Finansieret af BG Håndværks- og Industrifond

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finansieret af BG Håndværks- og Industrifond"

Transkript

1 Stråtage Før og Nu

2 Finansieret af BG Håndværks- og Industrifond Titel Stråtage før og nu Redaktion Fleming Grøfte Arne Høi Tekst og grafik/billeder Fleming Grøfte Udgiver Raadvad-Centret Copyright Fleming Grøfte Resume Vejledning til ejere og brugere af stråtækte bygninger Sprog Dansk Udgivelsesår 2003 ISBN

3 Indhold Indhold side Baggrund... 2 Formål... 3 Metode Grundlag for undersøgelsen... 4 Geografisk fordeling af tækkemænd og besvarelser... 5 Stråtagets egnstraditioner før og nu Særlige egnstraditioner og deres betydning... 9 Baggrund for de opstillede egnstraditioner Betragtninger om metoder og materialer Rammer for brug af Stråtagets egnstraditioner Egnstraditioner for Nordsjælland Egnstraditioner for Midtsjælland Egnstraditioner for Vestsjælland Egnstraditioner for Sydsjælland Egnstraditioner for Lolland/Falster Egnstraditioner for Fyn Egnstraditioner for Sønderjylland Egnstraditioner for Midtjylland Vest Egnstraditioner for Midtjylland Øst Egnstraditioner for Nordjylland Når stråtaget skal laves Særligt ved fredede bygninger Særligt ved bevaringsværdige bygninger Bygningsreglement og lokalplan Brandisolering Arbejdsmiljø og sikkerhed Tækkemand Checkliste for stråtag før håndværkerkontakt Checkliste for håndværkeraftale Materialebeskrivelser Vigtige adresser Tækkeudtryk før og nu Baggrund for udarbejdelse af tækkeordbog Metode anvendt ved udarbejdelse af tækkeordbog Tækkeordbogen Ordliste Stråtagets levetid før og nu Sammenhæng mellem materialer, metoder og holdbarhed Følgegruppe Styregruppe Arbejdsgruppe Samarbejdspartnere Finansiering Kilder Bilag... 1

4 Baggrund Baggrund I Danmark har stråtag traditionelt været fattigmandstag. På landet og i landsbyerne var stråtage op til det 20. århundrede det mest almindelige tag. Materialet blev fremstillet / skaffet lokalt og arbejdskraften var ligeledes lokal. Taget skulle først og fremmest være funktionelt. Dvs. det skulle være tæt og sidde så fast at det ikke blæste af. Udseendet var af mindre betydning. Tækning var ikke et anset håndværk på linje med smede-, murer- og tømrerhåndværket. At tække var ikke helårsbeskæftigelse og det var nødvendigt at man havde andet erhverv som levevej. Tækkemanden skulle også kun levere egen arbejdskraft og få stykker håndværktøj. Alle tækkematerialer, stillads, klargøring af tag og oprydning var således bygherreansvar. På den måde kom der kun ringe inspiration til faget udefra. Dvs. der skete få eller ingen ændringer i faget. De få ændringer, der skete, spredte sig kun langsomt og blev i mange tilfælde til variationer, der var knyttet til en bestemt egn det vi nu betegner som egnsstil, egnsforskelle, egnsskikke, tækketraditioner, herefter nævnt som stråtagets egnstraditioner. Disse egnstraditioner skyldes også, at man tækkede med materialer, der var tilgængelige i nærområdet, som f.eks. de vestjyske lyng og tørvemønninger. Op igennem 1900 tallet er man så blevet mere mobil og der begyndte samtidig at komme tækkemænd, som havde tækning mere og mere som hovedbeskæftigelse. Da man så omkring begyndte at udskifte mange stråtage med bl.a. eternittage gav mange af de sidste lokale tækkemænd ikke deres viden videre og der var nu stort set kun fuldtidstækkemanden tilbage. Heldigvis blev stråtaget mere populært igen op igennem 1970 erne efterhånden som befolkningen fik bedre indtjening og drømmen om det lille hus på landet lod sig realisere og der var, pga. udviklingen i landbruget, mange små husmandssteder at få. Dette gav faget en opblomstring og tækkemanden var nu professionel dvs. han var ansvarlig for hele tækkeprocessen, oplærte nye tækkemænd og dækkede et stort geografisk område. Mange af de oplærte slog sig også ned som selvstændige tækkemænd i andre egne og på den måde blev en enkelt lokal tradition spredt til store områder. Folks krav til husets anvendelse (udnyttet tagetage, flere kviste, etc.), tagenes udseende og holdbarhed blev også skærpet og tækkemændene lavede omkring 1980 tækkemandslaug for at styrke fag og kvalitet. Alle disse faktorer har medført store forandringer i tækkefaget siden ca og det har skabt et behov for at finde ud af hvilke tækketraditioner der evt. er ved at blive udvisket. Da der heller aldrig er lavet undersøgelser om hvilke egnstraditioner stråtaget har mht. selve tagets udformning, er der også et stort behov for at finde og beskrive sådanne egnstraditioner. Bl.a. fordi et hus hvor tagets udformning ændres, kan få bygningen til at fremstå, som om den var opført et helt andet sted i landet. 2

5 Formål Formål Projektet har til formål at få et billede af variationer i egnstraditioner og tækkemetode i forskellige dele af landet og i forskellige tidsperioder. Endvidere har projektet til formål at afdække i hvor høj grad ældre egnstraditioner og tækkemetoder er bevaret i nutidens tækning. Formålet er først og fremmest, gennem en grundig undersøgelse af forskellige perioders egnstraditioner og tækkemetoder, at skabe et godt værktøj som: Har kulturhistorisk værdi i sig selv Kan bruges i tækkefagets lærlingeuddannelse til at forstærke de kommende tækkemænds bevidsthed og viden om lokale tækkevariationer Kan bruges som vidensupplement af fredningsmyndigheder og tækkevirksomheder samt ejere af stråtækte bygninger Opstille nogle overordnede retningslinjer for hvordan man i forhold til den brede bygningsmasse - kan bevare de vigtigste egnstraditioner og samtidig anvende moderne metoder. Desuden er det formålet at: Indsamle og mangfoldiggøre navne og udtryk der er knyttet til tækkefaget. Beskrive de mest almindeligt anvendte tækkematerialer i dag. Afdække i hvor høj grad tækketradition stadig overholdes. Undersøge om der er sammenhæng imellem materialer, metoder, og holdbarhed. Lave en vejledning til hvad folk, der skal have lavet stråtag, nybyg, tilbyg eller udskiftning, skal tage i betragtning. 3

6 Metode Grundlag for undersøgelsen Det er vanskeligt at beskrive ældre tækketraditioner, fordi primærkilden nemlig de gamle stråtage i de fleste tilfælde er nedbrudte eller udskiftede. Der er grund til at antage, at de tækketraditioner som anvendes i dag i nogen grad har sammenhæng med de gamle egnstraditioner, men det er samtidig sikkert, at flere af de gamle egnstypiske tækkematerialer og tekniker ikke længere anvendes. Undersøgelsen omfatter traditionelle stråtage ikke møller, tangtage, tækkede vægge, m.v. Til brug for beskrivelse af de ældre tækketraditioner i denne undersøgelse er primært anvendt de indberetninger fra tækkemænd, som Nationalmuseets Etnologiske Undersøgelser indsamlede i Tækkemænd over hele landet har her besvaret en række spørgsmål om både teknikker, særlige fagudtryk og om deres arbejde. En række af de spørgsmål, der blev stillet fra NEU i 1942, er efterfølgende udvalgt og er blevet gentaget i et nyt spørgeskema, som er udsendt til alle tækkemænd i Danmark. Dette spørgeskema indeholder også spørgsmål om nyere teknikker og forhold om bl.a. brandisolering, importerede tækkematerialer m.m. Der er udsendt 228 spørgeskemaer og 55 skemaer er returnerede. Antikvar Allan Tønnesen har efterfølgende udvalgt beretninger fra de samme områder i NEU og transkriberet svarene herfra ind i de nye spørgeskemaer, således at tækketraditionen i de to perioder har kunne sammenlignes. Eksempler på skemaerne er vedlagt som bilag. Det samlede bilagsmateriale ligger på Raadvad-Centret og i NEU. Derudover er anvendt tidligere publiceret materiale. Endvidere har Frilandsmuseet, Lyngby været behjælpelig med råd og vejledning om ældre tækketraditioner. 4

