Af Bent Madsen 14. december 2000 PROJEKT HUS

Transkript

1 i:\december-2000\bolig-a doc Af Bent Madsen 14. december 2000 RESUMÈ Journal 0203/BM PROJEKT HUS Forberedelsesfasen i Projekt Hus er slut, og der ligge 1650 sider rapporter. Nu skal målet Dobbelt værdi til halv pris realiseres over de næsten år, og uagtet hvordan sloganet præcis skal tolkes, er det meget ambitiøst. Der er på nuværende tidspunkt ikke en konkret drejebog over, hvordan realiseringsfasen skal forløbe. Et element af realiseringsfasen er 24 prioriterede udviklingsprojekter, som skal konkretiseres og formidles til sektoren. Et andet og måske væsentligere element er håbet om, at det betydelige netværk omkring Projekt Hus vil blive selvbærende og i sig selv sikre en udviklingsdynamik i byggeriet. Det er imidlertid uvist, om der bliver afsat ressourcer til at fastholde interessen omkring netværket, og på den baggrund er tankerne om et stærkt netværk måske snarere fromme håb end fuldt realistiske fremtidsperspektiver. I begyndelsen af 2000 nedsatte By- og boligministeriet og Erhvervsfremmestyrelsen en såkaldt byggepolitisk Task Force med nogle få embedsmænd fra hvert af de to ministerier. Torsdag den 7. december fremlægger Task Forcen en række forslag, som det har været svært at få detaljerede oplysninger om. Af det, der er sluppet ud, fremgår, at der er en betydelig grad af overlap mellem Projekt Hus og Task Forcens arbejde. Om man vil, kan Task Forcen derfor betragtes som en del af Projekt Hus s realiseringsfase. Uden endnu at kende hverken alle tiltag til realisering af Projekt Hus endsige de konkrete initiativer fra Task Forcen skal der her knyttes nogle principielle kommentarer til de strategier, der måtte vælges. Noget forenklet kan det hævdes, at man allerede ved en masse om, hvordan byggeriet bliver mere effektivt. Det er der lavet gode rapporter og forsøgsbyggerier om de sidste år, og det handler mange af de ca sider i Projekt Hus rapporterne om. Til gengæld er det overraskende, at mange af de gode ideer hvoraf mange er afprøvet i praksis ikke anvendes i praksis. Derfor er det væsentligt, at de konkrete initiativer fra både Projekt Hus og fra Task Forcen i høj grad kommer til at omhandle tilskyndelserne til at bruge de mest effektive metoder. Til gengæld er det næppe hensigtsmæssigt at bruge for meget krudt på forsøgsprojekter, der skal teste de gavnlige effekter af planlægning, koordinering, logistik osv., for det ved vi i forvejen er godt. Herudover er det væsentligt med en systematisk videnopsamling og videnformidling i byggeriet, så de gode resultater af forsøg ikke bare glemmes. De skal derimod opsamles og formidles i en konkret brugbar form.

2 2 PROJEKT HUS HVAD NU? Projekt Hus er lanceret under sloganet: Dobbelt værdi til halv pris. Uagtet hvordan sloganet præcis skal tolkes, kan det konstateres, at det er en meget ambitiøs målsætning, som efter planen skal realiseres over de næste år. På nuværende tidspunkt er der gået omkring 3 år af denne periode til den såkaldte forberedelsesfase, og i de 3 år er der bl.a. arbejdet med at afdække en lang række problemfelter i 10 temagrupper. Overskriften for temagruppernes arbejde er beskrevet i boksen herunder sammen med et par ord om gruppernes arbejde. Boks 1. De 10 temagrupper. Temagruppe 1. Huse med dobbelt værdi for bruger. Kortlægning af udviklingstræk på efterspørgselssiden mht. arkitektur, funktion, kvalitet, driftsforhold og økonomi, som skal medvirke til at give dobbelt værdi for bruger. Temagruppe 2. Bygherrens udbud og valg af samarbejdspartnere Analyser af sammenhængen mellem opfyldelse af bygherrens målsætninger og valg af udbuds- og samarbejdsformer. Temagruppe 3. Rådgiverydelser og incitamentsaftaler Modeller til at mindske suboptimeringen i byggeriet. Temagruppe 4. Industrielle processer Metoder til at gøre byggeriet til en mere industriel produktion. Temagruppe 5. Nye byggekomponenter Metoder til at øge kvaliteten i byggeriet ved at anvende industrielt designede byggekomponenter. Temagruppe 6. Virksomhedssamarbejde og byggepladssamarbejde Udvikle konkrete værktøjer til at forbedre samarbejdet i byggeprocessen og opstille indikatorer for, om det lykkes. Temagruppe 7. Arkitektonisk helhedssyn Placering af arkitekturen som et helhedssyn, der medvirker til at knytte de øvrige dele af Projekt Hus sammen. Temagruppe 8. Rammebetingelser. Analyser af de rammer/barrierer, som udviklingen af et bedre og mere effektivt byggeri kan støde imod. Temagruppe 9. Vidensgrundlag. Analyser vedr. brug af den rette viden til rette tid i byggeprocessen samt forslag til oprettelse af et kontaktforum for vidensdeling. Resultatet af arbejdet i temagrupperne er afrapporteret i form af en række baggrundsrapporter på i alt ca sider og en resumé-rapport, der blev udarbejdet i forbindelse med slutseminaret for Projekt Hus i oktober.

