Strategi for Aarhus Kommunes venskabsbysamarbejder. BORGMESTERENS AFDELING Byråds- og Ledelsessekretariatet Aarhus Kommune

Transkript

1 Til Internationaliseringsudvalget 11. august 015 Side 1 af 3 Strategi for Aarhus Kommunes venskabsbysamarbejder Resumé Det indstilles, at udkast til indstilling om Strategi for Aarhus Kommunes venskabsbysamarbejder (vedlagt) tiltrædes. Indstillingen fremsendes herefter til Magistraten og Byrådet. Baggrund Byråds- og Ledelsessekretariatet har tidligere taget initiativ til iværksættelse af analyse vedrørende Aarhus Kommunes venskabsbysamarbejder. Direktørgruppen godkendte på baggrund heraf den 18. marts 015, at der skulle gennemføres en spørgeskemaundersøgelse af kommunens internationale samarbejdsrelationer. Formålet var at indsamle viden om, hvilke internationale relationer de forskellige magistratsafdelinger i kommunen har, herunder om og i hvilket omfang venskabsbyerne indgår heri. Spørgeskemaet bestod af 1 spørgsmål og omhandlede: BORGMESTERENS AFDELING Byråds- og Ledelsessekretariatet Aarhus Kommune Byråds- og Ledelsessekretariatet Rådhuset, Rådhuspladsen 8000 Aarhus C Telefon: Direkte telefon: Direkte jnj@aarhus.dk Sag: 15/ Sagsbehandler: Peter Marker A) Internationalt samarbejde generelt B) Internationale bysamarbejder (Eurocities, Union of Baltic Cities m.v.) C) Aarhus Kommunes syv officielle venskabsbyer D) Faste repræsentationer i udlandet (Bruxelles, Shanghai) Analysen blev fortaget på baggrund af et elektronisk spørgeskema besvaret af Aarhus Kommunes forvaltninger, Aarhus Havn og Aarhus Vand, foretaget i perioden 0. marts -. april 015. I alt er der indkommet 1 besvarelser på vegne af de forskellige forvaltninger. Resultat af spørgeskemaundersøgelse Resultatet af undersøgelsen er gengivet i vedlagte rapport af 8. juli 015. Det internationale samarbejde generelt Det fremgår af analysen, at Aarhus Kommune gennem de seneste fire år har haft kontakt til eller internationalt samarbejde med ikke færre end 1 byer fordelt over hele kloden. Det er dog især byer i de nordeuropæiske lande, som er stærkt repræsenterede i kommunens internationale engagement.

2 Besvarelserne er generelt positive omkring det internationale samarbejde, og svarene peger på, at afdelingerne drager nytte af den fleksibilitet der er i, at man selv kan vælge med hvem og på hvilke områder man vil samarbejde. 11. august 015 Side af 3 Aarhus Kommunes venskabsbysamarbejde Aarhus har haft venskabsbyer siden 196 og over årene er det blevet til 7 venskabsbyer. Aktuelt er der etableret følgende venskabsby samarbejder: Bergen, Norge (indgået 196) Göteborg, Sverige (indgået 196) Turku, Finland (indgået 196) Kujalleg, Grønland (indgået 196) Rostock, Tyskland (venskabelige forbindelser siden 196) Harbin, Kina (indgået 198) Skt. Petersborg, Rusland (indgået 1989) Udover ovennævnte venskabsbyer er der aftale om kontinuerlig og venskabelig dialogrelation med byen Novi Sad i Serbien. For så vidt angår den del af undersøgelsen der specifikt vedrører venskabsbyerne, fremgår det af undersøgelsen, at det specielt er Bergen, Göteborg og Turku/Åbo der samarbejdes med. Det generelle billede er, at der generelt er stor opbakning til venskabysamarbejdet med de nordiske lande og flere besvarelser fremhæver de historiske, sproglige og kulturelle bånd til netop de nordiske lande. Harbin er den by, der er flest der angiver, at de ofte samarbejder med. Der er i langt overvejende grad en positiv vurdering af Harbin-samarbejdet, som især har været stærkt og intenst på erhvervsområdet og også inddraget midt- og østjyske virksomhedsnetværk foruden kulturudveksling og flere udvekslingsprogrammer indenfor folkeskole-, ungdomsuddannelse- og universitetsområdet. Omvendt er der kun én af besvarelserne, der siger noget positivt om venskabsbysamarbejdet med Julianehåb, Rostock og Skt. Petersborg og dialogrelationen til Novi Sad. Resten enten ikke nævner disse byer eller opfordrer ligefrem til at ophøre samarbejdet. Indstilling Der er med udgangspunkt i den faktiske anvendelse af venskabsbyaftalerne udarbejdet udkast til indstilling om ny Strategi for Aarhus Kommunes venskabsbysamarbejder. Det indstilles i indstillingen:

3 At 1) Samarbejdet med de nordiske venskabsbyer i Norge, Sverige og Finland (Bergen, Göteborg, Turku/Åbo) pga. de kulturelle og sproglige bånd fastholdes. 11. august 015 Side 3 af 3 At ) De nordatlantiske venskabsrelationer til Kujalleq/ Julianehåb i Grønland som en del af Rigsfællesskabet fortsættes, dog på et lavere niveau ifht. kultur og repræsentation. At 3) Aarhus Kommune ud fra eksporthensyn for danske virksomheder fortsat søger at udbygge det asiatiske perspektiv ud fra venskabsbysamarbejdet med Harbin i Kina. At ) Aarhus Kommune søger at indgå partnerskabsaftaler på konkrete områder med de næststørste byer eller havnebyer i de nærmeste EU-nabolande Tyskland (Hamborg), England (f.eks. Manchester) og Polen (f.eks. Gdansk). At 5) Der indgås dialog med Rostock om evaluering af det gensidige samarbejde, herunder om samarbejdet kan gøres mere strategisk, eller evt. begrænses. At 6) Aarhus Kommune ikke aktivt tager initiativer i venskabsbyforholdet til Skt. Petersborg. At 7) Aftalen om kontinuerlig og venskabelig dialog mellem Aarhus Kommune og Novi Sad i Serbien ophører. At 8) De enkelte magistratsafdelinger jf. tidligere byrådsbeslutning fra 1991 herudover løbende har mulighed for at indgå konkrete, tidsmæssigt afgrænsede faglige samarbejder med byer i udlandet. Næste skridt Såfremt indstillingen tiltrædes i Internationaliseringsudvalget, fremsendes den herefter til Magistraten og Byrådet.

4 Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling 11. august Resume Aarhus Kommune indgår i en lang række internationale forbindelser og samarbejdsrelationer. Blandt kommunens officielle venskabsbyer er det især de nordiske venskabsbyer (Bergen, Göteborg, Turku/Åbo) og Harbin i Kina, der samarbejdes med. I forhold til Kujalleq/Julianehåb i Grønland er der besøg ifbm. Festugen og Aarhus kommune har bl.a. på socialom- rådet hjulpet Kujalleq Kommune med udlån/udstationering af medarbejdere. Strategi for Aarhus Kommunes venskabsby- samarbejder Beslutning om ny strategi for Aarhus Kommunes ven- skabsbysamarbejder. De seneste fire år har Aarhus Kommune haft kontakt til eller samarbejde med i alt 1 forskellige byer 100 i Eu- herunder Kina og ropa, 1 i Nordamerika og 30 i resten af resten af verden, Sydøstasien. Samarbejdet med Rostock i Tyskland omfatter besøg i for- med Skt. Petersborg i Rusland og Novi Sad i Serbien er bindelse sejlsportsbegivenheder m.v., mens samarbejdet begrænset. Med baggrund i den faktiske anvendelse af venskabsbyaf- fokuseres og prioriteres. talerne foreslås, at Byrådet vedtager en ny strategi for Aarhus Kommunes venskabsbysamarbejde, hvor arbejdet Klik her for at angive tekst. side 1 af 8

5 . Beslutningspunkter At 1) Samarbejdet med de nordiske venskabsbyer i Norge, Sverige og Finland (Bergen, Göteborg, Turku/Åbo) pga. de kulturelle og sproglige bånd fastholdes. At ) De nordatlantiske venskabsrelationer til Kujalleq/ Julianehåb i Grønland som en del af Rigsfællesskabet fortsættes, dog på et lavere niveau i forhold til kultur, repræsentation m.v. At 3) Aarhus Kommune ud fra eksporthensyn for danske virksomheder fortsat søger at udbygge det asiatiske perspektiv ud fra venskabsbysamarbejdet med Harbin i Kina. At ) Aarhus Kommune søger at indgå partnerskabsaftaler på konkrete områder med de næststørste byer eller havnebyer i de nærmeste EU-nabolande Tyskland (Hamborg), England (f.eks. Manchester) og Polen (f.eks. Gdansk). At 5) Der indgås dialog med Rostock om evaluering af det gensidige samarbejde, herunder om samarbejdet kan gøres mere strategisk, eller evt. begrænses. At 6) Aarhus Kommunes ikke aktivt tager initiativer i venskabsbyforholdet til Skt. Petersborg. At 7) Aftalen om kontinuerlig og venskabelig dialog mellem Aarhus Kommune og Novi Sad i Serbien ophører. At 8) De enkelte magistratsafdelinger jf. tidligere byrådsbeslutning fra 1991 herudover løbende har mulighed for at indgå konkrete, tidsmæssigt afgrænsede faglige samarbejder med byer i udlandet. 3. Baggrund Aarhus Kommune indgår i en lang række internationale forbindelser og samarbejdsrelationer. Det omfatter bl.a. venskabsbysamarbejdet, internationale besøg og modtagelser på Rådhuset, Central Denmark EUoffice i Bruxelles, deltagelse i Eurocities, SmartCities m.v., Klik her for at angive tekst. side af 8

6 samt fagligt samarbejde, studierejser, inspiration og erfaringsudveksling på de enkelte fagområder. Venskabsbysamarbejderne opstod i forlængelse af. verdenskrig, med henblik på at fremme kulturelle, sociale, erhvervsmæssige og mellemfolkelige bånd, og dermed bidrage til forståelse og fredelig sameksistens. Efterfølgende har venskabsbyaftaler også været anvendt ud fra et strategisk erhvervsmæssigt sigte til at åbne døre for erhvervslivet i forhold til lande med andre politiske systemer, og til fremme af demokrati og udvikling. Aarhus har siden 196 haft officielle venskabsbyaftaler med de næststørste byer i Norge (Bergen), Sverige (Göteborg) og Finland (Turku/Åbo). Siden først i 1960 erne har Aarhus ligeledes haft venskabsbyaftaler med Qaqortoq/Julianehåb (Kujalleg) i Grønland, og Rostock som den vigtigste havneby i det daværende Østtyskland (DDR). I 198 underskrev Aarhus en venskabsby- og erhvervsmæssig samarbejdsaftale med Harbin, som er provishovedstad i Heillongjiang-provinsen i det nordøstlige Kina. Aftalen kom i stand efter ønske fra udenrigsministerierne i både Beijing og København, samt efter tilskyndelse fra flere østjyske virksomheder. Efter afslutningen af Den Kolde Krig blev der i 1989 indgået venskabsbyaftale mellem Aarhus og Skt. Petersborg i Rusland. Formålet var at styrke de kulturelle og forretningsmæssige relationer. Efter opløsningen af Jugoslavien blev endvidere i 000 på opfordring fra Udenrigsministeriet og KL indgået aftale om venskabelig dialog mellem Aarhus Kommune og den næststørste by i Serbien, Novi Sad.. Effekt Aarhus Kommunes venskabsbysamarbejde er en del af kommunens internationale arbejde. Klik her for at angive tekst. side 3 af 8

