6.1 Problemstillinger i byggebranchen generelt
|
|
- Jonathan Sommer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 6. PROBLEMIDENTIFIKATION 6. PROBLEMIDENTIFIKATION Med udgangspunkt i beskrivelserne og den foregående analyse er formålet i dette kapitel at sammenfattet de problemstillinger, som knytter sig til det initierende problem. Problemidentifikationen er opdelt i problemstillinger, der knytter sig til byggebranchen generelt samt problemstillinger iht. udviklingstiltag. 6.1 Problemstillinger i byggebranchen generelt Gennem beskrivelserne og analysearbejdet, som fremgår i denne hovedrapport samt i appendiks og papers, kan der uddrages følgende problemstillinger for byggebranchen generelt. Lav fortjeneste. Dårlig planlægning. Dårlig kvalitet. Adgangsbarrierer for lave. Øgede krav til bygherrerollen. Konservative holdninger i branchen. Udviklingsbegrænsende rammebetingelser. Spildte udgifter ved tilbudsgivning. De enkelte problemstillinger beskrives efterfølgende. Lav fortjeneste Byggebranchen har efterhånden accepteret en meget lav fortjeneste i byggeprojekterne. Det er alment kendt blandt entreprenører og rådgivere, at virksomhedernes gennemsnitlige resultat kun udgør ca. 2-3% af den gennemsnitlige omsætning. Specifikt har entreprenørvirksomheder opnået et gennemsnitligt resultat på 2,8% af den gennemsnitlige omsætning i Rådgivervirksomhederne har opnået et resultat på 2% samme år. Disse lave resultater skal ses i forhold til de øvrige brancher, eksempelvis levnedsmiddel og jern og metal, hvor der er tale om væsentlig højere fortjenester. Den lave fortjeneste kan delvis skyldes markedsprisniveauet for ydelserne i branchen. I medierne har den danske byggebranche dog været trukket frem som værende dyrere end udlandet på mange områder. Derfor tilskives den lave fortjeneste i stedet den lave effektivitet i byggebranchen. Denne lave effektivitet i byggebranchen skal ligeledes ses i forhold til de øvrige brancher/industrier. Højgaard & Schultz har gennem en række forsøgsbyggerier påvist, at effektiviteten kan øges med op til 10% ved teamwork, hvor de samme parter søges fastholdt fra byggeri til byggeri. Besparelserne i byggeomkostninger vil ligeledes kunne nå op på de 10%. Når forsøgene er tilende- SIDE 51
2 bragt i 2001 regner Højgaard & Schultz med besparelser på op til 20% og potentialet er endnu større. Dårlig planlægning Den lave effektivitet i byggebranchen tilskrives dels den manglende planlægning i byggebranchen, som eksempelvis kommer til udtryk i forbindelse med varebestilling fra byggepladserne. I den forbindelse skal leverandører til byggebranchen ofte være indstillet på, at der skal leveres uden megen varsel. Statistisk set er det op mod 80% af samtlige ekspeditioner hos grossisten, der er ordret efter kl til levering næste morgen Dette grunder i, at der traditionelt, i dele af branchen, ikke er tilstrækkeligt fokus på planlægning. Dårlig kvalitet Byggeskadefonden påpeger, at kvaliteten af offentlig støttet byggeri ofte er rystende dårlig. Specifikt er der tale om problemer i bærende- og stabiliserende konstruktioner i lavt byggeri. Statistisk set er der alvorlige svigt i 26% af offentligt støttet byggeri, og 89% af fejlene lå i de bærende og stabiliserende konstruktioner. Den dårlige kvalitet tilskrives bl.a., at der i Danmark ikke er kontrol med kvaliteten i lavt boligbyggeri. I Norge kræves eksempelvis certifikater for at kunne opføre/projektere sådanne bebyggelser. Den dårlige kvalitet har givet sig udslag i antallet af voldgiftssager, idet der med 400 voldgiftssager i 1997/98 blev sat rekord i antal sager indbragt for nævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. Det stigende antal voldgifter skyldes måske kun delvist den dårlige kvalitet af byggeriet, idet der ligeledes kan være tale om: Stigende forventninger til kvaliteten fra bygherrens side. At udbudsmaterialet bliver mere omfattende og kontrakterne mere komplicerede. At priskonkurrencen er hård og tidsrammerne ofte urimelige. At entreprenøren sjældent står over for en beslutningsdygtig bygherre. Bygherren har evt. lagt ansvaret ud til en rådgiver eller også, som ofte er gældende for en offentlig bygherre, er bygherren ikke sikker på sin "rygdækning". Adgangsbarrierer for lave Problemstillingen, som nævnt ovenfor, vedrørende kontrol af byggerier og spørgsmålet omkring certificering af de udførende giver anledning til at stille spørgsmålstegn ved, om indtrængningsbarriererne til den danske byggebranche er for lave i Danmark. I Danmark kan alle opføre/projektere så længe dette gøres i henhold til småhusreglementet. Der er dog visse autorisationskrav i forbindelse med VVS- og Elinstallationer. I den forbindelse har der i medierne, den senere tid, været fremstillet forslag fra forskellige parter om, at der bør etableres et offentligt tilgængeligt "Black listing"-system på elektronisk form via internettet. Tiltaget er foreslået varetaget af Byggeskadefonden. Øgede krav til bygherrerollen rolle i byggebranchen har i almindelighed været en meget usynlig rolle, idet bygherrerne kun i ringe grad inddrages i byggeprojektet, udover at være den finansierende part. Denne tendens er dog mindre udtalt for de mere professionelle bygherrer. I flere debatoplæg er der blevet stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt denne manglende inddragelse af bygherrerne har en rolle i byggeriets udviklingsproblemer - "Hvor meget længere kunne SIDE 52
