Sundhedsplejen. Årsrapport

Transkript

1 Sundhedsplejen Årsrapport

2 Indledning Sundhedsplejen har i 2009 haft flere udviklingsprojekter. Vi har arbejdet med begrebet kvalitet, og hvordan vi kan sikre kvaliteten i de ydelser, vi giver. Vi har lavet en virksomhedsplan, som skal vise de ydelser sundhedsplejen tilbyder. Vi har særlig fokus på, hvordan vi fagligt udvikler sundhedsplejen, og hvordan vi får skabt flow i vidensdeling. Dette har vi forsøgt ved at evaluere alle vores tilbud, og at arbejde videre med at udvikle på det som virker. Vi ser på, at vores intentioner med de tilbud vi giver, også har den effekt som vi ønsker. Vi har i 2008 lavet et Leanprojekt som skulle vise, hvor mange ekstra behovsbesøg vi giver, og hvilken årsager der var til ekstra besøgene. Dette har vi arbejdet videre med i 2009 som har givet en nedgang af behovsbesøg fra 60 % til 48 %, dette tal ligger på niveau med de kommuner, vi befolkningsmæssigt kan sammenligne os med. Vi arbejder dog fortsat med om ekstra behovs besøg kan erstattes af andre og bedre tilbud. Sundhedsplejen Sundhedsplejen var i 2009 organiseret under direktørområdet velfærd, sundhed og kultur, og blev i. januar 2010 flyttet til direktørområdet opvækst, uddannelse og IKT i afdelingen for dagtilbud Sundhedsplejen har et budget på mil. Sundhedsplejen flyttede i sommeren 2009 til et nyt og mindre lokale i på Østergade Vi fik trådløst netværk, som gav større fleksibilitet, hvilket gjorde det muligt at udnytte vores noget mindre lokale godt. Vi mangler dog meget et lille rum til samtaler og lederen mangler et lokale til fortrolige samtaler med den enkelte medarbejder og andre samarbejdspartnere. Sundhedsplejen består af 14 sundhedsplejersker som svarer til 11,9 fuldtidsstilling. En sekretær på 20 timer og en ledende sundhedsplejerske på 37 timer. Gruppen består både af meget erfarne og nyere uddannet sundhedsplejersker. Vi har en uddannet sundhedsplejerske til at varetage uddannelse af sygeplejestuderende og vi har to sundhedsplejersker som uddanner sundhedsplejestuderende. Sundhedsplejerskerne i Frederikssund kommune er en meget veluddannet gruppe, hvor mange er under uddannelse i systemisk, narrativ kommunikations, dette er med til at højne kvaliteten til at kunne varetage borgernes forskellige og som oftest meget komplekse behov og problemstillinger. En sundhedsplejerske er uddannet i systemisk og narrativ kommunikation, som giver supervision til de øvrige sundhedsplejersker. Vi har to sundhedsplejersker der går på 3. år og som tilbyder supervision til personalet på daginstitutionerne. Efter uddannelse i Systemisk og narrativ kommunikation har vi især kunne målrette vores tilbud til børn og unge med særlige behov. Implementeringen af elektroniske børnejournaler er nået, men da vi kun har valide statstikker for halvdelen af 2009 kan vi først fra 2010 bruge børnedatabasens statistikker. Der arbejdes for øjeblikket på at få overført disse statistikker automatisk til Sundhedsstyrelsen. 2

