WORKSOP 14. Med Fingeren På Pulsen. Gymnasielærerdagen, 28 Februar Harrie Boonen. Bjarne Fjalland. Majid Sheykhzade. Blædel

Transkript

1 Institut for Farmakologi og Farmakoterapi WORKSOP 14 Med Fingeren På Pulsen Gymnasielærerdagen, 28 Februar 2011 Harrie Boonen Bjarne Fjalland Majid Sheykhzade Kirsten Metz Martin Blædel Dias 1

2 Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Workshop Program Introduktion og forelæsning Lab-demonstration, hjerte og blodkar Blodtryk/EKG workshop Dias 2

3 Livet, et komplekst adaptiv system Energi O 2 Information Varme CO 2 /H 2 0 Affaldsprodukter a Metabolisme - arbejde Vækst Mobilitet Reproduktion Reparation / vedligeholdelse Tilpasning Dias 3 a) Leonardo Da Vinci Proporciones de la figura humana u Hombre vitruviano

4 Det Kardiovaskulære System Transport af Materie, Energi og Information O 2 Nutrienter og vand Electrolyter (Na +, K +, Ca 2+ Cl - ) Affaldstoffer (f.x. Urea) Blod celler og blodplader Varme CO 2 Hormoner Hæmostatisk system Proteiner Dias 4

5 Det Kardiovaskulære System Dynamiken af Blodstrøm og fordeling 100% of CO RV lunger Minut volumen= 5.0 L/min LV 100% of CO RV lunger Minut volumen = 17.2 L/min LV 14% 0.7 L/min 4% 0.7 L/min hjerne hjerne 5% hjerte 0.25 L/min Øgning i strøm 4% hjerte 0.7 L/min 27% 1.35L/min 3.5% 0.6 L/min Hvile 20% lever nyren 1.0 L/min Motion 3% lever nyrer 0.5 L/min 21% muskler 1.05 L/min Fald i strøm 72.5% muskler 12.5 L/min 4% hud 0.2 L/min 11% hud 1.9 L/min 9% Andre væv 0.45 L/min 2% Andre væv 0.3 L/min Dias 5

6 Fysiske forhold Blodtryk = Blodstrøm x Perifer modstand blodstrøm = hjertets minutvolumen = slagvolumen x hejrte frekvens Blodtrykket er derfor afhængig af: Hjerte frekvens Blod volumen modstand i perifere blodkar (modstandsblodkar) Høj blodtryk (Hypertension) --> øget perifer modstand og cirkulerende volume Dias 6

7 Institut for Farmakologi og Farmakoterapi blodtrykket afhænger af Blod volumen Hjertets pumpe funktion Flow modstand i det arteriele netværk Fordelingen af blod mellem arteriele og venøse kar afhænger af afhænger af afhænger af afhænger af Væske indtag Væske tab frekvens Slagvolumen Arteriolernes Diameter Venernes diameter Dias 7

8 Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Homeostase og tilbagekobling At opretholde tilførslen af O 2 og næring og fjernelse af affald og varme fra cellerne efter deres lokale behov Hurtig respons Det autonome nervesystem Sympatisk Parasympatisk Det sensoriske nervesystem Sensoriske nerver Baroreceptorer Kemoreceptorer Lokal regulering Endotelceller Metaboliter Langsom/vedvarende respons Nyrefunktion Vand balance Elektrolyt (salt) balance Hormonerne Renin-aldosteronangiotensin system Vasopresin Strukturel tilpasning (vækst/remodelering) Dias 8

9 Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Eksempel på strukturel tilpasning videnskab.dk A, posterior tibial artery. B, carotid artery at the angle of the jaw. Each vessel has an outside diameter of 3 mm. The wall thickness of the posterior tibial artery is 7 times greater than it is in the carotid artery and the lumen is 6-fold smaller. Blood flow through both vessels is the same, but the pressure in the tibial artery is 4 to 5 fold higher. Dias 9 Goetz RH & Keen EN (1957). Angiology 8,

10 Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Workshop (a) manchet tryk > 120 mm Hg manchet Blodtryk: Trykket som blodet udøver mod væggene af blodkar trykmåler stetoskop (b) (c) manchet tryk mellem 80 and 120 mm Hg manchet tryk < 80 mm Hg Figure 15-7 Dias 10

11 Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Workshop 120 systolisk puls mmhg 80 diastolisk Ventriklen Hovedpulsåren pulsårer og arterioler kapilærer vener Dias 11

