Årsrapport Det Fynske Musikkonservatorium

Transkript

1 Årsrapport 2004 Det Fynske Musikkonservatorium Marts 2005

2 Indholdsfortegnelse Side Beretning Mission Vision Hovedopgaver Overordnede resultater Kommende udfordringer Hovedkonti omfattet af årsrapporten Målrapportering Skematisk opstilling af resultatmål samt kobling af økonomi og målopfyldelse Vurdering og analyse af særligt udvalgte mål Regnskab Driftsregnskab Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Indtægtsdækket virksomhed, gebyrer, tilskudsfinansieret forskning samt andre tilskudsfinansierede aktiviteter Personaleregnskab Påtegning 2

3 1. Beretning 1.1. Mission Det Fynske Musikkonservatorium har i henhold til lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000, til opgave tilsammen med de øvrige musikkonservatorier - at varetage den højeste uddannelse i musik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. Konservatoriet skal endvidere udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for fagområderne Vision Konservatoriet har med sin vision og sine strategiske indsatsområder afstukket den vej, som konservatoriet har fulgt og vil følge i resultatkontraktperioden: DFM skal placere sig blandt de bedste kunstneriske uddannelsesinstitutioner i Danmark og være en meget synlig aktør i musik- og kulturlivet, såvel regionalt som nationalt og internationalt. Endvidere skal konservatoriet på højeste niveau bidrage til musikkulturens udvikling i mødet mellem tradition og innovation og herunder arbejde aktivt for en forbedring af musiklivets fødekæder samt medvirke til at sikre samtidsmusikken i hele sin bredde en central placering i kulturlivet. I tilknytning hertil har Det Fynske Musikkonservatorium i sin resultatkontrakt med Kulturministeriet gældende for perioden formuleret følgende strategiske indsatsområder: Synlighed og samarbejde Tradition og innovation Pædagogik, talentudvikling og talentpleje Hovedopgaver Undervisning Konservatoriets uddannelsesvirksomhed omfatter videregående og højere uddannelser af professionelle musikere og musikpædagoger i klassisk musik, rytmisk musik og folkemusik. Inden for den klassiske musik tilbyder konservatoriet som det eneste i Danmark en uddannelse som musiker-performer, hvortil der er knyttet en 2-årig solistklasse-overbygning. n i folkemusik er ligeledes et nationalt tilbud. Forskning samt kunstnerisk og pædagogisk udviklingsarbejde. Forskning og kunstnerisk virksomhed samt kunstnerisk og pædagogisk udviklingsarbejde (FOKU) er en nødvendig forudsætning for at fastholde et højt undervisningsniveau samt sikre kvalitetsudvikling og nytænkning på Det Fynske Musikkonservatorium. Samtidig er det med til at gøre konservatoriet til en væsentlig bidragyder til fremme af musiklivet i Danmark og en 3

4 synlig aktør i kulturlivet. FOKU-indsatsen målrettes i væsentlig grad mod pædagogik (herunder talentudvikling og talentpleje) og samtidsmusik/ny musik Overordnede resultater Regnskabsresultat Finansielt resultat, 2004 Tabel kr. Indtægter 746 Udgifter Resultat, brutto Bevilling (nettotal) Resultat, netto 282 Til videreførsel 525 Konservatoriet opnåede i 2004 et overskud på driften på Konservatoriets ledelse finder resultatet tilfredsstillende. Ledelsen har i 2004 sigtet mod et overskud på mellem og kr. At overskuddet er blevet en smule større skyldes, at ledelsen havde forventet i 2004 at skulle udmønte ca kr. til CopyDan, som led i afslutningen på en forhandling om betaling for kopieringsretten for undervisningsmaterialer. Imod forventning blev betalingen kun foreløbigt fastlagt, hvorfor kun halvdelen af den forventede udgift blev regnskabsført i Som det vil fremgå af målrapporteringen, har ledelsen i 2004 fortsat omstillingen af konservatoriets aktiviteter i overensstemmelse med de målsætninger, som blev fastlagt i resultatkontrakten for årene Det er ledelsens vurdering, at der med årets resultat fortsat er tale om et solidt økonomisk fundament for de kommende års faglige og administrative aktiviteter. Ledelsen vil også i det kommende år fortsætte den hidtidige økonomiske linie og gennem en nøje økonomistyring sikre fortsat balance i økonomien. Fagligt resultat Antal ansøgere, optagne og færdiguddannede Tabel Antal ansøgere Antal optagne pr. følgende 1. oktober Optagne i % af ansøgere 53% 32% 50% 51% Færdiguddannede kandidater Antallet af søgere via den koordinerede optagelsesprocedure til DFM faldt i 2004 til 69. Det er således andet år i træk, at ansøgertallet er faldet, og DFM ligger nu på niveau med ansøgertallet 4

