Sundhedsfremme og forebyggelse til gravide og familier med børn og unge i alderen 0-16 år.

Transkript

1 Generel Klinisk Studieplan For modul 6 - Kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sundhedsplejen, Skive Kommune Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Sundhedsplejen i Skive Kommune er placeret i Børne- og Familieforvaltningen. Sundhedsplejen har egen sundhedsplejefaglig leder, Merethe Würtz. Sundhedsplejen har adresse i Brogårdsgade 10, 7800 Skive kommune Tlf , kl på hverdage Sundhedsplejen er opdelt i 3 distrikter (Team 3S, Team Midt og Team Syd) Sundhedsplejerskerne varetager arbejdet indenfor spæd/småbørn og skolesundhedspleje i eget skoledistrikt Samarbejdsrelationer Jordemødre, fødegangen, barselsafsnit, patienthotellet, børneafdelinger, praktiserende læger, øre/næse/halslæge, øjenlæge, vuggestuer, børnehaver, dagpleje, pladsanvisning, skoler, SFO, krisecenter, sagsbehandlere/socialrådgivere indenfor forskellige områder, dagbehandling, PPR psykologer/talehørelærere, distriktspsykiatrien, Sabrogården og andre. Patient/borger kategorier Antal borgere i Skive Kommune ca Antal fødsler årligt i Skive Kommune ca. 530 Antal skolebørn i Skive Kommune ca Gravide og familier med børn og unge i alderen 0-16 år (9. klasse) Centrale kliniske problemstillinger Sundhedsfremme og forebyggelse til gravide og familier med børn og unge i alderen 0-16 år. Spæd og småbørn: Sundhedsplejerskens undersøgelse af barnet, inkl. Vægt og måling af længde og hovedomfang. Amning/flaskeernæring, skemad, søvn/sovestilling, forældre/barn kontakt-tilknytning, barnets behov og signaler, pleje/pasning af barnet, barnets udvikling/stimulation forebyggelse af ulykker, 1

2 passiv rygning, allergi, udeliv, helbredsundersøgelser og vaccinationer, sygdom, opdragelse, sprog, søskende. Mors fysiske tilstand efter fødslen / efterfødselsreaktioner, familiens trivsel. Skolebørn: Funktionsundersøgelser; undersøgelse af vægt, højde, syn, hørelse, farvesans. Sundhedsorienterende samtaler vedrørende bl.a. selvværd, mad, trivsel, bevægelse/motion, søvn, glæde, fritidsaktiviteter, familie, venner, pubertet/seksualvejledning, rygning, alkohol, mobning. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Personalesammensætning i Sundhedsplejen 1 ledende sundhedsplejerske 14 sundhedsplejersker 1 administrativ medarbejder Tværsektorielt samarbejde Samarbejde med jordemødre, fødegangen, barselsafsnit, patienthotellet i forhold til gravide og nyfødte Samarbejde med børneafdelinger, praktiserende læger, øre/næse/halslæge, øjenlæge, i forhold til børn og familier med særlige behov. Konsulentfunktion og samarbejde med vuggestuer, børnehaver, dagpleje, pladsanvisning, skoler, SFO og klubber i forhold til børn og familier med særlige behov. Samarbejde med krisecenter, sagsbehandlere/socialrådgivere indenfor forskellige områder, familiebehandlere, dagbehandling, distriktspsykiatrien, Sabrogården, tolke. PPR psykologer/talehørelærere i forhold til børn og familier med særlige behov. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/patientsituationer Sundhedsplejens tilbud til spæd og småbørnsfamilier er: 5 besøg til 1. gangs fødende Telefonisk kontakt til familien ca. 5 dage efter fødslen 1. besøg etableringsbesøg til bydes indenfor en uge efter første telefonkontakt 2. besøg 3-4 uger efter fødslen 2

