Finansieret af BG Håndværks- og Industrifond

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finansieret af BG Håndværks- og Industrifond"

Transkript

1 Stråtage Før og Nu

2 Finansieret af BG Håndværks- og Industrifond Titel Stråtage før og nu Redaktion Fleming Grøfte Arne Høi Tekst og grafik/billeder Fleming Grøfte Udgiver Raadvad-Centret Copyright Fleming Grøfte Resume Vejledning til ejere og brugere af stråtækte bygninger Sprog Dansk Udgivelsesår 2003 ISBN

3 Indhold Indhold side Baggrund... 2 Formål... 3 Metode Grundlag for undersøgelsen... 4 Geografisk fordeling af tækkemænd og besvarelser... 5 Stråtagets egnstraditioner før og nu Særlige egnstraditioner og deres betydning... 9 Baggrund for de opstillede egnstraditioner Betragtninger om metoder og materialer Rammer for brug af Stråtagets egnstraditioner Egnstraditioner for Nordsjælland Egnstraditioner for Midtsjælland Egnstraditioner for Vestsjælland Egnstraditioner for Sydsjælland Egnstraditioner for Lolland/Falster Egnstraditioner for Fyn Egnstraditioner for Sønderjylland Egnstraditioner for Midtjylland Vest Egnstraditioner for Midtjylland Øst Egnstraditioner for Nordjylland Når stråtaget skal laves Særligt ved fredede bygninger Særligt ved bevaringsværdige bygninger Bygningsreglement og lokalplan Brandisolering Arbejdsmiljø og sikkerhed Tækkemand Checkliste for stråtag før håndværkerkontakt Checkliste for håndværkeraftale Materialebeskrivelser Vigtige adresser Tækkeudtryk før og nu Baggrund for udarbejdelse af tækkeordbog Metode anvendt ved udarbejdelse af tækkeordbog Tækkeordbogen Ordliste Stråtagets levetid før og nu Sammenhæng mellem materialer, metoder og holdbarhed Følgegruppe Styregruppe Arbejdsgruppe Samarbejdspartnere Finansiering Kilder Bilag... 1

4 Baggrund Baggrund I Danmark har stråtag traditionelt været fattigmandstag. På landet og i landsbyerne var stråtage op til det 20. århundrede det mest almindelige tag. Materialet blev fremstillet / skaffet lokalt og arbejdskraften var ligeledes lokal. Taget skulle først og fremmest være funktionelt. Dvs. det skulle være tæt og sidde så fast at det ikke blæste af. Udseendet var af mindre betydning. Tækning var ikke et anset håndværk på linje med smede-, murer- og tømrerhåndværket. At tække var ikke helårsbeskæftigelse og det var nødvendigt at man havde andet erhverv som levevej. Tækkemanden skulle også kun levere egen arbejdskraft og få stykker håndværktøj. Alle tækkematerialer, stillads, klargøring af tag og oprydning var således bygherreansvar. På den måde kom der kun ringe inspiration til faget udefra. Dvs. der skete få eller ingen ændringer i faget. De få ændringer, der skete, spredte sig kun langsomt og blev i mange tilfælde til variationer, der var knyttet til en bestemt egn det vi nu betegner som egnsstil, egnsforskelle, egnsskikke, tækketraditioner, herefter nævnt som stråtagets egnstraditioner. Disse egnstraditioner skyldes også, at man tækkede med materialer, der var tilgængelige i nærområdet, som f.eks. de vestjyske lyng og tørvemønninger. Op igennem 1900 tallet er man så blevet mere mobil og der begyndte samtidig at komme tækkemænd, som havde tækning mere og mere som hovedbeskæftigelse. Da man så omkring begyndte at udskifte mange stråtage med bl.a. eternittage gav mange af de sidste lokale tækkemænd ikke deres viden videre og der var nu stort set kun fuldtidstækkemanden tilbage. Heldigvis blev stråtaget mere populært igen op igennem 1970 erne efterhånden som befolkningen fik bedre indtjening og drømmen om det lille hus på landet lod sig realisere og der var, pga. udviklingen i landbruget, mange små husmandssteder at få. Dette gav faget en opblomstring og tækkemanden var nu professionel dvs. han var ansvarlig for hele tækkeprocessen, oplærte nye tækkemænd og dækkede et stort geografisk område. Mange af de oplærte slog sig også ned som selvstændige tækkemænd i andre egne og på den måde blev en enkelt lokal tradition spredt til store områder. Folks krav til husets anvendelse (udnyttet tagetage, flere kviste, etc.), tagenes udseende og holdbarhed blev også skærpet og tækkemændene lavede omkring 1980 tækkemandslaug for at styrke fag og kvalitet. Alle disse faktorer har medført store forandringer i tækkefaget siden ca og det har skabt et behov for at finde ud af hvilke tækketraditioner der evt. er ved at blive udvisket. Da der heller aldrig er lavet undersøgelser om hvilke egnstraditioner stråtaget har mht. selve tagets udformning, er der også et stort behov for at finde og beskrive sådanne egnstraditioner. Bl.a. fordi et hus hvor tagets udformning ændres, kan få bygningen til at fremstå, som om den var opført et helt andet sted i landet. 2

5 Formål Formål Projektet har til formål at få et billede af variationer i egnstraditioner og tækkemetode i forskellige dele af landet og i forskellige tidsperioder. Endvidere har projektet til formål at afdække i hvor høj grad ældre egnstraditioner og tækkemetoder er bevaret i nutidens tækning. Formålet er først og fremmest, gennem en grundig undersøgelse af forskellige perioders egnstraditioner og tækkemetoder, at skabe et godt værktøj som: Har kulturhistorisk værdi i sig selv Kan bruges i tækkefagets lærlingeuddannelse til at forstærke de kommende tækkemænds bevidsthed og viden om lokale tækkevariationer Kan bruges som vidensupplement af fredningsmyndigheder og tækkevirksomheder samt ejere af stråtækte bygninger Opstille nogle overordnede retningslinjer for hvordan man i forhold til den brede bygningsmasse - kan bevare de vigtigste egnstraditioner og samtidig anvende moderne metoder. Desuden er det formålet at: Indsamle og mangfoldiggøre navne og udtryk der er knyttet til tækkefaget. Beskrive de mest almindeligt anvendte tækkematerialer i dag. Afdække i hvor høj grad tækketradition stadig overholdes. Undersøge om der er sammenhæng imellem materialer, metoder, og holdbarhed. Lave en vejledning til hvad folk, der skal have lavet stråtag, nybyg, tilbyg eller udskiftning, skal tage i betragtning. 3

