Geologisk modellering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geologisk modellering"

Transkript

1 Geologisk modellering - Sahmah-skiferens petroleumssystemer Af geolog Nick Svendsen, Mærsk Olie og Gas AS Prospektering efter olie er nu om stunder blevet en avanceret proces, hvor man blandt andet bruger computerprogrammer til simulering af de geologiske processer. Det er vigtigt at kunne forstå kulbrinternes vej fra kildebjergarten og frem til, at de bliver fanget i reservoirbjergarten. Hvorvidt processen bliver simuleret korrekt i hver detalje er et åbent spørgsmål, men vi har i alt fald ikke bedre redskaber. Denne artikel beskriver et eksempel på en simulering, der viser nogle af de arbejdsgange, som en oliegeolog bruger. Artiklen er desuden en fortsættelse af beskrivelsen af Omans geologi, som indledtes med beskrivelsen af Natih-feltet i 23. Bassinmodellering Inden for de seneste 1 til 15 år er der udarbejdet computerprogrammer, der kan simulere petroleumssystemer ved hjælp af computere. Simuleringerne kan være 1D (simulering af en enkelt boring), 2D (simulering af et tværsnit) eller 3D (simulering af et helt bassin eller dele af et bassin). Den geologiske model, der ligger til grund for simuleringen, skal naturligvis være realistisk, men kan ikke blive bedre en de data, der er til rådighed. Det er derfor vigtigt, at det traditionelle geologiske arbejde først udføres i detaljer og lægges til grund for inputtet til simuleringen. Fordelene ved at foretage bassinmodellering er, at det tvinger geologen til at indsamle og vurdere data systematisk. Geologen er desuden tvunget til at tage stilling til problemer, han eller hun måske ved en traditionel vurdering ville have ladet ligge. Mangelfulde data eller områder uden data skal vurderes ved kvalificerede gæt. Det er ikke nok at farve en del af bassinet hvidt med et spørgsmålstegn. Det gør selvfølgelig simuleringerne usikre, men så kan man foretage sensitivitetssimuleringer for at kvantificere usikkerheden. En arbejdsgang for en bassinmodellering kunne se således ud: YEMEN Yemen 1:15 KILOMETERS km F.A.E. Rub Al Khali-Bassin Saudi-Arabien Området hvor Sahmahskiferen er defineret Dhofar Geologisk kort over Oman Khasfa-Højderyggen Fahud- Bassin Mesozoiske og palæozoiske bassiner Områder med blotninger af tertiære sedimenter Huqf High Blotninger af prækambriske og palæozoiske sedimenter Sahmanoliefeltet Indiske Ocean Oman-Bjergenes napper Områder med palæocæne og eocæne kalkstensblotninger Oversigtskort over de strukturelle elementer i Oman og omkringliggende lande. (Grafik: Forfatteren) 1. Definering af bassinets udstrækning og dets strukturelle elementer. 2. Stratigrafi 3. Strukturel historie 4. Facies for de individuelle sekvenser. 5. Struktur- og tykkelseskort for sekvenserne. 6. Identificering af reservoir og karakterisering af samme. 7. Identificering af forseglingslag og karakterisering af samme. 8. Identificering af kildebjergarter og karakterisering af samme. 9. Kalibrering af bassinmodellen til temperatur samt kildebjergartens modenhedsdata. 1. Simulering. 11. Eventuelle justeringer og iterationer af modellen. 12. Det endelige resultat. 24 GeologiskNyt 4/5

