6.1 Problemstillinger i byggebranchen generelt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "6.1 Problemstillinger i byggebranchen generelt"

Transkript

1 6. PROBLEMIDENTIFIKATION 6. PROBLEMIDENTIFIKATION Med udgangspunkt i beskrivelserne og den foregående analyse er formålet i dette kapitel at sammenfattet de problemstillinger, som knytter sig til det initierende problem. Problemidentifikationen er opdelt i problemstillinger, der knytter sig til byggebranchen generelt samt problemstillinger iht. udviklingstiltag. 6.1 Problemstillinger i byggebranchen generelt Gennem beskrivelserne og analysearbejdet, som fremgår i denne hovedrapport samt i appendiks og papers, kan der uddrages følgende problemstillinger for byggebranchen generelt. Lav fortjeneste. Dårlig planlægning. Dårlig kvalitet. Adgangsbarrierer for lave. Øgede krav til bygherrerollen. Konservative holdninger i branchen. Udviklingsbegrænsende rammebetingelser. Spildte udgifter ved tilbudsgivning. De enkelte problemstillinger beskrives efterfølgende. Lav fortjeneste Byggebranchen har efterhånden accepteret en meget lav fortjeneste i byggeprojekterne. Det er alment kendt blandt entreprenører og rådgivere, at virksomhedernes gennemsnitlige resultat kun udgør ca. 2-3% af den gennemsnitlige omsætning. Specifikt har entreprenørvirksomheder opnået et gennemsnitligt resultat på 2,8% af den gennemsnitlige omsætning i Rådgivervirksomhederne har opnået et resultat på 2% samme år. Disse lave resultater skal ses i forhold til de øvrige brancher, eksempelvis levnedsmiddel og jern og metal, hvor der er tale om væsentlig højere fortjenester. Den lave fortjeneste kan delvis skyldes markedsprisniveauet for ydelserne i branchen. I medierne har den danske byggebranche dog været trukket frem som værende dyrere end udlandet på mange områder. Derfor tilskives den lave fortjeneste i stedet den lave effektivitet i byggebranchen. Denne lave effektivitet i byggebranchen skal ligeledes ses i forhold til de øvrige brancher/industrier. Højgaard & Schultz har gennem en række forsøgsbyggerier påvist, at effektiviteten kan øges med op til 10% ved teamwork, hvor de samme parter søges fastholdt fra byggeri til byggeri. Besparelserne i byggeomkostninger vil ligeledes kunne nå op på de 10%. Når forsøgene er tilende- SIDE 51

2 bragt i 2001 regner Højgaard & Schultz med besparelser på op til 20% og potentialet er endnu større. Dårlig planlægning Den lave effektivitet i byggebranchen tilskrives dels den manglende planlægning i byggebranchen, som eksempelvis kommer til udtryk i forbindelse med varebestilling fra byggepladserne. I den forbindelse skal leverandører til byggebranchen ofte være indstillet på, at der skal leveres uden megen varsel. Statistisk set er det op mod 80% af samtlige ekspeditioner hos grossisten, der er ordret efter kl til levering næste morgen Dette grunder i, at der traditionelt, i dele af branchen, ikke er tilstrækkeligt fokus på planlægning. Dårlig kvalitet Byggeskadefonden påpeger, at kvaliteten af offentlig støttet byggeri ofte er rystende dårlig. Specifikt er der tale om problemer i bærende- og stabiliserende konstruktioner i lavt byggeri. Statistisk set er der alvorlige svigt i 26% af offentligt støttet byggeri, og 89% af fejlene lå i de bærende og stabiliserende konstruktioner. Den dårlige kvalitet tilskrives bl.a., at der i Danmark ikke er kontrol med kvaliteten i lavt boligbyggeri. I Norge kræves eksempelvis certifikater for at kunne opføre/projektere sådanne bebyggelser. Den dårlige kvalitet har givet sig udslag i antallet af voldgiftssager, idet der med 400 voldgiftssager i 1997/98 blev sat rekord i antal sager indbragt for nævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. Det stigende antal voldgifter skyldes måske kun delvist den dårlige kvalitet af byggeriet, idet der ligeledes kan være tale om: Stigende forventninger til kvaliteten fra bygherrens side. At udbudsmaterialet bliver mere omfattende og kontrakterne mere komplicerede. At priskonkurrencen er hård og tidsrammerne ofte urimelige. At entreprenøren sjældent står over for en beslutningsdygtig bygherre. Bygherren har evt. lagt ansvaret ud til en rådgiver eller også, som ofte er gældende for en offentlig bygherre, er bygherren ikke sikker på sin "rygdækning". Adgangsbarrierer for lave Problemstillingen, som nævnt ovenfor, vedrørende kontrol af byggerier og spørgsmålet omkring certificering af de udførende giver anledning til at stille spørgsmålstegn ved, om indtrængningsbarriererne til den danske byggebranche er for lave i Danmark. I Danmark kan alle opføre/projektere så længe dette gøres i henhold til småhusreglementet. Der er dog visse autorisationskrav i forbindelse med VVS- og Elinstallationer. I den forbindelse har der i medierne, den senere tid, været fremstillet forslag fra forskellige parter om, at der bør etableres et offentligt tilgængeligt "Black listing"-system på elektronisk form via internettet. Tiltaget er foreslået varetaget af Byggeskadefonden. Øgede krav til bygherrerollen rolle i byggebranchen har i almindelighed været en meget usynlig rolle, idet bygherrerne kun i ringe grad inddrages i byggeprojektet, udover at være den finansierende part. Denne tendens er dog mindre udtalt for de mere professionelle bygherrer. I flere debatoplæg er der blevet stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt denne manglende inddragelse af bygherrerne har en rolle i byggeriets udviklingsproblemer - "Hvor meget længere kunne SIDE 52

3 6. PROBLEMIDENTIFIKATION dansk byggeri være nået i udvikling og markedsføring med et antal professionelle bygherrer i spidsen" [Side 15, 9]. Der kan således stilles spørgsmålstegn ved bygherrens rolle i fremtidens byggeri. Eksempelvis har Boligminister, Jytte Andersen, valgt at satse på bygherreuddannelse af de professionelle bygherrer. Konservative holdninger i branchen En af de altoverskyggende problemer, som trækkes frem i enhver debat om byggeriets udvikling er kulturen i byggebranchen. Branchen er meget traditionsbundet, medførende en generel konservativ holdning om at "tingene skal gøres, som vi plejer". Det har vist sig i mange sammenhænge, at det er meget svært at opnå ændringer i eksempelvis samarbejdet og udførelsesmetoderne i branchen. De gældende rammebetingelser virker dog også i nogen grad begrænsende på denne forandringsvillighed. Udviklingsbegrænsende rammebetingelser De gældende rammebetingelser indenfor byggeriet tildeles også en del af årsagen til den manglende effektivitet og forandringsvillighed i byggebranchen. Dette gælder især, når der er tale om offentligt eller offentligt støttet byggeri. Problemet i den henseende er primært udbudscirkulæret om udbud af bygge- og anlægsarbejder, som giver begrænsninger for hvilket tilbud der må antages, idet cirkulæret foreskriver at der: Ved bunden licitation skal antages det laveste bud. Ved offentlig licitation skal antages det laveste bud, med mindre bygherren finder det overvejende sandsynligt at den bydende er ude af stand til at gennemføre arbejdet i tilfredsstillende grad. Ved offentligt udbud i totalentreprise skal antages det bud der, alle forhold taget i betragtning, må anses for det fordelagtigste. Hos By- og Boligministeren er der da også enighed om, at der bør ændres på disse rammebetingelser. I ministeriets byggepolitiske redegørelse fra 1997 er det endvidere vurderingen, at udbudscirkulæret har haft klare positive konkurrencemæssige fordele, men har virket blokerende for længerevarende, faste samarbejdsforhold mellem byggeriets parter. Spildte udgifter ved tilbudsgivning Ved licitation bruger de bydende virksomheder anseelige ressourcer på tilbudsgivning. Disse ressourcer er spildte, hvis ikke arbejdet vindes. Reelt set er branchen således lagt an på, at det tabte på denne tilbudsgivning skal hentes hjem på de projekter der vindes. Den pågældende bygherre betaler således indirekte for et stykke arbejde, der ikke har relation til det pågældende byggeprojekt. I mange tilfælde må tilbudsgivningen således betegnes som ikke værdiskabende. Modsat medvirker tilbudsgivningen til at højne konkurrencen på markedet, hvilket kan være værdiskabende for bygherren. Alt efter hvilken synsvinkel der antages, kan der påpeges fordele og ulemper ved licitationens nytteværdi. 6.2 Problemstillinger i danske udviklingstiltag Dette afsnit beskriver følgende problemstillinger, der ifølge projektgruppen kan udledes af behandlingen af de danske udviklingstiltag i byggebranchen: SIDE 53

4 Manglende koordineret handlingsplan. For bred fokus. Individualitet kontra industrialisering. Fremgangsmåder og værktøjer. Manglende fokus på udførelsesfasen. Manglende erfaringsopsamling og formidling. Åbenhed omkring økonomi. De enkelte problemstillinger beskrives efterfølgende. Manglende koordineret handlingsplan Der er i byggebranchen stor interesse for, at der sker en overordnet koordineret indsats for at afhjælpe mange af de problemstillinger som findes i byggebranchen generelt. Det er svært at igangsætte større udviklingsprojekter i de enkelte virksomheder, pga. afhængigheden af byggeprojekter til at realisere løsningerne, hvor bygherren skal bifalde sådanne tiltag. Afhængigheden af de andre medvirkende parter betyder også, at der skal være en fælles interesse i at effektivisere processerne, dvs. at der skal bruges tid og penge på udvikling i de enkelte virksomheder. Det er derfor svært som virksomhed, at effektivisere processerne og derfor mener mange i branchen, at By- og Boligministeriet er den rette til at håndtere disse udviklingstiltag. Ifølge By- og Boligministeriets handlingsplan betyder brugen af forsøgsbyggerier, at der skabes mulighed for en kontrolleret afprøvning og registrering af nye tiltag, der senere kan medføre og samtidig ligge til grund for ændring af regler og love i branchen. Det er endvidere muligt, at bygherrer og virksomheder kan afprøve og videreudvikle processer og produkter, der kan forbedre kvalitet og produktivitet. Der har vist sig store problemer med at se en kronologi i forsøgsprojekterne og ikke mindst i at overføre erfaringer fra forsøg til praksis. Der kan derfor sættes spørgsmålstegn ved By- og Boligministeriets håndtering af den strategiske rolle i effektiviseringen af byggeriet, hvor udviklingsretningen i dag må betragtes som tilfældig, vurderet ud fra den offentligt tilgængelige dokumentation. I handlingsplanerne inden for produktivitet i byggeriet savnes klare visioner og målbare målsætninger, så alle involverede parter er bevidst om udviklingsretningen. Visionerne og målsætningerne er formuleret så brede, at udviklingsretningen hovedsageligt besluttes hos virksomhederne i de enkelte udviklingstiltag. Konsekvensen er manglende overordnet styring af udviklingen, og samtidig er det svært at måle resultaterne af de enkelte udviklingstiltag. Det er derfor ikke overraskende at forsøgsprojekternes resultater, som de fremgår af dokumentationen, er uklare. De brede formuleringer giver også en bedre forståelse for, hvorfor erfaringer ikke overføres til de næste forsøgsprojekter og til praksis, da der ikke er klarhed om hvilke resultater der er værd at satse på. For bred fokus Med udgangspunkt i analysen af forsøgselementer i forsøgsprojekter danner der sig et billede af, at der hvor der er fokuseret på at forbedre et afgrænset område, er der skabt gode resultater. I byggelogistik var fokus i første omgang materialestyring i byggeprocessen, der gav gode resultater på området. Ingen var således i tvivl om fokus på materialestyringen, der blev væsentligt forbedret. Dette fokus havde endvidere positiv indvirkning på andre logistikelementer såsom: Mandskab, materiel, pladsforhold m.fl. I PPB-tiltagene var der, modsat byggelogistik, meget SIDE 54

5 6. PROBLEMIDENTIFIKATION bred fokus, idet der var fokus på forholdsvis mange forsøgselementer. I HABITAT var der eksempelvis op mod 14 forsøgselementer, hvorfor tiltaget blev betragtet som meget ambitiøst. Det må betragtes, som meget besværligt, at fokusere på et så stort antal elementer samtidig. I HABI- TAT viste dette sig ved, at flere af elementerne hurtigt blev nedprioriteret, eksempelvis eksportmuligheder og den løbende afrapportering. Et meget bredt fokus kan dog være fordelagtig for at skabe overblik mv. Dette kræver dog samtidig mange ressourcer og væsentligt mere opfølgning på resultaterne undervejs i forsøgsprojekterne end det har været tilfældet i PPB, hvorfor et mere begrænset fokus kan være at foretrække. De samme problemstillinger er opstået i Projekt Hus' indledende arbejde, hvor der er dannet 10 temagrupper med hver sit overordnede tema. Der er ikke en overordnet koordinering af indholdet og temaerne overlapper hinanden. Hvis ikke forsøgsarbejdet fokuseres eller der modsat etableres en strammere overordnet styring af Projekt Hus, vil der endnu engang blive diffuse resultater, som det er tilfældet i PPB. Resultaterne vil kun være anvendelige for de parter, der har deltaget i de enkelte temagrupper. Det er modsat vigtigt, at der fortsat inddrages mange parter fra flere virksomheder for at udviklingstiltagene bliver "bredt" ud i branchen. Individualitet kontra industrialisering I PPB-tiltagene har der i tre ud af fire projekter været fokuseret på industrialisering. Er denne vægtning et billede af hvor der kan spares penge fremover, hvor der kan skabes mere kvalitet og hvad det fremtidige marked efterspørger? Vægtningen virker uovervejet, da langt de fleste byggerier i dag foregår, og delvist også i fremtiden vil foregå, ude på byggepladsen. Der burde derfor være mere fokus på at effektivisere denne proces. Desuden er der ikke foretaget en forudgående markedsanalyse, der afdækker brugernes fremtidige ønsker. Markedets udvikling indenfor flere andre brancher har vist, at efterspørgselen går mod mere kundespecifikke produkter, hvorfor dette også vil præge efterspørgselen i byggebranchen i fremtiden. En nærmere afdækning af markedets ønsker er således nødvendig for at vurdere grundlaget for individuelt kontra industrialiseret byggeri. Industrialiseret byggeri giver også mulighed for individualitet, dog med begrænsninger. Derfor kan der stilles spørgsmål ved PPB's resultater på området, da det danske marked muligvis ikke er stort nok til disse former for industrialisering og da eksport af løsningerne kræver tilpasning til lokale markeder, som også er en usikkerhedsfaktor. PPU har "taget på" den traditionelle byggeproces og kan overføre nogle af forsøgselementerne til praksis, hvilket må betragtes som en vej fremad i branchen. Fremgangsmåder og værktøjer Indholdet i forsøgsprojekterne er karakteriseret ved at have stor fokus på integration af de medvirkende i forsøgsbyggerierne. Der fokuseres meget på at mødes tidligere i processen, fælles tegnestue osv. Et nøgleord i denne betragtning er større tillid parterne imellem i projektet og centralt at bidrage med kompetencer. Dette er første skridt i den rigtige retning, men hvis tilliden brydes, er der risiko for, at alle erfaringerne mistes. Initiativtagerne til International Group for Lean Construction (IGLC), Glenn Ballard og Greg Howell, mener tilliden skal "ned i processerne", før de er anvendelige og dermed kan genanvendes. Der skal altså sættes spørgsmålstegn ved arbejdsgangene i byggeprocessen og udvikle de nødvendige værktøjer, som kan skabe tillid til fremgangsmåderne, f.eks. logistikværktøjer. Der kan hermed planlægges bedre, da tilliden til, at det fungerer, ikke kun er baseret på et personligt forhold, men er kombineret med systematiserede fremgangsmåder og hjælpeværktøjer. I PPB er der nogle af de rigtige elementer i de industrialiserede byggeprojekter, især Habitat, men der er ingen dokumenterede løsninger til traditionelt byggeri. SIDE 55

6 Manglende fokus på udførelsesfasen Der er siden Byggelogistik ikke sket væsentlige tiltag på byggepladsen, som har ført til ændring af processerne og bidraget til produktivitetsforbedringer på byggepladsen. Fra produktionsindustriens synspunkt ville det være oplagt at betragte byggeprocessen med tre "slags briller". Byggeprocessen kan betragtes som arbejdsgange, der har et input og leverer et output den konventionelle betragtning, som afspejler byggebranchen i dag. For at effektivisere denne proces kan der i stedet fokuseres på procesflowet, hvor arbejdsgange smelter sammen og der ses på et samlet flow i stedet. Kunsten er her at fjerne ikke-værdiskabende aktiviteter f.eks. ventetid, varelagre og flytning af materialer og mandskab. Den sidste betragtning, som ikke er indeholdt i nogle af de forsøgsbyggerier, der er gennemført indtil nu, er at betragte byggeprocessen med " briller" - værdibaseret betragtning af processen. Denne betragtning vil vise om bygherren bør være berettiget til at betale for de enkelte aktiviteter, som de foregår i dag, eller om der skal omstruktureres til fordel for bygherren. Der kan i denne sammenhæng ses på hele forsyningskæden, fra de enkelte elementer fremstilles til det færdige byggeri, hvormed der dukker forskellige spørgsmål frem. Har håndværkerne f.eks. de rette kompetencer til at sætte vinduer i byggeriet, eller kender leverandøren vinduesmaterialerne bedst, hvad angår samlinger mv. Denne integration kan også betyde en bedre logistik, da leverandøren kommer med varen, når den skal bruges, og medbringer selv de helt rigtige værktøjer og samlingskomponenter f.eks. specialskruer. En betragtning der kræver løbende udviklingstiltag og erfaringsopsamling. Manglende erfaringsopsamling og formidling I de udviklingstiltag, der er betragtet i analyserne, er det ikke formået at dokumentere og formidle resultaterne undervejs i projekterne. Der er i stedet kun rapporteret efter forsøgsprojekterne, vha. interviews mv. I byggeprojektet Martins Gård fra Projekt Nye Samarbejdsformer er dog anvendt spørgeskemaer fire gange i byggeprocessen. Selv om det har været et mål i alle byggeprojekterne at opsamle erfaringer og formidle resultaterne, er det kun sket i en megen utilfredsstillende grad. Allerede i byggelogistik i starten af 90'erne har der været fokus på, at der løbende igennem projektet skulle dokumenteres og formidles resultater. Dette blev ikke gjort og selv om dokumentationen af Byggelogistik har været omfattende, har der ikke været datamateriale til en tilbundsgående analyse. Grundlaget for at udvælge hvilke elementer der skal lægges vægt på fremover er derfor ikke tilstede. Anvendelsen af de resultater, der opnås i forsøgsprojekterne begrænser sig til de medvirkende, og hvis der ikke analyseres på, hvad der er årsager til succeser og fiaskoer, når de opstår, bliver det kun til gisninger om hvad hver enkelt troede der skete. Der er altså ikke noget systematisk koncept, der opsamler erfaringer og dokumenterer forløbet i en sådan grad, at det kan analyseres og begrundes. Der er en stor udfordring i at lære af disse ændringer og ikke mindst i at anvende læringssystemer, der kan opsamle viden og overføre erfaringer. Åbenhed omkring økonomi En af de store problemstillinger i udviklingsarbejdet er styring af økonomien i projekterne og samtidig fordelingen af udviklingsomkostningerne. Der tales derfor ofte om åbenhed omkring økonomi parterne imellem, for herved at kunne effektivisere processerne og samtidig skabe grundlag for at dele udviklingsomkostninger eller evt. overskud rimeligt. Denne rimelighed grunder ofte i ansvars- og risikofordelingen samt indholdet og mængden af udført arbejde. En omstrukturering af byggeprocessen betyder omstrukturering af arbejdsopgaver, ansvar og risiko, hvilket igen ligger op til en besværlig diskussion om, hvordan den økonomiske "kage" skal deles i fremtidigt byggeri. I forsøgsprojekterne er der eksempler på, at de der har taget et større ansvar SIDE 56

7 6. PROBLEMIDENTIFIKATION og accepteret en større risiko har set pengene forsvinde i "andres lommer". Nogle økonomiske betragtninger i et byggeprojekt beskrives efterfølgende ud fra Figur 6.1. Pris Pris Pris Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4A Trin 4B Figur 6.1 Illustration af aspekter vedrørende økonomiske aspekter i og mulighederne ved åbne kalkulationer. Inspireret af erhversministeriets udgivelse, rolle og byggeriets udvikling [Side 22, 24]. Figuren ligger til grund for den efterfølgende beskrivelse. Trin 1: Trin 2: Trin 3: Trin 4A: Trin 4B: Trinnet illustrerer et normalt byggeri, hvor alle kalkulationer er "lukkede" og alle overholder deres tilbud. Parterne har givet en pris på et stykke arbejde og udfører dette til den pågældende pris. Bygherren betaler og får de nettofordele af byggeriet der betales for. Det er således ikke muligt at få et indtryk af fordelingen af dækningsbidrag. Med udgangspunkt i at der i et byggeprojekt var åben økonomi, dvs. der var mulighed for at se hvilke reelle omkostninger parterne havde og hvilken fortjeneste disse havde i forhold til omkostningerne, så ville fordelingen principielt se ud som i trin 2. Der kan herved sættes spørgsmålstegn ved rimeligheden mv. af forholdet mellem dækningsbidrag og omkostninger for de enkelte parter - Hvis der var gennemsigtighed blandt parterne ville dette så være en rimelig fordeling? Her illustreres en summering af omkostninger og fortjenester for de tre parter ud fra samme situation som i trin 1 og 2. Bygherren betaler stadig samme pris og får samme nettofordele. På længere sigt opnås der effektiviseringer i branchen medførende at parterne kan udføre det samlede arbejde billigere. Herved fremkommer fordelingsspørgsmålet igen. Hvordan skal fordelingen være? Skal den være tilfældig iht. den/de parter der nu har været "heldig" at kunne effektivisere mest, eller skal der være en fordeling iht. en vægtning af omkostninger, risiko og ansvar? I Trin 4A betaler bygherren samme pris og det er parterne, der får glæde af effektiviseringen. I dette trin får bygherren også glæde af effektiviseringen. Fra Trin 3 til Trin 4B resulterer effektiviseringen i lavere omkostninger. Bygherren får her større nettofordele i byggeriet, endda også til en lavere pris. De tre parter fordeler det resterende dækningsbidrag imellem sig, stadig med større dækningsbidrag end i trin 3. SIDE 57

8 SIDE 58

7. INDSATSOMRÅDER. For bred fokus. Dårlig kvalitet. Fremgangsmåder og værktøjer. Øgede krav til bygherrerollen.

7. INDSATSOMRÅDER. For bred fokus. Dårlig kvalitet. Fremgangsmåder og værktøjer. Øgede krav til bygherrerollen. 7. INDSATSOMRÅDER 7. INDSATSOMRÅDER Med udgangspunkt i identifikationen af problemer er formålet i dette kapitel at give bud på hvordan disse problemer kan imødekommes i form af indsatsområder. rne er

Læs mere

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

11.1 Opsamling 11. KONKLUSION

11.1 Opsamling 11. KONKLUSION 11. KONKLUSION 11. KONKLUSION Formålet med denne konklusion er at redegøre for projektets resultater og samarbejde samt give kritik på anvendte metoder og kilder. Dette gøres indledningsvis ved at samle

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Mini projekt C201. Afleveret d. 30. april 2003. Udarbejdet af: Anne Svendsen Martin Thaarup Asger Bendtsen. Jesper Linding Rikke Pedersen

Mini projekt C201. Afleveret d. 30. april 2003. Udarbejdet af: Anne Svendsen Martin Thaarup Asger Bendtsen. Jesper Linding Rikke Pedersen PROJEKTLEDELSE Mini projekt C201 Afleveret d. 30. april 2003 Udarbejdet af: Anne Svendsen Martin Thaarup Asger Bendtsen Jesper Linding Rikke Pedersen BROHUSET 1 Indledning En virksomheds struktur kan være

Læs mere

5.1 Produktionsfilosofier i forsøgsprojekter

5.1 Produktionsfilosofier i forsøgsprojekter 5. PROBLEMANALYSE AF UDVIKLINGSTILTAG 5. PROBLEMANALYSE AF UDVIKLINGSTILTAG Formålet med problemanalysen er, at redegøre for hvorvidt udvalgte produktionsfilosofier er brugt i udviklingsarbejdet, bevidst/ubevidst.

