Planlægning i det åbne land - metoder til vækst, beskyttelse og benyttelse med fokus på ejendomsudvikling. ..og så lidt om Planloven.

Transkript

1 Indholdsoversigt Udviklingen i det åbne land er interessant lige nu. Nye behov melder sig og Danmark er for lille. Der skal være mere plads til det hele både vækst og mere biodiversitet. Samtidigt er området højaktuelt og politisk følsomt. Planloven er undervejs med ændringer, som vil kunne få vidtrækkende konsekvenser for bygningslokalisering og udvikling i landzonen et paradigmeskift i landskabsforvaltningen. Foredraget vil fokusere på resultater fra udviklingsprojekter på AAU-Plan, der har været gennemført i samarbejde med SEGES og AU. Der vil særlig fokuseres på betydningen af ejendomsudvikling og udformning ved gennemførelse af ændringsprojekter. Der vil blive inddraget resultater fra Teknologirådets forskningsprojekt om Arealprioritering i Danmark og fra det RealDania støttede Fremtidens Landskaber.

2 Planlægning i det åbne land - metoder til vækst, beskyttelse og benyttelse med fokus på ejendomsudvikling..og så lidt om Planloven. Esben Munk Sørensen AAU

3 Dispostion Aktuelle forskningsprojekter: 1. Landbruget i landskabet (Promillefondene) 2. Arealprioritering i Danmark (Teknologirådet) 3. Fremtidens Landskaber (Nordea og Velux) 4. Collective Impact (Realdania) Noget om den nye Planlov: 5. Udvidelse af det kreative rum for ejendomsudvikling deregulering?

4 1. Landbruget i landskabet

5 1. Landbruget i landskabet

6 Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. 1. Landbruget i landskabet

7 1. Landbruget i landskabet

8 1. Landbruget i landskabet NU: PLAN:

9 1. Landbruget i landskabet

10 1. Landbruget i landskabet - trafik

11 1. Landbruget i landskabet - natur

12 1. Landbruget i landskabet - produktion

13 2. Arealprioritering i Danmark

14 2. Arealprioritering i Danmark

15 2. Arealprioritering i Danmark

16 2. Arealprioritering i Danmark - metoden Involvere repræsentanter for Kommuner og regioner Fremtidsmøder med statslige sektorer Borgertopmøde Fremtidspanel med folketingspolitikere Debatmøder med NGOére 2 Folketingshøringer Folketingsrepræsentation udpeget - næste 7. april Afsluttende rapportering i Er mildt sagt blevet højaktuelt på grund af forestående lempelse af Planloven

17 2. Arealprioritering

18 2. Arealprioritering resultater fra topmødet Størrelsen af landbrugets areal?: 51 % ønskede et mindre landbrugsareal 44 % stemte for samme størrelse. Skal skovarealet være større? 69 % ja mod 28 % nej. Hvor skal der så være mere skov? Primært i bynære områder og i områder med sommerhuse og fritidsaktiviteter. Skal flere fritidsaktiviteter placeres på de åbne kyststrækninger? 67 % nej 27 % ja Udviklingszoner i landzonen? 87 % ja. Indførelse af afviklingszoner, hvor landsbyer kan nedlægges? 76 % ja.

19 3. Fremtidens Landskaber

20 3. Fremtidens Landskaber

21 4. Collective Impact

22 4. Collective Impact

23 4. Collective Impact

24 Estatningsjordstankengangen har medvind - nogle steder.

25 Forestående ændring af PLANLOVEN Paradigmeskift i kyst- og landskabsforvaltningen for bygnings placering og ejendomsudvikling ved planlovsændring

26 Vurdering af forslaget Samlet set: + bortfald af kystnærhedszone + friere muligheder udenpå strandbeskyttelseslinien + reglerne for landbrugsbyggeri + mere lempelig placering af nye bygninger + ændret anvendelse af overflødiggjorte bygninger vil: UDVIDE DET KREATIVE RUM for strategisk ejendomsudvikling ved brug af byggelov, ejerlejlighedslov og lempet sommerhus- og campinglovgivning. Kommuner uden værktøjer til at afvise ønsker.

27 Nogle spørgsmål?

28

29

30 Ungdomskærligheden -

31 FRIERE RAMMER FOR KOMMUNERNES PLANLÆGNING OG ADMINISTRATIVE LETTELSER Mindre statslig indblanding i kommunernes planlægning Regeringen vil: Sikre, at staten fremadrettet alene stopper den lokale planlægning med indsigelser, når der er tale om væsentlige nationale interesser, som bl.a. fastholdelse af store produktionsvirksomheder, transportkorridorer, natur og miljø, kulturarv og landskaber.

32 FRIERE RAMMER FOR KOMMUNERNES PLANLÆGNING OG ADMINISTRATIVE LETTELSER Kortere høringsfrister, fleksible rammer for kommunernes planlægning og nyt Regeringen vil: Indføre kortere høringsfrister for lokalplaner og kommuneplantillæg, så høringer nedsættes fra minimum 8 uger til minimum 4 uger for forslag til lokalplaner og mindre kommuneplantillæg Indføre et forenklet lokalplaninstrument med begrænsede krav til redegørelse og bestemmelser og med en kortere høringsfrist fra 8 uger til 2 uger. Udvide mulighederne for at dispensere fra lokalplaner, hvorved behovet for udarbejdelse af nye lokalplaner mindskes. Kortlægge i samarbejde med KL, hvordan lokalplaner kan udarbejdes som fuldt digitale planer. Nedlægge det nuværende Natur- og Miljøklagenævn og etablere to nye klagenævn i Klagenævnenes hus for hhv. planområdet og natur- og miljøområdet. Indføre et differentieret klagegebyr for klager på planområdet og natur- og miljøområdet.

33 NYE UDVIKLINGSMULIGHEDER I LANDDISTRIKTERNE OG FOR PRODUKTION Ny anvendelse af tomme bygninger til gavn for iværksætteri og virksomheder Regeringen vil: Tillade, at alle overflødiggjorte bygninger kan tages i brug til anden anvendelse, herunder ferieboliger. Fjerne loftet over, hvor mange ferieboliger der kan etableres i overflødiggjorte landbrugsbygninger. Give virksomheder på landet ret til at udvide bygninger med op til 500 m2 uden landzonetilladelse. Igangsætte et servicetjek af erfaringer og potentiale i alternativ arealanvendelse i affolkede områder.

34 NYE UDVIKLINGSMULIGHEDER I LANDDISTRIKTERNE OG FOR PRODUKTION Bedre og mere tidssvarende rammer for landbruget mv. ved udvidelse og opførelse af ny bebyggelse Regeringen vil: Sikre at nybyggeri i tilknytning til en landbrugsejendom kan etableres mere end 20 m væk fra eksisterende bebyggelse. Hæve grænsen for størrelsen af til- og ombygning af helårshus uden landzonetilladelse fra 250 m2 til 500 m2. Give mulighed for opførelse af erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri til dambrug uden landzonetilladelse. Fjerne kravet om, at kommunerne skal udpege eksisterende og potentielle naturområder til Grønt Danmarkskort.

35 NYE UDVIKLINGSMULIGHEDER I LANDDISTRIKTERNE OG FOR PRODUKTION Nye muligheder for omdannelse og udvikling af mere attraktive landsbyer Regeringen vil: Give kommunerne mulighed for hvert fjerde år at udpege to omdannelseslandsbyer, hvor kommunen får særlige frie rammer til at skabe en helhedsorienteret og langsigtet plan for omdannelse af landsbyen. Give kommunerne mulighed for at tillade nedrivning med henblik på opførelse af erstatningsbyggeri et andet sted på grunden, fx flytte boligen længere væk fra vejen. Forlænge fristen for at udnytte en landzonetilladelse fra 3 år til 5 år. Give en 10-årig byggeret ved ejerens frivillige nedrivning af en bolig. Undersøge, hvordan kommunerne kan få bedre rammer til en mere helhedsorienteret og sammenhængende planlægning. Der gennemføres et servicetjek af erfaringer og potentiale i alternativ arealanvendelse i affolkede områder.

36 NYE UDVIKLINGSMULIGHEDER I LANDDISTRIKTERNE OG FOR PRODUKTION Fleksible muligheder for udlejning og anvendelse af sommerhuse Regeringen vil: Give mere fleksible rammer for brug og udlejning af sommerhuse i vinterhalvåret ved, at sommerhuse i sommerhusområder kan benyttes i 34 uger om året mod 26 uger i dag. Undersøge, hvordan reglerne i sommerhusloven vedr. erhvervsmæssig udlejning kan moderniseres, uden at de kommer i konflikt med sommerhusprotokollen. Sikre pensionister ret til at bo i deres sommerhus hele året, uanset hvor længe de har ejet sommerhuset, og om det ligger i et sommerhusområde eller i det åbne land.

37 NYE UDVIKLINGSMULIGHEDER I LANDDISTRIKTERNE OG FOR PRODUKTION Større hensyn til produktionsvirksomheder i den kommunale planlægning Regeringen vil: Præcisere, hvornår der kan udlægges nye arealer til byvækst ved at fastsætte objektive kriterier for kommunens opgørelse af behovet for nyudlæg. Revidere regler vedrørende virksomheders miljøpåvirkning, senest i sommeren 2016, for at sikre, at virksomheders vækst- og udviklingsmuligheder ikke begrænses af nye boliger mv. Ændre reglerne for at etablere midlertidige opholdssteder for flygtninge, således at fx støjkrav kan fraviges.

38 STØRRE KOMMUNAL FRIHED TIL PLANLÆGNING LANGS KYSTERNE Ophævelse af kystnærhedszonen men fortsat beskyttelse af natur og miljø Regeringen vil: Ophæve reglerne vedr. kystnærhedszonen, således at de almindelige landszoneregler gælder langs kysterne, og natur og miljø fortsat beskyttes af fredninger mv. Give mulighed for udlæg af nye sommerhusområder, der fastlægges ved landsplandirektiv, på baggrund af dialog mellem staten og kommunerne.

39 STØRRE KOMMUNAL FRIHED TIL PLANLÆGNING LANGS KYSTERNE Ændring af strandbeskyttelsesreglerne Regeringen vil: Ændre reglerne om strandbeskyttelse, så borgere, hvis grund er beliggende indenfor 300 meter fra strandkanten, frit må foretage mindre ændringer på grunden, dog opretholdes forbuddet mod ændringer i selve klitten. Ændre reglerne om strandbeskyttelse, så virksomheder og det lokale fritidsog foreningsliv kan skabe tidssvarende faciliteter og anlæg langs kysterne.

40 Strandbeskyttelseslinien

41 Kulturteknik samt jord og vandbygning tilbage tilbage i uddannelsen

42 Blue governance research:: spatial marine and maritime planning implementation of relevant EU directives *Marine Strategy Framework, *Marine Spatial Planning *ressource management and zoning of territories, including MPA s policy formulation and institutional analysis environmental impact assessment social impact assessment coastal community development positioning and mapping egovernment and egovernance spatial data infrastructure institutional and legal aspects spatial analysis monitoring of traffic patterns at sea, of pollution and of climate change etc