2 Processen er iterativ; det er som regel nødvendigt at lave flere sensitivitetskørsler, før man har et resultat, man er tilfreds med. Modellens raffinering er også en funktion af den database, der er til rådighed. Jo større og bedre database jo flere detaljer kan man få ud af simuleringen. Det skal dog huskes, at en simpel model også kan give den nødvendige basis for en prospektivitetsvurdering. Petroleumssystemer Inden vi fortsætter, må vi definere begrebet petroleumssystem. Et petroleumssystem er en forekomst af en aktiv kildebjergart med alle de dannede olie- og gasforekomster, som relaterer til den aktive kildebjergart. Det inkluderer ligeledes alle de geologiske elementer og processer, der er essentielle for ovennævnte kulbrinteforekomster. I det følgende gives et eksempel på en bassinmodellering af Sahmah-skiferen fra Oman ved hjælp af en serie af 1D-modelleringer. Tid mio. år 1 2 Æra Kænozoikum Mesozoikum Jura Kridt Tertiær Periode Pleio-Pleistocæn Miocæn Oligocæn Eocæn Palæocæn Maastrichtien Campanien Santonien til Cenomanien Albien Aptien Barremien Hauterivien Berriasien Øvre Mellem Nedre Trias Perm Litologi Nedre jurassiske inkonformitet Lithostratigrafi Sek. Gruppe Formation strat. Ørkensand Aruma Fars Dammam Rus Umm Er Radhuma Fiqa Forsegling Hadaramut Natih Wasia Nahr Umr Shuaiba Kahmah Lekhwair Kharaib Raydan Jubailah Tuwaiq Sahtan Dhruma Akhdar Mafraq Jilh Khuff Gharif AP11 AP1 AP9 AP8 AP7 AP6 Reser voir Bassinets strukturelle elementer Området, vi skal se på, ligger i den sydlige udkant af Rub Al Khali-Bassinet (kortet på foregående side), som er beliggende i Saudi- Arabien og strækker sig ind i den centrale del af Oman. Denne del betegnes også som Khasfa- Højderyggen og separere Rub Al Khali-Bassinet fra Ghaba saltbassinet og de sydomanske saltbassiner. Stratigrafi Omans stratigrafi er gengivet i til højre. Som det kan ses, er Sahmah Formationen fra sen Ordovicium til Nedre Silur. Sahmah Formationen ligger under den Hercyniske Inkonformitet, hvor de fleste af de silure, devone og karbone bjergarter er eroderet væk i Oman. Sahmah Formationen Sahmah Formationen findes i det centrale og sydlige Oman i det område, der grænser op til Saudi-Arabien (figuren øverst på næste side). Formationen består af en øvre sandet del og en nedre skifret del. Den sandede del består af vekslende lag af sand og skifer aflejret i et kystnært marint miljø. Den fremstår på en GR-log med et takket profil. Den nedre del, kaldet Sahmah-skiferen, er aflejret på dybere vand og fremstår med et glat GR-logprofil. Litologisk er det en sort til dels homogen skifer, som mod toppen kan have tynde sandlag, der er aflejret som turbiditter. De nederste 5 til 1 m af Sahmah-skiferen har et relativt højt organisk indhold. Denne del er kildebjergarten Palæozoikum Proterozoikum Karbon Devon Silur Ordovicium Kambrium Prækambrium Den Hercyniske Inkonformitet Haushi Haima Supergruppe Huqf Safq Omans stratigrafi Al Khalata Misfar Sahmah & Saih Nihada Ghudun Mahwis Amin Nimir Huqf Clastics Ara Nafun Abu Mahara Grundfjeld AP5 AP4 AP3 AP2 AP1 Sandsten Evaporit Grundfjeld Dolomit Skifer Reservoir Stratigrafisk nomenklatur for Oman. (Grafik: Forfatteren og UVH) Kalksten Skifer med mindre sandlag Forsegling GeologiskNyt 4/5 25

3 Logkorreleringer Burkanah-1 1 Gr 3 Meter TVDSS MD SON 14 4 RESS NEUT,2 2,45 -,15 RESD DE,2 2 1,95 2,95 Sen Ordovicium - tidlig Silur Perm Sen Ordovicium Sahman Formationen Al Khlata Fm. Sahman Formationen; sandede del Hasrah Fm. Sahman-skiferen -3.2 Safiq 3.4 SH Marker SH Marker Sahmah-lerskifer SSH Marker 1 Meter Gr_J Gr 3 3 Safiq SH Marker 1 Sahmah-1 1 TVDSS MD -3.4 Sahman-lerskifer LLS DT,2 LLD 214 4,2 NPHI ILD,2,45 -,15 RHOB,2 21,95 2,95 Tidlig Silur Perm Ordovicium Ordovicium Sahman Formationen Al Khlata Fm. Fm. Sahman-skiferen Sand Skifer Logkorrelation af Burkanah-1- og Sahmah-1-boringerne for Sahmah-Formationen. Bemærk den høje GR-anomali ved basis af skiferen i Sahmah-1-boringen. Korellationen er tildels understøttet af biostratigrafi. Sahmah-skiferen i Sahmah-1 er dateret til tidlig Silur, hvorimod den er dateret til sen Ordovicium i Burkanah-1-boringen. Korrelationen er et forsøg på at løse denne forskel i datering. (Grafik: Forfatteren) Sahmah Formationen udgør en prograderende marin sekvens, hvor maksimumtransgressionen ( maximum flooding surface ) findes i den nederste del af skiferen. Sedimenttilførslen kom fra sydvest, og de enkelte lag i sekvensen er derfor sandede mod sydvest og bliver mere skifrede mod øst og nordøst og samtidigt tyndere. Sahmah Formationen strækker sig i alder fra det øverste Ordovicium (Ashgill) til det tidlige Silur (Llandovery). Alderen af Sahamah Formationen er omdiskuteret. Oprindeligt blev Formationen defineret i det centrale Oman, men aldersdateringer i Burkanah-1-boringen fra det sydlige Oman antyder, at aflejringen begyndte allerede i sen Ordovicium. Logkorreleringen, som er vist ovenfor, er et forsøg på at forklare den diakrone alder af Sahmah-skiferen. Sahmah Formationen er delvist ækvivalent til Qusaibah Formationen i Saudi-Ara- bien, som også dér er kendt som en vigtig kildebjegart. Qusaibah Formationen er traditionelt blevet dateret som Nedre Silur. Den Arabiske Halvø var i Ordovicium en del af Gondwana-kontinentet. I Ordovicium lå dette kontinent nede ved Sydpolen, inden det flød mod nord mod ækvator og siden splittedes op. Det vil sige, at klimaet var koldt. Der kendes da også glaciale aflejringer fra det sene Ordovicium i Saudi-Arabien. Sådanne er ikke kendt i Oman, og man må formode, at gletscheren har befundet sig i området, der i dag ligger mod vest og nord i Yemen og Saudi-Arabien. Den nederste del af Sahmah-Formationens bjergarter kan derfor være aflejret i et periglacialt miljø, mens den resterende del af Formationen er fra en periode, hvor gletscherne var smeltet. Strukturel Historie Den tektoniske historie for området er præget af opløft med erosion samt forkastningsbevægelser i Karbontiden. Nogle steder i Saudi-Arabien er mere end 1. m sedimenter eroderet. I området, vi skal se på, er der dog ingen spor af større forkastningsaktivitet, kun opløft og erosion. Denne erosionsperiode kaldes den Hercyniske Inkonformitet og dækker over perioden fra Silur til Karbon, dvs. ca. 12 millioner år. Hvis vi ser på, hvilke formationer der ligger under inkonformiteten i Oman, er det kambriske og ordoviciske formationer med Spændende mineral- og fossilture, hvor du selv kan samle! Geologiske ekskursioner i Østbayern, Tyskland: Læs mere på 26 GeologiskNyt 4/5

