UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM. Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM. Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008"

Transkript

1 UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008

2 1 INDLEDNING Undersøgelsens organisering og forløb Rapportens opbygning UNDERSØGELSE BLANDT STUDERENDE PÅ FØRSTE ÅRGANG 2007/ Tværgående resultater Profil af studerende på første år Kendskab til mål og kompetencer Arbejdsindsats og faglig udvikling Lærings- og studiemiljø Musiklærer (ML), Musik- og bevægelseslærer (MBL) og Musiker (M) Kompetencer Fagene Undervisningsformer Bredde og specialisering Lydteknik (LT) Kompetencer Fagene Undervisningsformer Music Management (MM) Kompetencer Fagene Undervisningsformer UNDERSØGELSE BLANDT STUDERENDE PÅ ANDEN ÅRGANG 2007/ Tværgående resultater Profil af studerende på andet år Kendskab til mål og kompetencer Lærings- og studiemiljø Musiklærer (ML), Musik- og bevægelseslærer (MBL) og Musiker (M) Kompetencer Fagene Undervisningsformer Bredde og specialisering Lydteknik (LT)

3 3.3.1 Kompetencer Fagene Undervisningsformer Music Management (MM) Kompetencer Fagene Undervisningsformer UNDERSØGELSE BLANDT STUDERENDE PÅ TREDJE ÅRGANG 2007/ Tværgående resultater Profil af studerende på tredje år Kendskab til mål og kompetencer Arbejdsindsats og faglig udvikling Lærings- og studiemiljø Musiklærer (ML), Musik- og bevægelseslærer (MBL) og Musiker (M) Kompetencer Fagene Undervisningsformer Bredde og specialisering Lydteknik (LT) Kompetencer Fagene Undervisningsformer Music Management (MM) Kompetencer Fagene Undervisningsformer METODISKE OVERVEJELSER

4 1 INDLEDNING Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) har fra august 2004 indført en ny uddannelsesstruktur på linje med landets øvrige konservatorier. Strukturen lægger sig op ad den såkaldte Bolognastruktur med grundlæggende bacheloruddannelser på tre år, toårige kandidatuddannelser som overbygning og en solistuddannelse på yderligere to år. RMC udbyder fem bacheloruddannelser under den nye ordning: Musiklæreruddannelsen (ML) Musik- og bevægelseslæreruddannelsen (MBL) Musikeruddannelsen (M) Lydteknikeruddannelsen (LT) Music management-uddannelsen (MM). Bacheloruddannelserne blev etableret i Fra og med 2007 udbyder konservatoriet desuden tre kandidatuddannelser. Den nye uddannelsesstruktur har ført til væsentlige ændringer i studieordningerne. Der er fx nu pædagogiske elementer i alle de tre musikuddannelser til musiklærer, musik- og bevægelseslærer og musiker. Der er også en mere bevidst erhvervsretning af uddannelserne. Desuden er der lagt op til en større valgfrihed for den enkelte studerende, samtidig med at balancen mellem individuel undervisning og gruppeorienterede undervisningsformer har ændret sig. RMC bad i efteråret 2005 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at udvikle et koncept til løbende at undersøge, hvordan de studerende oplever, at undervisningen opfylder målsætningerne i de nye studieordninger. I praksis blev der tale om at udarbejde spørgeskemaer tilpasset konservatoriets førsteårsstuderende med mulighed for at udbygge undersøgelsen til også at omfatte andre årgange fremover. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at belyse kvaliteten af uddannelserne ved at undersøge: de studerendes oplevelse af de nye studieordningers gennemslag i undervisningen de studerendes generelle tilfredshed med undervisningen på RMC I studieåret stod RMC selv for at gennemføre undersøgelsen og udfærdige rapporten. Undersøgelsen blev lavet på baggrund af det koncept som EVA udviklede og omfattede denne 4

5 gang både første og anden årgang af studerende på de nye studieordninger på bacheloruddannelserne. I studieåret står RMC igen selv for at gennemføre undersøgelsen, som denne gang omfatter både første, anden og tredje årgang af studerende på de nye studieordninger på bacheloruddannelserne. 1.1 Undersøgelsens organisering og forløb RMC har udformet spørgeskemaerne til de studerende på første, anden og tredje årgang på bacheloruddannelserne på baggrund af de spørgeskemaer, som EVA havde ansvaret for at udvikle i studieåret RMC har selv varetaget den praktiske gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen i maj Da undersøgelsen blev gennemført elektronisk, indebar dette blandt andet at opsætte et samlet elektronisk spørgeskema på baggrund af sidste års spørgeskemaer, distribuere skemaet til de studerende, udsende rykkere og i sidste ende lave en datafil med undersøgelsens resultater. Den samlede svarprocent på første, anden og tredje årgang blev henholdsvis 64,9 %, 64,4 % og 56,8 %, hvilket er lavere end de forudgående to år. Mest markant er faldet på tredje årgang, hvilket måske indikerer, at der kan være en risiko for at de studerende over tid mættes af mange og gentagne spørgeskemaundersøgelser. Trods de lavere svarprocenter betragter RMC dog stadig svarprocenterne som tilfredsstillende generelt set. RMC har også efterfølgende stået for behandlingen af undersøgelsesresultaterne og for udarbejdelsen af denne rapport. Rapporten vil blive fremlagt for uddannelsesledelsen og for Studienævnet, som herefter har mulighed for at pege på en række indsatsområder, som man ønsker at sætte fokus på og arbejde videre med, med henblik på at styrke kvaliteten af uddannelserne. 5

6 1.2 Rapportens opbygning Kapitel 2.1, 3.1 og 4.1 er tværgående kapitler, som præsenterer en række undersøgelsesresultater samlet for alle studerende på hhv. første år, anden og tredje årgang Kapitel 2.2, 3.2 og 4.2 præsenterer specifikke resultater for de tre musikuddannelser vedr. hhv. første, anden og tredje årgang. Kapitel 2.3, 3.3 og 4.3 præsenterer de specifikke resultater for Lydteknikeruddannelsen vedr. hhv. første, anden og tredje årgang.. Kapitel 2.4, 3.4 og 4.4 præsenterer de specifikke resultater for Music Managementuddannelsen vedr. hhv. første, anden og tredje årgang. Kapitel 5 omhandler metodiske overvejelser i forbindelse med undersøgelsen. Spørgeskemaerne til de studerende på de fem bacheloruddannelser er vedlagt i et selvstændigt bilag. I spørgeskemaerne har de studerende haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer i fritekstfeltet sidst i spørgeskemaet. Disse kommentarer fra enkeltpersoner er anonymiseret og videregivet til uddannelseslederne for de respektive uddannelser samt til Studienævnet som supplement til rapporten. 6

7 2 UNDERSØGELSE BLANDT STUDERENDE PÅ FØRSTE ÅRGANG 2007/2008 Fordelingen af respondenter på uddannelserne på første årgang kan ses i tabel 1: Tabel 1: Hvilken uddannelse er du optaget på? Respondenter Procent Procent af total M 2 8,3 % 33,3 % ML 11 45,8 % 78,6 % MBL 5 20,8 % 71,4 % LT 2 1 8,3 % 50 % MM 4 16,7 % 66,7 % I alt ,0 % 2.1 Tværgående resultater Dette kapitel præsenterer de førsteårsstuderendes besvarelser af de undersøgelsesspørgsmål, som ikke er rettet specifikt mod de enkelte uddannelser. Besvarelserne er med andre ord behandlet samlet på tværs af de fem bacheloruddannelser på Rytmisk Musikkonservatorium. Kapitlet er inddelt i fire afsnit, som henholdsvis fokuserer på; de studerendes profil, de studerendes kendskab til mål og kompetencer, de studerendes arbejdsindsats og faglige udvikling lærings- og studiemiljøet på Rytmisk Musikkonservatorium Profil af studerende på første år I undersøgelsen svarer de studerende indledningsvis på en række baggrundsspørgsmål om alder og arbejdsbelastning. Det er disse besvarelser, som gør det muligt at tegne en profil af de førsteårsstuderende på Rytmisk Musikkonservatorium. De studerendes gennemsnitsalder Gennemsnitsalderen blandt de studerende på første år var lidt over 23 år, da spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i maj De studerende spreder sig 1 To personers besvarelser kan naturligvis ikke danne grundlag for statistisk analyse, men RMC har alligevel besluttet at medtage respondenternes besvarelser for fuldstændighedens skyld. 7

8 aldersmæssigt fra 19 til 30 år. Der er ingen markante aldersforskelle på tværs af de fem uddannelser. Job ved siden af studierne I alt har 75,0 % af de studerende job ved siden af studierne. Af dem markerer; o 50,0 % at der er tale om studierelevant arbejde, o 20,8 % at der er tale om både studierelevant og ikke studierelevant arbejde, o 4,2 % at der er tale om ikke studierelevant arbejde. Endelig er der 25 % af de studerende, der ikke har job ved siden af studierne. Af de studerende, som har job ved siden af studierne, arbejder 50,0 % mindre end 10 timer om ugen. 11,1 % arbejder mere end 20 timer om ugen. Se figur 1. Figur 1: Hvor mange timer arbejder du om ugen? Kendskab til mål og kompetencer Flertallet (79,2 %), af de studerende på første år er bekendte med deres uddannelses formelle mål og de kompetencer, som de kan forvente at udvikle gennem deres studium. De studerende har tilegnet sig viden om deres uddannelses formelle mål - og de kompetencer, som de kan forvente at udvikle gennem deres studium - på forskellig måde. Følgende kilder er markeret: 8

9 Undervisere: 78,9 % Studieordningerne: 73,7 % Andre studerende: 68,4 % Information før optagelsesprøven: 57,9 % Andet: 21,1 % Ledelsen: 15,8 % Studievejledningen: 10,5 % Rytmisk Musikkonservatorium har beskrevet målene i studieordningerne for hver enkelt uddannelse. Målene i studieordningerne for de tre musikuddannelser er, at de studerende gennem studietiden skal udvikle henholdsvis faglige, kreative samt personlige og sociale kompetencer. De studerende på LT-uddannelsen skal, i følge studieordningerne, udvikle faglige og personlige og sociale kompetencer. MM-uddannelsen beskriver kompetencemålene for uddannelsen efter en anden systematik end de øvrige uddannelsers studieordninger. Den beskriver de områder, som de studerende skal opnå indsigt og færdigheder i, og den skelner ikke stringent mellem forskellige typer kompetencer, fx faglige, personlige og sociale kompetencer. Et stort flertal af de studerende (83,4 %) mener, at målene med uddannelsen i høj grad eller i nogen grad er tydeligt formidlet, hvor 16,7 % af de studerende mener at målene i mindre grad eller slet ikke er tydeligt formidlet. At målene med uddannelsen i høj grad der tydeligt formidlet mener; o 20 % af de MBL-studerende o 0 % af de M-studerende, o 36,4 % af de ML-studerende o 0 % af de LT-studerende o 50 % af de MM-studerende. At målene med uddannelsen i nogen grad er tydeligt formidlet mener; o 60 % af de MBL-studerende o 50 % af de M-studerende, o 45,5 % af de ML-studerende o 100 % af de LT-studerende o 50 % af de MM-studerende. 9

10 At målene med uddannelsen i mindre grad eller slet ikke er tydeligt formidlet mener; o 20 % af de MBL-studerende o 50 % af de M-studerende, o 18,2 % af de ML-studerende o 0 % af de LT-studerende o 0 % af de MM-studerende Arbejdsindsats og faglig udvikling I gennemsnit bruger de studerende 35,25 timer per uge på deres studie inklusiv forberedelse. Gennemsnitstallet dækker dog over en kraftig spredning i de studerendes ugentlige arbejdsindsats, hvor det laveste timetal er 20 og det højeste er 70 timer om ugen. 50 % af de studerende arbejder 30 timer eller mindre om ugen, mens kun 33 % af de studerende arbejder 37 timer eller mere. Konservatoriet forventer en gennemsnitlig arbejdstid på studiet inklusiv forberedelsestid på ca. 37 timer om ugen i forhold hertil er det et mindretal, der bruger tid nok på studierne. I den forbindelse er det væsentligt at fremhæve, at 70,8 % af de studerende har helt eller delvist studierelevant arbejde ved siden af studierne, og at de studerende vurderer, at studierelaterede aktiviteter uden for uddannelsen, herunder egne lønnede og ulønnede jobs, i høj grad bidrager til deres faglige udvikling. Arbejdstiden på studiet bliver prioriteret således, at de fag, som de studerende vurderer har størst betydning, også får mest opmærksomhed. 70,8 % af de studerende prioriterer deres arbejdsindsats efter fagenes betydning, mens ingen af de studerende vurderer, at de arbejder lige meget i alle fag. 16,7 % angiver, at det er tilfældigt, hvor de lægger deres arbejdsindsats. I undersøgelsen har de studerende vurderet, i hvilken grad en række forskellige faktorer bidrager positivt til deres faglige udvikling. Resultatet fremgår af figur 2 nedenfor. 10

11 Figur 2: Bidrager nedenstående faktorer, ud fra dine konkrete erfaringer, positivt til din faglige udvikling? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Undervisernes faglige kompetencer 83,3% 4,2% Undervisernes engagement 79,2% 20,8% Undervisernes pædagogiske evner 54,2% 41,7% 4,2% Samarbejde med de andre studerende på din egen uddannelse (eller lignende M, ML eller MBL) 66,7% 22,2% 11,1% Samarbejdet med andre studerende på din egen uddannelse (MM og LT) Samarbejdet med andre studerende på de andre af RMC s uddannelser 20,8% 20,8% 41,7% Samarbejdet med andre studerende på din egen uddannelse 62,5% 4,2% Dit eget engagement 83,3% De andre studerendes engagement 45,8% 29,2% Studiemiljøet generelt 54,2% 29,2% Studierelaterede aktiviteter uden for uddannelsen, herunder egne lønnede og ulønnede jobs 66,7% 20,8% 4,2% 8,3% Generelt mener de studerende på de fem bacheloruddannelser, at der er en lang række faktorer, som har betydning for deres faglige udvikling. Der er dog en tendens til, at de vægter studierelaterede aktiviteter uden for uddannelsen, deres eget engagement, undervisernes faglige kompetencer og engagement samt samarbejdet med andre studerende på deres egen uddannelse meget højt Lærings- og studiemiljø Under overskriften lærings- og studiemiljøet på RMC er de studerende blevet stillet en række spørgsmål vedr.: introduktionsforløbet fysiske rammer og faciliteter tværgående faglige aktiviteter på både årgange og uddannelser De studerende blev bedt om at vurdere, om introduktionsforløbet forberedte dem godt nok på at være studerende på konservatoriet i både social og faglig henseende. De studerende er generelt set positivt stemt - 87,5 % svarer, at introforløbet forberedte dem godt eller i nogen grad i social 11

12 henseende. 75 % svarer, at introforløbet forberedte dem godt eller i nogen grad i faglig henseende. Det bør dog bemærkes, at de MM-studerende skiller sig ud, idet 75 % mener, at Introforløbet i mindre grad forberedte dem fagligt på at være studerende på RMC. Tilfredsheden med konservatoriets fysiske rammer og faciliteter er generelt god. 75 % af de LTstuderende mener, at de fysiske rammer og faciliteter er tilfredsstillende eller overvejende tilfredsstillende. 100 % af de MM-studerende mener, at de er overvejende tilfredsstillende og på musikuddannelserne mener 88,9 % af de studerende, at de er tilfredsstillende eller overvejende tilfredsstillende. De studerende på musikuddannelserne samt på LT-uddannelserne bruger ofte konservatoriets faciliteter uden for undervisningstiden. MM-studerende benytter sig mindre af konservatoriets faciliteter uden for undervisningstiden, hvilket sandsynligvis kan forklares med, at de ikke i vid udstrækning har brug for øvelokaler, instrumenter eller teknisk udstyr for at kunne gennemføre deres studie tilfredsstillende. Der er ingen studerende på de fem uddannelser, der mener, at der er for mange faglige aktiviteter på tværs af årgange og uddannelser. 37,5 % mener, at mængden af tværgående faglige aktiviteter er passende, 62,5 % mener, at der er for få faglige aktiviteter på tværs af årgange, og 29,2 % mener, at der er for få faglige aktiviteter på tværs af uddannelser. 12

13 Medindflydelse på undervisningen og aktiviteter I undersøgelsen er de studerende blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad de oplever at have mulighed for medindflydelse på undervisningen og aktiviteter på deres uddannelse. Resultatet fremgår af figur 3. Figur 3: Medindflydelse på undervisningen og aktiviteter I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I hvilken grad oplever du, at du har mulighed for at få indflydelse på: - Undervisningens indhold 29,2% 41,7% 4,2% I hvilken grad oplever du, at du har mulighed for at få indflydelse på: - Andre forhold på din uddannelse 12,5% 66,7% 20,8% I hvilken grad oplever du, at du har mulighed for at få indflydelse på: - Aktiviteter på tværs af uddannelser og årgange 12,5% 37,5% 45,8% 4,2% I hvilken grad oplever du, at du har mulighed for at få indflydelse på: - Undervisningens organisering 29,2% 4,2% 13