5 i Den væsentligste årsag til faldet er, at DFM i 2004 har haft betydeligt færre ansøgere til solistklassen end normalt. Derimod er ansøgerne til grunduddannelserne fastholdt, og på det klassiske område har der været en glædelig stigning i ansøgerne til orkesterinstrumentområdet - navnlig blandt strygerne. Samtidig har konservatoriet kunne konstatere, at bachelor-/kandidatstrukturen har medført, at konservatoriet som noget nyt er begyndt at få velkvalificerede ansøgere til kandidatuddannelserne, der har mulighed for at blive optaget på uddannelserne på baggrund af deres bachelorbevis uden ordinær optagelsesprøve. Samlet set er søgningen til konservatoriets uddannelser således reelt ikke faldet, og presset på konservatoriets uddannelsespladser er dermed fortsat stort. Ledelsen forventer, at søgningen til kandidatuddannelserne bl.a. som følge af konservatoriets mange internationale samarbejdsrelationer vil være stigende i de kommende år. Ledelsen ved DFM er meget bevist om at sætte fokus på en fortsat høj søgning til konservatoriets uddannelser. Der har således gennem det seneste år været arbejdet målrettet på to områder. For det første er der lagt kræfter i at fastlægge og præcisere uddannelsernes profil. Et arbejde der i 2005 skal videreføres i form af en tydelig markedsføring heraf. For det andet er der på alle uddannelser gjort en stor indsats for at skabe kontakter til fødekæden. Det er ledelsens opfattelse, at anstrengelsen har båret frugt for så vidt angår det klassiske orkesterområde, men at der naturligvis fortsat er meget, som kan gøres. Som det fremgår af tabel 1.2., er andelen af ansøgere, der optages på uddannelserne stort set uændret fra 2003 til Det er ledelsens vurdering, at andelen af ansøgere, der optages, ligger på et fornuftigt niveau d.v.s. at der er balance mellem, hvor svært det opleves/er at blive optaget, og den mulighed konservatoriet har for at optage velkvalificerede studerende. I alt 28 kandidater forlod DFM i 2004 med en afsluttende eksamen, hvilket er på samme niveau som de foregående år. Aktive finansårsstuderende inden for normeret studietid Tabel 1.3 Finansårsstuderende Antal aktive finansårsstuderende inden for 144,5 142, normeret studietid -heraf konverteret til efter- og videreuddannelse Aktive F-årsstud. forudsat i forbindelse med resultatkontrakten Afvigelse -0,5-2,5 2 0 Antallet af studerende inden for den normerede studietid lå i 2004 på 142,5, hvilket er 2,5 under det normerede tal. Årsagen hertil skal søges i, at der i 2004 har været et par ekstraordinære udmeldelser fra konservatoriets uddannelser. Konservatoriet forventer med det planlagte optag til studieåret 2005/2006 at have 148 aktive studerende i 2005 og dermed igen at nå det fastlagte niveau. 5

6 Det Fynske Musikkonservatorium har i 2004 ikke afholdt efter- eller videreuddannelse. Konservatoriet og de nye kompetencecentre. Center for Musikersundhed (som bygger på et samarbejde mellem DFM, SDU og Odense Universitetshospital) afholdt i april 2004 en international 2-dages konference i Odense med deltagere og oplægsholdere fra bl.a. Royal Northern College of Music (Manchester), Musikhochschule Hannover samt Musikhögskolan i Göteborg. Under konferencen fandt en meget væsentlig videns- og erfaringsudveksling sted, og et egentligt samarbejdsnetværk mellem Odense, Manchester, Hannover og Göteborg blev etableret. Desuden er der i løbet af efteråret blevet udformet en stor og ambitiøs langtidsplan for en meget tiltrængt sammenhængende dansk forskningsindsats på hele området. Heraf sættes 1. etape i gang nu omfattende kortlægning af arten og omfanget af musikergener og skader samt årsagerne bag (jf. besættelse af ph.d stipendium i et samarbejde mellem DFM og SDU). Endvidere har DFM i samarbejde med SDU iværksat et obligatorisk undervisningsmodul i kropsfag for samtlige bachelorstuderende på 1. år, omfattende såvel praktiske øvelser som mere teoretisk viden, ligesom der har været afholdt foredrag om musikersundhed for konservatoriets faste lærere. Musikpædagogisk Kompetencecenter (MPC under Ø-kons) blev tidligt i foråret 2004 for alvor formaliseret med etableringen en egentlig styregruppe (med 1 medlem fra hvert konservatorium) og ansættelsen af en fast sekretær (med kontor på DKDM). Styregruppen har arbejdet energisk og haft stor mødeaktivitet. I første omgang gjaldt det udformning og offentliggørelse af en decideret handlingsplan for , og efterfølgende har en række faglige aktiviteter fundet sted, først og fremmest en række temabestemte musikpædagogiske lærerstudiekredse samt et antal musikpædagogiske temacafeer i både Odense og København. Ny Musik Kompetencecenter (DFM, DKDM) har ligeledes etableret sig med styregruppe samt sekretær (med kontor på DFM). Der er blevet udformet en klar handlingsplan, som fint kan beskrives gennem en oplistning af centrets oversigt over 10 faste aktivitetsområder: 1) Løbende kammermusik-projekter mellem DFMs musikerperformerlinje og DKDMs komponistlinje, 2) Fælles sinfonietta-produktioner, 3) Aktiviteter inden for elektroakustisk musik, 4) Masterclasses i ny musik på de to konservatorier, 5) Den ny musiks synlighed på konservatorierne, 6) Ny musik-relaterede FOKU-aktiviteter, 7) Efter- og videreuddannelse inden for den ny musik, 8) Ekstern formidling af den ny musik, animation, 9) Ny musik forum, 10) Samarbejde med universiteterne. Flere af aktivitetsområderne blev igangsat allerede i Forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed FOKU fylder meget på DFM. Dette hænger naturligt sammen med bekendtgørelseskravet om uddannelsernes afsæt i et kunstnerisk og forskningsbaseret miljø samt konservatoriets eget 6