4 de ældste beliggende mod øst (figuren til højre). Silur kendes fra Saudi-Arabien. Midt ned gennem Oman ligger et bælte af Misfar Formationen, som er fra det mellemste Devon. Det antyder en lidt kompliceret erosionshistorie. Der må være tale om 2 inkonformiteter, en der dækker perioden fra Silur til Mellem Devon, og en der dækker perioden Øvre Devon. Det vides ikke, hvorfor Misfar Formationen er bevaret lokalt og ikke findes overalt. Måske skyldes det en dybere erosion andre steder, eller at formationen kun blev aflejret der, hvor den findes. Da erosionen skærer dybest mod øst, har dette område været udsat for et relativt større opløft end resten af Oman. Den øverste inkonformitet er relateret til opbrud af Gondwana-kontinentet i flere kontinentplader. På det tidspunkt lå den arabiske plade tæt op ad den indiske plade. Der opstod en rift mellem dem i løbet af Karbon. Inden riften opstod, blev området opløftet og eroderet. De tertiære, tektoniske begivenheder, der dannede bjergene i Nordoman, har kun i mindre grad berørt den centrale del af Oman og kun i form af svage folder. Struktur- og isopachyt-kort Denne bassinmodellering er baseret på en serie af 1D-modeller, og det er derfor ikke nødvendigt at fremstille isopachyt- og strukturkort på alle horisonterne. Det havde været nødvendigt ved en 3D-modellering. Der er dog blevet lavet et isopachyt-kort over Sahmah-skiferen, der jo udgør den nederste del af Sahmah Formationen. Det viser, at skiferen er tykkest mod syd dvs. influx af sedimenter fra syd (figuren øverst på næste side. Strukturkort er ofte baseret på en fortolkning af seismiske data. Der har ikke været muligt at få en seismisk dækning over hele området, og strukturkort ville i høj grad være ' 56 ' 58 ' Nahada-1 Qulam 1 Malih-1 Jaleel-1 Barakat 1 S.Nihayda-1 S.Nihayda-3 Ghaba N-1 Qusaiba Fm Qarn Alam 1 (Silur) Sahmah-lerskifer (Ordovicium) Ramlat-1 Barik 2 Al Ghubar 1 Saiwan-1 Sahmah NW-1 Sahmah-1 Farasha-1 Shara-1 Anzauz-1 Shara S-1 Q Sahmah-1 Rabkha-1 Misfar Fm (Devon) Saih-Hajmah-1 Al Maha-1 Raabiya-1 Haima-1 Ata 1 Nafal 1 Montasar-2 Khasfah-1 Qura-1 Burkanah-1 Haima Misfar-1 Sahmah Fm Wadi Qitbit 1 (Ordovicium) Al Hashman-1 Waad-1 Dauka-1 Al Afeef-1 Mazraq-1 Mazraq SE-1 Karim-1 Fm Gudun Fm (Ordovicium) (Ordovicium) Jarf-1 Al Darmaa - 1 Ghudun 1 Janab-1 Rabkut-1 5 km W. Yistah-1 Ahboot-1 2. Nima-1 Sahmah Formationen sandet del Sahmah Formationen lerskifer Subcrop-kort over Oman 4. Fahud-1 Huqf Fushaigah 1? Afar 2 6. Formationen (Ordovicium) Gudun Formationen (Ordovicium) 8. Omans grænser 24 ' 22 ' 2 ' 18 ' Misfar Formationen (Devon) Mærsk Olies licensområde Tør boring Boring med spor af olie Olieboring Subcrop-kort over den Hercyniske Inkonformitet for det område, hvor forfatteren har haft adgang til boredata. Inkonformiteten er til stede på stort set hele den Arabiske Halvø. (Grafik: Forfatteren) baserede på boredata og derfor være af meget generel karakter. Strukturkort er derfor ikke vist, men de ville være nødvendige for at bestemme retningen af kulbrintemigrationen. I denne artikel er de detaljerede migrationsruter ikke diskuteret, og de ville også være nødvendige i den endelige vurdering af et område. Reservoir og forsegling Det nederste sand i Gharif Formationen udgør udmærkede reservoirer og en hel del af Omans olie produceres da også fra Gharif- Formationen. De mellemliggende skifre udgør forseglingen. Under Sahmah-skifren ligger ordovicisk marint sand fra -Formationen, som visse steder i Oman udgør et reservoir. Den overligende Sahmah-skiferen udgør forseglingen på reservoir-sandet. en og dens udbredelse De nederste ca. 1 m af Sahmah-skiferen fremstår med en til tider markant GR-loganomali. GR-loggen måler den radioaktive stråling fra bjergarterne, og en bjergart med organisk indhold har ofte et forhøjet indhold af radioaktive mineraler. GR-loganomalien viser derfor, hvor kildebjergarten befinder sig. Det er bekræftet ved geokemiske målinger på boreprøverne fra Sahmah-skiferen. I gennemsnit indeholder kildebjergarten 2 til 3 % organisk materiale, men der er målt et maksimum på 8 % i en af de nordlige boringer. Målingerne fra adskillige boringer antyder, at kildebjergarten stort set findes i hele Sahmah-skiferens udbredelsesområde. Den er dog bedst udviklet i den nordlige del af udbredelsesområdet, hvor skiferen er fra Ordovicium til Nedre Silur. Der har eksiste- GeologiskNyt 4/5 27

