Elevernes psykiske trivsel før og efter intervention på to skoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elevernes psykiske trivsel før og efter intervention på to skoler"

Transkript

1 Elevernes psykiske trivsel før og efter intervention på to skoler Christina Bæksted, Charlotte Meilstrup og Line Nielsen. Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel. Statens Institut for Folkesundhed, SDU 2011

2 Indhold 1. Resumé Introduktion Metode Setting Design Studiepopulation Dataindsamling Målinger Etiske overvejelser Statistiske analyser Resultater Psykiske symptomer Livstilfredshed Social kompetence Self-efficacy Psykisk funktionsevne Mobning Undervisning i Optur Diskussion Litteratur... 18

3 1. Resumé Optur er en indsats til fremme af psykisk trivsel blandt skoleelever. I skoleåret 2010/2011 blev Optur gennemført på to skoler. Indsatsen på skolerne var tilrettelagt forskelligt. Således har Skole B har afprøvet en standardmodel, mens skole A har afprøvet en udvidet model. Indsatsen er blevet implementeret i så forskelligt omfang på de to skoler at vi betragter skole A som interventionsskole og skole B som sammenligningsskole. Denne rapport belyser resultaterne fra før- og eftermålingen af elevernes psykiske trivsel samt sociale- og handlekompetencer. Undersøgelsen omfatter 372 elever i skole A og 217 elever i skole B ved skoleårets begyndelse og henholdsvis 330 og 202 elever ved skoleårets afslutning. Blandt eleverne i klasse, på de deltagende skoler, har vi foretaget en måling af deres psykiske trivsel samt sociale- og handlekompetencer. Målingen fandt sted i begyndelsen af skoleåret, og umiddelbart efter indsatsens afslutning. Ved eftermålingen er eleverne desuden blevet spurgt om deres oplevelser af Optur. Evalueringen er gennemført ved elevudfyldte elektroniske spørgeskemaer Resultaterne viser at forskellene mellem før- og eftermålingen er beskedne. Der er sket en grænsesignifikant bedring i social kompetence og self-efficacy i skole A men en svag forværring af elevernes psykiske funktionsevne. Desuden viser undersøgelsen en beskeden forbedring i forekomsten af psykiske symptomer blandt eleverne på skole A, idet færre har problemer med at falde i søvn ved eftermålingen end ved førmålingen. Generelt ses de største ændringer på skole A. Ud fra spørgsmål om hvorvidt eleverne har oplevet effekter af Optur, tyder det på at nogle elever har fået lettere ved at håndtere følelser og tanker i løbet af det skoleår, hvor Optur har stået på (hhv. 27,2 % på skole A og 29,0 % på skole B). Desuden er der 33,0 % af eleverne på skole A og 26,2 % på skole B, der svarer at de er blevet bedre til at bede om hjælp, som følge af Optur. Interventionen på de to skoler er kun første skridt, og vi har observeret, at Optur er implementeret i mindre omfang end vi havde lagt op til. Der er fortsat et behov for at finde ud af, hvordan implementeringen af Optur sikres. Evalueringen har ligeledes vist et behov for yderligere konceptualisering af begrebet psykisk trivsel, således at vi kan udvikle målinger, der giver optimale data om effekten af Optur. Disse målinger skal tilrettelægges således, at de er i stand til at måle effekten af de specifikke undervisnings- og udviklingsaktiviteter, som foregår i Optur. 3

4 2. Introduktion Psykiske vanskeligheder har et betydeligt omfang blandt børn og unge, både de alvorlige behandlingskrævende tilstande (Petersen et al. 2006) og de vanskeligheder, der snarere har karakter af mistrivsel og dårlig funktion (WHO 2005; Nielsen et al., 2007). Fra Skolebørnsundersøgelsen ved vi, at psykisk mistrivsel er udbredt blandt danske børn og unge (Rasmussen & Due, 2011), og samtidig ser vi psykisk trivsel som en forudsætning for sundhed og læring (WHO 2005). Flere internationale undersøgelser viser, at det er muligt at fremme psykisk trivsel gennem skolebaserede interventioner (Wells et al., 2003; Thuen & Aarø, 2001; Durlak & Wells, 1997). Optur er et projekt, som søger at fremme elevernes psykiske sundhed. De fleste børn og unge trives og har det godt, men et betydeligt mindretal har psykiske problemer i ordets brede betydning svarende til det engelske begreb mental health problems, som er et bredere begreb end psykisk sygdom. Begrebet omfatter forhold såsom psykiske symptomer, ensomhed, utryghed osv. I Skolebørnsundersøgelsen fra 2010 har 23 % af pigerne og 17 % af drengene tre eller flere tegn på psykisk mistrivsel. Det drejer sig altså om hver femte elev i disse aldersgrupper, i gennemsnit fire elever i hver eneste skoleklasse i Danmark. Nogle af disse tegn på psykisk mistrivsel kan eksempelvis være, at de er kede af det det meste af tiden, føler sig ensomme eller ikke synes, at livet er værd at leve. Andre tegn kan være, at de har svært ved at falde i søvn hver eneste dag, er bange for at gå i skole eller føler sig udenfor. Der er mange kombinationer af tre eller flere tegn på mistrivsel, men de er alle alvorlige. Især de 8 % af pigerne og 4 % af drengene, der har fem eller flere tegn på mistrivsel, er særdeles belastede (Holstein et al., 2011). Gennem Optur søger vi at reducere omfanget af mistrivsel. Der er social ulighed i psykisk trivsel og psykisk mistrivsel, idet der i lavere socialgrupper er omtrent dobbelt så stor forekomst af psykiske problemer som i højere socialgrupper (Due et al., 2003). I Projekt Optur har vi særligt fokus på social ulighed i psykisk trivsel og mistrivsel. Vi har en universel tilgang, hvor alle elever i en skole inddrages. En sådan tilgang har både potentiale til at fremme psykisk trivsel blandt alle elever og til at reducere de sociale forskelle i psykisk mistrivsel ved at løfte de dårligst stillede elever mest. Ved en universel tilgang undgår vi ligeledes at udskille og stigmatisere den svage gruppe af elever, hvilket kan være risikoen ved højrisiko-indsatser, der udelukkende inkluderer børn og unge med problemer (Weare & Markham, 2005). Der er god empirisk evidens for, at det er muligt at fremme psykisk trivsel og forebygge psykiske problemer blandt børn og unge gennem interventioner i skolen. Der er ny dansk forskning, som viser at der er forbløffende store forskelle i psykisk trivsel fra skole til skole (Holstein et al., 2011). Det underbygger, at skolen er et strategisk vigtigt indsatsområde. De skolebaserede interventioner virker bedst, når der 1) anlægges et såkaldt Whole School Approach, som involverer alle elever, lærere, ledelse og andre personalegrupper i skolen, 2) når der sættes fokus på psykisk sundhed og trivsel i stedet for psykisk sygdom, 3) når indsatsen er langvarig, mindst et helt skoleår, 4) når der skabes ændringer eller forbedringer i skolens sociale, fysiske og politiske miljø, og 5) derved ind- 4

