Modellering af VanDa - FODS 8.3

Transkript

1 Modellering af VanDa - FODS 8.3 Rapport om begrebs- og informationsmodelleringen Version 3.4 NST/KL marts 2016 Side 1 af 230

2 Titel: Modellering af VanDa - FODS 8.3 Forfattere: Peter Thrane (KL) Anna Odgaard Ingram (NST) Thomas Hjorth Rasmussen (NST) Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø År: 2016 Side 2 af 230

3 Indhold Indhold... 3 Figuroversigt Indledning Formål Vision Strategi Modellering Læsevejledning Begrebsmodellerne Begreber Relationer Multiplititet: Definitioner Informationsmodellerne Forretningsobjekt Attributter Pakker Relationer Baggrundmateriale Sektorstandardiseringsudvalgets grundbegreber Logiske datamodeller for ODA Konceptuel datamodel for PULS Logisk datamodel for Stanlab INSPIRE-dataspecifikationer D2.8.II/III.7 Data Specification on Environmental Monitoring Facilities Technical Guidelines D2.9 Draft Guidelines for the use of Observations & Measurements and Sensor Web Enablement-related standards in INSPIRE Annex II and III data specification development Overblik Overordnet model med centrale forretningsobjekter Observationsfacilitet Emnekatalog Side 3 af 230

4 4.4 Aktivitetspakke Aktivitet Målesteder og prøvetagningssteder Prøve Kvalitetskonceptet StanCode Lokale udvidelser Overordnet mapning mellem ODA og INSPIRE Modeller Oversigtsdiagram Begrebsmodel Observationsfacilitet Observationsfacilitet Begrebsmodel Observationsfacilitet Informationsmodel Emnekatalog Emnekatalog Begrebsmodel Emnekatalog Informationsmodel Aktivitet Aktivitet Begrebsmodel Aktivitet Informationsmodel Prøve Prøve Begrebsmodel Prøve Informationsmodel Geoobjekt VanDa Geoobjekt VanDa Begrebsmodel Geoobjekt VanDa Informationsmodel Geoobjekt Informationsmodel Referencer Bilag Overordnet model med centrale forretningsobjekter Eksempel på opbygning af emnekatalog WinRambi - Eksempel på mapning og opbygning af skabeloner Mapning af oplysninger til datamodellen Opsætning af skabelon Muligheder med emnekatalog, aktivitetspakker og skabeloner Eksempel struktur på skabelon for marine vandkemi- og profilmålinger Eksempel struktur på skabelon for fiskeundersøgelse i sø Mapning af oplysninger fra ODA til VanDa Overordnet mapning Mapning af vandkemiske analyser og relaterede feltobservationer Side 4 af 230

5 7.6.3 Mapning af fiskeundersøgelse (fra sø) Side 5 af 230

6 Figuroversigt Figur 1: OIO reol med fokus på Information (Udbetaling Danmark, KL og KOMBIT 2015)... 9 Figur 2: Grundbegrebsmodellen...14 Figur 3: Logiske datamodeller fra ODA Figur 4: GENEREL datastruktur for vandkemi i datamodellerne for vandløbs, sø og hav...16 Figur 5: Forslag til konceptuel model for Den Nye PunktkildeDatabase i Miljøportalen Figur 6: Stanlab Version 1 - Logisk datamodel Figur 7: INSPIRE-dataspecifikationer Figur 8: Overordnet model med centrale forretningsobjekter Figur 9: Aktivitetspakker Figur 10: Observation (INSPIRE O&M) Figur 11: In situ observation: Sigtdybdemåling Figur 12: Ex situ observation: Kemisk analyse af vandprøve Figur 13: Ex situ observation: Biologisk analyse af sparkeprøve Figur 14: GENEREL datastruktur for vandkemi i datamodellerne for vandløbs, sø og hav Side 6 af 230

7 1. Indledning 1.1 Formål I denne rapport præsenteres et udkast til en begrebs- og informationsmodel for observationssteder og målbare miljødata. Modellen kan ses som en fortsættelse af arbejdet med de første fælles grundbegreber defineret i sektorstandardiseringsudvalget for miljødata fra 2006, men med en række elementer fra nyere initiativer indarbejdet. Særligt arbejdet på europæisk plan med udvikling af dataspecifikationer i regi af INSPIRE-direktivet, men også med arbejde i regi af øvrige nationale og sektorspecifikke initiativer og projekter. Den konkrete anledning er det fællesoffentlige projekt VanDa, som har til formål at udvikle et nyt fællesoffentligt fagsystem til opbevaring og kvalitetssikring af miljødata på overfladevandsområdet. Projektet gennemføres i regi af Danmarks Miljøportal og er en udløber af initiativ 8.3 Kvalitet og deklaration af miljødata under den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Vision Begrebs- og informationsmodellen er udarbejdet i et samarbejde mellem projektets parter. Målet med denne rapport er at modellen kan tjene til inspiration for kommende datainitiativer på overfladevandsområdet, men det er visionen at begrebs- og informationsmodellen kan genanvendes på andet end det aktuelle fokusområde (overfladevand). Det er derfor tilstræbt at gøre modellerne dynamiske og robuste ved at opbygge mere generiske strukturer, som gør at de forhåbentlig har potentialet til at kunne indgå som en byggeblok i andre domæner hvor man har behov for at kunne tage prøver og observere. 1.3 Strategi Metodemæssigt har arbejdet taget udgangspunkt i eksisterende strategier, metodeanbefalinger, samt reference- og rammearkitekturer. Det drejer sig bl.a. om KL s rammearkitektur, OIOarbejdsmodellen, den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, referencearkitekturen Stedet som nøgle, og modelreglerne opsat i forbindelse med grunddataprogrammet. Nedenstående arkitekturprincipper fra KL s rammearkitektur har været taget i 3anvendelse i forbindelse med begrebs- og informationsmodelleringen, og/eller vil blive brugt i det videre arbejde: Princip B5. Der anvendes altid et standardiseret begrebsapparat B8. Fælles autoritative reference- og grunddata anvendes Udmøntning Forslag til begrebsdefinitioner er udarbejdet. Stedet som nøgle og Grunddatamodellen i det omfang disse data er relevante for VanDa B9. Adskil det foranderlige fra det uforanderlige Det er vanskeligt at overskue hvilke miljødata datamodellen i fremtiden skal kunne håndtere. Derfor har det været et mål at etablere en model der kan håndtere denne foranderlighed. Modellen er derfor generel (generisk) og kan bruges til mange dataemner/typer. Det uforanderlige er i denne forbindelse selve applikationen, mens det Side 7 af 230

8 foranderlige primært er eksempelvis emnekatalog / kodelister og lignende i modellen. C2. Alle objekter er uafhængige af systemet, hvor de er skabt Uafhængigheden opnås som følge af en fælles standard for objektet og dets attributter samt en global unik identifikation. Princippet vil understøtte samarbejde på tværs af systemer og domæner samt mindske problematikker ift. leverandør lock-in De anvendte principper og deres udmøntning er i overensstemmelse med DMP s strategi hvor der bl.a. er defineret følgende indsatser under indsatsområdet Datagrundlag : 1. Sikre ensartede miljødata i de fællesoffentlige databaser gennem implementering af begrebsmodel, styring og opfølgning på data i konkrete projekter. 2. Indgå i myndighedernes initiativer med at ensarte grundbegreber på miljøområdet, fx i arbejdet med referencearkitektur for miljødata. Optage og udstille eksterne data i eksisterende fagsystemer fra kilder uden for partnerskabet, herunder både professionelt udførte undersøgelser med deklarerede data (VVM, miljøkonsekvensvurderinger, etc.) og andre typer af miljødata fx indsamlet af borgere. 1.4 Modellering Begrebs- og informationsmodeller udgør det forretningsmæssige grundlag for udviklingen af logiske og fysiske datamodeller for it-systemet og i sidste ende for opbygningen af systemets database og snitflader (Udbetaling Danmark, KL og KOMBIT 2015) I forbindelse med udviklingen af et nyt it-system er det vigtigt at starte modelleringsforløbet med at udvikle en begrebsmodel for det fagområde it-systemet skal understøtte. Skabes der ikke enighed om indholdet af et begreb, brugen af fagudtryk samt hvorledes begreberne er indbyrdes relateret, kan uklarheder eller misforståelser i forhold til datamodellen og betyde problemer og tilbageløb i efterfølgende implementering samt ringe interoperabilitet. Begrebsafklaring er tæt forbundet med datamodelleringen, men hvor en begrebsmodel er en model til beskrivelse af viden om begreber, er en datamodel en formel model til beskrivelsen af data i et itsystem. Formålet med en begrebsmodel er at skabe afklaring og enighed om indholdet af et begreb og brugen af fagudtryk og indeholder semantiske oplysninger om begreber og begrebsmodellen er således en forudsætning for udarbejdelsen af en hensigtsmæssig datamodel. Næste trin i modelleringsforløbet er udarbejdelse af en informationsmodel i form af en datamodel der afspejler typer af entiteter og deres indbyrdes relationer, og som udgør en konceptuel repræsentation af data. I udviklingen fra begrebsmodel til informationsmodel transformeres begreberne til henholdsvis klasser, attributter eller værdier, men der kan også indgå begreber i begrebsmodellen som kun medtages for forståelsens skyld, og som er vigtige i forhold til at sættes en ramme for modelleringen. I denne rapport beskrives arbejdet med begrebsmodellering og informationsmodellering af centrale begreber vedrørende VanDa. Side 8 af 230

9 FIGUR 1: OIO REOL MED FOKUS PÅ INFORMATION (UDBETALING DANMARK, KL OG KOMBIT 2015) Naturstyrelsen og KL anvender værktøjet Qualiware til oprettelse af begrebsmodeller og datamodeller samt de bagvedliggende oplysninger om henholdsvis begreber, klasser, attributter og relationer. Værkøjet er bygget op med en bagvedliggende database som udgør et repositorium der understøtter sammenhæng mellem objekterne og genbrug. Side 9 af 230

10 2. Læsevejledning Begrebsmodellerne og informationsmodellerne udtrykkes i form af klassediagrammer i Unified Modeling Language (UML) og herunder beskrives anvendelsen af denne notationsform. 2.1 Begrebsmodellerne Arbejdet med begrebsmodellering bygger på principper og metoder for terminologiarbejde (Madsen 2007) (Udbetaling Danmark, KL og KOMBIT 2015). Standarden ISO :2014 indeholder guidelines for hvordan en delmængde af UML-symbolerne uafhængigt af deres sædvanlige UMLbetydning kan anvendes til at repræsentere begreber i en begrebsmodel, og i det nedenstående illustreres de anvendte symboler og relationer Begreber Begreber er i diagrammet repræsenteret ved UML-klasser. Klassens navn udgøres af begrebets foretrukne term 1, mens synonyme termer, definitionen samt øvrige begrebsrelaterede informationer registreres i den bagvedliggende beskrivelse af det pågældende begreb. Begreb VanDa-eksempel Relationer Begreberne indgår i indbyrdes relationer og disse inddeles i tre hovedtyper. 1) Typerelation Et underbegreb i en generisk relation er en type af overbegrebet, og underbegrebet nedarver alle de træk overbegrebet besidder, men derudover har underbegrebet yderligere træk som specialiserer det pågældende begreb i forhold til overbegrebet. I UML-klassediagrammet anvendes en generalisering / specialisering til at udtrykke denne relation. Overbegreb i generisk relation Underbegreb i generisk relation VanDa-eksempel 1 I forhold til ISO-standarderne for terminologiarbejde (ISO 704) og (ISO 1087) afviges der ved angivelse af termer og definitioner, idet disse anføres med stort begyndelsesbogstav, men dette vurderes mere hensigtsmæssigt i formidlingsøjemed. Klassens attributter og operationer vises ikke i en begrebsmodel. Side 10 af 230

11 2) Del-helhedsrelation Relation der refererer til en helhed og dens bestanddele. I UML-klassediagrammet anvendes en komposition / aggregering til at udtrykke denne relation. Helhed Bestanddel VanDa-eksempel 3) Associativ relation Ikke-hierarkisk begrebsrelation der knytter to begreber sammen. I UML-klassediagrammet anvendes en tilknytning mellem to klasser til at udtrykke denne relation. Relationen præciseres ved angivelse af navnet på relationen. De associative relationer mellem begreber kan endvidere påføres oplysning om multiplicitet. (Se beskrivelse nedenfor) Begreb 1..1 Er tilknyttet Begreb 1..* VanDa-eksempel Multiplititet: Multiplicitet angiver antalsregler for de pågældende begreber deltagelse i relationen 1..1 En til 1. En forekomst af et objekt har kun relation til en forekomst af det andet objekt og omvendt En til 0-1. En forekomst af et objekt har relation til 0 eller 1 forekomster af det andet objekt * En til 0-mange. En forekomst af et objekt har relation til 0, 1 eller flere forekomster af det andet objekt * En til 0-mange. En forekomst af et objekt har relation til 1 (mindst 1) eller flere forekomster af det andet objekt. 0..*-0..* 0-Mange til 0-mange. Nul til flere forekomster af et objekt kan have relation til nul til flere forekomster af det andet objekt og omvendt *-* Mange til mange. Mange forekomster af et objekt kan have relation til flere forekomster af det andet objekt og omvendt. (Udbetaling Danmark, KL og KOMBIT 2015) Definitioner Side 11 af 230

12 Begrebsdefinitionerne udformes som indholdsdefinitioner efter analysemetoden (Madsen 2007), således at der opnås korte, enkle og præcise definitioner. I indholdsdefinitioner anføres nærmeste overbegreb i typerelation, og derefter de karakteristiske træk, som adskiller det pågældende begreb fra sideordnede begreber. Supplerende informationer såsom synonymer, eksempler og kommentarer indgår ikke i definitionen, men anføres som bagvedliggende information om begrebet. Her følger to forenklede indholdsdefinitioner af begreberne overfladevand og grundvand. 1. Overfladevand Vand der findes på jordoverfladen 2. Grundvand Vand der findes i vandbærende lag i undergrunden I definitionen af både overfladevand og grundvand indgår overbegrebet vand og de to sideordnede underbegreber adskiller sig fra hinanden ved det sted hvor vandet befinder sig, nemlig på jordoverfladen og i undergrunden. 2.2 Informationsmodellerne I informationsmodellen genfindes begreber som objektklasser, attributter eller værdier. Forretningsobjektklasserne påføres centrale forretningsattributter. Informationsmodellen har dog alle de attributter, der ligger i en logisk datamodel. For eksempel medtages tekniske felter, såsom primær- og fremmednøgler ikke i informationsmodellen. Derudover er mange-til-mange-relationer endnu ikke splittet op, og tilknytningsklasser vil typisk først blive indført i den logiske datamodel Forretningsobjekt Et forretningsobjekt (noget man arbejder med i forretningen) er et logisk objekt af en bestemt objektklasse. Et fremmed forretningsobjekt (blåt objekt) er et forretningsobjekt fra et andet fagområde. Begrebets definition og attributter ejes og er defineret af det fremmede fagområde. I det fagområde, hvor de blå objekter optræder, respekteres de definitioner samt andre egenskaber inkl. attributter det blå objekt allerede har. (Udbetaling Danmark, KL og KOMBIT 2015). Et forretningsobjekt som foldes ud i en delmodel (grønt objekt) er et forretningsobjekt som hører til samme fagområde, men som defineres og tilknyttes nært relaterede forretningsobjekter i en delmodel. I den overordnede model, hvor de grønne objekter optræder, respekteres de definitioner samt andre egenskaber inkl. attributter det grønne objekt allerede har Attributter Attributterne ligger inden i objekterne og udtrykker hvilke oplysninger forretningen har behov for at registrere om det pågældende objekt (Udbetaling Danmark, KL og KOMBIT 2015). Logningsmarkering af attributter anvendes i denne sammenhæng til at vise attributtens oprindelse. (+) Public betyder her at atributten stammer fra INSPIRE (#) Protected betyder her at attributten er VanDa-specifik Side 12 af 230

13 2.2.3 Pakker En pakke er en logisk samling af forretningsobjekter som naturligt hører sammen. Dvs. der eksisterer en høj samhørighed inden for pakken (Udbetaling Danmark, KL og KOMBIT 2015). Et eksempel på en pakke: Relationer I forbindelse med informationsmodelleringen anvendes de samme relationstyper som ved begrebsmodelleringen, omend en anden terminologi anvendes: Typerelation: generalisering / specialisering Delhelheds-relation: komposition / aggregering Associativ relation: associativ relation Side 13 af 230

14 3. Baggrundmateriale Baggrundsmaterialet for modelleringsarbejdet består af primært af følgende dokumenter, som beskrives nærmere i dette kapitel. Modeller udarbejdet i danske domænespecifikke projekter o Sektorstandardiseringsudvalgets grundbegreber o Logiske datamodeller for ODA o Konceptuel datamodel for PULS o Logisk datamodel for Stanlab o Referencearkitektur ( stedet som nøgle ) o Grunddataprogrammets modelleringsregler Modeller udarbejdet i EU-regi o INSPIRE-dataspecifikationer 3.1 Sektorstandardiseringsudvalgets grundbegreber Notatet "Definition af de første fælles grundbegreber i miljødata" fra undergruppen om fælles grundbegreber, koder og kodelister under Sektorstandardiseringsudvalget for Miljødata indeholder en overordnet model for de første fælles grundbegreber, idet et grundbegreb er et begreb, der indgår i mere end ét del-fagområde indenfor miljøområdet. Formålet var at skabe et fælles sprog om miljødata. Baggrundsmateriale FIGUR 2: GRUNDBEGREBSMODELLEN Side 14 af 230

15 De indrammede begreber på figuren er de første fælles grundbegreber, og dækker således helt overordnede begreber i forhold til at give mulighed for sammenstilling af data på tværs af databaser. 3.2 Logiske datamodeller for ODA Forud for implementeringen af Overfladevandsdatabasen (ODA ) blev der udarbejdet logiske datamodeller hvis indhold skal mappes til VanDa. I modelleringsarbejdet har Naturstyrelsen og KL også haft adgang til en kopi af de fysiske databaser ODAF (vandløb og søer) og ODAM (marine områder). De logiske datamodeller fra ODA bygger på Grundbegrebsmodellen (Sektorstandardiseringsudvalget for Miljødata 2006). Baggrundsmateriale FIGUR 3: LOGISKE DATAMODELLER FRA ODA Side 15 af 230

16 Nedenstående struktur er den generelle struktur, der anvendes ved registrering af vandkemiske data for både vandløb, søer og havet i ODA Baggrundsmateriale FIGUR 4: GENEREL DATASTRUKTUR FOR VANDKEMI I DATAMODELLERNE FOR VANDLØBS, SØ OG HAV Sammentænkning af datastruktur for vandkemi i datamodellerne for vandløb, sø og hav. Sektorstandardiseringsudvalget for miljødata - Undergruppen om vandløb, søer og havet Side 16 af 230

17 3.3 Konceptuel datamodel for PULS I forbindelse med Den Nye PunktkildeDatabase i Miljøportalen blev nedenstående konceptuelle datamodel produceret. Baggrundsmateriale FIGUR 5: FORSLAG TIL KONCEPTUEL MODEL FOR DEN NYE PUNKTKILDEDATABASE I MILJØPORTALEN 3.4 Logisk datamodel for Stanlab Den logiske model for Stanlab indeholder klasser og attributter der implementerer begreber som er relevante for analyser og analyseresultater, og er primært rettet mod laboratorier der foretager analyser på en anden aktørs vegne og skal indrapportere resultaterne til rekvirentens fagdatasystem. Baggrundsmateriale Transportopbevaring +MinimumtemperaturMaal : Decimal +MaximumtemperaturMaal : Decimal rekvireret af -> - udført af -> analyseansvarlig -> Aktoer +Sc1025InstitutionKode : Integer -Person : String 1 1..* 1..* 1..* Proeve +ProeveIdentifikator : UUID -ModtagetDatoTid : DateTime Signaturforklaring: +: Obligatorisk felt -: Ikke-obligatorisk felt #: Ikke-obligatorisk nøglefelt anvendt i -> * Analyse #AnalyseIdentifikator : UUID +AnalyserapportnummerReference : String +Std00109StedKode : Integer +StartDatoTid : DateTime -SlutDatoTid : DateTime -BemaerkningTekst : String 1 - resulterer i -> 1..* Analyseresultat #AnalyseresultatIdentifikator : UUID +Sc1008ParameterKode : Integer +AkkrediteretIndikator : Boolean +DetektionsgraenseMaal : Decimal +KvantifikationsgraenseMaal : Decimal +TotalStandardafvigelseMaal : Decimal +Genfindingsprocent : Decimal +ResultatMaal : Decimal +Sc1009MaaleenhedKode : Integer -ResultatattributKode : Integer -Sc1010MaalemetodeKode : Integer -FraktioneringsmetodeKode : Integer -ProevefraktionKode : Integer -BemaerkningTekst : String FIGUR 6: STANLAB VERSION 1 - LOGISK DATAMODEL Side 17 af 230

18 3.5 INSPIRE-dataspecifikationer Direktivet INSPIRE (INfrastructure for SPatial InfoRmation in Europe) er et EU-direktiv som har til formål at sikre etableringen af en fælles digital infrastruktur for geodata i Europa. Direktivet giver mulighed for anvendelse af geodata på lokalt, nationalt og europæisk niveau og på tværs af sektorer. INSPIRE-direktivet er regulerende i forhold til den offentlige sektor idet direktivet er indskrevet i dansk ret ved Lov om infrastruktur for geografisk information, som trådte i kraft den 15. maj 2009 Europa (INSPIRE Danmark 2015). Inden for rammerne af denne infrastruktur kræves det, at medlemsstaterne allersenest i 2020 stiller en række datasæt og geodatatjenester til rådighed. I en række dataspecifikationer fastsættes præcist hvilke datasæt og oplysninger der skal udstilles via geodatatjenesterne, og hvordan data skal struktureres for at sikre at data kan anvendes på tværs af landene. Hovedparten af de data der modelleres i dette projektvurderes at være omfattet af INSPIRE. Nedenstående to INSPIRE-dataspecifikationer er særligt relevante i dette projekt, og beskrives nærmere i dette kapitel. Begge specifikationer er karakteriseret ved at være særdeles omfattende og gennemarbejdede værker som dels giver en indflyvning til de pågældende domæner samtidigt med at der præsenteres modeller for dataudvekslingsformatet på et meget deltaljeret niveau. D2.8.II/III.7 Data Specification on Environmental Monitoring Facilities Technical Guidelines D2.9 Draft Guidelines for the use of Observations & Measurements and Sensor Web Enablement-related standards in INSPIRE Annex II and III data specification development FIGUR 7: INSPIRE-DATASPECIFIKATIONER D2.8.II/III.7 Data Specification on Environmental Monitoring Facilities Technical Guidelines INSPIRE-dataspecifikationen D2.8/III.7 omhandler miljøovervågningsfaciliter, som udgør et overbegreb for både observationssteder (også benævnt stationer) og udstyr hvortil der er et behov for lokalisering. Denne dataspecifikation giver desuden anvisninger til hvorledes disse miljøovervågningsfaciliteter tilknyttes observationer som er modelleret en dataspecifikationen D2.9. Side 18 af 230

19 3.5.2 D2.9 Draft Guidelines for the use of Observations & Measurements and Sensor Web Enablement-related standards in INSPIRE Annex II and III data specification development INSPIRE-dataspecifikationen D2.9 omhandler selve observationsaktiviteten, som udgør et overbegreb for feltobservations-, analyse- samt beregningsaktiviteten. Denne dataspecifikation er også en ISO-standard: ISO 19156:2011 Geographic information -- Observations and measurements. Side 19 af 230

20 4. Overblik Følgende afsnit giver et overblik over domænet ved beskrivelse af den overordnede model med centrale forretningsobjekter samt tre centrale begreber. Den overordnede model er generisk, forstået på den måde at den ikke specielt sigter mod overfladevandområdet, men kan anvendes bredt, eksempelvis inden for miljøområdet. Udgangspunktet er INSPIRE dataspecifikationerne for Observation and Measurements samt Environmental Monitoring Facilities Som udgangspunkt sikrer modellen at kunne beskrive egenskaber ved forskellige objekter såsom vandløb, søer, luft, jord osv. Den samlede tilstand for et objekt er summen af de resultater (observationer, målinger etc.), som er opsamlet på et givet tidspunkt. Objekterne vi opsamler viden om er geografisk placeret et sted og defineres i modellen herunder som Observationsfaciliteter. For at opsamle resultaterne gennemføres en række aktiviteter, som hver især har til formål at skaffe et delresultatet af det samlede billede. Aktiviteterne kan samles i pakker. Herunder beskrives, hvordan de enkelte elementer indgår i den samlede model. 4.1 Overordnet model med centrale forretningsobjekter FIGUR 8: OVERORDNET MODEL MED CENTRALE FORRETNINGSOBJEKTER Se også bilag 7.1 (større udskrift) Begrebs- og informationsmodellerne beskrives i kapitel 5 og kan tilgås via Side 20 af 230

21 4.2 Observationsfacilitet Observationsfaciliteterne repræsenterer både det sted vi observerer på og det udstyr vi observerer med. Fælles for disse er, at de er at de har en georeference i form at et punkt eller et område. Et observationssted defineres som et sted der er administrativt udpeget til at være af interesse i forhold til observation, og hvor muligheden for at kunne besøge det igen er til stede idet stedet tildeles en identifikation. Med måle- og prøvetagningsaktiviteterne fortæller vi noget om observationstedets tilstand. Observationsstederne kan eksistere på forskellige niveauer, og udgøres af punkter, linjer, polygoner eller rumlige observationssteder. INSPIRE om Environmental Monitoring Facility: A georeferenced object directly collecting or processing data about objects whose properties (e.g. physical, chemical, biological or other aspects of environmental conditions) are repeatedly observed or measured. An environmental monitoring facility can also host other environmental monitoring facilities.(..) NOTE 2: Laboratories are not EnvironmentalMonitoringFacilities from an INSPIRE perspective as the exact location of the laboratory does not add further information to the measurement Feltudstyr der placeret på et observationssted (herunder måleudstyr og prøvetagningsudstyr), er observationsfaciliteter som muliggør indsamling af observationsresultater via de aktiviteter, der gennemføres. Feltudstyret kan knyttes til Emnekataloget, således at deres evne til at måle bestemte egenskaber er registreret og kendt. Under planlægningen af aktiviteterne, hvor man ønsker at observere bestemte egenskaber, kan man samtidig se, hvilket udstyr der skal/kan anvendes. Observationsfaciliteterne kan grupperes til et netværk, eksempelvis i forbindelse med et større overvågnings- eller måleprogram. En observationsfacilitet kan være vært for andre observationsfaciliteter. Et givet udstyr kan være sat sammen af forskellige stykker udstyr, og på VanDa-eksempel: Et havområde kan udgøre et observationssted, og dette observationssted kan monitoreres med et monitoreringsfartøj, som kan være udstyret med en CTD-sonde som igen kan være udstyret med både en vandhentere og sensorer. I dette tilfælde er observationstedet, monitoreringsfartøjet, CTDsonden, vandhenterne og sensorerne observationsfaciliteter. Et observationssted kan også inddeles i mindre observationssteder. Her kunne man eventuelt anvende termen område når der er tale om aggregeringer af observationssteder. samme vis kan flere mindre observationssteder tilsammen udgøre et større observationssted. Se VanDa-eksemplet. FIGUR 9: EN OBSERVATIONSFACILITET KAN VÆRE VÆRT FOR ANDRE OBSERVATIONSFACILITETER Side 21 af 230

22 4.3 Emnekatalog Emnekataloget er helt centralt for aktiviteterne, da de indeholder informationer om, hvilke egenskaber der kan observeres ved de forskellige objekttyper. Kataloget består dels af en emnestruktur, så det er til at finde rundt i kataloget og dels af en række observerbare egenskaber, der kan observeres/måles. VanDa-eksempel: Eksempelvis kan man i vandløb observeres/måle en række kemiske egenskaber, som Ilt- og Nitratkoncentration. Herudover kan observeres/måles en række egenskaber omkring bundfauna eller fiskebestand. Alle disse observerbare egenskaber defineres i kataloget Til hver observerbare egenskab knyttes: En metode (eksempelvis en teknisk anvisning) En resultatenhed(eksempelvis antal/liter ) Eventuel en resultatconstraint (angivelse af en begrænsning i udfaldsrum) Ved hjælp af dette katalog sikres, at alle formater angives ens og der anvendes samme metode i forbindelse med observationer af de samme egenskaber. Det sikrer, på længere sigt, at vi kan sammenligne resultater af de samme egenskaber på tværs af mange observations-/målesteder. Emnekataloget er styrende for de applikationer, der udvikles. Indholdet i eksempelvis drop-downlister, ledetekster o.lign. er styret af kataloget, således at der ikke skal omprogrammeres, når der kommer nye emner, nye tekniske anvisninger eller nye domæner til. 4.4 Aktivitetspakke En aktivitetspakke defineres som en samling af aktiviteter med fælles formål. Aktivitetspakker kan sammensættes efter behov og dækker derfor de forskellige typer aktivitetssamlinger der arbejdes med. Tilsyn, Undersøgelse osv. er eksempler på aktivitetspakker. Illustrationen herunder viser et eksempel på, hvordan pakker KAN sammensættes. FIGUR 10: AKTIVITETSPAKKER Da pakkerne består af aktiviteter, vil de arve de informationer, der er opsamlet i forbindelse med disse. Derudover kan der angives enkelte informationer som f.eks. Ansvarlig aktør, Kvalitetsmærke (mastermærke) etc. til aktivitetspakken. Side 22 af 230

23 4.5 Aktivitet For alle aktiviteter 2 gælder det at de foregår på et bestemt tidspunkt et bestemt sted. Aktiviteter kan redegøres for i et dokument og indgå i en sag. Derudover har alle hensigtsstyrede aktiviteter det til fælles at de udføres af en aktør med et bestemt formål. I forbindelse med udførelsen kan der også anvendes udstyr. Miljøundersøgelser omfatter overordnet set to typer af hensigtsstyrede aktiviteter: Prøverelaterede aktiviteter: Prøverelaterede aktiviteter omfatter aktiviteter der er relateret til en prøve, herunder prøveudtagning eller prøvebehandling. Stedet hvor prøveudtagningsaktiviteten foregår, er prøveudtagningsstedet. Observationer. En observation er en aktivitet som har til formål at bestemme værdien ved en egenskab hos et objekt med et bestemt metode på et bestemt tidspunkt. Når aktiviteten udføres på målestedet er observationen in situ, udføres observationen derimod på en prøve der er udtaget fra målestedet klassificeres observationen som værende ex situ. Målestedet angiver det eksakte sted, vi faktisk observerer eller udtager prøver. Observationsaktiviteten er den, der reelt udføres for at skaffe et resultat på en observerbar egenskab. Dvs. at 1 aktivitet genererer 1 resultat. Observationer modelleres efter INSPIRE-dataspecifikationen D2.9 Observations and measurements (O&M). I Figur 11, som stammer fra O&M, observeres egenskaben højde hos et fokusobjekt, som her er et specifikt træ. Der anvendes en bestemt observationsmetode Magic Triangulation og resultatet af observationen udgøres af værdien 8.2 m. INSPIRE om Observations An Observation is an action whose result is an estimate of the value of some property of the feature-of-interest, at a specific point in time, obtained using a specified procedure FIGUR 11: OBSERVATION (INSPIRE O&M) 2 Aktivitet er et helt overordnet begreb, som forenklet kan defineres som noget der sker. Begrebet aktivitet har to underbegreber, handling og hændelse. En handling er en aktivitet der er styret af en aktørs hensigt. Hændelsen er derimod karakteriseret af at det er en aktivitet der ikke er hensigtsstyret. En hændelse finder sted, uden at nogen bevidst har gjort noget for at den skal finde sted. Eftersom der i VanDa kun er behov for at registrere oplysninger om hensigtsstyrede handlinger, anvendes termen aktivitet her synonymt med handling. Side 23 af 230

24 Alle observationsaktiviteter kan illustreres ved denne generiske O&M-model og anvendes den på VanDa-domænet kan vi opstille følgende eksempler. I O&M skelnes der som førnævnt mellem in situ og ex situ observationer. En in situ observation kendetegnes ved at være foretaget i felten (in situ), idet fokusobjektet ikke fjernes fra dette sted. Ved en ex situ observation derimod foretages observationen et andet sted (ex situ) eftersom fokusobjektet udgøres af en udtaget prøve. VanDa-eksempel: Figur 12 viser hvordan en sigtdybdemåling kan udtrykkes som en in situ observation efter O&M-modellen. Her observeres egenskaben sigtdybde hos et fokusobjekt, som her er et målested. Der anvendes en bestemt observationsmetode 889 og resultatet af observationen udgøres af værdien og enhedsangivelsen 210 cm. FIGUR 12: IN SITU OBSERVATION: SIGTDYBDEMÅLING FIGUR 13: EX SITU OBSERVATION: KEMISK ANALYSE AF VANDPRØVE VanDa-eksempel: Figur 13 viser hvordan en kemisk analyse af en vandprøve kan udtrykkes som en ex situ observation efter O&M-modellen. Her observeres egenskaben Koncentration af Nitrit+nitrat-n hos et fokusobjekt, som her udgøres af en prøve der repræsenterer et målested, der igen repræsenterer et større observationssted. Der anvendes en bestemt observationsmetode DS 224 og resultatet af observationen udgøres af værdien og enhedsangivelsen 0,022 mg/l. VanDa-eksempel: FIGUR 14: EX SITU OBSERVATION: BIOLOGISK ANALYSE AF SPARKEPRØVE Eksemplet i Figur 14 viser hvordan en biologisk analyse af en sparkeprøve kan udtrykkes som en ex situ observation efter O&Mmodellen. Her observeres egenskaben Antal hos et fokusobjekt, som her er specifikt prøve der repræsenterer et målested, der igen repræsenterer et større observationssted. Der anvendes en bestemt observationsmetode TA V07 og resultatet af observationen udgøres af værdien og enhedsangivelsen 26 stk/sparkeprøve. Side 24 af 230

25 4.7 Målesteder og prøvetagningssteder Som beskrevet i det foregående afsnit, så gælder det for alle aktiviteter at de foregår på et bestemt tidspunkt et bestemt sted. Der er derfor en relation mellem aktivitet og georeference, som defineres som det geografiske sted aktiviteten udføres på. Hvilken betydning dette sted har, afhænger af hvilken type aktivitet der udføres. Udføres en feltobservation (in situ observation) peger relationen på et målested Udføres en prøvetagning peger relationen på et prøvetagningssted Udføres en analyse (ex situ observation) peger relationen på et analysested Et måle- og prøvetagningssted defineres som et sted der vedrører den konkrete udøvelse af aktiviteter og som præcist registrerer hvor måle- eller prøvetagningsaktiviteter har fundet sted. Såfremt måle- eller prøvetagningsaktiviteterne finder sted på et observationssted hvor der er opført en permanent kontruktion, vil målestedet og observationsstedet have den samme geografiske reference. Såkaldte 'faste målesteder' betragtes i denne model som observationssteder. Bemærk at målestedet ikke er blevet registreret på alle områder, hvorfor relationen fra aktivitet til georeference ikke altid eksisterer. Georeferencen kan udtrykkes som en x,y,z-koordinat, en geolinje, en geoflade, en relativ position, en fysisk adresse eller et geoobjekt. Ved såkaldte faste målesteder, hvor målesteder besøges flere gange vil disse blive registreret som observationsteder. 4.8 Prøve En prøve defineres som en lille mængde som er udtaget af en større helhed og som gøres til genstand for en ex situ observation. En prøve er med andre ord en fysisk del af udtagningssstedet, som vi udtager og, som oftest, tager med og analyserer på et senere tidspunkt. Prøver får en identifikation (et entydigt nummer, stregkode el. lign) og tilknyttes udtagningssstedet, således at vi altid kan spore prøven tilbage til det observationssted, som prøven repræsenterer. Til forskellige formål, kan prøver håndteres på forskellig vis inden analysen. Det kan være at prøven opdeles i delprøver, eksempelvis ved filtrering eller at flere prøver sammenblandes til en blandingsprøve. 4.9 Kvalitetskonceptet I projektet (VanDa), som er afsættet for at etablere denne informations- og begrebsmodel arbejdes der med et såkaldt kvalitetskoncept. Konceptet håndteres i en anden del af projektet, og er derfor i denne model udelukkende angivet som et 'kvalitetsmærke'. Dette mærke indeholder oplysninger der gør dataaftager i stand til at vurdere kvaliteten af data. Det omfatter f.eks. hvem der har indsamlet data, om data har været gennem en automatisk kontrol, hvem der efterfølgende har kvalitetssikret data, og lignende oplysninger. Kvalitetsmærket kan i nærværende model tilknyttes et resultat eller en aktivitetspakke af typen undersøgelse (sidstnævnte for at håndtere det der i domænet betegnes et 'mastermærke'), men beskrives og behandles som nævnt i en anden del af projektet. Bemærk at der i denne informations- og begrebsmodel er medtaget Resultatconstraints. Det stammer fra ISO-standarden Observations and Measurements, men bør sammentænkes med kvalitetskonceptet når dette beskrives. Side 25 af 230

26 4.10 StanCode Stancode (Standard dynamiccode Lists for Environmental Data) er en samling af kodelister for miljødata, som muliggør XML-baseret dataudveksling (DCE 2016) Kodelisterne omfatter mange forskellige forhold og lander derfor forskellige steder i VanDamodellen. StanCode-listerne er et vigtigt afsæt for opbygning af emnekataloget og typelister (f.eks. drop-downlister) i den fremtidige model. Det er vigtigt at StanCode og den nye model sammentænkes, således at de forskellige elementer i listerne ER de samme og ikke opfattes som forskellige. Derfor bør vedligeholdelsen af listerne fremover sikre en synkronisering i forhold til den nye løsning. Alternativt kan (nogle af) listerne vedligeholdes direkte i emnekataloget. Resultatlister Den type lister, som afgrænser et udfaldsrum i forhold til observation af bestemte observerbare egenskaber. Det er eksempelvis Artskodelister og Værdikodelister. Også en række af Informationskodelisterne (eksempelvis algeform, lugt, farve, udseende, organ m.fl.) lander i denne kategori. Disse lister vil indgå som kategoriconstraints i emnekataloget. Dvs. at et resultat altid SKAL vælges fra en af disse lister. Resultatenheder Kodelisten Måleenhed anvendes her. Der bliver dog den restriktion, at alle måleenheder ikke kan anvendes på alle observerbare egenskaber, men kun knyttes til dem, der giver mening. Emnekatalog Emnerne der kan observeres fremgår langt hen ad vejen i kodelisten parameter og bliver til observerbare egenskaber. I emnekataloget struktureres disse emner, så det er let at finde dem Observationsmetoder Kodelisten Målemetode er grundlaget her. Dog med den restriktion af den enkelte metode knyttes til den eller de observerbare egenskaber, metoden omhandler. Diverse typelister Lister som eksempelvis Prøvetype, Fraktioneringsmetode, konserveringsmetode, udledningsmetode m.fl. anvendes forskellige steder i modellen for at præcisere udfaldsrummet Lokale udvidelser Modellerne skal bruges på tværs af en række områder. I første omgang på tværs af Marint, Sø og vandløb. I de forskellige domæner er der forskelligt behov for at kunne tilknytte ekstra informationer, som gælder i den pågældende kontekst, men ikke i andre. Derfor er der i modellerne givet mulighed for lokale udvidelser af den generelle model. I eksemplet kan lægges lokale parametre på Udstyr. Det kan f.eks. være oplysninger som maskevidde eller netlængde anvendt i konteksten Sø. Observationsemnet definerer at der er tale om sø og LokalParameter definerer Maskevidde. Enhed fortæller at vædien i Parameterværdi angives i mm. Det er den samme enhedsliste, som anvendes i Emnekataloget for de observerbare egenskaber. Værdien i Parameterværdi kan så eksempelvis være 64 (mm). På den måde kan et vilkårligt antal ekstraoplysninger sættes på Udstyr, Observationssteder og Prøver. Side 26 af 230

27 LOKAL UDVIDELSE AF UDSTYR Overordnet mapning mellem ODA og INSPIRE SPØRGSMÅL VANDA ODA-MAPNING INSPIRE-MAPNING Hvilken aktivitet udføres? Observation _Analyse/_Resultat (tabel) Observation Hvad er i fokus for observationen? Prøve/Målested prøve/delprøve/art/individ/ målested specimen/ samplingpoint (OM) Hvilken egenskab blev observeret? Observerbar egenskab _Parameter (mfl.) observedproperty (OM) Hvilken metode blev anvendt? Observationsmetode _MetodeKode procedure (OM) Hvad var resultatet af observationen? Resultat Resultat result (OM) Hvilken kvalitet har resultatet? Resultatkvalitet Kvalitet resultquality (OM) Hvornår blev det observeret? Aktivitetstid Aktivitetsdato + klokkeslæt phenomenontime (OM) Hvad refererer prøven/målestedet til? Observationssted (EMF) Observationssted EMF (EMF) Hvilket udstyr blev anvendt? Feltudstyr (EMF)/type UdstyrKode EMF (EMF) Hvilken aktør udfører observationen? Aktør Institutionskode relatedparty (EMF) Side 27 af 230

28 5. Modeller Begrebsmodellerne indeholder viden om begreber relevante for domænet og i informationsmodellen bliver begreberne til hhv. klasser, attributter eller værdier, men der kan også indgå begreber i begrebsmodellen som kun medtages for forståelsens skyld, og som er vigtige i forhold til at sættes en ramme om modelleringen. I dette kapitel dokumenteres begrebs- og informationsmodellerne, både i form af de grafiske diagrammer samt de tilhørende informationer om begreber/klasser og deres indbyrdes relationer. Modeller i nærværende rapport suppleres med en HTML-genereret model som kan tilgås via For hvert objekt i begrebs- og informationsmodellerne indgår følgende oplysningstyper: Definition Den foretrukne term (begrebets navn) Synonymer Eksempler Kommentar Mapningsoplysninger Side 28 af 230

29 Herunder vises et eksempel på oplysninger registreret for begrebet/klassen Observationssted: Eftersom en klasse i informationsmodellen trækker på semantikken i det bagvedliggende begreb, fremgår ovenstående oplysningstyper både i begrebs- og klassebeskrivelserne, dog suppleres klassebeskrivelserne med oplysninger om attributterne. Side 29 af 230

30 5.1 Oversigtsdiagram Begrebsmodel 1 VanDa-0.Oversigtsdiagram Modellen viser en oversigt over hele området og hvorledes de forskellige elementer hænger sammen. For hvert område, angivet ved en package, findes delmodeller i form af en begrebsmodel og en informationsmodel. Begrebsmodellerne viser begrebsapparatet i en VanDa-kontekst og informationsmodellerne viser det detaljerede indhold af de enkelte klasser Begreber Aktivitet Aktivitetspakke Aktør Analyse Dokument Feltobservation Handling som en aktør udfører med et bestemt formål, på et bestemt tidspunkt og på et bestemt geoobjekt (NST/KL) Samling af aktiviteter med fælles formål. (NST/KL) Objekt der deltager i en aktivitet (Topontologien) Observation af en enkelt observerbar egenskab som foretages på en prøve udtaget fra et givet målested (Kilde: NST/KL). Dokumenter er afgrænsede samlinger af informationer, på kendte formater. Observation af en enkelt observerbar egenskab som finder sted på målestedet, idet fokusobjektet ikke fjernes fra dette sted (NST/KL) Side 30 af 230

31 Feltudstyr Udstyr som anvendes i forbindelse med en aktivitet på måle- eller prøvetagningsstedet (in situ).(nst/kl) Geoobjekt Objekt med en geonøgle til stedfæstelse af information (Stedet som nøgle) Georeference Et geografisk "sted", udtrykt som enten en position,et Geoobjekt eller en adresse. (NST/KL) Kvalitetsmærke Et mærke som påføres et objekt der muliggør at datakonsumenten kan vurdere om data kan anvendes i en bestemt kontekst (NST/KL) Observation Aktivitet som har til formål at bestemme en given egenskab ved et objekt på et bestemt tidspunkt. (NST/KL) Observationsemne Emne som klassificerer en observerbare egenskaber.(nst/kl) Observationsfacilitet Georefereret objekt der kan danne grundlag for indsamling eller behandling af data om objekter, hvis egenskaber kan observeres (NST/KL). Observationssted Sted som er administrativt udpeget til at være af interesse i forhold til observation, og hvor muligheden for at kunne besøge det igen er tilstede. (NST/KL) Observerbar egenskab Egenskab et objekt har og som kan observeres. (NST/KL) Prøve Lille mængde som er udtaget af en større helhed og som gøres til genstand for en ex situ observation. (NST/KL) Prøvebehandling Prøverelateret aktivitet hvorved en udtaget prøve behandles ved konservering, prøvesamling eller prøveopdeling. (NST/KL) Prøveudtagning Prøverelateret aktivitet hvorved der udtages en eller flere prøver fra mediet til som forsynes med en identifikation som anvendes ifm. videre efterbehandling. (NST/KL) Side 31 af 230

32 5.2 Observationsfacilitet Observationsfacilitet Begrebsmodel 2 VanDA-Aktivitet-begrebsmodel Begreber Aktivitet Aktivitetspakke Aktør Analyse Dokument Enhed Feltmåling Feltobservation Handling som en aktør udfører med et bestemt formål, på et bestemt tidspunkt og på et bestemt geoobjekt (NST/KL) Samling af aktiviteter med fælles formål. (NST/KL) Objekt der deltager i en aktivitet (Topontologien) Observation af en enkelt observerbar egenskab som foretages på en prøve udtaget fra et givet målested (Kilde: NST/KL). Dokumenter er afgrænsede samlinger af informationer, på kendte formater. (KL) Mængde eller mål hvis størrelse er fastlagt ved konvention og som et givet resultat angives i. (NST/KL) Feltobservation der udføres ved hjælp af måleudstyr. (NST/KL) Observation af en enkelt observerbar egenskab som finder sted på målestedet, idet Side 32 af 230

33 Georeference Konservering Kvalitetsmærke Observation Observationsemne Observationsmetod e Observationssted Observerbar egenskab Opbevaring Prøve Prøvebehandling Prøveopdeling Prøverelateret aktivitet Prøveudtagning Resultat Resultatkonfidens Tid Udstyr Udstyrstype fokusobjektet ikke fjernes fra dette sted (NST/KL) Et geografisk "sted", udtrykt som enten en position,et Geoobjekt eller en adresse. (NST/KL) Behandling af prøve, som forlænger prøvens holdbarhed. Et mærke som påføres et objekt der muliggør at datakonsumenten kan vurdere om data kan anvendes i en bestemt kontekst (NST/KL) Aktivitet som har til formål at bestemme en given egenskab ved et objekt på et bestemt tidspunkt. (NST/KL) Emne som klassificerer en observerbare egenskaber.(nst/kl) Metode hvormed en observation udføres. (NST/KL) Sted som er administrativt udpeget til at være af interesse i forhold til observation, og hvor muligheden for at kunne besøge det igen er tilstede. (NST/KL) Egenskab et objekt har og som kan observeres. (NST/KL) Aktivitet der sikrer opbevaring under bestemte forhold. (NST/KL) Lille mængde som er udtaget af en større helhed og som gøres til genstand for en ex situ observation. (NST/KL) Prøverelateret aktivitet hvorved en udtaget prøve behandles ved konservering, prøvesamling eller prøveopdeling. (NST/KL) Aktivitet der opsplitter en prøve i mindre dele ved hjælp af en bestemt metode. (NST/KL) Aktivitet der er relateret til en prøve og som kan være udtagning eller behandling af en prøve. (NST/KL) Prøverelateret aktivitet hvorved der udtages en eller flere prøver fra mediet til som forsynes med en identifikation som anvendes ifm. videre efterbehandling. (NST/KL) Resultatet af en feltobservation, analyse eller beregning (NST/KL) Konfidens som kan tilskrives et resultat i form af oplysninger om detektionsgrænse og resultatusikkerhed. Placering af en handling eller begivenhed i en tidslig dimension udtrykt ved en periode eller et tidspunkt. Genstand som anvendes til at udføre en bestemt aktivitet (NST/KL) Kategori af udstyr i forhold til dets anvendelse. (NST/KL) Side 33 af 230

34 5.2.2 Observationsfacilitet Informationsmodel VanDa-Observationsfacilitet-infomodel Observationsfaciliteterne repræsenterer det, vi observerer på og det udstyr vi observerer med. Fælles for disse er, at de er placeret et sted i naturen. INSPIRE om Environmental Monitoring Facility: A georeferenced object directly collecting or processing data about objects whose properties (e.g. physical, chemical, biological or other aspects of environmental conditions) are repeatedly observed or measured. An environmental monitoring facility can also host other environmental monitoring facilities. Observationsområder og observationssteder er faciliteter, der kan monitoreres - altså monitoreringsafciliteter og definerer de områder og steder vi gerne vil observere eller indsamle prøver. Observationsfaciliteterne kan grupperes til et netværk, eksempelvis i forbindelse med et større overvågnings- eller måleprogram. Måleudstyr og sensorer, som også er observationsfaciliteter, placeres disse steder og muliggør indsamling af observationsresultater via de aktiviteter, der gennemføres. Måleudstyret kan knyttes til Emnekataloget, således at deres evne til at måle bestemte egenskaber er registreret og kendt. Under planlægningen af aktiviteterne, hvor man ønsker at observere bestemte egenskaber, kan man samtidig se, hvilket udstyr der skal/kan anvendes. Side 34 af 230

35 Bemærk: Udstyr bliver først til observationsfacilitet, når det er placeret geografisk. Indtil da, er det blot Udstyr. 2.2 Absolut position En position der er angivet ved koordinatangivelse (NST/KL) Kommentar: Kan udtrykkes som en X,Y,Z-koordinat Attributter Positioneringssystem Definition Angivlese af det system positionen er angivet efter Eksempler UTM/ETRS89 WGS84 Position Kommentar Der arbejdes hen imod udelukkende at arbejde med UTM-positionering Definition Den konkrete position angivet ved eksempelvis geografiske koordinater eller et UTM-koordinatsæt Relationer I forhold til Angiver en relation til den position, som den relative position forholder sig til En absolut position er en type Position 2.3 Adresse Definition Georeference i form af en fysisk besøgsadresse Kommentar Side 35 af 230

36 Adresseinformation som kan anvendes til angivelse af et fysisk sted. Både i Danmark og udlandet Relationer En adresse er en type Georeference 2.4 Aktør Objekt der deltager i en aktivitet (Topontologien) Kommentar: En aktør kan udgøre en fællesbetegnelse for de "elementer", der indgår i en organisation og dem, en organisation består af, dvs. - organisationer, - organisationsenheder, - it-systemer, - organisatoriske funktioner - Interessefællesskaber og - brugere. Mapning: ODA: Aktivitet_Aktoer (oo) Relationer AnsvarligAktør Aktør der er ansvarlig for Observationsfaciliteten (Kilde: NST/KL) Responsible party for the AbstractMonitoringObject. (Kilde: INSPIRE) Implementering (Multiplicitet=0..*): Kan implementeres som mange-til-mange-relation. Det skal være muligt at angive en eller flere ansvarlige aktører for en observationsfacilitet. En aktør kan være ansvarlig for flere Side 36 af 230

37 observationsaktiviteter. Synonymer: responsibleparty (Kilde: INSPIRE) 2.5 AlternativReference Reference til eksisterende eller tidligere systemers identifikation af Observationsfaciliteter. Kommentar: I tidligere systemer kaldes Observationsfaciliteter typisk station, lokalitet, observationssted etc. Mapning: ODA: Atributten BIOSnr i tabellen HAVObservationssted (HAV) - Nummeret som anvendes til identifikation af et observationssted (Kilde: ODA) Atributten GlStations i tabellen HAVObservationssted (HAV) - Gammelt stationsnavn (Kilde: ODA) Atributten KildeStationnavn i tabellen HAVObservationssted (HAV) - et på stationen, som stammer fra den oprindelige kilde (Kilde: ODA) Atributten Stoq i tabellen Observationssted (oo) - Observationsstedet navn i fagsystemet STOQ Attributter ReferenceID Referencesystem Definition ID på Observationsfaciliteten i andre systemer It-system hvor Observationsfaciliteten også kan identificeres Systemer INSPIRE ODA Side 37 af 230

38 STOQ WinRambi WinBio AQUABASE MFSBase FiskBase Relationer Har Relationen eksisterer hvis Observationsfaciliteten eksisterer i andre systemer og man ønsker at bevare en reference dertil. Der kan angives en reference pr. )system 2.6 Dokument Dokumenter er afgrænsede samlinger af informationer, på kendte formater. Bemærkning: Et dokument kan foreligge på papir, digitalt medium, mikrofiche eller et hvilket som helst andet medie, der kan være bærer af information. Et dokument kan bestå af et hoveddokument og et eller flere underdokumenter. Et underdokument kan principielt indgå i flere hoveddokumenter. Samme dokument kan i forskellige sammenhænge være hoveddokument henholdsvis underdokument. Et digitalt dokument er en sammenhængende mængde af data, som har en informationsretning. Dokumenterne i EDH- og ESDH-systemer vil oftest være digitale (skriftlige) dokumenter, men kan også være lydfiler, billedfiler, grafik filer, filer fra grafiske informationssystemer, databaser, regneark mv. Et dokument kan indgå i et arkiv sammen med eller adskilt fra sagen Relationer Onlineressource Ressource i form af en ekstern henvisning til et Side 38 af 230

39 dokument der indeholder yderligere information om Observationsfaciliteten. (Kilde: NST/KL) A link to an external document providing further information on the AbstractMonitoringObject. (Kilde: INSPIRE) Implementering (Multiplicitet=0..*): Kan implementeres som en-til-mange-relation. En observationsfacilitet kan beskrives ved mange online ressourcer, og en online ressource beskriver én observatiosnfacilitet. Mapning: onlineresource (INSPIRE) Juridisk ophæng Det juridiske grundlag for anvendelsen af Observationsfaciliteten (Kilde: NST/KL) The legal context, in which the management and regulation of the AbstractMonitoringObject is defined. (Kilde: INSPIRE) Eksempler: Havstrategidirektivet Miljømålsloven Helcom Ospar... Implementering (Multiplicitet=0..*): Bemærk! I første omgang vil der formentlig ikke være behov for denne information, da der ikke er data, der kan mappes til attributten. Mapning: legalbackground (INSPIRE) Retsaktrapportering Side 39 af 230

40 Retsakt som Observationsfaciliteten er relateret til i forbindelse med afrapportering. Information on the involvement of the AbstractMonitoringFeature in reporting. (Kilde: INSPIRE) Synonymer: reportedto (Kilde: INSPIRE) ReportToLegalAct (Kilde: INSPIRE) RapporteretTil (Kilde: NST/KL) Implementering (Multiplicitet=0..*): Kan implementeres som en-til-mange-relation. Bemærk! I første omgang vil der formentlig ikke være behov for denne information, da der ikke er data, der kan mappes til attributten. Eksempler: 2008/50/EC (Kilde: INSPIRE) Mapning: ReportToLegalAct (INSPIRE) 2.7 Enhed Mængde eller mål hvis størrelse er fastlagt ved konvention og som et givet resultat angives i. (NST/KL) Synonymer: Enhed Unit of measure UOM Eksempler: -stk -mg/l -bar -grader c Side 40 af 230

41 -m/s -pct -m Mapning: uom (INSPIRE) Attributter et på den enkelte resultatenhed: Eksempler: -stk -mg/l -bar -grader c -m/s -pct -m Begrebsbeskrivelse som skal afgrænse en resultatenhed fra andre, relaterede resultatenheder Relationer Angives i En parameter angives en en bestemt enhed 2.8 Feltudstyr Udstyr som anvendes i felten i forbindelse med en aktivitet på måle- eller prøvetagningsstedet (in situ). (NST/KL) Eksempler: Måleudstyr Prøvetagningsudstyr Relationer Side 41 af 230

42 Et feltudstyr er en type udstyr Et feltudstyr er en type observationsfacilitet 2.9 Geoobjekt Objekt med en geonøgle til stedfæstelse af information Synonymer: GM_Object (Kilde: INSPIRE) Kommentar: Gennem geoobjekter stedfæsted forretningsobjekter, der knyttes en entydig geonøgle hertil, geoobjektet relateres til geodædiske referencesystemer og relateres til andre geoobjekter med reference til samme stedsbestemmelse. Geoobjektet er begrebet, som sikrer, at der umiddelbart kan skabes sammenhæng mellem forskellige typer af stedbestemt information og dermed grundlaget for en integreret og bredere anvendelse af stedbestemt information. Stedfæstelsen kan ske direkte eller indirekte. Mapning: Potentielle vandområde geoobjekter fra ODA: Fjorddata (HAV) Soe Opland Vandloeb (oo) Vandrammedistrikt Punktangivelser: MaaleSted_Geometri (oo Observationssted_Geometri (oo) HAVPunkt...samt de koordinater der er registreret på prøveniveau Attributter Geonøgle Status Entydig nøgle på tværs af alle geoobjekter Objektets status: Projekteret, Godkendt m.m. jf. Geoobjektspecifikation. Side 42 af 230

