Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del Bilag 431 Offentligt
|
|
- Erik Dalgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del Bilag 431 Offentligt
2 Kolofon Oplag: 2. Graisk produktion og layout: Line Kirketerp Koch Illustrationer: Laura Gundorf Boesen ISBN: Online: Trykt : Pjecen kan bestilles gratis eller downloades på Rådet for Socialt Udsattes hjemmeside 2 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
3 Jeg har cirka fem sygdomme, rigtige sygdomme. Mavesår, epilepsi, hosten. Og så har jeg fået rosen konstant betændelse mellem hud og kød. Alt er kommet inden for de sidste to år. Det er min mave, og det er mine arme, og det er min krop, ikke? Det er forfærdeligt, mand. Det er det virkeligt, mand. Det gør ondt. Jamen, det er jo klart, hvorfor jeg har fået det, ikke? Jeg har jo som sagt været narkoman, fra jeg var 2, til jeg var 3 eller sådan noget. Så stak jeg mig jo hver dag, ikke? Og op til lere gange om dagen. Det gider jeg ikke mere. Nu drikker jeg kun. Nu er jeg bare alkoholiker. Nu er jeg bare en skide alkoholiker. Johnny, 41 år. Johnny har været hjemløs i år. Derudover har han siddet i fængsel i 16 år. Han har ingen uddannelse. Han har to børn, som han har kontakt med af og til. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 3
4 indhold Socialt udsatte er mere syge end andre danskere...6 Hvorfor har vi lavet denne pjece og til hvem?...6 Hvem deltog i undersøgelsen?...7 Sygdom koster 22 leveår...8 ondt i kroppen... eksempler på konkrete sygdomme/lidelser... ondt i sjælen...22 eksempler på konkrete problemer dagligdagen...28 ikke så meget mad og bad tørre tæsk cigaretter, alkohol og stofer... 3 Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet og medicin...4 Konkrete eksempler på medicinforbrug det dårlige møde med sundhedsvæsenet viden om socialt udsatte giver bedre behandling det sociale liv...48 afslutning...4 Kilder...4 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
5 Socialt udsatte er mere syge end andre danskere Socialt udsatte mennesker i Danmark er mere syge og trives dårligere end andre borgere her i landet. Faktisk er socialt udsatte så syge, at de i gennemsnit dør hele 22 år tidligere end gennemsnittet af danskerne. I forhold til mændene er socialt udsatte kvinder oftere syge, tager mere medicin, har oftere forsøgt selvmord eller været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Stofmisbrugere er den gruppe blandt socialt udsatte, der har det allerværst. Og jo lere belastende oplevelser i livet, man har været igennem, jo mere syg er man en person, der både er hjemløs og stofmisbruger, vil altså ofte være mere syg end en person, der udelukkende er hjemløs. Det er nogle af de ting, du kan læse i denne pjece, der handler om socialt udsatte menneskers sundhed og sygdomme. Hvorfor har vi lavet denne pjece og til hvem? Siden slutningen af 198 erne er danskerne cirka hvert sjette år blevet spurgt om deres sundhed og sygdomme i de såkaldte SUSY-undersøgelser. Rådet for Socialt Udsatte syntes, at man manglede speciikt at spørge socialt udsatte borgere om det samme, så man kunne sammenligne deres svar med gennemsnittet af danskerne og se, om der er forskelle. Derfor lavede Rådet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed i 27 og 212 undersøgelserne blandt socialt udsatte. De kom til at hedde SUSY Udsat. De viste, at der er stor forskel på sundhed og sygdomme hos socialt udsatte mennesker og mennesker, der ikke er socialt udsatte. Det kan du læse om i denne pjece. I pjecen har vi plukket nogle af de mest sigende resultater og tabeller ud fra SUSY Udsat fra 212. Vi har sammenlignet dem med resultaterne fra SUSY 2, da det er den seneste undersøgelse af gennemsnittet af befolkningen. Der er også resultater fra tre andre undersøgelser, som Statens Institut for Folkesundhed har lavet for Rådet. Og der er personlige beretninger fra socialt udsatte mennesker. Bagerst i pjecen kan du læse mere om de i alt ire undersøgelser. Pjecen er først og fremmest lavet til mennesker og brugere på væresteder, herberger, behandlingscentre og andre steder, hvor socialt udsatte mennesker er. Samtidig håber Rådet, at pjecen vil kunne gøre andre klogere på socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom. 6 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
6
7
8 Overdødelighed for socialt udsatte Total år 3-44 år 4-4 år - 79 år Søjlerne viser, hvor mange gange oftere der er dødsfald i gruppen af socialt udsatte i forhold til gennemsnittet af danskerne i samme aldersgruppe. Grunde til overdødelighed for socialt udsatte Alkoholrelaterede Stofmisbrugsrelaterede Kredsløbssygdomme Kræft Infektionssygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Symptomer og dårligt deinerede tilstande Øvrige naturlige årsager Ulykker, selvmord mv Socialt udsatte dør langt tidligere end andre danskere. Men deres dødsårsager er meget anderledes end de årsager, som andre dør af. Socialt udsatte dør ofte af infektionssygdomme eller lidelser relateret til misbrug. For eksempel er risikoen for at dø tidligt 48 gange højere, når man er stofmisbruger. I den generelle befolkning dør de leste mennesker af kredsløbssygdomme og kræft, men for socialt udsatte er de dødsårsager ret beskedne. Det betyder altså, at socialt udsatte generelt dør i så ung en alder, at de ikke dør af de samme årsager som gennemsnitsdanskeren. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 9
9
10 Selvvurderet helbred Når man skal vurdere sit eget helbred, siger det ofte rigtigt meget. Man har nemlig selv en masse viden, der er vigtig: Man ved for eksempel, hvordan ens helbred generelt har været i hele ens liv. Man ved måske, om der er en særlig sygdomshistorie i ens familie. Og man ved, hvordan man typisk reagerer på forskellige sygdomme eller medicin. Derfor er vurderingen ofte meget tæt på virkeligheden. Flere socialt udsatte vurderer deres eget helbred til at være mindre godt eller dårligt. 4 Socialt udsatte Gennemsnittet af danskerne Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt Uoplyst RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 11
11 Andelen med langvarig sygdom Socialt udsatte Gennemsnittet af danskerne år 3-44 år 4-4 år - 8 år Mænd Kvinder 12 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
12 Andelen med ire eller lere sygdomme eller helbredsproblemer Socialt udsatte Gennemsnittet af danskerne I forhold til andre danskere er socialt udsatte oftere syge i lang tid. Langvarig sygdom betyder sygdom, der varer seks måneder eller mere. 2 Socialt udsatte har også lere sygdomme på én gang end andre danskere. 4 3 Mænd Kvinder Grunden til at socialt udsatte er mere syge, hænger sammen med, at de lever meget anderledes og under meget hårdere vilkår end andre danskere. Nogle socialt udsatte bor på gaden, nogle har et misbrug, nogle er fattige eller psykisk syge, og nogle lever i prostitution år 3-44 år 4-4 år - 8 år Det dårlige helbred bliver en del af en ond cirkel: Jo dårligere helbred, jo sværere er det at komme ud af en udsat tilværelse det er sværere at bevæge sig ned på jobcentret eller misbrugscentret, sværere at få set andre mennesker, der ville kunne hjælpe én, og sværere at gå på job og tjene penge. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 13
13 Andel, der aldrig eller kun lidt af tiden har været fuld af energi Socialt udsatte Mænd Gennemsnittet af danskerne Kvinder år 3-44 år 4-4 år - 8 år Socialt udsatte har meget mindre energi end andre danskere. Når man mangler energi, er det sværere at ændre ens egen livssituation til det bedre. For det kræver energi at gå ned på jobcentret, det kræver energi at beslutte sig til at stoppe med et misbrug, og det kræver energi at være sammen med andre mennesker. 14 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