5 Isopachyt-kort over Sahmah-skiferen Isopachyt kort for Sahmah-skiferen. (Grafik: Forfatteren) PALÆOZOIKUM MESOZOIKUM KÆNOZOIKUM O S D C P TR J K Pg Ng Burkanah-1, burial-diagram R o =,5 % R o =,8 % R o = 1 % PALÆOZOIKUM MESOZOIKUM KÆNOZOIKUM O S D C P TR J K Pg Ng 1 km Konturinterval 1 m Rus UER Aruma Natih Shuaiba Jubaila Sudair Burial-Diagram for Burkanah-1-boringen er slutresultatet af modelleringen. Farveskalaen for kildebjergarten (Sahmah-skiferen) angiver, hvorledes den modnes med tiden. Modenhedsværdierne i vitrinitreflektans R % er angivet. Det underliggende barchart angiver dannelsen af de forskellige komponenter i petroleumssystemet. (Grafik: Forfatteren) Khuff Al Khlata Sahmah Sahmah-skiferen Reservoir Forsegling Fælde Migration ret en længere periode med lav sedimentationsrate, hvorved det organiske materiale kunne koncentreres. Mod syd, hvor skiferen kun er af ordovicisk alder, var der en kortere periode med lav sedimentationsrate. GRloganomalierne er derfor dårligere udviklet mod syd. Kulbrintedannelsen og migration For de boringer, der har gennemboret kildebjergarten, konstrueres såkaldte burial diagrams (figuren nederst på denne side; der er her brugt det engelske ord, idet oversættelsen, begravelsesdiagram, lyder så dystert). Et sådant diagram viser, hvorledes de enkelte formationer er blevet begravet, opløftet og måske eroderet i tidens løb. Litologien for hver formation bestemmes og lægges ind i modellen. Parametrene for kildebjergarten bestemmes og indføres ligeledes indføres TOC ( total organic content ), kinetiske egenskaber og type af organisk materiale (om det er en kildebjergart, der overvejende danner olie eller overvejende gas). Modellen skal nu kalibreres. Der er to kalibreringsparametre, som almindeligvis bruges, temperatur og kildebjergartens modenhed. Temperaturen er den temperatur, som er målt i borehullet, og som relaterer til den geotermiske gradient. Det er temperaturen, der bestemmer omdannelseshastigheden for det organiske materiale, jo højere temperatur jo mere omdannelse. I denne forbindelse skal overfladetemperaturen bestemmes - også tilbage i tiden. Overfladetemperaturen sammen med den geotermiske gradient bestemmer temperaturen i undergrunden. Endelig er det vigtigt at bestemme, hvorledes sedimentoverfladen har ligget i forhold til havoverfladen med andre ord om der har været et dybt hav eller et højt bjerg. Der er flere slags modenhedsmålinger, som kan anvendes. Vitrinit-reflektans (R o i %) er dog den mest benyttede og samtidigt den modenhedsparameter, som de andre modenhedsmålinger kalibreres til. Ved en R o mellem,5 % og,9 % omdannes det organiske materiale til olie. Over,9 % dannes stigende mængder gas og kondensat. Efterhånden krakkes olien ligeledes til gas. Ved en R o på 2 % er der ikke meget kulbrintepotentiale tilbage i kildebjergarten. Man indfører en værdi for heat flow ( heat flow er et mål for den varme, der stiger op fra Jordens indre), typisk værdier mellem 3 og 1 mw/m 2. Man kan gøre det som en konstant værdi eller som en tidsvariabel. I området omkring Sahmah-skiferen har der ikke været en høj tektonisk aktivitet. Den rift, der ligger i Østoman har næppe påvirket området. Der er derfor valgt en konstant værdi. Heat flow-værdien ændres, indtil der er en god tilpasning mellem modelleret og målt temperatur og modenhedsprofilerne. Herefter er modellen færdig. I det foreliggende eksempel er der brugt ca. 13 boringer til at måle variationen af mo- 28 GeologiskNyt 4/5

