Business Check Mark viser, om du tjener penge på at producere i marken. Business Check Mark er en individuel benchmarking af større markbedrifter.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Business Check Mark viser, om du tjener penge på at producere i marken. Business Check Mark er en individuel benchmarking af større markbedrifter."

Transkript

1 Business Check Mark viser, om du tjener penge på at producere i marken. Business Check Mark er en individuel benchmarking af større markbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage i overskud og til dækning af risiko ved din produktion. Dette hæfte indeholder opgørelser over såvel Business Check Svin som Business Check Mark. Ved at vende pjecen ses Business Check Svin opgørelserne. For yderligere uddybning eller hvis du ønsker en opgørelse svarende til Business Check så kontakt venligst dit lokale rådgivningscenter.

2

3 Resultater i Business Check Mark, 2006 Markbruget har svært ved at aflønne arbejdskraft og jord Alle grupper i Business Check Mark har som gennemsnit negativt Årets resultat. Frøavlerne er tættest på at kunne aflønne alle indsatte ressourcer, med et gennemsnitligt negativt resultat på -450 kr. pr. ha tæt forfulgt af kartoffelavlerne med et negativt resultat på -500 kr. pr. ha. I resultatet er indregnet en jordleje på kr. pr. ha for sandjord og kr. pr. ha for lerjord. Bedrifterne som har overvejende produktion af korn klarer sig dårligt i forhold til de andre grupper. Her er det kun en enkelt landmand, som formår at afl ønne alle produktionsfaktorer. Vær i øvrigt opmærksom på at resultatet dækker et regnskabsår og ikke et dyrkningsår. Kornavlerne Kornavlerne har et dækningsbidrag på kr. pr. ha for gennemsnittet, mens det for de fem bedste ligger kr. højere pr. ha. I dette dækningsbidrag er der for mange af bedrifterne betydelige prisstigninger på beholdningerne. Kapacitetsomkostningerne ligger for de to grupper stort set ens med ca kr. pr. ha. Derimod ligger kapitalomkostningerne 350 kr. højere pr. ha for gennemsnittet end det gør for de fem bedste bedrifter. Noget af forskellen kan bestå i, at der som gennemsnit er fl ere, som har store maskinstationsindtægter i gennemsnitsgruppen end blandt de fem bedste bedrifter. Det kan også være med til at forklare en højere omkostning til arbejde på ca. 250 kr. pr ha for gennemsnittet end for de fem bedste. Det er bemærkelsesværdigt, at der er blandt bedrifterne med store maskinstationsindtægter er markant lavere dækningsbidrag, end for de resterende bedrifter. og arbejdsomkostningerne pr. ha er for kartoffelavlerne på kr. pr. ha, hvilket næsten er det dobbelte i forhold til kornavlerne. Frøavlere Der er desværre kun et meget lille antal bedrifter som indgår i gruppen, som har mere end 20 % af bruttoudbyttet fra frø. Resultatet for bedrifterne i denne gruppe er meget forskellige. Mens der er to af bedrifterne som har fuld afl ønning af alle produktionsfaktorer har den sidste et underskud på kr. pr. ha. Maskinomkostningerne ligger for denne gruppe meget lig maskinomkostningerne for gruppen af kornavlere. Producenter med fabriksroer Også her er der desværre kun et meget lille antal bedrifter, som opfylder betingelserne for at være med i gruppen. I denne gruppe har alle bedrifterne et negativt resultat efter afl ønning af produktionsfaktorerne. Gruppen har som gennemsnit et dækningsbidrag pr. ha. som kun er 500 kr. højere end kornavlernes. Det højere dækningsbidrag bliver brugt til øgede kapacitetsomkostninger og kapitalomkostninger. Kartoffelavlerne Der er for denne gruppe af avlere markant forskel på dem der klarer sig bedst og dem der klarer sig ringest. En del af forskellen kan tilskrives den store prisforskel mellem spisekartofl er og industrikartofl er. Hvor der i efteråret 2006 var en høj pris på spisekartofl er var der en lav pris på industrikartofl er. De fem bedste bedrifter har i 2006 et resultat efter afl ønning af alle ressourcer på knap kr. pr. ha, mens de fem dårligste bedrifter i gennemsnit har et resultat på knap kr. pr. ha. Det skal dog bemærkes at det bedste resultat er opnået for en avler, med en ejerstruktur der kan muliggøre et kartoffelareal på 91 pct. af det samlede areal. Som gennemsnit for gruppen af kartoffelavlere er resultat på -500 kr. pr. ha i Maskin-

