Interview B: Transskription Socialrådgiver 2 Specialet 2016
|
|
- Jacob Thorsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Interview B: Transskription Socialrådgiver 2 Specialet 2016 Efter en kort introduktion vedrørende formålet med interviewet, etiske retningslinjer og anonymitet, tændes der for diktafonen og interviewet starter. Interviewer: Der. Så. Nu er den i gang [Diktafonen]. Okay. Nå [siger hendes navn], men vi starter sådan meget bredt, hvad er din uddannelse? Socialrådgiver 2: Jeg er uddannet som socialrådgiver i Aarhus. Interviewer: Okay, og hvor lang tid har du arbejdet som socialrådgiver? Socialrådgiver 2: Det har jeg i 9 og et halvt år. Interviewer: Okay, også her i kommunen? Socialrådgiver 2: Nej, jeg har været lidt over et år i Horsens, også har jeg været her i Syddjurs i, ja omkring 7 år. Interviewer: Med børn og unge? Socialrådgiver 2: Ja. Også har jeg haft barsler. Lange barsler. Ja, jeg har været i Familieafdelingen hele tiden. Interviewer: Hvornår afholder du børnefaglige undersøgelser? Hvornår du afholder de børnefaglige undersøgelser og hvornår gør du det ikke? Socialrådgiver: Hvad tænker du? Hvornår jeg? Interviewer: Altså hvornår laver du en børnefaglig undersøgelse? Hvad er hele processen med når der kommer ind en [bliver afbrudt]. 1
2 Socialrådgiver: Okay. Jamen lige nu, sådan som vi er organiseret nu, så er det jo modtagelsen der får underretningen ind. Og når de så har vurderet, at nu skal der laves en børnefaglig undersøgelse, så ryger den ind til os. Interviewer: Så det er de [Modtagelsen] som sidder med selve vurderingen om det skal laves eller ej. Socialrådgiver: Ja. Sådan er det lige nu. Interviewer: Og hvis de så vurderer, okay der skal laves en børnefaglig undersøgelse her, så er det så sender de den videre til dig eller? Socialrådgiver: Ja, så kommer den ind til vores faglige koordinatorer, også uddeler de sagerne så til rådgiverne, ikke. Interviewer: Hvad gør du så når du, hvis du hvis det er dig som skal foretage den her? Socialrådgiver: Sådan helt konkret? Interviewer: Ja. Socialrådgiver: Okay. Det er jeg ikke vandt til at blive spurgt om. Ja, hvad gør jeg helt konkret? Ja, så tager jeg kontakt til familien og fortæller hvem jeg er, og at det er truffet den her afgørelse, og hvad det er vi skal i gang med at lave. Fortæller dem lidt om hvad en børnefaglig undersøgelse er, og at jeg gerne vil komme ud og besøge dem, også har jeg en snak med dem, også spørger jeg oftest derefter om det vil være okay at jeg taler med børnene fordi det ligesom er noget vi skal i den her proces, og hvor det så er bedst henne, om det skal være hjemme ved dem eller i skole eller. Interviewer: Okay, så du taler altid med barnet? Socialrådgiver: Ja, når jeg laver en børnefaglig undersøgelse ja. 2
3 Interviewer: Okay, så det er ingen tilfælde hvor barnet ikke inddrages? Hvad hvis det er små børn? Altså hvor går egentlig grænsen? Socialrådgiver: Så tager jeg bare ud og kikker på dem, eller observerer dem og... Jamen så kan det være jeg siger, jamen nu har jeg lige lidt kontakt med din lille dreng her, han er 9 måneder, også sidder jeg lige og prøver at få øjenkontakt, eller få ham til at smile og se hvis jeg kan få kontakt til han. Og prøver sådan at lave mit eget billede ud fra om han kan det som jeg nu tænker at han skal kunne når han er 9 måneder. Interviewer: Og hvad sker der fx hvis du tænker at du ikke synes han kan det kan måske burde kunne? Socialrådgiver: Jamen så snakker jeg med hende om det. Om hun normalt vis kan få øjenkontakt og er han nem at få til at grine, og hvordan er hans døgnrytme, og er han lige begyndt at kravle eller tager han tilløb til det. Så prøver jeg sådan at spørge ind til sådan de ting jeg nu ser og hvad forældrene nu oplever. Interviewer: Okay, så på den måde indhenter du din information eller hvad man skal sige, ikke også? Socialrådgiver: Ja. Også beder vi jo som regel om en udtalelse hvis de går i daginstitution eller Interviewer: Ja vuggestue eller børnehaven. Socialrådgiver: Ja. Interviewer: Og hvad med sundhedsplejen? Er de også innover hvis det er noget du måske er bekymret over? Socialrådgiver: Ja, hvis de er helt små, så plejer vi jo som regel at invitere dem med. Det er nok noget vi sådan er bleven mere og mere opmærksom på, og huske at få dem med. Fordi det har ikke sådan været kultur for måske at arbejde så tæt sammen som vi jo er 3
4 begyndt at gøre. Men så har vi i hvert fald sådan en korrespondance med dem, eller måske et møde sammen med dem og familien. Interviewer: Okay. Bruger du meget tid på de her børnefaglige undersøgelser? Altså fylder de meget i dit arbejde? Socialrådgiver: Ja, lige nu da laver vi dem jo ud fra ICS, og jeg synes vi bruger det bliver hurtig meget omfattende. Og det er jo det der med, at det er en kunst for os at koge det ned til kun å spørge ind til det som der egentlig er udgangspunktet for at vi skal lave undersøgelsen. Interviewer: Er der nogen forhold i den der, de her 6 forhold, i skal vurdere, er det nogen af de forhold som du, hvad skal man sige, vægtlægger mere end andre eller? Socialrådgiver: Det kommer nok an på problemstillingen, men jeg prøver jo at gøre mig det klart om er det kun noget som er meget koncentreret om skole og fritiden, så kan det godt være vi ikke behøver at snakke så meget om sundhed eller Sådan laver den vurdering så det ikke skal fylde så meget. Bare kort berøre det eller. Interviewer: Men du er ind om alle de der 6 forhold, eller det skal man vel? Socialrådgiver: Det skal vi. Sådan er det. Det er sådan meget naturligt, det er sådan vi arbejder. Interviewer: Og de her børnefaglige undersøgelser, de skal også afholde indenfor så og så lang tid. Socialrådgiver 2: Ja, vi har jo 4 måneder. Interviewer: Ja, i har 4 måneder. Sker det nogen gange at du ikke når [bliver afbrudt] Socialrådgiver: Ja, det kan godt ske. 4
5 Interviewer: Ja okay. Og hvad gør man så? Socialrådgiver: Så informerer jeg selvfølgelig forældrene om at vi regner med at det bliver færdig der og der, men at det er jo ikke rigtig nogen god grund til det. Jeg tænker, at i og med at vi sådan er begyndt at få bedre vilkår, så sker det ikke så ofte som det måske gjorde for 6 år siden. At der var man måske mere presset, eller så var der noget andet der kom til at fylde, for at der var nogen andre problemstillinger eller noget man synes var mere alvorligt man tog sig af. Interviewer: Hvordan påvirker det dit arbejde hvis du ved at du har måske 2 eller 3 børnefaglige undersøgelser du simpelthen ikke har haft tid til. Påvirker det dig sådan i dit arbejde? Socialrådgiver: Ja. Det synes jeg da er helt vildt træls. Både sådan fordi at der er lovmæssig omkring det ikke, at den skal jo være færdig, og også fordi at der selvfølgelig er det også en proces for familien at være i og at vi snakker om de ting der går godt og de ting der går skidt, men den skulle også gerne kunne ende ud i at skulle hjælpe dem med nogen ting. Interviewer: Ja, lige præcis. Socialrådgiver: Så det synes jeg da påvirker mig meget, hvis jeg kan se der er nogen der har brug for hjælp og vi ikke når dertil hurtig nok, og nogen gange vil man jo bare gerne gøre det på en måned altså, komme den proces hurtig. Interviewer: Ja lige præcis, men hvordan kan du vurderer du selv så hvis du har 4 børnefaglige undersøgelser som du ikke har [lavet], hvordan vurderer du hvad for en du skal tage først fat i, når du så har tid? Socialrådgiver: Jamen det afhænger lidt af både hvilken en kom først ind, så den der er næst i køen, men så afhænger det selvfølgelig også af hvor alvorlig problematikken er. Også kan det jo nogen gange være en sparring med ens leder og sige hvad skal vi først. 5
6 Interviewer: Ja, okay. Så det er sagens alvorlighedsgrad eller hvad man nu skal sige, det betyder også selvfølgelig [bliver afbrudt] Socialrådgiver: Ja, det synes jeg da jeg vægter højest, hvor stor fare er barnet i. Hvor meget støtte har de brug for. Interviewer: Okay. Ja. Ja det har jeg jo sådan set egentlig spurgt om, de her seks forhold i den børnefaglige undersøgelse. Men hvad sker der hvis det er modstridende oplysninger i en sag, altså hvis fx en skoleudtalelse siger at barnet har det fint, men en mor som siger at barnet mistrives eller et eller andet? Hvordan vurderer du hvis det kommer to, eller hvis du overhovedet har oplevet det, at der kommer modstridende oplysninger? Socialrådgiver: Altså det synes jeg jo tit vi oplever specielt i skilsmissefamilier, at de oplever det meget forskelligt. Der prøver jeg bare at være lidt faktuel i forhold til det og sige at jamen jeg er ikke detektiv, eller jeg skal ikke finde sandheden, men det er nogen der oplever det sådan her og det er deres virkelighed, også er det nogen andre der oplever det på en anden måde, og det er jo deres briller eller deres virkelighed. Også snakker jeg selvfølgelig også når jeg snakker med børnene, så prøver jeg at finde ud af, ikke at sige mor har sagt det og far har sagt det, men det er det her emnet hvor jeg er i tvivl om hvad der er hvad. Og hvad der fylder for dem. Fordi jeg tænker at det må jo være det der er vægter højest. Interviewer: Ja okay, så det er barnet så i sidste ende, på en eller anden måde [her blev jeg afbrudt, men jeg skulle sige at det var barnet som var den afgørende faktor]. Socialrådgiver: Især når det er teenagers som kan sige hvad de selv vil, og hvad de selv er kede af. Så er det jo dem vi skal have til at være i bedre trivsel. Så kan forældrene jo få lov til at være uenige, bare vi kan [Hun leder efter det rigtige ord] Interviewer: Få barnet til at trives? Socialrådgiver: Ja. Det håber jeg. Men det er jo en kunst. 6
7 Interviewer: Det er nok en kunst, det kunne jeg forestille mig. Også er det sikkert svært det der med at, altså mindre børn måske som ikke selv helt kan udtrykke [bliver afbrudt] Socialrådgiver: Ja, det bliver det jo dem der taler, der kommer til at vægte højest. Men jeg tænker da at fx daginstitutioner, de er også sammen med børnene i mange timer hver dag, så derfor vægter jeg da også det de ser, højt. Interviewer: Ja, okay. Hvad mener du kendetegner en god socialfaglig vurdering? Hvis du selv skulle sætte nogen ord på det. Socialrådgiver: Jamen det er nok, at man har barnet i fokus og at man ikke bliver, som du siger, hvis der er forskellige vurderinger af hvad barnet har brug for, at man ikke bliver fanget og bundet ind i det, men at man holder fokus på det barnet udviser, altså tegn, og det barnet har brug for. Og at man har fået talt med dem der er relevante. Ja, sådan kort. Interviewer: Hvordan når du frem til den støtte som du mener vil være bedst til at afhjælpe barnets behov? Er det så igennem de her børnefaglige undersøgelser eller? Hvis det er et barn som har problemer på den ene eller den anden måde, hvordan når du frem til at barnet skal have, det ved jeg ikke kontaktperson, eller hvad det nu er man er kommet frem til? Socialrådgiver: Jeg tænker, at det er jo en blanding af hvad dem der er omkring barnet oplever barnet har brug for. De har jo også en tendens til gerne at vil handle og sige hvad de har brug for. Det kommer man jo selvfølgelig til at lytte til. Interviewer: Og de har jo sikkert og, måske en forestilling om hvad måske der kunne[bliver afbrudt] Socialrådgiver: Hvad der kunne virke. Eller kender barnet. Hvordan kunne man hjælpe det her barn. Det tænker jeg, at det kommer det til at præge. Også kommer det jo til at præge hvad er det for nogen udækkede behov vi kommer frem til i den børnefaglige undersøgelse. Og hvordan tænker man så man kunne løse det. Så det er jo igen sådan lidt 7
8 en snak med forældrene i forhold til vi har de her udækkede behov, hvor det er det her vi ser barnet har brug for, men hvordan kommer vi så over i handlingen og får løst Interviewer: Så det er sådan set et samarbejde med, på en eller anden måde, familien, eller inddrager i hvert fald familien. Socialrådgiver: Jeg kunne ønske, at vi måske gjorde det i endnu højere grad, altså det der med at fik sat os ned og fik snakked når undersøgelsen så var færdig, en gang mere. Interviewer: Men det gør i ikke? Socialrådgiver: Det er noget vi har talt om. Og i nogen situationer gør vi det jo også. Eller ringer i hvert fald og siger sådan og sådan og sådan. Interviewer: Men er det tid som er den afgørende faktor for at man ikke, eller at man har simpelthen ikke tid til det hvis man skulle gøre det med alle. Socialrådgiver: Jeg tror både det er måske tid, men det er også sådan kulturen for hvordan vi plejer at gøre det. At på et tidspunkt har vi haft rigtig mange sager, hvor det måske har været helt umulig, men så er det jo den måde man er kommet til at arbejde på, som er bleven arbejdsgangen. Interviewer: Ja, det bliver vel det som danner rutinen på en eller anden måde. Socialrådgiver: Ja, også samtidig så har, altså når forældrene først kommer dertil hvor det bliver besluttet at der skal laves en børnefaglig undersøgelse, så har de jo tit en hel masse løsningsforslag. Så selv om at man skal være i en undersøgelsesproces, så kommer man også til allerede ved første møde at snakke, jamen hvordan kunne vi så egentlig handle altså. Så det er svært bare at være i undersøgelsesfasen, altså man kommer også til at få den snak når man afdækker undersøgelsen, ikke. Interviewer: Ok, det glider ind i hindanen. 8
9 Socialrådgiver: Ja, det glider ind i hinanden. Så det er jo ikke sådan at man slet ikke har snakket om det, også kommer det bare en handleplan. Interviewer: Nej, så det kommer ikke som en stor overraskelse på den måde. Socialrådgiver 2: Overhovedet ikke. Jeg tænker vi snakker om det, men det kunne altså, jeg tror det kunne være godt hvis man kunne være endnu mere i proces, men jeg tror også det, at vi er ved at lave om på vores struktur i forhold til modtagelse og sådan noget, så kommer man til at have sådan lidt mere sagen tidligere fra starten. At så man måske bedre kan være i sådan en undersøgelsesproces. Fordi at når vi kommer dertil, nu skal undersøgelsen laves, så er forældrene så fyldt op, så nu skal der bare handles. Interviewer: Ja, nu skal der bare ske noget, ikke også. Socialrådgiver 2: Ja. Så det er sådan mange ting ja. Interviewer: Ja. Hvilken viden om fx familiebehandling som foranstaltning, er central for at kunne lave en god faglig vurdering, altså hvis du har et barn som skal have en eller anden foranstaltning, hvor vigtig er det at du kender til de forskellige foranstaltningsmuligheder i har, og hvad de indegår? Hvad det indebærer de forskellige. Socialrådgiver 2: Hmmm, nu har vi faktisk ikke sådan helt vildt mange foranstaltninger. Interviewer: Nej, fordi i har Familieværket, ikke også? Socialrådgiver 2: Ja. Og de kan selvfølgelig nogen forskellige ting, og jeg tænker at det er da sådan givende at vi kender den vifte af måder de arbejder på i forhold til at vi jo også får et tæt forhold til familien, og ved, jamen de lærer måske bedst sådan her, altså derfor kunne jeg pege på Men ellers så tænker jeg ikke det er afgørende. Det afgørende er at vi får belyst hvad det er, der skal arbejdes med. Interviewer: Okay, og hvad for nogen udækkede behov [bliver afbrudt] 9
10 Socialrådgiver 2: Ja, så er det jo, så tænker jeg familiebehandleren der må vælge den metode. Men derfor er det da også godt at jeg ved det, så jeg kan sige jamen det her barn har slet ikke noget sprog, så det vil ikke være godt at arbejde på den og den måde, men måske vil Sandplay eller et eller andet være bedre, sådan at man kan hjælpes ad med at nå frem til det, så det ikke bare sådan er.[hun stopper op] Interviewer: Så du kender i hvert fald til, altså, sådan i hovedtræk den vifte i har af tilbud i kommunen, ikke også? Socialrådgiver 2: Ja. Interviewer: Okay. Hvad er det der kan vække bekymring hos dig i forhold til et barn? Altså hvad ser du efter hvis du er bekymret for et barns trivsel? Socialrådgiver 2: Åhh, det er et stort spørgsmål. Det ved jeg ikke. Det afhænger jo rigtig meget af alder og hvad det er for nogen ting der bekymrer, men det er jo noget med hvordan fungerer barnet i det sociale, hvordan er det følelsesmæssig, hvordan er forholdet til familien, kan det fungere i skolen, altså jeg tænker det er rigtig mange ting på spil. Interviewer: Så det er i virkeligheden egentlig alle de der 6 punkter på en eller anden måde du sådan ikke også? Socialrådgiver 2: Ja, jo, jeg synes det er sådan lidt svært at svare på sådan helt konkret. Interviewer: Ja, det er også helt i orden. Socialrådgiver 2: Men ja, det er jo nogen ting afhængig af barnets alder som jeg vil kikke mere på, end noget andet. Interviewer: Ja, det er klart. 10
11 Socialrådgiver 2: Og mere udad jo ældre de bliver, altså hvordan de fungerer udenfor familien. Interviewer: Ja, altså de her sociale kompetencer. Socialrådgiver 2: Ja. Interviewer: Hvad tænker du kendetegner en god barndom? Socialrådgiver 2: Hmmm, en god barndom. Jamen det er, at der er nogen voksne i barnets, omkring barnet, det behøver måske nødvendigvis ikke at være forældre, men at det er nogen voksne omkring barnet, som kan give nærvær og omsorg, og som kan stimulere barnet. Ja, det tænker jeg måske er det aller vigtigste. Interviewer: Ja. Kan du huske en sag hvor du har været i tvivl om dine socialfaglige vurderinger? Socialrådgiver 2: Jamen altså jeg tænker altid. Jeg håber altid at vi er lidt i tvivl. Altså fordi jeg tænker ikke bare sådan at det er et facit Interviewer: At der er et korrekt svar. Socialrådgiver 2: Nej, det er mange ting der spiller ind på. Interviewer: Men hvad gør du hvis du, når du er i tvivl? Altså inddrager du kollegaer, eller søger du mere viden? Socialrådgiver 2: Ja, så kan det være jeg har den med på et gruppemøde, eller snakker med min leder om det, eller det kan også være nogen situationer hvor jeg taler med forældrene om at det er det her, det peger på at vi kan hjælpe sådan her, men jeg kan være i tvivl om hvor langt vi kan komme, men nu må vi prøve det ad også må vi jo vælge en ny retning hvis det ikke lykkes. 11
12 Interviewer: Ja okay. Så det er ikke, så hvis du er i tvivl eller du synes så det er godt nok at være i tvivl, så kan man udspørge ens kollegaer eller? Socialrådgiver 2: Ja. Leder eller kollega, ja blive klogere på det og også snakke med familien, de kan også tit være i tvivl om hvad der kan virke, så. Og i nogen familier så vil noget måske virke som slet ikke vil virke i en anden familie, så altså der er mange ting der har indflydelse på om vi når målet eller. Interviewer: Ja, men har du oplevet så, at du har haft en ide om en foranstaltning og haft det med til visitation eller hvor det er i har det med, jeg er ikke helt sikker, og i så har vurderet det, at du har vurderet det sammen med dine kollegaer, og i så har fundet frem til en ny løsning eller hvad man skal sige. At du har haft et udgangspunkt, men været i tvivl, også har du diskuteret med dine kollegaer, også har i kommet frem til noget andet? Socialrådgiver 2: Ja, det har vi nok. Jeg kan ikke lige komme på noget konkret, men jeg tænker jo hele tiden man er i en sådan en proces om at ville gøre det der er det bedste for barnet, og at der er det jo godt at få nogen input udefra. Interviewer: Ja. Helt sikkert. Socialrådgiver 2: Eller tage det på supervision eller. Jeg har ikke sådan oplevet, at vi på visitation så har gået en helt anden vej. Interviewer: Nej. Socialrådgiver 2: Jeg tænker vi har været sådan nogen lunde enig. Men jeg tænker da hele tiden at man bør søge at dygtiggøre sig, altså at blive bedre ved at snakke med dem der er omkring en. Det kan også bare være små deleelementer i en sag, det behøver ikke at være [hun stopper op] Interviewer: Og det er det vel også tit i en sag, altså det er vel tit at det er små ting i en sag måske man tager op til diskussion eller, ikke også? 12
13 Socialrådgiver 2: Jo. Interviewer: Har du nogen sinde oplevet at en foranstaltning som du har iværksat har, altså at dine beslutninger ikke har været de rigtige? Og at de så har måttet lave, altså at du har vurderet, ja, en eller anden speciel foranstaltning også viste det sig så bagefter at det var ikke, det var måske ikke det optimale eller? Socialrådgiver 2: Jeg har i hvert fald oplevet, at vi har ændret det, eller sagt det ikke fungeret tilstrækkeligt, men jeg tænker at som regel så er der nogen små elementer der har virket, eller at de har fået noget ud af det på Interviewer: Har du et eksempel du kan komme med? Det er måske ganske svært at komme på? Socialrådgiver 2: Jamen jeg har en. Det var så, jeg har haft familien tidligere, også var jeg på orlov. Også har jeg fået den tilbage, ikke lige med det samme jeg kom tilbage, men efter noget tid, fordi hun der havde sagen hun er rykket i modtagelsen, så jeg har sådan kendt dem i lang tid og haft dem først, også fået dem igen nu. Interviewer: Okay. Socialrådgiver 2: Og imens jeg var på orlov, var der sat kontaktperson på. Til en pige i sådan en søskendeflok på seks, hvor mor er alene med børnene. Og det har været mange skænderier, og hun har haft nogen voldelige mænd og sådan, og det har været sådan meget turbulent i familien. Og mor har ikke rigtig sådan overskud og mulighed for at komme ud og få dem til noget sport og sådanne ting. Så jeg tror egentlig, at ideen med kontaktperson, var både at få hende ud i noget socialt eller få hende, eller give hende et pusterum og få hende lidt væk hjemmefra, og se om hun kunne komme i gang med en sportsaktivitet og sådan nogen ting, og også få nogen at snakke om hvordan er det at være i din familie og hvad kan du gøre når du bliver bange og utryg, og er det nogen af de her ting omkring de hjemlige forhold som hun havde brug for at snakke om. Fordi det kunne vi have en antagelse af at det kunne være svært at være der hjemme og det, mor 13
14 kunne nikke genkendende til at sådan var det nok også. Og der har hun så været på her i et års tid eller halv andet tror jeg, og det har vi så lige afsluttet. Interviewer: Okay Socialrådgiver 2: Fordi at pigen hun fik sådan ikke åbnet op og fortalt om det der var svært, selv om at der har været noget i det her halve år der har været svært, som vi kunne have håbet hun kunne brugt kontaktperson til, og en professionel kontaktperson. Så det hun fik ud af det, det var ikke spildt men hun fik kun det ud af det, at hun kom ud og fik en tur på MacDonalds, eller gik en tur på stranden, og fik hygget sig. Interviewer: Jamen det var jo også måske meget godt. Socialrådgiver 2: Ja. Og det fik hun helt sikkert noget ud af, men vi vil også bare gerne have haft at det andet var i spil. Også det at hun har bleven det der halvandet år ældre, det gjorde også at hun her til sidst, hun var ikke sådan helt motiveret for at skulle afsted, og sådan nej, skal jeg ud med hende kontaktperson i dag, og hun var sådan lidt selv at hun [hun stopper op] Interviewer: Hvor gammel var hende, eller er hende? Socialrådgiver 2: 10, 11 tror jeg. 11, 12 ja. Interviewer: Men lavet i så en ny foranstaltning eller hvad? Socialrådgiver 2: Jamen der, så havde rådgiveren, der havde den lige inden mig, nu havde sat hende på venteliste til Sandplay, og det var så i håb om at vi kunne arbejde lidt videre med den anden del af det, det der med at der kunne være nogen ting som hun ikke fik bearbejdet, og som hun gik alene med fordi hun har også haft svært ved at sove om natten og haft sådan meget tankemylder og sådanne ting. I håb om at sådan en, hvor man ikke skulle kunne snakke så meget, men hun kunne få bearbejdet nogen ting ved bare at lege i sandet og være i den der position. Så det er jeg lidt spændt på om 14
15 Interviewer: Okay, så det er i gang nu? Socialrådgiver 2: Det er lige startet. Interviewer: Okay. Socialrådgiver 2: Så det var ikke fordi det var spildt det andet, og jeg tænker der var en god baggrund for at det var det der var sat i gang, men alligevel så virket det ikke helt optimalt. Og nu prøver vi så å arbejde lidt med det andet. Interviewer: Men så kan man jo sige så arbejder man sig jo fra en metode til en anden, også med fokus på barnets bedste hele tiden, kan man sige. Fordi, altså det i gerne ville have ud af det, det var ikke lige det som kom. Socialrådgiver 2: Ja. Og hvis hun ikke rigtig kommer til at bruge det her, så må man måske sige at hun ikke er klar til at bearbejde det der stormfulde, der nogen gange kan være der hjemme. Eller det har hun ja, så må vi jo vente og se eller Interviewer: Og hvad gør man så, hvis man kan se at et barn har det svært, men det er bare svært at komme ind, eller at få en del i det der. Det sådan lidt, ikke en umulig opgave, men en svær opgave tænker jeg. Socialrådgiver 2: Ja, altså, et eller andet sted så skal jeg jo bare beskrive opgaven, også skal familieværket finde ud af hvordan de skal løse den, så jeg kunne bare sende den ind igen og sige... Interviewer: Ja, for du skal jo ikke ind i familien å behandle, det er jo ikke dit område, kan man sige. Socialrådgiver 2: Så nogen gange, så må man jo blive ved med at sige, men det virket ikke med den her metode, vi bliver nødt til at prøve noget andet, vi har stadigvæk de her problemstillinger, eller også, så må man jo forsøge at gøre det klart for forældrene og 15
16 barnet at vi er her, og hun må sige til når hun har brug for, hvis hun har brug for noget, og at måske er det ikke lige nu, men måske er det om et år eller. Interviewer: Ja ja, lige præcis. Socialrådgiver 2: Så må de henvende sig igen eller. Interviewer: Var det mor selv som har henvendt sig så til? Socialrådgiver 2: Det er lang tid siden Interviewer: Ja, det [bliver afbrudt] Socialrådgiver 2: Jeg kan ikke huske om det er kommet en underretning på et af børnene, eller, det tror jeg måske der var. Interviewer: Ja, okay. Har du nogen specielle teorier eller sådan, du trækker på når du skal vurdere hvad et barn har behov for? Altså fx tilknytningsteori, eller børns udvikling eller. Socialrådgiver 2: Jeg tænker jo at vi sådan i størst grad er inspireret i det der sådan ligger i ICS undersøgelsen, omkring resiliens og mestring, barnets tilknytning og over i noget Bowlby og Kari Killén, og noget systemisk med Brofenbrenner og... Altså det er jo så det som undersøgelsen bygger på. Det er nok det vi har mest i spil. Og det der sådan ligger i baghovedet, så er det nok mere hvis vi fordyber os på et gruppemøde, og prøver at få noget andet i spil at Men det er nok de teorier der sådan. Interviewer: Og det er vel også de teorier som præger uddannelsen, som i har som ballast på en eller anden måde, ikke også? Socialrådgiver 2: Ja, det der sådan ligger dybest i en, tænker jeg. Interviewer: Så de teorier de bruger du sådan set? 16
17 Socialrådgiver 2: Ja, det synes jeg. Det ligger sådan ubevist. Interviewer: Ja, lige præcis, latent, uden at man måske er sådan helt klar over det, men det kommer til spil. Socialrådgiver 2: Ja, det tænker jeg. Interviewer: Okay. Ved du hvad, det var faktisk det. Det var de spørgsmål jeg havde. 17
Svarene vil blive analyseret og anvendt til det nærværende specialet.
Interviewguide Interviewer: Silva Heimro Hansen Interview person: Dato for interview: Øvrige relevante oplysninger: Speciale I Kandidatuddannelse I Socialt Arbejde Præsentation og information: Jeg er studerende
Læs mereInterviewer: Nu går den i hvert fald. Okay, men vi starter lige stille med, hvad er din uddannelse?
Transskription Socialrådgiver 3 Specialet 2016 Efter en kort introduktion til formålet med interviewet, etiske retningslinjer og anonymitet, tændes der for diktafonen og interviewet starter. Interviewer:
Læs mereA: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.
Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereBilag 5 - Transskription af interview med Ella
Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at
Læs mereBilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers
Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs mereAnerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
Læs mereM: Jeg vidste godt det var en mulighed, men jeg vidste ikke hvordan det egentlige forløb er.
Interview med Malene J: 00.27: først så skal jeg spørge om hvor gammel du er? M: 25 J: Studere eller arbejder du? M: Jeg arbejder J: Hvor er du opvokset henne? M: Køge J: Og hvilket postnummer bor du i
Læs merePeter får hjælp til at styre sin ADHD
Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereTransskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereBILAG 1 Punkter til fokusgruppeinterview med børnesagkyndige d tema inddragelse af børn
BILAG 1 Punkter til fokusgruppeinterview med børnesagkyndige d. 19.5.16 Præsentation af mig og mit speciale og fokusgruppeinterviewets temaer - jeg har brug for at lære en masse af jer om jeres arbejdsområde
Læs merePÅ VEJ MOD ET SAMMENHÆNGENDE BØRNEOMRÅDE
Oplæg PÅ VEJ MOD ET SAMMENHÆNGENDE BØRNEOMRÅDE Status, august 2017 Vist den 18. september handicaprådet Udarb af Elsebeth Kirk Muff ekm@sus.dk BAGGRUND OG PROCES Baggrund Mål: Tidligt blik for de børn
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereUdredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn
Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn Dato: Interviewer: Barnets navn: Cpr.nr.: Alder: Hvor går du i skole hvilken klasse? Hvad kan du lide at lave, når du ikke er i skole? Aktiviteter,
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereDer er nogle gode ting at vende tilbage til!
Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereGør jeg det godt nok?
Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette
Læs mereInterview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.
Læs mereDu er selv ansvarlig for at komme videre
Du er selv ansvarlig for at komme videre Stine Arenshøj er 40 år. Hun er tidligere brandinspektør og indsatsleder, nu selvstændig coach, psykotraumatolog og foredragsholder. Stine bor med sine tre børn
Læs mereFeltnotater/Transskription gruppemødet styrket indsats - Syddjurs Kommune - Specialet 2016
Feltnotater/Transskription gruppemødet styrket indsats - Syddjurs Kommune - Specialet 2016 DEL 1 Der var 7 socialrådgivere samt faglig koordinator tilstede. Min rolle hertil var at være deltagende observatør,
Læs mereNej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?
Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mereMa: yes øhhm og så øhh laver vi lige sådan en kort opsummering om hvad ægdonation handler om
Interview med Mona Ma: Vi starter lige med lidt generelle ting Mo: Ja Ma: som øhh ja din alder? Mo: 0:53: 35 Ma: og øh din beskæftigelse? Mo: Jeg er lære Ma: og hvor er du opvokset? Mo: I sønderjylland
Læs mereForældre og børn sommer 2011
Forældre og børn sommer 2011 1. Hvilken aktivitet har du deltaget i? Djursland-lejr 23,5% 8 Falster-lejr 38,2% 13 Dagtur med Agape 28. maj 0,0% 0 Dagtur med Agape 29. maj 0,0% 0 Døgntur med Agape primo
Læs mereInterview med frivillig fra URK
Interview med frivillig fra URK Demografi: I: Hvad er dit køn? R: Jeg er en mand. Og sin alder? R: Jeg er 26. Hvad er din beskæftigelse ud over at være frivillig? R: Så er jeg pædagog. Færdiguddannet pædagog?
Læs mereUngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014
1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt
Læs mereDin tilfredshed med institutionen
Din tilfredshed med institutionen a. Jeg er samlet set tilfreds med mit barns dag/fritidstilbud b. Der er et godt samarbejde mellem os og pædagogerne c. Jeg bliver taget med på råd i beslutninger (f.eks.
Læs mereJespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré
Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor
Læs mereSCENE 2 - Institution
SCENE 2 - Institution Vuggestuens garderobe. Lisbeth roder i glemmekassen. Pædagogen Paula kommer ind med en kande vand. Hun taler med engelsk accent. PAULA - Hej Lisbeth. LISBETH - Hej Paula, undskyld
Læs mereMit barnebarn stammer
Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereINKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013
INKLUSION -forskellighed og fællesskab i dagtilbud FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 F O K U S P U N K T E R i en inkluderende pædagogik Et menneskesyn om de gensidige
Læs mereTransskription af interview med Hassan den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:
Læs merePIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING
PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en nedsmeltning Jeg har været dér, hvor du er og ved, hvordan det føles, når
Læs mereInterviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.
Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev
Læs mereBilag 3 Transskription af interview med Kenneth
Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.
Læs mereGuide: Sådan lytter du med hjertet
Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter
Læs mereGuide: Få en god jul i skilsmissefamilien
Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling
Læs mere10 spørgsmål til pædagogen
10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste
Læs mereAnalyse af Eksil - af Jakob Ejersbo
Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18
Læs mereLigestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til
Læs mereST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent
Læs merePAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?
PAS PÅ DIG SELV Uddannelse i selvomsorg og kollegial omsorg for Bydelsmødre Wattar Gruppen Kognitivt Psykologcenter Center for Socialt Ansvar Hvad er selvomsorg? Når du er god ved dine tanker: så stiller
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereJeg var mor for min egen mor
Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.
Læs mereTransskribering af interview med Nanna
Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver
Læs mereSelvskade fra et ungeperspektiv UCC, den 28. marts 2017
Selvskade fra et ungeperspektiv UCC, den 28. marts 2017 De næste 40 minutter: Børnerådets interesse i selvskade Rettighedsperspektiver Børneinddragelse Mine budskaber i dag: Systemets huller Pædagogernes
Læs mereTotal Er du... Procent Antal Dreng 89% 50 Pige 11% 6 Total 100% 56
Er du... Dreng 89% 50 Pige 11% 6 100% 56 Hvilket klassetrin går du på? 4 25% 14 5 13% 7 6 18% 10 7 9% 5 8 21% 12 9 14% 8 100% 56 Hvor tilfreds er du samlet set med din skole? Meget tilfreds 23% 8 Tilfreds
Læs mereBilag 1: Interviewguide:
Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november
Læs mereDrengen med flyveørerne og fregnerne
Drengen med flyveørerne og fregnerne Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Titelblad Drengen med flyveørerne og fregnerne Skrevet af: Rikke og Jan Have Odgaard Forlag: JHOconsult 997731 ISBN:
Læs mereTransskribering af interview
Transskribering af interview Informant A Informant B Informant C Informant D Informant E Studerende, som observere Socialrådgivere myndighedsråder, Børne og Forebyggelse. Får sagerne efter modtagelsen
Læs mereHAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP
Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn
Læs mereSnak om det... med børn i pleje. Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup
Snak om det... med børn i pleje Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup Om min faglige bagrund: FØR: Socialrådgiver i kommunal familiebehandling Socialrådgiver og behandler i psykiatrien Projektleder
Læs mereSORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN
SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereKvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø
Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,
Læs mereStresshåndteringsværktøjer fokus på psyken
Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereBella får hjælp til at gå i skole
Bella får hjælp til at gå i skole Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Titelblad Bella får hjælp til at gå i skole Skrevet af : Rikke og Jan Have Odgaard Forlag : JHOconsult 997731 ISBN: 978-87-997731-2-1
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereUNDERRETNING UNDERRETNING
UNDERRETNING UNDERRETNING Vejledning til underretning Beskriv bekymringen Nogle tror, at det er et omfattende arbejde at skrive en underretning, men der er ingen krav til længde og ordvalg. Det vigtigste
Læs mereInterviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.
Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke
Læs mereBilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie
Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Dato for interview: 26. juli 2016 Lokation: København Varighed: 13 min Transskriberingen bygger på Steinar Kvales teori om grov transskribering, hvor tænkepauser,
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12
Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret
Læs mereManus Mere end venner? version Ida Emilie Quistgaard, Anna Iachina og Josefine Marie Junker
Manus Mere end venner? version 5 + 26.01.18 Ida Emilie Quistgaard, Anna Iachina og Josefine Marie Junker 1 SCENE 1 KLASSEVÆRELSE - DAG sidder i klasseværelset, med sin telefon. Da træder ind i klassen
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereFILED: NEW YORK COUNTY CLERK 02/06/ :08 PM INDEX NO /2016 NYSCEF DOC. NO. 38 RECEIVED NYSCEF: 02/06/2017
2014-170040 NOTAT OM BØRNESAMTALE ( 34) I STATSFORVALTNINGEN Sagsnummer: 2014-170040 Dato: 29-03-2016 Dato for samtalen: 29. marts 2016 Samtalens varighed: 50 minutter Deltagere i samtalen: Sarah og børnesagkyndig
Læs mereARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty
ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,
Læs mereVejledning vedrørende underretning om børn og unge
Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330
Læs mereTrivsel for alle. - Hvad kan du gøre?
Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs mereCases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24
Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem
Læs mereKlubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog
Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til
Læs mereMiddagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014
Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale
Læs mereDet, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er
I Netwerks lærervejledning kan du læse om forberedelse, refleksioner og tilgange til den første indledende samtale med en elev. Dette dokument er et supplement til lærervejledningen, og giver dig nogle
Læs mereMJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ
Læs mereBilag 8. Interview med Simon
Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:
Læs mereBilag 4: Elevinterview 3
Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereSelvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
Læs mereBilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer
Bilag Bilag 1: Cirkeldiagrammer Bilag 2: Uddrag af transskriberet interview Uddrag af interview vedrørende Ugeskema gennemført d. 01.04.2016 R= Praktikant (Intervieweren) D= læreren. R: Hvad er så de største
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mere