7 meget engagerede og kreative fastlærerkorps. Der anvendes normalt op mod 2 ½ årsværk (= ca arbejdstimer) til formålet. Der har længe været tradition for markant kunstnerisk udviklingsarbejde og kunstnerisk virke på DFM. Også i 2004, hvad docent Christina Bjørkøe kan tjene som et godt eksempel på. Ikke mindst hendes bemærkelsesværdige indsats i forbindelse med indstuderingen af komponisten Bent Sørensens uhyre krævende klaverkoncert La Notte, som hun med stor succes opførte med Odense Symfoniorkester under ny musik-festivalen Musikhøst i november. Tidligere på året indspillede hun en CD med sjældent spillede klaverværker af komponisten Knudaage Riisager, en udgivelse som har høstet bemærkelsesværdige kritikerroser overalt. Et andet markant eksempel på kunstnerisk FOKU på DFM er docenterne Harald Haugaard og Anders Mogensens samarbejde på tværs af genrerne folkemusik og jazz, som har resulteret i såvel koncerter som en nyskabende crossover-cd, Spirits. Forskning og udviklingsarbejde inden for fag som musikhistorie og musikteori har konservatoriet også fin tradition for. Et konkret eksempel på en sådan forskning er docent Per Erland Rasmussens store monografi om komponisten Poul Ruders, der er ved at blive oversat til engelsk med henblik på en international læserkreds. Samme forfatters arbejde med en ny musikhistorisk grundbog beregnet for den ny BA-uddannelses 1. studieår hører naturligt til kategorien faglig-pædagogisk udviklingsarbejde, og noget tilsvarende gælder docent Jens Hørsvings lærebog i elektroakustik, som forventes færdig i sommeren Men også mere teoretisk pædagogisk udviklingsarbejde og pædagogisk forskning vinder frem på konservatoriet. Her kan især nævnes docent cand. pæd. Bodil Ørums FOKU-aktiviteter gennem de senere år herunder hendes samarbejde med docent Ingrid Oberborbeck vedr. børns leg og spil. Som det fremgår af den vedføjede oversigt, bidrager konservatoriet med de forskellige FOKUprojekter både væsentligt og bredt til udviklingen af musikkulturen i Danmark. Desuden ses, at resultatkontraktens mål om mindst 25 % FOKU i ny musik og 25% FOKU i musikpædagogik (talentudvikling mv.) ikke har vanskeligt ved at indfries Kommende udfordringer Med udgangspunkt i resultatkontrakten for og i tilknytning til implementeringen af den ny studiestruktur (bachelor-kandidat) med tilhørende ECTS-point vil Det Fynske Musikkonservatorium videreudvikle sine særlige styrkeområder, jf. de forskellige resultatmål under de tre grupperinger: 1) Synlighed og samarbejde 2) Tradition og innovation 3) Pædagogik, talentudvikling og talentpleje 7

8 Under 1) drejer det sig om øget kontakt til arbejdsmarkedet, herunder samarbejdet om praktikpladser i symfoniorkestre og musikskoler, og en styrkelse af konservatoriets engagement i institutionelle samarbejdsnetværk som Ø-kons. (DFM, DKDM og RMC) og Østersø-netværket Association of Baltic Academies of Music (ABAM). Samarbejdet med Syddansk Universitet/Odense Universitetshospital om videreudviklingen af Center for Musikersundhed (med relationer til tilsvarende centre i Göteborg, Hannover og Manchester) samt helt nye planer om udvikling af joint programmes på kandidatniveau i samarbejde med Kgl. Musikhögsskolan i Stockholm og Sibelius Akademiet i Helsinki hører med i denne kategori. Under 2) handler det om fortsat at udvikle og forny konservatoriets særlige uddannelsestilbud inden for ny klassisk musik, rytmisk musik og kontemporær folkemusik samt udforskning og udvikling af nye kunstneriske udtryksformer i mødet mellem de forskellige genrer. Her spiller det nystartede Kompetencecenter for ny musik (i samarbejde med DKDM) en betydelig rolle med det klart formulerede program opdelt i 10 faste aktivitetsområder og båret af visionen om centret som - et kunstcenter, hvor der skabes, udøves og undervises i ny musik, - et vækstbed for kommende generationers komponister, musikere og formidlere inden for ny musik, - en inspirationskilde på højt internationalt niveau for de to konservatoriers øvrige uddannelses- og studiemiljøer. Under 3) er fødekædepleje og talentudvikling et nøglebegreb. Det ny musikpædagogiske kompetencecenter (MPC) inden for Ø-kons udgør en væsentlig platform for det musikpædagogiske arbejde omfattende såvel forskning og udviklingsprojekter som studiekredse og særlige temacafeer mv. Fremhæves skal tillige samarbejdet med de fynske musikskoler om den fynske talentskole - herunder især samarbejdet med Odense Symfoniorkester og Odense MGK vedr. et antal præ-mgk masterclasses, der indledtes i 2004 og ventes udbygget i Også forskellige initiativer til forbedring af koordineringen mellem de enkelte uddannelsers fagelementer og etableringen af en løbende intern evalueringspraksis indgår under 3). Endelig vil DFM arbejde videre med at skærpe den faglige profil bedst muligt - med samtidsmusikken (såvel klassisk, rytmisk, folkemusik og det imellem) og musikpædagogikken som centrale krumtapper. I forlængelse heraf vil konservatoriet udvikle og udbyde et antal kortere og længere efter- og videreuddannelsestilbud, som løbende vil blive afstemt efter de øvrige konservatoriers udbud og arbejdsmarkedets efterspørgsel Hovedkonti omfattet af årsrapporten 8

