Forebyggelse af kondensdannelse ved udtagning af papir fra lavtemperaturmagasiner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelse af kondensdannelse ved udtagning af papir fra lavtemperaturmagasiner"

Transkript

1 Forebyggelse af kondensdannelse ved udtagning af papir fra lavtemperaturmagasiner Signe Hjerrild Smedemark Uppsats för avläggande av filosofie kandidatexamen i Kulturvård, Konservatorprogrammet 15 hp Institutionen för kulturvård Göteborgs universitet 2011:7

2

3 Forebyggelse af kondensdannelse ved udtagning af papir fra lavtemperaturmagasiner Signe Hjerrild Smedemark Jonny Bjurman Kandidatuppsats, 15 hp Konservatorprogrammet Lå 2010/11 GÖTEBORGS UNIVERSITET ISSN Institutionen för kulturvård ISRN GU/KUV 11/7 SE

4

5 UNIVERSITY OF GOTHENBURG Department of Conservation Tel P.O. Box 130 Fax SE Göteborg, Sweden Program in Conservation of Cultural Property Graduating thesis, BA/Sc, 2011 By: Signe Hjerrild Smedemark Mentor: Jonny Bjurman Preventing condensation in the application of cold storage. ABSTRACT A qualitative literature review on the preservation benefits of cold storage showed that when preserving paper the lifetime is doubled for each 5 C drop in temperature. By halving the relative humidity in the environment one can more than double the lifetime of the paper. To investigate the changes in temperature and relative humidity during transport in and out from cold storage several experiments where conducted. The experiments where carried out at The Royal Library in Denmark s cold storage at Njalsgade 112. During the transport in and out from The Royal Library s cold storage the changes in temperature and relative humidity where measured near the surface of the hollow test book and inside the book and inside a book placed in a stack of books. Based on the literature study and results from the experiments the following precautions, for transporting paper in and out of cold storages, to prevent condensation were taken: It is recommended that paper is stored in cold storages at temperatures down to 2 C, which exploits the low temperatures during winter, and about 45% RH. During transport out from the cold storage paper should be packed in an impenetrable packaging or acclimatized in a climatecontrolled room. During transport back to the cold storage it is recommended that paper be acclimatized in a climate-controlled room and not under any circumstances packed in an impenetrable packaging. A single book should be acclimatized for three hours in order to avoid condensation on the surface as well as inside and the books should be stacked separately during acclimatization in the climate-controlled room. It is also recommended that the Library prolong delivery time so that the necessary time is available to avoid condensation damage during transport in and out from the cold storage and that the books are digitized for expanding public access to the material and to limit the damage caused by physical handling of the objects and the risk of damage during transport in and out of cold storage. Title in original language: Forebyggelse af kondensdannelse ved udtagning af papir fra lavtemperaturmagasiner Language of text: Danish Number of pages: 57 Keywords: paper degradation, RH, temperature, cold storage, condensation. ISSN ISRN GU/KUV 11/7--SE

6

7 Forord Jeg vil benytte lejligheden til at takke Bevaringsafdelingen ved Det Kongelige Bibliotek i Danmark for en lærerig praktikperiode og tusind tak for synspunkter og lån af dataloggere og adgang til Jeres magasiner i forbindelse med udførelsen af forsøg til denne opgave. Specielt tak til Tine Rauff der har været meget engageret og hjælpsom. Jeg vil desuden takke Kaj Smedemark for gennemlæsning og synspunkter og tak til min vejleder Jonny Bjurman.

8

9 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Problemformulering og målsætning Materiale og metode Afgrænsning Tidligere undersøgelser på Det Kongelige Bibliotek Kildekritik Hvilke interne faktorer påvirker nedbrydningen af papir? Hvad er papir opbygget af? Cellulose Hemicellulose Lignin Tilsætningsstoffer Papirmassebearbejdning Hvordan nedbrydes papir? Kemisk nedbrydning Biologisk nedbrydning Fysisk nedbrydning Hvilke fysisk-kemisk-biologiske omstændigheder formindsker nedbrydningen af papir? Krystallinske og amorfe dele Tilstedeværelsen af en alkalisk reserve Forekomsten af cellulosenedbrydende enzymer Delkonklusion Hvordan påvirker temperatur og RF nedbrydningen af papir? Hvordan påvirker temperaturen nedbrydningen af papir? Hvorledes påvirker RF nedbrydningen af papir? Delkonklusion Anbefalinger ved opbevaring af biblioteksmateriale Hvilke fordele er der ved lavtemperaturmagasiner? Hvilke anbefalinger gives for opbevaring af biblioteksmateriale? Det Kongelige Biblioteks magasin på Njalsgade Delkonklusion Forsøg med udtagning og tilbageflytning af bøger Forudsætninger for kondensdannelse Risiko for kondensdannelse ved udtagning af biblioteksmateriale Forsøg med udtagning af bøger fra lavtemperaturmagasin Forsøgsbeskrivelse Fejlkilder Resultat og diskussion Risiko for kondensdannelse ved tilbageflytning af biblioteksmateriale Forsøg med tilbageflytning af bøger til lavtemperaturmagasin Forsøgsbeskrivelse Fejlkilder Resultat og diskussion Undersøgelse af temperaturgradienten i magasinet på Njalsgade Delkonklusion...37

10 6. Hvordan påvirker svingninger i RF nedbrydningen af papir ved gentagne udtagninger? Hvilke fysiske skader kan forventes og hvilke kan reelt konstateres som følge af kondensdannelse og forandringer i RF ved gentagne udtagninger? Forsøgsbeskrivelse Resultat Fejlkilder Diskussion Hvilke biologiske skader kan forventes som følge af kondensdannelse og forandringer i RF ved gentagne udtagninger? Delkonklusion Hvilke forholdsregler eller retningslinjer for anvendelsen af lavtemperaturmagasiner i forhold til gentagne udtagninger af biblioteksmateriale kan man opstille for at forebygge skader på papir? Emballering eller sluserum Akklimatiseringstiden Forlængede ekspeditionstider Restriktivt udlån Digitalisering Temperaturgradient og mikroklima Anbefalinger til forholdsregler mod kondensdannelse Diskussion og perspektivering Konklusion Resume Litteraturfortegnelse Utrykte kilder...55 Trykte kilder...55 Bilag 1. Resultat fra forsøg med udtagning af bøger Bilag 2. Resultat fra forsøg med tilbageflytning af bøger Bilag 3. Resultat fra forsøg med gentagne udtagninger... 62

11 1. Indledning 1.1 Baggrund Som en del af uddannelsen som konservator ved Göteborgs Universitet er der indlagt en praktikperiode på femte semester. Jeg havde min praktikperiode ved Bevaringsafdelingen på Det Kongelige Bibliotek i Danmark. Det Kongelige Bibliotek er Danmarks nationalbibliotek og universitetsbibliotek for Københavns Universitet. Deres samlinger udgør den danske litterære kulturarv af dansk og udenlandsk oprindelse. Samlingen består af over 143 hyldekilometer biblioteksmateriale og indeholder materialer som indbundne bøger, tidsskrifter, aviser, illumineret pergamentmanuskripter, papirmanuskripter, palmeblade, tekstilruller, glober, fotografier, negativer, kort, mikrofilm og magnetbånd (Vest, 2008 s. 808). Som en uerstattelig del af den danske kulturarv bevares Det Kongelige Biblioteks samling for eftertiden. Biblioteks bevaringsafdeling har til opgave at sikre bevaringen af de fysiske genstande for eftertiden. Udover bevaringen af samlingen skal samlingen også være tilgængelig for udstillinger, uddannelse, forskning og oplysning i nutiden. I forbindelse med bevaringen af samlingen er et kendskab til nedbrydningen af materialet og de faktorer i omgivelserne der påvirker nedbrydningen betydningsfuldt. Med et kendskab til disse faktorer kan omgivelserne tilpasses således at materialet bevares for eftertiden. Denne forebyggende bevaring består blandt andet i at sikre hensigtsmæssige opbevaringsforhold i magasinerne. For at forlænge biblioteksmaterialets levetid har Det Kongelige Bibliotek i Danmark etableret flere nye lavtemperaturmagasiner (Informant 1). I en rapport udarbejdet til Kulturministeriet i Danmark anbefaler en arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter fra Det Kongelige Bibliotek, Statens Arkiver, Den Kongelige Danske Konservatorskole, Universitets Biblioteket og Styrelsen for Bibliotek og Medier, at man anvender lavtemperaturmagasiner, som et alternativ til masseafsyring, for at forlænge biblioteksmaterialets levetid (Hansen, 2009 s ). Hensigten med disse nye magasiner er at forlænge papirets levetid ved at sænke temperaturen i omgivelserne. I forbindelse med anvendelsen af materialet medfører udtagning og tilbageflytning fra magasinet til læsesalen imidlertid at materialet udsættes for store forandringer i temperatur og relative luftfugtighed (RF). 1.2 Problemformulering og målsætning I denne opgave vil jeg undersøge de bevaringsmæssige fordele ved magasinering af biblioteksmateriale ved lave temperaturer. Jeg vil desuden undersøge betingelserne i forbindelse med udtagning og tilbageflytning af materiale fra lavtemperaturmagasiner, for at se hvilken risiko for kondensdannelse forandringen i temperatur og RF medfører. Denne undersøgelse af betingelserne under transporten ind og ud af lavtemperaturmagasiner udføres med udgangspunkt i Det Kongelige Bibliotek i Danmarks nye magasin på Njalsgade 112 blok II. 9

12 Undersøgelsen søger at give svar på problemformuleringen: Hvorledes kan dannelsen af kondens ved udtagning af biblioteksmateriale fra lavtemperaturmagasiner til læsesal, og de skader på papir som kondensdannelsen medfører, forebygges? Som led i den løsningsorienterede problembesvarelse søges svar på følgende delspørgsmål: Hvordan påvirker temperaturen og RF nedbrydningen af papir? Hvilke skader kan dannelsen af kondens ved udtagning af biblioteksmateriale fra lavtemperaturmagasiner medføre? Hvor lang tid varer akklimatiseringen af biblioteksmateriale efter udtagning fra lavtemperaturmagasinet? Hvilke fysiske og kemiske skader kan forventes og hvilke kan reelt konstateres som følge af kondensdannelse ved gentange udtagninger? Hvilke biologiske skader kan forventes som følge af kondensdannelse ved gentagne udtagninger? Hvilke fordele er der ved etablering af lavtemperaturmagasiner? Hvilke forholdsregler eller retningslinjer for anvendelsen af lavtemperaturmagasiner i forhold til gentagne udtagninger af biblioteksmateriale kan man opstille for at forebygge skader på papir? Målet med opgaven er at opstille forholdsregler eller retningslinjer for udtagning og tilbageflytning af biblioteksmateriale fra lavtemperaturmagasiner. Foldholdsreglerne skal være med til at forebygge kondensdannelse og skader på materialet i forbindelse med forandringen i temperatur og RF ved transporten ind og ud af magasinet. Forholdsreglerne kan desuden anvendes i forbindelse med overvejelser om planlægning og etablering af nye lavtemperaturmagasiner. 1.3 Materiale og metode For at besvare problemformuleringen vil jeg i opgaven gå tværfagligt til værks. Jeg vil igennem et litteraturstudie indsamle relevant viden fra fysik, kemi, mikrobiologi, biokemi og museale forhold for, at sammenholde de faktorer der internt i papiret og eksternt i omgivelserne påvirker nedbrydningen. Med udgangspunkt i lavtemperaturmagasinet på Njalsgade 112 vil jeg undersøge klimaforandringerne i bøger under transporten ind og ud af magasinet. Klimaforandringerne måles med dataloggere af typen Tinyveiw Plus henholdsvis på ydersiden og i midten af kasserede forsøgsbøger og i forsøgsbøger placeret i en stak af bøger. For at undersøge temperaturgradienten igennem lavtemperaturmagasinet måles temperaturen tre steder i magasinet med en tilsvarende datalogger. Med udgangspunkt i lavtemperaturmagasinet vil jeg desuden undersøge risikoen for kondensdannelse under udtagning og tilbageflytning af materiale fra magasinet teoretisk ud fra dugpunktskurver. De fysiske skader der kan forekomme i forbindelse med gentagne forandringer i RF ved udtagning og tilbageflytning af materiale fra lavtemperaturmagasiner undersøges ved at flytte et papirbind fra køleskab til stuetemperatur. Skaderne undersøges visuelt og fotodokumenteres. Den tværfaglige viden fra litteraturstudiet sammenholdes med resultaterne fra forsøgene med klimaforandringer i bøger til en vurdering af problemerne. Herudfra opstilles 10

