelsen. Der vil blive arbejdet videre med at løse de regionale udfordringer i regi af det arbejde, som igangsættes som følge af det ny lovforslag på området, jf. nedenfor. Den 15. marts 2016 blev Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (reel ret til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg ved mere end 30 dages ventetid på behandling) førstebehandlet. Lovændringerne vedrører såvel somatik som psykiatri og forventes at træde i kraft den 1. oktober Lovforslaget indebærer bl.a., at patienter omfattet af udredningsretten får ret til udvidet frit sygehusvalg, og at den differentierede ret til udvidet frit sygehusvalg ved behandling afskaffes og afløses af en ret til Side 5 af 119

6 udvidet frit sygehusvalg ved mere end 30 dages ventetid på sygehusbehandling. Med finanslovsaftalen for 2016 er der på landsplan afsat 300 mio. kr. i 2016 og 450 mio. kr. årligt fra 2017 til at sikre implementering af lovforslaget, svarende til henholdsvis ca. 95 og 142 mio. for Region Hovedstaden. Administrationen har udarbejdet en plan for implementering af lovændringerne, herunder kommunikation til patienter og personale samt kapacitetsudvidelse og udmøntning af økonomiske midler. De overordnede rammer for udmøntning af midlerne forelægges sundhedsudvalget og psykiatriudvalget den 26. april 2016, og den konkrete udmøntning af midlerne forelægges herefter forretningsudvalget og regionsrådet i maj I forlængelse af forretningsudvalgets drøftelser ved seneste politiske tavlemøde kan det oplyses, at administrationen sikrer, at registreringsspørgsmålet tages op i bestyrelsen i Danske Regioner. Det er i økonomiaftalen for 2016 mellem regeringen og regionerne aftalt, at der skal ske en videreudvikling af den nationale monitoreringsmodel med henblik på at kunne give et retvisende billede af, om udredningsretten er overholdt. Regionsdirektørerne har vedtaget en fælles metode til at opgøre legitime årsager til forlænget udredning, som forventes at blive en integreret del af den nationale monitorering. Sagen er efterfølgende drøftet på bestyrelsesmødet i Danske Regioner den 3. marts 2016, hvor den blev taget til efterretning. Den reviderede monitoreringsmodel forventes at træde i kraft den 1. oktober 2016 og ventes at give anledning til en både forbedret og mere retvisende målopfyldelse. I forlængelse af forretningsudvalget spørgsmål ved seneste politiske tavlemøde om, hvorvidt ambitionsniveauet på 80 er højt, skal det oplyses, at den ændrede registreringspraksis ventes at give anledning til justering af ambitionsniveauet for driftsmålet. Administrationen indstiller, at forretningsudvalget ikke iværksætter yderligere initiativer, men at området fortsat følges af sundhedsudvalget samt af forretningsudvalget og regionsrådet for så vidt angår udmøntningen af de økonomiske midler. Forløbstider for kræftpatienter Der har igennem 2015 været en svag positiv udvikling i overholdelsen af forløbstider for kræftpatienter. De seneste data viser en målopfyldelse på 80 % (december 2015). Regionen er dog fortsat et stykke fra ambitionsniveauet på 90 %, hvorfor det er nødvendigt at fastholde fokus på området. På det seneste politiske tavlemøde udbad forretningsudvalget sig, at administrationen sikrer, at sundhedsudvalget fastholder opmærksomhed på forbedring af forløbstider for kræftpatienter. Administrationen kan oplyse, at sundhedsudvalget fik en status for målopfyldelsen i den nationale monitorering af kræftområdet for 4. kvartal 2015 ved sit møde den 15. marts På møde den 25. februar 2016 vedtog strategistyregruppen, at der igangsættes pilotprojekter for fire udvalgte kræftpakker, hvor der udpeges forløbsansvarlige vicedirektører og nedsættes arbejdsgrupper. Formålet er at øge fokus på kræftpakkernes målopfyldelse og sikre, at der igangsættes eventuelle nye tiltag, som kan være med til at forbedre forløbstiderne. Sundhedsudvalget fandt på mødet den 15 marts 2016 dette initiativ interessant og bad om at få en status for arbejdet i disse grupper ved kommende lejlighed. Administrationen har endvidere opmærksomhed på udmøntningen af finanslovsmidler og implementering af initiativer i forbindelse med regeringens sundhedsstrategi. Forslag til udmøntning af midler til kræftområdet fra finanslov 2015 blev godkendt på møde i forretningsudvalget og regionsrådet i marts Midlerne fordeles til initiativer inden for følgende fire indsatsområder; indkøb af kræftapparatur, meraktivitetspulje og fremrykning af implementeringen af nye initiativer på kræftområdet, pukkelafvikling på kræftområdet samt efteruddannelse. Administrationen indstiller, at forretningsudvalget ved tavlemødet ikke iværksætter yderligere initiativer, men at området fortsat følges af sundhedsudvalget. 2. Kvartårlig rapportering i øvrigt Side 6 af 119

