Forskelle på begrebsmodellering og datamodellering

Transkript

1 Forskelle på begrebsmodellering og datamodellering Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret

2 Problemstilling Udviklere af it-systemer springer ofte begrebsmodelleringen over og går direkte til den konceptuelle datamodellering! Der er mange lighedspunkter mellem begrebsmodellering og datamodellering MEN! Der er ingen en-til-en korrelation mellem begrebsmodel og datamodel, dvs. der er ikke fuldstændig overensstemmelse mellem henholdsvis begreber og karakteristiske træk i begrebsmodellen og klasser og attributter i datamodellen 2

3 Grundlæggende principper i ontologier Udsnit af diagram: Forebyggelse Oprettet i i-model med karakteristiske træk NBS 07 Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed inddelingskriterium trækspecifikation: attribut-værdi par 3

4 Karakteristiske træk som baggrund for udarbejdelse af definitioner universel forebyggelse karakteristiske træk Formålet: At fremme sundheden og begrænse risikofaktorerne i en befolkning Arena: fx i grundskolen, på arbejdspladsen og rettet mod hele befolkningen gennem massemediekampagner Aktør: typisk offentlige myndigheder (stat, amter og kommuner) Målgruppen: hele befolkningen eller dele af den uanset risikostatus (= MÅLGRUPPE: befolkning) Eksempler: massemediekampagner, som fokuserer på motion (fx 30 minutter om dagen ), ernæring (fx 6 om dagen ) og skolebaserede forebyggelsesprogrammer rettet mod alle elever i grundskolen 4

5 Adskillende og supplerende træk forebyggelse MÅLGRUPPE Indholdsdefinition: nærmeste overbegreb og adskillende træk Mål: korte, klare og konsistente definitioner universel forebyggelse selektiv forebyggelse MÅLGRUPPE: befolkningen ARENA: grundskole, arbejdsplads AKTØR: offentlige myndigheder MÅLGRUPPE: risikogrupper ARENA: det kommercielle festmiljø, belastede boligområder AKTØR: sundhedsprofessionelle og socialsektoren 5

6 Lang beskrivelse af begreb ikke god løsning Et eksempel på en definition, eller snarere en beskrivelse af et begreb, som ikke følger princippet for indholdsdefinitioner, er definitionen af systemejer, som findes i høringsforslaget til den danske standard DS 484 (2005) under ejer : systemejer For manuelle systemer er der ofte i en virksomhed en naturlig forventning til, hvem der er ejer af et system og dets informationer, og at ejeren har såvel ansvar som rettigheder vedrørende informationerne. Bogholderen ejer de finansielle informationer, salgslederen ejer de afsætningsmæssige informationer, og lagerforvalteren ejer de beholdningsmæssige informationer. Ansvar for og rettigheder til systemer og informationer bliver ofte mere diffust, når et system digitaliseres. Derfor er det nødvendigt at der gøres noget aktivt for at bibeholde dette ansvar. Ejeren bestemmer hvilke brugere, der kan anvende et system og dets informationer. 6

7 Lang beskrivelse af begreb ny kort og præcis definition NBS 06 Informationssikkerhed har på basis heraf udarbejdet en definition til begrebet systemejer, som anvender den ovennævnte definitionsmetode: systemejer aktør der har det samlede ansvar for og rettigheder til et it-system Denne definition er baseret på den del af begrebssystemet, som vedrører organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger. Definitionen er suppleret med følgende bemærkning: Ved det samlede ansvar for et system forstås det økonomiske ansvar, det juridiske ansvar, ansvar for at systemet ikke indeholder fejl, at systemet drives på en effektiv og sikkerhedsforsvarlig måde, for vedligeholdelse af systemet og for at det understøtter organisation og arbejdsgange, herunder at det udfases, når nytteværdien ikke står mål med omkostningerne ved at drive systemet. 7

8 Beskrivelse af attributter i DUBU Digitalisering mhp. Udsatte Børn og Unge Indberettende myndighed Det skal angives, hvem der er indberettende eller godkendende myndighed. Hvis leverandøren har en godkendelse og dermed en godkendende myndighed, skal han angive denne. Hvis leverandøren ikke har en godkendelse angives kun den indberettende myndighed. Behandlingsmetode Behandlingsmetoder inkluderer socialfaglige metoder, pædagogiske metoder og sundhedsfaglige metoder. Som eksempel på metoder kan nævnes særlige indsatser i forhold til demente eller familiebehandling for alkoholmisbrugere. Her er ikke tale om egentlige definitioner! 8

9 Begrebsafklaring: ontologier, datamodeller og klassifikationssystemer model: forenklet repræsentation af viden om fænomener klassifikationssystem: system til inddeling af fænomener i klasser ontologi: model til beskrivelse af viden om begreber datamodel: formel model til beskrivelsen af data i et it-system 9

10 Ontologi for direkte skatter - forenklet? Eksempel på klassifikationssystem som ikke er baseret på en ontologi Skatter på indkomst og formue: Personbeskatning Ejendomsbeskatning Pensionsbeskatning Selskabsbeskatning Fonds- og foreningsbeskatning 10

11 Forskelle mellem begrebsmodeller og datamodeller MODELTYPE FORMÅL INDHOLD Begrebsmodel Datamodel At skabe begrebsafklaring og enighed om indholdet af et begreb og brugen af fagudtryk At fastlægge hvilke oplysninger, der skal indgå i et it-system, og hvordan de hænger sammen Oplysninger om begreber i form af karakteristiske træk (trækspecifikation) og begrebsrelationer (betydningsinformation / semantisk viden) Oplysninger om databasens klasser i form af attributter og relationer mellem klasser N.B. Attributter i datamodellen giver ingen information om betydning, men kun om hvilken slags oplysninger, der er knyttet til de pågældende klasser 11

12 Illustration af modellernes indhold Begrebsmodel: Begreb Generisk relation mellem begreber Inddelingskriterium Trækspecifikation: attribut-værdi-par Datamodel (UML): Klasse SourceReference ref: Integer pk type: String suppl: String Diskriminator Specialisering Origin Attribut WrittenSourceReference ref: Integer pk fk year: String publisher: String author: String title: String OralSourceReference ref: Integer pk fk job: String name: String 12

13 Forskelle mellem begrebmodeller og datamodeller Nogle begreber svarer til klasser i datamodellen, og andre svarer til attributter. Nogle begreber svarer hverken til klasser eller attributter, dvs. der findes ikke tilsvarende elementer i datamodellen, men de er medtaget i begrebsmodellen for at vise sammenhængene mellem begreberne. Derimod bør der i princippet ikke findes klasser eller attributter i datamodellen, hvis tilsvarende begreber ikke er defineret i begrebsmodellen. Attributværdier beskriver de enkelte instanser, ikke det begreb der ligger til grund for klassen. 13

14 Konceptuel datamodel begrebsmodel Udsnit af Fødevareministeriets begrebsmodel konceptuelle datamodel for Kontrolfor Kontrol Kontrol på stedet Aktiviteten kontrol på stedet udføres som en kontrol hos en kunde eller dennes leverandør/aftager. Administrativ kontrol Ved administrativ kontrol forstås den kontrol, der foretages ved at sammenholde modtagne oplysninger og data vedrørende kunder, produkt eller aktivitet med gældende regler og andre relevante oplysninger. 14

15 Konceptuel datamodel begrebsmodel Begrebsmodel for Udsnit af Fødevareministeriets datamodel for Kontrol 15

16 Problem i datamodel Eksempel på datamodel for lægemiddeladministration GEPJ: Grundstruktur for Elektroniske PatientJournaler UML CLASS DIAGRAM: Lægemiddeladministration / Medicinering 16

17 Problem i datamodel Konceptuel datamodel (UML) Medicinering - medicin : Laegemiddel [0..1] - administrationsmaade : KlassId [1] - administrationsvej : KlassId [1] - selvadministration : boolean [1] - dstekst : string [0..1] Bør ændres til: Medicinering - medicin : Laegemiddel [0..1] - administrationsvej : KlassId [1] - administrationsteknik : KlassId [1] - selvadministration : boolean [1] - dstekst : string [0..1] Begrebsmodel del af administrationsmåde hvor det specificeres hvilken vej et lægemiddel skal tilføres en patient (oralt, intravenøst, intramuskulært) administrationsvej administrationsmåde administrationsteknik måde hvorpå et lægemiddelstof tilføres en patient del af administrationsmåde hvor metoden for hvordan et lægemiddel tilføres en patient specificeres (pensling, påsmøring, infusion, inhalation) 17

18 Fra begrebsmodel til datamodel 1 Begrebsmodellering Udarbejdelse af en eller flere ontologier der indeholder oplysninger om begreber i form af karakteristiske træk og begrebsrelationer 2 Konceptuel datamodellering Udarbejdelse af en datamodel der afspejler typer af entiteter og deres indbyrdes relationer, og som udgør en abstrakt repræsentation af data. 3 Logisk datamodellering Udarbejdelse af en datamodel der specificerer organiseringen af data på en måde, som afspejler den logiske struktur i et it-system. 4 Fysisk datamodellering Udarbejdelse af en datamodel der afspejler den fysiske struktur i et itsystem 18

19 Person Case fra Mathiassen et al.: Objektorienteret analyse & design (database til konferenceadministation) rolle Deltager Forfatter 19

20 Eksempel på modelleringsforløb Beskrivelse af databasen Beskrivelse af databasen: Konferencesystemet skal bruges til forberedelse og administration af en konference, dvs. udarbejdelse af konferenceprogram og administration af deltagere og artikler. Det skal ikke bruges i forbindelse med budgetlægning, regnskab samt hotel- og lokalereservationer. Målgruppen er programkomiteen, organisationskomiteen og det administrative personale. Personer kan overordnet opdeles i to kategorier: personer, som er tilmeldt og derfor deltager i konferencens aktiviteter, og personer som ikke er tilmeldt, men som alligevel kan optræde i forbindelse med forberedelsen af konferencen. Sidstnævnte personer er typisk reviewere, som bedømmer artikler indsendt til programkomiteen, samt forfattere, der har skrevet artiklerne. I forbindelse med artikler er det vigtigt at holde styr på, hvem der bedømmer en given artikel, hvad bedømmelsen er, om artiklen udvælges til konferencen, og hvornår artiklen skal fremlægges. Konferenceprogrammet er sammensat af en række forskellige aktiviteter af enten De faglige aktiviteter består af en række sessioner 20

21 Eksempel på modelleringsforløb Identifikation af relevante begreber 21

22 1 Eksempel på begrebsmodel konference 22

23 Algoritme for oprettelse af konceptuelle datamodeller på baggrund af begrebsmodeller Algoritme opstillet i form af rutediagram WORK IN PROGRESS 23

24 Workflow Begrebsmodel 1 2 automatisk Logisk datamodel 4 Konceptuel datamodel manuel 3 automatisk 24

25 Hvad opnår vi så med begrebsmodellering? sikre at datamodeller forankres på konsistent vis i det bagvedliggende begrebsunivers spare ressourcer ved at undgå fejl og uklarheder under udvikling af it-systemer bidrage til bedre dialog mellem fageksperter og it-udviklere 25