7 Geografisk fordeling af tækkemænd og besvarelser Geografisk fordeling af tækkemænd og besvarelser Der har ikke været nogen forhåndsudvælgelse af hvilke områder der skulle undersøges. Alle tækkemænd, der har kunnet findes adresser på, har fået tilsendt skema. Besvarelserne er så blevet opdelt efter områdebetegnelser som Nordsjælland Midtsjælland Vestsjælland Sydsjælland Lolland/Falster Fyn Sønderjylland Midtjylland Vest Midtjylland Øst Nordjylland (her defineret som alt nord for Limfjorden) Det er tækkemanden selv, der på sin besvarelse har angivet hvilket område, hans besvarelse dækker. Det er ikke muligt at opstille skarpe grænser mellem områderne på land. Ved at registrere postnummer har det været muligt at lave oversigtskort over hvilke områder der er besvarelser fra. Ved hjælp af gul markering på landkort er følgende vist: På fig. 1 er vist de postnumre hvor der er registreret tækkemænd i På fig. 2 er vist de postnumre der er besvarelser fra. På fig. 3 er vist de postnumre hvor besvarelserne fra Nationalmuseets Etnologiske Undersøgelse (NEU) er fra. 5

8 Geografisk fordeling af tækkemænd og besvarelser Geografisk fordeling af tækkemænd og besvarelser Fig. 1 Sjælland: Udsendt: 114. Fyn: Udsendt: 46. Jylland: Udsendt: 68. 6

9 Geografisk fordeling af tækkemænd og besvarelser Geografisk fordeling af tækkemænd og besvarelser Fig. 2 Sjælland: Besvarelser 34 = 30% Fyn: Besvarelser 7 = 15% Jylland: Besvarelser 14 = 20% Samlet besvarelses procent = 24% 7

10 Geografisk fordeling af tækkemænd og besvarelser Geografisk fordeling af tækkemænd og besvarelser Fig. 3 NEU besvarelser. Besvarelserne dækker årene ca

11 Særlige egnstraditioner og deres betydning Særlige egnstraditioner og deres betydning Landbebyggelsen i Danmark er forskellig fra egn til egn. De ældre bygninger er som hovedregel opført af de materialer, der fandtes naturligt i området. I de skovrige egne, hvor der var god adgang til tømmer, byggede man i kraftige tømmerkonstruktioner, mens man andre steder i landet, hvor det var vanskeligt af skaffe tømmer, byggede i spinkle konstruktioner - eller som i de træfattige egne ved Vestkysten, hvor de grundmurede huse slår igennem som byggemateriale på landet som et af de første steder i Danmark. Også de tækkede tage varierer fra egn til egn, hvor man tidligere har anvendt de lokale materialer til at tække med. Tækkematerialet kunne være tagrør, halm, tang - eller med tilsæt af f.eks. marehalm eller lyng. Mønningen kunne være lagt med f.eks. tørv eller med lyng eller med halm og kragetræer. Byggeskikken er også tilpasset de lokale vejrforhold - Et sjællandsk stråtag med en spids bræddegavl og halmmønning ville f.eks. ikke holde længe i det barske klima ved vestkysten, hvor tagene havde tunge tørvemønninger og var afvalmede. Man kan dele egnstraditionerne op i de forhold, der alene knytter sig til de anvendte teknikker og de forhold, der umiddelbart kendetegner bygningerne udefra. Hvad teknikker angår, er det særligt de gamle bindemetoder der er grundigt beskrevet, bl.a. gennem Allan Hjort Rasmussens undersøgelse af disse. De ældre bindemetoder anvendes i dag primært til museumsbygninger og i nogle tilfælde også til arbejder på de fredede huse. Udefra kan bindemetoderne ses på meget slidte tage og de kan naturligvis også ses fra det indvendige loftsrum. Et andet særligt egnstræk som Allan Hjort Rasmussen beskriver grundigt i sin undersøgelse, er hvilken mønningstype der knytter sig til de forskellige landsdele. Mønningen er - på en ganske anden måde end bindemetoderne - vigtig for, hvordan vi oplever bygningerne og deres sammenhæng med landskabet og de øvrige bygninger i området. Og mønningstyperne varierer ligesom bindemetoderne fra landsdel til landsdel. Et andet forhold, der er med til at præge vor oplevelse af bygningerne, er de forskellige principper for afslutning ved gavl og for afslutningen ved tagfod og kvistudformning, der også varierer fra landsdel til landsdel. De følgende afsnit giver en beskrivelse af de vigtigste egnstræk, der knytter sig til de forskellige landsdele. Ved ikke fredede bygninger er det særligt vigtigt, at fokusere på de "udvendige" egnstræk - dvs. mønning, afslutning ved tagfod og gavl og kvistudformning. 9

12 Særlige egnstraditioner og deres betydning Baggrund for de opstillede egnstraditioner NEU, Nationalmuseets Etnologiske Undersøgelse 1942, er gennemgået og der er valgt spørgsmål ud som er blevet gentaget i det spørgeskema, der er sendt ud i forbindelse med denne rapport. Spørgsmålene vedrører udformning af div. detaljer, materialer, bindemetoder og værktøjer. Disse spørgsmål er efterfølgende stillet op i et skema, så de refererer til en landsdel og der er mulighed for at angive ved hjælp af årstal hvornår man er startet /stoppet med at anvende en metode eller et materiale samt angive en evt. holdbarhed. Det samme spørgeskema er anvendt af antikvar Allan Tønnesen, Raadvad til at udfylde med besvarelser der foreligger fra NEU og det er tilstræbt at tage besvarelser fra samme postnummerområde, som der var besvarelser fra i Dette har dog ikke altid været muligt, da NEU anvender sogneinddeling og ikke postnumre. Efterfølgende er alle svarskemaer blevet tastet ind i to samleskemaer, et fra 1942 og et fra Alle besvarelser er her opført med en ident (initialer i navn) og i postnummerrækkefølge. Dette har så gjort det nogenlunde overskueligt at se sammenhænge og tidspunkter. Konklusionerne har efterfølgende dannet grundlag for beskrivelser af egnstraditioner for de forskellige landsdele. Der er landsdele som ikke har kunne sættes for sig selv i denne undersøgelse, pga. manglende, eller for få oplysninger herfra. Disse vil dog nemt kunne indsættes når veldokumenteret viden herom er indsamlet. Disse konklusioner er blevet forelagt Frilandsmuseet, Lyngby der har kommenteret de fremsendte oplysninger. Der er også for hver egn udvalgt mindst en tækkemand med mange års erfaring i faget som har haft beskrivelserne til kommentering og deres erfaringer indgår også i beskrivelsen. Spørgeskema, alle spørgsmål.... se bilag 1 Samleskema, en side udvalgt som illustration... se bilag 2 10

13 Særlige egnstraditioner og deres betydning Betragtninger om metoder og materialer. Tækkematerialet I dag vil det altid være tækkerør. Der er dog enkelte tækkemænd, der har anvendt halm helt op til omkring 1990, men da halm kun har den halve levetid, koster det samme som rørtag og er svær at skaffe i passende mængder og kvalitet, er det ikke anvendt mere. Halmtage og blandingstage ses i dag kun på Frilandsmuseet, Lyngby og lign. steder. Der laves forsøg med at opdyrke en art elefantgræs til brug for tækkede tage og dette vil måske over en længere årrække afløse tagrør som tækkemateriale. Rygningsmateriale Anvendt i dag er halm, lyng, frøgræs og tørv. Hvis man skal holde traditionerne bør man bruge det, der er naturligt forekommende og anvendt i området. F.eks. kan tørv erstattes af lyng visse steder i Jylland, mens halm ikke bør erstattes af lyng på Sjælland. Tang kunne også være et bud i mange områder, men det fås ikke i kommerciel handel i dag og er derfor umuligt at stille som krav til tækkemanden, medmindre man selv kan skaffe det. Fastgørelsesmetode I dag har det bundne tag bredt sig til næsten hele landet pga. skruemetodens overlegne anvendelighed. Krav til at anvende syet eller traditionelt bundet tag, bør nok også kun stilles som krav på fredede bygninger med synlig bagside, specielt hvis det er et sted med publikumsadgang. Bindematerialer Det har siden 1889 har været lovpligtigt at bruge ståltråd over alle redningsåbninger i alle bind hele vejen op og da kokosgarn og tjærereb således ikke må bruges hele vejen - og det er vel næppe realistisk at ligge og skifte materiale hver gang man kommer til en redningsåbning - er der reelt kun tre alternativer, nemlig galvaniseret-, rustfri- eller lakeret kobbertråd. Dette gælder både bundne og syede tage. Som kæp til bundne tage anvendes i dag kun galvaniseret jernstang, men hasselkæp el. lign kan anvendes på fredede bygninger hvis man i de sidste par år inden taget skal skiftes har ønske om at kunne se denne. Hasselkæp vil dog være dyrere end jernkæp og kan være et problem for nogle tækkemænd der bruger at hænge deres tækkestole i kæppen. Der er, såvidt vides, ikke taget stilling til brug af hasselkæp set fra et brandteknisk synspunkt. At de forskellige frilandsmuseer fastholder diverse traditioner mht. materialer og bindemetoder er vigtigt for tækkemandsfaget, så denne kunnen/viden fortsat praktiseres og vedligeholdes. Kendskab til disse tekniker og materialer vil også indgå i tækkemandsuddannelsen. Pigstensbelægning Et almindeligt stråtag har ingen tagrender, hvad der medfører at regnvandet drypper direkte ned på jorden langs hele tagskægget. Opsprøjtet herfra kan dels opfugte den nederste del af muren/bindingsværket dels snavse dette til med mudder og jord. Løsningen på dette problem er at etablere en pigstensbelægning langs husmuren i en bredde, svarende til tagskægget. Pigstensbelægningen består af knytnævestore, runde strandsten, lagt/nedbanket i grus på den høje led med længderetning fra væggen og ud. Under selve tagdryppet lægges stenene, ligeledes nedbanket på den høje led, på langs af vægretningen, som en slags kantsten. Belægningen skal derudover have fald væk fra husvæggen. Pigstenene bevirker dels at opsprøjtet fra tagskægget deler sig, spredes og ændrer retning, så en mindre del af vandet rammer væggen, dels er det vand, der rammer væggen ikke mudret. Pigstensbelægninger langs husvæggen er derfor, selv om det ikke hører til tækkemandens arbejde, en integreret del af det at have et stråtag på sit hus. Forsøg med at erstatte pigstenene med beton eller asfalt, der jo ikke skal luges, som disse, forværrer faktisk opsprøjt- og fugtproblemer. Rent æstetisk er en pigstensbelægning også en yderst smuk og naturlig måde for huset at stå på jorden på i harmoni med det smukke stråtag. 11

14 Særlige egnstraditioner og deres betydning Rammer for brug af Stråtagets egnstraditioner Den efterfølgende beskrivelse af Stråtagets egnstraditioner er baseret på perioden ca til Da formålet har været at finde ud af hvilke egnstraditioner, der har overlevet gennem de sidste ca. 100 år, er der for hver egn beskrevet de ting, som kan ses har været anvendt og stadigvæk anvendes i dag. Det har dog altid været svært at sige om de fleste egnstraditioner, at det kun var sådan i et område specielt når man har større områdebetegnelser som her. Afsnittet vil give nogle hovedretningslinjer omkring de særligt karaktergivende detaljer som mønning, vindskeder, tagskæg m.m. Vejledningen skal således ikke tages som en facitliste, der frit kan overføres til alle bygninger men som en række overordnede retningslinjer, for hvad er har været almindeligt i landsdelen i den nævnte periode. Dette gør, at man altid kan bruge Stråtagets egnstraditioner til at lave et for området typisk hus, men man vil også komme ud for, at det kan dokumenteres at et hus, eller område - er atypisk f.eks. gennem gamle billeder, fortællinger eller simpel iagttagelse og her må der lægges vægt på at bevare en sådan særegenhed. Denne særegenhed kan være både i materialer, udformning af tag/rygning eller byggetekniske detaljer og disse må altid overvejes individuelt. Der kan også være skjulte detaljer, som man først kan tage stilling til, når arbejdet er i gang. F.eks. kan et tagudhæng på skalke efterfølgende være ændret til en sugfjæl og dette kan som regel først ses når det gamle tag er fjernet. I sådanne tilfælde hvor særegenheden er af nyere dato fra en til to omtækninger siden eller senere kan man overveje at bringe huset tilbage i original stand. Afsnittet Stråtagets egnstraditioner vil også være en hjælp til, at man får et tag, der passer til det, man har forventet. Stråtagets egnstraditioner er ikke tænkt anvednt på deciderede museumsbygninger eller huse hvor man ønsker at vise en stil/tækkemetode fra før ca Der er også alle steder i landet opført huse, som falder uden for rammerne af Stråtagets egnstraditioner, og her kan den heller ikke anvendes. Der er ikke lagt vægt på hvilke værktøjer og stilladsformer tækkemanden har brugt, fordi de fleste tækkemænd i dag vælger det værktøj de har det bedst med. Hvad stilladser angår, er der lovkrav at overholde - som man heller ikke ved arbejde på museer eller fredede huse kan afvige fra. Desuden har disse to ting ingen indflydelse på det færdige resultat og hovedvægten i denne vejledning er lagt på de visuelle egnstraditioner. 12