6 Sahmah-skiferen kildebjergarts modenhed Konturering af vitrinitreflektans i % Modelleret Vitrinit-reflektans i % (R o ) for Sahmah-skiferen. (Grafik: Forfatteren) 1 km den Hercyniske Inkonformitet, kan olien flyde opad ind i Al Khlata Formationen. Da denne mest består af sand, fanges olien først i Gharif Formationen, hvor der findes skiferlag, som kan stoppe den videre færd. Mod nord er den kraftigt eroderet i et større område, og der er erosionsdale, måske gamle floddale eller gletschereroderede dale. Der er derfor et større område, hvor kildebjergarten ligger umiddelbart under den Hercyniske Inkonformitet, og hvor olien kan flyde opad og ind i Gharif Formationen. I det sydlige Oman, hvor en langt større del af Sahmah Formationen er bevaret, er det kun den underliggende -sandsten, der modtog den dannede olie. Som nævnt dannedes olien dér, før der var dannet nogle strukturer, hvor olien kunne fanges. Der er derfor endnu ikke fundet forekomster af olie i Formationen i Sydoman, men flere af boringerne har dog spor af olie og gas, som viser, at processen er foregået. Derimod findes der flere mindre oliefelter i det centrale Oman, hvor olien stammer fra Sahmah-skiferen. Sahmah-feltet er det største af disse. Denne artikel er baseret på en artikel af undertegnede udgivet i GeoArabia, Vol. 9, No. 3, 24 og hedder The Sahmah Formation of Oman: Exploration implications for the Rub' Al-Khali Basin. Denne artikel og artiklen i GeoArabia blev udgivet med tilladelse fra Mærsk Olie og Gas AS. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke for tilladelsen samt gode kollegers konstruktive kommentarer. denheden af Sahmah-skiferen i det område, hvor den forekommer. Burial-diagrammet på modstående side for Burkanah-1-boringen er et eksempel på en 1D-model. Burkanah-1- boringen ligger i det sydlige Oman. Resultatet af modelleringen Efter at hver af boringerne er blevet modelleret, kontureres modenheden af skiferen (figuren ovenfor). Kortet viser, at modenheden er lavest mod syd, hvor skiferen også er mindst begravet, og stiger så ind imod bassinets midte. Det er nu vigtigt at vurdere, hvornår og hvor kulbrinterne dannes. I syd er Sahmahskiferen knap nok begyndt at danne kulbrinter i dag, mens kulbrinte-dannelsen i Burkanah-1-boringen allerede begyndte i Kridttiden. Mod nord ved Sahmah-1-boringen begyndte oliedannelsen i begyndelsen af Tertiær. Da den rigeste kildebjergart findes i bunden af Sahmah-skiferen, flyder den dannede olie først ind i den underliggende sandsten i Formationen og derefter mod lavere niveauer (figuren til højre). Kun i kanten af Sahmah Formationens udbredelse, hvor den er eroderet næsten helt bort, og hvor kildebjergarten derfor ligger umiddelbart under GeologiskNyt 4/5 Konceptuel migrationsmodel for Sahmah-skifer-kildebjergarten HAIMA HAUSHI Migrationsruter Formationen Gharif Formationen Basale skifre fra Gharif Formationen Sahmah-skiferen Område hvor olien kan migrere fra Sahmah-skiferen til Gharif Formationen Område hvor olien kan trænge ned fra Sahmah-skiferen til Formationen Al Khlata Formationen (sandet og skifret) Hercyniske Inkonformitet Sahmah Sandet del Konceptuel migrationsmodel for Sahmah-skiferens petroleumssystem. (Grafik: Forfatteren) 29