3 Der arbejdes ligeledes med at få hospitalerne til at kunne overføre fødselsanmeldelser og andre data direkte til vores elektroniske journaler. MUS-samtaler og APV viser, at sundhedsplejegruppen trives godt og er glade for deres arbejdsplads. Demografi Frederikssund Kommune har mange velfungerende familier, men også mange familier med særlige behov, som kræver mange ressourcer. I Frederikssund Kommune har vi børn og unge mellem 0 og 16 år. Vi havde 402 fødsler i 2009, som i alt har fået besøg. Der er børn mellem 1 år og 5 år, som har modtaget 46 besøg i alt. Alle var behovsbesøg, da vi ikke har tilbud til børn over et år. De fleste behovsbesøg har handlet om barnet trivsel og udvikling, især omkring kost, søvn og barnets udvikling, for de lidt større børn handler det om opdragelse. Nogle af besøgende har handlet om usikre forældre. Der er skolebørn fra 6 til 16 år, hvor vi ser børnene i børnehaveklasse, 3., 5. og 7. klassetrin. Sundhedsplejen har haft planlagte sundhedssamtaler og børneundersøgelser. Derudover har sundhedsplejen haft 400 samtaler med børn og unge, i de årgange der ikke rutinemæssigt bliver set. I alt har der været børn og unge til sundhedssamtale og undersøgelser. Der har været 233 børn og unge med særlige behov, som bliver fulgt, og 51 af dem har vi henvist videre til hhv. tværfagligt regi og til praktiserende og speciallæger. Sundhedsplejen dækker 46 daginstitutioner, 13 kommuneskoler og 1 privat skole. Sundhedsplejen har lavet 15 underretninger i underretninger på småbørnsfamilier: 8 af underretningerne handler om dårlig trivsel, udviklingsforstyrrelser og dårlig eller ingen øjenkontakt med barnet. Disse sager er meget alvorlige. Da det kan give skader for livet hos barnet. 2 af sundretningerne handler om misbrug, alkohol og stoffer hos en af forældrene. 1 underretning pga. bekymring for barnets samvær med faderen. Derudover har vi flere gravide der bliver fulgt tæt og 2 af dem er anbragt på institution sammen for at udrede deres forældreevne. 4 underretninger på skolebørn handler alle om selvskadende adfærd. 1 mistrives (har 4 søskende. Senere er alle 5 børn fjernet). 1 har forsøgt selvmord 1 snitter i sig selv 1 højt sygefravær og til undersøgelse på hospital for obs. sexuel misbrug. 3

4 På landsplan ligger Frederikssund kommune nr. 54 ud af 83 Kommuner set i forhold til hvor mange timer sundhedsplejen anvender pr barn pr. (Ledelsesforhold og kapacitet et øjebliksbillede marts 2009) Sundhedsplejens kerneområder 1. Hjemmebesøg til småbørnsfamilier. 2. Skolebørn. Sundhedssamtalen/børneundersøgelser for skolebørn. 3. Konsulent for daginstitutioner. Sundhedsplejen yder en generel sundhedsfremmende og forebyggende indsats, samt særlige tiltag til børn og unge med særlige behov. Sundhedsplejens lovgrundlag: - sundhedsloven - Bekendtgørelser om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 0 6 årige 60,3 % Skolebørn 6 16 år 20,4 % Daginstitutioner 1,3 % Særlig indsats for udsatte familier 18 % 1. Hjemmebesøg til småbørnsfamilier Sundhedsplejen tilbyder alle familier med småbørn besøg. Tilbudet er frivilligt, men der ingen familier der fravælger os. Familier kan skifte sundhedsplejerske, hvis de ønsker det. Vi tilbyder 5 besøg til førstegangsfødende og 4 besøg til flergangsfødende. Der gives mange ekstra besøg til flergangsfødende, da de har mange spørgsmål omkrig søskende og opdragelse. Besøgende gives de første 8 til 10 måneder. Derefter kan familierne ringe, hvis de har behov. Vi har givet 2840 besøg til 402 nybagte familier. Fødselstallet har været ca. 70 mindre end prognoserne har vist. Vi har haft to tilfælde hvor nyfødte er smittet med MRSA (meticillin resistente stafylokokker), hvor vi har fulgt sundhedsstyrelsens retningslinier. Tilbud til familier med særlige behov Sundhedsplejen prioriterer indsatsen til børn med særlige behov højt. Vi tilbyder ekstra hjemmebesøg efter behov, forskellige gruppeaktiviteter og deltagelse og udvikling af tværfaglige indsatser. Vi har to årlige møder med Hillerød hospital barselsgang og fødegang. Lederen af sundhedsplejen sidder yderligere med i en gruppe med lederen af barselsgang, fødegang og børneafdelingen. 4