6 Metode Grundlag for undersøgelsen Det er vanskeligt at beskrive ældre tækketraditioner, fordi primærkilden nemlig de gamle stråtage i de fleste tilfælde er nedbrudte eller udskiftede. Der er grund til at antage, at de tækketraditioner som anvendes i dag i nogen grad har sammenhæng med de gamle egnstraditioner, men det er samtidig sikkert, at flere af de gamle egnstypiske tækkematerialer og tekniker ikke længere anvendes. Undersøgelsen omfatter traditionelle stråtage ikke møller, tangtage, tækkede vægge, m.v. Til brug for beskrivelse af de ældre tækketraditioner i denne undersøgelse er primært anvendt de indberetninger fra tækkemænd, som Nationalmuseets Etnologiske Undersøgelser indsamlede i Tækkemænd over hele landet har her besvaret en række spørgsmål om både teknikker, særlige fagudtryk og om deres arbejde. En række af de spørgsmål, der blev stillet fra NEU i 1942, er efterfølgende udvalgt og er blevet gentaget i et nyt spørgeskema, som er udsendt til alle tækkemænd i Danmark. Dette spørgeskema indeholder også spørgsmål om nyere teknikker og forhold om bl.a. brandisolering, importerede tækkematerialer m.m. Der er udsendt 228 spørgeskemaer og 55 skemaer er returnerede. Antikvar Allan Tønnesen har efterfølgende udvalgt beretninger fra de samme områder i NEU og transkriberet svarene herfra ind i de nye spørgeskemaer, således at tækketraditionen i de to perioder har kunne sammenlignes. Eksempler på skemaerne er vedlagt som bilag. Det samlede bilagsmateriale ligger på Raadvad-Centret og i NEU. Derudover er anvendt tidligere publiceret materiale. Endvidere har Frilandsmuseet, Lyngby været behjælpelig med råd og vejledning om ældre tækketraditioner. 4

7 Geografisk fordeling af tækkemænd og besvarelser Geografisk fordeling af tækkemænd og besvarelser Der har ikke været nogen forhåndsudvælgelse af hvilke områder der skulle undersøges. Alle tækkemænd, der har kunnet findes adresser på, har fået tilsendt skema. Besvarelserne er så blevet opdelt efter områdebetegnelser som Nordsjælland Midtsjælland Vestsjælland Sydsjælland Lolland/Falster Fyn Sønderjylland Midtjylland Vest Midtjylland Øst Nordjylland (her defineret som alt nord for Limfjorden) Det er tækkemanden selv, der på sin besvarelse har angivet hvilket område, hans besvarelse dækker. Det er ikke muligt at opstille skarpe grænser mellem områderne på land. Ved at registrere postnummer har det været muligt at lave oversigtskort over hvilke områder der er besvarelser fra. Ved hjælp af gul markering på landkort er følgende vist: På fig. 1 er vist de postnumre hvor der er registreret tækkemænd i På fig. 2 er vist de postnumre der er besvarelser fra. På fig. 3 er vist de postnumre hvor besvarelserne fra Nationalmuseets Etnologiske Undersøgelse (NEU) er fra. 5

8 Geografisk fordeling af tækkemænd og besvarelser Geografisk fordeling af tækkemænd og besvarelser Fig. 1 Sjælland: Udsendt: 114. Fyn: Udsendt: 46. Jylland: Udsendt: 68. 6

9 Geografisk fordeling af tækkemænd og besvarelser Geografisk fordeling af tækkemænd og besvarelser Fig. 2 Sjælland: Besvarelser 34 = 30% Fyn: Besvarelser 7 = 15% Jylland: Besvarelser 14 = 20% Samlet besvarelses procent = 24% 7

10 Geografisk fordeling af tækkemænd og besvarelser Geografisk fordeling af tækkemænd og besvarelser Fig. 3 NEU besvarelser. Besvarelserne dækker årene ca

11 Særlige egnstraditioner og deres betydning Særlige egnstraditioner og deres betydning Landbebyggelsen i Danmark er forskellig fra egn til egn. De ældre bygninger er som hovedregel opført af de materialer, der fandtes naturligt i området. I de skovrige egne, hvor der var god adgang til tømmer, byggede man i kraftige tømmerkonstruktioner, mens man andre steder i landet, hvor det var vanskeligt af skaffe tømmer, byggede i spinkle konstruktioner - eller som i de træfattige egne ved Vestkysten, hvor de grundmurede huse slår igennem som byggemateriale på landet som et af de første steder i Danmark. Også de tækkede tage varierer fra egn til egn, hvor man tidligere har anvendt de lokale materialer til at tække med. Tækkematerialet kunne være tagrør, halm, tang - eller med tilsæt af f.eks. marehalm eller lyng. Mønningen kunne være lagt med f.eks. tørv eller med lyng eller med halm og kragetræer. Byggeskikken er også tilpasset de lokale vejrforhold - Et sjællandsk stråtag med en spids bræddegavl og halmmønning ville f.eks. ikke holde længe i det barske klima ved vestkysten, hvor tagene havde tunge tørvemønninger og var afvalmede. Man kan dele egnstraditionerne op i de forhold, der alene knytter sig til de anvendte teknikker og de forhold, der umiddelbart kendetegner bygningerne udefra. Hvad teknikker angår, er det særligt de gamle bindemetoder der er grundigt beskrevet, bl.a. gennem Allan Hjort Rasmussens undersøgelse af disse. De ældre bindemetoder anvendes i dag primært til museumsbygninger og i nogle tilfælde også til arbejder på de fredede huse. Udefra kan bindemetoderne ses på meget slidte tage og de kan naturligvis også ses fra det indvendige loftsrum. Et andet særligt egnstræk som Allan Hjort Rasmussen beskriver grundigt i sin undersøgelse, er hvilken mønningstype der knytter sig til de forskellige landsdele. Mønningen er - på en ganske anden måde end bindemetoderne - vigtig for, hvordan vi oplever bygningerne og deres sammenhæng med landskabet og de øvrige bygninger i området. Og mønningstyperne varierer ligesom bindemetoderne fra landsdel til landsdel. Et andet forhold, der er med til at præge vor oplevelse af bygningerne, er de forskellige principper for afslutning ved gavl og for afslutningen ved tagfod og kvistudformning, der også varierer fra landsdel til landsdel. De følgende afsnit giver en beskrivelse af de vigtigste egnstræk, der knytter sig til de forskellige landsdele. Ved ikke fredede bygninger er det særligt vigtigt, at fokusere på de "udvendige" egnstræk - dvs. mønning, afslutning ved tagfod og gavl og kvistudformning. 9