15 Særlige egnstraditioner og deres betydning Egnstraditioner for: Nordsjælland Egnskarakteristika: Huse med spidsgavl og vindskede i træ er fremherskende her. Tagskæg: Skråtstillet Vandret Tegl i bund Er den absolut fremherskende skik her. Forekommer kun hvor det har været et specifikt bygherrerkrav, eller tækkemænd fra en anden egn har fået lov at råde. Kan set fra et egnsskiksynspunkt ikke anbefales i denne egn. Forekommer spredt rundt omkring, men der er ikke faste retningslinier for anvendelsen. Kendes fra slutningen af 1800-tallet. Har især berettigelse på huse med høj mur, da man kan montere tagrender. Rygning: Materialer Net I dag er havrehalm mest anvendt. Før 1940 har også været anvendt rughalm, byg og hvede og enkelte steder tang. Lyng og tørv har aldrig været anvendt. Lyng er dog i de seneste årtier begyndt at blive mere anvendt. Kan set fra et egnsskiksynspunkt ikke anbefales i denne egn, med mindre materialet findes som naturlig ressource i nærområdet. Syede rygninger ses også enkelte steder i dag, men for det meste kun på specielle bygninger. Har ingen tradition i området. Løs rygning (uden net) har altid været den mest anvendte metode her. Ståltrådsnet kommer frem ca og siden 1970 erne har nylonnet været det mest almindelige. Dette skyldtes at der blev sværere at skaffe langhalm. I Hornsherred er ståltrådsnet det mest anvendte i dag og har også været anvendt her før Grønt nylonnet er anvendt siden ca i resten af Nordsjælland. Der findes en Gillelejerygning som kun anvendes i Gilleleje. Den har under rygtræerne - men oven på ståltrådsnettet - en halmudstoppet pølle i ståltrådsnet. Rygtræer Der har altid været anvendt rygtræer. Disse har været flækket og spidset med økse og samlet med trænagle. I nyere tid er man så begyndt at save hele rygtræet ud og selv flækkede rygtræer bliver i dag spidset med båndsav/motorsav. Rygtræer samles i dag altid med galvaniseret jernkæp, da trænagler har en tendens til at knække ved 2 eller 3 rygning. Der er set eksempler på betonrygtræer. Disse formodes at stamme fra et efterkrigseksperiment og produceres ikke i dag. Flækkede rygtræer er i dag mest udbredt her. Rygtræer er altid egetræ. 13

16 Vindskeder Særlige egnstraditioner og deres betydning Der har altid været anvendt vindskeder i træ, også op til valme. Disse er altid monteret med et dækbræt (25 x 75/100). Tækkede vindskeder har aldrig været anvendt, men ses enkelte steder i dag, pga. bygherrekrav eller hvor tækkemænd fra en anden egn har fået lov at råde. Kan set fra et egnsskiksynspunkt ikke anbefales i denne egn. Kviste Husene i ældre tid havde meget sjældent kviste på taget, men oftere et såkaldt høgab, en kvist på rem med luger i stedet for vindue. Kvistvinduer er så blevet mere og mere udbredt, efterhånden som folk har taget overetagen i brug. Disse kan både være firkantede eller halvrunde. Hvilket man vælger afhænger af ønsker til indvendigt rum, udseende på huset og hvad taghældningen tillader. Vandbrædder er altid skåret lige og tagskæg skråtstillet. Bindemetoder Den mest anvendte metode her er bundet tag (kæppetækning). Der har dog altid været tækkemænd som har praktiseret syet tag. Bindematerialer: Bundet tag Syet tag Tagmaterialer Som kæp har der langt op i 1950 erne været anvendt hassel- og sjældnere pilekæp. I dag er kæppen en galvaniseret jernkæp ø 3-8 mm. Til bindingen har været anvendt halmsimer som omkring 1900 er blevet afløst af kokosgarn og tjæret hampereb, som igen ret hurtigt blev afløst af galvaniseret jerntråd. I dag bruges næsten udelukkende rustfri tråd. I 1980 erne blev den rustfri tråd påmonteret en skrue, ofte omtalt som skruemetoden. Den er i dag 2002 den mest anvendte. Bruges ikke så meget på egnen, men udviklingen er også gået fra simer, kokos/tjæregarn, galvaniseret tråd til i dag at være 1 mm rustfri tråd. Tidligere var rughalm det mest anvendte, hvor man ikke havde adgang til rør. I starten af 1900-tallet blev tagrør mere udbredt og er i dag det eneste der anvendes. Der er i slutningen af 1990 erne også enkelte steder blevet brugt en elefantgræsart meget lig tagrør, importeret fra Sydafrika. 14

17 Særlige egnstraditioner og deres betydning Egnstraditioner for: Midtsjælland Egnskarakteristika: Huse med spidsgavl og vindskede i træ er fremherskende her. Tagskæg: Skråtstillet Vandret Tegl i bund Er den absolut fremherskende skik her. Forekommer kun hvor det har været et specifikt bygherrekrav eller tækkemænd fra en anden egn har fået lov at råde. Kan set fra et egnsskiksynspunkt ikke anbefales i denne egn. Forekommer spredt rundt omkring, men der er ikke faste retningslinier for anvendelsen. Kendes fra slutningen af 1800-tallet. Har især berettigelse på huse med høj mur, da man kan montere tagrender. Rygning: Materialer Net Rygtræer I dag er havrehalm mest anvendt. Før 1940 har også været anvendt rug-, byg- og hvedehalm. Lyng og tørv har aldrig været anvendt. Lyng er dog i de seneste årtier anvendt enkelte steder. Kan set fra et egnsskiksynspunkt ikke anbefales i denne egn, med mindre materialet findes som naturlig ressource i nærområdet. Syede rygninger ses også enkelte steder i dag, men for det meste kun på specielle bygninger og enkelte bygninger, der er knyttet til herregårdene. Har ingen tradition i området. Løs rygning (uden net) har altid været den mest anvendte metode her. Ståltrådsnet kommer frem efter ca og det er i dag blevet mest almindeligt. Der har altid været anvendt rygtræer. Disse har været flækket og spidset med økse og samlet med trænagle. I nyere tid er man så begyndt at save hele rygtræet ud og selv flækkede rygtræer bliver i dag spidset med båndsav/motorsav. Rygtræer samles i dag altid med galvaniseret jernkæp, da trænagler har en tendens til at knække ved 2 eller 3 rygning. Flækkede rygtræer er mest udbredt her. Rygtræer er altid egetræ. 15

18 Vindskeder Særlige egnstraditioner og deres betydning Der har altid været anvendt vindskeder i træ, også op til valme. Disse kan være monteret med dækbræt som regel lidt mindre (25x40/50 el. lign.) end i Nordsjælland og rørene er lagt ud over dækbræt. Ses også uden dækbræt, hvor rørene er lagt 1-3 cm ud over vindskede. Tækkede vindskeder har aldrig været anvendt, men ses enkelte steder i dag, pga. Bygherrekrav, eller hvor tækkemænd fra en anden egn har fået lov at råde. Kan set fra et egnsskiksynspunkt ikke anbefales i denne egn. Kviste Husene i ældre tid havde meget sjældent kviste på taget, men oftere et såkaldt høgab, en kvist på rem med luger i stedet for vindue. Kvistvinduer er siden blevet mere og mere udbredt, efterhånden som folk har taget overetagen i brug. Disse kan både være firkantede eller halvrunde. Hvilket man vælger afhænger af ønsker til indvendigt rum, udseende på huset og hvad taghældningen tillader. Vandbrædder er for det meste skåret lige og tagskæg skråtstillet, men skråtskårene vandbrædder forekommer også. Bindemetoder Den mest anvendte metode her er bundet tag (kæppetækning). Der har dog altid været tækkemænd i området, som har praktiseret syet tag. Bindematerialer: Bundet tag Syet tag Tagmaterialer Som kæp har der langt op i 1950 erne været anvendt hassel og sjældnere pilekæp. I dag er kæppen en galvaniseret jernkæp ø 3-8 mm. Til bindingen har været anvendt halmsimer, som omkring 1900 er blevet afløst af kokosgarn og tjæret hampereb, der igen ret hurtigt blev afløst af galvaniseret jerntråd. I dag bruges næsten udelukkende rustfri tråd. I 1980 erne begyndte man at anvende den rustfri tråd påmonteret en skrue, ofte omtalt som skruemetoden. Den er i dag 2002 den mest anvendte. Bruges ikke så meget på egnen, men udviklingen er også gået fra simer, kokos/tjæregarn, galvaniseret tråd til i dag at være 1 mm rustfri tråd. Kobbertråd har også en overgang været anvendt i hvert andet bind på staldbygninger. Tidligere var rughalm det mest anvendte, hvor man ikke havde adgang til rør. I starten af 1900-tallet blev tagrør mere udbredt og er i dag det eneste der anvendes. 16