3 3 Produkterne For at konkretisere indholdet af Projekt Hus er der for hver af temagrupperne formuleret en række såkaldte produkter, der har karakter anbefalinger/ideer, som kan udvikles til praktisk brug I alt er der blevet foreslået 74 produkter, som er grupperet under 4 overskrifter, nemlig: Bygherredel ejendomsmarked (17 produkter). Byggedel byggemarked (27 produkter) Industridel produktmarked (13 produkter) Udviklingsdel viden og rammer (17 produkter) Produkterne er blevet prioriteret i tre grupper, nemlig primære produkter, boblere og mulige relationer. Her skal ikke gås ind i indholdet i de enkelte produkter, men for at give et indtryk af produkternes karakter er overskrifterne for de primære produkter vist i skemaet herunder. Skema 1. Prioriterede produkter Bygherredel ejendomsmarked Benchmarking på vej mod varedeklaration Kvalificerede brugere bedre efterspørgere Udviklingsbyggeri skolebygning Udbudsmaterialets omfang Prækvalifikation Bygherrens krav som grundlag for værdiskabelse Industridel produktmarked Unitleverancer Facadebeklædningselementer Standardisering af elementbadeværelser Tekniksøjle til boliger Koordinering af byggekomponenters udformning. Udvikling af billige komponenter med høj kvalitet. Byggedel byggemarked Processtyrermodeller Logistik på byggepladsen Kollektiv bonusordning Brobygning mellem åbne og lukkede systemer Udviklingsdel viden og rammer Benchmarking på vej mod varedeklaration (evaluering). Best practice analyse Informationens logistik Bygherrens vision på video Workshops Konflikthåndtering Indikatorer Kommunikationslandskabet samt viden og beslutningsstrømme Kvalitetsstyring af forandringsprojekter I alt er der prioriteret 24 udviklingsprodukter, og det er planen, at der i første omgang sker en nærmere erhvervsmæssig bearbejdning af disse produkter, hvorefter der informeres om dem på en tillokkende måde til de relevante målgrupper. Herudover er det planen at udgive 4 populære temarapporter, som bredt kan informere om arbejdet i Projekt Hus.

4 4 Hvad nu? Som nævnt er Projekt Hus igennem den første forberedelsesfase og nu starter realiseringsfasen, hvor ideerne og tankerne skal afprøves i praksis. Der er på nuværende tidspunkt ikke en konkret drejebog over, hvordan realiseringsfasen skal forløbe. Som beskrevet ovenfor er et element konkretiseringen og informationen om de 24 prioriterede udviklingsprodukter samt udgivelsen af de 4 populære temarapporter. Et andet og måske væsentligere element er håbet om, at det betydelige netværk omkring Projekt Hus vil blive selvbærende og i sig selv sikre en udviklingsdynamik i byggeriet. Der sættes således stor lid til såkaldte selvgroede projekter, hvor parterne i byggeriet af sig selv afprøver nogle af de ideer, der er fostret under Projekt Hus. På nuværende tidspunkt er der omkring en håndfuld selvgroede projekter. Et stort spørgsmål er, om der i de kommende år vil være en stabil strøm af selvgroede projekter. Det vil utvivlsomt afhænge af, om netværket omkring Projekt Hus vedligeholdes og gøres attraktivt. Men som situationen er nu, er der ikke umiddelbart nogle offentlige midler til at føre Projekt Hus videre med. På den baggrund kan tankerne om det selvbærende netværk og de selvgroede projekter måske snarere betragtes som fromme håb end fuldt realistiske fremtidsperspektiver. Byggepolitisk Task Force I begyndelsen af 2000 nedsatte By- og Boligministeriet og Erhvervsfremmestyrelsen en såkaldt byggepolitisk Task Force, der består af nogle få embedsmænd fra hvert af de to ministerier. Baggrunden for at nedsætte Task Forcen har angiveligt været en frygt for, at arbejdet i temagrupperne under Projekt Hus blev så ukonkret, at der ikke på det grundlag kunne iværksættes konkrete politiske tiltag for at øge produktiviteten i byggeriet. Det er i flere omgange blevet annonceret, at nu ville Task Forcen barsle med sin rapport. Nu ligger datoen imidlertid helt fast, og det er torsdag den 7. december, hvor By- og Boligministeren og Erhvervsministeren vil fremlægge rapporten.