12 Myograf: organbad til måling af trækkraft i modstandskar Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Dias 12

13 Dias 13 Institut for Farmakologi og Farmakoterapi

14 Elektrisk Aktivitet ElektroKardioGram Einthoven s triangle Dias 14

15 Elektrisk Aktivitet ElektroKardioGram Depolarisering EKG positiv elektrode Iso-elektriske punkt Dias 15

16 Elektrisk Aktivitet ElektroKardioGram Depolarisering EKG positiv elektrode Iso-elektriske punkt Dias 16

17 Elektrisk Aktivitet ElektroKardioGram Repolarisering EKG positiv elektrode Iso-elektriske punkt Dias 17

18 Elektrisk Aktivitet EKG Dias 18

19 Elektrisk Aktivitet principet bag Pacemaker Potentiale Dias 19

20 Electrical Activity Pacemaker Potentiale Dias 20

21 Electrical Activity Pacemaker Potential Dias 21

22 Elektrisk Aktivitet Membran Potentiale ude ind E ion ved 37ºC K mv Na mv Cl mv Ca mv Dias 22

23 Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Langendorff isoleret hjerte opstilling Dias 23

24 Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Forhøjet blodtryk: Hypertension Kategori Systolisk (mmhg) Diastolisk (mmhg) Optimal ~120 ~80 Normal ~130 ~85 Høj normal Hypertension Stage 1 Stage 2 Stage > >110 Dias 24

25 Diuretiske stoffer: Reducerer blodvolumen p.g.a. øget ekskretion af natrium of vand Institut for Farmakologi og Farmakoterapi thiazider Carbon anhydrase hæmmere Aldosteron antagonist Loop diuretika Dias 25

26 Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Calcium kanal blokkere: Dihydropyridiner (Nifedipine, Felodipine, Nimodipine, Isradipine) Mekanisme: blokerer L-type (blodkar specifikke) spændings-afhængige calcium kanaler > intracellulær Ca 2+ > vasodilatation > perifer modstand > blodtryk Bivirkninger: ødem (ankler), hovedpine, rødme (vasodilatation) 1,4-Dihydropyridine Dias 26

27 Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Stoffer som påvirker RAAS Renin hæmmer Aliskiren Enalkiren Bradykinin - ACE hæmmer Angiotensin receptor antagonist Captopril Enalapril Perindopril Ramipril Lisinopril Losartan Valsartan Aldosteron antagonist Spironolacton Dias 27

28 Sympatolytiske stoffer: modvirker sympatisk aktivitet Institut for Farmakologi og Farmakoterapi ß- adrenoceptor antagonist Propranolol Metoprolol Nebivolol Alprenolol Atenolol Hjerte ß 1 - adrenoceptor renin Angiotensin II aldosteron samlerør arterioler Na +, H 2 O retention minutvolumen Blod volumen Perifer modstand Dias 28 blodtryk

29 Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Andre antihypertensiva Vasodilatatorer Hydralazine dilaterer arterioler og ikke venoler. Bivirkninger relaterer til primær blodtryksænkende effekt. Lupus (autoimmun sygdom) Minoxidil, pinacidil åbner ATP afhængige kalium kanaler i blodkar > perifer modstand Bivirkninger relaterer til primær blodtryksænkende effekt Hirsuitism: excessiv hårvækst hos kvinder Nitroprusside: NO donor Central virkende Moxonidine Imidazoline I 1 receptor agonist Pulmonal hypertension Bosentan, Sitaxentan, Ambrisentan endotelin (ET A og ET B ) receptor antagonist Dias 29

30 Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Kombinationsbehandling Stoffernes maksimale virkning i sig selv kan være for ringe til kontrol af blodtrykket For mange bivirkninger ved maksimal behandlingsintensitet Kompensatoriske (homeostatiske) mekanismer på behandlingen indtræder Bivirkningerne kan reduceres ved at kombinere lavere doser af forskellige blodtryksænkende midler med komplementære virkningsmekanismer (additiv/synergistisk) Dias 30

31 Forslag til behandlingsvalg ved ukompliceret hypertension Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Valg 1 Valg 2 Valg 3 Valg 4 Valg 5 Thiazid, ACE-hæmmer, angiotensin receptorantagonist eller calciumantagonist Kombination af to af ovenstående Kombination af tre af ovenstående (ACE-hæmmer eller angiotensin receptor-antagonist skal indgå) Addere en β-blokker (men ikke atenolol) Addere en α-blokker, et centraltvirkende præparat, aldosteron-antagonist eller øgning i thiaziddosis medicin.dk Dias 31

32 Dias 32