43 Kvalitet Specifikationsdata Kvalitetsegenskaber gældende for alle geoobjekter. Udfoldning af objekttypespecifikke attributværdier svarende til specifikationen i Geoobjekt specifikation herunder historikegenskaber, metadata m.m Relationer Et geoobjekt er en type Georeference 2.10 Georeference Definition Et geografisk "sted", udtrykt som enten en position,et Geoobjekt eller en adresse.(nst/kl) Kommentar Eksempelvis for målesteder, har vi udelukkende behov for en position (X,Y,Z-koordinat) og disse er ikke (nødvendigvis) kendte som Geoobjekter. Synonymer Stedsangivelse (Grundbegrebsmodellen) Relationer Har RepræsentativtPunkt Punkt der repræsenterer observationsfaciliteten, og som angiver det idelle målepunkt. (Kilde: NST/KL) Representative location for the EnvironmentalMonitoringFacility (Kilde: INSPIRE:en) Implementering (Multiplicitet=0..1): Kommentar: "If the EnvironmentalMonitoringFacility representativepoint is available it should be used for display. Otherwise the AbstractMonitoringObject geometry attribute will be the source of information." Kilde: INSPIRE:en Side 43 af 230

44 Er beliggende Mapning: representativepoint (INSPIRE) En Observationsfacilitet har en georeference (punkt, goeobjekt eller (post)adresse) Et geoobjekt er en type Georeference En adresse er en type Georeference En position er en type Georeference 2.11 Geotilknytning Angiver den rolle en georeference har til en Observationsfacilitet (NST/KL) Eksempler: En Observationsfacilitet (eks. et fiskegarn eller en transekt) har en udstrækning, angivet ved et startpunkt og et slutpunkt. - startpunkt - slutpunkt - startdybde - slutdybde -... Når georeferencen er af typen Geoobjekt kan det eksempelvis være - Er opland til Attributter Rolle Angiver den rolle en georeference har til en Observationsfacilitet Eksempler: - startpunkt - slutpunkt - startdybde - slutdybde -... Side 44 af 230

45 2.12 LokalParameter Definition Ekstra parametre der kan tilføjes et element Eksempler: vandvolumen lagkode Maskevidde Garnlængde Antal elektroder Attributter Parameter Definition et på den enkelte parameter der tilføjes et element Eksempler "Vandvolumen" "Lagkode" "Maskevidde" "Garnlængde" "Flowmængde: Angiver hvor meget vand der skal være passeret før der tages en ny prøve (ved flowproportionale prøver)" "Gennemsnitsdybde: Angiver den gennemsnitlige dybde af de prøver den puljede prøve består af." "Lagtype: Placering af en prøve i forhold til en klassifikation af lag. Eksempler Bund, mellemlag, top- Lagkode (ODA)"... Definition Definition Entydig definition af hvad en given parameter betyder Relationer Side 45 af 230

46 Angiver værdi for Angives i Definerer Værdien angives for en bestemt LokalParameter En parameter angives en en bestemt enhed Inden for hvert observationsemne kan man definere en række lokale parametre Net af observationsfaciliteter Gruppering af Observationfaciliteter i et netværk under et adminsitrativt eller organisatorisk formål (NST/KL) Administrative or organisational grouping of EnvironmentalMonitoringFacilities managed the same way for a specific purpose, targeting a specific area. Each network respects common rules aiming at ensuring coherence of the observations, especially for purposes of EnvironmentalMonitoringFacilities, mandatory parameters selection, measurement methods and measurement regime. (Kilde: INSPIRE= Eksempel: Gruppering af Observationsteder og feltudstyr i et netværk med det formål at udpege en aktør, der skal forestå den samlede kvalitetssikring (Kilde: NST/KL) Attributter Organisationsniveau Det organisatoriske niveau, som netværket er relateret til. (Kilde: NST/KL) Level of legal organisation the EnvironmentalMonitoringNetwork is affiliated with. (Kilde: INSPIRE) Kommentar: I VanDa kunne værdierne for niveauerne eksempelvis være national, regional eller kommunal, såfremt det ønskes at netværkene skal Implementering (Multiplicitet=1): Det organisatoriske niveau skal angives for et net af observationsfaciliterer Side 46 af 230

47 Mapning: OrganisationalLevel (INSPIRE) Relationer Indgår i Relation der knytter Observationssteder sammen i et netværk (Kilde: NST/KL) "A link pointing to the EnvironmentalMonitoringNetwork(s) this EnvironmentalMonitoringFacility pertains to. The association has additional properties as defined in the association class NetworkFacility". (Kilde. INSPIRE= 2.14 Observationsemne Emne som klassificerer en observerbare egenskaber. (NST/KL) Synonymer: Observationskategori Observationsemnekategori Eksempel på delhierarki til emnet kemi: - Kemi -- Kemisk stof --- Næringsstof ---- Mikronæringsstof (Sporstof) ---- Makronæringsstof --- Miljøfarligt stof ---- Tungmetal ---- Miljøfremmed stof Pesticid Kloreret kulbrinte Andet miljøfremmed stof Side 47 af 230

48 Relationer Definerer Inden for hvert observationsemne kan man definere en række lokale parametre Observationsfacilitet Georefereret objekt der kan danne grundlag for indsamling eller behandling af data om objekter, hvis egenskaber kan observeres (NST/KL). A georeferenced object directly collecting or processing data about objects whose properties (e.g. physical, chemical, biological or other aspects of environmental conditions) are repeatedly observed or measured (Kilde: INSPIRE:en). Synonymer: Environmental Monitoring Facility (Kilde: INSPIRE:en) Miljøovervågningsfacilitet (Kilde: INSPIRE:en) Observationskilde (Kilde: Bjarne Munk) Observationsfacilitet Eksempler: Observationssted Placeret feltudstyr Kommentar: I INSPIRE data specifikationen for EMF står der at "Laboratories are not EnvironmentalMonitoringFacilities from an INSPIRE perspective as the exact location of the laboratory does not add further information to the measurement. The methodology used in the laboratory should be provided with observational data." Mapning: Environmental Monitoring Facility (INSPIRE) ODA: Se undertyperne Observationssted og Placeret feltudstyr Attributter ObservationsfacilitetID Entydig nøgle som identificerer observationsfaciliteten Side 48 af 230

49 (Kilde: NST/KL) External object identifier (Kilde: INSPIRE) Kommentar: Alle observationsfaciliteter skal derudover forsynes med et UUID (se Arkitekturguidens modelleringsregler). Implementering (Multiplicitet=1): Observationsfaciliteten skal have en ObservationsfacilitetID Eksempler: codespaceat/o3_456 ObserveretMedie Mapning: InspireId (INSPIRE) Observationsstednr (ODAF) ObservationsstedID (ODAM) Kategorien af det medie der observeres (Kilde: NST/KL) Monitored environmental medium (Kilde: INSPIRE:en) Eksempler: Vand, biota, sediment, jord, luft (Kilde: NST/KL) Air, biota, landscape, sediment, soil/ground, waste, water (Kilde: INSPIRE:en) Implementering (Multiplicitet=1..*): Kan implementeres som mange-til-mange-relation. Såfremt informationen er tilstede eller let kan udledes skal angives hvilket eller hvilke medier en observationsfacilitet observerer, og et givet medie kan observeres af mange observationsfaciliteter. Mapning: mediamonitored (INSPIRE) Den er ikke vigtig i dansk kontekst, så vi forestiller os Side 49 af 230

50 at vi (I vanda-sammenhæng) angiver "Water" i forbindelse med distribution til Inspire. Det eller de ord der bruges for at udpege en enkelt Observationsfacilitet (Kilde: NST) Plain text denotation of the AbstractMonitoringObject. (Kilde: INSPIRE) Implementering (Multiplicitet=0..1): Logisk multiplicitet = 0..* men implementeres som attribut med multipliciteten 0..1 Alternative navne kan således tilknyttes observationsfaciliteten via klassen AlternativReference. ODA: Observationssted i tabellen Observationssted (Fersk) Observationssted i tabellen HAVObservationssted (HAV) Område i tabellen Stations_omraader (HAV) Mapning: name (INSPIRE) Angivelse af særlige træk eller egenskaber ved en observationsfacilitet (Kilde: NST/KL) Plain text description of additional information not fitting in other attributes. (Kilde: INSPIRE) Implementering (Multiplicitet=0..1): En observationsfacilitet kan have nul eller én beskrivelse. Eksempler: Waterbottle from the Rosetta Sampler (Kilde: INSPIRE) Mapning: Side 50 af 230

51 Formål additionaldescription (INSPIRE) Lokalitets (ODAF) Observationssted( ODAM) Årsagen til at Observationsfaciliteten er blevet oprettet (Kilde: NST/KL) Reason for which the AbstractMonitoringObject has been generated. (Kilde: INSPIRE) Eksempler: European reporting obligation, International collaboration Implementering (Multiplicitet=0..*): Oprettelsen af en observationsfacilitet kan have mange årsager, og samme årsag kan ligge til grund for oprettelsen af flere observationsfaciliteten (dog formodes dette forenklet hvis årsagen blot skal angives som fritekst) Mapning: purpose (INSPIRE) Der er ikke en umiddelbar mapning til ODA. Observationsfrekvens Kategori for hvor ofte data indsamles med en pågældende observationsfacilitet (Kilde: NST/KL) Regime of the measurement (Kilde: INSPIRE:en) Synonymer: Målesystem (INSPIRE:da) Eksempler: continuousdatacollection, (kontinuerte observationer) demanddrivendatacollection, (behovsdrevne observationer) onceoffdatacollection, (enkeltstående observationer) periodicdatacollection (periodiske observationer) Side 51 af 230

52 (Kilde: INSPIRE:en) Implementering (Multiplicitet=1): Kan implementeres som en-til-mange-relation. Såfremt informationen er tilstede eller let kan udledes skal det angives med hvilken frekvenskategori en observationsfacilitet indsamler data, og en frekvenskategori kan anvendes af mange observationsfaciliteter Kommentar: Kodelisten kan ikke udvides i INSPIRE og der er angivet et fast vokabular her: imevalue Mobilitet Mapning: measurementregime (INSPIRE) Der er ikke en umiddelbar mapning til ODA, men de fleste vil formentlig få værdien demanddrivendatacollection eller periodicdatacollection Kategorisering af Observationsfacilitet i forhold til om faciliteten har en fast placering på et geoobjekt under observationsaktiviteten eller om den kan flytte sig. (Kilde: NST/KL) Indicate whether the EnvironmentalMonitoringFacility is mobile (repositionable) during the acquisition of the observation. (Kilde: INSPIRE) Eksempler: False, True (Kilde: INSPIRE) Mapning: Mobility (Kilde: INSPIRE) Der er ikke en umiddelbar mapning til ODA. Faste observationssteder og udstyr vil typisk få værdien Side 52 af 230

53 Resultatplacering "False", mens eksempelvis et skib (og dets monterede udstyr) vil få værdien "True" Kategorisering af observationsfaciliteter som beskriver forholdet mellem det sted hvor observationskilden befinder sig og det sted hvor resultatet af observationen faktisk opstår (NST/KL) Source of result acquisition (Kilde: INSPIRE:en) Synonymer: Result Aquisition Source: (Kilde: INSPIRE:en) Resultkilde (Kilde: INSPIRE:en) Eksempler: in-situ, ex-situ, remote (Kilde: INSPIRE:en) Kommentar: Denne attribut skal ikke anvendes på observationssteder, men på feltudstyret. En vandhenter har eksempelvis værdien "ex situ" hvor sensoren har værdien "in-situ". Implementering (Multiplicitet=0..*): Facilitetstype Mapning: ResultAcquisitionSource (INSPIRE) Der er ikke en direkte mapning i ODA. Men prøvetagningsudstyr vil få værdien "ex-situ", mens feltudstyr (direkte målinger) vil få værdien "in-situ". Observationssteder vil ikke få en værdi. Kategorisering af en observationsfacilitet i forhold til dets anvendelse. (Kilde: NST/KL) Categorisation of EnvironmentalMonitoringFacilities generally used by domain and in national settings. (Kilde: INSPIRE:en) Synonymer: Side 53 af 230

54 Specialised EMF type (kilde: INSPURE:en) Særlig EMF type (kilde: INSPURE:en) Eksempler: Observationssted, feltudstyr - herunder måleudstyr og prøvetagningsudstyr (Kilde: NST/KL) Area,platform,site,station,sensor,vessel (Kilde: INSPIRE:en) Observationssted, transsekt, kvadrat, CTD-sonde (Kilde: ODA) Implementering (Multiplicitet=0..1): En observationsfacilitet kan kategoriseres som en bestemt facilitetstype. OperationelPeriode Mapning: specialisedemftype (INSPIRE) Der er ikke en direkte mapning i ODA og den er ikke obligatorisk. Kan udledes af Observationsstedtype og Udstyrstype. Periode hvor en Observationsfacilitet er eller har været operationel på et givet observationssted (Kilde: KL/NST) Lifespan of the physical object (facility). (..)Corresponds to a period during which the EnvironmentalMonitoringFacility has been up and running. (Kilde: INSPIRE:en) Eksempler: [ ] [ ] Implementering (Multiplicitet=1..*): En observationsfacilitet skal have en eller flere (ikkeoverlappende) perioder hvori den har været operationel, og denne periode er tilknyttet netop én observationsfacilitet. Side 54 af 230

55 Mapning: operationalactivityperiod (INSPIRE) Ved implementering af bitemporale egenskaber (grunddataprogrammets modelregler), vil virkningsperioderne (med tilstand aktiv) angive operationelperiode Relationer Indgår i Relation der knytter Observationssteder sammen i et netværk (Kilde: NST/KL) Er beliggende Kan have tilknyttet Har kapabilitet til at observere "A link pointing to the EnvironmentalMonitoringNetwork(s) this EnvironmentalMonitoringFacility pertains to. The association has additional properties as defined in the association class NetworkFacility". (Kilde. INSPIRE= En Observationsfacilitet har en georeference (punkt, goeobjekt eller (post)adresse) Relation der knytter en Observationsfacilitet til en anden. Observationsfaciliteter kan på denne måde bygges op i hierarkier. Eksempelvis kan observationssteder samles i overordnede observationssteder (som eventuelt kunne benævnes observationsområde). En Observationsfacilitet (evt. med tilknyttet udstyr) kan have kapabilitet til at måle/observere bestemte observerbare egenskaber. Har Relationen eksisterer hvis Observationsfaciliteten eksisterer i andre systemer og man ønsker at bevare en reference dertil. Har lokale udvidelser Der kan angives en reference pr. )system Hvis der er behov for at tilknytte ekstra, domænespecifikke oplysninger til et observationssted, kan de angives her. Et observationssted er en type observationsfacilitet Side 55 af 230

56 Kan have tilknyttet AnsvarligAktør Et feltudstyr er en type observationsfacilitet Relation der knytter en Observationsfacilitet til en anden. Observationsfaciliteter kan på denne måde bygges op i hierarkier. Eksempelvis kan observationssteder samles i overordnede observationssteder (som eventuelt kunne benævnes observationsområde). Aktør der er ansvarlig for Observationsfaciliteten (Kilde: NST/KL) Responsible party for the AbstractMonitoringObject. (Kilde: INSPIRE) Implementering (Multiplicitet=0..*): Kan implementeres som mange-til-mange-relation. Det skal være muligt at angive en eller flere ansvarlige aktører for en observationsfacilitet. En aktør kan være ansvarlig for flere observationsaktiviteter. Synonymer: responsibleparty (Kilde: INSPIRE) Har RepræsentativtPunkt Punkt der repræsenterer observationsfaciliteten, og som angiver det idelle målepunkt. (Kilde: NST/KL) Representative location for the EnvironmentalMonitoringFacility (Kilde: INSPIRE:en) Implementering (Multiplicitet=0..1): Kommentar: "If the EnvironmentalMonitoringFacility representativepoint is available it should be used for display. Otherwise the AbstractMonitoringObject geometry attribute will be the source of information." Side 56 af 230

57 Kilde: INSPIRE:en Onlineressource Mapning: representativepoint (INSPIRE) Ressource i form af en ekstern henvisning til et dokument der indeholder yderligere information om Observationsfaciliteten. (Kilde: NST/KL) A link to an external document providing further information on the AbstractMonitoringObject. (Kilde: INSPIRE) Implementering (Multiplicitet=0..*): Kan implementeres som en-til-mange-relation. En observationsfacilitet kan beskrives ved mange online ressourcer, og en online ressource beskriver én observatiosnfacilitet. Mapning: onlineresource (INSPIRE) Juridisk ophæng Det juridiske grundlag for anvendelsen af Observationsfaciliteten (Kilde: NST/KL) The legal context, in which the management and regulation of the AbstractMonitoringObject is defined. (Kilde: INSPIRE) Eksempler: Havstrategidirektivet Miljømålsloven Helcom Ospar... Implementering (Multiplicitet=0..*): Bemærk! I første omgang vil der formentlig ikke være behov for denne information, da der ikke er data, der Side 57 af 230

58 kan mappes til attributten. Mapning: legalbackground (INSPIRE) Retsaktrapportering Retsakt som Observationsfaciliteten er relateret til i forbindelse med afrapportering. Information on the involvement of the AbstractMonitoringFeature in reporting. (Kilde: INSPIRE) Synonymer: reportedto (Kilde: INSPIRE) ReportToLegalAct (Kilde: INSPIRE) RapporteretTil (Kilde: NST/KL) Implementering (Multiplicitet=0..*): Kan implementeres som en-til-mange-relation. Bemærk! I første omgang vil der formentlig ikke være behov for denne information, da der ikke er data, der kan mappes til attributten. Eksempler: 2008/50/EC (Kilde: INSPIRE) Mapning: ReportToLegalAct (INSPIRE) 2.16 Observationssted Sted som er administrativt udpeget til at være af interesse i forhold til observation, og hvor muligheden for at kunne besøge det igen er til stede idet stedet tildeles en identifikation. (NST/KL) Kommentar Observationssteder udpeges typisk før måle- eller prøvetagningsaktiviteter finder sted. Når vi udfører aktiviteter tilknyttet et observationssted får vi dermed viden om Side 58 af 230

59 observationsstedet og kan udrede dets "tilstand". Som angivet i 'Fælles Grundbegreber' kan Observationsteder ligge "inden i" hinanden (s.9). Dette implementeres i VanDa-modellen ved at en given observationsfacilitet kan være tilknyttet én eller flere underordnede observationsfaciliteter. Herved opstår der forskellige niveauer af observationssteder. Et søområde, som er et observationssted, kan have flere faste transsekter som også er observationssteder. På det marine kan stationer ligge i såkaldte stationsområder som igen kan ligge i hovedområder, og disse kan alle udgøres af observationssteder på tre forskellige niveauer (Kilde: WinRambi). Ved aktiviteter i felten kan et observationssteds repræsentative punkt udgøre det ideelle målested og dette kan være underordnet et observationssted på et højere niveau (observationsområde) Synonymer: Observationssted (Kilde: ODA) Stationsområde (Kilde: ODAM) Environmental Monitoring Facility (Kilde: INSPIRE:en) Fast målested (Kilde: AU) Mapning: EnvironmentalMonitoringFacility (INSPIRE) Observationssted (oo) (ODAF) Stations_omraader (HAV) (ODAM) HAVObservationssted (HAV) (ODAM) SoVegetation_Transsekt (SO) (ODAF) VlVandVeg_Transsekt (VL) (ODAF) (...) Eksempler Station (Kilde: Fagsystemer) Observationsområde Transsekt: En lige linje der udlægges ad hvilken der foretages observationer. Dybdezone: En rumlig figur der inddeler et område vertikalt Attributter ObservationsfacilitetID Entydig nøgle som identificerer observationsfaciliteten (Kilde: NST/KL) External object identifier (Kilde: INSPIRE) Side 59 af 230

60 Kommentar: Alle observationsfaciliteter skal derudover forsynes med et UUID (se Arkitekturguidens modelleringsregler). Implementering (Multiplicitet=1): Observationsfaciliteten skal have en ObservationsfacilitetID Eksempler: codespaceat/o3_456 Mapning: InspireId (INSPIRE) Observationsstednr (ODAF) ObservationsstedID (ODAM) Det eller de ord der bruges for at udpege en enkelt Observationsfacilitet (Kilde: NST) Plain text denotation of the AbstractMonitoringObject. (Kilde: INSPIRE) Implementering (Multiplicitet=0..1): Logisk multiplicitet = 0..* men implementeres som attribut med multipliciteten 0..1 Alternative navne kan således tilknyttes observationsfaciliteten via klassen 96AlternativReference. ODA: Observationssted i tabellen Observationssted (Fersk) Observationssted i tabellen HAVObservationssted (HAV) Område i tabellen Stations_omraader (HAV) Mapning: name (INSPIRE) Side 60 af 230

61 Angivelse af særlige træk eller egenskaber ved en observationsfacilitet (Kilde: NST/KL) Plain text description of additional information not fitting in other attributes. (Kilde: INSPIRE) Implementering (Multiplicitet=0..1): En observationsfacilitet kan have nul eller én beskrivelse. Eksempler: Waterbottle from the Rosetta Sampler (Kilde: INSPIRE) Observationsstedtype Mapning: additionaldescription (INSPIRE) Lokalitets (ODAF) Observationssted( ODAM) Klassifikation observationssted med henblik på opdeling efter anvendelse Eksempler: Rumlig observationssted: Dybdezone, Dybdelag etc. Observationspolygon: Observationssted, Station, Målestation etc. Observationslinje: Transekt, (sejl)rute etc. Observationspunkt:: Punktudledning, vandindtag, fastmonteret udstyr etc. Kommentar: I ODAF anvendes følgende klassifikation af observationsteder, som skal undersøges nærmere.0 Ej oplyst, 1 Vandløb, 2 Sø,3 Forsøg,4 Kilder5, Dræn,6 Landområde,7 Jord,8 Sø, flere punkter,9 Dambrug,10 Punktudledning,11 Vandindtag,12 Areal i en sø,13 Strækning i et vandløb,14 Grundvand,15 Sø-bassin,16 Flodeng,17 Punkt i fjord,18 Havn (Kilde: ODAF) Side 61 af 230

62 Mapning: ObservationsstedTypeKode (ODAF) specialisedemftype (INSPIRE) Relationer Et observationssted er en type observationsfacilitet 2.17 Observerbar egenskab Egenskab et objekt har og som kan observeres. (NST/KL) Kommentar: Den observerbare egenskab består af Emne, Egenskab, Observationsmetode, Resultatenhed og Resultatcontraint. Synonymer: Parameter Observationsfokus Observationsattribut Observed Property (INSPIRE:en) Eksempler: Underbegreber: -Biologisk observerbar egenskab -Kemisk observerbar egenskab -Fysisk observerbar egenskab Eksempler: (Kemiske observerbare egenskaber) - Iltindhold - Nitrogenindhold - Blyindhold (Biologiske observerbare egenskaber) - Antal vandlopper - Antal makrofytter - Artsidentifikation Side 62 af 230

63 (Fysiske observerbare egenskaber) - Lugt - Farve - Vindstyrke" Mapning: Parameter (ODA) Observable Property (INSPIRE) Attributter Det eller de ord der udpeger en observerbar egenskab. Kommentar: et udgøres ofte af en sammensætning af observationsemne+ grundegenskab, f.eks. nitrat+koncentration = nitratkoncentration. Definition Mapning: membername (INSPIRE) Begrebsbeskrivelse som skal afgrænse den observerbare egenskab fra andre, relaterede observerbare egenskaber Mapning: Definition (INSPIRE) Relationer Har kapabilitet til at observere En Observationsfacilitet (evt. med tilknyttet udstyr) kan have kapabilitet til at måle/observere bestemte observerbare egenskaber. Side 63 af 230

64 2.18 Parameterværdi Definition Ekstra informationer omkring en udstyrstype Eksempler - Maskevidde - Netlængde Attributter Værdi Værdien af den konkrete parameter Bemærkning: Enheden for værdien er angivet sammen med den LokaleParameter Relationer Har lokale udvidelser Angiver værdi for Hvis der er behov for at tilknytte ekstra, domænespecifikke oplysninger til en udstyrstype, kan de angives her. Værdien angives for en bestemt LokalParameter 2.19 Parameterværdi Definition Ekstra informationer omkring et observationssted Eksempler - Lagkode - Vandvolumen Attributter Værdi Værdien af en bestemt lokal parameter Kommentar Side 64 af 230

65 Enheden af den lokale parameter er angivet sammen med den LokaleParameter Relationer Har lokale udvidelser Hvis der er behov for at tilknytte ekstra, domænespecifikke oplysninger til et observationssted, kan de angives her Position Georeference i form af en konkret position (x,y,z) i landskabet (NST/KL) Kommentar: Udtrykkes som enten en absolut position eller en relativ position Relationer En position er en type Georeference En absolut position er en type Position En relativ position er en type Position 2.21 Relativ position Et position angivet som en relation til en absolut position (NST/KL) Kommentar: I praksis angives en afstand og en retning i forhold til det relaterede punkt. retningen kan eksempelvis være "højre", "venstre" "Øst", "168 grader", op", "ned" etc Attributter Afstand Afstand incl. måleenhed fra den relaterede absolutte position Eksempler: Side 65 af 230

66 10m 50 cm 8 km Retning Retningsangivelse i forhold til den relaterede absolutte position Eksempler: Højre Venstre Opstrøms Nedstrøms Vinkelret på kysten Op Ned Relationer I forhold til En relativ position er en type Position Angiver en relation til den position, som den relative position forholder sig til 2.22 Udstyr Genstand som anvendes til at udføre en bestemt aktivitet (NST/KL) Synonymer: Redskab Feltudstyr Eksempler(Undertyper): Feltudstyr Analyseudstyr Kommentar: Relateret til attributten Facilitetstype i klasssen Monitoreringsfaclitetet Side 66 af 230

67 Attributter UdstyrsId Definition Entydig identifikation af udstyret. Eksempler CTD-sonde: 98 MAC-ID: 12-AD-54-BB Det eller de ord der bruges for at udpege en enkelt Observationsfacilitet (Kilde: NST) Plain text denotation of the AbstractMonitoringObject. (Kilde: INSPIRE) Implementering (Multiplicitet=0..1): Logisk multiplicitet = 0..* men implementeres som attribut med multipliciteten 0..1 Alternative navne kan således tilknyttes observationsfaciliteten via klassen AlternativReference. ODA: Observationssted i tabellen Observationssted (Fersk) Observationssted i tabellen HAVObservationssted (HAV) Område i tabellen Stations_omraader (HAV) Mapning: name (INSPIRE) Relationer Er af typen Et feltudstyr er en type udstyr Feltudstyr er af en bestemt type. Relationen kan anvendes til at udpege det specifikke udstyr på lageret, som kan anvendes til at tage med i felten. Side 67 af 230

68 2.23 Udstyrstype Kategori af udstyr i forhold til dets anvendelse.(nst/kl) Eksempel: Udstyr - Feltudstyr - - Måleudstyr CTD-sensor * Vandtermometer - - Prøvetagningsudstyr Vandhenter Sigteketcher Sigteketcher med 4 mm maskestørelse Pelagisk gællenet Standardnet med maskestørrelser 5-85 mm Tillægsnet med maskestørrelser mm Kasteruse - - Øvrigt feltudstyr Waders Mukkert - Analyseudstyr Attributter Udstyrsnavn et på udstyrstypen. Udstyrsbeskrivelse Eksempler: CTD-sensor Vandtermometer Vandhenter Sigteketcher Længere beskrivelse af udstyrstypen med henblik på definition og forståelse Side 68 af 230

69 Relationer Er af typen Har lokale udvidelser Feltudstyr er af en bestemt type. Relationen kan anvendes til at udpege det specifikke udstyr på lageret, som kan anvendes til at tage med i felten. Hvis der er behov for at tilknytte ekstra, domænespecifikke oplysninger til en udstyrstype, kan de angives her. Definition Et udstyr af en bestemt type kan bestå af andre typer udstyr Eksempler Nyt Nordisk Garn består af et Standardgarn og et Tillægsgarn En CTD-sonde består af Vandhentere og Sensorer Definition Et udstyr af en bestemt type kan bestå af andre typer udstyr Eksempler Nyt Nordisk Garn består af et Standardgarn og et Tillægsgarn En CTD-sonde består af Vandhentere og Sensorer Side 69 af 230

70 5.3 Emnekatalog Emnekatalog Begrebsmodel 3 VanDa-Emnekatalog-begrebsmodel Begreber Anden constraint Dokument Enhed Grundegenskab Intervalconstraint Kategoriconstraint Observationsemne Observationsmetode Observerbar egenskab Resultatconstraint "Any other constraint type not easily expressed using the other Constraint types.this type may be specialised or the simple description attribute may be used to provide a free text description of the constraint. "(Kilde: INSPIRE:en) Dokumenter er afgrænsede samlinger af informationer, på kendte formater. (KL) Mængde eller mål hvis størrelse er fastlagt ved konvention og som et givet resultat angives i. (NST/KL) Egenskab som er basal for fænomener i naturen. (NST/KL) "A numerical range constraint on some property e.g. wavelength >=300nm and wavelength <=600nm. To be used when data is observed in particular bands or groupings based on a numerical quantity. "(Kilde: INSPIRE:en) "A constraint based on some qualifying category. e.g. colour = 'Red'. The value ('Red') of the constraint ('colour') can be any string, although it may be desirable to constrain this in particular application domains "(Kilde: INSPIRE:en) Emne som klassificerer en observerbare egenskaber.(nst/kl) Metode hvormed en observation udføres. (NST/KL) Egenskab et objekt har og som kan observeres. (NST/KL) Constraint en givet observerbar egenskab har ved anførelse af restriktioner eller Side 70 af 230

