Forebyggelse af kondensdannelse ved udtagning af papir fra lavtemperaturmagasiner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelse af kondensdannelse ved udtagning af papir fra lavtemperaturmagasiner"

Transkript

1 Forebyggelse af kondensdannelse ved udtagning af papir fra lavtemperaturmagasiner Signe Hjerrild Smedemark Uppsats för avläggande av filosofie kandidatexamen i Kulturvård, Konservatorprogrammet 15 hp Institutionen för kulturvård Göteborgs universitet 2011:7

2

3 Forebyggelse af kondensdannelse ved udtagning af papir fra lavtemperaturmagasiner Signe Hjerrild Smedemark Jonny Bjurman Kandidatuppsats, 15 hp Konservatorprogrammet Lå 2010/11 GÖTEBORGS UNIVERSITET ISSN Institutionen för kulturvård ISRN GU/KUV 11/7 SE

4

5 UNIVERSITY OF GOTHENBURG Department of Conservation Tel P.O. Box 130 Fax SE Göteborg, Sweden Program in Conservation of Cultural Property Graduating thesis, BA/Sc, 2011 By: Signe Hjerrild Smedemark Mentor: Jonny Bjurman Preventing condensation in the application of cold storage. ABSTRACT A qualitative literature review on the preservation benefits of cold storage showed that when preserving paper the lifetime is doubled for each 5 C drop in temperature. By halving the relative humidity in the environment one can more than double the lifetime of the paper. To investigate the changes in temperature and relative humidity during transport in and out from cold storage several experiments where conducted. The experiments where carried out at The Royal Library in Denmark s cold storage at Njalsgade 112. During the transport in and out from The Royal Library s cold storage the changes in temperature and relative humidity where measured near the surface of the hollow test book and inside the book and inside a book placed in a stack of books. Based on the literature study and results from the experiments the following precautions, for transporting paper in and out of cold storages, to prevent condensation were taken: It is recommended that paper is stored in cold storages at temperatures down to 2 C, which exploits the low temperatures during winter, and about 45% RH. During transport out from the cold storage paper should be packed in an impenetrable packaging or acclimatized in a climatecontrolled room. During transport back to the cold storage it is recommended that paper be acclimatized in a climate-controlled room and not under any circumstances packed in an impenetrable packaging. A single book should be acclimatized for three hours in order to avoid condensation on the surface as well as inside and the books should be stacked separately during acclimatization in the climate-controlled room. It is also recommended that the Library prolong delivery time so that the necessary time is available to avoid condensation damage during transport in and out from the cold storage and that the books are digitized for expanding public access to the material and to limit the damage caused by physical handling of the objects and the risk of damage during transport in and out of cold storage. Title in original language: Forebyggelse af kondensdannelse ved udtagning af papir fra lavtemperaturmagasiner Language of text: Danish Number of pages: 57 Keywords: paper degradation, RH, temperature, cold storage, condensation. ISSN ISRN GU/KUV 11/7--SE

6

7 Forord Jeg vil benytte lejligheden til at takke Bevaringsafdelingen ved Det Kongelige Bibliotek i Danmark for en lærerig praktikperiode og tusind tak for synspunkter og lån af dataloggere og adgang til Jeres magasiner i forbindelse med udførelsen af forsøg til denne opgave. Specielt tak til Tine Rauff der har været meget engageret og hjælpsom. Jeg vil desuden takke Kaj Smedemark for gennemlæsning og synspunkter og tak til min vejleder Jonny Bjurman.

8

9 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Problemformulering og målsætning Materiale og metode Afgrænsning Tidligere undersøgelser på Det Kongelige Bibliotek Kildekritik Hvilke interne faktorer påvirker nedbrydningen af papir? Hvad er papir opbygget af? Cellulose Hemicellulose Lignin Tilsætningsstoffer Papirmassebearbejdning Hvordan nedbrydes papir? Kemisk nedbrydning Biologisk nedbrydning Fysisk nedbrydning Hvilke fysisk-kemisk-biologiske omstændigheder formindsker nedbrydningen af papir? Krystallinske og amorfe dele Tilstedeværelsen af en alkalisk reserve Forekomsten af cellulosenedbrydende enzymer Delkonklusion Hvordan påvirker temperatur og RF nedbrydningen af papir? Hvordan påvirker temperaturen nedbrydningen af papir? Hvorledes påvirker RF nedbrydningen af papir? Delkonklusion Anbefalinger ved opbevaring af biblioteksmateriale Hvilke fordele er der ved lavtemperaturmagasiner? Hvilke anbefalinger gives for opbevaring af biblioteksmateriale? Det Kongelige Biblioteks magasin på Njalsgade Delkonklusion Forsøg med udtagning og tilbageflytning af bøger Forudsætninger for kondensdannelse Risiko for kondensdannelse ved udtagning af biblioteksmateriale Forsøg med udtagning af bøger fra lavtemperaturmagasin Forsøgsbeskrivelse Fejlkilder Resultat og diskussion Risiko for kondensdannelse ved tilbageflytning af biblioteksmateriale Forsøg med tilbageflytning af bøger til lavtemperaturmagasin Forsøgsbeskrivelse Fejlkilder Resultat og diskussion Undersøgelse af temperaturgradienten i magasinet på Njalsgade Delkonklusion...37

10 6. Hvordan påvirker svingninger i RF nedbrydningen af papir ved gentagne udtagninger? Hvilke fysiske skader kan forventes og hvilke kan reelt konstateres som følge af kondensdannelse og forandringer i RF ved gentagne udtagninger? Forsøgsbeskrivelse Resultat Fejlkilder Diskussion Hvilke biologiske skader kan forventes som følge af kondensdannelse og forandringer i RF ved gentagne udtagninger? Delkonklusion Hvilke forholdsregler eller retningslinjer for anvendelsen af lavtemperaturmagasiner i forhold til gentagne udtagninger af biblioteksmateriale kan man opstille for at forebygge skader på papir? Emballering eller sluserum Akklimatiseringstiden Forlængede ekspeditionstider Restriktivt udlån Digitalisering Temperaturgradient og mikroklima Anbefalinger til forholdsregler mod kondensdannelse Diskussion og perspektivering Konklusion Resume Litteraturfortegnelse Utrykte kilder...55 Trykte kilder...55 Bilag 1. Resultat fra forsøg med udtagning af bøger Bilag 2. Resultat fra forsøg med tilbageflytning af bøger Bilag 3. Resultat fra forsøg med gentagne udtagninger... 62

11 1. Indledning 1.1 Baggrund Som en del af uddannelsen som konservator ved Göteborgs Universitet er der indlagt en praktikperiode på femte semester. Jeg havde min praktikperiode ved Bevaringsafdelingen på Det Kongelige Bibliotek i Danmark. Det Kongelige Bibliotek er Danmarks nationalbibliotek og universitetsbibliotek for Københavns Universitet. Deres samlinger udgør den danske litterære kulturarv af dansk og udenlandsk oprindelse. Samlingen består af over 143 hyldekilometer biblioteksmateriale og indeholder materialer som indbundne bøger, tidsskrifter, aviser, illumineret pergamentmanuskripter, papirmanuskripter, palmeblade, tekstilruller, glober, fotografier, negativer, kort, mikrofilm og magnetbånd (Vest, 2008 s. 808). Som en uerstattelig del af den danske kulturarv bevares Det Kongelige Biblioteks samling for eftertiden. Biblioteks bevaringsafdeling har til opgave at sikre bevaringen af de fysiske genstande for eftertiden. Udover bevaringen af samlingen skal samlingen også være tilgængelig for udstillinger, uddannelse, forskning og oplysning i nutiden. I forbindelse med bevaringen af samlingen er et kendskab til nedbrydningen af materialet og de faktorer i omgivelserne der påvirker nedbrydningen betydningsfuldt. Med et kendskab til disse faktorer kan omgivelserne tilpasses således at materialet bevares for eftertiden. Denne forebyggende bevaring består blandt andet i at sikre hensigtsmæssige opbevaringsforhold i magasinerne. For at forlænge biblioteksmaterialets levetid har Det Kongelige Bibliotek i Danmark etableret flere nye lavtemperaturmagasiner (Informant 1). I en rapport udarbejdet til Kulturministeriet i Danmark anbefaler en arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter fra Det Kongelige Bibliotek, Statens Arkiver, Den Kongelige Danske Konservatorskole, Universitets Biblioteket og Styrelsen for Bibliotek og Medier, at man anvender lavtemperaturmagasiner, som et alternativ til masseafsyring, for at forlænge biblioteksmaterialets levetid (Hansen, 2009 s ). Hensigten med disse nye magasiner er at forlænge papirets levetid ved at sænke temperaturen i omgivelserne. I forbindelse med anvendelsen af materialet medfører udtagning og tilbageflytning fra magasinet til læsesalen imidlertid at materialet udsættes for store forandringer i temperatur og relative luftfugtighed (RF). 1.2 Problemformulering og målsætning I denne opgave vil jeg undersøge de bevaringsmæssige fordele ved magasinering af biblioteksmateriale ved lave temperaturer. Jeg vil desuden undersøge betingelserne i forbindelse med udtagning og tilbageflytning af materiale fra lavtemperaturmagasiner, for at se hvilken risiko for kondensdannelse forandringen i temperatur og RF medfører. Denne undersøgelse af betingelserne under transporten ind og ud af lavtemperaturmagasiner udføres med udgangspunkt i Det Kongelige Bibliotek i Danmarks nye magasin på Njalsgade 112 blok II. 9

12 Undersøgelsen søger at give svar på problemformuleringen: Hvorledes kan dannelsen af kondens ved udtagning af biblioteksmateriale fra lavtemperaturmagasiner til læsesal, og de skader på papir som kondensdannelsen medfører, forebygges? Som led i den løsningsorienterede problembesvarelse søges svar på følgende delspørgsmål: Hvordan påvirker temperaturen og RF nedbrydningen af papir? Hvilke skader kan dannelsen af kondens ved udtagning af biblioteksmateriale fra lavtemperaturmagasiner medføre? Hvor lang tid varer akklimatiseringen af biblioteksmateriale efter udtagning fra lavtemperaturmagasinet? Hvilke fysiske og kemiske skader kan forventes og hvilke kan reelt konstateres som følge af kondensdannelse ved gentange udtagninger? Hvilke biologiske skader kan forventes som følge af kondensdannelse ved gentagne udtagninger? Hvilke fordele er der ved etablering af lavtemperaturmagasiner? Hvilke forholdsregler eller retningslinjer for anvendelsen af lavtemperaturmagasiner i forhold til gentagne udtagninger af biblioteksmateriale kan man opstille for at forebygge skader på papir? Målet med opgaven er at opstille forholdsregler eller retningslinjer for udtagning og tilbageflytning af biblioteksmateriale fra lavtemperaturmagasiner. Foldholdsreglerne skal være med til at forebygge kondensdannelse og skader på materialet i forbindelse med forandringen i temperatur og RF ved transporten ind og ud af magasinet. Forholdsreglerne kan desuden anvendes i forbindelse med overvejelser om planlægning og etablering af nye lavtemperaturmagasiner. 1.3 Materiale og metode For at besvare problemformuleringen vil jeg i opgaven gå tværfagligt til værks. Jeg vil igennem et litteraturstudie indsamle relevant viden fra fysik, kemi, mikrobiologi, biokemi og museale forhold for, at sammenholde de faktorer der internt i papiret og eksternt i omgivelserne påvirker nedbrydningen. Med udgangspunkt i lavtemperaturmagasinet på Njalsgade 112 vil jeg undersøge klimaforandringerne i bøger under transporten ind og ud af magasinet. Klimaforandringerne måles med dataloggere af typen Tinyveiw Plus henholdsvis på ydersiden og i midten af kasserede forsøgsbøger og i forsøgsbøger placeret i en stak af bøger. For at undersøge temperaturgradienten igennem lavtemperaturmagasinet måles temperaturen tre steder i magasinet med en tilsvarende datalogger. Med udgangspunkt i lavtemperaturmagasinet vil jeg desuden undersøge risikoen for kondensdannelse under udtagning og tilbageflytning af materiale fra magasinet teoretisk ud fra dugpunktskurver. De fysiske skader der kan forekomme i forbindelse med gentagne forandringer i RF ved udtagning og tilbageflytning af materiale fra lavtemperaturmagasiner undersøges ved at flytte et papirbind fra køleskab til stuetemperatur. Skaderne undersøges visuelt og fotodokumenteres. Den tværfaglige viden fra litteraturstudiet sammenholdes med resultaterne fra forsøgene med klimaforandringer i bøger til en vurdering af problemerne. Herudfra opstilles 10

