Elevernes psykiske trivsel før og efter intervention på to skoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elevernes psykiske trivsel før og efter intervention på to skoler"

Transkript

1 Elevernes psykiske trivsel før og efter intervention på to skoler Christina Bæksted, Charlotte Meilstrup og Line Nielsen. Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel. Statens Institut for Folkesundhed, SDU 2011

2 Indhold 1. Resumé Introduktion Metode Setting Design Studiepopulation Dataindsamling Målinger Etiske overvejelser Statistiske analyser Resultater Psykiske symptomer Livstilfredshed Social kompetence Self-efficacy Psykisk funktionsevne Mobning Undervisning i Optur Diskussion Litteratur... 18

3 1. Resumé Optur er en indsats til fremme af psykisk trivsel blandt skoleelever. I skoleåret 2010/2011 blev Optur gennemført på to skoler. Indsatsen på skolerne var tilrettelagt forskelligt. Således har Skole B har afprøvet en standardmodel, mens skole A har afprøvet en udvidet model. Indsatsen er blevet implementeret i så forskelligt omfang på de to skoler at vi betragter skole A som interventionsskole og skole B som sammenligningsskole. Denne rapport belyser resultaterne fra før- og eftermålingen af elevernes psykiske trivsel samt sociale- og handlekompetencer. Undersøgelsen omfatter 372 elever i skole A og 217 elever i skole B ved skoleårets begyndelse og henholdsvis 330 og 202 elever ved skoleårets afslutning. Blandt eleverne i klasse, på de deltagende skoler, har vi foretaget en måling af deres psykiske trivsel samt sociale- og handlekompetencer. Målingen fandt sted i begyndelsen af skoleåret, og umiddelbart efter indsatsens afslutning. Ved eftermålingen er eleverne desuden blevet spurgt om deres oplevelser af Optur. Evalueringen er gennemført ved elevudfyldte elektroniske spørgeskemaer Resultaterne viser at forskellene mellem før- og eftermålingen er beskedne. Der er sket en grænsesignifikant bedring i social kompetence og self-efficacy i skole A men en svag forværring af elevernes psykiske funktionsevne. Desuden viser undersøgelsen en beskeden forbedring i forekomsten af psykiske symptomer blandt eleverne på skole A, idet færre har problemer med at falde i søvn ved eftermålingen end ved førmålingen. Generelt ses de største ændringer på skole A. Ud fra spørgsmål om hvorvidt eleverne har oplevet effekter af Optur, tyder det på at nogle elever har fået lettere ved at håndtere følelser og tanker i løbet af det skoleår, hvor Optur har stået på (hhv. 27,2 % på skole A og 29,0 % på skole B). Desuden er der 33,0 % af eleverne på skole A og 26,2 % på skole B, der svarer at de er blevet bedre til at bede om hjælp, som følge af Optur. Interventionen på de to skoler er kun første skridt, og vi har observeret, at Optur er implementeret i mindre omfang end vi havde lagt op til. Der er fortsat et behov for at finde ud af, hvordan implementeringen af Optur sikres. Evalueringen har ligeledes vist et behov for yderligere konceptualisering af begrebet psykisk trivsel, således at vi kan udvikle målinger, der giver optimale data om effekten af Optur. Disse målinger skal tilrettelægges således, at de er i stand til at måle effekten af de specifikke undervisnings- og udviklingsaktiviteter, som foregår i Optur. 3

4 2. Introduktion Psykiske vanskeligheder har et betydeligt omfang blandt børn og unge, både de alvorlige behandlingskrævende tilstande (Petersen et al. 2006) og de vanskeligheder, der snarere har karakter af mistrivsel og dårlig funktion (WHO 2005; Nielsen et al., 2007). Fra Skolebørnsundersøgelsen ved vi, at psykisk mistrivsel er udbredt blandt danske børn og unge (Rasmussen & Due, 2011), og samtidig ser vi psykisk trivsel som en forudsætning for sundhed og læring (WHO 2005). Flere internationale undersøgelser viser, at det er muligt at fremme psykisk trivsel gennem skolebaserede interventioner (Wells et al., 2003; Thuen & Aarø, 2001; Durlak & Wells, 1997). Optur er et projekt, som søger at fremme elevernes psykiske sundhed. De fleste børn og unge trives og har det godt, men et betydeligt mindretal har psykiske problemer i ordets brede betydning svarende til det engelske begreb mental health problems, som er et bredere begreb end psykisk sygdom. Begrebet omfatter forhold såsom psykiske symptomer, ensomhed, utryghed osv. I Skolebørnsundersøgelsen fra 2010 har 23 % af pigerne og 17 % af drengene tre eller flere tegn på psykisk mistrivsel. Det drejer sig altså om hver femte elev i disse aldersgrupper, i gennemsnit fire elever i hver eneste skoleklasse i Danmark. Nogle af disse tegn på psykisk mistrivsel kan eksempelvis være, at de er kede af det det meste af tiden, føler sig ensomme eller ikke synes, at livet er værd at leve. Andre tegn kan være, at de har svært ved at falde i søvn hver eneste dag, er bange for at gå i skole eller føler sig udenfor. Der er mange kombinationer af tre eller flere tegn på mistrivsel, men de er alle alvorlige. Især de 8 % af pigerne og 4 % af drengene, der har fem eller flere tegn på mistrivsel, er særdeles belastede (Holstein et al., 2011). Gennem Optur søger vi at reducere omfanget af mistrivsel. Der er social ulighed i psykisk trivsel og psykisk mistrivsel, idet der i lavere socialgrupper er omtrent dobbelt så stor forekomst af psykiske problemer som i højere socialgrupper (Due et al., 2003). I Projekt Optur har vi særligt fokus på social ulighed i psykisk trivsel og mistrivsel. Vi har en universel tilgang, hvor alle elever i en skole inddrages. En sådan tilgang har både potentiale til at fremme psykisk trivsel blandt alle elever og til at reducere de sociale forskelle i psykisk mistrivsel ved at løfte de dårligst stillede elever mest. Ved en universel tilgang undgår vi ligeledes at udskille og stigmatisere den svage gruppe af elever, hvilket kan være risikoen ved højrisiko-indsatser, der udelukkende inkluderer børn og unge med problemer (Weare & Markham, 2005). Der er god empirisk evidens for, at det er muligt at fremme psykisk trivsel og forebygge psykiske problemer blandt børn og unge gennem interventioner i skolen. Der er ny dansk forskning, som viser at der er forbløffende store forskelle i psykisk trivsel fra skole til skole (Holstein et al., 2011). Det underbygger, at skolen er et strategisk vigtigt indsatsområde. De skolebaserede interventioner virker bedst, når der 1) anlægges et såkaldt Whole School Approach, som involverer alle elever, lærere, ledelse og andre personalegrupper i skolen, 2) når der sættes fokus på psykisk sundhed og trivsel i stedet for psykisk sygdom, 3) når indsatsen er langvarig, mindst et helt skoleår, 4) når der skabes ændringer eller forbedringer i skolens sociale, fysiske og politiske miljø, og 5) derved ind- 4

5 drager alle skolens muligheder og ressourcer i interventionen (Adi, 2007; Wells, 2003; Greenberg et al., 2000). Der er dog mangel på dansk forskning, som belyser, hvordan psykisk trivsel kan fremmes og en evaluering af, hvilke typer af indsatser, der virker. Der har rundt omkring i verden, særligt i USA, været udført skolebaserede indsatser over for børn og unges psykiske sundhed og trivsel, som har vist sig at virke. Der er behov for indsatser, der undersøger og afprøver, om sådanne skolebaserede interventioner kan overføres til danske forhold. Optur er en sådan indsats (Nielsen et al., 2010), som har fire komponenter: 1) et undervisningsprogram for eleverne, 2) en træning af personalet, 3) involvering af forældrene og 4) strukturelle ændringer i skolens hverdag. Formålet med denne rapport er at beskrive elevernes psykiske trivsel i to skoler, der er begyndt at arbejde med Optur. Eleverne har udfyldt spørgeskemaer om psykisk trivsel ved skoleårets begyndelse og slutning. Det er endnu for tidligt at vurdere effekten af Optur, dels fordi ingen af skolerne har indført Optur som planlagt, og dels fordi vi endnu mangler spørgeskemaer, der er tilstrækkeligt specifikke og følsomme over for de ændringer, som en fuld anvendelse af Optur kan medføre. 3. Metode 3.1 Setting Optur er et samarbejde mellem PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling særligt Børne- og Ungeprojektet PFBP - og Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed (FoBUS), som hører under Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Optur er et skolebaseret interventionsprojekt og har til formål at udvikle, gennemføre og evaluere en intervention, der kan være med til at fremme psykisk trivsel blandt eleverne. Projektet har været afprøvet i skoleåret 2010/11 på to skoler i Københavns Kommune. Skolerne benævnes i det efterfølgende som skole A og skole B. Projektet er tilrettelagt således, at skole B har afprøvet det vi har benævnt en standardmodel, dvs. en model, hvor lærerne har fået udleveret Opturs undervisningsmateriale. Af forskellige praktiske grunde blev undervisningsmaterialet kun implementeret i beskedent omfang på skole B, som reelt udsatte gennemførelsen til det efterfølgende skoleår (2011/12). Skole A har afprøvet det vi kalder en udvidet model, hvor de har fået proces- og implementeringshjælp. Ud over undervisningsmaterialet, som har været til rådighed på begge skoler, har Optur på skole A desuden omfattet 1) et kursus for lærerne, 2) involvering af forældrene gennem arrangementer på skolen, 3) en skolekulturanalyse som grundlag for at vælge konkrete løsninger, 4) procesmøder, hvor lærerne har haft mulighed for at sparre med en medarbejder fra Optur omkring undervisning og øvelser. Skole A implementerede store dele af de tre første komponenter, men ikke den fjerde, de strukturelle ændringer i skolens hverdag. Forskellen i implementering er så omfattende, at vi kan betragte skole A som interventionsskole og skole B som sammenligning. 5

6 3.2 Design Vi har gennemført en måling af elevernes psykiske trivsel, handlekompetence og sociale kompetence ved start og slutning af skoleåret. Ved skoleårets slutning har vi også udspurgt eleverne om, hvad de kan huske af Optur og hvordan de vurderer programmet. Evalueringen gennemføres ved hjælp af elektroniske spørgeskemaer, som eleverne udfylder før Optur igangsættes og umiddelbart efter interventionens afslutning. Vi har benyttet de samme principper og procedurer, som anvendes ved Skolebørnsundersøgelsen, det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt HBSC: Health Behaviour in School-aged Children: a WHO cross-sectional study (Rasmussen, Due, 2011). Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål af faktuel karakter om elevens køn, alder, etniske baggrund og forældres erhverv. Derudover indeholder spørgeskemaet spørgsmål om elevernes psykiske trivsel, handlekompetence og sociale kompetence. Samtidig er der foretaget en løbende procesevaluering baseret på observation og interviews med lærere, elever og skoleledere (Nelausen, Meilstrup & Nielsen, 2011). 3.3 Studiepopulation Studiepopulationen i før- og eftermålingen er de elever, der går i klasse i skoleåret 2010/2011 på skole A og skole B. Optur gennemføres på alle klassetrin, dvs. fra 1. til 9. klasse, men kun eleverne i klassetrinene har besvaret spørgeskemaer og er dermed inkluderet i før- og eftermålingen. I tabel 1 ses svarfordelingerne af eleverne Tabel 1. Antal elever og svarprocent ved før- og eftermåling Skole A Skole B Før Efter Før Efter Samlet elevtal i klasse Elever som besvarede spørgeskemaet Svarprocent ud fra samlet elevtal 95,9 83,5 96,9 % 84,5 % Svarprocenterne er beregnet som antal elevbesvarede spørgeskemaer, sammenholdt med det samlede antal elever indskrevet i klasse på hhv. skole A og B. 6

7 3.4 Dataindsamling Eleverne i klasse på de to deltagende skoler besvarede et webbaseret spørgeskema i programmet SurveyExact. Udfyldelsen af skemaerne foregik i en undervisningslektion. Hver elev får et elevid og en unik kode, så de hver især kunne logge ind og besvare spørgeskemaet. Elevernes log in indeholdt ingen personidentificerbare oplysninger, men derimod oplysninger om skole og klasse, og vi kan derfor ikke koble den enkelte elevs besvarelse fra før- og efter-målingen. Vi bad lærerne om at læse den medfølgende korte introduktion højt for eleverne, inden eleverne udfyldte spørgeskemaet i SurveyExact. Besvarelsen gemmes hver gang eleven skifter side, og på denne måde mindskes risikoen for tab af data. Når eleverne er færdige med udfyldelsen af spørgeskemaet trykkes der afslut, og besvarelsen er nu gemt og kan ikke senere redigeres af eleven selv eller andre. 3.5 Målinger De gennemførte målinger er velegnede til at beskrive elevernes psykiske trivsel i vid forstand, men de er ikke specielt udviklede til at måle effekten af en intervention som Optur. Vi målte psykiske symptomer med den såkaldte HBSC Symptom Check List (HBSC-SCL), som spørger eleverne hvor ofte de - inden for de seneste seks måneder - har oplevet fire psykiske symptomer: at være ked af det, at være irritabel/i dårligt humør, at være nervøs og at have svært ved at falde i søvn. Svarmulighederne er næsten hver dag, mere end én gang om ugen, næsten hver uge, næsten hver måned og sjældent/aldrig, og vi kombinerede de tre første svarmuligheder som udtryk for en tydelig belastning. I resultatafsnittet omtales disse elever som elever, der oplever symptomer mindst ugentligt. Udover at rapportere symptomerne hver for sig danner vi også et samlet mål "oplever mindst et af disse symptomer dagligt" som udtryk for en ekstraordinær belastning. Vi målte livstilfredshed med Cantril ladder. Eleverne besvarede spørgsmålet: "Her ser du et billede af en stige. Trin 10 betyder "det bedst mulige liv" og trin 0 "det værst mulige liv" for dig. Hvor på stigen synes du selv, du er for tiden?" I nogle af analyserne udskiller vi den gruppe elever, som svarer mellem 0 og 5, som den mest belastede gruppe med betegnelsen "lav livstilfredshed". Vi målte social kompetence med en revideret version af Gresham & Elliots skala med ni spørgsmål: 1) Jeg siger min mening, når jeg er vred på andre, 2) Jeg siger min mening, når jeg synes noget er uretfærdigt, 3) Jeg er god til at styre mit temperament over for de andre i klassen, 4) Jeg prøver at forstå mine venner, når de er triste eller sure, 5) Jeg beder mine venner om hjælp, når jeg har problemer, 6) Jeg forsøger at få mine klassekammerater med på mine idéer, 7) Jeg deltager stille og roligt, når vi har diskussioner i klassen, 8) Jeg beder voksne om hjælp, hvis jeg har problemer med andre unge, og 9) Jeg løser selv problemer med mine klassekammerater, hvis vi er uenige. Svarmulighederne er næsten aldrig, af og til, ofte, næsten altid og ved ikke. Hvis en elev har svaret ofte eller næsten altid ved et spørgsmål, gives der et point. Hver elev kan således få mellem 0 og 9 points. Vi inddelte herefter eleverne i tre kategorier, lav (0-3 points), mellem (4-6 points) og høj (7-9 points). 7

8 Til målingen af self-efficacy benyttede vi en modificeret udgave af Schwartzers skala for generel self-efficacy. Vi spurgte eleverne, hvor enige eller uenige (svarkategorier: helt enig, enig, uenig, helt uenig) de var i fem påstande: 1) Jeg kan finde på en løsning på selv meget svære problemer, bare jeg prøver hårdt nok, 2) Jeg kan klare det, som jeg sætter mig for, 3) Jeg er god til at klare uventede situationer, 4) Hvad der end sker, så klarer jeg det, og 5) Der er mange problemer, som jeg skal have hjælp til at løse. For de første fire påstande giver vi ét point for svarene 'helt enig' og 'enig', i den femte påstand giver vi ét point for svarene 'uenig' og 'helt uenig'. Hver elev kan således få mellem 0 og 5 points. Vi inddelte herefter eleverne i tre kategorier, lav (0-2 points), mellem (3-4 points) og høj (5 points) self-efficacy. Psykisk funktionsevne målte vi med en skala med tre spørgsmål: Er du af og til... : 1) aggressiv og opfarende uden særlig grund, 2) ked af det/i dårligt humør uden særlig grund og 3) træt uden særlig grund. Svarmulighederne er ofte, af og til, sjældent, aldrig og ved ikke. Eleverne fik 1 point, hvis de svarede ofte eller af og til på det pågældende spørgsmål, og de kunne således få mellem 0 og 3 points, hvor 3 er udtryk for ringe psykisk funktionsevne. Mobning målte vi ved spørgsmålene: I de sidste par måneder: Hvor tit er du blevet mobbet i skolen? (svarkategorier jeg er ikke blevet mobbet, det er kun sket en eller to gange, to-tre gange om måneden, ca. en gang om ugen og flere gange om ugen ) og I de sidste par måneder: Hvor tit har du selv været med til at mobbe en anden/andre elever på skolen? (svarkategorier jeg har ikke mobbet andre, det er kun sket en eller to gange, to-tre gange om måneden, ca. en gang om ugen og flere gange om ugen ). 3.6 Etiske overvejelser Eleverne optræder fuldstændig anonyme i undersøgelsen, idet det ikke vil være muligt at identificere, hvilken elev, der har besvaret hvilket spørgeskema. Eleverne kan kun identificeres på skole og klasse. Desuden fik eleverne at vide, at udfyldelsen af spørgeskemaerne var frivilligt og de havde mulighed for kun at udfylde dele af spørgeskemaet og springe over spørgsmål, de ikke havde lyst til at svare på. Lærerne, der var til stede ved elevernes udfyldelse af spørgeskemaerne, blev opfordret til ikke at kigge eleverne ovre skuldrene, mens de besvarede spørgeskemaet. 3.7 Statistiske analyser I denne rapport præsenterer vi en sammenligning af de forskellige mål før og efter deltagelsen i Optur. Til denne sammenligning anvendes Chi 2 test for at vurdere, om forskellen er signifikant. Hvis p-værdien i disse sammenligninger er mindre end 0,05 betegner vi forskellen som statistisk signifikant, og hvis p-værdien er mellem 0,05 og 0,10 betegner vi forskellen som grænsesignifikant. Desuden har vi gennemført separate analyser for piger og drenge, og separate analyser for hvert af de fem klassetrin for at vurdere, om der er forandringer fra før- til eftermålingen i subgrupper af 8

9 elevpopulationen. Disse analyser på køn og klassetrin vil ikke blive vist i tabellerne, men vil blive kommenteret i teksten de steder, hvor det er relevant. 4. Resultater 4.1 Psykiske symptomer Tabel 2 viser andelen af elever på henholdsvis skole A og B, der oplevede et af de fire psykiske symptomer at være ked af det, at være irritabel/i dårligt humør, at være nervøs eller at have svært ved at falde i søvn næsten hver uge eller oftere, umiddelbart inden starten af Optur og andelen af elever, der oplevede symptomerne et år senere efter afslutningen af Optur. Sidste linje i tabellen viser andelen af elever, der har haft mindst ét af de fire psykiske symptomer dagligt. Tabel 2. Forekomst af psykiske symptomer ugentligt eller oftere Skole A Skole B Før Efter Før Efter Været ked af det 17,6 (n=60) 18,5 (n=57) 20,9 (n=43) 23,1 (n=45) Været irritabel/i dårligt humør 34,2 (n=115) 36,7 (n=114) 35,9 (n=74) 39,1 (n=75) Været nervøs 18,4 (n=63) 19,5 (n=59) 21,9 (n=44) 22,9 (n=44) Haft svært ved at falde i søvn Mindst ét af de fire ovennævnte symptomer dagligt Tallene i tabellen vises i % 43,1 (n=151) 35,9 (n=109) 32,9 (n=68) 37,1 (n=72) 15,9 (n=52) 13,6 (n=45) 14,6 (n=29) 16,8 (n=34) Af tabellen fremgår, at omkring en femtedel af eleverne på de to skoler oplever at være kede af det eller være nervøse ugentligt eller oftere, mens en større andel er irritable/i dårligt humør eller har svært ved at falde i søvn. Mere end hver tiende elev oplever at have mindst ét af de fire symptomer dagligt. Overordnet set er der ingen nævneværdige forskelle i psykiske symptomer mellem før- og eftermålingen. Dog ses blandt eleverne på skole A et grænsesignifikant fald i andelen af elever, der har svært ved at falde i søvn ugentligt (p=0,0616). Ses på kønsforskelle, viser det sig at der er sket et grænsesignifikant fald, over den etårige periode, i andelen af drenge, der har svært ved at falde i søvn (p=0,0550), mens andelen blandt pigerne er næsten uændret (ikke vist i tabellen). På skole A er der et lille fald i andelen med mindst ét psykisk symptom dagligt og på skole B en lille stigning, men disse ændringer er ikke statistisk signifikante. 9

10 4.2 Livstilfredshed Tabel 3 viser andelen af elever med lav livstilfredshed. Tabel 3. Forekomsten af lav livstilfredshed Skole A Skole B Før Efter Før Efter 9,5 (n=35) 13,7 (n=45) 10,1 (n=22) 14,4 (n=29) Tallene i tabellen vises i % Tabel 3 viser, at der på begge skoler er sket en lille stigning i andelen af elever med lav livstilfredshed fra før- til eftermålingen. Forskellen er grænsesignifikant på skole A (p=0,0826), mens den er insignifikant på skole B (p=0,1806) 4.3 Social kompetence Tabel 4 viser fordelingen af eleverne i de tre grupper med lav, middel og høj social kompetence ved før- og eftermålingen. Tabel 4. Social kompetence Skole A Før (n=355) Efter (n=315) Skole B Før (n=209) Efter (n=197) 0-6 points (Lav) 65,9 (n=234) 59,4 (n=187) 64,1 (n=134) 54,8 (n=108) 7-9 points (Høj) 34,1 (n=121) 40,6 (n=128) 35,9 (n=75) 45,2 (n=89) Tallene i tabellen vises i % Af tabel 4 ses at der på begge skoler, er flere elever med et højt antal point efter interventionen, sammenlignet med før. Der ses ligeledes færre elever i gruppen med 0-3 points. Disse resultater antyder således at eleverne har opnået en højere social kompetence, når der sammenlignes før og efter interventionens start. Forskellen mellem før- og efter-målingen både på skole A og skole B er grænsesignifikant (hhv. p=0,0799 og p=0,0565). 10

11 4.4 Self-efficacy Tabel 5 viser elevernes fordeling på skalaen over self-efficacy. Tabel 5. Self-efficacy Skole A Før (n=351) Efter (n=330) Skole B Før (n=209) Efter (n=202) 0-4 points (Lav) 84,9 (n=298) 80 (n=264) 81,3 (n=170) 80,2 (n=162) 5 points (Høj) 15,1 (n=53) 20 (n=66) 18,7 (n=39) 19,8 (n=40) Tallene i tabellen vises i % Af tabel 5 ses, at andelen af elever på skole A med stor tiltro til egne evner er steget fra 15 procent ved førmålingen til 20 procent ved efter målingen. Andelen af elever med 0-4 points er en anelse lavere ved eftermålingen end ved førmålingen. Det kunne således tyde på, at eleverne på skole A har opnået højere grad af tro på egne evner, og forskellen mellem før- og eftermålingen er grænsesignifikant (p=0,0924). 4.5 Psykisk funktionsevne Eleverne er blevet stillet tre spørgsmål, som til sammen giver et udtryk for elevernes psykiske funktionsevne. Som omtalt i metodeafsnittet sammenfatter vi svarene i en skala fra 0 til 3, hvor den bedste psykiske funktionsevne ses ved 0 points. Tabel 6. Psykisk funktionsevne Skole A Skole B Før (n=359) Efter (n=330) Før (n=212) Efter (n=202) 0-1 point (bedst) 78,6 (n=282) 71,2 (n=235) 76,4 (n=162) 68,3 (n=138) 2-3 points (værst) 21,4 (n=77) 28,8 (n=95) 23,6 (n=50) 31,7 (n=64) Tallene i tabellen vises i % På begge skoler ses et fald i andelen af elever med 0 og 1 point, dvs. elever med relativt god psykisk funktionsevne. På begge skoler ses tilsvarende en stigende andel med 2-3 points, dvs. relativt dårlig psykisk funktionsevne. På skole A er forskellen mellem før- og efter-målingen statistisk signifikant (p=0,0262), på skole B er forskellen grænsesignifikant (p=0,0652). Stigningen fra før- til eftermålingen af elever med 2-3 points, ses på skole A særligt blandt elever i 9. klasse (p=0,0196), mens den på skole B findes blandt elever i 6. klasse (p=0,0172). 11

12 4.6 Mobning Tabel 7 viser andelen af elever, der hyppigt (mindst to-tre gange om måneden) oplever at blive mobbet og andelen af elever, der hyppigt (mindst to-tre gange om måneden) har deltaget i mobning af andre elever inden for de seneste par måneder. Tabel 7. Mobning Skole A Skole B Før % (antal) Efter % (antal) Før % (antal) Efter % (antal) Andel af elever, der hyppigt er blevet mobbet 4,3 (16) 4,9 (16) 4,7 (10) 7,0 (14) Andel af elever, der hyppigt har deltaget i mobning 4,1 (15) 5,5 (18) 2,4 (5) 4,0 (8) Det fremgår af tabel 7, at det på begge skoler er et mindretal af eleverne, der hyppigt oplever at blive mobbet eller deltager i mobning af andre. Blandt eleverne på skole A er andelen af elever, der er blevet mobbet mindst to-tre gange om måneden inden for de seneste par måneder uændret fra før- til efter-målingen, og andelen af elever, der har mobbet andre, er heller ikke ændret nævneværdigt. Der er en grænsesignifikant øgning af den meget lille gruppe, der har mobbet andre mindst en gang om ugen (ikke vist i tabellen). Ser man på de enkelte klassetrin, fremgår af resultaterne fra skole A, at en større andel af eleverne i 6. klasse (p=0,0864) og 9. klasse (p=0,0666) angiver at de ikke er blevet mobbet i slutningen af skoleåret, sammenlignet med skoleårets begyndelse. På skole B ses en svagt øget forekomst af elever som har deltaget i mobning ved eftermålingen sammenlignet med førmålingen, men forskellen er ikke statistisk signifikant. Forskellen skyldes især en grænsesignifikant stigning blandt drengene (p=0,0690) 4.7 Undervisning i Optur Eleverne er i spørgeskemaet i eftermålingen blevet stillet en række spørgsmål om Optur og forløbets betydning for dem. Tabel 8. Undervisning i Optur Elever, der svarer at de har haft undervisning i Optur mere end to gange Skole A % (antal) 44,7 (140) Skole B % (antal) 11,8 (22) 12

13 Blandt eleverne på skole A angiver knap halvdelen af eleverne at have haft undervisning i Optur mere end to gange i løbet af skoleåret, mens det er gældende for lidt mere end hver tiende af eleverne på skole B. Forskellen er statistisk signifikant (p<0,0001). På skole A er det særligt eleverne i 8. klasse, der angiver at have haft undervisning i Optur, da mere end fire ud af fem elever svarer således. På skole B svarer knap hver fjerde elev i 5. klasse, at de har haft undervisning i Optur mere end to gange. Tabel 9 viser andelen af elever, der er enige i en række udsagn om Opturs betydning for dem. Tabel 9. Oplevede effekter af Optur Jeg tænker mere over, hvordan jeg opfører mig sammen med andre Skole A Skole B % (antal) % (antal) 40,4 (117) 40,9 (72) Jeg har lært mig selv bedre at kende 26,9 (78) 27,4 (48) Det er blevet nemmere for mig at håndtere mine følelser og tanker 27,2 (79) 29,0 (51) Jeg har fået større selvværd 27,8 (80) 25,7 (45) Jeg er blevet mere ked af det 13,5 (39) 9,9 (17) Jeg har fundet ud af, at jeg har det svært psykisk 15,7 (45) 12,3 (21) Jeg har opdaget, at en person jeg kender har det svært psykisk 18,8 (54) * 11,6 (20) Jeg er blevet bedre til at bede om hjælp 33,0 (95) * 26,2 (45) Jeg er blevet bedre til at hjælpe andre 34,4 (99) 31,0 (53) Der er kommet en bedre stemning i klassen 33,6 (96) 31,6 (54) Jeg har lært nogen fra de andre klasser at kende 34,4 (99) * 26,3 (45) Optur har ikke haft nogen betydning for mig 54,2 (154) 54,1 (92) * Betyder at forskellen mellem de to skoler er statistisk signifikant Tabellen viser på tre områder højere tal på skole A end på skole B, nemlig i andelen der bekræfter følgende tre udsagn: " Jeg har opdaget, at en person jeg kender har det svært psykisk", " Jeg er blevet bedre til at bede om hjælp" og " Jeg har lært nogen fra de andre klasser at kende". For alle de øvrige udsagn er tallene fra de to skoler nogenlunde ensartede. 13

14 5. Diskussion Resultater Afsnit 3 gennemgår nogle data, som burde afspejle den specifikke indsats i Optur, hvis Optur var blevet implementeret som planlagt: almen livstilfredshed, social kompetence, self-efficacy, psykisk funktionsevne og mobning. Forskellene mellem før- og eftermålingen er imidlertid meget beskedne og begrænser sig til en grænsesignifikant bedring i social kompetence og self-efficacy og en svag forværring af den psykiske funktionsevne. Afsnit 3 gennemgår også data, som afspejler elevernes psykiske trivsel, men som dog ikke specifikt afspejler indsatsen i Optur. Det gælder forekomsten af symptomer. Her er der en beskeden forbedring på skole A, idet færre har problemer med at falde i søvn ved eftermålingen end ved førmålingen. Generelt ses de største ændringer på skole A. Den største ændring fra før- til eftermåling ses blandt eleverne på skole A ved spørgsmålene om self-efficacy, hvor der er en stigning fra 15 til 20 procent af eleverne, der scorer det højest mulige antal points på skalaen. Vi havde ikke på forhånd forventet at se resultater allerede et år efter interventionens start. Det er der flere grunde til: Optur er stadig under udvikling og vi har ikke fundet den endelige form for interventionen. Implementeringen af Optur er ikke komplet og den leverede dosis af indsats er forholdsvis beskeden. Endelig arbejder Optur med at skabe handlekompetence hos eleverne, hvilket ikke er noget, der udvikles fra den ene dag til den anden. Handlekompetence kan meget vel først vise sig efter længere tid. Ud fra spørgsmålene om Opturs effekter, tyder det på at nogle elever har fået lettere ved at håndtere følelser og tanker i løbet af skoleåret (hhv. 27,2 % på skole A og 29,0 % på skole B). Desuden svarer 33,0 % på skole A og 26,2 % på skole B, at de er blevet bedre til at bede om hjælp, som følge af Optur. Om det skyldes almen modning eller at det er et emne, der indgår i Optur, ved vi ikke. Der er en tydelig modstrid mellem resultaterne af denne kvantitative og den samtidige kvalitative evaluering af Optur (Nelausen et al., 2011). Den kvalitative evaluering giver mange vidnesbyrd om, at Optur er et godt forsøg og et god metode til at tage fat på den store udfordring at styrke elevernes psykiske trivsel. Den kvalitative evaluering giver også nogle forklaringer på, at man ikke kan forvente store målbare resultater med det samme. Aktørerne er generelt enige om, at det vil tage tid at indarbejde metoderne i Optur, og at Optur i første omgang blev implementeret i alt for beskedent omfang. Det var der mange grunde til, og der er brug for at udvikle metoder til en mere omfattende implementering af Optur. 14

15 Resultaterne af spørgsmålet om Undervisning i Optur (Tabel 8) stemmer godt overens med den fornemmelse af implementering, som vi har fra de to skoler. I forbindelse med spørgsmålet om, hvor ofte eleverne har haft undervisning i Optur, er der den pointe, at der ikke altid bliver sat mærkat på Optur fra lærernes side, når de underviser i materiale fra Optur. Det er en problemstilling, vi ofte har diskuteret, og som ligeledes er beskrevet i procesevalueringen. På den ene side har det været projektgruppens mål, at Optur skulle indgå som en del af den almindelige undervisning og derved ikke lægge et yderligere pres på lærerne. Hvis dette er lykkedes og der således ikke er blevet sat mærkat på Optur, kan det være svært for eleverne at svare på, om de har modtaget undervisning i Optur. På den anden side vil vi gerne have, at eleverne opnår en følelse af medejerskab til projektet. Hvis aktiviteterne i Optur succesfuldt indgår i den eksisterende undervisning, og det dermed ikke er synligt for eleverne, hvilke aktiviteter der er en del af Optur, kan det være svært at føle medejerskab. Metode Optur er baseret på den tilgængelige viden om, hvordan man skaber effektiv skolebaseret intervention for at forbedre elevernes psykiske trivsel (Weare & Markham, 2005; Adi, 2007; Wells et al. 2003; Greenberg et al., 2000). Vi har derfor tiltro til, at der er tale om et hensigtsmæssigt program. Det er dog en forudsætning for effekt, at interventionen gennemføres som planlagt, det som i den videnskabelige litteratur ofte kaldes 'adherence' eller 'program fidelity'. En anden forudsætning er, at der leveres en tilstrækkelig stor dosis og en tredje forudsætning er, at indsatsen har den nødvendige kvalitet. På disse områder er Optur ikke lykkedes optimalt. Evalueringsdesignet er hensigtsmæssigt, fordi vi kombinerer en før- og eftermåling af elevernes psykiske trivsel med en grundig procesevaluering (Nelausen et al., 2011). Der er ikke tale om en effektmåling i snæver forstand, dels fordi der ikke er foretaget en randomisering med hensyn til indsatsskole og kontrolskole, og dels fordi effektmåling forudsætter, at interventionen er gennemført som planlagt og i en passende høj dosis. Svarprocenten i før- og eftermålingen er høj, men der er dog færre elever i eftermålingen end i førmålingen, og det er muligt, at dette frafald fra før- til eftermålingen giver en lille skævvridning af resultaterne. Desuden er der andre faktorer, der kan tænkes at påvirke elevernes trivsel, som eksempelvis forhold i familien eller i andre kontekster, som eleverne befinder sig i, og det er ikke muligt at afgøre, om eventuelle forbedringer/forværringer af elevernes psykiske trivsel sker som følge af Optur eller andre omstændigheder. Eleverne bliver også et år ældre i løbet af interventionen, og alderen i sig selv, kan tænkes at påvirke blandt andet deres psykiske trivsel og handlekompetence. Før- og eftermålingen omfatter kun elever i klasse, men interventionen omfatter hele skolen. Der er observeret den største aktivitet i forhold til brug af undervisningsmaterialer i Optur blandt eleverne i indskolingen og mellemtrinnet. Evalueringen kan derfor give et skævt billede af, hvad der i virkeligheden er foregået, og det tydeliggør behovet for at udvikle en form for før- og efter- 15

Syddansk Universitet. Elevernes psykiske trivsel før og efter intervention på to skoler Bæksted, Christina; Meilstrup, Charlotte Bjerre; Nielsen, Line

Syddansk Universitet. Elevernes psykiske trivsel før og efter intervention på to skoler Bæksted, Christina; Meilstrup, Charlotte Bjerre; Nielsen, Line Syddansk Universitet Elevernes psykiske trivsel før og efter intervention på to skoler Bæksted, Christina; Meilstrup, Charlotte Bjerre; Nielsen, Line Publication date: 2011 Document Version Tidlig version

Læs mere

Tal på børn og unges mentale sundhed

Tal på børn og unges mentale sundhed Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave

Læs mere

Skolebørns trivsel i Danmark

Skolebørns trivsel i Danmark Skolebørns trivsel i Danmark PALS konference 2017 om læringsfællesskaber, der fremmer trivsel Aarhus 9. marts 2017 Bjørn Holstein, Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet Symbiotisk

Læs mere

Fremme af psykisk trivsel blandt skoleelever. Projekt Optur som pilotprojekt på Langbjergskolen 2009

Fremme af psykisk trivsel blandt skoleelever. Projekt Optur som pilotprojekt på Langbjergskolen 2009 Fremme af psykisk trivsel blandt skoleelever Projekt Optur som pilotprojekt på Langbjergskolen 2009 Charlotte Meilstrup og Line Nielsen Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed (FoBUS) Københavns Universitet

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Fremme af psykisk trivsel blandt skoleelever. Projektbeskrivelse for Optur 2010-2011

Fremme af psykisk trivsel blandt skoleelever. Projektbeskrivelse for Optur 2010-2011 Fremme af psykisk trivsel blandt skoleelever Projektbeskrivelse for Optur 2010-2011 Line Nielsen, Charlotte Meilstrup, Malene Kubstrup Nelausen og Bjørn Holstein Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed

Læs mere

Fremme af psykisk trivsel blandt skoleelever. Videnskabelig baggrund for Projekt Optur

Fremme af psykisk trivsel blandt skoleelever. Videnskabelig baggrund for Projekt Optur Fremme af psykisk trivsel blandt skoleelever Videnskabelig baggrund for Projekt Optur Line Nielsen og Charlotte Meilstrup Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed (FoBUS) Københavns Universitet og Statens

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

At sætte trivsel på tal: om sundhed og trivsel i grundskolen Præsentation ved KL s Sundhedsspot om de 7-13-årige børn, Kolding 22.

At sætte trivsel på tal: om sundhed og trivsel i grundskolen Præsentation ved KL s Sundhedsspot om de 7-13-årige børn, Kolding 22. At sætte trivsel på tal: om sundhed og trivsel i grundskolen Præsentation ved KL s Sundhedsspot om de 7-13-årige børn, Kolding 22. april 2015 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Hvordan har unge det i de nordiske lande?

Hvordan har unge det i de nordiske lande? Hvordan har unge det i de nordiske lande? Nordisk topmøde om psykisk helse Oslo 27. februar 2017 Pernille Due Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Formål med oplægget Hvordan har nordiske

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Hvordan går det med unges trivsel?

Hvordan går det med unges trivsel? Hvordan går det med unges trivsel? Konference om De Stressede Unge Center for Ungdomsforskning, DPU 12. december 2012 Pernille Due 3 former for stress af betydning for børns senere sundhed 1. Positivt

Læs mere

Trivsel i folkeskolen, 2015

Trivsel i folkeskolen, 2015 Trivsel i folkeskolen, 2015 Den første nationale trivselsmåling i folkeskolen er gennemført i perioden 26. januar til 24. marts 2015. Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen og skal give

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/

MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/ MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/11 FREMME AF MENTAL SUNDHED I SKOLEN Mental sundhed og trivsel i skolen Hvad ved vi om hvad der virker Praksis erfaringer fra 30 skoleforløb og behovsundersøgelse

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

KIDSCREEN-52 Health Questionnaire for Children and Young People. Child and Adolescent Version 8 to 18 Years Danish (DK)

KIDSCREEN-52 Health Questionnaire for Children and Young People. Child and Adolescent Version 8 to 18 Years Danish (DK) KIDSCREEN-52 Health Questionnaire for Children and Young People Child and Adolescent Version 8 to 18 Years Danish (DK) Dato.... Hej, Har du det godt? Hvordan har du det? Det kunne vi godt tænke os, at

Læs mere

BØRN OG UNGE I PSYKOSOCIAL (MIS)TRIVSEL

BØRN OG UNGE I PSYKOSOCIAL (MIS)TRIVSEL BØRN OG UNGE I PSYKOSOCIAL (MIS)TRIVSEL DAGENS HOVEDPUNKTER 1) Børns udvikling positivt og negativtj fr. den klassiske udv.psykologi. En fælles vidensramme på tværs af faggrupper. 2) Samfundsdiagnostic

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Evaluering af frivilligt ledede samtalegrupper

Evaluering af frivilligt ledede samtalegrupper Evaluering af frivilligt ledede samtalegrupper Statusrapport august Rådgivnings- og Videncentret Unge & Sorg Rådgivning Hovedstaden: Knabrostræde 3,., København K Rådgivning Midtjylland: Banegårdspladsen,.

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Måling af trivsel og velbefindende blandt danske børn og unge. Måling af livskvalitet og velbefindende i surveyundersøgelser

Måling af trivsel og velbefindende blandt danske børn og unge. Måling af livskvalitet og velbefindende i surveyundersøgelser Måling af trivsel og velbefindende blandt danske børn og unge Temamøde i Selskab for Surveyforskning om: Måling af livskvalitet og velbefindende i surveyundersøgelser Bjørn Holstein Statens Ins1tut for

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Glostrup Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse

BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse Rikke Krølner, forsker, projektleder Center for Interventionsforskning Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed Symposium 18. november 2011 Centret er støttet

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Trivsel, hygiejne og sygefravær blandt elever i projekt Hi Five. Østerbyskolen

Trivsel, hygiejne og sygefravær blandt elever i projekt Hi Five. Østerbyskolen Trivsel, hygiejne og sygefravær blandt elever i projekt Hi Five 1 Indhold Forord... 3 1. Hi Five-undersøgelsen... 4 2. Læsevejledning... 5 3. Nøgletal for eleverne på... 7 3.1. Sygdom og sygefravær...

Læs mere

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Bedre liv for børn og unge i Danmark Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt, Institut for

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget satte Københavnerbarometeret 1 (elevtrivselsmåling)

Børne- og Ungdomsudvalget satte Københavnerbarometeret 1 (elevtrivselsmåling) KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Orientering om resultater fra den nationale trivselsmåling I folkeskolereformen er der fokus på at øge trivslen blandt

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Pernille Due Statens InsEtut for Folkesundhed Syddansk Universitet Psykiske lidelser er hyppigere blandt unge end

Læs mere

Undersøgelse blandt folkeskolens lærere

Undersøgelse blandt folkeskolens lærere Undersøgelse blandt folkeskolens lærere Esekias Therkelsen (Institut for Læring - Inerisaavik) Peter Allerup (Danmarks Pædagogiske Universitet) Carsten Petersen (Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Trivselsmåling 2015, 4.-9. klasse Varde Kommune

Trivselsmåling 2015, 4.-9. klasse Varde Kommune Trivselsmåling 2015, 4.-9. klasse Varde Kommune Spørgsmål Svarmuligheder Varde Kommune 4-9 klasse 1. Er du glad for din skole? 2. Er du glad for din klasse? 3. Hvad synes dine lærere om dine fremskridt

Læs mere

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Årsmøde i skolesundhed.dk 2017 Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt,

Læs mere

Trivselsmåling 2015 Mellemtrin

Trivselsmåling 2015 Mellemtrin Trivselsmåling 2015 Mellemtrin Under landsplan Svarer til landsplan Over landsplan q1. Er du glad for din skole? q2. Er du glad for din klasse? q3. Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? q4.

Læs mere

Resultater af trivselsmåling

Resultater af trivselsmåling Punkt 6. Resultater af trivselsmåling - 2015 2014-34006 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget oientering, resultaterne af trivselsmålingen 2015. Beslutning: Til orientering kl. 08.30 Side 1 af

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Sammenfatning og sammenligninger Københavnerbarometer Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Nina Raaschou

Sammenfatning og sammenligninger Københavnerbarometer Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Nina Raaschou Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogik og Læring NOTAT 18-06-2009 Sammenfatning og sammenligninger 2009 Københavnerbarometer 2009 Forvaltningen har undersøgt, hvordan eleverne i 4. - 9. klasse oplever

Læs mere

X:IT en rygeforebyggende indsats i folkeskolen

X:IT en rygeforebyggende indsats i folkeskolen Lotus Sofie Bast Pernille Due Anette Andersen X:IT en rygeforebyggende indsats i folkeskolen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED X:IT en rygeforebyggende indsats i folkeskolen X:IT en rygeforebyggende indsats

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 Udarbejdet af kommunallægerne: Tove Billeskov, tob@ishoj.dk Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Rudersdal Kommune, klassetrin

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Rudersdal Kommune, klassetrin DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration til det videre

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere