Jonas Liechti Oxidation i vin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jonas Liechti Oxidation i vin 15-12-2010"

Transkript

1 Abstract Oxidation is a major factor in the winemaking industry, and is of great importance in connection to different faults occurring in wine. Oxidation starts occurring in wine as soon as the grapes skin is broken, and the oxygen from the air comes into contact with the different substances in the grapes juice. The oxidation is especially harmful to the wine after the alcoholic fermentation, due to the fact that ethanol oxidizes to acetaldehyde an onward to vinegar acid, especially with the presence of acetobacter. Both of these represent serious oxidation-induced flaws in wine. The oxidation of, in grapes, naturally occurring phenolic compounds also plays an important role in the overall oxidation of the wine, in that it reduces the dissolved oxygen to hydrogenperoxid, which is an even more effective oxidizing agent. This oxidation triggers the polymerization of the phenolic compounds which binds them together to form larger molecules, which is responsible for the browning of wine, due to that phenol is a part of the coloring pigments. Phenolic substances transfers to the grape juice during the maceration of red wines, which therefore has more of these compounds than white wines, and is subsequently better protected from oxidation in that phenol absorbs oxygen in its oxidation, before other substances. The most commonly used antioxidant in wine is SO 2, due to its versatile properties. SO 2 has an antiseptic function that inhibits wild yeast and unwanted bacteria from corrupting the wine production. It obtains some of the formed hydrogenperoxid and inhibits the enzyme catalyzed oxidation of phenol. Other alternative antioxidants have been tried and are still experimented with, but none of these has yet been proven to be as stable, diverse and effective as SO 2 while at the same time ethical correct. 1

2 Indholdsfortegnelse Abstract... 1 Indledning... 3 Vinproduktionen... 4 Oxidation... 6 Oxidation i vin... 7 Gæring... 7 Acetobacter... 9 Phenoler... 9 Forhindring af oxidation Svovldioxid Molekylært svovldioxid Hydrogensulfit Sulfit Hyperoxidation Perspektivering Vurdering af metoder Alternativer Diskussion Konklusion Litteraturliste Bøger Artikler Hjemmesider Billeder Bilagsfortegnelse

3 Indledning Denne rapport består af en skriftlig kemisk og biologisk redegørelse, der er formuleret på baggrund af en omfattende research indenfor emnet Oxidation af vin. Rapporten er overordnet delt op efter 3 perspektiver; oxidation i forhold til den praktiske vinproduktion, biokemisk analyse af den specifikke oxidation i vin samt en faglig vurdering af allerede anvendte antioxidanter i den generelle vinproduktion og alternativer hertil. Rapportens fokus vil primært ligge på den specifikke oxidation af stoffer i vin, og vil derfor ikke kunne anvendes til forklarende belysning af andre aspekter inden for vinproduktion/-smagning/-salg osv.. Dette bevirker også at biologien og kemien i denne rapport, vil bevæge sig indenfor rapportens fokus, deraf specifikt på disse fags betydning for de bestemte aspekter i opgaven. Det er desuden vigtigt at forstå at der er tale om en teoretisk faglig redegørelse, analyse og vurdering, som blevet udredet ud fra en række forskellige faglige kilder der muligvis ikke har nogen forbindelse i øvrigt, og forfatterne til disse kilder skal derfor ikke sættes lig hinanden (hverken meningsmæssigt eller ud fra faglig ekspertise). 3

4 Vinproduktionen For bedst at kunne forstå hvorledes oxidation påvirker vinen, er det vigtigt først at danne sig en overordnet forståelse af selve vinproduktionen og de processer som er særligt udsatte i forhold til oxidation. Oxidation er en potentiel trussel for den færdige vin, fra det øjeblik at druerne bliver plukket, og oxidation er desuden en fortsat potentiel trussel igennem det meste af produktionen. Idet druerne bliver plukket med stilk, sker der ingen oxidation så længe druerne ikke knuses. Ved mere kostbare vine, afhjælpes dette af at druerne transporteres i lave beholdere hvor druerne belastes minimalt af hinanden 1. Efter plukningen kommes druerne i en druemølle (H1/R1, se figur 1) og adskilles. Ved denne proces opstår således den første reelle trussel for en oxidation, idet at drueskallerne brydes og saften, eller mosten, kommer i kontakt med luftens ilt. Herefter divergerer produktionen af hhv. hvid- og rødvin en smule fra hinanden, eftersom rødvin er afhængig af at mosten får lov til at blive ved drueskallerne i et bestemt tidsrum for at udtrække farvestoffer fra disse (macerationen), hvilket vil have en påvirkning på oxidationen senere. Hos hvidvin presses druerne med det samme og centrifugeres 2. Ved begge produktioner, tilsættes nu svovldioxid (SO 2 ), hvilket har en del funktioner, som foruden at slå bakterier og arter af vildgær ihjel, også virker som en antioxidant hvilket vil blive belyst senere under den kemiske redegørelse. Gæringen sættes nu i gang. Figur 1: Procesforløbet under en vinfremstilling (bacchus, systime, 2001) Mosten kommes på ståltanke, hvorefter der tilsættes enkeltcellet vingær (Saccaromyces elipsoides), hvilket sætter gang i en forgæring af mostens glukose til ethanol samt kuldioxid: C 6 H 12 O 6(aq) 2 CH 3 CH 2 OH (aq) + 2 CO 2(g) (se figur 1, H4/R2). Det er essentielt at gæringen forløber under iltfrie (anaerobe) forhold og således ikke er udsat for oxidation. Dette præsenterer sig imidlertid ikke som noget alvorligt problem for de fleste vinproducenter, idet at den konstante udledning af CO 2 ligger sig som et låg over mosten og forhindrer at der kan komme noget ilt til at reagere med den gærende vin, selv i åbne kar. Ligeledes er princippet bag en 1 Webb, A. Dinsmoor: Oxidation. Robinson, Jancis: I: Oxford Vinleksikon. 2. udg. Gads forlag, side Vinfremstilling. I: Bacchus. side Redigeret af: Gunnar Jensen. 1. udg. Systime,

5 malolaktiske gæring (R4), som overordnet består i en tilsættende af mælkesyrebakterier (lactobacillus), for at nedbryde den uønskede æblesyre, som naturligt opstår i druer, til den mere behagelige mælkesyre 3. Sådanne forhold hvor ilten er afskåret for tilføring til vinen, kaldes reduktive forhold, idet at en hver reaktion der herefter foregår, nedsætter muligheden for en ydereligere påvirkning af ilten ved at opbruge noget af det som stadig er tilbage. Sådanne forhold ønsker man som sagt at opnå under den sidste del af gæringen, men under begyndelsen er oxidative forhold faktisk at foretrække, da det sikre en høj gærvækst 4. For at opnå disse oxidative forhold under den første del af gæringen, kan vinproducenten bevidst vælge at ilte vinen, igennem en metode som hedder macrooxidation, der består i at lede store mængder ilt igennem den gærende vin, hvorved den aerobe (fuldstændige) gæring kan finde sted og gærvæksten forøges. De aerobe gæringsprodukter vil ikke skade vinen, da det blot består af vand og kuldioxid 5. Den sidste potentielle risiko for oxidation, kommer med lagringen af den nu gærede vin (H5/R5). Denne risiko bliver dog minimeret anseeligt ved at det meste vin i dag lagres på ståltanke, og der endnu en gang tilsættes SO 6 2. Men der er dog også andre forbehold som bør tages, idet SO 2 ikke garantere at der ikke sker oxidation. Man anvender her bl.a. en pumpe som er installeret på tanken, som danner et vakuum i tanken ved at pumpe den luft ud, som befinder sig over vinen. Alternativt kan man også pumpe en ædelgas, som f.eks. Argon, ind i tanken, som, grundet at være tungere end atmosfærisk luft, vil lægge sig over vinen som et låg, og forhindre ilt i at nå ned til vinen. Men da denne metode er særdeles kostbar, anvendes der med fordel frit kvælstof (N 2(g) ), men da det ikke er tungere end luften, fyldes hele tanken med kvælstof som således tvinger ilten ud 7. Ved lagringen på fade, egetræs tønder, er der en større risiko for oxidation og de førnævnte metoder kan selvsagt ikke anvendes her. Hvis der er tale om et godt og nyt fad med en frisk spuns (prop som forsegler en åbning i siden af fadet), så vil der ske en diffusion af vin igennem tøndestavende, hvilket vil resultere i et hulrum øverst i tønden som fyldes med alkohol- og vanddampe samt kuldioxid, men grundet forseglingen vil der ikke kunne komme ilt ind i dette hulrum og der vil derfor ikke ske nogen betydelig oxidation. Ved brug af ældre fade kan forseglingen ikke gøres fuldstændig tæt, og hulrummet bliver derfor løbende fyldt op med mere vin. Desuden kan disse fade roteres en smule, således at spunsen og åbningen i siden holdes fugtig og luftningen minimeres 8. 3 Vinfremstilling. I: Bacchus. side Redigeret af: Gunnar Jensen. 1. udg. Systime, Webb, A. Dinsmoor: Reduktion. Robinson, Jancis: I: Oxford Vinleksikon. 2. udg. Gads forlag, side Goode, Jamie: Wine flaws: Oxidation. I: Sommelier Journal, , s (Artikel) 6 Vinfremstilling. I: Bacchus. side Redigeret af: Gunnar Jensen. 1. udg. Systime, Webb, A. Dinsmoor: Ædelgasser. Robinson, Jancis: I: Oxford Vinleksikon. 2. udg. Gads forlag, side Webb, A. Dinsmoor: Efterfyldning. Robinson, Jancis: I: Oxford Vinleksikon. 2. udg. Gads forlag, side

6 En sådan produktion hvor der specifikt undgås en hver form for unødig oxidation af vinen, mosten eller druerne, kaldes en reduktiv produktion, og indførelsen af denne form for produktion har været et af de rigtig store fremskridt inden for den moderne vinproduktion, især når det gælder store rødvine som hovedsageligt at båret af deres frugtsmag 9. Det er dog imidlertid vigtigt her at bemærke at en al for effektiv reduktiv produktion samt lagring af en vin, faktisk også vil have nogle skadelige virkninger på vinen, grundet reduktion af andre stoffer i vinen 10. Dette vil blive belyst nærmere under afsnittet Forhindring af oxidation. Oxidation Den kemiske forståelse af en oxidation, er overordnet en afgivelse af elektroner. Heraf følger den komplimenterende reduktionsreaktion, en optagelse af elektroner, og de 2 reaktioner kaldes under et navn for en redoxreaktion. Ud fra den kemiske forståelse behøver en oxidation i sig selv ikke at involvere oxygen. Mest relevant for vinproduktionen, er det kemiske forhold som er imellem de stoffer som findes i vin, som har et potentiale for at oxidere. Med dette forhold skal forstås, at nogle stoffer er mere reaktionsdygtige end andre, med henblik på at blive oxideret eller reduceret. Et stof reduktions-/oxidationspotentiale afhænger at stoffets standards elektronnegativitet (se evt. bilag 1) 11. Der er mange eksempler på forskellige redoxreaktioner, men i henhold til vinproduktion er det dog imidlertid vigtigt at bevare en enkel forståelse af disse reaktioner. Ved en oxidation i vin forstås der overordnet en kemisk forbindelse mellem stoffer i vinen, og ilt fra luften. Som sagt behøver der i princippet ikke at indgå ilt i oxidationen, men den gense forståelse af en oxidation af vin, består i en fejl i vinen forsaget af en for høj eksponeringen af vin til den atmosfæriske luft (her oxygen) 12. Inden for vinproduktion beskriver man det samlede potentiale for alle vinens komponenter for at reagere i en oxidation eller reduktion, som redoxpotentialet. Som førnævnt afhænger redoxpotentialet at elektronegativiteten, og de af stofferne med højere elektronegativitet vil således have en større tendens til at afgive elektroner og således blive oxideret. Derfor sker en reaktion med mere positiv elektronegativitet, på bekostning af reaktioner med mere negativ elektronegativitet. Netto redoxpotentialet bestemmes ved det punkt hvor der er indstillet en ligevægt mellem redoxparrene (stoffer som indgår i en bestemt redoxligevægt). 9 Goode, Jamie: Wine flaws: Oxidation. I: Sommelier Journal, , s. 50 (Artikel) 10 Webb, A. Dinsmoor: Reduktion. Robinson, Jancis: I: Oxford Vinleksikon. 2. udg. Gads forlag, side Redoxreaktioner. Mygind, Helge: I: Kemi 2000 C-niveau. 1. udg. Haase & Søns forlag, side Webb, A. Dinsmoor: Oxidation. Robinson, Jancis: I: Oxford Vinleksikon. 2. udg. Gads forlag, side 489 6

7 Redoxpotentialet er således et anskudt mål for en vins potentiale for at blive oxideret, ud fra koncentrationen af indholdsstofferne 13. Oxidation i vin Ser vi på oxidation i vin, som en skade på vinen forsaget af en reaktion mellem bestemte stoffer i vinen og ilt, er det selvsagt nærværende at undersøge hvilke specifikke stoffer der er tale om. Det første stof som vi vil fokusere på er eddike, hvis dannelse har en direkte relevans til alkoholgæringen i vin. Gæring Som førnævnt indgår den alkoholiske gæring, som en vigtig proces i vinproduktion. Netto reaktionen for denne gæring af en omdannelse af et glukosemolekyle til 2 ethanol-molekyler og 2 kuldioxidmolekyler: C 6 H 12 O 6(aq) 2 CH 3 CH 2 OH (aq) + 2 CO 2(g). Gæringen er en avanceret proces som består af 12 trin, der hver er katalyseret af et enzym 14. Overordnet består denne proces i følgende: 1. De første trin i processen forbinder fosfatgrupper med sukkeret. 2. Herefter følger en række trin hvor sukkermolekylet med 6 kulstofmolekyler, spaltes til 2 med hver 3 kulstofmolekyler, og et af disse omorganiseres i strukturen på det andet. 3. Efter yderligere omflytninger mister dette molekyle sit terminale carboxyl kulstofatom i form af kuldioxid. 4. Tilbage bliver der acetaldehyd eller ethanal (CH 2 CHO), som; a. Ved mangel på oxygen: vil reduceres til alkohol b. Ved overskud af oxygen: vil via en anden flertrinsserie blive nedbrudt til energi, vand og mere kuldioxid På figur 2, ses de sidste 2 processer i gæringen, samt de enzymer som katalyserer processerne. 13 Webb, A. Dinsmoor: Redoxpotentialet. Robinson, Jancis: I: Oxford Vinleksikon. 2. udg. Gads forlag, side Vinfremstilling. I: Bacchus. side 34. Redigeret af: Gunnar Jensen. 1. udg. Systime,

8 Eftersom disse processer ikke er 100 % effektive, vil der ske en ophobning af delprocessernes reaktionsprodukter i vinen som også vil have en evt. påvirkning på vinens smag og duft, idet at der Figur 2, Sidste 2 processer i gæringen (www.denstoredanske.dk) også vil blive dannet flygtige syrer 15 under gæringen, hvoraf de vigtigste foruden eddikesyre er, smørsyre (butyrat), myresyre (formiat) og propionsyre (propianat) 16. I reference til oxidation, er dog det sidste stadium i gæringen, reduktionen af acetaldehyd til ethanol, det mest interessante. Som bekendt kan en reduktionsreaktion ikke forløbe isoleret, men er nødt til at komplimentere en oxidation. Reduktionen af acetaldehyd sker således ved en oxidation at et såkaldt coenzym kaldet NADH: CH 2 CHO + NADH + H + CH 3 CH 2 OH + NAD + Hertil kommer relationen til en potentiel oxidation, idet at der ved eksponering af ilt til vinen vil ske en omvending af ovenstående reaktion, således at alkoholen vil oxidere tilbage til acetaldehyd, hvorefter den dannede NADH vil blive oxyderet af ilten fra luften. Acetaldehyden kan nu ved yderligere påvirkning af oxygen blive oxideret videre til eddikesyre (det skal her nævnes at oxidation af alkohol sker ved reduktionen af brintoverilte (se evt. phenoler)) 17. Jævnfør den opstillede forståelse af gæringen, vil der naturligt forekomme en lille mængde eddikesyre (forsaget af ophobningen af acetaldehyd) og hvis denne koncentration holdes under 0,2 g/l vil det ikke påvirker vinens smag negativt, men kommer koncentrationen over 1,5 g/l vil vinen bærer et tydeligt præg af eddike. Desuden vil ophobningen af acetaldehyd (ethanal), anses som en fejl da dette stof vil give vinen et præg af at være fad og doven, typisk de kriterier hvorpå man bedømmer hvorvidt en vin er oxideret 18. Paradoksalt nok ønskes der, som regel, en vis produktion af eddikesyre, idet at eddikesyren er i stand til at reagere med ethanol i en såkaldt kondensationsreaktion, ved dannelse af esteren ethylacetat, som giver eddiken sig duft. Denne ester har en frugtagtig duft og smag i små koncentrationer i vinen, hvilket gør den til en primær duftnote hos mange vine grundet den høje koncentration af ethanol og eddikesyre. Hertil skal det nævnes at der bliver dannet en stor mængde estere i vin, ved forestring mellem ethanol og andre syre i vinen (heriblandt, propansyre, 15 Flygtige syrer: Syrer som har en damptryk, og altså vil fordampe en vis grad, ved stuetemperatur.(broe, Jørgen: Kursus i vinkemi 2: Vines syrer og surhed. I: Vinpressen, 2002, s. 16 (Artikel)) 16 Broe, Jørgen: Kursus i vinkemi 2: Vines syrer og surhed. I: Vinpressen, 2002, s Webb, A. Dinsmoor: Oxidation. Robinson, Jancis: I: Oxford Vinleksikon. 2. udg. Gads forlag, side Webb, A. Dinsmoor: Flygtige syrer. Robinson, Jancis: I: Oxford Vinleksikon. 2. udg. Gads forlag, side 232 8

9 æblesyre, vinsyre, osv.), men der er dog en del af disse som ikke kan lugtes. Af de mere komplekse vine, vil langt størstedelen af deres bouquet komme fra flygtige estere i vinen. Dog vil en for høj koncentration af hvilken som helst af disse estere skabe en grim lugt, og anses som en fejl 19. En ester dannes som nævnt ved en kondensation af eddikesyre og alkohol. Ved en kondensation eller forestring forstås der en sammenbinding af 2 organiske molekyler under fraspaltning af et mindre molekyle, som oftest er et vandmolekyle 20. Acetobacter En anden vigtig rolle i produktionen af eddikesyre indtages af acetobacter eller eddikesyrebakterier. Selvom produktionen af eddike godt kan forløbe af sig selv i vin, går denne meget langsom og er særdeles ineffektiv. Acetobacter opnår en energiproduktion ved at oxiderer alkohol til acetaldehyd, ligesom man ser det ved bakterier som opnår energi ved at spalte f.eks. nitrogenholdige stoffer, og findes derfor naturlig på planter hvor der også lever gærsvampe som kan producere den nødvendige alkohol for deres stofskifte, og de lever derfor også på vindruer som gør dem til en reel trussel for eddikedannelsen i vin. Skal en dannelse af eddikesyre være en fare for en vin, skal der nødvendigvis være acetobacter tilstede. Disse bakterier er sammen med mælkesyrebakterier (se malolaktiske gæring), nogle af de eneste grupper af bakterier som kan overleve effektivt i vinens meget syreholdige miljø. Når man beskytter en vin mod oxidation, beskytter man den i lige så høj grad mod acetobacter, da der ved mangel af hvilken som helst en af de 2 faktorer ikke kan ske en eddikedannelse. Dette er dog imidlertid 2 sider af samme sag, idet at acetobacter er obligate aerobe, og derfor kun kan overleve i miljøer hvor der er rigeligt ilt til stede, og derfor vil disse bakterier også leve på kulturform i overfladen af vinen. Desuden har disse bakterier et temperatur optimum imellem C og trives ved relativt høje ph-værdier (3,5-4,0). Man kan derfor beskytte sin produktion ved at nedkøle den, ved at have et højt syreindhold i vinen samt at tilsætte svovldioxid som desinfektionsmiddel foruden som antioxidant. 21 Phenoler 19 Webb, A. Dinsmoor: Estere. Robinson, Jancis: I: Oxford Vinleksikon. 2. udg. Gads forlag, side Vin og kemi, Estere. I: Bacchus. side 55. Redigeret af: Gunnar Jensen. 1. udg. Systime, Williams, Patrick: Acetobacter. Robinson, Jancis: I: Oxford Vinleksikon. 2. udg. Gads Forlag, side 2 9

10 Phenoler eller fenoler beskriver en stor gruppe af store komplicerede molekyler, som ofte også beskrives som polyphenoler grundet indholdet af flere af den grundlæggende byggesten der er phenol (en aromatisk benzenring, med en alkoholgruppe, se figur 3). Det er en meget generel vurdering at beskrive samtlige phenolholdige stoffer under et, da disse stoffer vil være meget forskellige og have lige så forskellige egenskaber, men i henhold til oxidation har alle phenoler i vin en større eller mindre påvirkning. Langt de fleste polyphenoler er ikke flygtige og påvirker derfor ikke duften i vinen, men de har ikke desto mindre overordnet 2 vigtige påvirkninger på vin, deraf farven og smagen i form af bitterhed og sammensnerpethed 22. De fleste fenoler som er i druesaften (mosten) dannes i druerne som sekundære metabolitter, og er derfor ikke involveret i den primære metabolisme i planten. Phenolerne er meget letopløselige i vand, og udskilles i plantecellens vakuole i princippet som affaldsprodukter 23. Polyphenolerne overføres til vin under macerationen 24 og mængden som overføres afhænger således af, hvor længe macerationen finder sted, hvor meget man blander drueskindet rundt i mosten (remontage) og hvor meget drueskindet presses for saft efterfølgende. Indholdet af polyphenoler er derfor typisk meget lavere i hvidvin, end rødvin grundet at hvidvin ikke udsættes for nær så lang og grundig maceration. Den store gruppe af forskellige polyphenoler, inddeles typisk i de non-flavonoide, og de flavonoide som igen opdeles i anthocyaniner og komplekse polyphenoler (læs tanniner). Anthocyaniner er relevante i forhold til en visuel vurdering af en oxidation af phenoler i en vin, idet at det er disse om giver vinen sin farve som pigmentstoffer 25. Disse pigmentstoffer i relativt ustabile når de først trækkes over i vinen via diffusion fra druerne, og vil hurtigt reagere med tanninerne og danne større og mere stabile polymerer. Tanninerne er ansvarlige for den bitre smag i vin, samt sammensnerpetheden. Tanniner betegnes sommetider også som garvesyre, idet det anvendes til garvning af læder (samme reaktion som skaber sammensnerpetheden i munden), men dette er misvisende idet at der faktisk ikke er tale om et stof med syrestruktur eller med en syres egenskaber. Desuden kan der dannes yderligere phenoler hvis vinen lagres på fade, idet der udtrækkes stoffer fra fadet som reagerer med phenoler i vinen og danner polymerer som f.eks. Figur 3 Phenol (Kemi 2000 B-niveau) Figur 4, Vanillin (www.biosite.dk) 22 Broe, Jørgen: Kursus i vinkemi 4: Vines øvrige stoffer. I: Vinpressen, 2003, s Webb, A. Dinsmoor: Fenoler. Robinson, Jancis: I: Oxford Vinleksikon. 2. udg. Gads forlag, side Maceration: Processen hvor drueskindet og evt. stilke opbevares sammen med mosten, for at give denne farve og smag (rødvin) 25 Broe, Jørgen: Kursus i vinkemi 4: Vines øvrige stoffer. I: Vinpressen, 2003, s

11 vanillin (se figur 4) som kan være en markant smagsnote i mange fadlagerede vine 26. Grundet heraf har polyphenoler en stor betydning for hele sammensætningen af en vin, og derfor er oxidationen af denne også relevant, især fordi den bevirker oxidationen af andre stoffer i vinen. Når en phenolgruppe med 2 alkoholgrupper, i polyphenolerne oxideres af frit ilt fraspaltes de 2 hydrogenatomer, som reducerer ilten og der dannes brintoverilte, H 2 O 2 (hydrogenperoxid)(se figur 5). Jævnfør bilag 1, så er brintoverilte langt mere effektiv til at oxidere andre stoffer end frit oxygen, og jævnfør redoxpotentialet vil dette betyde at den reelle heraf følgende oxidation forsages af brintoverilte. Oxidationen af phenoler er således en forstærkende Figur 3, Oxidation af phenolgruppe (www.wynboer.co.za) faktor, for den ydereligere oxidation af vin. Det er således også vigtigt i forhold til dannelsen af eddikesyre i vin da brintoverilte oxidere ethanol til ethanal (acetaldehyd). Det er derfor også vigtigt at forstå, at en forhindring af oxidation af phenoler i vin, hæmmer således oxidationen af resten af stofferne i vinen. Dog skal det her nævnes phenoler er langt mere reaktionsdygtige i forhold til en oxidation end mange af de øvrige stoffer, som ved oxidation kan skabe et skadeligt indtryk på vinen, hvilket betyder at de fleste phenoler vil blive oxideret før andre stoffer (især relevant ved mangel på acetobacter, i henhold til eddikedannelse) 27. Som før nævnt skyldes den manglende maceration i hvidvin, at disse vine har et langt mindre indhold af phenoler. I og med at phenoler således er ansvarlig for den umiddelbare begyndende oxidation af vin, og at denne oxidationreaktion er i stand til at optage det meste ilten som bliver opløst i vin i starten, kan man anse disse phenoler som at have en pufferfunktion i forhold til den generelle oxidation af vin, i og med at de har et stort potentiale (relativ til andre af vinens indholdsstoffer) for at blive oxideret, og er derfor i stand til at dæmpe denne oxidation af vinen. Et stort indhold af phenoler i en vin vil derfor effektivt hæmme en oxidation af denne vin. Derfor er hvidvine også mere følsomme overfor oxidation end rødvine (dårligere pufferkapacitet ), på trods af at de vil have et lavere redoxpotentiale forskyldt at et lavt indhold af reaktionsdygtige phenoler. Men omvendt vil en stor oxidation af disse phenoler, skabe en høj koncentration af hydrogenperoxid i vinen, som er endnu mere effektiv til at oxidere resten af vinen. Derfor er det vigtigt at der på trods af et stort indhold af phenoler, også tages højde for en for stor oxidation under 26 Webb, A. Dinsmoor: Fenoler. Robinson, Jancis: I: Oxford Vinleksikon. 2. udg. Gads forlag, side Du Toit, Wessel J.: Oxygen in winemaking: Part 1. I: Wynboer, , s

12 produktionen. Det er derfor selvsagt stadig en stor diskussion den dag i dag, hvorvidt en vin er bedst beskyttet mod oxidation, ved et højt indhold af phenoler eller et lavt indhold 28. Oxidation af phenoler er desuden relevant i forhold til lagringen af vin. Når phenolerne oxideres bevirker det at polyphenolerne kan bindes sammen i forlængelse af hinanden, og danner større polymerer (ved høj koncentration kan disse ses som brune plamager). Denne reaktion kan også ske ved en oxidation uden frit ilt, med konsekvensen af en reduktion af andre stoffer (se afsnittet Forhindring af oxidation). Ved lagring over længere tid vil denne gradvise polymerisering af phenolerne, bevirker at disse polymere får en så høj densitet at de ikke længere vil være opløselige i vinens vandfase og derfor vil udfældes og ses som bundfald. Dette vil således have en indvirkning på farven af vinen (rødvine bliver lysere og hvidvine bliver mere gyldne), samt smagen, i og med at tanniner og andre smagsstoffer som indeholder phenolgrupper (vanillin) vil ligeledes blive udfældet og fjernet fra smagsbilledet. Forhindring af oxidation Som det er blevet belyst tidligere, så er det er del metoder som kan integreres i vinproduktion, for at minimere tilføringen af ilt til vinen eller mosten, og derved hæmme oxidationen af vinen. I det følgende afsnit vil der blive belyst de mere molekylære teknikker til at forhindre en oxidation som fejl i en vin. Svovldioxid Som førnævnt tilsættes der svovldioxid til næsten alle vinproduktioner, og der er nogle grundlæggende grunde til dette: Hæmning af vækst af uønskede bakterier og svampearter. Hæmning af oxidation af vinen. Hæmning af indvirkningen af oxidation, på vinen. Svovldioxid (SO 2 ) tilsættes som regel flere gange under en produktion for en effektiv virkning, og der er flere måder at gøre dette på. Oprindeligt brændte man væger af ren svovl i tomme fade, før og efter brug, således at stoffet satte sig i træet. I dag anvender man i langt større stil, tilsætning af sulfitsalte (ofte kaliummetadisulfit, K 2 S 2 O 5 ) direkte til mosten eller vinen, som også gør det nemmere at kontrollere mængden af tilsat svovldioxid Goode, Jamie: Wine flaws: Oxidation. I: Sommelier Journal, , s (Artikel) 29 Broe, Jørgen: Kursus i vinkemi 1: Sulfit i vin. I: Vinpressen, 2002, s

13 I vin vil SO 2 forefindes overordnet på 2 forskellige former (dog vil noget opløses som ren svovl, mens en lille mængde vil fordampe som gas), deraf som frit og som bunden SO 2. Bunden SO 2 beskriver det svovl som straks efter tilsætning går i forbindelse med andre stoffer i vinen, hvoraf et det vigtigteste er acetaldehyd. Denne forbindelse bevirker nemlig elimineringen af stoffets indvirkning på vinens smag og duft, som karakteriserer en oxideret vin 30. Det er forkert at tro at SO 2 decideret forhindrer en oxidation af vinen, da dens reaktion med ilt er så ineffektiv at den ikke kan konkurrer om ilten med phenoloxidationen, men dog til dels om brintoverilten som bliver produceret heraf og virker derfor til dels hæmmende overfor oxidationen. Den vigtigste funktion er (som førnævnt) at reagere med acetaldehyd, således at produktet af en eventuel oxidation ikke kan mærkes i den færdige vin 31. I den yderligere konservering af vinen er den bundne SO 2 ikke særlig aktiv. Den frie svovldioxid opdeles yderligere i 3 former, da dens reaktion med vines vandfase forløber således: SO 2(aq) + H 2 O (l) <=====> HSO 3 - (aq) + H + (aq) HSO 3 - (aq) <=====> SO 3 2- (aq) + H + (aq) Disse 2 ligevægte kan skrives sammen, for en bedre forståelse: SO 2(aq) + H 2 O (l) <=====> HSO 3 - (aq) + H + (aq) <=====> SO 3 2- (aq) + 2H + (aq) Den frie SO 3 eksistere derfor på følgende 3 former; molekylært svovldioxid (SO 2(aq) ), hydrogensulfit (HSO 3 - (aq)) og sulfit (SO 3 2- ), som alle har forskellige egenskaber og påvirkninger på vinen. Grundet fraspaltning af hydrogenioner vil ph-værdien i vin, have en stor betydning på fordeling af disse 3 former for sulfit. Anser vi den samlede ligevægt ud fra Le Chateliers princip 32, må det forstås at en formindskelse af ph-værdien og derved en forøgelse af hydrogenioner (læs oxoniumion (H 3 O + )), vil bevirke en forskydning i den retning hvor der dannes færrest hydrogenioner, og altså ved denne ligevægt vil det være mod den molekylære svovldioxid (se evt. bilag 2 for forhold mellem sulfitformerne bestemt ved ph). Dette er således vigtigt at tage i betragtning ved tilsætning af sulfit, foruden den del som bindes (ca. 50 %) 33. Molekylært svovldioxid Svovldioxid antiseptiske egenskaber er i høj grad afhængig af hvilken form den er på. Hertil har forskning heri, påvist at den effektive form er her den molekylære form af svovldioxid (SO 2 ). At kunne holde en høj koncentration af SO 2 på denne form er således vigtig for at undgå infektion af bakterier, og desuden 30 Broe, Jørgen: Kursus i vinkemi 1: Sulfit i vin. I: Vinpressen, 2002, s Goode, Jamie: Wine flaws: Oxidation. I: Sommelier Journal, , s. 49 (Artikel) 32 Le Chateliers princip: Et ydre indgreb i et ligevægtssytem fremkalder en forskydning, som formindsker virkningen af indgrebet (Helge Mygind, Kemi 2000 B-niveau, 2007) 33 Broe, Jørgen: Kursus i vinkemi 1: Sulfit i vin. I: Vinpressen, 2002, s

14 hæmme effekten af vilde gærsvampe, som giver en ren gæring da den industrielle anvendte vingær er mere resistent over for svovldioxid. Dette betyder dog i midlertidige også at molekylært svovldioxid, hæmmer effektiviteten af mælkesyrebakterier (lactobaccilus) og kan derfor i for høje koncentrationer være skadelig for den malolaktiske gæring. Såfremt at ph-værdien kontrolleres nøje, kan svovldioxid dog anvendes med fortjeneste til effektivt at kontrollere den malolaktiske gæring. Desuden kommer lugten af svovl i vin, fra denne form for sulfit, da dette er den mest flygtige. Denne lugt (brændt tændstik), kan således undgås ved mindre tilsætning af sulfitsalte eller ved at sænke ph-værdien (muligvis blot nogle få tiendedele af en enhed (se evt. bilag 2) 34. Hydrogensulfit Langt det meste af den frie sulfit er på denne form, og det er også denne forbindelse som er ansvarlig for langt det meste af det bundne sulfit. Som nævnt binder denne form sig til acetaldehyd og neutralisere herved konsekvensen af oxidationen af vinen. Denne binding er meget stærk og svær at bryde, men herudover bindes HSO - 3 også til andre stoffer, som tanniner, anthocyaniner og sukkerformer m.fl., og danner relativt svage bindinger som let kan blive brudt. Disse sidstnævnte forbindelser agere således som en reserve af hydrogensulfit, der kan opløses tilbage til vinen hvis der skulle opstå en mangel af frit sulfit, efterhånden som vinen langsomt oxideres. Det skal dog her siges at der er visse mælkesyrebakterier som er overfølsomme overfor hydrogensulfit, og en tilstrækkelig stor koncentration kan hæmme den malolaktiske gæring anseeligt eller helt stoppe den 35. Sulfit Under normale forhold i det meste vin, vil kun en lille brøkdel af den frie sulfit befinde sig på denne form, men den er værd at anse idet den har en vigtig funktion i forhold til oxidationen. Sulfit (SO 2-3 ) hæmmer effektivt oxideringen af phenoler ved hhv. at fjerne ilt opløst i vinen, samt ved at deaktivere naturlige forkomne enzymer i druer der katalysere oxidationen af phenolerne. I teorien kan sulfit reagere direkte med den frie ilt som er opløst i vinen, men undersøgelser har vist at sulfit i langt højere grad vil reagere ved en oxidation af brintover ilte, hvorved der dannes vand og sulfat: SO H 2 O 2 SO H 2 O Denne reaktion er irreversibel og ved fjernelsen af ilten vil der derfor gå noget frit sulfit tabt, som dog kan erstattes af bunden eller frit hydrogensulfit (dog med en konsekvens af reducering af ph-værdien). 34 Eisenman, Lum: Sulfur dioxid in wine. I: San Diego Winemaking society, 2002, s Eisenman, Lum: Sulfur dioxid in wine. I: San Diego Winemaking society, 2002, s. 5 14

15 Enzymet som katalyserer oxidationen af phenolerne, kaldes polyphenoloxidase, og koncentrationen af dette varierer afhængig af druesorten. Enzymet er meget sensitivt overfor sulfit, og kun en lille mængde er nødvendigt for at effektivt hæmme størstedelen af oxidationen af phenoler i de fleste vine 36. Foruden disse 3 former bør også nævnes den rene svovl som også forefindes i små mængder i vin. Som regel vil det ikke have nogen påvirkninger på en vin, ved en normal produktion og lagring. Men behandles en vin meget reduktivt kan ilten i vinen under lagringen blive opbrugt, som konsekvens af polymerisering af phenolerne (reduktion). Hvis denne tilstand indtræffer i en vin, vil polymeriseringen fortsætte blot med konsekvensen af reduktion af svovl, hvoraf der dannes dihydrogensulfid også kaldet svovlbrinte (H 2 S). Dihydrogensulfid er en flygtig gas, som har en stærk lugt af rådne æg og er derfor en alvorlig fejl for en vin 37. Hyperoxidation Foruden den mere konventionelle anvendelse af SO 2 som antioxidant, findes der dog imidlertid også andre mere eksperimenterende måder at forhindrer/nedsætte oxidation af vin. En af de mere relevante er hyperoxidation. Den effektive oxidation af phenoler, kan anvendes til at mindske den overordnede oxidationen af vinen. Som nævnt bevirker en oxidation af phenoler, en dannelse af hydrogenperoxid der endnu mere effektivt oxiderer andre stoffer i vinen, som f.eks. ethanol til ethanal. Derfor bygger princippet i hyperoxidation (også kaldet oxidativ most håndtering) på, at en fjernelse af phenoler fra en bestemt vin, vil gøre vin mere resistent overfor oxidation. Princippet består derfor i at man bevidst udsætter mosten for oxidation, med en stor mængde ilt. Dette oxiderer selvsagt fenolerne i druesaften, og danner brintoverilte. Phenolerne danner polymerer som efterhånden vil bundfælde sig, hvorfra de kan filtreres fra, og brintoverilten vil reagere med yderligere med resten af phenolerne (accelerer processen) og andre stoffer i vinen som ikke vil få en stor betydning af vinens smag eller duft (dog med undtagelse duftstoffer med meget kraftig frugtduft), og herved har man effektivt fjernet mange phenoler, som gør vinen resistent overfor oxidation af ethanol videre i produktionen. Denne proces skal dog selvsagt ske inden vinen udsættes for gæring, således at der ikke er ethanol tilstede, og helst også inden der tilsættes SO 2 da dette vil hæmme enzymet polyphenoloxidase som katalyserer denne oxidation af phenoler Eisenman, Lum: Sulfur dioxid in wine. I: San Diego Winemaking society, 2002, s Webb, A. Dinsmoor: Reduktion. Robinson, Jancis: I: Oxford Vinleksikon. 2. udg. Gads forlag, side du Toit, Wessel: Oxygen in winemaking - Part 2. I: Wineland, , s

16 Perspektivering Vurdering af metoder Som belyst er SO 2 en særdeles effektiv antioxidant, foruden også at beskytte mod uønskede bakterier og vildgær. Men der er dog ulemper ved at anvende SO 2 i vin, primært i form af stoffets indvirkning på vinens aroma og smag, som kan forekomme relativt ubehagelig selv i små koncentrationer. Ved opløsning af SO 2 i rent vand, har man påvist at mennesket kan registrere koncentrationer af svovldioxid helt ned til 11 mg/l. I vin ligger denne grænse dog en del højere, bl.a. grundet af den syrlige effekt som mærkes ved smagning af SO 2, overdøves af vinens naturlige syre. Men behandles vinen forkert kan det negative indtryk af SO 2, blive meget markant selv ved lave koncentration, som f.eks. svovlbrinte (reduktive forhold) 39. Hyperoxidation er en effektiv metode at fjerne phenoler fra vinen, men det er samtidigt en meget voldsom behandling af vinen, og vine som i høj grad er baserede på deres meget frugtrige smag (især billigere vine), ville blive monotone og kedelige ved denne behandling 40. Alternativer Der er derfor konstant behov for udvikling af nye alternativer som, ved kombination med de nævnte, eller i sig selv er i stand til at bevirke en mere effektiv forhindring af oxidation uden uønskede bivirkninger. Der foretages der stadig mange eksperimenterende vinproduktioner, på baggrund af undersøgelser fra div. vininstitutter, ved brug af alternative antioxidanter. Bl.a. har der været meget debat om brugen af ascorbinsyre eller C vitamin, alene eller sammen med SO 2 for at hindre oxidation. Ascorbinsyre forekommer naturligt i druer (dog i relativt små koncentrationer) og har den fordel i forhold til SO 2 at den absorberer den frie ilt fra luften (O 2 ) ca gange så effektivt, og er desuden i stand til at reducere oxiderede phenoler tilbage til deres oprindelige form, dog ved en mindre dannelse af brintoverilte som skal optages af svovldioxid. Desuden har der været gode resultater med anvendelsen af ascorbinsyre alene under hyperoxidation. Stoffet har dog den negative egenskab at det agerer anderledes ved forskellige koncentrationer. Det er som benævnt en effektivt supplerende antioxidant til SO 2 ved høje koncentrationer, men kan ved lavere koncentrationer fremskynde polymeriseringen af phenoler (brunfarvning) under lagringen, ved oxidative forhold. Ascorbinsyre kan derfor være decideret ødelæggende for en vinproduktion, og anvendes derfor i mindre grad, kun i hvide vine og kun med en høj koncentration af SO 2. Desuden har ascorbinsyre ingen antiseptiske egenskaber, hæmmer ikke den enzym katalyserede oxidation og binder ikke acetaldehyd, som SO 2 udmærker sig ved. Men der er dog belæg for 39 Webb, A. Dinsmoor: Svovldioxid. Robinson, Jancis: I: Oxford Vinleksikon. 2. udg. Gads forlag, side du Toit, Wessel: Oxygen in winemaking - Part 2. I: Wineland, , s. 1 16

17 en fortsat anvendelse af ascorbinsyre i fremtiden, så længe at man kan effektivt regulere koncentrationen i vinen 41. Der er i den senere tid også blevet observeret vellykkede forsøg ved produktion af sødere vin, ved brug af antioxidationsmiddelet Kilol. Kilol udvindes fra grapefrugtkerner og er i en længere årrække blevet anvendt som svampemiddel, mod uønskede svampearter der vokser på vinstokkene. Kilol udmærker sig ved, ikke at være giftigt eller sundhedsskadeligt, og der kan derfor tilsættes en højere koncentration end SO 2 da det heller ikke påvirkning smagen eller duften af vinen nævneværdigt. Dog har Kilol den ulempe at det indtil videre er dyrere end den svovlbaserede oxidationshæmning 42. Diskussion Det er således let at forstå grunden til af svovldioxid har været anvendt til at modvirke oxidation i vin, siden romerriget. Metoden ved brug af denne antioxidant fungerer så effektivt og alsidigt at det, kombineret med den lille omkostning, har gjort den fortsat populær i over 1000 år, hvilket selvsagt gør det svært for andre alternativer at konkurrerer med den. Dog er tilsætning af SO 2 ikke noget som mange vinproducenter bryder sig om, idet at det virker dem som en opbrydning med vinens rene naturlighed. Dette er højst sandsynligt også grunden til at hyperoxidation, ascorbinsyre og Kilol, er så populære alternativer, idet de går ud fra en naturlig oxidation af vinen, eller antioxidanter der består af naturligt forekomne stoffer. Men den store forhindring for mange vinproducenter, er at alternative antioxidationsmetoder i dag ikke er effektive nok, i forhold til SO 2. Skal man kigge nærmere på et eksempel af mere effektive antioxidanter, kan det betaler sig at se på hvilke specifikke forhold som skaber oxidation. Da en høj koncentration af eddikesyre er det absolutte resultat af en oxideret vin, så vil det være relevant se på dannelsen af denne, og her mere specifikt på eddikesyrebakterier (acetobacter). Kan man hæmme disse mikroorganismer så kan man også effektivt hæmme dannelsen af eddikesyre. Dette kan gøres ved at indføre tilsætning af antibiotika, i vinproduktionen der således specifikt neutraliseres virkningen af disse bakterier, ved at dræbe dem. Denne metode vil om muligt være den mest effektive måde at forhindre dannelsen af eddikesyrer, men samtidig vil den også have ulemper i henhold til vinproduktion og til samfundet generelt. Foruden at højst sandsynligt at være en langt større udgift, vil det også betyde en øget risiko for resistensdannelse hos acetobacter og muligvis heraf også hos andre bakterier. Dette vil præsentere en omfattende fare for resten af samfundet idet tilblivelsen af resistente bakterier, kan betyde en sundhedsrisiko for visse personer som 41 du Toit, Wessel: New findings regarding ascorbic acid in wine. I: Wynboer, , s. 1 (Artikel) 42 Webb, A. Dinsmoor: Svovldioxid. Robinson, Jancis: I: Oxford Vinleksikon. 2. udg. Gads forlag, side 646; Webb, A. Dinsmoor: Svampemidler. Robinson, Jancis: I: Oxford Vinleksikon. 2. udg. Gads forlag, side

18 ikke vil kunne blive behandlet af traditionelle antibiotika. Det vil derfor blive anset som etisk uansvarligt at anvende denne metode i vinproduktion. Til trods for at sådanne metoder vil virke mere effektivt i en forhindring af en oxideret vin, kan det næppe betale sig i en større sammenhæng. Konklusion Der kan på baggrund af denne redegørelse konkluderes, hvorledes en oxidation i vin finder sted og hertil hvordan den forebygges. Det er blevet belyst der er en overvejende fare for oxidation vinen igennem hele produktionen, efter at druerne knuses, dog især under macerationen (evt. remontage) hvor vinen er i bevægelse og i mere specifikt grad efter gæringen hvor der er fare for dannelse af eddikesyre, ved tilstedeværelsen af acetobacter. Oxidationen bygger på den kemiske formulering, deri afgivelse af elektroner til et stof som heraf reduceres. I vin er der ved den almene forståelse af oxidation, tale om en oxidering af stofferne phenoler, som bevirker en reduktion af ilt til brintoverilte (H 2 O 2 ), der mere effektivt oxidere resten af vinen. Herefter kan ethanol oxideres tilbage til ethanal (acetaldehyd)(jævnfør gæringen), der ved ophobning er et typisk tegn på en oxideret vin. Acetaldehyd kan oxideres videre til eddikesyre, der ved kondensation med ethanol danner den flygtige ester ethylacetat, som giver eddiken sin lugt, der ved høj koncentration i vin er den endelige bekræftelse af en oxideret vin. Phenoler er naturligt forekomne stoffer i vindruer, der ophobes i drueskindet. Rødvin har et markant højere indhold af phenoler end hvidvin, grundet macerationen, hvilket gør dem mere modtagelige overfor oxidation. Den mest udbredte antioxidant til anvendelse i vin er SO 2, grundet dens alsidige egenskaber foruden dens funktion som antioxidant, som antiseptisk middel, der dog er anset som et sundhedsskadeligt middel. Der findes få alternative antioxidanter som fungerer lige så godt som SO 2, idet de enten i sig selv ikke er effektive eller alsidige nok, eller ikke er lige så etisk ansvarlige. Der er dog et vist potentiale i videre forskning. 18

19 Litteraturliste Bøger Oxford Vinleksikon. Redigeret af: Jancis Robinson. 2. udg. Gads Forlag, Nielsen, Ole Frost m.fl.: Bacchus - en temabog om vin. Redigeret af: Gunnar S. Jensen 1. udg. Systime A/S, 2001 Brunn, Kim og Hans Birger Jensen: Isis Kemi B. 2. udg. Systime A/S, 2007 Mygind, Helge: Kemi 2000 C-niveau. 1. udg. Haase & Søns Forlag, Mygind, Helge: Kemi 2000 B-niveau. 1. udg. Haase & Søns Forlag, Mygind, Helge: Kemi 2000 A-niveau udg. Haase & Søns Forlag, Dominé, André: Vin. 1. udg. Könemann, Artikler Goode, Jamie: Wine Flaws: Oxidation. I: Sommelier Journal, , s du Toit, Wessel: Oxygen in winemaking: Part 1. I: Wynboer, , Internetadresse: Besøgt d du Toit, Wessel: Oxygen in winemaking - Part 2. I: Wynland, , Internetadresse: Besøgt d du Toit, Wessel: New findings regarding ascorbic acid in wine. I: Wynboer, , Internetadresse: Besøgt d Eisenman, Lum: Sulfur dioxid in wine. I: San Diego Winemaking society, 2002, s. 1-6 Broe, Jørgen: Kursus i vinkemi 1: Sulfit i vin. I: Vinpressen, 2002, s Broe, Jørgen: Kursus i vinkemi 2: Vines syrer og surhed. I: Vinpressen, 2002, s. 16 Broe, Jørgen: Kursus i vinkemi 4: Vines øvrige stoffer. I: Vinpressen, 2003, s. 37 Hjemmesider THE HOME WINEMAKERS MANUAL: Chapter 6. Udgivet af Lum Eisenman. Internetadresse: - Besøgt d Hydrogensulfid. Udgivet af BioSite. Internetadresse: - Besøgt d Acetobacter - Den Store Danske. Udgivet af Gyldendal. Internetadresse: obiologi_generelt/acetobacter - Besøgt d

20 Wine Oxidation. Udgivet af Monash Scientific. Internetadresse: - Besøgt d Oxidation, vinleksikon. Udgivet af Vinlex. Internetadresse: - Besøgt d Billeder Figur 1 o Pedersen, Jørgen Mønster. Fig Set i: Bacchus. Systime A/S, s. 33. Figur 2 o Fermentering. Gyldendal. Set: iologi_generelt/fermentering/fermentering_(levnedsmiddelfremstilling) Figur 3 o Phenol. Set i: Kemi 2000 B-niveau. Haase & Søns Forlag, s. 139 Figur 4 o Vanillin. Set: Figur 5 o The oxidation of a phenolic molecule to the corresponding quinone. Set: Bilagsfortegnelse Bilag 1 o Standard-elektrodepotentiale: Kemi 2000 A-niveau udg. Haase & Søns Forlag, s. 226 Bilag 2 o Wine ph determines how the free sulfur dioxide is distributed: Sulfur dioxid in wine. I: San Diego Winemaking society, 2002, s. 3 Bilag 2.a o Wine ph determines the quantity of free SO2 needed to produce 0.5 and 0.8 mg/l of molecular SO2: Sulfur dioxid in wine. I: San Diego Winemaking society, 2002, s. 4 Bilag 2.b o Kursus i vinkemi 1: Sulfit i vin. I: Vinpressen, 2002, s

Skrevet af Lars Holt, redaktør af fagligt stof Fredag, 10. januar :10 - Senest opdateret Søndag, 08. november :57

Skrevet af Lars Holt, redaktør af fagligt stof Fredag, 10. januar :10 - Senest opdateret Søndag, 08. november :57 Lav din første vin Det at lave vin af druer (vinificering) er en naturlig proces, der blot skal styres lidt. (Læs mere under litteratur, f.eks. Vinavl i Danmark). Denne side er tænkt som et supplement

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Ethanol kan brænde... 2 Gæringsprocessen på molekyle- niveau... 3 Fremstilling af alkohol vha. gæring... 4 Destillering... 5 Bestemmelse af alkoholprocent...

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Førstehjælp til problemgæringer -2. Kan nødstedte vine reddes? af Jørgen Broe

Førstehjælp til problemgæringer -2. Kan nødstedte vine reddes? af Jørgen Broe Førstehjælp til problemgæringer -2. Kan nødstedte vine reddes? af Jørgen Broe Svaret på dette spørgsmål er nej og dog ja! Som ved sygdom, gælder også her, at forebyggelse er meget bedre end helbredelse.

Læs mere

Vineddike. Foruden alkohol og eddikesyrebakterier kræver processen ilt dvs. luft, med eddikesyre og vand som resultat.

Vineddike. Foruden alkohol og eddikesyrebakterier kræver processen ilt dvs. luft, med eddikesyre og vand som resultat. Eddike og vineddike er blandt de mest anvendte krydderier i vores mad. Til trods derfor, er der mange som ikke gør sig tanker om hvad eddike eller vineddike er eller hvor det kommer fra. Men når man finder

Læs mere

Redoxprocessernes energiforhold

Redoxprocessernes energiforhold Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Glycolysis. Content. Martin Gyde Poulsen Page 1 of 5 GLYCOLYSIS... 1

Glycolysis. Content. Martin Gyde Poulsen Page 1 of 5 GLYCOLYSIS... 1 Content Glycolysis GLYCOLYSIS... 1 NOTES... 2 REFERENCES... 2 ENERGY INPUT AND OUTPUT... 3 INVESTMENT AND PAYOFF PHASE... 3 NET OF GLYCOLYSIS... 3 THE 10 STEPS OF GLYCOLYSIS... 4 ENERGY INVESTMENT PHASE

Læs mere

Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse:

Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse: Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes mange forskellige alkoholer. Hvad hedder den alkohol, der er i alkoholiske drikke som øl, vin og spiritus? Der er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 09 Institution Københavns Tekniske Skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx101-BIO/A-28052010 Fredag den 28. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Opgave 1. Hormonforstyrrende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi B Elisabeth Møller

Læs mere

Kursus i vinkemi 4 Vinens øvrige stoffer

Kursus i vinkemi 4 Vinens øvrige stoffer Kursus i vinkemi 4 Vinens øvrige stoffer Af Jørgen Broe I de tre foregående artikler om vinkemi har emnerne været sulfit, syrer og sukker / alkohol, og om end emnerne har været ret afgrænsede, har der

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin vinter 2014/15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx kemi B Jan Pedersen

Læs mere

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag)

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) 1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) Fremstilling af jern i højovn ud fra hæmatit Støbejern, stål og smedejern og legeringer. BOS(basisk oxygen stålfremstilling) Opskriv og afstem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj.juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Skole, HTX Vibenhus htx

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013. Her efterår 2011 og forår 2012 Institution Københavns

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014 HTX - Sukkertoppen Htx Kemi niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Kemi B Merete Tryde

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Skive-Viborg HF & VUC, Viborg afd. Uddannelse Stx Fag og niveau Kemi B (løft fra

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 13/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi B (stx bekendtgørelse)

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12. Kemi laboratorieforsøg 9.2 Anioniske surfaktanter Anioniske surfaktanter er vaskeaktive stoffer, der har en hydrofob ende og en hydrofil ende. Den hydrofile ende er negativt ladet, dvs. en anion. Da der

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund Vordingborg kommune Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Valg af personligt beskyttelsesudstyr

Valg af personligt beskyttelsesudstyr Valg af personligt beskyttelsesudstyr Afgrænsning Generelt Dette kapitel om personlig beskyttelse skal læses som en vejledning til brug for redningsberedskabets valg af personligt beskyttelsesudstyr ved

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Pressemeddelelse. Mælkebøttevin. Tap solens farve på flaske

Pressemeddelelse. Mælkebøttevin. Tap solens farve på flaske Pressemeddelelse Mælkebøttevin Tap solens farve på flaske Almindelig Mælkebøtte (Taraxacum officinale) kaldes også Løvetand eller Fandens Mælkebøtte. Den er en to- eller flerårig urt, som danner en grundstillet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2014 - Maj 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Kemi B Mohammed

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Skive-Viborg HF & VUC, Viborg afd. Uddannelse Stx Fag og niveau Kemi B (løft fra

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Teknisk

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP) 16 GÆRING OG LAGRING 16.1 Procesidentifikation Denne procedure omhandler gæring og lagring af øl i konventionelle tanke og i cylindrokoniske tanke (CCTer). 16.2 Teknologi- og designbeskrivelse 16.2.1 Formål

Læs mere

Reaktionshastighed og ligevægt

Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed Kemiske reaktioners hastigheder er meget forskellige - nogle er så hurtige, at de næsten er umulige at måle, mens andre helt åbenlyst tager tid. Blander

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Københavns

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2011 Studenterkurset

Læs mere

Kemi B (3ckebeh11308) - juni Eksamensspørgsmål. HF & VUC Nordsjælland

Kemi B (3ckebeh11308) - juni Eksamensspørgsmål. HF & VUC Nordsjælland Kemi B (3ckebeh11308) - juni 2014 - Eksamensspørgsmål HF & VUC Nordsjælland 1. Redox reaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse Redegør for begreberne oxidation, reduktion og oxidationstal. Forklar konsekvenserne

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin

Læs mere

Komme i gang ingredienser

Komme i gang ingredienser Komme i gang ingredienser Honning Honning er den første ingrediens som skal vurderes. Smagen og farven af det endelige produkt er afhængig af hvilken type honning som bliver brugt. Normalt vil en lys honning

Læs mere

Biologien i Vinen. Optakt til studietur i Toscana. 2c September 13, 2011. Morten Moldrup, Sorø Akademi Biologien i Vinen, Side 1

Biologien i Vinen. Optakt til studietur i Toscana. 2c September 13, 2011. Morten Moldrup, Sorø Akademi Biologien i Vinen, Side 1 Biologien i Vinen Optakt til studietur i Toscana 2c September 13, 2011 Morten Moldrup, Sorø Akademi Biologien i Vinen, Side 1 Forord I dette kompendium kan du finde det materiale som dækker biologiundervisningen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 16/17 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 2mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

APPENDIKS 4. Uddybende figurer

APPENDIKS 4. Uddybende figurer Appendiks AENDIKS 4 Uddybende figurer å de følgende sider findes uddybende materialer. Af hensyn til biologi A er der foretaget en uddybning af delprocesserne i kulhydraternes intermediære stofskifte.

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Viden

Gymnasium. Osteproduktion. Viden Osteproduktion Faglige begreber og ordforklaringer Anaerob:... 3 Aroma:... 3 Centrifuge:... 3 Colibakterier:... 3 Disakkarider:... 3 Enzym:... 3 Fermentering:... 4 Gensplejsning:... 4 Homogenisering:...

Læs mere

Fremstilling af rødvin med kulsyreudblødning (kulsyre-maceration, maceration carbonique MC, carbonic maceration)

Fremstilling af rødvin med kulsyreudblødning (kulsyre-maceration, maceration carbonique MC, carbonic maceration) Fremstilling af rødvin med kulsyreudblødning (kulsyre-maceration, maceration carbonique MC, carbonic maceration) Ved denne metode ønsker man at skabe en frugtsmagende og let rødvin med mange primære og

Læs mere

Château Minuty...måske verdens mest elegante rosévine

Château Minuty...måske verdens mest elegante rosévine Château Minuty...måske verdens mest elegante rosévine Det er os en meget stor glæde at kunne byde velkommen til vores nye vinhus Château Minuty, som er beliggende på halvøen Saint Tropez i Provence. Château

Læs mere

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1 ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi BA Nis Bærentsen

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 12/13 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 2mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

RENS-TEK - Andre Renseteknologier

RENS-TEK - Andre Renseteknologier RENS-TEK - Andre Renseteknologier Ozon og Avancerede Oxidations Teknologier - Muligheder for fremtidens recirkulerede anlæg? Civilingeniør, M.Sc. Morten Møller Klausen, DHI Rens-Tek Temadag, Ferskvandscenteret

Læs mere

Sikkerhedsdatablad Glitterbug Gel

Sikkerhedsdatablad Glitterbug Gel Side 1 af 5 1. Identifikation af stoffet / materialet og leverandøren Produktnavn Anvendelse Produktet er en fluorescerende gel, der simulerer hånddesinfektion med gelholdigt af produkt hånddesinfektions

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns Tekniske

Læs mere

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen)

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) STUDENTEREKSAMEN MAJ 2004 2004-10-1 MATEMATISK LINJE KEMI ØJT NIVEAU Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00 (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) pgavesættet består af 3 opgaver og

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2012.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2012. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2012 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Københavns

Læs mere

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 007 Ethanols fysiske egenskaber Kogepunkt 78,5 o C På side 8 i Alkohol også vises Frysepunkt -114, o C opskriften på et forsøg til bestemmelse af Massefylde 0,789

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDETEREKSAME 2006 2006-BT-2 BIOTEKOLOGI HØJT IVEAU Onsdag den 16. august 2006 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver. Alle hjælpemidler tilladt. STOR OPGAVE 1. Myoglobin A. Den røde

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor om appelsiner Et kig indenfor Rent basalt så består en appelsin af juice vesikler 1 som er omringet af en voksagtig hud, nemlig skrællen. Skrællen omfatter et tyndt og farvet yderlag som kaldes flavedoen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Maj-juni 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE

BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE Nikolaj Hansen, SEGES HusdyrInnovation Rudolf Thøgersen, SEGES HusdyrInnovation Kvægkongres Herning, 28/2 2017 AEROB STABILITET Ensilagens evne til at modstå varmedannelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Kemi B Lone Brun Jakobsen og

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab

Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab af Morten J. Bjerrum, Kemisk Institut, KU Part 1: rødvin og hvidvin set fra et kemisk synspunkt Vin indeholder ethanol. Dersom vin henstår uden prop bliver indholdet

Læs mere

Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG

Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG Opgave 4.8 Brug tabellen over styrkeeksponenter til at finde pk S og pk B for følgende amfolytter, og afgør i hvert tilfælde, om amfolytten

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 14/15 + 15/16 Institution Teknisk Gymnasium Viby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Line Vestergaard

Læs mere

Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud.

Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud. Kemi B, mundtlig eksamen (ER) Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud. Der kan komme større eller mindre ændringer i spørgsmålene, hvis censor har indsigelser mod dem. Spørgsmål

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 08 Institution Odense Katedrealskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/ stx Kemi B Per Pedersen

Læs mere

Gør rede for begrebet reaktionshastighed. Kom herunder ind på de faktorer, der påvirker reaktionshastigheden.

Gør rede for begrebet reaktionshastighed. Kom herunder ind på de faktorer, der påvirker reaktionshastigheden. 1 Reaktionshastighed Gør rede for begrebet reaktionshastighed. Kom herunder ind på de faktorer, der påvirker reaktionshastigheden. Bilaget samt eksperimentet Reaktionshastighed skal inddrages i din gennemgang.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Bemærk: Denne undervisningsbeskrivelse er 2g indholdet. For 2t er det derfor titel 8-14. For

Læs mere

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk SMÅ OPGAVER Nedskriv

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Application Water Utility. Christian Schou Application manager, Grundfos GMA. Application Water Utility. Hvad oplever i. - derude med Svovlbrinte???

Application Water Utility. Christian Schou Application manager, Grundfos GMA. Application Water Utility. Hvad oplever i. - derude med Svovlbrinte??? Christian Schou Application manager, Grundfos GMA 1 Hvad oplever i - derude med Svovlbrinte??? 1 De gode grunde. H 2 S relaterede problem Problemer med tilstedeværelsen af H 2 S i kloaksystemer opstår

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1keb15e 0814 Ke

Undervisningsbeskrivelse for: 1keb15e 0814 Ke Undervisningsbeskrivelse for: 1keb15e 0814 Ke Fag: Kemi C->B, STX Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Kemi B enkeltfag Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jacob Juhl Gjerluf

Læs mere

Kombucha INSTRUKTIONER. Inden du begynder

Kombucha INSTRUKTIONER. Inden du begynder INSTRUKTIONER Inden du begynder Kombucha-moderen er tørret og skal aktiveres. Opbevar kombucha-moderen i køleskab indtil aktivering. Aktiveringsprocessen tager 10-28 dage. Se instruktionerne herunder.

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Starterkulturer & Probiotika

Starterkulturer & Probiotika Starterkulturer & Probiotika på godt og ondt CED / Innovation Michelle M. Madsen Chr. Hansen A/S Senior Drying Scientist Bøge Allé 10-12 DK-2970 Hørsholm Denmark Tel +45 4574 7474 Dir +45 4574 8491 Fax

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 19. august 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX082-BIA Undervisningsministeriet

Læs mere