Dansk på jobbet. 5 praksiseksempler. September 2008

Transkript

1 Dansk på jobbet 5 praksiseksempler September 2008

2 Dansk på jobbet 5 praksiseksempler September 2008 ISBN: Elektronisk ISBN: Udgivet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration v. konsulentenheden Integrationsservice Redaktion: Kirsten Fischer og Birgitte Degnegaard Publikationen er tilgængelig på Integrationsministeriets hjemmeside Yderligere information kan fås hos: Integrationsservice Konsulent Kirsten Fischer kfi@inm.dk Telefon:

3 Forord Integrationsministeriets konsulentenhed Integrationsservice sætter i Dansk på jobbet fokus på, hvordan virksomheder kan medvirke til, at deres nydanske medarbejdere bliver bedre til dansk. Utilstrækkelige sprogkundskaber kan være med til at spænde ben for integrationen på arbejdsmarkedet. Det skyldes, at mange virksomheder oplever eller forventer, at der er sproglige udfordringer forbundet med at ansætte nydanskere. Men reelt er der gode muligheder for at imødekomme udfordringerne. Det viser de gode praksiseksempler i denne pjece. Pjecen indeholder fem konkrete eksempler og gode råd hentet fra virksomheder, der allerede har gjort en række erfaringer med sproglig opkvalificering af deres nydanske medarbejdere. Du kan blandt andet læse om, hvordan en virksomhed har fået udbytte af at flytte undervisningen ud på arbejdspladsen og skabe direkte sammenhæng mellem arbejdet og indholdet i undervisningen. Du kan også få indblik i, hvordan sproglig opkvalificering har resulteret i mere motiverede medarbejdere med selvtilliden i orden, og hvordan sprogmentorer kan bidrage til at tage problemer i opløbet på arbejdspladsen. for dansksproglig opkvalificering, og at undervisningen kan tilpasses meget fleksibelt ud fra virksomhedens krav, den enkelte medarbejders forudsætninger og det konkrete job. Med pjecen ønsker vi at videregive de gode eksempler, så flere virksomheder kan opnå viden om, hvordan udfordringer vedrørende dansk på jobbet kan tackles i praksis. Dette vil forhåbentlig inspirere til, at endnu flere virksomheder tager teten op. Ønsker du yderligere fakta, kan vi henvise til Integrations- og Undervisningsministeriets Guide til mere dansk på jobbet, som giver et overblik over de tre offentlige tilbud i dansk som andetsprog og de forskellige finansieringsmuligheder. Du finder den på Herudover er der flere fakta at hente på samt i Foreningen Nydanskers temanummer om danskundervisning, der kan hentes via Pjecen Dansk på jobbet - 5 praksiseksempler er udgivet af Integrationsservice som et led i Integrationsministeriets Mangfoldighedsprogram Arbejdsplads til nye danskere. Eksemplerne viser, at der efterhånden er udviklet en bred palet af muligheder 3