7 5. Ydelse Oprindeligt var venskabsbysamarbejdet hovedsageligt fokuseret på områderne skole, kultur og fritid (skoleudveksling, kulturelle arrangementer m.v.). Det erhvervsrettede samarbejde gælder måske især i relation til kommunens kinesiske venskabsby, Harbin, hvor der siden januar 010 er foregået et intensivt samarbejde inden for især energi- og miljøområdet med involvering af en række danske og kinesiske virksomheder. De fire nordiske venskabsbyer mødes hvert andet år til et venskabsbyseminar, hvor der sættes fokus på fælles problemstillinger byerne imellem indenfor politik og erhvervsog byudvikling, velfærdsteknologi, ligestilling m.v. Vilkårene og behovet for faste venskabsbyaftaler imellem byer har ændret sig over årene. På erhvervsområdet har internationaliseringen betydet, at der i dag indgås mange samarbejdsrelationer med byer i hele verden uden kommunens aktive medvirken. Såfremt virksomhederne har behov for etablering på nye eksportmarkeder m.v. vil kontakten typisk gå via Udenrigsministeriet, Dansk Eksportråd, brancheorganisationer, private rådgivningsfirmaer el.lign. Tilsvarende har uddannelsesinstitutionerne (Aarhus Universitet og VIA University College etc.) selv omfattende internationale kontakter. I konsekvens heraf besluttede Aarhus Byråd allerede i 1991, at Aarhus Kommune ikke skal indgå flere traditionelle venskabsbyaftaler. Eventuelle nye internationale aftaler skal have karakter af målrettede partnerskabssamarbejder med kommuner og myndigheder i andre lande inden for konkrete og veldefinerede områder, som kan være med til at styrke den kommunale opgavevaretagelse i Aarhus Kommune. Klik her for at angive tekst. side af 8

8 Siden har de respektive afdelinger i Aarhus Kommune ud over det traditionelle venskabsbysamarbejde indgået i et omfattende internationalt og mere målrettet samarbejde med byer i hele verden. De konkrete samarbejdsrelationer på de forskellige fagområder de seneste fire år omfatter bl.a. Beskæftigelsesforvaltningen (jobcenter i Serbien), MSO om velfærdsteknologi, MKB på biblioteksområdet med Chicago i USA etc. Desuden foregår der konkrete internationale samarbejder i forhold til en forskellige tværgående emner (digitalisering, integration, udsatte boligområder etc.). Det gælder også den omfattende kontakt som MBU, MSB og BA har haft med medier fra over 00 lande i verden om antiradikalisering, som følge af den store internationale eksponering af Aarhus-modellen. En spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt Aarhus Kommunes forvaltninger, Aarhus Vand A/S og Aarhus Havn marts-april 015 (bilag 1 og ) viser, at Aarhus de seneste fire år har haft kontakt til i alt 1 forskellige byer 100 i Europa, 1 i Nordamerika og 30 i resten af resten af verden, herunder Kina og Sydøstasien. Endvidere foregår der internationalt samarbejde gennem de forskellige bynetværk, som Aarhus Kommune deltager i (Nordic City Network, Union of the Baltic Cities, Eurocities, SmartCities m.v.), samt de faste repræsentationer i Bruxelles og Shanghai. I forhold til kommunens officielle venskabsbyer viser den gennemførte undersøgelse, at det især er de nordiske venskabsbyer (Bergen, Göteborg, Turku/Åbo) og Harbin i Kina, der samarbejdes med. Samarbejde med de nordiske venskabsbyer skyldes de historiske, sproglige og kulturelle bånd, samt at landenes politiske systemer og velfærdssamfund ligner det danske, mens samarbejdet med Harbin omfatter erhvervsområdet og skoleudvekslinger. Klik her for at angive tekst. side 5 af 8