12 Særlige egnstraditioner og deres betydning Baggrund for de opstillede egnstraditioner NEU, Nationalmuseets Etnologiske Undersøgelse 1942, er gennemgået og der er valgt spørgsmål ud som er blevet gentaget i det spørgeskema, der er sendt ud i forbindelse med denne rapport. Spørgsmålene vedrører udformning af div. detaljer, materialer, bindemetoder og værktøjer. Disse spørgsmål er efterfølgende stillet op i et skema, så de refererer til en landsdel og der er mulighed for at angive ved hjælp af årstal hvornår man er startet /stoppet med at anvende en metode eller et materiale samt angive en evt. holdbarhed. Det samme spørgeskema er anvendt af antikvar Allan Tønnesen, Raadvad til at udfylde med besvarelser der foreligger fra NEU og det er tilstræbt at tage besvarelser fra samme postnummerområde, som der var besvarelser fra i Dette har dog ikke altid været muligt, da NEU anvender sogneinddeling og ikke postnumre. Efterfølgende er alle svarskemaer blevet tastet ind i to samleskemaer, et fra 1942 og et fra Alle besvarelser er her opført med en ident (initialer i navn) og i postnummerrækkefølge. Dette har så gjort det nogenlunde overskueligt at se sammenhænge og tidspunkter. Konklusionerne har efterfølgende dannet grundlag for beskrivelser af egnstraditioner for de forskellige landsdele. Der er landsdele som ikke har kunne sættes for sig selv i denne undersøgelse, pga. manglende, eller for få oplysninger herfra. Disse vil dog nemt kunne indsættes når veldokumenteret viden herom er indsamlet. Disse konklusioner er blevet forelagt Frilandsmuseet, Lyngby der har kommenteret de fremsendte oplysninger. Der er også for hver egn udvalgt mindst en tækkemand med mange års erfaring i faget som har haft beskrivelserne til kommentering og deres erfaringer indgår også i beskrivelsen. Spørgeskema, alle spørgsmål.... se bilag 1 Samleskema, en side udvalgt som illustration... se bilag 2 10

13 Særlige egnstraditioner og deres betydning Betragtninger om metoder og materialer. Tækkematerialet I dag vil det altid være tækkerør. Der er dog enkelte tækkemænd, der har anvendt halm helt op til omkring 1990, men da halm kun har den halve levetid, koster det samme som rørtag og er svær at skaffe i passende mængder og kvalitet, er det ikke anvendt mere. Halmtage og blandingstage ses i dag kun på Frilandsmuseet, Lyngby og lign. steder. Der laves forsøg med at opdyrke en art elefantgræs til brug for tækkede tage og dette vil måske over en længere årrække afløse tagrør som tækkemateriale. Rygningsmateriale Anvendt i dag er halm, lyng, frøgræs og tørv. Hvis man skal holde traditionerne bør man bruge det, der er naturligt forekommende og anvendt i området. F.eks. kan tørv erstattes af lyng visse steder i Jylland, mens halm ikke bør erstattes af lyng på Sjælland. Tang kunne også være et bud i mange områder, men det fås ikke i kommerciel handel i dag og er derfor umuligt at stille som krav til tækkemanden, medmindre man selv kan skaffe det. Fastgørelsesmetode I dag har det bundne tag bredt sig til næsten hele landet pga. skruemetodens overlegne anvendelighed. Krav til at anvende syet eller traditionelt bundet tag, bør nok også kun stilles som krav på fredede bygninger med synlig bagside, specielt hvis det er et sted med publikumsadgang. Bindematerialer Det har siden 1889 har været lovpligtigt at bruge ståltråd over alle redningsåbninger i alle bind hele vejen op og da kokosgarn og tjærereb således ikke må bruges hele vejen - og det er vel næppe realistisk at ligge og skifte materiale hver gang man kommer til en redningsåbning - er der reelt kun tre alternativer, nemlig galvaniseret-, rustfri- eller lakeret kobbertråd. Dette gælder både bundne og syede tage. Som kæp til bundne tage anvendes i dag kun galvaniseret jernstang, men hasselkæp el. lign kan anvendes på fredede bygninger hvis man i de sidste par år inden taget skal skiftes har ønske om at kunne se denne. Hasselkæp vil dog være dyrere end jernkæp og kan være et problem for nogle tækkemænd der bruger at hænge deres tækkestole i kæppen. Der er, såvidt vides, ikke taget stilling til brug af hasselkæp set fra et brandteknisk synspunkt. At de forskellige frilandsmuseer fastholder diverse traditioner mht. materialer og bindemetoder er vigtigt for tækkemandsfaget, så denne kunnen/viden fortsat praktiseres og vedligeholdes. Kendskab til disse tekniker og materialer vil også indgå i tækkemandsuddannelsen. Pigstensbelægning Et almindeligt stråtag har ingen tagrender, hvad der medfører at regnvandet drypper direkte ned på jorden langs hele tagskægget. Opsprøjtet herfra kan dels opfugte den nederste del af muren/bindingsværket dels snavse dette til med mudder og jord. Løsningen på dette problem er at etablere en pigstensbelægning langs husmuren i en bredde, svarende til tagskægget. Pigstensbelægningen består af knytnævestore, runde strandsten, lagt/nedbanket i grus på den høje led med længderetning fra væggen og ud. Under selve tagdryppet lægges stenene, ligeledes nedbanket på den høje led, på langs af vægretningen, som en slags kantsten. Belægningen skal derudover have fald væk fra husvæggen. Pigstenene bevirker dels at opsprøjtet fra tagskægget deler sig, spredes og ændrer retning, så en mindre del af vandet rammer væggen, dels er det vand, der rammer væggen ikke mudret. Pigstensbelægninger langs husvæggen er derfor, selv om det ikke hører til tækkemandens arbejde, en integreret del af det at have et stråtag på sit hus. Forsøg med at erstatte pigstenene med beton eller asfalt, der jo ikke skal luges, som disse, forværrer faktisk opsprøjt- og fugtproblemer. Rent æstetisk er en pigstensbelægning også en yderst smuk og naturlig måde for huset at stå på jorden på i harmoni med det smukke stråtag. 11

14 Særlige egnstraditioner og deres betydning Rammer for brug af Stråtagets egnstraditioner Den efterfølgende beskrivelse af Stråtagets egnstraditioner er baseret på perioden ca til Da formålet har været at finde ud af hvilke egnstraditioner, der har overlevet gennem de sidste ca. 100 år, er der for hver egn beskrevet de ting, som kan ses har været anvendt og stadigvæk anvendes i dag. Det har dog altid været svært at sige om de fleste egnstraditioner, at det kun var sådan i et område specielt når man har større områdebetegnelser som her. Afsnittet vil give nogle hovedretningslinjer omkring de særligt karaktergivende detaljer som mønning, vindskeder, tagskæg m.m. Vejledningen skal således ikke tages som en facitliste, der frit kan overføres til alle bygninger men som en række overordnede retningslinjer, for hvad er har været almindeligt i landsdelen i den nævnte periode. Dette gør, at man altid kan bruge Stråtagets egnstraditioner til at lave et for området typisk hus, men man vil også komme ud for, at det kan dokumenteres at et hus, eller område - er atypisk f.eks. gennem gamle billeder, fortællinger eller simpel iagttagelse og her må der lægges vægt på at bevare en sådan særegenhed. Denne særegenhed kan være både i materialer, udformning af tag/rygning eller byggetekniske detaljer og disse må altid overvejes individuelt. Der kan også være skjulte detaljer, som man først kan tage stilling til, når arbejdet er i gang. F.eks. kan et tagudhæng på skalke efterfølgende være ændret til en sugfjæl og dette kan som regel først ses når det gamle tag er fjernet. I sådanne tilfælde hvor særegenheden er af nyere dato fra en til to omtækninger siden eller senere kan man overveje at bringe huset tilbage i original stand. Afsnittet Stråtagets egnstraditioner vil også være en hjælp til, at man får et tag, der passer til det, man har forventet. Stråtagets egnstraditioner er ikke tænkt anvednt på deciderede museumsbygninger eller huse hvor man ønsker at vise en stil/tækkemetode fra før ca Der er også alle steder i landet opført huse, som falder uden for rammerne af Stråtagets egnstraditioner, og her kan den heller ikke anvendes. Der er ikke lagt vægt på hvilke værktøjer og stilladsformer tækkemanden har brugt, fordi de fleste tækkemænd i dag vælger det værktøj de har det bedst med. Hvad stilladser angår, er der lovkrav at overholde - som man heller ikke ved arbejde på museer eller fredede huse kan afvige fra. Desuden har disse to ting ingen indflydelse på det færdige resultat og hovedvægten i denne vejledning er lagt på de visuelle egnstraditioner. 12

15 Særlige egnstraditioner og deres betydning Egnstraditioner for: Nordsjælland Egnskarakteristika: Huse med spidsgavl og vindskede i træ er fremherskende her. Tagskæg: Skråtstillet Vandret Tegl i bund Er den absolut fremherskende skik her. Forekommer kun hvor det har været et specifikt bygherrerkrav, eller tækkemænd fra en anden egn har fået lov at råde. Kan set fra et egnsskiksynspunkt ikke anbefales i denne egn. Forekommer spredt rundt omkring, men der er ikke faste retningslinier for anvendelsen. Kendes fra slutningen af 1800-tallet. Har især berettigelse på huse med høj mur, da man kan montere tagrender. Rygning: Materialer Net I dag er havrehalm mest anvendt. Før 1940 har også været anvendt rughalm, byg og hvede og enkelte steder tang. Lyng og tørv har aldrig været anvendt. Lyng er dog i de seneste årtier begyndt at blive mere anvendt. Kan set fra et egnsskiksynspunkt ikke anbefales i denne egn, med mindre materialet findes som naturlig ressource i nærområdet. Syede rygninger ses også enkelte steder i dag, men for det meste kun på specielle bygninger. Har ingen tradition i området. Løs rygning (uden net) har altid været den mest anvendte metode her. Ståltrådsnet kommer frem ca og siden 1970 erne har nylonnet været det mest almindelige. Dette skyldtes at der blev sværere at skaffe langhalm. I Hornsherred er ståltrådsnet det mest anvendte i dag og har også været anvendt her før Grønt nylonnet er anvendt siden ca i resten af Nordsjælland. Der findes en Gillelejerygning som kun anvendes i Gilleleje. Den har under rygtræerne - men oven på ståltrådsnettet - en halmudstoppet pølle i ståltrådsnet. Rygtræer Der har altid været anvendt rygtræer. Disse har været flækket og spidset med økse og samlet med trænagle. I nyere tid er man så begyndt at save hele rygtræet ud og selv flækkede rygtræer bliver i dag spidset med båndsav/motorsav. Rygtræer samles i dag altid med galvaniseret jernkæp, da trænagler har en tendens til at knække ved 2 eller 3 rygning. Der er set eksempler på betonrygtræer. Disse formodes at stamme fra et efterkrigseksperiment og produceres ikke i dag. Flækkede rygtræer er i dag mest udbredt her. Rygtræer er altid egetræ. 13

16 Vindskeder Særlige egnstraditioner og deres betydning Der har altid været anvendt vindskeder i træ, også op til valme. Disse er altid monteret med et dækbræt (25 x 75/100). Tækkede vindskeder har aldrig været anvendt, men ses enkelte steder i dag, pga. bygherrekrav eller hvor tækkemænd fra en anden egn har fået lov at råde. Kan set fra et egnsskiksynspunkt ikke anbefales i denne egn. Kviste Husene i ældre tid havde meget sjældent kviste på taget, men oftere et såkaldt høgab, en kvist på rem med luger i stedet for vindue. Kvistvinduer er så blevet mere og mere udbredt, efterhånden som folk har taget overetagen i brug. Disse kan både være firkantede eller halvrunde. Hvilket man vælger afhænger af ønsker til indvendigt rum, udseende på huset og hvad taghældningen tillader. Vandbrædder er altid skåret lige og tagskæg skråtstillet. Bindemetoder Den mest anvendte metode her er bundet tag (kæppetækning). Der har dog altid været tækkemænd som har praktiseret syet tag. Bindematerialer: Bundet tag Syet tag Tagmaterialer Som kæp har der langt op i 1950 erne været anvendt hassel- og sjældnere pilekæp. I dag er kæppen en galvaniseret jernkæp ø 3-8 mm. Til bindingen har været anvendt halmsimer som omkring 1900 er blevet afløst af kokosgarn og tjæret hampereb, som igen ret hurtigt blev afløst af galvaniseret jerntråd. I dag bruges næsten udelukkende rustfri tråd. I 1980 erne blev den rustfri tråd påmonteret en skrue, ofte omtalt som skruemetoden. Den er i dag 2002 den mest anvendte. Bruges ikke så meget på egnen, men udviklingen er også gået fra simer, kokos/tjæregarn, galvaniseret tråd til i dag at være 1 mm rustfri tråd. Tidligere var rughalm det mest anvendte, hvor man ikke havde adgang til rør. I starten af 1900-tallet blev tagrør mere udbredt og er i dag det eneste der anvendes. Der er i slutningen af 1990 erne også enkelte steder blevet brugt en elefantgræsart meget lig tagrør, importeret fra Sydafrika. 14