14 eksempler på KonKRete Sygdomme/lidelSeR Andel med kronisk bronkitis og/eller KOL (rygerlunger) Mænd Socialt udsatte Gennemsnittet af danskerne Kvinder år 3-44 år 4-4 år - 8 år Vi mennesker skal trække vejret for at leve. Når man har problemer med at trække vejret for eksempel fordi man har kronisk bronkitis eller KOL så bliver ens livskvalitet forringet: Det er sværere at bevæge sig og dyrke motion. Og man får anfald med hoste og åndenød og slim i lungerne. I langt de leste tilfælde får man KOL, fordi man ryger. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
15
16
17 eksempler på KonKRete Sygdomme/lidelSeR Andel med migræne eller hyppig hovedpine 3 Socialt udsatte Gennemsnittet af danskerne Mænd Kvinder år 3-44 år 4-4 år - 8 år Det kan være svært at koncentrere sig eller præstere optimalt, når man har hovedpine. Migræne kan være ligefrem invaliderende, når anfaldene står på. Nogle bliver nødt til at ligge i sengen, og nogle har kvalme og opkastninger. Socialt udsatte har oftere migræne eller hyppig hovedpine end andre. 18 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
18 eksempler på KonKRete Sygdomme/lidelSeR Andel, der har været meget generet af smerter eller ubehag i ryg eller lænd inden for en 14-dages periode 4 Socialt udsatte Gennemsnittet af danskerne Mænd Kvinder Ryggen er en af de vigtige kropsdele i os mennesker. Vi bruger og mærker ryggen, både når vi går, sidder og ligger ned. Derfor er smerter i ryg og lænd svære at ignorere. Rygproblemer kan for eksempel være hekseskud, diskusprolaps, gigt eller knoglebetændelse. Smerter i ryggen kan også betyde, at man får mindre motion eller sidder forkert, hvilket slider på kroppen år 3-44 år 4-4 år - 8 år Fordi rygproblemer er så generende, kan det være svært at arbejde eller bevæge sig rundt, når man har ondt. Det hæmmer ens muligheder for at komme ud blandt andre, passe sit arbejde eller møde op til aftaler. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 19
19
20 eksempler på KonKRete Sygdomme/lidelSeR Andel, der har været meget generet af smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter, led eller fødder inden for en 14-dages periode Mænd Socialt udsatte Gennemsnittet af danskerne Kvinder år 3-44 år 4-4 år - 8 år Alle kan få smerter i kropsdele som arme, hænder, ben, knæ, led eller fødder, og det behøver som sådan ikke at være tegn på noget alvorligt. Men når det bliver meget generende smerter eller ubehag, kan det være svært at koncentrere sig om andet. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 21
21 ondt i sjælen Mange socialt udsatte mennesker har ikke kun ondt i kroppen, men også i sjælen. Mange er vokset op i en familie med vold, misbrug, svigt, seksuelle overgreb, ustabilitet, utryghed eller manglende opmærksomhed. Sådan nogle oplevelser giver psykiske ar. Mange socialt udsatte fortæller, at de i deres voksne liv lever med stress, ensomhed, angst og lavt selvværd. Mange fortæller, at det faktisk er de psykiske belastninger, der er det hårdeste ved at være socialt udsat. For de leste hænger de psykiske problemer sammen med, at de føler, de lever et uværdigt og skamfyldt liv. Andel, der har forsøgt selvmord 6 Socialt udsatte Gennemsnittet af danskerne Total 22 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