19 Særlige egnstraditioner og deres betydning Egnstraditioner for: Vestsjælland Egnskarakteristika Huse med spidsgavl og vindskede i træ er fremherskende her. Tagskæg: Skråtstillet Vandret Tegl i bund Er den absolut fremherskende skik her. Forekommer kun hvor det har været et specifikt bygherrekrav, eller hvor tækkemænd fra en anden egn har fået lov at råde. Kan set fra et egnsskiksynspunkt ikke anbefales i denne egn, bortset fra Rørvig, hvor det formentlig er blevet brugt af en tækkemand siden ca Forekommer spredt rundt omkring, men der er ikke faste retningslinier for anvendelsen. Kendes fra slutningen af 1800 tallet. Har især berettigelse på huse med høj mur, da man kan montere tagrender. Rygning: Materialer Net Rygtræer I dag er havrehalm mest anvendt. Før 1940 har der også været anvendt rug-, byg- og hvedehalm. Omkring Lammeog Isefjord og i Rørvig har også været anvendt tang, som stadigvæk bruges enkelte steder i dag. Lyng og tørv har aldrig været anvendt. Lyng er dog i de seneste årtier anvendt enkelte steder. Kan set fra et egnsskiksynspunkt ikke anbefales i denne egn, med mindre materialet findes som naturlig ressource i nærområdet. Syede rygninger ses enkelte steder, men har ingen tradition i området. Løs rygning (uden net) har altid været den mest anvendte metode her. Ståltrådsnet er begyndt at komme frem efter ca og er i dag blevet det mest almindelige. Rygning med nylon forekommer også her i dag. Der har altid været anvendt rygtræer. Disse har været flækket og spidset med økse og samlet med trænagle. I nyere tid er man begyndt at save hele rygtræet ud og selv flækkede rygtræer bliver i dag spidset med båndsav/motorsav. Rygtræer samles i dag altid med galvaniseret jernkæp, da trænagler har en tendens til at knække ved 2 eller 3 rygning. Flækkede og savede rygtræer er her nogenlunde ligeligt brugt i dag. Rygtræer er altid egetræ. 17

20 Vindskeder Særlige egnstraditioner og deres betydning Der har altid været anvendt vindskeder i træ, også op til valme. Disse er altid med dækbræt (25x75/100). Tækkede vindskeder har aldrig været anvendt, men ses enkelte steder i dag, pga. Bygherrekrav, eller hvor tækkemænd fra en anden egn har fået lov at råde. Kan set fra et egnsskiksynspunkt ikke anbefales i denne egn, bortset fra Rørvig, hvor der, uvist af hvilke årsager, er udbredt brug af tækkede vindskeder. Kviste Husene i ældre tid havde meget sjældent kviste på taget, men oftere et såkaldt høgab, en kvist på rem med luger i stedet for vindue. Kvistvinduer er så blevet mere og mere udbredt efterhånden som folk har taget overetagen i brug. Disse kan både være firkantede eller halvrunde. Hvilket man vælger afhænger af ønsker til indvendigt rum, udseende på huset og hvad taghældningen tillader. Vandbrædder er altid skåret lige og tagskæg skråtstillet, også i Rørvig. Bindemetoder Den mest anvendte metode her er bundet tag (kæppetækning). Der har dog altid været tækkemænd som har praktiseret syet tag. Bindematerialer: Bundet tag Syet tag Tagmaterialer Som kæp har der langt op i 1950 erne været anvendt hassel og sjældnere pilekæp. I dag er kæppen en galvaniseret jernkæp ø 3-8 mm. Til bindingen har været anvendt halmsimer som omkring 1900 er blevet afløst af kokosgarn og tjæret hampereb som igen ret hurtigt blev afløst af galvaniseret jerntråd. I dag bruges næsten udelukkende rustfri tråd. I 1980 erne blev den rustfri tråd påmonteret en skrue, ofte omtalt som skruemetoden. Den er i dag 2002 den mest anvendte. Bruges ikke så meget på egnen, men udviklingen er også gået fra simer, kokos/tjæregarn, galvaniseret tråd til i dag at være 1 mm rustfri tråd. Tidligere var rughalm det mest anvendte, hvor man ikke havde adgang til rør. Efter Lammefjordens udtørring blev tagrør mere udbredt og er i dag det eneste der anvendes. 18

Et stråtag er vejer fra30 50 kg. Pr. m2 inklusiv lægter og henregnes i forhold til bygningsreglementet som et tungt tag.

Et stråtag er vejer fra30 50 kg. Pr. m2 inklusiv lægter og henregnes i forhold til bygningsreglementet som et tungt tag. STRÅTAGE Nytækning. Det tækkede tag er en væsentlig og karaktergivende del af landbebyggelses i Danmark. Man har tidligere tækket med de materialer man kunne hente i nærområdet og derfor varierer tækketraditionen

Læs mere

Tækning af mansardtage og lodrette flader

Tækning af mansardtage og lodrette flader Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Tækning af mansardtage og lodrette flader Copyright Februar 2015 Undervisningsministeriet. Undervisningsmaterialet er udviklet af Efteruddannelses-udvalget

Læs mere

Kvalitetsstyringshåndbog for Stråtag.nu aps

Kvalitetsstyringshåndbog for Stråtag.nu aps Stråtag.nu aps Kattehalevej 51 3460 Birkerød Kvalitetsstyringshåndbog for Stråtag.nu aps Kattehalevej 51 3460 DK-Birkerød 4021 7270 4814 3101 fleming@groefte.dk www.stråtag.nu 1. Virksomhedsbeskrivelse.

Læs mere

KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK

KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK VED AT SAMMENHOLDE DET GÆNGSE ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK MED KONSTRUKTIONERNE PÅ HØRHAVE- GÅRDEN FÅR MAN EN IDE OM, HVORDAN GÅRDEN PASSER IND I TID OG STED. PÅ SAMME MÅDE

Læs mere

Tækkeudtryk før og nu. Stråtage før og nu. Tækkeordbogen 2003. 1 bundt Bundt Knippe Kerre Neg Dukke Dok rør Tagneg

Tækkeudtryk før og nu. Stråtage før og nu. Tækkeordbogen 2003. 1 bundt Bundt Knippe Kerre Neg Dukke Dok rør Tagneg Tækkeordbogen 2003 Betegnelser for rør og halm i bundter med en omkreds på 60 cm. I dag er et bundt altid 60 cm (19 20 cm i diameter) i omkreds målt ved rodende. Leveres i dag i en rulle. Omkring 1900

Læs mere

STATUS 21. juli 2011 Stråtagene på Landbrugsmuseet Melstedgård

STATUS 21. juli 2011 Stråtagene på Landbrugsmuseet Melstedgård STATUS 21. juli 2011 Stråtagene på Landbrugsmuseet Melstedgård Melstedgårds facade mod vej juni 2011. Denne statusrapport er udarbejdet af ark.maa. Niels-Holger Larsen, for Teknik & Miljø, Kommunale ejendomme,

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B Hæfte 1B Huse med grundmur og bræddebeklædte gavltrekanter Kategori 1B Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1800 gik man over til at grundmure de nye huse og modernisere de ældre huse, hvor bindingsværket

Læs mere

Foto: Anders Bach, Simon Ladefoged, John Ricky Molloy

Foto: Anders Bach, Simon Ladefoged, John Ricky Molloy Tækkevejledningen Udgivet af: Dansk Tækkemandslaug Udgivet: Marts 2006 www.taekkelaug.dk Oplag: 1.000 email: taekkelaug@taekkelaug.dk Copyright 2005 Tryk: Elbo Opsætning/Dtp: Dansk Byggeri, Ditte Brøndum

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere

Tækkevejledningen. 5. udgave

Tækkevejledningen. 5. udgave Tækkevejledningen 5. udgave Udgivet af: Dansk Tækkemandslaug www.taekkelaug.dk email: lauget@taekkelaug.dk Copyright 2009 5. udgave, 1. oplag Udgivet: Januar 2009 Oplag: 2.000 Tryk: Elbo Opsætning/Dtp:

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1C Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1850 blev det almindeligt at mure gavltrekanterne fuldt op på nye huse. Facademurene er som

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1A Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Den ældst kendte og endnu bevarede byggemåde i Odden er det lave, smalle fagdelte længehus med enkelt bindingsværk i facaderne,

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Nyt fra din blikkenslager. Tænk i. zink

Nyt fra din blikkenslager. Tænk i. zink Nyt fra din blikkenslager Tænk i zink Hvorfor tænke i zink? Fordi... zink er et enestående materiale, som både tilfredsstiller krav om holdbarhed og intet vedligehold, men også samtidig er et usædvanligt

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

SAVE-vurdering af Holtegaard

SAVE-vurdering af Holtegaard SAVE-vurdering af Holtegaard Stuehuset Den arkitektoniske værdi En nyklassicistisk bygning opført formentlig i 1905 (bygningen er opført på fundamenterne af et ældre stuehus) i en periode, hvor stilarten

Læs mere

B skal males i. C skal males

B skal males i. C skal males RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 21 C. RENDSAGERVEJ 11-283. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

VMZINC regnvandssystemer

VMZINC regnvandssystemer REGNVANDSSYSTEMER VMZINC regnvandssystemer - zink til vand REGNVANDSSYSTEMER - tagrender med stil VMZINC regnvandssystemer er en smagfuld og elegant løsning, når det drejer sig om montering af tagrender

Læs mere

VMZINC regnvandssystemer

VMZINC regnvandssystemer REGNVANDSSYSTEMER VMZINC regnvandssystemer - zink til vand Sådan køber du regnvandssystemerne fra VMZINC: Er du nu blevet inspireret til at montere regnvandssystemerne fra VMZINC på dit hus, så kontakt

Læs mere

Hashøj Kommune. Vejledning vedr. Sludstrup

Hashøj Kommune. Vejledning vedr. Sludstrup Hashøj Kommune Vejledning vedr. Sludstrup Indledning... 2 Bebyggelse generelt... 2 Husets tag... 3 Stråtag... 3 Teglsten... 4 Skifer... 5 Cementsten... 5 Tjærepap... 5 Eternit... 5 Andre tagmaterialer...

Læs mere

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Fredningsforslaget omfatter det tidligere skipperhus opført 1834 Østfacade Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur på opfordring

Læs mere

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Fredningsforslaget omfatter: Kommunalhus i Vålse, nu Lokalhistorisk Arkiv, samt den brostensbelagte forplads med mindestenen over

Læs mere

- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl

- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl - de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl Gule håndbankede med flammer Håndbankede GulvTegl fra Vindø Teglværk ved Mariager Fjord er en direkte fortsættelse af flere århundreders tradition for

Læs mere

Træhuset Amager. Priser,Incl. Moms, som selvbyg, medbyg og nøglefærdigt.

Træhuset Amager. Priser,Incl. Moms, som selvbyg, medbyg og nøglefærdigt. Kære Træhus interesseret På de næste sider finder du de priser vi har beregnet ud fra jeres oplæg / skitse/ tegning. Vi gør os meget umage med at opstille priserne så de er overskuelige, og gøre klart

Læs mere

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Arne Høi, Arkitekt MAA, Centerleder ved Center for Bygningsbevaring i Raadvad Adjungeret Professor ved Arkitektskolen Aarhus Hvad skal man vide, nå

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget

Læs mere

BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier

BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier BYFORSKØNNELSE I FREDERICIA A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har i 2012 doneret 50

Læs mere

Nyt fra din blikkenslager. i zink

Nyt fra din blikkenslager. i zink Nyt fra din blikkenslager GAVLE og tagrender i zink Blikkenslageren anbefaler NY gavl? - Den bedste løsning er i zink VMZ Stikfals VANDRET/ QUARTZ-ZINC Er du også en af de mange boligejere, som hellere

Læs mere

Lindegaarden torsdag den 25. september 2014

Lindegaarden torsdag den 25. september 2014 Lindegaarden torsdag den 25. september 2014 1 2 3 4 5 6 Nordre længe Etape 1 7 Del af Vestre længe Etape 2 8 Østre længe 9 Brandcelle 3: For at få tilladelse til at kunne anvende østre længe opdelt i auditorium

Læs mere

Isola Selvbygger 3. Til skråt tag ned til 3 graders taghældning. Stærkt, sikkert enkelt at montere. Tørre og sunde huse!

Isola Selvbygger 3. Til skråt tag ned til 3 graders taghældning. Stærkt, sikkert enkelt at montere. Tørre og sunde huse! Selvbygger 3 Til skråt tag ned til 3 graders taghældning Stærkt, sikkert enkelt at montere Tørre og sunde huse! Sikker tagdækning med lang levetid Selvbygger 3 er en moderne tagbelægning med stor fleksibilitet

Læs mere

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 Geografisk placering af periodens fredede gårde i Østjylland 1) EGEVEJ 27, BESSER, SAMSØ 2) BJERREVEJ 412, KLAKRING, JUELSMINDE 3) STOKKEBRO 60, GJERRILD, NØRRE DJURS

Læs mere

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk pas på de gamle vinduer Pas på de gamle vinduer - eller vælg nye,

Læs mere

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086 J. nr. 8086 Oversigt over klagepunkter: 1. Fejlagtige oplysninger om ydervægskonstruktion. Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vi klager over, at den byggesagkyndige ikke har videregivet

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 850. Kristiansminde Gl. Skovridergaard. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 850. Kristiansminde Gl. Skovridergaard. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 850 Kristiansminde Gl. Skovridergaard Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Kristiansminde

Læs mere

Bygningsrapport over Klitvej 120 (Thomasminde) og Ishus i Fjellerup

Bygningsrapport over Klitvej 120 (Thomasminde) og Ishus i Fjellerup Bygningsrapport over Klitvej 120 (Thomasminde) og Ishus i Fjellerup Udarbejdet af Ejendomsgruppen, Kirkestien 1 8961 Allingåbro Indholdsfortegnelse: - Planmæssige forhold - BBR - Tinglysning - Anvendelse

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

HÅNDBOG Lægningsvejledning

HÅNDBOG Lægningsvejledning HÅNDBOG Lægningsvejledning Indhold Afstandslister... side 3 Lægter... side 3 Ventilation... side 4-5 Fastlæggelse af tagfladens længde... side 6 Oplægning - binding... side 7 Rygningslægninger... side

Læs mere

Begge havde de tidligere godkendt tegningerne udarbejdet af en lokal arkitekt i Skagen. Tegninger der dannede udgangspunkt for ombygningen.