17 Særlige egnstraditioner og deres betydning Egnstraditioner for: Midtsjælland Egnskarakteristika: Huse med spidsgavl og vindskede i træ er fremherskende her. Tagskæg: Skråtstillet Vandret Tegl i bund Er den absolut fremherskende skik her. Forekommer kun hvor det har været et specifikt bygherrekrav eller tækkemænd fra en anden egn har fået lov at råde. Kan set fra et egnsskiksynspunkt ikke anbefales i denne egn. Forekommer spredt rundt omkring, men der er ikke faste retningslinier for anvendelsen. Kendes fra slutningen af 1800-tallet. Har især berettigelse på huse med høj mur, da man kan montere tagrender. Rygning: Materialer Net Rygtræer I dag er havrehalm mest anvendt. Før 1940 har også været anvendt rug-, byg- og hvedehalm. Lyng og tørv har aldrig været anvendt. Lyng er dog i de seneste årtier anvendt enkelte steder. Kan set fra et egnsskiksynspunkt ikke anbefales i denne egn, med mindre materialet findes som naturlig ressource i nærområdet. Syede rygninger ses også enkelte steder i dag, men for det meste kun på specielle bygninger og enkelte bygninger, der er knyttet til herregårdene. Har ingen tradition i området. Løs rygning (uden net) har altid været den mest anvendte metode her. Ståltrådsnet kommer frem efter ca og det er i dag blevet mest almindeligt. Der har altid været anvendt rygtræer. Disse har været flækket og spidset med økse og samlet med trænagle. I nyere tid er man så begyndt at save hele rygtræet ud og selv flækkede rygtræer bliver i dag spidset med båndsav/motorsav. Rygtræer samles i dag altid med galvaniseret jernkæp, da trænagler har en tendens til at knække ved 2 eller 3 rygning. Flækkede rygtræer er mest udbredt her. Rygtræer er altid egetræ. 15

18 Vindskeder Særlige egnstraditioner og deres betydning Der har altid været anvendt vindskeder i træ, også op til valme. Disse kan være monteret med dækbræt som regel lidt mindre (25x40/50 el. lign.) end i Nordsjælland og rørene er lagt ud over dækbræt. Ses også uden dækbræt, hvor rørene er lagt 1-3 cm ud over vindskede. Tækkede vindskeder har aldrig været anvendt, men ses enkelte steder i dag, pga. Bygherrekrav, eller hvor tækkemænd fra en anden egn har fået lov at råde. Kan set fra et egnsskiksynspunkt ikke anbefales i denne egn. Kviste Husene i ældre tid havde meget sjældent kviste på taget, men oftere et såkaldt høgab, en kvist på rem med luger i stedet for vindue. Kvistvinduer er siden blevet mere og mere udbredt, efterhånden som folk har taget overetagen i brug. Disse kan både være firkantede eller halvrunde. Hvilket man vælger afhænger af ønsker til indvendigt rum, udseende på huset og hvad taghældningen tillader. Vandbrædder er for det meste skåret lige og tagskæg skråtstillet, men skråtskårene vandbrædder forekommer også. Bindemetoder Den mest anvendte metode her er bundet tag (kæppetækning). Der har dog altid været tækkemænd i området, som har praktiseret syet tag. Bindematerialer: Bundet tag Syet tag Tagmaterialer Som kæp har der langt op i 1950 erne været anvendt hassel og sjældnere pilekæp. I dag er kæppen en galvaniseret jernkæp ø 3-8 mm. Til bindingen har været anvendt halmsimer, som omkring 1900 er blevet afløst af kokosgarn og tjæret hampereb, der igen ret hurtigt blev afløst af galvaniseret jerntråd. I dag bruges næsten udelukkende rustfri tråd. I 1980 erne begyndte man at anvende den rustfri tråd påmonteret en skrue, ofte omtalt som skruemetoden. Den er i dag 2002 den mest anvendte. Bruges ikke så meget på egnen, men udviklingen er også gået fra simer, kokos/tjæregarn, galvaniseret tråd til i dag at være 1 mm rustfri tråd. Kobbertråd har også en overgang været anvendt i hvert andet bind på staldbygninger. Tidligere var rughalm det mest anvendte, hvor man ikke havde adgang til rør. I starten af 1900-tallet blev tagrør mere udbredt og er i dag det eneste der anvendes. 16

19 Særlige egnstraditioner og deres betydning Egnstraditioner for: Vestsjælland Egnskarakteristika Huse med spidsgavl og vindskede i træ er fremherskende her. Tagskæg: Skråtstillet Vandret Tegl i bund Er den absolut fremherskende skik her. Forekommer kun hvor det har været et specifikt bygherrekrav, eller hvor tækkemænd fra en anden egn har fået lov at råde. Kan set fra et egnsskiksynspunkt ikke anbefales i denne egn, bortset fra Rørvig, hvor det formentlig er blevet brugt af en tækkemand siden ca Forekommer spredt rundt omkring, men der er ikke faste retningslinier for anvendelsen. Kendes fra slutningen af 1800 tallet. Har især berettigelse på huse med høj mur, da man kan montere tagrender. Rygning: Materialer Net Rygtræer I dag er havrehalm mest anvendt. Før 1940 har der også været anvendt rug-, byg- og hvedehalm. Omkring Lammeog Isefjord og i Rørvig har også været anvendt tang, som stadigvæk bruges enkelte steder i dag. Lyng og tørv har aldrig været anvendt. Lyng er dog i de seneste årtier anvendt enkelte steder. Kan set fra et egnsskiksynspunkt ikke anbefales i denne egn, med mindre materialet findes som naturlig ressource i nærområdet. Syede rygninger ses enkelte steder, men har ingen tradition i området. Løs rygning (uden net) har altid været den mest anvendte metode her. Ståltrådsnet er begyndt at komme frem efter ca og er i dag blevet det mest almindelige. Rygning med nylon forekommer også her i dag. Der har altid været anvendt rygtræer. Disse har været flækket og spidset med økse og samlet med trænagle. I nyere tid er man begyndt at save hele rygtræet ud og selv flækkede rygtræer bliver i dag spidset med båndsav/motorsav. Rygtræer samles i dag altid med galvaniseret jernkæp, da trænagler har en tendens til at knække ved 2 eller 3 rygning. Flækkede og savede rygtræer er her nogenlunde ligeligt brugt i dag. Rygtræer er altid egetræ. 17

20 Vindskeder Særlige egnstraditioner og deres betydning Der har altid været anvendt vindskeder i træ, også op til valme. Disse er altid med dækbræt (25x75/100). Tækkede vindskeder har aldrig været anvendt, men ses enkelte steder i dag, pga. Bygherrekrav, eller hvor tækkemænd fra en anden egn har fået lov at råde. Kan set fra et egnsskiksynspunkt ikke anbefales i denne egn, bortset fra Rørvig, hvor der, uvist af hvilke årsager, er udbredt brug af tækkede vindskeder. Kviste Husene i ældre tid havde meget sjældent kviste på taget, men oftere et såkaldt høgab, en kvist på rem med luger i stedet for vindue. Kvistvinduer er så blevet mere og mere udbredt efterhånden som folk har taget overetagen i brug. Disse kan både være firkantede eller halvrunde. Hvilket man vælger afhænger af ønsker til indvendigt rum, udseende på huset og hvad taghældningen tillader. Vandbrædder er altid skåret lige og tagskæg skråtstillet, også i Rørvig. Bindemetoder Den mest anvendte metode her er bundet tag (kæppetækning). Der har dog altid været tækkemænd som har praktiseret syet tag. Bindematerialer: Bundet tag Syet tag Tagmaterialer Som kæp har der langt op i 1950 erne været anvendt hassel og sjældnere pilekæp. I dag er kæppen en galvaniseret jernkæp ø 3-8 mm. Til bindingen har været anvendt halmsimer som omkring 1900 er blevet afløst af kokosgarn og tjæret hampereb som igen ret hurtigt blev afløst af galvaniseret jerntråd. I dag bruges næsten udelukkende rustfri tråd. I 1980 erne blev den rustfri tråd påmonteret en skrue, ofte omtalt som skruemetoden. Den er i dag 2002 den mest anvendte. Bruges ikke så meget på egnen, men udviklingen er også gået fra simer, kokos/tjæregarn, galvaniseret tråd til i dag at være 1 mm rustfri tråd. Tidligere var rughalm det mest anvendte, hvor man ikke havde adgang til rør. Efter Lammefjordens udtørring blev tagrør mere udbredt og er i dag det eneste der anvendes. 18

Et stråtag er vejer fra30 50 kg. Pr. m2 inklusiv lægter og henregnes i forhold til bygningsreglementet som et tungt tag.