5 drager alle skolens muligheder og ressourcer i interventionen (Adi, 2007; Wells, 2003; Greenberg et al., 2000). Der er dog mangel på dansk forskning, som belyser, hvordan psykisk trivsel kan fremmes og en evaluering af, hvilke typer af indsatser, der virker. Der har rundt omkring i verden, særligt i USA, været udført skolebaserede indsatser over for børn og unges psykiske sundhed og trivsel, som har vist sig at virke. Der er behov for indsatser, der undersøger og afprøver, om sådanne skolebaserede interventioner kan overføres til danske forhold. Optur er en sådan indsats (Nielsen et al., 2010), som har fire komponenter: 1) et undervisningsprogram for eleverne, 2) en træning af personalet, 3) involvering af forældrene og 4) strukturelle ændringer i skolens hverdag. Formålet med denne rapport er at beskrive elevernes psykiske trivsel i to skoler, der er begyndt at arbejde med Optur. Eleverne har udfyldt spørgeskemaer om psykisk trivsel ved skoleårets begyndelse og slutning. Det er endnu for tidligt at vurdere effekten af Optur, dels fordi ingen af skolerne har indført Optur som planlagt, og dels fordi vi endnu mangler spørgeskemaer, der er tilstrækkeligt specifikke og følsomme over for de ændringer, som en fuld anvendelse af Optur kan medføre. 3. Metode 3.1 Setting Optur er et samarbejde mellem PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling særligt Børne- og Ungeprojektet PFBP - og Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed (FoBUS), som hører under Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Optur er et skolebaseret interventionsprojekt og har til formål at udvikle, gennemføre og evaluere en intervention, der kan være med til at fremme psykisk trivsel blandt eleverne. Projektet har været afprøvet i skoleåret 2010/11 på to skoler i Københavns Kommune. Skolerne benævnes i det efterfølgende som skole A og skole B. Projektet er tilrettelagt således, at skole B har afprøvet det vi har benævnt en standardmodel, dvs. en model, hvor lærerne har fået udleveret Opturs undervisningsmateriale. Af forskellige praktiske grunde blev undervisningsmaterialet kun implementeret i beskedent omfang på skole B, som reelt udsatte gennemførelsen til det efterfølgende skoleår (2011/12). Skole A har afprøvet det vi kalder en udvidet model, hvor de har fået proces- og implementeringshjælp. Ud over undervisningsmaterialet, som har været til rådighed på begge skoler, har Optur på skole A desuden omfattet 1) et kursus for lærerne, 2) involvering af forældrene gennem arrangementer på skolen, 3) en skolekulturanalyse som grundlag for at vælge konkrete løsninger, 4) procesmøder, hvor lærerne har haft mulighed for at sparre med en medarbejder fra Optur omkring undervisning og øvelser. Skole A implementerede store dele af de tre første komponenter, men ikke den fjerde, de strukturelle ændringer i skolens hverdag. Forskellen i implementering er så omfattende, at vi kan betragte skole A som interventionsskole og skole B som sammenligning. 5