7 Indledningsvist afrapporteres udviklingen på de fire kongeindikatorer, da disse har en umiddelbar kobling til de fire politiske målsætninger. Flere af kongeindikatorerne er nye eller justerede efter regionsrådets beslutning den 2. februar Det bemærkes derfor, at data i flere tilfælde er foreløbige og skal kvalificeres yderligere i den videre proces. Efterfølgende forelægges status for øvrige driftsmål. Administrationen foreslår, at forretningsudvalget desuden drøfter den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse, der blev udgivet den 16. marts Afsluttende er fremlagt et forslag til mindre justeringer af driftsmål. Kongeindikatorer Er du alt i alt tilfreds med indlæggelsens / besøgets forløb Dette er indikatoren for kongeindikatoren, "patientens situation styrer forløbet". Kongeindikatoren er ikke ændret ved den årlige opdatering. Data er for somatikkens vedkommende udelukkende fra Amager og Hvidovre Hospital. Øvrige hospitaler tilsluttes løbende, og data for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital forventes medtaget ved næste rapportering. Region Hovedstadens Psykiatri er fra denne rapportering omfattet af tilfredshedsundersøgelsen. Der er fastlagt et ambitionsniveau på 4,5, målt på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. Målopfyldelsen er ved denne måling (februar 2016) er 4,4 i somatikken og 4,3 i psykiatrien. Målopfyldelse for kliniske kvalitetsdatabaser Denne kongeindikator er med for første gang. Efter regionrådets beslutning den 2. februar 2016 erstattede den antallet af uventede dødsfald og antallet af akutte genindlæggelser som kongeindikator for høj faglig kvalitet. Ambitionsniveauet er sat til 80 % målopfyldelse, og den første måling viser en aktuel målopfyldelse på 81 %. Hjemtagning af eksterne midler til forskning og innovation fra offentlige og private kilder Dette er indikatoren for "ekspansive vidensmiljøer". Indikatoren er væsentligt ændret som følge af regionsrådets beslutning af 2. februar Indikatoren omfatter nu alle eksterne midler i form af indtægter til forskning og innovation, som administrationen henter fra offentlige og private finansieringskilder, mens den tidligere indikator alene omfattede forskningsmidler hjemtaget af regionens centrale forskningsenhed. Ambitionsniveauet er fastholdt som 100 mio. kr, hvilket dog er lavt sat i lyset af det udvidede potentiale. Ambitionsniveauet hæves, når der foreligger erfaringer på området. Forslag til nyt ambitionsniveau vil blive forelagt i forbindelse med den næste årlige opdatering. Data for indikatoren er med i denne rapport for første gang. Indikatoren er fortsat under etablering, og data skal derfor tages med forbehold for, at de nye retningslinjer for kontering af eksterne indtægter til forskning og innovation ikke er fuldt implementeret. Til forskning og innovation er der i januar og februar 2016 til dato samlet genereret knap 141 mio kr. i eksterne indtægter til forskning og innovation. CO2 Dette er indikatoren for "grøn og innovativ metropol". For hovedstadsregionen som geografi beregnes data om CO2-udledning via den kommende kommunale CO2-beregner. Data kommer fra de 29 kommuners opgørelser og samles til en årlig regional opgørelse. Energistyrelsens nye CO2-beregner skulle have ligget klar med data i januar Færdiggørelsen af CO2-beregneren er imidlertid forsinket. Det forventes, at den vil blive lanceret i marts, og dermed at data kan indgå i 2. kvartalsrapport Den samlede CO2-udledning fra el, varme og transport fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre er for 2014 opgjort til ton mod tons i Næste Side 7 af 119

8 årlige opdatering for regionen som virksomhed forventes at foreligge via koncernens årlige klimaregnskab i 3. kvartal Ambitionsniveau for kongeindikatoren for CO2-reduktionsmål i 2025 vil blive forelagt politisk i forbindelse med næste opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer i februar Der er igangsat et pilotprojekt for udvikling af driftsmål for CO2 udledning for Region Hovedstaden som virksomhed. Pilotprojektet omfatter aflæsning af hovedelmålere på alle hospitaler og i Region Hovedstadens Psykiatri med henblik på at afdække, hvordan driftsmålsstyring kan indføres, og hvilke praktiske udfordringer det giver. El vælges, fordi der er let og central adgang til forbrugsdata for disse målere via Energi Danmarks hjemmeside, og fordi de dækker langt størstedelen af regionens elforbrug. El forårsager en meget stor del af CO2 belastningen fra hospitaler, og det er også inden for el-besparelser, at de største potentialer for energibesparelser ligger. De første målinger indgår i kvartalsrapporten. Driftsmålet forventes senere udvidet til at omfatte en større del af energiforbruget (flere el-målere, varme, naturgas, olie). Driftsmål Status og fremdrift for alle driftsmål er opgjort i bilag Administrationen foreslår, at forretningsudvalget supplerende drøfter den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse, der blev udgivet den 16. marts Den Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser De Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) for somatiske patienter og fødende blev offentliggjort den 16. marts LUP en er en årligt tilbagevendende undersøgelse, der med cirka 40 spørgsmål giver indblik i en række temaer, der er relevante for patienterne. Den Løbende patienttilfredshedsmåling (DLP), der er under etablering i Region Hovedstaden, jf. bilag 2, og LUP supplerer derved hinanden godt, da DLP-målingerne er hyppige og fokuserede på få spørgsmål, mens LUP en har et bredere fokus, men kun en årlig rapportering. En række spørgsmål i LUP er knyttet tæt til Region Hovedstadens politiske målsætning "Patientens situation styrer forløbet". I LUP-rapporten for Region Hovedstaden, jf. bilag 6, er der udvalgt en række spørgsmål til at belyse dette. For patientgrupperne akut indlagte, planlagt indlagte og ambulante patienter er der ikke sket nogen udvikling på regionsniveau siden sidste års opgørelse af LUP-resultater. Inkluderes spørgsmålet om pårørendes muligheder for at deltage i beslutninger om behandling, viser resultaterne dog en positiv udvikling for alle tre patientgrupper på regionsniveau siden Lokalt på hospitalsniveau er der både fremgang og tilbagegang at finde blandt indikatorerne for målsætningen. Generelt set giver patienterne bedre gennemsnitlige vurderinger på de indikatorer, der kommer tættest på at belyse indsatsområdet Ventet og Velkommen set i forhold til de udvalgte indikatorer, der relaterer sig til den politiske målsætning, Patientens situation styrer forløbet. Udviklingen i resultaterne siden 2014 på de udvalgte indikatorer viser dog endnu ikke de store forandringer på indsatsområdet. Det er dog værd at bemærke en positiv udvikling i ambulante og akut ambulante patienters oplevelse af tydelig skiltning på hospitalerne, idet regionen har gjort en indsats for at forbedre dette forhold. Justering af driftsmål Den løbende patienttilfredshedsmåling består af fem mål. Fem af målene er fastlagt på tværs af regionen, og tre af målene er fastlagt lokalt. Dermed sikres det, at målene i størst muligt omfang giver mening lokalt. Det primære tilfredshedsmål (kongeindikator) er: "Er du alt i alt tilfreds med forløbet, fra du blev indlagt, til du blev udskrevet?/er du alt i alt tilfreds med besøgets forløb?" Ved forretningsudvalgets møde den 11. august 2015 drøftedes tre muligheder for et sekundært tilfredshedsspørgsmål. Det blev besluttet at vælge "Lyttede personalet til dig, fx dine bekymringer, ønsker og behov?" som det sekundære spørgsmål. I forbindelse med regionsrådets årlige opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer den 2. februar 2016 forelagde administrationen ved en beklagelig fejl et andet forslag end det vedtagne. Det forelagte mål var: Side 8 af 119

9 "Gav personalet dig mulighed for at deltage i beslutninger vedrørende din undersøgelse / behandling?". Dette var imidlertid ved en forudgående pilottest blevet kasseret, da medarbejderne kun i ringe omfang fandt det relevant. Det foreslås at fejlen rettes, så tilfredshedsmålingen bringes i overensstemmelse med forretningsudvalgets beslutning den 11. august 2015 og fremover affattes: "Lyttede personalet til dig, fx dine bekymringer, ønsker og behov?" Data indsamles allerede i dag med udgangspunkt i dette spørgsmål, og spørgsmålet er anvendt ved den hidtidige udrulning af den løbende patienttilfredshedsmåling. Denne er gennemført fuldt ud på Amager og Hvidovre Hospital, hvor alle klinikere nu er inddraget gennem de gennemførte uddannelsesforløb. På Rigshospitalet er udrulningen halvt gennemført. Det foreslås endvidere at driftsmål om udgiftsbehov/påstiger korrigeres (regional udvikling, produktivitetsmål) korrigeres således at det tydeligt fremgår, at der måles på udgift/passager for både regionale buslinjer og lokalbaner. KONSEKVENSER Tiltrædelse af indstillingen vil ikke have umiddelbare konsekvenser. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Sagen vurderes ikke at give anledning til et behov for en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. april Forretningsudvalget afholder politisk tavlemøde hver tredje måned. I forlængelse af tavlemødet følger administrationen op, således at der ved det efterfølgende tavlemøde kan gives en redegørelse for de tiltag, der eventuelt er taget. Den kvartårlige rapportering forelægges for regionsrådet den 19. april DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1-status på kongeindikatorer, f 2. Bilag 2 status på driftsmål sundhed, f 3. Bilag 3 Status på Driftsmål, regional udvikling, f 4. Bilag 4 status på driftsmål det sociale område, f 5. Bilag 5 - Bemærkninger, Bilag 6 - lup_national_rapport_2015 Side 9 af 119