Et stråtag er vejer fra30 50 kg. Pr. m2 inklusiv lægter og henregnes i forhold til bygningsreglementet som et tungt tag. STRÅTAGE Nytækning. Det tækkede tag er en væsentlig og karaktergivende del af landbebyggelses i Danmark. Man har tidligere tækket med de materialer man kunne hente i nærområdet og derfor varierer tækketraditionen

Læs mere

Kvalitetsstyringshåndbog for Stråtag.nu aps

Kvalitetsstyringshåndbog for Stråtag.nu aps Stråtag.nu aps Kattehalevej 51 3460 Birkerød Kvalitetsstyringshåndbog for Stråtag.nu aps Kattehalevej 51 3460 DK-Birkerød 4021 7270 4814 3101 fleming@groefte.dk www.stråtag.nu 1. Virksomhedsbeskrivelse.

Læs mere

Tækkevejledningen. 5. udgave

Tækkevejledningen. 5. udgave Tækkevejledningen 5. udgave Udgivet af: Dansk Tækkemandslaug www.taekkelaug.dk email: lauget@taekkelaug.dk Copyright 2009 5. udgave, 1. oplag Udgivet: Januar 2009 Oplag: 2.000 Tryk: Elbo Opsætning/Dtp:

Læs mere

Foto: Anders Bach, Simon Ladefoged, John Ricky Molloy

Foto: Anders Bach, Simon Ladefoged, John Ricky Molloy Tækkevejledningen Udgivet af: Dansk Tækkemandslaug Udgivet: Marts 2006 www.taekkelaug.dk Oplag: 1.000 email: taekkelaug@taekkelaug.dk Copyright 2005 Tryk: Elbo Opsætning/Dtp: Dansk Byggeri, Ditte Brøndum

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

VMZINC regnvandssystemer

VMZINC regnvandssystemer REGNVANDSSYSTEMER VMZINC regnvandssystemer - zink til vand Sådan køber du regnvandssystemerne fra VMZINC: Er du nu blevet inspireret til at montere regnvandssystemerne fra VMZINC på dit hus, så kontakt

Læs mere

Vejledning om solceller og solfangere

Vejledning om solceller og solfangere Vejledning om solceller og solfangere Lovgivning og lovhjemmel: Bygningsreglementets lovhjemmel betyder følgende: at solceller på private ejendomme som udgangspunkt betragtes som tekniske anlæg og derfor

Læs mere

Isola Selvbygger 3. Til skråt tag ned til 3 graders taghældning. Stærkt, sikkert enkelt at montere. Tørre og sunde huse!

Isola Selvbygger 3. Til skråt tag ned til 3 graders taghældning. Stærkt, sikkert enkelt at montere. Tørre og sunde huse! Selvbygger 3 Til skråt tag ned til 3 graders taghældning Stærkt, sikkert enkelt at montere Tørre og sunde huse! Sikker tagdækning med lang levetid Selvbygger 3 er en moderne tagbelægning med stor fleksibilitet

Læs mere

Bygningsrapport over Klitvej 120 (Thomasminde) og Ishus i Fjellerup

Bygningsrapport over Klitvej 120 (Thomasminde) og Ishus i Fjellerup Bygningsrapport over Klitvej 120 (Thomasminde) og Ishus i Fjellerup Udarbejdet af Ejendomsgruppen, Kirkestien 1 8961 Allingåbro Indholdsfortegnelse: - Planmæssige forhold - BBR - Tinglysning - Anvendelse

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND.

SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND. SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND. Om denne rapport Rapporten er udarbejdet på bestilling af Ejerforeningen Søllerød Park, med næstformand Bent Rasmussen som kontaktperson. Besigtigelsen er udført den

Læs mere

Træhuset Amager. Priser,Incl. Moms, som selvbyg, medbyg og nøglefærdigt.

Træhuset Amager. Priser,Incl. Moms, som selvbyg, medbyg og nøglefærdigt. Kære Træhus interesseret På de næste sider finder du de priser vi har beregnet ud fra jeres oplæg / skitse/ tegning. Vi gør os meget umage med at opstille priserne så de er overskuelige, og gøre klart

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14122

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14122 SKØNSERKLÆRING J.nr. 14122 Besigtigelsesdato: Den 27.11.2014 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger. Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD

FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger. Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD Hvor mange bevaringsværdige bygninger er der i Danmark? a Hvor mange bevaringsværdige

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Referat af byggemøde nr. (nr), afholdt den (dato) på byggepladsen.

Referat af byggemøde nr. (nr), afholdt den (dato) på byggepladsen. Byggemødereferat eksempel Sag: (adresse), magasinbygningen (dato) Referat af byggemøde nr. (nr), afholdt den (dato) på byggepladsen. 11.1. Mødedeltagere: Murer, tømrer, bygherre, arkitekt (referent) Ikke

Læs mere

Ændrede afstandskrav til stråtag. Dokumentation for at ændre afstandskrav til stråtag

Ændrede afstandskrav til stråtag. Dokumentation for at ændre afstandskrav til stråtag Samlende notat til Energistyrelsen. Afstandskrav. Straatagets Kontor. 15.08.2013 Dokumentation for at ændre afstandskrav til stråtag INDLEDNING Den danske tækkebranche har med glæde konstateret, at Energistyrelsen

Læs mere

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk pas på de gamle vinduer Pas på de gamle vinduer - eller vælg nye,

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT OG VEDLIGEHOLDELSESPLAN

TILSTANDSRAPPORT OG VEDLIGEHOLDELSESPLAN TILSTANDSRAPPORT OG VEDLIGEHOLDELSESPLAN Ejendommens adresse Ejer: Navn Adresse Postnummer og by Telefonnummer Ejendommen består af et stuehus og en fritliggende staldlænge, Til stuehuset er i sydenden

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086 J. nr. 8086 Oversigt over klagepunkter: 1. Fejlagtige oplysninger om ydervægskonstruktion. Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vi klager over, at den byggesagkyndige ikke har videregivet

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet Landbrugets bygninger Fyn 1850-1940 Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet Landbrugets bygninger 1850-1940 Den firelængede gård er for de fleste af os indbegrebet af en dansk bondegård, og selv om der fra

Læs mere

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post.

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post. A/B Gersonshus Side 1 af 9 Emne: Retningslinjer for vinduer Udfærdiget af TSK Indledning: For at sikre et fremtidigt arkitektonisk ensartet udtryk af facaderne på bebyggelsen, er det besluttet, at udstede

Læs mere

KORT OG GODT OM STRÅTAGETS HUS

KORT OG GODT OM STRÅTAGETS HUS KORT OG GODT OM STRÅTAGETS HUS 1 VISIONEN Kære tækkemænd. Stråtagets Hus er jeres fags udstillingsvindue over for omverdenen: et besøgs- og oplevelsessted, et sted for faglig udvikling, demonstration af

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET

BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET STRUER KOMMUNE JUNI 2010 BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET ÅRSBERETNING FOR 2009 MED UDFØRTE PROJEKTER Udgiver: Struer Kommune Østergade 11-21 7600 Struer Tlf: 96 84 84 84 E-mail: teknisk@struer.dk Udgivelsesår:

Læs mere

WHITErapport resumé. Kalk- og Teglværksforeningen

WHITErapport resumé. Kalk- og Teglværksforeningen Kalk- og Teglværksforeningen White arkitekter har i efteråret 2008 for Tegel Information i Sverige udarbejdet en rapport, der viser levetidsomkostninger for en række forskellige vægkonstruktioner. Rapporten

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget

Bygningsforbedringsudvalget Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2012 Storegade 26 Torstensvej 5 HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Introduktion Bygningsforbedringsudvalgets møder 2012 Vejledende udgiftsramme til bygningsfornyelse

Læs mere

- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl

- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl - de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl Gule håndbankede med flammer Håndbankede GulvTegl fra Vindø Teglværk ved Mariager Fjord er en direkte fortsættelse af flere århundreders tradition for

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx Ejer: xxx Gennemgangen blev fortaget d. 20.10.2014 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen Tlf. 30501992 mail abni@bygningsbevaring.dk Bygningen, som

Læs mere

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Brandsikring af stråtage

Brandsikring af stråtage 29-05-2013 Moderne stråtage er i dag langt mere brandsikre end gamle stråtage Af Bodil E. Pallesen, Seniorkonsulent ved AgroTech, Anders B. Vestergaard, Brandteknisk Rådgiver ved DBI. Nye byggemetoder

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun BY DIN EEN SHELTER I BAHAVEN: Og kom helt tæt på naturen 28 Tekst og foto eert Mørk. Tegning: Christian Raun ør Det Selv 12/2003 Shelter betyder beskyttelse, og det er lige præcis, hvad du opnår, hvis

Læs mere

Venteliste oprydning pr. 21. maj 2015 Sagsnr. Beløb Sum Modtagelsesdato Region 1 80299 1.375.000,00 1.375.000,00 03-11-2005 Nordjylland 2 80288

Venteliste oprydning pr. 21. maj 2015 Sagsnr. Beløb Sum Modtagelsesdato Region 1 80299 1.375.000,00 1.375.000,00 03-11-2005 Nordjylland 2 80288 Venteliste oprydning pr. 21. maj 2015 Sagsnr. Beløb Sum Modtagelsesdato Region 1 80299 1.375.000,00 1.375.000,00 03-11-2005 Nordjylland 2 80288 1.375.000,00 2.750.000,00 03-11-2005 Nordjylland 3 80287

Læs mere

BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET

BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET STRUER KOMMUNE AUGUST 2008 BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET ÅRSBERETNING FOR 2007 MED UDFØRTE PROJEKTER Udgiver: Struer Kommune Østergade 11-21 7600 Struer Tlf: 96 84 84 84 E-mail: teknisk@struer.dk Udgivelsesår:

Læs mere

TAG- OG FACADESYSTEMER. tag- og facadesystem. - klassisk nytænkning i zink

TAG- OG FACADESYSTEMER. tag- og facadesystem. - klassisk nytænkning i zink TAG- OG FACADESYSTEMER tag- og facadesystem - klassisk nytænkning i zink - en smagfuld løsning VMZ Adeka er en ny stilfuld mulighed for tag og facade til både ny og bestående arkitektur. På grund af dens

Læs mere

Projektbeskrivelse til Byens Hegn

Projektbeskrivelse til Byens Hegn Projektbeskrivelse til Byens Hegn Dette skema anvendes til at stille forslag om et konkret projekt på Byens Hegn. I underskrevet stand fungerer skemaet som kontrakt mellem ansøger og Metroselskabet I/S.

Læs mere

På toppen siden 1966

På toppen siden 1966 På toppen siden 1966 ISOPLASTICON ApS Tømrer & Tagdækning Isoplasticon ApS Tømrer & Tagdækning servicerer primært kunder i Østjylland, men vi har kunder over hele landet. Sådan har det været siden begyndelsen

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Brandstrupvej 107 2610 Rødovre

Brandstrupvej 107 2610 Rødovre "Vi ved, at din bolig er noget særligt for dig og dine. Det er selve grundlaget for vores indsats. Vi rådgiver også med hjertet." Brandstrupvej 107 2610 Rødovre Bolius Boligejernes Videncenter A/S Lautrupvang

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale dør- og vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post.

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale dør- og vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post. A/B Gersonshus 3 0 Side 1 af 10 Emne: Retningslinjer for altandøre Udfærdiget af TSK Indledning: For at sikre et fremtidigt arkitektonisk ensartet udtryk af facaderne på bebyggelsen, er det besluttet,

Læs mere

INVITATION TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I EJERFORENINGEN RINGPARKEN

INVITATION TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I EJERFORENINGEN RINGPARKEN INVITATION TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I EJERFORENINGEN RINGPARKEN TIL EJERNE I RINGPARKEN 17/12-1998 VEDR: NYT TAG PÅ BLOKKENE I RINGPARKEN Der indkaldes hermed til EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING,

Læs mere

Monteringsvejledning Trapezplader PROFIL 35

Monteringsvejledning Trapezplader PROFIL 35 Monteringsvejledning Trapezplader PROFIL 35 Profilmetal a/s Telefon: 56630222 Skovsøviadukten 3 CVR: 26137063 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side 2 Monteringsvejledning, ansvar og

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening EF Infanterivej 14 32 8930 Randers NØ Att: Jimmy Christensen Vor sag Vor ref Dato 11156 Infanterivej 14-32 JHJ/jhj 18. november 2011 Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening MultiConsulting

Læs mere

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Jeg har i år fået mulighed for at få sløjd i 7.klasse, så denne klasse nu har haft sløjd siden 5.klasse. Tidligere havde de kun i 5-6

Læs mere

Restaureringsguide for værfter

Restaureringsguide for værfter Restaureringsguide for værfter En guide til skibs og bådebyggerierne om Restaurering og istandsættelse af bevaringsværdige fartøjer At sætte sit fartøj på værft er en tillidssag. Skibsejeren og værftet

Læs mere

Brandsikring af stråtage Moderne stråtage er i dag langt mere brandsikre end gamle stråtage

Brandsikring af stråtage Moderne stråtage er i dag langt mere brandsikre end gamle stråtage Sag: FUV0024 Version nr.: 0 Brandsikring af stråtage Moderne stråtage er i dag langt mere brandsikre end gamle stråtage Dato: 12. juni 2013 Af Bodil E. Pallesen, Seniorkonsulent ved AgroTech, Anders B.