3 3. besøg 7-8 uger efter fødslen 4. besøg 4-6 mdr. efter fødslen 5. besøg 8-10 mdr. efter fødslen 3 besøg til flergangsfødende: Telefonisk kontakt til familien inden 5 dage efter udskrivelsen 1. besøg etableringsbesøget tilbydes indenfor en uge efter første telefon kontakt. 2. besøg 3-4 uger efter fødslen 3. besøg ca mdr. efter fødslen Mødregrupper: Alle nybagte mødre tilbydes at komme i en mødregruppe. Sundhedsplejersken deltager normalt ikke. Åbent Hus: Der er tilbud om Åbent Hus lokalt i skoledistriktet 1-2 gange om måneden af 2 timers varighed. Telefon konsultation: Sundhedsplejen har telefon træffetid på alle hverdag kl samt mulighed for kontakt via mobiltlf. / sms. Der ydes behovssundhedspleje til de familier der har behov for en ekstra indsats. En sundhedsplejerske og familiebehandler varetager en specialgruppe forældregruppen samt ekstra tilbud om cafe/svømning. Skolesundhedspleje: Indskolingsundersøgelse/sundhedssamtale i 0. klasse. Funktionsundersøgelse og sundhedssamtale Hej her er jeg! i 1. klasse. 5. klasse. Sundhedssamtale. Udskolingsundersøgelse/sundhedssamtale 9. klasse. Der tilbydes behovssundhedspleje til børn der har behov for en ekstra indsats. Efter aftale deltager sundhedsplejersken i den obligatoriske sundheds- og seksualundervisning på skolerne. Der er Sundhedseksperimentarium i 8. klasse. Sygeplejefaglige opgaver Mål: Der henvises til modulbeskrivelsen for modul 6. Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 3

4 - At forklare menneskets kulturelle opfattelse og samfundsmæssige forholds betydning for sundhed og sygdom - At reflektere over etiske problemstillinger i relation til borgere med livsstilssygdomme - At identificere og analysere udvalgte fænomener og sygeplejefaglige problemstillinger, herunder risikofaktorer og sundhedsfremmende tiltag hos gravide, nyfødte, børn og familier - At beskrive samfundets tiltag til gravide, nyfødte, børn og familier - At indgå i relationer, dialog og samspil med gravide, nyfødte, børn og familier - At udvælge og anvende praksis-udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende og forebyggende virksomhed Dette læringsudbytte bygger på kendskab til: Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, Sundhedsstyrelsen (2007) Sundhedspolitik Skive Kommune(2007) Sammenhængende Børnepolitik(2007) Samt observation i praktikken af hvordan sundhedsplejerskens arbejde relateres hertil. - At den sygeplejestuderende kan identificere sundhedspædagogiske opgaver i relation til børnefamilier. Åbent hus Netværksskabende i nærmiljøet Åben konsultation og undersøgelse af børn Ud fra behov kan drøftes emner som beskrevet under hjemmebesøg Hjemmebesøg Forældre/barn kontakt-tilknytning, amning/flaskeernæring, skemad, søvn/sovestilling, barnets behov og signaler, pleje/pasning af barnet, barnets udvikling/stimulation, forebyggelse af ulykker, passiv rygning, allergi, udeliv, helbredsundersøgelser og vaccinationer, sygdom, opdragelse, sprog søskende, mors fysiske og psykiske tilstand efter fødslen (efterfødselsreaktioner). Familiens trivsel. Sundhedssamtaler til det enkelte skolebarn samt gruppesamtaler Sundhedsplejerskens undersøgelse af barnet (vægt, højde, høreprøve, synsprøve, farvesynsundersøgelse) Kost, trivsel, bevægelse/motion, søvn, glæde, selvværd, fritidsaktiviteter, familie, venner, pubertet/seksualvejledning, rygning, alkohol, modning - At den sygeplejestuderende kan identificere og analyser udvalgte risikofaktorer og sundhedsfremmende tiltag hos nyfødte, børn og familier. Styrke forældrenes egen mestringsevne Familiedannelse, tilknytning, amning, KRAM faktorer og indvirkning på den enkelte families sundhed, forebyggelse af ulykker, hvordan sundhedsplejersken arbejder helhedsorienteret, - At den sygeplejestuderende reflekterer over samarbejdet med familien og familiens 4

