D ANMARKS DOMSTOLE. Reformen vil styrke domstolene. Et skridt nærmere digital tinglysning. Tab af nærhed. Vi skal videre

Transkript

1 31 Marts 2006 Reformen vil styrke domstolene Et skridt nærmere digital tinglysning Tab af nærhed Vi skal videre En vis specialisering hvad er det? Aktive og synlige ledere Procesbevillingsnævnet nu og i fremtiden Et retssamfund syd for ækvator Eleverne samler sig D ANMARKS DOMSTOLE

2 danmarks domstole Indhold Værdifulde medarbejdere Leder Reformen vil styrke domstolene Et skridt nærmere digital tinglysning Tab af nærhed Vi skal videre En vis specialisering hvad er det? Aktive og synlige ledere Procesbevillingsnævnet nu og i fremtiden Med regeringens lovudkast til den kommende domstolsreformen, som i disse dage bliver fremsat som et lovforslag, fik mange medarbejdere formentlig nemmere ved at forholde sig til den kommende domstolsreform. Men der er desværre stadig mange ubesvarede spørgsmål, som af gode grunde optager medarbejderne i Danmarks Domstole. Mange medarbejdere har således endnu ikke et klart billede af deres personlige fremtid. Og når alt kommer til alt, er det netop de nære, personlige spørgsmål, som har størst betydning for mange medarbejdere. Det gode arbejdsfællesskab og trygheden ved at arbejde i kendte rammer. Medarbejdere, der gennem de sidste mange år har været vant til at cykle hen til det job, de er glade for, ser en ny fremtid i øjnene: Nye kolleger, lang transport og spørgsmål som: Hvordan skal jeg dog få hverdagen til at hænge sammen? Domstolsreformen er en forandring, som udfordrer medarbejdernestryghed. Det var tydeligt i de mange reaktioner i pressen, som opstod i kølvandet på offentliggørelsen af lovudkastet, det fyldte meget på borgermøderne i januar måned, og det bliver skildret i flere artikler i denne udgave af Danmarks Domstole. Et retssamfund syd for ækvator Eleverne samler sig Næste nummer af Danmarks Domstole udkommer den 1. juni Der er deadline for indlæg den 25. april Udfordringen er nu at tage hånd om utrygheden, tale om bekymringerne, holde fast i den arbejdsglæde, der kendetegner Danmarks Domstole, og sikre os at alle medarbejdere i Danmarks Domstole ved, at de er en værdifuld del af domstolenes vigtige arbejde. Og så skal vi se fremad. Vi skal glæde os over alle de muligheder, som domstolsreformen også giver. De kommende byretter har alle forudsætningerne for at blive nogle endnu mere spændende og attraktive arbejdspladser, end de gode arbejdspladser, domstolene er i dag. God ledelse er her et nøglebegreb. Der er høje krav til domstolenes ledere i dag og i fremtiden. Som vi skriver andetsteds i dette blad, så er god ledelse afgørende for domstolsreformens succes. Det er i dag ledelsens ansvar at sørge for, at der bliver talt om bekymringerne, at lokale spørgsmål og praktiske problemstillinger bliver hørt og inddraget, at der er fokus på, hvilke nye muligheder, som reformen giver anledning til. Ligesom det bliver lederne af de nye, kommende byretter, der i høj grad skal være med til at gøre den ukendte fremtid til en tryg hverdag for domstolenes dygtige medarbejdere. I sidste ende er Danmarks Domstole intet uden sine medarbejdere. Det er domstolenes medarbejdere, der hver dag yder en stor og værdsat indsats for, at borgeren møder nogle domstole, der lever op til vores høje krav om kvalitet, service og effektivitet. Det skal medarbejderne have at vide. Hver og en. Domstolsstyrelsen, februar 2006 Poul Søgaard Formand for bestyrelsen Adam Wolf Direktør 2 Forsiden: Fra Københavns byret Foto: Station 1

3 REFORM Reformen vil styrke domstolene Advokatrådet hilser domstolsreformen velkommen som en mulighed for at give især byretterne et fagligt løft. Men blandt andet forslaget om forholdet mellem antallet af dommere og dommerfuldmægtige er rådet ikke tilfreds med. Af Sys Rovsing, formand for Advokatrådet Domstolenes stilling i samfundet er langt hen ad vejen præget af tillid og autoritet fra befolkningens side. Og som repræsentant for de professionelle brugere kan jeg sige, at vi overordnet set også er godt tilfredse. Men i dag er udvikling et uomgængeligt krav, hvis man vil bevare sin position i samfundet også for en Sys Rovsing, formand for Advokatrådet. hæderkronet statsinstitution som domstolene. Derfor ønsker Advokatrådet domstolsreformen velkommen som en mulighed for at give især byretterne et fagligt løft. Det faglige løft Den kollegiale behandling giver byretterne en rigtig god mulighed for at styrke deres faglige profil. Tre par øjne kan simpelthen ikke undgå at se mere end ét. Udover styrken ved at få tre dommere til at se på de svære sager vil det også i bredere forstand betyde en faglig opkvalificering af byretterne. For det kan vel ikke undgå at 3

4 REFORM 4

5 REFORM påvirke hele arbejdskulturen, at man nu virkelig skal til at arbejde sammen om sagerne. Vi advokater har jo blandt andet i Danmarks Domstole kunnet følge med i, hvordan flere byretter har arbejdet med kvalitetsmålinger og evalueringer, og herunder overværet hinandens sagsbehandling på kryds og tværs. I den Den kollegiale behandling giver byretterne en rigtig god mulighed for at styrke deres faglige profil. Tre par øjne kan simpelthen ikke undgå at se mere end ét. forbindelse kan ordningen med kollegial behandling jo faktisk siges at blive et permanent led i de planer for videndeling, som allerede i dag findes ved mange byretter. Den kollegiale behandling vil nok også betyde et endeligt farvel til den lidt gammeldags indstilling til feedback og videndeling, som der måske stadig kan være et levn af nogle steder. Inddragelsen af sagkyndige dommere giver også en mulighed for at højne kvaliteten af domstolenes produkt. Hvis det bruges rigtigt, kan det betyde en øget anerkendelse og styrkelse af domstolenes position inden for de erhverv, der kommer til at levere meddommerne. Endelig vil det medføre et endnu bredere bedømmelsesgrundlag og en anderledes feedback til de juridiske dommere. Men det kræver selvfølgelig, at man får de rigtige folk ind som meddommere. Det stiller høje krav til personlighed og faglig viden at være med til at bedømme en retssag, og de folk, der opfylder disse krav, er uden tvivl vant til at få en ordentlig løn. Derfor er Advokatrådet ikke tilfreds med, at man med lovforslaget slet ikke lever op til de kravtil aflønning af de sagkyndige dommere, som Retsplejerådet opstillede. Man risikerer at få en ringere ydelse, hvis ikke man er parat til at give en bare nogenlunde pris. Det med ikke at være parat til at betale for en ydelse ser desværre også ud til at have spillet ind på overvejelserne om forholdet mellem antallet af dommere og dommerfuldmægtige. Borgerne må langt hen ad vejen have krav på, at deres retssager afgøres af udnævnte, uafhængige dommere. Derfor har Advokatrådet i sit høringssvar beklaget, at lovforslaget ikke følger indstillingen fra Domstolsudvalget, som i 1996 lagde op til at begrænse anvendelsen af dommerfuldmægtige som dommere. Men på trods af disse knaster forbliver kernen i reformen, efter Advokatrådets opfattelse, en mulighed for at styrke domstolene. Geografien og teknologien Alle betænkningerne på området viser, at skabelsen af mere bæredygtige byretter er en forudsætning for det faglige løft. Prisen for det faglige løft bliver derfor en centrering af byretterne, og det er en pris, der skal betales lokalt. Advokatrådet har i den forbindelse lagt vægt på, at især anvendelsen af ny teknologi til afvikling af retsmøder skal gøre det muligt til gavn for borgerne at bevare lokalt forankrede advokater. Inden for mange andre områder har vi i årevis set, at verden bliver min- Inddragelsen af sagkyndige dommere giver også en mulighed for at højne kvaliteten af domstolenes produkt. dre på grund af ny teknologi. Nu kommer det også til at gælde for domstolene. Muligheden for at deltage i en lang række retsmøder via videoforbindelse betyder, at borgerne stadig kan opleve, at sagen har en lokal tilknytning. Set fra borgerens synsvinkel bliver det nemlig ikke kun de indledende møder med advokaten Borgerne må langt hen ad vejen have krav på, at deres retssager afgøres af udnævnte, uafhængige dommere. men også nogle eller måske alle møder med dommeren og den anden part, der kommer til at foregå lokalt og for retsmødernes vedkommende i et autoriseret videomødelokale. Det er med god grund, at man har gjort sig grundige overvejelser om retssikkerheden, inden man introducerede retsmøder via videoforbindelse. Men på baggrund af Retsplejerådets arbejde er rammerne for, hvor langt man kan gå, nu lagt på et passende leje, og nu er det vigtigt, at de tekniske rammer kommer på plads. Hvis ikke den geografiske centrering skal betyde, at domstolene fjerner sig for langt fra lokalområdet, skal videomødecentrene etableres hurtigt. Borgerne vil så i en lang række sager vel stadig have opfattelsen af, at de sammen med advokaten skal til møde nede i retten, når de stiller op til videomøde hos f.eks. kommunen eller en advokat. Hvis dette skal lykkes, kræver det, at både domstole og advokater løfter deres opgave med at lade borgerne forstå, at videomøder er et naturligt og sikkert element i en moderne retssag. Foto: Station 1 5

6 REFORM Videomøderne gør sammen med telefonmøderne og muligheden for efter behov at holde møder om dødsboskifte og fogedret lokalt, at den nødvendige centrering af byretterne kan gennemføres til mindst mulige gene for de lokale borgere og aktører inden for retsvæsenet som samlet set får et bedre produkt. Nævningereformen På den indholdsmæssige side har Advokatrådet overordnet set tilsluttet sig forslagene om sagsforberedelse og hovedforhandling i civile sager. For straffesagernes vedkommende har Advokatrådet igennem hele forløbet udtalt sig imod nævningereformen. Og det har vi gjort igen i det seneste høringssvar. Grundlovens omtale af nævninger gør, at man ikke kan afskaffe nævninger. Det er de fleste enige om. Uenigheden opstår, når man skal fastlægge, hvad der så forstås ved nævninger. Det er Advokatrådets opfattelse, at det, der gør nævninger til nævninger i grundlovens forstand, er, at de afgør skyldsspørgsmålet selvstændigt. Det vil sige uden anden indflydelse fra de juridiske dommere end den forudgående retsbelæring. Derfor kan man ikke indføre en fællesvotering mellem juridiske dommere og lægmænd i nævningesager. Man risikerer endvidere, at enkelte lægdommere vil censurere deres egen overbevisning i respekt for opfattelsen hos de juridiske dommere. Man kan jo konstatere, at Retsplejerådet har brugt en del energi på at drøfte, om den foreslåede ordning med fællesvotering kunne rummes inden for grundlovens rammer. Det er også et spørgsmål, der har været diskuteret indgående inden for den juridiske teori, uden at man er kommet frem til noget entydigt svar. Man kunne jo være fristet til at sige, at man skal afholde sig fra at foreslå en ordning, hvis man efter rigtig lange drøftelser i den juridiske verden ikke kan sige god for ordningen i forhold til grundloven. Foto: Station 1 6

7 TINGLYSNING Et skridt nærmere digital tinglysning Tinglysningsudvalget har nu stillet en række forslag til lovændringer, som skal bane vejen for fremtidens digitale tinglysning. Af retspræsident Bent Carlsen, formand for Tinglysningsudvalget Retspræsident Bent Carlsen, formand for Tinglysningsudvalget. Et nyt skridt er taget på vejen frem mod en digital tinglysning i Danmark. Tinglysningsudvalget har gennemgået tinglysningsloven og en række andre love og har i en ny betænkning stillet en lang række forslag til lovændringer, som er nødvendige for at kunne indføre digital tinglysning. Papiret afskaffes Tinglysningsudvalget foreslår, at man fremover kun kan anmelde digitale dokumenter til tinglysning. Det betyder et farvel til skøder, pantebreve, servitutdokumenter på papir. I fremtiden vil det originale pantebrev og skøde være digitalt og blive opbevaret i et digitalt arkiv i Tinglysningsretten. Eksisterende papirdokumenter vil bevare deres gyldighed, idet dog realkreditpantebreve straks vil blive konverteret til digitale dokumenter. Papirakten forventes indscannet (digitaliseret) over en årrække og vil således indgå som en del af det fremtidige digitale arkiv. Digital signatur Underskrifterne på skøder og pantebreve foreslås erstattet af digitale signaturer. Udvalget har gjort sig mange overvejelser om de digitale signatu- Det betyder et farvel til skøder, pantebreve, servitutdokumenter på papir. I fremtiden vil det originale pantebrev og skøde være digitalt og blive opbevaret i et digitalt arkiv i Tinglysningsretten. 7

8 TINGLYSNING Underskrifterne på skøder og pantebreve foreslås erstattet af digitale signaturer. Udvalget har gjort sig mange overvejelser om de digitale signaturers sikkerhed og udbredelse. Tab af nærhed rers sikkerhed og udbredelse. Udvalgetpeger på den såkaldte OCES-signatur som er en fælles statslig standard. Udvalget er samtidig opmærksom på, at kun et mindretal (ca. 1/2 million) af den danske befolkning i dag er besiddelse af digital signatur. En digital tinglysning kan være med til at udbrede brugen af digital signatur, men i en årrække fremover vil der efter udvalgets opfattelse være behov for, at mennesker, der ikke har eller kan få en digital signatur, kan tinglyse rettigheder over fast ejendom. Derfor foreslår udvalget tre alternativer til ejerens brug af digital signatur: 1. En fuldmagtsordning, der giver ejeren (den rådende) mulighed for at give en anden person fuldmagt (på papir eller digitalt) til at råde over ejendommen. 2. En anmelderordning, der giver advokater, ejendomsmæglere, banker, realkreditinstitutter og andre med særlig autorisation ret til uden at skulle indsende fuldmagt til Tinglysningsretten at anmelde rettigheder på ejerens vegne til tinglysning. 3. En mulighed for i de meget få tilfælde, hvor det er umuligt for ejeren at skaffe sig en digital signatur, at anmelde rettigheder på papir til tinglysning. Ingen håndpantsætninger Håndpantsætning af ejerpantebreve, som det sker i tusindvis af tilfælde i dag ikke mindst til sikkerhed for banklån, må opgives, når papiret forsvinder. I stedet foreslår Tinglysningsudvalget, at alle overdragelser og pantsætninger af digitale pantebreve i fremtiden skal tinglyses. Fremtidens tinglysning Tinglysningsudvalget har afsluttet sit arbejde med forslag til den fremtidige organisering af tinglysningen som en central tinglysningsenhed i domstolsregi og med forslag til de ændringer af lovgivningen, der er nødvendige for at etablere en digitaliseret og i høj grad automatiseret tinglysning i Danmark. Forude venter Folketingets behandling af justitsministerens ventede lovforslag om digital tinglysning. Parallelt hermed vil Domstolsstyrelsen forestå udviklingen af det nye itsystem, der skal udgøre tinglysningsmotoren i det nye tinglysningssystem. Alle professionelle brugere vilsamtidig skulle udvikle og tilpasse deres it-systemer til den digitale fremtid. Hvis disse mange og komplicerede tiltag lykkes til tiden, vil vi i 2008 have et også i international sammenhæng avanceret digitalt tinglysningssystem, som til glæde for brugerne vil medføre store besparelser og muliggøre en meget hurtig og sikker registrering af rettigheder over fast ejendom. Tavshed. Det var reaktionen, da medarbejderne i december hørte regeringens udspil til den fremtidige struktur. I dag går snakken højt i Retten i Haderslev. Af kommunikationsmedarbejder Emil Melchior, Domstolsstyrelsen Katastrofestemning. Retspersonale i chok. Grådkvalt dommer. En måned efter lovudkastets offentliggørelse står overskrifter og stemningsbeskrivelser fra lokalavisen stadig klart på nethinden. Lyset er også klart på denne frostkolde morgen midt i januar, hvor jeg skøjter forbi stationsbygningens hjørne og over til den høje, grønne dør. By & Herredsretten står der med store, sorte bogstaver over døren. Det har der gjort i lang tid, men snart er det fortid. Den fredede bygning i Haderslev fra begyndelsen af 1800-tallet fik sit foreløbige dødsstød som retsbygning i slutningen af Den administrerende dommer husker tilbage på dagen. Vi gik i sort. Vi havde alle troet, at det blev Kolding eller måske Aabenraa. Ingen havde i deres vildeste fantasi forestillet sig, at det blev Sønderborg. Jeg havde egentlig regnet med, at vi skulle holde et informati- 8

9 REFORM 9

10 REFORM onsmøde, men medarbejderne ville bare hjem hurtigst muligt, fordi de mente, at der ikke var mere at tale om. Der var bare tavshed, siger Frida Liebach. Svær omstilling Skuffelsen er stadig tydelig i medarbejdernes øjne. Sønderborg. De ti bogstaver vil betyde en massiv omlægning af medarbejdernes vaner, dagligdag og livsstil: Én skal have bil nummer to, en anden skal have passet sine fire børn, og en tredje kan ikke køre bil på grund af en operation i nakken. Størstedelen af personalet har været bosat i Haderslev i mange år, og, som en medarbejder siger, er denne nærhed blevet en del af kulturen. Alene tanken om at flytte, når man er oppe i Vi gik i sort. Vi havde alle troet, at det blev Kolding eller måske Aabenraa. Ingen havde i deres vildeste fantasi forestillet sig, at det blev Sønderborg. alderen, er vanskelig, mener Karen Krarup, som har været ansat i tinglysningen i 30 år. Det vil kræve en hel omlægning af livsstilen, og det er jeg ærlig talt blevet for gammel til. Det kan man ikke byde os, når man nærmer sig 60 år. Det er trist, fordi mange er glade for at arbejde sammen, og nu bliver man spredt, og andre holder op. Jeg synes, det er en lidt trist afslutning på et langt arbejdsliv, siger Karen Krarup. Loyalitet og valg Administrerende dommer Frida Liebach fortæller, at medarbejderne har lovet hende ikke at træffe en beslutning om deres fremtid, før den endelige struktur er vedtaget. Det løfte står medarbejderne ved, så de knokler på livet løs. Selvom nogle medarbejdere fornemmer, at der er kommet en mærkelig stemning på arbejdspladsen, så mener andre, at den politiske udmelding ikke har ændret på medarbejdernes loyalitet over for retten. Jeg synes, at der er en stor loyalitetsfølelse blandt medarbejderne. Selvom der er store frustrationer, så laver folk deres arbejde. Man er loyal over for Retten i Haderslev. Det er en af grundene til, jeg er glad for at arbejde ved domstolene. Medarbejderne er Det er trist, fordi mange er glade for at arbejde sammen, og nu bliver man spredt, og andre holder op. Jeg synes, det er en lidt trist afslutning på et langt arbejdsliv. pelthen for meget transporttid med den eksisterende infrastruktur. For hvis det ikke bliver Aabenraa, så bliver man nødt til at tænke over sin egen fremtid. Jeg kunne frygte, at medarbejderne begynder at sive, når den endelige beslutning kommer. De resterende medarbejdere skal så få arbejdspladsen til at fungere, og en lukningstruet byret er heller ikke nogen magnet for nye medarbejdere, påpeger dommerfuldmægtig Iben Leisner. Alle medarbejderne er dog enige om, at utilfredsheden hverken skyldes indholdet i domstolsreformen eller personalet i Sønderborg. Det er simpelthen beliggenheden, der er afgørende. Placeringen i yderområ- 10

11 REFORM Fra venstre: Kontorfuldmægtig Britta Andresen, kontorfuldmægtig Anni Petersen, kontorfuldmægtig Jeppe Jensen, adm. dommer Frida Liebach og kontorfuldmægtig Karen Krarup. meget ansvarlige og fleksible, for hvis det brænder på, så bliver man lidt længere. Det er dejligt, siger kontorfunktionær Anni Petersen. Medarbejdernes bekymring handler også om, hvad der sker med Retten i Haderslev, hvis det endelige resultat bliver Sønderborg. På et tidspunkt bliver de nødt til at træffe et valg, om de vil være loyale over for Retten i Haderslev eller over for sig selv. De fleste medarbejdere under 50 år har på den baggrund valgt, at de vil søge væk, hvis regeringen fortsat peger på Sønderborg. De 66 kilometer mellem Haderslev og Sønderborg giver sim- Jeg kan være nervøs for, at det bliver svært at tiltrække især juridisk arbejdskraft i Sønderborg. For erfaringen viser, at jo længere væk retten er placeret, jo sværere bliver det at få kvalificerede ansøgere. derne kan også vanskeliggøre rekrutteringen af nye medarbejdere, mener dommer Peter Brund. Jeg kan være nervøs for, at det bliver svært at tiltrække især juridisk arbejdskraft i Sønderborg. For erfaringen viser, at jo længere væk retten er placeret, jo sværere bliver det at få kvalificerede ansøgere. Lokalmiljø i opbrud Beboerne i Haderslev og omegn har i lang tid været vant til at tage til Gammelting 1 og 2 for at besøge tinglysningen eller skifteretten. Retten er en del af bybilledet. Jeg sidder som notar og har et godt forhold til de virksomheder, som får lavet påtegninger. De har klart givet udtryk for, at de fremover vil køre til Kolding, for det vil være hurtigst. Jeg synes, at det er lidt trist, at området på denne måde mister byretten og dermed en vigtig kontakt til borgeren og erhvervslivet, siger Anni Petersen. Medarbejderne håber stadig på, at strukturen bliver ændret i sidste øjeblik. De håber inderligt. Både Frida Liebach og politikere fra Haderslev Kommune har fået foretræde hos Retsudvalget for at hjælpe håbet på Beboerne i Haderslev og omegn har i lang tid været vant til at tage til Gammelting 1 og 2 for at besøge tinglysningen eller skifteretten. Retten er en del af bybilledet. vej. Ved redaktionens deadline var resultatet af møderne endnu uvist. Tabet af Retten i Haderslev vil på sigt koste dyrt for byen, mener borgmester i Haderslev Kommune, Jens Christian Gjesing (S). Byen vil miste en del af sin identitet, for der har været tingsted i denne by i år. På længere sigt har jeg en frygt for, at den fortsatte udflytning af statslige institutioner kan få nogle større konsekvenser. Byrettens placering har for eksempel også betydning for, hvor advokatstanden bosætter sig, halvdelen af vores sygehuse er blevet nedlagt, og nu bliver politikredsen også lukket. Denne udvikling giver et væsentligt knæk i vækstkurven. Det er faktisk lige før, vi skal bede om udviklingsbistand. 11

12 REFORM Afmagt og usikkerhed Medarbejderne i Retten i Haderslev kan ind i mellem føle sig magtesløse i det politiske spil. Jeg tror, at mange føler en vis afmagt, fordi processen er politisk bestemt. Jeg kan også godt forstå, at de nye præsidenter skal træffe beslutninger, men det betyder bare, at medarbejderne i lang tid ikke har vished om deres fremtid. Det skaber usikkerhed, siger dommerfuldmægtig Iben Leisner. Usikkerheden gælder i særdeleshed medarbejderne i tinglysningen, som fortsat må gå på arbejde uden at kende fremtiden, mener tinglysningsmedarbejder Jeppe Jensen. Han har dog besluttet sig for at gå på pension, når reformen kommer. Vi aner ingenting i tinglysningen, for det skal først vedtages i Folketinget. Det fylder også meget for de unge kolleger, som ikke har haft mulighed for at komme ind i et andet arbejdsområde. Skal de søge et nyt job? Eller har de en chance for at komme til Kolding? De kan ikke komme i gang med at vælge endnu. For mig selv handler det bare om at komme på arbejde, at få dagen til at gå og at få lavet så meget som muligt af det, som vi er bagefter med. Og så have det lidt glant, siger Jeppe Jensen med et smil og forklarer københavneren, at glant betyder godt på synnejysk. Byen vil miste en del af sin identitet, for der har været tingsted i denne by i år. På længere sigt har jeg en frygt for, at den fortsatte udflytning af statslige institutioner kan få nogle større konsekvenser. 12

13 REFORM Vi skal videre Da lovudkastet om domstolsreformen blev offentliggjort, var det som juleaften for embedschef Birgit Skriver. I dag venter hun på den politiske afklaring, som er afgørende for, at den resterende usikkerhed kan blive ryddet af vejen. Af administrerende dommer Birgit Skriver, Retten i Gentofte Morgenbord i Retten i Gentofte. I december 2005 havde vi ventet så længe på lovudkastet om domstolsreformen, at jeg næsten ikke kunne holde det ud. Ledelseskonferencen var blevet udskudt to gange, og alle var frustrerede over ikke at kunne komme videre. Derfor var fredag den 16. december 2005 en meget glædelig dag for mig. Om morgenen var reformområdet på intranettet nede på grund af opdatering. Det tydede på nyheder og svarede til de rygter, der havde svirret i ugens løb. Kl indløb på alle embedschefers mail besked fra direktør Adam Wolf om, at det var i dag. Mailen redegjorde nøje for det forventede forløb af dagen, og jeg fik samme fornemmelse, som jeg havde som barn juleaften: I dag skal jeg have en pakke. Måske får jeg mine ønsker opfyldt. Eller bliver jeg skuffet? le, at ventetiden sluttede i dag. Vi aftalte, at alle skulle logge sig af nettet til frokost og vente på, at jeg havde fået hentet oplysningerne. Forløsning Kl kunne vi sammen konstatere, at vi skal være en del af den ny ret i Lyngby. Vi var allerede forberedt på, at Retten i Gentofte ikke ville fortsætte. Lyngbyvar ikke Strukturkommissionens oplæg, men vores situation var meget overskuelig. Tingsted i Lyngby, der ikke ligger langt væk. Der er S-tog og busser i massevis i området. Medarbejderne bor i forvejen mange andre steder end i Hellerup, hvor Retten i Gentofte har bygninger. Retten i Gentofte skal ikke deles mellem flere nye retter. Vi skal sammen til Lyngby. Det var noget af det, vi talte om fredag eftermiddag. Jeg synes, offentliggørelsen var forløsende. Nu skulle vi videre. Allerede samme dag kunne vi finde en masse information i Reformnyt28. Og det var trygt for mig at kunne henvise til den reformhotline, der var oprettet, hvis nogen havde behov for en snak i weekenden. Mandag morgen samledes vi igen og snakkede videre om de mange uafklarede forhold og om det, vi i weekendens løb havde kunnet læse os til i lovudkastet. Masser af spørgsmål har meldt sig siden og fortsætter med at vælte frem. De fleste spørgsmål har vi ikke kunnet få svar på. Men jeg tror, at det har hjulpet os alle sammen, at vi straks fik kontakt med Retten i Lyngby og aftalte et møde efter nytår. Her bestemte vi, at alle medarbejderne fra Gentofte skulle besøge Retten i Lyngby og se lokalerne. Ledelseskonferencen På ledelseskonferencen i Fåborg den januar 2006 var der lejlighed til at følge op på de aftaler, vi allerede havde lavet med Retten i Lyngby. Vi har aftalt, at alle afdelinger skal holde ERFA-møde med afdelingen fra den anden ret i løbet af foråret. Om fredagen spiser vi i Gentofte morgenmad sammen. Jeg kunne derfor midt i den gode stemning fortæld a n m a r k s d o m s t o l e / 3 1 /

14 REFORM Administrerende dommer Birgit Skriver, yderst til højre, taler med medarbejderne. Reform-kulturgruppens statusskemaer skal danne udgangspunktet for mødet. Samtidig inviterer vi medarbejderne fra de retter, som vi måske skal have nogle kolleger fra efter ønskerunden. På konferencen var det tydeligt, at de lokale forhold er meget forskellige. Det må være svært at forholde sig til en uvis fremtid, hvis der fortsat foregår intense forhandlinger om ændringer af lovudkastet. Yderligere har Retten i Lyngby åbnet vores fælles websted Den nye Lyngby ret, hvor vi vil samle information og idéer. På webstedet ligger nu billeder af det lejemål, der måske kan blive vores nye fælles arbejdsplads. Repræsentanter for styrelsen og de berørte retter besigtigede den 25. januar 2006 en interessant kontorbygning i centrum af Lyngby. Vi tror, at bygningen kan danne en god ramme om vores reform, så vi fortsat kan levere den høje kvalitet, drive brugervenlige og effektive domstole og sikre rigtig gode arbejdspladser. Afventer afklaring Nu venter jeg sammen med resten af Danmarks Domstole på den politiske afklaring. Jeg ved, at usikkerheden mange steder er større end i Gentofte. Men også i Gentofte savner vi afklaring af Tinglysningsrettens placering og vished for, at reformen kan gennemføres indenfor den meget ambitiøse tidsramme, regeringen har udstukket. Vi savner tilsagn om, at bevillingerne til de nødvendige lokaler bliver givet. Vi har brug for at få gennemført ønskerunden, så vores nye arbejdssted kan fastlægges, og vi kan begynde at forholde os til vores nye chefer og kolleger. Vi kan ikke blive ved med at drive os selv frem i taknemmelighed over julepakken fra den 16. december Vi ønsker os afklaring; længe inden påske! 14

15 SPECIALISERING En vis specialisering hvad er det? Med domstolsreformen er der lagt op til, at både borgere og virksomheder kan få et mere specialiseret syn på sagen. Men dommeren skal fortsat være generalist, mener flere dommere. Af kommunikationsmedarbejder Louise Seest, Domstolsstyrelsen Immaterialret, skatteret, miljøret, socialret og familieret er eksempler på retsområder, der selv blandt dygtige jurister kan være svært tilgængelige. Ikke fordi selve juraen, bestemmelserne i sig selv, er svære at forstå, men fordi det kan være svært for dommeren at udøve sit skøn, uden at have et kendskab til en omfattende praksis og udvikling på det konkrete område. Med domstolsreformen ønsker regeringen en højere grad af specialisering ved domstolene. Det blev formuleret i regeringsgrundlaget fra februar 2005: Retssagerne ved domstolene skal behandles smidigt og effektivt og på et fagligt højt niveau til gavn for retssikkerheden. Der er behov for at samle byretterne i større enheder for at sikre specialisering og faglig udvikling blandt dommerne til gavn for retssikkerheden. Regeringen vil derfor i efteråret 2005 fremlægge forslag til en reform af retskredsene for at sikre en hurtigere og bedre betjening af borgerne. Foto: Kurt Rodahl 15

16 SPECIALISERING Immaterialret, skatteret, miljøret, socialret og familieret er eksempler på retsområder, der selv blandt dygtige jurister kan være svært tilgængelige. Sagkyndige dommere I bemærkningerne til lovudkastet om politi- og domstolsreformen står der: "En sagkyndig meddommer kan i civile sager give retten en specifik faglig indsigt, som en juridisk dommer sjældent besidder. En sagkyndig meddommer kan også i kraft af sit eget kendskab til det pågældende område have større mulighed for at indleve sig i parternes situation. [...] Retsplejerådet foreslår på den baggrund at styrke den sagkyndige medvirken ved byretterne og landsretterne i første instans, dels ved, at sagkyndige dommere kommer til at medvirke i videre omfang i handelssager, end det i praksis sker i dag, dels ved, at sagkyndige dommere også skal kunne medvirke i ikkehandelssager. Rådet foreslår desuden, at der skal være mulighed for medvirken af sagkyndige dommere i en ankesag i landsretten, når sagen har været behandlet med sagkyndige dommere i byretten." 16

17 SPECIALISERING Fra lovudkastet I bemærkningerne til lovudkastet om politi- og domstolsreformen fra den 16. december 2005 henviser Justitsministeriet til Retsplejerådets synspunkter. Ministeriet er enig i Retsplejerådets synspunkter, herunder om vigtigheden af, at dommerne ved den enkelte domstol i højere grad end i dag får mulighed for at opbygge et specialkendskab til bestemte sagstyper... I Justitsministeriets henvisninger til Retsplejerådets synspunkter fremgår det dog, at rådet ønsker, at der skal være tale om en kombination af rollerne som henholdsvis generalist og specialist: Retsplejerådet finder, at det er ved at kombinere rollerne som generalist og specialist, at dommerne kan opnå de bedste kvalifikationer. Ved en for høj grad af specialisering, hvor bestemte dommere gennem flere år udelukkende eller næsten udelukkende behandler én bestemt type sager, risikerer man, at de pågældende mister følingen med generelle, tværgående juridiske principper og regler, som det i særlig grad er domstolenes opgave at værne om. Domstolenes rolle Retsplejerådets synspunkter kom oprindeligt til udtryk i udvalgets betænkning: Reform af den civile retspleje I fra På det tidspunkt var højesteretsdommer Poul Hvis man arbejder inden for et bredt sagsområde som dommer, så kan man bedre udtrykke sig alment og forståeligt i sine begrundelser, end hvis man er specialist på området. Sørensen formand for Retsplejerådet. Han mener, at det er domstolenes samlede definition af retsudviklingen i det danske samfund, der er afgørende i specialiseringsdebatten. Domstolene skal sørge for, at retsudviklingen ikke stritter i flere forskellige retninger: Det er domstolenes vigtigste samfundsopgave at sikre, at dommerne ikke specialiserer sig så meget, at de får skyklapper på. At man prøver at opnå en eller anden form for ensartethed i retssystemet om for eksempel bødeniveauet. At de almene juridiske principper i civilretten, i formueretten og i strafferetten osv. bliver noget fælles gennemgående, siger Poul Sørensen. Spørgsmålet om den juridiske dommer skal være generalist eller specialist blev rejst i Danmarks Domstole nr. 25 af professor, dr.jur. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen. I artiklen Hvordan får vi bedre dommere?, skriver han blandt andet: Hvis man i en konkret sag kunne vælge mellem at få en dommer, der er generalist, og en som er specialist i sagsområdet, tror jeg, at alle ville vælge specialisten. Fuldstændig ligesom når man skal vælge advokat eller hospital. Til det forklarer Poul Sørensen, at selvom der er et behov for en vis specialisering, ligesom der er inden for alle andre videnskaber, fag og samfundsgrene, så skal dommeren fortsat også være generalist. For vedkommende skal både kende reglerne på det konkrete område og kunne sætte tingene i relation til hele retssystemet. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen skriver videre: Det er vigtigt at være generalist i et eller andet omfang. Det gælder ikke kun for dommerne, men også for Retsplejerådet finder, at det er ved at kombinere rollerne som generalist og specialist, at dommerne kan opnå de bedste kvalifikationer. advokater og universitetsprofessorer. Men kan man kun opnå den generelle viden ved at behandle sagstyper fra alle retsområder? Det mener jeg ikke. Man kan orientere sig generelt eller deltage i kurser og konferencer. Det er meget tidskrævende at opnå sin generalistviden ved sagsbehandling, og det går ud over specialiseringen. Ikke sagsbehandlere Poul Sørensen mener omvendt, at det er vigtigt, at dommeren i det daglige arbejde ikke bliver så specialiseret, at vedkommende blot bliver sagsbehandler. Det er ikke dommerens rolle bare at være sagsbehandler, understreger han. Når du er sagsbehandler, fokuserer du ofte på det område, som du er specialist i. Hvad enten du vil det eller ej. Du får skyklapper på. Der er ting, du ikke stiller spørgsmål ved, fordi du anser dem for selvfølgelige. På den måde drager du den ene slutning efter den anden uden at sætte dem ind i en bredere sammenhæng. Når domstolene for eksempel ændrer en afgørelse, der er truffet i Den Sociale Ankestyrelse eller i et privat klagenævn, så er det ikke udtryk for, at de, der har truffet afgørelserne, er udygtige. Grunden kan ofte være, at sagerne får en anden bedømmelse ud fra et bredere perspektiv, forklarer Poul Sørensen. En anden fordel, ved at dommeren er generalist, er, ifølge Poul Sørensen, Foto: Station 1 17

18 SPECIALISERING når vedkommende skal udarbejde de konkrete begrundelser. Hvis man arbejder inden for et bredt sagsområde som dommer, så kan man bedre udtrykke sig alment og forståeligt i sine begrundelser, end hvis man er specialist på området. Det er nemmere at give en almen forståelig begrundelse, hvis man ikke kun har den indforståede tilgang til sagen, siger han. Ressourcebesparende Men der er bestemt fordele ved et retssystem med dommere, der har en vis specialisering, mener Poul Sørensen. Handelsretten Fremover skal Handelsretten (tidligere Sø- og Handelsretten) kun behandle visse særlige civile sager. Det er især internationale erhvervssager, en række immaterialretlige sager og konkurrenceretlige sager. En væsentlig ændring består i, at Handelsretten fremover skal behandle sager vedrørende patenter og brugsmodeller. Disse sager behandles i dag af landsretten, men som et led i den ændrede instansfølge overgår disse sager til Handelsretten. Retten skal derimod ikke længere behandle straffesager. Handelsretten vil således i endnu højere grad få status som en specialdomstol. Desuden vil der fortsat være mulighed for, at den enkelte dommer ligesom i dag kan specialisere sig inden for udvalgte områder. Retten har også en række sagkyndige dommere tilknyttet, hvoraf hovedparten er indstillet af erhvervslivets organisationer. Jo længere du kommer ned i instanserne, jo flere banale sager er der, og de skal ekspederes. Derfor kan det være hensigtsmæssigt med en vis specialisering. Jo længere du kommer ned i instanserne, jo flere banale sager er der, og de skal ekspederes. Derfor kan det være hensigtsmæssigt med en vis specialisering. Man kan jo ikke sidde og dyrke Adam og Eva i alle sagerne i byretten. Så drukner man fuldstændigt, siger han. Også Dommerforeningens formand, Henrik Linde, mener, at en vis specialisering kan være ressourcebesparende og at det er dét, borgeren vil mærke efter domstolsreformen. Mit håb er, at kvaliteten allerede i dag er fuldstændig i top. Der vil måske navnlig være nogle rationaliseringsgevinster. Den enkelte dommer vil givetvisskulle bruge mindre tid på forberedelse, fordi vedkommende ikke skal sætte sig ind i et retsområde. Man vil måske også på den baggrund kunne tillade, at man skrider lidt hurtigere frem med bevisførelse, afhøringer og hvor meget der skal dokumenteres. Men ligefrem at sige, at der vil komme et fagligt kvalitetsløft i kraft af det her, viljeg stille mig mere tvivlende overfor. Under forudsætning af at advokaterne tidligere har været deres opgave voksen, så skulle slutresultaterne meget gerne blive de samme. Højeste kvalitet Dommer Birgitte Andersen fra Retten i Hørsholm vil ikke afvise, at en vis specialisering kan føre til afgørelser af højere faglig kvalitet. Dommerspecialisering vil måske i det hele taget føre til, at færre sager bliver anket. Jeg ved ikke, om det vil være tilfældet. Jeg håber det ikke, men det kan da ikke afvises, siger hun. Birgitte Andersen har tidligere arbejdet 10 år i Sø- og Handelsretten, hvor hun i skifteretten fik særligt kendskab til konkursloven, nærmest som et speciale. Hun hilser en højere grad af specialisering velkommen. Jeg ville dog blive syg og dårlig, hvis jeg udelukkende skulle behandle sager om mangler ved fast ejendom. Personligt synes jeg, at det kunne være spændende at have det familieretlige område som speciale. Også dommer Niels Petersen fra Retten i Esbjerg hilser en vis specialisering velkommen. Han har sådan set allerede et speciale nemlig boafgifter som han har skrevet flere bøger om. Som udgangspunkt mener jeg dog, at dommere bør være generalister. Inden for visse områder vil man imidlertid med fordel kunne have en specialist. Personligt kunne jeg sagtens forestille mig at arbejde med et speciale i et par år. Men så tror jeg også, at man for fortsat at bevare en alsidig kompetence indenfor et bredt juridisk område, skal have mulighed for at beskæftige sig med et bredere juridisk område. Jeg ville også gerne i en periode være for eksempel leder af en skifteret, hvor jeg dels kunne arbejde med ledelse og dels behandle større sager om afgiftsspørgsmål, siger han. Det er domstolenes vigtigste samfundsopgave at sikre, at dommerne ikke specialiserer sig så meget, at de får skyklapper på. 18 Foto: Station 1

19 SPECIALISERING Den enkelte dommer vil givetvis skulle bruge mindre tid på forberedelse, fordi vedkommende ikke skal sætte sig ind i et retsområde. 19

20 LEDELSE Aktive og synlige ledere De kommende byretspræsidenter skal brænde for ledelsesopgaven. De skal sørge for, at domstolsreformen bliver en succes. De skal føre Danmarks Domstoles vision, målsætninger og værdier ud i livet. Af formand for bestyrelsen Poul Søgaard og direktør Adam Wolf, Domstolsstyrelsen Der bliver stillet høje krav til de kommende byretspræsidenter: De skal være strategiske, operationelle, tillidsskabende, respekterede, troværdige, effektive, visionære og åbne. De skal være dommere eller dommerkvalificeret og nyde kollegial faglig respekt og anerkendelse. De skal have vilje og evner for aktiv og synlig ledelse for at nævne nogle eksempler. Dette og meget mere fremgår af stillingsopslaget for de nye stillinger som byretspræsident, som vi forventer bliver slået op i begyndelsen af Foto: Scanpix marts med ansøgningsfrist den 24. marts Domstolene har af mange grunde brug for dygtige ledere. God ledelse giver attraktive arbejdspladser. God ledelse er nødvendig for, at domstolene kan levere nogle resultater, som vi kan være stolte af. God ledelse er ikke mindst afgørende for domstolsreformens succes. Vi har brug for de bedste Domstolene har kort sagt brug for de bedste ledere. Det er ledere, der udelukkende er valgt ud fra deres kvalifikationer og engagement. Det er derfor vores håb, at alle med lyst og evner for opgaven yngre som ældre søger en stilling som byretspræsident. Domstolsstyrelsens bestyrelse og Dommerudnævnelsesrådet er enige om, at det vil være til gavn for Danmarks Domstole at få det bredest mulige ansøgerfelt. Det er derfor vores håb, at alle med evner og interesse for præsidentstillingerne giver sig til kende, og at ingen lader sig afskrække af udsigten til et stærkt ansøgerfelt og konkurrence om stillingerne. 20