9 Årsrapporten aflægges for følgende hovedkonti: Kontonummer: Hovedkontonavn: Det Fynske Musikkonservatorium 2. Målrapportering 2.1.Skematisk opstilling af resultatmål samt kobling af økonomi og målopfyldelse Oversigt over årets målopfyldelse Tabel 2 Indsatsomr./ Målopfyldelse hovedformål Målsætning Resultatmål Resultat % Ressourcer Fremme kontakten til arbejds- 1. Gennemførelse af 1-2 orkester- Der har i 2004 været gen- 100%Udgiften hertil markedet/ erhvervslivet, herun- produktioner i samarbejde med nemført 1 samarbejdskoncert er opgjort til der at revidere eksisterende Odense Symfoniorkester afslutten- med Odense Symfoniorke- ca. kr ,-. praktikordninger og etablere nye. de med offentlige koncerter som led ster. i symfoniorkestrets koncertserier. Fremme kontakten til arbejds- 2. Indgåelse af aftale med Odense Rammeaftalen om orkester- 100% markedet/ erhvervslivet, herun- Symfoniorkester og andre relevante praktik for klassiske stude- der at revidere eksisterende parter om 3-4 praktikpladser af ca. rende med orkesterinstru- praktikordninger og etablere 3 måneders varighed for studeren- ment blev igangsat i 2004 nye. de på afgangsniveau. med prøvespil i 4 orkestre. 34 studerende fra de 5 klassiske afdelinger deltog, og 9 fik tilbudt plads. Fremme kontakten til arbejds- 3. Aftale om meritgivende repetiti- DFM har endnu ikke indgået 0% markedet/ erhvervslivet, herun- ons-praktik for 1-2 klaverstuderen- aftale om praktikpladser med der at revidere eksisterende de på Det Kgl. Teaters Balletskole, Det Kgl. Teaters Balletskole, praktikordninger og etablere afdelingen i Odense. da balletskolen har ændret nye. struktur, så det ikke længere er lærere fra DFM, der virker som akkompagnetører, hvorfor det ikke har været muligt at oprettet praktikpladser. Det er aftalt med Kulturministeriet, at målet derfor udgår. Fremme DFM s internationale 4. Gennemførelse af et fælles Der er i september %Fælles engagement og samarbejde, orkesterseminar af en uges gennemført et fælles orke- orkester- herunder at medvirke til en varighed med DKDM samt 1 årligt sterseminar samt i november seminar: kr. styrkelse af Østersø- fælles sinfonietta-seminar i forbin en fælles sinfonietta i ,-. samarbejdsnetværket Association of Baltic Academies of delse med ny musikfestivalen Musikhøst. 9 samarbejde med DKDM - sidstnævnte i forbindelse med Sinfonietta: kr ,-.

10 Music. ny musikfestivalen Musikhøst FOKU Etablere og udvikle et nationalt 5. Med det formål at oprette et Der er i december % center for musikersundhed i nationalt center for musikersundhed opslået et ph.d.-stipendium i samarbejde med Syddansk i samarbejde med SDU oprettes et musikersundhed på Odense Universitet, Odense Universi- ph.d. studium i musikersundhed. Universitetshospital i samar- tetshospital, i første omgang bejde med DFM inden for med særligt henblik på bevæ- center for Musikersundhed. geapparatet. Fremme DFM s internationale 7. Udveksling af studerende (1-2 I 2004 har 7 studerende 100%Samlet udgift engagement og samarbejde, semestre) og lærere (1-2 uger) været indvekslet og 6 kr ,-. herunder at medvirke til en inden for Nordplus og Erasmus/ udvekslet. I alt har 2 lærere styrkelse af Østersø- Socrates programmerne: mindst 4 været indvekslet og 2 samarbejdsnetværket Associati- studerende (henholdsvis ind og ud) udvekslet. on of Baltic Academies of og mindst 2 lærere (henholdsvis ind Music. og ud). Fremme af samarbejdet med 8. DFM etablerer ny studiestruktur Bachelorstudieplancher 100% landets øvrige musikkonserva- med bachelor- og kandidat- etableret og studieordninger torier, herunder ikke mindst Ø- uddannelser (3+2-struktur), imple- inkl. ECTS tilrettelagt i en overordnet ramme for de tre kons-samarbejdet mellem DFM, menterer ECTS og reviderer DKDM og RMC, der tillige udgør studieordninger i overensstemmelse hermed. konservatoriers indbyrdes fagspecialisering. Fremme af samarbejdet med 9. DKDM og DFM udvikler og Det fælles erhvervsmodul 100%Udgift til RUC landets øvrige musikkonserva- implementerer fælles erhvervs- blev gennemført første gang i og transport torier, herunder ikke mindst Ø- modul (i samarbejde med RUC), efteråret kr ,-. kons-samarbejdet mellem DFM, der skal indgå som obligatorisk fag DKDM og RMC, der tillige udgør på 5. semester og forberede de en overordnet ramme for de tre studerende på en eventuel beskæf- konservatoriers indbyrdes fag- tigelse som selvstændige erhvervs- specialisering. drivende. Fremme af samarbejdet med 10. Musikkonservatorierne indsen- DJM indsendte i maj 2004 på 100% der senest 1. Maj 2004 i fællesskab vegne af konservatorierne en landets øvrige musikkonservatorier, herunder ikke mindst Ø- en behovsanalyse og en samlet fælles behovsanalyse og plan DKDM og RMC, der tillige udgør en overordnet ramme for de tre kons-samarbejdet mellem DFM, plan for efter- og videreuddannelse. for efter- og videreuddannelse, som Kulturministeriet kvitterede for i brev af

11 konservatoriers indbyrdes fag- december specialisering. Fremme samspillet mellem de crossover-projekter, Der har i 2004 været afviklet i 100% 75-års Jubi- forskellige genrer ved at heriblandt mindst ét, der kombine- alt 3 crossover projekter. 2 på læumsprojekt arrangere et antal specifikke rer rytmisk og klassisk samtidsmu- DFM, h.h.v. rytmisk/klassisk kr ,-. crossover projekter. sik. og rytmisk/klassisk/ folkemu- Øvrige pro- sik. Desuden 1 i Ø-kons-regi jekter er ej på RMC klassisk/rytmisk. regnskabsført. FOKU Målet er at fremme udviklingen projekt med DKDM om Der har i 2004 været afviklet 100% af interaktiv performance med interaktiv performance. en workshop med docent henblik på at søge nye kunstne- Jens Hørsving i.f.m. Musik- riske udtryk - herunder inddrage høst med MUPER- samspillet mellem lyd og billede. studerende fra DFM og komponiststuderende fra DKDM afsluttende med en elektroakustsisk koncerthappening. FOKU Målet er at fremme udviklingen projekt med Det Kgl. Danske Der har i 2004 været afviklet 100% af interaktiv performance med Kunstakademi om interaktiv et projekt i samarbejde henblik på at søge nye kunstneriske udtryk - herunder inddrage performance. samspillet mellem lyd og billede. mellem Lektor Lars Christensen fra Kunstakademiets billedkunstskole og Jens Hørsving fra DFM samt studerende fra begge institutioner. Gøre en særlig indsats for ny 19. Etablering af kompetence- Handlingsplan foreligger. 100% musik gennem musiker- center for ny musik i samarbejde performer-uddannelsen, med DKDM i Ø-kons-samarbejdets etablering af et kompetencecen- regi med præciserede målsæt- ter for ny musik i samarbejde med DKDM samt konservatori- ninger og aktiviteter fastlagt i en handlingsplan. ets engagement i ny musikfestivalen Musikhøst. FOKU Gøre en særlig indsats for ny 20. Iværksættelse af forskning, Andelen af FOKU inden for 100% musik gennem musiker- udviklingsarbejde og kunstnerisk Ny Musik er 25 %. performer-uddannelsen, virksomhed inden for området ny etablering af et kompe- og nyere musik svarende til mindst tencecenter for ny musik i 25 % af konservatoriets samlede 11