14 2.2 Musiklærer (ML), Musik- og bevægelseslærer (MBL) og Musiker (M) De studerende på de tre musikuddannelser - M, ML og MBL - udgør størstedelen af de studerende på konservatoriet. I undersøgelsen har 2 ud af 6 M-studerende, 11 ud af 14 ML-studerende og 5 ud af 7 MBL-studerende fra første årgang deltaget. De studerende på de tre musikuddannelser læser alle fag sammen på første år. Dette kapitel repræsenterer de studerendes besvarelser af de spørgsmål, der handler specifikt om den samlæste undervisning. Kapitlet er opdelt i tre afsnit om henholdsvis kompetencer, fag og undervisningsformer Kompetencer Studieordningen for de tre musikuddannelser beskriver, hvilke kompetencer uddannelserne sigter mod at opbygge hos de studerende. Der skelnes mellem; faglige kompetencer, personlige/sociale kompetencer og kreative kompetencer. I undersøgelsen vurderer de studerende på første år, hvordan kompetencerne er blevet behandlet i det hidtidige studieforløb 2. Se resultatet i figur 4. 2 I analysen af de studerendes besvarelser er det vigtigt at holde sig for øje, at kompetencemålene er formuleret for den samlede bacheloruddannelse. 14

15 Figur 4: Efter endt bacheloruddannelse skal du ifølge din studieordning være i besiddelse af en række kompetencer på grundlæggende niveau. Har den måde, der hidtil har været arbejdet hen imod kompetencerne på, været tilfredsstillende? Faglige kompetencer Tilfredsstillende Overvejende tilfredsstillende Overvejende utilfredsstillende Utilfredsstillende Ved ikke Musikalske og håndværksmæssige kvalifikationer 47,4% 47,4% 5,3% Undervisningskvalifikationer 5,3% 31,6% 15,8% 10,5% 36,8% Træffe og begrunde personlige og fælles kunstneriske valg 10,5% 73,7% 5,3% 5,3% 5,3% Indsigt i musikbranchen 10,5% 10,5% 47,4% 26,3% 5,3% Kendskab/indsigt i pædagogiske og psykologiske teorier og begreber 36,8% 26,3% 10,5% 26,3% Kendskab til kunst - og kulturrelaterede forhold 10,5% 68,4% 15,8% 5,3% Erfaring med og indsigt i projektarbejde 26,3% 42,1% 15,8% 5,3% 10,5% Personlige og sociale kompetencer Tilfredstillende Overvejende tilfredstillende Overvejende utilfredsstillende Utilfredsstillende Ved ikke Skabe og arbejde i åbne og skiftende netværk 36,8% 42,1% 10,5% 5,3% 5,3% Samarbejde og arbejde selvstændigt 31,6% 68,4% Praktisere fordomsfrihed og kulturel åbenhed 47,4% 42,1% 5,3% 5,3% Strukturere egen læring 10,5% 52,6% 15,8% 5,3% 15,8% 15

16 Kreative kompetencer Tilfredsstillende Overvejende tilfredsstillende Overvejende utilfredsstillende Utilfredsstillende Ved ikke Skabe musik og musikalske formidlingsformer 31,6% 36,8% 26,3% 5,3% Kombinere eksisterende viden og færdigheder på nye måder 21,1% 57,9% 15,8% 5,3% Skabe og formidle samspil indenfor flerkulturelle sammenhænge 21,1% 31,6% 26,3% 21,1% Skabe balance mellem formidling af tradition og fornyelse 21,1% 21,1% 26,3% 31,6% Endelig er de studerende på musikuddannelserne blevet bedt om at vurdere, om de ovenstående kompetencer er dækkende for de kompetencer, som de mener, uddannelsen skal udvikle: 36,8 % mener, at kompetencerne i høj grad er dækkende, 63,2 % mener, at kompetencerne i nogen grad er dækkende, ingen svarer, at kompetencerne i mindre grad eller slet ikke er dækkende Fagene Undervisningen på musikuddannelserne er hovedsagligt organiseret i en række fag. De studerende er i undersøgelsen blevet bedt om at vurdere, om fagene - ud fra deres egne konkrete erfaringer - bidrager til, at de opnår de kompetencer som uddannelsen sigter mod. De studerendes vurderinger af fagene bliver nedenfor inddelt i tre kategorier; høj grad (mere end 60 % har svaret i høj grad eller i nogen grad), middel grad (mellem % har svaret i høj grad eller i nogen grad) og lav grad (mindre en 40 % har svaret i høj grad eller i nogen grad). 16

17 De fag, som de studerende - ud fra deres egne konkrete erfaringer - vurderer til i høj grad at bidrage til, at de opnår de kompetencer, som uddannelsen sigter imod, er følgende: Undervisningen i dit Hovedinstrument Undervisningen i Sammenspil Undervisningen i Kunst og Kultur Undervisningen i Musikteori Undervisningen i Hørelære Undervisningen i Rytmelære Undervisningen i Rytmik og koordination Undervisningen i Sang Undervisningen i Klaver De fag, som de studerende - ud fra deres egne konkrete erfaringer - vurderer til i middel grad at bidrage til, at de opnår de kompetencer, som uddannelsen sigter imod, er følgende: Undervisningen i Pædagogik, psykologi og studieteknik Ingen fag er vurderet til i lav grad at bidrage til, at de studerende opnår de kompetencer, som uddannelsen sigter imod. De enkelte fag bliver også vurderet enkeltvis i undersøgelsen. De studerende erklærer, i hvilken grad de er enige i fem positive udsagn om de enkelte fag: Målene med undervisningen er kommunikeret klart til mig og mine medstuderende, Undervisningens indhold svarer til mine forventninger, Der er god sammenhæng mellem undervisningens tilrettelæggelse og de mål der er for undervisningen, Det faglige niveau svarer til mine forventninger, Min arbejdsindsats stemmer overens med de mål der er for undervisningen. Se resultatet i figur 5-9: 17

18 Figur 5: Målene med undervisningen er kommunikeret klart til mig og mine medstuderende Hovedinstrument 31,6% 36,8% 21,1% 5,3% 5,3% Sammenspil 31,6% 47,4% 15,8% 5,3% Hørelære 31,6% 36,8% 15,8% 10,5% 5,3% Rytmelære 15,8% 42,1% 21,1% 15,8% 5,3% Rytmik og koordination 5,3% 31,6% 36,8% 21,1% 5,3% Kunst og Kultur 22,2% 44,4% 22,2% 5,6% 5,6% Pædagogik, psykologi og Studieteknik 5,6% 22,2% 11,1% 11,1% Musikteori 44,4% 22,2% 11,1% 5,6% Sang 27,8% 11,1% 11,1% Klaver 44,4% 11,1% 11,1% Figur 6: Undervisningens indhold svarer til mine forventninger Hovedinstrument 42,1% 26,3% 15,8% 10,5% 5,3% Sammenspil 26,3% 31,6% 26,3% 10,5% 5,3% Hørelære 31,6% 21,1% 31,6% 10,5% 5,3% Rytmelære 21,1% 42,1% 21,1% 5,3% 10,5% Rytmik og koordination 10,5% 47,4% 21,1% 15,8% 5,3% Kunst og kultur 61,1% 11,1% 11,1% Pædagogik, psykologi og studieteknik 38,9% 5,6% 22,2% Musikteori 22,2% 38,9% 11,1% 22,2% 5,6% Sang 27,8% 38,9% 5,6% 11,1% Klaver 44,4% 27,8% 5,6% 11,1% 11,1% 18

19 Figur 7: Der er god sammenhæng mellem undervisningens tilrettelæggelse og de mål der er for undervisningen Hovedinstrument 31,6% 26,3% 26,3% 5,3% 10,5% Sammenspil 36,8% 36,8% 15,8% 5,3% 5,3% Hørelære 31,6% 31,6% 21,1% 10,5% 5,3% Rytmelære 21,1% 36,8% 21,1% 5,3% 15,8% Rytmik og koordination 10,5% 31,6% 26,3% 10,5% 21,1% Kunst og kultur 44,4% 27,8% 11,1% Pædagogik, psykologi og studieteknik 22,2% 5,6% 38,9% Musikteori 11,1% 27,8% 22,2% 22,2% Sang 27,8% 27,8% 11,1% Klaver 38,9% 5,6% 11,1% 11,1% Figur 8: Det faglige niveau svarer til mine forventninger Hovedinstrument 36,8% 52,6% 10,5% Sammenspil 26,3% 42,1% 21,1% 10,5% Hørelære 26,3% 52,6% 10,5% 5,3% 5,3% Rytmelære 26,3% 36,8% 15,8% 10,5% 10,5% Rytmik og koordination 15,8% 36,8% 26,3% 15,8% 5,3% Kunst og kultur 66,7% 22,2% 5,6% 5,6% Pædagogik, psykologi og studieteknik 38,9% 27,8% 11,1% 22,2% Musikteori 55,6% 11,1% Sang 44,4% 5,6% Klaver 44,4% 5,6% 11,1% 5,6% 19

20 Figur 9: Min arbejdsindsats stemmer overens med de mål der er for undervisningen Hovedinstrument 26,3% 26,3% 26,3% 21,1% Sammenspil 15,8% 63,2% 10,5% 10,5% Hørelære 10,5% 36,8% 36,8% 5,3% 10,5% Rytmelære 15,8% 36,8% 26,3% 5,3% 15,8% Rytmik og koordination 5,3% 42,1% 26,3% 10,5% 15,8% Kunst og kultur 55,6% 22,2% 11,1% 11,1% Pædagogik, psykologi og studieteknik 44,4% 27,8% 5,6% 22,2% Musikteori 11,1% 27,8% 44,4% Sang 11,1% 55,6% 5,6% 11,1% Klaver 22,2% 22,2% 38,9% 5,6% 11,1% Fagene Hovedinstrument og Sammenspil er de største og mest centrale fag på musikuddannelserne på RMC. Det er derfor relevant at undersøge de studerendes opfattelse af disse fag lidt nærmere, set i lyset af de krav som er formuleret i studieordningerne. De studerende er derfor blevet bedt om at vurdere yderligere udsagn i forhold til fagene Hovedinstrument og Sammenspil. Udsagnene er følgende: Undervisningen bidrager i tilstrækkelig grad til at udvikle mine musikalske og håndværksmæssige færdigheder, Undervisningen bidrager til at udvikle mit personlige udtryk, Jeg har inden for rammerne af undervisningen mulighed for at realisere egne faglige og kunstneriske visioner, Undervisningen giver mig indblik i et bredt udsnit af den rytmiske musikkultur, Der er tilstrækkelig mulighed for specialisering i genrer og stilarter. Se resultatet i figur 10-14: 20

21 Figur 10: Undervisningen bidrager i tilstrækkelig grad til at udvikle mine musikalske og håndværksmæssige færdigheder Hovedinstrument 31,6% 31,6% 26,3% 5,3% 5,3% Sammenspil 31,6% 36,8% 21,1% 5,3% 5,3% Figur 11: Undervisningen bidrager til at udvikle mit personlige udtryk Hovedinstrument 10,5% 31,6% 36,8% 21,1% Sammenspil 26,3% 15,8% 31,6% 21,1% 5,3% 21

22 Figur 12: Jeg har inden for rammerne af undervisningen mulighed for at realisere egne faglige og kunstneriske visioner Meget enig Enig Mindre enig Uenig Ved ikke Hovedinstrument 15,8% 42,1% 26,3% 15,8% Sammenspil 21,1% 26,3% 21,1% 31,6% Figur 13: Undervisningen giver mig indblik i et bredt udsnit af den rytmiske musikkultur Hovedinstrument 15,8% 36,8% 26,3% 21,1% Sammenspil 10,5% 47,4% 21,1% 21,1% 22

23 Figur 14: Der er tilstrækkelig mulighed for specialisering i genrer og stilarter Hovedinstrument 26,3% 26,3% 26,3% 15,8% 5,3% Sammenspil 15,8% 36,8% 26,3% 21,1% Undervisningsformer Undervisningen på musikuddannelserne er overvejende organiseret som skemalagt undervisning eller projekter. I undersøgelsen er de studerende blevet bedt om at vurdere vægten mellem skemalagt undervisning og projekter. De studerende har haft mulighed for at sætte flere krydser. Se resultatet i tabel 2. Tabel 2: Hvordan vurderer du vægten mellem skemalagt undervisning og projekter? For stor vægt på undervisning 22,2 % For stor vægt på projekter 0,0 % Vægten er passende 33,3 % For lille vægt på undervisning 11,1 % For lille vægt på projekter 50,0 % De studerende er i undersøgelsen også blevet bedt om at vurdere balancen mellem skemalagt undervisningstid (inkl. projekter) og tid til forberedelse. Se resultatet i tabel 3. 23

24 Tabel 3: Hvordan vurderer du balancen mellem skemalagt undervisningstid (inkl. projekter) og tid til forberedelse? Undervisningstiden fylder forholdsmæssigt for meget 61,1 % Balancen er passende 33,3 % Undervisningstiden fylder forholdsmæssigt lidt 5,6 % Bredde og specialisering De studerende på musikuddannelserne er i undersøgelsen blevet bedt om at vurdere forholdet mellem bredde og specialisering i uddannelsen. Se resultatet i figur15. Figur 15: Hvordan vurderer du forholdet mellem bredde og specialisering i uddannelsen? Uddannelsen er for bred Uddannelsen er passende Uddannelsen er for specialiseret M MBL 60,0% ML 45,5% 45,5% 9,1% 24

25 De studerende er i undersøgelsen også blevet bedt om at vurdere, om undervisningen dækker de genrer og stilarter, de studerende mener den skal. Se resultatet i figur16. Figur 16: Dækker undervisningen de genrer og stilarter, du mener den skal? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke M MBL 80,0% ML 36,4% 45,5% 18,2% 25

26 2.3 Lydteknik (LT) LT-uddannelsen er den uddannelse på Rytmisk Musikkonservatorium, der har færrest studerende. 2 ud af 4 studerende på LT-uddannelsens første år har deltaget i undersøgelsen. To personers besvarelse kan naturligvis ikke danne grundlag for statistisk analyse, men RMC har alligevel besluttet at medtage respondenternes besvarelser for fuldstændighedens skyld. I dette kapitel præsenteres lydteknikernes besvarelser af de spørgsmål, som handler specifikt om deres uddannelse. Kapitlet er opdelt i tre afsnit, der handler om henholdsvis kompetencer, fag og undervisningsformer Kompetencer Studieordningen for LT-uddannelsen beskriver, hvilke kompetencer uddannelsen sigter mod at opbygge hos de studerende. Der skelnes mellem faglige kompetencer på den ene side og personlige og sociale kompetencer på den anden side. I undersøgelsen vurderer de studerende på første år, hvordan kompetencerne er blevet behandlet i det hidtidige studieforløb 3. 3 I analysen af de studerendes besvarelser er det vigtigt at holde sig for øje, at kompetencemålene er formuleret for den samlede bacheloruddannelse. 26

27 Figur 17: efter endt bacheloruddannelse skal du ifølge din studieordning være i besiddelse af en række kompetencer på grundlæggende niveau. Har den måde, der hidtil har været arbejdet hen imod kompetencerne på, været tilfredsstillende? Faglige kompetencer Tilfredsstillende Overvejende tilfredsstillende Overvejende utilfredsstillende Utilfredsstillende Ved ikke Lydtekniske og musikalske kvalifikationer Træffe og begrunde lydtekniske og musikalske valg Kendskab til musikbranchen Kombinere eksisterende viden og færdigheder på nye måder Indsigt i projektarbejde Personlige og sociale kompetencer Tilfredsstillende Overvejende tilfredsstillende Overvejende utilfredsstillende Utilfredsstillende Ved ikke Samarbejde og arbejde selvstændigt Kommunikere Strukturere egen læring 27