6 3.2 Design Vi har gennemført en måling af elevernes psykiske trivsel, handlekompetence og sociale kompetence ved start og slutning af skoleåret. Ved skoleårets slutning har vi også udspurgt eleverne om, hvad de kan huske af Optur og hvordan de vurderer programmet. Evalueringen gennemføres ved hjælp af elektroniske spørgeskemaer, som eleverne udfylder før Optur igangsættes og umiddelbart efter interventionens afslutning. Vi har benyttet de samme principper og procedurer, som anvendes ved Skolebørnsundersøgelsen, det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt HBSC: Health Behaviour in School-aged Children: a WHO cross-sectional study (Rasmussen, Due, 2011). Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål af faktuel karakter om elevens køn, alder, etniske baggrund og forældres erhverv. Derudover indeholder spørgeskemaet spørgsmål om elevernes psykiske trivsel, handlekompetence og sociale kompetence. Samtidig er der foretaget en løbende procesevaluering baseret på observation og interviews med lærere, elever og skoleledere (Nelausen, Meilstrup & Nielsen, 2011). 3.3 Studiepopulation Studiepopulationen i før- og eftermålingen er de elever, der går i klasse i skoleåret 2010/2011 på skole A og skole B. Optur gennemføres på alle klassetrin, dvs. fra 1. til 9. klasse, men kun eleverne i klassetrinene har besvaret spørgeskemaer og er dermed inkluderet i før- og eftermålingen. I tabel 1 ses svarfordelingerne af eleverne Tabel 1. Antal elever og svarprocent ved før- og eftermåling Skole A Skole B Før Efter Før Efter Samlet elevtal i klasse Elever som besvarede spørgeskemaet Svarprocent ud fra samlet elevtal 95,9 83,5 96,9 % 84,5 % Svarprocenterne er beregnet som antal elevbesvarede spørgeskemaer, sammenholdt med det samlede antal elever indskrevet i klasse på hhv. skole A og B. 6

7 3.4 Dataindsamling Eleverne i klasse på de to deltagende skoler besvarede et webbaseret spørgeskema i programmet SurveyExact. Udfyldelsen af skemaerne foregik i en undervisningslektion. Hver elev får et elevid og en unik kode, så de hver især kunne logge ind og besvare spørgeskemaet. Elevernes log in indeholdt ingen personidentificerbare oplysninger, men derimod oplysninger om skole og klasse, og vi kan derfor ikke koble den enkelte elevs besvarelse fra før- og efter-målingen. Vi bad lærerne om at læse den medfølgende korte introduktion højt for eleverne, inden eleverne udfyldte spørgeskemaet i SurveyExact. Besvarelsen gemmes hver gang eleven skifter side, og på denne måde mindskes risikoen for tab af data. Når eleverne er færdige med udfyldelsen af spørgeskemaet trykkes der afslut, og besvarelsen er nu gemt og kan ikke senere redigeres af eleven selv eller andre. 3.5 Målinger De gennemførte målinger er velegnede til at beskrive elevernes psykiske trivsel i vid forstand, men de er ikke specielt udviklede til at måle effekten af en intervention som Optur. Vi målte psykiske symptomer med den såkaldte HBSC Symptom Check List (HBSC-SCL), som spørger eleverne hvor ofte de - inden for de seneste seks måneder - har oplevet fire psykiske symptomer: at være ked af det, at være irritabel/i dårligt humør, at være nervøs og at have svært ved at falde i søvn. Svarmulighederne er næsten hver dag, mere end én gang om ugen, næsten hver uge, næsten hver måned og sjældent/aldrig, og vi kombinerede de tre første svarmuligheder som udtryk for en tydelig belastning. I resultatafsnittet omtales disse elever som elever, der oplever symptomer mindst ugentligt. Udover at rapportere symptomerne hver for sig danner vi også et samlet mål "oplever mindst et af disse symptomer dagligt" som udtryk for en ekstraordinær belastning. Vi målte livstilfredshed med Cantril ladder. Eleverne besvarede spørgsmålet: "Her ser du et billede af en stige. Trin 10 betyder "det bedst mulige liv" og trin 0 "det værst mulige liv" for dig. Hvor på stigen synes du selv, du er for tiden?" I nogle af analyserne udskiller vi den gruppe elever, som svarer mellem 0 og 5, som den mest belastede gruppe med betegnelsen "lav livstilfredshed". Vi målte social kompetence med en revideret version af Gresham & Elliots skala med ni spørgsmål: 1) Jeg siger min mening, når jeg er vred på andre, 2) Jeg siger min mening, når jeg synes noget er uretfærdigt, 3) Jeg er god til at styre mit temperament over for de andre i klassen, 4) Jeg prøver at forstå mine venner, når de er triste eller sure, 5) Jeg beder mine venner om hjælp, når jeg har problemer, 6) Jeg forsøger at få mine klassekammerater med på mine idéer, 7) Jeg deltager stille og roligt, når vi har diskussioner i klassen, 8) Jeg beder voksne om hjælp, hvis jeg har problemer med andre unge, og 9) Jeg løser selv problemer med mine klassekammerater, hvis vi er uenige. Svarmulighederne er næsten aldrig, af og til, ofte, næsten altid og ved ikke. Hvis en elev har svaret ofte eller næsten altid ved et spørgsmål, gives der et point. Hver elev kan således få mellem 0 og 9 points. Vi inddelte herefter eleverne i tre kategorier, lav (0-3 points), mellem (4-6 points) og høj (7-9 points). 7