22 Andel, der har forsøgt selvmord 6 Socialt udsatte år 3-44 år 4-4 år - 8 år Socialt udsatte Gennemsnittet af danskerne Mænd Kvinder Et tydeligt tegn på, hvordan man har det indeni, er, om man har lyst til at leve eller ej. Antallet af selvmordsforsøg er markant højere blandt socialt udsatte end hos resten af danskerne.* Selvmordsforsøg kan både være et reelt forsøg på at ende sit liv, et ambivalent ønske om at dø eller en handling, der er en bøn til omverdenen om hjælp. * For at kunne sammenligne socialt udsatte med andre danskere, har vi brugt tal fra 2 den generelle danske befolkning er nemlig ikke blevet spurgt ind til selvmordsforsøg siden 2. Man kan godt bruge tallene derfra, fordi tallet for, hvor mange udsatte danskere, der har forsøgt selvmord, var 43 procent i 2 og 4 procent i 212 altså næsten det samme. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 23
23
24
25
26 eksempler på KonKRete problemer Andel, der har været meget nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig inden for en 14-dages periode 4 Socialt udsatte Gennemsnittet af danskerne Mænd Kvinder Socialt udsatte føler sig meget oftere end andre nedtrykte, deprimerede og ulykkelige Det hænger sammen med, at mange socialt udsatte 3 procent er sindslidende, som ofte fører til nedtrykthed og depression år 3-44 år 4-4 år - 8 år Når man er meget nedtrykt og ulykkelig, er livsmodet og overskuddet ofte langt væk. Og det kan være svært at gøre de ting for sig selv, som ellers kunne hjælpe én ud af nedtryktheden; at se andre folk, at komme udenfor, at gå på arbejde og føle sig nyttig. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 27
27 dagligdagen Et liv som socialt udsat er ofte langt mere problematisk, end livet er for andre med mere stabile rammer. Ofte har socialt udsatte mennesker problemer med ting, som andre tager for givet: At få et bad, at få mad og leve i tryghed uden vold og overgreb. Når hverdagen ofte byder på én eller lere store udfordringer, er det naturligt, at det sætter sine spor og gør helbredet dårligere og livet kortere. 28 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
28 ikke Så meget mad og bad Andel, der nogle gange eller sjældent/aldrig kommer i bad i det omfang, der er behov for det 3 Socialt udsatte Mænd Kvinder år 3-44 år 4-4 år - 8 år Mange socialt udsatte kommer sjældent eller aldrig i bad, selvom de har brug for det. Et bad giver ellers stort velvære. Det kan give fornyet varme i en kold krop. Og dét at føle sig ren og soigneret over for omverdenen, har stor betydning for, om man har mod på at være omkring eller tæt på andre mennesker. Desuden kan det betyde meget for ens selvværd, at man ikke føler, at andre ser ned på én eller rynker på næsen af én, fordi man ikke har været bad. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 29
29
30 ikke Så meget mad og bad Andel, der én gang om ugen eller sjældent/aldrig spiser et varmt måltid mad,2 Socialt udsatte 9,8 9,6 9,4 9,2 Socialt udsatte oplever ofte, at deres helt basale behov som for eksempel mad ikke bliver dækket. Det kan betyde en meget forringet livskvalitet. 9 8,8 8,6 8,4 Mænd Kvinder Mange socialt udsatte oplever tit, at de ikke får mad nok, fordi de ikke har råd. Det tyder på, at når man lever som fattig i Danmark, kan det gå ud over ens helt basale og livsvigtige behov. 12 Hvis man ikke får mad, får man ikke ny energi, og man er mere modtagelig for sygdomme Der indes ikke tal i den almindelige SUSY-undersøgelse for, hvor mange danskere, der har råd til mad måske fordi det for mange ses som en selvfølge, at man har råd til det år 3-44 år 4-4 år - 8 år Når socialt udsatte får mad, er det langtfra altid, at det er et varmt måltid. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 31
31
32 tørre tæsk Andel, der inden for det seneste år har været udsat for grov fysisk vold: Er blevet sparket, slået med knyttet hånd eller genstand; kastet ind mod møbler, vægge, ned ad trappe eller lignende; udsat for kvælningsforsøg, angrebet med kniv eller skydevåben Socialt udsatte Gennemsnittet af danskerne Mænd Kvinder år 3-44 år 4-4 år - 8 år Det siger meget om et menneskes liv og vilkår i dagligdagen, om man bliver eller ikke bliver udsat for vold. Man er oftere udsat for voldelige situationer, hvis man ikke har en dør, man kan låse, hvis man opholder sig i et voldeligt miljø, eller hvis man som prostitueret kommer tæt på andre mennesker, hvis motiver og baggrund man ikke kender. Socialt udsatte er meget oftere end resten af danskerne udsat for både lettere og grov fysisk vold. Der er dog bestemte undergrupper, for eksempel misbrugere, der er mere udsatte for vold i forhold til resten af gruppen af socialt udsatte. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 33
33
34 cigaretter, alkohol og StoffeR Andel, der ryger dagligt 9 Socialt udsatte Gennemsnittet af danskerne Mænd Kvinder Rygning er en medvirkende årsag til hvert jerde dødsfald i Danmark det svarer til 14. dødsfald om året. Rygning øger risikoen for en række alvorlige sygdomme, som kan føre til døden, for eksempel lungekræft, hjerte-kar-sygdomme og KOL. Derfor er rygning et vigtigt tegn på, om man lever en tilværelse, hvor man er mere syg eller i større risiko for at dø end andre år 3-44 år 4-4 år - 8 år Socialt udsatte ryger meget mere end andre. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 3
35 cigaretter, alkohol og StoffeR Andel, der inden for den sidste måned hver dag har drukket mere end fem genstande Socialt udsatte Mænd Kvinder Alkohol er medvirkende årsag til procent af alle dødsfald i Danmark det svarer til 3. om året. Det er fordi, alkohol øger risikoen for at få en lang række sygdomme og lidelser, der i sidste ende kan blive livstruende. Det kan for eksempel være mave-tarm-sygdomme, kræftsygdomme, leverproblemer og lungesygdomme år 3-44 år 4-4 år - 8 år Sygdomme relateret til alkohol er den største dødsårsag blandt socialt udsatte 23 procent af socialt udsatte dør af sygdomme, der er relateret til alkohol. 36 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
36 cigaretter, alkohol og StoffeR Andel, der har brugt hash inden for den sidste måned 4 Socialt udsatte Gennemsnittet af danskerne I forhold til andre danskere bruger socialt udsatte oftere hash. 6 Mænd Kvinder Hash er et stof, der er kendetegnet ved at have en beroligende efekt år 3-44 år 4-4 år - 8 år For nogle kan brugen af hash forværre deres livssituation, fordi det kan være sværere at overskue dagens gøremål og aftaler, når man er påvirket, hvilket på sigt kan komplicere tilværelsen endnu mere. Hvis man bruger hash sammen med andre stofer, øger det risikoen for at få angst eller en psykose. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 37
37
38 cigaretter, alkohol og StoffeR Andel, der har ixet i løbet af det sidste år 2 Socialt udsatte Man antager, at cirka 13. danskere har et misbrug, hvor de ixer det vil sige sprøjter et stof ind i kroppen med en kanyle I forhold til den danske befolkning generelt har mange lere socialt udsatte ixet i løbet af det seneste år: Op mod hver femte. 2 3 Mænd Kvinder (I dette diagram kan man ikke se sammenligningen, da man i SUSY-undersøgelsen ikke har spurgt danskerne til, om de ixer. Tallet med de 13. kommer fra Sundhedsstyrelsen.) år 3-44 år 4-4 år - 8 år Når man ixer, øger man risikoen for at blive syg. Enten fordi det stof, man sprøjter ind i kroppen, er urent, eller fordi den sprøjte, man bruger, er uren eller er brugt tidligere af en syg person, hvis sygdom kan smitte gennem sprøjten. Man kan få alvorlige sygdomme som leverbetændelse og HIV ved at bruge sprøjter, som andre har brugt før én selv. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 39
39 Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet og medicin Socialt udsatte mennesker er oftere i kontakt med sundhedsvæsenet, end danskerne generelt er. De går for eksempel oftere til lægen, er oftere indlagt på hospitalet og kommer oftere på skadestuen. Kvinderne er oftere i kontakt med sundhedsvæsenet end mændene. Det giver god mening, når man tænker på, at socialt udsatte er mere syge end andre danskere og at kvinderne er mere syge end mændene. Men man kan alligevel se, at socialt udsatte bruger sundhedsvæsenet usystematisk og for lidt i forhold til, hvor meget hjælp, de egentligt har brug for. Mange kontakter først sundhedsvæsenet, når de får en akut sygdom. Og derefter bliver de ofte udskrevet, før de er færdigbehandlet, og efter udskrivelsen bliver der ikke altid fulgt op med tjek. 4 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
40
41
42 KonKRete eksempler på medicinforbrug Andel, der har taget nervemedicin, beroligende medicin inden for de sidste 14 dage Socialt udsatte Gennemsnittet af danskerne Mænd Kvinder år 3-44 år 4-4 år - 8 år Mange socialt udsatte har taget sovemedicin og nervemedicin i løbet af 14 dage. Sovemedicin hjælper én med at falde i søvn, hvis man har problemer med selv at falde i søvn. Nervemedicin er medicin, der typisk virker beroligende eller angstdæmpende. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 43
43
44 KonKRete eksempler på medicinforbrug Andel, der har taget penicillin eller anden form for antibiotikum inden for de sidste 14 dage Socialt udsatte Gennemsnittet af danskerne Mænd Kvinder år 3-44 år 4-4 år - 8 år I modsætning til sovemedicin og nervemedicin er der ikke nogen forskel på, hvor meget penicillin og antibiotika, socialt udsatte tager i forhold til andre danskere. Det er tankevækkende, fordi socialt udsatte jo oftere er syge og dermed oftere skulle man tro har brug for den slags medicin. Det kan hænge sammen med, at mange socialt udsatte mennesker er fattige og ikke har råd til medicinen, eller at de ikke har så god og hyppig kontakt til sundhedsvæsenet som andre (se næste side.) RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 4
45 46 det dårlige møde med sundhedsvæsenet Selvom socialt udsatte ofte har kontakt til sundhedsvæsenet, tyder Rådets undersøgelser på, at den kontakt ikke altid er god. Nogle socialt udsatte mennesker bliver udskrevet fra hospitalet, før de er behandlet færdigt. Det kan hænge sammen med, at nogle sygeplejersker og læger på stedet har svært ved at håndtere for eksempel en hjemløs eller stofmisbruger. Nogle socialt udsatte oplever at blive talt ned til, og andre oplever, at de ikke bliver taget seriøst. En del fortæller, at de dårlige oplevelser betyder, at de en anden gang ikke går til lægen eller ikke tager på hospitalet, selvom de måske har det dårligt. Der var en læge, der engang spurgte, om jeg var gravid. Så sagde jeg: Nej, det kan jeg ikke være. Nå, men det kunne godt være, du ikke kunne huske det. Så sagde jeg: Det kan jeg altså godt huske. Altså, nedladenhed og sådan noget, man bliver så ked af det. Jeg bliver ikke gal, jeg bliver ked af det. Birgit, 46 år Birgit er psykisk syg, stofmisbruger og tidligere alkoholiker. Hun har været stofmisbruger, siden hun var 11 år. Hun har en overgang arbejdet som prostitueret. Hun er enlig og bor på et alternativt plejehjem. Hun har to børn og et barnebarn og har jævnlig kontakt til dem alle. Hun er uddannet sygehjælper. Den ene kirurg, da jeg lå oppe på hospitalet da jeg kom, og han så mine ben, så siger han: Jamen, dét der ben, det skal jo af. Så tog han en pincet, der var lige så lang som den her lineal, og så plantede han den i benet på mig. Så sagde han: Det kan du jo godt se, det skal jo af. Og så gik han. Og så sad den pincet bare der og vibrerede. Jeg begyndte at tude. Ikke fordi det gjorde ondt, for benet var jo fuldstændigt iniceret. Det var bare synet af det. Og så det der med: Det skal jo af, det kan du jo godt se. Asger, 49 år Asger er stofmisbruger og har været det, siden han var i midten af tyverne. Han har tidligere været pusher og har haft lere massageklinikker. Han bor i en lejlighed og kommer dagligt på et værested. Han er enlig, men har en søn, som han af og til har kontakt til. Han har ingen uddannelse.
46
47 det sociale liv I nøden kender man sine venner, hedder et ordsprog. Og sådan lader det til at være for socialt udsatte mennesker. For mens de ser deres familie sjældnere, end andre danskere gør, ser de oftere deres venner og bekendte. Men samtidig siger mange socialt udsatte mennesker, at de ofte føler sig alene og ikke har nogen at snakke med, hvis de har brug for hjælp eller støtte Andel, der dagligt eller næsten dagligt ser familie Socialt udsatte Gennemsnittet af danskerne Mænd Kvinder år 3-44 år 4-4 år - 8 år 48 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
48 Andel, der dagligt eller næsten dagligt ser venner og bekendte Blod er tykkere end vand, siger man. Det betyder, at familien som regel er der for én i både godt og ondt Socialt udsatte Gennemsnittet af danskerne Men sådan er det langt fra for socialt udsatte. De ser deres familie meget sjældnere end andre danskere. Grunden kan være mange en del socialt udsatte oplever, at familien tager afstand fra dem, for eksempel fordi de har et misbrug, tjener penge på prostitution eller er sindslidende. Nogle fattige ser også sjældent deres familie, fordi de ikke selv har råd til at invitere på mad eller hygge. 6 Mænd Kvinder At man ikke har en særligt tæt kontakt til sin familie betyder, at en ellers meget vigtig og fundamental støtte i hårde tider ikke er der for eksempel når man er syg. Til gengæld ser socialt udsatte oftere deres venner og bekendte end resten af danskerne år 3-44 år 4-4 år - 8 år Det kan hænge sammen med, at mange af undersøgelsens deltagere er fundet på væresteder og herberger, hvor man netop er sammen med andre venner og bekendte. Og det kan have noget at gøre med det fællesskab, som kan opstå blandt folk, som har det svært og har mange problemer. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 49
49
50 Andel, der ofte føler sig uønsket alene Socialt udsatte Gennemsnittet af danskerne Mænd Kvinder år 3-44 år 4-4 år - 8 år RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 1
51
52 Andel, der ikke regner med at kunne få hjælp fra andre til praktiske problemer i tilfælde af sygdom Socialt udsatte Gennemsnittet af danskerne Mænd Kvinder 2 2 Det interessante er, at socialt udsatte på trods af at de relativt ofte er sammen med venner og bekendte alligevel meget ofte føler, at de ikke har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte. Ofte regner de heller ikke med at kunne få hjælp fra andre til praktiske problemer, hvis de bliver syge år 3-44 år 4-4 år - 8 år Tallene viser altså, at der er forskel på kvantiteten, altså hyppigheden, af en kontakt og kvaliteten af den kontakt. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 3
53 afslutning Socialt udsatte mennesker er syge både fysisk og psykisk langt oftere og mere alvorligt end andre danskere. Og de dør meget tidligere. Det skyldes i høj grad det hårde liv, mange af dem lever. Men derfor burde der også være en chance for, at socialt udsatte kunne få det bedre fysisk og psykisk, hvis de bliver hjulpet til at få bedre levevilkår. Og hvis de personer, der skal behandle dem og give omsorg og muligheder, ved mere om socialt udsattes sundhed og liv. Rådet for Socialt Udsatte arbejder for bedre levevilkår for og mere viden om socialt udsatte. Vi håber, at denne pjece kan være en del af det arbejde. Kilder Alle tal, henvisninger og citater i pjecen er fra disse undersøgelser: Dødelighed blandt socialt udsatte i Danmark Overdødelighed, middellevetid og dødsårsager, Statens Institut for Folkesundhed (Syddansk Universitet) og Rådet for Socialt Udsatte, 213. SUSY Udsat 212 Sundhedsproil for socialt udsatte i Danmark 212 og udviklingen siden 27, Statens Institut for Folkesundhed (Syddansk Universitet) og Rådet for Socialt Udsatte, 212. Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet, Statens Institut for Folkesundhed (Syddansk Universitet) og Rådet for Socialt Udsatte, 2. Dårligt liv dårligt helbred Socialt udsattes oplevelse af eget liv og sundhed, Statens Institut for Folkesundhed (Syddansk Universitet) og Rådet for Socialt Udsatte, 29. Du kan inde undersøgelserne på hjemmesiden under fanebladet Publikationer ved at søge på undersøgelsens titel i søgefeltet. 4 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
54 Rådet for Socialt Udsatte Bredgade 2F, 4. sal 126 København K post@udsatte.dk RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom
Jo mere udsat jo mere syg Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Kolofon Oplag: 2. Grafisk produktion og layout:
Læs mereSUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007
SUSY 2017 Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet DGI-byen, 30. april 2019 Rådet for socialt udsatte Seniorforsker, Nanna Ahlmark,
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs mereUNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED
UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereKapitel 4. Rygning. Dagligrygere
Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereDe næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år
ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en
Læs mereSundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige
Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen
Læs mereSUSY UDSAT 2012 Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark
SUSY spgskema-omslag 3215207 22:40 Side 3 SUSY UDSAT 2012 Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark Sådan udfyldes skemaet Brug en kuglepen, når
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning
Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.
Læs mereSundhedsprofilen 2017
Sundhedsprofilen 2017 Spørgeskema- undersøgelsen Hvordan har du det? v. Susanne Vangsgaard, Tværsektorielt samarbejde Hvordan har du det? Fakta Borgere på 16 år eller derover Ca. 57.000 borgere inviteres
Læs mereRådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT. Syddansk Universitet
Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT Syddansk Universitet Sådan udfyldes skemaet Brug en kuglepen, når du udfylder spørgeskemaet
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Læs mereSundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede
Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereEr du klar over det mand?
Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereSkoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark
Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereNår socialt udsatte bliver gamle
Kristeligt Dagblad 28. august 2017, kl. 20:55 Når socialt udsatte bliver gamle Christine E Swane Foto: Privatfoto Dorte S. Andersen Foto: Privatfoto Kronik af: Christine E. Swane og Dorte S. Andersen Socialt
Læs mereHjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol
Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereUdviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande
Sundheds- og Ældreudvalget 16-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 353 Offentligt Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande Udvikling blandt børn Der er få data på danske børn, som giver mulighed
Læs mereSocialt udsattes møde med sundhedsvæsnet. Pia Vivian Pedersen Statens Institut for Folkesundhed
Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet Pia Vivian Pedersen Statens Institut for Folkesundhed Formål med dagens oplæg Præsentere udvalgte resultater fra to undersøgelser: 1. Socialt udsattes dødelighed
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereIndkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.
Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning
Læs mereInformation om spørgeskemaet Om din epilepsi
Information om spørgeskemaet Om din epilepsi Vi har indført et digitalt spørgeskemasystem, der skal give dig et bedre og mere fleksibelt tilbud i Ambulatorium for Epilepsi. Hvis du i øvrigt har det godt
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereHorsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereEr du klar over det mand?
Er du klar over det mand? Det beh k høver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Læs mereUndersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.
Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen
Læs mereSpørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune
Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg
Læs mereBORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema
BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereSUSY UDSAT Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED
SUSY UDSAT 2017 Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sådan udfylder du skemaet Brug en kuglepen, når du udfylder
Læs mereUnges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016
Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Pernille Due Statens InsEtut for Folkesundhed Syddansk Universitet Psykiske lidelser er hyppigere blandt unge end
Læs mereRubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14
Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I
Læs mereGirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD
GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat
Læs mereSpørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.
Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael
Læs mereSådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen
Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereDu er selv ansvarlig for at komme videre
Du er selv ansvarlig for at komme videre Stine Arenshøj er 40 år. Hun er tidligere brandinspektør og indsatsleder, nu selvstændig coach, psykotraumatolog og foredragsholder. Stine bor med sine tre børn
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereSMITTET HEPATITIS OG HIV
1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi
Læs merePsykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION
Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom
Læs mereTemamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed
Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs merePatientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus
Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,
Læs mereSkævhed i alkoholkonsekvenserne
Knud Juel Skævhed i alkoholkonsekvenserne Den Nationale Alkoholkonference 2017 Comwell (Bella Centret) 24. januar Skævhed ulighed? Hvordan er de alkoholrelaterede skader og sygdomme fordelt i befolkningen
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereSyddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010
Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd
Læs mereLivskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom
COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs mereEr du klar over det mand?
Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereDer er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mereSeksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?
Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?
Læs mereNy socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard
Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er
Læs mereRådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT 2012
Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 Pia Vivian Pedersen Maria Holst
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs merePerspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers
Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers Lunge-monolog hospitalet. https://www.youtube.com/watch?v=lljdrsezyb0&feature=player_embedded Samarbejde med og om patienten Praktiserende læge
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 12. marts 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs mere"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov
"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereMåske behøver din næste hovedpine aldrig at blive til noget? Gode råd ved spændingshovedpine
Måske behøver din næste hovedpine aldrig at blive til noget? Gode råd ved spændingshovedpine Spændingshovedpine er den mest udbredte hovedpine Næsten alle voksne har oplevet at have hovedpine i en eller
Læs mereDEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereSpørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!
Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en
Læs mereHVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?
8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk
Læs mereOpfølgningsspørgeskema
BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mere