Begge havde de tidligere godkendt tegningerne udarbejdet af en lokal arkitekt i Skagen. Tegninger der dannede udgangspunkt for ombygningen. Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Christian Aarup Center for Teknik og Miljø Højbjerg, den 6. april 2015 Svarskrivelse på baggrund af nabohøring vedr. Jeckelsvej 22, 9990 Skagen

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Bebyggelsen. 1 Baggrund 1. 2 Bebyggelsen 1. 3 Tagene 3

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Bebyggelsen. 1 Baggrund 1. 2 Bebyggelsen 1. 3 Tagene 3 HEJREVANGENS BOLIGSELSKAB AFDELING 5 OG 6 VURDERING AF TAGDÆKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Bebyggelsen

Læs mere

H A N D L I N G S P L A N

H A N D L I N G S P L A N H A N D L I N G S P L A N KAPPEL MØLLE LOLLAND KOMMUNE OPLYSNINGER OM DENNE HANDLINGSPLAN Handlingsplanens overordnede formål er at bringe de fredede bygninger i en god vedligeholdelsesmæssig stand og

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Hæfte 2B Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Denne hustype fra 1840-60 erne adskiller sig - bortset fra tagformen - ikke væsenligt fra den grundmurede med halvvalmet tegltag eller

Læs mere

BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET

BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET STRUER KOMMUNE APRIL 2004 BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET ÅRSBERETNING FOR 2003 MED UDFØRTE PROJEKTER Udgiver: Struer Kommune Østergade 11-21 7600 Struer Tlf: 96 84 84 84 E-mail: Struer@struer.dk Udgivelsesår:

Læs mere

H A N D L I N G S P L A N

H A N D L I N G S P L A N H A N D L I N G S P L A N ADELGADE 18 KALUNDBORG KOMMUNE 2 OPLYSNINGER OM DENNE HANDLINGSPLAN Handlingsplanens overordnede formål er at bringe de fredede bygninger i en god vedligeholdelsesmæssig stand

Læs mere

Oplægning med rygningsindlæg. Indhold

Oplægning med rygningsindlæg. Indhold Oplægningsvejledning Laumans IDEALSUPRA Vingefalstagsten Oplægning med rygningsindlæg Indhold Rygningsindlæg 2 Tekniske data 3 Tagfladens bredde - tagstenens dækbredder 4 Tagfladens højde og lægtning 5

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1. Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv.

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1. Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1 Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. November 2005 Erstatter december 2002 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

Vejledning om solceller og solfangere

Vejledning om solceller og solfangere Vejledning om solceller og solfangere Lovgivning og lovhjemmel: Bygningsreglementets lovhjemmel betyder følgende: at solceller på private ejendomme som udgangspunkt betragtes som tekniske anlæg og derfor

Læs mere

VMZ Klink facadesystem. - rustik kvalitet i zink

VMZ Klink facadesystem. - rustik kvalitet i zink VMZ Klink facadesystem - rustik kvalitet i zink Et smukt løft til den traditionelle stil... Til traditionelle gavltrekanter og facader, hvor der fx tidligere har været brugt træ er VMZ Klink det indlysende

Læs mere

MELSTEDGÅRD STRÅTAGE

MELSTEDGÅRD STRÅTAGE MELSTEDGÅRD STRÅTAGE Vestre længe, februar 2016 mod vej og mod gård. Status Februar 2016 Fremtidige arbejder 2016-2017 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE KOMMUNALE EJENDOMME NIELS-HOLGER LARSEN FEBRUAR 2016 INDLEDNING

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommunes afslag på dispensation til at opføre en tagterrasse på ejendommen Søndergade 38 i Svaneke

AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommunes afslag på dispensation til at opføre en tagterrasse på ejendommen Søndergade 38 i Svaneke Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 18. oktober 2011 J.nr.: NMK-33-00379 Ref.: SSC AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommunes afslag på dispensation til at

Læs mere

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Udarbejdet af: Byfornyelse Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd DOMUS arkitekter For: Landsbyggefonden BILAGSOVERSIGT BILAG 1 Tabeludtrækket

Læs mere

Estate Facadedesign. Side 1. Indhold:

Estate Facadedesign. Side 1. Indhold: Side 1 Indhold: Facadedesign generelt.................side 2 Navnetrækket.......................Side 3 Udhængsskilte.......................Side 4 Enkeltsidede skilte....................side 5 Facadevarianter......................Side

Læs mere

Kristian Rasmussens Gård Bredgade 124, Bolmerod, 5485 Skamby

Kristian Rasmussens Gård Bredgade 124, Bolmerod, 5485 Skamby Kristian Rasmussens Gård Bredgade 124, Bolmerod, 5485 Skamby Fredningsforslaget omfatter: gårdanlægget fra 1924 bestående af fritliggende stuehus og de tre sammenbyggede avlslænger med vinkelbygget udløberfløj

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

ET MATERIALE TIL FLERE GENERATIONER. Til tagdækning, facadebeklædning, tagrender, solarløsninger og arkitektoniske detaljer BEDRE BOLIG MED RHEINZINK

ET MATERIALE TIL FLERE GENERATIONER. Til tagdækning, facadebeklædning, tagrender, solarløsninger og arkitektoniske detaljer BEDRE BOLIG MED RHEINZINK ET MATERIALE TIL FLERE GENERATIONER Til tagdækning, facadebeklædning, tagrender, solarløsninger og arkitektoniske detaljer BEDRE BOLIG MED RHEINZINK 2 3 Slappe af, læse, dagdrømme, skrive lange breve,

Læs mere

Resultat - juli 2011.- opdateret maj 2014

Resultat - juli 2011.- opdateret maj 2014 VANG VANDMØLLE ISTANDSÆTTELSE 2010-11 Marts 2010 Resultat - juli 2011.- opdateret maj 2014 Niels-Holger Larsen August 2011/ Maj 2014 Istandsættelsens grundlag og mål Vang vandmølle har i flere år set mere

Læs mere

Vejledning vedr. montering af dreje/kip vinduer

Vejledning vedr. montering af dreje/kip vinduer Vejledning vedr. montering af dreje/kip vinduer Det er vigtigt at Deres nye vinduer og døre monteres korrekt, og ved at gennemgå nedennævnte vejledning har de et godt udgangspunkt herfor. Vi gør opmærksom

Læs mere

Lokalplanen er overordnet blevet passet ind i den nye skabelon, skabt til Nordfyns Kommune.

Lokalplanen er overordnet blevet passet ind i den nye skabelon, skabt til Nordfyns Kommune. Notat Vedrørende ændringer i forslag til Lokalplan 2007-6 Bevarende lokalplan for Bogense, set i forhold til Lokalplan 1-125 Bevarende Lokalplan for Bogense Bymidte. Overordnet: 20-06-2007 I forbindelse

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT OG VEDLIGEHOLDELSESPLAN

TILSTANDSRAPPORT OG VEDLIGEHOLDELSESPLAN TILSTANDSRAPPORT OG VEDLIGEHOLDELSESPLAN Ejendommens adresse Ejer: Navn Adresse Postnummer og by Telefonnummer Ejendommen består af et stuehus og en fritliggende staldlænge, Til stuehuset er i sydenden

Læs mere

Dragværk. På billedet kan du se en pige eller kvinde, der står på ryggen af en hane. Pigen er syet i dragværk. Det er et lille motiv på en knædug.

Dragværk. På billedet kan du se en pige eller kvinde, der står på ryggen af en hane. Pigen er syet i dragværk. Det er et lille motiv på en knædug. Dragværk Fra anden halvdel af 1700-tallet er tekstiler med såkaldt dragværk bevaret. Her trak kvinderne i brede borter tråde ud i hele stoffets bredde og syede derefter figurer som f.eks. dyr og træer

Læs mere

FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger. Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD

FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger. Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD Hvor mange bevaringsværdige bygninger er der i Danmark? a Hvor mange bevaringsværdige

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

ALTID RENE LINIER. Når du køber et Kærfort Hus, kan du være sikker på helt rene linier også når det gælder prisen!