8 Til målingen af self-efficacy benyttede vi en modificeret udgave af Schwartzers skala for generel self-efficacy. Vi spurgte eleverne, hvor enige eller uenige (svarkategorier: helt enig, enig, uenig, helt uenig) de var i fem påstande: 1) Jeg kan finde på en løsning på selv meget svære problemer, bare jeg prøver hårdt nok, 2) Jeg kan klare det, som jeg sætter mig for, 3) Jeg er god til at klare uventede situationer, 4) Hvad der end sker, så klarer jeg det, og 5) Der er mange problemer, som jeg skal have hjælp til at løse. For de første fire påstande giver vi ét point for svarene 'helt enig' og 'enig', i den femte påstand giver vi ét point for svarene 'uenig' og 'helt uenig'. Hver elev kan således få mellem 0 og 5 points. Vi inddelte herefter eleverne i tre kategorier, lav (0-2 points), mellem (3-4 points) og høj (5 points) self-efficacy. Psykisk funktionsevne målte vi med en skala med tre spørgsmål: Er du af og til... : 1) aggressiv og opfarende uden særlig grund, 2) ked af det/i dårligt humør uden særlig grund og 3) træt uden særlig grund. Svarmulighederne er ofte, af og til, sjældent, aldrig og ved ikke. Eleverne fik 1 point, hvis de svarede ofte eller af og til på det pågældende spørgsmål, og de kunne således få mellem 0 og 3 points, hvor 3 er udtryk for ringe psykisk funktionsevne. Mobning målte vi ved spørgsmålene: I de sidste par måneder: Hvor tit er du blevet mobbet i skolen? (svarkategorier jeg er ikke blevet mobbet, det er kun sket en eller to gange, to-tre gange om måneden, ca. en gang om ugen og flere gange om ugen ) og I de sidste par måneder: Hvor tit har du selv været med til at mobbe en anden/andre elever på skolen? (svarkategorier jeg har ikke mobbet andre, det er kun sket en eller to gange, to-tre gange om måneden, ca. en gang om ugen og flere gange om ugen ). 3.6 Etiske overvejelser Eleverne optræder fuldstændig anonyme i undersøgelsen, idet det ikke vil være muligt at identificere, hvilken elev, der har besvaret hvilket spørgeskema. Eleverne kan kun identificeres på skole og klasse. Desuden fik eleverne at vide, at udfyldelsen af spørgeskemaerne var frivilligt og de havde mulighed for kun at udfylde dele af spørgeskemaet og springe over spørgsmål, de ikke havde lyst til at svare på. Lærerne, der var til stede ved elevernes udfyldelse af spørgeskemaerne, blev opfordret til ikke at kigge eleverne ovre skuldrene, mens de besvarede spørgeskemaet. 3.7 Statistiske analyser I denne rapport præsenterer vi en sammenligning af de forskellige mål før og efter deltagelsen i Optur. Til denne sammenligning anvendes Chi 2 test for at vurdere, om forskellen er signifikant. Hvis p-værdien i disse sammenligninger er mindre end 0,05 betegner vi forskellen som statistisk signifikant, og hvis p-værdien er mellem 0,05 og 0,10 betegner vi forskellen som grænsesignifikant. Desuden har vi gennemført separate analyser for piger og drenge, og separate analyser for hvert af de fem klassetrin for at vurdere, om der er forandringer fra før- til eftermålingen i subgrupper af 8

9 elevpopulationen. Disse analyser på køn og klassetrin vil ikke blive vist i tabellerne, men vil blive kommenteret i teksten de steder, hvor det er relevant. 4. Resultater 4.1 Psykiske symptomer Tabel 2 viser andelen af elever på henholdsvis skole A og B, der oplevede et af de fire psykiske symptomer at være ked af det, at være irritabel/i dårligt humør, at være nervøs eller at have svært ved at falde i søvn næsten hver uge eller oftere, umiddelbart inden starten af Optur og andelen af elever, der oplevede symptomerne et år senere efter afslutningen af Optur. Sidste linje i tabellen viser andelen af elever, der har haft mindst ét af de fire psykiske symptomer dagligt. Tabel 2. Forekomst af psykiske symptomer ugentligt eller oftere Skole A Skole B Før Efter Før Efter Været ked af det 17,6 (n=60) 18,5 (n=57) 20,9 (n=43) 23,1 (n=45) Været irritabel/i dårligt humør 34,2 (n=115) 36,7 (n=114) 35,9 (n=74) 39,1 (n=75) Været nervøs 18,4 (n=63) 19,5 (n=59) 21,9 (n=44) 22,9 (n=44) Haft svært ved at falde i søvn Mindst ét af de fire ovennævnte symptomer dagligt Tallene i tabellen vises i % 43,1 (n=151) 35,9 (n=109) 32,9 (n=68) 37,1 (n=72) 15,9 (n=52) 13,6 (n=45) 14,6 (n=29) 16,8 (n=34) Af tabellen fremgår, at omkring en femtedel af eleverne på de to skoler oplever at være kede af det eller være nervøse ugentligt eller oftere, mens en større andel er irritable/i dårligt humør eller har svært ved at falde i søvn. Mere end hver tiende elev oplever at have mindst ét af de fire symptomer dagligt. Overordnet set er der ingen nævneværdige forskelle i psykiske symptomer mellem før- og eftermålingen. Dog ses blandt eleverne på skole A et grænsesignifikant fald i andelen af elever, der har svært ved at falde i søvn ugentligt (p=0,0616). Ses på kønsforskelle, viser det sig at der er sket et grænsesignifikant fald, over den etårige periode, i andelen af drenge, der har svært ved at falde i søvn (p=0,0550), mens andelen blandt pigerne er næsten uændret (ikke vist i tabellen). På skole A er der et lille fald i andelen med mindst ét psykisk symptom dagligt og på skole B en lille stigning, men disse ændringer er ikke statistisk signifikante. 9