Sahmah Skiferens petroleumsystemer af Nick Svendsen

Sahmah Skiferens petroleumsystemer af Nick Svendsen Sahmah Skiferens petroleumsystemer af Nick Svendsen Indledning Prospektering efter olie er nu omstunder blevet en avanceret proces, hvor man blandt andet bruger computeren til simulering af de geologiske

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

- paleocæne og eocæne kalksten F.A.E. Rub Al Khali-Bassin. Saudi-Arabien. Dhofar. 100 km

- paleocæne og eocæne kalksten F.A.E. Rub Al Khali-Bassin. Saudi-Arabien. Dhofar. 100 km Geologi i Oman - paleocæne og eocæne kalksten Af geolog Nick Svendsen Oman er et land med spændende og varierende geologi. Her beskrives de palæocæne og eocæne lag fra Oman. Geologisk kort over Oman Oman

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

NATIH OLIE FELTET. Forhistorien

NATIH OLIE FELTET. Forhistorien NATIH OLIE FELTET Forhistorien Forfatteren til denne artikel har tidligere fortalt (Geologisk Nyt nr. 1,2003) om overflade geologien for Natih antiklinalen i Oman. I den forbindelse blev det nævnt at antiklinalen

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg Temadag om geotermi og varmelagring Dansk Fjervarme, møde i Kolding den 20. november 2018 Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg En undersøgelse af de geologiske muligheder for varmelagring i undergrunden

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Geologimodeller beskrivelse

Geologimodeller beskrivelse Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund.

Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund. Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund. Morten Sparre Andersen -8 ' -6 ' -4 ' -2 ' Det færøske samfund tager i disse år tilløb til at blive Nordeuropas næste olienation. Endnu er intet sikkert,

Læs mere

- et oliereservoir i Mellemøsten

- et oliereservoir i Mellemøsten 1:1500000 0 20 40 60 80 100 KILOMETERS Natih-Formationen - et oliereservoir i østen Af geolog Nick Svendsen En stor del af verdens olie findes i kalkstensreservoirer og i østen. Her er en historie om et

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Jordens landskab på tværs af geologiske tidsaldre

Jordens landskab på tværs af geologiske tidsaldre Jordens landskab på tværs af geologiske tidsaldre Formål: Siden jordens dannelse, for mange millioner år siden, er der sket store forandringer; kontinenterne og oceanerne har været i konstant bevægelse,

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Hvor er vi? Typiske Spørgsmål, som vi ønsker at kunne bevare i Historisk Geologi Hvilken type aflejring ser vi? I hvilket miljø blev de afsat? Hvorfor farveskift?

Læs mere

OLIE OG GAS I DANSK UNDERGRUND

OLIE OG GAS I DANSK UNDERGRUND 2013 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 1 OLIE OG GAS I DANSK UNDERGRUND OLIE- OG GASDANNELSE I NORDSØBASSINET JURASSISKE SANDSTENSRESERVOIRER MIOCÆNE KULBRINTER SKIFERGAS I DANMARK FORBEDRET TEKNIK FOR OLIEINDVINDING

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Hvorfor noget særligt?

Hvorfor noget særligt? Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Fossiler i Danmark. 24. November 2014 Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke

Læs mere

Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013

Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013 Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013 1. gang Grundlæggende begreber og start på litostratigrafi 2. gang Litostratigrafi 3. gang Start på biostratigrafi 4. gang Biostratigrafi og start

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum DEN KAMBRISKE EKSPLOSION Den kambriske eksplosion Hovedgruppernes opståen ud fra geologiske vidnesbyrd Doushantuo Formation, Kina Fund senest dateret til 570 mio.

Læs mere

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Bureau of Minerals and Petroleum Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Henrik Stendal hdal@nanoq.gl Copyright: NASA Visible Earth, the SeaWiFS

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

Danmarks geologi en feltguide for lærere og lærerstuderende

Danmarks geologi en feltguide for lærere og lærerstuderende Danmarks geologi en feltguide for lærere og lærerstuderende Indholdsfortegnelse Tidstavle, undergrunden og aflejringsmønstre i Danmark 2 Danmarks placering gennem tiden 3 Palæozoikum 3 Mesozoikum 4 Kænozoikum

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien.

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I Kasted ose boringerne K (DGU nr. 9.977) er der fundet Bentazon og echlorprop og K (DGU

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag: Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto

HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto HGS Geotermisk Demonstrationsanlæg Geotermivandskreds med boringer Geotermivandskreds med boringer Varmepumpebygning Varmepumpe bygning Kastrup Luftfoto HGS - Princip for geotermisk indvinding Drivvarme

Læs mere

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse

Læs mere

Madsen, L.: Geotermisk energi i Danmark - en geologisk vurdering. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1977, side 29-40. København, 4. januar 1978.

Madsen, L.: Geotermisk energi i Danmark - en geologisk vurdering. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1977, side 29-40. København, 4. januar 1978. Geotermisk energi i Danmark en geologisk vurdering LARS MADSEN DGF Madsen, L.: Geotermisk energi i Danmark - en geologisk vurdering. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 77, side 29-40. København, 4. januar

Læs mere

Historisk Geologi Mesozoikum og Kænozoikum. Klima, geologi og biologisk evolution

Historisk Geologi Mesozoikum og Kænozoikum. Klima, geologi og biologisk evolution Historisk Geologi Mesozoikum og Kænozoikum Klima, geologi og biologisk evolution Perm Sen Jura Trias Tidlig Kridt Kænozoikum Chicxolub Krater Deccan Traps plateau basalt Nordatlantiske basalt

Læs mere

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Pladetektonik og Jordens klima

Pladetektonik og Jordens klima Pladetektonik og Jordens klima Geologi og tid - Jordens historie på 1 år 1. marts (3.800 millioner år siden): første biologiske organismer, inkl. alger 12. november (600 millioner år): komplekse livsformer

Læs mere

Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015

Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015 1 Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015 Indledning Der er udført en mindre test med georadar på grunden med udgangspunkt i bestemmelse af gennemtrængning af radarsignalerne. Endvidere er der

Læs mere

PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER

PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER P Å SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER Hvis man skal på dinosaurjagt i Danmark, er Bornholm det eneste sted hvor der i dag er mulighed for at finde rester af dinosaurer. Det skyldes at Danmark som vi

Læs mere

Baggrundsviden om geotermi med vægt på geologiske data et supplement til Geotermi WebGIS portalen

Baggrundsviden om geotermi med vægt på geologiske data et supplement til Geotermi WebGIS portalen Baggrundsvidenomgeotermimedvægtpågeologiskedata etsupplementtilgeotermiwebgis portalen Forord I denne rapport kan du læse om hvordan de mange typer geologiske data, der indgår i Geotermi WebGIS portalen,

Læs mere

GEOTHERM. Reservoir egenskaber. Diagenese og geokemisk modellering

GEOTHERM. Reservoir egenskaber. Diagenese og geokemisk modellering GEOTHERM Reservoir egenskaber Diagenese og geokemisk modellering De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet I samarbejde med BRGM, LU, GFZ Thisted

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

BORNHOLM SKÅNE REGIONENS

BORNHOLM SKÅNE REGIONENS 2011 GEOLOGI OG GEOGRAFI R. 1 BORHOLM SKÅE REGIOES TEKTOISKE UDVIKLIG JORDSKÆLV I SORGEFREI TORQUIST ZOE? BORHOLM SKÅE REGIOES TEKTOISKE UDVIKLIG Den geologiske opbygning af Bornholm og Skåne hænger sammen

Læs mere

Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden

Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Ingelise Møller (GEUS) Niels Balling og Thue S. Bording (AU), Giulio Vignoli og Per Rasmussen (GEUS) Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling

Læs mere

Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie

Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie (geologi) Hvilke fænomener og tidsaldre er særligt relevante? Hvad skete der i disse

Læs mere

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Elektriske modstande for forskellige jordtyper Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate

Læs mere

Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning

Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning Peter B. E. Sandersen, seniorforsker, GEUS Anders Juhl Kallesøe, geolog, GEUS Natur & Miljø 2019 27-28.

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1 Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være

Læs mere

Søpindsvin og danekræ

Søpindsvin og danekræ Søpindsvin og danekræ - flotte fund fra hele landet Af geologisk konservator Søren Bo Andersen Geologisk Institut, Aarhus Universitet med bidrag af Jytte Frederiksen, Jysk Stenklub Langt de fleste danskere

Læs mere

Bilag 1 Solkær Vandværk

Bilag 1 Solkær Vandværk Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

&DGF. Trzk af Kattegats geologi, - Palzozoikum og Mesozoikum. -. encountered Palaeozoic and Mesozoic rocks. Indledning.

&DGF. Trzk af Kattegats geologi, - Palzozoikum og Mesozoikum. -. encountered Palaeozoic and Mesozoic rocks. Indledning. Trzk af Kattegats geologi, - Palzozoikum og Mesozoikum OLAF MCHELSEN & LARS HENRK NELSEN &DGF, Dansk geol. Foren., Arsskrift for 1990-91, side 135-141. Kabenhavn, 18. november 1992. The Hans-, Szby-l.

Læs mere

Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner

Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner Gør tanke til handling VIA University College Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner Jette Sørensen og Theis Raaschou

Læs mere

Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko

Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko På baggrund af Afrapportering af screeningundersøgelse af risiko for alvorlige fjeldskred i Grønland fra GEUS d. 11. december 2018 har formanden

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Søpindsvin og danekræ

Søpindsvin og danekræ Søpindsvin og danekræ - flotte fund fra hele landet Af geologisk konservator Søren Bo Andersen Geologisk Institut, Aarhus Universitet med bidrag af Jytte Frederiksen, Jysk Stenklub Langt de fleste danskere

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Nordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE

Nordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE Nordkystens Fremtid Forundersøgelser Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE 23. FEBRUAR 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Generelle geologiske forhold 3 2.1 Delstrækningerne 5 3 Estimeret sedimentvolumen

Læs mere

Rapport over geologisk feltarbejde i området

Rapport over geologisk feltarbejde i området Rapport over geologisk feltarbejde i området Slemmestad, Oslofjorden, Norge 18.08.03-28.08.03 Thue Weel Jensen 20021223 Mick Rasmussen 20021470 Dorthe Reng 20022216 Studerende ved Geologisk Institut, Aarhus

Læs mere

THE QUEST FOR OIL. Game Guide

THE QUEST FOR OIL. Game Guide Game Guide THE QUEST FOR OIL Et computerspil der har som generelt mål at give en detaljeret indføring i geografiske forhold og den globale olieindustri. Sådan vinder du i Quest for Oil Du kan både spille

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)

4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll) NATURSTYRELSEN UNDERSIVNING AF DIGER VED SIDINGE ENGE VÅDOMRÅDE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF ÅRSAG OG MULIGHED FOR

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan

Læs mere

Eifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno

Eifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno Eifel, Tyskland Turguide til vulkanprovinsen Dansk Geologisk Forening & Steno Praktisk Dato: 02.10-04.10 2015 Turleder: Christian Søgaard- Jensen Overnatning: Laacherseehaus, Laacher- See- Straße 17 D-

Læs mere

Olie og gasefterforskning i Nordsøen: MENNESKETS UUDSLUKKELIGE TØRST EFTER ENERGI

Olie og gasefterforskning i Nordsøen: MENNESKETS UUDSLUKKELIGE TØRST EFTER ENERGI N Y T F R A G E U S Olie og gasefterforskning i Nordsøen: MENNESKETS UUDSLUKKELIGE TØRST EFTER ENERGI G E O L O G I OLIENS ABC NORDSØENS ABC NORDSØENS PLAYS OG RESSOURCER N R. 2 & 3 O K T O B E R 1 9 9

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark NIELS SKYTTE CHRISTENSEN Christensen, N.S. 2003-15-11: Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark. DGF Grundvandsmøde 18.

Læs mere

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

Begravede dale i Århus Amt

Begravede dale i Århus Amt Begravede dale i Århus Amt - undersøgelse af Frijsenborg-Foldby-plateauet Af Jette Sørensen, Rambøll (tidl. ansat i Sedimentsamarbejdet); Verner Søndergaard, Århus Amt; Christian Kronborg, Geologisk Institut,

Læs mere

TEMANUMMER VALDEMAR FELTET. - en reservoirgeologisk undersøgelse N R. 1 J U N I 2 0 0 3

TEMANUMMER VALDEMAR FELTET. - en reservoirgeologisk undersøgelse N R. 1 J U N I 2 0 0 3 N Y T F R A G E U S G E O L O G I TEMANUMMER VALDEMAR FELTET en reservoirgeologisk undersøgelse N R. 1 J U N I 2 0 0 3 VALDEMAR FELTET en reservoirgeologisk undersøgelse Finn Jakobsen, Jon Ineson, Lone

Læs mere

- af Verdens første store pattedyr

- af Verdens første store pattedyr På sporet... - af Verdens første store pattedyr Af Ph.d. Jesper Milàn Geomuseum Faxe, Øst sjællands Museum, Charlotta Lüthje University Centre on Svalbard og Jørn H. Hurum Naturhistorisk Museum i Oslo

Læs mere

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Lag 4: Gruslag og sandlag farvet rødbrunt

Lag 4: Gruslag og sandlag farvet rødbrunt Kort beskrivelse af hvad der kan ses af jordlagene i de fire huller: Hul 1. Lag 1: Muldlag, med rødder Lag 2: Tyndt sandlag, lyst Lag 3: Muldlag med rødder, se også billede 1.2. Lag 4: Gruslag og sandlag

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Danmarks geomorfologi

Danmarks geomorfologi Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft

Læs mere

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts

Læs mere

Geokemi i Siri Canyon nye idéer til olieefterforskning

Geokemi i Siri Canyon nye idéer til olieefterforskning Geokemi i Siri Canyon nye idéer til olieefterforskning JOHAN SVENDSEN (Altinex Oil), HENRIK FRIIS (Geologisk Institut, ÅU), METTE LISE KJÆR POULSEN og LARS HAMBERG (DONG Energy) Et stort geokemiprojekt

Læs mere

4. Geologisk oversigt

4. Geologisk oversigt 4. Geologisk oversigt 4.1. De overordnede geologiske forhold Undergrunden i undersøgelsesområdet Undergrunden (prækvartæret) udgøres af de lag, der findes under det kvartære dække (istids- og mellemistidslagene).

Læs mere