9 Samarbejdet med Rostock, Skt. Petersborg i Rusland og Novi Sad i Serbien er begrænset, og vurderingen blandt de indkomne besvarelser er, at samarbejdet har en beskeden værdi for Aarhus. På spørgsmålet om, hvorvidt der er ønske om evt. udvidelse af de internationale samarbejdsrelationer i fremtiden peger flest på England/Irland, Vesteuropa/EU-lande og Nordamerika. Dette billede ses også i en den seneste opgørelse fra 009 af KL af de danske kommuners venskabsbysamarbejder, hvor de øverst placerede lande viser, at kommunerne især har venskabsbyer i de nordiske lande og i Danmarks øvrige nærmeste EU-nabolande. Med baggrund i den faktiske anvendelse af venskabsbyaftalerne i Aarhus Kommune og de øvrige danske kommuners venskabsbyrelationer foreslås, at Byrådet vedtager en ny strategi for Aarhus Kommunes venskabsbysamarbejde, hvor arbejdet fokuseres og prioriteres. Det foreslås, at samarbejdet med de nordiske venskabsbyer i Norge, Sverige og Finland (Bergen, Göteborg, Turku/Åbo) pga. de kulturelle og sproglige bånd fastholdes. Grønland er en del af Rigsfællesskabet, og Aarhus Kommune har eksempelvis på Socialområdet hjulpet Kujalleq Kommune ved at udlån/udstationering af medarbejdere. Det foreslås, at de nordatlantiske venskabsrelationer til Kujalleq/Julianehåb fastholdes - dog på et lavere niveau med et lavere tids- og ressourceforbrug på det kulturelle og repræsentative område, f.eks. ifbm. Festugen. Det foreslås endvidere, at Aarhus Kommune ud fra eksporthensyn for østjyske og danske virksomheder fortsat søger at udbygge det asiatiske perspektiv ud fra venskabsbysamarbejdet med Harbin i Kina til også at omfatte Pudong New Area i Shanghai m.v. Klik her for at angive tekst. side 6 af 8

10 Endvidere foreslås, at Aarhus Kommune med henblik på at styrke det internationale samarbejde hvor det er fagligt relevant søger at indgå partnerskabsaftaler på konkrete, veldefinerede områder med de næststørste byer/havnebyer i de nærmeste EU-nabolande. Det kan eksempelvis være Tyskland (Hamborg), England (f.eks. Manchester) og Polen (f.eks. Gdansk). Der indgås dialog med Rostock om evaluering af det gensidige samarbejde, herunder om samarbejdet kan gøres mere strategisk, eller evt. begrænses. Samtidig indstilles, at Aarhus Kommune ikke aktivt tager initiativer i venskabsbyforholdet til Skt. Petersborg, og at samarbejdsaftalen med Novi Sad i Serbien ophører. 6. Organisering Byrådet har siden 196 haft nedsat en Kontaktkomité vedr. de nordiske venskabsbyer. Komittéen består af 6 byrådsmedlemmer. Desuden har Byrådet nedsat en kontaktkomitté for Julianehåb. Kommunens overordnede internationale indsats er politisk forankret i Internationaliseringsudvalget, som sekretariatsbetjenes af Erhverv og By. Venskabsbysamarbejdet er organisatorisk placeret i Byråds- og Ledelsessekretariatet, Borgmesterens Afdeling. Jf. den Internationale Strategi for Aarhus Kommune vedtaget i Aarhus Byråd i 009 er selve det internationale arbejde decentralt forankret i de enkelte magistratsafdelinger i sammenhæng med kerneopgaverne. 7. Ressourcer Der er i Borgmesterens Afdeling afsat et budget på kr. årligt til venskabsbysamarbejderne. Desuden medgår i de respektive magistratsafdelinger og forvaltningen tidsmæssige-/arbejdsmæssige ressourcer i forbindelse med planlægning/afvikling af studieture, officielle besøg og modtagelser osv. Klik her for at angive tekst. side 7 af 8

11 Jacob Bundsgaard / Niels Højberg Bilag Bilag 1: Notat om Aarhus Kommunes internationale samarbejdsrelationer (juli 015). Bilag : Spørgeskema (besvaret marts-april 015). Tidligere beslutninger Aarhus Byråd besluttede i september 1991 i Indstilling om eventuel etablering af venskabsbyforbindelse med en by i et EF-land, at Aarhus ikke skal indgå flere traditionelle venskabsbyaftaler. Indstilling om Handlingsplan for det internationale arbejde blev vedtaget i Magistraten marts 000. Indstilling om Fremme af demokrati i Forbundsrepublikken Jugoslavien ved etablering af kommunepartnerskaber blev vedtaget i Byrådet november 000. I marts 00 vedtog Byrådet en International strategi for Århus Kommune. Venskabsbysamarbejdet indgik som ét af de 8 indsatsområder. Den internationale strategi blev fulgt op af indstilling om International handlingsplan for Århus Kommune, 005. Revision af Århus Kommunes internationale strategi blev vedtaget i Byrådet marts 009. I december 01 besluttede Byrådet i forlængelse af budgetforliget for B015 at nedsætte et Internationaliseringsudvalg, som et midlertidigt ad hoc-udvalg efter styrelseslovens 17, stk.. Sagsnummer: 15/ Lix: 7 Sekretariat og HR Tlf.: / Sagsbehandler: Peter Marker/Jørn Nim Jensen E-post: pm@aarhus.dk/jnj@aarhus.dk Klik her for at angive tekst. side 8 af 8

12 Aarhus Kommunes internationale samarbejdsrelationer Sammenfatning Undersøgelsen af Aarhus Kommunes internationale relationer viser, at Aarhus Kommune de seneste fire år har haft kontakt til eller internationalt samarbejde med 1 forskellige byer i Europa, 1 i Nordamerika, og 30 i resten af verden, herunder specielt Kina og Sydøstasien. Formålet med samarbejdet er ofte fagligt samarbejde, studierejser/inspiration og erfaringsudveksling. Hvad angår venskabsbysamarbejdet er det specielt Bergen, Göteborg, Turku/Åbo og Harbin i Kina, der arbejdes tæt sammen med. Det tættere samarbejde med de nordiske venskabsbyer skyldes de historiske og kulturelle bånd, samt ønsker om erfaringsudveksling med byer i lande hvis politiske systemer og velfærdssamfund ligner det danske, mens samarbejdet med Harbin især har et erhvervsmæssigt sigte. Samarbejdet med kommunens venskabsbyer Rostock, Skt. Petersborg, Julianehåb og Novi Sad er begrænset, og vurderingen er, at samarbejdet har en meget beskeden værdi. Det vurderes desuden, at det i fremtiden kan være vil være specielt interessant for Aarhus Kommune at samarbejde med byer i specielt England/Irland, Vesteuropa/ EU-lande og Nordamerika. Endeligt viser undersøgelsen, at de faste repræsentationer i Bruxelles og Shanghai bliver brugt i konkrete erhvervsmæssige sammenhænge. Der er overordnet tilfredshed med de faste repræsentationer. Metode Analysen er fortaget på baggrund af et online spørgeskema med 1 spørgsmål, besvaret af Aarhus Kommunes magistratsafdelinger, Aarhus Havn og Aarhus Vand 1, foretaget i perioden marts - april 015 (vedlagt). I alt er der indkommet besvarelser. Nogle afdelinger er repræsenteret med flere besvarelser end andre. Det vurderes dog, at analysen samlet set giver en god indikation af de forskellige afdelingers overordnede holdninger. Internationalt samarbejde generelt Hvilke byer eller lande samarbejdes der med? Aarhus Kommune har gennem de sidste fire år haft kontakt til eller internationalt samarbejde med 1 byer fordelt over hele verden. Det er især byer i de nordiske lande, der er relationer til, herunder specielt Bergen, Göteborg og Stockholm. Derudover er det overvejende nordeuropæiske byer som London, Amsterdam, Bruxelles og Hamborg, Aarhus Kommune samarbejder mest med. Gennem de seneste fem år er der gjort en betydelig indsats for at skabe tætte relationer til Aarhus Kommunes venskabsby i Kina, Harbin, hvilket også afspejles i en stærk repræsentation i undersøgelsen. 1 Deltagerne omtales fremover samlet som afdelinger 1

13 Derudover er det hovedsageligt større nordamerikanske byer (Chicago m.v.), kinesiske og sydøstasiatiske byer, der samarbejdes med. Tabellen nedenfor viser den geografiske fordelinger af de internationale samarbejdsbyer Geografisk fordeling af samarbejdsbyer De nordiske lande Resten af Europa Nordamerika 1 30 Øvrige Hvem har taget initiativ til samarbejdet? Samarbejdet med andre byer opstår sjældent på baggrund af en enkelt initiativtager, men i en blanding af forskellige aktører; fx Aarhus Kommune, enkelte medarbejdere, eller den udenlandske samarbejdspartner. I nogle tilfælde er også Udenrigsministeriet blandt initiativtagerne, mens samarbejdet kun i sjælden grad opstår på initiativ af virksomheder. Privatpersoner, interesseorganisationer, KL og andre aktører er også kun sjældent blandt initiativtagerne. Bemærkelsesværdigt er det, at selv om kun to besvarelser viste, at samarbejdet med andre byer opstår på initiativ af virksomheder, så er der faktisk 10 besvarelser, hvor det anføres, at formålet med samarbejdet er at hjælpe kommunens erhvervsliv med at opbygge relationer til udenlandske byer. Hvad er formålet med samarbejdet? I 17 af besvarelserne påpeges det, at fagligt samarbejde er formålet med samarbejdet. Inspiration/studierejser, og erfaringsudveksling er andre fremtrædende formål med samarbejdsrelationerne. Dette må tages som et udtryk for, at samarbejdsrelationerne i høj grad bruges til at indhente erfaringer og inspiration i udlandet til, hvordan arbejdet i de enkelte afdelinger i Aarhus Kommune kan forbedres. Hvad har været effekten af det internationale samarbejde? Deltagerne i undersøgelsen giver udtryk for en generel positiv holdning til det internationale samarbejde. Blot én besvarelse giver udtryk for, at samarbejdet ikke har haft nogen effekt, mens de resterende besvarelser specielt giver udtryk for, at samarbejdet har givet mulighed for læring, kompetenceløft og videndeling, markedsføring og branding af Aarhus, samt opbygning af brugbare internationale netværk og samarbejder. Svarene peger desuden på, at afdelingerne drager nytte af den fleksibilitet der er i, at man selv kan håndplukke internationale samarbejdspartnere, som kan bidrage til at løse de konkrete udfordringer, man står med.

14 Ifht. læring, kompetenceløft og videndeling fremhæves det bl.a. at formålet er at få konkret viden og nyttige erfaringer fra nogen der arbejder med beslægtede opgaver, samt inspiration: Det er ofte ved at se ting udefra, at vi kan blive klogere på os selv. Undersøgelsen viser desuden, at det netop er de afdelinger, som svarede at samarbejdet var opstået på initiativ af virksomhederne eller Udenrigsministeriet, der havde succes med at skabe reel omsætning for virksomhederne, mens de besvarelser, hvor man havde forsøgt at skabe muligheder for virksomhederne - men ikke på initiativ af virksomhederne ikke havde succes med at skabe resultater. I fire af besvarelserne fremhæves det desuden, at samarbejdet har resulteret i forretningsrelaterede aktiviteter som salg af know-how, samarbejde på erhvervsområdet og forretningsaftaler, hvor internationale samarbejdspartnere placerer deres handel i Aarhus. Det internationale bysamarbejde I hvilket omfang bruges de internationale bysamarbejder? Aarhus Kommune indgår i en række forskellige internationale bysamarbejder (Eurocities, Union of the Baltic Cities m.v.). Nedenstående tabel viser, at det hovedsageligt er Eurocities-samarbejdet som afdelingerne har deltaget i inden for de sidste fire år. De seks tilkendegivelser af deltagelse i Eurocities kommer desuden fra blot tre afdelinger, hvorfor de resterende fem afdelinger tilsyneladende ikke deltager i Eurocities Eurocities Union of Baltic Cities Internationale bysamarbejder 7 Andre Nej Ved ikke 5 Aarhus Kommunes officielle venskabsbyer I hvilket omfang benyttes venskabsbysamarbejdet? Aarhus Kommune har syv officielle venskabsbyer, samt en aftale om gensidig dialog med Novi Sad i Serbien. Tabellen herunder giver et overblik over i hvilket omfang de enkelte afdelinger inden for de sidste fire år har samarbejdet med Aarhus officielle venskabsbyer. 3

15 5 Venskabsbysamarbejder Ofte 3 Nogle gange Ingen Af tabellen fremgår det, at det specielt er Bergen, Göteborg og Turku/Åbo der samarbejdes med. Det generelle billede er, at der er bred opbakning til venskabsbysamarbejdet med de nordiske lande. I én besvarelse hedder det, at det er vigtigt med venskabsbånd til de nordiske lande (Norge, Sverige, Finland) og til Grønland, pga. de historiske, sproglige og kulturelle bånd. Dette synspunkt bakkes op i flere besvarelser. Det påpeges desuden, at man i venskabsbysamarbejdet også bør indtænke geografiske afstande: Vi synes, det er vigtigt at arbejde med afstande, der er realistiske at flytte nogle af vores børn og ansatte til. Og i forlængelse af dette argument påpeges det også, at desuden ligner byudvikling, velfærdssystemer osv. hinanden de nordiske lande imellem. Disse besvarelser indikerer, at formålet med venskabsbysamarbejdet i høj grad er det samme som det er med kommunens generelle internationale samarbejde: fagligt samarbejde, inspiration/studierejser og erfaringsudveksling. Det underbygges af følgende besvarelse: Norge og Sverige har systemer, der ligner det danske meget og begge lande arbejder med vedfærdsteknologi og metodeudvikling inden for sundhed og ældreområdet. Der er et potentiale både ifht. konkret inspiration, metodeudvikling og læring på tværs, og samtidig et potentiale ift. at skabe et fælles nordisk hjemmemarked, som afsæt for eksport. I hvilket omfang samarbejdes der med Harbin? På figuren udskiller Harbin sig desuden som den by, som flest angiver, at de ofte samarbejder med. Det skyldes utvivlsomt det arbejde, der er blevet lagt i at styrke samarbejdet med Harbin, efter det blev revitaliseret i 010. Der er otte besvarelser, hvor der gives udtryk for, at afdelingerne har haft samarbejde med Harbin gennem de sidste fire år, og de er i overvejende grad positive omkring samarbejdet. Helt konkret lyder det i én besvarelse, at man har haft

16 hyppige besøg både her og der. Fokus på erhvervssamarbejde. De involverede danske virksomheder har fået hævet den samlede omsætning fra ca. 5 mio. kr. i 010 til mere end 100 mio. kr. i 013. Det er forventningen, at vi i 01 rundede 00 mio. kr. i ordinært salg Mens en anden besvarelse giver udtryk for et stærkt og intenst samarbejde på især erhvervsområdet med inddragelse af midt- østjyske virksomhedsnetværk. Ud over erhvervsområdet lader kultur- og uddannelsesområdet også til at drage nytte af samarbejdet med Harbin: F.eks. kulturudveksling med Harbin, hvor et erhvervsfremstød blev koblet med et kulturfremstød og et upcoming band fik mulighed for at præsentere sig udenlands, og i en anden besvarelse lyder det, at skolesamarbejdet er med til at ruste børn og unge på en stadig mere globaliseret verden især fordi de indgår i fødekæden med udvidede udvekslingsprogrammer på ungdomsuddannelsesområdet og universitetet. På hvilket niveau samarbejdes der med de resterende venskabsbyer? Der blot to besvarelser med positive tilkendegivelser om venskabsbysamarbejdet med Julianehåb, Rostock og Skt. Petersborg og dialogrelationen til Novi Sad, mens resten enten ikke nævner dem eller ligefrem opfordrer til at ophøre samarbejdet. I en besvarelse påpeges det, at Rostock har vi ikke noget at gøre med. Burde i stedet søge om venskabsbysamarbejde med Hamborg, som. største by i Tyskland. Hvordan vurderes værdien af venskabsbysamarbejdet? Nedenfor findes to tabeller, som viser vurderingen af værdien af venskabsbysamarbejdet for hhv. respondentens egen afdeling og for Aarhus Kommune generelt. Der er en del vurderinger i lav-kategorien, men det bør formentligt tages som et udtryk for, at ikke alle samarbejder kan have relevans for alle afdelinger, og ligeledes må det formodes, at det nærmest ikkeeksisterende samarbejde med Julianehåb, Rostock og Skt. Petersborg og Novi Sad også trækker ned her. Kigger man nærmere på vurderingerne, fremstår der et billede af, at de besvarelser, hvor vurderingen er, at samarbejdet er positivt for både egen afdeling og Aarhus Kommune kommer fra de afdelinger, der arbejder sammen med Bergen, Göteborg, Turku og Harbin Lav 3 Middel 5 Høj Figur 1 Vurdering af værdien af venskabsbysamarbejdet for din afdeling 5

17 Lav 3 Middel 5 Høj Figur Vurdering af værdien af venskabsbysamarbejdet for Aarhus Kommune Er der andre byer eller lande, som Aarhus med fordel kunne samarbejde med? I undersøgelsen spørges der desuden ind til, om der er byer/lande, som respondenten vurderer, Aarhus Kommune evt. vil kunne drage fordel af yderligere fast samarbejde med. Svarene kan ses i nedenstående tabel Potentielle samarbejdslande Ønsket til fremtidige samarbejdslande bekræfter i høj grad det billede resten af analysen har givet indtryk af man ønsker i høj grad at arbejde sammen med lande der både geografisk og indretningsmæssigt er tæt på Aarhus Kommune. Bl.a. begrundes valget af England/Irland og EU-lande/Vesteuropa med følgende kommentar: Fokus på velfærdsudvikling, sundhedsområdet mange ting til fælles med de europæiske lande. Faste repræsentationer i udlandet Benyttes de faste repræsentationer i Bruxelles og Shanghai? Aarhus Kommune indgår sammen med de øvrige kommuner i Region Midtjylland i Central Denmark EUOffice i Bruxelles og Shanghai-kontoret. Nedenstående figur giver et overblik over, hvor ofte de enkelte respondenter og/eller deres afdelinger har været i kontakt med de faste repræsentationer. 6

18 I besvarelserne påpeges det, at formålet med kontakten til de faste repræsentationer hovedsageligt er sparring og assistance vedrørende det internationale arbejde og til at skabe nye forbindelser Kontakt til faste repræsentationer 1- gange 5-9 gange Over 10 gange Løbende kontakt Ingen kontakt I en besvarelse hedder det Det har fungeret fint, når vi har haft behov for konkret bistand eller konkrete kontakter med Bruxelles. Så jeg vil nødig undvære kontoret også selvom muligheden ikke udnyttes så ofte. I spørgeskemaet bedes der desuden om en vurdering af værdien for den pågældende afdeling af de faste repræsentation. Nedenstående tabel viser resultatet af disse vurderinger. 10 Værdien af samarbejdet med de faste repræsentationer Meget stor Betydelig Begrænset Meget begrænset Ikke overraskende er der en god sammenhæng blandt de besvarelser, hvor der gives udtryk for regelmæssig kontakt til de faste repræsentationer og en positiv vurdering af værdien af samarbejdet med de faste repræsentationer. Ligeledes oplagt er det, at de respondenter, som ikke har regelmæssig kontakt til de faste repræsentationer også er med mådeholdne i deres vurdering af dem. Stefan Steen Jensen/Borgmester- og Ledelsessekretariatet, 8. juli 015 7

19 Peter Marker Emne: VS: Udkast, spørgeskema om internationale samarbejdsrelationer Fra: Peter Marker Sendt: 10. marts :5 Til: Jørn Nim Jensen Emne: Udkast, spørgeskema om internationale samarbejdsrelationer Udkast til elektronisk spørgeskema: Foreslås udsendt til medlemmerne af Strategisk Ledelsesforum (alle direktørerne og forvaltningscheferne i Aarhus Kommune) + Aarhus Havn og Aarhus Vand A/S. Aarhus Kommunes internationale samarbejdsrelationer Byrådet har besluttet at nedsætte et internationaliseringsudvalg. Desuden er der igangsat et analysearbejde vedrørende Aarhus Kommunes venskabsbyer. Men henblik på få inputs til de igangsatte analyser er det besluttet at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse af kommunens internationale samarbejdsrelationer. Besvar gerne nedenstående 1 spørgsmål på vegne af den organisatoriske enhed, du er chef for. Besvarelsen tager 1-15 min. Hvis du ikke selv har tid til at svare, har du mulighed for at sende mailen videre til øvrige chefer eller centrale medarbejdere i din afdeling, som kan udfylde besvarelsen på dine vegne. Spørgsmålene omhandler: A) Internationalt samarbejde generelt (spm. 1-5) B) Internationale bysamarbejder (Eurocities, Union of Baltic Cities m.v.) (spm. 6) C) Aarhus Kommunes officielle venskabsbyer (spm. 7-9) D) Faste repræsentationer i udlandet (Bruxelles, Shanghai) (spm. 10-1) Spørgeskemaet vil blive fulgt op af interviews med relevante medarbejdere, som er involveret i kommunens internationale engagement, med henblik på at kunne få et dybere kendskab til de konkrete aktiviteter og projekter samt deres effekt. Besvar gerne spørgeskemaet senest tirsdag 31. marts 015. A) Internationalt samarbejde generelt 1) Hvilke udenlandske byer eller lande har du eller din afdeling inden for de seneste fire år haft kontakt el. internationalt samarbejde med? (studierejser, erhvervsmæssigt samarbejde, udveksling etc.) (f.eks. Bergen, Göteborg, Hamborg, Kiel, Manchester, Chicago, Utrecht, Istanbul, Wales, Grækenland, Kina etc.) ) Hvilket/hvilke fagområder har det internationale samarbejde drejet sig om? (sæt gerne flere krydser) Beskæftigelse Socialområdet 1

20 Fysisk planlægning/byudvikling Trafik og infrastruktur Miljø, klima og energi Vand og varme Skole og uddannelse Antiradikalisering Integration Inklusion Frivillighed og medborgerskab Udsatte boligområder Biblioteker Borgerservice Kultur, idræt og fritid Events Erhverv Ældre og handicappede Sundhed Velfærdsteknologi Økonomi HR og personale IT og kommunikation Offentlig forvaltning og organisering Andet Uddyb gerne dit svar (fast samarbejde, ad-hoc samarbejde m.v.) 3) Hvad har været formålet med de internationale samarbejder? (sæt gerne flere krydser) Historiske/sproglige/kulturelle bånd Fagligt samarbejde Inspiration/studierejser Erfaringsudveksling Kulturelle arrangementer Åbne døre for erhvervslivet Eksport af danske varer/know how Tiltrække udenlandske investeringer Udbredelse af demokrati Politiske kontakter Andet Uddyb gerne dit svar: ) Hvem har oprindeligt taget initiativ til samarbejdet hvordan er det kommet i stand (sæt gerne flere krydser) Aarhus Kommune Egen magistratsafdeling/afdeling Enkelte medarbejdere Udenrigsministeriet Andre ministerier Kommunernes Landsforening (KL) Virksomheder Interesseorganisationer

21 Skoler, gymnasier og uddannelsesinstitutioner Privatpersoner Den udenlandske samarbejdspart Andre 5) Hvad har været effekten af det internationale samarbejde? Angiv gerne de tre vigtigste effekter eller resultater af samarbejdet: B) Internationale bysamarbejder Aarhus Kommune indgår i en forskellige internationale bysamarbejder (Eurocities, Union of the Baltic Cities m.v.). 6) Har du/din afdeling inden for de seneste fire år deltaget i samarbejde i en et eller flere af bysamarbejderne (sæt gerne flere krydser) Eurocities Union of the Baltic Cities Nordic City Network Andet Uddyb gerne dit svar: C) Aarhus Kommunes officielle venskabsbyer Venskabsbysamarbejdet er også en del af Aarhus Kommunes internationale arbejde. Aarhus Kommunes officielle venskabsbyer er: Bergen, Norge Gøteborg, Sverige Turku (Åbo), Finland Kujalleq (Julianehåb), Grønland Rostock, Tyskland Skt. Petersborg, Rusland Harbin, Kina Herudover er der aftale om kontinuerlig og venskabelig dialog med Novi Sad, Serbien. 7) I hvilket omfang har din afdeling inden for de seneste fire år haft samarbejde med en eller flere af Aarhus officielle venskabsbyer? Slet ikke Meget sjældent I mindre omfang Nogle gange Årligt Ofte Oplys i givet fald gerne hvilke byer: Giv gerne eksempler på evt. projekter, resultater, effekt, konsekvenser m.v. af samarbejdet: 8) Hvordan vurderer du værdien for din afdeling af samarbejdet kommunens officielle venskabsbyer? 3

22 Meget begrænset Begrænset Betydelig Stor Meget stor 9) Hvordan vurderer du værdien for Aarhus Kommune generelt af venskabsbysamarbejdet? Meget begrænset Begrænset Betydelig Stor Meget stor Uddyb gerne dit svar: 10) Er der byer/lande som du vurderer, Aarhus Kommune evt. vil kunne have fordel af yderligere fast samarbejde med? (ud over de nuværende venskabsbyer) England, Irland De øvrige lande omkring Østersøen (Polen, de baltiske lande) EU-lande/Vesteuropa (Frankrig, Holland, Belgien, Spanien, Italien etc.) Østeuropa (Tjekkiet, Ungarn m.v.) Mellemøsten/nordafrika (Tyrkiet, Israel, Egypten etc.) Nordamerika (USA, Canada, Mexico) BRIKS-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika) Sydøstasien (Indonesien, Thailand m.v.) Ingen Uddyb gerne dit svar: D) Faste repræsentationer i udlandet Aarhus Kommune indgår sammen med de øvrige kommuner i Region Midtjylland i Central Denmark EU-Office i Bruxelles. Desuden indgår Aarhus Kommune sammen med Region Midtjylland i Shanghai-kontoret. 11) I hvilket omfang har du eller din afdeling inden for de seneste fire år haft kontakt til Bruxelles- eller Shanghaikontoret? Giv gerne eksempler på evt. projekter, resultater, effekt, konsekvenser m.v. af samarbejdet: 1) Hvordan vurderer du værdien for din afdeling af samarbejdet med de faste repræsentationer? Meget begrænset Begrænset Betydelig Stor Meget stor Uddyb gerne dit svar: E) Kontaktoplysninger 13) Hvor er du ansat? Borgmesterens Afdeling

23 Sociale forhold og Beskæftigelse Teknik og Miljø Sundhed og Omsorg Kultur og Borgerservice Børn og Unge Aarhus Havn Aarhus Vand A/S 1) Kontaktperson Hvem i din afdeling kan vi tage kontakt til for at få uddybet ovenstående? (angiv gerne navn, telefonnr., og evt. stilling/funktion) Mange tak for hjælpen! Med venlig hilsen Peter Marker Chefkonsulent D M E pm@aarhus.dk BYRÅDS- OG LEDELSESSEKRETARIATET Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune Rådhuspladsen, 8000 Aarhus C., T