13 forholdsregler eller retningslinjer for udtagning og tilbageflytning af biblioteksmateriale fra lavtemperaturmagasiner. 1.4 Afgrænsning Som nævnt ovenfor består Det Kongelige Biblioteks samling af mange forskellige informationsbærende materialer. For at afgrænse opgaven har jeg valgt at fokusere på udtagning og tilbageflytning af materialer bestående af papir. Under litteraturstudiet har jeg således valgt at fokusere på opbygningen af papir og de interne og eksterne faktorer der påvirker dets nedbrydning. Hvordan nedbrydningen af papirmateriale påvirkes af tilsætningsstoffer introduceret under papirmassefremstillingen eller under senere bearbejdningsmetoder vil kun blive omtalt kort. Opgaven tager udgangspunkt i Det Kongelige Bibliotek i Danmarks nye magasin på Njalsgade 112. Forholdsreglerne for udtagning og tilbageflytning af materiale fra lavtemperaturmagasiner opstilles derfor også med udgangspunkt i dette magasin 1. Forholdsreglerne er imidlertid de samme for transporten af biblioteksmateriale fra andre lavtemperaturmagasiner, men værdierne kan adskille sig. 1.5 Tidligere undersøgelser på Det Kongelige Bibliotek Bevaringsafdelingen har tidligere, i forbindelse med projekteringen af de nye magasiner på Njalsgade 112, udarbejdet fire notater om risikoen for kondensdannelse ved transporten ind og ud af lavtemperaturmagasiner (Bevaringsafdelingen, 2005a, Bevaringsafdelingen, 2005b, Bevaringsafdelingen, 2005c, Bevaringsafdelingen, 2005d). I notaterne undersøges risikoen for kondensdannelse teoretisk ud fra dugpunktskurver under transporten af materiale ind og ud fra et koldt magasin med 2 C og 30 % RF, et køligt magasin med 12 C og 45 % RF og et klimavariabelt magasin. Undersøgelsen viser at der ved udtagning af materiale er risiko for kondensdannelse i alle magasinerne. 1.6 Kildekritik Hovedparten af artiklerne og fagbøgerne anvendt i denne opgave er af nyere dato. Det har således ikke været et problem at finde nyere relevant litteratur. De anvendte artikler er desuden hentet fra anerkendte konserveringsfaglige tidsskrifter. Flere af de videnskabelige undersøgelser af de interne og eksterne faktorers påvirkning på nedbrydningen af papir bygger på accelererede aldringsforsøg. For at kunne anvende resultaterne fra disse undersøgelser er det vigtigt at alle nedbrydningsreaktioner øges eller mindskes med den samme faktor og at der ikke introduceres nye reaktioner under den accelererede aldring (Erhardt, 1992). Der er en usikkerhed ved at anvende resultater fra accelererede aldringsforsøg til at beskrive den naturlige nedbrydning. 1 Magasinet på Njalsgade 112 indeholder hovedsageligt bøger. 11

14 2. Hvilke interne faktorer påvirker nedbrydningen af papir? Nedbrydningen af papir påvirkes af interne faktorer i papiret og eksterne faktorer i omgivelserne (Strlic og Kolar, 2004 s. 6-7). De interne faktorer der påvirker nedbrydningen af papir er sammensætningen af cellulose, hemicellulose og lignin, tilsætningsstoffer introduceret til papirmassen og papirmassebearbejdningsmetoden. De eksterne faktorer i omgivelserne der påvirker nedbrydningen er faktorer som lys, temperatur, RF, tilstedeværelse af oxygen og luftforureninger. Nedbrydningen af papir er en uundgåelig proces. Papir vil som alle organiske materialer med tiden dekomponere. Med et kendskab til disse interne og eksterne faktorer kan opbevaringsforholdende i magasinet imidlertid tilpasses således at nedbrydningen af biblioteksmaterialet formindskes. I dette afsnit beskrives papirets opbygning og de interne faktorer der bidrager til nedbrydningen af papir. De eksterne faktorer der bidrager til nedbrydningen af papir beskrives under afsnit Hvad er papir opbygget af? Papir er opbygget af et netværk af fibre. Fibrene stammer fra cellevæggen der omgiver planteceller i planter og er primært opbygget af cellulose. Planteceller har forskellige funktioner og indholdet af cellulose afhænger af plantecellernes funktion. En type planteceller, kaldet parenchymceller, udfører fotosyntese, respiration og lagring af stivelse og indeholder en ringe mængde cellulose. Andre planteceller, kaldet collenchymceller og scleremchymceller, danner et afstivende og bærende skelet for planten og indeholder derfor mange cellulosefibre (Campbell, 2006 s. 628). Planter med et stort indhold af fibre anvendes til fremstillingen af papir. Det er indholdet af plantefibre og andelen af de forskellige polymerer som cellulose, hemicellulose og lignin der giver papiret dets egenskaber (Campbell, 2006 s. 635). Andelen af de forskellige typer af polymerer har også betydning for papirets nedbrydning Cellulose Cellulose er et polysakkarid der er opbygget af β-d-glukosemonosakkarider (Tímár- Balázsy og Eastop, 1998 s. 19). Monosakkaridet D-glukose indeholder fem hydroxylgrupper og en aldehydgruppe (se Figur 1). Figur 1 viser D-glukose og de to ringstrukturer en α- og en β-konfiguration af D-glukose. α- konfigurationen ses til højre og β-konfiguration ses til venstre. Aldehydgruppen på karbon C1 12

