11.1 Opsamling 11. KONKLUSION

Transkript

1 11. KONKLUSION 11. KONKLUSION Formålet med denne konklusion er at redegøre for projektets resultater og samarbejde samt give kritik på anvendte metoder og kilder. Dette gøres indledningsvis ved at samle op på projektarbejdets resultater iht. den initierende problemstilling. Derefter redegøres specifikt for projektarbejdets resultater, samarbejde, metodekritik og kildekritik 11.1 Opsamling Opsamlingen foretages iht. den initierende problemstilling: Med udgangspunkt i den manglende produktivitet i dansk byggeri stilles der spørgsmålstegn ved tidligere og igangværende udviklingstiltag Hvordan kan produktionsindustriens løsninger til produktivitetsforbedringer anvendes til at afhjælpe denne manglende produktivitet, idet der fokuseres på procesudviklingstiltag fremfor produktudviklingstiltag? Udgangspunktet er således den manglende produktivitet i dansk byggeri. Dette er indledningsvis underbygget i forbindelse med beskrivelsen af byggebranchen i denne hovedrapport, samt nærmere uddybet i Paper 1. Hvor en af hovedaspekterne er, at produktiviteten i byggebranchen har været nogenlunde konstant siden montagebyggeriets gennembrud i 1960'erne. Mens andre erhverv har øget produktiviteten med en faktor 2-3. Industrialiseringen i 1950'erne og 1960'erne havde fokus på og succes med industrialiseringen af byggekomponenterne, hvormed der kunne udbydes til den daværende efterspørgsel. Ændring i efterspørgsel og konjunkturer medførte fokus på en anden side af produktivitetsproblemet, knyttet til manglende fokus på arbejdsprocessen på byggepladsen. En problemstilling som branchen endnu ikke har løst. I et samfundsøkonomisk perspektiv har den lave produktivitet i byggebranchen stor betydning. En australsk undersøgelse har påvist at produktivitetsforbedringer indenfor boligbyggeriet på 10% kan medføre en BNP-tilvækst på 1,5%. Overført til danske forhold kan dette medføre en besparelse i BNP på ca. 15 mia. kr. Mediernes fokus er ligeledes præget af disse produktivitetsproblemer, hvilket har medvirket til at skabe en nødvendig opmærksomhed og debat omkring byggebranchens fremtid. Denne underbyggende beskrivelse af den initierende problemstilling var grundlaget for en nærmere beskrivelse af byggebranchen og byggeprocessen ud fra teorierne: Porters Five Forces og Portes Value Chain. Konkluderende på beskrivelsen af byggebranchen kan det siges, at byggebranchen er meget kompleks. Der er tale om hyppigt skiftende arbejdspladser, hyppigt skiftende samarbejdsparter, svingende konjunkturer og omfattende rammebetingelser især vedrørende licitation mv. Hvilket SIDE 103

2 er aspekter, der gør det svært at få overblik over byggebranchen. Dette bevirker endvidere, at aktørerne i branchen ofte har svært ved at styre de enkelte byggeprojekter, hvilket bl.a. giver sig til udtryk på bundlinien hos hovedparten af aktørerne på markedet. Byggebranchens kompleksitet gør det ligeledes problematisk at udvikle og effektivisere byggeprocessen. Alt i alt er der tale om en kompleks byggebranche med problemer, som kræver opmærksomhed fra alle byggebranchens parter for at ændre udviklingen i en positiv retning. Branchens kompleksitet og effektivitetsproblemer har da også været i fokus gennem flere udviklingstiltag siden starten af 90'erne hvor tiltaget "Byggelogistik" blev iværksat. Et tiltag som specifikt fokuserede på at få styr på logistikken på byggepladsen. Siden hen er der endvidere blevet fokuseret på bl.a. anvendelse af multisjak i udførelsen, udarbejdelse af nye industrialisere/elementbaserede byggesystemer, større grad af integration af aktører tidligt i byggeprocessen, IT-anvendelse mv. Disse udviklingstiltag er alle beskrevet og analyseret iht. den initierende problemstilling, hvor der stilles spørgsmålstegn ved tidligere og igangværende udviklingstiltag. Det er blevet bearbejdet, vha. en gabanalyse, hvorvidt disse udviklingstiltag lever op til målsætningerne opstillet for disse. Den initierende problemstilling stiller endvidere spørgsmålet: Hvordan kan produktionsindustriens løsninger på produktivitetsforbedringer anvendes til at afhjælpe denne manglende produktivitet i den danske byggebranche. Dette aspekt er ligeledes behandlet i analysearbejdet idet udviklingstiltagene er analyseret vha. en gabanalyse iht. nøgleelementer i udvalgte produktionsfilosofier. Disse beskrivelser og analyser ligger til grund for problemidentifikationen, hvor 15 identificerede problemstillinger ligger til grund for udvælgelse af problemet Manglende erfaringsopsamling og formidling, der har ført frem til indsatsområdet Benchmarking i byggebranchen. I forbindelse med indsatsområdet er der endvidere afgrænset til udarbejdelse af et benchmarkingkoncept, som inspiration til arbejdet i forbindelse med By- og Boligministeriets udviklingstiltag, Projekt Hus, herunder Temagruppe 10 - Kvalitetsstyring af udviklingsprojekter. Benchmarkingkonceptet er udviklet med udgangspunktet i industriens anvendelse af Benchmarking, samt teorier vedrørende lærings- og forandringsprocesser. Løsningen er endvidere inspireret af et foreliggende arbejde vedrørende kvalitetsstyring i byggeriet (Achieving quality management in construction, Erik Bejder mfl.), produktivitetsindikatorer i udførelsen (Niras) samt især arbejdet med Benchmarking i UK indenfor byggebranchen. Projektgruppen opstillede følgende definition for Benchmarking i Projekt Hus. Benchmarking i Projekt Hus er en systematisk proces for måling af projekt-performance og proces-performance i temagruppernes forsøgsprojekter sammenholdt med foregående forsøgsprojekter indenfor eller temagrupperne imellem. Formålet er at skabe grundlag for: 1. Overordnet evaluering af PROJEKT HUS. 2. Tværgående evaluering af aktiviteter under PROJEKT HUS. 3. At stille klare mål for udviklingen. 4. At styre udviklingsarbejdet. 5. At følge op på udviklingsarbejdet. 6. At dokumentere effekten af de opnåede resultater. 7. Faglig evaluering af temagruppernes produkter og senere af udviklingsprojekter under PROJEKT HUS. SIDE 104

3 11. KONKLUSION 8. At sikre øget kvalitet af udviklingsarbejdet, erfaringsudvekslingen og videnspredningen i dansk byggeri. 9. Opfølgning på PROJEKT HUS' udviklingstemaer i gennemførelsesfasen 10. Måling af resultaternes udbredelse i gennemførelsesfasen. 11. Synliggørelse af højere standarder, af produktivitetsudviklingen og af de udførendes evne til at gennemføre byggesager på en tilfredsstillende måde. Projektgruppen vurderer at et benchmarkingkoncept, som det opstillede, vil skabe grundlag for alle de opstille punkter med undtagelse af de dele af punkterne 7, 10 og 11, som vedrører gennemførelsesfasen specifikt. Det er dog muligt at definere benchmarks, der direkte vedrører de udførelsesmæssige processer, hvormed der skabes grundlag for at følge op på de nævnte punkter. Generelt for projektarbejdet kan nævnes, at dette er udført på baggrund af tilgængeligt materiale vedrørende de behandlede aspekter samt viden opnået gennem workshops og miniseminarer med projektets samarbejdsparter. Mere fyldestgørende empiriske undersøgelser af eksempelvis udviklingstiltagene kan bevirke, at beskrivelserne af udviklingstiltagene i dette projekt ikke vil være tilstrækkelige. Dette vurderes ikke problematisk for det udarbejdede benchmarkingkoncept, da det tværtimod underbygger problemstillingen: Manglende erfaringsopsamling og formidling, i forbindelse med udviklingstiltagene. Specifikke resultater i projektarbejdet er beskrevet efterfølgende Projektets resultater Projektgruppens resultater kan opdeles i hhv. primære og sekundære resultater. De primære resultater knytter sig direkte til den initierende problemstilling, hvorimod de sekundære resultater er at betragte som øvrige resultater. Resultaterne kan sammenfattes til følgende: Primære resultater Sekundære resultater Branchebeskrivelse Litteraturoversigt Analyse af danske udviklingstiltag WEB-side Benchmarkingkoncept til Projekt Hus De enkelte resultater fremføres efterfølgende Primære resultater Resultater der knytter sig direkte til den initierende problemstilling. Branchebeskrivelse Et delresultat i forbindelse med projektarbejdet foreligger i form af beskrivelserne i Papers. De enkelte papers kan læses selvstændige, idet følgende emner er behandlet uafhængig af hinanden: Paper 1: Trends i udviklingen af dansk byggeri. Paper 2: Den danske byggebranche. Paper 3: Danske udviklingstiltag i byggebranchen. Paper 4: Udenlandske udviklingstiltag i byggebranchen. SIDE 105

4 Samlet set udgør de udarbejdede papers endvidere en samlet beskrivelse af byggebranchen, hvor der således er redegjort for den historiske udvikling, mediernes fokus, branchens opbygning, byggeprocessen og udviklingstiltag i DK og udvalgte tiltag i udlandet. De pågældende papers kan således individuelt eller samlet virke som inspiration for interessenter i byggebranchen Analyse af danske udviklingstiltag Beskrivelsen af de danske udviklingstiltag, sammenfattet her i hovedrapporten samt nærmere beskrevet i Paper 3, ligger til grund for en nærmere analyse af udviklingstiltagene, iht. den initierende problemstilling. Analysen foreligger i hovedrapporten i form af to gabanalyser: Gabanalyse af hvorvidt udvalgte produktionsfilosofier er anvendt i udviklingsarbejdet, bevidst/ubevidst. Gabanalyse af målopfyldelse i forbindelse med udviklingstiltag. Denne analyse kan ligeledes selvstændig virke som inspiration for interessenter i byggebranchen. Benchmarkingkoncept til Projekt Hus Projektgruppen mener at have udarbejdet et koncept, der kan give værdifuld inspiration til Projekt Hus' arbejde med Benchmarking af de enkelte byggeprojekter i udviklingsarbejdet. Konceptet er opstillet, således at de enkelte aspekter i konceptet overordnet er beskrevet, og der er hermed givet inspiration til det videre arbejde, i Projekt Hus. Der er på denne måde lagt op til at Temagruppe 10 i Projekt Hus kan lade sig inspirere og således vælge at anvende hele eller enkelte dele af konceptet. Konceptet er udarbejdet med udgangspunkt i industriens anvendelse af Benchmarking i forbindelse med projektledelse. På denne måde imødekommes det, at anvendelsen af Benchmarking i byggebranchen forløber uden de problemer, som industrien har erfaret gennem flere års anvendelse af Benchmarking. Konceptet er endvidere udarbejdet i henhold til teorier vedrørende læring og forandring, som er teorier, der har vundet indpas og endvidere givet store gevinster i produktionsindustrien Sekundære resultater Resultater i projektarbejdet som ikke direkte knytter sig til den initierende problemstilling, men som i stedet kan betragtes som sekundære resultater af projektarbejdet. Dette beskrives efterfølgende. Litteraturoversigt Et sekundært resultat af projektarbejdet er litteraturoversigten (samlet set for Hovedrapport, Appendiks, Bilag og Papers), idet denne giver et repræsentativt overblik over relevant litteratur vedrørende byggebranchen og specielt udviklingstiltagene i branchen. Denne samlede litteraturoversigt fremgår på projektets WEB-side: Projektgruppen vurderer litteraturoversigten som repræsentativ, set ud fra det synspunkt, at projektgruppen har rekvireret og tilegnet sig litteratur i samarbejde med nogle af de personer, som i SIDE 106

5 11. KONKLUSION branchen betegnes som nogle af "foregangsfolkene" indenfor byggebranchens "udviklingsverden". WEB-side Projektgruppen har gennem projektarbejdet valgt at udarbejde et "Projekt-WEB", med det primære formål at publicere projektarbejdet løbende, og derved gøre projektresultater tilgængelige for projektets samarbejdsparter, og specielt projektgruppens vejleder. Et andet formål er at formidle litteraturoversigten, således samarbejdsparterne og andre interesserede har mulighed for at få overblik over tilgængeligt litteratur indenfor emneområdet. WEB-siden, som er offentligt tilgængeligt, giver endvidere mulighed for at formidle projektarbejdets budskaber/resultater til alle interesserede. Dette er muligt, da der ikke i projektmaterialet foreligger fortroligt materiale af nogen art. Projektgruppen vurderer endvidere, at der er perspektiver i WEB-siden, idet denne forsøges videreført i forbindelse med studielinien, Byggeledelse (BL), på AAU. Hensigten i den forbindelse er, at relevant projektarbejde kan formidles på siden og litteraturoversigten kan løbende udbygges og suppleres med korte beskrivelser at de enkelte litteraturers sigte og relevans Samarbejde Projektet blev initieret ved, at projektgruppen foretog henvendelse til vejleder Erik Bejder. Efterfølgende resulterede dette i kontakt til udviklingschef Sven Bertelsen, Niras. Sven Bertelsen tog efterfølgende initiativ til at etablere en vidensgruppe, der skulle udveksle erfaringer i forbindelse med byggeriets udvikling. Gruppen bestod ved første møde af følgende deltagere: Divisionsdirektør Peter Henningsen, Højgaard & Schultz. Projektleder, Erik Villads Hansen, Højgaard & Schultz. HD-O studerende Jonas Jeppesen, Højgaard & Schultz. Tenna Tychsen, Byfornyelsesselskabet Danmark (tidligere København). Udviklingschef Sven Bertelsen,NIRAS. Projektleder Vagn Aagaard, NIRAS. Annette Moseholm, NIRAS. Projektleder Anders Mortensen, NIRAS. Lektor Erik Bejder, Aalborg Universitet. Studerende Jeppe Drachmann Christensen, Aalborg Universitet. Studerende Claus Nielsen, Aalborg Universitet. Der blev gennemført i alt fire workshops, hvor deltagerne skulle fremlægge de udviklingsaktiviteter, der blev arbejdet med i de respektive virksomheder. Projektgruppen fremlagde løbende projektarbejdets resultater og vejleder Erik Bejder fremlagde de faglige problemstillinger i forsøgsbyggeriet Limfjordskollegiet. Foruden deltagerne på den første workshop deltog også direktør Carl F. Møller, Højgaard & Schultz, HD-O studerende Lars Bojsen Jensen, Højgaard & Schultz, Adm. Direktør Jesper Hoffmann, Scandi Camp og derudover flere deltagere fra både Niras og Højgaard & Schultz. Projektgruppen havde stor nytte af dette samarbejde, da projektgruppen blev opdateret med informationer om udviklingstiltag i branchen, idet vidensgruppen SIDE 107

6 bestod af flere af "foregangsfolkene" indenfor udviklingsbyggeri i dansk erhvervsliv. Projektgruppen havde desuden stor glæde af, at fremlægge projektets resultater, da der blev givet konstruktiv kritik fra de andre deltagere. Desuden var der gode diskussioner omkring udviklingselementer inspireret af industrien og om tiltag i udenlandske byggebrancher Metodekritik De metoder, der er anvendt i rapporten, er: Porters Five Forces Porters Value Chain Kotter's ottetrins model Læring Kvalitetssystem-koncept (Achieving quality management in construction, Erik Bejder mfl.) Læringsteorien er ikke kommenteret efterfølgende, da denne kun er anvendt som begreb. I det følgende gives en kritik af de resterende metoder. Porters Five Forces Projektgruppen gør brug af Porter's "Five Forces", til at beskrive den danske byggebranche. Five Forces-modellen, der er udviklet til anvendelse i forbindelse med en virksomhed og der ud fra beskrive konkurrencen, er her anvendt som inspiration til at beskrive forhold og konkurrence i byggebranchen. Five Forces modellen tager som udgangspunkt et defensivt udgangspunkt i forhold til samarbejdsparterne, hvilket også afspejler sig i beskrivelsen af byggebranchen, der vurderer parternes indbyrder konkurrence frem for samarbejde. Dette må også betragtes som branchens generelle situation i dag, der ikke er præget af længerevarende samarbejder. Porters Værdikædemodel Projektgruppen har også anvendt Porter's værdikædemodel. Modellen er udelukkende anvendt som inspiration til at beskrive byggeprocessen. Porter værdikædemodel er oprindeligt udviklet til at få overblik over samt analysere en virksomheds strategiske aktiviteter ved at betragte virksomhedens primære aktiviteter og supportaktiviteter. Projektgruppens anvendelse begrænser sig til at beskrive byggeprocessens faser, i stedet for primære aktiviteter. Herefter er der defineret supportaktiviteter, hvor der i Hovedrapporten er fokuseret på organisation. I Paper 2 er værdikædens supportaktiviteter uddybet. I Porter's værdikædemodel anbefales det, at fokusere på en produktionsenhed i virksomheden for at komme frem til konkurrencemæssige fordele. Dette har ikke været hensigten i beskrivelsen af byggebranchen, men derimod har formålet været af få forståelse for samspillet mellem aktiviteter i byggeprocessen. Kotter's ottetrinsmodel Metoden er fortrinsvis til indførelse af omfattende systemer, da den er udviklet på baggrund af erfaringer fra forandring i store virksomheder. Det er dog projektgruppens vurdering, at modellen kan anvendes som inspiration til implementeringen af løsningen, især i forbindelse med at få temagrupperne 1-9 til at anvende benchmarkingkonceptet, men også i forbindelse med den praktiske anvendelse af benchmarkingmodellen i de enkelte byggerier. Ottetrinsmodellen vurderes endvidere anvendelig ved implementering af større forbedringer, som følge af benchmarkingen. Kendetegnene for forandring i større virksomheder er, at visionen skal kommunikeres ud til SIDE 108

7 11. KONKLUSION de personer, der påvirkes af forandringen. Situationen kan sammenlignes med Temagruppe 10's problemstilling med at få de andre temagrupper til at anvende benchmarkingmodellen, da der også her er tale om mange deltagere. Den konservative kultur i byggebranchen, kræver desuden megen påvirkning, da den normale fremgangsmåde i byggeprojekterne forandres. En stor grad af fokus på forandring er også nødvendig i anvendelsen af benchmarkingmodellen i de enkelte byggerier, hvilket begrunder anvendelsen af udvalgte trin i Kotter's ottetrinsmodel. Kvalitetssystem-koncept Med udgangspunkt i kvalitetssystem-konceptet er der udarbejdet et benchmarkingkoncept. Konceptet er blevet introduceret af vejleder Erik Bejder og skal oprindeligt anvendes til løbende forbedringer af et generelt kvalitetsstyringssystem ved feed back fra byggeprojekter, der løbende anvender og videreudvikler værktøjet. Projektgruppen har valgt at bruge den samme betragtning, dog til et andet formål. Modellen er blevet anvendt som udvikling/justering af benchmarkingmodellen med løbende feedback fra deltagerne i de forskellige temagrupper i Projekt Hus. En ændring i forhold til den oprindelige model er, at den enkelte temagruppe ikke tilpasser modellen til eget brug, men derimod bruger nøjagtigt den samme model som de øvrige temagrupper. Benchmarkingkonceptet sondrer således ikke mellem en generel og en projektspecifik benchmarkingmodel. En simplificering der er vurderet nødvendig mht. accepten af benchmarkingkonceptet, der skal anvendes af mange nye brugere i hvert byggeri Kildekritik I projektarbejdet er følgende typer af kilder anvendt: Miniseminar Workshops WWW Bibliotek Gæsteforelæsning Rekvirering Limfjordskollegiet I det følgende gives en kritik af kilderne, med undtagelse af gæsteforelæsning, rekvirering og Limfjordskollegiet, da disse kilder ikke har givet anledning til kritik. Miniseminar Projektgruppen har medvirket ved i alt fire miniseminarer iht. ovenstående. Her har projektgruppen modtaget materiale og oplysninger, hvor Niras som rådgiver og Højgaard & Schultz som entreprenør har givet hinanden konstruktivt kritik på de to virksomheders deltagelse i udviklingsbyggerier under PPB (hhv. Habitat og PPU). Materialet fra disse seminarer har desuden drejet sig om inspirationsmateriale og udgivelser, primært udleveret og udgivet af udviklingschef Sven Bertelsen. Sven Bertelsen, betragtes i branchen som meget kritisk omkring byggeriets manglende udvikling og desuden også til ingeniørens rolle i fremtidigt byggeri. Det vurderes derfor, at det udleverede materiale er tilnærmelsesvis objektiv, dog har projektgruppen været kritisk overfor indholdet. SIDE 109

8 Workshops Projektgruppen har deltaget i to workshops hhv. om "Byggeriets produktivitet og kvalitet" hos SBI i Hørsholm d , og om "Bygherrerollen og byggesektoren" hos Erhvervsfremmestyrelsen i Odense d I forbindelse med disse workshops, der er arrangeret af Erhvervsfremmestyrelsen, er der løbende blevet udsendt materiale udgivet af Erhvervsministeriet. Materialet er blevet anvendt til at vurdere de danske forsøgsbyggerier under udviklingstiltaget PPB. Indholdet er ofte beskrevet ud fra interviews af medvirkende parter i forsøgsbyggerierne og kan dermed være baseret på udtalelser frem for fakta i de enkelte byggerier. Projektgruppen har dog forholdt sig kritisk til disse oplysninger ved bl.a. i analysen at stille spørgsmålstegn ved målopfyldelsen i de enkelte projekter. Resultaterne fra de enkelte forsøgsprojekter kan dog ikke defineres som helt objektive. WWW Der er i projektet hentet megen inspirationsmateriale på internettet. Der er dels hentet materiale fra byggerelaterede links, som Projekt Hus ( Byggecentrum ( By- og Boligministeriet ( Byggetorvet ( Materialet bærer præg af opdaterede oplysninger omkring udviklingstiltag og oplysninger omkring byggebranchens opbygning. Projektgruppen har været opmærksomme på, at der ved indhentning af oplysninger fra internettet kan stilles spørgsmålstegn ved objektiviteten. Der er desuden hentet megen inspiration fra mange udenlandske byggerelaterede links, bl.a. de i rapporten nævnte links til International Group for Lean Construction ( og de engelske hjemmesider, hvor især Construction Best Practice Programme (CBPP) ( har megen inspirerende materiale. Projektgruppen har brugt materialet til især at skrive Paper 4, der omhandler udenlandske udviklingstiltag. Her blev der især fokuseret på papers fra IGLC, hvorfra der i paper 4 er vurderet 20 udvalgte papers. Udvælgelsen har ikke været helt ukritisk idet projektgruppen har fået bistand af Sven Bertelsen, der har medvirket på de to konferencer, hvortil paperne er udgivet. Desuden er Benchmarkingmodellen til Projekt Hus inspireret af materialet fra CBPP, der anvendes i den engelske byggebranche. Indholdet i modellen har været inspirationsmateriale, men udbredelsen og resultaterne ved anvendelsen af modellen i England har projektgruppen ingen pålidelige kilder til at underbygge. Bibliotek Sekundær litteratur i form af avisartikler er anvendt i beskrivelsen, og projektgruppen er klar over, at disse ikke nødvendigvis er upartiske/objektive. Kilderne er dog ikke anvendt enkeltvis, som dokumentation for en enkelt problemstilling, men nærmere anvendt til at udtrykke en generel nødvendighed for effektivisering af branchen. På biblioteket er der desuden hentet statistisk materiale fra Danmarks statistik, som betragtes som objektiv. Materialet har dog ikke altid været fyldestgørende, hvilket også er nævnt i projektet, hvor det har været tilfældet Afslutning Projektmæssigt kan det konkluderes, at rapporten giver Projekt Hus et godt grundlag for at arbejde med Benchmarking med udgangspunkt i et systematisk benchmarkingkoncept. Projektgruppen har lagt væk, at der både er en grundmodel til udvikling og en grundmodel til praktisk anvendelse af modellen. Dette vurderes vigtigt, da Temagruppe 10 står foran en kompleks opgave i at opsamle og formidle erfaringer og styre udviklingen i Projekt Hus. Projektgruppen vur- SIDE 110

9 11. KONKLUSION derer endvidere at der er flere gode perspektiver i anvendelsen af Benchmarking i byggebranchen generelt. Aalborg Universitet, den 31. maj, 2000 SIDE 111

10 SIDE 112