3 6. PROBLEMIDENTIFIKATION dansk byggeri være nået i udvikling og markedsføring med et antal professionelle bygherrer i spidsen" [Side 15, 9]. Der kan således stilles spørgsmålstegn ved bygherrens rolle i fremtidens byggeri. Eksempelvis har Boligminister, Jytte Andersen, valgt at satse på bygherreuddannelse af de professionelle bygherrer. Konservative holdninger i branchen En af de altoverskyggende problemer, som trækkes frem i enhver debat om byggeriets udvikling er kulturen i byggebranchen. Branchen er meget traditionsbundet, medførende en generel konservativ holdning om at "tingene skal gøres, som vi plejer". Det har vist sig i mange sammenhænge, at det er meget svært at opnå ændringer i eksempelvis samarbejdet og udførelsesmetoderne i branchen. De gældende rammebetingelser virker dog også i nogen grad begrænsende på denne forandringsvillighed. Udviklingsbegrænsende rammebetingelser De gældende rammebetingelser indenfor byggeriet tildeles også en del af årsagen til den manglende effektivitet og forandringsvillighed i byggebranchen. Dette gælder især, når der er tale om offentligt eller offentligt støttet byggeri. Problemet i den henseende er primært udbudscirkulæret om udbud af bygge- og anlægsarbejder, som giver begrænsninger for hvilket tilbud der må antages, idet cirkulæret foreskriver at der: Ved bunden licitation skal antages det laveste bud. Ved offentlig licitation skal antages det laveste bud, med mindre bygherren finder det overvejende sandsynligt at den bydende er ude af stand til at gennemføre arbejdet i tilfredsstillende grad. Ved offentligt udbud i totalentreprise skal antages det bud der, alle forhold taget i betragtning, må anses for det fordelagtigste. Hos By- og Boligministeren er der da også enighed om, at der bør ændres på disse rammebetingelser. I ministeriets byggepolitiske redegørelse fra 1997 er det endvidere vurderingen, at udbudscirkulæret har haft klare positive konkurrencemæssige fordele, men har virket blokerende for længerevarende, faste samarbejdsforhold mellem byggeriets parter. Spildte udgifter ved tilbudsgivning Ved licitation bruger de bydende virksomheder anseelige ressourcer på tilbudsgivning. Disse ressourcer er spildte, hvis ikke arbejdet vindes. Reelt set er branchen således lagt an på, at det tabte på denne tilbudsgivning skal hentes hjem på de projekter der vindes. Den pågældende bygherre betaler således indirekte for et stykke arbejde, der ikke har relation til det pågældende byggeprojekt. I mange tilfælde må tilbudsgivningen således betegnes som ikke værdiskabende. Modsat medvirker tilbudsgivningen til at højne konkurrencen på markedet, hvilket kan være værdiskabende for bygherren. Alt efter hvilken synsvinkel der antages, kan der påpeges fordele og ulemper ved licitationens nytteværdi. 6.2 Problemstillinger i danske udviklingstiltag Dette afsnit beskriver følgende problemstillinger, der ifølge projektgruppen kan udledes af behandlingen af de danske udviklingstiltag i byggebranchen: SIDE 53
4 Manglende koordineret handlingsplan. For bred fokus. Individualitet kontra industrialisering. Fremgangsmåder og værktøjer. Manglende fokus på udførelsesfasen. Manglende erfaringsopsamling og formidling. Åbenhed omkring økonomi. De enkelte problemstillinger beskrives efterfølgende. Manglende koordineret handlingsplan Der er i byggebranchen stor interesse for, at der sker en overordnet koordineret indsats for at afhjælpe mange af de problemstillinger som findes i byggebranchen generelt. Det er svært at igangsætte større udviklingsprojekter i de enkelte virksomheder, pga. afhængigheden af byggeprojekter til at realisere løsningerne, hvor bygherren skal bifalde sådanne tiltag. Afhængigheden af de andre medvirkende parter betyder også, at der skal være en fælles interesse i at effektivisere processerne, dvs. at der skal bruges tid og penge på udvikling i de enkelte virksomheder. Det er derfor svært som virksomhed, at effektivisere processerne og derfor mener mange i branchen, at By- og Boligministeriet er den rette til at håndtere disse udviklingstiltag. Ifølge By- og Boligministeriets handlingsplan betyder brugen af forsøgsbyggerier, at der skabes mulighed for en kontrolleret afprøvning og registrering af nye tiltag, der senere kan medføre og samtidig ligge til grund for ændring af regler og love i branchen. Det er endvidere muligt, at bygherrer og virksomheder kan afprøve og videreudvikle processer og produkter, der kan forbedre kvalitet og produktivitet. Der har vist sig store problemer med at se en kronologi i forsøgsprojekterne og ikke mindst i at overføre erfaringer fra forsøg til praksis. Der kan derfor sættes spørgsmålstegn ved By- og Boligministeriets håndtering af den strategiske rolle i effektiviseringen af byggeriet, hvor udviklingsretningen i dag må betragtes som tilfældig, vurderet ud fra den offentligt tilgængelige dokumentation. I handlingsplanerne inden for produktivitet i byggeriet savnes klare visioner og målbare målsætninger, så