Center for Børn & Familie

Transkript

1 Center for Børn & Familie Referat fra dialogmøde i Terslev Børnehus 14. marts 2012 Deltagere: Fra Førslev Børnehus: Linda Göricke - forældrebestyrelsesformand, Leder Lone Thomsen Fra Humlebo: Karin Houman - forældrebestyrelsesformand, Leder Susanne Henriksen Fra Terslev Børnehus: Christian Hededam Ottenheim - forældrebestyrelsesmedlem, Leder Laila Gunthel Fra Myredal: Leder Jørgen Eberhardt Politikere: Gitte Blume og Steen Andersen fra Børne- & Familieudvalget Repræsentant fra Center for Børn & Familie: Konsulent Louise Andersen (referent) 1. Vi kunne godt tænke os at få en drøftelse om en overordnet plan for børneområdet, hvor vil vi hen med dagpleje, vuggestuer, 0 6 års institutioner, børnehaver fritidshjem contra SFO er etc. Hvilke tanker har I som politikere om fremtiden? Brobygning mellem institutionstyper herunder også skolesamarbejdet hvad tænker I? Udvalget indleder med at skitsere, hvad den overordnede plan er. Der sigtes efter både faglige og økonomiske hensyn. Der er fokus på 0-6 års institutioner, da der flekses mellem pladserne afhængig af behovet, og der kan laves andre pædagogiske indsatser i 0-6 års institutionerne. Dagplejen har været vældig stor og har været et godt aktiv. Med det er dyrt med dagpleje, den er svær at lukke ned, når børnetallet falder, pga. lange opsigelsesvarsler. Dagplejen skal nok lidt længere ned i størrelse endnu. I Faxe by blev der lavet et godt oplæg fra forvaltningen men efter et halvt år måtte vi justere igen, da børnetallet faldt igen. SFO kontra fritidshjem er en svær debat SFO ligger på uddannelsesområdet. For en SFO plads må vi tage alle de penge, vi vil det må vi ikke på fritidshjem det er en knap, vi kan dreje på økonomisk. På et tidspunkt sagde vi, det var lige meget, standarden skulle være den samme i SFO og fritidshjem. Omlægning til SFO må ikke gå ud over kvaliteten, der skal også være pædagogisk indhold. Når der skal spares, er det oplagt at skrue på den knap. Hvor det kommer til at lande med de resterende fritidshjem, ved udvalget ikke på nuværende tidspunkt. Det drøftes på kryds og tværs, om man som forælder kan forvente mere af indholdet, når en SFO plads er dyrere. Udvalget svarer, at kvaliteten i udgangspunktet skal være ensartet. Leder af Myredal vurderer, det var en god beslutning, at fritidshjemmet i Heimdal lukkede ned, da det var for lille og sårbart. Vi kunne levere en god vare, når vi var der alle sammen men med sygdom og ferie var vi sårbare. Fakta er at mange forældre har meldt sig ud af den nye SFO efter omlægningen, SFO Rollingen har ikke flere børn nu, end da fritidshjemmet i Heimdal lukkede. Udvalget tilføjer, at Faxe Kommune har en høj pasningsprocent. Mange melder sig ud, men det er det sidste år, når de er 9 år og hellere vil hjem og spille computer. Vi har drøftet det, sender vi nu børnene et andet sted hen?, grupperer de sig og laver snavs? Skal vi lave opsøgende arbejde med den gruppe også? Det viser sig, at børnene gerne vil starte i klub, så der kommer de ind igen. Det er forskelligt med områderne klubben i Faxe er fint benyttet, men det er klubben i Kongsted ikke så meget. 1

2 Man er enig om i gruppen, at det er relevant at følge udviklingen i, om børnene meldes ud af SFO, om de indmeldes i klubberne osv. Leder af Terslev Børnehus mener Faxe er meget forskellig fra Terslev og Haslev. Der er andre krav, hvis der skal være SFO ovre på skolen, det er forbundet med visse udgifter. Udvalget svarer, at planen for hele kommunen skal laves færdig men der er visse linjer i strukturen der vil gå igen. 0-6 års institutionerne har fordelen, at der kan flekses mellem pladserne afhængig af behovet, og institutionerne kan hurtigere omstille sig i forhold til kapaciteten, end Dagplejen kan. Leder af Førslev Børnehus anbefaler, at man tænker i størrelser. Vi er 2 vuggestuegrupper og 40 børnehavebørn, det er ved at være lille nok. Af hensyn til børnenes relationer, hvis der skal være storbørnsgruppe, så er de måske kun 10 børn! Så er det bedre med større grupper, det giver bedre udfordringer og muligheder for børnene. Udvalget medgiver dette perspektiv og fortæller, at forældrene kan være bekymrede for store institutioner, men udvalget synes ikke, de opleves problematiske. Der er parametre, der skal tages hensyn til, institutionerne skal kunne driftes fornuftigt med hensyn til økonomi, personale osv. Sct. Georgs Gården i Rønnede har kun 44 børn, den er lille at drive, men den siger vi jo ikke nej til det er ikke det samme som, at den lille institution pludselig ikke fungerer - den er en samlet betragtning, hvordan institutionsstrukturen vil se ud. Terslev er ikke drøftet endnu. Leder af Terslev Børnehus fortæller om deres tanker om en CO2 neutral institution og forsøg med at arbejde med et bredere læringsperspektiv i samarbejde med skolen. Vi vil gerne være de eksperimenterende, vi brænder for klima hensynet det er værd at have vores tanker med. Udvalget oplever, at Faxe Kommune har en unik institutionsmasse, som er meget forskellig men det hjælper jo selvfølgelig ikke de enkelte forældre, som oftest søger plads tæt på, hvor de bor. Men det er godt med de faglige udvekslinger, der kan være på tværs af sådan et område. Afslutningsvist har gruppen en debat på kryds af tværs af bordet vedr. fordele og ulemper ved at have SFO fysisk placeret på skolen. Nogle forældre oplever, det er svært for børnene at vide, hvad reglerne er i skoletiden og SFO tiden, hvis man nogen lunde er på samme sted. Andre i gruppen refererer til, at det fungerer godt f.eks. på Møllevangskolen. 2. Arbejdet med den forebyggende alkoholindsats - hvordan oplever dagtilbuddene deres indsats? Terslev børnehus lægger op, hvordan arbejdes der med det. Leder af Terslev Børnehus fortæller, at Terslev er blevet modelinstitution, dette har givet fokus fra medierne. Det er også diskuteret politisk, så der er fulgt op på, at vi ikke spørger hver eneste gang, men at der skeles til barnets trivsel således at alle af princip ikke konfronteres. Vi reagerer ved mistrivsel og kalder forældrene til samtale har evt. alkoholtemaet på dagsordnen, hvis der er grund til det. Vi har et værktøj, man snakker ud fra, hvad betyder alkohol osv? Vi har god erfaring med det. Det sår nogle gode frø. Det bliver en god samtale. Forældrene går derfra med en eftertanke og er blevet behandlet på en anstændig måde. Vi bliver en prøveklud for denne metode og måden at holde samtaler på, så evaluerer vi på den til efteråret om den skal bredes videre ud der kommer en temadag for sundhedspædagogerne, så det bredes mere ud. Problemet med alkohol er ikke meget stort, men vi er blevet mere opmærksomme, det er forældrene også. Ved den sidste samtale, kom forælderen selv til os, det vidner om pædagogernes gode arbejde. Vi har haft 3 samtaler, hvor alkohol har været drøftet på et par måneder. Leder af Førslev Børnehus oplever, at der forelægger et flot stykke arbejde, det kan hænges på opslagstavlen, vises for nye medarbejdere. Vi gør det samme, men vi har ikke den store udfordring med alkohol. Jeg tror, jeg et par gange har mødt forældre, der var berusede, som ikke skulle køre hjem med barnet. Der kan være forældre, hvor vi ikke ser det. 2

3 Efter spørgsmål fra en forældrebestyrelsesformand fortæller leder af Terslev Børnehus, at det er et større projekt i samarbejde med Køge og Stevns Kommuner. Udvalg fortæller, at der har stille og roligt været arbejdet med det siden i starten af 2000érne. Det er systematiseringen, der er det gode, det er ordentligheden. Man skal kunne turde tage dialogen. Systematiseringen giver respekt for alle parter. Leder af Myredal oplever ikke alkohol som noget stort problem. Vi har oplevet nogle gange at tage fat i forældre og sagt, de nok ikke skal køre hjem med børnene så gik de hjem i stedet. Det har ikke været det største problem, det har været en del af familiens manglende trivsel men vi har størst diskussioner med forældrene om alkoholproblemer. Vores fokus på bekymring for barnets trivsel reagerede forældre ikke så meget på, men det gjorde ondt på dem, når vi spurgte til alkoholforbrug. Vi ser dog andre større problemer end alkoholforbrug. Leder af Terslev Børnehus fortæller, de brænder for det her med; at tænde op under varmen under barnet give ekstra meget opmærksomhed om barnet, hvis det ikke rigtig trives sørge for barnet er en del af fællesskabet. Det er indgangsvinklen. Udvalget rejser spørgsmålet, om der reelt er mere alkohol nu i forhold til før? Eller om vi måske bare har mere fokus på det nu? Leder af Myredal tilføjer, at det er ubehageligt, hvor mange færdselsuheld, vi har hernede sydpå, folk der kører for stærkt påvirkede af alkohol hvis vores indsats i institutionerne kan påvirke det på sigt, er det rigtig godt. Forældrebestyrelsesformand for Humlebo tilføjer, om det er det sammen med kost og sundhed - jo bedre uddannet man er, jo bedre tager man imod forskellige former for vejledning. Manuel for hvordan man arbejder med det er formentlig en god ting. Leder af Humlebo har kun oplevet en gang for år tiden, en forælder der lugtede og kom på cykel. Har vi ikke været opmærksomme på det, eller har vi været heldige? Der snakkes på kryds og tværs om, hvordan alkoholforbruget generelt er steget i landet, at holdningen til at køre bil påvirket har ændret sig meget, og at alkohol er blevet mere accepteret som hygge og ikke længere kun ved særlige lejligheder. 3. I Planstrategien 2011 lægges der vægt på betydningen af læringsmiljøer i dagtilbud og skoler. Hvordan arbejder dagtilbuddene med dette - med særligt fokus på sprogarbejdet. Myredal lægger op, hvordan der arbejdes med dette, igen med udgangspunkt i det almene forebyggelsesarbejde. Leder af Myredal fortæller, at Myredal og Frøgården fik penge fra udviklingspuljen til at alle personaler kom på sansemotorisk kursus og 8 fortsatte på et længere forløb. Tale/hørekonsulenten kommer ud og snakker om, hvordan der arbejdes. Der er fokus på ude og inde miljøerne. At man har store og små rum har en kæmpe indflydelse på den sproglige udvikling hos børnene. Vi arbejder med individuelle børn f.eks. med sprog, vi har oprettet sproggrupper på tværs, vi samarbejder med talehørepædagog. Overskriften hedder nærvær! Børnene skal føle, vi er der, de bliver anerkendt for det, de kan. Vi har skullet sprogvurdere den er slækket lidt på det vi skal gøre det i et omfang efter behov men efter hvad for et behov? Vi har faktisk fundet nogen børn, da vi gjorde det på alle børn, som vi ikke troede havde behovet, så vi tænker, om vi skal gøre det på alle fortsat? Sprogpakken handler om, man generelt arbejder med børnenes sprog værktøjer. Det har været givtigt at have medarbejderne af sted både pædagoger og medhjælpere har kunnet komme af sted. Leder af Førslev Børnehus fortæller om, hvordan man der har haft stort fokus på, hvordan rummene bruges i forhold til støj osv. Nyeste tænkning er nærvær, når man snakker sprog. Vi arbejder i mindre grupper, vi spiser i mindre grupper, således der er mindre støj. Den voksne sidder på en stol og drøner ikke rundt og snakker med børnene og skaber dialog og nærvær. Vi synliggør børnenes navne på gaderober osv. Så de begynder at kigge på det skrevne sprog. 3

4 Forældrebestyrelsesformand for Humlebo fortæller, at Dagplejen også har haft sprogkursus, og at man skal være opmærksom på, at små børn godt kan genkende deres forbogstav f.eks., hvorfor man bør starte tidligt. Udvalget spørger til, om børnehaverne vel nu forbereder mere på skolestart hvor det tidligere var mere leg? Alle svarer, at man enig i, at måske mere handler om bevidstheden om legens funktion, hvad skal børnene gerne? Hvad skal de lære gennem aktiviteterne? Leder af Terslev Børnehus fortæller om udelivspædagogikken, hvor der arbejdes i hverdagen om formiddagen 3 dage om ugen ud fra læreplanerne, vi laver projekter osv. Vi har ikke så meget med bogstaver med temaer. Vi bruger gymnastiksal fokus på motorikken fokus på regellege. Vi har en udfordring i forhold til sprogudviklingen, når man er meget ude, snakker man højt og bevæger sig rundt. Vi har fået mere fokus på sproget og nærværet. Vi har snakket om det, vores talepædagog har synes, der var flere sager her i forhold til andre. Vi har gode erfaringer med koncentration og motorik men det er godt, vi har fået mere fokus på sprog også i kraft af Sprogpakken. Udvalget spørger til, om institutionerne kan mærke på de børn, der snakker meget med deres forældre hjemme børn spiller jo meget computer? Der er dialog på kryds af tværs i gruppen om, at den digitale verden er kommet for at blive, om der er nogle potentialer for børnenes læring, men at man også skal være meget opmærksom på, hvordan de digitale redskaber skaber forstyrrelser i familielivet og for børnene. F.eks. frabeder Humlebo sig mobiltelefoner i institutionen, idet børnene er glade for at se forældrene, så skal dette møde helst ikke forstyrres af mobilen. 4. I Planstrategien 2011 lægges der vægt på forældreinddragelse og forældresamarbejde. Hvordan oplever dagtilbuddene deres arbejde med dette tema, og hvordan forventer de, arbejdet vil se ud i fremtiden? Førslev Børnehus lægger op hvilke behov er det der i talesættes af forældrene hvordan arbejder vi med det, guidning af forældre. Kan vi erstatte de årlige forældresamtaler med servicesamtaler hvor emner der popper op kan blive drøftet lige og nu. Forældrearrangementer generelt Fællesspisning uden børn bestyrelsen står som arrangør. Leder Førslev Børnehus fortæller, at man har tænkt, at man længe har arbejdet rimeligt traditionelt med f.eks. forældrearrangementer og forældresamtaler osv. Har vi udfordring med et barn, så tager vi den altid med det samme. Man har overvejet, hvad forældresamtalerne giver? Vi bruger en masse ressourcer på årlige forældresamtaler. Nogle af de udfordringer familierne har, har vi behov for lidt mere tid at snakke det om. Vi vil gøre det lidt anderledes fremover. I stedet for en årlig forældresamtale om hvert barn, så vil vi fokusere på samtaler, hvor vi bruger mere tid på udfordringer lige nu og her. Vi havde f.eks. en familie med en 2 årig i vuggestuen - så fik de en lille mere vi snakkede med familien ved sommerfesten, at de synes, det var hårdt. Vi vil gerne indbyde sådan en familie og tilbyde en snak om denne familieproblematik kanalisere vores tid over på det i stedet for. Der skal også være mere fokus på, hvad børnene kan nu over på hvad kommer der for barnet som det næste? Vi ser også børn, der kan have svært ved sociale relationer, der kan det være svært med tilstrækkelig små miljøer i institutionen - i forhold til legeaftaler i hjemmene. Er man tilflytter til Førslev, er det sværere at komme ind i miljøet. Vi har taget initiativ til, at forældrene per stue kommer ind og spiser, så kan man bedre lære hinanden at kende så det er nemmere at kontakte hinanden. Vi kan også bruge marte meo optagelser hvordan gør man i spisesituationen? Være mere sparringspartnere. Vi håber at kunne rykke noget mere og kunne tilbyde samtaler hurtigt, hvis man står med noget. Det diskuteres hertil på kryds og tværs, om forældrene vil henvende sig af dem selv, eller om det vil være svært personalet vil lægge vægt på at virke imødekommende for at dette kan ske. 4

5 Udvalget medgiver, at det er godt og forfriskende, at der ændres nogle rutiner en gang imellem. Udvalget spørger til, hvordan det forholder sig med deltagelsen i arrangementer og bestyrelser i institutionerne? Lederne svarer hertil, at det varierer. Vi har størst succes med, at forældrene deltager, hvis børnene er med f.eks. udstilling og andet hvor børnene er i spil. Temaaftener kan være en god ting for forældrene f.eks. har Terslev Børnehus haft temaaften med Lola Jensen og tema med børns seksualitet. Erfaringsmæssigt appellerer forskellige arrangementer til forskellige forældre. Møder med bestyrelsesvalg trækker ikke så meget. Forældrebestyrelsesformand for Førslev Børnehus oplevede, at de var nye i Førslev, at det var rigtig rart, at man kan få lidt input til, hvem mit barn leger med, hvem det er, vi skal kontakte. Bestyrelsesformand for Humlebo fortæller, at der formentlig er mere forældreengagement, når man vælger at have sit barn i en selvejende institution. Man vælger nok gerne at ville have indflydelsen i en lille institution. Vi ansætter og afskediger og er arbejdsgiver for lederen. Bestyrelsen har fuldt ud beslutningskompetencen. Leder af Myredal fortæller, at man her har haft kampvalg til bestyrelsen i flere år. Måske havde det at gøre med, at vi har sammenlagt institutioner. Hver gang vi har et arrangement kommer der 200 børn og forældre det er meget stabilt. Leder af Terslev Børnehus fortæller om, at de her har faste samtaler med forældrene og at der snakkes løbende i dagligdagen. Leder af Myredal fortæller også om et godt samarbejde med sundhedsplejersken. Det kunne være fantastisk, hvis vi kunne have hende i huset fast tilstede for forældrene en gang imellem. En idé. Til slut snakkes der på kryds og tværs om, at udvalget er glad for måden at have dialogmøderne på denne måde, det er givtigt og værdifuldt for udvalgets politiske arbejde. 5