15 (markeret med blå) reagerer med hydroxylgruppen på karbon C5 (markeret med rød) og danner henholdsvis en α- og en β-konfiguration. Tegning af Signe Smedemark. Aldehydgruppen på karbon C1 reagerer med hydroxylgruppen på karbon C5 og danner en ringstruktur. Ringstrukturen har to isomerer, en α- og en β-konfiguration (Tímár-Balázsy og Eastop, 1998 s. 20). α-konfigurationen danner forgrenede polymerkæder og indgår i eksempelvis stivelse, der fungerer som et næringsdepot i planter. Stivelse nedbrydes af amylaser, enzymer der er vidt udbredt hos levende organismer (Torp, 2007 s. 144). Stivelse er derfor meget lidt bestandigt. Cellulose derimod indeholder udelukkende β-konfigurationen der danner lineære polymerkæder og fungerer som afstivere i cellevæggen (Berg et al., 2007 s. 312). Under dannelsen af ringstrukturen overføres et hydrogen fra hydroxylgruppen på karbon C5 til oxygen i aldehydgruppen på karbon C1. Den nydannede hydroxylgruppe på karbon C1 i et β-d-glukosemonosakkarid reagerer herefter med en hydroxylgruppe på karbon C4 i et andet β-d-glukosemonosakkarid. Denne kondensationsreaktion giver en 1,4 - glukosidetherbinding imellem to β-d-glukosemonosakkarider (Tímár-Balázsy og Eastop, 1998 s ). Figur 2 viser kondensationsreaktionen imellem to β-d-glukosemonosakkarider og reaktionsproduktet disakkaridet cellobiose. Tegning af Signe Smedemark. To β-d-glukosemonosakkarider sammensat via en 1,4 -glukosidetherbinding danner disakkaridet cellobiose (se Figur 2). Cellulose består af flere tusinde β-dglukosemonosakkarider bundet sammen via 1,4 -glukosidetherbindinger til lange polymerkæder (Tímár-Balázsy og Eastop, 1998 s. 20). Disse kovalente 1,4 - glukosidetherbindinger udgør den primære struktur i cellulose. Figur 3 viser cellulosepolymeren (C 6 H 12 O 5 )n med en reducerende og en ikke reducerende endegruppe. Tegning af Signe Smedemark. Antallet af glukosemonomere sammensat via 1,4 -glukosidetherbindinger i cellulose kaldes dets polymerisationsgrad og angives som n i Figur 3 (Hoel, 1999 s. 22). Polymerisationsgraden afhænger af plantetypen og formindskes under papirmassebearbejdningen og nedbrydningen. Forekomsten af udelukkende β-d-glukosemonosakkarider og 1,4 -glukosidetherbindinger imellem glukosemonomererne gør cellulosepolymeren lineær (Berg et al., 2007 s. 312). De utallige hydroxylsidegrupper i cellulose gør den polært. De små hydroxylsidegrupper medfører desuden at cellulosepolymererne kan pakkes tæt sammen. Denne tætte pakning af cellulosepolymererne tillader et stort antal hydrogenbindinger imellem hydroxylgrupper i samme cellulosepolymer og hydroxylgrupper i andre cellulosepolymerer. 13

16 Hydrogenbindingerne imellem hydroxylsidegrupperne i samme cellulosekæde kaldes intramolekylære bindinger og udgøre den sekundære struktur. Hydrogenbindinger imellem forskellige cellulosekæder kaldes intermolekylærere bindinger og udgøre den tertiære struktur. De intra- og intermolekylære bindinger er betydeligt svagere end de primære kovalente bindinger imellem β-d-glukosemonosakkariderne i cellulose (Tímár-Balázsy og Eastop, 1998 s. 5,9,22). De intra- og intermolekylære bindinger og den tætte pakning af cellulosefibrene er med til at stabilisere cellulosepolymererne og gøre dem mere resistente mod kemisk, biologisk og fysisk nedbrydning Hemicellulose Hemicellulose forekommer i forskellige mængder afhængig af plantematerialet. Den omgiver cellulosefibrene i cellevæggen og danner hydrogenbindinger til de ydre molekyler i cellulosefibrene. Hemicellulose en fællesbetegnelse for flere polysakkarider bestående af glukose-, mannose-, galaktose- og xylosemonosakkarider (Lund, 1997 s. 373). Hemicellulose har kortere polymerkæder end cellulose, er mere forgrenet og har større sidegrupper (Tímár-Balázsy og Eastop, 1998 s ). Hemicellulose har derfor en mere åben pakning i forhold til cellulose og er mindre resistent mod kemisk, biologisk og fysisk nedbrydning Lignin Lignin binder cellulosefibrene sammen og virker afstivende i plantecellerne. Lignin er en forgrenet aromatisk polymer der indeholder fenoler og andre organiske syrer (Hoel, 1999 s ). Under nedbrydningen af lignin dannes sure nedbrydningsprodukter der, sammen med fenolerne i lignin, medfører en forøget nedbrydning af papiret. Lignin er imidlertid også hydrofob og besværliggør dermed vands adgang til cellulosefibrene og den kemiske og biologiske nedbrydning af fibrene (Tímár-Balázsy og Eastop, 1998 s. 33). Lignin indeholder således egenskaber der formindsker nedbrydningen af cellulose og phformindskende egenskaber der bidrager til en hurtigere nedbrydning af cellulose Tilsætningsstoffer For at give papiret visse egenskaber tilsættes tilsætningsstoffer under fremstillingen af papirmassen. Fyldmidler som kaolin og kalciumkarbonat tilsættes til papirmassen for at forbedre det færdige papirprodukts trykbarhed. Fyldmidlerne er desuden billigere end fibrene og anvendelsen af fyldmidler formindsker dermed udgifterne til fremstillingen af papirmassen (Johansson, 2000 s. 7). Kalciumkarbonat har også den egenskab at den fungerer som buffer imod sur hydrolyse af fibrene i papiret (Lindström, 2008 s. 80). Papirmassen tilsættes en limning for at formindske papirets evne til at opsuge vand. Frem til 1800-tallet anvendte man en animalsk limning på ydersiden af det færdige papir, men senere begyndte man i stedet at tilsætte en alun limning til papirmassen. Denne limning medfører imidlertid en forøget nedbrydning af papirmaterialet og nu anvender man i stedet neutrallimning (Johansson, 2000 s. 7-8). Titandioxid kan tilsættes papirmassen for at forøge papirets hvidhed. Titandioxid medfører imidlertid nedbrydning af papiret ved dannelsen af frie radikaler (Lindström, 2008 s. 80). Papirmassen kan også gennemgå en blegning for at øge det færdige produkts hvidhed. Under blegningen fjernes det sidste lignin desuden fra papirmassen. Til blegning anvendte man tidligere klorholdige emner, men nu anvendes mere miljøskånsomme blegemidler som brintoverilte og ilt og senest er man begyndt at anvende enzymer (Lund, 1999 s. 33). Anvendes klor til blegningen af papir oxideres cellulosen og karboxylgrupper dannes hvilket resulterer i en mindre stabil og mere nedbrudt cellulose. Blegning med klor kan 14

17 desuden medføre at klorholdige restprodukter i fugtige omgivelser omdannes til saltsyre og efterfølgende medfører hydrolyse af cellulosepolymeren (Fellers og Riksarkivet, 1988 s. 14). Papiret kan også gennemgå en efterbehandling hvor tilsætningsstoffer som kaolin, kalciumkarbonat og titandioxid tilsættes med bindemidler som latex eller stivelse for at forandre papirets egenskaber efterfølgende (Lund, 1999 s. 34). Udover tilsætningsstofferne kan papiret også indeholde forureninger som jern, kobber og aluminium. Tilstedeværelsen af metalioner i papiret fremskynder nedbrydningen af papiret (Strlic og Kolar, 2004 s. 13). Disse tilsætningsstoffer indgår som en del af papiret og har som antydet ovenfor en betydning for nedbrydningen af papiret Papirmassebearbejdning Det færdige papirprodukts egenskaber og holdbarhed afhænger også af metoden anvendt til bearbejdning af fibrene i papirmassen. Under den mekaniske bearbejdning adskilles fibrene mekanisk, mens de under den kemiske bearbejdning adskilles ved brug af kemikalier. Den mekaniske bearbejdning efterlader fibrene mere bearbejdede og nedbrudte end den kemiske bearbejdning. Ved kemiske bearbejdning fjernes lignin desuden i større omfang fra papirmassen (Hoel, 1999 s. 35). Den kemiskbearbejdede papirmasse er derfor ofte mere stabil end den mekanisk bearbejdede. 2.2 Hvordan nedbrydes papir? Kemisk nedbrydning Den kemiske nedbrydning inddeles i tre hovedtyper: hydrolyse, oxidation og dannelsen af tværbindinger. Cellulosepolymerens 1,4 -glukosidetherbindinger hydrolyseres under optagelse af vand og polymerkæden deles. Den hydrolytiske nedbrydning foregår således kun i tilstedeværelsen af vand (Hoel, 1999 s ). Delingen af polymerkæden sker tilfældigt og resulterer i dannelsen af glukosemonomerer og mindre dele af polymerkæden i papiret (Strlic og Kolar, 2004 s. 96). For hver deling af cellulosepolymeren dannes en ny ustabil reducerende endegruppe (Bogaard og Whitmore, 2002 s. 12). Delingen af polymererne og dermed reduceringen af polymerisationsgraden medfører at papiret mister sin fysiske og mekaniske styrke. De primære og sekundære hydroxylgrupper i glukosemonomeren oxideres i tilstedeværelsen af oxygen til karbonyl og videre til karboxylgrupper. Karbonyl i cellulosepolymerens reducerende endegruppe oxideres ligeledes til karboxyl. Dannelsen af karboxyl bidrager til den hydrolytiske nedbrydning ved at destabilisere cellulosepolymeren og øge surhedsgraden i papiret (Margutti et al., 2001 s. 67, 75). Efterhånden som polymerkæderne nedbrydes dannes nye reaktive sidegrupper. Disse nye sidegrupper danner tværbindinger imellem polymerkæderne og resultere i at papiret mister sin fleksibilitet og bliver sprødt (Hoel, 1999 s. 86). Den kemiske nedbrydning er således en selvforstærkende proces, hvor hydrolysen resulterer i dannelsen af nye reducerende endegrupper, der danner tværbindinger, eller i tilstedeværelsen af oxygen, oxideres til sure karboxylgrupper. Karboxylsyre der dannes 15

18 under nedbrydningen akkumuleres i papiret og medfører en forsuring af papiret (Shahani og Harrison, 2002). Tilstedeværelsen af syre i papiret katalyserer den hydrolytiske nedbrydning af polymerkæden (Margutti et al., 2001 s ). Forekomsten af syre i papiret kan også skyldes kemikalier og tilsætningsstoffer introduceret under fremstillingen af papirmassen, sure nedbrydningsprodukter dannet i papiret under nedbrydningen af lignin og syre absorberet fra omgivelserne (Strlic og Kolar, 2004 s. 97) Biologisk nedbrydning Fra papirmaterialer kendes mindst 200 forskellige arter af mikroorganismer (Hoel, 1999 s. 92). Mikroorganismer kan under fordelagtige vækstbetingelser nedbryde papirmaterialet. Disse vækstbetingelser varierer imellem de forskellige mikroorganismer, men fælles er at væksten afhænger af tilgang til næringsstoffer og vand og en passende temperatur, surhedsgrad og iltindhold i omgivelserne (Richter og Jørgensen, 1995 s ). Ved at skabe ufordelagtige vækstbetingelser for mikroorganismerne i magasinerne kan den biologiske nedbrydning af materialet formindskes. I forbindelse med opbevaring af papirmateriale i magasiner er man specielt opmærksom på skimmelsvampe. Skimmelsvampe kan anvende papirmaterialet som energikilde og næringsdepot til vækst og formering. En skimmelspore vil under fordelagtige vækstbetingelser udvikle hyfere der forgrener sig til et mycelium i papirmaterialet. Skimmelsvampens vegetative mycelium udskiller enzymer og organiske syrer der nedbryder cellulosen hvorefter den optages (Edebo, 1999 s. 330). Under nedbrydningen af polysakkarider som cellulosepolymeren dannes der i nogle bakterier sure restprodukter som udskilles og forøger surhedsgraden i omgivelserne og nedbrydningen (Richter og Jørgensen, 1995 s. 29). Sporerne er skimmelsvampens reproduktive mycelium og er altid til stede i varierende mængder i luften. Opstår der fordelagtige vækstbetingelser vil den kontinuerlige tilstedeværelse af skimmelsporer i luften derfor medføre risiko for væksten af skimmelsvamp (Edebo, 1999 s. 332). Cellulase er en fællesbetegnelse for cellulosenedbrydende enzymer. Mikroorganismer der producerer cellulase enzymer er således i stand til at nedbryde cellulose, mens mikroorganismer der producerer lignase enzymer kan nedbryde lignin. Næringsstoffer som cellulosepolymeren nedbrydes og optages af mikroorganismerne. Substratspecifikke enzymer katalyserer nedbrydningen ved at sænke aktiveringsenergien (Richter og Jørgensen, 1995 s ). Mikroorganismerne producerer endoenzymer der katalyserer reaktioner inde i cellerne og exoenzymer der katalyserer reaktioner udenfor cellerne. Nedbrydningen af cellulosepolymeren til glukosemonomere katalyseres af exoenzymer udenfor cellen og glukosemonomererne optages efterfølgende af cellen igennem cellemembranen (Richter og Jørgensen, 1995 s. 25). De mikroorganismer der nedbryder og anvender organiske materialer som energikilde og næringsstof er heterotrofe (Richter og Jørgensen, 1995 s. 24). Udover cellulose kan også tilsætningsstoffer som stivelse og gelatine eller fingeraftryk og støv anvendes som næringsstof for mikroorganismerne og kan give anledning til mikrobiologisk vækst (Edebo, 1999 s. 333). Enzymaktiviteten afhænger af temperaturen (Richter og Jørgensen, 1995 s. 25). Ved lave temperaturer er enzymernes aktivitet beskeden, men hæves temperaturen stiger katalysatoreffekten indtil en maksimums temperatur hvorefter mikroorganismens enzymer 16

19 denaturerer og effekten ophører (Richter og Jørgensen, 1995 s ). Figur 4 viser den eksponentielle stigning i enzymernes katalyserende effekt som funktion af temperaturen. Denne katalyserende effekt ophører når temperaturen overstiger et vist punkt hvorefter enzymerne denaturerer (se Figur 5). Efter denatureringen mister enzymerne deres katalyserende effekt. Den optimale temperatur for væksten af skimmelsvampe er mellem C (Hoel, 1999 s. 92). Her producerer skimmelsvampene optimale mængder af cellulaser og lignaser og her har enzymerne maksimal katalysatoreffekt. Figur 4 viser enzymernes katalyserende egenskaber som funktion af temperaturen. Enzymernes katalyserende effekt stiger eksponentielt med temperaturen indtil en maksimal temperatur hvorefter enzymerne denaturerer. Diagrammet er hentet fra: Figur 5 viser denatureringen af enzymer som funktion af temperaturen. Enzymernes katalyserende effekt ophører når temperaturen overstiger et vist punkt hvorefter enzymerne denaturer og mister deres katalyserende effekt. Diagrammet er hentet fra: De fleste svampe har optimale vækstbetingelser i ph-intervallet 4 6 mens de optimale vækstbetingelser for bakterier er i ph-intervallet 6 8 (Richter og Jørgensen, 1995 s. 29). Deres vækstbetingelser ligger dermed indenfor de ph-værdi der ofte forekommer i papirmateriale. Mikroorganismer stiller forskellige krav til tilgange af ilt (Richter og Jørgensen, 1995 s. 27). I forbindelse med vækstbetingelserne i magasiner er det udelukkende de aerobe mikroorganismer, der vokser og formerer sig i iltholdige omgivelser der har interesse. De fleste mikroorganismer kræver mere end 90 % RF for at kunne vokse. Væksten af skimmelsvampe er beskeden ved RF under 65 %, men efterhånden som RF stiger forøges skimmelsvampens vækst og formering. Ved % RF er væksten betragtelig og over 95 % RF er den overvældende (Hoel, 1999 s. 92). Bakterierne trives optimalt ved 100 % RF og under 65 % RF kan deres stofskifte ikke foregå (Hoel, 1999 s. 93). 17