5 5 Det er fortsat en ganske velbevaret hemmelighed, hvad det præcis indhold af Task Force rapporten bliver. Forslagene vil angiveligt falde i tre emnegrupper, nemlig: Gennemsigtige markeder for bygninger og byggevarer Det lærende byggeri Innovation. De gennemsigtige markeder for bygninger og byggevarer skal sikre velfungerende markeder, hvor der er mange varer på hylderne og logisk sammenhæng mellem pris og kvalitet, og hvor der er tilskyndelser til at være effektiv og tænke nyt. Problemerne på markederne for henholdsvis bygninger og byggevarer er i øvrigt meget forskellige. Et væsentligt problem på markedet for bygninger er, at køberen (bygherren) køber serviceydelser og rådgivningsydelser til styring af byggeprocessen fremfor en bygning. Mange af initiativerne under Projekt Hus er netop forslag til, hvordan dette marked kan gøres mere effektivt enten ved en bedre processtyring eller en produktorientering. Et problem på markedet for byggevarer synes at være en svag konkurrence og dermed for dyre byggevarer. Årsagen kan ligge i, at koncentrationen blandt producenter/leverandørerne af byggevarer er ganske høj, mens købersiden ofte er svag, fordi den består af mange små købere. Dette problem er ikke så direkte berørt af Projekt Hus. Det lærende byggeri er angiveligt initiativer til at etablere nogle fastere samarbejdsstrukturer i byggeriet, herunder partnering. Under dette punkt lanceres sloganet, at Byg og forsvind skal vendes til Samarbejd og vind. Flere af temagrupperne under Projekt Hus omhandler netop gevinsterne ved mere samarbejde. Indholdet af det tredje punkt innovation har været noget vanskeligere at få oplysninger om, men bl.a. skulle det indeholde nogle særlige krav til det støttede byggeri. Selv om det på nuværende tidspunkt ikke har været muligt at få detaljerede oplysninger om de tiltag, som den Byggepolitiske Task Force vil iværksætte, så forekommer det dog ganske tydeligt, at der er betydelig overlap mellem Projekt Hus og Task Forcens arbejde.

6 6 Mange af de initiativer, som Task Forcen vil fremlægge, vil sandsynligvis kunne betragtes som led i Projekt Hus realiseringsfase. Uden at have et præcist overblik over Task Forcens initiativer er det derfor ikke muligt at danne sig et billede af, hvordan Projekt Hus realiseringsfase kan tænkes at forløbe. Hvordan eller Hvorfor På nuværende tidspunkt kan hverken den konkrete udmøntning af de 24 prioriterede forslag fra Projekt Hus endsige de konkrete initiativer fra Task Forcen kommenteres, men der skal knyttes nogle principielle kommentarer til de strategier, der måtte vælges. Lidt firkantet stillet op kan forslagene enten vedrøre, hvordan effektiviteten øges i byggeriet altså hvilke instrumenter, der skal bruges eller hvorfor de allerede kendte instrumenter til at øge effektiviteten ikke bruges altså hvordan incitamenterne hænger sammen. Noget forenklet kan det hævdes, at man allerede ved en masse om, hvordan byggeriet bliver mere effektivt. Det er der lavet gode rapporter og forsøgsbyggerier om de sidste år, og det handler mange af de ca sider i Projekt Hus rapporterne om. Nøgleordene er ikke overraskende planlægning, samarbejde, koordinering, logistik osv. Til gengæld er det overraskende, at mange af de gode ideer hvoraf mange er afprøvet i praksis ikke anvendes i praksis. Det helt store spørgsmål er således Hvorfor. På den baggrund er det vigtigt, at både de konkrete initiativer fra Projekt Hus og initiativerne fra Task Forcen i høj grad kommer til at omhandle incitamenterne til at bruge de mest effektive metoder. Derimod vil det næppe være hensigtsmæssigt at bruge mange midler til forsøgsprojekter, der skal teste de gavnlige effekter af planlægning, koordinering, logistik osv., for det ved vi i forvejen er gavnligt. Det glemsomme byggeri Indenfor byggeriet er der som nævnt udarbejdet mange rapporter og iværksat mange forsøg, der har vist, hvordan der kan bygges mere effektivt m.v. Mange af resultaterne er imidlertid gået i glemmebogen, fordi de ikke er blevet brugt.

7 7 Tiltag, der i højere grad får byggeriet til at anvende de mest effektive metoder, vil i sig selv føre til, at færre gode resultater bliver glemt. Men der er fortsat en stor risiko for, at viden ikke bruges og forsvinder, og det er selvfølgelig et alvorligt samfundsøkonomisk problem. Derfor bør der iværksættes en systematisk videnopsamling, så de gode resultater ikke bare glemmes. Samtidig skal det sikres, at den brugbare viden videreformidles i en konkret brugbar form til byggeriet af fx et Byggeriets rådgivningscenter, så der er størst mulig garanti for, at resultaterne bliver brugt.