ALTID RENE LINIER. Når du køber et Kærfort Hus, kan du være sikker på helt rene linier også når det gælder prisen! P R I S L I S T E - 4. 2 0 0 7 D2 ALTID RENE LINIER Når du køber et Kærfort Hus, kan du være sikker på helt rene linier også når det gælder prisen! Hos Kærfort Huse betaler du præcis for det, du får, her

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation fra lokalplan til udskiftning af vinduer m.v. i Vordingborg Kommune.

AFGØRELSE i sag om dispensation fra lokalplan til udskiftning af vinduer m.v. i Vordingborg Kommune. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 29. august 2014 J.nr.: NMK-33-02167 Ref.: lismb-nmkn AFGØRELSE i sag om dispensation fra lokalplan til udskiftning af vinduer

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

Harresøvej 15 7323 Give Tlf.: 4055 4550 Fax: 7573 0407 e-mail: mail@lillelundhuse.dk www.lillelundhuse.dk

Harresøvej 15 7323 Give Tlf.: 4055 4550 Fax: 7573 0407 e-mail: mail@lillelundhuse.dk www.lillelundhuse.dk MedByg MedByg kan i princippet foregå i alle vores huse. Alt, der bygges i samarbejde med os, er individuelt. Prisen på et individuelt hus er naturligvis også lidt højere, men der er mange forhold, der

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 10081 Besigtigelse d. 15. oktober 2010 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: 1. K1 angivelsen for tagbelægningen på sommerhuset er fejlagtig og vildledende 2. Manglende

Læs mere

HØJSKOLEVEJ 11, 2960 RUNGSTED KYST VINDUERNES TILSTAND OG RENOVERINGSFORSLAG.

HØJSKOLEVEJ 11, 2960 RUNGSTED KYST VINDUERNES TILSTAND OG RENOVERINGSFORSLAG. HØJSKOLEVEJ 11, 2960 RUNGSTED KYST VINDUERNES TILSTAND OG RENOVERINGSFORSLAG. Denne rapport er lavet på foranledning af Hørsholm Kommune på grund af skolens ønsker om begrænsning af varmetabet og mindskelse

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 - Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 15-61 og 24-70 634071

Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 - Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 15-61 og 24-70 634071 Pkt.nr. 7 Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 1561 og 2470 634071 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget, at anbefale

Læs mere

Restaureringsguide for værfter

Restaureringsguide for værfter Restaureringsguide for værfter En guide til skibs og bådebyggerierne om Restaurering og istandsættelse af bevaringsværdige fartøjer At sætte sit fartøj på værft er en tillidssag. Skibsejeren og værftet

Læs mere

Lokalplanen i populærudgaven

Lokalplanen i populærudgaven Lokalplanen i populærudgaven Bestyrelsen har udarbejdet denne populærudgave af lokalplanen. Populærudgaven indeholder de væsentligste juridisk bindende bestemmelser fra lokalplanen, og kan bruges til at

Læs mere

Letvægts fals tagsten. Ravensberger Light

Letvægts fals tagsten. Ravensberger Light Letvægts fals tagsten Ravensberger Light B y g g e m a t e r i a l e r s i d e n 1 9 0 7 A S MEYER HOLSEN producerer Ravensberger Light på et af Tysklands mest moderne teglværker, der har eksisteret i

Læs mere

Tilstandsvurdering af Give Bibliotek.

Tilstandsvurdering af Give Bibliotek. Rapportdata.: Denne rapport er bestil af Lasse Kvist Johansen, Juridisk Kontor, Vejle Kommune. Formålet med denne tilstandsvurdering, er at give et bedre billede af Give Bibliotek, til brug for sælger

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. MAG I STRAT E NS 2. AFDELI NG

ÅRHUS KOM MUN E. MAG I STRAT E NS 2. AFDELI NG ÅRHUS KOM MUN E. MAG I STRAT E NS 2. AFDELI NG Side 1 Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Sagsbehandler Telefon INDSTILLING 25. marts 2004 01.10A23/SA/00/02284-039 Søren Merrald 8940 2725 Bygningsforbedringsudvalg.

Læs mere

WHITErapport resumé. Kalk- og Teglværksforeningen

WHITErapport resumé. Kalk- og Teglværksforeningen Kalk- og Teglværksforeningen White arkitekter har i efteråret 2008 for Tegel Information i Sverige udarbejdet en rapport, der viser levetidsomkostninger for en række forskellige vægkonstruktioner. Rapporten

Læs mere

SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND.

SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND. SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND. Om denne rapport Rapporten er udarbejdet på bestilling af Ejerforeningen Søllerød Park, med næstformand Bent Rasmussen som kontaktperson. Besigtigelsen er udført den

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 7237 Oversigt over klagepunkter: Bygning B: 1. Råd i dør mod nordvest 2. Råd i bundrammen 3. Kæntrede facadebjælker ved vindue mod syd 4. Udposning af facade mod syd 5. Rådskader i tag 6. Rådskader i gulv

Læs mere

BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET

BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET STRUER KOMMUNE JUNI 2010 BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET ÅRSBERETNING FOR 2009 MED UDFØRTE PROJEKTER Udgiver: Struer Kommune Østergade 11-21 7600 Struer Tlf: 96 84 84 84 E-mail: teknisk@struer.dk Udgivelsesår:

Læs mere

BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET

BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET STRUER KOMMUNE MARTS 2009 BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET ÅRSBERETNING FOR 2008 MED UDFØRTE PROJEKTER Udgiver: Struer Kommune Østergade 11-21 7600 Struer Tlf: 96 84 84 84 E-mail: teknisk@struer.dk Udgivelsesår:

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Vejledning vedr. montering af facade døre og udadgående terrassedøre.

Vejledning vedr. montering af facade døre og udadgående terrassedøre. Vejledning vedr. montering af facade døre og udadgående terrassedøre. Det er vigtigt at Deres nye vinduer og døre monteres korrekt, og ved at gennemgå nedennævnte vejledning har de et godt udgangspunkt

Læs mere

Administrationsgrundlag. januar 2013 2012. - opsætning af solfangere og solcelleanlæg

Administrationsgrundlag. januar 2013 2012. - opsætning af solfangere og solcelleanlæg januar 2013 2012 - opsætning af solfangere og solcelleanlæg Byggeloven I henhold til bygningsreglementet er der ikke en fast grænse for, hvornår der skal søges om tilladelse til opsætning af solfangere

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

Altaner etablering af nye/ændring af eksisterende

Altaner etablering af nye/ændring af eksisterende Altaner etablering af nye/ændring af eksisterende Retningslinjer besluttet på den ekstraordinære generalforsamling d. 10.10.14 29.09.14 Version 1.0 2 Indhold 1. Indledning 3 2. Ansøgning og bestyrelsens

Læs mere

Isola To-lags Dækning

Isola To-lags Dækning Isola To-lags Dækning Isola Kraftunderlag Light Isola Kraftunderlag SBS Isola Svejseoverlag Light Isola Svejseoverlag SBS Tørre og sunde huse! Mekanisk fastgørelse Generelt Tagbelægningerne består af kraftige

Læs mere

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Projektbeskrivelse til Byens Hegn

Projektbeskrivelse til Byens Hegn Projektbeskrivelse til Byens Hegn Dette skema anvendes til at stille forslag om et konkret projekt på Byens Hegn. I underskrevet stand fungerer skemaet som kontrakt mellem ansøger og Metroselskabet I/S.

Læs mere