20 Ved at anvende Preservation Calculator 2 kan man omtrentlig bestemme antallet af dage for udviklingen af skimmelsvamp under forskellige klimaforhold. Ved en temperatur på 20 C og RF under 65 % er der ifølge Preservation Calculator ingen risiko for udviklingen af skimmelsvampe, mens der ved 20 og 80 % RF er risiko for udviklingen af skimmelsvamp efter 14 dage (Image Permanence Institutet, 2007). Skimmelsvampens vækst er betragtelig over 80 % RF, men længerevarende perioder med RF under 80 % kan have en tilsvarende effekt. Under biologisk nedbrydning kan der forekomme skimmelsvampe og bakterier der kan være skadelige for personer i kontakt med dem. Risikoen for infektion af en bakterie er imidlertid begrænset, mens skimmelsvampe, svampesporer og mykotoksiner, der transporteres i luften, kan afsættes på personalets hud og i deres luftveje og medfører overfølsomhed, hudirritation eller andre allergiske anfald (Hoel, 1999 s. 91) Fysisk nedbrydning Forandringer i temperaturen og RF medfører en forandring i papirmaterialets dimensioner. Dimensionsforandringer per grad temperaturforandring angives af materialets varmeudvidelseskoefficient. Den dimensionsforandring der sker i papir som følge af variation i temperaturen er imidlertid ubetydelig i forhold til de dimensionsforandringer variationer i RF kan medføre (Padfield, 2009 s. 6-7). Papir er et hygroskopisk materiale og ved forandring i RF vil materialet henholdsvis optage og afgive fugt fra omgivelserne. Efterhånden som vandmolekylerne optages imellem cellulosepolymererne udvides papiret (se afsnit 3.2) og dette kan medføre fysisk nedbrydning af materialet. Har materialet en ubegrænset bevægelighed vil forandringerne i fugtindholdet medføre ofte reversible forandring af materialets dimensioner. Er materialet derimod begrænset i sin bevægelighed introduceres stress i materialet som følge af forandringer i fugtindholdet. Denne stress kan resultere i permanente deformationer og skader (Erhardt et al., 1995). De fysiske skader der kan opstå i papir som følge af forandringer i RF er beskrevet under afsnit 6.1. Udover den stress der introduceres i begrænset materiale ved forandringer i RF kan lokalt stress introduceres i materialet når ydersiden optager eller afgiver fugt hurtigere end indersiden (Banik, 2010 s. 173, Padfield, 2006 s. 7-8). Dette kan resultere i en forskel i fugtindhold igennem materialet der kan give anledning til stress i forbindelse med forsinkelsen i udvidelse eller krympning efter pludselige forandringer i fugtindholdet. Gentagne variationer i temperatur og RF medfører ifølge en nyere undersøgelse risiko for stressintroduceret hydrolysenedbrydning med deling af 1,4 glukosidetherbindingerne og dermed en lavere polymerisationsgrad og dannelsen af reducerende endegrupper (Bogaard og Whitmore, 2002 s. 14). Fysiske skader og slitage kan også opstå i forbindelse med anvendelsen og håndtering af materialet. 2 Preservation calculator er udviklet af Image Permanence Institute ved Rochester Institute of Technology for at kunne sammenligne forskellige klimaforhold og deres indflydelse på nedbrydningen, det såkaldte Preservation Index. Preservation Calculator er oprindeligt udviklet til at forudsige levetiden for acetat negativer, men den kan også anvendes til at forudsige levetiden for ustabile organiske materialer, som syreholdigt papir. 18

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

KEIM Mycal. Skimmelsvampe i bygninger effektiv forebyggelse, bæredygtig sanering

KEIM Mycal. Skimmelsvampe i bygninger effektiv forebyggelse, bæredygtig sanering KEIM Mycal Skimmelsvampe i bygninger effektiv forebyggelse, bæredygtig sanering Risikoområde skimmelsvampevækst Relativ luftfugtighed i % 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100 12 70 60 11 10 ph-værdi

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Viden

Gymnasium. Osteproduktion. Viden Osteproduktion Faglige begreber og ordforklaringer Anaerob:... 3 Aroma:... 3 Centrifuge:... 3 Colibakterier:... 3 Disakkarider:... 3 Enzym:... 3 Fermentering:... 4 Gensplejsning:... 4 Homogenisering:...

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Redoxprocessernes energiforhold

Redoxprocessernes energiforhold Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Bevaringscenter Brugermuseer Beredskab. Samlingsnetværkets årsmøde 25. oktober 2012 Camilla Jul Bastholm Souschef, Bevaringscenter Øst

Bevaringscenter Brugermuseer Beredskab. Samlingsnetværkets årsmøde 25. oktober 2012 Camilla Jul Bastholm Souschef, Bevaringscenter Øst Bevaringscenter Brugermuseer Beredskab Samlingsnetværkets årsmøde 25. oktober 2012 Camilla Jul Bastholm Souschef, Bevaringscenter Øst Agenda: Om Bevaringscenter Øst BCØ s beredskabsindsats før 2011 Store

Læs mere

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag)

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) 1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) Fremstilling af jern i højovn ud fra hæmatit Støbejern, stål og smedejern og legeringer. BOS(basisk oxygen stålfremstilling) Opskriv og afstem

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER 16. JANUAR 2013 UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER DANSKE PLANTESKOLERS VINTERMØDE 2013 POST DOC MAJKEN PAGTER, AARHUS Oversigt Frosthårdførhed i planter Hvad kræver succesfuld overvintring

Læs mere

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen)

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) STUDENTEREKSAMEN MAJ 2004 2004-10-1 MATEMATISK LINJE KEMI ØJT NIVEAU Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00 (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) pgavesættet består af 3 opgaver og

Læs mere

Nærværende notat rapporterer resultat af skimmelundersøgelserne. Sags nr.: 09.579.16

Nærværende notat rapporterer resultat af skimmelundersøgelserne. Sags nr.: 09.579.16 Notat 8 E/F Byporten c/o DATEA Lyngby Hovedgade 4 800 Kgs. Lyngby RAPPORTERING AF SKIMMELFOREKOMSTEN I TAG- KONSTRUKTION OG INDEKLIMA, BYPORTEN 11. NIRAS A/S Sortemosevej DK-450 Allerød Telefon 4810 400

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Værd at vide om BioRid

Værd at vide om BioRid Overfladebelægningen der effektivt og varigt stopper vækst af skimmelsvampe på grund af tørre overflader. 1.0. Generelt om angreb af skimmelsvampe 1.1. Forholdsregler til imødegåelse af skimmelsvampe 1.2.

Læs mere

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker.

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Leverandør: Autoriserede CBI Danmark isolatører Isolatørerne Dagens aviser Morgendagens isolering Klimatopmøde: fokus på CO₂ Klimatopmødet i 2009:

Læs mere

Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus. cbidanmark.dk

Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus. cbidanmark.dk Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus :: ISOCELL Byggesystem Tæthed og celluloseisolering Med IsoCell byggesystem kan du bygge det sunde hus eller huset som kan ånde, ved at gøre konstruktionen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

8. Procedure for behandling af genstande før magasinering

8. Procedure for behandling af genstande før magasinering Uddrag fra Brugerhåndbogen 6. udgave, 2015 8. Procedure for behandling af genstande før magasinering 8.1 Rengøring af genstande Genstanden rengøres før magasinering eller præventiv behandling mod skadedyr

Læs mere

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer

Læs mere

Bacheloruddannelsen Grafisk linje

Bacheloruddannelsen Grafisk linje Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Konservatorskolen Undervisningsplan 2014-2015 Bacheloruddannelsen Grafisk linje GENERELLE OPLYSNINGER Studieprogram 2014-2015

Læs mere

Sikkerhedsdatablad i h.t. forordning (EF) 1907/2006 (REACH) Trykkedato 26.01.2009 Revision 21.11.2008 (DK) Version 1.6 Rivolta S.K.D.

Sikkerhedsdatablad i h.t. forordning (EF) 1907/2006 (REACH) Trykkedato 26.01.2009 Revision 21.11.2008 (DK) Version 1.6 Rivolta S.K.D. 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN Handelsnavn Leverandør Natorp Industri ApS Ellegårdvej 18, DK-6400 Sonderborg Telefon 7442 0083, Fax 7442 4786 E-Mail mail@natorp-industri.dk

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Kemi C Ole Plam 14kemc2 Oversigt

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi...

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... . 1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... 4 Etiske overvejelser... 4 Dialog med omverdenen... 4

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 17. december 2012 427198_FFM12_061 Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Notat nr. 1 til rapport nr. 130799 der omhandler Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i den flade tagkonstruktionen mod gårdsiden i ejendommen

Notat nr. 1 til rapport nr. 130799 der omhandler Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i den flade tagkonstruktionen mod gårdsiden i ejendommen Notat nr. 1 til rapport nr. 130799 der omhandler Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i den flade tagkonstruktionen mod gårdsiden i ejendommen Trekronergade 1-9 2500 Valby Rapport nr. 130799-1 17. september

Læs mere

Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus. cbidanmark.dk

Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus. cbidanmark.dk Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus :: ISOCELL Byggesystem Tæthed og celluloseisolering Med IsoCell byggesystem kan du bygge det sunde hus eller huset som kan ånde,

Læs mere

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse

Læs mere

Produktion af lignocellulosenedbrydende enzymer i skimmelsvampe

Produktion af lignocellulosenedbrydende enzymer i skimmelsvampe Produktion af lignocellulosenedbrydende enzymer i skimmelsvampe Brugen af kapillarelektroforese kan øge forståelsen for, hvordan enzymproduktionen i svampe påvirkes af vækstbetingelserne. Derved kan man

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg HFe Kemi C Maria Ji Sigby-Clausen

Læs mere

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem.

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1 Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 2 Allergi - et voksende problem Allergi er en af de

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

2013 Produktoversigt

2013 Produktoversigt Produktoversigt 2013 DST-DEGREEZ/2 ph 7,1 Kan anvendes på alle metaller og legeringer og neutrale olier. DST-DEGREEZ/3 ph 10,6 Kan anvendes på de fleste metaller og legeringer. Gode resultater med renoveringsgods.

Læs mere

12 3 4 5 66.4 7 7.5 8 8.2 8.4 9 10 11. esha AQUA-QUICK-TEST - HURTIGT, ENKELT OG SIKKERT

12 3 4 5 66.4 7 7.5 8 8.2 8.4 9 10 11. esha AQUA-QUICK-TEST - HURTIGT, ENKELT OG SIKKERT MULTITEST (I SEKS DELE) TIL ØKONOMISK, PRAKTISK OG ENKEL KONTROL AF VANDKVALITETEN. Sundt vand = sunde planter og fisk Planter og fisk i akvarier og havedamme er helt afhængige af en god vandkvalitet.

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv Rapport dato 1. september 2015 Vurdering Analysen viser unormale forekomster af skimmelsvamp, hvilket indikerer tegn på fugtskadede bygningsdele i lejligheden. Der

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Produktinformation. 3M 508 Scotch klar tape - til den prisfikserede. Produktbeskrivelse

Produktinformation. 3M 508 Scotch klar tape - til den prisfikserede. Produktbeskrivelse 3M 508 Scotch klar tape - til den prisfikserede Produktinformation Billig kontortape til institutioner og skoler samt til det prisfikserede segment BOPP Vandbaseret acryl klæbestof t rygmateriale Modstandsdygtig

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Stationsvej 2, 7000 Fredericia. Den 16. februar 2011 foretog vi en skimmelbesigtigelse i ovennævnte bolig, og udtog prøver til laboratorieanalyse.

Stationsvej 2, 7000 Fredericia. Den 16. februar 2011 foretog vi en skimmelbesigtigelse i ovennævnte bolig, og udtog prøver til laboratorieanalyse. Haderslevvej 108 DK 6000 Kolding JOL/- Telefon: + 75 52 21 00 Telefax: + 75 52 26 27 E-mail: lab@goritas.dk Fredericia Kommune Ejendomscenteret Prangervej 7 7000 Fredericia Att.: Flemming Qvick. Vedr.:

Læs mere

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007 Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Vejledning i Tøris-forsendelser med fly

Vejledning i Tøris-forsendelser med fly Sider: 1 af 6 Vejledning i Tøris-forsendelser med fly Begynd her: Hvordan skal din forsendelse transporteres? Muligheder: 1. Fly (IATA) 2. Landevej (ADR) 3. Skib (IMDG) Fly inkl. med landevej som for-

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:... Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER Morten Gylling Seniorrådgiver Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad er Bioøkonomi Bioøkonomien går ud på at anvende restprodukter

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale 31. oktober 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 SKIMMELANALYSE Kunde: Ole xxxxx Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 Termo-service.dk I/S, ob@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi C, prøveform a) Lærer(e) Anneke

Læs mere

Proteiner, aminosyrer og kulhydrater

Proteiner, aminosyrer og kulhydrater Proteiner, aminosyrer og kulhydrater Tekst: Thomas R. Mikkelsen Figurer: Kirsten Bak Andersen 1. udgave, august 2012 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Organiske stoffer... 4 Proteiner og aminosyrer...

Læs mere

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen Tips til at begrænse strålingen i hverdagen. Flere og flere bliver konstateret allergiske overfor radiobølger og elektrosmog. I dag er vi bogstavelig talt

Læs mere