5 netværk. Et mere ligeværdigt samarbejde omkring barnet, når besøget foregår i hjemmet. Samarbejdet foregår efter sundhedsfremmetankegangen. Menneskearbejde før ekspertarbejde Betydning af det familiære netværk. - At den sygeplejestuderende kan observere og reflektere over hvordan sundhedsplejen tilpasses den enkeltes families værdier, kulturelle opfattelse og livssituation. - At der altid tages udgangspunkt i det individuelle menneske/familie. Sociale forskelle/alder på forældre/civilstand/geografiske boligplacering/etnicitet. - At den sygeplejestuderende får kendskab til dokumentation i sundhedsplejen Dette kendskab opnås ved at observere sundhedsplejerskens brug af DSI Sund elektroniske børnejournal. - At den sygeplejestuderende kan beskrive og kortlægge en gruppe børn/familiers sundhedsprofil Eksempelvis med udgangspunkt i sundhedsoplysninger fra børn i en skoleklasse eller med udgangspunkt fra observationer foretaget i hjemmebesøg og Åbent Hus - At den sygeplejestuderende ud fra sundhedsprofilen kan analysere og komme med forslag til de sundhedspolitiske strategier Her arbejder den sygeplejestuderende videre med data fra egen observationer. Analysen og de sundhedspolitiske strategier som den studerende kommer frem til diskuteres ved grupperefleksion/vejledning. Den studerende udarbejder opgaven individuelt, og den fremlægges ved grupperefleksion med klinisk vejleder. Udviklings- og forskningsområder og tiltag Siden kommunesammenlægningen 2007 har der været fokus på følgende: Udvikling af fælles kultur i Sundhedsplejen Udvikling af teamsamarbejde Forældre uddannelse, Café, svømning og forældregruppe. DSI Sund Elektronisk børnejournal Marte Meo som metode i sundhedsplejen Deltagelse i Tværfaglige teams og udbygning heraf: Projekt bedre tværfaglig samarbejde Gruppetilbud for børn af psykisk syge forældre Runde, sunde børn i Skive Kommune Sunde børn i mestrelære Mobile fitness Opdag nye muligheder 5

6 Xhale rådgiver Sygeplejestuderende i Sundhedsplejen Sundhedsplejestuderende i Sundhedsplejen Sundhedsplejen skal imødekomme udfordringerne i samfundet og skabe sammenhæng i indsatser og mål i Skive Kommune. Derfor arbejders der med beskrivelse af nedenstående indsatsområder: Sundhedsplejerskens kompetencer og roller. Familierne anno 2009 og i fremtiden hvordan møder vi dem bedst? Sikrer at sundhedsfremme og forebyggelse er synlig i virksomheden gennem en tidlig indsats. Beskrive og definere børn med særlige behov. Faglig udvikling og uddannelse. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Marte Meo Metoden Du bestemmer metoden Aktive vurderinger Faglig supervision Kollegial sparring DSI Sund som redskab til dokumentation Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Velkomstbrev et par uger før opstart i praktikken indeholdende mødetid, mødested, navn på kontaktperson i sundhedsplejen, litteraturliste på forventet læst litteratur. Der orienteres om, at den studerende må forvente, at den daglige arbejdstid ligger imellem kl på hverdage. Sundhedsplejersken arbejder i distrikter i hele Skive Kommune. Dvs. at den studerendes reelle praktiksted/mødested kan være forskellige steder i kommuner. Mødested og afslutning på praktikdagen er derfor ikke altid i Sundhedsplejen, Brogårdsgade 10. Hvis den enkelte studerende har helt specifikke ønsker omkring praktikken, bedes den enkelte studerende tage kontakt til sundhedsplejen hurtigst muligt. Som udgangspunkt vil vi i planlægningen prøve at tage hensyn til ønsket. Den studerende skal selv være aktiv, hvis der ønskes kontakt med andre faggrupper som kan relateres til praktikken. Eksempelvis jordemoderkonsultation, konsultation i barselsambulatoriet, praktiserende læge, vuggestue/børnehave/børnehave klasse. På første praktikdag er der fælles introduktion til praktik ved ledende sundhedsplejerske. Velkomst og præsentation af organisation, lovgivning, Skive Kommunes tilbud til børnefamilier, 6

7 gennemgang af litteratur og pjecer, mål for perioden i Sundhedsplejen, forventninger til de studerende, de studerendes forudsætninger og forventninger til perioden. Plan for tilrettelæggelsen af praktikdagene drøftes med den kontaktsundhedsplejerske som den studerende skal følges med. Der vil være indlagt studietimer i forløbet med planlagte studieaktiviteter Der er gruppevis refleksion over den skriftlige praksisbeskrivelse i slutningen af praktikken samt fælles evaluering af praktikperioden i sundhedsplejen ved klinisk vejleder/ledende sundhedsplejerske. Kontaktsundhedsplejersken udarbejder en ugeplan til den enkelte studerende for praktikken i sundhedsplejen med angivelse af fokus og aktivitet. Læringsmiljø/Studiemiljø På sundhedsplejerskernes kontor er der mulighed for at finde relevant litteratur. Der forefindes lokale i sundhedsplejen, hvor det er muligt at studere relevant litteratur samt udveksle studieerfaringer med medstuderende. I sundhedsplejen er der altid faglige diskussioner og faglig udvikling i gang. Alle sundhedsplejersker er parate til at drøfte de problemstillinger og observationer den studerende kommer med. Det er kort tid sundhedsplejersken opholder sig på kontoret, idet størstedelen af arbejdstiden bruges i direkte kontakt med børn/familier og samarbejdspartnere. Plan for tilrettelæggelsen af praktikdagene drøftes med den kontaktsundhedsplejerske som den studerende skal følges med. Det forsøges, at give den studerende mulighed for at observere/studere en bred vifte af sundhedsplejens tilbud til både spæd og småbørn samt skolebørn. Vejlednings- og evalueringstilbud Det forventes, at den studerende forbereder sig til hjemmebesøgene, ved evt. at læse journal, førvejledning ved kontaktsundhedsplejersken, læse relevant litteratur. Der reflekteres over de daglige oplevelser sammen med kontaktsundhedsplejersken, f.eks. i bilen: Hvad gav dette besøg dig anledning til at tænke over? Planlagt studieaktivitet: Se beskrivelse fra sygeplejeskolen angående form og rammer. I anden praktikuge arbejder den studerende med at beskrive og kortlægge en gruppe børn/families sundhedsprofil. Dette gøres med udgangspunkt i sundhedsoplysninger fra børn i en skoleklasse eller med udgangspunkt fra observationer foretaget i hjemmebesøg og Åbent Hus. Analysen og de sundhedspolitiske strategier som den studerende kommer frem til diskuteres ved grupperefleksion/vejledning, men opgaven udarbejdes individuelt. 7

8 Den studerende opfordres til løbende at skrive vejledninger og evalueringer i sin individuelle kliniske studieplan (studiebog) Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Alle kontaktpersoner i klinikken er uddannede sundhedsplejersker. 1 sundhedsplejerske tager klinisk vejleder uddannelsen i efterår Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Før praktikstart forventes følgende litteratur læst: Sundhedsfremme i teori og praksis. Torben K. Jensen og Tommy Johnsen, Philosophia, kapt Sundhedspleje teori og praktik. Mona Hansen, Elvi Weinreich, Munksgaard, Danmark, kapt Litteraturliste til yderligere fordybelse udleveres ved start på praktikperioden. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den sygeplejestuderende skal deltage ca. 60 timer over 2 uger. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave i henhold til modulbeskrivelsen for modul 6. Den sygeplejestuderende skal deltage aktivt i fælles refleksioner. Det forventes at den studerende er aktiv og medansvarlig for egen læring i praktikken. Den sygeplejestuderende skal ved evt. sygdom/fravær kontakte sin kontaktsundhedsplejerske eller sekretæren i sundhedsplejen tlf kl Den sygeplejestuderende skal opfylde mål for praktikken i modul 6. Den sygeplejestuderende skal udarbejde litteraturliste på 120 sider som skal godkendes af kontaktsundhedsplejerske/klinisk vejleder. Den studerende skal udarbejde mundtlig evaluering som senere indskrives i den elektroniske studiebog. Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Dato: Skolens godkendelse: 8