Jonas Liechti Oxidation i vin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jonas Liechti Oxidation i vin 15-12-2010"

Transkript

1 Abstract Oxidation is a major factor in the winemaking industry, and is of great importance in connection to different faults occurring in wine. Oxidation starts occurring in wine as soon as the grapes skin is broken, and the oxygen from the air comes into contact with the different substances in the grapes juice. The oxidation is especially harmful to the wine after the alcoholic fermentation, due to the fact that ethanol oxidizes to acetaldehyde an onward to vinegar acid, especially with the presence of acetobacter. Both of these represent serious oxidation-induced flaws in wine. The oxidation of, in grapes, naturally occurring phenolic compounds also plays an important role in the overall oxidation of the wine, in that it reduces the dissolved oxygen to hydrogenperoxid, which is an even more effective oxidizing agent. This oxidation triggers the polymerization of the phenolic compounds which binds them together to form larger molecules, which is responsible for the browning of wine, due to that phenol is a part of the coloring pigments. Phenolic substances transfers to the grape juice during the maceration of red wines, which therefore has more of these compounds than white wines, and is subsequently better protected from oxidation in that phenol absorbs oxygen in its oxidation, before other substances. The most commonly used antioxidant in wine is SO 2, due to its versatile properties. SO 2 has an antiseptic function that inhibits wild yeast and unwanted bacteria from corrupting the wine production. It obtains some of the formed hydrogenperoxid and inhibits the enzyme catalyzed oxidation of phenol. Other alternative antioxidants have been tried and are still experimented with, but none of these has yet been proven to be as stable, diverse and effective as SO 2 while at the same time ethical correct. 1

2 Indholdsfortegnelse Abstract... 1 Indledning... 3 Vinproduktionen... 4 Oxidation... 6 Oxidation i vin... 7 Gæring... 7 Acetobacter... 9 Phenoler... 9 Forhindring af oxidation Svovldioxid Molekylært svovldioxid Hydrogensulfit Sulfit Hyperoxidation Perspektivering Vurdering af metoder Alternativer Diskussion Konklusion Litteraturliste Bøger Artikler Hjemmesider Billeder Bilagsfortegnelse

3 Indledning Denne rapport består af en skriftlig kemisk og biologisk redegørelse, der er formuleret på baggrund af en omfattende research indenfor emnet Oxidation af vin. Rapporten er overordnet delt op efter 3 perspektiver; oxidation i forhold til den praktiske vinproduktion, biokemisk analyse af den specifikke oxidation i vin samt en faglig vurdering af allerede anvendte antioxidanter i den generelle vinproduktion og alternativer hertil. Rapportens fokus vil primært ligge på den specifikke oxidation af stoffer i vin, og vil derfor ikke kunne anvendes til forklarende belysning af andre aspekter inden for vinproduktion/-smagning/-salg osv.. Dette bevirker også at biologien og kemien i denne rapport, vil bevæge sig indenfor rapportens fokus, deraf specifikt på disse fags betydning for de bestemte aspekter i opgaven. Det er desuden vigtigt at forstå at der er tale om en teoretisk faglig redegørelse, analyse og vurdering, som blevet udredet ud fra en række forskellige faglige kilder der muligvis ikke har nogen forbindelse i øvrigt, og forfatterne til disse kilder skal derfor ikke sættes lig hinanden (hverken meningsmæssigt eller ud fra faglig ekspertise). 3

4 Vinproduktionen For bedst at kunne forstå hvorledes oxidation påvirker vinen, er det vigtigt først at danne sig en overordnet forståelse af selve vinproduktionen og de processer som er særligt udsatte i forhold til oxidation. Oxidation er en potentiel trussel for den færdige vin, fra det øjeblik at druerne bliver plukket, og oxidation er desuden en fortsat potentiel trussel igennem det meste af produktionen. Idet druerne bliver plukket med stilk, sker der ingen oxidation så længe druerne ikke knuses. Ved mere kostbare vine, afhjælpes dette af at druerne transporteres i lave beholdere hvor druerne belastes minimalt af hinanden 1. Efter plukningen kommes druerne i en druemølle (H1/R1, se figur 1) og adskilles. Ved denne proces opstår således den første reelle trussel for en oxidation, idet at drueskallerne brydes og saften, eller mosten, kommer i kontakt med luftens ilt. Herefter divergerer produktionen af hhv. hvid- og rødvin en smule fra hinanden, eftersom rødvin er afhængig af at mosten får lov til at blive ved drueskallerne i et bestemt tidsrum for at udtrække farvestoffer fra disse (macerationen), hvilket vil have en påvirkning på oxidationen senere. Hos hvidvin presses druerne med det samme og centrifugeres 2. Ved begge produktioner, tilsættes nu svovldioxid (SO 2 ), hvilket har en del funktioner, som foruden at slå bakterier og arter af vildgær ihjel, også virker som en antioxidant hvilket vil blive belyst senere under den kemiske redegørelse. Gæringen sættes nu i gang. Figur 1: Procesforløbet under en vinfremstilling (bacchus, systime, 2001) Mosten kommes på ståltanke, hvorefter der tilsættes enkeltcellet vingær (Saccaromyces elipsoides), hvilket sætter gang i en forgæring af mostens glukose til ethanol samt kuldioxid: C 6 H 12 O 6(aq) 2 CH 3 CH 2 OH (aq) + 2 CO 2(g) (se figur 1, H4/R2). Det er essentielt at gæringen forløber under iltfrie (anaerobe) forhold og således ikke er udsat for oxidation. Dette præsenterer sig imidlertid ikke som noget alvorligt problem for de fleste vinproducenter, idet at den konstante udledning af CO 2 ligger sig som et låg over mosten og forhindrer at der kan komme noget ilt til at reagere med den gærende vin, selv i åbne kar. Ligeledes er princippet bag en 1 Webb, A. Dinsmoor: Oxidation. Robinson, Jancis: I: Oxford Vinleksikon. 2. udg. Gads forlag, side Vinfremstilling. I: Bacchus. side Redigeret af: Gunnar Jensen. 1. udg. Systime,

5 malolaktiske gæring (R4), som overordnet består i en tilsættende af mælkesyrebakterier (lactobacillus), for at nedbryde den uønskede æblesyre, som naturligt opstår i druer, til den mere behagelige mælkesyre 3. Sådanne forhold hvor ilten er afskåret for tilføring til vinen, kaldes reduktive forhold, idet at en hver reaktion der herefter foregår, nedsætter muligheden for en ydereligere påvirkning af ilten ved at opbruge noget af det som stadig er tilbage. Sådanne forhold ønsker man som sagt at opnå under den sidste del af gæringen, men under begyndelsen er oxidative forhold faktisk at foretrække, da det sikre en høj gærvækst 4. For at opnå disse oxidative forhold under den første del af gæringen, kan vinproducenten bevidst vælge at ilte vinen, igennem en metode som hedder macrooxidation, der består i at lede store mængder ilt igennem den gærende vin, hvorved den aerobe (fuldstændige) gæring kan finde sted og gærvæksten forøges. De aerobe gæringsprodukter vil ikke skade vinen, da det blot består af vand og kuldioxid 5. Den sidste potentielle risiko for oxidation, kommer med lagringen af den nu gærede vin (H5/R5). Denne risiko bliver dog minimeret anseeligt ved at det meste vin i dag lagres på ståltanke, og der endnu en gang tilsættes SO 6 2. Men der er dog også andre forbehold som bør tages, idet SO 2 ikke garantere at der ikke sker oxidation. Man anvender her bl.a. en pumpe som er installeret på tanken, som danner et vakuum i tanken ved at pumpe den luft ud, som befinder sig over vinen. Alternativt kan man også pumpe en ædelgas, som f.eks. Argon, ind i tanken, som, grundet at være tungere end atmosfærisk luft, vil lægge sig over vinen som et låg, og forhindre ilt i at nå ned til vinen. Men da denne metode er særdeles kostbar, anvendes der med fordel frit kvælstof (N 2(g) ), men da det ikke er tungere end luften, fyldes hele tanken med kvælstof som således tvinger ilten ud 7. Ved lagringen på fade, egetræs tønder, er der en større risiko for oxidation og de førnævnte metoder kan selvsagt ikke anvendes her. Hvis der er tale om et godt og nyt fad med en frisk spuns (prop som forsegler en åbning i siden af fadet), så vil der ske en diffusion af vin igennem tøndestavende, hvilket vil resultere i et hulrum øverst i tønden som fyldes med alkohol- og vanddampe samt kuldioxid, men grundet forseglingen vil der ikke kunne komme ilt ind i dette hulrum og der vil derfor ikke ske nogen betydelig oxidation. Ved brug af ældre fade kan forseglingen ikke gøres fuldstændig tæt, og hulrummet bliver derfor løbende fyldt op med mere vin. Desuden kan disse fade roteres en smule, således at spunsen og åbningen i siden holdes fugtig og luftningen minimeres 8. 3 Vinfremstilling. I: Bacchus. side Redigeret af: Gunnar Jensen. 1. udg. Systime, Webb, A. Dinsmoor: Reduktion. Robinson, Jancis: I: Oxford Vinleksikon. 2. udg. Gads forlag, side Goode, Jamie: Wine flaws: Oxidation. I: Sommelier Journal, , s (Artikel) 6 Vinfremstilling. I: Bacchus. side Redigeret af: Gunnar Jensen. 1. udg. Systime, Webb, A. Dinsmoor: Ædelgasser. Robinson, Jancis: I: Oxford Vinleksikon. 2. udg. Gads forlag, side Webb, A. Dinsmoor: Efterfyldning. Robinson, Jancis: I: Oxford Vinleksikon. 2. udg. Gads forlag, side

6 En sådan produktion hvor der specifikt undgås en hver form for unødig oxidation af vinen, mosten eller druerne, kaldes en reduktiv produktion, og indførelsen af denne form for produktion har været et af de rigtig store fremskridt inden for den moderne vinproduktion, især når det gælder store rødvine som hovedsageligt at båret af deres frugtsmag 9. Det er dog imidlertid vigtigt her at bemærke at en al for effektiv reduktiv produktion samt lagring af en vin, faktisk også vil have nogle skadelige virkninger på vinen, grundet reduktion af andre stoffer i vinen 10. Dette vil blive belyst nærmere under afsnittet Forhindring af oxidation. Oxidation Den kemiske forståelse af en oxidation, er overordnet en afgivelse af elektroner. Heraf følger den komplimenterende reduktionsreaktion, en optagelse af elektroner, og de 2 reaktioner kaldes under et navn for en redoxreaktion. Ud fra den kemiske forståelse behøver en oxidation i sig selv ikke at involvere oxygen. Mest relevant for vinproduktionen, er det kemiske forhold som er imellem de stoffer som findes i vin, som har et potentiale for at oxidere. Med dette forhold skal forstås, at nogle stoffer er mere reaktionsdygtige end andre, med henblik på at blive oxideret eller reduceret. Et stof reduktions-/oxidationspotentiale afhænger at stoffets standards elektronnegativitet (se evt. bilag 1) 11. Der er mange eksempler på forskellige redoxreaktioner, men i henhold til vinproduktion er det dog imidlertid vigtigt at bevare en enkel forståelse af disse reaktioner. Ved en oxidation i vin forstås der overordnet en kemisk forbindelse mellem stoffer i vinen, og ilt fra luften. Som sagt behøver der i princippet ikke at indgå ilt i oxidationen, men den gense forståelse af en oxidation af vin, består i en fejl i vinen forsaget af en for høj eksponeringen af vin til den atmosfæriske luft (her oxygen) 12. Inden for vinproduktion beskriver man det samlede potentiale for alle vinens komponenter for at reagere i en oxidation eller reduktion, som redoxpotentialet. Som førnævnt afhænger redoxpotentialet at elektronegativiteten, og de af stofferne med højere elektronegativitet vil således have en større tendens til at afgive elektroner og således blive oxideret. Derfor sker en reaktion med mere positiv elektronegativitet, på bekostning af reaktioner med mere negativ elektronegativitet. Netto redoxpotentialet bestemmes ved det punkt hvor der er indstillet en ligevægt mellem redoxparrene (stoffer som indgår i en bestemt redoxligevægt). 9 Goode, Jamie: Wine flaws: Oxidation. I: Sommelier Journal, , s. 50 (Artikel) 10 Webb, A. Dinsmoor: Reduktion. Robinson, Jancis: I: Oxford Vinleksikon. 2. udg. Gads forlag, side Redoxreaktioner. Mygind, Helge: I: Kemi 2000 C-niveau. 1. udg. Haase & Søns forlag, side Webb, A. Dinsmoor: Oxidation. Robinson, Jancis: I: Oxford Vinleksikon. 2. udg. Gads forlag, side 489 6

7 Redoxpotentialet er således et anskudt mål for en vins potentiale for at blive oxideret, ud fra koncentrationen af indholdsstofferne 13. Oxidation i vin Ser vi på oxidation i vin, som en skade på vinen forsaget af en reaktion mellem bestemte stoffer i vinen og ilt, er det selvsagt nærværende at undersøge hvilke specifikke stoffer der er tale om. Det første stof som vi vil fokusere på er eddike, hvis dannelse har en direkte relevans til alkoholgæringen i vin. Gæring Som førnævnt indgår den alkoholiske gæring, som en vigtig proces i vinproduktion. Netto reaktionen for denne gæring af en omdannelse af et glukosemolekyle til 2 ethanol-molekyler og 2 kuldioxidmolekyler: C 6 H 12 O 6(aq) 2 CH 3 CH 2 OH (aq) + 2 CO 2(g). Gæringen er en avanceret proces som består af 12 trin, der hver er katalyseret af et enzym 14. Overordnet består denne proces i følgende: 1. De første trin i processen forbinder fosfatgrupper med sukkeret. 2. Herefter følger en række trin hvor sukkermolekylet med 6 kulstofmolekyler, spaltes til 2 med hver 3 kulstofmolekyler, og et af disse omorganiseres i strukturen på det andet. 3. Efter yderligere omflytninger mister dette molekyle sit terminale carboxyl kulstofatom i form af kuldioxid. 4. Tilbage bliver der acetaldehyd eller ethanal (CH 2 CHO), som; a. Ved mangel på oxygen: vil reduceres til alkohol b. Ved overskud af oxygen: vil via en anden flertrinsserie blive nedbrudt til energi, vand og mere kuldioxid På figur 2, ses de sidste 2 processer i gæringen, samt de enzymer som katalyserer processerne. 13 Webb, A. Dinsmoor: Redoxpotentialet. Robinson, Jancis: I: Oxford Vinleksikon. 2. udg. Gads forlag, side Vinfremstilling. I: Bacchus. side 34. Redigeret af: Gunnar Jensen. 1. udg. Systime,

8 Eftersom disse processer ikke er 100 % effektive, vil der ske en ophobning af delprocessernes reaktionsprodukter i vinen som også vil have en evt. påvirkning på vinens smag og duft, idet at der Figur 2, Sidste 2 processer i gæringen (www.denstoredanske.dk) også vil blive dannet flygtige syrer 15 under gæringen, hvoraf de vigtigste foruden eddikesyre er, smørsyre (butyrat), myresyre (formiat) og propionsyre (propianat) 16. I reference til oxidation, er dog det sidste stadium i gæringen, reduktionen af acetaldehyd til ethanol, det mest interessante. Som bekendt kan en reduktionsreaktion ikke forløbe isoleret, men er nødt til at komplimentere en oxidation. Reduktionen af acetaldehyd sker således ved en oxidation at et såkaldt coenzym kaldet NADH: CH 2 CHO + NADH + H + CH 3 CH 2 OH + NAD + Hertil kommer relationen til en potentiel oxidation, idet at der ved eksponering af ilt til vinen vil ske en omvending af ovenstående reaktion, således at alkoholen vil oxidere tilbage til acetaldehyd, hvorefter den dannede NADH vil blive oxyderet af ilten fra luften. Acetaldehyden kan nu ved yderligere påvirkning af oxygen blive oxideret videre til eddikesyre (det skal her nævnes at oxidation af alkohol sker ved reduktionen af brintoverilte (se evt. phenoler)) 17. Jævnfør den opstillede forståelse af gæringen, vil der naturligt forekomme en lille mængde eddikesyre (forsaget af ophobningen af acetaldehyd) og hvis denne koncentration holdes under 0,2 g/l vil det ikke påvirker vinens smag negativt, men kommer koncentrationen over 1,5 g/l vil vinen bærer et tydeligt præg af eddike. Desuden vil ophobningen af acetaldehyd (ethanal), anses som en fejl da dette stof vil give vinen et præg af at være fad og doven, typisk de kriterier hvorpå man bedømmer hvorvidt en vin er oxideret 18. Paradoksalt nok ønskes der, som regel, en vis produktion af eddikesyre, idet at eddikesyren er i stand til at reagere med ethanol i en såkaldt kondensationsreaktion, ved dannelse af esteren ethylacetat, som giver eddiken sig duft. Denne ester har en frugtagtig duft og smag i små koncentrationer i vinen, hvilket gør den til en primær duftnote hos mange vine grundet den høje koncentration af ethanol og eddikesyre. Hertil skal det nævnes at der bliver dannet en stor mængde estere i vin, ved forestring mellem ethanol og andre syre i vinen (heriblandt, propansyre, 15 Flygtige syrer: Syrer som har en damptryk, og altså vil fordampe en vis grad, ved stuetemperatur.(broe, Jørgen: Kursus i vinkemi 2: Vines syrer og surhed. I: Vinpressen, 2002, s. 16 (Artikel)) 16 Broe, Jørgen: Kursus i vinkemi 2: Vines syrer og surhed. I: Vinpressen, 2002, s Webb, A. Dinsmoor: Oxidation. Robinson, Jancis: I: Oxford Vinleksikon. 2. udg. Gads forlag, side Webb, A. Dinsmoor: Flygtige syrer. Robinson, Jancis: I: Oxford Vinleksikon. 2. udg. Gads forlag, side 232 8

9 æblesyre, vinsyre, osv.), men der er dog en del af disse som ikke kan lugtes. Af de mere komplekse vine, vil langt størstedelen af deres bouquet komme fra flygtige estere i vinen. Dog vil en for høj koncentration af hvilken som helst af disse estere skabe en grim lugt, og anses som en fejl 19. En ester dannes som nævnt ved en kondensation af eddikesyre og alkohol. Ved en kondensation eller forestring forstås der en sammenbinding af 2 organiske molekyler under fraspaltning af et mindre molekyle, som oftest er et vandmolekyle 20. Acetobacter En anden vigtig rolle i produktionen af eddikesyre indtages af acetobacter eller eddikesyrebakterier. Selvom produktionen af eddike godt kan forløbe af sig selv i vin, går denne meget langsom og er særdeles ineffektiv. Acetobacter opnår en energiproduktion ved at oxiderer alkohol til acetaldehyd, ligesom man ser det ved bakterier som opnår energi ved at spalte f.eks. nitrogenholdige stoffer, og findes derfor naturlig på planter hvor der også lever gærsvampe som kan producere den nødvendige alkohol for deres stofskifte, og de lever derfor også på vindruer som gør dem til en reel trussel for eddikedannelsen i vin. Skal en dannelse af eddikesyre være en fare for en vin, skal der nødvendigvis være acetobacter tilstede. Disse bakterier er sammen med mælkesyrebakterier (se malolaktiske gæring), nogle af de eneste grupper af bakterier som kan overleve effektivt i vinens meget syreholdige miljø. Når man beskytter en vin mod oxidation, beskytter man den i lige så høj grad mod acetobacter, da der ved mangel af hvilken som helst en af de 2 faktorer ikke kan ske en eddikedannelse. Dette er dog imidlertid 2 sider af samme sag, idet at acetobacter er obligate aerobe, og derfor kun kan overleve i miljøer hvor der er rigeligt ilt til stede, og derfor vil disse bakterier også leve på kulturform i overfladen af vinen. Desuden har disse bakterier et temperatur optimum imellem C og trives ved relativt høje ph-værdier (3,5-4,0). Man kan derfor beskytte sin produktion ved at nedkøle den, ved at have et højt syreindhold i vinen samt at tilsætte svovldioxid som desinfektionsmiddel foruden som antioxidant. 21 Phenoler 19 Webb, A. Dinsmoor: Estere. Robinson, Jancis: I: Oxford Vinleksikon. 2. udg. Gads forlag, side Vin og kemi, Estere. I: Bacchus. side 55. Redigeret af: Gunnar Jensen. 1. udg. Systime, Williams, Patrick: Acetobacter. Robinson, Jancis: I: Oxford Vinleksikon. 2. udg. Gads Forlag, side 2 9

10 Phenoler eller fenoler beskriver en stor gruppe af store komplicerede molekyler, som ofte også beskrives som polyphenoler grundet indholdet af flere af den grundlæggende byggesten der er phenol (en aromatisk benzenring, med en alkoholgruppe, se figur 3). Det er en meget generel vurdering at beskrive samtlige phenolholdige stoffer under et, da disse stoffer vil være meget forskellige og have lige så forskellige egenskaber, men i henhold til oxidation har alle phenoler i vin en større eller mindre påvirkning. Langt de fleste polyphenoler er ikke flygtige og påvirker derfor ikke duften i vinen, men de har ikke desto mindre overordnet 2 vigtige påvirkninger på vin, deraf farven og smagen i form af bitterhed og sammensnerpethed 22. De fleste fenoler som er i druesaften (mosten) dannes i druerne som sekundære metabolitter, og er derfor ikke involveret i den primære metabolisme i planten. Phenolerne er meget letopløselige i vand, og udskilles i plantecellens vakuole i princippet som affaldsprodukter 23. Polyphenolerne overføres til vin under macerationen 24 og mængden som overføres afhænger således af, hvor længe macerationen finder sted, hvor meget man blander drueskindet rundt i mosten (remontage) og hvor meget drueskindet presses for saft efterfølgende. Indholdet af polyphenoler er derfor typisk meget lavere i hvidvin, end rødvin grundet at hvidvin ikke udsættes for nær så lang og grundig maceration. Den store gruppe af forskellige polyphenoler, inddeles typisk i de non-flavonoide, og de flavonoide som igen opdeles i anthocyaniner og komplekse polyphenoler (læs tanniner). Anthocyaniner er relevante i forhold til en visuel vurdering af en oxidation af phenoler i en vin, idet at det er disse om giver vinen sin farve som pigmentstoffer 25. Disse pigmentstoffer i relativt ustabile når de først trækkes over i vinen via diffusion fra druerne, og vil hurtigt reagere med tanninerne og danne større og mere stabile polymerer. Tanninerne er ansvarlige for den bitre smag i vin, samt sammensnerpetheden. Tanniner betegnes sommetider også som garvesyre, idet det anvendes til garvning af læder (samme reaktion som skaber sammensnerpetheden i munden), men dette er misvisende idet at der faktisk ikke er tale om et stof med syrestruktur eller med en syres egenskaber. Desuden kan der dannes yderligere phenoler hvis vinen lagres på fade, idet der udtrækkes stoffer fra fadet som reagerer med phenoler i vinen og danner polymerer som f.eks. Figur 3 Phenol (Kemi 2000 B-niveau) Figur 4, Vanillin (www.biosite.dk) 22 Broe, Jørgen: Kursus i vinkemi 4: Vines øvrige stoffer. I: Vinpressen, 2003, s Webb, A. Dinsmoor: Fenoler. Robinson, Jancis: I: Oxford Vinleksikon. 2. udg. Gads forlag, side Maceration: Processen hvor drueskindet og evt. stilke opbevares sammen med mosten, for at give denne farve og smag (rødvin) 25 Broe, Jørgen: Kursus i vinkemi 4: Vines øvrige stoffer. I: Vinpressen, 2003, s

11 vanillin (se figur 4) som kan være en markant smagsnote i mange fadlagerede vine 26. Grundet heraf har polyphenoler en stor betydning for hele sammensætningen af en vin, og derfor er oxidationen af denne også relevant, især fordi den bevirker oxidationen af andre stoffer i vinen. Når en phenolgruppe med 2 alkoholgrupper, i polyphenolerne oxideres af frit ilt fraspaltes de 2 hydrogenatomer, som reducerer ilten og der dannes brintoverilte, H 2 O 2 (hydrogenperoxid)(se figur 5). Jævnfør bilag 1, så er brintoverilte langt mere effektiv til at oxidere andre stoffer end frit oxygen, og jævnfør redoxpotentialet vil dette betyde at den reelle heraf følgende oxidation forsages af brintoverilte. Oxidationen af phenoler er således en forstærkende Figur 3, Oxidation af phenolgruppe (www.wynboer.co.za) faktor, for den ydereligere oxidation af vin. Det er således også vigtigt i forhold til dannelsen af eddikesyre i vin da brintoverilte oxidere ethanol til ethanal (acetaldehyd). Det er derfor også vigtigt at forstå, at en forhindring af oxidation af phenoler i vin, hæmmer således oxidationen af resten af stofferne i vinen. Dog skal det her nævnes phenoler er langt mere reaktionsdygtige i forhold til en oxidation end mange af de øvrige stoffer, som ved oxidation kan skabe et skadeligt indtryk på vinen, hvilket betyder at de fleste phenoler vil blive oxideret før andre stoffer (især relevant ved mangel på acetobacter, i henhold til eddikedannelse) 27. Som før nævnt skyldes den manglende maceration i hvidvin, at disse vine har et langt mindre indhold af phenoler. I og med at phenoler således er ansvarlig for den umiddelbare begyndende oxidation af vin, og at denne oxidationreaktion er i stand til at optage det meste ilten som bliver opløst i vin i starten, kan man anse disse phenoler som at have en pufferfunktion i forhold til den generelle oxidation af vin, i og med at de har et stort potentiale (relativ til andre af vinens indholdsstoffer) for at blive oxideret, og er derfor i stand til at dæmpe denne oxidation af vinen. Et stort indhold af phenoler i en vin vil derfor effektivt hæmme en oxidation af denne vin. Derfor er hvidvine også mere følsomme overfor oxidation end rødvine (dårligere pufferkapacitet ), på trods af at de vil have et lavere redoxpotentiale forskyldt at et lavt indhold af reaktionsdygtige phenoler. Men omvendt vil en stor oxidation af disse phenoler, skabe en høj koncentration af hydrogenperoxid i vinen, som er endnu mere effektiv til at oxidere resten af vinen. Derfor er det vigtigt at der på trods af et stort indhold af phenoler, også tages højde for en for stor oxidation under 26 Webb, A. Dinsmoor: Fenoler. Robinson, Jancis: I: Oxford Vinleksikon. 2. udg. Gads forlag, side Du Toit, Wessel J.: Oxygen in winemaking: Part 1. I: Wynboer, , s

12 produktionen. Det er derfor selvsagt stadig en stor diskussion den dag i dag, hvorvidt en vin er bedst beskyttet mod oxidation, ved et højt indhold af phenoler eller et lavt indhold 28. Oxidation af phenoler er desuden relevant i forhold til lagringen af vin. Når phenolerne oxideres bevirker det at polyphenolerne kan bindes sammen i forlængelse af hinanden, og danner større polymerer (ved høj koncentration kan disse ses som brune plamager). Denne reaktion kan også ske ved en oxidation uden frit ilt, med konsekvensen af en reduktion af andre stoffer (se afsnittet Forhindring af oxidation). Ved lagring over længere tid vil denne gradvise polymerisering af phenolerne, bevirker at disse polymere får en så høj densitet at de ikke længere vil være opløselige i vinens vandfase og derfor vil udfældes og ses som bundfald. Dette vil således have en indvirkning på farven af vinen (rødvine bliver lysere og hvidvine bliver mere gyldne), samt smagen, i og med at tanniner og andre smagsstoffer som indeholder phenolgrupper (vanillin) vil ligeledes blive udfældet og fjernet fra smagsbilledet. Forhindring af oxidation Som det er blevet belyst tidligere, så er det er del metoder som kan integreres i vinproduktion, for at minimere tilføringen af ilt til vinen eller mosten, og derved hæmme oxidationen af vinen. I det følgende afsnit vil der blive belyst de mere molekylære teknikker til at forhindre en oxidation som fejl i en vin. Svovldioxid Som førnævnt tilsættes der svovldioxid til næsten alle vinproduktioner, og der er nogle grundlæggende grunde til dette: Hæmning af vækst af uønskede bakterier og svampearter. Hæmning af oxidation af vinen. Hæmning af indvirkningen af oxidation, på vinen. Svovldioxid (SO 2 ) tilsættes som regel flere gange under en produktion for en effektiv virkning, og der er flere måder at gøre dette på. Oprindeligt brændte man væger af ren svovl i tomme fade, før og efter brug, således at stoffet satte sig i træet. I dag anvender man i langt større stil, tilsætning af sulfitsalte (ofte kaliummetadisulfit, K 2 S 2 O 5 ) direkte til mosten eller vinen, som også gør det nemmere at kontrollere mængden af tilsat svovldioxid Goode, Jamie: Wine flaws: Oxidation. I: Sommelier Journal, , s (Artikel) 29 Broe, Jørgen: Kursus i vinkemi 1: Sulfit i vin. I: Vinpressen, 2002, s

13 I vin vil SO 2 forefindes overordnet på 2 forskellige former (dog vil noget opløses som ren svovl, mens en lille mængde vil fordampe som gas), deraf som frit og som bunden SO 2. Bunden SO 2 beskriver det svovl som straks efter tilsætning går i forbindelse med andre stoffer i vinen, hvoraf et det vigtigteste er acetaldehyd. Denne forbindelse bevirker nemlig elimineringen af stoffets indvirkning på vinens smag og duft, som karakteriserer en oxideret vin 30. Det er forkert at tro at SO 2 decideret forhindrer en oxidation af vinen, da dens reaktion med ilt er så ineffektiv at den ikke kan konkurrer om ilten med phenoloxidationen, men dog til dels om brintoverilten som bliver produceret heraf og virker derfor til dels hæmmende overfor oxidationen. Den vigtigste funktion er (som førnævnt) at reagere med acetaldehyd, således at produktet af en eventuel oxidation ikke kan mærkes i den færdige vin 31. I den yderligere konservering af vinen er den bundne SO 2 ikke særlig aktiv. Den frie svovldioxid opdeles yderligere i 3 former, da dens reaktion med vines vandfase forløber således: SO 2(aq) + H 2 O (l) <=====> HSO 3 - (aq) + H + (aq) HSO 3 - (aq) <=====> SO 3 2- (aq) + H + (aq) Disse 2 ligevægte kan skrives sammen, for en bedre forståelse: SO 2(aq) + H 2 O (l) <=====> HSO 3 - (aq) + H + (aq) <=====> SO 3 2- (aq) + 2H + (aq) Den frie SO 3 eksistere derfor på følgende 3 former; molekylært svovldioxid (SO 2(aq) ), hydrogensulfit (HSO 3 - (aq)) og sulfit (SO 3 2- ), som alle har forskellige egenskaber og påvirkninger på vinen. Grundet fraspaltning af hydrogenioner vil ph-værdien i vin, have en stor betydning på fordeling af disse 3 former for sulfit. Anser vi den samlede ligevægt ud fra Le Chateliers princip 32, må det forstås at en formindskelse af ph-værdien og derved en forøgelse af hydrogenioner (læs oxoniumion (H 3 O + )), vil bevirke en forskydning i den retning hvor der dannes færrest hydrogenioner, og altså ved denne ligevægt vil det være mod den molekylære svovldioxid (se evt. bilag 2 for forhold mellem sulfitformerne bestemt ved ph). Dette er således vigtigt at tage i betragtning ved tilsætning af sulfit, foruden den del som bindes (ca. 50 %) 33. Molekylært svovldioxid Svovldioxid antiseptiske egenskaber er i høj grad afhængig af hvilken form den er på. Hertil har forskning heri, påvist at den effektive form er her den molekylære form af svovldioxid (SO 2 ). At kunne holde en høj koncentration af SO 2 på denne form er således vigtig for at undgå infektion af bakterier, og desuden 30 Broe, Jørgen: Kursus i vinkemi 1: Sulfit i vin. I: Vinpressen, 2002, s Goode, Jamie: Wine flaws: Oxidation. I: Sommelier Journal, , s. 49 (Artikel) 32 Le Chateliers princip: Et ydre indgreb i et ligevægtssytem fremkalder en forskydning, som formindsker virkningen af indgrebet (Helge Mygind, Kemi 2000 B-niveau, 2007) 33 Broe, Jørgen: Kursus i vinkemi 1: Sulfit i vin. I: Vinpressen, 2002, s

14 hæmme effekten af vilde gærsvampe, som giver en ren gæring da den industrielle anvendte vingær er mere resistent over for svovldioxid. Dette betyder dog i midlertidige også at molekylært svovldioxid, hæmmer effektiviteten af mælkesyrebakterier (lactobaccilus) og kan derfor i for høje koncentrationer være skadelig for den malolaktiske gæring. Såfremt at ph-værdien kontrolleres nøje, kan svovldioxid dog anvendes med fortjeneste til effektivt at kontrollere den malolaktiske gæring. Desuden kommer lugten af svovl i vin, fra denne form for sulfit, da dette er den mest flygtige. Denne lugt (brændt tændstik), kan således undgås ved mindre tilsætning af sulfitsalte eller ved at sænke ph-værdien (muligvis blot nogle få tiendedele af en enhed (se evt. bilag 2) 34. Hydrogensulfit Langt det meste af den frie sulfit er på denne form, og det er også denne forbindelse som er ansvarlig for langt det meste af det bundne sulfit. Som nævnt binder denne form sig til acetaldehyd og neutralisere herved konsekvensen af oxidationen af vinen. Denne binding er meget stærk og svær at bryde, men herudover bindes HSO - 3 også til andre stoffer, som tanniner, anthocyaniner og sukkerformer m.fl., og danner relativt svage bindinger som let kan blive brudt. Disse sidstnævnte forbindelser agere således som en reserve af hydrogensulfit, der kan opløses tilbage til vinen hvis der skulle opstå en mangel af frit sulfit, efterhånden som vinen langsomt oxideres. Det skal dog her siges at der er visse mælkesyrebakterier som er overfølsomme overfor hydrogensulfit, og en tilstrækkelig stor koncentration kan hæmme den malolaktiske gæring anseeligt eller helt stoppe den 35. Sulfit Under normale forhold i det meste vin, vil kun en lille brøkdel af den frie sulfit befinde sig på denne form, men den er værd at anse idet den har en vigtig funktion i forhold til oxidationen. Sulfit (SO 2-3 ) hæmmer effektivt oxideringen af phenoler ved hhv. at fjerne ilt opløst i vinen, samt ved at deaktivere naturlige forkomne enzymer i druer der katalysere oxidationen af phenolerne. I teorien kan sulfit reagere direkte med den frie ilt som er opløst i vinen, men undersøgelser har vist at sulfit i langt højere grad vil reagere ved en oxidation af brintover ilte, hvorved der dannes vand og sulfat: SO H 2 O 2 SO H 2 O Denne reaktion er irreversibel og ved fjernelsen af ilten vil der derfor gå noget frit sulfit tabt, som dog kan erstattes af bunden eller frit hydrogensulfit (dog med en konsekvens af reducering af ph-værdien). 34 Eisenman, Lum: Sulfur dioxid in wine. I: San Diego Winemaking society, 2002, s Eisenman, Lum: Sulfur dioxid in wine. I: San Diego Winemaking society, 2002, s. 5 14

15 Enzymet som katalyserer oxidationen af phenolerne, kaldes polyphenoloxidase, og koncentrationen af dette varierer afhængig af druesorten. Enzymet er meget sensitivt overfor sulfit, og kun en lille mængde er nødvendigt for at effektivt hæmme størstedelen af oxidationen af phenoler i de fleste vine 36. Foruden disse 3 former bør også nævnes den rene svovl som også forefindes i små mængder i vin. Som regel vil det ikke have nogen påvirkninger på en vin, ved en normal produktion og lagring. Men behandles en vin meget reduktivt kan ilten i vinen under lagringen blive opbrugt, som konsekvens af polymerisering af phenolerne (reduktion). Hvis denne tilstand indtræffer i en vin, vil polymeriseringen fortsætte blot med konsekvensen af reduktion af svovl, hvoraf der dannes dihydrogensulfid også kaldet svovlbrinte (H 2 S). Dihydrogensulfid er en flygtig gas, som har en stærk lugt af rådne æg og er derfor en alvorlig fejl for en vin 37. Hyperoxidation Foruden den mere konventionelle anvendelse af SO 2 som antioxidant, findes der dog imidlertid også andre mere eksperimenterende måder at forhindrer/nedsætte oxidation af vin. En af de mere relevante er hyperoxidation. Den effektive oxidation af phenoler, kan anvendes til at mindske den overordnede oxidationen af vinen. Som nævnt bevirker en oxidation af phenoler, en dannelse af hydrogenperoxid der endnu mere effektivt oxiderer andre stoffer i vinen, som f.eks. ethanol til ethanal. Derfor bygger princippet i hyperoxidation (også kaldet oxidativ most håndtering) på, at en fjernelse af phenoler fra en bestemt vin, vil gøre vin mere resistent overfor oxidation. Princippet består derfor i at man bevidst udsætter mosten for oxidation, med en stor mængde ilt. Dette oxiderer selvsagt fenolerne i druesaften, og danner brintoverilte. Phenolerne danner polymerer som efterhånden vil bundfælde sig, hvorfra de kan filtreres fra, og brintoverilten vil reagere med yderligere med resten af phenolerne (accelerer processen) og andre stoffer i vinen som ikke vil få en stor betydning af vinens smag eller duft (dog med undtagelse duftstoffer med meget kraftig frugtduft), og herved har man effektivt fjernet mange phenoler, som gør vinen resistent overfor oxidation af ethanol videre i produktionen. Denne proces skal dog selvsagt ske inden vinen udsættes for gæring, således at der ikke er ethanol tilstede, og helst også inden der tilsættes SO 2 da dette vil hæmme enzymet polyphenoloxidase som katalyserer denne oxidation af phenoler Eisenman, Lum: Sulfur dioxid in wine. I: San Diego Winemaking society, 2002, s Webb, A. Dinsmoor: Reduktion. Robinson, Jancis: I: Oxford Vinleksikon. 2. udg. Gads forlag, side du Toit, Wessel: Oxygen in winemaking - Part 2. I: Wineland, , s

16 Perspektivering Vurdering af metoder Som belyst er SO 2 en særdeles effektiv antioxidant, foruden også at beskytte mod uønskede bakterier og vildgær. Men der er dog ulemper ved at anvende SO 2 i vin, primært i form af stoffets indvirkning på vinens aroma og smag, som kan forekomme relativt ubehagelig selv i små koncentrationer. Ved opløsning af SO 2 i rent vand, har man påvist at mennesket kan registrere koncentrationer af svovldioxid helt ned til 11 mg/l. I vin ligger denne grænse dog en del højere, bl.a. grundet af den syrlige effekt som mærkes ved smagning af SO 2, overdøves af vinens naturlige syre. Men behandles vinen forkert kan det negative indtryk af SO 2, blive meget markant selv ved lave koncentration, som f.eks. svovlbrinte (reduktive forhold) 39. Hyperoxidation er en effektiv metode at fjerne phenoler fra vinen, men det er samtidigt en meget voldsom behandling af vinen, og vine som i høj grad er baserede på deres meget frugtrige smag (især billigere vine), ville blive monotone og kedelige ved denne behandling 40. Alternativer Der er derfor konstant behov for udvikling af nye alternativer som, ved kombination med de nævnte, eller i sig selv er i stand til at bevirke en mere effektiv forhindring af oxidation uden uønskede bivirkninger. Der foretages der stadig mange eksperimenterende vinproduktioner, på baggrund af undersøgelser fra div. vininstitutter, ved brug af alternative antioxidanter. Bl.a. har der været meget debat om brugen af ascorbinsyre eller C vitamin, alene eller sammen med SO 2 for at hindre oxidation. Ascorbinsyre forekommer naturligt i druer (dog i relativt små koncentrationer) og har den fordel i forhold til SO 2 at den absorberer den frie ilt fra luften (O 2 ) ca gange så effektivt, og er desuden i stand til at reducere oxiderede phenoler tilbage til deres oprindelige form, dog ved en mindre dannelse af brintoverilte som skal optages af svovldioxid. Desuden har der været gode resultater med anvendelsen af ascorbinsyre alene under hyperoxidation. Stoffet har dog den negative egenskab at det agerer anderledes ved forskellige koncentrationer. Det er som benævnt en effektivt supplerende antioxidant til SO 2 ved høje koncentrationer, men kan ved lavere koncentrationer fremskynde polymeriseringen af phenoler (brunfarvning) under lagringen, ved oxidative forhold. Ascorbinsyre kan derfor være decideret ødelæggende for en vinproduktion, og anvendes derfor i mindre grad, kun i hvide vine og kun med en høj koncentration af SO 2. Desuden har ascorbinsyre ingen antiseptiske egenskaber, hæmmer ikke den enzym katalyserede oxidation og binder ikke acetaldehyd, som SO 2 udmærker sig ved. Men der er dog belæg for 39 Webb, A. Dinsmoor: Svovldioxid. Robinson, Jancis: I: Oxford Vinleksikon. 2. udg. Gads forlag, side du Toit, Wessel: Oxygen in winemaking - Part 2. I: Wineland, , s. 1 16

17 en fortsat anvendelse af ascorbinsyre i fremtiden, så længe at man kan effektivt regulere koncentrationen i vinen 41. Der er i den senere tid også blevet observeret vellykkede forsøg ved produktion af sødere vin, ved brug af antioxidationsmiddelet Kilol. Kilol udvindes fra grapefrugtkerner og er i en længere årrække blevet anvendt som svampemiddel, mod uønskede svampearter der vokser på vinstokkene. Kilol udmærker sig ved, ikke at være giftigt eller sundhedsskadeligt, og der kan derfor tilsættes en højere koncentration end SO 2 da det heller ikke påvirkning smagen eller duften af vinen nævneværdigt. Dog har Kilol den ulempe at det indtil videre er dyrere end den svovlbaserede oxidationshæmning 42. Diskussion Det er således let at forstå grunden til af svovldioxid har været anvendt til at modvirke oxidation i vin, siden romerriget. Metoden ved brug af denne antioxidant fungerer så effektivt og alsidigt at det, kombineret med den lille omkostning, har gjort den fortsat populær i over 1000 år, hvilket selvsagt gør det svært for andre alternativer at konkurrerer med den. Dog er tilsætning af SO 2 ikke noget som mange vinproducenter bryder sig om, idet at det virker dem som en opbrydning med vinens rene naturlighed. Dette er højst sandsynligt også grunden til at hyperoxidation, ascorbinsyre og Kilol, er så populære alternativer, idet de går ud fra en naturlig oxidation af vinen, eller antioxidanter der består af naturligt forekomne stoffer. Men den store forhindring for mange vinproducenter, er at alternative antioxidationsmetoder i dag ikke er effektive nok, i forhold til SO 2. Skal man kigge nærmere på et eksempel af mere effektive antioxidanter, kan det betaler sig at se på hvilke specifikke forhold som skaber oxidation. Da en høj koncentration af eddikesyre er det absolutte resultat af en oxideret vin, så vil det være relevant se på dannelsen af denne, og her mere specifikt på eddikesyrebakterier (acetobacter). Kan man hæmme disse mikroorganismer så kan man også effektivt hæmme dannelsen af eddikesyre. Dette kan gøres ved at indføre tilsætning af antibiotika, i vinproduktionen der således specifikt neutraliseres virkningen af disse bakterier, ved at dræbe dem. Denne metode vil om muligt være den mest effektive måde at forhindre dannelsen af eddikesyrer, men samtidig vil den også have ulemper i henhold til vinproduktion og til samfundet generelt. Foruden at højst sandsynligt at være en langt større udgift, vil det også betyde en øget risiko for resistensdannelse hos acetobacter og muligvis heraf også hos andre bakterier. Dette vil præsentere en omfattende fare for resten af samfundet idet tilblivelsen af resistente bakterier, kan betyde en sundhedsrisiko for visse personer som 41 du Toit, Wessel: New findings regarding ascorbic acid in wine. I: Wynboer, , s. 1 (Artikel) 42 Webb, A. Dinsmoor: Svovldioxid. Robinson, Jancis: I: Oxford Vinleksikon. 2. udg. Gads forlag, side 646; Webb, A. Dinsmoor: Svampemidler. Robinson, Jancis: I: Oxford Vinleksikon. 2. udg. Gads forlag, side

18 ikke vil kunne blive behandlet af traditionelle antibiotika. Det vil derfor blive anset som etisk uansvarligt at anvende denne metode i vinproduktion. Til trods for at sådanne metoder vil virke mere effektivt i en forhindring af en oxideret vin, kan det næppe betale sig i en større sammenhæng. Konklusion Der kan på baggrund af denne redegørelse konkluderes, hvorledes en oxidation i vin finder sted og hertil hvordan den forebygges. Det er blevet belyst der er en overvejende fare for oxidation vinen igennem hele produktionen, efter at druerne knuses, dog især under macerationen (evt. remontage) hvor vinen er i bevægelse og i mere specifikt grad efter gæringen hvor der er fare for dannelse af eddikesyre, ved tilstedeværelsen af acetobacter. Oxidationen bygger på den kemiske formulering, deri afgivelse af elektroner til et stof som heraf reduceres. I vin er der ved den almene forståelse af oxidation, tale om en oxidering af stofferne phenoler, som bevirker en reduktion af ilt til brintoverilte (H 2 O 2 ), der mere effektivt oxidere resten af vinen. Herefter kan ethanol oxideres tilbage til ethanal (acetaldehyd)(jævnfør gæringen), der ved ophobning er et typisk tegn på en oxideret vin. Acetaldehyd kan oxideres videre til eddikesyre, der ved kondensation med ethanol danner den flygtige ester ethylacetat, som giver eddiken sin lugt, der ved høj koncentration i vin er den endelige bekræftelse af en oxideret vin. Phenoler er naturligt forekomne stoffer i vindruer, der ophobes i drueskindet. Rødvin har et markant højere indhold af phenoler end hvidvin, grundet macerationen, hvilket gør dem mere modtagelige overfor oxidation. Den mest udbredte antioxidant til anvendelse i vin er SO 2, grundet dens alsidige egenskaber foruden dens funktion som antioxidant, som antiseptisk middel, der dog er anset som et sundhedsskadeligt middel. Der findes få alternative antioxidanter som fungerer lige så godt som SO 2, idet de enten i sig selv ikke er effektive eller alsidige nok, eller ikke er lige så etisk ansvarlige. Der er dog et vist potentiale i videre forskning. 18

19 Litteraturliste Bøger Oxford Vinleksikon. Redigeret af: Jancis Robinson. 2. udg. Gads Forlag, Nielsen, Ole Frost m.fl.: Bacchus - en temabog om vin. Redigeret af: Gunnar S. Jensen 1. udg. Systime A/S, 2001 Brunn, Kim og Hans Birger Jensen: Isis Kemi B. 2. udg. Systime A/S, 2007 Mygind, Helge: Kemi 2000 C-niveau. 1. udg. Haase & Søns Forlag, Mygind, Helge: Kemi 2000 B-niveau. 1. udg. Haase & Søns Forlag, Mygind, Helge: Kemi 2000 A-niveau udg. Haase & Søns Forlag, Dominé, André: Vin. 1. udg. Könemann, Artikler Goode, Jamie: Wine Flaws: Oxidation. I: Sommelier Journal, , s du Toit, Wessel: Oxygen in winemaking: Part 1. I: Wynboer, , Internetadresse: Besøgt d du Toit, Wessel: Oxygen in winemaking - Part 2. I: Wynland, , Internetadresse: Besøgt d du Toit, Wessel: New findings regarding ascorbic acid in wine. I: Wynboer, , Internetadresse: Besøgt d Eisenman, Lum: Sulfur dioxid in wine. I: San Diego Winemaking society, 2002, s. 1-6 Broe, Jørgen: Kursus i vinkemi 1: Sulfit i vin. I: Vinpressen, 2002, s Broe, Jørgen: Kursus i vinkemi 2: Vines syrer og surhed. I: Vinpressen, 2002, s. 16 Broe, Jørgen: Kursus i vinkemi 4: Vines øvrige stoffer. I: Vinpressen, 2003, s. 37 Hjemmesider THE HOME WINEMAKERS MANUAL: Chapter 6. Udgivet af Lum Eisenman. Internetadresse: - Besøgt d Hydrogensulfid. Udgivet af BioSite. Internetadresse: - Besøgt d Acetobacter - Den Store Danske. Udgivet af Gyldendal. Internetadresse: obiologi_generelt/acetobacter - Besøgt d

20 Wine Oxidation. Udgivet af Monash Scientific. Internetadresse: - Besøgt d Oxidation, vinleksikon. Udgivet af Vinlex. Internetadresse: - Besøgt d Billeder Figur 1 o Pedersen, Jørgen Mønster. Fig Set i: Bacchus. Systime A/S, s. 33. Figur 2 o Fermentering. Gyldendal. Set: iologi_generelt/fermentering/fermentering_(levnedsmiddelfremstilling) Figur 3 o Phenol. Set i: Kemi 2000 B-niveau. Haase & Søns Forlag, s. 139 Figur 4 o Vanillin. Set: Figur 5 o The oxidation of a phenolic molecule to the corresponding quinone. Set: Bilagsfortegnelse Bilag 1 o Standard-elektrodepotentiale: Kemi 2000 A-niveau udg. Haase & Søns Forlag, s. 226 Bilag 2 o Wine ph determines how the free sulfur dioxide is distributed: Sulfur dioxid in wine. I: San Diego Winemaking society, 2002, s. 3 Bilag 2.a o Wine ph determines the quantity of free SO2 needed to produce 0.5 and 0.8 mg/l of molecular SO2: Sulfur dioxid in wine. I: San Diego Winemaking society, 2002, s. 4 Bilag 2.b o Kursus i vinkemi 1: Sulfit i vin. I: Vinpressen, 2002, s

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Redoxprocessernes energiforhold

Redoxprocessernes energiforhold Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de

Læs mere

Kursus i vinkemi 4 Vinens øvrige stoffer

Kursus i vinkemi 4 Vinens øvrige stoffer Kursus i vinkemi 4 Vinens øvrige stoffer Af Jørgen Broe I de tre foregående artikler om vinkemi har emnerne været sulfit, syrer og sukker / alkohol, og om end emnerne har været ret afgrænsede, har der

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag)

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) 1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) Fremstilling af jern i højovn ud fra hæmatit Støbejern, stål og smedejern og legeringer. BOS(basisk oxygen stålfremstilling) Opskriv og afstem

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Pressemeddelelse. Mælkebøttevin. Tap solens farve på flaske

Pressemeddelelse. Mælkebøttevin. Tap solens farve på flaske Pressemeddelelse Mælkebøttevin Tap solens farve på flaske Almindelig Mælkebøtte (Taraxacum officinale) kaldes også Løvetand eller Fandens Mælkebøtte. Den er en to- eller flerårig urt, som danner en grundstillet

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Viden

Gymnasium. Osteproduktion. Viden Osteproduktion Faglige begreber og ordforklaringer Anaerob:... 3 Aroma:... 3 Centrifuge:... 3 Colibakterier:... 3 Disakkarider:... 3 Enzym:... 3 Fermentering:... 4 Gensplejsning:... 4 Homogenisering:...

Læs mere

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:... Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Interview med Rémi Jobard

Interview med Rémi Jobard Interview med Rémi Jobard En af vores nye Bourgogne-producenter Rémi Jobard i Meursault - var på besøg i Danmark for nyligt, og i denne forbindelse stillede vi ham et par spørgsmål om Meursault generelt

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen)

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) STUDENTEREKSAMEN MAJ 2004 2004-10-1 MATEMATISK LINJE KEMI ØJT NIVEAU Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00 (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) pgavesættet består af 3 opgaver og

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft

Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft Konservering af grøntsager og frugtsaft kan effektivt gøres ved mælkesyregæring. Gæringen gør faktisk vitaminer og mineraler mere tilgængelige for den menneskelige

Læs mere

Oliven. www.hjemmeriet.dk

Oliven. www.hjemmeriet.dk Jeg er kommet på den ide at det kunne være interessant at fremstille sine egne oliven. Altså ikke at plante et træ for at dyrke oliven fra grunden af, men at sætte sig ind i og gennemføre forarbejdningen

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk/

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Bemærk: Denne undervisningsbeskrivelse er 2g indholdet. For 2t er det derfor titel 8-14. For

Læs mere

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering...

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering... Alkohol Indhold Hvad bruger man alkohol til?... 2 Hvad er alkohol... 2 Destilation... 5 Hvordan fremstilles ethanol... 6 Denaturering... 7 Forbrænding af ethanol... 7 Nedbrydning af ethanol og tømmermænd...

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg HFe Kemi C Maria Ji Sigby-Clausen

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

Lollandsk vinbonde i Amarone-eventyr

Lollandsk vinbonde i Amarone-eventyr SØNDAG 2. NOVEMBER NR. 44 / 2014 SØNDAG Lollandsk vinbonde i Amarone-eventyr På Lolland producerer ingeniøruddannede Preben Jørgensen flere hundrede flasker rødvin om året efter samme principper som i

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Kemi C Ole Plam 14kemc2 Oversigt

Læs mere

Den sunde skede baggrundsviden og gode råd

Den sunde skede baggrundsviden og gode råd Den sunde skede baggrundsviden og gode råd De almindeligste gener fra skeden er kløe, klart udflåd, ildelugtende udflåd (fiskeagtig) og tørhed. Alle kvinder kender disse generende forhold, og for nogle

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 2stx111-KEM/A-30052011 Mandag den 30. maj 2011 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed. Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2014- dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Flex-kemi C Kemi C Mohammed

Læs mere

Gær / Gæring Yeast / Fermentation - Hefe / Gärung Levure / Fermentation

Gær / Gæring Yeast / Fermentation - Hefe / Gärung Levure / Fermentation Gær / Gæring Yeast / Fermentation - Hefe / Gärung Levure / Fermentation Gær - hvad er det egentlig for en størrelse? Gærcelle fotograferet af Lallemand En svampe organisme naturligt udviklet for at kunne

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING ØLSMAGNING SIDE 1 AF 8 ØLSMAGNING Ved en ølsmagning er det vigtigt at bruge sanserne. Først lugtesansen, derefter synssansen og til sidst smagssansen og følesansen. FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING Det er

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT) Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12

Læs mere

Sukkerets funktionelle egenskaber

Sukkerets funktionelle egenskaber Sukkerets funktionelle egenskaber Sukker findes i dag i mange forskellige varianter og kan derfor bruges i mange forskellige levnedsmidler. Sukker har en række unikke egenskaber, som hver for sig eller

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi C, prøveform a) Lærer(e) Anneke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

VINSMAGNING. Onsdag den 4. september 2013 Kl. 18.00

VINSMAGNING. Onsdag den 4. september 2013 Kl. 18.00 VINSMAGNING Onsdag den 4. september 2013 Kl. 18.00 Vintner s Reserve Riesling Kendall-Jackson Vintner s Reserve serien repræsenterer Kendall- Jacksons engagement og dedikation til Jackson Estate vinene.

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

og lidt om Vin Doux Naturel fra Roussillon af André Devald

og lidt om Vin Doux Naturel fra Roussillon af André Devald og lidt om Vin Doux Naturel fra Roussillon af André Devald Sødme al chokolade er mere eller mindre sød Bitterhed især mørk chokolade er bitter Struktur chokoladens fedme indhyller smagsløgene Aromaer

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Forsker-alarm: Flere og flere får alvorlige syreskader på tænderne. Fejlagtig tandbørstning gør problemet værre, advarer førende forsker Af Torben Bagge,

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HF Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Susanne Brunsgaard Hansen

Læs mere

Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent

Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Introduktion Lone Søvad Madsen M.Sc. Fødevareteknologi (Bromatologi 1996) Speciale i

Læs mere

Noter til kemi A-niveau

Noter til kemi A-niveau Noter til kemi A-niveau Grundlæggende kemi til opgaveregning 2.0 Af Martin Sparre INDHOLD 2 Indhold 1 Kemiske ligevægte 3 1.1 En simpel kemisk ligevægt.................... 3 1.2 Forskydning af ligevægte.....................

Læs mere

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg.

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg. Prøv vores nye kundeportal Få en lidt nemmere hverdag ved online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/kundeportal Tilbud og aktuelle varer marts + april Innovative løsninger

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Opgaver til: 6. Syrer og baser Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-5 Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter En rumrakets hovedmotor forsynes ofte med en blanding af hydrogen og oxygen. ESA s store Ariane 5 raket forbrænder således ca. 270 liter oxygen og 40

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning. Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste skal. Dannelse af ioner og

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Spørgsmål 1 Carbonhydrider Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899 Fejlfinding i vådfoder Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899 Problemer med dårligt vådfoder Lav foderooptagelse Lav produktivitet Udskudt endetarm Universel tarmblødning Kødprocent Alarmer i anlæg

Læs mere

Anolytech Disinfection System. Få en sundere virksomhed med desinfektion

Anolytech Disinfection System. Få en sundere virksomhed med desinfektion Anolytech Disinfection System Få en sundere virksomhed med desinfektion Bakterier er dyre Bakterier, vira, svampe og andre mikroorganismer findes overalt. De udgør ofte et stort problem for landbruget,

Læs mere