alle involverede parter er bevidst om udviklingsretningen. Visionerne og målsætningerne er formuleret så brede, at udviklingsretningen hovedsageligt besluttes hos virksomhederne i de enkelte udviklingstiltag. Konsekvensen er manglende overordnet styring af udviklingen, og samtidig er det svært at måle resultaterne af de enkelte udviklingstiltag. Det er derfor ikke overraskende at forsøgsprojekternes resultater, som de fremgår af dokumentationen, er uklare. De brede formuleringer giver også en bedre forståelse for, hvorfor erfaringer ikke overføres til de næste forsøgsprojekter og til praksis, da der ikke er klarhed om hvilke resultater der er værd at satse på. For bred fokus Med udgangspunkt i analysen af forsøgselementer i forsøgsprojekter danner der sig et billede af, at der hvor der er fokuseret på at forbedre et afgrænset område, er der skabt gode resultater. I byggelogistik var fokus i første omgang materialestyring i byggeprocessen, der gav gode resultater på området. Ingen var således i tvivl om fokus på materialestyringen, der blev væsentligt forbedret. Dette fokus havde endvidere positiv indvirkning på andre logistikelementer såsom: Mandskab, materiel, pladsforhold m.fl. I PPB-tiltagene var der, modsat byggelogistik, meget SIDE 54
5 6. PROBLEMIDENTIFIKATION bred fokus, idet der var fokus på forholdsvis mange forsøgselementer. I HABITAT var der eksempelvis op mod 14 forsøgselementer, hvorfor tiltaget blev betragtet som meget ambitiøst. Det må betragtes, som meget besværligt, at fokusere på et så stort antal elementer samtidig. I HABI- TAT viste dette sig ved, at flere af elementerne hurtigt blev nedprioriteret, eksempelvis eksportmuligheder og den løbende afrapportering. Et meget bredt fokus kan dog være fordelagtig for at skabe overblik mv. Dette kræver dog samtidig mange ressourcer og væsentligt mere opfølgning på resultaterne undervejs i forsøgsprojekterne end det har været tilfældet i PPB, hvorfor et mere begrænset fokus kan være at foretrække. De samme problemstillinger er opstået i Projekt Hus' indledende arbejde, hvor der er dannet 10 temagrupper med hver sit overordnede tema. Der er ikke en overordnet koordinering af indholdet og temaerne overlapper hinanden. Hvis ikke forsøgsarbejdet fokuseres eller der modsat etableres en strammere overordnet styring af Projekt Hus, vil der endnu engang blive diffuse resultater, som det er tilfældet i PPB. Resultaterne vil kun være anvendelige for de parter, der har deltaget i de enkelte temagrupper. Det er modsat vigtigt, at der fortsat inddrages mange parter fra flere virksomheder for at udviklingstiltagene bliver "bredt" ud i branchen. Individualitet kontra industrialisering I PPB-tiltagene har der i tre ud af fire projekter været fokuseret på industrialisering. Er denne vægtning et billede af hvor der kan spares penge fremover, hvor der kan skabes mere kvalitet og hvad det fremtidige marked efterspørger? Vægtningen virker uovervejet, da langt de fleste byggerier i dag foregår, og delvist også i fremtiden vil foregå, ude på byggepladsen. Der burde derfor være mere fokus på at effektivisere denne proces. Desuden er der ikke foretaget en forudgående markedsanalyse, der afdækker brugernes fremtidige ønsker. Markedets udvikling indenfor flere andre brancher har vist, at efterspørgselen går mod mere kundespecifikke produkter, hvorfor dette også vil præge efterspørgselen i byggebranchen i fremtiden. En nærmere afdækning af markedets ønsker er således nødvendig for at vurdere grundlaget for individuelt kontra industrialiseret byggeri. Industrialiseret byggeri giver også mulighed for individualitet, dog med begrænsninger. Derfor kan der stilles spørgsmål ved PPB's resultater på området, da det danske marked muligvis ikke er stort nok til disse former for industrialisering og da eksport af løsningerne kræver tilpasning til lokale markeder, som også er en usikkerhedsfaktor. PPU har "taget på" den traditionelle byggeproces og kan overføre nogle af forsøgselementerne til praksis, hvilket må betragtes som en vej fremad i branchen. Fremgangsmåder og værktøjer Indholdet i forsøgsprojekterne er karakteriseret ved at have stor fokus på integration af de medvirkende i forsøgsbyggerierne. Der fokuseres meget på at mødes tidligere i processen, fælles tegnestue osv. Et nøgleord i denne betragtning er større tillid parterne imellem i projektet og centralt at bidrage med kompetencer. Dette er første skridt i den rigtige retning, men hvis tilliden brydes, er der risiko for, at alle erfaringerne mistes. Initiativtagerne til International Group for Lean Construction (IGLC), Glenn Ballard og Greg Howell, mener tilliden skal "ned i processerne", før de er anvendelige og dermed kan genanvendes. Der skal altså sættes spørgsmålstegn ved arbejdsgangene i byggeprocessen og udvikle de nødvendige værktøjer, som kan skabe tillid til fremgangsmåderne, f.eks. logistikværktøjer. Der kan hermed planlægges bedre, da tilliden til, at det fungerer, ikke kun er baseret på et personligt forhold, men er kombineret med systematiserede fremgangsmåder og hjælpeværktøjer. I PPB er der nogle af de rigtige elementer i de industrialiserede byggeprojekter, især Habitat, men der er ingen dokumenterede løsninger til traditionelt byggeri. SIDE 55
