OM STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVER Dansk/historie i 1.g, SRO i 2.g og SRP i 3.g

Transkript

1 OM STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVER Dansk/historie i 1.g, SRO i 2.g og SRP i 3.g Når området er valgt, vil de næste trin være en nærmere præcisering af hvad der skal være tyngdepunktet og sluttelig fokus i opgaven. I hele arbejdet vil pentagonen være et uvurderligt redskab som du undervejs kan udbygge, præcisere osv. Afgrænsning og udvælgelse af stoffet Der skal altid ske en afgrænsning og udvælgelse af stoffet. Det sker ved indsamling og udvælgelse af primære og sekundære værker. OBS! I nogle fag er denne skelnen irrelevant (samf. fx) Primære værker er de bøger og tekster der skal analyseres og bearbejdes i opgaven. Sekundære værker er de bøger, artikler og andet materiale som supplerer de primære tekster enten ved en direkte analyse eller som baggrundsstof. Sekundære værker kan også være fx en forfatters øvrige produktion, dvs. bøger og tekster som er med til at give et samlet billede af fx et forfatterskab. Litteratursøgning. Indsamling af materiale Litteratursøgning foregår dels på nettet, dels på biblioteket. Man kan også tale med andre der har specialviden om emnet. Husk at det er dig selv der er den aktive; læreren er vejlederen. Hun vil sikkert bede om en litteraturliste. Notater undervejs Det er nødvendigt under hele processen med litteratursøgning og afgrænsning at tage notater. Det er vigtigt at udarbejde et fleksibelt notesystem da man ofte først efterhånden får gjort sig klart hvor man vil lægge vægten, og derfor kan man først til sidst vide hvad der er relevant stof. Derfor: Sørg for at hvert noteark er forsynet med forfatter, titel, side (evt. forlag og årstal). Organiser fx notaterne som en slags kartotekskort med overskrifter. Overblikslæsning I denne fase skal man ikke gøre sig for mange analysemæssige overvejelser, men alene læse teksterne med valg for øje. Fordybelse må så ske efter man har valgt. På dette tidspunkt i processen er det typisk en god idé at rådføre sig med læreren om valg af hovedværk/den afgrænsede del af området.

2 Valg af synsvinkel på stoffet: Fokus Du beslutter synsvinklen. Det kan være en idé at lave en problemliste over spørgsmål du ønsker svar på (hvad, hvorfor, hvordan ). Ved nærmere gennemgang af listen vil du så kunne nå frem til et eller to overordnede spørgsmål med tilhørende underspørgsmål som således afgrænser området og udgør din foreløbige disposition. Uddybning af den valgte synsvinkel. Til uddybningen kan du hente viden og inspiration ved at læse sekundære tekster. Det er en god idé at begynde med oversigtsteksterne. Det giver større overblik, og der vil ofte være litteraturhenvisninger du kan arbejde videre med. Tit vil det sekundære materiale være for stort og for irrelevant til at det er rimeligt at læse alt igennem. Genveje til at finde ud af om der er relevant stof i en bog, er: Indholdsfortegnelsen: Kun det eller de kapitler/afsnit der ser relevante ud, læses. Forordet/indledningen: Her står der hvad teksten indeholder, og man kan også se på hvilket niveau teksten er skrevet. Meget af dit materiale vil du sikkert finde på nettet. Her er det meget vigtigt at du sikrer dig at kilden er pålidelig og på et passende niveau. Problemformulering = Opgaveformulering I SRP er det dine vejledere der udformer den. Derfor hedder den i denne sammenhæng opgaveformulering. Uanset navnet er den dit kompas; det er den du skal besvare. Det er derfor vigtigt at du sikrer dig at du fuldstændig forstår hvad der bedes om. Er du det mindste usikker, så henvend dig til vejlederne. Progression i opgaven Du skal vise at du kan bevæge dig på alle tre taksonomiske niveauer: redegørelse, analyse og perspektivering/vurdering. De tre niveauer følger naturligt efter hinanden i en større skriftlig opgave. Generelt kræves det at opgaven indeholder en indledning hvor du præsenterer problemstillingen, der munder ud i en egentlig problemformulering. Så følger den udfoldede argumentation i en række afsnit hvor der netop redegøres, analyseres og vurderes således at der er sammenhæng i argumentationen. Til sidst følger det samlede svar på problemet i en konklusion. Det ene niveau forudsætter altså det andet.