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Af Bent Madsen 14. december 2000 PROJEKT HUS

Af Bent Madsen 14. december 2000 PROJEKT HUS i:\december-2000\bolig-a-12-00.doc Af Bent Madsen 14. december 2000 RESUMÈ Journal 0203/BM PROJEKT HUS Forberedelsesfasen i Projekt Hus er slut, og der ligge 1650 sider rapporter. Nu skal målet Dobbelt

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

Trimmet byggeri. Trimmet byggeri. Byggeprocessen - historisk

Trimmet byggeri. Trimmet byggeri. Byggeprocessen - historisk Trimmet byggeri Trimmet byggeri Lidt om trimmet byggeri (Lean Construction) Der tales meget om det, og der er ikke tvivl om, at det er nødvendigt at kigge nærmere på det. Der er mange navne i spil: TrimByg

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Civilingeniør i. Byggeledelse

Civilingeniør i. Byggeledelse Civilingeniør i Byggeledelse Specialet i Byggeledelse En byggesag gennemløber flere faser, og i alle faser spiller ingeniører en væsentlig rolle. Specialet i Byggeledelse tager udgangspunkt i byggeriets

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

Indikatorer på Det fejlfrie byggeri. Dansk Byggeri, 11. april 2013

Indikatorer på Det fejlfrie byggeri. Dansk Byggeri, 11. april 2013 Indikatorer på Det fejlfrie byggeri Dansk Byggeri, 11. april 2013 Program Den kvantitative undersøgelse - Forhold der har særlig betydning - Store og små byggesager - Entrepriseformerne Den kvalitative

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

nvf årsmøde 4. og 5. juni 2009

nvf årsmøde 4. og 5. juni 2009 1 nvf årsmøde 4. og 5. juni 2009 Fremtidige samarbejdsformer i bygge anlægsbranchen Knud Erik Busk 2 Agenda Baggrund for tiltag om nye samarbejdsformer 5 typer samarbejdsformer OPP med eksempel OPS med

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på byggebranchen I december 2016 foretog RIB en markedsundersøgelse blandt byggeriets

Læs mere

Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren

Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren Jens Chr. Binder, NIRAS Kent Bentzen, NTU Baggrund og formål Projektet er igangsat og finansieret af Miljøstyrelsen efter anbefaling fra det

Læs mere

Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering

Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering Centerchef Anders Thomsen, Teknologisk Institut www.cni.teknologisk.dk Hvis gevinst ved at industrialisere produkter og processer - hvorfor er

Læs mere

Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction?

Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction? Årsmøde 2008 - Lean Construction Construction Norge Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction? Pernille Walløe COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Kongens Lyngby Direkte +45

Læs mere

- Partnering i relation til nationale cirkulærer og EU s udbudsdirektiver

- Partnering i relation til nationale cirkulærer og EU s udbudsdirektiver Maj 2000 Nye samarbejdsformer - Partnering i relation til nationale cirkulærer og EU s udbudsdirektiver Dette notat er et arbejdspapir, som er udarbejdet i forbindelse med Projekt Nye Samarbejdsformer

Læs mere

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen Opstartsfasen Det er i denne fase, at sikkerhedsarbejdet på byggepladsen bliver planlagt.

Læs mere

Landbrugets Rådgivningscenter Scandinavian Congress Center 2002. Konferenceindlæg ved: Lektor, ingeniør Verner Markussen Vitus Bering CVU Øst

Landbrugets Rådgivningscenter Scandinavian Congress Center 2002. Konferenceindlæg ved: Lektor, ingeniør Verner Markussen Vitus Bering CVU Øst Landbrugets Rådgivningscenter Scandinavian Congress Center 2002 Konferenceindlæg ved: Lektor, ingeniør Verner Markussen Vitus Bering CVU Øst Byggeprocessen Bygherre Rådgiver Entreprenør Det problemfyldte

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

Menneskerne bag maskinerne

Menneskerne bag maskinerne Menneskerne bag maskinerne - Om optimering af produktivitet i byggebranchen Nye ledelsesmetoder vinder frem over alt, og en branche, som er særligt i fokus er byggeriet, da optimering af produktivitet

Læs mere

BRANCHEANALYSE MALERE

BRANCHEANALYSE MALERE BRANCHEANALYSE MALERE Vi er konservative. Vi tjener pengene, inden vi bruger dem, og vi har ingen lån eller kassekredit. Citat fra en BDO-kunde 3 BRANCHEANALYSE MALERE Malerne fastholder omsætningsniveauet

Læs mere

figur 10.1. Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser.

figur 10.1. Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser. Forberedelse fremmer I dette kapitel beskrives nogle af de faser og opgaver, hvor byggeprojektets aktører kan forbedre deres forberedelse og opgavestyring. Der er til dette vedlagt en folder der beskriver

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen

Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen Produktivitetskommissionen Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier København, den 26. september 2012 BAT/sb Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen BAT-kartellet takker for invitationen til

Læs mere

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods

Læs mere

%& %& ' ' & & ( ( & & ( ( ( ( & & ) ) * * + +,,! " # $

%& %& ' ' & & ( ( & & ( ( ( ( & & ) ) * * + +,,!  # $ %& ' &(&(( & ) * +, ! Kernen i i begrebet mobilitet er er ophævelse af af stedfaktoren. Den mobile sagsmedarbejder skal kunne agerer her og og nu nu på på grundlag af af relevante og og opdaterede data,

Læs mere

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af

Læs mere

2 UDFORDRINGER I BYGGERIET

2 UDFORDRINGER I BYGGERIET 2 UDFORDRINGER I BYGGERIET Formålet med dette kapitel er at beskrive de udfordringer byggeriet står overfor i dag. Dette gøres med udgangspunkt i tre hovedområder kvalitet, produktivitet og pris. Derudover

Læs mere

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun To nyere kendelser fra Klagenævnet for Udbud har skabt tvivl om lovligheden af evalueringsmodeller,

Læs mere

Facilities Management 2013 Survey: Aktiviteter og forventninger

Facilities Management 2013 Survey: Aktiviteter og forventninger Facilities Management 2013 Survey: Aktiviteter og forventninger FM forbedrer produktiviteten for kernevirksomheden Produktiviteten skal forbedres hører vi fra alle sider. Produktivitet er produktionen

Læs mere

DALGASPARKEN - forsøgsprojekt

DALGASPARKEN - forsøgsprojekt ÅRSMØDE I LEAN CONSTRUCTION 1. april 2005 Bjarne Krog-Jensen direktør Boligselskabet Fruehøjgaard Herning DALGASPARKEN - forsøgsprojekt 38 boliger (heraf 28 medejerboliger) Stor beboerindflydelse - i hele

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Byggeriets Evaluerings Center

Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center Foreslået af regeringen i task force redegørelsen december 2000 Stiftet af F.R.I., PAR, Danske Entreprenører, BYG, BAT-kartellet kartellet, Byggematerialeindustrien, Fonden

Læs mere

BRANCHEANALYSE MALERE

BRANCHEANALYSE MALERE BRANCHEANALYSE MALERE Vi er konservative. Vi tjener pengene, inden vi bruger dem, og vi har ingen lån eller kassekredit. Citat fra en BDO-kunde 3 BRANCHEANALYSE MALERE Malerne fastholder omsætningsniveauet

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Værdibaseret workshopprojektering

Værdibaseret workshopprojektering Værdibaseret workshopprojektering Lean Construction DK Lisbet Wolters Workshopbaserede byggeprocesser siden 2001. Workshopprojektering på boligprojekter, skoler, erhvervsdomiciler Workshops hvad er det?

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

N O T A T Sag nr. 10/2458 Dokumentnr /11 Marlene Willemann Würgler/Christina

N O T A T Sag nr. 10/2458 Dokumentnr /11 Marlene Willemann Würgler/Christina N O T A T Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse De nye sygehusbyggerier bevæger sig nu ind i en anden og mere konkret fase. Der er derfor behov for et øget og mere systematisk fokus på

Læs mere

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Kommune Indhold: INDLEDNING...2 AALBORG KOMMUNE SOM BYGHERRE...2 DET ALMENE BOLIGBYGGERI...3 DEN PROFESSIONELLE BYGHERRE...3

Læs mere

BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014. Vejen til det gode byggeri

BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014. Vejen til det gode byggeri BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014 Vejen til det gode byggeri Jesper Johannesen Direktør Sikuki Nuuk Harbour A/S Før anlægschef i Departement for Boliger - før direktør INI Byggeteknik INI Bygningsingeniør

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen Det Digitale Byggeri ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen 3. marts 2008 Det Digitale Byggeri hvorfor? Problem: Lav effektivitet og høje omkostninger i dansk byggeri. Omkostninger til udbedring af fejl

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet NOTAT Dato: 3. september 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2015-162 Sagsbeh.: Forsøgsgruppen Dok id: Udmelding af temaer for forsøgs- og udviklingsprojekter

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

Udlicitering af bustrafik Jesper Andersen, PLS Consult

Udlicitering af bustrafik Jesper Andersen, PLS Consult Trafikdage 98 Udlicitering af bustrafik Jesper Andersen, PLS Consult Udlicitering af buskørsel Transportrådet har anmodet PLS Consult om at foretage en analyse af konsekvenserne af udliciteringen af den

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER 1 Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelse kan øge kvaliteten og effektiviteten i kommunens

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

GODT BYGGERI MED GLADE BEBOERE

GODT BYGGERI MED GLADE BEBOERE GODT BYGGERI MED GLADE BEBOERE Sådan gør vi alle til medspillere i byggeprocessen Hvorfor involvere beboerne? Velinformerede beboere er nøglen til en smidig byggeproces Et renoveringsprojekt er altid en

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE UDBUDSPOLITIK

FREDERIKSSUND KOMMUNE UDBUDSPOLITIK FREDERIKSSUND KOMMUNE UDBUDSPOLITIK INDHOLD 1. De grundlæggende regler. 3 1.1. Baggrund for udbudspolitikken.. 3 1.1.2. Målsætning 3 1.2. Afgrænsning.. 3 2. Politisk ansvar og beslutning. 3 2.1. Leverandørvalg,