6 Manglende fokus på udførelsesfasen Der er siden Byggelogistik ikke sket væsentlige tiltag på byggepladsen, som har ført til ændring af processerne og bidraget til produktivitetsforbedringer på byggepladsen. Fra produktionsindustriens synspunkt ville det være oplagt at betragte byggeprocessen med tre "slags briller". Byggeprocessen kan betragtes som arbejdsgange, der har et input og leverer et output den konventionelle betragtning, som afspejler byggebranchen i dag. For at effektivisere denne proces kan der i stedet fokuseres på procesflowet, hvor arbejdsgange smelter sammen og der ses på et samlet flow i stedet. Kunsten er her at fjerne ikke-værdiskabende aktiviteter f.eks. ventetid, varelagre og flytning af materialer og mandskab. Den sidste betragtning, som ikke er indeholdt i nogle af de forsøgsbyggerier, der er gennemført indtil nu, er at betragte byggeprocessen med " briller" - værdibaseret betragtning af processen. Denne betragtning vil vise om bygherren bør være berettiget til at betale for de enkelte aktiviteter, som de foregår i dag, eller om der skal omstruktureres til fordel for bygherren. Der kan i denne sammenhæng ses på hele forsyningskæden, fra de enkelte elementer fremstilles til det færdige byggeri, hvormed der dukker forskellige spørgsmål frem. Har håndværkerne f.eks. de rette kompetencer til at sætte vinduer i byggeriet, eller kender leverandøren vinduesmaterialerne bedst, hvad angår samlinger mv. Denne integration kan også betyde en bedre logistik, da leverandøren kommer med varen, når den skal bruges, og medbringer selv de helt rigtige værktøjer og samlingskomponenter f.eks. specialskruer. En betragtning der kræver løbende udviklingstiltag og erfaringsopsamling. Manglende erfaringsopsamling og formidling I de udviklingstiltag, der er betragtet i analyserne, er det ikke formået at dokumentere og formidle resultaterne undervejs i projekterne. Der er i stedet kun rapporteret efter forsøgsprojekterne, vha. interviews mv. I byggeprojektet Martins Gård fra Projekt Nye Samarbejdsformer er dog anvendt spørgeskemaer fire gange i byggeprocessen. Selv om det har været et mål i alle byggeprojekterne at opsamle erfaringer og formidle resultaterne, er det kun sket i en megen utilfredsstillende grad. Allerede i byggelogistik i starten af 90'erne har der været fokus på, at der løbende igennem projektet skulle dokumenteres og formidles resultater. Dette blev ikke gjort og selv om dokumentationen af Byggelogistik har været omfattende, har der ikke været datamateriale til en tilbundsgående analyse. Grundlaget for at udvælge hvilke elementer der skal lægges vægt på fremover er derfor ikke tilstede. Anvendelsen af de resultater, der opnås i forsøgsprojekterne begrænser sig til de medvirkende, og hvis der ikke analyseres på, hvad der er årsager til succeser og fiaskoer, når de opstår, bliver det kun til gisninger om hvad hver enkelt troede der skete. Der er altså ikke noget systematisk koncept, der opsamler erfaringer og dokumenterer forløbet i en sådan grad, at det kan analyseres og begrundes. Der er en stor udfordring i at lære af disse ændringer og ikke mindst i at anvende læringssystemer, der kan opsamle viden og overføre erfaringer. Åbenhed omkring økonomi En af de store problemstillinger i udviklingsarbejdet er styring af økonomien i projekterne og samtidig fordelingen af udviklingsomkostningerne. Der tales derfor ofte om åbenhed omkring økonomi parterne imellem, for herved at kunne effektivisere processerne og samtidig skabe grundlag for at dele udviklingsomkostninger eller evt. overskud rimeligt. Denne rimelighed grunder ofte i ansvars- og risikofordelingen samt indholdet og mængden af udført arbejde. En omstrukturering af byggeprocessen betyder omstrukturering af arbejdsopgaver, ansvar og risiko, hvilket igen ligger op til en besværlig diskussion om, hvordan den økonomiske "kage" skal deles i fremtidigt byggeri. I forsøgsprojekterne er der eksempler på, at de der har taget et større ansvar SIDE 56
7 6. PROBLEMIDENTIFIKATION og accepteret en større risiko har set pengene forsvinde i "andres lommer". Nogle økonomiske betragtninger i et byggeprojekt beskrives efterfølgende ud fra Figur 6.1. Pris Pris Pris Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4A Trin 4B Figur 6.1 Illustration af aspekter vedrørende økonomiske aspekter i og mulighederne ved åbne kalkulationer. Inspireret af erhversministeriets udgivelse, rolle og byggeriets udvikling [Side 22, 24]. Figuren ligger til grund for den efterfølgende beskrivelse. Trin 1: Trin 2: Trin 3: Trin 4A: Trin 4B: Trinnet illustrerer et normalt byggeri, hvor alle kalkulationer er "lukkede" og alle overholder deres tilbud. Parterne har givet en pris på et stykke arbejde og udfører dette til den pågældende pris. Bygherren betaler og får de nettofordele af byggeriet der betales for. Det er således ikke muligt at få et indtryk af fordelingen af dækningsbidrag. Med udgangspunkt i at der i et byggeprojekt var åben økonomi, dvs. der var mulighed for at se hvilke reelle omkostninger parterne havde og hvilken fortjeneste disse havde i forhold til omkostningerne, så ville fordelingen principielt se ud som i trin 2. Der kan herved sættes spørgsmålstegn ved rimeligheden mv. af forholdet mellem dækningsbidrag og omkostninger for de enkelte parter - Hvis der var gennemsigtighed blandt parterne ville dette så være en rimelig fordeling? Her illustreres en summering af omkostninger og fortjenester for de tre parter ud fra samme situation som i trin 1 og 2. Bygherren betaler stadig samme pris og får samme nettofordele. På længere sigt opnås der effektiviseringer i branchen medførende at parterne kan udføre det samlede arbejde billigere. Herved fremkommer fordelingsspørgsmålet igen. Hvordan skal fordelingen være? Skal den være tilfældig iht. den/de parter der nu har været "heldig" at kunne effektivisere mest, eller skal der være en fordeling iht. en vægtning af omkostninger, risiko og ansvar? I Trin 4A betaler bygherren samme pris og det er parterne, der får glæde af effektiviseringen. I dette trin får bygherren også glæde af effektiviseringen. Fra Trin 3 til Trin 4B resulterer effektiviseringen i lavere omkostninger. Bygherren får her større nettofordele i byggeriet, endda også til en lavere pris. De tre parter fordeler det resterende dækningsbidrag imellem sig, stadig med større dækningsbidrag end i trin 3. SIDE 57
8 SIDE 58
7. INDSATSOMRÅDER. For bred fokus. Dårlig kvalitet. Fremgangsmåder og værktøjer. Øgede krav til bygherrerollen.
7. INDSATSOMRÅDER 7. INDSATSOMRÅDER Med udgangspunkt i identifikationen af problemer er formålet i dette kapitel at give bud på hvordan disse problemer kan imødekommes i form af indsatsområder. rne er
Læs mereFigur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.
3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,
Læs mere11.1 Opsamling 11. KONKLUSION
11. KONKLUSION 11. KONKLUSION Formålet med denne konklusion er at redegøre for projektets resultater og samarbejde samt give kritik på anvendte metoder og kilder. Dette gøres indledningsvis ved at samle
Læs mereFigur 9.1 De otte forandringstrin.[28]
9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes
Læs mereEfter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?
Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger
Læs mereEfter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?
Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.
Læs mereRetningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune
Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver
Læs mereDen digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond
Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger
Læs mereMini projekt C201. Afleveret d. 30. april 2003. Udarbejdet af: Anne Svendsen Martin Thaarup Asger Bendtsen. Jesper Linding Rikke Pedersen
PROJEKTLEDELSE Mini projekt C201 Afleveret d. 30. april 2003 Udarbejdet af: Anne Svendsen Martin Thaarup Asger Bendtsen Jesper Linding Rikke Pedersen BROHUSET 1 Indledning En virksomheds struktur kan være
Læs mereLEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.
4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,
Læs mereUdvikling af byggeprogram
Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram
Læs mere10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)
Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet
Læs mereSammen om fremtidens byggeri
Jakob Orbesen, konsulent i DI Byg jaor@di.dk, 2132 0321 APRIL 2018 Sammen om fremtidens byggeri På tværs af værdikæden i byggeriet tegner der sig en vilje til - og ikke mindst et ønske om - at styrke samarbejdet
Læs mereAf Bent Madsen 14. december 2000 PROJEKT HUS
i:\december-2000\bolig-a-12-00.doc Af Bent Madsen 14. december 2000 RESUMÈ Journal 0203/BM PROJEKT HUS Forberedelsesfasen i Projekt Hus er slut, og der ligge 1650 sider rapporter. Nu skal målet Dobbelt
Læs mere5.1 Produktionsfilosofier i forsøgsprojekter
5. PROBLEMANALYSE AF UDVIKLINGSTILTAG 5. PROBLEMANALYSE AF UDVIKLINGSTILTAG Formålet med problemanalysen er, at redegøre for hvorvidt udvalgte produktionsfilosofier er brugt i udviklingsarbejdet, bevidst/ubevidst.
Læs mereHvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet
Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på byggebranchen I december 2016 foretog RIB en markedsundersøgelse blandt byggeriets
Læs mereAnbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle
Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:
Læs mereNyhedsbrev Nr. 4 December 2006
Nyhedsbrev Nr. 4 Indhold: Nyt fra formanden 2 Studiepris 2007 3 Arbejdsgrupper 4 Studiepris 2007 Lean Construction-DK uddeler i 2007 igen en studiepris, der skal gå til en eller flere studerende fra en
Læs mereIndikatorer på Det fejlfrie byggeri. Dansk Byggeri, 11. april 2013
Indikatorer på Det fejlfrie byggeri Dansk Byggeri, 11. april 2013 Program Den kvantitative undersøgelse - Forhold der har særlig betydning - Store og små byggesager - Entrepriseformerne Den kvalitative
Læs mereTrimmet byggeri. Trimmet byggeri. Byggeprocessen - historisk
Trimmet byggeri Trimmet byggeri Lidt om trimmet byggeri (Lean Construction) Der tales meget om det, og der er ikke tvivl om, at det er nødvendigt at kigge nærmere på det. Der er mange navne i spil: TrimByg
Læs mereAnalyse af problemstillingerne
Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...
Læs mereRapport 3 semester. Kan man skabe tillid i byggeriet ved at bygge efter Trimmet byggeri.
Kan man forbedre tilliden i byggeriet ved at bruge ledelsesformen trimmet byggeri og hvordan er det muligt. Kan det overhovedet lade sig gør? Rapport 3 semester Kan man skabe tillid i byggeriet ved at
Læs mereHvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction?
Årsmøde 2008 - Lean Construction Construction Norge Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction? Pernille Walløe COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Kongens Lyngby Direkte +45
Læs merenvf årsmøde 4. og 5. juni 2009
1 nvf årsmøde 4. og 5. juni 2009 Fremtidige samarbejdsformer i bygge anlægsbranchen Knud Erik Busk 2 Agenda Baggrund for tiltag om nye samarbejdsformer 5 typer samarbejdsformer OPP med eksempel OPS med
Læs mereFaseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011
Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar 28. marts 2011 Grafik: Morten FC Dagens program Projektoptimering Oplæg: Glenn Ballard om projektoptimering Projektgruppen præsenterer arbejdet
Læs mereCivilingeniør i. Byggeledelse
Civilingeniør i Byggeledelse Specialet i Byggeledelse En byggesag gennemløber flere faser, og i alle faser spiller ingeniører en væsentlig rolle. Specialet i Byggeledelse tager udgangspunkt i byggeriets
Læs mereUdbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13
Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den
Læs mereStudieordningens del 3
Studieordningens del 3 Studieordningens del 3 er et supplement til institutionsdelen af studieordningen 2016 på byggekoordinatoruddannelsen. 1. Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag Studieordningens
Læs merefigur 10.1. Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser.
Forberedelse fremmer I dette kapitel beskrives nogle af de faser og opgaver, hvor byggeprojektets aktører kan forbedre deres forberedelse og opgavestyring. Der er til dette vedlagt en folder der beskriver
Læs mereMiniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner
Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,
Læs mereNOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:
NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående
Læs mereMuligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering
Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering Centerchef Anders Thomsen, Teknologisk Institut www.cni.teknologisk.dk Hvis gevinst ved at industrialisere produkter og processer - hvorfor er
Læs mereAndet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø
Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø Indhold: Hvorfor en innovationsmodel?...3 Hvordan definerer vi innovation i Furesø?...3 Principper for innovation...3 Innovationsmodellen
Læs mereAnvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer
Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af
Læs mereMiljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren
Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren Jens Chr. Binder, NIRAS Kent Bentzen, NTU Baggrund og formål Projektet er igangsat og finansieret af Miljøstyrelsen efter anbefaling fra det
Læs mereTema 1 IT, de digitale løsninger skal understøtte byggeprocessen til fordel for bygherrerne
Tema 1 IT, de digitale løsninger skal understøtte byggeprocessen til fordel for bygherrerne Byggestyring, kvalitetssikring og dokumenthåndtering kommer alt sammen til at foregå digitalt. For at leve op
Læs mereTil: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning
Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets
Læs mereOpstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen
0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen Opstartsfasen Det er i denne fase, at sikkerhedsarbejdet på byggepladsen bliver planlagt.
Læs mereLær jeres kunder - bedre - at kende
Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil
Læs mereVi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber
NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød kommunen@alleroed.dk alleroed.dk Morten Knudsen 5. januar 2019 Allerød Kommunes politiske styringsmodel Visionen er det helt overordnede pejlemærke for kommunens
Læs mereEmpowerment 2010-2011
Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig
Læs mereHåndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet
Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og
Læs mereDALGASPARKEN - forsøgsprojekt
ÅRSMØDE I LEAN CONSTRUCTION 1. april 2005 Bjarne Krog-Jensen direktør Boligselskabet Fruehøjgaard Herning DALGASPARKEN - forsøgsprojekt 38 boliger (heraf 28 medejerboliger) Stor beboerindflydelse - i hele
Læs mereDGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang
DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og
Læs mereTrimmet byggeri. Forbedring af byggeprocessen
Trimmet byggeri Forbedring af byggeprocessen Trimmet byggeri Der tales meget om det, og der er ikke tvivl om, at det er nødvendigt at kigge nærmere på det. Der er mange navne i spil: TrimByg BygSol Lean
Læs mereHØST ALLE FORDELENE MED DIGITALE VÆRKTØJER
HØST ALLE FORDELENE MED DIGITALE VÆRKTØJER En bog til håndværkeren der er klar til at tage det digitale skridt og dermed optimere sin dagligdag. Koster det at skippe digitaliseringen? Flere og flere virksomheder
Læs mereHvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye
Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl
Læs mereLandbrugets Rådgivningscenter Scandinavian Congress Center 2002. Konferenceindlæg ved: Lektor, ingeniør Verner Markussen Vitus Bering CVU Øst
Landbrugets Rådgivningscenter Scandinavian Congress Center 2002 Konferenceindlæg ved: Lektor, ingeniør Verner Markussen Vitus Bering CVU Øst Byggeprocessen Bygherre Rådgiver Entreprenør Det problemfyldte
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE A3. GABANALYSER GABANALYSE AF PRODUKTIONSFILOSOFIER I FORSØGSPROJEKTER FORSØGSELEMENTER I FORSØGSPROJEKTER...
INDHOLDSFORTEGNELSE A3. GABANALYSER... 1 3.1 GABANALYSE AF PRODUKTIONSFILOSOFIER I FORSØGSPROJEKTER... 1 3.2 FORSØGSELEMENTER I FORSØGSPROJEKTER... 7 A3. GABANALYSER Dette appendiks underbygger vurderingerne
Læs mereFRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler
bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods
Læs mere- Partnering i relation til nationale cirkulærer og EU s udbudsdirektiver
Maj 2000 Nye samarbejdsformer - Partnering i relation til nationale cirkulærer og EU s udbudsdirektiver Dette notat er et arbejdspapir, som er udarbejdet i forbindelse med Projekt Nye Samarbejdsformer
Læs mereNå mere og arbejd mindre
Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre
Læs mereSundhedsministeren. Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundhedsministeren Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 1. maj 2017 Enhed: SUNDOK Sagsbeh.:
Læs mereDen grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater
Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...
Læs mereMenneskerne bag maskinerne
Menneskerne bag maskinerne - Om optimering af produktivitet i byggebranchen Nye ledelsesmetoder vinder frem over alt, og en branche, som er særligt i fokus er byggeriet, da optimering af produktivitet
Læs mereFacilities Management 2013 Survey: Aktiviteter og forventninger
Facilities Management 2013 Survey: Aktiviteter og forventninger FM forbedrer produktiviteten for kernevirksomheden Produktiviteten skal forbedres hører vi fra alle sider. Produktivitet er produktionen
Læs mereAB 18 APP 18 ALMINDELIGE BETINGELSER I BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED
AB 18 APP 18 ALMINDELIGE BETINGELSER I BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED 1 HØST GEVINSTERNE AF DET NYE AFTALESYSTEM SOM BYGHERRE Bygherreforeningen har fra 2015 til 2018 repræsenteret bygherrernes interesser
Læs mereAnalyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne
Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at
Læs mere3D-modeller i byggeproduktionen. Søren Spile Bygteq it
3D-modeller i byggeproduktionen Søren Spile Bygteq it Præsentation af Bygteq it a s Ejet af Dansk Byggeri og Tekniq. Leverandører af IT-løsninger til ca. 6.000 fortrinsvis udførende virksomheder. Primært
Læs mereEr evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun
Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun To nyere kendelser fra Klagenævnet for Udbud har skabt tvivl om lovligheden af evalueringsmodeller,
Læs mereEvaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen
Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet NOTAT Dato: 3. september 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2015-162 Sagsbeh.: Forsøgsgruppen Dok id: Udmelding af temaer for forsøgs- og udviklingsprojekter
Læs merePlanlæg din kommunikation
Planlæg din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som står over for en kommunikationsindsats vil sikre, at dine budskaber når frem vil kommunikere effektivt med medarbejderne vil gøre indtryk på dine
Læs merePartneringmodeller i moderne vejforvaltning indlæg på Vejforum, december 2004
20. oktober 2004 Partneringmodeller i moderne vejforvaltning indlæg på Vejforum, december 2004 Forfatter Manchet Driftschef Niels Christian Skov Nielsen, mail: nsn@vd.dk I artiklen omtales generelt partnering
Læs mereGrøn Proces. Et redskab til produktionsforberedelse og styring
Grøn Proces Et redskab til produktionsforberedelse og styring Undersøgelser i byggebranchen viser at ventetid, spild, svind, tyveri og skader......udgør en væsentlig del af årsagen til branchens dårlige
Læs mereAB18 og den almene bygherre. Rødovre den 31. januar 2019
AB18 og den almene bygherre Rødovre den 31. januar 2019 Michael Knudsen Byggeteknisk Chef Himmerland Boligforening Case Fyrkildevej Budget er 420 mio. kr. inkl. moms + 42 boliger i nybyggeri Fyrkildevej
Læs mereBRANCHEANALYSE MALERE
BRANCHEANALYSE MALERE Vi er konservative. Vi tjener pengene, inden vi bruger dem, og vi har ingen lån eller kassekredit. Citat fra en BDO-kunde 3 BRANCHEANALYSE MALERE Malerne fastholder omsætningsniveauet
Læs mere2 UDFORDRINGER I BYGGERIET
2 UDFORDRINGER I BYGGERIET Formålet med dette kapitel er at beskrive de udfordringer byggeriet står overfor i dag. Dette gøres med udgangspunkt i tre hovedområder kvalitet, produktivitet og pris. Derudover
Læs merePolitik for udbud af Bygge- og anlægsopgaver
Politik for udbud af Bygge- og anlægsopgaver Forord Politik for udbud af Bygge- og anlægsopgaver danner rammen for de samlede udbud og af bygge- og anlægsopgaver i Vesthimmerlands Kommune og er således
Læs mereByggeriets Evaluerings Center
Byggeriets Evaluerings Center Foreslået af regeringen i task force redegørelsen december 2000 Stiftet af F.R.I., PAR, Danske Entreprenører, BYG, BAT-kartellet kartellet, Byggematerialeindustrien, Fonden
Læs mereNotat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter
Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette
Læs mereDit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg
Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling
Læs mereKvalitet på arbejdspladsen
Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes
Læs merelundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI
lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue
Læs mereBYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014. Vejen til det gode byggeri
BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014 Vejen til det gode byggeri Jesper Johannesen Direktør Sikuki Nuuk Harbour A/S Før anlægschef i Departement for Boliger - før direktør INI Byggeteknik INI Bygningsingeniør
Læs mereVærdibaseret workshopprojektering
Værdibaseret workshopprojektering Lean Construction DK Lisbet Wolters Workshopbaserede byggeprocesser siden 2001. Workshopprojektering på boligprojekter, skoler, erhvervsdomiciler Workshops hvad er det?