71 Skalarconstraint begrænsninger (NST/KL) "A numerical scalar constraint on some property e.g. length >= 1m "(Kilde: INSPIRE:en) Emnekatalog Informationsmodel 4 VanDa-Emnekatalog-infomodel Denne delmodel beskriver emnekatalogets opbygning. Emnekataloget en hjørnesten i forbindelse med observationer, da kataloget indeholder oplysninger om alt det man kan måle eller observere. Emnekataloget bygger på en hierarkisk klassifikation af emner. Ved kombination af et emne med en grundegenskab angives en såkaldt observerbar egenskab. Side 71 af 230

72 I "bunden" af hiererkiet findes således de observerbare egenskaber, som definerer netop det, man kan måle eller observere, og til det pågældende observerbare egenskab kan angives oplysninger om observationsmetode, resultatenhed resultatconstraints (begrænsninger af resultatet). Katalogets hierakiske opbygning gør det brugervenligt og nemt at finde rundt i. 4.1 Anden constraint "Any other constraint type not easily expressed using the other Constraint types.this type may be specialised or the simple description attribute may be used to provide a free text description of the constraint. " (Kilde: INSPIRE:en) Mapning: OtherConstraint (INSPIRE) Attributter Mapning: description (INSPIRE) Relationer En anden constraint er en type resultatconstraint 4.2 Dokument Dokumenter er afgrænsede samlinger af informationer, på kendte formater. Bemærkning: Et dokument kan foreligge på papir, digitalt medium, mikrofiche eller et hvilket som helst andet medie, der kan være bærer af information. Et dokument kan bestå af et hoveddokument og et eller flere underdokumenter. Et underdokument kan principielt indgå i flere hoveddokumenter. Samme dokument kan i forskellige sammenhænge være hoveddokument henholdsvis underdokument. Et digitalt dokument er en sammenhængende mængde af data, som har en informationsretning. Dokumenterne i EDH- og ESDH-systemer vil oftest være digitale (skriftlige) dokumenter, men kan også være lydfiler, billedfiler, grafik filer, filer fra grafiske informationssystemer, databaser, regneark mv. Et dokument kan indgå i et arkiv sammen med eller adskilt fra sagen. Side 72 af 230

73 4.3 Enhed Mængde eller mål hvis størrelse er fastlagt ved konvention og som et givet resultat angives i. (NST/KL) Synonymer: Enhed Unit of measure UOM Eksempler: -stk -mg/l -bar -grader c -m/s -pct -m Mapning: uom (INSPIRE) Attributter et på den enkelte resultatenhed: Eksempler: -stk -mg/l -bar -grader c -m/s -pct -m Begrebsbeskrivelse som skal afgrænse en resultatenhed fra andre, relaterede resultatenheder Side 73 af 230

74 4.3.2 Relationer Kan angives i Angiver hvilke resultatenheder en grundegenskab kan angives i Kan angives i Eksempler: Vægt: mg, g, kg, ton Længe: mm, cm, m højde: mm, cm, m lugt: Gylle, svag, kraftig, syrlig, jordagtig... Resultatet af observationen af en observerbar egenskab angives i en (eller flere) enhed(er). 4.4 Grundegenskab Egenskab som er basal for fænomener i naturen. (NST/KL) Eksempler: Vægt Antal Koncentration Højde Bredde Længde Mapning: BasePhenomenon (Inspire: Observations & Measurements) Attributter på den egenskab vi ønsker at observere/måle Eksempler: - vægt - koncentration - farve -... Side 74 af 230

75 Begrebsbeskrivelse som skal afgrænse en grundegenskab fra andre, relaterede grundegenskaber Relationer Kan angives i Angiver hvilke resultatenheder en grundegenskab kan angives i Eksempler: Vægt: mg, g, kg, ton Længe: mm, cm, m højde: mm, cm, m lugt: Gylle, svag, kraftig, syrlig, jordagtig Intervalconstraint "A numerical range constraint on some property e.g. wavelength >=300nm and wavelength <=600nm. To be used when data is observed in particular bands or groupings based on a numerical quantity. " (Kilde: INSPIRE:en) Mapning: RangeConstraint (INSPIRE) Attributter Værdi Mapning: value (INSPIRE) Kommentar: datatype = RangeBounds Relationer En intervalconstraint er en type resultatconstraint Side 75 af 230

76 4.6 Kategoriconstraint "A constraint based on some qualifying category. e.g. colour = 'Red'. The value ('Red') of the constraint ('colour') can be any string, although it may be desirable to constrain this in particular application domains " (Kilde: INSPIRE:en) Mapning: CategoryConstraint (INSPIRE) Attributter Værdi Sammenligning Mapning: Value (INSPIRE) Mapning: comparison (INSPIRE) Eksempler: equalto,notequalto,lessthan,greaterthan,lessthan OrEqualTo, greaterthanorequalto (Kilde: INSPIRE) Relationer En katagoriconstraint er en type resultatconstraint 4.7 Observationsemne Emne som klassificerer en observerbare egenskaber. (NST/KL) Synonymer: Observationskategori Observationsemnekategori Eksempel på delhierarki til emnet kemi: - Kemi -- Kemisk stof --- Næringsstof ---- Mikronæringsstof (Sporstof) Side 76 af 230

77 ---- Makronæringsstof --- Miljøfarligt stof ---- Tungmetal ---- Miljøfremmed stof Pesticid Kloreret kulbrinte Andet miljøfremmed stof Attributter Det eller de ord der bruges for at udpege en enkelt Observationsfacilitet (Kilde: NST) Plain text denotation of the AbstractMonitoringObject. (Kilde: INSPIRE) Implementering (Multiplicitet=0..1): Logisk multiplicitet = 0..* men implementeres som attribut med multipliciteten 0..1 Alternative navne kan således tilknyttes observationsfaciliteten via klassen AlternativReference. ODA: Observationssted i tabellen Observationssted (Fersk) Observationssted i tabellen HAVObservationssted (HAV) Område i tabellen Stations_omraader (HAV) Mapning: name (INSPIRE) Begrebsbeskrivelse som skal afgrænse et observationsemne fra andre, relaterede observationsemner Side 77 af 230

78 4.7.2 Relationer Er tilknyttet Er tilknyttet Observationsemner kan opbygges i hierarkier Observationsemner kan opbygges i hierarkier 4.8 Observationsmetode Metode hvormed en observation udføres. (NST/KL) Synonymer: Observationmåde Observationsfremgangsmåde Observationsprocedure Observation procedure (INSPIRE:en) Eksempler: DS 259 Vandundersøgelse. Metal ved atomabsorptionsspektrofotometri i flamme DS 260 Vandundersøgelse. Aluminium. Fotometrisk metode DS 207 Vandundersøgelse. Suspenderet stof og gløderest DS/R 208 Vandundersøgelse. Olie og fedt. Gravimetrisk metode Attributter InspireId ID der entydigt udpeger en proces i forhold til INSPIRE (Kilde: NST/KL) Procesnavn Synonymer: inspireld (Kilde:INSPIRE) (Kilde: NST/KL) Name of the Process (Kilde:INSPIRE) Procestype Synonymer: name (Kilde:INSPIRE) (Kilde: NST/KL) Type of process (Kilde:INSPIRE) Side 78 af 230

79 Dokumentation Synonymer: type (Kilde:INSPIRE) Yderligere information der er beskriver processen (Kilde: NST/KL) Further information ( online/offline) associated with the process.(kilde:inspire) Procesparameter Synonymer: documentation (Kilde:INSPIRE) (Kilde: NST/KL) Parameter controlling the application of the process and as a consequence its output. (Kilde:INSPIRE) AnsvarligAktør Synonymer: processparameter (Kilde:INSPIRE) (Kilde: NST/KL) Individual or organisation related to the process.(kilde:inspire) Synonymer: responsibleparty (Kilde:INSPIRE) Relationer Observeres ved En observationen af en observerbar egenskab kan have en (eller flere) observationsmetoder tilknyttet. 4.9 Observerbar egenskab Egenskab et objekt har og som kan observeres. (NST/KL) Kommentar: Den observerbare egenskab består af Emne, Egenskab, Observationsmetode, Resultatenhed og Resultatcontraint. Side 79 af 230

80 Synonymer: Parameter Observationsfokus Observationsattribut Observed Property (INSPIRE:en) Eksempler: Underbegreber: -Biologisk observerbar egenskab -Kemisk observerbar egenskab -Fysisk observerbar egenskab Eksempler: (Kemiske observerbare egenskaber) - Iltindhold - Nitrogenindhold - Blyindhold (Biologiske observerbare egenskaber) - Antal vandlopper - Antal makrofytter - Artsidentifikation (Fysiske observerbare egenskaber) - Lugt - Farve - Vindstyrke" Mapning: Parameter (ODA) Observable Property (INSPIRE) Attributter Det eller de ord der udpeger en observerbar egenskab. Kommentar: Side 80 af 230

81 et udgøres ofte af en sammensætning af observationsemne+ grundegenskab, f.eks. nitrat+koncentration = nitratkoncentration. Definition Mapning: membername (INSPIRE) Begrebsbeskrivelse som skal afgrænse den observerbare egenskab fra andre, relaterede observerbare egenskaber Mapning: Definition (INSPIRE) Relationer Observeres ved Kan angives i En observationen af en observerbar egenskab kan have en (eller flere) observationsmetoder tilknyttet. Resultatet af observationen af en observerbar egenskab angives i en (eller flere) enhed(er) Resultatconstraint Constraint en givet observerbar egenskab har ved anførelse af restriktioner eller begrænsninger (NST/KL) Synonymer: restriktion begrænsning Eksempler: Skalarconstraint, intervalconstraint, kategoriconstraint, anden constraint (Kilde: INSPIRE:en) Scalar Constraint: A numerical scalar constraint on some property e.g. length >= 1m Range Constraint: A numerical range constraint on some property e.g. wavelength >=300nm and wavelength <=600nm. To be used when data is observed in particular bands Side 81 af 230

82 or groupings based on a numerical quantity. Category Constraint: A constraint based on some qualifying category. e.g. colour = 'Red'. The value ('Red') of the constraint ('colour') can be any string, although it may be desirable to constrain this in particular application domains. Other Constraint: Any other constraint type not easily expressed using the other Constraint types.this type may be specialised or the simple description attribute may be used to provide a free text description of the constraint. (Kilde: INSPIRE:en) Mapning: contraint (INSPIRE) Attributter Det eller de ord det udpeger en constraint (Kilde: NST/KL) A human readable title for the constraint as a whole (Kilde: INSPIRE) Mapning: label (INSPIRE) Relationer En skalarconstraint er en type resultatconstraint En intervalconstraint er en type resultatconstraint En katagoriconstraint er en type resultatconstraint En anden constraint er en type resultatconstraint 4.11 Resultatskema Hvis resultaterne af en observation eller analyse angives i skemaform, organiseres skemaet i rækker, hvor hver række gives en værdi. Resultatskemaet definerer skemaets rækker Attributter Se beskrivelse i Aktivitet Informationsmodel Side 82 af 230

83 Relationer Kan anvende En Observerbar egenskabs resultat kan anvende et skema til at angive sit resultat. Anvendes et skema, vil hver aktivitet bidrage med en række resultater i stedet for et enkelt resultat Skalarconstraint "A numerical scalar constraint on some property e.g. length >= 1m " (Kilde: INSPIRE:en) Mapning: ScalarConstraint (INSPIRE) Attributter Værdi Sammenligning Mapning: value (INSPIRE) Mapning: comparison (INSPIRE) Eksempler: equalto,notequalto,lessthan,greaterthan,lessthan OrEqualTo, greaterthanorequalto (Kilde: INSPIRE) Relationer En skalarconstraint er en type resultatconstraint Side 83 af 230

84 5.4 Aktivitet Aktivitet Begrebsmodel 5 VanDA-Aktivitet-begrebsmodel Begreber Aktivitet Aktivitetspakke Aktør Analyse Dokument Enhed Feltmåling Handling som en aktør udfører med et bestemt formål, på et bestemt tidspunkt og på et bestemt geoobjekt (NST/KL) Samling af aktiviteter med fælles formål. (NST/KL) Objekt der deltager i en aktivitet (Topontologien) Observation af en enkelt observerbar egenskab som foretages på en prøve udtaget fra et givet målested (Kilde: NST/KL). Dokumenter er afgrænsede samlinger af informationer, på kendte formater. (KL) Mængde eller mål hvis størrelse er fastlagt ved konvention og som et givet resultat angives i. (NST/KL) Feltobservation der udføres ved hjælp af måleudstyr. (NST/KL) Side 84 af 230

85 Feltobservation Georeference Konservering Kvalitetsmærke Observation Observationsemne Observationsmetode Observationssted Observerbar egenskab Opbevaring Prøve Prøvebehandling Prøveopdeling Prøverelateret aktivitet Prøveudtagning Resultat Resultatkonfidens Tid Udstyr Udstyrstype Observation af en enkelt observerbar egenskab som finder sted på målestedet, idet fokusobjektet ikke fjernes fra dette sted (NST/KL) Et geografisk "sted", udtrykt som enten en position,et Geoobjekt eller en adresse. (NST/KL) Behandling af prøve, som forlænger prøvens holdbarhed. Et mærke som påføres et objekt der muliggør at datakonsumenten kan vurdere om data kan anvendes i en bestemt kontekst (NST/KL) Aktivitet som har til formål at bestemme en given egenskab ved et objekt på et bestemt tidspunkt. (NST/KL) Emne som klassificerer en observerbare egenskaber.(nst/kl) Metode hvormed en observation udføres. (NST/KL) Sted som er administrativt udpeget til at være af interesse i forhold til observation, og hvor muligheden for at kunne besøge det igen er tilstede. (NST/KL) Egenskab et objekt har og som kan observeres. (NST/KL) Aktivitet der sikrer opbevaring under bestemte forhold. (NST/KL) Lille mængde som er udtaget af en større helhed og som gøres til genstand for en ex situ observation. (NST/KL) Prøverelateret aktivitet hvorved en udtaget prøve behandles ved konservering, prøvesamling eller prøveopdeling. (NST/KL) Aktivitet der opsplitter en prøve i mindre dele ved hjælp af en bestemt metode. (NST/KL) Aktivitet der er relateret til en prøve og som kan være udtagning eller behandling af en prøve. (NST/KL) Prøverelateret aktivitet hvorved der udtages en eller flere prøver fra mediet til som forsynes med en identifikation som anvendes ifm. videre efterbehandling. (NST/KL) Resultatet af en feltobservation, analyse eller beregning (NST/KL) Konfidens som kan tilskrives et resultat i form af oplysninger om detektionsgrænse og resultatusikkerhed. Placering af en handling eller begivenhed i en tidslig dimension udtrykt ved en periode eller et tidspunkt. Genstand som anvendes til at udføre en bestemt aktivitet (NST/KL) Kategori af udstyr i forhold til dets anvendelse. (NST/KL) Side 85 af 230

86 5.4.2 Aktivitet Informationsmodel 6 VanDa-Aktivitet-infomodel Denne delmodel beskriver de aktiviteter som udføres for at tilvejebringe måle- eller analyseresultater og som har tilknytning til et observationssted. Af aktivitetstyper har vi feltobservationer, udtagning og behandling af prøver samt analyse af disse, Aktivitetspakke En aktivitetspakke defineres som en samling af aktiviteter med fælles formål. Aktivitetspakker kan sammensættes efter behov og dækker derfor de forskellige typer aktivitetssamlinger der arbejdes med. Tilsyn, Undersøgelse osv. er eksempler på aktivitetspakker. Side 86 af 230

87 Da pakkerne består af aktiviteter, vil de "arve" de informationer, der er opsamlet i forbindelse med dem. Derudover kan der angives enkelte informationer som f.eks. Ansvarlig aktør, Kvalitetsmærke (mastermærke) etc. til aktivitetspakken. Aktivitet Det er overordnet set 2 typer aktiviteter: Observationsaktiviteter (har til formål at indsamle resultater på observerbare egenskaber) Prøverelaterede aktiviteter (har til formål at indsamle eller behandle prøver til senere analyse) Observationsaktiviteten er den, der reelt udføres for at skaffe et resultat på en observerbar egenskab. Dvs. at 1 aktivitet genererer 1 resultat. En aktivitet udføres på et ganske bestemt tidspunkt og af en bestemt aktør (inklusive ITsystemer). Det præcise sted (geolokation), aktiviteten udføres, er målestedet. Forskellen mellem observationsstedet og målestedet er således at observationsstedet fortæller hvor (punkt, område) vi gerne vil måle/observere/udtage prøve, mens målestedet angiver det sted, vi faktisk måler, observerer eller udtager prøver. 6.1 Aktivitet Handling som en aktør udfører med et bestemt formål, på et bestemt tidspunkt og på et bestemt geoobjekt (NST/KL) Synonymer: Handling Hensigtsstyret aktivitet Attributter Aktivitetstype Definition Typen af aktivitet, der udføres Eksempler: -Observation: -Feltobservation -Analyse -Beregning Side 87 af 230

88 Aktivitetsstatus -Prøverelateret aktivitet: -Prøveudtagning -Prøvebehandling Status som angiver hvilken position en aktivitet har på et bestemt tidspunkt i et givet forløb Aktivitetstid Eksempler Planlagt Igang Afsluttet -Afbrudt -Gennemført Tidsangivelse af hvornår en given aktivitet finder sted Kommentar: Kan være tidspunkt, tidsinterval, Datatype: GM-time (Kilde: INSPIRE) Bemærkning Mapning: SamplingTime (INSPIRE) Uddybende tilføjelse til en aktivitet Relationer Er ansvarlig for Udføres af Anvender specifikt udstyr Angiver hvilken aktør, der har ansvaret for aktiviteten Angiver hvilken aktør, der udfører aktiviteten Det specifikke udstyr, der anvendes til at udføre en aktivitet. Anvender udstyr af typen I forbindelse med planlægningen af aktiviteten, kan angives udstyr af en bestemt type som, ved gennemførelse af aktiviteten, kan blive til specifikt udstyr. Det er dog ikke altid at der angives specifikt udstyr. Den type udstyr, der anvendes til at gennemføre Side 88 af 230

89 aktiviteten. Består af Udføres på I forbindelse med planlægningen af aktiviteten, kan angives udstyr af en bestemt type som, ved gennemførelse af aktiviteten, kan blive til specifikt udstyr. Det er dog ikke altid at der angives specifikt udstyr. En aktivitetspakke kan nedbrydes i aktiviteter En observation er en type aktivitet. En prøverelateret aktivitet er en type aktivitet. Det geografiske sted aktiviteten foregår. Kommentar: Kan udtrykkes som en X,Y,Z-koordinat, en geoflade, en geolinje, et geoobjekt, en relativ position eller en fysisk adresse. Typer: - Målested (ved feltobservation) - Analysested (ved analyseaktivitet) - Prøveudtagningssted (ved prøveudtagning) 6.2 Aktivitetspakke Samling af aktiviteter med fælles formål. (NST/KL) Kommentar: Aktivitetspakker kan sammensættes efter behov og dækker derfor de forskellige typer aktivitetssamlinger der arbejdes med. Tilsyn, Undersøgelse osv. er eksempler på aktivitetspakker. Side 89 af 230

90 Mapning: Mapning af undersøgelser i ODA (til Aktivitetspakke hvor Aktivitetspakketype=Undersøgelse): Aktivitet (oo) HAVAktivitet (HAV) HAVSediment_Undersoegelse (HAV) SoMFSBiota_Undersoegelse (so) MFS_Undersoegelse (MFS) HAV Mapning af undersøgelser i ODA (til Aktivitetspakke hvor Aktivitetspakketype=Undersøgelse): Attributter Det eller de ord som anvendes til at udpege en specifik aktivitetspakke Formål Periode Aktivitetspakketype Mapning: Projekt (StanLab Høringssvar AU) Det som ønskes opnået ved udførelse af en specifik aktivitetspakke Tidsperiode hvor aktiviteterne i aktivitetspakken finder sted Type af aktivitetspakke. Side 90 af 230

91 Eksempler: - Program - Tilsyn - Prøveanalyse... Undersøgelsesstandard Definition Standard som angiver undersøgelsens udførelse. Eksempelvis teknisk anvisning Kommentar: Anvisningen gælder for den samlede aktivitetspakke. Der kan være anvisninger på de enkelte aktiviteter (gennem de observerbare egenskaber) Bemærkning Synonymer Teknisk anvisning Metodevejledning Undersøgelsesvejledning Uddybende tilføjelse til en aktivitetspakke Relationer Er ansvarlig for Er rekvireret af Består af Har til formål at undersøge Er nedbrudt i Har anvendt skabelon En aktivitetspakke kan påhæftes en ansvarlig aktør (Bruger eller Organisatorisk enhed) Angiver hvilken aktør, der har rekvireret aktiviteten En aktivitetspakke kan nedbrydes i aktiviteter Der kan angives et emne (typisk overordnet) fra emnekataloget, som aktivitetspakken har til formål at undersøge. Aktivitetspakker kan opbygges i hierarkier. Eksempelvis kan en undersøgelse af vandkvaliteten i Københavns havn, bestå af en række aktivitetspakker, der har til formål at undersøge forskellige områder af havnen eller forskellige emner i forbindelse med vandkvalitet (selve vandet, udledninger til vandet etc.) Beskriver den aktivitetspakkeskabelon, der har været grundlag for aktivitetspakken. Side 91 af 230

92 Undersøgelse har mastermærke Ikke obligatorisk. En pakke af aktiviteter kan have en kvalitet, forstået som den samlede kvalitet for alle de aktiviteter, pakken består af. Omhandler Ved aktivitetspakker af typen Undersøgelse kaldes kvalitetsmærket et "Mastermærke" Relation som knytter et observationssted til en samling af aktiviteter der er tilknyttet dette sted. Kommentar: Et observationssted skal have en observationskapabilitet som stemmer overens med de observationer der udføres på dette sted. Det vil sige at det for et observationssted skal være registreret som muligt at kunne observere en bestemt observerbar egenskab og når der skal tilknyttes en konkret observation skal egenskaben og metoden modsvares samtidigt med at målestedet eller prøvetagningsstedet skal ligge inden for observationsstedets geometri. (Kilde: NST/KL) Er nedbrudt i "If observation(s) are attached to an AbstractMonitoringFeature this shall have an ObservingCapability attached to it. The ObservingCapability shall reference the same Domain, Phenomenon and ProcessUsed as the observation(s)." (Kilde: INSPIRE) Aktivitetspakker kan opbygges i hierarkier. Eksempelvis kan en undersøgelse af vandkvaliteten i Københavns havn, bestå af en række aktivitetspakker, der har til formål at undersøge forskellige områder af havnen eller forskellige emner i forbindelse med vandkvalitet (selve vandet, udledninger til vandet etc.) 6.3 Aktivitetspakkeskabelon Skabelon til fast definerede aktivitetspakker Side 92 af 230

93 Kommentar: Anvendes til at opbygge faste aktivitetspakker med aktiviteter. På den måde kan skabeloner sikre, at de samme aktiviteter og aktivitetspakker udføres på samme måde hver gang. Når en skabelon tages i anvendelse, opbygges "rigtige" Akivitetspakker med tilhørende aktiviteter med status "planlagt" Attributter Formål Aktivitetspakketype Det eller de ord som anvendes til at udpege en specifik aktivitetspakkeskabelon Det generelle formål som ønskes opnået ved anvendelse af en specifik aktivitetspakkeskabelon Længere beskrivelse af Aktivitetspakkeskabelonen, så formål og anvendelse er klart for brugeren Type af aktivitetspakke. Eksempler: - Program - Tilsyn - Prøveanalyse... Undersøgelsesstandard Definition Standard som angiver undersøgelsens udførelse. Eksempelvis teknisk anvisning Kommentar: Anvisningen gælder for den samlede aktivitetspakke. Der kan være anvisninger på de enkelte aktiviteter (gennem de observerbare egenskaber) Synonymer Teknisk anvisning Metodevejledning Side 93 af 230

94 Undersøgelsesvejledning Relationer Har til formål at undersøge Hierarki Hierarki Har anvendt skabelon Der kan angives et emne (typisk overordnet) fra emnekataloget, som aktivitetspakkeskabelonen har til formål at undersøge. På samme måde som aktivitetspakker kan består af andre aktivitetspakker, kan skabeloner anvende andre (del)skabeloner. På samme måde som aktivitetspakker kan består af andre aktivitetspakker, kan skabeloner anvende andre (del)skabeloner. Beskriver den aktivitetspakkeskabelon, der har været grundlag for aktivitetspakken. Defineret af Ikke obligatorisk. Beskriver den aktør, som har oprettet og/eller defineret en aktivitetspakkeskabelon 6.4 Aktivitetsskabelon Beskriver én aktivitet, som har til formål at undersøge en observerbar egenskab. Kommentar: Anvendes som "byggesten" til at opbygge Aktivitetsskabeloner. Når skabelonen tages i anvendelse, genereres en tilsvarende aktivitet med status "planlagt" Attributter Aktivitetstype Definition Typen af aktivitet, der udføres Eksempler: -Observation: -Feltobservation -Analyse -Beregning Side 94 af 230

95 -Prøverelateret aktivitet: -Prøveudtagning -Prøvebehandling Længere beskrivelse af Aktivitetsskabelonen, så formål og anvendelse er klart for brugeren Relationer Har til formål at observere Aktivitetsskabeloner kan, afhængigt af type, pege på den observerbare egenskab, den har til formål at indsamle og registrere resultater omkring Anvendes ved type "feltobservationer" og "analyseaktiviteter" 6.5 Aktør Objekt der deltager i en aktivitet (Topontologien) Kommentar: En aktør kan udgøre en fællesbetegnelse for de "elementer", der indgår i en organisation og dem, en organisation består af, dvs. - organisationer, - organisationsenheder, - it-systemer, - organisatoriske funktioner - Interessefællesskaber og - brugere. Mapning: ODA: Aktivitet_Aktoer (oo) Relationer Udføres af Defineret af Er ansvarlig for Angiver hvilken aktør, der udfører aktiviteten Beskriver den aktør, som har oprettet og/eller defineret en aktivitetspakkeskabelon En aktivitetspakke kan påhæftes en ansvarlig aktør Side 95 af 230

96 Er rekvireret af Er ansvarlig for (Bruger eller Organisatorisk enhed) Angiver hvilken aktør, der har rekvireret aktiviteten Angiver hvilken aktør, der har ansvaret for aktiviteten 6.6 Analyse Observation af en enkelt observerbar egenskab som foretages på en prøve udtaget fra et givet målested (NST/KL) Observation where a specimen is taken and where the measurement process is performed at a remote location, i.e. sampling feature is taken from sampled feaure and processed at a different location (Kilde: INSPIRE:en) Synonymer: Ex situ observation (INSPIRE:en) Mapning: Ex situ observation (INSPIRE:en) ODA: VlVandkemi_analyse (vl) HAVVandkemi_analyse (HAV) SoeVandkemi_analyse (so) SoMFSBiota_Analyse (so) SoMFSBiota_IndividAnalyse (so) SoMFSBiota_BioParameter (so) SoMFSBiota_IndividBioParam (so) Biota_Sporstof_Resultat (MFS) Biota_Parameter (MFS) HAV Biota_Individ_Effekt (MFS) HAV Biota_Individ_Yngel (MFS) HAV Biota_Individ_Deformitet (MFS) HAV SoSedimentKemi_Analyse (so) HAVSediment_Kemi_Resultat (HAV) HAVSediment_Flux_Resultat (HAV) HAVSediment_Flux_Facit (HAV)? HAVSediment_Sporstof_Resultat (HAV) HAVSediment_ (HAV)* HAVSediment_Biologi (HAV)? HAVSediment_Inkubvand_Resultat (HAV) Side 96 af 230

97 HAVSedimentBufferResultat (HAV)... samt biologiske analyser Relationer Foretages på Giver resultat En analyse er en type observation Angiver den prøve, analysen foretages på En analyseaktivitet giver et eller flere resultater 6.7 Dokument Dokumenter er afgrænsede samlinger af informationer, på kendte formater. Bemærkning: Et dokument kan foreligge på papir, digitalt medium, mikrofiche eller et hvilket som helst andet medie, der kan være bærer af information. Et dokument kan bestå af et hoveddokument og et eller flere underdokumenter. Et underdokument kan principielt indgå i flere hoveddokumenter. Samme dokument kan i forskellige sammenhænge være hoveddokument henholdsvis underdokument. Et digitalt dokument er en sammenhængende mængde af data, som har en informationsretning. Dokumenterne i EDH- og ESDH-systemer vil oftest være digitale (skriftlige) dokumenter, men kan også være lydfiler, billedfiler, grafik filer, filer fra grafiske informationssystemer, databaser, regneark mv. Et dokument kan indgå i et arkiv sammen med eller adskilt fra sagen Relationer Beskrives i Definition Et dokument kan beskrive en observationsmetode 6.8 Enhed Mængde eller mål hvis størrelse er fastlagt ved konvention og som et givet resultat angives i. (NST/KL) Synonymer: Enhed Unit of measure UOM Side 97 af 230