28 Endelig er de studerende på LT-uddannelsen blevet bedt om at vurdere, om de ovenstående kompetencer er dækkende for de kompetencer, som de mener, uddannelsen skal udvikle: 100,0 % mener, at kompetencerne i høj grad er dækkende, ingen svarer, at kompetencerne i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke er dækkende Fagene De studerende på LT-uddannelsen vurderer i undersøgelsen de kurser, projekter, produktioner mv., som er uddannelsens væsentligste byggesten. De vurderer ikke nødvendigvis hver enkelt aktivitet, men tager stilling til de hovedgrupper eller fag, som aktiviteterne primært falder inden for. I det følgende anvendes udelukkende betegnelsen fag også selvom der i nogle tilfælde ikke som sådan er tale om fag. De studerende er i undersøgelsen blevet bedt om at vurdere, om fagene - ud fra deres egne konkrete erfaringer - bidrager til, at de opnår de kompetencer som uddannelsen sigter mod. De studerendes vurderinger af fagene bliver nedenfor inddelt i tre kategorier; høj grad (mere end 60 % har svaret i høj grad eller i nogen grad), middel grad (mellem % har svaret i høj grad eller i nogen grad) og lav grad (mindre en 40 % har svaret i høj grad eller i nogen grad). De fag, som de studerende - ud fra deres egne konkrete erfaringer - vurderer til i høj grad at bidrage til, at de opnår de kompetencer, som uddannelsen sigter imod, er følgende: Studieproduktionskurser (jazz- og rock-produktion, HD 1, mix-sessions, lyttemøder) Koncertproduktioner (stævne- og RMC-koncerter, koncertteori) Elementær elektroakustik Praktikforløb, Vega Lydteknik (analog og digital mixer, effekter m.fl.) Kommunikation Musikhistorie Hørelære og musikforståelse Hovedfagsvejledning og personlig vejledning Ingen fag er vurderet til i middel grad at bidrage til, at de studerende opnår de kompetencer, som uddannelsen sigter imod. 28

29 De fag, som de studerende - ud fra deres egne konkrete erfaringer - vurderer til i lav grad at bidrage til, at de opnår de kompetencer, som uddannelsen sigter imod, er følgende: Rytmik og koordination De enkelte fag bliver også vurderet enkeltvis i undersøgelsen. De studerende erklærer, i hvilken grad de er enige i seks positive udsagn om de enkelte fag: Målene med undervisningen er kommunikeret klart til mig og mine medstuderende, Undervisningens indhold svarer til mine forventninger, Der er god sammenhæng mellem undervisningens tilrettelæggelse og de mål der er for undervisningen, Det faglige niveau svarer til mine forventninger, Undervisningen bidrager i særlig grad til at udvikle mine lydtekniske færdigheder Min arbejdsindsats stemmer overens med de mål der er for undervisningen. Se resultatet i figur 18-23: Figur 18: Målene med undervisningen er kommunikeret klart til mig og mine medstuderende Studieproduktionskurser (jazz- og rockproduktion, HD 1, mix-sessions, lyttemøder) Koncertproduktioner (stævne- og RMC koncerter, koncertteori) Elementær elektroakustik Praktik-forløbene i Vega Lydteknik (analog og digital mixer, effekter m.fl.) Kommunikation Musikhistorie Hørelære og musikforståelse Rytmik og koordination (RYKO) Hovedfagsvejledning og personlig vejledning 29

30 Figur 19: Undervisningens indhold svarer til mine forventninger Studieproduktionskurser (jazz- og rockproduktion, HD 1, mix-sessions, lyttemøder) Koncertproduktioner (stævne- og RMC koncerter, koncertteori) Elementær elektroakustik Praktik-forløbene i Vega Lydteknik (analog og digital mixer, effekter m.fl.) Kommunikation Musikhistorie Hørelære og musikforståelse Rytmik og koordination (RYKO) Hovedfagsvejledning og personlig vejledning Figur 20: Der er god sammenhæng mellem undervisningens tilrettelæggelse og de mål der er for undervisningen Studieproduktionskurser (jazz- og rockproduktion, HD 1, mix-sessions, lyttemøder) Koncertproduktioner (stævne- og RMC koncerter, koncertteori) Elementær elektroakustik Praktik-forløbene i Vega Lydteknik (analog og digital mixer, effekter m.fl.) Kommunikation Musikhistorie Hørelære og musikforståelse Rytmik og koordination (RYKO) Hovedfagsvejledning og personlig vejledning 30

31 Figur 21: Det faglige niveau svarer til mine forventninger Studieproduktionskurser (jazz- og rockproduktion, HD 1, mix-sessions, lyttemøder) Koncertproduktioner (stævne- og RMC koncerter, koncertteori) Elementær elektroakustik Praktik-forløbene i Vega Lydteknik (analog og digital mixer, effekter m.fl.) Kommunikation Musikhistorie Hørelære og musikforståelse Rytmik og koordination (RYKO) Hovedfagsvejledning og personlig vejledning Figur 22: Undervisningen bidrager i særlig grad til at udvikle mine lydtekniske færdigheder Studieproduktionskurser (jazz- og rockproduktion, HD 1, mix-sessions, lyttemøder) Koncertproduktioner (stævne- og RMC koncerter, koncertteori) Elementær elektroakustik Praktik-forløbene i Vega Lydteknik (analog og digital mixer, effekter m.fl.) Rytmik og koordination (RYKO) 31

32 Figur 23: Min arbejdsindsats stemmer overens med de mål der er for undervisningen Studieproduktionskurser (jazz- og rockproduktion, HD 1, mix-sessions, lyttemøder) Koncertproduktioner (stævne- og RMC koncerter, koncertteori) Elementær elektroakustik Praktik-forløbene i Vega Lydteknik (analog og digital mixer, effekter m.fl.) Kommunikation Musikhistorie Hørelære og musikforståelse Rytmik og koordination (RYKO) Hovedfagsvejledning og personlig vejledning Undervisningsformer Undervisningen på LT-uddannelsen er tilrettelagt i undervisnings-, kursus- og projektforløb. I undersøgelsen er de studerende blevet bedt om at vurdere vægten mellem skemalagt undervisning og projekter. De studerende har haft mulighed for at sætte flere krydser. Se resultatet i tabel 4. Tabel 4: Hvordan vurderer du vægten mellem skemalagt undervisning og projekter? For stor vægt på undervisning 0,0 % For stor vægt på projekter 0,0 % Vægten er passende 100,0 % For lille vægt på undervisning 0,0 % For lille vægt på projekter 0,0 % 32

33 De studerende er i undersøgelsen også blevet bedt om at vurdere balancen mellem skemalagt undervisningstid (inkl. projekter) og tid til forberedelse. Se resultatet i tabel 5. Tabel 5: Hvordan vurderer du balancen mellem skemalagt undervisningstid (inkl. projekter) og tid til forberedelse? Undervisningstiden fylder forholdsmæssigt for meget 0,0 % Balancen er passende 100,0 % Undervisningstiden fylder forholdsmæssigt lidt 0,0 % 33

34 2.4 Music Management (MM) MM-uddannelsen er den nyeste uddannelse på RMC. 4 ud af 5 studerende på første årgang af MM-uddannelsen har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Uddannelsen har et helt andet indhold og andre fag end de øvrige uddannelser. Ligesom i de to foregående kapitler fokuserer dette kapitel på besvarelserne af de spørgsmål, der handler om undervisningen på første år. Kapitlet er opdelt i tre afsnit om henholdsvis kompetencer, fag og undervisningsformer Kompetencer MM-uddannelsen beskriver kompetencemålene for uddannelsen efter en anden systematik end de øvrige uddannelsers studieordninger. Den beskriver de områder, som de studerende skal opnå indsigt og færdigheder i, og den skelner ikke stringent mellem forskellige typer kompetencer, fx faglige, personlige og sociale samt kreative kompetencer. I undersøgelsen har de studerende vurderet, om studieordningens kompetencemål er blevet behandlet tilfredsstillende i det hidtidige uddannelsesforløb 4. Se resultatet i figur I analysen af de studerendes besvarelser er det vigtigt at holde sig for øje, at kompetencemålene er formuleret for den samlede bacheloruddannelse. 34

35 Figur 24: Efter endt bacheloruddannelse skal du ifølge din studieordning være i besiddelse af grundlæggende erhvervskompetencer med henblik på ansættelse i en virksomhed i musikbranchen eller etablering af egen virksomhed i musikbranchen. Har den måde, kompetencerne hidtil er blevet behandlet på, været tilfredsstillende? Tilfredsstillende Overvejende tilfredsstillende Overvejende utilfredsstillende Utilfredsstillende Ved ikke Har opnået teoretisk og praktisk indsigt i musikbranchens vilkår og udvikling Har opnået viden og færdigheder til at anvise og begrunde innovative problemløsninger i en professionel praksis Kan indsamle, analysere og bearbejde relevante data som grundlag for vurderinger og beslutninger Kan planlægge, organisere, lede og evaluere typiske processer og projekter inden for musikbranchen Kan formidle information, ideer, problemstillinger og -løsninger til specialister og ikke-specialister i både skriftlig og mundtlig form Har udviklet selvstændige arbejdsformer, læringsstrategier og - metoder Fagene Undervisningen på første år af MM-uddannelsen er hovedsagelig organiseret i otte emneområder eller fag. I det følgende anvendes udelukkende betegnelsen fag også selvom der i nogle tilfælde ikke som sådan er tale om fag. I undersøgelsen har de studerende blandt andet skulle forholde sig til, i hvilken grad de enkelte fag bidrager til, at de udvikler de kompetencer, som uddannelsen sigter mod. Se figur