4 Vejledning og begrebsforklaring Formål Formålet med Business Check er at sammenligne det økonomiske resultat for bedriftens driftsgren med tilsvarende bedrifters resultater. Sammenligningen foregår bedrift for bedrift, således at det er faktisk opnåede resultater, der sammenlignes med, og ikke kun gennemsnitstal. Det er ligeledes formålet at der sammenlignes på bundresultatet. Det vil sige resultatet efter at alle inputfaktorer er blevet afl ønnet inkl. egen arbejdsindsats og forrentning af den investerede kapital. Hvor kommer data fra? Tallene i Business Check Mark stammer fra landmandens årsrapport 2006 samt indberetning af yderligere oplysninger fra de involverede bedrifter. Dermed har det været muligt at skille markdriften ud fra den øvrige produktion på bedriften. Nedenfor er defi nitionen på de anførte begreber og nøgletal. Det er krav om at de bedrifter, der indgår i denne analyse har en vis størrelse (200 ha - dog mindre hvis der er specialproduktion), men ellers er der ikke stillet særlige krav til bedrifterne, f.eks. om udbytte- eller omkostningsniveau. Alle tabeller er opgjort pr ha. Fokus er derved rettet mod resultatet pr enhed, hvilket bl.a. giver mulighed for at sammenligne bedrifternes omkostninger samt en række nøgletal uafhængigt af bedrifternes størrelse og øvrige aktiviteter. I hver gruppe er bedrifterne sorteret efter årets resultat. Det ville dog ikke have gjort den store forskel om bedrifterne var sorteret efter afkastningsgraden. Afkastningsgraden kan bruges til at sammenligne afkastet ved markproduktion med andre driftsgrene indenfor landbruget, men også vurdere afkastet i markbruget i forhold til andre erhverv. Ejeraflønnning I Business Check afl ønnes ejeren med kr. pr. år. og den forholdsmæssige tid der er anvendt til marken medgår. Jordleje Leje er jord er fastsat ud fra en fast rentesats (4 pct.) som er ganget på jordprisen. Jordprisen er fastsat til kr. pr. ha for JB nr. 5-6 og til kr. pr. ha for den del som ikke falder i den kategori. Jordlejen bliver dermed mellem kr. og kr. pr. ha afhængig af boniteten på den enkelte bedrift. Renteomkostninger af den investerede kapital: Omkostningerne til forrentning beregnes på baggrund af den Gennemsnitlig betalte rente og Bundet kapital pr. ha. Årets resultat Årets resultat er det beløb, der er til rest pr ha efter at alle input-faktorer er blevet afl ønnet. Bemærk, at det er en fi ktivt fastsat jordværdi, som er blevet forrentet. Bedrifterne er sorteret efter denne værdi. Afkastningsgraden Afkastningsgraden beregnes som årets resultat minus forrentning af investeret kapital minus jordleje. Dette resultat divideres med Bundet kapital pr. ha plus jordværdi pr. ha. Det angiver, hvem der har været bedst til at afl ønne den investerede kapital. Bundet kapital pr ha Den bundne kapital består af ultimoværdien af bygninger og inventar som vedrører marken. Forrentningen af den bundne kapital til gylleudbringning samt bundet kapital til lager anses for en omkostning i markbruget. Den bundne kapital i bygninger og inventar er typisk afskrivningsgrundlaget ultimo for disse aktiver. Gennemsnitlig betalt rente Denne rente bruges til beregning af renteomkostningerne på den investerede kapital. Renten er individuel og beregnet på baggrund af bedriftens renteudgift divideret med den gennemsnitlige gæld over året.

5 Maskinomkostninger pr. ha Omkostningerne til maskiner. Nøgletallet indeholder: brændstof, maskinstation, vedligehold, løn, ejerafl ønning mark, afskrivninger maskiner, forrentning af maskinværdien (5 pct.). Summen af disse poster er delt med dyrket areal inkl. non-food afgrøder ekskl. vedvarende græs. Maskinværdi pr. ha Udtryk for hvor stor værdi maskinerne repræsenterer pr. ha. Maskinværdien er taget fra regnskabet som afskrivningsgrundlaget ultimo, som er lig med afskrivningsgrundlag primo + årets investeringer i maskiner årets salg af maskiner. Det er denne værdi, som forrentes med 5 pct. for at få forrentningen af maskinerne i maskinomkostninger

6 Inddeling af Business Check Mark i grupper Bedrifterne er inddelt i følgende fi re tabeller ud fra bruttoudbytte: 1. Overvejende kornproducenter 2. Overvejende kartoffelproducenter (Bruttoudbytte kartofl er udgør mindst 20 %) 3. Overvejende roedyrkere (Bruttoudbytte udgør mindst 20%) 4. Frøavlere (Bruttoudbytte udgør mindst 20%) Bedrifterne er indberettet af følgende: Heden og Fjorden I/S, Landbrugsrådgivning Syd, LandboFyn, Kolding Herreds Landbrugsforening, Østdansk LandbrugsRådgivning, Jysk Landbrugsrådgivning, Samsø Landboforening, Agrogården, Agrovi og LandboCentrum.

7

8 Planteavl, produktion af korn opgjort pr. hektar, 2006 Løbenummer Gns. 5 bedste Gns. Alle Dyrket areal *) ,1 492,7 456,2 193,6 371,6 218,4 334,4 167,8 258,2 252,1 243,5 290, , ,3 169,7 240,5 283 Heraf forpagtet areal ,7 115,6 85, ,9 194,6 26,1 68, , ,8 162,8 67,5 123 Bruttoudbytte Korn Korn, Internt overført Raps Halm Frø Fabriksroer Kartofler Andet, inkl. grønsager Bruttoudbytte i alt Stykomkostninger Udsæd Handelsgødning Planteværn Diverse vedrørende markbrug Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Brændstof + energi Maskinstation Vedligehold Løn Ejeraflønning mark Ejendomsskat Forsikringer Diverse kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger i alt