12 samarbejde med DKDM samt FOKU-arbejdstid. konservatoriets engagement i ny musik-festivalen Musikhøst. FOKU Gøre en særlig indsats for ny 21. I værksættelse af en "compo- Dette resultatmål er udskudt musik gennem musiker- ser-in-residence"-funktion i tilknyt- til 2005 i henhold til aftale performer-uddannelsen, ning til området Ny Musik. med Kulturministeriet, jf. brev etablering af et kompe- af 9. December tencecenter for ny musik i samarbejde med DKDM samt konservatoriets engagement i ny musik-festivalen Musikhøst. FOKU Fremme forskning og udvik- 25. Mindst 25 % af konservatoriets 25 % af konservatoriets 100% lingsarbejde i relation til talent- samlede FOKU-arbejdstid reserve- samlede FOKU er i 2004 udvikling og talentpleje. res til talentudvikling og talentpleje. anvendt til talentudvikling, talentpleje og pædagogisk forskning. FOKU Etablere et musikpædagogisk 26. Realisere og gennemføre Både handlingsplan og 100% kompetencecenter i samarbejde målsætninger og aktiviteter i målsætninger foreligger. med DKDM og RMC i Ø-kons- henhold til handlingsplanen for det Styregruppen har igangsat samarbejdets regi. musikpædagogiske kompetence- aktiviteter - herunder f. eks center. tema-caféer. FOKU Fremme forskning og udvik- 27. Afklaring af behovet for ph.d.- Afklaringen har udmøntet sig i 100% lingsarbejde i relation til talent- uddannelser på det musikpædago- et rytmisk og et klassisk udvikling og talentpleje. giske område i fællesskab med de musikpædagogisk ph.d.- øvrige konservatorier og inden for forløb forankret i samarbejder rammerne af Dansk Netværk for mellem Danmarks Pædago- Musikpædagogisk Forskning. giske Universitet og henholdsvis RMC og DKDM. Desuden er et fælles ph.d.- forløb planlagt i Økons-regi. FOKU Fremme klassisk musik som en 28. Fagelementer, der tilgodeser Faget EM er som noget nyt 75% integreret del af barnets musi- klassisk musik som en integreret integreret (men endnu ikke kalske dannelse. del af barnets musikalske dannelse, igangsat, da faget læses på udvikles og integreres i relevante pædagogiske fag som bl.a. EM og formidling. 3. studieår) som et obligatorisk element i den klassisk bachelor-uddannelse. Der er etableret et børnekor m.h.p. at styrke bevistheden hos deltagerne om den klassiske 12 musik samt styrke fødekæ-

13 den. 75% Styrke samarbejdet og koordine-29. Forslag til styrkelse af koordine- Drøftelserne mellem hoved- ringen mellem hovedfag og almene fag. ring mellem hovedfag og almenfag skal foreligge senest den 1. juni. fagslærere og lærere i almenfagene om en bedre koordinering mellem undervisningen i hovedfag og almenfag er fortsat og konkretiseret i de fagudvalg, der har udarbejdet BAstudieplanerne Vurdering og analyse af særligt udvalgte mål FOKU. Mål: Fremme klassisk musik som en integreret del af barnets musikalske dannelse. Resultatmål 2004: Fagelementer, der tilgodeser klassisk musik som en integreret del af barnets musikalske dannelse, udvikles og integreres i relevante pædagogiske fag som bl.a. EM og formidling. Resultater: Faget EM er som noget nyt inddraget som et obligatorisk element i bacheloruddannelsen på den klassiske linie, men er endnu ikke igangsat, da det er placeret på 3. studieår. Dog har ledelsen ekstraordinært givet tilbud om 1 times EM på klassisk linie i studieåret 2004/2005. For yderligere analyse af FOKU henvises til afsnittet Forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed under punkt Mål: Styrke samarbejdet og koordineringen mellem hovedfag og almene fag. Resultatmål: Forslag til styrkelse af koordinering mellem hovedfag og almenfag skal foreligge senest den 1.juni. Resultater: Som følge af ønsket om bedre koordinering mellem hovedfagene og de almene fag har de udvalg, som har udarbejdet studieplanerne for den klassiske og den rytmiske udannelse, 13

14 været sammensat af repræsentanter for begge faggrupper. Det bærende princip om at skabe et 5-årigt uddannelsesforløb, der stimulerer et tættere samarbejde og en tættere integration mellem fagområderne, er indarbejdet i BA-uddannelserne Mål: Fremme kontakten til arbejdsmarkedet/erhvervslivet. Resultatmål 2004: DFM følger beskæftigelsessituationen for konservatoriets færdiguddannede kandidater. Resultater: DFM har i 2004 gennemført en undersøgelse baseret på elektroniske spørgeskemaer hos kandidater fra 2002 og I alt 23 kandidater deltog, og svarprocenten var 60. Undersøgelsen viser, at 69,6 % af de adspurgte arbejder inden for deres uddannelsesområde, 21,7 % svarer både og, mens 8,7 % angiver, at deres arbejde ligger uden for uddannelsesområdet. Undersøgelsen viser endvidere, at 28,6 % af de adspurgte arbejder heltids inden for uddannelsesområdet, 57,1 % deltids, mens 14, 3 % svarer ved ikke / ønsker ikke at svare. I nedenstående tabel er svarene angivet for kandidaternes vurdering af uddannelsens relevans samt faglige indhold. Tabel. 2.1 Meget relevant / Meget høj Relevant / Høj Hverken/ eller / Gennemsnitlig Irrelevant / Lav Meget irrelevant / Meget lav Hvordan oplever du i dag relevansen af din uddannelse? 23,8% 71,4% 0,0% 4,8% 0,0% Hvordan vil du samlet set vurdere kvaliteten af din uddannelse inden for hovedfagsområdet? 23,8% 42,9% 28,6% 4,8% 0,0% Hvordan vil du samlet set vurdere kvaliteten af din uddannelse inden for de pædagogiske og almene fag? 4,8% 33,3% 47,6% 9,5% 4,8% For hovedfagsområdet vurderes kvaliteten af ca. 66 % af de adspurgte at være enten høj eller meget høj. Samtidig finder ca. 29 % dog, at kvaliteten er gennemsnitlig og 4,8 %, at den er lav. I relation til de pædagogiske og almene fag vurderes kvaliteten at være høj eller meget høj af samlet ca. 38 %, mens flertallet på knap 48 % svarer, at kvaliteten er gennemsnitlig og hele 15 % finder, at kvaliteten er enten lav eller meget lav. Vurdering: Konservatoriets ledelse glæder sig over, at kandidaterne i så høj grad vurderer deres uddannelse som relevant. Ledelsen finder det også tilfredsstillende, at 2/3 af kandidaterne 14

