Vi har arbejdet meget med ind- og udskoling, som vi overtog i juli 2010.

Transkript

1 Årsrapport

2 Indledning Sundhedsplejen har haft et travlt og et spændende år. Vores nye organisering under direktørområdet Opvækst, uddannelse og IKT under fagområdet Dagtilbud har medført et løft i samarbejdet med daginstitutionerne, dagplejen og pladsanvisningen. Vi har fået et godt samarbejde omkring børn med specielle behov bliver skrevet op tidligere. Frederikssund Kommune har mange børnefamilier, der trives rigtig godt. De klarer sig fint med vores generelle tilbud og de kontakter os, hvis de har brug for vejledning. Vi ser, at familier med særlige behov har fået det sværere, de har mange og komplicerede problemstillinger. Desværre ser vi en lille stigning af helt unge mødre mellem år. Vi har arbejdet meget med ind- og udskoling, som vi overtog i juli Der kom en del lovændringer, både fra sundhedsloven, hvor utilsigtede hændelser trådte i kraft september Nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Der er kommet en ny barnets reform. Vi har arbejdet med i bedre tværfagligt indsats, BTI, som blev afsluttet december Kommunens trivselsrapport i 2010 viste flere områder, som vi er i gang med at arbejde videre med. I november udkom en rapport fra Servicestyrelsen, som viste, at hvert 20. barn bliver slået hjemme. Dette har vi reageret på ved at øge tilbuddet til Klar til barn i Årsrapporten vil vise evalueringerne af alle vores tilbud i 2010, og hvilken udfordringer vi vil arbejde med i Sundhedsplejen Sundhedsplejen består af 15 sundhedsplejersker svarende til 12,5 fuldtidsstillinger. En sekretær på 20 timer og en ledende sundhedsplejerske på 37 timer. Sundhedsplejens uddannelse i systemisk og narrative kommunikation har betydet et stort kvalitetsløft både generelt, til familier med særlige behov og i vores gruppetilbud. Vi har valgt systemisk og narrativ kommunikationsteori, fordi den kan bruges til alle problemstillinger. Ved at folde problemet ud giver det personer indsigt i eget liv, og styrker folks selvopfattelse og bliver derved identitetsopbyggende. Dette giver muligheder for, at personer selv kan tage initiativer til forandring. Sundhedsplejens trivselsrapport var rigtig flot. Vi har arbejdet videre med 5 udvalgte områder, hvor vi synes, vi kunne gøre det endnu bedre. Det har medført, at vi er i gang med at lave en sundhedsplejerskeprofil. Sundhedsplejen har i 2011 lavet 12 underretninger og 16 udtalelser på opfølgninger, hvilket er på samme niveau som sidste år. 2

3 Sundhedsplejens fordeling af ressourcer: Fordelingen er rykket meget i forhold til sidste år, fordi vi har fået tilført timerne fra kommunelægerne til ind- og udskoling årige 60 % 50 % Skolebørn 6-16 år 21 % 33 % Daginstitutioner 1,3 % 2 % Sårbare familier 18 % 15 % Hjemmebesøg Alle familier i Frederikssund Kommune tager imod tilbuddet om sundhedspleje. Fødselstallet har været på 442, hvilke er en stigning på ca. 9 % fra sidste år. Vi har givet 336 behovsbesøg til børn fra 0-1 år, som svarer til 76 %. Det er de helt unge mødre og nogle få socialt belastede familier, der har været årsag til denne voldsomme stigning. 2 af børnene er senere blevet fjernet. Vi har børn fra 1-5 år, hvor vi har givet 115 behovsbesøg. Tilbud til familier med særlige behov Sundhedsplejens uddannelse i systemisk og narrative kommunikation har vist sig at have stor betydning for arbejdet med familier med særlige behov. Systemisk og narrativ kommunikation kvalificerer alle vores samtaler uanset problemstillinger. Det betyder, at alle fagligt kan dække alle vores tilbud. Det giver en stor fleksibilitet, fordi vi hurtigt kan reagere på variation i efterspørgslen. Det har også givet et stort kvalitetsløft. Vi har øget vores antal af grupper og vi har lavet to nye tiltag om åben cafe, for særlige sårbare familier med små børn. Tidlig indsats for gravide Et tværfagligt samarbejde med Hillerød Hospitals fødegang, Familieafdelingen og Sundhedsplejen. Det er især unge mødre og socialt udsatte mødre der udtages. Samarbejdet har betydet, at flere børn bliver født til tiden og med større fødselsvægt. Tidlig indsats virker. Vi får fat i de unge mødre og andre med store sociale problemer. Det betyder, at vi tidligt i forløbet kan lægge planer sammen med familierne, og at det bliver meget mere synligt for alle, hvad der skal ske. Dette øger tilfredsheden hos vores brugere. Vi har i 2010 fået flere af de helt unge mødre end tidligere. Der er 22 fødsler af unge mødre under 25 år, hvor 11 af fødslerne af unge mødre under 20 år. Vi har givet 42 behovsbesøg til gravide, som er en lidt mere, end vi gav sidste år. 3