10 4.2 Livstilfredshed Tabel 3 viser andelen af elever med lav livstilfredshed. Tabel 3. Forekomsten af lav livstilfredshed Skole A Skole B Før Efter Før Efter 9,5 (n=35) 13,7 (n=45) 10,1 (n=22) 14,4 (n=29) Tallene i tabellen vises i % Tabel 3 viser, at der på begge skoler er sket en lille stigning i andelen af elever med lav livstilfredshed fra før- til eftermålingen. Forskellen er grænsesignifikant på skole A (p=0,0826), mens den er insignifikant på skole B (p=0,1806) 4.3 Social kompetence Tabel 4 viser fordelingen af eleverne i de tre grupper med lav, middel og høj social kompetence ved før- og eftermålingen. Tabel 4. Social kompetence Skole A Før (n=355) Efter (n=315) Skole B Før (n=209) Efter (n=197) 0-6 points (Lav) 65,9 (n=234) 59,4 (n=187) 64,1 (n=134) 54,8 (n=108) 7-9 points (Høj) 34,1 (n=121) 40,6 (n=128) 35,9 (n=75) 45,2 (n=89) Tallene i tabellen vises i % Af tabel 4 ses at der på begge skoler, er flere elever med et højt antal point efter interventionen, sammenlignet med før. Der ses ligeledes færre elever i gruppen med 0-3 points. Disse resultater antyder således at eleverne har opnået en højere social kompetence, når der sammenlignes før og efter interventionens start. Forskellen mellem før- og efter-målingen både på skole A og skole B er grænsesignifikant (hhv. p=0,0799 og p=0,0565). 10

11 4.4 Self-efficacy Tabel 5 viser elevernes fordeling på skalaen over self-efficacy. Tabel 5. Self-efficacy Skole A Før (n=351) Efter (n=330) Skole B Før (n=209) Efter (n=202) 0-4 points (Lav) 84,9 (n=298) 80 (n=264) 81,3 (n=170) 80,2 (n=162) 5 points (Høj) 15,1 (n=53) 20 (n=66) 18,7 (n=39) 19,8 (n=40) Tallene i tabellen vises i % Af tabel 5 ses, at andelen af elever på skole A med stor tiltro til egne evner er steget fra 15 procent ved førmålingen til 20 procent ved efter målingen. Andelen af elever med 0-4 points er en anelse lavere ved eftermålingen end ved førmålingen. Det kunne således tyde på, at eleverne på skole A har opnået højere grad af tro på egne evner, og forskellen mellem før- og eftermålingen er grænsesignifikant (p=0,0924). 4.5 Psykisk funktionsevne Eleverne er blevet stillet tre spørgsmål, som til sammen giver et udtryk for elevernes psykiske funktionsevne. Som omtalt i metodeafsnittet sammenfatter vi svarene i en skala fra 0 til 3, hvor den bedste psykiske funktionsevne ses ved 0 points. Tabel 6. Psykisk funktionsevne Skole A Skole B Før (n=359) Efter (n=330) Før (n=212) Efter (n=202) 0-1 point (bedst) 78,6 (n=282) 71,2 (n=235) 76,4 (n=162) 68,3 (n=138) 2-3 points (værst) 21,4 (n=77) 28,8 (n=95) 23,6 (n=50) 31,7 (n=64) Tallene i tabellen vises i % På begge skoler ses et fald i andelen af elever med 0 og 1 point, dvs. elever med relativt god psykisk funktionsevne. På begge skoler ses tilsvarende en stigende andel med 2-3 points, dvs. relativt dårlig psykisk funktionsevne. På skole A er forskellen mellem før- og efter-målingen statistisk signifikant (p=0,0262), på skole B er forskellen grænsesignifikant (p=0,0652). Stigningen fra før- til eftermålingen af elever med 2-3 points, ses på skole A særligt blandt elever i 9. klasse (p=0,0196), mens den på skole B findes blandt elever i 6. klasse (p=0,0172). 11

12 4.6 Mobning Tabel 7 viser andelen af elever, der hyppigt (mindst to-tre gange om måneden) oplever at blive mobbet og andelen af elever, der hyppigt (mindst to-tre gange om måneden) har deltaget i mobning af andre elever inden for de seneste par måneder. Tabel 7. Mobning Skole A Skole B Før % (antal) Efter % (antal) Før % (antal) Efter % (antal) Andel af elever, der hyppigt er blevet mobbet 4,3 (16) 4,9 (16) 4,7 (10) 7,0 (14) Andel af elever, der hyppigt har deltaget i mobning 4,1 (15) 5,5 (18) 2,4 (5) 4,0 (8) Det fremgår af tabel 7, at det på begge skoler er et mindretal af eleverne, der hyppigt oplever at blive mobbet eller deltager i mobning af andre. Blandt eleverne på skole A er andelen af elever, der er blevet mobbet mindst to-tre gange om måneden inden for de seneste par måneder uændret fra før- til efter-målingen, og andelen af elever, der har mobbet andre, er heller ikke ændret nævneværdigt. Der er en grænsesignifikant øgning af den meget lille gruppe, der har mobbet andre mindst en gang om ugen (ikke vist i tabellen). Ser man på de enkelte klassetrin, fremgår af resultaterne fra skole A, at en større andel af eleverne i 6. klasse (p=0,0864) og 9. klasse (p=0,0666) angiver at de ikke er blevet mobbet i slutningen af skoleåret, sammenlignet med skoleårets begyndelse. På skole B ses en svagt øget forekomst af elever som har deltaget i mobning ved eftermålingen sammenlignet med førmålingen, men forskellen er ikke statistisk signifikant. Forskellen skyldes især en grænsesignifikant stigning blandt drengene (p=0,0690) 4.7 Undervisning i Optur Eleverne er i spørgeskemaet i eftermålingen blevet stillet en række spørgsmål om Optur og forløbets betydning for dem. Tabel 8. Undervisning i Optur Elever, der svarer at de har haft undervisning i Optur mere end to gange Skole A % (antal) 44,7 (140) Skole B % (antal) 11,8 (22) 12

13 Blandt eleverne på skole A angiver knap halvdelen af eleverne at have haft undervisning i Optur mere end to gange i løbet af skoleåret, mens det er gældende for lidt mere end hver tiende af eleverne på skole B. Forskellen er statistisk signifikant (p<0,0001). På skole A er det særligt eleverne i 8. klasse, der angiver at have haft undervisning i Optur, da mere end fire ud af fem elever svarer således. På skole B svarer knap hver fjerde elev i 5. klasse, at de har haft undervisning i Optur mere end to gange. Tabel 9 viser andelen af elever, der er enige i en række udsagn om Opturs betydning for dem. Tabel 9. Oplevede effekter af Optur Jeg tænker mere over, hvordan jeg opfører mig sammen med andre Skole A Skole B % (antal) % (antal) 40,4 (117) 40,9 (72) Jeg har lært mig selv bedre at kende 26,9 (78) 27,4 (48) Det er blevet nemmere for mig at håndtere mine følelser og tanker 27,2 (79) 29,0 (51) Jeg har fået større selvværd 27,8 (80) 25,7 (45) Jeg er blevet mere ked af det 13,5 (39) 9,9 (17) Jeg har fundet ud af, at jeg har det svært psykisk 15,7 (45) 12,3 (21) Jeg har opdaget, at en person jeg kender har det svært psykisk 18,8 (54) * 11,6 (20) Jeg er blevet bedre til at bede om hjælp 33,0 (95) * 26,2 (45) Jeg er blevet bedre til at hjælpe andre 34,4 (99) 31,0 (53) Der er kommet en bedre stemning i klassen 33,6 (96) 31,6 (54) Jeg har lært nogen fra de andre klasser at kende 34,4 (99) * 26,3 (45) Optur har ikke haft nogen betydning for mig 54,2 (154) 54,1 (92) * Betyder at forskellen mellem de to skoler er statistisk signifikant Tabellen viser på tre områder højere tal på skole A end på skole B, nemlig i andelen der bekræfter følgende tre udsagn: " Jeg har opdaget, at en person jeg kender har det svært psykisk", " Jeg er blevet bedre til at bede om hjælp" og " Jeg har lært nogen fra de andre klasser at kende". For alle de øvrige udsagn er tallene fra de to skoler nogenlunde ensartede. 13

14 5. Diskussion Resultater Afsnit 3 gennemgår nogle data, som burde afspejle den specifikke indsats i Optur, hvis Optur var blevet implementeret som planlagt: almen livstilfredshed, social kompetence, self-efficacy, psykisk funktionsevne og mobning. Forskellene mellem før- og eftermålingen er imidlertid meget beskedne og begrænser sig til en grænsesignifikant bedring i social kompetence og self-efficacy og en svag forværring af den psykiske funktionsevne. Afsnit 3 gennemgår også data, som afspejler elevernes psykiske trivsel, men som dog ikke specifikt afspejler indsatsen i Optur. Det gælder forekomsten af symptomer. Her er der en beskeden forbedring på skole A, idet færre har problemer med at falde i søvn ved eftermålingen end ved førmålingen. Generelt ses de største ændringer på skole A. Den største ændring fra før- til eftermåling ses blandt eleverne på skole A ved spørgsmålene om self-efficacy, hvor der er en stigning fra 15 til 20 procent af eleverne, der scorer det højest mulige antal points på skalaen. Vi havde ikke på forhånd forventet at se resultater allerede et år efter interventionens start. Det er der flere grunde til: Optur er stadig under udvikling og vi har ikke fundet den endelige form for interventionen. Implementeringen af Optur er ikke komplet og den leverede dosis af indsats er forholdsvis beskeden. Endelig arbejder Optur med at skabe handlekompetence hos eleverne, hvilket ikke er noget, der udvikles fra den ene dag til den anden. Handlekompetence kan meget vel først vise sig efter længere tid. Ud fra spørgsmålene om Opturs effekter, tyder det på at nogle elever har fået lettere ved at håndtere følelser og tanker i løbet af skoleåret (hhv. 27,2 % på skole A og 29,0 % på skole B). Desuden svarer 33,0 % på skole A og 26,2 % på skole B, at de er blevet bedre til at bede om hjælp, som følge af Optur. Om det skyldes almen modning eller at det er et emne, der indgår i Optur, ved vi ikke. Der er en tydelig modstrid mellem resultaterne af denne kvantitative og den samtidige kvalitative evaluering af Optur (Nelausen et al., 2011). Den kvalitative evaluering giver mange vidnesbyrd om, at Optur er et godt forsøg og et god metode til at tage fat på den store udfordring at styrke elevernes psykiske trivsel. Den kvalitative evaluering giver også nogle forklaringer på, at man ikke kan forvente store målbare resultater med det samme. Aktørerne er generelt enige om, at det vil tage tid at indarbejde metoderne i Optur, og at Optur i første omgang blev implementeret i alt for beskedent omfang. Det var der mange grunde til, og der er brug for at udvikle metoder til en mere omfattende implementering af Optur. 14

15 Resultaterne af spørgsmålet om Undervisning i Optur (Tabel 8) stemmer godt overens med den fornemmelse af implementering, som vi har fra de to skoler. I forbindelse med spørgsmålet om, hvor ofte eleverne har haft undervisning i Optur, er der den pointe, at der ikke altid bliver sat mærkat på Optur fra lærernes side, når de underviser i materiale fra Optur. Det er en problemstilling, vi ofte har diskuteret, og som ligeledes er beskrevet i procesevalueringen. På den ene side har det været projektgruppens mål, at Optur skulle indgå som en del af den almindelige undervisning og derved ikke lægge et yderligere pres på lærerne. Hvis dette er lykkedes og der således ikke er blevet sat mærkat på Optur, kan det være svært for eleverne at svare på, om de har modtaget undervisning i Optur. På den anden side vil vi gerne have, at eleverne opnår en følelse af medejerskab til projektet. Hvis aktiviteterne i Optur succesfuldt indgår i den eksisterende undervisning, og det dermed ikke er synligt for eleverne, hvilke aktiviteter der er en del af Optur, kan det være svært at føle medejerskab. Metode Optur er baseret på den tilgængelige viden om, hvordan man skaber effektiv skolebaseret intervention for at forbedre elevernes psykiske trivsel (Weare & Markham, 2005; Adi, 2007; Wells et al. 2003; Greenberg et al., 2000). Vi har derfor tiltro til, at der er tale om et hensigtsmæssigt program. Det er dog en forudsætning for effekt, at interventionen gennemføres som planlagt, det som i den videnskabelige litteratur ofte kaldes 'adherence' eller 'program fidelity'. En anden forudsætning er, at der leveres en tilstrækkelig stor dosis og en tredje forudsætning er, at indsatsen har den nødvendige kvalitet. På disse områder er Optur ikke lykkedes optimalt. Evalueringsdesignet er hensigtsmæssigt, fordi vi kombinerer en før- og eftermåling af elevernes psykiske trivsel med en grundig procesevaluering (Nelausen et al., 2011). Der er ikke tale om en effektmåling i snæver forstand, dels fordi der ikke er foretaget en randomisering med hensyn til indsatsskole og kontrolskole, og dels fordi effektmåling forudsætter, at interventionen er gennemført som planlagt og i en passende høj dosis. Svarprocenten i før- og eftermålingen er høj, men der er dog færre elever i eftermålingen end i førmålingen, og det er muligt, at dette frafald fra før- til eftermålingen giver en lille skævvridning af resultaterne. Desuden er der andre faktorer, der kan tænkes at påvirke elevernes trivsel, som eksempelvis forhold i familien eller i andre kontekster, som eleverne befinder sig i, og det er ikke muligt at afgøre, om eventuelle forbedringer/forværringer af elevernes psykiske trivsel sker som følge af Optur eller andre omstændigheder. Eleverne bliver også et år ældre i løbet af interventionen, og alderen i sig selv, kan tænkes at påvirke blandt andet deres psykiske trivsel og handlekompetence. Før- og eftermålingen omfatter kun elever i klasse, men interventionen omfatter hele skolen. Der er observeret den største aktivitet i forhold til brug af undervisningsmaterialer i Optur blandt eleverne i indskolingen og mellemtrinnet. Evalueringen kan derfor give et skævt billede af, hvad der i virkeligheden er foregået, og det tydeliggør behovet for at udvikle en form for før- og efter- 15

Fremme af psykisk trivsel blandt skoleelever. Projektbeskrivelse for Optur 2010-2011

Fremme af psykisk trivsel blandt skoleelever. Projektbeskrivelse for Optur 2010-2011 Fremme af psykisk trivsel blandt skoleelever Projektbeskrivelse for Optur 2010-2011 Line Nielsen, Charlotte Meilstrup, Malene Kubstrup Nelausen og Bjørn Holstein Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse

BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse Rikke Krølner, forsker, projektleder Center for Interventionsforskning Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed Symposium 18. november 2011 Centret er støttet

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen

Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen I medfør af 56, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014 [som ændret ved...], fastsættes: 1. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012 Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Unges dagligdag 2012 Thora Majlund Kjærulff og Trine Pagh Pedersen Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Sundhed og trivsel

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012

Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012 Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed 2012 Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012 Forfattere: Thora Majlund Kjærulff, Katrine Rich Madsen og Bjørn E. Holstein I

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12

Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12 Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 10 52,6% 11-15 timer 3 15,8% 16-20 timer

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 14 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 14 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING

INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING SFI NOTAT INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING STATUSNOTAT 1 Af Mikkel Lynggaard og Mette Lausten INKLUSIONSPANELET. ET FORSKNINGSPROJEKT

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole 1 Projektbeskrivelse: I en periode over 31 uger undervises to grupper elever i aldersgruppen 15-17 år på Dybbøl Efterskole i mindfulness meditation, Buteyko

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008 Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Sundhed og Trivsel Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rapporten er udarbejdet af Katrine

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Trivsel, hygiejne og sygefravær blandt elever i projekt Hi Five. Søndergades Skole

Trivsel, hygiejne og sygefravær blandt elever i projekt Hi Five. Søndergades Skole Trivsel, hygiejne og sygefravær blandt elever i projekt Hi Five 1 Indhold Forord... 3 1. Hi Five-undersøgelsen... 4 2. Læsevejledning... 5 3. Nøgletal for eleverne på... 7 3.1. Sygdom og sygefravær...

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Lilian Zøllner, Lone Rask og Agnieszka Konieczna Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Selvskadende

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

PSYKISK MISTRIVSEL BLANDT 11-15-ÅRIGE. bidrag til belysning af skolebørns mentale sundhed

PSYKISK MISTRIVSEL BLANDT 11-15-ÅRIGE. bidrag til belysning af skolebørns mentale sundhed PSYKISK MISTRIVSEL BLANDT 11-1-ÅRIGE bidrag til belysning af skolebørns mentale sundhed 11 Psykisk mistrivsel blandt 11-1-årige Sundhedsstyrelsen 11. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt 11-16-årige i Slagelse Kommune 2014. Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen

Sundhed og trivsel blandt 11-16-årige i Slagelse Kommune 2014. Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen Sundhed og trivsel blandt 11-16-årige i Slagelse Kommune 214 Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen Copyright 214 Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Fra Slagelse Kommune har Birgitte Rubæk

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

UU-centrenes vejledning. Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010

UU-centrenes vejledning. Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010 UNI C 2010 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse Af Thomas Larsen og Lone Juul

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse Mobning og Konflikt 2006 en undersøgelse i 9. klasse 2 M O B N I N G O G K O N F L I K T E R 2 0 0 6 Indhold Forord 3 Resultater og Konklusioner 4 Fakta om mobning i 9. klasse 6 SMS mobning en myte? 12

Læs mere

Besvarelse af Spørgeskema

Besvarelse af Spørgeskema Besvarelse af Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Brøruphus Efterskole 0/5 . Er du pige eller dreng? Pige: 8 ( 55, %) Dreng: 66 (,6 %) I alt har 8 elever besvaret dette spørgeskema. Hvor gammel er

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering:

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Udarbejdet foråret 2013 Ifølge lov om elevers undervisningsmiljø skal uddannelsesstedets ledelse sørge for, at der udarbejdes en skriftlig vurdering af det

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering 1 Undervisningsmiljøvurdering - Silkeborg Gymnasium - 2013-14 Undervisningsmiljøvurdering Der er i november 2013 gennemført en undersøgelse af undervisningsmiljøet på Silkeborg Gymnasium i 2.g- og 3.g-klasserne,

Læs mere

Spørgeskema Uddannelsesmiljø i TAMU

Spørgeskema Uddannelsesmiljø i TAMU Spørgeskema Uddannelsesmiljø i TAMU Tilrettet af TAMU på baggrund af Spørgeskema fra Dansk Center for Undervisningsmiljø Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4. til 9. klasse

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4. til 9. klasse Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4. til 9. klasse 1) Er du glad for din skole? 2) Er du glad for din klasse? 3) Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? Virkelig gode Gode Middel

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

INDSATS TIL FREMME AF ELEVERS PSYKISKE TRIVSEL. Evaluering af Projekt Optur på to skoler i skoleåret 2010/2011

INDSATS TIL FREMME AF ELEVERS PSYKISKE TRIVSEL. Evaluering af Projekt Optur på to skoler i skoleåret 2010/2011 INDSATS TIL FREMME AF ELEVERS PSYKISKE TRIVSEL Evaluering af Projekt Optur på to skoler i skoleåret 2010/2011 Malene Kubstrup Nelausen, Charlotte Riebeling Meilstrup og Line Nielsen Forskningsgruppen for

Læs mere

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på din efterskole. Det indeholder også nogle spørgsmål

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Evaluering af Tackling sundhed, selvværd og samvær

Evaluering af Tackling sundhed, selvværd og samvær Evaluering af Tackling sundhed, selvværd og samvær - Delrapport II Mette Riegels Mathilde Vinther-Larsen Thea Suldrup Jørgensen Tine Curtis Morten Grønbæk 1. INDLEDNING... 3 2. DELTAGELSE I UNDERSØGELSEN...

Læs mere

Efterskolernes vejledning

Efterskolernes vejledning Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni 2011 Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

BØRNEINDBLIK 2/14 MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP

BØRNEINDBLIK 2/14 MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP BØRNEINDBLIK 2/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2014 1. ÅRGANG 5. FEBRUAR 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES TANKER OM KROP OG VÆGT MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP 13-årige børn bruger meget tid på at

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole Dato: 25. juni 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

IUniversitätsklinikum I

IUniversitätsklinikum I IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det

Læs mere