9 Kapitalomkostninger Afskrivninger bygninger Afskrivninger maskiner Leasing EU - støtte Jordleje Renteomk. af inv. kapital Kapitalomkostninger i alt Årets resultat Nøgletal Afkastningsgrad 3,5% 4,3% 3,7% 3,6% 3,1% 3,0% 2,9% 2,7% 2,7% 2,6% 2,5% 2,7% 2,5% 2,3% 2,6% 1,3% 1,8% 1,7% 0,9% 0,3% -0,0% 2,4% Bundet kapital pr. ha, inkl jord Gennemsnitlig forrentning af gæld 3,0% 2,6% 3,2% 3,8% 3,3% 2,1% 3,7% 3,4% 3,6% 3,6% 3,1% 4,0% 4,3% 3,3% 6,1% 3,6% 4,2% 4,0% 3,9% 4,3% 2,5% 3,6% Maskinomkostninger inkl. arbejde Maskinværdi pr. ha Produktionsoplysninger Korn areal Rapsareal Udbytte vårbyg Udbytte vinterhvede Udbytte raps Salgspris byg, kr. pr. hkg Salgspris hvede, kr. pr. hkg Salgspris raps, kr. pr. hkg Husdyrgødning produceret (ton) Husdyrgødning tilført bedriften (ton)

10 Planteavl, produktion af roer eller frø opgjort pr. hektar, 2006 Roer Frø Løbenummer Gns Løbenummer Gns Dyrket areal *) ,9 328,6 773,4 Dyrket areal *) , ,5 Heraf forpagtet areal ,4 850,6 Heraf forpagtet areal ,6 156,8 79 Andelen af arealet med roer 13% 18% 9% 12% Andelen af arealet med frø 27% 37% 7% 36% Bruttoudbytte Korn Korn, Internt overført Raps Halm Frø Fabriksroer Andet inkl. grønsager Bruttoudbytte i alt Bruttoudbytte Korn Korn, Internt overført Raps Halm Frø Fabriksroer Andet, inkl. grønsager Bruttoudbytte i alt Stykomkostninger Udsæd Handelsgødning Planteværn Diverse vedrørende markbrug Stykomkostninger i alt Stykomkostninger Udsæd Handelsgødning Planteværn Diverse vedrørende markbrug Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Brændstof Energi Maskinstation Vedligehold Løn Ejeraflønning mark Ejendomsskat Forsikringer Diverse kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger i alt Kapacitetsomkostninger Brændstof Energi Maskinstation Vedligehold Løn Ejeraflønning mark Ejendomsskat Forsikringer Diverse kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger i alt

11 Kapitalomkostninger Afskrivninger bygninger Afskrivninger maskiner Leasing EU - støtte Jordleje Renteomk. af inv. kapital Kapitalomkostninger i alt Kapitalomkostninger Afskrivninger bygninger Afskrivninger maskiner Leasing EU - støtte Jordleje Renteomk. af inv. kapital Kapitalomkostninger i alt Årets resultat Årets resultat Nøgletal Afkastningsgrad 1,9% 3,4% 2,0% 0,4% Bundet kapital pr. ha, inkl jord Gennemsnitlig forrentning af gæld 3,2% 1,8% 3,0% 4,8% Maskinomkostninger inkl. arbejde Maskinværdi pr. ha Nøgletal Afkastningsgrad 3,5% 4,4% 4,0% 2,2% Bundet kapital pr. ha, inkl jord Gennemsnitlig forrentning af gæld 4,3% 4,6% 4,0% 4,4% Maskinomkostninger inkl. arbejde Maskinværdi pr. ha Produktionsoplysninger Fabriksroeareal Vårbyg areal Vinterhvede areal Rapsareal Udbytte roer, hkg polsukker/ha Udbytte vårbyg Udbytte vinterhvede Udbytte raps Salgspris byg, kr. pr. hkg Salgspris hvede, kr. pr. hkg Husdyrgødning produceret (ton) Husdyrgødning tilført bedriften (ton) Produktionsoplysninger Vårbyg areal Vinterhvede areal Udbytte vårbyg Udbytte vinterhvede Salgspris byg, kr. pr. hkg Salgspris hvede, kr. pr. hkg Husdyrgødning produceret (ton) Husdyrgødning tilført bedriften (ton) Frøareal Alm. Rajgræs, ha Strandsvingel, ha Rødsvingel, ha Spinat, ha Engrapgræs, ha Roefrø, ha Hvene, ha

12 Planteavl, produktion af kartofler opgjort pr. hektar, 2006 Løbenummer Gns. 5 bedste Gns. Alle Dyrket areal *) ,4 219,3 115,9 958, ,8 201,3 180,3 304,4 227, ,3 298 Heraf forpagtet areal , ,1 1073, ,8 187,3 121, ,8 65,6 198,7 200 Andel af arealet med kartofler 49% 91% 49% 45% 24% 38% 58% 24% 37% 40% 45% 44% 30% 41% 44% Bruttoudbytte Korn Halm Frø Kartofler Kartofler, intern omsætning Andet, inkl. grønsager Bruttoudbytte i alt Stykomkostninger Udsæd Handelsgødning Planteværn Diverse vedrørende markbrug Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Brændstof Energi Maskinstation Vedligehold Løn Ejeraflønning mark Ejendomsskat Forsikringer Diverse kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger i alt