4 Klar til barn Et kursus til forældre hvor temaet er, hvordan man undgår vold mod børn, når forældre føler sig presset. Ved evalueringen i januar 2010 bestemte vi os for at afholde 2 kursusforløb i stedet for 4 om året på grund af for få tilmeldinger. I løbet af året har vi oplevet et stigende antal tilmeldinger igen. Der har været for mange som i forhold til, hvor langt de var i graviditeten ikke nåede at komme med på holdene, fordi de havde født inden det startede. Vi oplever, som Socialstyrelsen også påpeger, at det er vigtigt at ramme det rigtige tidspunkt i graviditeten, som er omkring 20. uge, fordi det er her motivationen er størst i forhold til at indtage ny viden og bidrage aktivt til undervisningen. Evalueringen fra 2010 viser, at forældrene er positive i forhold til indholdet i kurserne. De giver udtryk for at få brugbar viden omkring håndtering af stress. Ved vores senere besøg ser vi, at forældrene faktisk kan omsætte deres viden, når de står med deres nyfødte og føler sig presset. Socialstyrelsen har lige lavet en rapport, som viser, at ca. 20 % af alle børn bliver slået i løbet af barndommen. Derfor ser vi et stort behov for at fortsætte kurserne. Det er det eneste kursus, vi tilbyder, hvor både den kommende mor og far aktivt deltager. For at imødekomme det stigende antal tilmeldinger, samt at få flest mulige deltagere på det rigtige tidspunkt, har vi besluttet at afkorte forløbene en smule og afholde flere forløb pr år. Mor-gruppen - en tværkulturel mødregruppe Et tilbud til alle etniske mødre end dansk. Gruppen er for alle uanset, hvor lidt eller godt dansk de taler. Evaluering af Mor gruppen 2010: Vi har afholdt 2 gruppeforløb. Et forløb forår, og et efterår. Gruppen er åben og mødes hver 14. dag, i alt 6 gange i hver af de to perioder. Første gruppeforløb indeholdt fastlagte emner til diskussion: børns udvikling, sundhed, opdragelse, kvindeliv, familie og mad til børn. Gennemsnitlig kom der 5-6 mødre med deres børn pr. gang, det var stort set de samme, der kom hver gang. Mødrene var med til at evaluere forløbet. De havde ønske om, at vi mødes, og der ikke var faste emner på, men tog de emner op de var optaget af her og nu. Emnerne kvinderne tog op var f.eks. mad, kultur, kønsroller, danske traditioner og mærkedage. Kvinderne delte deres oplevelse af at 4

5 være kvinde og mor i Danmark, særligt tog de godt hånd om hinanden, da en havde en fødselsreaktion. Vi havde en oplevelse af, at kvinderne reflekterede over deres egen situation både i forhold til dem selv og de øvrige i gruppen. I andet gruppeforløb var fremmødet mere varieret. Der kom mellem 1 og 10 mødre, tit mødte der kun 2-3 stykker op. I dette forløb havde vi, på baggrund af de tidligere deltageres evaluering, ikke planlagte emner på programmet. Vi tog de ting op, som berørte dem her og nu. Det var emner som børns sproglige udvikling, religion, leg og motorik. Vores overvejelser går på at holde pause med gruppen, eller fortsætte under andre præmisser på grund af det lille fremmøde. Kvinderne i gruppen var interesseret i, at vi planlagde et nyt forløb, og de havde ideer til, hvordan fremtidige forløb kan køre og gav udtryk for, at de gerne vil være med til at tage ansvar for planlægningen. Trods det varierede og lille fremmøde oplever vi, at tilbuddet er netværksskabende, og at de har et tilhørsforhold til gruppen. De tager ansvar for deres egen og børnenes udvikling. Mødregruppe for kvinder med efterfødselsreaktioner Evaluering af efterfødselsreaktionsgruppen 2010 Gruppen har i 2010 fået nyt navn, Hjerterummet og med eget logo. Gruppen er fortsat en fortløbende, åben gruppe, som mødes hver 14. dag i to timer ca. 20 gange årligt. I 2010 har vi haft 9 kvinder i gruppeforløb. Der har været henvist flere, som dog skønt det var aftalt, alligevel ikke er mødt op. Kvinderne har deltaget i gruppeforløbet mellem 6-12 mdr. for de fleste og i længere tid for enkelte. I gruppen arbejder vi med flere forskellige problematikker og emner, hvor blandt andet mor og barn relationen har en vigtig plads. Her tales om kvindernes opfattelse af sig selv, som mor og hendes forhold til egen mor. Mødefrekvensen er rigtig høj, idet vi oplever, at de kommer hver gang. Hvis der enkelte gange går længere tid imellem mødegangene (sommer og jul), bliver de usikre og utrygge og har brug for en livline, som vi kan give dem ved, at de har mulighed for at kontakte os på telefon. At der har været et behov for en livline har gjort, at vi fra august 2010 har oprettet Café Hjerterummet, som har åbent en gang om måneden i 1½ time. Caféen har til huse på Skuldelev skole, hvor selve gruppen Hjerterummet har til huse på Græse Bakkeby skole. Vi har i 2010 ændret vores procedure for gruppestart. Tidligere fik kvinden, der var henvist til gruppen, en opringning. Nu sender vi et brev om, at vi har modtaget henvisningen til gruppen, hvorefter vi kontakter dem pr. telefon for at aftale et hjemmebesøg, hvor vi opfordrer partneren til at 5

