Feltnotater/Transskription Visitationsmødet Syddjurs Kommune - Specialet 2016

Transkript

1 Feltnotater/Transskription Visitationsmødet Syddjurs Kommune - Specialet 2016 Intro inden socialrådgiverne bliver kaldt ind: Lederne efterspørger, at socialrådgiverne skal præcisere noget mere, hvad er de vil. De vil høre hvad der ligger bagved de vurderinger der bliver lavet af socialrådgivere. Det er akut, men hvad er det akutte i det hvad er det der gør at man vurderer at det skal være her og nu? (30.14). Mens undersøgelsen bliver lavet. Meget tyder på at det skal en hel del i værk, siger de. Inden mødet starter, og socialrådgiverne bliver indkaldt, gennemgås alle sager: En pige har været urolig, og haft opspædninger i kroppen. Mor får vide at det er noget hjernen gør fordi hun har haft den start. Det er en hjerneskade, det bliver ikke bedre. Ordet er ikke sagt, men det er en spasticitet. Mor spørger hvad det betyder, masse bliver svært, blandt andet at komme op å gå. Mor har ikke fået diagnosen spasticitet, men det læser vi andre jo i linjerne i den måde det bliver beskrevet på. (32.37). hun er ikke verdens mest ressourcestærke person, men med støtte gik det med første barn. Barnet blev ikke rummet af især mor. Får hun overhovedet den kontakt hun skal have. Mor har tilkendegivet at hun ikke har magtet hende. Og ønsker at nogen andre tog hende. Socialrådgiveren siger at begge forældre har en sorg i forhold til det at have fået et handicappet barn. Mor er meget sort/ hvid har hun ikke en diagnose af en art. Ja det tror jeg sier sundhedsplejen. Borderline eller en eller anden forstyrrelse. Men de har klart sig helt fint med det her ene barn, men denne udfordring er for tung, derfor er vi nødt til at hjælpe lige nu og her så hun ikke vælter fuldstændig, så har vi ingen til at tage sig af børnene. Komme nogen å lægge øre til. Vi kan ikke ændre på det der er sket. Sådan er det. men sådan at det bliver holdt øje. En deltager snakker om aflastning og siger; Men ( ), det er vel lidt mere i det som ( ) jeg har hørt? Socialrådgiver svarer; Ja, så er den anden del af det, at jeg rigtig gerne vil have noget aflastning, fordi jeg tænker det her barn har ikke godt af, nu ved jeg ikke om hun klasker hende, men altså om hun lægger hende lidt hårdt ( ). Jeg tænker hun bliver i hvert fald lagt, også kan hun ligge der og skrige, fordi hun kan ikke rumme det. Så det som sundhedsplejeren og jeg snakket om, det var om hun 1

2 kunne blive passet nogen timer nogen gange om ugen, af en der bare kunne rumme hende. Vi er nødt til at give mor luft, og vi er nødt til at sikre at hun i hvert fald lige er i rolige hænder en gang i mellem. Det bliver besluttet aflastning 3 gange om ugen á 4 timer pr gang. Det her barn har ikke godt af, hun vækker hende hårdt. Hun bliver lagt, også ligger hun der og skriger for hun kan ikke rumme det. jan hun blive passet nogen timer af nogen der kan rumme hende. Hun har allerede et forslag til hver der kan det. Mor må få luft og sikre at hun er i rolige hænder en gang i mellem. En anden deltager udtrykker; En deltager udtrykker; Men jeg tænker stadigvæk lige en ting, fordi sådan som du har beskrevet det også [hun henviser til sundhedsplejersken], så er det jo sådan at den her mor ( ) er hun jo enormt overvægtig. ( ) Hun er en sådan en som bare sidder og sidder. Hun kan ikke tage sig selv sammen, til at rejse sig op og få lavet noget. Så der skal en til at ligesom skubbe på hende, nu skal vi op å have lidt struktur på det her. En der kan hjælpe med at sætte struktur, udover at hun også kan lytte. Strukturere dage, de timer der er fred så skal hun også lave lidt. Far tager hele natten, også går han på job. Hun har nogen vanskeligheder, og hun har svært ved at tilsidesætte egne behov. Men alligevel forsøger hun. Hun kommer rigtig mange gange efter kl. 12 hvor hun ikke har fået morgenmad, men hun klarer sig med cola og chokolade. Det er ikke en sund livsstil, men hun gør det bedste hun kan, for at tilgodese barnet og udsætte egne behov, udtrykker en deltager. Men det er jo ikke af lyst, det er jo fordi hun skriver siger socialrådgiver. Jeg har ikke lyst til hende. Hvor er det synd for hende. Det synes jeg er rigtig alarmenere (siger en medarbejder fra Familieværket). Hjerneskadet barn som skal have max stimuli for at udvikle sig mest muligt, og specielt i disse år måneder hvor relation er så svag. Bliver hun klasket ned og bare ligger å skriger så tænker jeg vi har et barn der er skadet på andre måder også. Derfor tænker de dagpasning og tidlig dagpleje. Far i kontakt med barnet. Han kan også bare sidde med hende mens hun sidder å græder. De har begge svært ved den enorme gråd, men der er også kontakt og smil, men hun er også passiv i kontakten. Wonderwhy hun er passiv i kontakten. Hun er ikke en tilpas baby, hun bliver aldrig et normalt barn hun vil altid have vanskeligheder. En deltager siger at i den akutte fase kan det være vigtig at arbejde med den sorg omkring at føde og erkendelse af at man har et barn der altid vil være anderledes. Var det de 8 minutter værd? Siger mor. 2

3 Så bliver socialrådgiverne kaldt ind, en efter en, og fremlægger deres sag: Sag 1: Et lille barn der hele tiden har været urolig, hun har været uden ilt i 8 minutter, og blev genoplivet, en hjerneskade. Et tidligere barn voldsom start og urolig barn ikke ønske barn, hun blev ikke rummet af mor, fik ikke den kontakt hun skulle have. Mor har tilkendegivet at hun ikke kunne magte hende. De leder efter en diagnose (borderline). Hjælpe så hun ikke vælter fuldstændig bare lægge øre til hende, vi kan ikke ændre det der har sket. Også aflastning, hun lægger barnet hårdt, og lægger barnet ned og græder. Så mor kan få hvile en der kan rumme hende. vi er nødt til at give mor luft, og sikre at hun er i rolig hænder en gang i mellem, Siger socialrådgiver på sagen. Hun er overvægtig, hun kan ikke tage sig sammen. Det skal en til at lave struktur udover at lytte. Svært ved at tilsidesætte egne behov, men prøver, hun har ikke fået morgenmad men spiser chokolade og slik. jeg har faktisk ikke engang lyst til hende siger mor. Beskrive lidt flere pinde på hvad foranstaltningen skal indeholde. Også være vigtig at arbejde med den sorg mor har med at ha fået et barn der altid vil være anderledes. Hvilket netværk har de å trække på? Jeg kan ikke se hende i fuldtidsjob. De er virkelig en udsat familie på alle områder. Hun er ikke ressourcemenneske(rådgiver). Den andre får også nogen omkostninger. God grund til at være vældig bekymret. Svar fra visitationsudvalget: Præcisering af arbejdspunkter. Sag 2: Mormor, datter, børnebørn (53.01). Familiebehandling mellem mor og mormor (anbragt hos mormor) Mor er på en klinik. (2 børn). Behandler siger at hun ikke ved om hun er nok. Hun får ikke kontakt til barnet. Barnet siger selv at hun har det dårlig, men både skole og mormor siger hun trives godt. Hun vil ikke tale med behandler. Hun trækker sig når det bliver for nærgående. Kontaktet socialrådgiver meget hun vil bare skifte skole. Pigen har i en lang periode kontaktet mig meget pr mail. Det har hver gang handlet om skoleskift, hun vil bare skifte skole. Jeg er i løbende dialog med skole og mormor, og vi snakker alle sammen om det skoleskift er det rigtige. Og det er det bare ikke rigtig noget der peger på, andet end [pigens] ønske jo, men det skal vi jo selvfølgelig også tage alvorligt. Vi har netværksmøde på torsdag. [Hun] er en pige som ( ) AKT-lærer beskriver som en der er med i de sociale relationer, har veninder og mormor kan også berette om hvordan hun har legeaftaler ( ) med veninder ( ) og hun ser en glad og fløjtende pige( ) Hun er blevet ved med at kontakte mig, og der har hun blandt andet nu, 3

4 og det er så tredje gang hun bruger ordet selvmord. Hun siger; jeg vil skifte skole og ( ) ellers så tænker jeg på at begå selvmord ( ) og jeg vil ikke mere. Men når hun opdager hun bliver observeret så har hun det ikke så godt. Selvmor tre gange til rådgiver. 12 år. Socialrådgiver henviser hende til behandler, afviser hende ikke. Hvad tænker socialrådgiver(selvmord) skabe noget i omgivelserne, hun har ikke tænkt at nu gør hun det. sendte mail til døgnvagten. Mormor så ikke dette. Det er divergerende oplysninger. (01.06). Hun selv siger hun ikke trives. Hun er jo tilknytningsforstyrret ). Hensigten med indsatsen var at hun skulle så det bedre. Kan du ikke bare fatte at jeg vil skifte skole. Gå ind i familien at arbejde, og bearbejde rammerne der. Vil være et bedre tiltag. Håber ikke at mor skal komme hjem å bo, tænker ikke at det er godt. Har boet hos plejefar. De (skolen) ser også en pige som svinger. Hun kan have gode og dårlige dage, men overordnet set får jeg altid det billede af at (de er ikke så voldsomt bekymret for hende, for de ser at hun fungerer socialt og fagligt er hun med( ). Faglig ansvarlig når hun har det dårlig. Været med i flere forløb ift. hende selv, Sandplay osv. Hun passer sin skole. Hvad gør vi med hende siger socialrådgiver. Måske hjælpe hende med rammerne nu? Til spørgsmål vedrørende hvad socialrådgiver efterspørger, svarer hun: er det tilstrækkelig at det kommer en som( familiebehandler) og snakker med hende, at vi bliver ved med at prøve det, eller?. Det burde være mor og mormor forholdet der skal arbejdes med. Hvad er det hun ønsker anderledes. Hun vil gerne skifte skole, hvad betyder det at hun gerne vil skifte skole? Hvad er det der er anderledes ved at skifte skole [løsningsorienteret]. Hun ved ikke rigtig. Det er svært at få pigen udredt, da ingen ser problematikken, siger socialrådgiver. Gad vide om man skulle imødekomme hendes ønske om skoleskift? det har hun talt med rådgiver om. (1.19). måske en ung kvinde og spejle sig i [Notat til mig selv: Her er nogen tydelige teorier de trækker på. Anerkendelse Søren Juul bliver hun anerkendt i hendes problematik? De ser ikke det hun ser]. Finde en god relation det taler de en del om. Hvilken tanker hun gør sig, hun kender ikke svar på hvorfor spørgsmål. Hvordan inviterer man hende i dialog. det kan jeg ikke huske om jeg har spurgt hende om, siger socialrådgiver. Det ved jeg ikke og trækker på skuldrene. visitationsgruppen har på forhånd læst indstillingen. Sætte noget i gang der kunne fortsætte her hjemme, mor kommer hjem efter sommerferien, og det var derfor de ville ha en behandler fra familieværket. [Opbygningsgården, der er mor lige nu]. Hvem sin 4

5 ambition er det at arbejde med mor datter relation. Er det vores, eller er det mormor. det er vores ambition lige nu. Primær omsorgsperson. Hvis de ikke vil have hjælp, bliver det svært. Rådgiver vil snakke med mor og mormor. Hun har holdt alle de børnesamtaler hun kan, hun ved ikke hvordan hun kan være mere opmærksom på bror. Forslag arbejde med relation mellem mor og mormor. Hvordan gør vi så det. Det vil jeg synes var en god løsning, siger socialrådgiver på sagen (01.34). Gad vide hvordan man finder den nøgle? udtrykker en deltager. Sag 3: (VISO 1 ) anbefaling: støtte kontakt person. Et overgreb at fjerne han fra hjemmet. 1.1: det skal være en robust person. Socialrådgiver siger at det skal være en person med en vis kaliber. Socialrådgiver fortæller om en tvillingedreng på 14 år, med en kompleks diagnoseudredning. drengen går ikke o skole, socialrådgiver siger at han har en massiv angstproblematik. Kontaktperson kan introduceres af VISO (hun har en god relation til han). Hvilken tilgang man skal have til drengen. Klæde kontaktpersonen på, hun har god viden. Egne mestrings-strategier ift. drengen. Naturlig magt forældrene skal have. Socialrådgiver siger; har overtaget styringen og magten i familien. Han vil mærke nogen forældre der tager styringen. Socialrådgiver siger at Han har fået lov til at tage magten. Starter med åben rådgivningen, de var meget uklare på deres behov, meget omkring forældrerollen osv. Hvordan sætter man rammerne for ens børn, men det viser sig at det er meget meget mere. Socialrådgiver siger om forældrene at deres opgave er at komme mere på banen. Familierådgivningen for at afhjælpe. 1.2: pige, anbragt i pleje, går på efterskole, trives godt der. Pga. omsorgssvigt som barn og har nogen følger af det. 17 år. Hun har brug for hjælp her og nu hvos det opstår noget. Det hele ramler, hun er rygopereret(tumor), og skulle genopereres er den lige så slem som sidst gang. Mor bliver også opereret, far er i skilsmisse, og en eksamen lige nu. Stabilt samvær med far. Trækker sig, og undskylder sig med sygdom. Friskole. Være i rammerne, psykolog. Hun skal hjem til plejemor, med et langt sigte, en overgang til at de kommer hjem. Derfor bruge egne. Holde hende på efterskolen, så hun får gjort sig færdig. Hun vil gerne selv tale. Hun cutter i sig selv også nu.(13.54). hun bliver mødt på de helt akutte ting. 1 Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) bistår kommuner og borgere med gratis vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager. 5

6 Sag nr. 4: indstilling flygtningebarn. Ind i familieværket med behandling sideløbende med børnefaglig undersøgelse (50 bliver ikke færdig lige nu, der ligger nogen foran i bunken). Hvad for en hjælp han taler ikke dansk. Sandplay. Tolk. For at få et ordentlig udbytte af det. traumebearbejdning. Mor bliver overfaldet af ekskæresten, han bliver anholdt. Mor har ikke haft det godt, så ringer han og siger han slår hende ihjel, og døgnvagten bliver involveret og hun kommer på krisevagten. De kan ikke lide at være der. de to episoder er anmeldt, men de kan ikke gøre noget (politiet, ikke noget med tilhold). Drengen skal have nogen snakke, også selvskadende, dunke hovedet i asfalten. Han har noget med sig ( ). Han har også haft det rigtig svært, siger socialrådgiver. Mor siger ikke hvad der sker, men det passer ikke at hun er faldet. I børnehøje. Fortælle han nogen ting, men ikke helt konkret børnehøje. Sige det i børnehøjde. Samtaler med voldsramte kvinder, der er ikke nogen der tilbyder det. lære sig at sige i fra. Det er sparet væk, ikke noget udbud. Hun er gravid, og tage den med i sundhedsplejen opmærksom der tilknytning tidlig forebyggelse. Sag nr. 5: Cool kids. Arbejder med børn med angst. Han er udredt. Separationsangst, ikke været i skole i 1.5 år. Socialrådgiver udtrykker om angsten; hvilket er decideret invaliderende i hans liv. Han har behov for behandling. Forældre har forespurgt om vi kan tilbyde noget, det skal være nogen der ved noget. Evt. Starte med 11. Men er det nok? De skal have noget støtte og vejledning. Forventningsafstemning det kan vi ikke byde på, men vi kan byde på et samtaleforløb med nogen der har en viden om angst. Starter ud med det, det er de rammer vi kan arbejde med. Han har behov for behandling, men det kan ikke rådgiver tilbyde. IKH har taget med før. Alt efter hvilken diagnoser børnene har haft. Han har behov for et behandlingsforløb, og det har vi ikke. Jeg er nødt til at gøre et eller andet. Jeg kan ikke bare være tilskuer til det her, også ikke gøre noget. Jeg vil have god samvittighed og sige men jeg har i hvert fald tilbudt dem noget og forsøgt ikke også. (37.31). Det bliver talt om hvem der har taget sig af disse sager før Familieværket, fordi de har jo været der før også. En deltager udtrykker at det er en Stribe af de her sager. Sag nr. 6: dreng med angst, skal i bad og skifte tøj hele tiden. indstilles til vejledningsforløb til dreng og forældre (OCD). 40. En deltager fortæller at drengen har 6

7 gennemgribende OCD. Det er som den med separationsangst. Socialrådgiver siger at; Han slutter i folkeskole lige om lidt, så bliver det mega svært for han ( ). Han skal finde nye venner, og det kan blive svært når han har de vanskeligheder han har. 7