36 Figur 25: Hvordan vurderer du, ud fra dine konkrete erfaringer med nedenstående fag, at de bidrager til, at du opnår de kompetencer, som uddannelsen sigter imod? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Branchekendskab Brancheprojekt Musiksociologi Musikforståelse Strategi Erhvervsøkonomi Musikjura Økonomistyring De studerende på MM-uddannelsen bliver, ligesom deres medstuderende på de andre uddannelser, også bedt om at vurdere de enkelte fag ud fra en række positivt formulerede udsagn om undervisningen. De studerende har forholdt sig til fem udsagn, som omhandler: Målene med undervisningen er kommunikeret klart til mig og mine medstuderende, Undervisningens indhold svarer til mine forventninger, Der er god sammenhæng mellem undervisningens tilrettelæggelse og de mål der er for undervisningen, Det faglige niveau svarer til mine forventninger, Min arbejdsindsats stemmer overens med de mål der er for undervisningen. Resultaterne af besvarelserne kan ses i figur

37 Figur 26: Målene med undervisningen er kommunikeret klart til mig og mine medstuderende Branchekendskab Brancheprojekter Musiksociologi Musikforståelse Strategi Erhvervsøkonomi Musikjura Økonomistyring 0,0% Figur 27: Undervisningens indhold svarer til mine forventninger Branchekendskab Brancheprojekter Musiksociologi Musikforståelse Strategi Erhvervsøkonomi Musikjura Økonomistyring 37

38 Figur 28: Der er god sammenhæng mellem undervisningens tilrettelæggelse og de mål der er for undervisningen Branchekendskab Brancheprojekter Musiksociologi Musikforståelse Strategi Erhvervsøkonomi Musikjura Økonomistyring Figur 29: Det faglige niveau svarer til mine forventninger Branchekendskab Brancheprojekter Musiksociologi Musikforståelse Strategi Erhvervsøkonomi Musikjura Økonomistyring 38

39 Figur 30: Min arbejdsindsats stemmer overens med de mål der er for undervisningen Branchekendskab Brancheprojekter Musiksociologi Musikforståelse Strategi Erhvervsøkonomi Musikjura Økonomistyring Undervisningsformer De studerende på MM-uddannelsen blev i undersøgelsen bedt om at vurdere vægten mellem skemalagt undervisning og projekter. De studerende har haft mulighed for at sætte flere krydser. Se resultatet i tabel 6. Tabel 6: Hvordan vurderer du vægten mellem skemalagt undervisning og projekter? (sæt gerne flere kryds) For stor vægt på undervisning 0,0 % For stor vægt på projekter 0,0 % Vægten er passende 100,0 % For lille vægt på undervisning 0,0 % For lille vægt på projekter 0,0 % 39

40 De studerende er i undersøgelsen også blevet bedt om at vurdere balancen mellem skemalagt undervisningstid inkl. projekter og tid til forberedelse. Se resultatet i tabel 7. Tabel 7: Hvordan vurderer du balancen mellem skemalagt undervisningstid (inkl. projekter) og tid til forberedelse? Undervisningstiden fylder forholdsmæssigt for meget 25,0 % Balancen er passende 75,0 % Undervisningstiden fylder forholdsmæssigt lidt 0,0 % 40

41 3 UNDERSØGELSE BLANDT STUDERENDE PÅ ANDEN ÅRGANG 2007/2008 Fordelingen af respondenter på uddannelserne på anden årgang kan ses i tabel 8: Tabel 8: Hvilken uddannelse er du optaget på? Respondenter Procent Procent af total M 3 10,3 % 42,9 % ML 14 48,3 % 66,7 % MBL 4 13,8 % 66,7 % LT 4 13,8 % 100 % MM 4 13,8 % 57,1 % I alt ,0 % 3.1 Tværgående resultater Dette kapitel præsenterer de studerendes besvarelser af de undersøgelsesspørgsmål, som ikke er rettet specifikt mod de enkelte uddannelser. Besvarelserne er med andre ord behandlet samlet på tværs af de fem bacheloruddannelser på Rytmisk Musikkonservatorium. Kapitlet er inddelt i fire afsnit, som henholdsvis fokuserer på; de studerendes profil, de studerendes kendskab til mål og kompetencer, de studerendes arbejdsindsats og faglige udvikling lærings- og studiemiljøet på Rytmisk Musikkonservatorium Profil af studerende på andet år I undersøgelsen svarer de studerende indledningsvis på en række baggrundsspørgsmål om alder og arbejdsbelastning. Det er disse besvarelser, som gør det muligt at tegne en profil af de studerende på anden årgang på Rytmisk Musikkonservatorium. De studerendes gennemsnitsalder Gennemsnitsalderen blandt de studerende på andet år var 24 år, da spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i maj De studerende spreder sig aldersmæssigt fra 21 til 32 år. Der er ingen markante aldersforskelle på tværs af de fem uddannelser. 41

42 Job ved siden af studierne I alt har 86,2 % af de studerende job ved siden af studierne. Af dem markerer; o 69,0 %, at der er tale om studierelevant arbejde, o 10,3 %, at der er tale om både studierelevant og ikke studierelevant arbejde, o 6,9 %, at der er tale om ikke studierelevant arbejde. Endelig er der 13,8 % af de studerende, der ikke har job ved siden af studierne. Af de studerende, som har job ved siden af studierne, arbejder 68,0 % mindre end 10 timer om ugen. 16,0 % arbejder mere end 20 timer om ugen. Se figur 31. Figur 31: Hvor mange timer arbejder du om ugen? Kendskab til mål og kompetencer Langt størstedelen (93,1 %) af de studerende på 2. år er bekendte med deres uddannelses formelle mål og de kompetencer, som de kan forvente at udvikle gennem deres studium. De studerende har tilegnet sig viden om deres uddannelses formelle mål - og de kompetencer, som de kan forvente at udvikle gennem deres studium - på forskellig måde. Følgende kilder er markeret: Undervisere: 85,2 % Studieordningerne: 74,1 % Andre studerende: 70,4 % Information før optagelsesprøven: 40,7 % 42

43 Andet: 22,2 % Studievejledningen: 18,5 % Ledelsen: 11,1 % Rytmisk Musikkonservatorium har beskrevet målene i studieordningerne for hver enkelt uddannelse. Målene i studieordningerne for de tre musikuddannelser er, at de studerende gennem studietiden skal udvikle henholdsvis faglige, kreative samt personlige og sociale kompetencer. De studerende på LT-uddannelsen skal, i følge studieordningerne, udvikle faglige og personlige og sociale kompetencer. MM-uddannelsen beskriver kompetencemålene for uddannelsen efter en anden systematik end de øvrige uddannelsers studieordninger. Den beskriver de områder, som de studerende skal opnå indsigt og færdigheder i, og den skelner ikke stringent mellem forskellige typer kompetencer, fx faglige, personlige og sociale samt kreative kompetencer. Et flertal af de studerende (68,9 %) mener, at målene med uddannelsen i høj grad eller i nogen grad er tydeligt formidlet, hvor 31 % af de studerende mener, at målene i mindre grad eller slet ikke er tydeligt formidlet. At målene med uddannelsen i høj grad er tydeligt formuleret mener; o 0 % af de MBL-studerende o 0 % af de M-studerende, o 14,3 % af de ML-studerende o 0 % af de LT-studerende o 25 % af de MM-studerende. At målene med uddannelsen i nogen grad er tydeligt formuleret mener; o 75,0 % af de MBL-studerende o 100,0 % af de M-studerende, o 50,0 % af de ML-studerende o 25 % af de LT-studerende o 75 % af de MM-studerende. At målene med uddannelsen i mindre grad eller slet ikke er tydeligt formidlet mener; o 25 % af de MBL-studerende o 0 % af de M-studerende, o 35,7 % af de ML-studerende 43