6 deltage i besøget. Det er nemlig vores erfaring og kvindernes udsagn, at det er uhyre vigtigt, at partneren bakker kvinden op og får kendskab til, hvad gruppen står for. Vi vil nævne nogle udsagn fra de kvinder, som er stoppet i 2010: Tak fordi, I tør stille de svære spørgsmål. Det er dem, der hjælper mig videre og får mig til at tænke over de, til tider, svære spørgsmål i livet! Gruppen vil minde mig om et sted, hvor man kan få lov til at være, som man er. Det er også et sted, hvor man kan være med til at hjælpe andre jeg er ikke alene. Det har været fantastisk at være i gruppen. Det rigtige på det rigtige tidspunkt! Aha oplevelse. Det har givet mig netværk. Jeg har turdet give mig selv! Jeg opsøgte en af de andre i gruppen og blev ikke afvist, men fik ja! Jeg har fundet ud af, at så længe, man ved, hvad man er indeni kan overfladen godt være ujævn. Gruppen har været med til at give mig følelsen af, at det ok, ikke at være ok! I har givet mig det bedste nogensinde, I har givet mig troen på, at jeg ER noget VÆRD, at jeg også har krav på & ret til OMSORG & FORSTÅELSE. I har givet mig redskaberne til at blive en bedre mor & kone, et bedre menneske. For at sikre udvikling i vores arbejde med efterfødselsreaktioner og gruppeforløb, deltager vi to gange årligt i en ERFA-gruppe for sundhedsplejersker/psykologer, der arbejder med kvinder, der har en efterfødselsreaktion. Sidste møde i ERFA-gruppen blev holdt hos os i Frederikssund, hvor der deltog 30 personer fra forskellige kommuner på Sjælland og Bornholm. Gruppen har betydet et stort fald i henvisninger til psykologer, både til Familieafdelingen og gennem praktiserende læger. Ung mødregruppe Evaluering af ung mødregruppe og ung babycafé. Der er i alt opstartet 2 grupper i Vi oplever, at behovet for ung mødregruppe er svagt stigende i forhold til sidste år. Der kører 1 gruppe ad gangen, den er monofaglig og styres af 2 sundhedsplejersker og gruppen er delvist åben. Fra januar til juli bestod gruppen af 6 mødre. Fra september til januar bestod gruppen af 8 mødre, heraf 2 gengangere fra forrige gruppe. Der er 2 unge mødre på venteliste. Gruppen fungerede godt, vi mødtes hver 14 dag, og der er et stabilt fremmøde. Mødrene er gode til at melde afbud ved fravær. Gruppen har nogle faste rutiner, som følges hver gang, og det er med til at støtte de unge mødre i, hvordan de sociale spilleregler fungerer i en gruppe. Vi oplever, at mødrene danner netværk, og at de i gruppen får støtte og vejledning både af os som professionelle, og af de andre mødre gennem udveksling af erfaringer. Mødrene fortæller, at de i gruppen kan spørge om alt, det er et trygt forum. Vi har et godt samarbejde med, uddannelse vejleder og jobcenter, der besøger gruppen ca. 1 gang hver ½ år. De arbejder på at få de unge i uddannelse eller i arbejde efter barselsperioden. Jobcenteret gør os opmærksomme på unge gravide, som vi ikke kender i forvejen. Vi har et godt samarbejde med tandplejen, der besøger gruppen ca. hver ½ år. 6

7 Ung Babycafe Ung babycafé er et projekt, vi startede op den 11. maj Idéen var, at den skulle afhjælpe ventelisten til ung mødregruppe, samt være et tilbud til de unge, der ikke ønskede et fast gruppetilbud. Vi fik en stigning af antallet af unge mødre, og vi havde flere på venteliste, som vi kunne se, ikke ville nå at få en plads i gruppen, og vi skønnede, at lige netop disse unge havde brug for en ekstra indsats Ung babycafe var et tilbud til alle unge gravide og forældre under 25 år. Vi har informeret om tilbuddet ved at dele foldere ud, annoncere i lokalavisen og vores kollegaer har informeret de unge forældre. Caféen var åben 2 timer hver anden uge. Der var en sundhedsplejerske tilstede hver gang. I alt 3 sundhedsplejersker var tilknyttet caféen på skift. Da vi forhørte os om idéen i ung mødregruppe, var mødrene positive og gav udtryk for, at det var et godt tilbud. Der mødte 2 til 3 unge mødre og gravide op, de havde læst om tilbuddet i avisen, oftest var der få eller ingen fremmødte. I ung mødregruppe syntes de fortsat, at det er et godt tilbud, men de benytter det ikke, da der jo ikke kommer nogen. Der vil i 2011 ikke være et tilbud om ung Babycafé, da vi må konstatere, at de unge ikke gør brug af tilbuddet i sin nuværende form. Babycafe på bibliotekerne i Frederikssund. Samarbejdet med bibliotekerne om babycafe har vist sig at være en stor succes. Vi bruger meget få ressourcer, og der kommer rigtig mange mødre med børn. I gennemsnit er der 10 besøgende pr. gang. Bibliotekerne holder mange gode foredrag, som er populære bland småbørnsforældre. Sundhedsplejen holder foredrag om kost, da dette emne er meget efterspurgt. Kost er et emne, der giver anledning til mange behovsbesøg, især for flergangsfødende, som kun får 4 besøg, og derfor ikke får et kostbesøg. Konsulent for daginstitutioner Alle daginstitutioner har en fast sundhedsplejerske som konsulent. Sundhedsplejen tilbyder vaske hænder projekt for børnene, og daginstitutionerne kan altid kontakte os ved behov. I forbindelse med at sundhedsplejen overtog ind- og udskoling, har vi også overtaget hygiejnetilsynet med institutionerne. Vi er ved at udarbejde materiale omkring dette nye tiltag. I alt har vi besøgt 11 daginstitutioner til vaske hænder projekt. 4 daginstitutioner er besøgt til andre ting. Der har været 14 telefoniske henvendelser omkring børn og sygdomme og 1 henvendelse hvor en daginstitution havde rotter og mus. 7

8 Skolebørn I forbindelse med at sundhedsplejerskerne har overtaget ind og udskolingen, har vi set på alle vores ydelser for at skabe en sammenhæng og rød tråd gennem børnenes skolegang. Dette arbejde vil blive afprøvet og rettet til i dette skoleår Skoledelen vil se således ud: Indskoling vil blive i børnehaveklassen: Sundhedssamtale og undersøgelse (med forældre) 1. klasse: Sundhedspædagogik omkring sundhed 3. klasse: Sundhedssamtaler og undersøgelser, enkeltvis eller i grupper. 5. klasse: Sundhedssamtaler og undersøgelser. Undervisning i menstruation og pubertet 7. klasse: Sundhedseksperimentariet med emner som motion, røg, alkohol, sex og sundhedsprofil Udskoling i 8. klassetrin: Sundhedssamtaler og undersøgelser. Alle børn, unge, forældre og skolelærer kan altid kontakte sundhedsplejersken ved behov. Sundhedssamtaler/børneundersøgelser Vi har skolebørn, hvor vi har set skolebørn til sundhedssamtale og undersøgelser. Dette er 630 flere skolebørn end sidste år. Både gennem samtaler og henvendelser fra de unge selv, ser vi en stigende tendens til at flere unge mistrives. De fleste henvendelser handler om ensomhed, skoletræthed og selvskadende adfærd. Vi har på denne baggrund indgået et samarbejde med SSP. Børn med særlige behov Flere sundhedsplejersker har nu en uddannelse i systemisk og narrativ kommunikation, som betyder, at vi kan klare de svære samtaler med børnene, de unge og forældrene selv. Det kan have stor betydning for de unge, at når de henvender sig, at de ikke først skal viderevisiteres til andre og med lang ventetid som følge. Udover individuelle samtaler med børn, unge og deres forældre har vi specielle tilbud til børn med forældre, som er ramt af psykisk sygdom eller misbrug. Evaluering af børnegrupperne Popcorn 2010 Vi har to grupper for børn, der har forældre, der er ramt af psykisk sygdom eller misbrug, med 6 til 7 børn i hver gruppe. En gruppe er for børn i alderen 8-10 år, og en gruppe er for børn i alderen år. Grupperne har været lukkede grupper, som har kørt i en periode på ½ år, svarende til gange. Samarbejdet med forældrene er en meget vigtig del af gruppens arbejde. Alle forældre er grundigt informeret om gruppens arbejde, inden børnene starter, og de bliver løbende informeret ved behov. Forældrene udtrykker stor glæde ved gruppens arbejde. Det er til stor hjælp. 8

9 I grupperne har det været vigtigt, at der har været faste grupperitualer. Dette har medvirket til, at give tryghed og forudsigelighed i gruppen, og børnene har været aktive i forhold til at huske og fastholde rutinerne og rækkefølge osv. Vi har i gruppen haft forskellige aktiviteter, ud fra temaer om f.eks. familie og netværk, følelser, tillid og personlige grænser, samt viden om psykisk sygdom. Børnene viser stor interesse for disse temaer, og har deltaget aktivt, både i forhold til at lytte til hinanden, samt ved at komme med deres eget bidrag. Hvert møde begynder med en siden sidst runde, hvor børnene har mulighed for at fortælle om deres oplevelser og tanker. Vi har arbejdet med at bevidne børnenes fortællinger og med eksternaliserende samtaler. Vi har navngivet den psykiske sygdom, som viser sig på forskellige måder. En dreng kaldte det fx det onde fjæs, når hans mor blev ramt af et raserianfald. Vi har lavet en mindmap over, hvad det er børnene lægger mærke til derhjemme, når den psykiske sygdom, fx. det onde fjæs er til stede, og hvad de lægger mærke til, og hvad der er muligt, når det ikke er til stede. Vi taler om børnenes respons, når fx det onde fjæs har fat i mor, vi taler om, hvorfor man fx gemmer sig på værelset og hjælper sine søskende, hvorfor det er vigtigt, og hvilken betydning det har. Dette gør vi for at støtte børnene i at få øje på deres egne ressourcer og færdigheder, for at styrke dem i deres egen agenthed, dvs. synet på sig selv som aktør i deres eget liv. Vi oplever,, at der ret hurtigt er kommet en fortrolighed mellem børnene i gruppen. De fortæller åbent om deres liv til hinanden, både det der er sjovt, og det der er svært. Børnene er meget optagede af at lytte til hinanden, og de er gode til at byde ind med anerkendelse og genkendelse af hinandens historier og ideer til løsningsforslag. Flere af børnene har givet udtryk for, at det er første gang, de taler om sig selv på denne måde. En dreng sagde spontant, at han synes, det er godt, at der findes sådan nogle børnegrupper, hvor man kan mødes med andre børn, som kender til det, som man selv står i. Børnene har uden tvivl haft stor glæde af at møde jævnaldrende børn, som har en lignende problematik som dem selv. De har i gruppeforløbet opbygget gode tillidsfulde relationer, og de har bedt om at få udleveret en liste med telefonnumre. En mor til en af pigerne i gruppen fortalte ved den afsluttende samtale, at hun var blevet kontaktet af en mor til hendes datters klassekammerat. Hendes barn ville også gå i Popcorngruppe, for det lød så godt. En forælder fortalte, at deres pige var kommet hjem og havde fortalt så meget godt om gruppen, så hendes to søskende havde insisteret på også at komme ind i gruppen (de er skrevet på venteliste til den lille gruppe). Åben dør Åben dør er et tilbud til de store skolebørn, deres forældre og skolelærere. De kan henvende sig og få en samtale. Ideen er at få taget hånd om problemerne her og nu, så de ikke vokser sig store. 9

10 Sundhedsplejen har afprøvet Åben dør på to skoler med stor succes. Derfor vil vi arbejde på at få det indført på alle kommunens skoler og for alle klasser. I Sundhedsstyrelsen nye retningslinjer fra december 2010 anbefaler de at indføre Åben dør på skolerne. Tværfagligt distriktsteams Tværfaglig distriktsteams er ved at blive evalueret af de respektive afdelingsledere og fagchefer. Vi er meget bevidste om, at der bruges store ressourcer fra alle faggrupper. SSP samarbejde I 2010 fik vi et samarbejde med SSP. Vi har mange unge med selvskadende adfærd. Unge der tager stoffer og drikker. Derfor er dette samarbejde meget vigtig, så vi i fællesskab kan finde måder at hjælpe på. BUFO BUFO er et akut team, hvor medarbejdere kan henvende sig og få gennemgået en sag med seksuelle overgreb eller anden grov vold. Sundhedsplejen har været med til 7 BUFO-sager i En af sagerne medførte politianmeldelse. Resten kunne ordnes i kommunens eget regi. BTI projekt BTI (bedre tværfagligt indsats) projektet blev afsluttet i december Materialet ligger på intranettet. Vi ser frem til, at alle faggrupper nu har fælles arbejdspapirer og forretningsgange til familier med særlige behov. Åben anonym rådgivning Siden sommeren 2009 har 2 sundhedsplejersker været aktive i etablering og opstart af kommunens nye tilbud Åben anonym rådgivning. Sundhedsplejen har afsat 3 timer om ugen. Tilbuddet trådte i kraft pr , og i øjeblikket er der en evaluering fra det 1. år under udarbejdelse. Den kommer bl.a. til at indeholde emner der er rådgivet om, antal brugere, optagerområde etc. Vi er kommet godt fra start og oplever et stigende antal brugere. Ud over den første samtale, tilbydes op til 4 samtaler. Rådgivningsgruppen er tværfaglig og består af socialrådgivere, psykologer, familiekonsulenter og sundhedsplejersker. 10

11 Det har været et spændende år, og vi mener, at sundhedsplejen fortsat skal deltage i dette tilbud. Vi kan tilbyde en sundhedsplejefaglig vinkel i samtalerne og bruger vores metoder fra narrative kommunikation. Det er et forum, hvor vi gør brug af tværfaglighed og styrker den tværfaglige kontakt på tværs af afdelinger. Bl.a. giver vi hinanden intern faglig sparring. Udviklingsplan for sundhedsplejen for 2011 Den røde tråd i arbejdet Fra trivselsrapporten har vi valgt at arbejde videre med den røde tråd, hvor vi arbejder på at lave en sundhedsplejerskeprofil. Sundhedsplejen er ved at lave en sundhedsplejerskeprofil, som skal tydeliggøre den røde tråd. En gruppe arbejder med 1½ eller 3 års besøg Sundhedsplejen ser ikke børn mellem 1 og 5 år udover ved behov, men i lovgivningen skal vi sikre børn og unges sundhed og trivsel. Vi mener derfor det er et vigtig besøg at kunne tilbyde. Der er mange faktorer, der har indvirkning på børns sundhed og trivsel. Kost, søvn, motion, skilsmisse osv. Vi mener, at en af årsagerne kan handle om, at forældre i dag har svært ved at sige nej til deres børn. Ved at lægge et 1½ eller 3 års besøg kan vi sættet fokus på disse emner og sammen med forældrene få en dialog om, hvordan de selv kan handle. Besøget kunne også være med til at sikre et bedre samarbejde med daginstitutioner, hvor vi sammen skal have sat fokus på det gode børneliv. Fælles elektronisk database til sundhedsstyrelsen Hvert år indberetter sundhedsplejen forskellige data til sundhedsstyrelsen fx antal besøg, henvisninger til andre, hvor mange ammer i 6 måneder osv. Disse tal kan overføres direkte fra vores fagsystem Novax og til sundhedsstyrelsen. KL er i forhandling om prisen som ligger på omkring kr. årligt. Denne udgift vil vi have minimeret og vi ønsker samtidig at få statistiskindblik i hele landet. Implementere BTI Pilotprojektet BTI (bedre tværfagligt indsats) er nu færdig. Projektet skal nu afprøves og bredes ud til institutionerne i resten af kommunen. Vi vil bruge skemaerne og jævnligt evaluere, så vi kan få den praktiske del med i projektet. Hygiejnetilbud til daginstitutioner Vi har nedsat en arbejdsgruppe med 2 sundhedsplejersker og 2 daginstitutionsledere. Vi vil lave en hygiejneplan, som skal danne baggrund for hygiejne besøg i daginstitutionerne i Åben dør på alle skoler i kommunen På de skoler hvor vi allerede har arbejdet med Åben dør, kommer de unge og vil snakke om deres problemer. En forudsætning for, at de kommer er dog, at de bare kan komme dumpene, og at vi har tiden til at lytte og tale med dem. 11

12 Da vi samtidig oplever en del unge, der har det svært med sig selv, mener vi, det er vigtig at gøre noget for denne gruppe unge. Vi vil derfor arbejde videre med åben dør og om muligt udvide den til alle skoler. 12