5 Tidlig indsats for gravide Vi giver ikke rutinemæssigt besøg til gravide, så alle graviditetsbesøg er behovsbesøg. 33 gravide har fået et eller flere behovsbesøg, de fleste af dem har været i tidlig indsats, som er henvist fra Hillerød hospital. Vi har givet besøg til 402 nye familier med børn under 1 år. 46 behovsbesøg har vi givet til børn mellem 1 og 4 år Et tværfagligt samarbejde med Hillerød Hospitals fødegang, Familieafdelingen og Sundhedsplejen, hvor de får længere tid hos jordmoderen og flere besøg af sundhedsplejersken, samt en handlingsplan for graviditeten og den kommende tid efter fødslen. Graviditetsbesøg Indeholder forældrenes forventninger til den kommende fødsel, forældrerollen, barselsperioden, amning og en vurdering af moderens psykiske tilstand i forhold til risici for efterfødselsreaktioner. Familierne vejledes efter behov, hvor den tidlige mor/barn relation er i fokus. Formål: Tidlig opsporing af familier med særlige behov for at støtte sårbare gravide og yde en særlig indsats, når barnet er født. Dette vil vi gøre ved at: Indsatsen virker da en evalueringsrapport fra fødegangen viser, at flere børn bliver født til tiden og har normal vægt. Der er flere sunde og raske børn blandt disse mødre. Klar til barn Et kursus til forældre der venter barn. Kurset er et tværfagligt tiltag med en sundhedsplejerske og en familiekonsulent. Kursets formål er at forberede kommende forældre til, hvilke krav der stilles til forældrerollen og at give forældre nogle redskaber til at takle pressede og stressede situationer. Evalueringen viste, at på trods af annoncer i lokalavisen og stor opbakning fra jordmødre fra Hillerød sygehus og praktiserende læger fik meget få tilmeldte. Dette har medført flere afbud og vi brugte mange ressourcer på at flytte rundt på holdene. I 2009 har vi haft 4 hold med hhv. 6, 4, 4 og 4 forældrepar. Konceptet blev godt evalueret af forældre, som havde gennemført, dog var der flere af forældrene på det sidste år, der troede, det var et kursus i fødselsforberedelse. Dette vil vi forbedre ved at gøre kursets indhold mere klart ved tilmelding. Det sidste hold blev afhold af to sundhedsplejersker, da familieafdelingen ikke havde resourcer til at deltage. I konceptet er der en del gruppearbejde, og erfaringen viser, at det kun fungerer ved deltagelse af minimum 5 forældrepar. De sidste 3 hold har der været 4 forældrepar og det er for lidt. For at kunne fastholde de kurser vi udbyder, så vi ikke får aflysninger og for at få 5 eller flere par, har vi følgende forslag til kurser i klar til barn fremover. 5