13 forholdsregler eller retningslinjer for udtagning og tilbageflytning af biblioteksmateriale fra lavtemperaturmagasiner. 1.4 Afgrænsning Som nævnt ovenfor består Det Kongelige Biblioteks samling af mange forskellige informationsbærende materialer. For at afgrænse opgaven har jeg valgt at fokusere på udtagning og tilbageflytning af materialer bestående af papir. Under litteraturstudiet har jeg således valgt at fokusere på opbygningen af papir og de interne og eksterne faktorer der påvirker dets nedbrydning. Hvordan nedbrydningen af papirmateriale påvirkes af tilsætningsstoffer introduceret under papirmassefremstillingen eller under senere bearbejdningsmetoder vil kun blive omtalt kort. Opgaven tager udgangspunkt i Det Kongelige Bibliotek i Danmarks nye magasin på Njalsgade 112. Forholdsreglerne for udtagning og tilbageflytning af materiale fra lavtemperaturmagasiner opstilles derfor også med udgangspunkt i dette magasin 1. Forholdsreglerne er imidlertid de samme for transporten af biblioteksmateriale fra andre lavtemperaturmagasiner, men værdierne kan adskille sig. 1.5 Tidligere undersøgelser på Det Kongelige Bibliotek Bevaringsafdelingen har tidligere, i forbindelse med projekteringen af de nye magasiner på Njalsgade 112, udarbejdet fire notater om risikoen for kondensdannelse ved transporten ind og ud af lavtemperaturmagasiner (Bevaringsafdelingen, 2005a, Bevaringsafdelingen, 2005b, Bevaringsafdelingen, 2005c, Bevaringsafdelingen, 2005d). I notaterne undersøges risikoen for kondensdannelse teoretisk ud fra dugpunktskurver under transporten af materiale ind og ud fra et koldt magasin med 2 C og 30 % RF, et køligt magasin med 12 C og 45 % RF og et klimavariabelt magasin. Undersøgelsen viser at der ved udtagning af materiale er risiko for kondensdannelse i alle magasinerne. 1.6 Kildekritik Hovedparten af artiklerne og fagbøgerne anvendt i denne opgave er af nyere dato. Det har således ikke været et problem at finde nyere relevant litteratur. De anvendte artikler er desuden hentet fra anerkendte konserveringsfaglige tidsskrifter. Flere af de videnskabelige undersøgelser af de interne og eksterne faktorers påvirkning på nedbrydningen af papir bygger på accelererede aldringsforsøg. For at kunne anvende resultaterne fra disse undersøgelser er det vigtigt at alle nedbrydningsreaktioner øges eller mindskes med den samme faktor og at der ikke introduceres nye reaktioner under den accelererede aldring (Erhardt, 1992). Der er en usikkerhed ved at anvende resultater fra accelererede aldringsforsøg til at beskrive den naturlige nedbrydning. 1 Magasinet på Njalsgade 112 indeholder hovedsageligt bøger. 11

14 2. Hvilke interne faktorer påvirker nedbrydningen af papir? Nedbrydningen af papir påvirkes af interne faktorer i papiret og eksterne faktorer i omgivelserne (Strlic og Kolar, 2004 s. 6-7). De interne faktorer der påvirker nedbrydningen af papir er sammensætningen af cellulose, hemicellulose og lignin, tilsætningsstoffer introduceret til papirmassen og papirmassebearbejdningsmetoden. De eksterne faktorer i omgivelserne der påvirker nedbrydningen er faktorer som lys, temperatur, RF, tilstedeværelse af oxygen og luftforureninger. Nedbrydningen af papir er en uundgåelig proces. Papir vil som alle organiske materialer med tiden dekomponere. Med et kendskab til disse interne og eksterne faktorer kan opbevaringsforholdende i magasinet imidlertid tilpasses således at nedbrydningen af biblioteksmaterialet formindskes. I dette afsnit beskrives papirets opbygning og de interne faktorer der bidrager til nedbrydningen af papir. De eksterne faktorer der bidrager til nedbrydningen af papir beskrives under afsnit Hvad er papir opbygget af? Papir er opbygget af et netværk af fibre. Fibrene stammer fra cellevæggen der omgiver planteceller i planter og er primært opbygget af cellulose. Planteceller har forskellige funktioner og indholdet af cellulose afhænger af plantecellernes funktion. En type planteceller, kaldet parenchymceller, udfører fotosyntese, respiration og lagring af stivelse og indeholder en ringe mængde cellulose. Andre planteceller, kaldet collenchymceller og scleremchymceller, danner et afstivende og bærende skelet for planten og indeholder derfor mange cellulosefibre (Campbell, 2006 s. 628). Planter med et stort indhold af fibre anvendes til fremstillingen af papir. Det er indholdet af plantefibre og andelen af de forskellige polymerer som cellulose, hemicellulose og lignin der giver papiret dets egenskaber (Campbell, 2006 s. 635). Andelen af de forskellige typer af polymerer har også betydning for papirets nedbrydning Cellulose Cellulose er et polysakkarid der er opbygget af β-d-glukosemonosakkarider (Tímár- Balázsy og Eastop, 1998 s. 19). Monosakkaridet D-glukose indeholder fem hydroxylgrupper og en aldehydgruppe (se Figur 1). Figur 1 viser D-glukose og de to ringstrukturer en α- og en β-konfiguration af D-glukose. α- konfigurationen ses til højre og β-konfiguration ses til venstre. Aldehydgruppen på karbon C1 12

15 (markeret med blå) reagerer med hydroxylgruppen på karbon C5 (markeret med rød) og danner henholdsvis en α- og en β-konfiguration. Tegning af Signe Smedemark. Aldehydgruppen på karbon C1 reagerer med hydroxylgruppen på karbon C5 og danner en ringstruktur. Ringstrukturen har to isomerer, en α- og en β-konfiguration (Tímár-Balázsy og Eastop, 1998 s. 20). α-konfigurationen danner forgrenede polymerkæder og indgår i eksempelvis stivelse, der fungerer som et næringsdepot i planter. Stivelse nedbrydes af amylaser, enzymer der er vidt udbredt hos levende organismer (Torp, 2007 s. 144). Stivelse er derfor meget lidt bestandigt. Cellulose derimod indeholder udelukkende β-konfigurationen der danner lineære polymerkæder og fungerer som afstivere i cellevæggen (Berg et al., 2007 s. 312). Under dannelsen af ringstrukturen overføres et hydrogen fra hydroxylgruppen på karbon C5 til oxygen i aldehydgruppen på karbon C1. Den nydannede hydroxylgruppe på karbon C1 i et β-d-glukosemonosakkarid reagerer herefter med en hydroxylgruppe på karbon C4 i et andet β-d-glukosemonosakkarid. Denne kondensationsreaktion giver en 1,4 - glukosidetherbinding imellem to β-d-glukosemonosakkarider (Tímár-Balázsy og Eastop, 1998 s ). Figur 2 viser kondensationsreaktionen imellem to β-d-glukosemonosakkarider og reaktionsproduktet disakkaridet cellobiose. Tegning af Signe Smedemark. To β-d-glukosemonosakkarider sammensat via en 1,4 -glukosidetherbinding danner disakkaridet cellobiose (se Figur 2). Cellulose består af flere tusinde β-dglukosemonosakkarider bundet sammen via 1,4 -glukosidetherbindinger til lange polymerkæder (Tímár-Balázsy og Eastop, 1998 s. 20). Disse kovalente 1,4 - glukosidetherbindinger udgør den primære struktur i cellulose. Figur 3 viser cellulosepolymeren (C 6 H 12 O 5 )n med en reducerende og en ikke reducerende endegruppe. Tegning af Signe Smedemark. Antallet af glukosemonomere sammensat via 1,4 -glukosidetherbindinger i cellulose kaldes dets polymerisationsgrad og angives som n i Figur 3 (Hoel, 1999 s. 22). Polymerisationsgraden afhænger af plantetypen og formindskes under papirmassebearbejdningen og nedbrydningen. Forekomsten af udelukkende β-d-glukosemonosakkarider og 1,4 -glukosidetherbindinger imellem glukosemonomererne gør cellulosepolymeren lineær (Berg et al., 2007 s. 312). De utallige hydroxylsidegrupper i cellulose gør den polært. De små hydroxylsidegrupper medfører desuden at cellulosepolymererne kan pakkes tæt sammen. Denne tætte pakning af cellulosepolymererne tillader et stort antal hydrogenbindinger imellem hydroxylgrupper i samme cellulosepolymer og hydroxylgrupper i andre cellulosepolymerer. 13

16 Hydrogenbindingerne imellem hydroxylsidegrupperne i samme cellulosekæde kaldes intramolekylære bindinger og udgøre den sekundære struktur. Hydrogenbindinger imellem forskellige cellulosekæder kaldes intermolekylærere bindinger og udgøre den tertiære struktur. De intra- og intermolekylære bindinger er betydeligt svagere end de primære kovalente bindinger imellem β-d-glukosemonosakkariderne i cellulose (Tímár-Balázsy og Eastop, 1998 s. 5,9,22). De intra- og intermolekylære bindinger og den tætte pakning af cellulosefibrene er med til at stabilisere cellulosepolymererne og gøre dem mere resistente mod kemisk, biologisk og fysisk nedbrydning Hemicellulose Hemicellulose forekommer i forskellige mængder afhængig af plantematerialet. Den omgiver cellulosefibrene i cellevæggen og danner hydrogenbindinger til de ydre molekyler i cellulosefibrene. Hemicellulose en fællesbetegnelse for flere polysakkarider bestående af glukose-, mannose-, galaktose- og xylosemonosakkarider (Lund, 1997 s. 373). Hemicellulose har kortere polymerkæder end cellulose, er mere forgrenet og har større sidegrupper (Tímár-Balázsy og Eastop, 1998 s ). Hemicellulose har derfor en mere åben pakning i forhold til cellulose og er mindre resistent mod kemisk, biologisk og fysisk nedbrydning Lignin Lignin binder cellulosefibrene sammen og virker afstivende i plantecellerne. Lignin er en forgrenet aromatisk polymer der indeholder fenoler og andre organiske syrer (Hoel, 1999 s ). Under nedbrydningen af lignin dannes sure nedbrydningsprodukter der, sammen med fenolerne i lignin, medfører en forøget nedbrydning af papiret. Lignin er imidlertid også hydrofob og besværliggør dermed vands adgang til cellulosefibrene og den kemiske og biologiske nedbrydning af fibrene (Tímár-Balázsy og Eastop, 1998 s. 33). Lignin indeholder således egenskaber der formindsker nedbrydningen af cellulose og phformindskende egenskaber der bidrager til en hurtigere nedbrydning af cellulose Tilsætningsstoffer For at give papiret visse egenskaber tilsættes tilsætningsstoffer under fremstillingen af papirmassen. Fyldmidler som kaolin og kalciumkarbonat tilsættes til papirmassen for at forbedre det færdige papirprodukts trykbarhed. Fyldmidlerne er desuden billigere end fibrene og anvendelsen af fyldmidler formindsker dermed udgifterne til fremstillingen af papirmassen (Johansson, 2000 s. 7). Kalciumkarbonat har også den egenskab at den fungerer som buffer imod sur hydrolyse af fibrene i papiret (Lindström, 2008 s. 80). Papirmassen tilsættes en limning for at formindske papirets evne til at opsuge vand. Frem til 1800-tallet anvendte man en animalsk limning på ydersiden af det færdige papir, men senere begyndte man i stedet at tilsætte en alun limning til papirmassen. Denne limning medfører imidlertid en forøget nedbrydning af papirmaterialet og nu anvender man i stedet neutrallimning (Johansson, 2000 s. 7-8). Titandioxid kan tilsættes papirmassen for at forøge papirets hvidhed. Titandioxid medfører imidlertid nedbrydning af papiret ved dannelsen af frie radikaler (Lindström, 2008 s. 80). Papirmassen kan også gennemgå en blegning for at øge det færdige produkts hvidhed. Under blegningen fjernes det sidste lignin desuden fra papirmassen. Til blegning anvendte man tidligere klorholdige emner, men nu anvendes mere miljøskånsomme blegemidler som brintoverilte og ilt og senest er man begyndt at anvende enzymer (Lund, 1999 s. 33). Anvendes klor til blegningen af papir oxideres cellulosen og karboxylgrupper dannes hvilket resulterer i en mindre stabil og mere nedbrudt cellulose. Blegning med klor kan 14

17 desuden medføre at klorholdige restprodukter i fugtige omgivelser omdannes til saltsyre og efterfølgende medfører hydrolyse af cellulosepolymeren (Fellers og Riksarkivet, 1988 s. 14). Papiret kan også gennemgå en efterbehandling hvor tilsætningsstoffer som kaolin, kalciumkarbonat og titandioxid tilsættes med bindemidler som latex eller stivelse for at forandre papirets egenskaber efterfølgende (Lund, 1999 s. 34). Udover tilsætningsstofferne kan papiret også indeholde forureninger som jern, kobber og aluminium. Tilstedeværelsen af metalioner i papiret fremskynder nedbrydningen af papiret (Strlic og Kolar, 2004 s. 13). Disse tilsætningsstoffer indgår som en del af papiret og har som antydet ovenfor en betydning for nedbrydningen af papiret Papirmassebearbejdning Det færdige papirprodukts egenskaber og holdbarhed afhænger også af metoden anvendt til bearbejdning af fibrene i papirmassen. Under den mekaniske bearbejdning adskilles fibrene mekanisk, mens de under den kemiske bearbejdning adskilles ved brug af kemikalier. Den mekaniske bearbejdning efterlader fibrene mere bearbejdede og nedbrudte end den kemiske bearbejdning. Ved kemiske bearbejdning fjernes lignin desuden i større omfang fra papirmassen (Hoel, 1999 s. 35). Den kemiskbearbejdede papirmasse er derfor ofte mere stabil end den mekanisk bearbejdede. 2.2 Hvordan nedbrydes papir? Kemisk nedbrydning Den kemiske nedbrydning inddeles i tre hovedtyper: hydrolyse, oxidation og dannelsen af tværbindinger. Cellulosepolymerens 1,4 -glukosidetherbindinger hydrolyseres under optagelse af vand og polymerkæden deles. Den hydrolytiske nedbrydning foregår således kun i tilstedeværelsen af vand (Hoel, 1999 s ). Delingen af polymerkæden sker tilfældigt og resulterer i dannelsen af glukosemonomerer og mindre dele af polymerkæden i papiret (Strlic og Kolar, 2004 s. 96). For hver deling af cellulosepolymeren dannes en ny ustabil reducerende endegruppe (Bogaard og Whitmore, 2002 s. 12). Delingen af polymererne og dermed reduceringen af polymerisationsgraden medfører at papiret mister sin fysiske og mekaniske styrke. De primære og sekundære hydroxylgrupper i glukosemonomeren oxideres i tilstedeværelsen af oxygen til karbonyl og videre til karboxylgrupper. Karbonyl i cellulosepolymerens reducerende endegruppe oxideres ligeledes til karboxyl. Dannelsen af karboxyl bidrager til den hydrolytiske nedbrydning ved at destabilisere cellulosepolymeren og øge surhedsgraden i papiret (Margutti et al., 2001 s. 67, 75). Efterhånden som polymerkæderne nedbrydes dannes nye reaktive sidegrupper. Disse nye sidegrupper danner tværbindinger imellem polymerkæderne og resultere i at papiret mister sin fleksibilitet og bliver sprødt (Hoel, 1999 s. 86). Den kemiske nedbrydning er således en selvforstærkende proces, hvor hydrolysen resulterer i dannelsen af nye reducerende endegrupper, der danner tværbindinger, eller i tilstedeværelsen af oxygen, oxideres til sure karboxylgrupper. Karboxylsyre der dannes 15

18 under nedbrydningen akkumuleres i papiret og medfører en forsuring af papiret (Shahani og Harrison, 2002). Tilstedeværelsen af syre i papiret katalyserer den hydrolytiske nedbrydning af polymerkæden (Margutti et al., 2001 s ). Forekomsten af syre i papiret kan også skyldes kemikalier og tilsætningsstoffer introduceret under fremstillingen af papirmassen, sure nedbrydningsprodukter dannet i papiret under nedbrydningen af lignin og syre absorberet fra omgivelserne (Strlic og Kolar, 2004 s. 97) Biologisk nedbrydning Fra papirmaterialer kendes mindst 200 forskellige arter af mikroorganismer (Hoel, 1999 s. 92). Mikroorganismer kan under fordelagtige vækstbetingelser nedbryde papirmaterialet. Disse vækstbetingelser varierer imellem de forskellige mikroorganismer, men fælles er at væksten afhænger af tilgang til næringsstoffer og vand og en passende temperatur, surhedsgrad og iltindhold i omgivelserne (Richter og Jørgensen, 1995 s ). Ved at skabe ufordelagtige vækstbetingelser for mikroorganismerne i magasinerne kan den biologiske nedbrydning af materialet formindskes. I forbindelse med opbevaring af papirmateriale i magasiner er man specielt opmærksom på skimmelsvampe. Skimmelsvampe kan anvende papirmaterialet som energikilde og næringsdepot til vækst og formering. En skimmelspore vil under fordelagtige vækstbetingelser udvikle hyfere der forgrener sig til et mycelium i papirmaterialet. Skimmelsvampens vegetative mycelium udskiller enzymer og organiske syrer der nedbryder cellulosen hvorefter den optages (Edebo, 1999 s. 330). Under nedbrydningen af polysakkarider som cellulosepolymeren dannes der i nogle bakterier sure restprodukter som udskilles og forøger surhedsgraden i omgivelserne og nedbrydningen (Richter og Jørgensen, 1995 s. 29). Sporerne er skimmelsvampens reproduktive mycelium og er altid til stede i varierende mængder i luften. Opstår der fordelagtige vækstbetingelser vil den kontinuerlige tilstedeværelse af skimmelsporer i luften derfor medføre risiko for væksten af skimmelsvamp (Edebo, 1999 s. 332). Cellulase er en fællesbetegnelse for cellulosenedbrydende enzymer. Mikroorganismer der producerer cellulase enzymer er således i stand til at nedbryde cellulose, mens mikroorganismer der producerer lignase enzymer kan nedbryde lignin. Næringsstoffer som cellulosepolymeren nedbrydes og optages af mikroorganismerne. Substratspecifikke enzymer katalyserer nedbrydningen ved at sænke aktiveringsenergien (Richter og Jørgensen, 1995 s ). Mikroorganismerne producerer endoenzymer der katalyserer reaktioner inde i cellerne og exoenzymer der katalyserer reaktioner udenfor cellerne. Nedbrydningen af cellulosepolymeren til glukosemonomere katalyseres af exoenzymer udenfor cellen og glukosemonomererne optages efterfølgende af cellen igennem cellemembranen (Richter og Jørgensen, 1995 s. 25). De mikroorganismer der nedbryder og anvender organiske materialer som energikilde og næringsstof er heterotrofe (Richter og Jørgensen, 1995 s. 24). Udover cellulose kan også tilsætningsstoffer som stivelse og gelatine eller fingeraftryk og støv anvendes som næringsstof for mikroorganismerne og kan give anledning til mikrobiologisk vækst (Edebo, 1999 s. 333). Enzymaktiviteten afhænger af temperaturen (Richter og Jørgensen, 1995 s. 25). Ved lave temperaturer er enzymernes aktivitet beskeden, men hæves temperaturen stiger katalysatoreffekten indtil en maksimums temperatur hvorefter mikroorganismens enzymer 16

19 denaturerer og effekten ophører (Richter og Jørgensen, 1995 s ). Figur 4 viser den eksponentielle stigning i enzymernes katalyserende effekt som funktion af temperaturen. Denne katalyserende effekt ophører når temperaturen overstiger et vist punkt hvorefter enzymerne denaturerer (se Figur 5). Efter denatureringen mister enzymerne deres katalyserende effekt. Den optimale temperatur for væksten af skimmelsvampe er mellem C (Hoel, 1999 s. 92). Her producerer skimmelsvampene optimale mængder af cellulaser og lignaser og her har enzymerne maksimal katalysatoreffekt. Figur 4 viser enzymernes katalyserende egenskaber som funktion af temperaturen. Enzymernes katalyserende effekt stiger eksponentielt med temperaturen indtil en maksimal temperatur hvorefter enzymerne denaturerer. Diagrammet er hentet fra: Figur 5 viser denatureringen af enzymer som funktion af temperaturen. Enzymernes katalyserende effekt ophører når temperaturen overstiger et vist punkt hvorefter enzymerne denaturer og mister deres katalyserende effekt. Diagrammet er hentet fra: De fleste svampe har optimale vækstbetingelser i ph-intervallet 4 6 mens de optimale vækstbetingelser for bakterier er i ph-intervallet 6 8 (Richter og Jørgensen, 1995 s. 29). Deres vækstbetingelser ligger dermed indenfor de ph-værdi der ofte forekommer i papirmateriale. Mikroorganismer stiller forskellige krav til tilgange af ilt (Richter og Jørgensen, 1995 s. 27). I forbindelse med vækstbetingelserne i magasiner er det udelukkende de aerobe mikroorganismer, der vokser og formerer sig i iltholdige omgivelser der har interesse. De fleste mikroorganismer kræver mere end 90 % RF for at kunne vokse. Væksten af skimmelsvampe er beskeden ved RF under 65 %, men efterhånden som RF stiger forøges skimmelsvampens vækst og formering. Ved % RF er væksten betragtelig og over 95 % RF er den overvældende (Hoel, 1999 s. 92). Bakterierne trives optimalt ved 100 % RF og under 65 % RF kan deres stofskifte ikke foregå (Hoel, 1999 s. 93). 17

20 Ved at anvende Preservation Calculator 2 kan man omtrentlig bestemme antallet af dage for udviklingen af skimmelsvamp under forskellige klimaforhold. Ved en temperatur på 20 C og RF under 65 % er der ifølge Preservation Calculator ingen risiko for udviklingen af skimmelsvampe, mens der ved 20 og 80 % RF er risiko for udviklingen af skimmelsvamp efter 14 dage (Image Permanence Institutet, 2007). Skimmelsvampens vækst er betragtelig over 80 % RF, men længerevarende perioder med RF under 80 % kan have en tilsvarende effekt. Under biologisk nedbrydning kan der forekomme skimmelsvampe og bakterier der kan være skadelige for personer i kontakt med dem. Risikoen for infektion af en bakterie er imidlertid begrænset, mens skimmelsvampe, svampesporer og mykotoksiner, der transporteres i luften, kan afsættes på personalets hud og i deres luftveje og medfører overfølsomhed, hudirritation eller andre allergiske anfald (Hoel, 1999 s. 91) Fysisk nedbrydning Forandringer i temperaturen og RF medfører en forandring i papirmaterialets dimensioner. Dimensionsforandringer per grad temperaturforandring angives af materialets varmeudvidelseskoefficient. Den dimensionsforandring der sker i papir som følge af variation i temperaturen er imidlertid ubetydelig i forhold til de dimensionsforandringer variationer i RF kan medføre (Padfield, 2009 s. 6-7). Papir er et hygroskopisk materiale og ved forandring i RF vil materialet henholdsvis optage og afgive fugt fra omgivelserne. Efterhånden som vandmolekylerne optages imellem cellulosepolymererne udvides papiret (se afsnit 3.2) og dette kan medføre fysisk nedbrydning af materialet. Har materialet en ubegrænset bevægelighed vil forandringerne i fugtindholdet medføre ofte reversible forandring af materialets dimensioner. Er materialet derimod begrænset i sin bevægelighed introduceres stress i materialet som følge af forandringer i fugtindholdet. Denne stress kan resultere i permanente deformationer og skader (Erhardt et al., 1995). De fysiske skader der kan opstå i papir som følge af forandringer i RF er beskrevet under afsnit 6.1. Udover den stress der introduceres i begrænset materiale ved forandringer i RF kan lokalt stress introduceres i materialet når ydersiden optager eller afgiver fugt hurtigere end indersiden (Banik, 2010 s. 173, Padfield, 2006 s. 7-8). Dette kan resultere i en forskel i fugtindhold igennem materialet der kan give anledning til stress i forbindelse med forsinkelsen i udvidelse eller krympning efter pludselige forandringer i fugtindholdet. Gentagne variationer i temperatur og RF medfører ifølge en nyere undersøgelse risiko for stressintroduceret hydrolysenedbrydning med deling af 1,4 glukosidetherbindingerne og dermed en lavere polymerisationsgrad og dannelsen af reducerende endegrupper (Bogaard og Whitmore, 2002 s. 14). Fysiske skader og slitage kan også opstå i forbindelse med anvendelsen og håndtering af materialet. 2 Preservation calculator er udviklet af Image Permanence Institute ved Rochester Institute of Technology for at kunne sammenligne forskellige klimaforhold og deres indflydelse på nedbrydningen, det såkaldte Preservation Index. Preservation Calculator er oprindeligt udviklet til at forudsige levetiden for acetat negativer, men den kan også anvendes til at forudsige levetiden for ustabile organiske materialer, som syreholdigt papir. 18

Enzymer og katalysatorer

Enzymer og katalysatorer Enzymer og katalysatorer Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: I forløbet Enzymer og katalysatorer arbejdes der med, hvordan den naturlige reaktionshastighed kan ændres ved hjælp af enzymer

Læs mere

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Mette Lübeck 1 Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Sektionens forskning kombinerer moderne bioteknologi med procesteknologi til udvikling

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast

Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast Plast Center Danmark Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast Mia Katharina Andersen Podlech Teknisk Projektleder Ph.D. Kemiingeniør Vejle, d. 1. november 2012 1 Plast er ikke bare

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Healthy pets are happy pets Collagen II I et led beklædes knogleoverfladerne af brusk, således at det ikke er knogler, men brusk der glider

Læs mere

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Healthy pets are happy pets Collagen II I et led beklædes knogleoverfladerne af brusk, således at det ikke er knogler, men brusk der glider

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol Enzymkinetik Introduktion I disse forsøg skal I arbejde med enzymet alkalisk fosfatase. Fosfataser er meget almindelige i levende organismer og er enzymer med relativt bred substrat specificitet. De katalyserer

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Plast og PVC i Den Gamle Bys 1974-kvarter

Plast og PVC i Den Gamle Bys 1974-kvarter Plast og PVC i Den Gamle Bys 1974-kvarter Af Bodil Klarskov Larsen og Gitte Sørig Thomsen De mange ting og sager, der bruges i 1974-kvarterets udstillinger, er ofte lavet i et materiale, som stiller nye

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

BEVARING - STATUS KUNST

BEVARING - STATUS KUNST ARBEJDET MED GENSTANDE BEVARING - STATUS VejleMuseerne råder over magasiner på følgende steder: Fællesmuseumsmagasinet på Lysholt, Kunstmuseet på Flegborg og magasinet på Vandel Skole. Hvad samlingerne

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse)

Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse) Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse) Jern korrosion 1 redoxreaktioner 1. Metallers generelle egenskaber. Stikord: malm, tilstandsform, formbarhed, bindingstype, kuglepakning,

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 Juni 2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Bioteknologi

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU] Enzymkinetik INTRODUKTION Enzymer er biologiske katalysatorer i alle levende organismer som er essentielle for liv. Selektivt og effektivt katalyserer enzymerne kemiske reaktioner som ellers ikke ville

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Øvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium

Øvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Øvelse 29 Forsøget er lavet d. 6/4-2006 Forsøget er udført i samarbejde med; Jacob Haurum Rapporten er skrevet af Sara Hestehave Kristensen 2.x Sara Hestehave Side 2 08-05-2007

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Træbeskyttelse med lang holdbarhed

Træbeskyttelse med lang holdbarhed Træbeskyttelse med lang holdbarhed ÅR Unik varmereflekterende træbeskyttelse med køleeffekt, der reflekterer solens varme og skadelige infrarøde (IR) stråler Se alt om COOLINGPAINT på coolingpaint.dk SOLENS

Læs mere

NORDIC PLATFORMS KOMPOSITDÆK REVOLUTIONERER STILLADSBRANCHEN

NORDIC PLATFORMS KOMPOSITDÆK REVOLUTIONERER STILLADSBRANCHEN www.nordicplatform.dk S KOMPOSITDÆK REVOLUTIONERER STILLADSBRANCHEN AIRSTEPS er et nyudviklet stilladsdæk produceret i komposit af Nordic Platform. AIRSTEPS er utroligt stærke, lette og opfylder alle krav

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33

Læs mere

Bind 49 2010. With summaries

Bind 49 2010. With summaries Særtr yk af FUND OG FORSKNING I DET KONGELIGE BIBLIOTEKS SAMLINGER Bind 49 2010 With summaries KØBENHAVN 2010 UDGIVET AF DET KONGELIGE BIBLIOTEK Om billedet på papiromslaget se s. 258. Det kronede monogram

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Glycolysis. Content. Martin Gyde Poulsen Page 1 of 5 GLYCOLYSIS... 1

Glycolysis. Content. Martin Gyde Poulsen Page 1 of 5 GLYCOLYSIS... 1 Content Glycolysis GLYCOLYSIS... 1 NOTES... 2 REFERENCES... 2 ENERGY INPUT AND OUTPUT... 3 INVESTMENT AND PAYOFF PHASE... 3 NET OF GLYCOLYSIS... 3 THE 10 STEPS OF GLYCOLYSIS... 4 ENERGY INVESTMENT PHASE

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDETEREKSAME 2006 2006-BT-2 BIOTEKOLOGI HØJT IVEAU Onsdag den 16. august 2006 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver. Alle hjælpemidler tilladt. STOR OPGAVE 1. Myoglobin A. Den røde

Læs mere

Desinfektion - overordnet set

Desinfektion - overordnet set Desinfektion - overordnet set Temadag for Hygiejnekontaktpersoner 31. marts 2014 Bodil Forman Hygiejnesplejerske Stigende antibiotikaforbrug til mennesker og dyr her i landet har bevirket en stigende forekomst

Læs mere

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme (gruppeopgaver i databar 152 (og 052)) Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme Tirsdag den 17. september kl 13-14.15 (ca) Auditorium 53, bygning 210 Susanne Jacobsen sja@bio.dtu.dk Enzyme and Protein

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Kulhydrater - pest eller guld

Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk SMÅ OPGAVER Nedskriv

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER 16. JANUAR 2013 UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER DANSKE PLANTESKOLERS VINTERMØDE 2013 POST DOC MAJKEN PAGTER, AARHUS Oversigt Frosthårdførhed i planter Hvad kræver succesfuld overvintring

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Informationsflow i forfald

Informationsflow i forfald Informationsflow i forfald af bevaringschef Jonas Palm Et verdensomspændende problem for nutidens arkiver og biblioteker er bevaringen af dokumenter og bøger, skrevet eller trykt på papir, som ind imellem

Læs mere

210/HR21. Servicemanual til kæde. .com. Niftylift Limited Fingle Drive Stonebridge Milton Keynes MK13 0ER England. i n f o @ n i f t y l i f t.

210/HR21. Servicemanual til kæde. .com. Niftylift Limited Fingle Drive Stonebridge Milton Keynes MK13 0ER England. i n f o @ n i f t y l i f t. 210/HR21 Servicemanual til kæde i n f o @ n i f t y l i f t. c o m.com M50286/02 Niftylift Limited Fingle Drive Stonebridge Milton Keynes MK13 0ER England www.niftylift.com e-mail: info@niftylift.com Tel:

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller

Læs mere

KEIM Mycal. Skimmelsvampe i bygninger effektiv forebyggelse, bæredygtig sanering

KEIM Mycal. Skimmelsvampe i bygninger effektiv forebyggelse, bæredygtig sanering KEIM Mycal Skimmelsvampe i bygninger effektiv forebyggelse, bæredygtig sanering Risikoområde skimmelsvampevækst Relativ luftfugtighed i % 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100 12 70 60 11 10 ph-værdi

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Beer Machine Q/A. minutter. Herefter er monteringen nemmere Pensel evt. lidt madolie på indersiden af holderne

Beer Machine Q/A. minutter. Herefter er monteringen nemmere Pensel evt. lidt madolie på indersiden af holderne Beer Machine Q/A Samling og test Problem Den store firkantede pakning hopper op i hjørnerne Holderne kan være svære at montere efter pakningen er monteret Beer Machine holder ikke trykket Beer Machine

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: Blod som et kemisk system

Læs mere

AvantGuard. Redefinering af anti-korrosion

AvantGuard. Redefinering af anti-korrosion AvantGuard Redefinering af anti-korrosion Tre metoder til at beskytte mod korrosion Jern er det mest udbredte konstruktionsmateriale i verden. Desværre reagerer jern spontant, når det udsættes for atmosfæriske

Læs mere

Hvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET

Hvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Hvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Bioraffinering af hvedehalm Hvad er vigtigt? Højt udbytte på marken Ensartet produkt Stabile

Læs mere

Redoxprocessernes energiforhold

Redoxprocessernes energiforhold Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1 ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6

Læs mere

Nærværende notat rapporterer resultat af skimmelundersøgelserne. Sags nr.: 09.579.16

Nærværende notat rapporterer resultat af skimmelundersøgelserne. Sags nr.: 09.579.16 Notat 8 E/F Byporten c/o DATEA Lyngby Hovedgade 4 800 Kgs. Lyngby RAPPORTERING AF SKIMMELFOREKOMSTEN I TAG- KONSTRUKTION OG INDEKLIMA, BYPORTEN 11. NIRAS A/S Sortemosevej DK-450 Allerød Telefon 4810 400

Læs mere

Et rent grundlag. Kim Petersen Teknisk direktør FoodSafe as

Et rent grundlag. Kim Petersen Teknisk direktør FoodSafe as Et rent grundlag Kim Petersen Teknisk direktør FoodSafe as Generelle rengøringsfakta Hvordan udføres rengøring (faser) Rengøringsmidler Desinfektion og desinfektionsmidler Rengøringskontrol Rengøringsprocedurens

Læs mere

Abstract:... 1. Indledning til opgaven... 3. Introduktion til emnet... 4. Katalase generelt:... 6. Enzymers strukturelle opbygning...

Abstract:... 1. Indledning til opgaven... 3. Introduktion til emnet... 4. Katalase generelt:... 6. Enzymers strukturelle opbygning... Abstract: This study has been made to describe enzymes, especially their kinetics and structures, and is based on the enzyme catalase. The kinetics has been explained by the Michaelis-Menten-equation and

Læs mere

Valg af personligt beskyttelsesudstyr

Valg af personligt beskyttelsesudstyr Valg af personligt beskyttelsesudstyr Afgrænsning Generelt Dette kapitel om personlig beskyttelse skal læses som en vejledning til brug for redningsberedskabets valg af personligt beskyttelsesudstyr ved

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 09 Institution Københavns Tekniske Skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud.

Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud. Kemi B, mundtlig eksamen (ER) Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud. Der kan komme større eller mindre ændringer i spørgsmålene, hvis censor har indsigelser mod dem. Spørgsmål

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan. Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Kemi B 2a3ax 2012. Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x

Kemi B 2a3ax 2012. Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x Kemi B 2a3ax 2012 Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x De har læst kemi C efter forskellige lærebogssystemer På Kemi B har vi brugt H Mygind Basiskemi B, 1.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013. Her efterår 2011 og forår 2012 Institution Københavns

Læs mere

Baggrundsmateriale til Minigame 7 side 1 A + B C + D

Baggrundsmateriale til Minigame 7 side 1 A + B C + D Baggrundsmateriale til Minigame 7 side 1 Indhold Kernestof... 1 Supplerende stof... 1 1. Differentialligninger (Baggrundsmateriale til Minigame 3)... 1 2. Reaktionsorden (Nulte-, første- og andenordensreaktioner)...

Læs mere

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag)

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) 1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) Fremstilling af jern i højovn ud fra hæmatit Støbejern, stål og smedejern og legeringer. BOS(basisk oxygen stålfremstilling) Opskriv og afstem

Læs mere

12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 19. september 2014 437198_FFM14_1131 12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og

Læs mere

EN Requirements for measurement sections and sites and for the measurement objective, plan and report. EN 15259:2007. Martin R.

EN Requirements for measurement sections and sites and for the measurement objective, plan and report. EN 15259:2007. Martin R. EN 15259 Requirements for measurement sections and sites and for the measurement objective, plan and report. Martin R. Angelo EN15259 AF 2010 05 1 Indhold Standarden er primært for måleinstitutter, der

Læs mere

Vejen til bæredygtig biobenzin kemiske og etiske udfordringer

Vejen til bæredygtig biobenzin kemiske og etiske udfordringer Vejen til bæredygtig biobenzin kemiske og etiske udfordringer I de seneste år har der været stort fokus på menneskeskabte klimaforandringer. Dette har sat en positiv bølge i gang i hele samfundet. Vi er

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 17. december 2012 427198_FFM12_061 Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Environment and Energy

Environment and Energy NanoGeoScience Environment and Energy Det kan man bl.a. bruge nanoteknologien til: Vand, olie og affald Baggrund: NanoGeoScience er studier af naturens materialer på skalaer mindre end en mikrometer, hvilket

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker.

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Leverandør: Autoriserede CBI Danmark isolatører Isolatørerne Dagens aviser Morgendagens isolering Klimatopmøde: fokus på CO₂ Klimatopmødet i 2009:

Læs mere

Sur-Tech A/S Surface Technology

Sur-Tech A/S Surface Technology Sur-Tech A/S Surface Technology KEMISK NIKKEL En slid og korrosionsbeskyttende belægning DS/ ISO 9001 ISO 14001 Kvalitetssikring Miljøledelse Hvad er kemisk nikkel? Kemisk nikkel er en proces til udfældning

Læs mere