44 o o 75 af de LT-studerende 0 % af de MM-studerende Arbejdsindsats og faglig udvikling I gennemsnit bruger de studerende 26,8 timer per uge på deres studie inklusiv forberedelse. Gennemsnitstallet dækker dog over en kraftig spredning i de studerendes ugentlige arbejdsindsats, hvor det laveste timetal er 5 og det højeste er 60 timer om ugen. 68,9 % af de studerende arbejder 30 timer eller mindre om ugen, mens kun 17,2 % af de studerende arbejder 37 timer eller mere. Konservatoriet forventer en gennemsnitlig arbejdstid på studiet inklusiv forberedelsestid på ca. 37 timer om ugen i forhold hertil er det et mindretal, der bruger tid nok på studierne. I den forbindelse er det væsentligt at fremhæve, at 79,3 % af de studerende har helt eller delvist studierelevant arbejde ved siden af studierne, og at de studerende vurderer, at studierelaterede aktiviteter uden for uddannelsen, herunder egne lønnede og ulønnede jobs, i høj grad bidrager til deres faglige udvikling. Arbejdstiden på studiet bliver prioriteret således, at de fag, som de studerende vurderer har størst betydning, også får mest opmærksomhed. 93,1 % af de studerende prioriterer deres arbejdsindsats efter fagenes betydning, mens 6,9 % af de studerende vurderer, at de arbejder lige meget i alle fag. Ingen angiver, at det er tilfældigt, hvor de lægger deres arbejdsindsats. I undersøgelsen har de studerende vurderet, i hvilken grad en række forskellige faktorer bidrager positivt til deres faglige udvikling. Resultatet fremgår af figur 32 nedenfor. 44

45 Figur 32: Bidrager nedenstående faktorer, ud fra dine konkrete erfaringer, positivt til din faglige udvikling? M-studerende I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Undervisernes faglige kompetencer 66,7% Undervisernes engagement 66,7% Undervisernes pædagogiske evner 66,7% Samarbejdet med andre studerende på din egen uddannelse Samarbejdet med andre studerende på MBL og ML Samarbejdet med studerende på andre uddannelser (LT og MM) Dit eget engagement 66,7% De andre studerendes engagement Studiemiljøet generelt Studierelaterede aktiviteter uden for uddannelsen, herunder egne lønnede og ulønnede jobs ML-studerende I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Undervisernes faglige kompetencer 64,3% 35,7% Undervisernes engagement 78,6% 7,1% 14,3% Undervisernes pædagogiske evner 42,9% 42,9% 7,1% 7,1% Samarbejdet med andre studerende på din egen uddannelse 35,7% 14,3% Samarbejdet med andre studerende på MBL og M 28,6% 42,9% 28,6% Samarbejdet med studerende på andre uddannelser (LT og MM) 7,1% 7,1% 35,7% Dit eget engagement De andre studerendes engagement 57,1% 35,7% 7,1% Studiemiljøet generelt 42,9% 7,1% Studierelaterede aktiviteter uden for uddannelsen, herunder egne lønnede og ulønnede jobs 78,6% 14,3% 7,1% 45

46 MBL-studerende I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Undervisernes faglige kompetencer Undervisernes engagement Undervisernes pædagogiske evner Samarbejdet med andre studerende på din egen uddannelse Samarbejdet med andre studerende på ML og M Samarbejdet med studerende på andre uddannelser (LT og MM) Dit eget engagement De andre studerendes engagement Studiemiljøet generelt Studierelaterede aktiviteter uden for uddannelsen, herunder egne lønnede og ulønnede jobs LT- og MM-studerende I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Undervisernes faglige kompetencer Undervisernes engagement 87,5% 12,5% Undervisernes pædagogiske evner Samarbejdet med andre studerende på din egen uddannelse 37,5% 37,5% Samarbejdet med studerende på andre uddannelser 12,5% 37,5% Dit eget engagement De andre studerendes engagement 37,5% 12,5% Studiemiljøet generelt 12,5% 37,5% Studierelaterede aktiviteter uden for uddannelsen, herunder egne lønnede og ulønnede jobs 46

47 Generelt mener de studerende på de fem bacheloruddannelser, at der er en lang række faktorer, som har betydning for deres faglige udvikling. Der er dog en tendens til, at de vægter studierelaterede aktiviteter uden for uddannelsen, deres eget engagement, undervisernes faglige kompetencer og engagement meget højt Lærings- og studiemiljø Under overskriften lærings- og studiemiljøet på RMC er de studerende blevet stillet en række spørgsmål vedr.: fysiske rammer og faciliteter tværgående faglige aktiviteter på både årgange og uddannelser Tilfredsheden med konservatoriets fysiske rammer og faciliteter er generelt god. 100 % af de LTstuderende og 95,3 % af de studerende på musikuddannelserne mener, at de fysiske rammer og faciliteter er tilfredsstillende eller overvejende tilfredsstillende. De studerende på MM-uddannelsen er ikke helt så positivt stemt her mener 50 %, at de fysiske rammer og faciliteter er overvejende tilfredsstillende, mens 50 % mener de er overvejende utilfredsstillende. De studerende på musikuddannelserne samt på LT-uddannelserne bruger ofte konservatoriets faciliteter uden for undervisningstiden. MM-studerende benytter sig mindre af konservatoriets faciliteter uden for undervisningstiden. Der er ingen studerende på de fem uddannelser, der mener, at der er for mange faglige aktiviteter på tværs af årgange og uddannelser. 10,3 % mener, at mængden af tværgående faglige aktiviteter er passende, 75,9 % mener, at der er for få faglige aktiviteter på tværs af årgange, og 72,4 % mener, at der er for få faglige aktiviteter på tværs af uddannelser. Medindflydelse på undervisningen og aktiviteter I undersøgelsen er de studerende blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad de oplever at have mulighed for medindflydelse på undervisningen og aktiviteter på deres uddannelse. Resultatet fremgår af figur

UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM Undersøgelse blandt studerende på 1. år 2006/2007

UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM Undersøgelse blandt studerende på 1. år 2006/2007 UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM Undersøgelse blandt studerende på 1. år 2006/2007 1 INDLEDNING...3 Undersøgelsens baggrund og formål...3 Undersøgelsens organisering og forløb...4 Rapportens

Læs mere

Uddannelsesevaluering på Rytmisk Musikkonservatorium Undersøgelse blandt studerende på 2. år

Uddannelsesevaluering på Rytmisk Musikkonservatorium Undersøgelse blandt studerende på 2. år Uddannelsesevaluering på Undersøgelse blandt studerende på 2. år 2006-2007 1 INDLEDNING...3 Undersøgelsens baggrund og formål...3 Undersøgelsens organisering og forløb...4 Rapportens opbygning...4 KONKLUSIONER...6

Læs mere

Faglige kompetencer. Lydtekniske og musikalske kvalifikationer. Træffe og begrunde lydtekniske og musikalske valg. Kendskab til musikbranchen

Faglige kompetencer. Lydtekniske og musikalske kvalifikationer. Træffe og begrunde lydtekniske og musikalske valg. Kendskab til musikbranchen LYDTEKNIK (LT) LT-uddannelsen er den uddannelse på RMC, der har færrest studerende. De studerende på andet år er mellem 23 og 28 år. De studerende bruger mellem 8 20 timer om ugen på deres studie. Der

Læs mere

Uddannelsesevaluering på Rytmisk Musikkonservatorium. Undersøgelse blandt studerende på første år 2005/06

Uddannelsesevaluering på Rytmisk Musikkonservatorium. Undersøgelse blandt studerende på første år 2005/06 Uddannelsesevaluering på Rytmisk Musikkonservatorium Undersøgelse blandt studerende på første år 2005/06 Uddannelsesevaluering på Rytmisk Musikkonservatorium Undersøgelse blandt studerende på første år

Læs mere

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012)

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) Til Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Dokumenttype Rapport Dato April 2013 SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik BMus (lydteknik) Rytmisk Musikkonservatorium 19. august 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav,

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM Til Dokumenttype Rapport Dato April 2013 RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.2 Metode og datagrundlag 1 2. Resultater

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Uddannelsesretning: GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING VERSION 1 031215 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer

Læs mere

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen. Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC 2013 Enheden for kvalitetsudvikling 20. juni 2012 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC Forår 2013 (2) Introduktion Dette er en

Læs mere

TILFREDSHED STUDERENDE 2013

TILFREDSHED STUDERENDE 2013 HUM beelser: 147 Svarprocent: 23% TILFREDSHED STUDERENDE 2013 SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 480 21 Kandidat 172 26 0 25 50 75 100 Inviterede

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

TILFREDSHED STUDERENDE 2013

TILFREDSHED STUDERENDE 2013 beelser: 11.329 TILFREDSHED STUDERENDE 2013 Svarprocent: 28% SVARPROCENT 01 På denne og næste side fremgår procenten opdelt på fakultet, uddannelsesniveau og alder. HUM 11.692 25 JURA 4.573 20 SAMF 6.495

Læs mere

SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM

SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM STUDIEORDNING FOR SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Senest revideret september 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2. Uddannelsens

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2013 November 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3. MARKANTE

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Ind i Musikken en kort undersøgelse omkring skolens musikalske miljø og lyd generelt på Ollerup Efterskole. I forbindelse med årets selvevaluering har vi

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Klassisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...

Læs mere

Studieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik

Studieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik Studieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik VERSION 1 160503 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2.1. Dansk... 3 2.2. Engelsk...

Læs mere

STUDIEPLAN. Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus. Gældende fra 2011

STUDIEPLAN. Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus. Gældende fra 2011 STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 24. august 2010 Version: August 2015 1 Indhold Indhold...

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering

Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering Regionshospitalet Viborg Viborg HR-afdelingen Uddannelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I LANDINSPEKTØRVIDENSKAB AAU KØBENHAVN UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

CBS Evaluering og Akkreditering

CBS Evaluering og Akkreditering CBS Evaluering og Akkreditering EVALUERING AF HD-studier Afsluttende evaluering af studiet som helhed Til offentliggørelse UNDERVISNINGSÅRET 2012/13 20. november 2013 INDHOLD 1. UNDERSØGELSENS FORMÅL OG

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 TYSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes forsatte karriere...7 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2014

Dimittendundersøgelse 2014 Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014 Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 200 VIA University College Afdelingsrapport for Medarbejdere afspændingspædagoguddannelsen i Randers Antal besvarelser: 9 Svarprocent VIA total 66,9% Rapporten

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Indhold Indledning... 3 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 3 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket

Læs mere

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING Brugerundersøgelse Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 33 92 33 02 Adoptionsnævnet 2010 1. udgave Publikationen kan hentes

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse

Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015... 1 Samlet status... 2 Modul 8: Verdenspolitik... 3 Modul 10:

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Evaluering af fag og undervisningsforløb Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Skemaet bedes afleveret senest: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Lydtekniker-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Lydtekniker-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Lydtekniker-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Lydtekniker-uddannelsen dimitteret i perioden 2003-2009

Læs mere

I forhold til belastningen på andre kurser har din arbejdsbelastning i dette kursus været:

I forhold til belastningen på andre kurser har din arbejdsbelastning i dette kursus været: Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 1 14,3% 11-15 timer 4 57,1% 16-20 timer 2 28,6% 21-25 timer 0 0,0% Over 25 timer 0 0,0% I

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006 Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal

Læs mere

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Master of Business Administration Telefon: 9940 8255 Email: mba@aaumba.dk september 2015 MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Aalborg Universitet udbyder

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet tildeler hermed den humanistiske bachelorgrad A achelor af Arts på baggrund af Det humanistiske basisstudium og studier inden for fagene Dansk og Historie acheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS. Uddannelsen

Læs mere

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser

Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser 1. Generelle bestemmelser I medfør af 4, stk. 5 i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1245 af 11. december 2009 om uddannelserne ved

Læs mere

Meritlæreruddannelsen

Meritlæreruddannelsen Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive 2010 Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive udbyder meritlæreruddannelsen med start i august 2010. Uddannelsen udbydes under Lov om Åben Uddannelse

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

Studieordning Operaakademiet (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater

Studieordning Operaakademiet (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater Operaakademiet Solist (Opera) Advanced Postgraduate Diploma in Music (Opera) August 2011 Side 1 af 10 Indhold Indhold... 2 Uddannelsens formål...

Læs mere

Under 25 år 13 39,4% 25-40 år 16 48,5% 41 år og derover 4 12,1% I alt 33 100,0% 1 10 30,3% 3 6 18,2% 5 6 18,2% 7 5 15,2% 9 6 18,2% I alt 33 100,0%

Under 25 år 13 39,4% 25-40 år 16 48,5% 41 år og derover 4 12,1% I alt 33 100,0% 1 10 30,3% 3 6 18,2% 5 6 18,2% 7 5 15,2% 9 6 18,2% I alt 33 100,0% Alder Under 25 år 13 39,4% 25-40 år 16 48,5% 41 år og derover 4 12,1% Semester 1 10 30,3% 3 6 18,2% 5 6 18,2% 7 5 15,2% 9 6 18,2% Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? STX Gymnasiet og MGK mellemlang

Læs mere

Vilkår for udvikling - Innovationskapacitet i Odsherred

Vilkår for udvikling - Innovationskapacitet i Odsherred Vilkår for udvikling - Innovationskapacitet i Odsherred Marts 2003 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141 2630 Taastrup Tlf.: 7220 2620 Fax: 7220 2621 E-mail: arbejdsliv@teknologisk.dk

Læs mere

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sjællands virksomhed i 2013-2014

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sjællands virksomhed i 2013-2014 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sjællands virksomhed i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks vurdering af MGK

Læs mere

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 1.2 Undersøgelsens fokusområder og opbygning... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 5 2.1 Hvad betyder tallene i tabellerne?...

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Psykomotorikuddannelsen UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Psykomotorikuddannelsen UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Psykomotorikuddannelsen UCC 2013 Kvalitetsenheden Juni 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Psykomotorikuddannelsen.

Læs mere

Undervisning på folkehøjskoler

Undervisning på folkehøjskoler Undervisning på folkehøjskoler På folkehøjskoler er der krav til undervisningens omfang, placering og brede almene indhold. Med denne vejledning vil ministeriet tydeliggøre, hvad kravene betyder i praksis.

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk ny uddannelse MATERIALETEKNOLOGI 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk I vores højteknologiske samfund er der et stort behov for avanceret materialeviden, fordi det i høj grad er materialerne, der

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Arkitektskolen Aarhus

Arkitektskolen Aarhus Arkitektskolen Aarhus Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

Baggrund en befolkningsudvikling uden musikalsk afsmitning

Baggrund en befolkningsudvikling uden musikalsk afsmitning 1. juli 2010 Projektbeskrivelse: Brobygningskursus inklusionsprojekt for indvandrede musikere Baggrund en befolkningsudvikling uden musikalsk afsmitning Befolkningsstatistikker fra de seneste årtier viser

Læs mere

Respondenter Procent Kvinde 0 0,0% Mand 8 100,0% I alt 8 100,0%

Respondenter Procent Kvinde 0 0,0% Mand 8 100,0% I alt 8 100,0% Navn DM206/803, efterår 2008 Angiv dit køn Kvinde 0 0,0% Mand 8 100,0% I alt 8 100,0% Hvilken studieretning er du på? Anvendt matematik 0 0,0% Biokemi og molekylær biologi 0 0,0% Biologi 0 0,0% Biomedicin

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks 1.1.

Læs mere

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015 Analyse, HR og Udvikling Baggrund og metode...2 Svarprocent...2 Hvem har svaret?...2 Personlig hjælp...3 Praktisk hjælp...3 Madservice...4 Praktiske forhold omkring

Læs mere

Opholdsstedet Kollektivet. UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter

Opholdsstedet Kollektivet. UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter Opholdsstedet Kollektivet UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter Oktober 2007 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 2 2. METODEVALG... 2 3. ANALYSE... 4 3.1 ANALYSE AF PÅRØRENDE/NETVÆRKSPERSONER

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag

GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag Hovedfag GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING - ALMEN At den studerende: - tilegner sig metoder, der er fremmende for arbejdet med musik samt skabelse af musik for børn i alderen 0-11 år med fokus på motivation,

Læs mere

BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.

BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Vejledning og inspirationsmateriale om holddannelse BUU behandlede på sit møde den 5. februar

Læs mere

Lokal undervisningsplan

Lokal undervisningsplan Lokal undervisningsplan Håndværk og teknik Hovedforløb Smed Klejnsmed/Plade og konstruktionssmed Silkeborg Tekniske Skole August 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Overordnede

Læs mere

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement. Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC.

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC. LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! Giver dig et fremtidigt fundament Og åbner op for nye muligheder... VIAUC.DK/LAERERISKIVE

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Music Management-uddannelsen dimitteret i perioden

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

ledelse Diplomuddannelsen i

ledelse Diplomuddannelsen i Diplomuddannelsen i ledelse Diplomuddannelsen i ledelse udbydes af Center for Diplomledelse, et samarbejde mellem Køge Handelsskole, Handelsskolen Sjælland Syd og University College Sjælland. Ansøgningsfrist

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2011

Tilfredshedsundersøgelse 2011 Tilfredshedsundersøgelse 11 December 11 Svarprocent: % (4 besvarelser ud af 668 mulige) Uddannelsesrapport Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse

Læs mere

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der udbudt et modul på Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, perspektiv. Modulet blev udbudt i Emdrup

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere