Business Check Mark viser, om du tjener penge på at producere i marken. Business Check Mark er en individuel benchmarking af større markbedrifter.

Transkript

1 Business Check Mark viser, om du tjener penge på at producere i marken. Business Check Mark er en individuel benchmarking af større markbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage i overskud og til dækning af risiko ved din produktion. Dette hæfte indeholder opgørelser over såvel Business Check Svin som Business Check Mark. Ved at vende pjecen ses Business Check Svin opgørelserne. For yderligere uddybning eller hvis du ønsker en opgørelse svarende til Business Check så kontakt venligst dit lokale rådgivningscenter.

2

3 Resultater i Business Check Mark, 2006 Markbruget har svært ved at aflønne arbejdskraft og jord Alle grupper i Business Check Mark har som gennemsnit negativt Årets resultat. Frøavlerne er tættest på at kunne aflønne alle indsatte ressourcer, med et gennemsnitligt negativt resultat på -450 kr. pr. ha tæt forfulgt af kartoffelavlerne med et negativt resultat på -500 kr. pr. ha. I resultatet er indregnet en jordleje på kr. pr. ha for sandjord og kr. pr. ha for lerjord. Bedrifterne som har overvejende produktion af korn klarer sig dårligt i forhold til de andre grupper. Her er det kun en enkelt landmand, som formår at afl ønne alle produktionsfaktorer. Vær i øvrigt opmærksom på at resultatet dækker et regnskabsår og ikke et dyrkningsår. Kornavlerne Kornavlerne har et dækningsbidrag på kr. pr. ha for gennemsnittet, mens det for de fem bedste ligger kr. højere pr. ha. I dette dækningsbidrag er der for mange af bedrifterne betydelige prisstigninger på beholdningerne. Kapacitetsomkostningerne ligger for de to grupper stort set ens med ca kr. pr. ha. Derimod ligger kapitalomkostningerne 350 kr. højere pr. ha for gennemsnittet end det gør for de fem bedste bedrifter. Noget af forskellen kan bestå i, at der som gennemsnit er fl ere, som har store maskinstationsindtægter i gennemsnitsgruppen end blandt de fem bedste bedrifter. Det kan også være med til at forklare en højere omkostning til arbejde på ca. 250 kr. pr ha for gennemsnittet end for de fem bedste. Det er bemærkelsesværdigt, at der er blandt bedrifterne med store maskinstationsindtægter er markant lavere dækningsbidrag, end for de resterende bedrifter. og arbejdsomkostningerne pr. ha er for kartoffelavlerne på kr. pr. ha, hvilket næsten er det dobbelte i forhold til kornavlerne. Frøavlere Der er desværre kun et meget lille antal bedrifter som indgår i gruppen, som har mere end 20 % af bruttoudbyttet fra frø. Resultatet for bedrifterne i denne gruppe er meget forskellige. Mens der er to af bedrifterne som har fuld afl ønning af alle produktionsfaktorer har den sidste et underskud på kr. pr. ha. Maskinomkostningerne ligger for denne gruppe meget lig maskinomkostningerne for gruppen af kornavlere. Producenter med fabriksroer Også her er der desværre kun et meget lille antal bedrifter, som opfylder betingelserne for at være med i gruppen. I denne gruppe har alle bedrifterne et negativt resultat efter afl ønning af produktionsfaktorerne. Gruppen har som gennemsnit et dækningsbidrag pr. ha. som kun er 500 kr. højere end kornavlernes. Det højere dækningsbidrag bliver brugt til øgede kapacitetsomkostninger og kapitalomkostninger. Kartoffelavlerne Der er for denne gruppe af avlere markant forskel på dem der klarer sig bedst og dem der klarer sig ringest. En del af forskellen kan tilskrives den store prisforskel mellem spisekartofl er og industrikartofl er. Hvor der i efteråret 2006 var en høj pris på spisekartofl er var der en lav pris på industrikartofl er. De fem bedste bedrifter har i 2006 et resultat efter afl ønning af alle ressourcer på knap kr. pr. ha, mens de fem dårligste bedrifter i gennemsnit har et resultat på knap kr. pr. ha. Det skal dog bemærkes at det bedste resultat er opnået for en avler, med en ejerstruktur der kan muliggøre et kartoffelareal på 91 pct. af det samlede areal. Som gennemsnit for gruppen af kartoffelavlere er resultat på -500 kr. pr. ha i Maskin-