3 FRA OPGAVEFORMULERING TIL FÆRDIG OPGAVE Hvordan bruger man en opgaveformulering? Opgaven går ud på at besvare opgaveformuleringen. Alle punkter i opgaveformuleringen skal dækkes, og alle nævnte tekster skal anvendes. Det er altså vigtigt at du i resten af processen hele tiden gør op med dig selv om du kommer nærmere en besvarelse af opgaveformuleringen, eller om du er ved at arbejde dig ud ad et sidespor. Hvordan skriver man en opgave eller: Forslag til en arbejdsproces. 1) Lav en realistisk tidsplan: Hvad vil du nå hver dag? 2) Lav en grovdisposition for opgaven. Dvs. tilpas den disposition du lavede tidligere, til den konkrete opgaveformulering. 3) Læs dit materiale: notater, de sekundære værker du ikke nåede, og selvfølgelig: det primære materiale, som jo skal analyseres og bearbejdes. Nu. Tag undervejs gode notater som du også kan forstå bagefter. Husk ved alle citater og notater fra materialet at skrive hvor det kommer fra. 4) Mens du læser, kan du også arbejde videre med dispositionen. 5) Fyld dispositionen ud med de relevante notater. Jo fyldigere din disposition er, jo nemmere bliver selve det at skrive opgaven. Hav hele tiden opgaveformuleringen in mente og primærlitteraturen lige i nærheden. 6) SKRIV! Gem gerne indledningen til sidst (så ved du hvad du har skrevet ). I det hele taget kan det være en god idé at starte med at skrive det du har mest lyst til! 7) Læs det du har skrevet, tjek det igennem, føj til, slet, ret, redigér osv. Gentages efter behov/temperament 8) Læs korrektur! Er formuleringerne klare og forståelige, er ordvalget i orden, er grammatikken, stavningen og tegnsætningen korrekt? Det indgår i bedømmelsen! 9) Tjek at alle citater* er forsynet med korrekte henvisninger. 10) Lav forside*, indholdsfortegnelse* og litteraturliste*. 11) Ved SRO og SRP: Skriv dit abstract*. 12) Ser det ordentligt ud? Husk venstremargen (ca. 3 cm), 1½ linjeafstand, skriftstørrelse ca. 12 (afhængigt af skrifttypen). 13) Sæt en clips i/sæt opgaven i en ryg eller en mappe/bind en sløjfe Alle ord med asterisk* bliver forklaret nedenfor.

4 FORMALIA Længde 5-8 sider (dansk/historie), sider (SRO), typisk sider i SRP (angives på opgaveformuleringen), eksklusiv forside, litteraturliste og evt. bilag. Forside(r) Forrest er der den side du har fået udleveret af skolen, hvorpå de formelle oplysninger står (SRP). Du må godt lave en forside mere hvis du gerne vil have en personlig forside også. Paginering - betyder at siderne er nummereret. Start med at give siden med indledningen nr. 1. Alle sider herefter skal nummereres fortløbende. Bilag gives bogstaver (+ sidetal hvis et bilag har flere sider). Abstract Resumé på engelsk Formålet med resumeet er at give læseren et hurtigt overblik over opgavens indhold. Det engelske resumé: fylder typisk linjer indeholder en beskrivelse af opgavens: o formål/problemstilling o anvendte metoder o resultater og konklusioner indeholder ikke citater eller kildehenvisninger skrives i ét afsnit laves efter opgaven er skrevet placeres umiddelbart før indholdsfortegnelsen Det indgår i bedømmelsen af opgaven, om resuméet er: en relevant sammenfatning af opgaven overskueligt disponeret og indholdsmæssigt sammenhængende skrevet på forståeligt engelsk Læs mere om de tre hovedpunkter i et engelsk resumé herunder. Fra vejledningen til studieretningsprojektet, oktober 2007: Det forventes, at resuméet er en koncentreret og relevant sammenfatning af besvarelsen som helhed, og at det har en sproglig udformning, der ikke er meningsforstyrrende. Det ideelle resumé skal kunne forstås uafhængigt af selve opgavebesvarelsen. Det vil i de fleste tilfælde kunne rummes på linjer, og det anbringes mest logisk lige efter titelsiden. På engelsk kan en disposition for resuméet (the abstract) se sådan ud: - Problem statement - Approach - Results - Conclusions.

5 Indholdsfortegnelse Dette er vejledning til læseren: En ordnet opstilling med opgavens hovedafsnit, med angivelse af overskrift og side. Fx: Indledning.. 1 Præsentation af X... 2 Redegørelse for Y Analyse og fortolkning af X... 2 Perspektiver ifm. X og Y.. 8 Konklusion 12 Litteraturliste. 13 Bilag A.. 14 OBS! Overskrifterne er her bare vejledende; find på noget mere præcist og dækkende Indledning Indledningen er en læservejledning. Du skal være omhyggelig med at der er overensstemmelse mellem denne og opgavens faktiske udformning og indhold. Indledningen skal som det mindste indeholde din opgaveformulering - i en anden sproglig udformning (se ovenfor). I indledningen giver du et løfte om hvad opgaven vil indeholde, og hvordan den vil være udformet: Hvad er det du vil undersøge og hvorfor? Hvordan er opgavens emne afgrænset? Hvordan er den disponeret? Hvilket materiale har du valgt at anvende? Du kan evt. anføre om der er områder som du gerne ville have gjort mere ud af, men som tid og plads har udelukket. Indledningen skal altså være oplysende, men helst også fængende! Delkonklusioner Hver gang du er færdig med at behandle et underemne i din opgave, kan det være en god idé at samle resultaterne af dine undersøgelser op i en kort delkonklusion. Konklusion I den afsluttende hovedkonklusion samler du opgavens resultater op. Du udtrykker dig generelt, og det skal af konklusionen fremgå at du har besvaret din problemformulering, dvs. at du altså svarer kortfattet på dine spørgsmål fra indledningen. Du må ikke præsentere nyt stof i konklusionen. Du kan evt. anføre om der er områder som du gerne ville have gjort mere ud af, men som tid og plads har udelukket (hvis du ikke allerede har gjort det i indledningen). Undlad at fortælle hvad du føler du har lært, eller hvordan det var at skrive opgaven eller min egen mening Litteraturliste Her anfører du alt det materiale du har anvendt. Materiale du har skimmet/læst, men ikke brugt, behøver du ikke at anføre (tal dog med faglærerne om hvad der forventes i deres fag). Titlerne ordnes alfabetisk efter forfatternes efternavn, og ud over forfatter og titel skal der stå forlag og udgivelsesår. Tekster fra nettet skal ud over en præcis adresse forsynes med oplysning om hvornår du sidst har besøgt siden. Bilag

6 Bruger du tekster/materiale der ikke umiddelbart er tilgængelige, skal du vedlægge disse som bilag. Det vil typisk være statistisk materiale, kurver, grafer, diagrammer; spørgeskemaer, båndudskrifter, beskrivelse af forsøgsopstillinger/eksperimenter og andet empirisk materiale; videoklip, musikklip, noder Er der flere bilag, nummereres de fortløbende (Bilag A, Bilag B ). Henvisninger/Kildeangivelser Henvisninger er udtryk for respekt for den eller dem der har arbejdet med et emne og opnået resultater som du benytter dig af i din opgave. Henvisninger er også en service for læseren der vil kunne finde frem til de benyttede kilder. Endelig kan en bedømmer se opgaveskriveren over skulderen og vurdere hvordan et materiale er brugt. Brug aldrig en tekst uden at angive at du bruger den. Skriv tekstens titel i en note, eller skriv: Det følgende er baseret på.. Hvis du ikke ligefrem citerer, så sørg for at bruge dit eget sprog når du bruger andres tekster. Men er der en sætning eller flere som du synes det er vigtigt at få med i den form som forfatteren har givet den, så husk at markere at du citerer. Noter Du kan lave dem 1) som noter i teksten eller 2) som fodnoter (nederst på de sider der har noter) 1) We re chasing this white whale called terrorism (Díaz 2008, s. 2) 2) We re chasing this white whale called terrorism 1 Der vil ofte være mange henvisninger til en eller to tekster, og derfor kan du spare lidt på dem på flg. måde: Første gang du henviser til teksten, skriver du en fyldig note: Magnus kæmpede længe med sig selv. Hvad han selv ønskede sig af sit liv, vidste han udmærket. Han ville bygge Arnäs stærkt og rigt og efterlade en ordentlig arv til Eskil og måske også noget til Arn. (Jan Guillou: Vejen til Jerusalem, Modtryk 1998, s. 47. Alle henvisninger herefter vil være til denne udgave og angives med sidetal i parentes.) Herefter kan du så nøjes med sidetallet: Arns begejstring for at læse var så meget mere påfaldende, som det ikke var svært at forestille sig, at en rask dreng ville synes bedre om at tilbringe tiden sammen med Broder Guilbert i smedjen end i scriptorium. (s. 113) 1 Díaz: I m Nobody or I m a Nation, s. 2

7 Citater Citatet kan være indarbejdet i et afsnit: Den norske forfatter Knut Hamsun betegnede sin forgænger Henrik Ibsens værker som en homogen træmasse. Denne måde bruger du når det drejer sig om korte citater, dvs. fra nogle få ord op til et par linjer. Der skal anførselstegn om det citerede. Det citerede skal være fuldstændig korrekt, og der må kun stå ord som den citerede person faktisk har sagt/skrevet. Derfor skal i eksemplet ordet en stå udenfor. Hamsun sagde nemlig bare homogen træmasse om Ibsen. Citatet kan også stå som et særskilt afsnit: I en metafor bygget over Moby Dick udtrykker Díaz kritikken således: We re chasing this white whale called terrorism, but our captain is saying, You know what, I don t think some of us really belong here. They should walk the plank. I never thought there would be a day when the United States would be crazier than its metaphor, the Pequod. But we re there. (Díaz 2008) Her er citatet 4 linjer langt, og så er det en god idé at sætte det som et særskilt afsnit. Bemærk at der er luft omkring citatet, at det er rykket ind, og at der ikke er gåseøjne. Du må godt udelade noget i et citat, men så sætter du [ ] der hvor der mangler noget. Du må godt understrege noget i et citat. Så skriver du i en parentes bagefter: (min understregning). We re chasing this white whale called terrorism, [ ] I never thought there would be a day when the United States would be crazier than its metaphor, the Pequod. But we re there. (min understregning) Ethvert citat skal være dokumentation for noget eller eksempel på noget. Citater skal fungere som støtte for hvad du selv siger, ikke træde i stedet for hvad du selv har at sige. Ethvert citat skal have en anførende sætning. Den kommer typisk foran citatet som i ovenstående Díaz-eksempel. Ethvert citat skal ledsages af en kommentar. Det skal ikke være et resumé eller en oversættelse af hvad citatet siger, men derimod fortælle hvad du vil med citatet, dvs. hvorfor det er værd at lægge mærke til. Kommentaren kan hvis den er kort være slået sammen med den anførende sætning.

8 Mere om det engelske resumé De tre hovedpunkter i et engelsk resumé 1. Formål Hvilken problemstilling ville du undersøge eller teste (din hypotese)? Gå tilbage til din opgaveformuleringen og sørg for at der er overensstemmelse Hvorfor? hermed. Formulér formålet præcist og sammenhængende. Eksempler på indledninger: This study tests... The study investigates... This paper examines Metode Hvordan? 3. Resultater og konklusioner Hvad fandt du ud af? Hvad gjorde du, og hvordan gjorde du det? Skriv i korte, præcise vendinger. Hvad er resultatet af din undersøgelse/analyse? Hvad har du konkluderet? Eksempler på afslutninger: There is a significant relationship between... The results show that in 85% of the cases... It is shown that Raymond Carver is strongly influenced by... Sproglige tips Forhold dig objektivt Tid Et sidste godt råd Tænk på din læser! Undgå de personlige stedord jeg eller vi : Skriv ikke: I investigate the incidence of Skriv i stedet: The study investigates Normalt skrives i nutid. Datid el. førnutid kan evt. bruges til at beskrive metoden (hvad man har gjort). Det engelske resumé er læserens (censors!) førstehåndsindtryk. Det vil derfor være en rigtig god idé at sælge sig selv bedst muligt: Sørg for at niveauerne i Blooms taksonomi er repræsenteret, så du demonstrerer overfor læseren at din besvarelse er dybtgående, velovervejet og gennemarbejdet. Link til gode sider om opgaveskrivning