4 Det kan betale sig at gøre en forskel - Danskundervisning blev midlet til bedre kommunal rengøring Inden for den kommunale rengøring af Hillerød Kommunes skoler, børnehaver og SFO er andelen af ansatte nydanskere steget fra 14 % i 1995 til 70 % i Ifølge Thora Pestell, sektionsleder for 120 serviceassistenter ansat i kommunen, stiller den markante stigning af nydanske ansatte andre krav til virksomheden end tidligere, bl.a. krav om opkvalificering. I 2005 fik Thora Pestell ideen til projektet Gør en forskel, som ikke kun har opkvalificeret de nydanske ansatte men også givet dem større selvtillid og motivation i deres arbejde. Thora Pestell syntes ikke, at skolerne fik den rengøringsydelse, de havde krav på, og hun mente, der var behov for mere dialog mellem serviceassistenterne og skolen. På den baggrund opstod ideen til projektet Gør en forskel. Det var nødvendigt, at serviceassistenterne lærte at stille krav noget der kræver selvtillid og mere respekt for en selv og ens arbejde. Før turde vi ikke gå i dialog med lærere og elever. Vi gjorde bare vores arbejde og snakkede ikke med nogen. Nu kommer børnene og spørger os om alt muligt. Det er sjovere nu, siger en af deltagerne i projektet. Thora Pestell supplerer: Det er vigtigt at kunne det danske sprog, for det er med til at give selvværd og få medarbejderne ud af deres huler, så de tør snakke. Samarbejde med sprogskolen Aftalen blev, at sprogskolen i Hillerød påtog sig opgaven at lære de nydanske serviceassistenter dansk. Sprogskolen varetog visiteringen ind på de rette hold, og undervisningsplanen blev udarbejdet i samarbejde med Thora Pestell. Undervisningen fandt sted ude på en af skolerne, og kommunen gav tiden til undervisningen, der lå inden for og i tilslutning til den almindelige arbejdstid. De ekstra timer, serviceassistenterne brugte i undervisningsforløbet, afspadserede de efterhånden. Undervisningen var tæt knyttet til rengøringsarbejdet. Blandt andet lærte deltagerne at skrive og give mundtlige beskeder. Derudover tog de billeder af sig selv og hængte dem op på skolen, så de blev mere synlige. Det er gået over al forventning, og vores medarbejdere har også spillet med. Så jeg håber, at de øvrige skoler kan komme med i projektet i næste omgang, siger en glad Thora Pestell. For hende er det også en måde at fastholde medarbejdere på samtidig med, at det kommer kommunen til gode i form af mere motiverede medarbejdere med selvtilliden i orden. Thora Pestells gode råd til andre virksomheder: Undgå at lade stå til og håbe på, at tingene bliver bedre

5 Stil krav til de nydanske ansatte f.eks. om deltagelse i personalemøder Udvis omsorg, f.eks. i form af omsorgssamtaler. En del nydanskere har sociale problemer, som gør det svært for dem at passe arbejdet Tag det sociale ansvar alvorligt især hvis man vil holde på medarbejderne Faktaboks 1: Projekt gør en forskel Undervisningen i projekt Gør en forskel foregik som forberedende voksenundervisning (FVU) med 3 timer om ugen i 20 uger. I alt blev 14 serviceassistenter undervist i den første periode og året efter (2006) yderligere 14. Thora Pestell og co. har fået Netværksprisen for det sociale ansvar 2005 af Det sociale koordinationsudvalg i Hillerød og Skævinge Kommune. På grund af projektets overvældende succes overvejer Thora Pestell at fortsætte undervisningen, så flere af hendes medarbejdere får tilbuddet. Fotograf: Stig Nielsen

6 Godt samarbejde med kommunen bærer frugt - Integrationssucces med målrettet match og sprogmentor Bo Møller Hansen, direktør for Ørbæk Mostfabrik, mener, at et tæt samarbejde med det lokale jobcenter og jobkonsulent skaber grobund for gode resultater. Han har taget to burmesiske flygtninge i praktik og fastansætter dem snart. Danskundervisning og brug af en sprogmentor har bidraget til succesen. Bo Møller Hansen, direktør for Ørbæk Mostfabrik, virker nærmest lidt overrasket over at blive spurgt om, hvilke problemer en mangfoldig medarbejdergruppe kan give i dagligdagen. Virksomheden har i mange år haft nydanskere ansat til at hjælpe med fabrikkens produktion af æblemost og frosne bær og har altid haft gode erfaringer med at få de nydanske medarbejdere integreret socialt og fagligt. Af samme grund får virksomheden mange henvendelser om nydanske borgere fra Nyborg Kommunes jobkonsulent, og virksomheden henvender sig også tit ved mangel på arbejdskraft. Vi har et godt og mangeårigt samarbejde med jobkonsulenten han kender vores fabrik og arbejdsgange godt efterhånden, og jeg stoler 100 % på ham, når han siger, han har et godt match, fortæller Bo Møller Hansen. Og det var da også uden tøven, at Bo Møller Hansen sagde ja, da Nyborg Kommune henvendte sig med to nyankomne flygtninge fra Burma og spurgte, om han ville have dem i praktik. Samarbejdet er gået så godt, at de nye medarbejdere er i løntilskud i 3 måneder, hvorefter de kan se frem til fastansættelse. Et godt match De burmesiske flygtninge indgår i et projekt med det lokale sprogcenter, Nyborg Kommune og små virksomheder i Nyborg og omegn. Projektets formål er at få sluset 10 nyankomne udlændinge ind på arbejdsmarkedet gennem praktikophold og eventuelt løntilskud via trappetrinsmodellen (se model side 8). I projektet har der lige fra starten været opmærksomhed omkring at skabe et godt match mellem medarbejder og virksomhed. Og netop jobkonsulentens indgående kendskab til virksomhederne såvel som virksomhedernes velvilje og engagement har skabt gode resultater. Sprogmentor som lynafleder Projektet har også fået tilknyttet en sprogmentor fra sprogskolen, Anne Marie Rydal. Ud over at varetage den normale danskundervisning af de nyankomne på sprogskolen, tager hun rundt på virksomhederne for at høre, hvordan det går, og samler op på de eventuelle vanskeligheder, de nye medarbejdere møder på arbejdspladsen. De problemer og udfordringer der måtte være, medtænker hun i undervisningen, som f.eks. spørgsmål om den danske jargon og arbejdspladskultur. Anne Marie 6

7 Rydal oplever sig selv som lynafleder: Arbejdspladskulturen fylder mere og mere, og som mentor kan man tage problemerne i opløbet. Hun tilføjer, at danskundervisningen bliver langt mere nærværende og relevant, når det handler om ens hverdag på arbejdspladsen og de sproglige forbistringer, der kan opstå. Samtidig er hun fuld af begejstring over, hvor positivt projektet er blevet modtaget af virksomhederne. En værkfører har taget billeder af al sit værktøj, skrevet navnet på værktøjet bagpå billederne og givet dem til mig til brug i undervisningen!, fortæller hun. Arbejde er godt for integrationen Bo Møller Hansen mener, at det er vigtigt, at nydanskerne kommer ud på en dansk arbejdsplads for at blive hurtigere integreret: De nye medarbejdere får mulighed for at lære nogle flere mennesker at kende og dermed få sig et netværk, hvor de bor. Det er jo med til, at de bliver bedre integreret og får en bedre forståelse for Danmark og vi får pligtopfyldende og stabile medarbejdere, ikke at forglemme! Faktaboks 2: Nyborg Kommunes integrationsprojekt Projektet er kommet i stand som et samarbejde mellem Sprogcenter Nyborg, Nyborg Kommune og 5 små østfynske virksomheder. Virksomhederne er udvalgt efter kriterier om rummelighed og overskud til at tage sig af medarbejdere med få dansksproglige forudsætninger. 10 kursister fra Sprogcenter Nyborg har udover det ordinære tilbud om sprogundervisning fået tilbudt 3 ½ måneders praktik med mulighed for efterfølgende ansættelse med løntilskud og senere fastansættelse. Kursisterne følger sprogundervisningen mandage og fredage på sprogskolen fra 8.30 til 13.45, og resten af tiden er de i praktik. Sproglæreren tager en dag om ugen rundt på de pågældende virksomheder og i tæt samarbejde med ledelsen, løser vedkommende de problemer, der måtte opstå i forbindelse med praktikken. 7

8 Faktaboks 3: Danskuddannelse til voksne udlændinge Nyankomne udlændinge med opholdstilladelse og CPR-nr. har ret til op til tre års danskuddannelse. Danskuddannelsen forbereder den enkelte til at kunne dansk i mange forskellige situationer i dagligdagen og på arbejdsmarkedet. Undervisningen omfatter periodiske test og forbereder til en afsluttende danskprøve. Yderligere oplysninger kan fås hos kommunen, sprogcentre og andre udbydere af danskuddannelse. Se også dansk eller vidar.dk/dansk. Bo Møller Hansens gode råd til andre virksomheder: Vær imødekommende Skab et tæt samarbejde med jobkonsulenten/kommunen det tætte samarbejde kan betale sig for begge parter. Det gør forløbet mere smidigt og giver bedre match Gør brug af mentorordninger Sørg for klare aftaler, så medarbejderne føler sig trygge og sikre Faktaboks 4: AMU og avu Undervisning i dansk som andetsprog tilbydes også i arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) eller på almen voksenuddannelse (AVU). Læs mere på dk/dansk eller vidar.dk/dansk. Løntilskud og ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår - Arbejdspladsoplæring Ordinær ansættelse Tid Virksomhedspraktik - Arbejdspladsintroduktion En aktiv start - Opkvalificering, kompetenceafklaring, jobsøgning, basalt dansk Det er den enkeltes kvalifikationer, der er bestemmende for, hvilket hvilkent trin trin i modellen i vedkommende starter på. Figur: Trappemodellen 8

9 Stærk i stål og sprogundervisning - Vellykket indslusning ved hjælp af danskundervisning ES Stålindustri har gode erfaringer med virksomhedsforlagt danskundervisning og vægter medarbejdernes sprogkundskaber højt. ES Stål er en mindre virksomhed, og det er derfor vigtigt, at alle trives og hjælper hinanden, og så er det godt at kunne tale sproget, fortæller den administrerende direktør Martin Stockholm. Han er desuden varm fortaler for, at de nydanske ansatte har en kontaktperson, som ud over at hjælpe den nye medarbejder med at falde til socialt på arbejdspladsen, også støtter og vejleder i forhold til at begå sig i det danske samfund. ES Stålindustri, som ligger i Vildbjerg nordvest for Herning, er en mellemstor virksomhed, der bearbejder stålplader. Virksomheden har 45 fuldtidsansatte, herunder 5 nyankomne udlændinge. Martin Stockholm, administrerende direktør, er ikke lang i spyttet, når han fortæller om den virksomhedsforlagte danskundervisning: Jo hurtigere de lærer dansk, jo hurtigere bliver jeg glad. Sprogundervisning på arbejdspladsen At undervisningen foregår på arbejdspladsen er et udtryk for en meget bevidst strategi fra direktørens side. Sprogskolen ville i første omgang gerne have, at det skulle foregå på skolen, men i stedet blev det et kompromis. Jeg mener helt klart, at for at få det største udbytte af undervisningen, skal det foregå om morgenen, hvor mine medarbejdere er mest friske. Derfor bad jeg sprogskolen om at virksomhedsforlægge dens undervisning en gang om ugen her på matriklen fra halv otte om morgenen og en gang om ugen på sprogskolen, fortæller Martin Stockholm. Han tilføjer, at det ikke kun handler om, at medarbejdere er friske nok til indlæring, men også at signalere til de øvrige medarbejdere, at der fra ledelsens side bliver gjort en indsats for at opkvalificere de nye medarbejdere. At en del af undervisningen har foregået på arbejdspladsen har også betydet, at læreren har fået mulighed for at lære arbejdspladsen at kende. Han har siddet med til frokost, hvor han har informeret om de udenlandske medarbejderes progression, og han har ikke været bleg for at give gode råd til, hvordan de andre medarbejdere bedst kan støtte sprogindlæring. Vi får ind i mellem læst og påskrevet om at tale dansk og ikke ty til engelsk, når vi skal give en hurtig besked. Det er helt klart godt at blive mindet om, fortæller Martin Stockholm med et grin, når han beskriver samarbejdet med læreren. Sproget som social adgangsbillet Martin Stockholm er ikke i tvivl om, at den sproglige kunnen er vejen til at trives 9

10 socialt på såvel arbejdspladsen som i fritiden. Og trives medarbejderne, så har man en bedre arbejdsplads. Derfor gør han også meget ud af, at hans ansatte interesserer sig for de udenlandske kollegaer, og at der altid er mere end én udlænding ansat, så de kan støtte hinanden. Faktaboks 6: mentorordningen Mentorordningen gør det muligt at få frikøbt en medarbejder til at stå for introduktionen af en ny medarbejder, hvis der er brug for ekstra støtte. I praksis vil virksomheden få støtte til dækning af de lønomkostninger, der er forbundet med mentoropgaven. Det koster ikke virksomheden noget at lave en mentorordning. Jobcenteret betaler mentorens løn i de timer, han eller hun fungerer som mentor. Timetallet aftales i samarbejde mellem virksomheden og jobcenteret. Det vil typisk dreje sig om 5-10 timer om ugen i de første måneder, den nye medarbejder er ansat. Martin Stockholms 5 gode råd til andre virksomheder: Vis engagement Stil krav om at lære dansk - det er alfa og omega, at man kan kommunikere sammen på en arbejdsplads Find en kontaktperson blandt medarbejderne, som vil engagere sig i de nyansatte - ikke kun i arbejdsmæssig sammenhæng, men også i fritiden Hav ikke mindre end 2 nyansatte udlændinge, så de kan hjælpe og støtte hinanden Indgå i partnerskab med en sprogudbyder og sæt tid af til at få afstemt behov og forventninger De fleste jobcentre tilbyder at tage sig af det administrative arbejde i forbindelse med etablering af mentorordningen. Til små virksomheder, der kan have svært ved at afse en af sine egne medarbejdere, er det også muligt at få tilskud til en mentor udefra. Kontakt nærmeste jobcenter for yderligere information om tilskud til en mentorordning. Faktaboks 5: Virksomhedsforlagt undervisning på ES Stål Sprogundervisningen foregår tirsdag på sprogskolen fra og torsdag fra på ES Stålindustri, og den er planlagt i samarbejde mellem sprogunderviseren og virksomheden. Herning Kommune betaler undervisningen, mens virksomheden betaler transporten til underviseren. For mere information om mentorordningen kontakt Ministeriet for Indvandrere, Flygtninge og Integration tlf.: , CABI tlf.: eller Foreningen Nydansker tlf.: Nyttigt link: 10

11 Berendsen i Hillerød fik en god ide - Arbejdspladsdansk i lavsæson gav dobbelt bonus Berendsen Vaskeri i Hillerød Vest har taget lidt utraditionelle metoder i brug for at løse behovet for bedre sprogkundskaber blandt deres medarbejdere. I stedet for at bruge kostbar arbejdstid til danskundervisning i de travle perioder har man i samarbejde med Sprogcenter Hillerød lagt undervisningen i virksomhedens lavsæson. Det er blevet en succes for ikke nok med at medarbejderne bliver bedre til dansk man undgår også at fyre dem! Integrationsservice er taget på besøg på Berendsen Vaskeri i Hillerød for at høre nærmere om, hvordan virksomheden løser behovet for sproglig opkvalificering blandt deres nydanske medarbejdere. Berendsen er i dag Danmarks største tekstilvaskeri, fortæller afdelingschef Bent Christiansen ikke uden stolthed, mens han viser rundt i afdelingen, som vasker tøj for hotel- og restaurationsbranchen. I afdelingen er der 150 medarbejdere, hvoraf 120 er nydanskere. De arbejder først og fremmest i produktionen, og det er her, behovet for bedre danskkundskaber har trængt sig på. De øgede krav til danskkundskaber skyldes blandt andet, at virksomheden er miljøcertificeret, det vil sige en slags blåstempling af, at den passer på miljøet. Det betyder flere komplicerede arbejdsprocedurer, hvor medarbejderen skal kunne læse og skrive dansk på et ret højt niveau. Sproget som integrationsbarriere Men det er ikke kun de øgede krav i produktionen, der har fået Berendsen til at tage utraditionelle metoder i brug for at lære virksomhedens nydanske medarbejdere dansk. Sproget er den største barriere i dag for vores ansattes integration på arbejdspladsen. Det er frustrerende at vide, at kun 2/3 af dem forstår, hvad der bliver sagt på vores fællesmøder der bliver jo sagt mange vigtige ting på de møder f.eks. om sikkerheden og de sociale arrangementer, fortæller Marianne Frimure, som er produktionsleder i Berendsen. For selvom Berendsen har fået oversat deres sikkerhedskursus til 4 sprog og har planer om det samme med deres årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelse, er det alligevel i de daglige gøremål på virksomheden, at det ville være dejligt, at alle forstår og taler dansk, siger Marianne med et lille suk. Det er da også virksomhedens erklærede mål, at man taler dansk på arbejdspladsen, hvilket blandt andet kan ses på skiltene i kantinen: Her taler vi dansk!. Undervisning frem for fyreseddel For at omsætte de gode intentioner til handling besluttede ledelsen sidste 11

12 år at tage nye metoder i brug. Januar, februar og marts er normalt lavsæson for virksomheden og i stedet for at fyre de overskydende medarbejdere i den periode, fandt man på at tilbyde dem danskundervisning. Bent Christiansen kontaktede sprogskolen i Hillerød, og i samarbejde med skolen fandt man frem til en løsning, som har vist sig at være frugtbar for alle. Der blev etableret 2 hold á 20 medarbejdere, som blev tilbudt 6 ugers fuldtidsundervisning på sprogskolen. Sprogskolen påtog sig desuden opgaven at visitere medarbejderne til den rette undervisning. Afhængig af medarbejdernes sproglige niveau samt ret til danskuddannelse (se faktaboks 8) tilrettelagde sprogskolen henholdsvis et forberedende voksenundervisnings- og et sprogskoleforløb. I begge tilfælde gav undervisningen virksomheden ret til Statens Voksenuddannelsesstøtte, hvilket minimerede Berendsens udgifter til løn (se faktaboks 7). Sprogundervisning har god signalværdi For Berendsen Vaskeri har ordningen betydet, at man har undgået at fyre gode og stabile medarbejdere i den døde periode i virksomheden samtidig med, at medarbejdernes danskkundskaber er blevet bedre. Samtidig er de medarbejdere, som har modtaget undervisning, meget glade for ordningen og har fået mod på at lære mere. Noy, en thailandsk kvinde som har været ansat hos Berendsen i 15 år, er begejstret: Det har virkelig været godt for os alle sammen nu taler vi dansk sammen og ikke som før, hvor vi kun talte med dem fra vores eget land på vores eget sprog. Bent Christiansen supplerer: Det har også haft signalværdi over for de øvrige medarbejdere, at vi har brugt nogle ekstra ressourcer på de folk, og han tilføjer, at virksomheden har fået så meget blod på tanden, at den vil genoptage samarbejdet med sprogskolen næste år. Bent Christiansens gode råd til andre virksomheder: Tør og gør noget ved sproget - ikke kun for arbejdets skyld, men også på grund af det sociale Forvent og støt nydanskeres engagement i at lære dansk Udnyt evt. lavsæson til sprogundervisning Etabler et godt og fleksibelt samarbejde med sprogudbyder, så et eventuelt samarbejde kan etableres med kort varsel Tænk kreativt og fleksibelt Faktaboks 7: Forberedende voksenundervisning (FVU) FVU er et gratis tilbud til voksne om at forbedre deres grundlæggende færdigheder i dansk og matematik. FVU er et fleksibelt tilbud, både hvad angår niveau, undervisningens placering på dagen, undervisningens længde og starttidspunkter, ligesom det er muligt at arrangere særlige kurser for virksomheder. Virksomhedsrettet FVU giver mulighed for undervisning af medarbejdere på mindre hold.undervisningen udbydes af VUC og andre voksenuddannelsesinstitutioner, og ønske om undervisning kan rettes til en voksenuddannelsesinstitution i nærheden. 12

13 Faktaboks 8: Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Faktaboks 9: Danskuddannelsesretten SVU er et tilbud om lønrefusion til virksomheden, hvis de betaler for danskundervisningen. Lønrefusionen svarer til dagpengeniveauet og udbetales for de timer, den ansatte deltager i kurset. Det er en betingelse, at undervisningen foregår i arbejdstiden, og at virksomheden udbetaler sædvanlig løn til den enkelte. SVU gives til: Alle nyankomne udlændinge, der bor og er folkeregisteret i en kommune og er fyldt 18 år, har ret til at modtage grundlæggende danskuddannelse. Retten til danskuddannelse er begrænset til en treårig periode. For de nyankomne udlændinge, der er ansat på en virksomhed, kan kommunerne også betale for fagspecifik dansk. Det er da et krav, at dansk og beskæftigelse udgør mindst 37 timer/uge. For de nydanskere, som har boet længere tid i Danmark, men ikke eller kun delvist har benyttet sig af danskuddannelsesretten, gælder retten stadig, og kommunerne er forpligtede til at tilbyde danskundervisningen. kortuddannede personer i alderen år (dog over 20 år ved danskkurser under FVU) ansatte, der har haft forudgående ansættelse i mindst 26 uger ansatte med dansk adresse Derudover er det et krav at: kurset skal vare i mindst 3t/ uge i op til 10 uger Der skal være aftalt orlov med arbejdspladsen under kurset De nærmere bestemmelser om lønrefusion kan afklares hos den aktuelle uddannelsesinstitution, som også kan være behjælpelig med ansøgning. 13

14 Projekt Industrivej - Innovativt virksomhedssamarbejde om arbejdspladsdansk Inden for virksomhedssamarbejde om at opkvalificere og integrere nydanskere har Kamstrup A/S været en af pionererne. Drivkraften har ifølge Erling Christensen, direktør i Kamstrup, været ønsket om at handle etisk og socialt ansvarligt. Men det har samtidig medført nye, dygtige medarbejdere og en mere mangfoldig verden i virksomhederne på Industrivej. Kamstrup A/S ligger i Stilling ved Skanderborg. Virksomheden, som producerer systemløsninger til energimåling, har mere end 400 medarbejdere og er derved det største firma i industrikvarteret i Stilling. Og det var, ifølge direktør Erling Christensen, da også årsagen til, at virksomheden i 2004 valgte at stå i spidsen for Projekt Industrivej, som i al sin enkelhed gik ud på at få flere nydanskere ansat på virksomhederne på Industrivej. Virksomhedssamarbejde gav udbytte Sammen med 8 andre firmaer på vejen kontaktede Kamstrup A/S Skanderborg Kommune, og i samarbejde med kommunen tilrettelagde man et integrationsforløb. Kommunen rekrutterede egnede personer til projektet, der var nyankomne flygtninge, som gik på sprogskole. De 10 nye medarbejdere kom i løntilskud, og 2 gange om ugen modtog de 3 timers danskundervisning på Kamstrup. Kommunen sørgede for undervisere, mens virksomhederne betalte løn i undervisningstiden. Projektet kørte i 2 år, og mange af virksomhederne har stadig medarbejdere fra projektet ansat. Virksomhedernes sociale ansvar Kamstrup A/S tog initiativet til Projekt Industrivej af etiske og moralske grunde, da virksomheden på daværende tidspunkt ikke manglede arbejdskraft. Ledelsen oplevede, at projektet havde en afsmittende virkning på de øvrige medarbejdere, idet de var meget positive og glade for, at virksomheden var bevidst om dens sociale ansvar. Erling Christensen fortæller endvidere, at Kamstrup var en af de første til at etablere en mentorordning (se faktaboks 5 side 10). Vi brugte mentorordningen faktisk før ordningen eksisterede og det har altid været en stor succes, fordi mentoren er tæt på folk og kan hjælpe dem også i det private, fortæller Erling Christensen. Erling Christensens gode råd til andre virksomheder: Åbn virksomheden op for nydanske medarbejdere det giver en større horisont Gør det for at tage socialt ansvar Gør det til en del af virksomhedens personalepolitik at have nydanskere ansat 14

15 Knyt en mentor fra virksomheden til den nydanske medarbejder Brug det lokale industrinetværk og gå flere virksomheder sammen om sprogundervisning Sørg for at have en tæt kontakt til de lokale jobcentre Faktaboks 10: Aftaler om integrationsforløb med kommunen Virksomheder kan indgå aftale med kommunen om integrationsforløb på virksomheden og vælge, at kommunen overtager planlægningen. De kan desuden stille krav om, at undervisningen f.eks. skal: foregå på eller nær virksomheden evt. sammen med medarbejdere ansat på andre virksomheder indpasses i det daglige arbejde, f.eks. foregå hele dage eller i nogle få timer hver dag udføres af selvvalgt sprogudbyder Virksomheden bør altid indgå en konkret aftale med kommunen om forløbet, bl.a. om hvilke forløb der skal sættes i gang (varighed og indhold), og hvilke forpligtelser henholdsvis virksomhed og kommune har. Kontakt din lokale kommune eller jobcenteret for yderligere information. 15

16 Denne pjece er udgivet af Integrationsservice som et led i Integrationsministeriets Mangfoldighedsprogram Arbejdsplads til nye danskere. 16