Læs merePartnering og kompetencer
Partnering og kompetencer En forudsætning for samarbejde i partnering er, at de basale faglige kompetencer er til stede hos bygherren, rådgivere, entreprenører, leverandører, mv. I de traditionelle samarbejdsformer
Læs mereAALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN
AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Kommune Indhold: INDLEDNING...2 AALBORG KOMMUNE SOM BYGHERRE...2 DET ALMENE BOLIGBYGGERI...3 DEN PROFESSIONELLE BYGHERRE...3
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereMålbillede for socialområdet
Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger
Læs mereTips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser
Læs mereMarts 2019 AFTALE. Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren. om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning)
Marts 2019 AFTALE om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning) Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren Bilag 2 - Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren AlmenNet, Studeistrædet
Læs mereRegion Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual
Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag
Læs merePARTNERINGAFTALE FOR VEDLIGEHOLD AF KOMMUNALE VEJE
SVENDBORG KOMMUNE, TRAFIK OG INFRASTRUKTUR PARTNERINGAFTALE FOR VEDLIGEHOLD AF KOMMUNALE VEJE Udbud September 2016 1. Aftalens baggrund og overordnede formål Partneringaftalens formål er at skabe de bedst
Læs mereBrugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune
Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at
Læs mereWhite paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri
White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri 16. februar 2017 Revision: 1 Version 1 Februar 2017 MT Højgaard A/S Knud Højgaards Vej 7 2860 Søborg +45 7012 2400 mth.dk CVR 12562233 Væsentlige kollisioner
Læs mereByggeri København har arbejdet med følgende oplæg til sammensætning af porteføljer:
PORTEFØLJER Byggeri København har arbejdet med følgende oplæg til sammensætning af porteføljer: Portefølje 1 (BUF 1 ): Udvidelse, ombygning, renovering og helhedsrenovering af eksisterende skoler. Kapacitetsbehov
Læs mereTotaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde
1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske
Læs mereOpfølgning på effekter af ISCR
Opfølgning på effekter af ISCR Indhold Generel projektprofil... 1 Projektets strategiske rolle... 1 Målgruppen for projektet... 2 Effektprofil... 2 Effektforventninger til ISCR... 4 Effektopfølgning på
Læs mereFællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018
Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Kommissorium for Fællesudbud Sjælland 2015 18 Fællesudbud Sjælland (FUS) er et velfungerende udbudssamarbejde mellem 16 af de 17 kommuner
Læs mereSamarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer
Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af
Læs mereDR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG
Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi
Læs mereRetningslinjer for udbud af rådgivningsydelser og bygge- og anlægsopgaver på det tekniske område Fanø Kommune Februar 2018.
Fanø Kommune Retningslinjer for udbud af rådgivningsydelser og byggeog anlægsopgaver på det tekniske område 1 Indhold 1. Formål...3 2. Lovhjemmel...3 3. Rådgivningsydelser...3 4. Valg af rådgiver...4 5.
Læs mereLCDK medlemsmøde 06 november 2014. Lean værktøjer i praksis
LCDK medlemsmøde 06 november 2014 Lean værktøjer i praksis Lean værktøjer i praksis Et uddrag af visionen "Vi vil være epicenter for forskning, viden, uddannelse, erfaring, værktøjer, netværk og fordomsfri
Læs mereKloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske
August 2007 Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske Arbejdskraft. 3 ud af 4 direktører fra det midtjyske erhvervsliv har inden for det sidste halve år oplevet problemer med at skaffe
Læs mere%& %& ' ' & & ( ( & & ( ( ( ( & & ) ) * * + +,,! " # $
%& ' &(&(( & ) * +, ! Kernen i i begrebet mobilitet er er ophævelse af af stedfaktoren. Den mobile sagsmedarbejder skal kunne agerer her og og nu nu på på grundlag af af relevante og og opdaterede data,
Læs mereBRANCHEANALYSE MALERE
BRANCHEANALYSE MALERE Vi er konservative. Vi tjener pengene, inden vi bruger dem, og vi har ingen lån eller kassekredit. Citat fra en BDO-kunde 3 BRANCHEANALYSE MALERE Malerne fastholder omsætningsniveauet
Læs mereDe oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014
De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen
Læs mereBoligselskabet VIBORG - ansøgning om tilsagn til opførelse af 30 familieboliger, Søndersøparken, punkthus 2 (skema A) - Viborg Kommune
Boligselskabet VIBORG - ansøgning om tilsagn til opførelse af 30 familieboliger, Søndersøparken, punkthus 2 (skema A) - Viborg Byråd har i brev af 2. november 2006 meddelt følgende: Kvote og kommunal grundkapital
Læs mereningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv
Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra
Læs mere