6 Holde Klar til barn fast 2 gange årligt. 1. hold starter i marts og 2. hold i september. Til gengæld udvider vi ugerne for graviditet fra 18. uge til 25 uge, så vi kan få flere med. I alt har evaluering af 14 forældrepar vist, at servicemålene blev indfriet. De føler sig mere parate til forældrerollen, og de giver udtryk for, at de er bedre rustet til at klare pressede situationer. Det sidste hold med 4 forældrepar troede, det var et fødselsforberedelseskursus og manglede derfor mere viden omkring fødslen. Dette vil vi fremover sikre ved en bedre information ved tilmelding. Tværkulturel mødregruppe I 2009 fik vi dannet en tværkulturel mødregruppe. Vi har fået lov til at låne lokaler på sprogskolen, og vi har fået et rigtig godt samarbejde med sprogskolen. De reklamerer godt for vores tilbud og henviser flere mødre, som vil have glæde af tilbuddet. Der kom dog kun ca. to mødre pr. gang, og det var svært at få undervisning og dialog i gang med så få i gruppen. Vi valgte at lave konceptet om, så der fremover vil være bestemte emner på, vi annoncerede i lokalavisen og dette fik deltagerantallet op på ca. 4 pr. gang. De to sundhedsplejersker, der kører mødregruppen, arbejder på at få lokalavisen til at lave en artikel til lokalavisen. Frederikssund Kommune har ca. 900 indbyggere med anden etnisk baggrund end dansk. Mange af disse familier er usikre på, hvilken rolle og ansvar de har som forældre, og hvad opdragelse i Danmark indebærer. I mødregruppen lægges vægt på forskellige emner om børns udvikling, sundhed og trivsel. Vi vil især formidle de pædagogiske principper, vi har for børns opvækst i Danmark. Mødregruppe for unge mødre Sundhedsplejen har i mange år haft denne gruppe, og behovet vokser. Der er flere i dag, der bliver mødre i en ung alder. Vi havde mange på venteliste og valgte derfor at oprette en ekstra gruppe, så vi fortløbende kørte med to mødregrupper. Rekrutteringen sker via fødegang gennem en tidlig indsats (beskrevet tidligere). Som noget nyt holder vi møder med jobcenteret, da de har kontakt til de unge. Dette samarbejde har vist sig at være meget frugtbart, da de har unge gravide, som vi ikke kender. I 2009 har vi kørt 2 grupper med i alt 8 mødre og børn. Der er stabilt fremmøde, og de unge får skabt netværk og de mødes privat. De bruger den viden, de får i gruppen og øver sig på det efterfølgende, f.eks. øvelser der styrker børns motorik bruger.. De allermest sociale udsatte unge mødre har svært ved at følge almindelige sociale spilleregler, men i gruppen tør de godt spørge og øve sig. Mødrene udtaler følgende: Dejligt at være sammen med andre. Godt at have nogle at spørge, som ikke ser ned på os, fordi vi er unge. Vi kan hjælpe hinanden. 6

7 Vi oplever, at ressourcestærke unge mødre holder øje med om børnene trives, de henvender sig med bekymringer om de andres børn Mødregruppe for kvinder med efterfødselsreaktioner Gruppen er en fortløbende, åben gruppe, som mødes hver 14.dag i to timer - ca. 20 gange årligt. I 2009 har vi haft 9 kvinder i gruppeforløb. Der har været henvist flere, som skønt det var aftalt, alligevel ikke mødte op. Kvinderne har deltaget i gruppeforløbet imellem 6 og12 måneder for de fleste, og i længere tid for enkelte. I gruppen arbejder vi med flere forskellige problematikker/emner, hvor blandt andet mor/barn relationen har en vigtig plads. Her tales om kvindernes opfattelse af sig selv, som mor og hendes forhold til egen mor. Vi benytter flere forskellige metoder til at drøfte kvindernes problemer; det være sig individuelle øvelser, gruppedrøftelser og ved en særlig opmærksomhed på den enkelte (interview). Mødefrekvensen er rigtig høj, idet vi oplever, at de kommer hver gang. Det prioriteres så højt, at enkelte beder sig fri fra arbejde på de dage, for at kunne deltage. Hvis der enkelte gange går længere tid imellem mødegangene (sommer og jul), bliver de usikre/utrygge og har brug for en livline, som vi kan give dem ved, at de har mulighed for at kontakte os på telefon. Gruppen danner grobund for etablering af netværk, hvor kvinderne mødes privat eller mødes på facebook. Babycafe I løbet af 2009 har bibliotekerne lavet babycafe, og har i den forbindelse spurgt om sundhedsplejen kan stille op som fagkonsulent, da vi er meget efterspurgte. Vi har valgt at sige ja til tilbuddet, fordi at efter vores lukning af Åben hus i 2008, oplever vi en stor efterspørgelse på dette tilbud, især i yder områderne. Bibliotekerne vælger mange emner, som har stor betydning for børns udvikling, og vi kan klare det med et minimum af ressourcer. Vi har i alt været til stede i babycafe 29 gange a en time i Skolebørn Sundhedsplejen har i efterår 2009 afprøvet sundhedseksperimentariet på forskellige skoler. Vi arbejder med at implementere den i udskoling i 8. eller 9. klasse. Sundhedssamtalen/børneundersøgelser Sundhedsplejen har haft planlagte sundhedssamtaler og børneundersøgelser. Derudover har vi haft 400 samtaler med børn og unge i de årgange vi ikke rutinemæssigt ser. I alt har vi talt med og undersøgt børn og unge. Børn med særlige behov Ud af har vi haft 233 børn og unge med særlige behov, som vi følger. 51 af dem har vi henvist videre, 9 til tværfagligt regi og 42 til praktiserende læger. Disse tal er ud af de fire årgange som 7