15 synes, at kvaliteten af hovedfagsundervisningen er høj eller meget høj. Til gengæld har det givet anledning til overvejelser, at bedømmelsen af de pædagogiske og almene fag er forholdsvis kritisk. Det er ledelsens vurdering, at resultatet naturligvis viser den oplevede kvalitet, men at det også afspejler, at undervisningen i disse fag opleves som delvist underordnet i forhold til hovedfagsområdet. Derfor har ledelsen i forbindelse med udarbejdelsen af de pædagogiske og almene fag i studieordningerne for de nye bacheloruddannelser lagt vægt på både at løfte kvaliteten i undervisningen og fagenes prestige Generel ledelse og administration Mål: Sikre kvaliteten af uddannelser og studiemiljø gennem løbende evaluering. Resultatmål 2004: Skriftlig evaluering af udvalgte uddannelser og studiemiljø for 2004 gennemføres. Resultater: Ledelsen gennemførte i maj 2004 en omfattende undersøgelse af undervisningskvaliteten og undervisningsmiljøet. Undersøgelsen omfattede alle studerende på rytmisk linie, klassisk linie og folkemusikuddannelsen. Det er ikke muligt i årsrapporten at gengive alle resultater. I stedet skal blot de mest centrale resultater behandles. Tabel 2.2. Når du tager alt i betragtning, hvor tilfreds er du så generelt med undervisningen på din uddannelse? Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Klassisk 10,6% 70,2% 8,5% 10,6% 0,0% Rytmisk 13,0% 43,5% 30,4% 8,7% 4,3% Folkemusik 40,0% 40,0% 20,0% 0,0% 0,0% Resultatet viser, at klassiske studerende og folkemusikstuderende med ca. 80 % i kategorierne meget tilfreds og tilfreds er mest tilfredse med undervisningen, mens rytmiske studerende udtrykker den største utilfredshed. Tabel 2.3. Hvordan vurderer du din uddannelses samlede indhold? Hverken relevant Meget eller Meget relevant Relevant irrelevant Irrelevant irrelevant Klassisk 21,3% 59,6% 14,9% 4,3% 0,0% Rytmisk 8,7% 56,5% 30,4% 4,3% 0,0% Folkemusik 30,0% 60,0% 10,0% 0,0% 0,0% Også i vurderingen af uddannelsernes samlede indhold er det klassiske studerende og folkemusikstuderende, der med henholdsvis ca. 81 % og 90 % i kategorierne meget relevant og relevant, som udtrykker sig mest positivt, mens rytmiske studerende med 30,4 % i hverken relevant eller irrelevant og 4,3 % i irrelevant igen er mest kritiske. Tabel 2.4. Hvordan synes du, at studiemiljøet ved DFM er? 15

16 Hverken godt eller dårligt Meget dårligt Meget godt Godt Dårligt Klassisk 8,7% 58,7% 21,7% 10,9% 0,0% Rytmisk 8,7% 39,1% 43,5% 8,7% 0,0% Folkemusik 10,0% 70,0% 20,0% 0,0% 0,0% Det samme mønster genfindes, når de studerende skal vurdere studiemiljøet på DFM. Flest rytmiske studerende udtrykker sig neutralt eller negativt om studiemiljøet. Størst tilfredshed findes hos folkemusikerne og de klassiske studerende. Vurdering: Ledelsen finder det tilfredsstillende, at tilfredsheden med undervisningen og vurderingen af uddannelsernes indhold falder så forholdsvist positivt ud. Ledelsen har naturligvis samtidig noteret sig signalerne fra den rytmiske uddannelse og har taget skridt til at forbedre uddannelsen bl.a. gennem en ændring af fagkoordinatorstrukturen. I forhold til studiemiljøet finder ledelsen ligeledes resultaterne tilfredsstillende, men har samtidig taget initiativ til et tættere samarbejde med studenterrepræsentationen med henblik på at få en bedre indsigt i og drøftelse af de studerende forventninger på dette felt. 16

17 3. Regnskab 3.1. Driftsregnskab For så vidt angår konservatoriets bemærkninger til årets resultat henvises til afsnit 1.4. Hertil skal blot føjes, at differencen på indtægtssiden særligt skyldes to forhold - for det første, at konservatoriet i 2004 tog kantinedriften tilbage i eget regi og for det andet, at DFM i 2004 mod betaling havde en docent til at varetage undervisning på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Driftsregnskab, 2004 Tabel 3 Løbende priser kr. Regnskab Budget Regnskab Difference Budget Udgifter Indtægter Resultat, brutto Bevilling (nettotal) Resultat, netto Med udgifter på henholdsvis 10,5 mio. kr. og 1,65 mio. kr. udviser de formålsfordelte udgifter for uddannelse og FOKU et stabilt niveau i forhold til Som det ses af tabel 4 og 4.1 har udgifterne til FOKU i perioden 2000 til 2004 ligget meget stabilt, mens udgifterne til uddannelse derimod er steget til det nuværende niveau fra omkring 10 mio. kr. i 2001 og Oversigt over hovedformål, 2004 Tabel kr. Indtægter Udgifter Resultat FOKU Generel ledelse og administration Hjælpefunktioner I alt Bevilling (nettotal) Resultat, netto 282 Oversigt over hovedformål Tabel 4.1 Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab 1000 kr FOKU Generel ledelse og administration Hjælpefunktioner Udgifterne til GLA er efter et lille fald i 2003 steget i Stigningen kan fortrinsvis henføres til omkostninger til indførelse af konservatoriets intranet DFMNET, der blev taget i brug i 17

18 august 2004, stigende udgifter til Kunststyrelsens regnskabscenter samt konservatoriets 75-års jubilæum. De markant lavere udgifter til hjælpefunktioner beror på, at konservatoriet i 2004 i forhold til de to foregående år kun i meget begrænset omfang gennemførte vedligeholdelsesarbejder på konservatoriets bygninger, og at niveauet for anskaffelse af instrumentarium også var relativt lavt Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Bevillingsafregning (oversigt), 2004 Tabel 5 Årets overskud Akkumuleret oversk. til videreførsel 1000 kr. Bevilling Regnskab Driftsbevilling Lønsum Øvrig drift I alt Efter en ompostering på kr fra løn til drift har DFM jf. tabel kr. til videreførsel på lønsummen. Akkumuleret resultat, 2004 Tabel 6 Ultimo Ultimo Ultimo Årets Ultimo Løbende priser, 1000 kr resultat 2004 Hovedkonto Det akkumulerede beløb på kr., der fremgår af tabel 5, er konservatoriets opsparing til langsigtede forpligtelser i form af fratrædelsesordninger i forbindelse med åremålsansættelser Indtægtsdækket virksomhed, gebyrer, tilskudsfinansieret forskning samt andre tilskudsfinansierede aktiviteter Tilskudsfinansieret forskning Tabel 7 Oversigt 2004 Modtagne 1000 kr. tilskud Udgift Overskud Listen to Scandinavia I alt Den tilskudsfinansierede forskning på underkonto 95, som fremgår af tabel 9, vedrørte i 2004 udelukkende projektet Listen to Scandinavia! , der er støttet af Nordisk Kulturfond. Projektet havde i 2004 udgifter for kr og forventes afsluttet i

19 Andre tilskudsfinansierede aktiviteter Tabel 8 Oversigt 2004 Modtagne 1000 kr. tilskud Udgift Overskud Udveksling og efteruddannelse I alt Andre tilskudsfinansierede aktiviteter på underkonto 97, der fremgår af tabel 10, omfatter postering vedr. efteruddannelse samt udveksling af studerende og lærere. Videreførselsoversigt Tabel Underkonto UnderkontoUnderkonto 1000 kr Indtægter Udgifter Årets resultat Akk. resultat til videreførsel 525 Ultimosaldo beholdningskonti Ultimosaldobeholdningerne på underkonto 95, jf. tabel 9, er resterende midler til projektet Listen to Scandinavia! , mens videreførselsbeløbet på underkonto 97 er midler fra Cirius, Nordplus og kompetencefondsmidler Personaleregnskab Personaleoplysninger Tabel 10 Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Budget Årsværk Gennemsnitligt årsværksforbrug Tilgang/afgang 2/2 1/0 1/2 3/1 15/0 Til- og afgang af personale har i 2004 ligget på et niveau som i de foregående år. På grund af stillingsstrukturen for det faglige personale på konservatorierne, som er under indfasning, og de skærpede regler for tidsbegrænset ansættelse forventer konservatoriet at fastansætte et større antal lærere i

20 4. Påtegning Odense, den 31. marts 2005 Det Fynske Musikkonservatorium Bertel Krarup Rektor Kulturministeriet godkender herved Det Fynske Musikkonservatoriums årsrapport for perioden 1. januar til 31. december Årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens økonomiske og faglige resultater, jf. 41 i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 (regnskabsbekendtgørelsen) samt Akt 63 11/ For så vidt angår de dele af årsrapporten, der svarer til det ordinære årsregnskab, er kravene i regnskabsbekendtgørelsen 39 opfyldt. København den.april 2005 Karoline Prien Kjeldsen Departementschef 20