98 Eksempler: -stk -mg/l -bar -grader c -m/s -pct -m Mapning: uom (INSPIRE) Attributter Se beskrivelse i Observationsfacilitet Informationsmodel Relationer Angives i Kan angives i En konkret observation angiver resultatet i en bestemt enhed ud af de mulige Resultatet af observationen af en observerbar egenskab angives i en (eller flere) enhed(er). 6.9 Feltobservation Observation af en enkelt observerbar egenskab som finder sted på målestedet, idet fokusobjektet ikke fjernes fra dette sted (NST/KL). Observation where the measurement process carried out on site, i.e. the sampling feature is co-located with the sampled feature. The sampling_feature is co-located with the ultimate FOI (i.e. the sampledfeature). The measurement process is performed at this location (INSPIRE:en) Synonymer: In situ observation (Kilde: INSPIRE:en) Mapning: In situ observation (Kilde: INSPIRE:en) Side 98 af 230

99 ODA SoFelt_Vejrkode (so) SoFelt_Maaling (so) SoFelt_ProfilMaaling (so) VlFelt_Maaling (vl) HAVMeteorologi (HAV) *(indeholder flere observationer) HAVObservation (HAV) *(indeholder flere observationer) HAVSecchimaaling (HAV) HAVCTD_Resultat (HAV) Attributter Måleresultatstype Kategorisering af måleresultatet i forhold til dets relation til undersøgelse, det vil sige hvorvidt måleresultatet skal anvendes direkte eller om der understøtter disse primære resultater. Kommentar: En observation af for eksempel vindstyrke, vindhastighed, skydække indgår ikke som primære parametre ved fysisk-kemiske vandmålinger og analyser, men disse meterologiske oplysninger kan understøtte de primære observationer. Eksempler (Undertyper): Primært måleresultat Supplerende måleresultat Relationer Giver resultat En feltobservation er en type observation En feltobservationsaktivitet giver et eller flere resultater 6.10 Georeference Definition Et geografisk "sted", udtrykt som enten en position,et Geoobjekt eller en adresse.(nst/kl) Side 99 af 230

100 Kommentar Eksempelvis for målesteder, har vi udelukkende behov for en position (X,Y,Z-koordinat) og disse er ikke (nødvendigvis) kendte som Geoobjekter. Synonymer Stedsangivelse (Grundbegrebsmodellen) Relationer Opbevaringssted Relation der beskriver hvor prøve aktuelt befinder sig Udføres på Synonymer: currentlocation (Kilde: INSPIRE) Aktuel position Aktuel lokation Det geografiske sted aktiviteten foregår. Kommentar: Kan udtrykkes som en X,Y,Z-koordinat, en geoflade, en geolinje, et geoobjekt, en relativ position eller en fysisk adresse. Typer: - Målested (ved feltobservation) - Analysested (ved analyseaktivitet) - Prøveudtagningssted (ved prøveudtagning) 6.11 Kvalitetsmærke Et mærke som påføres et objekt der muliggør at datakonsumenten kan vurdere om data kan anvendes i en bestemt kontekst (NST/KL) Relationer Undersøgelse har mastermærke En pakke af aktiviteter kan have en kvalitet, forstået som den samlede kvalitet for alle de aktiviteter, pakken består af. Side 100 af 230

101 Ved aktivitetspakker af typen Undersøgelse kaldes kvalitetsmærket et "Mastermærke" 6.12 Observation Aktivitet som har til formål at bestemme en given egenskab ved et objekt på et bestemt tidspunkt. (NST/KL) Synonymer: Måling (ODA) Resultat (ODA) Observation (INSPIRE:en) Eksempler: Feltobservation Analyse Beregning (se kommentar) Kommentar: Observationer omfatter ifølge INSPIRE O&M også simple beregninger, hvor de umiddelbare data viderebehandles samt simuleringer hvor eksisterende data ekstrapoleres tilbage eller frem i tid ved hjælp af en fortolkningsmodel Attributter ResultatTid Tidsangivelse for hvornår resultatet af en observation blev tilgængeligt (Kilde: NST/KL) ResultTime describes the time when the result became available, typically when the procedure associated with the observation was completed. (Kilde: INSPIRE:en) Synonymer: ResultTime (Kilde: INSPIRE:en) Registreringstid Måletidspunkt Side 101 af 230

102 Analysetidspunkt Kommentar: "For some observations this is identical to the phenomenontime. However, there are important cases where they differ; an example of this is a specimen analyzed in a laboratory, where the PhenomenonTime should correspond to the time the specimen was taken, while the ResultTime is the time when the laboratory analysis was completed." (Kilde: INSPIRE:en) Mapning: ResultTime (INSPIRE) ResultatGyldigTid Tidsangivelse for hvornår det er hensigten at resultatet af en observation kan anvendes (Kilde: NST/KL) ValidTime describes the time period during which the result is intended to be used. (Kilde: INSPIRE) Synonymer: validtime (Kilde: INSPIRE:en) VirkFra VirkTil Kommentar: "This attribute is commonly required in forecasting applications." (Kilde: INSPIRE) ProcesParameter Mapning: validtime (NSPIRE) Parameter describe any event-specific parameter of relevance to interpreting the observation.(kilde: INSPIRE:en) Side 102 af 230

103 Kommentar: The attributes provided under parameter describe any event-specific parameter of relevance to interpreting the observation. These will typically complement the re-usable (event-neutral) description of the observation procedure. The datatype NamedValue allows for the provision of key/value pairs for the parameter. Within O&M, any GenericName may be provided as the name, and any data type may be provided for the value. In INSPIRE, this has been further constrained; for more information, see section Process Parameters. " (Kilde: INSPIRE) Mapning: Parameter (INSPIRE) Relationer Vedrører Anvendt metode Angives i En observation er en type aktivitet. En observation vedrører en bestemt observerbar egenskab på det, vi ønsker at observere på. Én observation vedrører netop én observerbar egenskab. En feltobservation er en type observation En analyse er en type observation En observation anvender (måske) en bestemt metode for at frembringe et resultat En konkret observation angiver resultatet i en bestemt enhed ud af de mulige 6.13 Observationsemne Emne som klassificerer en observerbare egenskaber. (NST/KL) Synonymer: Observationskategori Observationsemnekategori Side 103 af 230

104 Eksempel på delhierarki til emnet kemi: - Kemi -- Kemisk stof --- Næringsstof ---- Mikronæringsstof (Sporstof) ---- Makronæringsstof --- Miljøfarligt stof ---- Tungmetal ---- Miljøfremmed stof Pesticid Kloreret kulbrinte Andet miljøfremmed stof Attributter Se beskrivelse i Emnekatalog Informationsmodel Relationer Er tilknyttet Er tilknyttet Har til formål at undersøge Har til formål at undersøge Observationsemner kan opbygges i hierarkier Observationsemner kan opbygges i hierarkier Der kan angives et emne (typisk overordnet) fra emnekataloget, som aktivitetspakken har til formål at undersøge. Der kan angives et emne (typisk overordnet) fra emnekataloget, som aktivitetspakkeskabelonen har til formål at undersøge Observationsmetode Metode hvormed en observation udføres. (NST/KL) Synonymer: Observationmåde Observationsfremgangsmåde Observationsprocedure Observation procedure (INSPIRE:en) Eksempler: DS 259 Vandundersøgelse. Metal ved atomabsorptionsspektrofotometri i flamme Side 104 af 230

105 DS 260 Vandundersøgelse. Aluminium. Fotometrisk metode DS 207 Vandundersøgelse. Suspenderet stof og gløderest DS/R 208 Vandundersøgelse. Olie og fedt. Gravimetrisk metode Attributter Se beskrivelse i Emnekatalog Informationsmodel Relationer Anvendt metode Beskrives i Observeres ved En observation anvender (måske) en bestemt metode for at frembringe et resultat Definition Et dokument kan beskrive en observationsmetode En observationen af en observerbar egenskab kan have en (eller flere) observationsmetoder tilknyttet Observationssted Sted som er administrativt udpeget til at være af interesse i forhold til observation, og hvor muligheden for at kunne besøge det igen er til stede idet stedet tildeles en identifikation. (NST/KL) Kommentar Observationssteder udpeges typisk før måle- eller prøvetagningsaktiviteter finder sted. Når vi udfører aktiviteter tilknyttet et observationssted får vi dermed viden om observationsstedet og kan udrede dets "tilstand". Som angivet i 'Fælles Grundbegreber' kan Observationsteder ligge "inden i" hinanden (s.9). Dette implementeres i VanDa-modellen ved at en given observationsfacilitet kan være tilknyttet én eller flere underordnede observationsfaciliteter. Herved opstår der forskellige niveauer af observationssteder. Et søområde, som er et observationssted, kan have flere faste transsekter som også er observationssteder. På det marine kan stationer ligge i såkaldte stationsområder som igen kan ligge i hovedområder, og disse kan alle udgøres af observationssteder på tre forskellige niveauer (Kilde: WinRambi). Ved aktiviteter i felten kan et observationssteds repræsentative punkt udgøre det ideelle målested og dette kan være underordnet et observationssted på et højere niveau (observationsområde) Synonymer: Observationssted (Kilde: ODA) Side 105 af 230

106 Stationsområde (Kilde: ODAM) Environmental Monitoring Facility (Kilde: INSPIRE:en) Fast målested (Kilde: AU) Mapning: EnvironmentalMonitoringFacility (INSPIRE) Observationssted (oo) (ODAF) Stations_omraader (HAV) (ODAM) HAVObservationssted (HAV) (ODAM) SoVegetation_Transsekt (SO) (ODAF) VlVandVeg_Transsekt (VL) (ODAF) (...) Eksempler Station (Kilde: Fagsystemer) Observationsområde Transsekt: En lige linje der udlægges ad hvilken der foretages observationer. Dybdezone: En rumlig figur der inddeler et område vertikalt Attributter Se beskrivelse i Observationsfacilitet Informationsmodel Relationer Omhandler Relation som knytter et observationssted til en samling af aktiviteter der er tilknyttet dette sted. Kommentar: Et observationssted skal have en observationskapabilitet som stemmer overens med de observationer der udføres på dette sted. Det vil sige at det for et observationssted skal være registreret som muligt at kunne observere en bestemt observerbar egenskab og når der skal tilknyttes en konkret observation skal egenskaben og metoden modsvares samtidigt med at målestedet eller prøvetagningsstedet skal ligge inden for observationsstedets geometri. (Kilde: NST/KL) Side 106 af 230

107 "If observation(s) are attached to an AbstractMonitoringFeature this shall have an ObservingCapability attached to it. The ObservingCapability shall reference the same Domain, Phenomenon and ProcessUsed as the observation(s)." (Kilde: INSPIRE) 6.16 Observerbar egenskab Egenskab et objekt har og som kan observeres. (NST/KL) Kommentar: Den observerbare egenskab består af Emne, Egenskab, Observationsmetode, Resultatenhed og Resultatcontraint. Synonymer: Parameter Observationsfokus Observationsattribut Observed Property (INSPIRE:en) Eksempler: Underbegreber: -Biologisk observerbar egenskab -Kemisk observerbar egenskab -Fysisk observerbar egenskab Eksempler: (Kemiske observerbare egenskaber) - Iltindhold - Nitrogenindhold - Blyindhold (Biologiske observerbare egenskaber) - Antal vandlopper - Antal makrofytter - Artsidentifikation (Fysiske observerbare egenskaber) - Lugt Side 107 af 230

108 - Farve - Vindstyrke" Mapning: Parameter (ODA) Observable Property (INSPIRE) Attributter Se beskrivelse i Emnekatalog Informationsmodel Relationer Vedrører Observeres ved Kan angives i Har til formål at observere En observation vedrører en bestemt observerbar egenskab på det, vi ønsker at observere på. Én observation vedrører netop én observerbar egenskab. En observationen af en observerbar egenskab kan have en (eller flere) observationsmetoder tilknyttet. Resultatet af observationen af en observerbar egenskab angives i en (eller flere) enhed(er). Aktivitetsskabeloner kan, afhængigt af type, pege på den observerbare egenskab, den har til formål at indsamle og registrere resultater omkring Anvendes ved type "feltobservationer" og "analyseaktiviteter" 6.17 Prøve Defintion: Lille mængde som er udtaget af en større helhed og som gøres til genstand for en ex situ observation. (NST/KL) Synonymer: Specimen (Kilde: INSPIRE:en) Fysisk prøve (Kilde: Sektorstandardiseringsudvalgets Grundbegreber) Mapning: Specimen (INSPIRE) Side 108 af 230

109 ODA: vlvandkemi_proeve (vl) vlvandkemi_pulje (vl) vlvandkemi_delproeve (vl) HAVVandkemi_Proeve (HAV) HAVVandkemi_Dybde (HAV) SoVandkemi_Proeve (so) SoVandkemi_Dybde (so) SoVandkemi_DelProeve (so) Biota_Proeve (MFS) HAV Biota_DelProeve (MFS) HAV Biota_Individ (MFS) HAV SoMFSBiota_Proeve (so) SoMFSBiota_DelProeve (so) SoMFSBiota_Individ (so) SoSedimentKemi_Proeve (so) SoSedimentKemi_DelProeve (so) HAVSediment_Kemi_Proeve (HAV) HAVSediment_Kemi_Kerne (HAV) HAVSediment_Flux_Proeve (HAV) HAVSediment_Flux_Kerne (HAV) HAVSediment_Sporstof_Proeve (HAV) HAVSediment_Sporstof_Fraktion (HAV) HAVSediment_Kemi_Proeve (HAV) HAVSediment_Inkubvand_Proeve (HAV)... samt biologiske prøver Attributter Se beskrivelse i Prøve Informationsmodel Relationer Udsættes for Resulterer i Opbevaringssted Beskriver den prøve, der udsættes i prøvebehandlingsaktiviteten Beskriver den prøve, der er udtaget ved en prøveudtagningsaktivitet Relation der beskriver hvor prøve aktuelt befinder sig Side 109 af 230

110 Foretages på Synonymer: currentlocation (Kilde: INSPIRE) Aktuel position Aktuel lokation Angiver den prøve, analysen foretages på 6.18 Prøvebehandling Prøverelateret aktivitet hvorved en udtaget prøve behandles ved konservering, prøvesamling eller prøveopdeling. (NST/KL) Synonymer: Prøvebehandling Attributter Prøveforbehandlingstype Definition Den type af behandling, prøven har været udsat for Eksempler: - Mængdeopdeling - Fraktionering - Artsopdeling - Puljering Relationer Udsættes for En prøvebehandling er en type prøverelateret aktivitet. Beskriver den prøve, der udsættes i prøvebehandlingsaktiviteten 6.19 Prøverelateret aktivitet Aktivitet der er relateret til en prøve og som kan være udtagning eller behandling af en prøve. Eksempler: Side 110 af 230

111 Prøveudtagning Prøvebehandling Relationer En prøverelateret aktivitet er en type aktivitet. En prøverudtagning er en type prøverelateret aktivitet. En prøvebehandling er en type prøverelateret aktivitet Prøveudtagning Prøverelateret aktivitet hvorved der udtages en eller flere prøver fra mediet til som forsynes med en identifikation som anvendes ifm. videre efterbehandling.(nst/kl) Synonymer: Prøvetagning Prøveindsamling Attributter Prøveudtagningsmetode Angivelse af den metode der blev anvendt til at udtage prøven (Kilde: NST/KL) Effektivitet Mapning: SamplingMethod (Kilde: INSPIRE:en) Angiver hvor effektiv prøveudtagningen har været. Kommentar: Eksempelvis kan et fiskenet stikke op over vandoverfladen og dermed ikke være 100% effektivt Relationer Resulterer i Beskriver den prøve, der er udtaget ved en prøveudtagningsaktivitet Side 111 af 230

112 En prøverudtagning er en type prøverelateret aktivitet Resultat Resultatet af en feltobservation, analyse eller beregning (Kilde: NST/KL). Mapning: Result (INSPIRE) Typisk attributten Resultat i tabeller med med følgende tabelnavn: *_Resultat eller *_Analyse (ODA) Mapning af resultatværdier relateret til analyser (ODA): Atributten Resultat i tabellen VlVandkemi_analyse (vl) Atributten Resultat_ug i tabellen HAVVandkemi_analyse (HAV) Atributten Resultat i tabellen SoeVandkemi_analyse (so) Atributten Resultat i tabellen SoMFSBiota_Analyse (so) Atributten Resultat i tabellen SoMFSBiota_IndividAnalyse (so) Atributten Resultat i tabellen Atributten X i tabellen SoMFSBiota_BioParameter (so) Atributten Resultat i tabellen SoMFSBiota_IndividBioParam (so) Atributten Resultat i tabellen Biota_Sporstof_Resultat (MFS) Atributten Resultat i tabellen Biota_Parameter (MFS) HAV Atributten Resultat i tabellen Biota_Individ_Effekt (MFS) HAV Atributten Resultat i tabellen Biota_Individ_Yngel (MFS) HAV Atributten Resultat i tabellen Biota_Individ_Deformitet (MFS) HAV Atributten Resultat i tabellen SoSedimentKemi_Analyse (so) Atributten Resultat i tabellen HAVSediment_Kemi_Resultat (HAV) Atributten Resultat i tabellen HAVSediment_Flux_Resultat (HAV) Atributten Facit i tabellen HAVSediment_Flux_Facit (HAV)? Atributten Resultat i tabellen HAVSediment_Sporstof_Resultat (HAV) Atributten Farve1Kode i tabellen HAVSediment_ (HAV)* Atributten Farve2Kode i tabellen HAVSediment_ (HAV)* Atributten Struktur1Kode i tabellen HAVSediment_ (HAV)* Atributten Struktur2Kode i tabellen HAVSediment_ (HAV)* Atributten TeksturKode i tabellen HAVSediment_ (HAV)* Atributten StoerstePartikelMm i tabellen HAVSediment_ (HAV)* Atributten Daekningsgrad i tabellen HAVSediment_Biologi (HAV)? Atributten Resultat i tabellen HAVSediment_Inkubvand_Resultat (HAV) Atributten Resultat i tabellen HAVSedimentBufferResultat (HAV) * Mapning af resultatværdier relateret til feltobservationer (ODA): Side 112 af 230

113 Atributten IskoncentrationKode i tabellen SoFelt_Vejrkode (so) * Atributten Istykkelsekode i tabellen SoFelt_Vejrkode (so) * Atributten Vindstyrkekode i tabellen SoFelt_Vejrkode (so) * Atributten SkydaekkeKode i tabellen SoFelt_Vejrkode (so) * Atributten VejrKode i tabellen SoFelt_Vejrkode (so) * Atributten VandFarveKode i tabellen SoFelt_Vejrkode (so) * Atributten BoelgeHoejdeKode i tabellen SoFelt_Vejrkode (so) * Atributten Maaneski i tabellen SoFelt_Vejrkode (so) * Atributten Resultat i tabellen SoFelt_Maaling (so) Atributten Resultat i tabellen SoFelt_ProfilMaaling (so) Atributten Resultat i tabellen VlFelt_Maaling (vl) Atributten Vindretning i tabellen HAVMeteorologi (HAV) * Atributten Vindhastighed i tabellen HAVMeteorologi (HAV) * Atributten VejrKode i tabellen HAVMeteorologi (HAV) * Atributten VindKode i tabellen HAVMeteorologi (HAV) * Atributten SkydaekkeKode i tabellen HAVMeteorologi (HAV) * Atributten BoelgeHoejdeM i tabellen HAVObservation (HAV) * Atributten BoelgeKode i tabellen HAVObservation (HAV) * Atributten IstykkelsesKode i tabellen HAVObservation (HAV) * Atributten IskoncentrationKode i tabellen HAVObservation (HAV) * Atributten SechhiDybdeM i tabellen HAVSecchimaaling (HAV) * Atributten SigtTilBund i tabellen HAVSecchimaaling (HAV) * Atributten ObservertoerhoejdeM i tabellen HAVSecchimaaling (HAV) * Atributten LineboelgeM i tabellen HAVSecchimaaling (HAV) * Atributten Resultat i tabellen HAVCTD_Resultat (HAV) Kommentar: "In addition to providing the results on individual one-time observations, we must also be able to provide time-series results, so the results of multiple measurements over time on one Feature-of-Interest. For this purpose, we recommend the use of the DataArray Type. This type allows for the provision of results consisting of multiple elements, so an individual result entry could consist of the following 4 elements: Timestamp: the time the individual measurement was made Validity: a flag showing the validity of the individual measurement Verification Status: a flag showing the verification status, as in some cases preliminarily verified data will be made available, for example in the provision of near-real-time data. Side 113 af 230

114 Measurement Result: the actual value coming from the measurement. When using the DataArray type with such a multipart result, these 4 fields would be described in the elementtype attribute; the encoding of these elements is provided in the encoding attribute, while the encoded timeseries is provided in the values attribute. " (Kilde: INSPIRE) Attributter FænomenTid Tidsangivelse for hvornår den konkrete observationsaktivitet blev foretaget Synonymer: phenomenontime (Kilde: INSPIRE:en) Måletid Prøvetagningstid Kommentar "The attribute phenomenontime shall describe the time that the result applies to the property of the feature-of-interest. This may be the time when a specimen was collected or the observation procedure was performed on a real-world feature, but may be in the future in the case of forecasts, or in the deep past for archeological or geological observations. The type TM_Object' allows for time instants, time periods (where the result is extensive in time such as a temporal coverage), or temporal topologies if this is the most appropriate representation." (Kilde: INSPIRE:en) Operator Mapning: phenomenontime (INSPIRE) Operator til angivelse af resultatet. Eksempler: Side 114 af 230

115 "=", ">", "<" Resultatværdi Kommentar: I Inspire hedder den ComaprisonOperatorValue i forbindelse med angivelse af constraints. Umiddelbart har vi ikke umiddelbart kunnet udarbejde en mapning til en operator i Inspire's angivelse af resultat. Muligvis håndteres det ved angivelse af et resultatinterval. Værdien som et resultat har Synonymer: Værdi Observationsresultat Observation Result (INSPIRE:en) Eksempler: ,12 -Gammarus sp. -Sialis sp. -Brunt slam -Svagt forurenet -Stiv kuling" Relationer Giver resultat Giver resultat Har kvalitet En feltobservationsaktivitet giver et eller flere resultater En analyseaktivitet giver et eller flere resultater Et resultat har en kvalitet - et kvalitetsmærke. Påføres for at anvendelsen af resultatet kan vurderes Resultatkonfidens Konfidens som kan tilskrives et resultat i form af oplysninger om detektionsgrænse og resultatusikkerhed. (NST/KL) Side 115 af 230

116 Kommentar: Vedrører kun kemiske analyser Attributter Detektionsgrænse Usikkerhed_Standardafvigelse Usikkerhed_Genfindingsprocen t Det laveste indhold af en analyseparameter, som kan detekteres med en nærmere defineret grad af konfidens (f.eks. 95, 99 eller 99,7%) ved anvendelse af en given analysemetode Analysens usikkerhed (standardafvigelse) (Kilde: ODA) Procentangivelse af den tilsatte mængde af en analyseparameter som kan genfindes. Synonym: Recovery Percentage (eng.) Kommentar: Jo tættere genfindingsprocenten er på 100% jo mindre usikkerhed. " Genfinding defineres som påvisning af en kendt mængde af en analyseparameter, der er tilsat en prøve og medtaget gennem hele analysemetoden. Efter at have fratrukket eventuelt påvist indhold af den pågældende analyseparameter i den oprindelige prøve uden tilsætning kan genfindingsprocenten beregnes som procent af den tilsatte mængde. 1. Tilsætningen skal tilstræbes at være på et niveau i forhold til prøvens indhold, så der ikke skal udføres forskellige fortyndinger, men samtidig også være så stort, at differencen mellem prøvens indhold og prøve plus tilsat analyseparameter kan bestemmes med en usikkerhed ikke større end ved bestemmelse af Side 116 af 230

117 prøvens indhold. 2. Genfindingsforsøg anvendes blandt andet til at følge ekstraktions-, oprensnings- og inddampningstab, men kan ikke anvendes alene til vurdering af f.eks. ekstraktionseffektiviteten. 3. Genfindingsforsøg anvendes til at fjerne bias." Relationer Har kvalitet Et resultat har en kvalitet - et kvalitetsmærke. Påføres for at anvendelsen af resultatet kan vurderes Resultatskema Hvis resultaterne af en observation eller analyse angives i skemaform, organiseres skemaet i rækker, hvor hver række gives en værdi. Resultatskemaet definerer skemaets rækker Attributter Resultatskemanavn på reultatskemaet så brugeren kan fremsøge og genkende det Relationer En Resultatskema består af Resultatskemarækker 6.24 Resultatskemakolonne af den enkelte kolonne i et skema, hvori resultater kan tilføjes. Eksempler: Et længdeintervalskema kan defineres således: Række 1 5-5,5 1 længdeinterval Side 117 af 230

118 2 5, ,5 4 osv. I dette skema er der 1 kolonne med navnet "længdeinterval" Attributter Kolonnenummer Nummeret på den enkelte kolonne Kolonnetekst Kommentar: Nummereringen er fortløbende, startende med 1. Sigende tekst på den enkelte kolonne. Eksempler: Ved fisk-længdeintervalundersøgelse: 1 Længdeinterval 1 5-5,5 cm 2 5,5-6 cm 3 6-6,5 cm 4 osv. Hvor 1 er kolonnenummeret og "længdeinterval" er kolonneteksten Relationer Resultat placeret i kolonne En obseravtion kan pege på en observerbar egenskab, som anvender et resultatskema. Denne relation udpeger den kolonne i skemaet, som resultatet vedrører Resultatskemarække af den enkelte række i et skema, hvori resultater kan tilføjes. Eksempler: Et længdeintervalskema kan defineres således: Rækkenummer Side 118 af 230

119 1 længdeinterval 1 5-5,5 cm 2 5,5-6 cm 3 6-6,5 cm 4 osv. Enheden, stk. er angives i den observerbare egenskab Attributter Rækkenummer Nummeret på den enkelte resultatrække. Rækketekst Kommentar: Nummereringen er fortløbende, startende med 1. Sigende tekst på den enkelte resultatrække. Eksempler: Ved fisk-længdeintervalundersøgelse: 1 5-5,5 cm 2 5,5-6 cm 3 6-6,5 cm 4 osv. Resultatenheden stk. er angivet i enhed under den observerbare egenskab Et vægtskema kunne se således ud: 1 < 100g 2 100g-150g 3 150g-200g 4 osv. Resultatenheden stk. er angivet i enhed under den observerbare egenskab Relationer Resultat placeret på række En obseravtion kan pege på en observerbar egenskab, som anvender et resultatskema. Denne relation udpeger den række i skemaet, som resultatet vedrører. En Resultatskema består af Resultatskemarækker 6.26 Udstyr Side 119 af 230

120 Genstand som anvendes til at udføre en bestemt aktivitet (NST/KL) Synonymer: Redskab Feltudstyr Eksempler(Undertyper): Feltudstyr Analyseudstyr Kommentar: Relateret til attributten Facilitetstype i klasssen Monitoreringsfaclitetet Attributter Se beskrivelse i Observationsfacilitet Informationsmodel Relationer Anvender specifikt udstyr Det specifikke udstyr, der anvendes til at udføre en aktivitet. Er af typen I forbindelse med planlægningen af aktiviteten, kan angives udstyr af en bestemt type som, ved gennemførelse af aktiviteten, kan blive til specifikt udstyr. Det er dog ikke altid at der angives specifikt udstyr. Feltudstyr er af en bestemt type. Relationen kan anvendes til at udpege det specifikke udstyr på lageret, som kan anvendes til at tage med i felten Udstyrstype Kategori af udstyr i forhold til dets anvendelse.(nst/kl) Eksempel: Udstyr - Feltudstyr - - Måleudstyr CTD-sensor * Side 120 af 230

121 - - - Vandtermometer - - Prøvetagningsudstyr Vandhenter Sigteketcher Sigteketcher med 4 mm maskestørelse Pelagisk gællenet Standardnet med maskestørrelser 5-85 mm Tillægsnet med maskestørrelser mm Kasteruse - - Øvrigt feltudstyr Waders Mukkert - Analyseudstyr Attributter Se beskrivelse i Observationsfacilitet Informationsmodel Relationer Anvender udstyr af typen Den type udstyr, der anvendes til at gennemføre aktiviteten. Er af typen I forbindelse med planlægningen af aktiviteten, kan angives udstyr af en bestemt type som, ved gennemførelse af aktiviteten, kan blive til specifikt udstyr. Det er dog ikke altid at der angives specifikt udstyr. Feltudstyr er af en bestemt type. Relationen kan anvendes til at udpege det specifikke udstyr på lageret, som kan anvendes til at tage med i felten. Side 121 af 230

122 5.5 Prøve Prøve Begrebsmodel 7 VanDa-Prøve-begrebsmodel Begreber Delprøve Dybdeintegreret prøve Enkeltprøve Flowproportional puljet prøve Fraktion Fraktionering Individprøve Konservering Mængdeopdeling Mængdeprøve Opbevaring Organismeprøve Organprøve Prøve som er opstået ved deling af en prøve i mindre dele (Sektorstandardiseringsudvalget/NST) Puljet prøve som er sammensat af prøver udtaget ved forskellige dybder (Kilde: Sektorstandardiseringsudvalget/NST) Udtaget prøve som alene indgår som genstand for en given analyse og som dermed ikke indgår i en pulje af udtagne prøver (NST/KL) Puljet prøve som er sammensat af prøver udtaget på forskellige tidspunkter, idet hver enkeltprøve tages efter at en bestemt mængde vand er løbet igennem vandløbet Delprøve som er opstået ved adskillelse af de enkelte stoffer i en kemisk forbindelse ved en mekanisk, kemisk eller biokemisk proces (NST/KL) Prøvebehandling hvorved de enkelte komponenter i en prøve adskilles (NST/KL) Organismeprøve som udgøres af et enkelt individ fra et taxonprøve (NST/KL) Behandling af prøve, som forlænger prøvens holdbarhed. Opdeling hvorved en prøve opdeles alene på baggrund af mængde (NST/KL) Delprøve der er opstået ved opdeling alene på baggrund af mængde (NST/KL) Aktivitet der sikrer opbevaring under bestemte forhold. (NST/KL) Prøve som udgøres af hele eller dele af levende organismer fra et bestemt miljø Organismeprøve som består af et organ udtaget fra et individ (NST/KL) Side 122 af 230

123 Prøve Lille mængde som er udtaget af en større helhed og som gøres til genstand for en ex situ observation. (NST/KL) Prøvebehandling Prøverelateret aktivitet hvorved en udtaget prøve behandles ved konservering, prøvesamling eller prøveopdeling. (NST/KL) Prøveblanding Prøvebehandling hvorved to eller flere prøver blandes sammen i en pulje (NST/KL) Prøvekvalitetsmærk Kvalitet en prøve besidder givet en række forhold (NST/KL) e Prøveopdeling Aktivitet der opsplitter en prøve i mindre dele ved hjælp af en bestemt metode. (NST/KL) Prøveudtagning Prøverelateret aktivitet hvorved der udtages en eller flere prøver fra mediet til som forsynes med en identifikation som anvendes ifm. videre efterbehandling. (NST/KL) Puljet prøve Prøve som er opstået ved sammenblanding af flere udtagne prøver (Sektorstandardiseringsudvalget/NST) Replikat Udtaget prøve som ikke i væsentlighed adskiller sig fra en allerede udtaget prøve, og som har til formål at foranledige en analyseserie af to eller flere identisk udtagne prøver (Kilde: Sektorstandardiseringsudvalget/NST/KL) Sedimentprøve Prøve som udgøres af en masse af ensartede mineralske eller organiske partikler der er aflejret (NST/KL) Sprog System af ord som, defineret i ISO-standarden Taxon En systematisk enhed hvorved en art kan klassificeres i en taksonomi (NST/KL) Taxonnavn på en given taxon (NST/KL) Taxonopdeling Prøvebehandling hvorved en prøve opdeles i delprøver af organismer som tilhører samme taxon. (NST/KL) Taxonprøve En prøve der består af organismer som tilhører samme taxon. (NST/KL) Tidsmæssigt puljet Puljet prøve som er sammensat af prøver udtaget på samme målested men på prøve forskellige tidspunkter (NST/KL) Tidsproportional Tidmæssigt puljet prøve, hvor prøverne udtages med et fast interval (Kilde: puljet prøve Sektorstandardiseringsudvalget/NST) Tidsvariabel puljet Tidmæssigt puljet prøve, hvor prøverne udtages med et variabelt interval (Kilde: prøve Sektorstandardiseringsudvalget/NST) Udtaget prøve Prøve som er udtaget in situ og som forsynes med identifikation (NST/KL) Vandprøve Prøve som udgøres af vand (NST/KL) Side 123 af 230

124 5.5.2 Prøve Informationsmodel 8 VanDa-Prøve-infomodel Modellen beskriver de fysiske prøver, som udtages ved prøveudtagningsaktiviteterne og efterfølgende kan udsættes for prøvebehandlingsaktiviteter. Herefter kan prøverne analyseres ved analyseaktiviteter og give et analyseresultat. Mapning: specimen (INSPIRE): "a sampling feature that is a physical sample, obtained for ex-situ observations, usually analysed in a laboratory." 8.1 Behandlingsoplysning Oplysninger om den behandling en prøve har været udsat for. Mapning: ODA: SoSediment_ProeveKvalitet (so) SoVandkemi_ProeveKvalitet (so) Side 124 af 230

125 HAVVandkemi_Proevekvalitet (HAV) VlVandkemi_ProeveKvalitet (vl) Attributter OpbevaringstemperaturIFelten OpbevaringstemperaturUnderT ransport OpbevaringstemperaturILab Konserveringsmiddel Konserveringstid Konserveringsstedtype Den temperatur som prøven har været opbevaret ved i ude i felten Den temperatur som prøven har været opbevaret ved under transporten Den temperatur som prøven har været opbevaret ved i laboratoriet Det stof en prøve tilsættes for at konservere den Tidspunktet for tilsættelse af konserveringsmiddel Kategorisering af en prøve med hensyn til hvor konserveringen fandt sted i forhold til prøveudtagningsstedet Eksempler In situ (i felten) ex situ (på laboratoriet) Relationer Har Definition En prøve har evt. en behandlingsoplysning 8.2 Enhed Mængde eller mål hvis størrelse er fastlagt ved konvention og som et givet resultat angives i. (NST/KL) Synonymer: Side 125 af 230

126 Enhed Unit of measure UOM Eksempler: -stk -mg/l -bar -grader c -m/s -pct -m Mapning: uom (INSPIRE) Attributter et på den enkelte resultatenhed: Eksempler: -stk -mg/l -bar -grader c -m/s -pct -m Begrebsbeskrivelse som skal afgrænse en resultatenhed fra andre, relaterede resultatenheder Relationer Angives i En parameter angives en en bestemt enhed 8.3 Individprøve Side 126 af 230

127 Organismeprøve som udgøres af et enkelt individ fra et taxonprøve (NST/KL) Attributter Individidentifikation Definition Entydig identifikation af individdet Synonymer: - Individnummer - løbenummer Relationer Kan udtages fra En artsprøve kan udtages fra et enkelt individ 8.4 LokalParameter Definition Ekstra parametre der kan tilføjes et element Eksempler: vandvolumen lagkode Maskevidde Garnlængde Antal elektroder Attributter Parameter Definition et på den enkelte parameter der tilføjes et element Eksempler "Vandvolumen" "Lagkode" "Maskevidde" "Garnlængde" "Flowmængde: Angiver hvor meget vand der skal Side 127 af 230

128 være passeret før der tages en ny prøve (ved flowproportionale prøver)" "Gennemsnitsdybde: Angiver den gennemsnitlige dybde af de prøver den puljede prøve består af." "Lagtype: Placering af en prøve i forhold til en klassifikation af lag. Eksempler Bund, mellemlag, top- Lagkode (ODA)"... Definition Definition Entydig definition af hvad en given parameter betyder Relationer Angiver værdi for Definerer Angives i Værdien angives for en bestemt LokalParameter Inden for hvert observationsemne kan man definere en række lokale parametre. En parameter angives en en bestemt enhed 8.5 Observationsemne Emne som klassificerer en observerbare egenskaber. (NST/KL) Synonymer: Observationskategori Observationsemnekategori Eksempel på delhierarki til emnet kemi: - Kemi -- Kemisk stof --- Næringsstof ---- Mikronæringsstof (Sporstof) ---- Makronæringsstof --- Miljøfarligt stof ---- Tungmetal ---- Miljøfremmed stof Pesticid Side 128 af 230

129 ----- Kloreret kulbrinte Andet miljøfremmed stof Attributter Se beskrivelse i Emnekatalog Informationsmodel Relationer Definerer Inden for hvert observationsemne kan man definere en række lokale parametre. 8.6 Organismeprøve Prøve som udgøres af hele eller dele af levende organismer fra et bestemt miljø (NST/KL) Synonymer: Biotaprøve Biologisk prøve Økologisk prøve Eksempler: Fangst Sparkeprøve Pilleprøve Vegetationssprøve Relationer 8.7 Organprøve Prøve som består af et organ udtaget fra et individ (NST/KL) Relationer 8.8 Parameterværdi Definition Ekstra informationer omkring en prøve Side 129 af 230

130 Eksempler -Beholdermateriale Attributter Værdi Værdien af den konkrete parameter Bemærkning: Enheden for værdien er angivet sammen med den LokaleParameter Relationer Angiver værdi for Har lokale udvidelser Værdien angives for en bestemt LokalParameter Hvis der er behov for at tilknytte ekstra, domænespecifikke oplysninger til en prøve, kan de angives her. 8.9 Prøve Defintion: Lille mængde som er udtaget af en større helhed og som gøres til genstand for en ex situ observation. (NST/KL) Synonymer: Specimen (Kilde: INSPIRE:en) Fysisk prøve (Kilde: Sektorstandardiseringsudvalgets Grundbegreber) Mapning: Specimen (INSPIRE) ODA: vlvandkemi_proeve (vl) vlvandkemi_pulje (vl) vlvandkemi_delproeve (vl) HAVVandkemi_Proeve (HAV) Side 130 af 230

131 HAVVandkemi_Dybde (HAV) SoVandkemi_Proeve (so) SoVandkemi_Dybde (so) SoVandkemi_DelProeve (so) Biota_Proeve (MFS) HAV Biota_DelProeve (MFS) HAV Biota_Individ (MFS) HAV SoMFSBiota_Proeve (so) SoMFSBiota_DelProeve (so) SoMFSBiota_Individ (so) SoSedimentKemi_Proeve (so) SoSedimentKemi_DelProeve (so) HAVSediment_Kemi_Proeve (HAV) HAVSediment_Kemi_Kerne (HAV) HAVSediment_Flux_Proeve (HAV) HAVSediment_Flux_Kerne (HAV) HAVSediment_Sporstof_Proeve (HAV) HAVSediment_Sporstof_Fraktion (HAV) HAVSediment_Kemi_Proeve (HAV) HAVSediment_Inkubvand_Proeve (HAV)... samt biologiske prøver Attributter Prøvenummer Volumen Definition Brugervendt ID af en prøve Angivelse af hvor meget prøven fylder (Kilde: NST/KL) Medietype Synonymer: Size (Kilde: INSPIRE:en) Kategori prøven har i forhold til det medie prøven indeholder (Kilde: NST/KL) Eksempler: Vandprøve Organismeprøve Sedimentprøve Side 131 af 230

132 Ved delprøver: Filtrat Filterrest... Prøvetype Synonymer: MaterialClass (Kilde: INSPIRE:en) Kategorisering af prøven (Kilde: NST/KL) Bemærkning Eksempler: Udtaget prøve Delprøve - Ubehandlet delprøve - Fraktion -... Puljet prøve Uddybende tilføjelse af information af om en prøve (Kilde: NST/KL) Relationer Kan nedbrydes i Relation der knytter en prøve til dens delprøver. Er replikat af Mapning: relatedsamplingfeature (INSPIRE) To eller flere prøver kan være replilkat af hinanden. Replikater kan eksempelvis anvendes til at sikre at man ikke tilfældigvis er ramt ned i et hul el. lignende, så prøven ikke er repræsentativ for observationsstedet. Viser analysen af en prøve noget unormalt, kan replikatet anvendes til dobbeltkontrol. Har kvalitet Mapning: relatedsamplingfeature (INSPIRE) En prøve kan påsættes et kvalitetsmærke, der fortæller Side 132 af 230

133 Udsættes for Har Har lokale udvidelser Resulterer i Kan nedbrydes i i hvilket omfang prøven kan anvendes til analyse En prøve kan udsættes for en eller flere prøvebehandlinger: Prøveopdeling, konservering og opbevaring. Definition En prøve har evt. en behandlingsoplysning Hvis der er behov for at tilknytte ekstra, domænespecifikke oplysninger til en prøve, kan de angives her. En puljet prøve er en type af prøve Beskriver den prøve, der er udtaget ved en prøveudtagningsaktivitet Relation der knytter en prøve til dens delprøver. Er replikat af Mapning: relatedsamplingfeature (INSPIRE) To eller flere prøver kan være replilkat af hinanden. Replikater kan eksempelvis anvendes til at sikre at man ikke tilfældigvis er ramt ned i et hul el. lignende, så prøven ikke er repræsentativ for observationsstedet. Viser analysen af en prøve noget unormalt, kan replikatet anvendes til dobbeltkontrol. Indgår i Mapning: relatedsamplingfeature (INSPIRE) Beskriver de prøver en puljet prøve består af eller kommer fra En vandprøve er en type af prøve En sedimentprøve er en type af prøve 8.10 Prøvebehandling Prøverelateret aktivitet hvorved en udtaget prøve behandles ved konservering, prøvesamling eller prøveopdeling. (NST/KL) Synonymer: Prøvebehandling Side 133 af 230

134 Attributter Se beskrivelse i Aktivitet Informationsmodel Relationer Udsættes for En prøve kan udsættes for en eller flere prøvebehandlinger: Prøveopdeling, konservering og opbevaring Prøvekvalitetsmærke Kvalitet en prøve besidder givet en række forhold (NST/KL) Relationer Har kvalitet En prøve kan påsættes et kvalitetsmærke, der fortæller i hvilket omfang prøven kan anvendes til analyse 8.12 Prøveudtagning Prøverelateret aktivitet hvorved der udtages en eller flere prøver fra mediet til som forsynes med en identifikation som anvendes ifm. videre efterbehandling.(nst/kl) Synonymer: Prøvetagning Prøveindsamling Attributter Prøveudtagningsmetode Angivelse af den metode der blev anvendt til at udtage prøven (Kilde: NST/KL) Effektivitet Mapning: SamplingMethod (Kilde: INSPIRE:en) Angiver hvor effektiv prøveudtagningen har været. Kommentar: Side 134 af 230

135 Eksempelvis kan et fiskenet stikke op over vandoverfladen og dermed ikke være 100% effektivt Relationer Resulterer i Beskriver den prøve, der er udtaget ved en prøveudtagningsaktivitet 8.13 Puljet prøve Defintion: Prøve som er opstået ved sammenblanding af flere udtagne prøver (Sektorstandardiseringsudvalget/NST) Se også: &ListVersion=1&CodeListName=Pr%u00f8vetype&searchText=&JWDTSortBy=%5BBem% C3%A6rkning%5D%20asc Kommentar: En vandprøve der udtages med en sugeslange over et dybdeinterval betragtes i denne forbindelse ikke som en puljet prøve, men derimod en enkeltprøve med vandsøjlen som fokusobjekt Attributter Puljetype Angiver den type en puljet prøve er AntalProever Eksempler: - Dybdeintegreret prøve - Flowproportional puljet prøve - Tidsmæssigt puljet prøve - Tidsvariabel puljet prøve - Tidsproportional puljet prøve En angivelse af hvor mange prøver en puljet prøve består af Kommentar: Side 135 af 230

136 ProevetagningsInterval Feltet er beregnet og består af en optælling af antal "indgår i"-relationer til prøve Angiver hvor lang tid der skal gå mellem hver prøve (ved tidsproportionale prøver) Relationer Indgår i En puljet prøve er en type af prøve Beskriver de prøver en puljet prøve består af eller kommer fra 8.14 Sedimentprøve Prøve som udgøres af en masse af ensartede mineralske eller organiske partikler der er aflejret (NST/KL) Synonym: Sedimentkerne Relationer En sedimentprøve er en type af prøve 8.15 Sprog System af ord som, defineret i ISO-standarden Attributter SprogkodeISO Sprog Tobogstavskode for sprog, defineret i ISO-standarden De eller de ord der udpeger et sprog som defineret i ISO-standarden Relationer Er angivet på sprog Side 136 af 230

137 Det sprog et givet navn er udtrykt i 8.16 Taxon En systematisk enhed hvorved en art kan klassificeres i en taksonomi (NST/KL) Eksempel: (fra et andet domæne) Klasse - Insecta (Klassenavnet Insekter) Orden - Lepidoptera (Ordensnavnet Sommerfugle) Familie - Pieridae (Familienavnet Hvidvingefamilien) Slægt - Gonepteryx (Slægtsnavn) Art - Gonepteryx rhamni (Artsnavnet Citronsommerfugl) Kommentar: Art defineres som gruppe af dyr eller planter der i alt væsentligt er ens og kan forplante sig indbyrdes, og som udgør det grundlæggende niveau i den biologiske systematik Relationer Vedrører Tilhører Har navn Tilhører En artspøve vedrører netop én art. Artskategorier kan opbygges i hierarkier Definition En artskategori kan have et eller flere navne på forskellige sprog Artskategorier kan opbygges i hierarkier 8.17 Taxonnavn på en given taxon (NST/KL) Attributter Taxonnavn på en artskategori Side 137 af 230

138 Relationer Har navn Er angivet på sprog Definition En artskategori kan have et eller flere navne på forskellige sprog Det sprog et givet navn er udtrykt i 8.18 Taxonprøve En prøve der består af organismer som tilhører samme taxon. (NST/KL) Synonym: Artsprøve Relationer Kan udtages fra Vedrører En artsprøve kan udtages fra et enkelt individ En artspøve vedrører netop én art Vandprøve Prøve som udgøres af vand (NST/KL) Relationer En vandprøve er en type af prøve Side 138 af 230

139 5.6 Geoobjekt VanDa Geoobjekt VanDa Begrebsmodel 9 VanDa-Observationssted-vand-begrebsmodel Denne model beskriver de relevante geografiske begreber inden for overfladevandsområdet. I øjeblikket eksisterer der ikke fællesoffentlige temaer for disse geoobjekter, men efterhånden som de etableres som led i Grunddataprogrammet skal der oprettes relationer hertil. Indtil disse temaer er på plads kan de eksisterende strukturer i ODA fortsat anvendes Begreber Amt Fersk overfladevandområde Forvaltningsgeoobjekt Geoobjekt Georeference Hovedvandopland Hydrologisk reference Geoobjekt der tidligere har afgrænset offentligt forvaltning på regionalt niveau og som blev ledt af et folkevalgt amtsråd (NST/KL) Overfladevandområde i hvilket vandet er fersk (NST/KL) Geoobjekt der afgrænser offentlig forvaltning Objekt med en geonøgle til stedfæstelse af information (Stedet som nøgle) Et geografisk "sted", udtrykt som enten en position,et Geoobjekt eller en adresse. (NST/KL) Administrativ gruppering af vandområder (NST/KL). Klassifikation af danske vandområder ved geografisk inddeling (Kilde: Side 139 af 230

140 Hypsograf Sammenhængen mellem søens dybde og kumuleret areal i forhold til referencevandstanden KarakteristikObservation Observation der indgår i en karakteristik af en sø eller et vandløb (NST/KL) Kommune Geoobjekt der afgrænser den mindste lokale enhed for offentlig forvaltning (Kilde: Socialstyrelsen/NST) Marint område An area of sea, bounded by land and adjacent sea regions. May contain smaller scale sea regions. Has common large scale circulation patterns, in part defined by its land boundaries. INSPIRE-tema:SeaRegions) Miljøcenter Offentlig forvaltningsenhed som blev oprettet i forbindelse med kommunalreformen til forankring af opgaver vedrørende natur og miljø (NST/KL) Observationslinje Observationssted som udgøres af en linje (NST/KL). Observationspolygon Observationssted som udgøres af en polygon (NST/KL) Observationspunkt Observationssted som udgøres af et punkt (NST/KL). Observationssted Sted som er administrativt udpeget til at være af interesse i forhold til observation, og hvor muligheden for at kunne besøge det igen er tilstede. (NST/KL) Offentlig Organisatorisk enhed, der varetager offentlig forvaltning af et bestemt område forvaltningsenhed (Kilde: Socialstyrelsen) Referencevandstandtyp Kategori for den vandstand en model (eksempelvis en hypsograf) blev dannet ved e Region Geoobjekt der afgrænser offentligt forvaltning på regionalt niveau og som ledes af et folkevalgt regionsråd (NST/KL) Rumlig observationsted Observationssted som udgøres af en rumlig figur (NST/KL) Sø Fersk overfladevandområde hvor vandet er stillestående (NST/KL) Sønet Et antal søer forbundet i systemet med et bestemt formål (NST/KL) Søtype Klassifikation af søer på baggrund af forskellige inddelingskriterier (NST/KL) Vandløb Indvand, som for størstedelens vedkommende løber på jordoverfladen, men som kan løbe under jorden i en del af sit løb. (Kilde: INSPIRE-tema:Forvaltede og regulerede områder samt områder med brugsbegrænsning og indberetningsenheder). Fersk overfladevandområde hvor vandet er i bevægelse i en stadig strøm i en bestemt retning (Kilde: NST/KL) Vandløbsorden Nummer (eller kode), som angiver graden af forgrening i et vandløbssystem (Kilde: EUR-lex/INSPIRE). Vandløbssystem System som begynder i en række kilder, hvorfra små kildebække forenes til stadigt større vandløb. (NST/KL) Vandområde Område af vand som har en signifikant størrelse (Kilde: NST/KL) Vandområdedistrikt Administrativ gruppering af hovedvandoplande (NST/KL). Vandområdeopland Område, hvorfra vand strømmer mod samme vandområde. Side 140 af 230

141 Geoobjekt VanDa Informationsmodel 10 VanDa-Observationssted-vand-informationsmodel Denne delmodel beskriver de geoobjekter som er relevante i VanDa og hvorpå der placeres observationsfaciliteter, herunder marine områder, søer og vandløb Fersk overfladevandområde Overfladevandområde i hvilket vandet er fersk (Kilde: NST/KL) Eksempler: EXAMPLE Lake/pond, reservoir, river/stream,. (Kilde: INSPIRE-tema:hydrography) Relationer Et fersk overfladevandområde er en type vandområde En sø er en type fersk overfladevandområde Et vandløb er en type fersk overfladevandområde Side 141 af 230

142 10.2 Forvaltningsgeoobjekt Geoobjekt der afgrænser offentlig forvaltning Relationer Et geoobjekt der afgrænser offentlig forvaltning er en type geoobjekt 10.3 Geoobjekt Objekt med en geonøgle til stedfæstelse af information Synonymer: GM_Object (Kilde: INSPIRE) Kommentar: Gennem geoobjekter stedfæsted forretningsobjekter, der knyttes en entydig geonøgle hertil, geoobjektet relateres til geodædiske referencesystemer og relateres til andre geoobjekter med reference til samme stedsbestemmelse. Geoobjektet er begrebet, som sikrer, at der umiddelbart kan skabes sammenhæng mellem forskellige typer af stedbestemt information og dermed grundlaget for en integreret og bredere anvendelse af stedbestemt information. Stedfæstelsen kan ske direkte eller indirekte. Mapning: Potentielle vandområde geoobjekter fra ODA: Fjorddata (HAV) Soe Opland Vandloeb (oo) Vandrammedistrikt Punktangivelser: MaaleSted_Geometri (oo Observationssted_Geometri (oo) HAVPunkt...samt de koordinater der er registreret på prøveniveau Side 142 af 230

143 Attributter Geonøgle Status Kvalitet Specifikationsdata Entydig nøgle på tværs af alle geoobjekter Objektets status: Projekteret, Godkendt m.m. jf. Geoobjektspecifikation. Kvalitetsegenskaber gældende for alle geoobjekter. Udfoldning af objekttypespecifikke attributværdier svarende til specifikationen i Geoobjekt specifikation herunder historikegenskaber, metadata m.m Relationer Et geoobjekt der afgrænser offentlig forvaltning er en type geoobjekt Et vandområde er en type geoobjekt 10.4 HarTilløbAfløb Attributter Vandløbstype Angivelse af om vandløbet udgør tilløb eller afløb for søen Relationer 10.5 Hovedvandopland Administrativ gruppering af vandområder (NST/KL). Eksempler: 2. Vandområdedistrikterne er opdelt i følgende 23 hovedvandoplande: 1) 1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak, 2) 1.2 Limfjorden, Side 143 af 230

144 3) 1.3 Mariager Fjord, 4) 1.4 Nissum Fjord, 5) 1.5 Randers Fjord, 6) 1.6 Djursland, 7) 1.7 Århus Bugt, 8) 1.8 Ringkøbing Fjord, 9) 1.9 Horsens Fjord, 10) 1.10 Vadehavet, 11) 1.11 Lillebælt/Jylland, 12) 1.12 Lillebælt/Fyn, 13) 1.13 Odense Fjord, 14) 1.14 Storebælt, 15) 1.15 Det Sydfynske Øhav, 16) 2.1 Kalundborg, 17) 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 18) 2.3 Øresund, 19) 2.4 Køge Bugt, 20) 2.5 Smålandsfarvandet, 21) 2.6 Østersøen, 22) 3.1 Bornholm og 23) 4.1 Vidå-Kruså. Stk. 2. Afgrænsningen af hovedvandoplande fremgår af bilag 2 til denne bekendtgørelse. Kilde: " Relationer 10.6 Hydrologisk reference Defintion: Klassifikation af danske vandområder ved geografisk inddeling (Kilde: Eksempler Farvandsområder (1.orden): 1: NORDSØEN 2: SKAGERAK 3: KATTEGAT 4: NORDLIGE BÆLTHAV Side 144 af 230

145 5: LILLEBÆLT 6: STOREBÆLT 7: ØRESUND 8: SYDLIGE BÆLTHAV 9: ØSTERSØEN Kommentar: Der indgår i alt 8. niveauer i klassifikationen (ordner) Attributter HydrologiskReference Klassifikation af danske vandområder ved geografisk Side 145 af 230

146 inddeling (Kilde: Bemærkning: Den hydrologiske reference er (automatisk) givet ved den position hvor observatioonsstedet ligger Relationer Klassificeres ved Relation som klassificerer et vandområde ved en hydrologisk reference 10.7 Hypsograf Sammenhængen mellem søens dybde og kumuleret areal i forhold til referencevandstanden Mapning: Soe_Hypsograf (ODAF) Attributter ReferenceVandstand Bemaerkning Relationer 10.8 KarakteristikObservation Observation der indgår i en karakteristik af en sø eller et vandløb (NST/KL) Eksempler Eksempler fra OADF på parametre relevante ved karakteristik af ferske overfladevandområde Søareal Oplandsareal Opholdstid Side 146 af 230

147 Målt opland Umålt opland Vandstand DNN Kystlængde Middeldybden Max dybden Volumen Vandløbsbredde Vandspejlsfald Bundhældning Afstand til kilde Kote Spredt bebyggelse PE Kloakeret område PE Dyreenheder DE Højeste punkt i opland Laveste punkt i opland Dambrug o.l. PE Unsersøgelsesareal Omdriftsareal Vandstand DVR90 Relevante observerbare egenskaber ift. INSPIRE Vandløb: Bredde Niveau Søer Elevation GnsDybde Areal Relationer 10.9 Legacysystem Tidligere it-system Attributter Side 147 af 230

148 Det eller de ord der anvendes til at udpege et legacysystem Synonymer: Legacysystemnavn Redegørelse for et legacysystems domæne samt anvendelse Synonymer: Legacysystembeskrivelse Relationer Marint område An area of sea, bounded by land and adjacent sea regions. May contain smaller scale sea regions. Has common large scale circulation patterns, in part defined by its land boundaries. High Water is taken to be mean high water. Applies to common names areas of sea, e.g. North Sea, Agean Sea etc. (Source: IHO S23 SeaRegion) INSPIREtema:SeaRegions) A Sea Region (SR) is a 2D geometry of an area or line with common (physical or chemical) characteristics that is covered by an ocean, sea or similar salt water body. The model allows the concept of named seas, as well subdivisions and aggregation of seas according to physical or chemical properties. (Kilde: INSPIRE-tema:hydrography) Synonymer: Marint område Farvand (Grunddatamodellen) Eksempler: (Kilde: ODAM) Nordlige Roskilde Fjord Sydlige Roskilde Fjord Kattegat Øresundstragten Nordlige Øresund Køge Bugt Side 148 af 230

149 Kalveboderne København Havn Mellem Fjord Felsted Kog Ringkøbing Fjord Knebel Vig Indre Kalø Vig Norsminde Fjord Nordlige Lillebælt Kommentar: Det kan have flere geometrier (udstrækning), der repræsenterer forskellige tidevandstilstande. Kilde: INSPIRE-tema:hydrograf) Mapning; Atttributten VandomraadeKode på HAVObservationssted (HAV) (ODAM) Fjorddata (Hav) (ODAM) Stations_omraader (HAV) (ODAM) Sea Region (INSPIRE-tema:hydrograf) Farvand (Grunddatamodellen) Relationer Kan inddeles i Kan inddeles i Er af typen Relation som udtrykker det at et marint område kan inddeles i mindre marine områder Et marint område er en type vandområde Relation som udtrykker det at et marint område kan inddeles i mindre marine områder Relation som klassificerer et marint område efter dets beskaffenhed Marint områdetype Klassifikation af marine område på baggrund af geografi og havbundsforhold. Synonymer: Farvandstype (Grunddatamodellen) Side 149 af 230

150 Mapning: Farvandstype (Grunddatamodellen) seaareatype (INSPIRE) Attributter MarintOmrådetype Eksempler: (Kilde: Grunddatamodellen) bredning:område hvor en fjord, flod eller å har udvidet sig over et større area. bugt:vandområde der danner en som regel stor, buet indskæring i en kyst. fjord:større vandområde der danner en dyb og ofte smal indskæring i en kyst hav:større, sammenhængende saltvandsområde. løb:naturligt smalt og langstrakt sejlbart sted i et farvand. Dybere end det omliggende farvand. nor:mindre vandområde der overvejende er omgivet af land, men ved en smal åbning er forbundet med havet. sejlløb:smalt og langstrakt sejlbart sted i et farvand. Fører oftest til en havn og friholdes til skibsfart. MarintOmrådetypebeskrivelse sund:smalt farvand som forbinder to større farvande der ligger mellem fastlandet og en ø eller mellem to øer Relationer Er af typen Relation som klassificerer et marint område efter dets Side 150 af 230

151 beskaffenhed Observation Aktivitet som har til formål at bestemme en given egenskab ved et objekt på et bestemt tidspunkt. (NST/KL) Synonymer: Måling (ODA) Resultat (ODA) Observation (INSPIRE:en) Eksempler: Feltobservation Analyse Beregning (se kommentar) Kommentar: Observationer omfatter ifølge INSPIRE O&M også simple beregninger, hvor de umiddelbare data viderebehandles samt simuleringer hvor eksisterende data ekstrapoleres tilbage eller frem i tid ved hjælp af en fortolkningsmodel Attributter ResultatTid Tidsangivelse for hvornår resultatet af en observation blev tilgængeligt (Kilde: NST/KL) ResultTime describes the time when the result became available, typically when the procedure associated with the observation was completed. (Kilde: INSPIRE:en) Synonymer: ResultTime (Kilde: INSPIRE:en) Registreringstid Måletidspunkt Analysetidspunkt Side 151 af 230

152 Kommentar: "For some observations this is identical to the phenomenontime. However, there are important cases where they differ; an example of this is a specimen analyzed in a laboratory, where the PhenomenonTime should correspond to the time the specimen was taken, while the ResultTime is the time when the laboratory analysis was completed." (Kilde: INSPIRE:en) Mapning: ResultTime (INSPIRE) ResultatGyldigTid Tidsangivelse for hvornår det er hensigten at resultatet af en observation kan anvendes (Kilde: NST/KL) ValidTime describes the time period during which the result is intended to be used. (Kilde: INSPIRE) Synonymer: validtime (Kilde: INSPIRE:en) VirkFra VirkTil Kommentar: "This attribute is commonly required in forecasting applications." (Kilde: INSPIRE) ProcesParameter Mapning: validtime (NSPIRE) Parameter describe any event-specific parameter of relevance to interpreting the observation.(kilde: INSPIRE:en) Kommentar: The attributes provided under parameter describe any Side 152 af 230

153 event-specific parameter of relevance to interpreting the observation. These will typically complement the re-usable (event-neutral) description of the observation procedure. The datatype NamedValue allows for the provision of key/value pairs for the parameter. Within O&M, any GenericName may be provided as the name, and any data type may be provided for the value. In INSPIRE, this has been further constrained; for more information, see section Process Parameters. " (Kilde: INSPIRE) Mapning: Parameter (INSPIRE) Relationer Observationsfacilitet Georefereret objekt der kan danne grundlag for indsamling eller behandling af data om objekter, hvis egenskaber kan observeres (NST/KL). A georeferenced object directly collecting or processing data about objects whose properties (e.g. physical, chemical, biological or other aspects of environmental conditions) are repeatedly observed or measured (Kilde: INSPIRE:en). Synonymer: Environmental Monitoring Facility (Kilde: INSPIRE:en) Miljøovervågningsfacilitet (Kilde: INSPIRE:en) Observationskilde (Kilde: Bjarne Munk) Observationsfacilitet Eksempler: Observationssted Placeret feltudstyr Kommentar: I INSPIRE data specifikationen for EMF står der at "Laboratories are not Side 153 af 230

154 EnvironmentalMonitoringFacilities from an INSPIRE perspective as the exact location of the laboratory does not add further information to the measurement. The methodology used in the laboratory should be provided with observational data." Mapning: Environmental Monitoring Facility (INSPIRE) ODA: Se undertyperne Observationssted og Placeret feltudstyr Attributter ObservationsfacilitetID Entydig nøgle som identificerer observationsfaciliteten (Kilde: NST/KL) External object identifier (Kilde: INSPIRE) Kommentar: Alle observationsfaciliteter skal derudover forsynes med et UUID (se Arkitekturguidens modelleringsregler). Implementering (Multiplicitet=1): Observationsfaciliteten skal have en ObservationsfacilitetID Eksempler: codespaceat/o3_456 ObserveretMedie Mapning: InspireId (INSPIRE) Observationsstednr (ODAF) ObservationsstedID (ODAM) Kategorien af det medie der observeres (Kilde: NST/KL) Monitored environmental medium (Kilde: INSPIRE:en) Eksempler: Vand, biota, sediment, jord, luft (Kilde: NST/KL) Side 154 af 230

155 Air, biota, landscape, sediment, soil/ground, waste, water (Kilde: INSPIRE:en) Implementering (Multiplicitet=1..*): Kan implementeres som mange-til-mange-relation. Såfremt informationen er tilstede eller let kan udledes skal angives hvilket eller hvilke medier en observationsfacilitet observerer, og et givet medie kan observeres af mange observationsfaciliteter. Mapning: mediamonitored (INSPIRE) Den er ikke vigtig i dansk kontekst, så vi forestiller os at vi (I vanda-sammenhæng) angiver "Water" i forbindelse med distribution til Inspire. Det eller de ord der bruges for at udpege en enkelt Observationsfacilitet (Kilde: NST) Plain text denotation of the AbstractMonitoringObject. (Kilde: INSPIRE) Implementering (Multiplicitet=0..1): Logisk multiplicitet = 0..* men implementeres som attribut med multipliciteten 0..1 Alternative navne kan således tilknyttes observationsfaciliteten via klassen AlternativReference. ODA: Observationssted i tabellen Observationssted (Fersk) Observationssted i tabellen HAVObservationssted (HAV) Område i tabellen Stations_omraader (HAV) Mapning: name (INSPIRE) Angivelse af særlige træk eller egenskaber ved en observationsfacilitet (Kilde: NST/KL) Side 155 af 230

156 Plain text description of additional information not fitting in other attributes. (Kilde: INSPIRE) Implementering (Multiplicitet=0..1): En observationsfacilitet kan have nul eller én beskrivelse. Eksempler: Waterbottle from the Rosetta Sampler (Kilde: INSPIRE) Formål Mapning: additionaldescription (INSPIRE) Lokalitets (ODAF) Observationssted( ODAM) Årsagen til at Observationsfaciliteten er blevet oprettet (Kilde: NST/KL) Reason for which the AbstractMonitoringObject has been generated. (Kilde: INSPIRE) Eksempler: European reporting obligation, International collaboration Implementering (Multiplicitet=0..*): Oprettelsen af en observationsfacilitet kan have mange årsager, og samme årsag kan ligge til grund for oprettelsen af flere observationsfaciliteten (dog formodes dette forenklet hvis årsagen blot skal angives som fritekst) Mapning: purpose (INSPIRE) Der er ikke en umiddelbar mapning til ODA. Observationsfrekvens Kategori for hvor ofte data indsamles med en Side 156 af 230

157 pågældende observationsfacilitet (Kilde: NST/KL) Regime of the measurement (Kilde: INSPIRE:en) Synonymer: Målesystem (INSPIRE:da) Eksempler: continuousdatacollection, (kontinuerte observationer) demanddrivendatacollection, (behovsdrevne observationer) onceoffdatacollection, (enkeltstående observationer) periodicdatacollection (periodiske observationer) (Kilde: INSPIRE:en) Implementering (Multiplicitet=1): Kan implementeres som en-til-mange-relation. Såfremt informationen er tilstede eller let kan udledes skal det angives med hvilken frekvenskategori en observationsfacilitet indsamler data, og en frekvenskategori kan anvendes af mange observationsfaciliteter Kommentar: Kodelisten kan ikke udvides i INSPIRE og der er angivet et fast vokabular her: imevalue Mobilitet Mapning: measurementregime (INSPIRE) Der er ikke en umiddelbar mapning til ODA, men de fleste vil formentlig få værdien demanddrivendatacollection eller periodicdatacollection Kategorisering af Observationsfacilitet i forhold til om faciliteten har en fast placering på et geoobjekt under observationsaktiviteten eller om den kan flytte sig. Side 157 af 230

158 (Kilde: NST/KL) Indicate whether the EnvironmentalMonitoringFacility is mobile (repositionable) during the acquisition of the observation. (Kilde: INSPIRE) Eksempler: False, True (Kilde: INSPIRE) Resultatplacering Mapning: Mobility (Kilde: INSPIRE) Der er ikke en umiddelbar mapning til ODA. Faste observationssteder og udstyr vil typisk få værdien "False", mens eksempelvis et skib (og dets monterede udstyr) vil få værdien "True" Kategorisering af observationsfaciliteter som beskriver forholdet mellem det sted hvor observationskilden befinder sig og det sted hvor resultatet af observationen faktisk opstår (NST/KL) Source of result acquisition (Kilde: INSPIRE:en) Synonymer: Result Aquisition Source: (Kilde: INSPIRE:en) Resultkilde (Kilde: INSPIRE:en) Eksempler: in-situ, ex-situ, remote (Kilde: INSPIRE:en) Kommentar: Denne attribut skal ikke anvendes på observationssteder, men på feltudstyret. En vandhenter har eksempelvis værdien "ex situ" hvor sensoren har værdien "in-situ". Implementering (Multiplicitet=0..*): Mapning: ResultAcquisitionSource (INSPIRE) Side 158 af 230

159 Facilitetstype Der er ikke en direkte mapning i ODA. Men prøvetagningsudstyr vil få værdien "ex-situ", mens feltudstyr (direkte målinger) vil få værdien "in-situ". Observationssteder vil ikke få en værdi. Kategorisering af en observationsfacilitet i forhold til dets anvendelse. (Kilde: NST/KL) Categorisation of EnvironmentalMonitoringFacilities generally used by domain and in national settings. (Kilde: INSPIRE:en) Synonymer: Specialised EMF type (kilde: INSPURE:en) Særlig EMF type (kilde: INSPURE:en) Eksempler: Observationssted, feltudstyr - herunder måleudstyr og prøvetagningsudstyr (Kilde: NST/KL) Area,platform,site,station,sensor,vessel (Kilde: INSPIRE:en) Observationssted, transsekt, kvadrat, CTD-sonde (Kilde: ODA) Implementering (Multiplicitet=0..1): En observationsfacilitet kan kategoriseres som en bestemt facilitetstype. OperationelPeriode Mapning: specialisedemftype (INSPIRE) Der er ikke en direkte mapning i ODA og den er ikke obligatorisk. Kan udledes af Observationsstedtype og Udstyrstype. Periode hvor en Observationsfacilitet er eller har været operationel på et givet observationssted (Kilde: KL/NST) Lifespan of the physical object (facility). (..)Corresponds to a period during which the Side 159 af 230

160 EnvironmentalMonitoringFacility has been up and running. (Kilde: INSPIRE:en) Eksempler: [ ] [ ] Implementering (Multiplicitet=1..*): En observationsfacilitet skal have en eller flere (ikkeoverlappende) perioder hvori den har været operationel, og denne periode er tilknyttet netop én observationsfacilitet. Mapning: operationalactivityperiod (INSPIRE) Ved implementering af bitemporale egenskaber (grunddataprogrammets modelregler), vil virkningsperioderne (med tilstand aktiv) angive operationelperiode Relationer Kan have tilknyttet Monitoreres ved placering af Kan have tilknyttet Relation der knytter en Observationsfacilitet til en anden. Observationsfaciliteter kan på denne måde bygges op i hierarkier. Eksempelvis kan observationssteder samles i overordnede observationssteder (som eventuelt kunne benævnes observationsområde). Relation som knytter en observationsfacilitet til det vandområde hvor det placeres Relation der knytter en Observationsfacilitet til en anden. Observationsfaciliteter kan på denne måde bygges op i hierarkier. Eksempelvis kan observationssteder samles i overordnede observationssteder (som eventuelt kunne benævnes observationsområde) Offentlig forvaltningsenhed Side 160 af 230

161 Organisatorisk enhed, der varetager offentlig forvaltning af et bestemt område (Kilde: Socialstyrelsen) Attributter Type De eller de ord der udpeget en bestemt forvaltningsenhed Klassifikation af en offentlig forvaltningsenhed i forhold til hvilket niveau forvaltningen afgrlænses Eksempler: Region: Offentligt forvaltning på regionalt niveau og som ledes af et folkevalgt regionsråd Amt: Tidligere offentligt forvaltningsenhed på regionalt niveau og som blev ledt af et folkevalgt amtsråd Kommune: Offentlig forvaltningsenhed, som ledes af en folkevalgt kommunalbestyrelse Miljøcenter: Offentlig forvaltningsenhed som blev oprettet i forbindelse med kommunalreformen til forankring af opgaver vedrørende natur og miljø Relationer Referencevandstandtype Kategori for den vandstand en model (eksempelvis en hypsograf) blev dannet ved Attributter Vandstandtype som hypsografet er denne ved (Kilde: ODAF) Ikke oplyst Målepunkt Terræn Side 161 af 230

162 Kote DNN DVR90 KN (Copenhagen, Københavns Nul) Dansk Normal Nul DNN/GM91 Dansk Normal Nul DNN/GI44 Bornholm Nul Havets overflade Boringsfixpunkt HU fixpunkt, relativ kote Lokal kote Andet Mapning: beskrivelse (ODAF) Relationer Sø Fersk overfladevandområde hvor vandet er stillestående (NST/KL) Indvand bestående af stillestående overfladevand. (Kilde: INSPIRE-tema:Forvaltede og regulerede områder samt områder med brugsbegrænsning og indberetningsenheder) A body of water that is entirely surrounded by land. (Kilde: Inspire:-tema:hydrography) Eksempler: Hinge Sø Mapning: WFDLake (INSPIRE) Sø (Grunddatamodellen) Attributter FOT-nøgle SoeNr Søens identifikations nummer (Kilde: ODA) Side 162 af 230

163 Soe Placeringsbeskrivelse Defintion: Søens navn (Kilde: ODA) af hvor søen ligger (Kilde: ODA) Soeejerskabtype Mapning: (ODA) Bogstavkode for om søen er privat=p, kommunal=k,staten=s,amt=a (Kilde: ODA) AntalBassiner Mapning: SoKlasse (ODA) Antal bassiner i en sø, som oftest en Relationer Kan indgå i Relation som forbinder en sø med et sønet Har tilløb/afløb Mapning: Soe_Net (ODAF) En sø er en type fersk overfladevandområde Relation som forbinder et vandløb med en sø ved angivelse af om vandløbet udgør tilløb eller afløb for søen Er af typen Mapning: Soe_TilloebAfloeb (ODAF) Relation som klassificerer en sø efter dens beskaffenhed Mapning: Soe_Type (ODAF) Sønet Side 163 af 230

164 Et antal søer forbundet i systemet med et bestemt formål (NST/KL) Mapning: Soe_Net (ODAF) Relationer Kan indgå i Relation som forbinder en sø med et sønet Mapning: Soe_Net (ODAF) Søtype Klassifikation af søer på baggrund af forskellige inddelingskriterier (NST/KL) Eksempler: Intensiv sø Ekstensiv sø 1 Ekstensiv sø 2 Ekstensiv sø 3 / Vandhul Regional sø DEVANO Undersøgelses søer VMP søer Brunvandet sø - Natur Kransnålalgesø - Natur Lobeliesø -Natur Næringsrig sø -Natur Kommentar: Denne typeinddeling kan med forddel splittes op under de forskelligeinddelingskriterier Attributter Søtypenavn Mapning: navn (ODAF) Side 164 af 230

165 Søtypebeskrivelse Eksempler: IN E1 E2 E3 R DE U V2 Brunvandet Kransnålal Lobelie Næringsrig Mapning: (ODAF) Relationer Er af typen Relation som klassificerer en sø efter dens beskaffenhed Mapning: Soe_Type (ODAF) Vandløb Indvand, som for størstedelens vedkommende løber på jordoverfladen, men som kan løbe under jorden i en del af sit løb. (Kilde: INSPIRE-tema:Forvaltede og regulerede områder samt områder med brugsbegrænsning og indberetningsenheder) Fersk overfladevandområde hvor vandet er i bevægelse i en stadig strøm i en bestemt retning (Kilde: NST/KL) Kommentar: Defineret i henhold til Vandrammedirektivet. Mapning: WFDRiver (Kilde: INSPIRE) Side 165 af 230

166 Watercourse (Kilde: INSPIRE-tema:hydrograf) Vandløb (Grunddatamodellen) Der etableres et fællesoffentligt vandløbstema som en del af Grunddataprogrammet (medio 2016) Attributter FOT-nøgle VandloebNr Vandloeb VandloebLaengde Vandløbets længde. Mapning: lenght (INSPIRE: hydrography) Relationer Har tilløb/afløb Et vandløb er en type fersk overfladevandområde Relation som forbinder et vandløb med en sø ved angivelse af om vandløbet udgør tilløb eller afløb for søen Mapning: Soe_TilloebAfloeb (ODAF) Vandløbsorden Nummer (eller kode), som angiver graden af forgrening i et vandløbssystem (Kilde: EURlex/INSPIRE). Synonymer: streamorder: (Kilde: Inspire-tema: Hydrograf) Eksempler: Strahler orden,strahler order (eng.) Side 166 af 230

167 Attributter Orden Nummer (eller kode), som angiver graden af forgrening i et vandløbssystem (Kilde: EURlex/INSPIRE). Synonymer: streamorder: (Kilde: Inspire-tema: Hydrograf) Relationer Vandløbssystem System som begynder i en række kilder, hvorfra små kildebække forenes til stadigt større vandløb. Eksempler: Skjern Å Karup Å Attributter Vandløbsystemnavn Mapning: Soe:VandloebSystem (ODAF) et på hvilken vandløbssystem søen ligger i (Kilde: ODA) Vandloeb:VandloebSystem (ODAF) Relationer Vandområde Område af vand som har en signifikant størrelse (Kilde: NST/KL) Enhver betydelig akkumulering af vand. (Kilde: INSPIRE) Side 167 af 230

168 Synonym: Vandforekomst Water Body (en) Mapning: WFDWaterBody (INSPIRE-tema: Hydrography) Overbegreb: HydroObject (Kilde: INSPIRE-tema hydrography) NOTE Derived 'views' of real-world hydrographic objects are represented through specialisations in other application schemas; all representations of the same real-world object share a common geographic name or hydrographic identifier Attributter inspireid geographicalname hydroid beginlifespanversion endlifespanversion Definition; Eksternt objekt-id for det geografiske objekt. (Kilde: INSPIRE/EUR-lex) Mapning: geographicalname INSPIRE) Mapning: hydroid INSPIRE) Dato og tidspunkt for oprettelse eller ændring af denne version af det geografiske objekt i geodatasættet. (Kilde: INSPIRE/EUR-lex) Dato og tidspunkt for erstatning med et andet objekt eller nedlæggelse af denne version af det geografiske objekt i geodatasættet. (Kilde: INSPIRE/EUR-lex) Relationer Har Klassificeres ved Et vandområde er en type geoobjekt Relation om knytter et vandområde til et vandområdeopland Relation som klassificerer et vandområde ved en Side 168 af 230

169 Monitoreres ved placering af hydrologisk reference Relation som knytter en observationsfacilitet til det vandområde hvor det placeres Et marint område er en type vandområde Et fersk overfladevandområde er en type vandområde Vandområdedistrikt Administrativ gruppering af hovedvandoplande (NST/KL). Synonymer: Vandrammedistrikt Eksempler: 1. Danmark er opdelt i 4 vandområdedistrikter: 1) Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. 2) Vandområdedistrikt Sjælland. 3) Vandområdedistrikt Bornholm. 4) Internationalt vandområdedistrikt. Stk. 2. Afgrænsningen af vandområdedistrikterne fremgår af bilag 1 til denne bekendtgørelse. Kilde: Relationer Vandområdeopland Landområde med mindre vandløb der forsyner en sø eller fjord med vand Område, hvorfra vand strømmer mod samme vandområde. Synonymer: Afvandingsområde Afvandingsareal Afstrømningsområde? Eksempel: Et afvandingsareal for et vandløb er det areal, som bidrager med vand til et vandløb Side 169 af 230

170 OPLANDSDB? Relationer Har Relation om knytter et vandområde til et vandområdeopland Side 170 af 230

171 5.7 Geoobjekt Informationsmodel Geodata-begrebsmodel Begrebsmodellen afspejler den referencemodel, som er angivet i publikationen "Stedet som nøgle - Referencearkitektur for stedbestemt information" Modellen bør anvendes i forbindelse med analyse og modellering af fagområder, som har referencer til geografiske placeringer Bruger Bruger er en aktørtype, som repræsenterer en brugeridentitet herunder et certifikat. Bruger skal forstås som brugerkonto Attributter BrugervendtNøgle Brugernavn Brugertype Brugervendt identifikation af objektet Officielt navn på brugeren. Dette er yderligere brugerens Objektnavn, jf dokument vedr. generelle egenskaber for serviceinterfaces. Brugertype Side 171 af 230

172 Bemærkning: Kan udfyldes med valgfri type vil på sigt kunne erstattes af relation til STORM (Service- og teknologireferencemodellen). Relationer Abonnerer på Indrapporterer Angiver hvem der har tegnet hvilke abonnementer på ændringer/hændelser. Angiver hvem der har indmeldt en fejl eller mangel Direkte stedfæstet geoobjekt Geoobjekt stedfæstet via et geodætisk referencesystem. : Direkte stedfæstelse indebærer, at informationer stedfæstes ved brug af et geodætisk referencesystem, dvs. med angivelse af konkrete koordinater (x,y,og eventuelt z).direkte stedfæstet Geoobjekter en subtype af Geoobjekt. Eksempler: Adressepunkt, lodflade, DMP lokalitet. Informationsindhold: Kvalitet Relationer Stadfæstes geodætisk ud fra Et geoobjekt stedfæstes direkte med angivelse af koordinater i forhold til et autoriseret og veldokumenteret geografisk referencesystem Fejl og mangel observation Registrering af observationer relateret til et eller flere geoobjekt. : Indeholder forskellige former for observationer i forhold til et geoobjekt og de dertil knyttede egenskaber. Eksempler: Fejl: En konkret opmåling viser en unøjagtighed i forhold til en byggelinje. Mangel: Observation af en rundkørsel, som ikke findes registreret på stedet. Side 172 af 230

173 Informationsindhold: Type: Status: Handling ift. observationen: Rettet, Afvist etc. Observationstid: Dato og tidspunkt for observationen : Tekstuel beskrivelse af den pågældende observation inkl. eventuelle tegninger, billeder etc. Relationer Vedrører Indrapporterer Angiver hvilke objekter der meldes fejl eller mangel på. Angiver hvem der har indmeldt en fejl eller mangel Forretningsobjekt Relationer Stedfæstes i Forretningsobjekt, som kan stedfæstes, stedfæstes gennem at knytte denne relation til et geoobjekt Geodætisk referencesystem De grundlæggende geodætiske referencesystemer, det vil sige koordinatsystemer (x,y), højde-systemer (z) og dybdesystemer (z). : De geodætiske referencesystemer beskriver Jordens overflade og form. De anvendes til at bestemme nøjagtige positioner og højder/dybder for udvalgte punkter på jordoverfladen. Der kan være tale om en punktbeskrivelse i form af et geodætisk koordinatsystem, en flade (polygon) beskrivelse, en højdemodel eller en dybdemodel. Højdemodellen afspejler højdeforholdene i et landskab ud fra eksempelvis: En digital terrænmodel, som indeholder højdedata for det grundlæggende terræn, for kystliner, vandløb og søer. En overflademodel, som omfatter højdedata for vegetation, bygninger, anlæg mv. Den viser skove og afspejler menneskeskabte anlæg såsom huse, veje, og vegetation på markerne -det der befinder sig på terrænoverfladen. En dybdemodel afspejler tilsvarende dybdeforhold i forhold til havbund m.m. Der er her tale om en 3-dimentionel model for havbundstopografi. Geodætisk referencesystem indgår i geoobjektets metadata. Side 173 af 230

174 Eksempler: ETRS89/UTM32 (plankoordinatsysstem), DVR90 (højdesystem). Informationsindhold: Identifikation: : et på geodætisk referencesystem : af geodætisk referencesystem Virkningstid: Gyldighedsperiode Registreringstid: Registreringsperiode. Relationer Stammer fra Kan transformeres til Er specificeret med udgangspunkt i Kan transformeres til Stadfæstes geodætisk ud fra Er defineret med udgangspunkt i Et geodætisk referencesystem er placeret i en kilde, hvorfra det mere detaljerede indhold hentes. Et geodætisk referencesystem kan transformeres til et andet geodætisk referencesystem. For geometrimodeller er der i specifikationen angivet hvilket geodætisk referencesystem, specifikationen er foretaget ud fra. Et geodætisk referencesystem kan transformeres til et andet geodætisk referencesystem. Et geoobjekt stedfæstes direkte med angivelse af koordinater i forhold til et autoriseret og veldokumenteret geografisk referencesystem Præsentationen (kulissen) er defineret og afgrænset ud fra et geodætisk referencesystem Geografisk referenceobjekt De grundlæggende stedbestemte identifikationer og inddelinger. : Indeholder landets administrative inddeling i f.eks. regioner og kommuner, postnumre, adresser, matrikelnumre, stednavne på geografiske lokaliteter etc. Stednavne inddeles ofte i bebyggelsesnavne, der direkte betegner menneskelig bebyggelse, og naturnavne, der betegner topografiske træk som eksempelvis søer, terrænformationer og bevoksning. Svarer til termen Referencedata, som defineret i rapporten Basisdata (SfG 2004). Eksempler: Kommuner og regioner, sogne, retskredse, politikredse, postnumre, opstillingskredse samt afstemningsområder fra DAGI (Danmarks Administrative Geografiske Inddeling, KMS), Hejede Overdrev. Side 174 af 230

175 Informationsindhold: Identifikation Relationer Stedfæstes indirekte ud fra Et geoobjekt stedfæstes indirekte med angivelse af en reference til et autoritativt identifikationssystem (matrikel, adresse, stednavn m.m.) Geoobjekt Objekt med en geonøgle til stedfæstelse af information : Gennem geoobjekter stedfæstes forretningsobjekter, der knyttes en entydig geonøgle hertil, geoobjektet relateres til geodætiske referencesystemer og relateres til andre geoobjekter med reference til samme stedbestemmelse. Geoobjekt er begrebet, som sikrer, at der umiddelbart kan skabes sammenhæng mellem forskellige typer af stedbestemt information og dermed grundlaget for en integreret og bredere anvendelse af stedbestemt information. Stedfæstelsen kan ske direkte eller indirekte. Eksempler: FOT Bygning <bygning_id> Matrikelnr.: 9bs, Sundbyøster, København Adressen: Gimles Alle 5, 2300 København S. Informationsindhold: Geonøgle: Status: Objektets status: Projekteret, Godkendt m.m. jf. Geoobjektspecifikation Specifikationsdata: Udfoldning af objekttypespecifikke attributværdier svarende til specifikationen i Geoobjekt specifikation-herunder historikegenskaber, metadata m.m. Kvalitet: Kvalitetsegenskaber gældende for alle geoobjekter Virkningstid Gyldighedsperiode Registreringstid: Registreringsperiode. Synonymer: GM_Object (Kilde: INSPIRE) Kommentar: Gennem geoobjekter stedfæsted forretningsobjekter, der knyttes en entydig geonøgle hertil, geoobjektet relateres til geodædiske referencesystemer og relateres til andre geoobjekter med reference til samme stedsbestemmelse. Geoobjektet er begrebet, som Side 175 af 230

176 sikrer, at der umiddelbart kan skabes sammenhæng mellem forskellige typer af stedbestemt information og dermed grundlaget for en integreret og bredere anvendelse af stedbestemt information. Stedfæstelsen kan ske direkte eller indirekte. Mapning: HAVPUNKT, SOEPUNKT, VLPUNKT (ODA) Attributter Geonøgle Status Kvalitet Specifikationsdata Relationer Stedfæstes relativt til andet Indplaceres på Stedfæstes i Vedrører Vedrører Indplaceres i Kan anvendes i henhold til Stammer fra Specificeres i Stedfæstes relativt til andet Geoobjekter kan stedfæstes relativt til andre geoobjekter gennem denne relation. Dette sker enten ved direkte registreringer eller ved geospatielle beregninger som overlap eller tæt på Geoobjekter kan knyttes til forskellige præsentationer gennem denne relation Forretningsobjekt, som kan stedfæstes, stedfæstes gennem at knytte denne relation til et geoobjekt. Angiver hvilket objekt hændelsen melder om ændringer på. Angiver hvilke objekter der meldes fejl eller mangel på. Indplacering af geoobjekter i en eller flere klassifikationer for at lette ajourføring og anvendelse. Håndtering af et geoobjekt defineres ved at knytte dette til en aftale. Et geodata objekt er placeret i en kilde, hvorfra det mere detaljerede indhold hentes. Geoobjekter tilknyttes en given specifikation, som definerer objektets karakter og indhold. Geoobjekter kan stedfæstes relativt til andre geoobjekter gennem denne relation. Dette sker enten ved direkte registreringer eller ved geospatielle Side 176 af 230

177 Omfatter beregninger som overlap eller tæt på Angiver abonnementet dækker ud fra specifikke typisk afgrænsende objekter Geoobjektabonnement Abonnement på ændringer. : Registrering af abonnementer på ændringer i relation til geoobjekter. Eksempler: Næstved Kommune abonnerer på matrikelændringer i kommunen. Informationsindhold: Abonnementtype, Virkningstid: Gyldighedsperiode Registreringstid: Registreringsperiode. Relationer Omfatter Omfatter Omfatter Omfatter Abonnerer på Angiver hvad abonnementet dækker ud fra definerede hændelsestyper Angiver hvad abonnementet dækker ud fra definerede klassifikationer Angiver hvad abonnementet dækker ud fra definerede objekttyper. Angiver abonnementet dækker ud fra specifikke typisk afgrænsende objekter Angiver hvem der har tegnet hvilke abonnementer på ændringer/hændelser Geoobjektaftale Aftaler i relation til anvendelse af geoobjekter. : Geoobjektaftale indeholder en beskrivelse af de aftaler, som er indgået omkring anvendelse og evt. ajourføring af de enkelte geodata. Eksempelvis hvis der er indgået aftale med en kommune (eller alle kommuner) om at denne må ajourføre data, som ellers ansvarsmæssigt er placeret hos KMS. Geoobjektaftale indgår i geoobjektets metadata. Eksempler: KMS aftale med Landinspektør omkring vedligeholdelse af projekterede lodflader. Side 177 af 230

178 Informationsindhold: Identifikation: Indhold: Aftale om parternes roller og ansvar ift. bestemte typer af GeoObjekter Virkningstid: Gyldighedsperiode Registreringstid: Registreringsperiode. Relationer Kan anvendes i henhold til Håndtering af et geoobjekt defineres ved at knytte dette til en aftale Geoobjektbaggrundskort Baggrundskort der anvendes som kulisse for præsentation af stedbestemt information. : Geoobjekter kan sammensættes efter en madpapirmodel, hvor udvalgte geoobjekter præsenteres oven på en kulisse. Kulissen kan være eksterne kortpræsentationer - eksempelvis GoogleMaps-eller det kan gøres på en af de kulisser, som tilbydes gennem de offentlige services. Det kan eksempelvis være kulisser i form af: Topografisk grundkort -en kartografisk præsentation af jordoverfladen og forekomster på denne Teknisk grundkort - med topografiske, bygningsmæssige og tekniske elementer Ortofoto - et digitalt billede korrigeret så størrelsesforholdet overalt er det samme. Eksempler: Ortofoto over Amager, KMS skærmkort. Informationsindhold: Type: Virkningstid: Gyldighedsperiode Registreringstid: Registreringsperiode. Relationer Er defineret med udgangspunkt i Indplaceres på Præsentationen (kulissen) er defineret og afgrænset ud fra et geodætisk referencesystem Geoobjekter kan knyttes til forskellige præsentationer gennem denne relation Side 178 af 230

179 10.35 Geoobjekthændelse Registrering af hændelser. : Registrering af hændelser/beskeder i relation til begivenheder/tilstandsskift i relation til geoobjekter. Eksempler: Ændring af lodflade for 9bs Sundbyøster, København. Informationsindhold: Hændelsestid Relationer Vedrører Klassificeres i Angiver hvilket objekt hændelsen melder om ændringer på. Angiver hvilken type en hændelse er af Geoobjekthændelsestype Typificering af hændelser. : Geoobjekthændelser grupperes i forskellige typer. Abonnement på hændelser tegnes på dette typeniveau. Eksempler: Projekteret matrikelændring,ændret Fredningslinje. Informationsindhold: Type: : Tekstuel beskrivelse af den pågældende type. Relationer Klassificeres i Omfatter Angiver hvilken type en hændelse er af Angiver hvad abonnementet dækker ud fra definerede hændelsestyper Geoobjektkilde Et register, et datasæt eller en database som indeholder stedbestemt information. Side 179 af 230

180 : Geoobjektet indeholder kun stedbestemmelsen og tilhørende metadata. Det faglige indhold i relation til geoobjektet findes hos forskellige kilder -centralt eller i de enkelte sektorer. Geoobjekt kilde indeholder beskrivelsen af disse. Geoobjektkilde indgår i geoobjektets metadata. Eksempler: FOT2007, Kort10. Informationsindhold: Identifikation: : et på geoobjektkilden Relationer Stammer fra Stammer fra Et geodata objekt er placeret i en kilde, hvorfra det mere detaljerede indhold hentes. Et geodætisk referencesystem er placeret i en kilde, hvorfra det mere detaljerede indhold hentes Geoobjektklassifikation Beskriver forskellige klassifikationer i forhold til hvilke geoobjekter kan klassificeres. : Geoobjekt klassifikationer anvendes til at tilknytte forskellige klassifikationer til objektet med en angivelse af gruppering, kvalitet, gruppering m.m. Geoobjektklassifikation indgår i geoobjektets metadata. Eksempler: FOT-klassifikation, eksempelvis Vejmidte, Lokalvej, Vejmidte, Indkørselsvej, klassifikation i sektordata, multisektordata og referencedata. Informationsindhold: Identifikation : et på geoobjekt klassifikationen : af geoobjekt klassifikationen Virkningstid Gyldighedsperiode Registreringstid registreringsperiode. Relationer Side 180 af 230

181 Indplaceres i Omfatter Indplacering af geoobjekter i en eller flere klassifikationer for at lette ajourføring og anvendelse. Angiver hvad abonnementet dækker ud fra definerede klassifikationer Geoobjektspecifikation Specifikation af indhold, struktur og kvalitet i forhold til de forskellige typer af Geoobjekter. : Geoobjekter skal være ensartede med hensyn til indhold, struktur og kvalitet. Geoobjekt specifikation indeholder denne objektmodel, dvs. en liste over attributter med angivelse af typer, værdisæt m.m. Specifikationen indeholder det, som der er enighed om at anvende som grundlag for Geoobjekter -herunder også tilhørende metadata. Geoobjektspecifikation indgår i geoobjektets metadata. Eksempler: Hede og vådområde (Naturbeskyttelse), Lodflade, Kommunegrænse, Geodætisk flade, Geodætisk højdemodel. Informationsindhold: Identifikation: : et på geoobjekt specifikationen Registreringsinstruks: Regler og vejledning til hvorledes opmålingen/registreringen skal foretages. Geometrimodel: Ved geoobjekt specifikationer angives den geometrimodel som der i specifikationen er taget udgangspunkt i (punkt, flade etc.). Attributsæt: Liste over attributter med angivelse af typer, værdisæt m.m. - herunder tilhørende metadata. Relationer Er specificeret med udgangspunkt i Specificeres i Omfatter For geometrimodeller er der i specifikationen angivet hvilket geodætisk referencesystem, specifikationen er foretaget ud fra. Geoobjekter tilknyttes en given specifikation, som definerer objektets karakter og indhold. Angiver hvad abonnementet dækker ud fra definerede objekttyper Indirekte stedfæstet geoobjekt Side 181 af 230

182 Geoobjekt stedfæstet indirekte via reference til et geografisk referenceobjekt. : Indirekte stedfæstelse indebærer, at informationer stedfæstes ved brug af andre fællesoffentlige referencedata, som i deres natur er stedrelateret, eksempelvis matrikelnummer, adresse, autoriseret stednavn eller lign. Relationer Stedfæstes indirekte ud fra Et geoobjekt stedfæstes indirekte med angivelse af en reference til et autoritativt identifikationssystem (matrikel, adresse, stednavn m.m.). Side 182 af 230

183 6. Referencer DCE National Center for miljø og energi (2016): Stancode. Kan tilgås via: Digitaliseringsstyrelsen 2015, Grunddata modelregler. Kan tilgås via: INSPIRE Danmark (2015): INSPIRE-direktivet ISO 704: 2009(en) Terminology work Principles and methods. Kan tilgås via: ISO :2000(en) Terminology work -Vocabulary -Part 1: Theory and application. Kan tilgås via: ISO :2014 Graphic notations for concept modelling in terminology work and its relationship with UML -- Part 1 : Guidelines for using UML notation in terminology work. Kan tilgås via: Madsen, Bodil Nistrup: 2007, Terminologi 1 - Principper og metoder, e-bog, ISBN- 13: , Hans Reitzels Forlag. Madsen, Bodil Nistrup: 2005, Håndbog i begrebsarbejde - Principper og metoder for arbejdsgrupperne nedsat af Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet, Sundhedsvæsnet. Kan tilgås via: Sektorstandardiseringsudvalget for Miljødata: 2006, "Definition af de første fælles grundbegreber i miljødata", Version 1.0, IT-sektionen/FORS Sektorstandardiseringsudvalget for Miljødata: 2006, Sammentænkning af datastruktur for vandkemi i datamodellerne for vandløbs, sø og hav. Undergruppen om vandløb, søer og havet Servicefællesskabet for Geodata: 2010, Stedet som nøgle - Referencearkitektur for stedbestemt information Kan tilgås via: Udbetaling Danmark, KL og KOMBIT 2015: Metodehåndbog - Begrebsmodeller, Informationsmodeller og Begrebsdefinitioner. Kan tilgås via: %20begrebs%20og%20informationsmodeller.pdf Side 183 af 230

184 7. Bilag 8.1 Overordnet model med centrale forretningsobjekter 7.1 Overordnet model med centrale forretningsobjekter Side 184 af 230

185 7.2 Eksempel på opbygning af emnekatalog 1/2 Side 185 af 230

186 2/2 Side 186 af 230

187 Side 187 af 230

188 7.3 WinRambi - Eksempel på mapning og opbygning af skabeloner Dette bilag indeholder en beskrivelse af, hvordan data fra et af de nuværende fagsystemer (WinRambi) kan implementeres i datamodellen. Formålet med dette er at kommunikere datamodellen og dets muligheder i et mere forretningsnært sprog, og dermed medvirke til at modellen lettere forstås af en bredere kreds. Fagsystemet bruges i forbindelse med dataemnet blødbundsfauna i såvel marine områder som i søer. Af hensyn til overskueligheden (og fordi undersøgelserne ikke længere gennemføres på søområdet) er der primært valgt skærmdumps fra det marine bundfauna område Mapning af oplysninger til datamodellen. En marin bundfaunaundersøgelse (kaldet prøvetagning i WinRambi) udføres ved at der, på en station = et område (f.eks. Ringkøbing fjord), udtages et antal prøver således at den samlede mængdesediment svarer til 0,6 m2. Antallet af prøver kan variere fra 6 til 71 stk., alt efter prøvetagningsudstyrets areal. Typisk udtages dog 42 prøver (udstyr: Haps). Prøverne skal indsamles på positioner fordelt i området, og der udtages typisk en prøve pr. position. Man forsøger at indsamle prøverne på samme positioner fra år til år. I en anden undersøgelsesstrategi indsamles 5-10 prøver på samme position hvert år (HELCOMstationer). Stationer (=områder) i WinRambi grupperes i et hierarki med to niveauer hovedområde og stationsområde: Med udgangspunkt i Ringkøbing fjord vil fjorden i VanDa være en observationsfacilitet af typen et observationsområde, mens hver af de 42 positioner hver vil blive til en observationsfacilitet af typen observationssted. Det skyldes at man forsøger at ramme de samme positioner fra år til år. De positioner man rent faktisk rammer vil så være målesteder i terminologien. Dette svarer ikke helt overens med terminologien i WinRambi, hvor de 42 positioner er delprøver på en station (Ringkøbing fjord). Dette er valgt i WinRambi fordi man dermed kan holde de 42 prøver samlet i et skærmbillede, og ikke skal skifte station under indtastningen. Dette forhold skal medtages i designet af brugerfladen. I WinRambi kan man så ikke opbevare de 42 ideelle positioner man forsøger at ramme fra år til år. Side 188 af 230

189 Opdelingen i hovedområder og stationsområder er implementeret i WinRambi fordi man har ønsket hurtigt og nemt at kunne fremsøge stationer. Der er pt. ca stationer i systemet. Observationsstederne i VanDa (repræsentativt punkt for observationsområdet) vil være tilknyttet et marint område (som også kan have et overordnet marint vandområde). For undersøgelserne i søer er stationen (observationsområdet) søen, og ligesom på det marine område blev der taget et antal prøver i søen. I modsætning til de marine undersøgelser, blev de udtagne prøver blandet sammen (puljet) Opsætning af skabelon En bundfaunaundersøgelse er en aktivitetspakke som vil kunne opsættes som en skabelon i datamodellen. Aktivitetspakken strukturerer de aktiviteter der foretages (f.eks. prøveudtagninger, prøveopdelinger, og observationer ), samt kobler disse til observerbare egenskaber i emnekataloget. Ved at lave en skabelon for aktivitetspakken bliver der mulighed for at udvikle en brugerflade hvor man ikke skal skabe denne struktur hver gang der inddateres data i løsningen. Den grundlæggende struktur etableres når skabelonen vælges. Denne struktur kan så udvides under inddatering hvis det er nødvendigt dvs. man vil eksempelvis godt kunne inddatere data om en ekstra prøve, selvom denne ikke var defineret i skabelonen. En bundfaunaundersøgelse kan i en skabelon udtrykkes som en aktivitetspakke med følgende prøver og aktiviteter: HAV: Tilsyn (bundfauna) 1 : Aktivitet: Prøveudtagning 2: Aktivitet: Observation(feltobservation) Feltmåling: Totaldybde Prøve 3 : Aktivitet: Observation(analyse) 4 : Aktivitet:Prøveopdeling (mængde) Sedimentkarakteristik: Lugt Farve Tykkelse af oxideret lag Anden karakteristik Prøve Prøve 5:Ukendt opdeling, prøvebehandling mv. Observation(analyse) Sedimentrest 6 : Prøveopdeling (sigtning) Prøve Sediment: Fysisk kornstørrelse Glødetab Clostridium 7: Aktivitet: Prøvebehandling (konservering) 8: (Aktivitet: Prøvebehandling (opbevaring) 9: Aktivitet: Prøveopdeling (udsortering) Artsprøve 10:Aktivitet:Observation (Analyse) Art Antal Vådvægt Tørvægt Askevægt Aktivitet 1-2 : Feltobservation og prøveudtagning Side 189 af 230

190 Indsamling sker på et målested/prøveudtagningssted, dvs. den aflæste position på skibets GPS. Som noget af det første registreres bunddybden (fra ekkolod) på stedet, dvs. der foregår en aktivitet af typen observation undertypen feltobservation. Herefter udtages prøven (aktivitet at typen prøveudtagning), og den resulterende prøve tildeles et delprøvenummer (et prøvenummer i VanDa). Attributten Faunatom overføres ikke til ODA, og kan derfor ikke mappes til VanDa. Attributten bruges til i WinRambi til aktivt at markere, at prøven ikke indeholder nogen artsfund således at den kan medtages i statistiske beregninger (i et andet WinRambi modul). Orig. delprøve giver i WinRambi mulighed for at samme prøve kan tilknyttes flere undersøgelser. Oplysningen overføres ikke til ODA, og kan derfor ikke mappes til VanDa. Oplysningen om oparbejder håndteres som en del af aktivitet nr. 10, mens oplysningen om konservering håndteres under aktivitet 7. Prøveudtagningen sker ved hjælp af en Haps som i tilfældet ovenfor har et areal på 0,0143 m2. Arealet er en udstyrsspecifik ting som skal implementeres i udstyrskataloget. Redskab Areal antal observationer Haps 0, Haps 0, Haps 0, Van Veen 0, Kajak 0, Smørstikke 0, Ikke oplyst NULL 2291 Van Veen 0.1 m2 0, Eget,** 0, Eget,** 0, Smørstikke 0, Smørstikke 0, Haps 0, Side 190 af 230

191 Ikke oplyst 0, Ikke oplyst 0, Smørstikke 0, Ikke oplyst 0, Haps 0, Tabel 1: Delmængde af kombinationer af redskab og areal. Aktivitet 3-4: Observation Efter prøveudtagning registreres en række karakteristika ved den prøve der er udtaget i VanDa vil det svare til en række observationer af typen analyse. Det betyder at der i emnekataloget skal oprettes en række observerbare egenskaber for sortering, lugt og farve. Hver af disse vil referere til en kodeliste se herunder: NR Lugt NR Farve NR Sortering 0 Ikke oplyst 0 Ikke oplyst 0 IKKE OPLYST 1 Ingen lugt 1 Ingen 1 GOD 2 Kloakagtig 2 Hvidlig 2 MELLEM 3 Ensilage 3 Gullig 3 USORTERET 4 Ajleagtig 4 Rødlig 4 MIXET 5 Ammoniak 5 Grønlig 6 Svovlbrinte 6 Blålig 7 Kemikalieagtig 7 Brunlig 8 Jordagtig 8 Grålig 9 Gylle 9 Sort 10 Fisk 10 Brunlig, lys 11 Jern 11 Brunlig, mørk 12 Olieagtig 12 Klargrøn 13 Muggen 13 Grågrøn 14 Syrlig 14 Grønbrun 15 Svag 15 Rødbrun 16 Kraftig 16 Gråbrun 17 Spildevand 17 Lys grå 18 Brakvand 18 Mørk grå 19 Forurenet 19 Brun 20 Råddent 20 Sortbrun 21 Svag svovlbrint 21 Sortgrå 22 Stærk svovlbrin 22 Grå 99 Andet 99 Andet Efter prøveudtagning kan der gennemføres (meget sjældent) en prøvebehandling (en prøveopdeling af typen mængdeopdeling) idet en del af prøven tages fra til sedimentanalyse. 5: Observation(analyse) I WinRambi kan der også registreres oplysninger om sedimentets fysiske (kornstørrelser) kemiske (tørstof/glødetab) og biologiske (clostridium antal). Der kan ikke i WinRambi registreres oplysninger om hvordan disse oplysninger er tilvejebragt. Der er formentlig foretaget en række prøveopdelinger Side 191 af 230

192 og prøvebehandlinger, men da det ikke er fundet nødvendigt at opbevare disse procesrelaterede data, kan parametrene blot oprettes som observerbare egenskaber i emnekataloget. Bemærk dog at kornstørrelsesanalysen kun er brugt på en enkelt sedimentprøve udtaget i Hvis man ikke fremadrettet har behov for at registrere dette, er det oplagt at overveje om det skal udelades af skabelonen. På søområdet er der en lille variation i hvad der er registreret som sedimentoplysninger: Der er dog ikke principiel forskel fra marinområdet. Der er tale om observerbare egenskaber som skal implementeres i emnekataloget. 6: Prøveopdeling Efter sigtes den udtagne prøve det er en prøvebehandling (prøveopdeling af typen sigtning). I prøvebehandlingen anvendes en sigte med en bestemt maskevidde. I WinRambi registreres ikke eksplicit at der er tale om en sigte, kun hvad maskevidden er (her: 1000 mikrometer (=1 mm)). Ligesom arealet af prøvetagningsudstyret er knyttet til udstyret er maskevidden det også i dette tilfælde. Der er i alt anvendt 11 forskellige maskevidder. Dvs. der skal i udstyrslisten oprettes følgende udstyr: Sigte maskevidde 500 µm Sigte maskevidde 1000 µm Sigte maskevidde 2000 µm Side 192 af 230

193 7-9: Prøvebehandling, opbevaring og opdeling Efter sigtning sker en yderligere prøvebehandling i form af at prøven konserveres. Der er registreret 9 forskellige måder at konservere på i WinRambi. Dette registreres under Behandlingsoplysninger. Konservering antal Ethanol Formalinfikseret dernæst ethanol Formalin med borax 3682 Formalin 2462 Ikke oplyst 1920 Sur lugol 39 Ingen konservering 14 Hexaminneutraliseret formalin 3 Glutaraldehyd + proflavin 1 Herefter sker der i praksis det at der sker en ny prøvebehandling i form af en opbevaring. I WinRambi opbevares ikke oplysninger om denne opbevaring, og der opbevares heller ikke oplysninger om den efterfølgende udsortering af prøven, som sker i laboratoriet (eget eller hos ekstern konsulent) ved hjælp af en stereolup. Udsorteringen er en prøveopdeling som resulterer i et antal artsprøver. 10: Observation På hver artsprøve foretages der observationer af typen analyse -For den enkelte art registreres artsprøvens antal individer, deres vådvægt og tørvægt. 11. Udtagning af individprøve For nogle af artsprøverne kan der foretages individuelle opmålinger det bruges i særdeleshed på muslinger. I VanDa-termer svarer dette til at der udtages et antal individprøver, og at der efterfølgende observeres på de observerbare egenskaber vådvægt, tørvægt, og askevægt (som skal oprettes i emnekataloget.) Side 193 af 230

194 7.3.3 Muligheder med emnekatalog, aktivitetspakker og skabeloner Kombinationen af emnekatalog, pakker og skabelon giver nogle muligheder for (1) at sikre en højere datakvalitet og (2) lettere at kunne implementere nye dataemner, og (3) at understøtte arbejdsgange end-to-end. Ad. 1: Skabelonens udpegning af observerbare egenskaber i emnekataloget kan anvendes til at begrænse indholdet i valgbokse på en brugerflade, således at brugeren udelukkende præsenteres for prædefinerede valg. Ad 2: Skabelonen kan anvendes til hurtigt at udvide undersøgelsen med flere elementer hvis det er relevant i dataindsamlingen. Hvis der etableres en brugerflade til vedligehold af skabeloner, emnekatalog, og aktivitetspakker vil en eksisterende skabelon hurtigt kunne udvides med eksempelvis ekstra prøver og analyseaktiviteter, og man vil kunne oprette nye skabeloner hvis nye dataemner skal implementeres. Implementeret som tænkt, vil dette være en opsætningsaktivitet, som ikke vil kræve involvering af udviklere. Ad 3: På længere sigt giver anvendelse af skabeloner med aktivitetspakker potentielt mulighed for, at man kan understøtte planlægningsdelen af miljøovervågningsaktiviteterne bedre. Selvom dette umiddelbart er fravalgt i afgrænsningen af projektet, kan det komme ind på et senere tidspunkt eller gennem 3. parts udvikling. Hvis dette ønskes kræver det, udover ændringer i arbejdsgange, at der udvikles en brugerflade til understøttelse af planlægningsdelen. Aktiviteterne fra en skabelon kan implementeres med en status planlagt, og tildeles et observationssted. Herefter kan de planlagte aktiviteters observerbare egenskaber løbende beriges med resultater. Side 194 af 230

195 7.4 Eksempel struktur på skabelon for marine vandkemi- og profilmålinger. HAV: Tilsyn (vandkemi & profilmåling) 1: Aktiviteter: Observation(feltobservation) 3 : Aktiviteter: Prøveudtagning 2: Aktivitet: Observation(feltobservation) Feltmålinger: Sigtdybde Totaldybde Vindhastighed Vindretning Vejrtype Skydække Istykkelse Bølgehøjde Profilmålinger: Temperatur Salinitet Iltindhold Iltmætning Lysdæmpning Prøve 4 : (Aktivitet:Prøveopdeling (mængde)) 5: (Aktivitet: Prøvebehandling (konservering)) 6: (Aktivitet: Prøvebehandling (opbevaring)) Prøve 7 : Prøveopdeling (fraktionering) Total - ufiltreret Opløst filtrat fra filtrering Partikelbundet fra filteret 8:Aktivitet:Observation (Analyse) 8:Aktivitet:Observation (Analyse) 8:Aktivitet:Observation (Analyse) Oxygen Nitrogen, total Phosphor, total-p Ammoniak+ammonium-n Nitrit+nitrat-n Orthophosphat-p Siclicium Chlorophyl(ukorr.) Aktivitetspakke Aktivitetspakke Aktivitet Observerbar egenskab Resultat Enhed Metode Vandkemiundersøgelse Vejrobservationer Feltobservation:Observation Lufttryk Bar 889 Feltobservation:Observation Temperatur Grader C 889 Feltobservation:Observation Vindhastighed m/s 889 Feltmålinger Feltobservation:Observation Totaldybde m DS4711 Feltobservation:Observation Sigtdybde m DS4711 Profilmålinger Feltobservation:Observation Vandtemperatur Grader C Feltobservation:Observation Iltindhold µg/l Feltobservation:Observation Iltmætning pct Feltobservation:Observation Salinitet µg/l Vandprøveudtagning 414 Fraktionering 811 Prøveanalyse ufiltreret Analyse: Observation Oxygenindhold µg/l DS/EN Analyse: Observation Nitrogen, totalindhold µg/l DS/EN Analyse: Observation Phosphor, total-p-indhold µg/l DS/EN Prøveanalyse filtrat Analyse: Observation Ammoniak+ammonium-n-indhold µg/l DS/EN Analyse: Observation Nitrit+nitrat-n-indhold µg/l DS/EN Analyse: Observation Orthophosphat-p-indhold µg/l DS/EN Analyse: Observation Sicliciumindhold µg/l DS/EN Prøveanalyse filterrest Analyse: Observation Chlorophylindhold µg/l DS/EN Side 195 af 230

196 7.5 Eksempel fiskeundersøgelse i sø Dette eksempel viser hvorledes en fiskeundersøgelse tænkes implementeret i informationsmodellen. Det drejer sig om en fiskeundersøgelse i Hinge Sø, hvor der et antal Nyt Nordisk Garn udsættes tilfældigt i 3 dybdezoner i søen. Fangsten udtages af garnene og fangsten fra hvert garn holdes adskilt i Standardgarn og Tillægsgarn. Fangsten observes for arter og hver art tælles og opmåles i længdeintervaller på ½ cm. Enkelte individder udtages og observeres for en længe/vægt-analyse Opret aktivitetspakker og aktiviteter Den samlende aktivitetspakke Fiskundersøgelse af Hinge Sø oprettes og består igen af et antal aktivitetspakker, der undersøger en dybdezone ad gangen. Hver Dybdezoneaktivitetspakke består af et antal aktivitetspakker for hvert garn, der udsættes. Hver af disse aktvitetspakke peger på et sammensat udstyr (Nyt Nordisk Garn). Da et Nyt Nordisk Garn består af 2 dele (standardgarn og tillægsgarn) oprettes 2 aktiviteter, der hver omhandler befiskning og prøveopsamling fra hvert garn. For hver aktivitet noteres hvor den er foretaget (f.eks. ved UTM-koordinater), hvem der har udført aktiviteten og hvornår den er gennemført (evt. som periode). Hver aktvitet producerer en fysisk prøve (fangsten) Her Prøve 1 og Prøve 2 Side 196 af 230

197 Prøveopdeling og længdeintervalobservation For hver Aktivitetspakke, der omhandler befiskning med et garn, skal vi dels have opdelt prøven og derefter længdeintervaloptalt hver art for sig. Hertil anvender vi en prøveopdelingsaktivitet, der dels opdeler i arter (delprøve 1.1) og i fisk under (delprøve 1.1.1) og over 10 cm (delprøve 1.1.2). En aktivitet dokumenterer arten ud fra en artsliste (resultatconstraint) og en anden dokumenterer antal fisk i de forskelllige længeintervaller. For hver delprøve af fisk over og under 10 cm vejes totalfangsten. Dette gøre i 2 aktiviteter, der anvender hver sin observerbare egenskab. For hver observerbare egenskab og for hver prøvebehandling er beskrevet en metode for, hvordan det skal foregå. Side 197 af 230