8 sundhedsplejen ser. Vi har haft sundhedssamtale og undersøgt 109 børn og unge på specialinstitutionerne sammen med en kommunal læge, hvoraf der er lavet en underretning. Nogle af de problematikker skolebørnene har: De små skolebørn: - Dårlig trivsel - Skilsmissebørn, der har det svært De større skolebørn/unge: - Skærer i sig selv - Forsøger selvmord - Spiseforstyrrelser - Ensomhed Åben dør Et tilbud til større skolebørn hvor to sundhedsplejersker har afprøvet en ny metode i skolesundhedsplejen på deres skoler. Vi ønsker at skabe en åben rådgivning for de ældste skoleelever, hvor kontakten med sundhedsplejersken sker på eget initiativ. I arbejdet som skolesundhedsplejerske opleves det i stigende grad, at skoleelever dumper ind og vil tale om hverdagens problemer. Erfaringsmæssigt er der mange i denne gruppe, der har behov for en at tale med, der ikke er forældre eller lærer. Emnerne er mange, det kan være alt fra en splint i fingeren til alvorlige trivselsmæssige problemer som fx mobning, skære i sig selv, ensomhed, tanker om selvmord og spiseforstyrrelser. Tilbuddet om den Åbne dør er et supplement til sundhedssamtaler. I første omgang afprøves tilbuddet i de store klasser. Formålet er at få kontakt med flere af de unge med særlige behov. Der føres statistik over henvendelserne, så erfaringerne kan bruges i arbejdet med at finde ud af, hvordan tilbuddet i fremtidens skolesundhedspleje skal se ud. Den ene af de to sundhedsplejerske har haft ca. 42 henvendelser på et år. Hun fortsætter med Åben dør på sin skole, fordi lærer og elever har det godt med, at de kan komme, når problemerne er der og ikke skal vente til en aftalt tid. Den anden sundhedsplejerske har ikke fået tilbuddet op at stå pga. efteruddannelse og en ændring af arbejdsopgaver. At komme i dialog med de unge på deres egne præmisser har jobcenteret også positive erfaringer med. Denne erfaringsudveksling har vi kunne bruge i flere sammenhænge eks. for unge mødre. Børnegrupper Tilbydes til børn af psykisk syge forældre fra børnehave klasse til 5. klasse. Når vi taler om børn ud fra deres problemstillinger, eksempelvis børn af psykiske syge, så danner vi os et billede af børnene ud fra denne problemstilling. Dette vil være med til at marginalisere disse børn endnu mere, end de er i forvejen. Arbejdet i grupperne handler om, at vi sammen med barnet finder nogle platforme i en ellers kaotisk hverdag. Barnet har brug for at få omdefineret deres jeg-billede, som den person de er og ikke ud fra evt. diagnoser, adfærd osv. 8

9 Hør og lyt til børnenes egne historier for sammen at finde en platform. Udbred dette syn på barnets identitet og vær med til at udbrede dette på lærerværelser, møder osv. Dette skulle gerne skabe en bedre trivsel for børnene i deres hverdag. Grupperne er med til at give børnene et netværk, som hjælper dem i deres svære hverdag. Rygestopkursus En sundhedsplejerske er uddannet rygestopinstruktør og har afholdt et kursus i rygestop. Hensigten med kurset er, at få de unge til at stoppe med at ryge eller at nedsætte deres forbrug af rygning. Gruppen af elever, der ryger, har i forvejen mange andre komplekse problemstillinger som pjæk, druk og dårlige sociale forhold, flere fik psykologhjælp eller havde kontaktstøtteperson og et enormt stort cigaretforbrug. Der er 7 elever fra og 9. klasse der har gennemført et rygestopkursus. Der var ingen, der ophørte med at ryge. Nogle holdt op 1-3 dage, men alle nedsatte deres forbrug af cigaretter. Alle synes, det havde været lærerigt, og at de var blevet bevidst om tobakkens skadelige virkninger, og de havde fået nogle redskaber til at nedsætte deres forbrug eller at stoppe med at ryge. De synes, alle rygere på skolen skulle have tilbuddet til næste år. Der blev snakket om meget andet end rygning, fx alkohol, teenageralderens identitetsforvirring og styrkelse af selvværd. Tværfagligt distrikt team Fungerer på 11 af kommunens 13 kommuneskoler. Det er en stor fremgang, da tværfaglige teams ikke fungerede på 7 skoler ud af 13 skoler i Tværfaglige teams er både for småbørn i daginstitutionerne og for skolebørn. De holder møde hver uge af 2,5 timer, hvor det er småbørn den ene uge og skolebørn den anden. BUFO (kritiske situationer) I 2009 har gruppen fungeret, og der har været indkaldt til akutmøder 6 gange, hvor akutte sager er blevet vendt med de fagfolk der sidder i gruppen. Indtil nu er det kun sagsbehandlere og konsulenter, der har haft sager på. Der foreligger ikke nogen evaluering endnu, da gruppen ikke har fungeret et helt år. BTI (bedre tværfagligt indsats) Projektet skulle være afsluttet i 2009, men er udskudt tilslut evaluering foråret Er et tværfagligt projekt som Familieafdelingen står for, som skal opkvalificere den tidlige indsats. Meningen er at lave en mappe, som indeholder en handlingsguide og værktøjer til at opspore og følge op så tidlig som muligt. (Udgangspunktet er Servicestyrelsens oplæg til bedre tværfaglig indsats for børn i familier med misbrug og sindslidelser). Jægerspris er udtaget til at afprøve projektet. Vi har en sundhedsplejerske med i arbejdsgruppen og den ledende sundhedsplejerske sidder i styregruppen. Konsulenter for daginstitutioner 9

10 Sundhedsplejen har besøgt 22 institutioner og besøgt dagplejen 1 gang. Derudover er 4 børn blevet nærmere udredt. Vi har telefonisk rådgivet daginstitutioner 17 gange og vi har afholdt 2 vaskehænder projekter. Nogle af de problemstillinger sundhedsplejen bruges til i konsulentfunktionen kan være sygdomme omkring smitteveje. Børn der bidder. Børn der ikke trives i institutionen. Vi kan både kontaktes af institutionerne og af forældre. Vi har i et tilfælde haft et samarbejde med den pædagogiske konsulent. Udviklingsplan for sundhedsplejen for Ind og udskoling. Fra august 2010 overtager sundhedsplejen ind og ud skoling - Hygiejnebesøg til alle institutioner - Projektudvikling af et livsstilsbesøg til 3 årige, som skal give forældre forståelse for at tage ansvar for børneopdragelse, kostkultur osv. - Indføre standarter for utilsigtede hændelser (lovkrav fra dec. 2010) 10