10 2. ÅRSREGNSKAB 2015 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Region Hovedstadens årsregnskab for 2015 skal afgives til regionens eksterne revisor, BDO, inden den 1. maj 2016, hvorefter revisionen senest den 15. juni 2016 afgiver beretning om revisionen af regnskabet. Beretningen skal behandles af forretningsudvalget og regionsrådet til august. Region Hovedstadens årsregnskab aflægges i overensstemmelse med regionsloven samt de regler og procedurekrav, der er beskrevet i Social- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem for regioner. Årsregnskabet opgøres og aflægges efter omkostningsbaserede principper. INDSTILLING Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler: 1. at årsregnskab 2015 overdrages til regionens eksterne revision, og 2. at revisionsberetningen og investeringsregnskaber vedrørende afsluttede anlægs- og investeringsarbejder forelægges for regionsrådet i august POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 12. april 2016: Anbefalet. Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Årsregnskabet opgøres og aflægges efter omkostningsbaserede principper. Den årlige økonomiaftale mellem Danske Regioner og regeringen tager imidlertid udgangspunkt i udgiftsbaserede principper. Derfor indeholder årsregnskabet ligeledes en række udgiftsbaserede opgørelser. Forskellen på det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede regnskab er, at ud over løn, øvrig drift, og indtægter (der udgør det udgiftsbaserede regnskab) indgår der også omkostningselementer som fx afskrivninger på bygninger og udstyr, forskydning i hensættelser til feriepenge og lagerforskydninger i det samlede omkostningsbaserede regnskab. Opsummering Region Hovedstadens samlede årsregnskab for 2015 udviser et samlet overskud på 100,8 mio. kr., der fremgår af resultatopgørelsen. Regionen har overholdt de af regionsrådet meddelte bevillinger. Region Hovedstaden har ligeledes overholdt regionens andel af den udgiftsramme for driftsområdet, der var aftalt ifm. økonomiaftalen for 2015 mellem regeringen og Danske Regioner. Regionen har i 2015 levet op til kassekreditreglen. Egenkapitalen er ultimo 2015 opgjort til mio. kr. inkl. driftsresultatet for 2015, svarende til en stigning på mio. kr. i forhold til ultimo Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab Regnskabsmæssigt overskud I forbindelse med forelæggelsen af 1. økonomirapport 2016 orienteres ligeledes om regnskabsresultatet for Region Hovedstadens samlede årsregnskab for 2015 udviser et samlet overskud på 100,8 mio. kr. mod et underskud på 244,8 mio. kr. i Det svarer til en regnskabsmæssig forbedring på i alt 345,6 mio. kr. Overskuddet påvirker regionens egenkapital positivt. Regionens økonomi er inddelt i tre aktivitetsområder: Sundhed-, social- og specialundervisning samt regional udvikling. Overskuddet i 2015 vedrører primært sundhedsområdet (125,5 mio. kr.), men der er Side 10 af 119

11 også et mindre overskud på det regionale udviklingsområde (5,5 mio. kr.). På social- og specialundervisningsområdet, der er takstfinansieret, er der et regnskabsmæssigt underskud på 30,2 mio. kr. Det regnskabsmæssige overskud siger imidlertid ikke noget om, hvorvidt de meddelte bevillinger (såvel udgifts- som omkostningsbevillinger) er overholdt. Overholdelse af bevillingerne, svarer til at se om regnskabsresultatet afviger positivt fra det korrigerede budget i 4. økonomirapport. Dette uddybes nedenfor. Bevillingsoverholdelse Administrationens forventning i 4. økonomirapport 2015 (korrigeret budget 2015) var, at regnskabet ville udvise et overskud på 42,5 mio. kr. Da regnskab 2015 udviser et overskud på 100,8 mio. kr., er der tale om en regnskabsmæssig forbedring på 58,3 mio. kr. i forhold til forventningen i 4. økonomirapport Afvigelse mellem Regnskab Korrigeret Regnskab Mio. kr. budget og regnskab 2014 budget Driftsresultat inkl. Renter 244,8-42,5-100,8 58,3 Der er således tale om, at de meddelte bevillinger samlet set er overholdt, da der er en positiv afvigelse mellem regnskabsresultatet og forventningerne ved 4. økonomirapport og dermed det korrigerede budget. I forhold til økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner, der vedrører det udgiftsbaserede regnskab ekskl. renter, udviser regnskabsresultatet et udgiftsniveau på sundhedsområdet, der er 66,0 mio. kr. lavere end udgiftsrammen. Tabel: Standardiseret økonomiopfølgning Mio. kr. Korrigeret budget 2015 Driftsrammen for 2015 (økonomiaftalen) Regnskab 2015 Sundhed i alt , ,0 Sundhed i alt ekskl. renter , ,8 På sundhedsområdet aflægges således et nettodriftsregnskab i balance med såvel økonomiaftale som de meddelte bevillinger. Region Hovedstaden har i 2015 således overholdt regionens andel af den udgiftsramme (likviditetsforbruget), der var aftalt med staten for Investeringer På investeringssiden udviser regnskabet et nettoforbrug på mio. kr. Hertil skal lægges investeringsudgifter på 40 mio. kr., der er afholdt over driftsrammen. Når der sammenlignes med det korrigerede investeringsbudget for 2015 på mio. kr., svarer det til et mindreforbrug på samlet 93 mio. kr. Der er i 2015 færdiggjort og afsluttet en lang række anlægsprojekter, hvoraf 25 af disse har et forbrug på mere end 10 mio. kr. Disse 25 investeringsregnskaber forsynes med en særskilt revisionspåtegning og forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet i august 2016 i overensstemmelse med regionens retningslinjer. Langfristet gæld og likviditet Region Hovedstadens samlede langfristede gæld er ved udgangen af 2015 opgjort til mio. kr. Det er en stigning på 176 mio. kr. i forhold til regnskab Den likvide beholdning er ultimo 2015 på mio. kr. Heraf er mio. kr. øremærket til eksternt finansierede forskningsprojekter. Egenkapital Egenkapitalen er ultimo 2015 opgjort til mio. kr. inkl. driftsresultatet for 2015, svarende til en stigning på mio. kr. i forhold til ultimo Stigningen kan henføres til dels driftsresultatet for Side 11 af 119

12 2015, som giver en forbedring på 101 mio. kr., dels en række direkte formuereguleringer på mio. kr. Forpligtelser De hensatte forpligtelser udgør mio. kr. ultimo Der er tale en stigning på 105 mio. kr. i forhold til sidste år. Forpligtelserne til tjenestemandspensioner er den væsentligste forpligtelse og udgør mio. kr. ultimo Næste aktuarberegning af forpligtelserne til tjenestemandspensioner finder sted i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet for Hensættelserne på det regionale udviklingsområde udgør 222 mio. kr. ultimo Bemærkninger til det udgiftsbaserede resultat Sundhedsområdet Nettodriftsudgifterne på sundhedsområdet udgør mio. kr., og der er således tale om et beskedent merforbrug i forhold til det korrigerede udgiftsbaserede nettodriftsbudget på 14 mio. kr. Selv om der er tale om et mindre merforbrug er resultatet for sundhedsområdet, når det ses i forhold til økonomiaftalen for 2015 mellem regeringen og Danske Regioner, at udgiftsniveauet er 66,0 mio. kr. lavere end udgiftsrammen for driftsområdet, der var på ,8 mio. kr. Udgiftsbaseret regnskab 2015 i mio. kr. Vedtaget budget 2015 Korrigeret budget 2015 Regnskab Afvigelse 2015 Heraf investeringsudgifter afholdt i driften Virksomheder sygehusbehandling , , ,5-75,8 1,5 Sundhedsområdet, fælles 5.746, , ,1 77,6 38,4 Praksisområdet 6.337, , ,5-27,0 0,0 Sundhed i alt ekskl. Administration , , ,1-25,2 39,9 Administration 619,8 645,8 631,0 14,8 0,0 Renter 36,1 42,3 45,9-3,6 0,0 Administration og renter 655,9 688,1 676,9 11,2 0,0 I alt sundhed , , ,0-14,0 39,9 Social- og specialundervisningsområdet Aktivitetsområdet er som udgangspunkt fuldt finansieret via takstindtægter. Mer- eller mindreudgifter på dette område indregnes i taksterne i det efterfølgende budgetår. Resultatopgørelsen udviser et underskud på 30,2 mio. kr. På trods af årets underskud udgør det akkumulerede resultat ultimo 2015 fortsat 50,0 mio. kr. Dette beløb indregnes i takstberegningen fremadrettet, således at social- og specialundervisningsområdet over tid hviler i sig selv. Regional udvikling Området for regional udvikling finansieres via bidrag fra staten og kommunerne. Disse bidrag skal dække årets omkostninger, som ud over driftsomkostninger også indeholder de direkte og indirekte henførbare administrationsomkostninger. Udviser regnskabsresultatet for området et over- eller underskud, skal dette overføres til næste år. Regnskab 2015 udviser et overskud på 5,5 mio. kr., og det akkumulerede overskud udgør herefter 170,8 mio. kr. Finansiering I det korrigerede budget 2015 er der på sundhedsområdet budgetteret med samlede finansieringsindtægter på mio. kr. Regnskabet viser en samlet finansiering af sundhedsområdet på mio. kr., hvilket giver en mindreindtægt på 32 mio. kr. Formkrav til regnskabet Region Hovedstadens årsregnskab for 2015 indeholder generelle og specielle bemærkninger for aktivitetsområderne sundhed, social- og specialundervisning samt regional udvikling og følger i Side 12 af 119

13 opbygningen Social- og Indenrigsministeriets regler herom. Herudover indeholder årsregnskabet en resultat- og pengestrømsopgørelse samt en balance. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Sagen udsendes til orientering til den bredere offentlighed, herunder kommuner, andre regioner og samarbejdspartnere. Når regnskabet er endeligt godkendt i august 2016 tilsendes regnskabet med revisionsberetning til tilsynsmyndigheden. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. april og regionsrådet til godkendelse den 19. april 2016 Det endelige regnskab med revisionspåtegning behandles i forretningsudvalget den 9. august 2016 og regionsrådet den 16. august DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Årsregnskab 2015_Rapport_ _endelig Side 13 af 119

14 3. 1. ØKONOMIRAPPORT 2016 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I økonomirapporterne redegøres for det forventede årsresultat i Region Hovedstaden. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer, der i denne rapport især vedrører genbevillinger af mindreforbrug og forskydninger fra INDSTILLING Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler: 1. at godkende grundlaget for genbevillinger i 2016, som er opgjort i bilag 3 til sagen 2. at godkende tillægsbevillingerne, jf. bilag 2 til sagen 3. at den i budgettet afsatte reserve på 19 mio. kr. fastholdes indtil næste vurdering af økonomien ved 2. økonomirapport 2016, og 4. at regionsrådet i øvrigt godkender økonomirapporten. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 12. april 2016: Formanden satte indstillingspunkt 2 under afstemning: For stemte: A (3), B (1), C (2), F (1), O (2) og V (3) i alt 12. Imod stemte: Ø (2). Undlod at stemme: 0. I alt 14. Indstillingspunkterne 1, 3 og 4 blev anbefalet uden afstemning. Indstillingen var herefter anbefalet. Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Sundhedsområdet Sammenfatning og administrationens samlede vurdering Den aktuelle opgørelse af økonomien for 2016 viser en række forskellige op- og nedadgående afvigelser i forhold til budgettet, der samlet set fører til vurderingen af, at der fortsat vil kunne opnås balance. Det fremgik af sagsfremstillingen til 4. økonomirapport 2015, at der politisk skulle tages stilling til det dengang estimerede råderum i forbindelse med 1. økonomirapport i april Det blev yderligere anført, at forslag til nye dispositioner i forbindelse med råderummet ville skulle ses i lyset af en samlet status for økonomien i I det estimerede råderum indgik den i budget 2016 afsatte reserve på 19 mio. kr. Reserven er endnu ikke disponeret. Ved 4. økonomirapport (dec. 2015) blev det yderligere besluttet at fremrykke indkøb af medicin for 100 mio. kr. i 2015 for at skabe råderum i Derudover blev der ekstraordinært afdraget leasinggæld på 25 mio. kr. i 2015 svarende til en årlig besparelse på 8 mio. kr. i 2016 og frem. Det kan bemærkes, at budgetforligspartierne med afsæt i usikkerhed omkring økonomien i 2016 (primært pga. medicin) var enige om en forsigtig tilgang ved udmøntning af afsatte puljer og reserver i budgettet. Forretningsudvalget vil følge udviklingen tæt i forbindelse med de løbende økonomiafrapporteringer. Af det frigjorte beløb vedrørende medicin og leasing på 108 mio. kr. er 58 mio. kr. allerede prioriteret til Side 14 af 119

15 kræftindsats (jf. sag herom på mødet i regionsrådet i marts 2016). Som det fremgår nedenfor, vil det i øvrigt være en forudsætning for at opnå balance i 2016, at de resterende 50 mio. kr. ikke anvendes til nye formål. Prognosen for 2016 er udarbejdet meget tidligt i året, og der vil erfaringsmæssigt kunne ske ændringer, herunder fx på medicinområdet, hvor den aktuelle prognose viser et mindreforbrug. Derudover har der allerede på nuværende tidspunkt været et væsentligt træk på den afsatte meraktivitetspulje i 2016, så der p.t. kun skønnes at være 30 mio. kr. til ny aktivitetsvækst. Der er dog behov for at analysere årsagerne til mindreindtægter på 90 mio. kr. nærmere, hvilket afhængig af konklusion - vil kunne styrke niveauet for meraktivitetspuljen. På grund af usikkerheden om prognosen for 2016 er det administrationens vurdering, at en eventuel disponering af reserven på 19 mio. kr. foreløbigt bør afvente næste vurdering af økonomien ved 2. økonomirapport i juni måned. Kortfattet gennemgang af økonomirapportens prognose Efter en række bevægelser er der forventning om balance, idet der er opgjort et beskedent mindreforbrug på 5 mio. kr., jf. den følgende oversigt: På praksisområdet forventes et mindreforbrug på 20 mio. kr. vedrørende tilskud til medicinudgifter og et merforbrug på 55 mio. kr. især vedrørende merudgifter på tandlægeområdet, hvor den seneste tandlægeoverenskomst ikke som forventet er udgiftsneutral. Der er derudover et merforbrug på 30 mio. kr. til stigende udgifter til udvidet frit sygehusvalg inden for specialer, hvor der er ventetid til udredning, der overstiger 30 dage. På sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter m.v. forventes mindreudgifter på 90 mio. kr., der bl.a. vedrører medicin på hospitaler, hjælperordninger til hjemmeboende respiratorpatienter, patienterstatninger og udlodning af overskud fra Amgros modgået af mindreindtægter vedrørende færdigbehandlede patienter. I opgørelsen er der i øvrigt mindreforbrug for de beløb, der blev tilvejebragt sidste år ved fremrykning af medicinindkøb og indfrielse af leasinggæld. Under Center for HR forventes en merudgift på ca. 20 mio. kr. vedrørende den kliniske basisuddannelse, da der er en stigning i antallet af læger, som starter uddannelse på hospitalerne. Prognosen baseret på summen af disse poster giver den anførte mindreudgift på 5 mio. kr. Som tidligere nævnt er den i Budget 2016 afsatte reserve på 19 mio. kr. ikke disponeret. Udgiftsprognosen er på nuværende tidspunkt behæftet med usikkerhed, og vil blive kvalificeret yderligere frem mod 2. økonomirapport På hospitalerne kan forventes budgetoverholdelse. For Herlev og Gentofte Hospital kræves en særlig indsats som følge af implementeringen af Sundhedsplatformen, men det er hospitalets forventning, at der vil være budgetoverholdelse. Generelt for hospitalerne bemærkes, at det aktuelle rådighedsbeløb til aktivitetsvækst kun er 30 mio. kr. Side 15 af 119