Læs mere

Partneringmodeller i moderne vejforvaltning indlæg på Vejforum, december 2004

Partneringmodeller i moderne vejforvaltning indlæg på Vejforum, december 2004 20. oktober 2004 Partneringmodeller i moderne vejforvaltning indlæg på Vejforum, december 2004 Forfatter Manchet Driftschef Niels Christian Skov Nielsen, mail: nsn@vd.dk I artiklen omtales generelt partnering

Læs mere

BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR

BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR Knud Erik Busk, Formand for Bygherreforeningen i Danmark Indhold: INDLEDNING...2 BYGHERREFORENINGEN I DANMARK...2 IKKE KUN EN KØBENHAVNER-KLUB...2

Læs mere

Resultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013

Resultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013 Resultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013 Kontakt DBI Dansk Brand-og sikringsteknisk Institut Anders Dragsted and@dbi-net.dk Tlf. 51 80 01

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

Hvordan arbejder bygherrerne med at reducere transaktionsomkostninger ved udbud?

Hvordan arbejder bygherrerne med at reducere transaktionsomkostninger ved udbud? Hvordan arbejder bygherrerne med at reducere transaktionsomkostninger ved udbud? Hanne Ullum Vicedirektør i Bygherreforeningen Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020 0071

Læs mere

LCDK medlemsmøde 06 november 2014. Lean værktøjer i praksis

LCDK medlemsmøde 06 november 2014. Lean værktøjer i praksis LCDK medlemsmøde 06 november 2014 Lean værktøjer i praksis Lean værktøjer i praksis Et uddrag af visionen "Vi vil være epicenter for forskning, viden, uddannelse, erfaring, værktøjer, netværk og fordomsfri

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

Grøn Proces. Et redskab til produktionsforberedelse og styring

Grøn Proces. Et redskab til produktionsforberedelse og styring Grøn Proces Et redskab til produktionsforberedelse og styring Undersøgelser i byggebranchen viser at ventetid, spild, svind, tyveri og skader......udgør en væsentlig del af årsagen til branchens dårlige

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

PAPER 1 TRENDS I UDVIKLINGEN AF DANSK BYGGERI

PAPER 1 TRENDS I UDVIKLINGEN AF DANSK BYGGERI Aalborg Universitet PAPER 1 TRENDS I UDVIKLINGEN AF DANSK BYGGERI Jeppe Drachmann Christensen & Claus Nielsen Civilingeniørstuderende ved Instituttet for Produktion Virksomhedssystemlinien 9-10 semester

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18 1 af 6 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

BAT s syn på CSR i byggeriet

BAT s syn på CSR i byggeriet BAT s syn på CSR i byggeriet Fagforbundene i BAT s indstilling til CSR og ønsker til indholdet i en CSR-strategi BAT 1. Introduktion CSR (Corporate Social Responsibility eller virksomhedernes samfundsansvar)

Læs mere

Notat. Dermed vil videnscenteret blive et fælles fyrtårn for branchens udvikling.

Notat. Dermed vil videnscenteret blive et fælles fyrtårn for branchens udvikling. Notat bips Lyskær 1 DK 2730 Herlev Telefon +45 7023 2237 bips@bips.dk www.bips.dk cvr. dk 2710 9489 Dato Rev./Ver. Udarbejdet af Projekt-id 2016-03-02 0 CL 9-151 Fra bestyrelsen: Forslag om sammenlægning

Læs mere

Bygherre & koordinator Krav og samarbejde

Bygherre & koordinator Krav og samarbejde Bygherre & koordinator Krav og samarbejde Anne Sofia Lønvig, SLKE Interessegruppen for koordinatorer den 10. juni 2015 Program 13.00 13.10 13.20 13.30 14.15 14.30 15.15 15.45 Velkomst og navnerunde Intro

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Kristian Schnoor, Sejlflod Kommune Indhold: INDLEDNING... 2 JA TAK TIL MERE KONKURRENCE... 2 KOMMUNENS BYGGEPOLITIK... 2 IDÉKONKURRENCER...2 EKSEMPEL

Læs mere

Partnering og kompetencer

Partnering og kompetencer Partnering og kompetencer En forudsætning for samarbejde i partnering er, at de basale faglige kompetencer er til stede hos bygherren, rådgivere, entreprenører, leverandører, mv. I de traditionelle samarbejdsformer

Læs mere

PARTNERINGAFTALE FOR VEDLIGEHOLD AF KOMMUNALE VEJE

PARTNERINGAFTALE FOR VEDLIGEHOLD AF KOMMUNALE VEJE SVENDBORG KOMMUNE, TRAFIK OG INFRASTRUKTUR PARTNERINGAFTALE FOR VEDLIGEHOLD AF KOMMUNALE VEJE Udbud September 2016 1. Aftalens baggrund og overordnede formål Partneringaftalens formål er at skabe de bedst

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark KOMFORT HUSENE - projektet og designprocesser Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark Vejleder: Per Heiselberg, AAU Bi-vejledere: Mary-Ann Knudstrup, AAU og Søren

Læs mere

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at

Læs mere

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri 16. februar 2017 Revision: 1 Version 1 Februar 2017 MT Højgaard A/S Knud Højgaards Vej 7 2860 Søborg +45 7012 2400 mth.dk CVR 12562233 Væsentlige kollisioner

Læs mere