13 Afskrivninger bygninger Afskrivninger maskiner Leasing Leje af kartoffelleveringsrettigheder EU - støtte Jordleje Renteomk. af inv. kapital Kapitalomkostninger i alt Årets resultat Nøgletal Afkastningsgrad 6,0% 9,8% 6,3% 5,1% 4,9% 3,8% 2,9% 3,4% 2,3% 1,0% 0,4% 0,3% 0,6% 0,8% 3,1% Bundet kapital pr. ha, inkl jord Gennemsnitlig forrentning af gæld 4,3% 5,4% 3,5% 2,4% 4,4% 5,9% 4,1% 5,0% 6,1% 4,3% 3,9% 3,7% 4,7% 5,1% 4,5% Maskinomkostninger inkl. arbejde Maskinværdi pr. ha Produktionsoplysninger Kartoffelareal ekskl. industri Industrikartoffelareal Vårbyg areal Udbytte spisekartofler Udbytte Industrikartofler Udbytte vårbyg Pris spisekartofler Pris Industrikartofler Salgspris byg, kr. pr. hkg Husdyrgødning produceret (ton) Husdyrgødning tilført bedriften (ton)

14 Business Check Svin viser om du tjener penge på svineproduktionen. Business Check Svin er en individuel benchmarking for større svinebedrifter. Med Business Check resultatet kan du se, hvad du har tilbage i overskud og til dækning af risiko ved din produktion. Dette hæfte indeholder opgørelser over såvel Business Check Mark som Business Check Svin. Ved at vende pjecen ses Business Check Mark opgørelserne. Hvis du ønsker yderligere uddybning, eller hvis du ønsker en opgørelse svarende til Business Check så kontakt, venligst dit lokale rådgivningscenter.

15

16 Resultaterne i Business Check Svin, 2006 De svinebedrifter, der er med i Business Check 2006, har generelt forrentet den investerede kapital højere i 2006 end året før. Det gennemsnitlige afkast for 135 større svinebedrifter var i 2006 på 8,3 pct. De bedste opnåede et afkast af den investerede kapital på mellem 15 og 20 pct. Den gruppe der i gennemsnit opnåede det højeste afkast var integrerede bedrifter med produktion af pct. slagtesvin, tæt fulgt af integrerede bedrifter med produktion af pct. slagtesvin. Slagtesvineproducenterne med kg produktion opnåede i gennemsnit 8,1 pct. i afkast kg producenter opnåede et lavere afkast end kg s producenter, men der er for få deltagere i denne gruppe til at kunne sige, om dette er tilfældigt eller en trend. Med hensyn til de integrerede bedrifter ses en tendens til, at jo større andel af grisene, der opfedes, desto lavere er den gennemsnitlige afkastningsgrad. Den gennemsnitlige afkastningsgrad spænder således fra 7,6 pct. på de fuldt integrerede bedrifter til 9,7 pct. på bedrifterne, hvor pct. af grisene produceres til slagtesvin. Nulpunkt Afkastningsgrad Top 5 Gennemsnit Top 5 Gennemsnit Sohold 30 kg 1,97 0,99 14,9 9,1 Sohold 7 kg 1,27 0,75 10,6 7,3 Inte % 1,77 1,18 13,0 9,7 Inte % 1,43 1,06 12,1 9,4 Inte % 1,57 0,86 15,3 8,4 Inte. 100 % opf. 1,26 0,75 10,9 7, kg 0,84 0,40 7,7 6, kg 1,84 0,64 16,0 8,1 Afregningsprisen var i 2006 i gennemsnit 9,79 kr. pr. kg på landsplan. Af ovenstående tabel fremgår hvor meget afregningen kunne falde før årets resultat i 2006 ville være blevet nul. Et nul-resultat vil sige, at al arbejdskraft inklusive ejerens egen indsats og al investeret kapital til svineproduktion er afl ønnet, men at der ikke er yderligere indtjening til risiko mv. De bedste blandt sohold med 30 kg s grise kunne klare et fald i afregning på 1,97 kr., hvilket dog ikke adskiller sig væsentligt blandt de bedste slagtesvineproducenter. Det vil sige, at disse bedrifter kan få økonomien i svineproduktionen til at hænge sammen med en afregningspris på cirka 7,80 kr. De bedste integrerede bedrifter kan klare et fald på 1,77 kr., hvilket svarer til en afregningspris på cirka 8 kr.

17 Vejledning og begrebsforklaring Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes fokus på. Ved Business Check indgår alle indtægter og alle udgifter. Det vil sige resultatet efter at alle inputfaktorer er blevet afl ønnet inkl. egen arbejdsindsats og forrentning af den investerede kapital. Med Business Check resultatet kan man se hvad der er tilbage i overskud og til dækning af risiko ved ens produktion. Ved animalsk produktion skal overskuddet desuden dække omkostninger til bortskaffelse af gylle, det være sig køb af jord eller gylleaftale. Hvor kommer data fra? Tallene i Business Check Svin stammer fra landmandens årsrapport for 2006 samt oplysninger om fordeling af omkostninger mellem svin og andre aktiviteter på bedriften. Dermed har det været muligt at adskille indtjeningen fra svineproduktionen fra den øvrige produktion helt til bundlinjen. Hvordan læses tabellerne? Hver tabel indeholder en gruppe af svineproducenter. Alle tabeller er opgjort pr enhed (årsso, slagtesvin eller DE). Fokus er derved rettet mod resultatet pr enhed, hvilket bl.a. giver mulighed for at sammenligne bedrifternes omkostninger samt en række nøgletal uafhængigt af bedrifternes størrelse og øvrige aktiviteter. Nøgletal er vigtige til vurdering af bedrifterne. Derfor er defi nitionen af disse anført på næste side. Business Check har fokus på afkastningsgrad samt hvilken nedgang/stigning i notering den enkelte producent kan tåle/skal opnå for at årets resultat er et nulresultat. Indenfor hver gruppe er bedrifterne sorteret efter afkastningsgrad. Der måles altså på hvor højt et afkast man kan få af de indsatte aktiver i svineproduktionen. Afkastningsgraden kan bruges til at sammenligne sig med andre driftsgrene indenfor landbruget, men også vurdere afkastet i svineproduktionen i forhold til andre erhverv. Yderst til venstre er anført en søjle med gennemsnittet af de fem bedste bedrifter, og yderst til højre er gennemsnittets for alle indenfor gruppen angivet. Årets resultat Årets resultat er det beløb, der er til rest efter at alle input-faktorer er blevet afl ønnet. Dog er der ikke taget højde for omkostninger til anskaffelse af jord til udbringning af gylle. Det vil sige, at årets resultat er restbeløbet til risiko, anskaffelse af jord og overskud. Gennemsnitlig betalt rente Denne rente bruges til beregning af renteomkostningerne på den investerede kapital. Renten er individuel og beregnet på baggrund af bedriftens renteudgift (minus prioritetsomkostninger) divideret med gennemsnitlige gæld over året. Renteudgiften er de samlede renteudgifter i 2006 på bedriften. Renteomkostninger af den investerede kapital Omkostningerne til forrentning beregnes på baggrund af den gennemsnitlig betalte rente og bundet kapital. Renten ganges med den samlede kapital bundet i svineproduktionen. Bundet kapital pr enhed (årsso, slagtesvin, DE) Den bundne kapital består af værdien på ultimo tidspunktet af bygninger, inventar, besætning, beholdninger, ansvarlig andelskapital og anden kapital, der måtte være bundet i hovedproduktionen. Den bundne kapital i bygninger og inventar er typisk afskrivningsgrundlaget ultimo for disse aktiver. Bundet kapital til gylleopbevaring indgår, mens grej til udbringning af gylle anses for en omkostning for marken. Ligeledes er siloer m.v. til opbevaring af foder en del af den bundne kapital til den animalske produktion. Afkastningsgraden Afkastningsgraden er det nøgletal, der sorteres efter, og det nøgletal der er bedst sammenlignelig med andre erhverv. Det angiver hvem der har været bedst til at afl ønne den indsatte kapital.

18 Defi nitionen er årets resultat plus renteomkostninger af investeret kapital divideret med bundet kapital. Ved nogle bedrifter kan nøgletallet ikke beregnes, fordi der produceres i lejede bygninger, og derfor er der kun bundet en relativ lille del kapital i svineproduktionen. I stedet for er der en leje- eller leasing udgift. For pågældende bedrifter kan afkastningsgraden være et misvisende nøgletal, hvorfor disse bedrifter ikke er med i sorteringen efter afkastningsgrad. De er i stedet for placeret til højre i tabellerne. Ændring i notering for et nul-resultat Her angives hvor meget noteringen kan falde (eller skal stige) for at årets resultat bliver nul. Det vil sige, hvad den enkelte bedrift kan tåle i ændring i afregningspris pr kg slagtesvin for at produktionen efter alt er afl ønnet går i nul. Ved beregningen er der taget højde for so-, smågrise- og slagtesvineholdets andel af noteringsændringen (forholdet er hhv. 27, 15 og 39 ud af 81 kg). Der er ligeledes taget højde for vægtene på de indsatte grise og de solgte slagtesvin. En negativ angivelse betyder at man kan tåle fald i noteringen, mens en positiv angivelse betyder at noteringen skal stige for at resultatet går i nul. Producerede fravænnede grise Ved 7-kg s producenter er nøgletallet antal grise pr. årsso beregnet ud fra producerede fravænnede grise. Producerede smågrise Ved 30-kg s producenter og integrerede bedrifter beregnes antal grise pr årsso ud fra det samlede antal producerede smågrise, da ikke alle producenter her har registreret antal fravænnede grise. Derfor vil antal grise pr årsso typisk være højere ved gruppen med 7 kg s producenter end ved de øvrige bedrifter. Inddeling af Business Check Svin i grupper: I Business Check Svin er de deltagende bedrifter opdelt på følgende grupper: 1. Top 10-bedrifter 2. Sobesætninger med 7 kg produktion uden slagtesvin. 3. Sobesætninger med 30 kg produktion uden slagtesvin. 4. Integrerede besætninger med både søer og slagtesvin. a. 10 og 25 % slagtesvin b. 25 og 50 % slagtesvin c. 50 til 90 % slagtesvin d. Over 90 % slagtesvin 5. Slagtesvinebesætninger kg. 6. Slagtesvinebesætninger kg. Bedrifterne er indberettet af følgende: LandboNord, Århus-Hadsten, LRØ, LandboSjælland, Heden og Fjorden I/S, LandboCentrum, Sønderjysk Landboforening, LRV, LandboFyn, Agrovi, LandboSyd, Hobro-Aalborg Landboforening, Jysk Landbrugsrådgivning, LandboLimfjord, Vestjysk Landboforening, Østdansk LandbrugsRådgivning, Agrogården, Kolding Herreds Landbrugsforening, Landbrugsrådgivning Syd og Samsø Landboforening

19 Top 10-bedrifter - opgjort pr. dyreenheder, 2006 Løbenummer gns. alle Antal DE Antal Søer Antal slagtesvin produceret Antal producerede smågrise Antal Producerede fravænnede grise Bruttoudbytte: Smågrise Slagtesvin Svin andet (incl polte) Bruttoudbytte i alt Stykomkostninger: Korn Tilskudsfoder og råvarer Færdigblanding Andet foder Dyrlæge og medicin Avl mv Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger: Energi og brændstof Vedligehold bygninger og inventar Lønomkostninger Ejeraflønning

20 Forsikringer Diverse kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger i alt: Kapitalomkostninger: Afskrivninger bygninger Afskrivninger inventar Leje og leasing Renteomkostninger af inv. kapital Kapital omkostninger i alt Årets resultat Nøgletal: Afkastningsgrad 20,9% 19,7% 18,1% 17,8% 17,6% 17,6% 17,4% 16,0% 15,6% 15,6% 17,6% Bundet kapital pr. DE Gennemsnitsbetalt rente 4,0 5,0 3,9 3,2 3,1 3,7 2,2 3,9 3,8 3,2 3,6 Ændring i notering for et 0-resultat i kr -2,09-1,86-1,99-2,35-2,40-2,00-2,00-2,55-1,94-1,80-2,10 Produktionsoplysninger: Antal producerede smågrise pr. årsso ,1 26,4-27,6 28,3 22,3 27,1 24,4 26,2 Pris pr. produceret slagtesvin Vægt pr. smågris Vægt pr. slagtesvin FE pr. DE Pris pr. FE 0,95 1,09 1,16 1,91 1,00 1,23 0,99 1,24 1,11 1,16 1,14 Opstart af slagtesvineprod. Specielle forhold

21 Bedrifter med sohold og produktion af 7 kg grise - opgjort pr. årsso, 2006 Løbenummer Gns. 5 bedste Gns. alle Antal DE Antal søer Antal producerede slagtesvin Antal producerede smågrise Antal producerede fravænnede grise Bruttoudbytte: Smågrise Slagtesvin Svin andet (inkl. polte) Bruttoudbytte i alt Stykomkostninger: Korn Tilskudsfoder og råvarer Færdigblanding Andet foder Dyrlæge og medicin Avl og diverse Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger: Energi Vedligehold bygninger og inventar Lønomkostninger Ejeraflønning

22 Forsikringer Diverse kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger i alt Kapitalomkostninger: Afskrivninger bygninger Afskrivninger inventar Leje og leasing Renteomkostninger af inv. kapital Kapitalomkostninger i alt Årets resultat Nøgletal: Afkastningsgrad 10,6% 11,6% 10,8% 10,6% 10,4% 9,9% 9,9% 9,5% 9,1% 8,6% 8,0% 8,0% 7,4% 7,0% 6,8% 6,5% 5,6% 4,9% 3,3% 2,7% 2,7% 0,9% 7,3% Bundet kapital pr.årsso Gennemsnitsbetalt rente 4,1 3,7 3,2 4,1 4,6 4,8 3,8 3,2 4,5 1,5 3,7 3,2 4,3 1,8 4,0 4,8 3,3 4,4 2,9 3,2 3,9 3,7 3,6 Ændring i notering for 0 i årets resultat i kr -1,27-1,49-1,59-0,90-1,23-1,19-1,07-0,88-1,14-1,18-1,14-1,11-0,72-1,15-0,61-0,39-0,45-0,15-0,12 0,13 0,00 0,61-0,75 Årets resultat Pr. DE Produktionsoplysninger: Antal fravænnede grise pr. årsso 24,8 28,6 20,1 27,7 22,8 25,1 25,8 25,5 25,3 26,0 25,4 26,0 27,8 27,2 27,5 28,6 25,2 26,0 27,0 25,7 25,7 25,9 25,9 Pris pr. produceret gris Vægt pr. fravænnet gris FE pr. årsso Pris pr. FE 1,19-1,15-1,30 1,13 1,25 1,13 1,13 1,20 1,16-1,27 1,49 0,96-1,06-1,12 1,17-1,00 1,17

23 Bedrifter med sohold og produktion af 30 kg grise - opgjort pr. årsso, 2006 Løbenummer Gns. 5 bedste Gns. alle Antal DE Antal søer Antal slagtesvin produceret Antal producerede smågrise Bruttoudbytte: Smågrise Slagtesvin Svin andet (inkl. polte) Bruttoudbytte i alt Stykomkostninger: Korn Tilskudsfoder og råvarer Færdigblanding Andet foder Dyrlæge og medicin Avl og diverse Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger: Energi Vedligehold bygninger og inventar Lønomkostninger Ejeraflønning Forsikringer

24 Diverse kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger i alt Kapitalomkostninger: Afskrivninger bygninger Afskrivninger inventar Leje og leasing Renteomkostninger af inv. kapital Kapitalomkostninger i alt Årets resultat Nøgletal: Afkastningsgrad 14,9% 17,8% 15,6% 14,7% 13,9% 12,6% 12,4% 12,0% 11,5% 11,2% 11,2% 10,8% 10,5% 10,4% 10,3% 9,8% 9,1% Bundet kapital pr.årsso Gennemsnitsbetalt rente 3,6 3,2 3,2 3,1 4,1 4,6 3,8 4,3 3,3 3,6 4,8 5,0 4,3 3,3 3,4 2,7 3,6 Ændring i notering for 0 i årets resultat i kr -1,97-2,35-1,80-1,86-2,11-1,73-1,77-1,28-1,54-1,22-0,97-0,67-1,39-1,06-1,18-1,45-0,99 Årets resultat Pr. DE Produktionsoplysninger: Antal producerede smågrise pr. årsso 26,7 26,4 24,4 27,4 29,6 25,8 26,6 27,9 19,3 26,2 28,7 21,3 27,0 25,7 25,0 25,8 25,6 Pris pr. produceret gris Vægt pr. smågris FE pr. årsso Pris pr. FE 1,47 1,91 1,28-1,22 1,48 1,22 1,43 1,24 1,25 1,35 1,46 1,17 1,22 1,15 1,34 1,36 Specielle forhold Fortsættes...

25 ... fortsat Løbenummer Gns. 5 Gns. bedste *) 88 *) alle Antal DE Antal søer Antal slagtesvin produceret Antal producerede smågrise Bruttoudbytte: Smågrise Slagtesvin Svin andet (inkl. polte) Bruttoudbytte i alt Stykomkostninger: Korn Tilskudsfoder og råvarer Færdigblanding Andet foder Dyrlæge og medicin Avl og diverse Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger: Energi Vedligehold bygninger og inventar Lønomkostninger Ejeraflønning Forsikringer

26 Diverse kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger i alt Kapitalomkostninger: Afskrivninger bygninger Afskrivninger inventar Leje og leasing Renteomkostninger af inv. kapital Kapitalomkostninger i alt Årets resultat Nøgletal: Afkastningsgrad 14,9% 9,5% 8,7% 8,7% 7,4% 6,5% 6,0% 5,8% 5,5% 5,1% 5,1% 4,9% 4,0% 1,7% 39,3% 16,5% 9,1% Bundet kapital pr.årsso Gennemsnitsbetalt rente 3,6 4,8 2,8 2,1 3,9 3,8 2,5 3,3 3,3 3,6 3,7 3,2 4,5 3,8-4,2 3,6 Ændring i notering for 0 i årets resultat i kr -1,97-0,71-1,22-1,25-0,80-0,88-0,76-0,59-0,54-0,35-0,32-0,38 0,19 0,34-1,51-0,54-0,99 Årets resultat Pr. DE Produktionsoplysninger: Antal producerede smågrise pr. årsso 26,7 29,3 25,2 25,7 28,4 26,9 24,7 26,5 26,1 25,0 24,9 25,1 22,5 20,6 23,2 27,9 25,6 Pris pr. produceret gris Vægt pr. smågris FE pr. årsso Pris pr. FE 1,47 1,33 1,36 1,14 1,33 1,19 1,38 1,28 1,31 1,36 1,30 1,61 1,13 1,49-1,69 1,36 Specielle forhold Spec. ejerform Selskab Spec. ejerform *) Er ikke inkluderet i sorteringen på grund af kapitalstrukturen

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER

SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger, salgsafgrøder på slagtekyllingebedrifter og rugeæg Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016

Læs mere

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin FORMÅL Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes fokus på én driftsgren ad gangen.

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2013 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Formål Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE BUSINESS CHECK AGENDA Hvordan laver man Business Check Hvad består Business Check af? Hvordan bruger man Business Check 2... BC, HVORDAN

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene:

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene: 11 2. Dækningsbidrag Opgave 2.1. Produktionsgrene Giv eksempler på produktionsgrene: på en kvægejendom: Malkekøer - Kvieopdræt Slagtekalve Ungtyre på en svineejendom: Sohold Smågrise Slagtesvin på en planteavlsejendom:

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 Kundenr. Navn: Adresse: Telefon: Biltelefon: Mail: Besøgsdato: Mål for besøgsdato: Medvirken af fagkonsulenter: Planteavl: Navn Svineavl: Navn Kvægavl: Navn Kopi af budget sendes

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Hvad er din fremstillingspris på korn? A. under 120 kr/hkg B. 120-150 kr/hkg C. over 150 kr/hkg

Læs mere

Regnskabsresultater 2016

Regnskabsresultater 2016 Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

KVÆG 2016 TAL OG GRAFER

KVÆG 2016 TAL OG GRAFER Business Check KVÆG 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr. 47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang

Læs mere

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Antal 367 187 71 109 Antal_vejet 1.241 477 278 485 Landbrugsareal, ha 214 227 183 219 Antal årskøer

Læs mere

Økonomien for planteavlsbedrifter

Økonomien for planteavlsbedrifter Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Planteavl 2016 Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2016 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Udvikling udbytte Effekt

Læs mere

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Planteavl Mink Budgetter 2016 2 Hvordan gik 2015? 3 Resultatopgørelse - intern

Læs mere

10. Resultatopgørelse

10. Resultatopgørelse 87 10. Resultatopgørelse Opgave 10.1. Resultatopgørelse (I) En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom: 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. 47 ha majs. Dækningsbidrag

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN Støttet af: FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN NOTAT NR. 1415 Kend din fremstillingspris på korn inden du udvider dit areal. Der er stor forskel i fremstillingsprisen på korn og nogle landmænd kan købe kornet

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H. Hvordan gik 2015? v/carsten H. Sørensen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl 2 1 Resultatopgørelse - intern side 19 Spec. 2015 kr. 2014 tkr. S110 Korn

Læs mere

ABC i svineproduktionen

ABC i svineproduktionen ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.

Læs mere

1. Landbruget i samfundet

1. Landbruget i samfundet 7 1. Landbruget i samfundet Opgave 1.1. Virksomhedstyper Produktionsvirksomhed, handelsvirksomhed eller servicevirksomhed? Sæt kryds ved det rigtige svar. Produktion Handel Service Maskinstation Bagerforretning

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 90 Antal_vejet 146 Landbrugsareal, ha 89 Antal årskøer 0 Antal årssøer 754 Antal

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt Dækningsbidrag side 39 A2630 Dækningsbidrag, (total) 100 Dækningsbidrag 50 0 Korn Maskinstation -50-100 Resultatopgørelse, 1.000 kr. Korn Maskinstation Ufordelt I alt Salgsafgrøder 23 23 Grovfoder 26 26

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2015 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2015 Hæftet er produceret af SEGES P/S på baggrund af driftsgrensanalyser udarbejdet og indberettet

Læs mere

Økonomiske resultater for 2016

Økonomiske resultater for 2016 Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 v/ Peder Østergaard Medarbejdere Uændret: 6 revisorer 3 driftsøkonomer 9 assistenter 1 elev Thyra Aktuelt: Thyra Frisk Carstensen,

Læs mere

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Definition af kundegruppe Virksomhedslandmænd Produktionslandmænd Deltidslandmænd Boliglandmænd Undertegnede

Læs mere

Regnskabsresultater 2015 og forventninger til v/ Jens Fog Larsen

Regnskabsresultater 2015 og forventninger til v/ Jens Fog Larsen Regnskabsresultater 2015 og forventninger til 2016 v/ Jens Fog Larsen Vårbyg hkg pr ha Gns. DLS 10% bedste 2013 70 78 2014 76 84 2015 76,1 89 Kilde: Økonomidatabasen - driftsgrensopgørelser uge 9 2015

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Antal 1.100 1.129 319 289 208 313 Antal_vejet 2.813 2.979 717 710 540 1.012 Landbrugsareal, ha 176 174 70 118 169

Læs mere

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen! Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002

Læs mere

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Gruppering Alle Alle Deltid Heltid Antal 10.971 10.398 3.247 7.151 Antal_vejet 37.793 37.157 22.804 14.353 Landbrugsareal, ha 62 66 31 122 Antal årskøer

Læs mere

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER 2013/2014 2013/2014 Prognose Gnsn. Bedste ½ Antal ejendomme 41 21 Gens. størrelse, ha 528 637 Gens. høstudbytte korn, kg pr. ha 7.350 7.293 7.698 Arealfordeling

Læs mere

Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise Antal 124 Antal vejet 242 Landbrugsareal, ha 119 Årskøer 0 Årssøer 689 Antal slagtesvin produceret 612 Dyreenheder 187 Beregnet

Læs mere

Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital

Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital 100-150 ha 150-250 ha Antal 266 54 53 305 61 61 Antal_vejet 764 114 122

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Overblik. Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha

Overblik. Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha Overblik side 42 A2200 Følsomhed Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha 24.027 24.027 Udbytte korn, hkg pr. ha 1.300 1.330 26 hkg Kr. pr. hkg. solgt korn

Læs mere

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Antal 10.398 9.910 3.021 6.889 Antal_vejet 37.157 34.890 20.888 14.002 Landbrugsareal, ha 66 70 31 128 Antal årskøer 14 15 1 37 Antal årssøer 30 32 0

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 725 145 145 145 145 145 Antal_vejet 1.296 265 262 269 243 257 Landbrugsareal,

Læs mere

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL 2014 Budget Resultat af primær drift og eu-støtte 1.785.689 0 Finansiering -567.026 0 Skat af årets resultat -647.664 0 Årets resultat 1.509.904 0 Aktiver i alt 45.361.845 0 Investeringer i alt -1.772.140

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

DRIFTSANALYSER 2016/2017 FORELØBIGE RESULTATER

DRIFTSANALYSER 2016/2017 FORELØBIGE RESULTATER DRIFTSANALYSER FORELØBIGE RESULTATER INDHOLDSFORTEGNELSE FORELØBIGE RESULTATER Indledning 3 Resultatopgørelse, samlet markbrug, nettoudbytte 4 Vinterhvede 5 Rug 5 Vinterbyg 5 Vårbyg 5 Havre 5 Vinterraps

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Analyse af svineregnskaber 2013

Analyse af svineregnskaber 2013 Årsmøde for svineproducenter 26. februar 2014 Analyse af svineregnskaber 2013 Regnskabsresultater 2013 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2014 (2014-2015) 26. februar 2014 Driftsøkonom Finn Skotte

Læs mere