16 til dækning af ny aktivitetsvækst i årets løb, og det er vurderingen, at beløbet vil blive udfordret i årets løb. Social og specialundervisningsområdet og regional udvikling På social- og specialundervisningsområdet og det regionale udviklingsområde er det vurderingen, at der er balance i det forventede regnskab for Bevillingsændringer De væsentligste bevillingsændringer vedrører overførsler fra Herunder var der for driftsområdet samlet set et mindreforbrug i 2015 på 568 mio. kr. (ekskl. regional udvikling), som søges genbevilget i 2016 i rapporten. For investeringsbudgettet søges i alt genbevilget 935 mio. kr. Økonomirapporten indeholder i øvrigt en teknisk genbevilling af ubrugte eksterne midler, især indtægtsdækkede forskningsmidler fra Likviditet Rapportens korrektioner fører til en ultimolikviditet på 361 mio. kr., hvilket er 393 mio. kr. mere end den forudsatte ultimolikviditet i budget 2016 på -32 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen skønnes i 2016 at udgøre ca. 3,2 mia. kr. Økonomiopfølgning til staten Den standardiserede økonomiopfølgning, som indberettes til staten efter udgangen af hvert kvartal, ses i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen for Det er forventningen, at den aftalte ramme for driften i 2016 på sundhedsområdet og regional udvikling overholdes. Med hensyn til investeringer er der heller ikke på nuværende tidspunkt forventning om, at udgifterne vil overstige rammen. Til sagen er i øvrigt som bilag 4 vedlagt den endelige rapportering til staten for 2015 vedrørende budgetopfølgning og status for overholdelse af den økonomiske ramme. Der er i dette bilag bl.a. redegjort for, at driftsudgifterne på sundhedsområdet i 2015 lå 66 mio. kr. under rammen mod forventet 42 mio. kr. ved opgørelsen i forbindelse med 4. økonomirapport KONSEKVENSER Der træffes beslutning om genbevillinger, der gør det muligt for hospitaler, virksomheder og centre at færdiggøre projekter m.v., der på grund af forskydning ikke har kunnet afsluttes i Derudover muliggør genbevillingerne, at resterende mindreforbrug anvendes til de i rapporten anførte engangsformål. De øvrige bevillingsændringer på drifts- og investeringsbudgettet fører til, at der tilvejebringes den nødvendige økonomiske ramme for bevillingsområderne til de pågældende opgaveændringer. Derudover fastholdes reserven på de 19 mio. kr., således at den indtil videre fortsat er til rådighed. Endelig godkendes økonomirapporten, hvor der er givet en redegørelse om, at der uden yderligere initiativer kan forventes budgetoverholdelse. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagsfremstillingen anførte. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Forhøjelser af bevillingsbeløb vedrørende overførsler fra 2015 finansieres ved træk på kassebeholdningen, der tilsvarende er blevet forhøjet ved udgangen af 2015 som følge af mindreforbrug. Øvrige forhøjelser af de enkelte bevillinger til hospitaler m.v. er modsvaret af nedsættelse af puljebeløb, der er budgetteret under kontoen for fælles driftsudgifter m.v. Der foretages også nedsættelser af den Side 16 af 119

17 budgetterede bevilling for hospitaler m.v., der modsvares af en forhøjelse af budgettet under fælles driftsudgifter m.v. Endelig er der blandt korrektionerne eksempler på flytning af bevillingsbeløb som led i funktionsflytninger eller mellem drifts- og investeringsbudgettet i takt med afklaring af, om udgifter bør afholdes som drifts- eller anlægsudgift. Ingen af de nævnte korrektioner påvirker kassebeholdningen ud over det forudsatte i det vedtagne budget. Bevillingsændringerne er specificeret i bilag 2 til sagen. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. april og regionsrådet den 19. april DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE økonomirapport Bilag økonomirapport Bilag økonomirapport Bilag økonomirapport Bilag 4 Side 17 af 119

18 4. LÅNOPTAGELSE 2016 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Låneoptagelsen vedrørende den almindelige langfristet gæld er på samlet 265,1 mio. kr. i 2016 eller 35,8 mio. kr. højere end oprindeligt budgetteret. Årsagen til den højere lånoptagelse er tidsforskydninger vedrørende energibesparende anlægsprojekter fra 2015 til Udfra de reviderede finansieringsprofiler for Region Hovedstadens kvalitetsfondsprojekter godkendt af Sundheds- og Ældreministeriet forudsættes en samlet lånoptagelse på 419,6 mio. kr. som en del af regionens egenfinansieringen i INDSTILLING Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler: 1. at regionsrådet godkender, at der samlet optages almindelige lån på 265,1 mio. kr. i 2016, hvoraf 176,7 mio. kr. er regionens andel af den afsatte lånepulje til refinansiering af regionale afdrag indenfor en ramme af 650 mio. kr. i 2016 og 11,3 mio. kr. vedrører ordinær refinansiering uden dispensation, samt 77,1 mio. kr. til lånoptagelse vedrørende energibesparende foranstaltninger, og 2. at regionsrådet godkender, at der samlet optages lån vedrørende kvalitetsfondsprojekterne på 419,6 mio.kr. vedrørende Det Nye Rigshospital og Nyt Herlev Hospital, og 3. at regionsrådsformanden og en koncerndirektør i forening bemyndiges til at underskrive dokumenterne på de vilkår, som er anført i mødesagen. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 12. april 2016: Anbefalet. Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING I budget 2016 og nu forventet budgetteres med følgende bevægelser vedrørende den "almindelige" langfristet gæld: Mio. kr. Vedtaget budget 2016 Nu forventet 2016 Langfristet gæld primo året*) , ,4 Afdrag 428,7 428,7 Lånoptagelse Delvis lånoptagelse -176,7-176,7 Ordinær refinansiering uden dispensation -11,3-11,3 Lånoptagelse energipulje -41,3-77,1 Lån- og afdrag, netto 199,4 163,6 Langfristet gæld ultimo året* , ,8 * Ultimo gæld i regnskab 2015 excl. leasing gæld på 390,5 mio.kr. Samlet set er den langfristet gæld 49 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetteret i det vedtagne budget. Dette vedrører udelukkende mindre lånoptagelse til energibesparende projekter. Rammer for almindelig lånoptagelse Det anbefales, at lånoptagelsen opdeles i to lån: refinansieringslån med 188 mio. kr., der er sammensat af 176,7 mio. kr. og 11,3 mio. kr. samt lån til energibesparende foranstaltninger på 77,1 mio. kr. Side 18 af 119

19 Låneoptagelsen vil ske ud fra sædvanlig praksis. Det anbefales, at lånoptagelse til refinansiering af eksisterende afdrag med 188 mio. kr. sker som et variabelt forrentet stående lån med kvartårlig rentefastsættelse med en løbetid på 10 år. Rentesatsen udgør niveaumæssig mellem 0 pct. - 0,25 pct. p.a. i danske kroner Lånet forventes hjemtaget ultimo maj Lånoptagelse til energibesparende foranstaltninger på i alt 77,1 mio. kr. sker ligeledes som et variabelt forrentet lån med kvartårlig rentefastsættelse med en løbetid på 10 år, svarende til den gennemsnitligt anslåede, tekniske levetid for investeringerne. Lånet forventes hjemtaget ultimo 2016, når investeringerne er gennemført. Rente- og løbetidsforudsætningerne for de enkelte lånoptagelser fremgår af bilag 1. Regionen har pt. 65 pct. af gælden placeret til fastrente og 35 pct. til variabel rente. Udfra det nuværende lavrentemiljø vil regionen fortsat have en passende fordeling mellem fast og variabel finansiering. Rammer for lånoptagelse vedrørende kvalitetsfondsprojekterne. Finansieringen af projekterne sker ved en statslig finansiering af investeringstakten fra den statslige kvalitetsfond på 59,78 pct. og en egenfinansiering på 40,22 pct. Egenfinansieringen er opdelt i en finansiering på 27,72 pct., som finansieres via de hensatte midler til kvalitetsfondsprojekter, som er afsat på en deponeringskonto. De resterende 12,5 pct. lånefinansieres, hvis der er behov herfor. Da ministeriet er af den opfattelse, at regionerne skal anvende de opsparede midler, før der udbetales likviditetstilskud fra staten, er der udfra finansieringsprofilen forudsat en lånoptagelse på 419,6 mio. kr. i Lånoptagelsen forventes hjemtaget medio Mio.kr pl Det Nye Rigshospital 257,4 Energilån Rigshospitalet 5,7 Nyt Hospital Herlev 156,5 Lånoptagelser 419,6 Langfristet gæld ultimo året 419,6 Låneoptagelsen er fastlagt ud fra Sundheds- og Ældreministeriets reviderede finansieringsprofil af den 18. december Det anbefales, at lånoptagelse til kvalitetsfondsprojekterne optages som 2 variabelt forrentet stående lån med kvartårlig rentefastsættelse med en løbetid på 5 år. Når kvalitetsfondsprojekterne er afsluttet tages der endelig stilling til udgiftsprofillen på lånene. Procedure Til optagelse af lån anvendes licitationsprincippet. Der indhentes tilbud fra Kommunekredit, Nordea og Danske Bank. Lånet vil blive optaget som obligationslån i henhold til gældende EU-regler. KONSEKVENSER Med denne sag optages lån for 2016 i overensstemmelse med lånebekendtgørelsen for regionerne. Det forventes, at renteudgifterne til langfristet gæld i 2016 vil andrage 53,1 mio. kr. mod forudsat 57,6 mio. kr. i det vedtagne budget I oprindeligt budget 2016 er der kalkuleret med en rente på 0,25 pct. p.a. på de variabelt forrentede lån. Der påregnes nu en gennemsnitlig variabel rente i 2016 på omkring 0 pct. p.a. hvorved der forventes en lidt lavere renteudgift i Der vil i forbindelse med den løbende økonomirapportering samt i forbindelse med udarbejdelse af budgetforslaget blive foretaget en fornyet vurdering af niveauet for renteudgifter til den langfristede gæld. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste. Side 19 af 119