THISTED KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN DAGTILBUDSOMRÅDET I THISTED KOMMUNE 1 4 * 2

Transkript

1 THISTED KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN DAGTILBUDSOMRÅDET I THISTED KOMMUNE *

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING & RAMMER LÆSEVEJLEDNING EFTERSPØRGSEL OG BEHOV Analyse Konklusion ØKONOMI Analyse Konklusion FAGLIG KVALITET Analyse Konklusion BÆREDYGTIGE DAGTILBUD Fælles for alle modeller Model Model Model Model Opmærksomhedspunkter implementering af modeller BILAG Efterspørgsel og behov Bygningsanalyse BILAG Økonomi BILAG Faglig kvalitet KILDEANGIVELSE Side 2 af 83

3 1. INDLEDNING & RAMME Interessen for dagtilbudsområdet er stærkt stigende, og nyere forskning viser, at investeringer i dagtilbud betaler sig. De år børnene tilbringer i dagtilbuddene er mere gennemgribende end nogen anden seksårig periode i resten af menneskelivet, hvorfor kvaliteten i dagtilbuddene er afgørende for menneskets generelle udviklings- og læringsmuligheder. Forskning peger generelt på, at jo højere kvaliteten i dagtilbuddene er jo bedre klarer børnene sig både socialt, emotionelt og kognitivt i tiden efter dagtilbuddet. De demografibesparelser, som dagtilbudsområdet i Thisted Kommune står over for at skulle gennemføre vil få betydning for kvaliteten i det enkelte dagtilbud, men kun hvis ikke der gøres noget! I forvejen har Thisted Kommune meget lave omkostninger per barn i kommunens dagtilbud. Dertil kommer, at kommunen har mange små institutioner sammenlignet med landets øvrige kommuner. Disse forhold gør, at dagtilbudsområdet ikke er i stand til at gennemføre de allerede besluttede besparelser i størrelsesordenen ca. kr. 19 mio., uden at det går væsentligt ud over kvaliteten i den enkelte institution. Jo flere små institutioner jo sværere bliver det at sikre institutioner, der er både fagligt og økonomisk bæredygtige. Således er det allerede politisk besluttet, at der skal demografireguleres for ca. kr. 19 mio. frem mod 2017 uanset valg af fremtidig dagtilbudsstruktur. Det betyder afskedigelse af omtrent 50 medarbejdere fordelt på det private område, den kommunale dagpleje og i de kommunale institutioner. Demografireguleringerne forventes fordelt med ca. 25% på det private område og 75% i de kommunale dagtilbud svarende til fordelingen af børn i tilbuddene. I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2014 blev det besluttet, at der udarbejdes udviklingsplaner inden for ældre-, skole- og dagtilbudsområdet. Denne udviklingsplan er resultatet af analysearbejdet på dagtilbudsområdet og gennemført på baggrund af Børne- og familieudvalgets godkendelse (den 14. januar 2014) af kommissoriet for arbejdet. Udviklingsplanen tager afsæt i, at der skal skabes bæredygtige dagtilbud i et perspektiv, der rækker frem mod Bæredygtige dagtilbud defineres som enheder, der er bæredygtige i forhold til efterspørgsel og behov, økonomi samt faglig kvalitet. Således bygger analysedelen i denne udviklingsplan netop på disse parametre, jf. analysetrekanten, som ses på efterfølgende side. Side 3 af 83

4 (Figur 1.a: Analysetrekant) Udviklingsplanen skal danne grundlag for, at Børne- og familieudvalget og Kommunalbestyrelsen kan sende forslag til modeller for fremtidig dagtilbudsstruktur i høring med henblik på en endelig politisk beslutning den 25. november Udviklingsplanen består af en sammenfattende analyse, der tager udgangspunkt i analysetrekanten efterfulgt af fire modeller for en fremtidig dagtilbudsstruktur. Fire modeller som jf. analysen er bæredygtige frem mod 2021, men som dog varierer i forhold til følgeudgifter (anlæg) og faglig kvalitet. Bag analysen og forslagene til de fire modeller ligger et datamateriale, som knytter an til efterspørgsel & behov, økonomi samt faglig kvalitet. En del af dette materiale er vedhæftet udviklingsplanen som bilag, hvilket giver mulighed for at få indgående indsigt i det samlede datamateriale, der selvsagt udgør fundamentet for udviklingsplanens konklusioner. Side 4 af 83

5 Politisk 1. behandling 1. udgave af udviklingsplanen sendes i høring 13. august 2014, Børne- og familieudvalget 26. august 2014, Kommunalbestyrelsen Høringsfase 26. august 2014 til 3. oktober 2014 Sagsbehandling af høringssvar og tilretning af endelig udviklingsplan 3. oktober 2014 til 4. november 2014 Politisk 2. behandling endelig beslutning af udviklingsplanen 11. november 2014, Børne- og familieudvalget 25. november 2014, Kommunalbestyrelsen (Proces i forbindelse med behandling af udviklingsplanen) Udviklingsplanen forholder sig ikke til afledte konsekvenser af fremtidige strukturændringer, såsom lokale konsekvenser for foreningslivet og idrætsfaciliteter, udviklingen af huspriser, betydningen for forretnings- og erhvervsliv og landsbyudvikling generelt. Udviklingsplanen giver isoleret fire bud på, hvordan mulige modeller kan se ud, hvis vi fortsat skal levere dagtilbud af høj kvalitet og leve op til Thisted Kommunes overordnede politiske målsætning for dagtilbudsområdet: Thisted Kommunes dagtilbud skal være inkluderende dagtilbud, der skaber læringsmæssige fællesskaber for alle børn. Målsætningen er, at alle børn oplever sig og opleves inkluderet, således at det enkelte barns potentialer får optimale muligheder for udvikling. (Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet 2012, Thisted Kommune) De i udviklingsplanen beskrevne modeller giver for det første Kommunalbestyrelsen mulighed for at beslutte, hvor mange tilbud der fremadrettet skal være i kommunen, samt den geografiske placering af disse. Dernæst har politikerne mulighed for at fastsætte størrelsen på institutionerne, herunder hvor mange børn der skal frekventere dem. God læselyst! Morten Lund, chef for dagtilbud og PPR Side 5 af 83

6 2. LÆSEVEJLEDNING Denne udviklingsplan er opbygget ud fra bæredygtighedstrekanten. Hvert parameter i trekanten gennemgås dybdegående i hvert sit afsnit. Disse afsnit indeholder en indledende beskrivelse, en analysedel samt en konklusion. Afsnit 3 omhandler efterspørgsel og behov, som primært danner baggrund for udviklingsplanens oprindelse. Du vil i dette afsnit finde grundlæggende information omkring befolkningsprognosen og dennes betydning for bæredygtige dagtilbud. Endvidere kan du orientere dig om kvaliteten på de nuværende institutioners bygninger. Afsnit 4 omhandler økonomi, og i dette afsnit redegøres der for de økonomiske rammers betingelser for serviceniveauet i forhold til de kommende år, samt demografireguleringer som følge af det faldende børnetal. Afsnit 5 omhandler faglig kvalitet. I dette afsnit redegøres der for, hvilke faglige forskningsbaserede kvalitetsparametre, der gør sig gældende for bæredygtige dagtilbud. Desuden vil du i dette afsnit kunne orientere dig om, hvad interessenterne forstår ved faglig kvalitet, og hvad de peger på er bæredygtige dagtilbud fremadrettet. I afsnit 6 skitseres de forskellige modeller for bæredygtige dagtilbud på baggrund af de fremkomne analyseresultater. Indledningsvis finder du en grundlæggende fælles beskrivelse gældende for alle modeller. Dernæst er der til hver model en overordnet figur samt en beskrivelse, der forholder sig til den enkelte models særegne. Afslutningsvis finder du i dette afsnit en beskrivelse af særlige opmærksomhedspunkter i forbindelse med implementeringen af modeller. I afsnit 7,8 og 9 forefindes bilag til hvert afsnit. Der henvises til relevante bilag i selve udviklingsplanen. Af afsnit 10 fremgår de anvendte kilder til de forskellige afsnit. Det må i gennemgangen af udviklingsplanen anbefales at læse den udarbejdede tekst til figurer og tabeller for at minimere risikoen for fejlfortolkning af resultaterne. Endvidere er det i gennemgangen vigtigt at huske på, at udviklingen i børnetallet har betydning for både dagplejen, de private og de kommunale institutioner. Selvom de forskellige afsnit i princippet kan stå alene, anbefales det at forholde sig til modellerne ud fra en kontinuitet mellem afsnittene, da dette er fundamentet for bæredygtigheden. Side 6 af 83

7 3. EFTERSPØRGSEL & BEHOV Dagtilbudsområdet har tilbud til børn i alderen fra 0 år til skolestart. I Thisted Kommune benyttes private og kommunale dagtilbud af ca. 80% af børnene i alderen 0-5 år. De sidste 20% af børnene er primært nyfødte, som endnu ikke er startet i et dagtilbud. Antallet af 0-5 årige er altafgørende for, hvor stor en kapacitet af private og kommunale dagtilbud, der skal være til rådighed for at dække efterspørgslen Analyse Af nedenstående graf fremgår forskellige bud på det forventede fødselstal de næste otte år. Grundlag budget 2014 er de tal, der blev anvendt i forbindelse med udarbejdelse af budget Udviklingsplan model 1 er udtryk for et fald fra det kendte fødselstal på 364 i 2013 med befolkningsprognosens fremskrivningsprocent i efterfølgende år. Udviklingsplan model 2 er udtryk for, at gennemsnittet i fødselsgrundlaget 2012 og 2013 anvendes som grundlag i Herefter fremskrives med befolkningsprognosens fremskrivningsprocent. Befolkningsprognosen viser tallene fra befolkningsprognosen, der blev udarbejdet i efteråret Thisted Kommune har i efteråret 2013 fået udarbejdet en befolkningsprognose for perioden Udviklingsplanen er udarbejdet med grundlag i det kendte børnetal pr. 1. januar 2014 tillagt befolkningsprognosens procentvise stigning/fald i forhold til til-/fraflytning i aldersgruppen. Fødselstallet for 2015 og årene fremover er indregnet med befolkningsprognosens tal. (Figur 3.a: Forventet fødselstal) Side 7 af 83

8 Det samlede antal af 0-5 årige er beregnet på baggrund af ovenstående forventninger til fødselstallet (den gule linje befolkningsprognosen ) og tillagt befolkningsprognosens procentvise til-/fraflytninger hen over årene. Nedenstående tabel er en oversigt over det forventede antal 0-5 årige i kommunen fordelt på skoledistrikter. Fordelingen på skoledistrikter er sket på baggrund af befolkningsprognosens procentvise fordeling. Oversigten er sorteret efter størrelse i (Figur 3.b: Forventninger til antal 0-5 årige i kommunens skoledistrikter) I bilag 1 (side 34) fremgår den anvendte kapacitet i de enkelte skoledistrikter og områder i Den anvendte kapacitet i 2013 er i bilaget også sammenholdt med det forventede pasningsbehov i perioden Bygningsanalyse Bygningsanalysen er interessant, idet den dels viser hvor mange pladser, der er til rådighed i nuværende bygninger på forskellige kvalitetsniveauer, og dels hvilken stand nuværende bygninger vurderes at have. Teknisk Forvaltning har i foråret 2014 udarbejdet en bygningsanalyse for bygninger, der i dag anvendes til dagtilbud i Thisted Kommune. Analysen er udarbejdet med henblik på at skabe et overblik over følgende parametre: Antal m2 samlede m2, frit gulvareal m.v. Antal pladser efter bygningsreglementets kvalitetsniveau A/B og C Vurdering af bygningen Anslået renoveringsbehov Mulighed for tilbygning på matriklen. Side 8 af 83

9 Bygningsanalysen indeholder ingen vurdering af bygningens indretning, herunder muligheden for at understøtte den faglige kvalitet for børnene eller arbejdsmiljøet for medarbejderne. Ifølge Bygningsreglementets 3.4.2, stk. 2 kan institutioner inddeles i forskellige kvalitetsniveauer i forhold til, hvor mange m2 frit gulvareal der er til rådighed pr. barn. Kvalitetsniveauerne er følgende: (Figur 3.c: Kvalitetsniveauer ift. m2 pr. barn) Bygningsanalysen er vedlagt i bilag 1 (side 37) Konklusion Befolkningsprognosen fra efteråret 2013 viste et forventet fødselstal på 408 i Den endelige opgørelse viste et faktisk fødselstal på 364 i Pr. 1. januar 2014 var der årige i Thisted Kommune. Hvis fødselstallet og til-/fraflytningen bliver som forudsat i befolkningsprognosen vil der være børn i alderen 0-5 år i Til sammenligning var der årige i Der forventes et fald i pasningsbehovet fra 2013 til 2017 på 245 børn fordelt med 103 i område Nord, 92 i område Midt og 50 i område Syd. Faldet er et samlet tal for både kommunale og private tilbud. Der forventes et fald i pasningsbehovet fra 2013 til 2021 på 297 børn. Bygningsanalysen viser hvor mange børn, der er plads til i de nuværende institutioner efter henholdsvis bygningsreglementets kvalitetsniveau A/B og C. Bygningsanalysen viser noget om bygningernes fysiske stand, men ikke noget om muligheden for at understøtte den faglige kvalitet for børnene eller arbejdsmiljøet for medarbejderne. Side 9 af 83

10 4. ØKONOMI Byrådet vedtog den 8. oktober 2013 budgettet for 2014 og overslagsårene Det vedtagne budget indeholder besparelser i forhold til tidligere år og demografireguleringer som følge af et forventet fald i børnetallet. Budgettet viser de økonomiske rammer for, hvilket serviceniveau der kan ydes i de kommende år. Overslagsårene reguleres i efterfølgende år, når et nyt budget vedtages. Områdets budget reguleres løbende i forhold til nedgangen i børnetallet. Der er to væsentlige udfordringer i dette: Sker reguleringen i forhold til områdets samlede og/eller variable udgifter? Hvornår bliver enhederne for små til at være bæredygtige? Analyse Tabellen på efterfølgende side viser dagtilbudsområdets samlede budget som det blev vedtaget af Byrådet den 8. oktober Når der skal udarbejdes budget for et nyt budgetår tages der udgangspunkt i overslagsåret for det seneste vedtagne budget. Som det fremgår af tabellen kan der være indlagt stigende/faldende besparelser og reguleringer i overslagsårene. Disse besparelser og reguleringer i overslagsårene indgår i det budgetmateriale der tages udgangspunkt i ved et nyt budgetår. I forbindelse med Byrådets budgetforlig blev det besluttet, at den beregnede demografiregulering på kr. -4,6 mio. blev nedreguleret til kr. -0,5 mio. i Samtidig blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en udviklingsplan for dagtilbudsområdet, og den nedsatte demografiregulering skulle reguleres ekstraordinært i Børne- og familieudvalget besluttede den 21. november 2013, at udvalgets udmøntning af Byrådets budgetforlig skulle medføre en ændring i demografireguleringen på kr. 1,6 mio. i 2014 (nedslag i budgettet). Ændringen skulle ligeledes nedsætte reguleringen i 2015 (tillæg til budgettet). Disse reguleringer betyder, at der er forholdsvis flere penge pr. 0-5 årige i 2014 og forholdsvis færre penge pr. 0-5 årige i 2015 end de øvrige år. Demografireguleringerne for efterfølgende år beregnes ved, at budgettet pr. 0-5 årige i indeværende år ganges med ændringen i det forventede børnetal. Beløbet nedreguleres til 90% for at tilgodese faste udgifter. Nederst i tabellen på efterfølgende side fremgår et børnetal beregnet på baggrund af forventninger til fødselstallet, jf. figur 3.a. Forventet fødselstal (side 7). Disse tal viser en yderligere nedregulering af budgettet i 2017 på kr. 0,1 mio. for befolkningsprognosens børnetal, kr. 6,5 mio. for model 1 og kr. 1,3 mio. for model 2. Tallene er yderligere nedreguleringer i forhold til de kr. 19,2 mio. i 2017, der blev vedtaget i forbindelse med budget Side 10 af 83

11 (Figur 4.a: Samlet budget for dagtilbudsområdet) Faste contra variable udgifter Nedenstående tabel viser budgetoverslagsåret 2015 fordelt på udgifter og indtægter der direkte afhænger af børnetallet, og udgifter der ikke direkte afhænger af børnetallet. Tallene for institutionerne og dagplejen er opgjort på baggrund tildelingsmodellens principper for, om tildelingen sker på baggrund af børnetallet. Beløbet for budgetforlig 2014 er udtryk for det restbeløb som dagtilbudsområdet ikke skulle reguleres for i 2014, men som blev udskudt til Reguleringen er placeret under kolonnen med beløb der direkte afhænger af børnetallet, idet en gennemførsel af reguleringen forventes at ske på ressourcerne pr. barn. Tabellen viser, at 19% af udgifterne ikke er direkte afhængige af børnetallet. I bilagsdelen for økonomi findes der faktaark, der viser budgettets fordeling på institutionerne, dagplejen og private tilbud. (Figur 4.b:Samlet budget fordelt på faste og variable udgifter) Side 11 af 83

12 Dagtilbudsområdets tildelingsmodel Den nuværende tildelingsmodel blev godkendt af Børne- og familieudvalget den 1. november 2011 gældende fra 1. januar Hensigten med modellen var at få en simpel og gennemskuelig model. I den nuværende tildelingsmodel fordeles budgettet i videst muligt omfang efter antallet af børn i de enkelte kommunale institutioner. Af bilag 2 vedrørende budget 2015 (side 41) på områder, institutioner og dagplejen m.v., fremgår tildelingsmodellens fordeling af budgettet på henholdsvis budgetbeløb der følger børnetallet, og budgetbeløb der ikke følger børnetallet. Tildelingsmodellen, der har været anvendt i perioden , giver ikke ekstra midler til små institutioner eller institutioner med særlige tilbud. Modellen har i høj grad understøttet princippet om, at pengene skal følge børnene. Såfremt modellen ændres, således særlige tilbud tildeles ekstra midler, vil der skulle findes tilsvarende besparelser på øvrige områder (medmindre der gives en særlig bevilling til at understøtte tilbuddet). Af bilag 2 vedrørende benchmarking med andre kommuner (side 57) fremgår det, at Thisted Kommune har et lavt udgiftsniveau og små institutioner i forhold til andre kommuner. Hvis der prioriteres budgetbeløb i forhold til at understøtte særlige tilbud, vil det forøge udfordringerne på de områder, som skal finansiere tiltaget. I bilag 2 (fra side 57) findes der sammenligningstal for dagtilbudsområdet. Bilaget viser, hvordan Thisted Kommune er placeret i forhold til andre kommuner Konklusion De seneste år har de væsentligste tilretninger af det samlede budget for dagtilbudsområdet været områdets andel af kommunens generelle besparelser og demografireguleringer som følge af det faldende børnetal. De generelle besparelser påvirker som udgangspunkt serviceniveauet direkte, idet der bliver færre penge pr. barn i et pasningstilbud. Demografireguleringerne påvirker som udgangspunkt ikke serviceniveauet, idet der ikke bliver færre penge pr. barn i et pasningstilbud. Væsentlige demografireguleringer betyder dog, at strukturen på dagtilbudsområdet bliver udfordret, idet der bliver færre børn i institutionerne og distrikterne. Enhederne vil på et tidspunkt nå en størrelse, hvor de ikke længere er bæredygtige. I budgetoverslagsåret 2015 vil fem institutioner få et budget, der giver mulighed for mindre end seks gennemsnitsstillinger. Tilsvarende vil der være fem institutioner der får et budget, der giver mulighed for mere end ni gennemsnitsstillinger. De fleste institutioner har åbent 52 timer om ugen, og pr. person som skal være til stede alle 52 timer kræves 1,8 stilling. Der vil i budgetoverslagsåret 2015 gennemsnitlig være 5,4 timers pædagogisk personale pr. fuldtidsbørnehavebarn pr. uge og 10,8 timer pr. vuggestuebarn. I dagplejen budgetteres der med en udnyttelsesgrad på 3,5 barn pr. dagplejer. Side 12 af 83

13 Konstateringer i forbindelse med sammenligningen med andre kommuner: Thisted Kommune ligger i den ende af tabellen, hvor der anvendes færrest penge pr. barn til dagtilbudsområdet. Dette uanset om der ses på regnskabsdata 2012 eller budgetdata Thisted ligger helt i bunden i forhold til størrelsen af integrerede institutioner (børn pr. institution). Thisted ligger under middel i forhold til at have en høj andel af pædagogisk uddannet personale, men over middel i forhold til at have få sygedage pr. pædagogisk medarbejder. Sammenhænge: Der er sammenhæng mellem det forholdsvis lave udgiftsniveau og andelen af pædagogisk uddannet personale, idet uddannet personale koster mere end ikke uddannet personale. Når der ses på udgiftsniveauet i forhold til den gennemsnitlige størrelse af institutioner er der ikke umiddelbart sammenhæng. Færre børn til at fordele de faste udgifter imellem, betyder at der skal spares på andre områder. Kommunens nuværende tildelingsmodel giver ikke ekstra ressourcer til små institutioner eller særlige tilbud, men bruger i høj grad princippet om, at pengene følger barnet. Det vil med kommunens nuværende udgiftsniveau ikke være hensigtsmæssigt at ændre fordelingsmodellen, idet dette vil sænke kvaliteten i de øvrige tilbud. Side 13 af 83

14 5. FAGLIG KVALITET Beskrivelsen af den faglige kvalitet tager udgangspunkt i, hvad forskning definerer som bæredygtig faglighed i dagtilbud, og suppleres med interessenternes perspektiv på faglig kvalitet. Interessenternes perspektiv er afdækket på baggrund af en kommunal kortlægning af det pædagogiske miljø i alle dagtilbud, samt fokusgruppeinterviews af udvalgte pædagogiske personaler i samtlige institutioner og områdeforældrebestyrelserne i alle fire områder. De samlede resultater af fokusgruppeinterviewene og kortlægningsundersøgelsen kan findes i bilag 3 (fra side 76). Dagplejen anskues som værende en del af det samlede dagtilbudsområde og er underlagt de samme lovgivningsmæssige krav som institutionerne, hvorfor der i denne analyse ikke er beskrevet særlige forhold for dagplejen. Der er generelt et øget fokus på dagtilbudsområdet. OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development) konkluderer i rapporten Starting Strong, at det kan betale sig at investere massivt i dagtilbuddene. Derfor er der stigende interesse og store ambitioner for området. Det offentlige dagtilbud er ikke blot et offentligt tilbud til borgerne om at få passet deres børn, mens de er på arbejde. Det handler i høj grad også om børnenes læring og udvikling, socialisering til voksenlivet og et demokratisk samfund. Velfærdsstatens ambitioner kommer især til udtryk gennem dagtilbudsloven og de deraf beskrevne formålsparagraffer. Af dagtilbudsloven (2013) fremgår det, at børn i dagtilbud skal tilbydes et børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Dagtilbuddet skal give børnene omsorg, understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til at udvikle dets selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Desuden skal dagtilbuddet sikre en god overgang til skolen ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Alle disse forventninger og krav til dagtilbuddene er svære at praktisere i en tid med faldende børnetal og mange små enheder. Derfor er det interessant at belyse, hvad der skaber kvalitet i dagtilbud, samt hvad der skal til, for at fastholde den optimale kvalitet i det enkelte dagtilbud i Thisted Kommune Analyse Det er svært entydigt at definere hvad kvalitet er, da forskningen anskuer dette meget forskelligt både i forhold til et kvantitativt og kvalitativt fokus. På baggrund af blandede forskningsrapporter er der i udviklingsplanen fundet frem til otte særligt udvalgte kvalitetsparametre, som er beskrevet i en tilfældig rækkefølge. 1. Normering og gruppestørrelser Der er sammenhæng mellem god normering og højere grad af barn-vokseninteraktion. En god normering giver det enkelte barn mere individuel opmærksomhed. Børn der kommer fra dagtilbud med små grupper er mere skoleparate, har en bedre sprogforståelse og har færre adfærdsproblemer i skolen. Side 14 af 83

15 Maksimalt/optimalt fire børn per voksen for småbørn og otte for større børn. Grupper med børn har lavere pædagogisk kvalitet end grupper med færre end 20 børn og flere voksne. I den aktuelle situation med faldende børnetal er det svært for mange institutioner at efterkomme dette kvalitetsparameter, da de med nuværende normeringsforhold ikke har mulighed for at skabe de optimale gruppestørrelser, men i højere grad skaber større grupper, for at normeringen hænger sammen. For at tilgodese dette parameter i den aktuelle situation med faldende børnetal, kræver det etablering af større og gerne integrerede enheder. Dette betyder dog ikke, at normeringen bliver højnet som sådan, men flere personaler samlet på et sted skaber større fleksibilitet i forhold til gruppedannelse samlet set. I et fokusgruppeinterview, i forbindelse med udviklingsplanen, peger forældrene på, at pædagogisk kvalitet og udvikling skal gå i tråd med normering. Endvidere peger forældrene på, at de gerne så, at der var flere personaler til stede, således at der ikke var så stor sårbarhed ved sygdom, ferie og lignende. Forældrene har blandede holdninger til små og store enheder, men de fleste er enige om, at de nuværende rammer og betingelser ikke er holdbare i længden, hvorfor flere peger på, at større enheder kan være den optimale løsning, selvom det gør ondt i et lokalt perspektiv. Det pædagogiske personale peger på, at den pædagogiske kvalitet hænger sammen med muligheden for at danne små læringsrum uden forstyrrelser. 2. Personalets kvalifikationer og uddannelsesniveau Uddannet personale er mere stimulerende, venlige og støttende. Uddannet personale har mere viden om børns udvikling, hvorfor de bedre kan tilrettelægge optimale pædagogiske aktiviteter efter børnenes alder og udviklingsniveau. Uddannet personale tilbyder mere sproglig stimulering og udvikler generelt bedre læringsmiljøer for børnene. Viden omkring børns udvikling har endvidere betydning for etableringen af aldersrelevante og udviklingsfremmende relationer. Endvidere har det stor betydning, at det pædagogiske personale kontinuerligt videreuddanner sig, da det pædagogiske og psykologiske felt hele tiden udvikler sig. Flere uddannede giver større mulighed for faglig sparring i dagligdagen. Da vi har mange små enheder i Thisted Kommune, og da vi har en fordeling, der hedder 60/40 i forhold til pædagoger og medhjælpere, er det for mange institutioner svært at efterkomme dette parameter optimalt, da de faglige sparringsmuligheder i de mindre enheder er meget små. I kortlægningsundersøgelsen af alle dagtilbud fremgår det, at kun 21% af pædagogerne opfatter, at de kun nogenlunde udvikler sig fagligt i institutionerne. I fokusgruppeinterviewene peges der også på et ønske om øgede muligheder for god faglig sparring og uddannelse. Forældrene peger på, at pædagogisk kvalitet kræver viden Side 15 af 83

16 om børns udvikling, således at der kan tilrettelægges optimale pædagogiske aktiviteter for deres børn. 3. Det fysiske læringsmiljø Rummenes indretning har stor betydning for børns læring og udfoldelsesmuligheder. Fleksible rum giver større mulighed for at sætte forskellige aktiviteter i gang. I forhold til børnemiljøet vægtes følgende: at de fysiske rammer er udfordrende at de fysiske rammer giver rum til udvikling, læring og inspiration i børnehøjde at de fysiske rammer er sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige forsvarlige. Det er vigtigt med en god hygiejne og gode rengøringsforhold. Det fysiske læringsmiljø er forskelligt fra institution til institution. Enkelte institutioner er ikke oprindeligt bygget til at være institution, hvorfor der kan være formindskede fleksible muligheder i disse. Desuden er udendørsarealerne i institutionerne også meget forskellige. Der kan ikke i sig selv argumenteres for, at større enheder automatisk skaber et bedre fysisk læringsmiljø, men der kan argumenteres for, at større og særligt nybyggede institutioner eller institutioner med gode udendørsarealer eller fleksible og store rum giver gode muligheder for at tilgodese dette parameter. Både forældre og personaler peger på, at betydningen af de fysiske rammer er stor, da der skal være mulighed for, at alle børn kan udfolde sig efter behov. Flere forældre fremhæver vigtigheden af, at udendørsarealerne er optimale. I kortlægningsundersøgelsen af alle dagtilbud fremgår det, at 42% af pædagogerne vurderer, at de fysiske rammer ikke eller kun delvist tilgodeser de behov børnene har for at udfolde sig. 4. Det relationelle aspekt Karakteren af relationen mellem pædagog og barn er afgørende for børns læring, udvikling og trivsel. Pædagog-barn-interaktion af høj kvalitet har positive virkninger på børns sociale og faglige kompetencer, når de kommer i skole. Hyppigheden af kontakten mellem pædagog og barn er af stor betydning. Børn der har et tættere forhold til omsorgspersonalet viser bedre sociale og kognitive kompetencer på både kort og lang sigt. Vilkårene for at skabe optimale relationelle betingelser mellem pædagog og barn er blandt andet afhængige af gruppestørrelser og tiden til det enkelte barn. I de små enheder er det med nuværende normering, som nævnt, svært at skabe de optimale gruppestørrelser, hvorfor muligheden for at udvikle det relationelle aspekt potentielt også mindskes. I kortlægningsundersøgelsen af alle dagtilbud fremgår det, at 24% af de adspurgte børn ikke oplever, at de bliver set og hørt af en voksen, når de har behov for det. Pædagogerne vurderer, at der ikke er de fornødne muligheder for at spørge ind til det enkelte barn, eller tid til at lytte på børnenes hverdagsfortællinger. Side 16 af 83

17 I fokusgruppeinterviewene fremgår det dog også, at personalet i de små enheder selv vurderer, at de har bedre muligheder for at skabe en god relation til det enkelte barn, da det ikke så let forsvinder i mængden. 5. Læreplansarbejdet Der er større gennemslagskraft i forhold til den pædagogiske dagsorden de steder, hvor forvaltningen guider dagtilbuddene i processen med læreplanerne. Der er forskellige måder at arbejde med læreplaner på: En fagcentreret tilgang til læreplanerne øger børns faglige læring. En barnecentreret tilgang øger børnenes selvtillid, selvstændighed og sociale kompetencer. En kognitiv tilgang tager udgangspunkt i fastlagte aktiviteter. Denne tilgang har en bedre og positiv virkning i forhold til at forhindre specialundervisning. Det anbefales at anvende en kombination af de tre tilgange for at skabe den mest optimale kvalitet i dagtilbuddene. De mest effektive læreplaner for børn i udsatte positioner er orienteret mod faglige og pædagogstyrede aktiviteter, selvom de også inddrager en barnecentreret praksis. Der kan som udgangspunkt ikke argumenteres for, at der ikke kan arbejdes kvalificeret med læreplansarbejdet i små enheder. Men der kan argumenteres for, at der grundet normeringen ikke er optimale muligheder for at skabe de tilpasse gruppestørrelser, der tilgodeser de bedste læringsbetingelser for alle børn, og at der i de små enheder ikke er samme faglige kompetencer til stede til at planlægge, igangsætte og gennemføre læreplansarbejdet som i en større enhed. I kortlægningsundersøgelsen fremgår det, at læreplanerne har stor indflydelse på den pædagogiske hverdag, og at pædagogerne anvender dem til at skabe retning for aktiviteterne, samt at det er vigtigt at skabe de optimale gruppestørrelser i læreplansarbejdet. Pædagogerne indikerer, at børnene viser stor interesse for læreplansarbejdet. 6. Et godt læringsmiljø med adgang til materialer og ressourcer Dagtilbud af høj kvalitet er karakteriseret ved tilgængeligheden af læringsressourcer i miljøet i dagtilbuddene, som har betydning for børnenes mulighed for læring. Læringsmiljøer med varierede og differentierede læringsmuligheder, som møder det enkelte barns behov og grupper af børns behov, har positive virkninger på børns sociale og kognitive kompetencer. Læringsmiljøet må være præget af tilgængelighed af relevante ressourcer, som understøtter læreprocessen, f.eks. spil, materialer og legetøj. Hvis mængden af og variationen i de tilgængelige materialer øges, vil børnenes sociale og kognitive kompetencer øges tilsvarende. Et kontinuerligt fokus på et læringsmiljø med øget adgang til materialer og ressourcer kræver også en mere stabil og bæredygtig økonomi, hvilket kan genereres ved at danne større enheder. Side 17 af 83

18 7. Inddragelse af forældre Jo bedre kontakt der er mellem forældre og personale jo mere oplever barnet kontinuitet, positive følelser og tryghed i forhold til dagtilbuddet. Et godt samarbejde er karakteriseret ved, at forældrene føler sig velkomne, respekteret og anerkendt i forhold til deres kultur og værdier. Forældrene spiller en vigtig rolle i forhold til at støtte op omkring barnets læring og inklusion i dagtilbuddet, blandt andet gennem legeaftaler og positiv omtale af dagtilbuddet. Samarbejdet kan understøttes af forventningsafstemning og aftaler mellem forældre og dagtilbud. Forældrenes viden omkring barnet skal bruges aktivt. Forældresamarbejdet er altid i fokus uanset størrelsen på institutionen. Der kan derfor ikke argumenteres for, at større enheder i sig selv skaber mere forældreinddragelse. Men der kan argumenteres for, at større enheder skaber bedre muligheder for at inddrage forældrene i det daglige arbejde, da der er flere personaler til stede også i sårbare situationer som ved sygdom, kurser, ferier osv. I alle fokusgruppeinterviews blev det påpeget af både personaler og forældre, at samarbejdet var af afgørende betydning. Forældrene påpeger, at det i ydretimerne kan være svært at få samtale med en pædagog. De påpeger endvidere, at de oplever, at pædagogerne er meget pressede og stressede lige nu, hvorfor de ønsker mere synlig bæredygtighed for både pædagoger, forældre og børn. I kortlægningsundersøgelsen vurderer 42,6% procent af de adspurgte forældre, at det kun er af og til, at de bliver informeret omkring deres barns udvikling. Det pædagogiske personale peger på, at forældre i dag har store forventninger til den enkelte institution, hvilket stiller store krav til personalets faglighed og tydelighed. Flere påpeger, at dette kan være svært at indfri under nuværende rammer. 8. Professionel ledelse på alle niveauer Ledelse og organisering i et dagtilbud og på hele dagtilbudsområdet er rammesættende for institutionens hverdagsliv. Det har stor betydning for kvaliteten i dagbuddet, at de ledelsesmæssige opgaver varetages (administrative opgaver, samarbejdet udadtil samt de pædagogiske principper, målsætning og værdier). Ledelsen af det enkelte dagtilbud bliver afgørende for, hvordan kvaliteten udspiller sig og synliggør sig for alle interessenter. Ledelsesopgaven og ledelsesudfordringen bliver derfor at udstikke den strategiske kurs samt engagere og motivere medarbejderne til en forøget indsats mod en høj kvalitet. Ledelsesvilkårene er meget forskellige i Thisted Kommunes dagtilbud afhængig af størrelsen på institutionen. I de små enheder kræves ofte, at den pædagogiske leder deltager aktivt i alle dagligdagens gøremål på lige fod med det øvrige pædagogiske personale og derved har svært ved at gennemføre opgaverne og samarbejdet udadtil. I de større enheder har den pædagogiske leder langt større fleksibilitet i forhold til at varetage både ledelsesmæssige opgaver og almindelige pædagogiske hverdagsopgaver. Derfor kan der argumenteres for, at større enheder skaber bedre Side 18 af 83

19 betingelser for at arbejde med en professionel og tydelig ledelse af dagtilbuddet. I fokusgruppeinterviewene påpeger både forældre og personaler, at det er vigtigt med en synlig ledelse på alle tidspunkter af dagen. Enkelte forældre og personaler fremhæver, at de ikke oplever denne synlighed i nuværende tilbud. Det fremhæves at den pædagogiske ledelse har stor betydning for organiseringen af det enkelte dagtilbud. 20% af de adspurgte forældre i kortlægningsundersøgelsen vurderer, at det kun er af og til, at institutionen er præget af god og synlig ledelse. Dog er flertallet tilfreds med ledelsen af deres barns dagtilbud Konklusion Det er svært entydigt at definere, hvad kvalitet i dagtilbud er, da der er mange forskelligartede holdninger omkring det. Dog er der enighed om, at kvalitet skabes af både ydrestyrede forhold samt pædagogiske praksisnære forhold. I udviklingsplanen fremhæves otte kvalitetsparametre: Normering og gruppestørrelse Personalets kvalifikationer og uddannelsesniveau Faciliteter og ressourcer i dagtilbuddet Det relationelle aspekt Læreplansarbejdet Adgang til materialer og ressourcer Forældresamarbejdet Professionel ledelse. Kvalitetsparametrene er udvalgt på baggrund af valid forskning på området, men skal ikke anskues som udtømmende eller endegyldige sandheder. Der kan argumenteres for, at de to væsentligste hovedparametre er normering og gruppestørrelse samt personalets uddannelsesniveau, da disse to parametre er afgørende for, om de andre parametre kan lykkes optimalt. Dog er de to kvalitetsparametre ikke betydningsfulde i sig selv, hvis ikke de anvendes til at gennemføre de øvrige udvalgte parametre. Alle kvalitetsparametre er derfor afhængige af, at der kontinuerligt samarbejdes målrettet omkring dem på alle niveauer. I fremtidens bæredygtige dagtilbud bliver kunsten derfor at skabe dynamik mellem forvaltning, områdeledere og institutionerne, således at den pædagogiske praksis afspejler sammenhængen mellem både den ydrestyrede og praksisnære kvalitet. Det er væsentligt, at dagtilbuddene så vidt muligt har alle parametre som ideal for at bevare bæredygtigheden. I forhold til Thisted Kommunes udfordringer med faldende børnetal og mange små enheder, fordrer efterlevelse af kvalitetsparametrene, at der skabes større enheder, og gerne integrerede enheder, da det vil medføre mere uddannet personale, bedre udnyttelse af ressourcerne, større fleksibilitet og mere professionel ledelse, og dermed også bæredygtige dagtilbud i et fremadrettet perspektiv. Både forældre og pædagogisk personale understøtter i hovedtræk dette, dog med enkelte undtagelser, der er imod etableringen af større enheder. Den generelle forældreholdning er, at selvom det gør ondt i et lokalt perspektiv vil forældrene hellere være med til at skabe de mest rigtige og holdbare dagtilbud, fremfor at blive i nuværende usikkerhed. Side 19 af 83

20 6. BÆREDYGTIGE DAGTILBUD 6.1. Fælles for alle modeller I dette afsnit skitseres fire forskellige modeller. Fælles for alle modeller er følgende anbefalinger: Større og integrerede institutioner. Både lukning og samdrift af institutioner. Der er ikke taget højde for udgifter til drift af tiloversblevne bygninger og nedrivning. Bevarelse af dagplejen som tilbud, dog i mindre skala. Institutionsstørrelser på minimum 50 børn over tid. Fastholdelse af nuværende ressourcetildelingsmodel. Bevarelse af områdeledelse. fastsættelse af kvalitetsniveau a/b eller c antal m2 pr. barn. Skovly i Vester Vandet og Skovtrolden i Bedsted anvendes fremadrettet som udflugtsmål/lejrskole for dagtilbudsområdet og indskolingen busordning etableres. SFO-lokalerne i henholdsvis Østerild og Hillerslev overgår til dagtilbudsområdet. Afskedigelse af én områdeleder, hvis der lukkes mere end fire institutioner. Alle pædagogiske ledere kommer i spil til de institutioner der bevares. Fremtidige ledere skal vælges mellem nuværende pædagogiske ledere. Dagtilbudsområdet har forholdsvis få børn fordelt over et stort geografisk område. Dertil kommer, at området ikke råder over institutionsstørrelser (m2), der i sig selv muliggør mange forskellige løsninger i forhold til samdrift af institutioner. Således anbefales der ikke i denne udviklingsplan fremtidige modeller, som differentierer sig væsentligt fra hinanden, idet førnævnte forhold indskrænker mulighederne for dette. Modellerne er opbygget således, at den faglige kvalitet er højest i model 1. Herefter mindskes den faglige kvalitets bæredygtighed, hvorfor model 4 antages at have den laveste faglige kvalitet. I modsætning til dette er model 4 den billigste at gennemføre, idet der ikke er indarbejdet anlægsinvesteringer. Model 1 er dyrest at gennemføre i forhold til anlægsinvesteringerne. Forvaltningen er bevidst om, at model 1 er meget dyr at gennemføre, hvorfor den i høj grad skal betragtes som en illustrativ idealmodel, som mest af alt har til hensigt at give et billede på, hvad der skal til for at opnå den optimale bæredygtighed på hele området. Model 1 har tilmed de fleste antal m2 pr. barn og lever op til Bygningsreglementets kvalitetsniveau a/b, hvor de øvrige modeller har kvalitetsniveau c. Ifølge Bygningsreglementets stk. 2 kan dagtilbuddene inddeles i forskellige kvalitetsniveauer i forhold til, hvor mange m2 frit gulvareal der er til rådighed pr. barn. Kvalitetsniveauerne ses af Figur 3.c: Kvalitetsniveauer ift. m2 pr. barn (side 9). Side 20 af 83

21 I tre af modellerne er der indregnet anlægsinvesteringer. Investeringerne er anslået på baggrund af en m2 pris på kr og en samlet m2 fordeling (samlet areal/frit gulvareal) som i Skattekisten i Hurup. Uanset valg af model betyder det, at der bliver længere mellem de enkelte institutioner. I den forbindelse er antallet af dagplejepladser reduceret, da dagplejen bidrager til etablering af flere 0-2 års pladser i institutionerne. Det har været nødvendigt for ikke at lukke endnu flere institutioner og skabe endnu længere afstande mellem institutionerne. Større enheder giver en mere robust økonomi til at imødegå fremadrettede demografireguleringer og eventuelle besparelser. Større tilbud og dermed højere budgetter giver også langt bedre mulighed for at sammensætte en faglig bæredygtig personalegruppe samt aktiviteter. Thisted Kommune bruger allerede i dag få penge pr. barn i et dagtilbud i forhold til øvrige kommuner, derfor er det vigtigt at samle tilbuddene i færre og mere robuste enheder. En institution med 50 børn i alderen 3-5 år får efter den nuværende tildelingsmodel et budget i 2015, der giver mulighed for ansættelse af 1 pædagogisk leder, ca. 3 pædagoger, ca. 2,5 pædagogmedhjælpere og 1 studerende. Hertil skal det bemærkes, at det kræver ca. 1,8 fuldtidspersonalenormering at dække et helt års åbningstider. Nedenstående tabel er et udtryk for, hvad der reduceres i faste udgifter i forbindelse med lukning og samdrift af institutioner i de forskellige modeller. Beløbene indgår i den samlede demografiregulering på området. Reduceret udgifter i tildelingsmodellen Pædagogisk ledelse Rengøring og servicepersonale Grunde og bygninger Reduceret udgifter i tildelingsmodellen i alt 2015 (kr.) (tillæg) Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Børnehaven Skovly Hundborg Børnecenter Vorupør Børnehus Hannæsbørnehaven Nors Børnehus Brombærhaven Børnehaven Rolighed Limfjordsbørnehaven Sennels Børnehave Vilsund Børnehus Boddumhus Lærkereden Ny ved Tingstrup Skole Ny ved Rolighedsskolen I alt Viser udgifter der ikke er direkte afhængig af børnetallet - ekskl. studerende (vi er forpligtiget til antal). - Der er ikke indregnet yderligere budget til institutioner der bliver større. - Nye institutioner er indregnet med samme beløb som Skattekisten. (Figur 6.a: Faste udgifter ift. de fire modeller) Side 21 af 83

22 De faglige argumenter for alle modeller skal sammenholdes med de otte udvalgte kvalitetsparametre og dagtilbudslovens formålsparagraffer og tager udgangspunkt i, at etablering af større (særligt integrerede) enheder giver optimale muligheder for praktisering af følgende punkter: danne de anbefalede gruppestørrelser og normeringer grundet flere personaler i dagligdagen øge fleksibiliteten i institutionen ved sygdom og fravær iværksætte bedre tilrettelagte læringsmiljøer på grund af en tilpas gruppestørrelse og normering tilpasse sig i forhold til det varierende børnetal, uden at det skaber sårbarhed i forhold til kvaliteten skabe højere faglighed grundet mere uddannet personale i institutionen organisere fleksible læringsrum, der er tilpasset de forskellige børnegruppers udviklingstrin og behov arbejde nuanceret med læreplanstemaerne ud fra forskellige tilgange grundet mere uddannet personale indkøbe materialer der understøtter differentierede læringsmiljøer, som tilgodeser alle børn, grundet en bedre og mere bæredygtig økonomi endvidere samles kvalificeret viden i mange institutioner, da de påtænkes at være integrerede skabe grobund for et kvalificeret forældresamarbejde, der i de integrerede institutioner endvidere vil være gennemgående i alle 6 år de steder, hvor institutionerne er placeret ved skolen, giver det endvidere optimale muligheder for at skabe et endnu mere kvalificeret og fortløbende samarbejde omkring børns læring med både forældre og lærere i overgangen fra dagtilbud til skole Den pædagogiske leder kan bedre kvalificere den strategiske kurs, da der er flere uddannede personaler og kompetencer at sætte i spil i den enkelte institution. I modellerne er der tilbud som forventes at have en efterspørgsel på mindre end/omkring 50 børn. Begrundelsen for at disse tilbud ikke lukkes/sammendrives med andre tilbud er følgende: Hanstholm Børnehus: Institutionen har moderne fysiske rammer, der understøtter den faglige kvalitet. Samtidig ligger institutionen i et område med en del børn, men på grund af flere private pasningstilbud har søgningen i det kommunale tilbud ikke været relativ høj. Søgningen til Hanstholm Børnehus er stigende, hvorfor tilbuddet bevares. Tumlehuset: Institutionen har moderne fysiske rammer, der understøtter den faglige kvalitet. Institutionen er kommunens eneste institution, der kun tilbyder vuggestuepladser. Vuggestuepladser bliver i tildelingsmodellen tildelt dobbelt så store budgetbeløb pr. barn som børnehavepladser. Institutionen kan derfor være bæredygtig med færre børn. Hannæsbørnehaven: Institutionen ligger med en forventning på omkring 50 børn. Idet der er en vis usikkerhed omkring prognoserne til kommende års børnetal og søgningen til de enkelte institutioner, er institutionen bevaret i to af modellerne. Side 22 af 83

23 Kernehuset: Institutionen ligger med en forventning på omkring 50 børn. Idet der er en vis usikkerhed omkring prognoserne til kommende års børnetal og søgningen til de enkelte institutioner, er institutionen bevaret i to af modellerne. Den nuværende områdeledelse består af fire områdeledere (Midt, Nord, Syd og Dagplejen). På nuværende tidspunkt er der 24 institutioner/pædagogiske ledere. Hvis dette reduceres til 20 eller derunder anbefales det, at områdeledelsen reduceres til tre områdeledere (Område 1, Område 2 og Dagplejen). Processen omkring tilpasning af områdeledelse og den pædagogiske ledelse igangsættes umiddelbart efter den endelige godkendelse af udviklingsplanen. Den nye struktur træder i kraft 1. april 2015, men samlingen af de fysiske enheder vil komme til at foregå i etaper. Når udviklingsplanen er godkendt vil en plan for implementering udarbejdes. I efterfølgende tabel ses den forventede efterspørgsel i de kommunale dagtilbud i tilfælde af, at strukturen ikke ændres på dagtilbudsområdet. Efterspørgslen er beregnet med baggrund i den faktiske belægning i 2013, som er fremskrevet med befolkningsprognosens forventninger i de enkelte skoledistrikter, jf. afsnittet om efterspørgsel og behov. Som det ses af tabellen vil der ved en uændret struktur være en forventet efterspørgsel på over 50 pladser i 6-7 af de 24 institutioner i 2017 og Forventet normering 2015 Forventet normering 2017 Forventet normering 2021 Maks. kapacitet kvalitetsniv. A/B Maks. kapacitet kvalitetsniv. C 0-2 år 3-5 år I alt 0-2 år 3-5 år I alt 0-2 år 3-5 år I alt 0-2 år 3-5 år 0-2 år 3-5 år Område Nord Børnehaven Skovly Sjørring Børnehus B 9 A Hundborg Børnecenter A 5 A Vorupør Børnehus A 8 A Hanstholm Børnehus B 11 A Hannæsbørnehaven A 11 A Nors Børnehus A Børnehaven Kridthuset A 9 A Kernehuset A Område Midt Vuggestuen Tumlehuset B Espersens Børnehus A 35 A Kronborg Børnehave A Brombærhaven A Børnehaven Rolighed A Børnehaven Kathøj B 9 A Limfjordsbørnehaven A Sennels Børnehave A Område Syd Snedsted Børnehave A Vilsund Børnehus B 11 A Skattekisten A 21 A Boddumhus A Børnehuset Koldbøtten A 7 A Lærkereden B Markblomsten A 8 A Institutioner i alt Dagplejen Kommunale tilbud i alt Belægning 2013 er fremskrevet til 2015, 2017 og 2021 med befolkningsprognosens fremskrivning i de enkelte skoledistrikter. (Figur 6.b: Forventninger ved uændret struktur) Side 23 af 83

24 Kort over områdeinstitutionerne Nedenstående tre kort har til hensigt at illustrere de enkelte institutioners beliggenhed i kommunen, og dermed bidrage til læserens overblik ved gennemgang af modellerne. (Figur 6.c:Område MIDT) (Figur 6.d:Område NORD) (Figur 6.e:Område SYD) Side 24 af 83

25 6.2. Model 1 Model 1 er den model som koster flest anlægskroner, idet der prioriteres større tilbud og optimale fysiske rammer efter bygningsreglementets kvalitetsniveau A/B. Forvaltningen er bevidst om, at model 1 er meget dyr at gennemføre, hvorfor den i høj grad skal betragtes som en illustrativ idealmodel, som mest af alt har til hensigt at give et billede af, hvad der skal til for at opnå den optimale bæredygtighed på hele området. Anlægsudgifterne er anslået for hver institution, men i praksis kan det være mere hensigtsmæssigt at samle investeringerne i nogle færre institutioner og tilpasse normeringerne hertil. Model 1 er den eneste model, hvor alle institutioner opfylder bygningsreglementets kvalitetsniveau A/B. Forventet normering (antal børn) Forventet normering 2015 Forventet normering 2017 Forventet normering 2021 Anlægsbehov 0-2 år 3-5 år I alt 0-2 år 3-5 år I alt 0-2 år 3-5 år I alt mio. kr. Område Nord Børnehaven Skovly Lukkes --> Sjørring/Thisted Hundborg Børnecenter Lukkes --> Sjørring Vorupør Børnehus Lukkes --> Sjørring Hannæsbørnehaven Lukkes --> Østerild Nors Børnehus Lukkes --> Hillerslev Sjørring Børnehus Hanstholm Børnehus Børnehaven Kridthuset SFO Kernehuset Område Midt Brombærhaven Lukkes --> Ny institution * Børnehaven Rolighed Lukkes --> Ny institution ** Limfjordsbørnehaven Lukkes --> Ny institution * Sennels Børnehave Lukkes --> Ny institution ** Vuggestuen Tumlehuset Espersens Børnehus Kronborg Børnehave Børnehaven Kathøj *Ny ved Tingstrup Skole **Ny ved Rolighedsskolen Område Syd Vilsund Børnehus Lukkes --> Snedsted/Koldby Boddumhus Lukkes --> Hurup Lærkereden Lukkes --> Hurup/Koldby Snedsted Børnehave Skattekisten Børnehuset Koldbøtten Markblomsten Institutioner i alt Dagplejen Kommunale tilbud i alt Belægning 2013 er fremskrevet til med befolkningsprognosens fremskrivning i de enkelte skoledistrikter. (Figur 6.f: Model 1) Side 25 af 83

26 Som konsekvens af modellen lukkes 12 institutioner, og der bygges to nye institutioner. De 12 institutioner der foreslås lukket: Børnehaven Skovly børnene anvises plads i Sjørring og Thisted. Bygningen bevares som udflugtsmål og lejrskole. Hundborg Børnecenter børnene anvises plads i Sjørring Børnehus. Vorupør Børnehus børnene anvises plads i Sjørring Børnehus. Hannæsbørnehaven børnene anvises plads i Kernehuset i Østerild. Nors Børnehus børnene anvises plads i Børnehaven Kridthuset i Hillerslev. Brombærhaven børnene anvises plads i en ny institution ved Tingstrup Skole. Børnehaven Rolighed børnene anvises plads i en ny institution ved Rolighedsskolen. Limfjordsbørnehaven - børnene anvises plads i en ny institution ved Tingstrup Skole. Sennels Børnehave børnene anvises plads i en ny institution ved Rolighedsskolen. Vilsund Børnehus børnene anvises plads i Snedsted Børnehave og Børnehuset Koldbøtten i Koldby. Boddumhus børnene anvises plads i Skattekisten i Hurup. Lærkereden børnene anvises plads i Skattekisten i Hurup og Børnehuset Koldbøtten i Koldby. Bygningen i skoven (Skovtrolden) bevares som udflugtsmål. De to nye institutioner: En ny institution der bygges i nærheden af Tingstrup Skole. Primært anvises børn fra de områder, der hidtil har været anvist til Brombærhaven og Limfjordsbørnehaven. En ny institution der bygges i nærheden af Rolighedsskolen. Primært anvises børn fra de områder, der hidtil har været anvist til Børnehaven Rolighed og Sennels Børnehave. Øvrige konsekvenser I denne model er antallet af dagplejepladser reduceret med 57, da dagplejen bidrager til etablering af flere 0-2 årspladser i institutionerne. Det har været nødvendigt for ikke at lukke endnu flere institutioner og skabe endnu længere afstande mellem institutionerne. Side 26 af 83

27 6.3. Model 2 Model 2 er den model som koster næst flest anlægskroner. I denne model prioriteres større tilbud og gode fysiske rammer. Model 2 indeholder de samme strukturelle ændringer som model 1, men i forhold til model 1 er model 2 udarbejdet efter bygningsreglementets kvalitetsniveau C. Forventet normering (antal børn) Forventet normering 2015 Forventet normering 2017 Forventet normering 2021 Anlægsbehov 0-2 år 3-5 år I alt 0-2 år 3-5 år I alt 0-2 år 3-5 år I alt mio. kr. Område Nord Børnehaven Skovly Lukkes --> Sjørring/Thisted Hundborg Børnecenter Lukkes --> Sjørring Vorupør Børnehus Lukkes --> Sjørring Hannæsbørnehaven Lukkes --> Østerild Nors Børnehus Lukkes --> Hillerslev Sjørring Børnehus Hanstholm Børnehus Børnehaven Kridthuset SFO Kernehuset Område Midt Brombærhaven Lukkes --> Ny institution * Børnehaven Rolighed Lukkes --> Ny institution ** Limfjordsbørnehaven Lukkes --> Ny institution * Sennels Børnehave Lukkes --> Ny institution ** Vuggestuen Tumlehuset Espersens Børnehus Kronborg Børnehave Børnehaven Kathøj *Ny ved Tingstrup Skole **Ny ved Rolighedsskolen Område Syd Vilsund Børnehus Lukkes --> Snedsted/Koldby Boddumhus Lukkes --> Hurup Lærkereden Lukkes --> Hurup/Koldby Snedsted Børnehave Skattekisten Børnehuset Koldbøtten Markblomsten Institutioner i alt Dagplejen Kommunale tilbud i alt Belægning 2013 er fremskrevet til med befolkningsprognosens fremskrivning i de enkelte skoledistrikter. Indeholder institutioner på kvalitetsniveau A/B og C (Figur 6.g: Model 2) Som konsekvens af modellen lukkes 12 institutioner og der bygges to nye institutioner. De 12 institutioner der foreslås lukket: Børnehaven Skovly børnene anvises plads i Sjørring og Thisted. Bygningen bevares som udflugtsmål og lejrskole. Side 27 af 83

28 Hundborg Børnecenter børnene anvises plads i Sjørring Børnehus. Vorupør Børnehus børnene anvises plads i Sjørring Børnehus. Hannæsbørnehaven børnene anvises plads i Kernehuset i Østerild. Nors Børnehus børnene anvises plads i Børnehaven Kridthuset i Hillerslev. Brombærhaven børnene anvises plads i en ny institution ved Tingstrup Skole. Børnehaven Rolighed børnene anvises plads i en ny institution ved Rolighedsskolen. Limfjordsbørnehaven - børnene anvises plads i en ny institution ved Tingstrup Skole. Sennels Børnehave børnene anvises plads i en ny institution ved Rolighedsskolen. Vilsund Børnehus børnene anvises plads i Snedsted Børnehave og Børnehuset Koldbøtten i Koldby. Boddumhus børnene anvises plads i Skattekisten i Hurup. Lærkereden børnene anvises plads i Skattekisten i Hurup og Børnehuset Koldbøtten i Koldby. Bygningen i skoven (Skovtrolden) bevares som udflugtsmål. De to nye institutioner: En ny institution der bygges i nærheden af Tingstrup Skole. Primært anvises børn fra de områder, der hidtil har været anvist til Brombærhaven og Limfjordsbørnehaven. En ny institution der bygges i nærheden af Rolighedsskolen Primært anvises børn fra de områder, der hidtil har været anvist til Børnehaven Rolighed og Sennels Børnehave. Idet der tages udgangspunkt i bygningsreglementets kvalitetsniveau C, kan der forekomme udfordringer i forhold til de fysiske rammers mulighed for at skabe den optimale gruppedannelse. Endvidere skal der gøres opmærksom på, at betingelserne for et godt og fleksibelt læringsmiljø kan være forringet grundet kvalitetsniveauet, hvilket i så fald kan have en betydning for den faglige kvalitet. Der er anslået en anlægsudgift til tilbygning ved Sjørring Børnehus på kr. 3 mio. Beløbet er anslået på baggrund af en m2 pris på kr og en samlet m2 fordeling (samlet areal/frit gulvareal) efter bygningsreglementets kvalitetsniveau C, som i Skattekisten i Hurup. Alternativt kan der lejes pavilloner beregnet til institutionsdrift, der opsættes i tilknytning til de nuværende bygninger. Fordelen ved en pavillonløsning er, at der ikke investeres unødvendigt ved et eventuelt faldende børnetal. Der er anslået en anlægsudgift til 2 nye institutioner i Thisted til i alt kr. 27 mio. Beløbet er anslået på baggrund af en m2 pris på kr og en samlet m2 fordeling (samlet areal/frit gulvareal) efter bygningsreglementets kvalitetsniveau C, som i Skattekisten i Hurup. Hvis der bygges tilsvarende antal pladser efter bygningsreglementets kvalitetsniveau A/B vil den samlede pris for de 2 institutioner være ca. kr. 45 mio. Side 28 af 83

29 Øvrige konsekvenser I denne model er antallet af dagplejepladser reduceret med 57, da dagplejen bidrager til etablering af flere 0-2 års pladser i institutionerne. Det har været nødvendigt for ikke at lukke endnu flere institutioner og skabe endnu længere afstande mellem institutionerne Model 3 Model 3 koster færre anlægskroner end model 1 og 2. Større tilbud prioriteres. Model 3 antages at være en bæredygtig model ud fra et fagligt perspektiv, dog med større risikofaktorer end model 1 og 2. Model 3 er udarbejdet efter bygningsreglementets kvalitetsniveau C. Forventet normering Forventet normering Forventet normering Forventet normering Anlægsbehov 0-2 år 3-5 år I alt 0-2 år 3-5 år I alt 0-2 år 3-5 år I alt Område Nord Børnehaven Skovly Lukkes --> Sjørring/Thisted Hundborg Børnecenter Lukkes --> Sjørring Vorupør Børnehus Lukkes --> Sjørring Nors Børnehus Lukkes --> Hillerslev Sjørring Børnehus Hanstholm Børnehus Hannæsbørnehaven Børnehaven Kridthuset SFO Kernehuset Område Midt Brombærhaven Lukkes --> Thisted Sennels Børnehave Lukkes --> Rolighed Vuggestuen Tumlehuset Espersens Børnehus Kronborg Børnehave Børnehaven Kathøj Limfjordsbørnehaven Børnehaven Rolighed Område Syd Vilsund Børnehus Lukkes --> Snedsted/Koldby Boddumhus Lukkes --> Hurup Lærkereden Lukkes --> Hurup/Koldby Snedsted Børnehave Skattekisten Børnehuset Koldbøtten Markblomsten Institutioner i alt Dagplejen Kommunale tilbud i alt Belægning 2013 er fremskrevet til med befolkningsprognosens fremskrivning i de enkelte skoledistrikter. Renovering/tilbygning til Børnehaven Rolighed er anslået. Indeholder institutioner på kvalitetsniveau A/B og C (Figur 6.h: Model 3) Side 29 af 83

30 Som konsekvens af modellen lukkes 9 institutioner. De 9 institutioner, der foreslås lukket: Børnehaven Skovly børnene anvises plads i Sjørring og Thisted. Bygningen i skoven bevares som udflugtsmål og lejrskole. Hundborg Børnecenter børnene anvises plads i Sjørring Børnehus. Vorupør Børnehus børnene anvises plads i Sjørring Børnehus. Nors Børnehus børnene anvises plads i Børnehaven Kridthuset i Hillerslev. Brombærhaven børnene anvises plads i øvrige institutioner i Thisted. Sennels Børnehave børnene anvises plads i Børnehaven Rolighed. Vilsund Børnehus børnene anvises plads i Snedsted Børnehave og Børnehuset Koldbøtten i Koldby. Boddumhus børnene anvises plads i Skattekisten i Hurup. Lærkereden børnene anvises plads i Skattekisten i Hurup og Børnehuset Koldbøtten i Koldby. Bygningerne i skoven (Skovtrolden) bevares som udflugtsmål og lejrskole. Idet der tages udgangspunkt i bygningsreglementets kvalitetsniveau C, kan der forekomme udfordringer i forhold til de fysiske rammers mulighed for at skabe den optimale gruppedannelse. Endvidere skal der gøres opmærksom på, at betingelserne for et godt og fleksibelt læringsmiljø kan være udfordret grundet kvalitetsniveauet, hvilket i så fald kan have betydning for den faglige kvalitet. Der er anslået en anlægsudgift til tilbygning ved Sjørring Børnehus på kr. 3 mio. Beløbet er anslået på baggrund af en m2 pris på kr og en samlet m2 fordeling (samlet areal/frit gulvareal) efter bygningsreglementets kvalitetsniveau C, som i Skattekisten i Hurup. Alternativt kan der lejes pavilloner beregnet til institutionsdrift, der opsættes i tilknytning til de nuværende bygninger. Fordelen ved en pavillonløsning er, at der ikke investeres unødvendigt ved et eventuelt faldende børnetal. Der er anslået en anlægsudgift til Børnehaven Rolighed på kr. 7 mio. Beløbet er anslået og dækker både renovering og tilbygning. Tilbygningen er anslået på baggrund af en m2 pris på kr og en samlet m2 fordeling (samlet areal/frit gulvareal), som i Skattekisten i Hurup, efter bygningsreglementets kvalitetsniveau C. Øvrige konsekvenser I denne model er antallet af dagplejepladser reduceret med 52, da dagplejen bidrager til etablering af flere 0-2 års pladser i institutionerne. Det har været nødvendigt for ikke at lukke endnu flere institutioner og skabe endnu længere afstande mellem institutionerne. Side 30 af 83

31 6.5. Model 4 Model 4 er udarbejdet med baggrund i, at eksisterende bygninger anvendes fuldt ud efter bygningsreglementets kvalitetsniveau C. Model 4 indeholder derfor ingen anlægsinvesteringer. I modellen foreslås de samme 9 institutioner som i model 3 lukket. Stadig vil der være en overkapacitet på års pladser før tilbageværende bygninger er fyldte efter bygningsreglementets kvalitetsniveau C. Det er ikke anslået, hvordan de 136 pladser vil fordele sig over de tilbageværende institutioner, men der forventes dog ikke at blive institutioner med mindre end 50 pladser. I modellen tages der ikke højde for efterspørgslen i de enkelte distrikter, hvorfor der må forventes en længere afstand mellem bopæl og institution. Der vil ved pladsanvisningen blive henvist til pladser i nærheden af bopælen, hvis der er tomme pladser, ellers vil henvisningen ske til tomme pladser andre steder i kommunen. Forventet normering (antal børn) Kapacitet 2015 Kapacitet 2017 Kapacitet 2021 Anlægsbehov 0-2 år 3-5 år I alt 0-2 år 3-5 år I alt 0-2 år 3-5 år I alt mio. kr. Område Nord Børnehaven Skovly Lukkes --> Område Nord Hundborg Børnecenter Lukkes --> Område Nord Vorupør Børnehus Lukkes --> Område Nord Nors Børnehus Lukkes --> Område Nord Sjørring Børnehus Hanstholm Børnehus Hannæsbørnehaven Børnehaven Kridthuset Kernehuset Område Midt Brombærhaven Lukkes --> Område Midt Sennels Børnehave Lukkes --> Område Midt Børnehaven Rolighed Vuggestuen Tumlehuset Espersens Børnehus Kronborg Børnehave Børnehaven Kathøj Limfjordsbørnehaven Område Syd Vilsund Børnehus Lukkes --> Område Syd Boddumhus Lukkes --> Område Syd Lærkereden Lukkes --> Område Syd Børnehuset Koldbøtten Snedsted Børnehave Skattekisten Markblomsten Kapacitet i institutioner Forventet behov Overkapacitet Dagplejen Belægning 2013 er fremskrevet til med befolkningsprognosens fremskrivning i de enkelte skoledistrikter. (Figur 6.i: Model 4) Side 31 af 83

32 Som konsekvens af modellen lukkes 9 institutioner. De 9 institutioner, der foreslås lukket: Børnehaven Skovly børnene anvises plads i Sjørring og Thisted. Bygningen i skoven bevares som udflugtsmål og lejrskole. Hundborg Børnecenter børnene anvises plads i Sjørring Børnehus. Vorupør Børnehus børnene anvises plads i Sjørring Børnehus. Nors Børnehus børnene anvises plads i Børnehaven Kridthuset i Hillerslev. Brombærhaven børnene anvises plads i øvrige institutioner i Thisted. Sennels Børnehave børnene anvises plads i Børnehaven Rolighed. Vilsund Børnehus børnene anvises plads i Snedsted Børnehave og Børnehuset Koldbøtten i Koldby. Boddumhus børnene anvises plads i Skattekisten i Hurup. Lærkereden børnene anvises plads i Skattekisten i Hurup og Børnehuset Koldbøtten i Koldby. Bygningerne i skoven (Skovtrolden) bevares som udflugtsmål og lejrskole. Idet der tages udgangspunkt i bygningsreglementets kvalitetsniveau C, kan der forekomme udfordringer i forhold til de fysiske rammers mulighed for at skabe den optimale gruppedannelse. Endvidere skal der gøres opmærksom på, at betingelserne for et godt og fleksibelt læringsmiljø kan være udfordret grundet kvalitetsniveauet, hvilket i så fald kan have betydning for den faglige kvalitet. Øvrige konsekvenser I denne model anvendes alle 0-2 års pladser (efter kvalitetsniveau C) i de bevarede institutioner. Det betyder, at antallet af dagplejepladser reduceret med 66, da dagplejen bidrager til etablering af flere 0-2 års pladser i institutionerne. Det har været nødvendigt for ikke at lukke endnu flere institutioner og skabe endnu længere afstande mellem institutionerne Opmærksomhedspunkter implementering af modeller Uanset valg af model er der særligt seks forhold, der kan have indvirkning på, hvorvidt det bliver muligt at skabe et bæredygtigt dagtilbudsområde. Disse forhold er i det efterfølgende kort skitseret. Privatisering I forbindelse med seneste strukturændring i 2010 blev der oprettet fire private institutioner i de fysiske rammer, som det daværende byråd havde valgt at lukke. Det fik den konsekvens, at en stor del af børnene i de lukkede institutioner ikke kom over i de eksisterende kommunale dagtilbud. Det betød også, at en stor del af de kommunale medarbejdere mistede deres arbejde, idet de ikke kunne forflyttes til de kommunale institutioner, som børnene ifølge den daværende plan skulle have gået i. Således opnåede Thisted Kommune ikke den fulde effekt af den oprindelige plan, idet de kommunale institutioner ikke blev mere bæredygtige. Side 32 af 83

33 Forvaltningen har intet imod private dagtilbud, men en øget privatisering får også denne gang betydning for, hvorledes udviklingsplanens intentioner i forhold til faglig og økonomisk bæredygtighed kan realiseres. Forældrenes valg af dagtilbud I udviklingsplanens modeller er der anvisninger på, hvor forvaltningen regner med, at børnene fra de lukkede institutioner skal være. Forvaltningen skal i den forbindelse understrege, at det kun er et udtryk for forvaltningens forventninger, idet det altid vil være forældrene, der træffer det endelige valg indenfor de muligheder, som kommunen kan tilbyde. I forbindelse med implementeringen af den endelige beslutning vedrørende udviklingsplanen, får pladsanvisningen en stor rolle i forhold til at tilgodese forældrenes ønsker i en ny struktur. Etablering af flere 0-2 års pladser i integrerede institutioner Uanset valg af model betyder det, at der bliver længere mellem de enkelte institutioner. I den forbindelse er antallet af dagplejepladser reduceret, da dagplejen bidrager til etablering af flere 0-2 års pladser i institutionerne. Det har været nødvendigt for ikke at lukke endnu flere institutioner og skabe endnu længere afstande mellem institutionerne. De børn, der i inden beslutningen af en ny struktur frekventerer dagplejen, fortsætter i dagplejen. Der vil i de berørte områder dog ikke blive anvist nye pladser i dagplejen, idet børnene i stedet vil få tilbudt en plads i de integrerede institutioner indtil disse er fyldt op. Befolkningsprognosen udvikling i børnetallet Hele udviklingsplanens datamateriale bygger på den politisk besluttede befolkningsprognose. Forvaltningen skal gøre opmærksom på, at dagtilbudsområdet kan blive yderligere påvirket, hvis der sker væsentlige afvigelser i forhold til de børnetal, der er anvendt i udviklingsplanen. Bygninger I forbindelse med implementeringen af udviklingsplanen vil der øjensynligt komme bygninger i overskud. I udviklingsplanen er der ikke taget højde for driftsudgifter til tiloversblevne bygninger, ligesom der heller ikke er medregnet udgifter til eventuelle nedrivninger. Implementering En implementeringsplan for gennemførsel af udviklingsplanen kan ikke foreligge, før forvaltningen har kendskab til de politiske beslutninger. Således vil en sådan plan først blive udarbejdet efter november Det kan betyde, at man i en periode vil opleve midlertidige organisatoriske og fysiske løsninger. Side 33 af 83

34 7. BILAG Efterspørgsel og behov Kapacitet i de enkelte skoledistrikter Thisted Kommune er i 2014 opdelt i 16 skoledistrikter fordelt i de tre dagtilbudsområder. Der kan over de kommende år ikke forventes samme udvikling i befolkningstallet i alle skoledistrikter/områder. I forhold til prognosen for den nødvendige kapacitet i de kommunale tilbud er der også en udfordring i vurderingen af søgningen til henholdsvis private og kommunale tilbud. Analyse I nedenstående tabeller er de anvendte tilbud i 2013 opgjort i henholdsvis de tre områder og skoledistrikter. De anvendte tilbud i 2013 er sat i forhold til prognosen for den nødvendige kapacitet i Pladsbehovet for børn i de enkelte områder er beregnet på baggrund af det forventede børnetal i befolkningsprognosen (korrigeret med de kendte tal fra 1. januar 2014). Børnetallet er fordelt forholdsvis i områderne efter befolkningsprognosens tal. I Thisted Kommune benyttes private og kommunale dagtilbud af ca. 80% af børnene i alderen 0-5 år. Fordelingen er dog således, at ca. 67% af de 0-2 årige er i et pasningstilbud og ca. 93 % af de 3-5 årige er i et pasningstilbud. Disse tal er indarbejdet i det forventede behov i de efterfølgende tabeller. Område Nord Område Nord er det område, som i 2013 har den største andel af børn i private pasningsordninger. I 2013 blev ca. 30% af børnene passet i private ordninger. Der indgår i 2014 seks skoledistrikter i område nord. I fem af disse skoledistrikter er der kun én kommunal institution. I det sidste skoledistrikt (Sjørring) er der fire kommunale institutioner. Her skal det bemærkes, at Skovbørnehaven Skovly har opsamlingssted i Thisted og derfor typisk henter børn fra flere forskellige skoledistrikter. (Figur 7.a: Forventede behov i nord) Side 34 af 83

35 (Figur 7.b: Forventede behov i midt ) Område Midt Fire af de fem skoledistrikter i område Midt ligger i Thisted by. Der er bedre mulighed for at anvende institutioner på tværs af skoledistrikterne, idet afstandene ikke er så store i Thisted by som i landområderne. En af områdets otte kommunale institutioner er en vuggestue. Denne vil typisk også hente børn fra flere forskellige skoledistrikter, idet det er kommunens eneste institution, som kun tilbyder vuggestuepladser. Område Midt er det område, som i 2013 har den mindste andel af børn i private pasningsordninger. I 2013 blev ca. 20% af børnene passet i private ordninger. Område Syd Område Syd er syv kommunale institutioner fordelt på fem skoledistrikter. Område Syd er det mindste af de tre områder i kommunen, men samtidig dét område, der forventes at have den mindste tilbagegang i pasningsbehovet. I område Syd bliver ca. 22% af børnene passet i private pasningsordninger. (Figur 7.c: Forventede behov i syd ) Side 35 af 83

36 Den forventede udvikling i perioden : I nedenstående tabel er de anvendte pladser i 2013 sammenholdt med det forventede behov i perioden 2014 til Sammenligningen er fortaget på områdeniveau. (Figur 7.d: Den forventede udvikling i perioden ) Tabellen viser, at der samlet set forventes et fald i pasningsbehovet på omkring 250 pladser fra 2013 til Der vises et yderligere fald frem til 2021, således at pasningsbehovet her er ca. 300 pladser færre end Tabellen viser også den samlede afvigelse i børnetallet, hvis fødselstallet følger henholdsvis model 1 eller model 2 i grafen for fødselstallet, Figur 3.a: Forventet fødselstal (side 7). Såfremt model 1 anvendes vil pasningsbehovet være ca. 500 pladser færre i 2021 end Hvis model 2 anvendes vil pasningsbehovet være ca. 335 pladser færre i 2021 end Tabellen viser både de kommunale og private pasningstilbud. Side 36 af 83

37 7.2. Bygningsanalyse Bygningsanalysen viser hvor mange pladser, der er til rådighed i nuværende bygninger på forskellige kvalitetsniveauer, og hvilken stand nuværende bygninger vurderes at have. Institutionerne kan inddeles i kvalitetsniveauer A, B eller C, jf. Bygningsreglementets krav ( stk. 2 BR 10). Inddelingen er afhængig af, hvor meget frit gulvareal der er pr. barn. Inddelingen er følgende: Kvalitetsniveau C Kvalitetsniveau B Kvalitetsniveau A Vuggestue: min. 3 m 2 pr. barn Børnehave: min. 2 m 2 pr. barn Vuggestue: min. 4,5 m 2 pr. barn Børnehave: min. 3,5 m 2 pr. barn Som B suppleret med aktivitetsrum Ved opgørelse af pladsforholdene i en daginstitution medregnes de rum, der ved projektering af institutionen indgik til ophold for børnene, herunder alrum, grupperum, legerum, hvilerum og liggehaller. Plads til senge/hvilelejer og eventuelt nagelfast inventar regnes ikke som frit gulvareal og skal lægges oven i tabellens arealangivelser. Prisen for tilbygninger anslås til kr pr. m 2 afhængig af tilbygningsstørrelse og kompleksitet. I kommunens nyeste institution (Skattekisten) udgør det frie gulvareal ca. 1/3-del af det samlede areal. OMRÅDE NORD Børnehaven Kridthuset Område Adresse Total m2 grundareal Hillerslev Kærvej 9, 7700 Thisted Børnehaven Skovly Søholtvej 1b, 7700 Thisted Hannæsbørnehaven Skolevej 2, 7741 Frøstrup Fælles med skole m 2 Fælles med skole Total m2 under tag Sum 593 m 2 inkl. SFO Kvalitetsniveau, A, B eller C Vuggestue A 9 børn C 13 børn Bygningsvurdering, kategori 1-10 Anslået renoveringsbehov til udvendig vedligehold og installationeri kr. i et 10 årigt perspektiv 7 Byggeår 1959 / 1997 Ny tagpap Byggeår Børnehave A 28 børn C 48 børn m 2 Maling hvert 5 år m 2 Vuggestue A- 11 børn 7 Byggeår 2002 Det er kun alm. Mulighed for tilbygning i m2 Lokalplan Bygn.-reglement Ingen lokalplan BR % Tilbygning 500 m 2 + Bygningen ligger i skovområde ved tilbygning skal skoven kontaktes. Bebyggelses % ifølge lokalplan 40% Særlige bygningsmæssige forhold Sammenbygget med SFO og skolen Side 37 af 83

38 Hanstholm Børnehus Fyrvej 85, 7730 Hanstholm Hundborg Børnecenter Vorupørvej 145, 7700 Thisted Kernehuset Vesterbyvej 5, 7700 Thisted Nors Børnehus Bykernen 6, 7700 Thisted Sjørring Børnehus Præstegårdsvej 2, 7700 Thisted Vorupør Børnehus Vesterhavsgade 15, 7700 Thisted Total areal 8324 m 2 Byggefelt 3183 m m m m 2 Fælles med skole 544 m m m m m 2 Fælles med skole TOTAL FOR OMRÅDET 4000 m m 2 C- 17 børn Børnehave A- 48 børn C- 84 børn Vuggestue B- 11børn C-16 børn Børnehave. A- 44 børn C- 77 børn Vuggestue A 5 børn C- 7 børn Børnehave A 28 børn C 50 børn Børnehave A 56 børn C 99 børn Børnehave A 61 børn C 107 børn Vuggestue B -9 børn C -13 børn Børnehave A 44 børn C 77 børn Vuggestue A 8 børn C- 12 børn Børnehave A 27 børn C 48 børn 10 Vedligeholdelse. Byggeår 2013 Maling hvert 5 år ,- Byggeår 1971/1992 Nyt tagpap indenfor 5 5 år kr. Taget skal skiftes indenfor år Maling udvendigt træværk, hvert 5. år kr. 5 Byggeår 1962 / 1992 Tilbygning 2009 Gl. lærerbolig. Nye vinduer enkle steder kr. Taget skal skiftes indenfor år 6 Byggeår 1988 Nyt tag og ventilation 1 mio. 7 Byggeår 1996 Det er kun alm. vedligeholdelse. 7 Byggeår 1998 Det er kun alm. Veligholdese. Tilbygning 1000 m 2 + Bebyggelses % ifølge lokalplan 40% Aktuel bebyggelses % 17 % Tilbygning vil kræve en dispensation. Bebyggelses % ifølge lokalplan 25%. Aktuel bebyggelses % 10 Tilbygning 440 m 2 Bebyggelses % ifølge lokalplan 40% Tilbygning 1000 m 2 + Bebyggelses % ifølge lokalplan 40%. Aktuel bebyggelses % 8 Tilbygning 1000 m 2 + Ca. 100 m 2 tilbygning dog maks. 60 børn i alt ifølge lokaleplan. Bebyggelses % ifølge lokalplan 25% Tilbygning ca. 500 m 2 Nybyggeri Energiklasse 2015 Side 38 af 83

39 OMRÅDE MIDT Brombærhaven Brombærvænget 14, 7700 Thisted Børnehuset Kathøj Silstrupvej 45, 7700 Thisted Espersens Børnehus Kronborgvej 12, 7700 Thisted Kronborg Børnehave Østerbakken 95, 7700 Thisted Limfjordsbørnehaven Dragskilde 1, 7700 Thisted Børnehaven Rolighed Kastanievej 80, 7700 Thisted Sennels Børnehus Sennelsvej 122, 7700 Thisted Vuggestuen Tumlehuset Grønningen 12, 7700 Thisted 2601 m m 2 Fælles med skole m m m m m m m m 2 Fælles med skole Fælles med skole m 2 Fælles med boldbane og vejareal- TOTAL FOR OMRÅDET 3685 m m m m 2 Børnehave A 30 børn C 53 børn Vuggestue B 9 børn C 14 børn Børnehave A 33 børn C 58børn Vuggestue A - 35 børn C 55 børn Børnehave A 17 børn C 30 børn Børnehave A 40 børn C 70 børn Børnehave A 42 børn C 74 børn Børnehave A 54 børn C 94 børn Børnehave A 33 børn C 59 børn Vuggestuen B 40 børn C 60 børn 7 Byggeår 1972 / 2002 Vinduer kr Maling hvert 5. år kr. Byggeår Vuggestuen - 9 Børnehave - 7 Maling hver 5. år Byggeår 1973 Børnehave om- og tilbygget 2005 Vuggestue om- og tilbygget Byggeår 2004 Maling hvert 5 år kr 6 Byggeår 1993 Tagpap udskiftes kr. Malearbejde hver 8 år vinduer og døre kr. 4 Byggeår 1976 Vinduer udskiftes kr. Tagpap udskiftes Byggeår 1986 Musvitten er Gl. lærerbolig. Det er kun alm. Vedligeholdelse. 8 Byggeår 1987 Om- og tilbygget 2012 Fugning af mureværk Bebyggelses % ifølge BR 10 25% bebyggelses % 12 Tilbygning 350 m 2 Ingen lokalplan BR % Tilbyg. 0 m 2 Mulighed for ny byg ca. 500 m 2 Ingen lokalplan BR % Tilbygning 0 m2 Bebyggelses % ifølge lokalplan 10% af byggefelt Tilbygning 300 m 2 Bebyggelses % ifølge lokalplan 40% Uhensigtsmæssigt at bygge til Ny byg. Ca. 250 m 2 Uhensigtsmæssigt at bygge til P.g.a. bygnings stand. Ny byg m 2 Bebyggelses % ifølge lokalplan 40% Tilbygning 1000 m 2 Bebyggelses % ifølge lokalplan 25% Tilbygning 500m 2 + Lavenergi klasse 1 BR08. Ny om- og tilbygget men oprindelige tag og facader. Side 39 af 83

40 OMRÅDE SYD Børnehuset Koldbøtten Kirsebærvænget 2, 7752 Snedsted Boddumhus Doveroddevej 32, 7760 Hurup Lærkereden (Eventyrhuset) Stormgade 15, 7755 Bedsted Lærkereden (Skovtrolden) Skovvej 48, 7755 Bedsted. Markblomsten Teglgårdsvej 7, 7770 Vestervig Skattekisten Jernbanegade 19 b, 7760 Hurup Snedsted Børnehave Øster Allé 15, 7752 Snedsted Vilsund Børnehus Skyumvej 53, 7752 Snedsted 3288 m m m m m m 2 Byggefelt 3132 m 2 Total areal 6000 m 2 Byggefelt 6818 m 2 Total areal m 2 Vuggesue A 7 børn C 10 børn Børnehave A 41 børn C 72 børn Børnehave A 50 børn C 87 børn Børnehave B 23 børn C 41 børn 0-67 m 2 Skovbørnehave Kun velfærdsbygning 589 m m m m m m 2 TOTAL FOR OMRÅDET 4498 m 2 Vuggestue A- 8 børn C- 12 børn Børnehave A- 53 børn C- 92 Børn Vuggestue A-21 børn C-32 børn Børnehave A-82 børn C-144 børn Børnehave A 60 børn C 104 børn Vuggestue B- 11børn C- 17 børn Børnehave A -28 C Maling udvendigt træværk, døre og vinduer hvert 5. år kr. 5 Renovering af fyr oa. tekniske installationer kr. 5 Maling udvendigt træværk, døre og vinduer hvert 5. år kr. Se sidste kolonne: kr. Tilbygning ca. 300 m 2 dog maks. 60 børn i alt. Tilbygning 1000 m % Tilbygning 550 m 2 Eternittaget består delvist af den smuldrende type og må påregnes udskiftet indenfor en syvårig periode. 10 Maling hvert 5 år. Nybyggeri Energiklasse ,- Tilbygning 0 m Maling hvert 5 år ,- 10 Da facadebeklædningen er vedligeholdelsesfri og vinduer ikke skal males vil der ikke skulle bruges midler inden for den aktuelle tidsramme. 7 Byggeår 1989 Eternittag som er en årgang som måske skal skiftes indenfor 10 år kr. 5 Byggeår 1980 / 1995 Udhæng og tagrende udskiftes Maling hvert 5 år ,- Bebyggelses % ifølge lokalplan 40% Aktuel bebyggelses % 19% Tilbygning ca. 600 m 2 Bebyggelses % ifølge lokalplan 20% Aktuel bebyggelses % 17% Tilbygning 180 m 2 Bebyggelses % ifølge BR 10 25% Tilbygning 1000 m2+ På grund af strandbeskyttelses linje vil det være næsten umuligt at udbygge institutionen. Tilbygning 0 m 2 Nybyggeri energiklasse 2015 Nybyggeri energiklasse 2020 Side 40 af 83

41 8. BILAG Økonomi Budget 2015 på områder, institutioner og dagplejen m.v. Efterfølgende faktaark giver indsigt i, hvor følsomme de enkelte enheder er. Arkene viser pengenes fordeling til de enkelte enheder, og hvor mange gennemsnitsstillinger det tildelte budget giver mulighed for. Arkene viser også, hvor mange timer der er tildelt pr. enhed pr. uge. Denne oplysning kan bruges til at vurdere serviceniveauet. Dog skal oplysningen ses i sammenhæng med antallet af gennemsnitsstillinger, idet en enhed med en del stillinger giver bedre mulighed for stordriftsfordele. Analyse Arkene viser, hvor mange penge der er fordelt til de enkelte områder, institutioner og dagplejen i budgetoverslagsåret 2015 (godkendt i forbindelse med godkendelse af budget 2014). Børnetallet og fordelingen af pladserne i institutionerne (og det medfølgende budget) er sket på baggrund af de forventninger, der var til børnetallet ved udarbejdelse af budget Tallene er dermed ikke reguleret i forhold til det forventede børnetal i udviklingsplanens modeller. Budgettet er delt i to kolonner. Første kolonne viser de budgetbeløb, som er fordelt efter børnetallet, og anden kolonne viser de budgetbeløb, som er fordelt efter andre principper. Gennemsnitsstillinger er beregnet på baggrund af faktiske gennemsnitslønninger i Thisted Kommune, fremskrevet til 2014-niveau. Idet der er tale om gennemsnitsstillinger, vil budgettet i de enkelte institutioner ofte give en anden normering, da lønniveauer og fordelingen mellem pædagoger og medhjælpere er forskellig fra institution til institution. Timer pr. enhed pr. uge er beregnet på baggrund af gennemsnitsstillingerne i forhold til enhederne. Timetallet er et udtryk for serviceniveauet i de enkelte institutioner. Timetallet er ikke ens i alle institutioner, idet der er tildelt en studerende hele året til alle institutionerne. Den studerende er medregnet med 30 timer om ugen under gennemsnitsstillinger. Arket for dagplejen er ligeledes opdelt i udgifter, der henholdsvis er fordelt efter børnetallet og efter andre principper. Børnetallet er ligeledes det forventede børnetal for 2015, som var en del af budgetgrundlaget til budget Faktaarkene fremgår af de efterfølgende sider. Side 41 af 83

42 (Figur 8.a: Område Midt samlet) (Figur 8.a.1: Brombærhaven) Side 42 af 83

43 (Figur 8.a.2: Børnehuset Kathøj) (Figur 8.a.3: Espersens Børnehus) Side 43 af 83

44 Budget 2015 (kr. i 2014 PL) Kronborg Børnehave Direkte afhængig af børnetallet Ikke direkte afhængig af børnetallet Pædagogisk ledelse (tillæg) I alt Gennemsnitsstillinger Pædagoger med støttetillæg ,34 Pædagoger (60%) ,99 Pædagogmedhjælper (40%) ,00 Studerende ,81 Uddannelse, forsikring m.v. personale Forholdsmæssige andel af vikarpulje Køkkentimer (vuggestuepladser) 0 0 Madordninge (børnehavepladser) Aktiviteter (rammebeløb) Rengøring og servicepersonale Grunde og bygninger Budget 2015 i alt ,14 Normering 2015 Pladser Enheder Vuggestuepladser 0,0 0,0 Børnehavepladser 43,4 41,5 (Figur 8.a.4: Kronborg Børnehave) Timer pr. enhed pr. uge Budget pr.enhed ekskl. madord. Normering i alt 43,4 41,5 5, (Figur 8.a.5: Limfjordsbørnehaven) Side 44 af 83

45 Budget 2015 (kr. i 2014 PL) Børnehaven Rolighed Direkte afhængig af børnetallet Ikke direkte afhængig af børnetallet Pædagogisk ledelse (tillæg) I alt Pædagoger med støttetillæg ,39 Pædagoger (60%) ,48 Pædagogmedhjælper (40%) ,32 Studerende ,81 Uddannelse, forsikring m.v. personale Forholdsmæssige andel af vikarpulje Køkkentimer (vuggestuepladser) 0 0 Madordninge (børnehavepladser) 0 0 Aktiviteter (rammebeløb) Rengøring og servicepersonale Grunde og bygninger Budget 2015 i alt ,00 Normering 2015 Pladser Enheder Vuggestuepladser 0,0 0,0 Børnehavepladser 50,2 48,3 (Figur 8.a.6: Børnehaven Rolighed) Timer pr. enhed pr. uge Budget pr.enhed ekskl. madord. Normering i alt 50,2 48,3 5, Budget 2015 (kr. i 2014 PL) Sennels Børnehave Direkte afhængig af børnetallet Ikke direkte afhængig af børnetallet Pædagogisk ledelse (tillæg) I alt Gennemsnitsstillinger Gennemsnitsstillinger Pædagoger med støttetillæg ,36 Pædagoger (60%) ,20 Pædagogmedhjælper (40%) ,14 Studerende ,81 Uddannelse, forsikring m.v. personale Forholdsmæssige andel af vikarpulje Køkkentimer (vuggestuepladser) 0 0 Madordninge (børnehavepladser) 0 0 Aktiviteter (rammebeløb) Rengøring og servicepersonale Grunde og bygninger Budget 2015 i alt ,51 Normering 2015 Pladser Enheder Vuggestuepladser 0,0 0,0 Børnehavepladser 46,3 44,4 (Figur 8.a.7: Sennels Børnehave) Timer pr. enhed pr. uge Budget pr.enhed ekskl. madord. Normering i alt 46,3 44,4 5, Side 45 af 83

46 (Figur 8.a.8: Vuggestuen Tumlehuset) Budget 2015 (kr. i 2014 PL) Område Nord Direkte afhængig af børnetallet Ikke direkte afhængig af børnetallet Pædagogisk ledelse (tillæg) I alt Gennemsnitsstillinger Pædagoger med støttetillæg ,61 Pædagoger (60%) ,72 Pædagogmedhjælper (40%) ,48 Studerende ,30 Uddannelse, forsikring m.v. personale Forholdsmæssige andel af vikarpulje Køkkentimer (vuggestuepladser) Madordninge (børnehavepladser) Aktiviteter (rammebeløb) Rengøring og servicepersonale Grunde og bygninger Budget 2015 i alt ,11 Normering 2015 Pladser Enheder Vuggestuepladser 58,9 116,2 Børnehavepladser 324,3 309,6 (Figur 8.b: Område Nord samlet) Timer pr. enhed pr. uge Budget pr.enhed ekskl. madord. Normering i alt 383,1 425,8 5, Side 46 af 83

47 Budget 2015 (kr. i 2014 PL) Børnehaven Kridthuset Direkte afhængig af børnetallet Ikke direkte afhængig af børnetallet Pædagogisk ledelse (tillæg) I alt Pædagoger med støttetillæg ,43 Pædagoger (60%) ,62 Pædagogmedhjælper (40%) ,41 Studerende ,81 Uddannelse, forsikring m.v. personale Forholdsmæssige andel af vikarpulje Køkkentimer (vuggestuepladser) Madordninge (børnehavepladser) Aktiviteter (rammebeløb) Rengøring og servicepersonale Grunde og bygninger Budget 2015 i alt ,27 Normering 2015 Pladser Enheder Vuggestuepladser 7,7 15,4 Børnehavepladser 36,7 34,7 (Figur 8.b.1: Børnehaven Kridthuset) Timer pr. enhed pr. uge Budget pr.enhed ekskl. madord. Normering i alt 44,4 50,2 5, Budget 2015 (kr. i 2014 PL) Børnehaven Skovly Direkte afhængig af børnetallet Ikke direkte afhængig af børnetallet Pædagogisk ledelse (tillæg) I alt Gennemsnitsstillinger Gennemsnitsstillinger Pædagoger med støttetillæg ,23 Pædagoger (60%) ,09 Pædagogmedhjælper (40%) ,39 Studerende ,81 Uddannelse, forsikring m.v. personale Forholdsmæssige andel af vikarpulje Køkkentimer (vuggestuepladser) 0 0 Madordninge (børnehavepladser) 0 0 Aktiviteter (rammebeløb) Rengøring og servicepersonale Grunde og bygninger Budget 2015 i alt ,53 Normering 2015 Pladser Enheder Vuggestuepladser 0,0 0,0 Børnehavepladser 29,0 29,0 (Figur 8.b.2: Børnehaven Skovly) Timer pr. enhed pr. uge Budget pr.enhed ekskl. madord. Normering i alt 29,0 29,0 5, Side 47 af 83

48 Budget 2015 (kr. i 2014 PL) Hannæsbørnehaven Direkte afhængig af børnetallet Ikke direkte afhængig af børnetallet Pædagogisk ledelse (tillæg) I alt Pædagoger med støttetillæg ,48 Pædagoger (60%) ,97 Pædagogmedhjælper (40%) ,65 Studerende ,81 Uddannelse, forsikring m.v. personale Forholdsmæssige andel af vikarpulje Køkkentimer (vuggestuepladser) Madordninge (børnehavepladser) Aktiviteter (rammebeløb) Rengøring og servicepersonale Grunde og bygninger Budget 2015 i alt ,90 Normering 2015 Pladser Enheder Vuggestuepladser 11,6 23,2 Børnehavepladser 33,8 31,8 (Figur 8.b.3:Hannæsbørnehaven) Timer pr. enhed pr. uge Budget pr.enhed ekskl. madord. Normering i alt 45,4 55,0 5, Budget 2015 (kr. i 2014 PL) Hanstholm Børnehus Direkte afhængig af børnetallet Ikke direkte afhængig af børnetallet Pædagogisk ledelse (tillæg) I alt Gennemsnitsstillinger Gennemsnitsstillinger Pædagoger med støttetillæg ,53 Pædagoger (60%) ,39 Pædagogmedhjælper (40%) ,92 Studerende ,81 Uddannelse, forsikring m.v. personale Forholdsmæssige andel af vikarpulje Køkkentimer (vuggestuepladser) Madordninge (børnehavepladser) Aktiviteter (rammebeløb) Rengøring og servicepersonale Grunde og bygninger Budget 2015 i alt ,65 Normering 2015 Pladser Enheder Vuggestuepladser 14,5 29,0 Børnehavepladser 33,8 31,8 (Figur 8.b.4: Hanstholm Børnehus) Timer pr. enhed pr. uge Budget pr.enhed ekskl. madord. Normering i alt 48,3 60,8 5, Side 48 af 83

49 Budget 2015 (kr. i 2014 PL) Hundborg Børnecenter Direkte afhængig af børnetallet Ikke direkte afhængig af børnetallet Pædagogisk ledelse (tillæg) I alt Gennemsnitsstillinger Pædagoger med støttetillæg ,30 Pædagoger (60%) ,51 Pædagogmedhjælper (40%) ,67 Studerende ,81 Uddannelse, forsikring m.v. personale Forholdsmæssige andel af vikarpulje Køkkentimer (vuggestuepladser) Madordninge (børnehavepladser) 0 0 Aktiviteter (rammebeløb) Rengøring og servicepersonale Grunde og bygninger Budget 2015 i alt ,29 Normering 2015 Pladser Enheder Vuggestuepladser 7,7 15,4 Børnehavepladser 21,2 19,3 (Figur 8.b.5: Hundborg Børnecenter) Timer pr. enhed pr. uge Budget pr.enhed ekskl. madord. Normering i alt 29,0 34,7 5, (Figur 8.b.6: Kernehuset) Side 49 af 83

50 Budget 2015 (kr. i 2014 PL) Nors Børnehus Direkte afhængig af børnetallet Ikke direkte afhængig af børnetallet Pædagogisk ledelse (tillæg) I alt Pædagoger med støttetillæg ,41 Pædagoger (60%) ,62 Pædagogmedhjælper (40%) ,41 Studerende ,81 Uddannelse, forsikring m.v. personale Forholdsmæssige andel af vikarpulje Køkkentimer (vuggestuepladser) 0 0 Madordninge (børnehavepladser) Aktiviteter (rammebeløb) Rengøring og servicepersonale Grunde og bygninger Budget 2015 i alt ,25 Normering 2015 Pladser Enheder Vuggestuepladser 0,0 0,0 Børnehavepladser 52,1 50,2 (Figur 8.b.7: Nors Børnehus) Timer pr. enhed pr. uge Budget pr.enhed ekskl. madord. Normering i alt 52,1 50,2 5, Budget 2015 (kr. i 2014 PL) Sjørring Børnehus Direkte afhængig af børnetallet Ikke direkte afhængig af børnetallet Pædagogisk ledelse (tillæg) I alt Gennemsnitsstillinger Gennemsnitsstillinger Pædagoger med støttetillæg ,59 Pædagoger (60%) ,08 Pædagogmedhjælper (40%) ,39 Studerende ,81 Uddannelse, forsikring m.v. personale Forholdsmæssige andel af vikarpulje Køkkentimer (vuggestuepladser) Madordninge (børnehavepladser) Aktiviteter (rammebeløb) Rengøring og servicepersonale Grunde og bygninger Budget 2015 i alt ,87 Normering 2015 Pladser Enheder Vuggestuepladser 7,7 15,4 Børnehavepladser 56,9 55,0 (Figur 8.b.8: Sjørring Børnehus) Timer pr. enhed pr. uge Budget pr.enhed ekskl. madord. Normering i alt 64,7 70,4 5, Side 50 af 83

51 Budget 2015 (kr. i 2014 PL) Vorupør Børnehus Direkte afhængig af børnetallet Ikke direkte afhængig af børnetallet Pædagogisk ledelse (tillæg) I alt Pædagoger med støttetillæg ,32 Pædagoger (60%) ,66 Pædagogmedhjælper (40%) ,77 Studerende ,81 Uddannelse, forsikring m.v. personale Forholdsmæssige andel af vikarpulje Køkkentimer (vuggestuepladser) Madordninge (børnehavepladser) Aktiviteter (rammebeløb) Rengøring og servicepersonale Grunde og bygninger Budget 2015 i alt ,57 Normering 2015 Pladser Enheder Vuggestuepladser 9,7 17,8 Børnehavepladser 20,3 19,1 (Figur 8.b.9: Vorupør Børnehus) Timer pr. enhed pr. uge Budget pr.enhed ekskl. madord. Normering i alt 29,9 36,9 5, Budget 2015 (kr. i 2014 PL) Direkte afhængig af børnetallet Område Syd Ikke direkte afhængig af børnetallet Pædagogisk ledelse (tillæg) I alt Gennemsnitsstillinger Gennemsnitsstillinger Pædagoger med støttetillæg ,18 Pædagoger (60%) ,40 Pædagogmedhjælper (40%) ,27 Studerende ,49 Uddannelse, forsikring m.v. personale Forholdsmæssige andel af vikarpulje Køkkentimer (vuggestuepladser) Madordninge (børnehavepladser) Aktiviteter (rammebeløb) Rengøring og servicepersonale Grunde og bygninger Budget 2015 i alt ,34 Normering 2015 Pladser Enheder Vuggestuepladser 36,7 71,8 Børnehavepladser 324,3 308,0 (Figur 8.c: Område Syd samlet) Timer pr. enhed pr. uge Budget pr.enhed ekskl. madord. Normering i alt 360,9 379,8 5, Side 51 af 83

52 Budget 2015 (kr. i 2014 PL) Børnehuset Koldbøtten Direkte afhængig af børnetallet Ikke direkte afhængig af børnetallet Pædagogisk ledelse (tillæg) I alt Pædagoger med støttetillæg ,44 Pædagoger (60%) ,76 Pædagogmedhjælper (40%) ,51 Studerende ,81 Uddannelse, forsikring m.v. personale Forholdsmæssige andel af vikarpulje Køkkentimer (vuggestuepladser) Madordninge (børnehavepladser) 0 0 Aktiviteter (rammebeløb) Rengøring og servicepersonale Grunde og bygninger Budget 2015 i alt ,52 Normering 2015 Pladser Enheder Vuggestuepladser 5,8 11,6 Børnehavepladser 42,5 40,5 (Figur 8.c.1: Børnehuset Koldbøtten) Timer pr. enhed pr. uge Budget pr.enhed ekskl. madord. Normering i alt 48,3 52,1 5, Budget 2015 (kr. i 2014 PL) Direkte afhængig af børnetallet Bodumhus Ikke direkte afhængig af børnetallet Pædagogisk ledelse (tillæg) I alt Gennemsnitsstillinger Gennemsnitsstillinger Pædagoger med støttetillæg ,28 Pædagoger (60%) ,51 Pædagogmedhjælper (40%) ,67 Studerende ,81 Uddannelse, forsikring m.v. personale Forholdsmæssige andel af vikarpulje Køkkentimer (vuggestuepladser) 0 0 Madordninge (børnehavepladser) 0 0 Aktiviteter (rammebeløb) Rengøring og servicepersonale Grunde og bygninger Budget 2015 i alt ,27 Normering 2015 Pladser Enheder Vuggestuepladser 0,0 0,0 Børnehavepladser 37,6 34,7 (Figur 8.c.2: Boddumhus) Timer pr. enhed pr. uge Budget pr.enhed ekskl. madord. Normering i alt 37,6 34,7 5, Side 52 af 83

53 Budget 2015 (kr. i 2014 PL) Direkte afhængig af børnetallet Lærkereden Ikke direkte afhængig af børnetallet Pædagogisk ledelse (tillæg) I alt Pædagoger med støttetillæg ,37 Pædagoger (60%) ,33 Pædagogmedhjælper (40%) ,22 Studerende ,62 Uddannelse, forsikring m.v. personale Forholdsmæssige andel af vikarpulje Køkkentimer (vuggestuepladser) 0 0 Madordninge (børnehavepladser) Aktiviteter (rammebeløb) Rengøring og servicepersonale Grunde og bygninger Budget 2015 i alt ,54 Normering 2015 Pladser Enheder Vuggestuepladser 0,0 0,0 Børnehavepladser 48,3 46,1 (Figur 8.c.3: Lærkereden) Timer pr. enhed pr. uge Budget pr.enhed ekskl. madord. Normering i alt 48,3 46,1 6, Budget 2015 (kr. i 2014 PL) Markblomsten Direkte afhængig af børnetallet Ikke direkte afhængig af børnetallet Pædagogisk ledelse (tillæg) I alt Gennemsnitsstillinger Gennemsnitsstillinger Pædagoger med støttetillæg ,38 Pædagoger (60%) ,30 Pædagogmedhjælper (40%) ,20 Studerende ,81 Uddannelse, forsikring m.v. personale Forholdsmæssige andel af vikarpulje Køkkentimer (vuggestuepladser) Madordninge (børnehavepladser) Aktiviteter (rammebeløb) Rengøring og servicepersonale Grunde og bygninger Budget 2015 i alt ,70 Normering 2015 Pladser Enheder Vuggestuepladser 4,8 9,7 Børnehavepladser 38,6 36,1 (Figur 8.c.4: Markblomsten) Timer pr. enhed pr. uge Budget pr.enhed ekskl. madord. Normering i alt 43,4 45,7 5, Side 53 af 83

54 Budget 2015 (kr. i 2014 PL) Direkte afhængig af børnetallet Skattekisten Ikke direkte afhængig af børnetallet Pædagogisk ledelse (tillæg) I alt Pædagoger med støttetillæg ,77 Pædagoger (60%) ,50 Pædagogmedhjælper (40%) ,34 Studerende ,81 Uddannelse, forsikring m.v. personale Forholdsmæssige andel af vikarpulje Køkkentimer (vuggestuepladser) Madordninge (børnehavepladser) Aktiviteter (rammebeløb) Rengøring og servicepersonale Grunde og bygninger Budget 2015 i alt ,42 Normering 2015 Pladser Enheder Vuggestuepladser 14,5 27,4 Børnehavepladser 65,6 62,7 (Figur 8.c.5: Skattekisten) Timer pr. enhed pr. uge Budget pr.enhed ekskl. madord. Normering i alt 80,1 90,1 5, Budget 2015 (kr. i 2014 PL) Snedsted Børnehave Direkte afhængig af børnetallet Ikke direkte afhængig af børnetallet Pædagogisk ledelse (tillæg) I alt Gennemsnitsstillinger Gennemsnitsstillinger Pædagoger med støttetillæg ,45 Pædagoger (60%) ,04 Pædagogmedhjælper (40%) ,69 Studerende ,81 Uddannelse, forsikring m.v. personale Forholdsmæssige andel af vikarpulje Køkkentimer (vuggestuepladser) 0 0 Madordninge (børnehavepladser) 0 0 Aktiviteter (rammebeløb) Rengøring og servicepersonale Grunde og bygninger Budget 2015 i alt ,00 Normering 2015 Pladser Enheder Vuggestuepladser 0,0 0,0 Børnehavepladser 57,9 56,0 (Figur 8.c.6: Snedsted Børnehave) Timer pr. enhed pr. uge Budget pr.enhed ekskl. madord. Normering i alt 57,9 56,0 5, Side 54 af 83

55 Budget 2015 (kr. i 2014 PL) Vilsund Børnehus Direkte afhængig af børnetallet Ikke direkte afhængig af børnetallet Pædagogisk ledelse (tillæg) I alt Pædagoger med støttetillæg ,48 Pædagoger (60%) ,97 Pædagogmedhjælper (40%) ,65 Studerende ,81 Uddannelse, forsikring m.v. personale Forholdsmæssige andel af vikarpulje Køkkentimer (vuggestuepladser) Madordninge (børnehavepladser) Aktiviteter (rammebeløb) Rengøring og servicepersonale Grunde og bygninger Budget 2015 i alt ,90 Normering 2015 Pladser Enheder Vuggestuepladser 11,6 23,2 Børnehavepladser 33,8 31,8 (Figur 8.c.7: Vilsund Børnehus) Timer pr. enhed pr. uge Budget pr.enhed ekskl. madord. Normering i alt 45,4 55,0 5, Budget 2015 (kr. i 2014 PL) Direkte afhængig af børnetallet Dagplejen Ikke direkte afhængig af børnetallet I alt Gennemsnitsstillinger Gennemsnitsstillinger Løn til dagplejere ,00 Personaleudg., uddannelse dagplejere Aktiviteter dagplejen (rammebeløb) Løn til dagplejepædagoger ,49 Personaleudg., uddan. dagplejepæd Øvrige administrative udgifter PAU-elever ,00 Budget 2015 i alt ,49 Normering 2015 Pladser Budget pr. plads Børn Udnyttelsesgrad 3,50 (Figur 8.d: Dagplejen) Fællesomkostninger er budgetbeløb, som ikke lægges ud under områdeledernes budgetansvarsområde, men ligger centralt på dagtilbudschefens budgetansvarsområde. Fællesomkostningerne er delt mellem udgifter, der direkte er afhængige af børnetallet, og udgifter der ikke er direkte afhængige af børnetallet. Tabellen, som ses på næste side, viser også de forskelle udgiftstyper pr. barn i kommunale tilbud. Side 55 af 83

56 Budget 2015 (kr. i 2014 PL) Fællesomkostninger Direkte afhængig af børnetallet Ikke direkte afhængig af børnetallet I alt Budget pr. barn i kommunale tilbud 4 områdeledere Øvrig personale PAU-elever IT projekter og programmer i dagtilbud Særlig støtte foranstaltninger To-sprogede førskolebørn/tolke Pædagogisk udvikling/uddannelse Øvrige udgifter Budget 2015 i alt Normering 2015 (Figur 8.e: Fællesomkostninger) Pladser Børn i kommunale tilbud De private ordninger modtager tilskud fra Thisted Kommune. De beregnede tilskud tager udgangspunkt i de budgetterede kommunale nettodriftsudgifter ekskl. udgifter til støttepædagoger. I Thisted Kommune er der tre forskellige typer af private ordninger: Private institutioner: Institutioner kan med kommunens godkendelse drives af private som en privat institution. Kommunen udbetaler drifts-, bygnings- og administrationstilskud til disse. Privat pasning: Kommunen skal give tilskud til privat pasning inden for de rammer, som kommunen har mulighed for at fastsætte. Tilskuddet udbetales til forældrene, som afholder pasningsudgiften til f.eks. en privat dagplejer eller ung pige i huset. Puljeordninger: Puljeordninger er private pasningsordninger til børn. Disse drives på baggrund af en driftsaftale med kommunen. I Thisted Kommune er der indgået driftsaftale med et antal private dagplejere, som får udbetalt et månedligt driftstilskud i henhold til den indgåede aftale. Puljeordningen opkræver forældrebetalingen, jf. budgettets takstblad. Nye puljeordninger kan ikke oprettes, idet denne mulighed stoppede pr. 1. august Oversigt over de tre typer af private ordninger fremgår af næste side. Side 56 af 83

57 Privat pasning Budget 2015 (kr. i 2014 PL) Direkte afhængig af børnetallet Ikke direkte afhængig af børnetallet I alt Private institutioner Privat pasning Puljeordninger Budget 2015 i alt (Figur 8.f: Privat pasning) Benchmarking med andre kommuner Benchmarking med andre kommuner giver et billede af, hvor mange penge der bruges, og hvilket serviceniveau Thisted Kommune har på dagtilbudsområdet i forhold til andre kommuner. Benchmarkingen kan anvendes i dialogen omkring kommunens faktiske placering i forhold til den forventede placering ud fra de forskellige parters interesse for dagtilbudsområdet. Analyse I forbindelse med Kommunaløkonomisk Forum 2014 har KL udarbejdet en publikation med nøgletal primært baseret på regnskabsdata Publikationens benchmarking på dagtilbudsområdet (på baggrund af regnskabsdata 2012) indgår i denne analyse. Herudover er der udarbejdet benchmarking på budgetdata 2014 for henholdsvis budgetteret udgifter og takster i På de kommende sider ses forskellige tabeller i forbindelse med benchmarking med andre kommuner. Side 57 af 83

58 Udgift i kr. pr. indskrevne - regnskab Jammerbugt Frederikshavn Vejen Egedal Norddjurs Nordfyns Rebild Billund Varde Thisted Brønderslev Syddjurs Vejle Vesthimmerlands Ikast-Brande Favrskov Silkeborg Aabenraa Ringkøbing-Skjern Struer Vordingborg Mariagerfjord Skive Viborg Morsø Haderslev Sønderborg Odder Randers Skanderborg Aalborg Horsens Holbæk Bornholm Hjørring Faaborg-Midtfyn Esbjerg Middelfart Odsherred Næstved Tønder Holstebro Kerteminde Ringsted Guldborgsund Faxe Fredericia Nyborg Stevns Udgift i kr. pr. indskrevne - regnskab Lemvig Fanø Sorø Køge Hedensted Solrød Svendborg Langeland Kalundborg Slagelse Lejre Frederikssund Lyngby-Taarbæk Odense Vallensbæk Læsø Rudersdal Herning Kolding Lolland Hillerød Allerød Roskilde Hørsholm Gribskov Greve Halsnæs Assens Rødovre Høje-Taastrup Glostrup Dragør Ishøj Ballerup Frederiksberg Samsø Brøndby Aarhus Helsingør Albertslund Gladsaxe Hvidovre Gentofte Furesø Tårnby Ærø Fredensborg Herlev København (Figur 8.g.1: Udgift pr. indskrevne i 2012 tabel) Tabellen og det efterfølgende landkort viser, hvor høj den gennemsnitlige udgift pr. barn indskrevet i et dagtilbud har været i Tallene inkluderer både kommunale, private og selvejende tilbud. Thisted Kommune ligger som nr. 10 på listen over kommuner, der i 2012 har brugt færrest penge pr. barn indskrevet i et dagtilbud. Når tabellen bruges til diskussion af kommunernes serviceniveau skal det bemærkes, at følgende faktorer påvirker placeringen: størrelsen på institutionerne andelen af uddannet personale konteringspraksis for fællesudgifter (fællesudgifter indgår ikke i tabellen). Side 58 af 83

59 (Figur 8.g.2: Udgift pr. indskrevne i 2012 landkort) Side 59 af 83

60 Antal 0-5 årig indskrevne pr. aldersintegr. institution Fredensborg Billund Glostrup Halsnæs Frederiksberg Dragør Vallensbæk Esbjerg Ishøj Herning Kolding Sorø Ballerup Rødovre Skanderborg Hvidovre Vejle Albertslund Ikast-Brande Faxe Middelfart Horsens Solrød Allerød Haderslev Nordfyns Helsingør Varde Tårnby Fanø Struer Silkeborg Viborg Gentofte Hedensted Nyborg Køge Syddjurs Greve Høje-Taastrup Randers Gladsaxe Skive Egedal Guldborgsund Hillerød Odsherred Holbæk Holstebro 70 Antal 0-5 årig indskrevne pr. aldersintegr. institution Ringsted København Furesø Roskilde Hjørring Rudersdal Brøndby Lyngby-Taarbæk Fredericia Gribskov Lolland Favrskov Slagelse Frederikshavn Mariagerfjord Assens Kalundborg Næstved Lemvig Odense Hørsholm Herlev Faaborg-Midtfyn Lejre Sønderborg Læsø Svendborg Kerteminde Aabenraa Stevns Vejen Vordingborg Rebild Odder Brønderslev Frederikssund Ringkøbing-Skjern Aarhus Bornholm Aalborg Norddjurs Ærø Tønder Thisted Vesthimmerlands Jammerbugt Morsø Langeland Samsø - (Figur 8.g.3: Antal indskrevne pr. aldersint. institution i 2012 tabel) Tabellen og det efterfølgende landkort viser, hvor mange børn der gennemsnitlig har været indskrevet pr. integreret institution (kun de integrerede, ikke børnehaver) i Tallene inkluderer både kommunale, private og selvejende tilbud. Thisted Kommune ligger som nr. 93 i forhold til at have flest børn indskrevet pr. integreret institution. I 2014 er den gennemsnitlige størrelse på alle Thisted Kommunens daginstitutioner (vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner) 49 børn pr. institution. Når tabellen bruges til diskussion af kommunens serviceniveau skal følgende bemærkes: De geografiske forhold giver forskellige muligheder. De forskellige størrelser giver forskellige pædagogiske muligheder. De faste udgifter pr. institution vil ofte være højere pr. barn i de mindste institutioner. Side 60 af 83

61 (Figur 8.g.4: Antal indskrevne pr. aldersint. institution i 2012 landkort) Side 61 af 83

62 Andelen af pædagogudannet personale Hjørring 76% 2 Billund 76% 3 Lolland 73% 4 Brønderslev 71% 5 Rebild 71% 6 Aalborg 71% 7 Holstebro 70% 8 Esbjerg 69% 9 Assens 68% 10 Viborg 68% 11 Odder 67% 12 Vordingborg 67% 13 Aabenraa 66% 14 Fredericia 66% 15 Faaborg-Midtfyn 66% 16 Vesthimmerlands 66% 17 Kolding 66% 18 Odense 66% 19 Sønderborg 65% 20 Svendborg 65% 21 Varde 64% 22 Nyborg 64% 23 Skive 64% 24 Slagelse 64% 25 Guldborgsund 63% 26 Jammerbugt 63% 27 Hedensted 63% 28 Vejle 62% 29 Mariagerfjord 62% 30 Ikast-Brande 62% 31 Randers 61% 32 Frederikshavn 61% 33 Albertslund 60% 34 Glostrup 60% 35 Tønder 60% 36 Aarhus 60% 37 Favrskov 60% 38 Vejen 59% 39 Ballerup 59% 40 Køge 59% 41 Struer 59% 42 Middelfart 59% 43 Næstved 58% 44 Sorø 58% 45 Lemvig 58% 46 Skanderborg 58% 47 Hvidovre 57% 48 Holbæk 57% 49 Faxe 57% Andelen af pædagogudannet personale Horsens 57% 51 Herning 57% 52 Gentofte 57% 53 Lyngby-Taarbæk 56% 54 Ringkøbing-Skjern 56% 55 Silkeborg 56% 56 Herlev 56% 57 Kerteminde 55% 58 Thisted 55% 59 Furesø 55% 60 Rødovre 55% 61 Frederikssund 54% 62 Ringsted 54% 63 Syddjurs 54% 64 København 54% 65 Haderslev 54% 66 Ishøj 54% 67 Allerød 53% 68 Helsingør 53% 69 Odsherred 53% 70 Tårnby 52% 71 Hillerød 52% 72 Fanø 52% 73 Lejre 52% 74 Halsnæs 52% 75 Greve 51% 76 Langeland 51% 77 Dragør 51% 78 Frederiksberg 51% 79 Gladsaxe 50% 80 Morsø 50% 81 Stevns 50% 82 Fredensborg 50% 83 Brøndby 50% 84 Læsø 50% 85 Kalundborg 50% 86 Gribskov 50% 87 Roskilde 49% 88 Nordfyns 49% 89 Solrød 48% 90 Rudersdal 48% 91 Samsø 48% 92 Ærø 47% 93 Norddjurs 47% 94 Vallensbæk 46% 95 Egedal 45% 96 Bornholm 43% 97 Høje-Taastrup 38% 98 Hørsholm 37% (Figur 8.g.5: Andel af pædagoguddannet personale i 2012 tabel) Tabellen og det efterfølgende landkort viser, hvor mange procent af det pædagogiske personale i de kommunale daginstitutioner, der er pædagoguddannet. Thisted Kommune ligger som nr. 58 i forhold til at have den højeste andel af pædagoguddannet personale. Thisted Kommunes målsætning om, at mindst 60% af personalet skal være pædagoguddannet skal ses i sammenhæng med, at tabellen ikke indeholder de pædagogiske ledere. Hvis ledere indregnes i tallet, vil Thisted Kommunes andel af pædagogisk uddannet personale være 64% i Når tabellen bruges til diskussion af kommunens serviceniveau skal det bemærkes at: andelen skal ses i sammenhæng med de samlede ressourcer pr. barn (timer pr. barn med pædagogisk uddannet personale). Side 62 af 83

63 (Figur 8.g.6: Andel af pædagoguddannet personale i 2012 landkort) Side 63 af 83

64 Gennemsnitligt fravær i dagsværk i Aabenraa 8,1 2 Kerteminde 8,3 3 Ærø 8,4 4 Samsø 8,6 5 Lemvig 8,8 6 Vesthimmerland 8,8 7 Ringkøbing-Skjern 9,3 8 Skive 9,6 9 Lolland 9,8 10 Mariagerfjord 10,0 11 Vejle 10,3 12 Brønderslev 10,4 13 Frederikshavn 10,5 14 Rebild 10,7 15 Haderslev 10,8 16 Assens 10,8 17 Esbjerg 10,9 18 Holstebro 11,0 19 Billund 11,2 20 Viborg 11,3 21 Varde 11,4 22 Morsø 11,4 23 Silkeborg 11,6 24 Sønderborg 11,7 25 Rødovre 12,1 26 Lyngby-Taarbæk 12,1 27 Langeland 12,2 28 Herning 12,2 29 Thisted 12,2 30 Norddjurs 12,3 31 Syddjurs 12,3 32 Kalundborg 12,6 33 Favrskov 12,7 34 Næstved 13,0 35 Lejre 13,0 36 Horsens 13,0 37 Odder 13,0 38 Vejen 13,0 39 Helsingør 13,0 40 Struer 13,3 41 Aalborg 13,3 42 Slagelse 13,3 43 Guldborgsund 13,3 44 Randers 13,3 45 Sorø 13,4 46 Skanderborg 13,5 47 Hjørring 13,5 48 Glostrup 13,5 49 Faaborg-Midtfyn 13,6 Gennemsnitligt fravær i dagsværk i Frederikssund 13,6 51 Fredericia 13,7 52 Ringsted 13,7 53 Jammerbugt 13,7 54 Halsnæs 13,7 55 Aarhus 13,8 56 Tønder 13,8 57 Middelfart 13,9 58 Fanø 13,9 59 Solrød 13,9 60 Dragør 13,9 61 Greve 14,0 62 Odense 14,0 63 Vordingborg 14,1 64 Køge 14,1 65 Tårnby 14,1 66 Nordfyns 14,2 67 Vallensbæk 14,2 68 Herlev 14,3 69 Hedensted 14,3 70 Ikast-Brande 14,4 71 Gribskov 14,4 72 Faxe 14,4 73 Kolding 14,5 74 Gentofte 14,5 75 Egedal 14,5 76 Odsherred 14,7 77 Fredensborg 14,8 78 Bornholms 14,9 79 Høje-Taastrup 14,9 80 Ishøj 15,1 81 Læsø 15,1 82 Hørsholm 15,1 83 Hvidovre 15,2 84 Nyborg 15,2 85 Svendborg 15,3 86 Roskilde 15,4 87 Ballerup 15,5 88 Brøndby 15,6 89 Allerød 15,6 90 Rudersdal 15,8 91 Gladsaxe 15,8 92 Holbæk 15,8 93 Hillerød 16,0 94 København 16,1 95 Albertslund 16,2 96 Furesø 16,3 97 Stevns 16,4 98 Frederiksberg 16,4 (Figur 8.g.7: Gennemsnitligt fravær i dagsværk i 2012 tabel) Tabellen og det efterfølgende landkort viser, hvor højt det gennemsnitlige fravær i dagsværk pr. pædagogisk medarbejder var i Thisted Kommune ligger som nr. 29 i forhold til at have mindst fravær pr. pædagogisk medarbejder. Når tabellen bruges til diskussion af kommunens serviceniveau skal følgende bemærkes: Personalets sygefravær giver ikke nødvendigvis et billede af kommunens serviceniveau. Der kan være forskellige faktorer, der påvirker niveauet for sygefravær. Jo højere sygefravær - jo færre timer til pædagogisk arbejde. En høj personalenormering pr. barn giver ikke nødvendigvis et lavt sygefravær ved personalet. Side 64 af 83

65 (Figur 8.g.8: Gennemsnitligt fravær i dagsværk i 2012 landkort) Side 65 af 83

66 Budgetteret udgift i 2014 kr. pr. 0-5 årige Budgetteret udgift i 2014 kr. pr. 0-5 årige 1 Jammerbugt Kerteminde Vesthimmerlands Svendborg Rebild Faxe Billund Brøndby Ikast-Brande Aalborg Syddjurs Frederikshavn Vejen Egedal Norddjurs Lyngby-Taarbæk Varde Odsherred Favrskov Slagelse Ringkøbing-Skjern Gribskov Haderslev Herning Faaborg-Midtfyn Ærø Brønderslev Samsø Thisted Halsnæs Vejle Lemvig Horsens Fredericia Middelfart Læsø Aabenraa Langeland Hjørring Hørsholm Silkeborg Greve Hedensted Aarhus Struer Hillerød Randers Ishøj Stevns Glostrup Køge Gentofte Solrød Frederikssund Holbæk Rødovre Skanderborg Frederiksberg Skive Roskilde Nyborg Allerød Nordfyns Herlev Næstved Helsingør Kalundborg Fanø Tønder Gladsaxe Viborg Ballerup Assens Furesø Vordingborg Dragør Morsø Høje-Taastrup Vallensbæk Albertslund Mariagerfjord København Sønderborg Tårnby Esbjerg Fredensborg Bornholm Hvidovre Sorø Lands- og regionsgennemsnit 46 Odder Region Nordjylland Guldborgsund Region Sjælland Ringsted Region Syddanmark Rudersdal Region Midtjylland Kolding Region Hovedstaden Lejre Hele landet Odense Lolland Holstebro (Figur 8.g.9: Budgetteret udgift pr. 0-5 årige i 2014 tabel) Tabellen viser kommunernes budgetterede udgifter pr. 0-5 årige i 2014 til dagtilbud. Det fremgår af tabellen, at Thisted Kommune ligger som nummer 15 af landets 98 kommuner i forhold til at have det mindste budget pr. 0-5 årige. Det fremgår ligeledes, at Thisted Kommune budgetterer med 18,6% mindre pr. 0-5 årige end landsgennemsnittet og 6,9% mindre end gennemsnittet i Region Nordjylland. Når tabellen bruges til diskussion af kommunernes serviceniveau skal det bemærkes, at placeringen påvirkes af: størrelsen på institutionerne andelen af uddannet personale dækningsgraden for, hvor stor en andel af 0-5 årige der er i et pasningstilbud. Side 66 af 83

67 Takst for dagpleje i 2014 Månedstakst i 11 måneder 1 Nordfyns Herning Haderslev Ringkøbing-Skjern Bornholm Nyborg Kalundborg Randers Tønder Favrskov Sorø Silkeborg Skive Svendborg Lejre Brønderslev Rebild Vesthimmerlands Middelfart Vejen Fredericia Esbjerg Frederikshavn Morsø Odense Varde Ikast-Brande Sønderborg Holstebro Thisted Jammerbugt Mariagerfjord Billund Assens Norddjurs Faaborg-Midtfyn Vejle Horsens Herlev Aabenraa Langeland Viborg Kerteminde Hjørring Aalborg Struer Lemvig Skanderborg Lolland Syddjurs Takst for dagpleje i 2014 Månedstakst i 11 måneder 51 Slagelse Samsø Ærø Vallensbæk Ishøj Odsherred Ringsted Odder Dragør Aarhus Guldborgsund Frederikssund Fanø Hedensted Holbæk Næstved Tårnby Køge Vordingborg Kolding Stevns Hillerød Gribskov Roskilde Albertslund Faxe Rødovre Fredensborg Solrød Hvidovre Hørsholm Lyngby-Taarbæk Ballerup Glostrup Allerød Brøndby Greve Helsingør Furesø Rudersdal Gladsaxe Gentofte Høje-Taastrup Halsnæs Frederiksberg Egedal København Læsø 0 Landsgennemsnit (Figur 8.g.10:Takst for dagpleje 0-2 årige i 2014 tabel) Tabellen viser kommunens takst for dagpleje 0-2 årige i Taksten er omregnet til månedstakst i 11 måneder. Det fremgår af tabellen, at Thisted Kommune ligger som nummer 30 af landets 98 kommuner i forhold til at have den billigste takst. Thisted Kommunes takst ligger på kr. 104 under landsgennemsnittet. Som udgangspunkt indikerer taksten udgiftsniveauet for området, idet dagtilbudsloven/vejledningen angiver beregningsgrundlaget. Der vil dog kunne være forskellige praksis for opgavesammensætning og fortolkning af regelsættet, som giver udslag i taksten. Side 67 af 83

68 Takst for børnehave i 2014 Månedstakst i 11 måneder 1 Silkeborg Viborg Struer Brønderslev Herning Randers Syddjurs Haderslev Norddjurs Frederiksberg Slagelse Frederikshavn Aabenraa Horsens Sorø Kerteminde Dragør Hjørring Esbjerg Roskilde Guldborgsund Odense Odder Ringsted Stevns Nyborg Vordingborg Fanø Rebild Holstebro Faaborg-Midtfyn Holbæk Skive Rødovre Solrød Varde Billund Fredericia Favrskov Rudersdal Vejen Thisted Greve Tårnby Vesthimmerlands Allerød Egedal Køge Vallensbæk Faxe Takst for børnehave i 2014 Månedstakst i 11 måneder 51 Middelfart Bornholm Nordfyns Fredensborg Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Sønderborg Glostrup Helsingør Skanderborg Lejre Svendborg Aalborg Aarhus Mariagerfjord Gentofte Lyngby-Taarbæk Kolding Furesø Brøndby Halsnæs Assens Høje-Taastrup Hillerød Hedensted Hørsholm Vejle Hvidovre Odsherred Næstved Kalundborg Frederikssund Samsø Ærø Morsø København Lemvig Langeland Gribskov Tønder Albertslund Læsø Ishøj Gladsaxe Ballerup Herlev Lolland Jammerbugt 0 Landsgennemsnit (Figur 8.g.11: Takst for børnehave 3-5 årige i 2014 tabel) Tabellen viser kommunens takst for børnehave 3-5 årige i Taksten er omregnet til månedstakst i 11 måneder. Det fremgår af tabellen, at Thisted Kommune ligger som nummer 42 af landets 98 kommuner i forhold til at have den billigste takst. Thisted Kommunes takst ligger på kr. 70 under landsgennemsnittet. Som udgangspunkt indikerer taksten udgiftsniveauet for området, idet dagtilbudsloven/vejledningen angiver beregningsgrundlaget. Der vil dog kunne være forskellige praksis for opgavesammensætning og fortolkning af regelsættet, som giver udslag i taksten. Side 68 af 83

69 Takst for vuggestuepladser i 2014 Månedstakst i 11 måneder Takst for vuggestuepladser i 2014 Månedstakst i 11 måneder 1 Randers Billund Tønder Fanø Ballerup Holstebro Vesthimmerlands Solrød Vejen København Haderslev Svendborg Kalundborg Kerteminde Herlev Nyborg Syddjurs Hedensted Struer Rødovre Ærø Lyngby-Taarbæk Samsø Skanderborg Hjørring Faxe Bornholm Sorø Aabenraa Helsingør Vordingborg Køge Faaborg-Midtfyn Guldborgsund Herning Mariagerfjord Frederikshavn Aalborg Odense Brøndby Holbæk Greve Fredericia Gribskov Egedal Lolland Viborg Slagelse Rebild Læsø Ishøj Thisted Jammerbugt Lemvig Esbjerg Gladsaxe Frederiksberg Gentofte Sønderborg Tårnby Hvidovre Assens Dragør Frederikssund Ringsted Vejle Ikast-Brande Næstved Roskilde Høje-Taastrup Odder Kolding Brønderslev Allerød Morsø Norddjurs Vallensbæk Varde Odsherred Ringkøbing-Skjern Halsnæs Lejre Stevns Aarhus Furesø Fredensborg Horsens Glostrup Skive Albertslund Rudersdal Middelfart Nordfyns Hørsholm Favrskov Langeland - 49 Silkeborg Landsgennemsnit Hillerød (Figur 8.g.12: Takst for vuggestue 0-2 årige i 2014 tabel) Tabellen viser kommunens takst for vuggestuepladser 0-2 årige i Taksten er omregnet til månedstakst i 11 måneder. Det fremgår af tabellen, at Thisted Kommune ligger som nummer 76 af landets 98 kommuner i forhold til at have den billigste takst. Thisted Kommunes takst ligger på kr. 220 over landsgennemsnittet. Som udgangspunkt indikerer taksten udgiftsniveauet for området, idet dagtilbudsloven/vejledningen angiver beregningsgrundlaget. Der vil dog kunne være forskellige praksis for opgavesammensætning og fortolkning af regelsættet, som giver udslag i taksten. Specielt kan nævnes fordelingen af fællesudgifter mellem vuggestuebørn og børnehavebørn. Side 69 af 83

70 Thisted Kommunes placeringer i benchmarkingen Den foranstående benchmarking, uanset om der ses på regnskabsdata 2012 eller budgetdata 2014, viser at Thisted Kommune ligger i den ende af tabellen, hvor der bruges færrest penge pr. barn til dagtilbudsområdet. Thisted ligger helt i bunden i forhold til størrelsen af integrerede institutioner (børn pr. institution). Thisted ligger under middel i forhold til at have en høj andel af pædagogisk uddannet personale, men over middel i forhold til at have få sygedage pr. pædagogisk medarbejder. Når der sammenlignes takster ligger Thisted i den halvdel af tabellen med kommuner, der har de laveste takster for dagpleje og børnehave, men i den høje ende for vuggestuepladser. Der er sammenhæng mellem det forholdsvist lave udgiftsniveau og andelen af pædagogisk uddannet personale, idet uddannet personale koster mere end ikkeuddannede. Når der ses på udgiftsniveauet i forhold til den gennemsnitlige størrelse af institutioner, er der ikke umiddelbart sammenhæng. Færre børn til at fordele de faste udgifter imellem, betyder at der skal spares på andre områder. Side 70 af 83

71 9. BILAG FAGLIG KVALITET Sådan arbejdes der med faglig kvalitet i Thisted Kommune Hvis dagtilbuddene skal leve op til de stigende kvalitetskrav, er det vigtigt at have en fælles ledestjerne for pædagogisk praksis. Kvalitet kommer ikke bare af sig selv, men kommer af veltilrettelagte strategier og velfungerende implementeringer. I 2012 udkom den første kvalitetsrapport for Thisted Kommunes dagtilbud. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er Dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten opsamler resultater og tilkendegiver retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten er et samlende udviklingsredskab. De faglige resultater, der beskrives i rapporten, bygger på faglige kvalitetsoplysninger fra de enkelte dagtilbud, overordnede politiske mål om læring og inklusion samt retninger og udviklingstiltag fra forvaltningen. Med kvalitetsrapporten er det muligt for Thisted Kommune at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuner. En sådan sammenligning kan danne grundlag for velkvalificeret sparring med andre kommuner og dermed bidrage til kvalitetsudvikling af dagtilbuddenes kerneydelse fremadrettet. Desuden kan oplysningerne i kvalitetsrapporten være et udgangspunkt for, at kommunen opstiller nye kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for, og hvad der nationalt og internationalt er evidens for. De tidligere beskrevne generelle kvalitetsparametre er alle sammen et udtryk for overordnede forudsætninger, i forhold til hvordan kvalitet kan finde sted. Kvalitetsrapporten omsætter dette til konkret praksis via strategier og pædagogiske tiltag. Hensigten er, at det overordnede politiske kvalitetsmål via fire faglige pejlemærker skal operationaliseres i Thisted Kommunes dagtilbud. Kvalitetspejlemærkerne er et bevidst udtryk for hvad der skal til, for at dagtilbuddene kan arbejde kvalificeret med børns læring ud fra et inklusionsperspektiv. Side 71 af 83

72 En reflekteret & tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring & inklusion Målrettet forældresamarbejde En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer (Figur 9.a: De fire faglige kvalitetspejlemærker fra Task forcen for Fremtidens Dagtilbud) Kvalitetspejlemærkerne udspringer af Task forcen for fremtidens dagtilbud, der påbegyndte sit arbejde i april 2011, og som havde til hensigt at finde frem til, hvordan vi i Danmark skaber de bedst mulige betingelser for børn i dagtilbud. Task forcen indsamlede eksempler på, hvordan dagtilbuddene arbejdede med børns læring og inklusion. I 2012 besluttede daværende børne- og undervisningsminister Christine Antorini (nuværende undervisningsminister), at Task forcens arbejde skulle videreføres. Task forcen har i alt besøgt 11 forskellige dagtilbud i Danmark. Ved besøgene er der talt med både personale, ledere, forvaltningschefer og forældre. Task forcen har gennemgået forskning og undersøgelser om, hvad der understøtter læring og inklusion, hvorfor grundlaget for de fremkomne fire kvalitetspejlemærker er velbegrundet og veldokumenteret. De fire kvalitetspejlemærker har dannet baggrund for den analyse, der er foretaget i kvalitetsrapporten med afsæt i de faglige kvalitetsoplysninger som dagtilbuddene selv har indgivet. De efterfølgende skemaer indikerer, hvordan dagtilbuddene anno 2012 arbejder med de fire kvalitetspejlemærker, samt hvilke kvalitetsfremmende udviklingstiltag det medfører fra forvaltning. Slutteligt sammenholdes dette med gerelle forskningsresultater. Side 72 af 83

73 Kvalitetspejlemærke 1 En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion Konkrete besluttede tiltag i 2012 Status primo 2014 Hver enkel institution udarbejder en lokal målsætning for inklusion med udgangspunkt i den politiske målsætning for læring og inklusion. Udarbejdes senest ultimo LP-modellen indføres i alle dagtilbud primo 2013 og frem til Forvaltningen udarbejder en observationsmodel, der har til hensigt at styrke fagligheden i den enkelte institution gennem systematiske observationer og evidensbaseret viden. I 2013 blev Thisted Kommune udvalgt til at samarbejde med den nationale inklusionsenhed Inklusionsudvikling, som er en del af Undervisningsministeriet. I den forbindelse har vi fået udarbejdet en statusanalyse på inklusionsindsatserne i dagtilbuddene, hvorfor det blev besluttet at afvente resultaterne af statusanalysen, før vi igangsatte arbejdet med den lokale målsætning for inklusion. Derfor er processen omkring den lokale målsætning først gået i gang her i 2014, og er af hensyn til presset i institutionerne tænkt ind i det tilrettelagte LP-arbejde, således at institutionerne har mulighed for at være fælles om udarbejdelsen af målsætningen med både statusanalysen og LPkortlægningen. Sammenholdt med forskningen giver det god mening at skabe de rette strukturelle rammer for, at institutionerne har mulighed for at efterleve de praksisnære kvalitetsparametre. LP-arbejdet er i fuld gang og kører som planlagt ud fra strukturerede møder. Flere institutioner peger på, at det kan være en udfordring at finde tid til alle møder, da de fleste institutioner er så små, at de skal afholde møderne efter lukketid. De større og integrerede institutioner har alle mulighed for at afholde LP-møderne i dagtimerne. (Figur 9.b: Kvalitetspejlemærke 1) Side 73 af 83

74 Kvalitetspejlemærke 2 Et målrettet forældresamarbejde Konkrete besluttede tiltag i 2012 Fokus på differentieret forældresamarbejde gennem dialogmøder/oplæg på pædagogiske ledermøder, herunder: hvordan inddrages forældrene bedst muligt ud fra et fagligt perspektiv? hvordan kan den enkelte institution tilgodese det differentierede forældresamarbejde? Dialogmøder med forældrene med fokus på, hvordan forældrene bedst muligt kan understøtte barnets læring og inklusion i forhold til fællesskabet. Systematiske observationsmodeller, der kan danne grundlag for en kvalificeret forældresamtale. Status primo 2014 Der er sat fokus på det differentierede forældresamarbejde på forskellig vis i de enkelte områder. Da forældrene har deltaget i en tilfredshedsundersøgelse gennem LP-kortlægningen, har mange institutioner valgt at sætte særligt fokus på det differentierede forældresamarbejde fremadrettet. Den kommunale kortlægning peger på, at der er flere udviklingspunkter i forhold til at gøre forældrene mere tilfredse med deres barns dagtilbud. Der har endnu ikke været strukturerede og tilrettelagte dialogmøder med forældrene grundet for stort pres på institutionerne. Der er endnu ikke udarbejdet observationsmodeller grundet for stort pres i institutionerne. (Figur 9.c: Kvalitetspejlemærke 2) Side 74 af 83

75 Kvalitetspejlemærke 3 En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling Konkrete besluttede tiltag i 2012 En innovativ evalueringstilgang, hvor det påtænkes at lave interne/eksterne kompetenceudviklingsforløb, for at uddanne ressourcepersoner i hver institution med fokus på innovativ evaluering. Indførelse af SMTTE-modellen i alle dagtilbud, for at sikre evaluering i den pædagogiske planlægning. Status primo 2014 Den innovative evalueringstilgang er endnu ikke indført på ovenstående beskrevne måde, dog anvendes den i stor stil, da de fleste institutioner tænker innovativt og systemisk gennem anvendelse af LPmodellen, og gennem de ændringer områdeledelsen har medført. Indførelse af SMTTE-modellen er igangsat via INFOBA. Kvalitetspejlemærke 4 (Figur 9.d: Kvalitetspejlemærke 3) Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer Konkrete besluttede tiltag i 2012 Status primo 2014 Kompetenceudvikling af de pædagogiske ledere med fokus på at styrke områdeledelsesstrukturen og de deraf konkrete daglige udfordringer. Information omkring de forskellige ledelsesniveauer på områdeledelses-, pædagogisk ledelses- og medarbejderniveau. Dette effektueres gennem fælles personalemøder og med udgangspunkt i Leadership Pipeline. Der er blevet afholdt to lederinternater for de pædagogiske ledere og områdeledere med fokus på at styrke deres ledelsesrolle. På internaterne har der været fokus på både oplæg og proces. Deres nye ledelsesrolle bliver kontinuerligt drøftet og diskuteret på fælles ledermøder. I 2014 er alle pædagogiske ledere blevet tilbudt fire coachingsessioner, som har til formål at understøtte dem i de udfordringer de oplever i forbindelse med deres ledelsesrolle og kvalitetsarbejdet. Et af de gennemgående temaer i coachsessioner er manglende tid i hverdagen og pressede medarbejdere. Alle de pædagogiske ledere går endvidere på den offentlige lederuddannelse for at kvalificere deres ledelsesrolle. Det er endnu ikke besluttet, hvordan formidlingen omkring de forskellige ledelsesniveauer skal foregå. (Figur 9.e: Kvalitetspejlemærke 4) Side 75 af 83

76 Hvad karakteriserer faglig kvalitet ud fra interessenternes perspektiv? Kompleksiteten omkring den faglige kvalitet kommer til udtryk på mange måder. En ting er at definere, hvad faglig kvalitet er ud fra generelle forskningsmæssige parametre. Noget andet er hvordan den faglige kvalitet opfattes og opleves af de interessenter, der kommer i dagtilbuddene hver dag. Hertil kommer at se på samspillet imellem disse forhold. I relation til udviklingsplanen, der har til hensigt at angive, hvad der karakteriserer bæredygtige dagtilbud i fremtiden, er det derfor interessant at få afdækket så mange perspektiver som muligt, således at de endelige anbefalinger er bredt repræsenteret. Dette afsnit tager udgangspunkt i den kommunale LP-forskning, som netop er blevet gennemført på dagtilbudsområdet omkring trivsel og tilfredshed af dagtilbuddet. Den afdækker både et børne-, et forældre- og et personaleperspektiv. For at målrette perspektiverne til udviklingsplanens bæredygtighedstrekant suppleres der med fokusgruppeinterviews på medarbejder- og forældreniveau. Analyse Børneperspektivet Dette perspektiv handler primært om det relationelle aspekt. Generelt peger børnene på, at det relationelle aspekt til de voksne er godt. 76% oplever at de bliver set, hørt og trøstet af en voksen, når de har behov for det. Generelt vurderer børnene, at de bliver anerkendt for det de gør, og det det de giver. Dog er der en tendens til, at pigerne generelt vurderer relationerne til de voksne mere positivt end drengene. Dette er dog en udfordring, der gør sig gældende på landsplan. 41,5% af børnene i dagtilbuddene synes, at de voksne leger med børnene. I forhold til de omtalte fire niveauer for omsorg indikerer kortlægningen, at den fysiske omsorg er til stede, den følelsesmæssige omsorg afviger en smule, da der er både drenge og piger, der ikke føler, at de bliver trøstet af en voksen, når de er kede af det. 19,4% af pigerne oplever, at de får skæld ud af de voksne. For drengene er det 24,2%. 50% føler sig drillet af andre børn i dagtilbuddene (både drenge og piger). 90,3% af børnene er glade for at gå i børnehave. (Figur 9.f:Børneperspektivet) Side 76 af 83

77 Personaleperspektivet I henhold til trivsel, miljø og samarbejde i institutionerne er der en generel tilfredshed ved at være ansat i de respektive dagtilbud. Der er dog relevante opmærksomhedspunkter. 21% procent opfatter, at de kun nogenlunde udvikler sig fagligt i institutionen. 22% vurderer endvidere, at der kun nogenlunde samarbejdes omkring indhold og metoder i det pædagogiske arbejde. I forhold til det fysiske miljø vurderer 42,6%, at de fysiske rammer ikke eller kun delvist tilgodeser de behov, børnene har for at udfolde sig med både fysiske og stillesiddende aktiviteter. 67,6% vurderer, at institutionerne ikke vedligeholdes optimalt. I relation til læreplansarbejdet anvender de fleste ofte eller delvist børnenes interesser til at skabe retning for aktiviteterne, og generelt er der fokus på at skabe de optimale gruppeforhold for at tilgodese børnenes behov. Størstedelen peger endvidere på, at læreplanerne har indflydelse på deres arbejde. Pædagogerne peger endvidere på, at børnene viser interesse for de pædagogiske aktiviteter og pædagogernes indsats. I forhold til det relationelle aspekt vurderer pædagogerne, modsat børnene, at de stort set altid er der til at trøste børnene, når de er kede af det. Endvidere vurderer pædagogerne det relationelle aspekt mellem børnene bedre end børnene selv gør. Pædagogerne vurderer ikke helt, at der er tid til at spørge ind til det enkelte barn hver dag, eller tid til at lytte på børnenes hverdagsfortællinger. I forhold til samarbejdet med forældrene, er der forskellige parametre der skiller sig ud. 39% af de adspurgte pædagoger vurderer, at de ikke diskuterer med forældrene, hvordan det pædagogiske arbejde skal tilrettelægges og gennemføres. 34% procent peger på, at forældrene ikke har stor indflydelse på og medbestemmelse i forhold til det pædagogiske tilbud i institutionen. Dog vurderes det generelt, at forældrene får god og tilstrækkelig information omkring det pædagogiske arbejde, og at forældrene viser interesse for det pædagogiske arbejde. (Figur 9.g: Personaleperspektivet) Side 77 af 83

78 Forældreperspektivet Forældrene er generelt tilfredse med deres barns dagtilbud. Forældrene peger på, at der umiddelbart er mere tilstedeværende personale ved afleveringen om morgenen end ved afhentningen om eftermiddagen. 12% vurderer ikke, at de får informationer omkring deres barns udvikling. 42,6% vurderer, at det kun er af og til, at de bliver informeret om barnets udvikling. Endvidere vurderer over halvdelen af de adspurgte forældre, at de aldrig eller kun af og til bliver fortalt omkring det konkrete arbejde med læreplanerne i forhold til deres eget barn. Dette afspejler sig endvidere i, at forældrene har mange forskellige opfattelser af, hvilket sigte de pædagogiske aktiviteter og udflugter har. 20% af forældrene vurderer, at det kun er af og til, at institutionen er præget af god ledelse. 6,7% vurderer ikke, at institutionen er præget af god ledelse. Dog er flertallet af forældrene tilfredse med ledelsen af deres barns dagtilbud (41,5% = meget ofte, 43,7 = ofte). (Figur 9.h: Forældreperspektivet) Sammendrag af fokusgruppeinterviewene Generel opsamling områdeforældrebestyrelsen i NORD Generelt peger forældrene på, at pædagogisk kvalitet kræver viden om børns udvikling, inklusion samt kendskab til, hvordan man tilrettelægger pædagogiske aktiviteter. Der skal således være mål og mening med hverdagen. Det er for forældrene vigtigt, at der både er mulighed for fri leg og pædagogiske planlagte aktiviteter for alle børn. Endvidere påpeger forældrene vigtigheden af, at der er tid til samtaler med både børn og forældre både i afleveringssituationen og afhentningssituationen. Forældrene føler, at ydretiderne er meget pressede. Forældrene indikerer, at pædagogerne pt. er meget stressede og usikre i deres ansættelsesforhold, hvorfor de påpeger, at der skal skabes synlig bæredygtighed for både pædagoger, forældre og børnene. Forældrene har blandede holdninger til, hvorvidt de store integrerede institutioner er vejen frem, men de fleste ville dog gerne køre lidt længere og aflevere deres barn i en større integreret institution på betingelse af, at det ligger i den rigtige kørselsretning, at der er en synlig pædagogisk kvalitet, at der er mere fleksible åbningstider, at normeringen er optimal, samt at der skabes forskellige tilbud til børnene i dagtilbuddet. Side 78 af 83

79 Det skal dog understreges, at en enkelt forælder mener, at det er vigtigt at bevare de særlige og unikke tilbud, hvorfor vedkommende ikke kan anbefale, at der skabes større enheder, da mangfoldigheden af tilbud er vigtigere end størrelsen. Endvidere var mere synlig ledelse et parameter, der blev nævnt flere gange. Generel opsamling personaler i NORD Generelt peges der på, at pædagogisk udvikling skal gå i tråd med normering og faglighed, samt at de fysiske rammer har stor betydning for kvaliteten. Endvidere påpeges det, at uddannelsesniveauet har betydning for kvaliteten. Personalerne i Nord vil gerne inddrages mere i pædagogisk udviklingsarbejde og påpeger, at de rent faktisk gerne vil deltage i diverse udviklingstiltag, men at de med nuværende normering ikke kan følge med. Det indikeres, at dagtilbudsområdet er blevet forsømt, og at der nu ikke kan spares mere på hænder og ressourcer. Endvidere fremhæves det, at den daglige pædagogiske ledelse har stor betydning for institutionens organisering, hvorfor den skal være synlig for alle. Der er forskellige holdninger til, om det er store eller små enheder, der skaber den bedste kvalitet. Dog påpeges det, at det er vigtigt med mangfoldige tilbud, og at små enheder ved sygdom o.l. kan blive sårbare med nuværende normering og vikarmuligheder. Det pointeres dog også, at de små enheder har bedre muligheder for at skabe nærhed til det enkelte barn, da det ikke er så nemt at blive væk i mængden. Forældresamarbejdet anskues som værende af stor betydning, men det fremhæves også, at forældrene ved hvad de vil have i dag, hvilket stiller store krav til pædagogernes tydelighed omkring fagligheden. Det pointeres også hertil, at trygge forældre skaber trygge børn. Slutteligt fremhæves det, at de fysiske rammer er vigtige, da der skal være mulighed for, at alle børn kan udfolde sig, og mulighed for at skabe små grupper af børn. Løbende opkvalificering og uddannelse af personalet fremhæves også som et vigtigt element. Generel opsamling områdeforældrebestyrelsen i MIDT (NB! Der kom kun to forældre til interviewet) Generelt fremhæves det, at der opleves utryghed blandt personalet grundet det kontinuerlige faldende børnetal, men at forældrene oplever en professionalisme i hverdagen på trods af usikkerheden. De fremmødte forældre påpeger, at de små institutioner er for sårbare, og at større institutioner er bedre rustet til at håndtere det svingende børnetal og de mange krav til området. Forældrene så meget gerne, at der er flere hænder i hverdagen, således at der er mulighed for daglig dialog med pædagogerne uanset tidspunkt for aflevering og afhentning. Endvidere peges der på, at mere fleksible åbningstider, der tilgodeser forskellige familiemønstre kunne være en fordel fremadrettet. Side 79 af 83

80 Det påpeges, at forældrene er meget tilfredse med personalerne, men at de også oplever, at personalerne er pressede. Det nævnes, at det vil være en fordel, hvis dagtilbuddene lå tæt på skolerne, men ikke en nødvendighed. Endvidere peger forældrene på, at flere fleksible pædagogstillinger kunne være en løsning, således at timerne anvendes dér, hvor behovet er størst, og ikke i en fast institution. General opsamling personaler i område MIDT Generelt peges der på, at de ønsker en gennemgribende og holdbar plan, så der ikke skal være så stor usikkerhed blandt personalet. Fagligheden skal være synlig og høj, og der skal skabes et fælles dagtilbudsområde, men med institutioner med hver deres særegenhed. Der peges generelt på et ønske om store institutioner, hvor der er mulighed for god sparring, uddannelse og generelt mere tid til arbejdet med børnene. Endvidere peges der på, at større enheder giver øget muligheder for specialiseringer, men at det kræver, at ressourcerne følger med. Derudover nævnes betydningen af synlig pædagogisk ledelse i arbejdet med børnene. Der repræsenteres dog også et ønske om at bevare de små institutioner for at styrke landsbymiljøet. Personalet peger også på, at det kræver et mere fokuseret samarbejde med seminariet, hvis bæredygtigheden skal holde fremadrettet. De studerende skal være dygtige og være med til at højne fagligheden på sigt. De fysiske rammer nævnes mange gange som et betydningsfuldt element for en bæredygtig institution. Åbningstiderne skal tilpasses samfundets behov og være mere fleksible. De enkelte institutioner skal være langt mere orienteret mod at markedsføre sig selv ikke for at skabe intern konkurrence, men for at skabe en synlig og bred vifte af tilbud. Der ønskes en åbenhed og et tæt samarbejde med forvaltning, og der er et stort ønske om mere medbestemmelse på udviklingstiltag. Generel opsamling områdeforældrebestyrelsen i SYD Generelt gav forældregruppen udtryk for, at de hellere vil have en gennemgribende plan, der sikrer ro i dagtilbuddene fremover. Forældrene har mærket, at de drypvise ændringer og nedgange har skabt usikkerhed blandt personaler, børn og forældre samt mere sårbarhed ved sygdom og uddannelse blandt personalet. Så selvom det gør ondt i et lokalt perspektiv, gør forældrene opmærksomme på, at de hellere vil skabe de mest rigtige og holdbare tilbud, fremfor at blive i nuværende usikkerhed. Det vigtigste og mest gennemgående parameter for alle forældre bestod af flere hænder i dagligdagen i forhold til at skabe den optimale kvalitet. Der var forskellige holdninger til, om store institutioner er bedre end små. I tilfælde af, at der i fremtiden skulle blive sammenlagt institutioner, påpegede forældrene i syd Side 80 af 83

81 vigtigheden af, at de geografiske placeringer så vidt muligt gav mindst mulig transporttid til alle forældre. Derudover blev det fremhævet, at det er vigtigt at bevare forskellige fokusområder i eventuelle større institutioner, således at det er muligt at fokusere særligt på naturen, sang, sprog, motorik og andre specifikke pædagogiske områder. Forældrene påpeger endvidere, at det kan være relevant at lave mere fleksible åbningstider, specielt hvis det forventes, at forældre skal køre længere efter dagtilbuddet. Generel opsamling personaler i område SYD Generelt peger personalerne i syd på, at pædagogisk kvalitet hænger sammen med små læringsrum uden forstyrrelser, og at dette er betinget af bedre normeringer. Det fremhæves, at der har været mange tiltag de senere år, og at personalerne ikke føler, at der er tid til at gennemføre tiltagene med nuværende normering. I relation til dette ønsker personalerne mere inddragelse af praksisfeltet. Endvidere peger de på, at det er usikkert ikke at vide, hvad fremtiden bringer. Derfor håber de, at udviklingsplanen vil medføre bæredygtige enheder, der er holdbare på længere sigt. Det fremhæves, at forældrene også har kommenteret sårbarheden i særligt de mindre institutioner. Endvidere pointers det, at der er stigende krav fra forældre i dag, hvilket kan være svært at imødekomme. Der er forskellige holdninger til, hvorvidt større enheder er løsningen. Personalerne peger på, at en stor enhed har større fleksibilitet, bedre mulighed for faglig sparring, og mindre sårbarhed ved sygdom og kurser. I forbindelse med mindre enheder fremhæver nogle, at de er hurtigere til at tilpasse sig forandringer, hurtigere til at tage en beslutning, samt at alle børn og forældre er nærmere hinanden. Det pointeres dog også, at dette også lader sig gøre i en større enhed. Generelt påpeges vigtigheden af at skabe små enheder i de store enheder. Konklusion Alle tre interessentgrupper fremhæver betydningen af den faglige kvalitet som værende helt essentiel. Dog peger de samtidig på, at det i mange dagtilbud er svært at leve op til kvalitetsstandarderne grundet en lav normering og for mange tiltag på én gang. Gode relationelle samspil og tid til målrettede pædagogiske aktiviteter fremhæves endvidere flere gange. Forældre og personaler indikerer endvidere, at en synlig og deltagende ledelse er afgørende for, hvordan kvaliteten kommer til udtryk for alle interessenter. Børnene oplever indimellem, at de ikke bliver set og hørt af en voksen. Samarbejdet mellem personaler og forældre antages som værende fundamentalt for børnenes trivsel, lærings- og udviklingsmuligheder af både forældre og personaler. Der er forskellige holdninger til, hvorvidt størrelsen på enhederne har betydning for den faglige kvalitet. Der argumenteres for og imod begge dele. Side 81 af 83

82 Opsamling af fokusgruppeinterview i dagplejen Dagplejerne giver udtryk for, at de ikke altid har været anerkendt og inddraget som profession, men at de mærker en positiv udvikling i forhold til dette. De mener, at det er fint med øgede krav til dagplejepraksis, men peger også på, at de ikke har samme forudsætninger for at løse de mange pædagogiske krav og udefrakommende tiltag på lige fod med en uddannet pædagog. Dagplejerne peger selv på, at deres særlige viden omkring det enkelte barns udviklingsniveau kan være et vigtigt element i forhold til et mere kvalificeret samarbejde med institutionerne. Endvidere peges der på, at dagplejerne har en styrke i at arbejde med en lille børnegruppe, og derved bedre kan tilrettelægge hverdagen ud fra den aktuelle børnegruppe og det enkelte barns behov. Det indikeres, at mere sparring og et målrettet samarbejde med dagplejepædagogerne vil skabe mere kvalitet i dagplejen og dermed også gøre det til et bæredygtigt dagplejetilbud i fremtiden. Dagplejerne fornemmer, at der er manglende indsigt i, hvad dagplejepraksis egentlig er, og hvilke udfordringer der typisk opstår i hverdagen. Flere af de adspurgte dagplejere peger på, at etablering af gæstehuse eller større dagplejegrupper vil være en optimal fremtidig løsning, mens andre mener, at det vil fjerne det unikke ved dagplejen. Det fremhæves, at et mere synligt og gensidigt samarbejde med institutionerne vil skabe mere trygge overgange for barnet. Dagplejerne giver i den forbindelse udtryk for, at institutionerne skal åbne sig mere op og efterspørge dagplejernes viden. Dagplejen er særligt kendetegnet ved trygge rammer, nærværende voksne, små børnegrupper, stabilitet og ro i hverdagen og optimale muligheder for et tæt forældresamarbejde. Et godt og konstruktivt forældresamarbejde er afgørende for alle de adspurgte dagplejere hvis samarbejdet ikke fungerer godt, går det tydeligt ud over børnenes trivsel. Dagplejerne peger på følgende positive muligheder for fremtidens bæredygtige dagpleje: bedre samarbejde med institutionerne inddragelse af dagplejepraksis i tværfaglige tiltag en anerkendende tilgang til dagplejepraksis som profession at dagplejeren bliver anskuet som en ressource i barnets liv og dets læreprocesser synlighed omkring dagplejerens kompetencer og viden mere synlig ledelse af dagplejen forståelse af dagplejepraksis på alle kommunale niveauer. Der skal herefter gøres opmærksom på, at forældreinterviewet i dagplejen ikke fremgår af udviklingsplanen, da der kun var fremmøde af én forældrerepræsentant, hvorfor materialet ikke anses for at være validt. Side 82 af 83

83 10. KILDEANGIVELSE Efterspørgsel og behov Danmarks statistik, levende fødte Danmarks statistik, folketal den 1. i kvartalet Pladsanvisningens opgørelse over anvendelse af pladser i 2013 Thisted Kommunes befolkningsprognose Økonomi Danmarks statistik, takster Det vedtagne budget fra kommunens økonomisystem KL s materiale til Kommunaløkonomisk Forum 2014 Thisted Kommunes fordelingsmodel, godkendt af Børne- og familieudvalget 1. november 2011 Faglig kvalitet Anne Mette Buus, Trine Holck Grundahl, Stine Del Pin Hamilton, Palle Rasmussen, Ulla Toft Thomsen og Merete Wiberg, Brug af evidensbaserede metoder i seks pædagogiske institutioner, Når evidens møder den pædagogiske hverdag, Rapport 3, august 2012 Charlotte Ringsmose, Læring og udvikling i daginstitutioner, 2012 Dafolo, Padaia, november 2012 Danmarks Evalueringsinstitut, Områdeledelse ny struktur på dagtilbudsområdet, 2012 Dansk clearinghouse for uddannelsesforskning IUP, Århus universitet, Virkningsfulde tiltag i dagtilbud, Et systematisk review af reviews Det nationale forskningscenter for Velfærd (SFI), Børnehavens Normeringer, En forskningsoversigt over opgørelsesmetoder, 2013 Grethe Kragh Müller, Kvalitet i daginstitutioner, 2013 Hans Månsson, Bæredygtig pædagogik og praksisudvikling, 2013 LP-Kortlægningsundersøgelsens på kommuneplan, 2014 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Dagtilbudsloven, 2013 Ministeriet for børn og undervisning for Task Force for Fremtidens dagtilbud, Fremtidens dagtilbud, Pejlemærker fra Task Force om Fremtidens dagtilbud, 2012 SFI rapporten børnehavens betydning for børns udvikling Thisted Kommune Kvalitetsrapporten på Dagtilbudsområdet, 2012 Side 83 af 83