HØJVANDSBESKYTTELSE AF SYDAMAGER

Transkript

1 Kalvebod Pumpedigelag-Tårnby Kommune-Dragør Kommune 7. august 2015, opdateret 23. september 2015 HØJVANDSBESKYTTELSE AF SYDAMAGER Sammenfattende rapport

2 PROJEKT Højvandsbeskyttelse af Sydamager Sammenfattende rapport Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af MWJ Kontrolleret af JAD Godkendt af JAD NIRAS A/S Sortemosevej Allerød CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: niras@niras.dk

3 INDHOLD 1 Indledning Baggrund og formål Baggrund Nuværende stormflodsbeskyttelse Ønsker til det kommende beskyttelsesniveau Beskyttelsesstrategier Dimensionsgivende Stormflod Stormflodsbeskyttelse Digeløsning helt uden oversvømmelse Overordnet digeløsning Digeløsning med delvis oversvømmelse af digerne Søvang-Dragør - Alternativ Digeløsning Beregningsresultater Digeløsning med delvis oversvømmelse af digerne Søvang-Dragør - Alternativ Digeløsning Beregningsresultater Risiko for digebrud og øget oversvømmelse af vigtige Infrastrukturer Mobil beredskabsløsning ved Søvang Vandfyldte slanger Faste konstruktioner Sandsække Konklusioner Referencer Bilag 1: Følsomhedsanalyse Manningtal Bilag 2: Opgradering af Terrænforhold ved Ørestad, Metro og Øresundsforbindelse Højvandsbeskyttelse af Sydamager

4 1 INDLEDNING Denne rapport er en opfølgning og afrunding af en undersøgelse, der blev udført i 2014 Ref./1/), af mulighederne for at skabe en samlet klimatilpasset plan for beskyttelsen af Sydamager. Undersøgelsen blev oprindeligt afrapporteret i Slutrapporten Februar 2014 (ref. /1/). Undersøgelsen er udført for en Følgegruppe bestående af følgende permanente repræsentanter: Sven Norup, Kalvebod Dige- og Pumpelag, Naturstyrelsen Ole Christensen, Øresundsforbindelsen Hanne Møller-Jensen, Tårnby Kommune Jørgen Jensen, Dragør Kommune, sekretær for Følgegruppen Formålet med undersøgelsen er at skitsere en sammenhængende beskyttelse, som sikrer hele Sydamager mod oversvømmelse på en måde, som både opfylder Dragør og Tårnby kommunes minimumskrav til højvandsbeskyttelse samt de ekstraordinære krav til sikring af de vigtige infrastrukturer Øresundsforbindelse, Metro og Ørestaden. På grundlag af detaljerede drøftelser af Slutrapportens forslag blev det besluttede Følgegruppen at iværksætte en række supplerende aktiviteter til afrunding af den samlede undersøgelse. Opfølgningen er sket i henhold til oplæg godkendt af Følgegruppen med mail fra Ole Christensen 19. september 2014 samt efterfølgende beslutninger truffet på møde 16. april Opfølgningen omfatter resultater fra gennemførelsen af følgende fire ekstra aktiviteter: Aktivitet 1: Aktivitet 2: Aktivitet 3: Aktivitet 4: Opdatering af modellen med justeret modelparameter (Manningtal) og modelnet baseret på seneste højdemodel fra Udføre supplerende modelberegninger af løsning som sikre opfyldelse af krav til sikring fra de vigtige infrastrukturer og kommunernes arealer. Vurdering af usikkerhed og sårbarhed for digebrud Skønsmæssig vurdering af en samlet digeløsning, hvor alle digestrækningerne alle har samme sikkerhed mod oversvømmelse som er gældende for infrastrukturerne, dvs. 10,000år + 50 cm klimatilpasning, Vurdering af muligheder for reducere digehøjden ud for Søvang ved at kombinere løsningen med en beredskabsordning. 1

5 For at gøre rapporten mere læsevenligt er dele af den indledende beskrivelse af baggrund og formål med undersøgelsen gentaget fra Ref./1/ i denne rapports kapitel 2 ligesom konklusionen i sidste kapitel er en sammenfatning af det samlede resultat af hele undersøgelsen. 2 BAGGRUND OG FORMÅL Baggrunden med hele undersøgelsen er præsenteret i de følgende afsnit. 2.1 Baggrund Nuværende stormflodsbeskyttelse Landskabet langs Sydamager kyst yder sammen med en række diger en meget varierende beskyttelse mod højvande fra syd. Dette er illustreret på Figur 2.1, som viser kystens højde over havet. Rundt om den sydlige del af Kalvebod Fælled op til broen, der fører Amagermotorvejen over Kalvebodløbet er der anlagt et højt dige, hvor den højeste del har en digekrone i kote +5,8m DVR90. Dette svarer til, at området bag diget er beskyttet mod en 10,000 års højvandshændelse frem til år Videre mod nord til Sjællandsbroen er landskabet tilsyneladende højere end +6 mdvr90, som forhindrer oversvømmelse af Kalvebod Fælled langs denne strækning. Den nordlige del af Kalvebod Fælled er omkranset af diger og landskab med topkoter mellem +1 til +4m DVR90. Det betyder, at en oversvømmelse af Kalvebod Fælled på mere +1m DVR90 kan forplante sig ned på Motorvejen. Ud for Kongelunden og den sydlige del af Amager er digerne meget lave varierende mellem m DVR90. Sikkerheden mod oversvømmelse er tilsvarende lav med en forventet oversvømmelse en gang hvert 1-5. år. Beskyttelsesniveauet stiger ud for Søvang, hvor diget med en topkote på +2m DVR90 forventes oversvømmet ca. en gang hver år. Sikkerheden stiger yderligere mod Dragør, som forventes oversvømmet en gang hver år. 2

6 Figur 2.1: Top kronekote samt beskyttelsesniveau i dag langs den sydlige del af Amager, hvis der ikke sker nogen forhøjelser af digerne. Sikkerheden mod oversvømmelse falder med årene i takt med de generelle vandstandsstigninger som skabes af klimaforandringen. I 2050 forventes vandstanden således at være cm højere end i dag. Hvis der ikke foretages en tilsvarende forhøjelse af digerne vil sikkerheden falde betydeligt Ønsker til det kommende beskyttelsesniveau Udgangspunktet for analyse- og modelarbejdet har været projektet for højvandsbeskyttelse af Vestamager, hvor det etablerede Kalvebod-kystdige skal suppleres med et landdige for at hindre bagomløb ved oversvømmelse. Sammenholdt med den verserende klimatilpasningsplanlægning i Tårnby og Dragør kommuner er der mellem Tårnby Kommune, Dragør Kommune og Vestamager Pumpedigelag drøftet alternative linjeføringer for et landdige, der både kan tilgodese beskyttelsen af Vestamager og øvrige arealer på Sydamager i de to kommuner. Der foreligger et projekt for et landdige i form af en forlængelse af Kalveboddiget til Ullerup langs kommunegrænsen, som vist på Figur 2.2. Dette dige vil, sammen med kystdiget, sikre mod oversvømmelse fra Kongelunden ind over Kalvebod Fælled, Ørestaden og Metroen, men vil ikke beskytte arealer i Dragør Kommune. 3

7 Kommunerne og Pumpedigelaget har som alternativ peget på muligheden for en linjeføring af et landdige på offentlige arealer igennem Kongelunden langs Fasanstien til kystdiget ved Søvang, som vist på Figur 2.2. Herved kan skabes en helhedsløsning for beskyttelsen af Ørestaden, Metro, Øresundsforbindelsen og de tættest bebyggede områder i de to kommuner. Højvandsbeskyttelse af spredt bebyggelse mv. i den lavtliggende sydvestlige del af Dragør Kommune indgår i den kommunale klimatilpasningsplanlægning. Digeløsninger skal dels opfylde et beskyttelseskrav på 1: år i dag vedrørende Vestamager (Ørestad, Metro mv.), og for de to kommuner tages udgangspunkt i et beskyttelsesniveau på 1:100 år. Kalvebod Fælled er i dag beskyttet af et højt kystdige, der opfylder kravet om beskyttelse mod en års hændelse frem til For de to kommuner tages udgangspunkt i et klimatillæg på 30 cm, svarende til den generelle forventede vandstandsstigning frem til Norddiget Kalveboddiget Søvang-Dragør Kongelundsdiget Figur 2.2: Diger der indgår i helhedsplanen Beskyttelsesstrategier Kalveboddiget er i dag så højt, at der ikke løber vand hen over diget under den dimensionsgivende stormflod. Vandet vil i stedet for løbe hen over de lavere diger, der beskytter Tårnby og Dragør Kommuner. Her oversvømmer det først de sydlige områder af kommunerne og dernæst løber det mod Kalvebod fælled (Figur 2.3). Oversvømmelsen fortsætter mod de vigtige Infrastrukturer: Ørestaden, Metroen og Øresundsforbindelse indtil vandstanden falder igen Under udbredelsen yder landskabet og bebyggelserne modstand mod strømmen og forsinker udbredelsen (Figur 2.3). 4

8 Udbredelsen er både afhængig af: Digerne højde, som forsinker oversvømmelsen Landskabets, som yder modstand Stormens varighed Figur 2.3: Eksisterende diger. Maksimal udbredelse med 2 timers forsinkelse i forhold til maksimal vandstand udenfor digerne. Vandspejlskoter i DVR90 for 100-års hændelsen + 30 cm klimatilpasning. Pilene viser udbredelsesretningen.far syd og sydøst hen over Tårnby og Dragør Kommune mod Ørestaden og Kalvebod Fælled. Følgegruppen har ønsket at undersøge to alternative hovedscenarie: Scenarie 1: Et hvor digerne i Tårnby og Dragør Kommune forhøjes så meget at de yder den samme sikkerhed for oversvømmelse som Kalvebod diget dvs. ikke oversvømmes for en 10,000år frem til 2075, dvs. digehøjden i dag tillægges + 50cm klimatillæg.. Scenarie 2: Et andet hvor Kongelundsdiget og Søvang-Dragør diget lige netop forhøjes så meget at Ørestaden, Metroen og Øresundsforbindelsen ikke oversvømmes. Begrundelsen for at undersøge Alternativ 2 er et ønske om at undgå unødvendige store forhøjelse, som vil skygge for udsigten ud over havet især foran de lavtliggende bebyggelser ved Søvang. Følgegruppen har i den anledning ønsket følgende spørgsmål besvaret: 5

9 Hvor højt skal digerne omkring Tårnby og Dragør Kommune være for at sikre kommunens arealer (100 år + 30 cm klimatilpasning) samtidigt med at den store stormflod (10,000år + 50 cm klimatilpasning) aldrig når frem til de vigtige infrastrukturer? Fordelen ved denne løsning er som nævnt, at udsigten fra baglandet og ud over havet ikke reduceres, idet det er tale om en reduceret forhøjelse af digerne. Følgegruppen ønsker desuden ideer til mobile beredskabsløsninger, som yderligere kan reducere den permanente forhøjelse af digerne især ved Søvang. Ulempen ved denne løsningen er risikoen for at digerne gennembrydes inden vandstanden når topkoten eller når vandet løber hen over digekronen, hvorved der ikke opnås den nødvendige forsinkelse af vandets udbredelse hen mod de vigtige infrastrukturer. Følgegruppen ønsker derfor også følgende spørgsmål besvaret: Hvad er risikoen for at digerne brydes og hvilken indflydelse vil det have på sikkerheden for oversvømmelsen af de vigtige Infrastrukturer 3 DIMENSIONSGIVENDE STORMFLOD De ekstreme vandstandsforhold er behandlet i Ref./2-8,11/. I Figur 3.1 er der vist statistikker fra 4 forskellige lokaliteter baseret på observationer og målinger. De ekstreme vandstande i Dragør, som er baseret på observationer i perioden , er blevet forbedret, ved at relatere disse data til andre stationer i området med længere måletidsserier. Dette er nærmere redegjort for i Ref. /3,11/. 6

10 Figur 3.1: Vandstandsstatikker for returperioder 10-10,000 år baseret på Ref./4-6/ relateret til DNN som ligger 7cm over DVR90. Det bemærkes at kurverne for Avedøre knækker ved 100års returperiode. Dette skyldes at den øverste del af disse kurver inkluderer flere historiske ekstreme vandstande gennem de sidste 400 år (Ref. /3,4/). Lokalitet Vandstand i dag Klimatillæg Samlet Vandstand i år cm DVR90 cm 100år cm DVR90 Avedøre Dragør Tabel 3.1: 100 års vandstand med klimatilpasning på 30cm (2050) ved Dragør og 50cm (2075) ved Kalveboddiget. 7

11 Lokalitet Vandstand i Klimatillæg Samlet Vandstand i dag ,000 år cm 10,000 år cm DVR90 cm DVR90 Avedøre Dragør Tabel 3.2: 10,00 års vandstand med klimatilpasning på 50cm. Der er foretaget en meget grundig indsamling af data om vandstandsforholdene under stormen i Resultater heraf er vist på Figur3.2 i form af vandstandstidsserier under stormen for henholdsvis Avedøre og Dragør. Figur 3.2: Vandstandsmålinger (DNN) ved Kalvebod Strand og Dragør, under stormen i /10/. Denne storm, som har en gennemsnitlig returperiode på mellem 300-1,000år er brugt til at definere den dimensionsgivende stormflod. Vandstanden under 1872 er blevet skaleret ned/op således, at vandstanden ved modelranden i NV stemmer overens med vandstandsstatistikken ved Avedøre, mens vandstanden på modelranden, der er beliggende nord for Dragør stemmer overens med Vandstandsstatistikken ved Dragør + 36cm. Herved opnås at vandstanden på randen ud for Dragør bliver lig med vandstandsstatistikken for Dragør. 8

12 00:00:00 08:00:00 16:00:00 00:00:00 08:00:00 16:00:00 00:00:00 08:00:00 16:00:00 00:00:00 NØ Rand= Dragør +36cm NV Rand= Avedøre Dragør Figur 3.3: Modelområde; den grønne rand indikerer land, den røde rand er den variable vandstandsrand. Modelområde og modelnet med angivelse af Punkter for NV og NØ randdata. Nedenfor er vist eksempel (Figur 3.4) på det tidslige forløb for en modelranden i NV og NØ for en situation, der svarer til en 10,000 år + 50cm klimatillæg. 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Vandstand NV-rand Vandstand NØ rand Max=490 cm 306 Figur 3.4: Tidsmæssig forløb af vandstanden brugt i forbindelse med at beregne oversvømmelsen for en 10,000 år hændelse med 50 cm klimatillæg. Kote i DVR90. 9

13 4 STORMFLODSBESKYTTELSE I dette afsnit vurderes hvor digerne skal være Kongelund, Søvang- Dragør og Nordiget, se placeringen af digerne på figur 2.2 for at opfylde kravene til beskyttelse mod højvande. Først vurderes hvor høje digerne skal være for at yde samme sikkerhed mod oversvømmelse som Kalveboddiget, dvs. ingen oversvømmelse frem til 2075 for en hændelse der indtræffer en gang hvert 10,000. Dernæst undersøges mulighederne for at reducere digehøjden mellem Søvang- Dragør og samtidigt opfylde kravet til sikkerhed for oversvømmelse af Ørestaden, Øresundsforbindelsen og Metroen. Beregningerne er gennemført uden at inkludere bidrag fra bølgeoverskyl. Det betyder at de fundne topkoter tillægges bidrag fra bølgepåvirkning for at undgå overskyl samt for at sikre diget mod brud fra bølgebelastning. 4.1 Digeløsning helt uden oversvømmelse Overordnet digeløsning Den digehøjde, som langs alle digerne lige netop sikrer nul oversvømmelse for en 10,000år + 50cm er skønsmæssigt vurderet på grundlag af modellens maximale vandspejl uden for digerne, som er vist på Figur 4.1. Figur 4.1: Maksimal vandspejl langs digerne for en 10,000års hændelse + 50cm. 10

14 Vandstanden langs digerne varierer fra +4,9m DVR90 ved Kongelunden til +4,1m DVR90 ved Søvang og derefter jævnt faldende til +3,1m DVR90 ved Dragør og +2,6m DVR90 ved Nordiget. Der ud over skal tillægges bølge bidrag på 90 cm til digehøjden ud for Søvang og 20cm langs det øvrige del af digerne fra Søvang til Dragør for at tage hensyn til bølgeoverskyl. Resultatet er vist på Figur 4.2. Figur 4.2: Topkoter på Digekronen, som ikke oversvømmes for en 10,000års hændelse + 50 cm samt bølgeoveskyl. Det fremgår, at digerne fra Søvang til Dragør skal forhøjes med ca. 3 m ved Søvang jævnt faldende til ca. 1,4-1,7 m ved Dragør. Det anbefales at foretage en kontrollerende modelberegning af topkoterne på digerne i den foreslåede digebeskyttelse. 4.2 Digeløsning med delvis oversvømmelse af digerne Søvang-Dragør - Alternativ 1 Der foretaget en modelberegning på grundlag af en digeløsning, hvor topkoterne på digerne langs Søvang og Dragør er reduceret i forhold til en løsning uden oversvømmelse (Afsnit 4.1). Denne løsning tillader derfor oversvømmelse en del af tiden, når højvandet er højst. Beregningerne er udført for en hændelse, der indtræffer en gang hver 10,000 år i 2075, svarende til 50 cm klimatilpasning. 11

15 4.2.1 Digeløsning Den første beregning er gennemført med et Kongelundsdige, der er sikret for en 10,000år + 50cm klimatilpasning og et kystdige, der er reduceret med ca. 2-2,5 m foran Søvang, og ca. 0,5m ved Dragør i forhold til løsningen uden oversvømmelse (afsnit 4.1, Figur 4.2), se Figur 4.3. Diget ved Søvang er sikret for en hændelse, der indtræffer ca. én gang hver 100 år i dag, dvs. For at reducere oversvømmelse mellem Søvang og Dragør er digehøjden sat relativt højt, hvorved sikkerheden stiger jævnt på denne strækning til ca. 5,000 år ved Dragør i Figur 4.3: Skematisk repræsentation af digekrone koter (DVR90) i Alternativ 1. Topkoter skal tillægges bidrag fra bølgepåvirkning for at undgå overskyl samt for at sikre diget mod brud fra bølgebelastning Beregningsresultater Modellens beregningsperiode er blevet forlænget med 17 timer i forhold til tidligere beregninger for sikre, at vandet når sin maksimal udbredelse under simuleringen. Desuden er beregningerne blevet gennemført på grundlag af det opdaterede modelnet og nyeste data fra Danmarks Højdemodel, se Bilag 1. Figur 4.4 og Figur 4.5 viser hvordan vandet bevæger sig ind over kystdiget ved Søvang og videre mod NV både gennem det sydlige Tårnby samt over lufthavnen op mod Ørestaden samt ind over Kalvebod Fælled. 12

16 Figur 4.4: Vandets bevægelsesmønster, overfladekoter, DVR90 (øverst) og vanddybder, m (nederst) ved maksimal ydre vandstand. Alternativ 1. 13

17 Figur 4.5: Vandets bevægelsesmønster og overfladekoter DVR90 (øverst), ca. 2,5 time efter maksimal ydre vandstand. Alternativ 1. I hele perioden løber der vand ind på Kalvebod fælled hen over diget vest for Tårnby. Diget reducerer tilsyneladende indstrømningen fra Tårnby til Kalvebod fælled. 2,5 timer efter maksimal ydre vandstand er vandstanden over alt i Kalvebod Fælled ca m DVR90, mens den er højere i bebyggelsen i Tårnby Kommune varierende mellem +2.5 m DVR90 i syd til +1.9 m DVR90 nord ud for Ørestaden. Figur 4.6, som viser den maksimale udbredelse af vandet i Ørestad Syd, viser også, at vandstanden rundt om Ørestad Syd (både mod vest, syd og øst) når ca. kote +2.1m DVR90, hvilket er nok til at oversvømme selv jordvolden rundt om Metroanlægget. 14

18 Figur 4.6: Nærbillede af overfladekoter ift. DVR90 (øverst) og vanddybder i m (nederst) af Ørestad Syd ved Alternativ 1, ved maksimal indre vandstand ca. 12 timer efter maksimal ydre højvande. Figur 4.8 viser tidsserier af vanddybden i interessepunkterne, som er vist på Figur 4.7. Det fremgår, at vanddybden i de sydligste punkter 1 og 3 i Tårnby når dybder på maksimal 1,6m, mens den maksimale dybde i punkt 3 i Tårnby er 1,1m. I Ørestad S og N, når vanddybder op på ca. 1 m først i syd derefter 12 timer senere i Nord. 15

19 De vandrette linier til slut i tidsserierne viser, at beregningsperioden er så lang at den maksimale vandstand er indtruffet. Med en vandstand i kote +2.1m over Fælleden, jf. Figur 4.6 vil det lavereliggende punkt langs motorvejen oversvømmes, og motorvejsgraven vil fyldes med vand frem til hævningen, lige inden tunellen. N S Figur 4.7: Interessepunkter for modellering, pkt. 1 (Kessel Alle, kote +1.0) - 2 (kote +1.6, HF Nordre Eng) - 3 (Kongelundgaard, kote +1.2) repræsenterer punkter i Tårnby Kommune og er interessante for 100-års hændelserne og de to gule punkter ligger i hhv. nordlige og sydlige Ørestad, det nordlige lige ved Bella Sky (kote +1.05) og det sydlige på metroens sydligste punkt (kote +1.07), disse punkter er interessante for års hændelserne. Alle koter er i forhold til DVR90. 16

20 00:00:00 08:00:00 16:00:00 00:00:00 08:00:00 16:00:00 00:00:00 08:00:00 16:00:00 00:00:00 Avedøre ydre vandstand [m DVR90] Ørestad N vanddybde [m] Punkt 1 vanddybde [m] Punkt 3 vanddybde [m] 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Dragør ydre vandstand [m DVR90] Ørestad S vanddybde [m] Punkt 2 vanddybde [m] Figur 4.8: Tidsserie af koten på det ydre vandspejl ved Avedøre og Dragør samt vanddybden (m) i interessepunkterne, se Figur 4.7. Alternativ Digeløsning med delvis oversvømmelse af digerne Søvang-Dragør - Alternativ Digeløsning Den anden beregning er gennemført ligeledes med et Kongelundsdige, der er sikret for en 10,000år + 50cm klimatilpasning mens kystdigerne reduceres med ca. 0,5-1m foran Søvang, og ca. 0,8m ved Dragør, se Figur 4.9. Diget ved Søvang er skønsmæssigt sikret for en hændelse, der indtræffer ca. én gang hver 5,000 år i dag, mens sikkerheden Dragør er ca. en gang hver 2,000 år ved Dragør i Topkoter skal tillægges bidrag fra bølgepåvirkning for at undgå overskyl samt for at sikre diget mod brud fra bølgebelastning. 17

21 Figur 4.9: Dige topkoter ift. DVR90 i Alternativ Beregningsresultater Figur 4.10 og Figur 4.11 viser vandets bevægelsesmønster hhv. ved maksimal ydre vandstand og ca.2,5 time efter maksimal ydre vandstand. Sammenholdes figurerne med de tilsvarende figurer for Alternativ 1 fremgår det, at det højere sydlige kystdige i større grad tilbageholder vandet, og at det primært er den nordlige del af kystdiget der oversvømmes. Dette resulterer også i en mindre vandmængde ind over lufthavnen, samt en generel forsinkelse af vandmasserne og opfyldningen af Kalvebod Fælled. 18

22 Figur 4.10: Alternativ 2: Vandets bevægelsesmønster og overfladekoter ift. DVR90 (øverst) og vanddybder i m (nederst) ved maksimal ydre vandstand. Alternativ 2. 19

23 Figur 4.11 Alternativ 2:Vandets bevægelsesmønster og overfladekote ift. DVR90 (øverst) og vanddybde i m (nederst) ca. 2,5 time efter maksimal ydre vandstand (ikke maksimal udbredelse). Alternativ 2. Figur 4.12, Figur 4.13 samt Figur 4.14 viser et nærbillede af hvordan vandet bevæger sig ind over lufthavnen, samt gennem Tårnby. Det ses, at vandet, der 20

24 strømmer over lufthavnen, når Ørestaden tidligere end det, der strømmer gennem Tårnby. Denne forsinkelse betyder også, at den maksimale vandstand rundt om Ørestaden ikke bliver højere end kote +1.35m DVR90. Figur 4.12: Nærbillede af vandets strømningsmønster over lufthavnen og gennem Tårnby, ved maksimal ydre vandstand. Figur 4.13: Nærbillede af vandets strømningsmønster over lufthavnen og gennem Tårnby, ca. 3 timer efter maksimal ydre vandstand. I hele perioden løber der vand ind på Kalvebod fælled. Diget vest for Tårnby reducerer tilsyneladende indstrømningen fra Tårnby til Kalvebod fælled. Efter 5 timer er vandstanden overalt i Kalvebod Fælled ca. +0,2 m DVR, mens den er 21

25 højere i bebyggelsen i Tårnby Kommune varierende mellem +2.2 m i syd til +1,6m nord ud for Ørestaden. Ved den maksimale indre vandstand når Fælleden en vandstand på kote +0.9m DVR90, dvs. stadig tilstrækkeligt til at oversvømme motorvejsgraven, men ikke høj nok til at oversvømme Ørestaden og Metroen. Figur 4.14 Nærbillede af vandets strømningsmønster og vandstand efter 4 timer ift. DVR90 over lufthavnen og gennem Tårnby (øverst) og vanddybde i m (nederst), ca. 5 timer efter maksimal ydre vandstand. 22

26 00:00: 08:00: 16:00: 00:00: 08:00: 16:00: 00:00: 08:00: 16:00: 00:00: Ørestaden oversvømmes ganske marginalt fra øst gennem Tårnby (Figur 4.14) over et jorddige, hvis topkote i henhold til Højdemodellen ligger ca. i 1,5-2m. Der er nogen usikkerhed om højde og tæthed af dette dige, der ligger rundt om Metroen, (se Bilag 2). Det er derfor et spørgsmål om denne oversvømmelse vil forekomme i virkeligheden. Det anbefales at kontrollere digets tilstand og topkote. Figur 4.15 viser en tidsserie af vanddybderne i de 5 interessepunkter. Den viser samtidig forsinkelsen af vandet i Ørestaden, som for Alternativ 1, når Ørestad S ca. 6 timer tidligere. 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Avedøre vandstand [m DVR90] Ørestad N vanddybde [m] Punkt 1 vanddybde [m] Punkt 3 vanddybde [m] Dragør vandstand [m DVR90] Ørestad S vanddybde [m] Punkt 2 vanddybde [m] Figur 4.15: Tidsserie af koten på det ydre vandspejl ved Avedøre og Dragør samt vanddybden (m) i interessepunkterne, se Figur 4.7. Alternativ Risiko for digebrud og øget oversvømmelse af vigtige Infrastrukturer Forslaget indeholder diger, som fra Søvang til Dragør vil blive oversvømmet i tilfælde af en 10,000 år + 50 cm stormflodshændelse. Disse diger er i de foreslåede udformninger (Figur 4.3 og 4.9) baseret på en forhøjelse af de eksisterende diger med 0,5m til 2 m. Når digerne forhøjes skal det gøres så grundigt, at der er meget lille risiko for at digerne bryder sammen, før vandstanden når topkoten. Diget forhøjes/forstærkes desuden med et bølgebidrag som er 0,9m ved Søvang og 0,2m ved Dragør. 23

27 Når vandet når topkoten, vil det løbe ind over diget i sin fulde længde. Selv om diget vil blive delvist nedbrudt ved overstrømningen vil modstanden mod strømningen hen over (det delvist nedbrudte) dige være lille sammenlignet med den samlede modstand mod strømningen hen over landskabet frem til de vigtige infrastrukturer. Konkluderende kan det sluttes, at der er en meget lille sandsynlighed for at denne løsning øger risikoen for oversvømmelsen af de vigtige Infrastrukturer sammenlignet med en løsning, hvor alle digerne er forhøjet så der ikke sker nogen form for oversvømmelse. 4.5 Mobil beredskabsløsning ved Søvang Det eksisterende dige og et dige forstærket til at klare en højvandssituation, der i gennemsnit indtræffer 1 gang hvert 10,000år + 50 cm klimatilpasningstillæg er vist for Søvang på Figur Figur 4.16: Tværsnit gennem eksisterende dige ud for Søvang samt dige der kan klare en vandstand der indtræffer hvert 10,000 år + 50cm. koter DVR 90. Det eksisterende terræn ligger i ca. kote 0 DVR90 på ydersiden af diget og i kote +0,5 bag diget. Det eksisterende dige har en topkote i +2m DVR90, hvilket betyder at der i dag er fri udsigt hen over diget og ud over havet for en voksen person, der befinder sig bag diget. Mobile beredskabsløsninger kan omfatte: Vandfyldte slanger med ca.1 m diameter. Faste konstruktioner, som kan ændres til en barriere mere eller mindre automatisk. Sandsække Vandfyldte slanger Denne løsning er ikke velegnet på en kyst med samtidige store bølgepåvirkninger. Konstruktionen er ikke stærk nok til at modstå kræfterne fra vandrykket og bølgerne. 24

28 4.5.2 Faste konstruktioner Der er mange forskellige typer af skot som kan etableres og mere eller mindre automatisk skydes op fra digekronen for derefter at beskytte mod oversvømmelse. Generelt for disse løsninger er at hovedparten kun er brugbare under mindre vandstandsstigninger og uden særlig bølgeangreb. I tilfældet ved Søvang er der tale om vandtryk på flere meter med samtidigt forekommende større bølger på 1-2m. I sådanne tilfælde vil der blive brug for meget store konstruktioner godt forankret ned i digekronen med tilsvarende store omkostninger. Sådanne løsninger anses ikke for at være gennemførlige sammenlignet med den mere robuste sandsækkeløsninger, som beskrives i næste afsnit Sandsække Det foreslås at forhøje diget permanent med ca. 1m så det yder en sikkerhed mod oversvømmelse fra en hændelse der indtræffer én gang hver 100år + 30cm, svarende til kommunernes ønskede normale serviceniveau. Forhøjelsen sker som vist (Figur 4.17) udenpå det eksisterende dige. Den eksisterende sti udvides og forstærkes så den kan bruges som arbejdsvej når der skal tilkøres og placeres sandsække i tilfælde varsel om ekstrem stormflod. Det forslås at der er et permanent lager af sække, der er parat til at blive placeret på diget som skitseret på Figur Sandsækkende kan opbygges til en samlet højde på ca. 2-2,2m (Figur 4.17). Figur 4.17: Idéskitse til mobil beredskabsløsning med brug af sandsække. Koter i DVR90. Der skal bruges mange 1m 3 store sandsække (ca. 6,000), hvis det skønnes nødvendigt at bruge denne beredskabsløsning foran hele Søvangs-bebyggelsen, som har en samlet længde på ca. 1,200m langs kysten. Under alle normale forhold uden beredskab vil udsigten over havet og ind til ejendommene fra stien være bevaret. 25

29 5 KONKLUSIONER Resultatet af undersøgelserne viser: At det er muligt at sikre størstedelen af Sydamager og de vigtige Infrastrukturer: Ørestaden, Metroen og Øresundsforbindelsen frem til 2075 mod en stormflod, der i gennemsnit indtræffer en gang hver 10,000 år ved at forbinde det eksisterende Kalveboddige og diget mellem Søvang og Dragør med et nyt dige benævnt Kongelunddiget langs den eksisterende Fasansti. Ved denne løsning skal digekronerne skal have følgende topkoter for at sikre at alle områder har samme beskyttelsesniveau: o o o Kongelundsdiget: +5,4m DVR90 ved Kongelunden jævnt faldende til +5,1m DVR90 ved Søvang. Søvang Dragør diget: + 5,1m DVR90 ved Søvang faldende til +3,1m DVR90 ved Dragør. (Eksisterende topkote: ca. +2,0mDVR90) Nordiget: +2,7m DVR90. (Eksisterende topkote: ca. +1,7mDVR90) At det er muligt at reducere ovenstående digehøjder langs Søvang Dragør med ca. 1 m ved Søvang faldende til ca. 0,5m ved Dragør og samtidigt opretholde den ønskede sikkerhed mod oversvømmelsen ved Ørestaden, Metroen og Øresundsforbindelsen samt sikre Dragør og Tårnby Kommuner mod minimum 100 års hændelse frem til 2075 Denne løsning forudsætter supplerende tiltag og beredskab. Der bør i den forbindelse overvejes at optimere løsninger, der tillader overstrømning af digerne og supplere med følgende undersøgelser: o o o o o o Opstille krav til forstærkningen af digerne så de sikrer mod digebrud indtil der sker overløb. Herved sikres at sikkerhedsniveauet ved Ørestaden, Metroen og Øresundsforbindelsen ikke reduceres. Optimere digehøjden mellem Søvang og Dragør herunder bla. undersøge mulighederne for at kompensationshæve digerne mellem Søvang og Dragør gennem ændringer tilpasset landskabet med henblik på yderligere at reducere digehøjden ved Søvang og sikre Dragør mod oversvømmelse fra syd. Reducere diget langs østsiden af Kalvebod Fælled syd og vest for byområdet Tårnby, så mere vand løber direkte ind på Kalvebod Fælled, hvorved oversvømmelserne af Tårnby, Ørestaden og Metroen aflastes/forsinkes. Supplere med mindre terrænreguleringer ved Ørestaden og Øresundsforbindelsen i form af et lille dige langs motorvejen og rundt om Metroens arealer. Følsomhed overfor varigheden af stormen belyses nærmere især for beskyttelsen af Ørestaden, Metroen og Øresundsforbindelsen. Budgetter til reparationer af digerne i de meget sjældne tilfælde hvor digerne mellem Søvang og Dragør oversvømmes, og lade 26

30 disse omkostninger indgå i den samlede tekniske-økonomiske optimering af løsningen. Endelig viser undersøgelsen at det er teknisk muligt at reducere digehøjden ud for Søvang yderligere med ca. 1m til ca. en topkote på +3m DVR90 ud for Søvang ved at kombinere beskyttelsen ud for Søvang med en beredskabsløsning med sandsække. 27

31 6 REFERENCER /1/ Højvandsbeskyttelse af Sydamager, NIRAS, Slutrapport den 2. februar /2/ Notat om højvandsbeskyttelse af Dragør Kommune. Opdateret slutversion 22. februar Opdateret /3/ Flooding of the Mini Metro. Ørestadsselskabet I/S. Cowi December /4/ Flooding of the Mini Metro II. Ørestadsselskabet I/S. Cowi December /6/ Forstærkning af Kalveboddiget. Skitseprojekt Rambøll. /7/ Forstærkning af Kalveboddiget. Valg af returperioder for vandstand som grundlag for forstærkning af Kalveboddiget. N_468110_ Rambøll. /8/ Forstærkning af Kalveboddiget. Ændret linieføring af landdige. N_468110_15.1. Rambøll /9 Dispositionsplan for nyt Landdige. Maj Dragør Kommune /10/ Forslag til udpegning af risikoområder på baggrund af en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Teknisk baggrundsrapport. Udkast april Kystdirektoratet /11/ Stormen over Nord- og Mellem-Europa af November 1872 Colding, Vidensk. Selskab Skr. 6. række, /12/ Wave Overtopping of Sea Defences and Related Structures: Assesment Manual, EurOtp,

32 BILAG 1: FØLSOMHEDSANALYSE MANNINGTAL De tidligere modelberegningerne (Ref/1/) blev gennemført med en konstant terrænmodstand (Manningtal) samt en opløsning af større enkelt-huse i særlige interesseområder for bedre at repræsentere ruhed og modstand mod strømningen i de bebyggede områder. Denne løsning blev valgt som en konservativ, men realistisk forudsætning. Der er efterfølgende foretaget en mere detaljeret analyse af Manningtallet som funktion af landskabet i samarbejde med Rambøll og DHI. Det har resulteret i en opløsning af Manningtallet som funktion af terrænet (skov, by, åbent land). For at undersøge virkningen på vandstanden i de oversvømmede områder af at justere Manningtallet er der gennemført en sammenlignende beregning med det nye Manningtal. De oprindelige beregninger, der er baseret på DHM fra , blev gennemført med et konstant Manningtal på 15 svarende til åbne områder. Disse beregninger er sammenlignet med beregninger baseret på følgende alternative Manningtal: Åbne, belagte områder (lufthavnen, motorvejen) 30 m 1/3 /s Åbne områder (Fælleden, marker) 20 m 1/3 /s Bebyggelse, hvor huse er opløst i model 6 m 1/3 /s Bebyggelse, hvor huse ikke er opløst, samt skov 5 m 1/3 /s 29

33 Figur 1: Variation af Manningtal. Beregninger er gennemført med samme digeløsning, der er vist i Figur 3, svarende til beregning 7 i Ref /1/, dvs. et Kongelundsdige sikret til en års + 50cm klimatilpasning, og med kystdigerne sikret mod en maksimal vandstand svarende til en 100-års hændelse + 30 cm klimatilpasning. Topkoten er fastholdt til +2.9m DVR90 på fra spidsen ud for Søvang og syd til det møder Kongelundsdiget, se Figur 2. 30

34 Figur 2: Digekrone koter (DVR90) ved beregninger anvendt til følsomhedsanalyse af Manningtal. Ikke overraskende resulterer den øgede strømningsmodstand i mindre vandmængder bag digerne. Figur 3 viser vandstandskoterne på de oversvømmede områder for to beregningstidspunkter: 1. Tidspunkt 1 for maksimal højvande uden for digerne (Øverste figurer) 2. Tidpunkt 2 (senere) for maksimal vandstand inden for digerne. (Nederste figurer). Figurerne viser, at udbredelsen af oversvømmelsen reduceres når Manningtallet gøres variabelt (figurer til højre). Forskellen er naturligt størst i områderne længst væk fra digerne på Kalvebod Fælled og Ørestadsområdet. I områderne tæt på digerne er forskellen meget lille. På tidspunkt 2 giver de justerede Manningtal anledning til en forskel på 80 cm i vandstandskoten på Kalvebod Fælled, grundet forsinkelsen af strømningen. 31

35 Den øgede modstand forsinker strømningen ca. 8 timer ved Ørestaden, hvilket er tilstrækkeligt til at den ydre vandstand når at falde markant, hvorved tilbageløbet starter tidligere og langt mindre vand kan nå Ørestaden. Det fremgår at de største forskelle i vandstanden mellem beregningerne gennemført med det oprindelige Manningtal og det variable Manningtal findes længst væk fra digerne i Ørestaden. Jo nærmer vi kommer digerne jo mindre betydning har justeringen for beregningen af vandstanden. Signaturforklaring (m DVR90) Konstant Manningtal Variabelt Manningtal Figur 3: Følsomhedsanalyse for vandstandskoter (m DVR90) for kontant (venstre billeder) og variabelt (højre billeder) Manningtal. 32

36 BILAG 2: OPGRADERING AF TERRÆNFORHOLD VED ØRESTAD, METRO OG ØRESUNDSFORBINDELSE De tidligere beregninger (Ref /1/) blev gennemført på grundlag højdedata fra Danmarks Højde Model (DHM), som indeholdt data fra overflyvninger i perioden Ørestaden er et område i udvikling, derfor er der i dette notat gennemført beregninger, baseret på data fra den nye DHM, hvor Sjælland og Fyn er blevet overfløjet i foråret Området omkring Ørestaden er et område under stadig udvikling, og særligt den sydlige del. Derfor blev det besluttet at gennemføre ekstra beregninger baseret på data fra DHM fra 2014, for at sikre at de terrænreguleringer, ombygninger m.m., der er sket i perioden fra den gamle højdemodel blev lavet i og frem til i dag er inkluderet i beregningerne. Figur 1 viser forskellen i modelnet for de oprindelige beregninger og det opdaterede net, for området omkring Ørestaden. Det ses tydeligt, at særligt det sydvestlige hjørne har oplevet markante terrænreguleringer siden Der ud over viser figuren også, at området omkring motorvejen og Ørestad N er forfinet markant. 33

37 Figur 1: Højdedata/modelnet fra DHM (øverst) samt DHM 2014 (nederst). Kote reference DVR90. Figuren viser også, at der langs den østlige kant af Ørestad S er en barriere vest for afvandingskanalen, men at denne er hullet og ujævn i begge modelnet. Figur 2 viser terrænforholdene i området ved Metroen. Det ses, at der langs Metroens østlige og sydlige kant er en markant jordvold, denne er også vist i Figur 3. Det ses også, at der mellem motorvejen i nord og jordvolden er en markant åbning. Jordvolden ligger ifølge højdemodellen i kote +2.0m DVR90, mens parkeringspladsen ligger i kote m DVR90. Mod vest er en høj støjskærm/afgrænsning, dennes evne som barriere mod vand er ukendt. Skærmen er vist på Figur 4. 34

38 Figur 2: Terrænkort af Ørestad syd; Metroens område samt Rambøll. 35

39 Figur 3: Google Earth billeder fra Kanalvej, øst for Ørestad Syd, øverst: jordvolden mellem Kanalvej og Metroens område (retning: syd). Nederst: Rambølls parkeringsplads, vest for Kanalvej (retning: nord). Figur 4: Google Earth billede fra Otto Baches Allé, ved det sydvestlige hjørne af Metroens område. Venstre side er den støjskærm/væg der skærmer den vestlige del af området, højre side viser jordvolden, der sikrer den 36

40 østlige- og sydlige kant af området, og midten viser det manglende overlap. 37

41 Figur 5: Øverst Google billede af bro ved Metro. Hvis vandet kommer ind på Metroområdet over jordvolden fra Øst kan det løber under disse broer til Ørestaden, se nederste billede. Øresundsforbindelsen ligger generelt godt beskyttet bag høje jordvolde, med topkoter i +2 til+3m DVR90, hvilket er et tilstrækkeligt sekundært værn mod oversvømmelse. Der ud over hæves vejbanen til kote +3m DVR90, mens jernbanen er hævet til kote +2m DVR90m før de går ned i Øresundstunnelen. Dermed er risikoen for vand i selve tunnelen minimal, men der er en reel risiko for vand på selve motorvejsgraven, eftersom der er et par svage led i jordvoldene langs motorvejen. Eftersom motorvejen typisk ligger i kote -2m DVR90 vil vand, hvis det først når ind over voldene, hurtigt fylde motorvejsgraven op. Figur 6 viser det mest kritiske område, hvor jordvoldene er markant lavere end de omkringliggende stræk. Oversvømmes graven vil vandet reelt kunne oversvømme alle stationer, inklusive den under lufthavnen. Error! Reference source not found. viser udsnit af plantegning af Øresundsforbindelsens danske landanlæg, baseret på nivellement foretaget i februar Denne plantegning er gennemgået og holdt op mod den anvendte højdemodel, og der er generelt en god overensstemmelse. Figur 6: Højdekurver langs motorvejen, ved den sydlige del af fletningen. Den blå pil markerer hvor vand, allerede ved en vandstand i kote 0-0.5m DVR90 på Fælleden vil kunne oversvømme jordvolden og nå ind til motorvejen. 38

42 Figur 7: Plantegning af Øresundsforbindelsens danske landanlæg som viser samme lave punkt som i Figur 6, baseret på nivellement foretaget i februar 2000, i kote system DNN, dvs. alle angivne koter skal reduceres med 6.8cm, og laveste punkt er dermed i ca. kote +0.45m DVR90. 39