4 Vejledning og begrebsforklaring Formål Formålet med Business Check er at sammenligne det økonomiske resultat for bedriftens driftsgren med tilsvarende bedrifters resultater. Sammenligningen foregår bedrift for bedrift, således at det er faktisk opnåede resultater, der sammenlignes med, og ikke kun gennemsnitstal. Det er ligeledes formålet at der sammenlignes på bundresultatet. Det vil sige resultatet efter at alle inputfaktorer er blevet afl ønnet inkl. egen arbejdsindsats og forrentning af den investerede kapital. Hvor kommer data fra? Tallene i Business Check Mark stammer fra landmandens årsrapport 2006 samt indberetning af yderligere oplysninger fra de involverede bedrifter. Dermed har det været muligt at skille markdriften ud fra den øvrige produktion på bedriften. Nedenfor er defi nitionen på de anførte begreber og nøgletal. Det er krav om at de bedrifter, der indgår i denne analyse har en vis størrelse (200 ha - dog mindre hvis der er specialproduktion), men ellers er der ikke stillet særlige krav til bedrifterne, f.eks. om udbytte- eller omkostningsniveau. Alle tabeller er opgjort pr ha. Fokus er derved rettet mod resultatet pr enhed, hvilket bl.a. giver mulighed for at sammenligne bedrifternes omkostninger samt en række nøgletal uafhængigt af bedrifternes størrelse og øvrige aktiviteter. I hver gruppe er bedrifterne sorteret efter årets resultat. Det ville dog ikke have gjort den store forskel om bedrifterne var sorteret efter afkastningsgraden. Afkastningsgraden kan bruges til at sammenligne afkastet ved markproduktion med andre driftsgrene indenfor landbruget, men også vurdere afkastet i markbruget i forhold til andre erhverv. Ejeraflønnning I Business Check afl ønnes ejeren med kr. pr. år. og den forholdsmæssige tid der er anvendt til marken medgår. Jordleje Leje er jord er fastsat ud fra en fast rentesats (4 pct.) som er ganget på jordprisen. Jordprisen er fastsat til kr. pr. ha for JB nr. 5-6 og til kr. pr. ha for den del som ikke falder i den kategori. Jordlejen bliver dermed mellem kr. og kr. pr. ha afhængig af boniteten på den enkelte bedrift. Renteomkostninger af den investerede kapital: Omkostningerne til forrentning beregnes på baggrund af den Gennemsnitlig betalte rente og Bundet kapital pr. ha. Årets resultat Årets resultat er det beløb, der er til rest pr ha efter at alle input-faktorer er blevet afl ønnet. Bemærk, at det er en fi ktivt fastsat jordværdi, som er blevet forrentet. Bedrifterne er sorteret efter denne værdi. Afkastningsgraden Afkastningsgraden beregnes som årets resultat minus forrentning af investeret kapital minus jordleje. Dette resultat divideres med Bundet kapital pr. ha plus jordværdi pr. ha. Det angiver, hvem der har været bedst til at afl ønne den investerede kapital. Bundet kapital pr ha Den bundne kapital består af ultimoværdien af bygninger og inventar som vedrører marken. Forrentningen af den bundne kapital til gylleudbringning samt bundet kapital til lager anses for en omkostning i markbruget. Den bundne kapital i bygninger og inventar er typisk afskrivningsgrundlaget ultimo for disse aktiver. Gennemsnitlig betalt rente Denne rente bruges til beregning af renteomkostningerne på den investerede kapital. Renten er individuel og beregnet på baggrund af bedriftens renteudgift divideret med den gennemsnitlige gæld over året.

5 Maskinomkostninger pr. ha Omkostningerne til maskiner. Nøgletallet indeholder: brændstof, maskinstation, vedligehold, løn, ejerafl ønning mark, afskrivninger maskiner, forrentning af maskinværdien (5 pct.). Summen af disse poster er delt med dyrket areal inkl. non-food afgrøder ekskl. vedvarende græs. Maskinværdi pr. ha Udtryk for hvor stor værdi maskinerne repræsenterer pr. ha. Maskinværdien er taget fra regnskabet som afskrivningsgrundlaget ultimo, som er lig med afskrivningsgrundlag primo + årets investeringer i maskiner årets salg af maskiner. Det er denne værdi, som forrentes med 5 pct. for at få forrentningen af maskinerne i maskinomkostninger

6 Inddeling af Business Check Mark i grupper Bedrifterne er inddelt i følgende fi re tabeller ud fra bruttoudbytte: 1. Overvejende kornproducenter 2. Overvejende kartoffelproducenter (Bruttoudbytte kartofl er udgør mindst 20 %) 3. Overvejende roedyrkere (Bruttoudbytte udgør mindst 20%) 4. Frøavlere (Bruttoudbytte udgør mindst 20%) Bedrifterne er indberettet af følgende: Heden og Fjorden I/S, Landbrugsrådgivning Syd, LandboFyn, Kolding Herreds Landbrugsforening, Østdansk LandbrugsRådgivning, Jysk Landbrugsrådgivning, Samsø Landboforening, Agrogården, Agrovi og LandboCentrum.

7

8 Planteavl, produktion af korn opgjort pr. hektar, 2006 Løbenummer Gns. 5 bedste Gns. Alle Dyrket areal *) ,1 492,7 456,2 193,6 371,6 218,4 334,4 167,8 258,2 252,1 243,5 290, , ,3 169,7 240,5 283 Heraf forpagtet areal ,7 115,6 85, ,9 194,6 26,1 68, , ,8 162,8 67,5 123 Bruttoudbytte Korn Korn, Internt overført Raps Halm Frø Fabriksroer Kartofler Andet, inkl. grønsager Bruttoudbytte i alt Stykomkostninger Udsæd Handelsgødning Planteværn Diverse vedrørende markbrug Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Brændstof + energi Maskinstation Vedligehold Løn Ejeraflønning mark Ejendomsskat Forsikringer Diverse kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger i alt

9 Kapitalomkostninger Afskrivninger bygninger Afskrivninger maskiner Leasing EU - støtte Jordleje Renteomk. af inv. kapital Kapitalomkostninger i alt Årets resultat Nøgletal Afkastningsgrad 3,5% 4,3% 3,7% 3,6% 3,1% 3,0% 2,9% 2,7% 2,7% 2,6% 2,5% 2,7% 2,5% 2,3% 2,6% 1,3% 1,8% 1,7% 0,9% 0,3% -0,0% 2,4% Bundet kapital pr. ha, inkl jord Gennemsnitlig forrentning af gæld 3,0% 2,6% 3,2% 3,8% 3,3% 2,1% 3,7% 3,4% 3,6% 3,6% 3,1% 4,0% 4,3% 3,3% 6,1% 3,6% 4,2% 4,0% 3,9% 4,3% 2,5% 3,6% Maskinomkostninger inkl. arbejde Maskinværdi pr. ha Produktionsoplysninger Korn areal Rapsareal Udbytte vårbyg Udbytte vinterhvede Udbytte raps Salgspris byg, kr. pr. hkg Salgspris hvede, kr. pr. hkg Salgspris raps, kr. pr. hkg Husdyrgødning produceret (ton) Husdyrgødning tilført bedriften (ton)

10 Planteavl, produktion af roer eller frø opgjort pr. hektar, 2006 Roer Frø Løbenummer Gns Løbenummer Gns Dyrket areal *) ,9 328,6 773,4 Dyrket areal *) , ,5 Heraf forpagtet areal ,4 850,6 Heraf forpagtet areal ,6 156,8 79 Andelen af arealet med roer 13% 18% 9% 12% Andelen af arealet med frø 27% 37% 7% 36% Bruttoudbytte Korn Korn, Internt overført Raps Halm Frø Fabriksroer Andet inkl. grønsager Bruttoudbytte i alt Bruttoudbytte Korn Korn, Internt overført Raps Halm Frø Fabriksroer Andet, inkl. grønsager Bruttoudbytte i alt Stykomkostninger Udsæd Handelsgødning Planteværn Diverse vedrørende markbrug Stykomkostninger i alt Stykomkostninger Udsæd Handelsgødning Planteværn Diverse vedrørende markbrug Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Brændstof Energi Maskinstation Vedligehold Løn Ejeraflønning mark Ejendomsskat Forsikringer Diverse kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger i alt Kapacitetsomkostninger Brændstof Energi Maskinstation Vedligehold Løn Ejeraflønning mark Ejendomsskat Forsikringer Diverse kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger i alt

11 Kapitalomkostninger Afskrivninger bygninger Afskrivninger maskiner Leasing EU - støtte Jordleje Renteomk. af inv. kapital Kapitalomkostninger i alt Kapitalomkostninger Afskrivninger bygninger Afskrivninger maskiner Leasing EU - støtte Jordleje Renteomk. af inv. kapital Kapitalomkostninger i alt Årets resultat Årets resultat Nøgletal Afkastningsgrad 1,9% 3,4% 2,0% 0,4% Bundet kapital pr. ha, inkl jord Gennemsnitlig forrentning af gæld 3,2% 1,8% 3,0% 4,8% Maskinomkostninger inkl. arbejde Maskinværdi pr. ha Nøgletal Afkastningsgrad 3,5% 4,4% 4,0% 2,2% Bundet kapital pr. ha, inkl jord Gennemsnitlig forrentning af gæld 4,3% 4,6% 4,0% 4,4% Maskinomkostninger inkl. arbejde Maskinværdi pr. ha Produktionsoplysninger Fabriksroeareal Vårbyg areal Vinterhvede areal Rapsareal Udbytte roer, hkg polsukker/ha Udbytte vårbyg Udbytte vinterhvede Udbytte raps Salgspris byg, kr. pr. hkg Salgspris hvede, kr. pr. hkg Husdyrgødning produceret (ton) Husdyrgødning tilført bedriften (ton) Produktionsoplysninger Vårbyg areal Vinterhvede areal Udbytte vårbyg Udbytte vinterhvede Salgspris byg, kr. pr. hkg Salgspris hvede, kr. pr. hkg Husdyrgødning produceret (ton) Husdyrgødning tilført bedriften (ton) Frøareal Alm. Rajgræs, ha Strandsvingel, ha Rødsvingel, ha Spinat, ha Engrapgræs, ha Roefrø, ha Hvene, ha

12 Planteavl, produktion af kartofler opgjort pr. hektar, 2006 Løbenummer Gns. 5 bedste Gns. Alle Dyrket areal *) ,4 219,3 115,9 958, ,8 201,3 180,3 304,4 227, ,3 298 Heraf forpagtet areal , ,1 1073, ,8 187,3 121, ,8 65,6 198,7 200 Andel af arealet med kartofler 49% 91% 49% 45% 24% 38% 58% 24% 37% 40% 45% 44% 30% 41% 44% Bruttoudbytte Korn Halm Frø Kartofler Kartofler, intern omsætning Andet, inkl. grønsager Bruttoudbytte i alt Stykomkostninger Udsæd Handelsgødning Planteværn Diverse vedrørende markbrug Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Brændstof Energi Maskinstation Vedligehold Løn Ejeraflønning mark Ejendomsskat Forsikringer Diverse kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger i alt

13 Afskrivninger bygninger Afskrivninger maskiner Leasing Leje af kartoffelleveringsrettigheder EU - støtte Jordleje Renteomk. af inv. kapital Kapitalomkostninger i alt Årets resultat Nøgletal Afkastningsgrad 6,0% 9,8% 6,3% 5,1% 4,9% 3,8% 2,9% 3,4% 2,3% 1,0% 0,4% 0,3% 0,6% 0,8% 3,1% Bundet kapital pr. ha, inkl jord Gennemsnitlig forrentning af gæld 4,3% 5,4% 3,5% 2,4% 4,4% 5,9% 4,1% 5,0% 6,1% 4,3% 3,9% 3,7% 4,7% 5,1% 4,5% Maskinomkostninger inkl. arbejde Maskinværdi pr. ha Produktionsoplysninger Kartoffelareal ekskl. industri Industrikartoffelareal Vårbyg areal Udbytte spisekartofler Udbytte Industrikartofler Udbytte vårbyg Pris spisekartofler Pris Industrikartofler Salgspris byg, kr. pr. hkg Husdyrgødning produceret (ton) Husdyrgødning tilført bedriften (ton)

14 Business Check Svin viser om du tjener penge på svineproduktionen. Business Check Svin er en individuel benchmarking for større svinebedrifter. Med Business Check resultatet kan du se, hvad du har tilbage i overskud og til dækning af risiko ved din produktion. Dette hæfte indeholder opgørelser over såvel Business Check Mark som Business Check Svin. Ved at vende pjecen ses Business Check Mark opgørelserne. Hvis du ønsker yderligere uddybning, eller hvis du ønsker en opgørelse svarende til Business Check så kontakt, venligst dit lokale rådgivningscenter.

15

16 Resultaterne i Business Check Svin, 2006 De svinebedrifter, der er med i Business Check 2006, har generelt forrentet den investerede kapital højere i 2006 end året før. Det gennemsnitlige afkast for 135 større svinebedrifter var i 2006 på 8,3 pct. De bedste opnåede et afkast af den investerede kapital på mellem 15 og 20 pct. Den gruppe der i gennemsnit opnåede det højeste afkast var integrerede bedrifter med produktion af pct. slagtesvin, tæt fulgt af integrerede bedrifter med produktion af pct. slagtesvin. Slagtesvineproducenterne med kg produktion opnåede i gennemsnit 8,1 pct. i afkast kg producenter opnåede et lavere afkast end kg s producenter, men der er for få deltagere i denne gruppe til at kunne sige, om dette er tilfældigt eller en trend. Med hensyn til de integrerede bedrifter ses en tendens til, at jo større andel af grisene, der opfedes, desto lavere er den gennemsnitlige afkastningsgrad. Den gennemsnitlige afkastningsgrad spænder således fra 7,6 pct. på de fuldt integrerede bedrifter til 9,7 pct. på bedrifterne, hvor pct. af grisene produceres til slagtesvin. Nulpunkt Afkastningsgrad Top 5 Gennemsnit Top 5 Gennemsnit Sohold 30 kg 1,97 0,99 14,9 9,1 Sohold 7 kg 1,27 0,75 10,6 7,3 Inte % 1,77 1,18 13,0 9,7 Inte % 1,43 1,06 12,1 9,4 Inte % 1,57 0,86 15,3 8,4 Inte. 100 % opf. 1,26 0,75 10,9 7, kg 0,84 0,40 7,7 6, kg 1,84 0,64 16,0 8,1 Afregningsprisen var i 2006 i gennemsnit 9,79 kr. pr. kg på landsplan. Af ovenstående tabel fremgår hvor meget afregningen kunne falde før årets resultat i 2006 ville være blevet nul. Et nul-resultat vil sige, at al arbejdskraft inklusive ejerens egen indsats og al investeret kapital til svineproduktion er afl ønnet, men at der ikke er yderligere indtjening til risiko mv. De bedste blandt sohold med 30 kg s grise kunne klare et fald i afregning på 1,97 kr., hvilket dog ikke adskiller sig væsentligt blandt de bedste slagtesvineproducenter. Det vil sige, at disse bedrifter kan få økonomien i svineproduktionen til at hænge sammen med en afregningspris på cirka 7,80 kr. De bedste integrerede bedrifter kan klare et fald på 1,77 kr., hvilket svarer til en afregningspris på cirka 8 kr.

17 Vejledning og begrebsforklaring Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes fokus på. Ved Business Check indgår alle indtægter og alle udgifter. Det vil sige resultatet efter at alle inputfaktorer er blevet afl ønnet inkl. egen arbejdsindsats og forrentning af den investerede kapital. Med Business Check resultatet kan man se hvad der er tilbage i overskud og til dækning af risiko ved ens produktion. Ved animalsk produktion skal overskuddet desuden dække omkostninger til bortskaffelse af gylle, det være sig køb af jord eller gylleaftale. Hvor kommer data fra? Tallene i Business Check Svin stammer fra landmandens årsrapport for 2006 samt oplysninger om fordeling af omkostninger mellem svin og andre aktiviteter på bedriften. Dermed har det været muligt at adskille indtjeningen fra svineproduktionen fra den øvrige produktion helt til bundlinjen. Hvordan læses tabellerne? Hver tabel indeholder en gruppe af svineproducenter. Alle tabeller er opgjort pr enhed (årsso, slagtesvin eller DE). Fokus er derved rettet mod resultatet pr enhed, hvilket bl.a. giver mulighed for at sammenligne bedrifternes omkostninger samt en række nøgletal uafhængigt af bedrifternes størrelse og øvrige aktiviteter. Nøgletal er vigtige til vurdering af bedrifterne. Derfor er defi nitionen af disse anført på næste side. Business Check har fokus på afkastningsgrad samt hvilken nedgang/stigning i notering den enkelte producent kan tåle/skal opnå for at årets resultat er et nulresultat. Indenfor hver gruppe er bedrifterne sorteret efter afkastningsgrad. Der måles altså på hvor højt et afkast man kan få af de indsatte aktiver i svineproduktionen. Afkastningsgraden kan bruges til at sammenligne sig med andre driftsgrene indenfor landbruget, men også vurdere afkastet i svineproduktionen i forhold til andre erhverv. Yderst til venstre er anført en søjle med gennemsnittet af de fem bedste bedrifter, og yderst til højre er gennemsnittets for alle indenfor gruppen angivet. Årets resultat Årets resultat er det beløb, der er til rest efter at alle input-faktorer er blevet afl ønnet. Dog er der ikke taget højde for omkostninger til anskaffelse af jord til udbringning af gylle. Det vil sige, at årets resultat er restbeløbet til risiko, anskaffelse af jord og overskud. Gennemsnitlig betalt rente Denne rente bruges til beregning af renteomkostningerne på den investerede kapital. Renten er individuel og beregnet på baggrund af bedriftens renteudgift (minus prioritetsomkostninger) divideret med gennemsnitlige gæld over året. Renteudgiften er de samlede renteudgifter i 2006 på bedriften. Renteomkostninger af den investerede kapital Omkostningerne til forrentning beregnes på baggrund af den gennemsnitlig betalte rente og bundet kapital. Renten ganges med den samlede kapital bundet i svineproduktionen. Bundet kapital pr enhed (årsso, slagtesvin, DE) Den bundne kapital består af værdien på ultimo tidspunktet af bygninger, inventar, besætning, beholdninger, ansvarlig andelskapital og anden kapital, der måtte være bundet i hovedproduktionen. Den bundne kapital i bygninger og inventar er typisk afskrivningsgrundlaget ultimo for disse aktiver. Bundet kapital til gylleopbevaring indgår, mens grej til udbringning af gylle anses for en omkostning for marken. Ligeledes er siloer m.v. til opbevaring af foder en del af den bundne kapital til den animalske produktion. Afkastningsgraden Afkastningsgraden er det nøgletal, der sorteres efter, og det nøgletal der er bedst sammenlignelig med andre erhverv. Det angiver hvem der har været bedst til at afl ønne den indsatte kapital.

18 Defi nitionen er årets resultat plus renteomkostninger af investeret kapital divideret med bundet kapital. Ved nogle bedrifter kan nøgletallet ikke beregnes, fordi der produceres i lejede bygninger, og derfor er der kun bundet en relativ lille del kapital i svineproduktionen. I stedet for er der en leje- eller leasing udgift. For pågældende bedrifter kan afkastningsgraden være et misvisende nøgletal, hvorfor disse bedrifter ikke er med i sorteringen efter afkastningsgrad. De er i stedet for placeret til højre i tabellerne. Ændring i notering for et nul-resultat Her angives hvor meget noteringen kan falde (eller skal stige) for at årets resultat bliver nul. Det vil sige, hvad den enkelte bedrift kan tåle i ændring i afregningspris pr kg slagtesvin for at produktionen efter alt er afl ønnet går i nul. Ved beregningen er der taget højde for so-, smågrise- og slagtesvineholdets andel af noteringsændringen (forholdet er hhv. 27, 15 og 39 ud af 81 kg). Der er ligeledes taget højde for vægtene på de indsatte grise og de solgte slagtesvin. En negativ angivelse betyder at man kan tåle fald i noteringen, mens en positiv angivelse betyder at noteringen skal stige for at resultatet går i nul. Producerede fravænnede grise Ved 7-kg s producenter er nøgletallet antal grise pr. årsso beregnet ud fra producerede fravænnede grise. Producerede smågrise Ved 30-kg s producenter og integrerede bedrifter beregnes antal grise pr årsso ud fra det samlede antal producerede smågrise, da ikke alle producenter her har registreret antal fravænnede grise. Derfor vil antal grise pr årsso typisk være højere ved gruppen med 7 kg s producenter end ved de øvrige bedrifter. Inddeling af Business Check Svin i grupper: I Business Check Svin er de deltagende bedrifter opdelt på følgende grupper: 1. Top 10-bedrifter 2. Sobesætninger med 7 kg produktion uden slagtesvin. 3. Sobesætninger med 30 kg produktion uden slagtesvin. 4. Integrerede besætninger med både søer og slagtesvin. a. 10 og 25 % slagtesvin b. 25 og 50 % slagtesvin c. 50 til 90 % slagtesvin d. Over 90 % slagtesvin 5. Slagtesvinebesætninger kg. 6. Slagtesvinebesætninger kg. Bedrifterne er indberettet af følgende: LandboNord, Århus-Hadsten, LRØ, LandboSjælland, Heden og Fjorden I/S, LandboCentrum, Sønderjysk Landboforening, LRV, LandboFyn, Agrovi, LandboSyd, Hobro-Aalborg Landboforening, Jysk Landbrugsrådgivning, LandboLimfjord, Vestjysk Landboforening, Østdansk LandbrugsRådgivning, Agrogården, Kolding Herreds Landbrugsforening, Landbrugsrådgivning Syd og Samsø Landboforening

19 Top 10-bedrifter - opgjort pr. dyreenheder, 2006 Løbenummer gns. alle Antal DE Antal Søer Antal slagtesvin produceret Antal producerede smågrise Antal Producerede fravænnede grise Bruttoudbytte: Smågrise Slagtesvin Svin andet (incl polte) Bruttoudbytte i alt Stykomkostninger: Korn Tilskudsfoder og råvarer Færdigblanding Andet foder Dyrlæge og medicin Avl mv Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger: Energi og brændstof Vedligehold bygninger og inventar Lønomkostninger Ejeraflønning

20 Forsikringer Diverse kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger i alt: Kapitalomkostninger: Afskrivninger bygninger Afskrivninger inventar Leje og leasing Renteomkostninger af inv. kapital Kapital omkostninger i alt Årets resultat Nøgletal: Afkastningsgrad 20,9% 19,7% 18,1% 17,8% 17,6% 17,6% 17,4% 16,0% 15,6% 15,6% 17,6% Bundet kapital pr. DE Gennemsnitsbetalt rente 4,0 5,0 3,9 3,2 3,1 3,7 2,2 3,9 3,8 3,2 3,6 Ændring i notering for et 0-resultat i kr -2,09-1,86-1,99-2,35-2,40-2,00-2,00-2,55-1,94-1,80-2,10 Produktionsoplysninger: Antal producerede smågrise pr. årsso ,1 26,4-27,6 28,3 22,3 27,1 24,4 26,2 Pris pr. produceret slagtesvin Vægt pr. smågris Vægt pr. slagtesvin FE pr. DE Pris pr. FE 0,95 1,09 1,16 1,91 1,00 1,23 0,99 1,24 1,11 1,16 1,14 Opstart af slagtesvineprod. Specielle forhold

21 Bedrifter med sohold og produktion af 7 kg grise - opgjort pr. årsso, 2006 Løbenummer Gns. 5 bedste Gns. alle Antal DE Antal søer Antal producerede slagtesvin Antal producerede smågrise Antal producerede fravænnede grise Bruttoudbytte: Smågrise Slagtesvin Svin andet (inkl. polte) Bruttoudbytte i alt Stykomkostninger: Korn Tilskudsfoder og råvarer Færdigblanding Andet foder Dyrlæge og medicin Avl og diverse Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger: Energi Vedligehold bygninger og inventar Lønomkostninger Ejeraflønning

22 Forsikringer Diverse kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger i alt Kapitalomkostninger: Afskrivninger bygninger Afskrivninger inventar Leje og leasing Renteomkostninger af inv. kapital Kapitalomkostninger i alt Årets resultat Nøgletal: Afkastningsgrad 10,6% 11,6% 10,8% 10,6% 10,4% 9,9% 9,9% 9,5% 9,1% 8,6% 8,0% 8,0% 7,4% 7,0% 6,8% 6,5% 5,6% 4,9% 3,3% 2,7% 2,7% 0,9% 7,3% Bundet kapital pr.årsso Gennemsnitsbetalt rente 4,1 3,7 3,2 4,1 4,6 4,8 3,8 3,2 4,5 1,5 3,7 3,2 4,3 1,8 4,0 4,8 3,3 4,4 2,9 3,2 3,9 3,7 3,6 Ændring i notering for 0 i årets resultat i kr -1,27-1,49-1,59-0,90-1,23-1,19-1,07-0,88-1,14-1,18-1,14-1,11-0,72-1,15-0,61-0,39-0,45-0,15-0,12 0,13 0,00 0,61-0,75 Årets resultat Pr. DE Produktionsoplysninger: Antal fravænnede grise pr. årsso 24,8 28,6 20,1 27,7 22,8 25,1 25,8 25,5 25,3 26,0 25,4 26,0 27,8 27,2 27,5 28,6 25,2 26,0 27,0 25,7 25,7 25,9 25,9 Pris pr. produceret gris Vægt pr. fravænnet gris FE pr. årsso Pris pr. FE 1,19-1,15-1,30 1,13 1,25 1,13 1,13 1,20 1,16-1,27 1,49 0,96-1,06-1,12 1,17-1,00 1,17

23 Bedrifter med sohold og produktion af 30 kg grise - opgjort pr. årsso, 2006 Løbenummer Gns. 5 bedste Gns. alle Antal DE Antal søer Antal slagtesvin produceret Antal producerede smågrise Bruttoudbytte: Smågrise Slagtesvin Svin andet (inkl. polte) Bruttoudbytte i alt Stykomkostninger: Korn Tilskudsfoder og råvarer Færdigblanding Andet foder Dyrlæge og medicin Avl og diverse Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger: Energi Vedligehold bygninger og inventar Lønomkostninger Ejeraflønning Forsikringer

24 Diverse kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger i alt Kapitalomkostninger: Afskrivninger bygninger Afskrivninger inventar Leje og leasing Renteomkostninger af inv. kapital Kapitalomkostninger i alt Årets resultat Nøgletal: Afkastningsgrad 14,9% 17,8% 15,6% 14,7% 13,9% 12,6% 12,4% 12,0% 11,5% 11,2% 11,2% 10,8% 10,5% 10,4% 10,3% 9,8% 9,1% Bundet kapital pr.årsso Gennemsnitsbetalt rente 3,6 3,2 3,2 3,1 4,1 4,6 3,8 4,3 3,3 3,6 4,8 5,0 4,3 3,3 3,4 2,7 3,6 Ændring i notering for 0 i årets resultat i kr -1,97-2,35-1,80-1,86-2,11-1,73-1,77-1,28-1,54-1,22-0,97-0,67-1,39-1,06-1,18-1,45-0,99 Årets resultat Pr. DE Produktionsoplysninger: Antal producerede smågrise pr. årsso 26,7 26,4 24,4 27,4 29,6 25,8 26,6 27,9 19,3 26,2 28,7 21,3 27,0 25,7 25,0 25,8 25,6 Pris pr. produceret gris Vægt pr. smågris FE pr. årsso Pris pr. FE 1,47 1,91 1,28-1,22 1,48 1,22 1,43 1,24 1,25 1,35 1,46 1,17 1,22 1,15 1,34 1,36 Specielle forhold Fortsættes...

25 ... fortsat Løbenummer Gns. 5 Gns. bedste *) 88 *) alle Antal DE Antal søer Antal slagtesvin produceret Antal producerede smågrise Bruttoudbytte: Smågrise Slagtesvin Svin andet (inkl. polte) Bruttoudbytte i alt Stykomkostninger: Korn Tilskudsfoder og råvarer Færdigblanding Andet foder Dyrlæge og medicin Avl og diverse Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger: Energi Vedligehold bygninger og inventar Lønomkostninger Ejeraflønning Forsikringer

26 Diverse kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger i alt Kapitalomkostninger: Afskrivninger bygninger Afskrivninger inventar Leje og leasing Renteomkostninger af inv. kapital Kapitalomkostninger i alt Årets resultat Nøgletal: Afkastningsgrad 14,9% 9,5% 8,7% 8,7% 7,4% 6,5% 6,0% 5,8% 5,5% 5,1% 5,1% 4,9% 4,0% 1,7% 39,3% 16,5% 9,1% Bundet kapital pr.årsso Gennemsnitsbetalt rente 3,6 4,8 2,8 2,1 3,9 3,8 2,5 3,3 3,3 3,6 3,7 3,2 4,5 3,8-4,2 3,6 Ændring i notering for 0 i årets resultat i kr -1,97-0,71-1,22-1,25-0,80-0,88-0,76-0,59-0,54-0,35-0,32-0,38 0,19 0,34-1,51-0,54-0,99 Årets resultat Pr. DE Produktionsoplysninger: Antal producerede smågrise pr. årsso 26,7 29,3 25,2 25,7 28,4 26,9 24,7 26,5 26,1 25,0 24,9 25,1 22,5 20,6 23,2 27,9 25,6 Pris pr. produceret gris Vægt pr. smågris FE pr. årsso Pris pr. FE 1,47 1,33 1,36 1,14 1,33 1,19 1,38 1,28 1,31 1,36 1,30 1,61 1,13 1,49-1,69 1,36 Specielle forhold Spec. ejerform Selskab Spec. ejerform *) Er ikke inkluderet i sorteringen på grund af kapitalstrukturen