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisions Projektteam Øst Spanteloftvej 16 1439 København K.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisions Projektteam Øst Spanteloftvej 16 1439 København K. Lautrupvang 8 DK 2750 Ballerup Telefon: + 45 44 85 86 00 Telefax: + 45 44 85 86 09 E-mail: goritas@goritas.dk Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisions Projektteam Øst Spanteloftvej

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter.

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter. Renoveringsplan - for maskinhus, containere, mv. Odder golfklub, 5. januar 2015 Indledning: Denne projektplan indeholder en overordnet beskrivelse af en lovliggørelse/renovering/tilbygning af Odder Golfklubs

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune Hovedgaden 22, Skarrild, 6933 Kibæk udskiftning af dørparti 25.000 kr. inkl. moms. Bygningen er opført i 1916. Mod vejen (øst) fremstår huset, udover nyere tag og tagkonstruktion, med sit originale arkitektoniske

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange (referent) 7. Fremlæggelse af næste års budget samt fastsættelse af kontingent og indskud

17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange (referent) 7. Fremlæggelse af næste års budget samt fastsættelse af kontingent og indskud Generalforsamling i Dansk Tækkemandslaug Den 12. marts 2005, kl. 13.00 Byggecentrum, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart Mødedeltagere: Fra sekretariatet: 17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange

Læs mere

Ibstrupparken III Velkommen til Generalforsamling 2008

Ibstrupparken III Velkommen til Generalforsamling 2008 Ibstrupparken III Velkommen til Generalforsamling 2008 Generalforsamling 2008 1.Valg af dirigent og referent 2.Bestyrelsens beretning 3.Fremlæggelse af årsrapport 4.Vedligeholdelsesplan 5.Forslag fra bestyrelsen

Læs mere

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 Arbejder i jeres lejligheder. Byggeriet skrider hastigt frem, og håndværkerne skal snart i gang med arbejderne indvendigt i din lejlighed og ude på altanen. Du bliver

Læs mere

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Forudsætninger. 1 Baggrund 1. 2 Forudsætninger 1. 3 Principper for renovering 6 3.

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Forudsætninger. 1 Baggrund 1. 2 Forudsætninger 1. 3 Principper for renovering 6 3. HEJREVANGENS BOLIGSELSKAB AFDELING 5 OG 6 VURDERING AF METODE FOR RENOVERING AF TAG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Vejledning om solenergianlæg

Vejledning om solenergianlæg Vejledning om solenergianlæg Fanø kommune 2013 Vejledning om solenergianlæg Indholdsfortegnelse Før du går igang Generelt Solenergianlæg og brand Lokalplanforhold Anbringelse af solenergianlæg Byggetilladelse

Læs mere

EGNSBYGGESKIK PÅ LANDET FØR 1930

EGNSBYGGESKIK PÅ LANDET FØR 1930 EGNSBYGGESKIK PÅ LANDET FØR 1930 Selv om Danmark er et relativt lille land, er der alligevel store forskelle på den ældre landbebyggelse fra egn til egn. Bygningernes udformning og placering er tilpasset

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2011. Teknik & Miljø, februar 2012/aho. Acadre-sag: 11/7660

Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2011. Teknik & Miljø, februar 2012/aho. Acadre-sag: 11/7660 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2011 Teknik & Miljø, februar 2012/aho Acadre-sag: 11/7660 Årsberetning 2011 Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov om byfornyelse

Læs mere

Team Finans Venteliste oprydning pr. 8. januar 2015 SAM s sagsnr. Beløb Sum Modtagelsesdato Region 1 80268 4.000.000,00 4.000.000,00 11-01-2005 Nordjylland 2 80266 1.375.000,00 5.375.000,00 11-01-2005

Læs mere

BRANDSIKRING AF STRÅTAGE

BRANDSIKRING AF STRÅTAGE BRANDSIKRING AF STRÅTAGE Stråtage anses normalt for det mest brandfarlige tagmateriale, vi har. Men i forhold til at langt de fleste husbrande opstår inde i huset, består den øgede brandrisiko ved stråtage

Læs mere

8 SKRILLINGESKOLEN - RENOVERING OG GENOPRETNING

8 SKRILLINGESKOLEN - RENOVERING OG GENOPRETNING 8 SKRILLINGESKOLEN - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 2 Skolen består af 10 selvstændige bygninger og 2 udhuse. 7 af bygningerne er opført på samme tid, hvoraf de 6 plus en senere tilbygning er

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2014. Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2015/fsw Sagsnr. 13/41901

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2014. Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2015/fsw Sagsnr. 13/41901 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2014 Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2015/fsw Sagsnr. 13/41901 Årsberetning 2014 for Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,

Læs mere

Vejledning vedr. montering af facade døre og udadgående terrassedøre.

Vejledning vedr. montering af facade døre og udadgående terrassedøre. Vejledning vedr. montering af facade døre og udadgående terrassedøre. Det er vigtigt at Deres nye vinduer og døre monteres korrekt, og ved at gennemgå nedennævnte vejledning har de et godt udgangspunkt

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Sønderkærskolen Adresse Placering Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Sønderkærskolen er bygget i etaper, bygningen mod gaden er fra 1926, i 1949

Læs mere

M O N S T R U M. Materiale og konstruktionsbeskrivelse

M O N S T R U M. Materiale og konstruktionsbeskrivelse Materiale og konstruktionsbeskrivelse 2014 Generelt om konstruktion og materialer Alle MONSTRUMs legeredskaber er konstrueret af tømmer i miljøvenlig, PEFC certificeret, gennemimprægneret, nordisk SUPERWOOD,

Læs mere

Monteringsvejledning Tagstensplade

Monteringsvejledning Tagstensplade Monteringsvejledning Tagstensplade Profilmetal a/s Skovsøviadukten 3 4200 Slagelse Telefon: CVR: 56630222 26137063 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side 2 Monteringsvejledning, ansvar og anvendelse

Læs mere

Forslag til ændringer i lokalplan nr. 3028 for sommerhusområde ved Saksild

Forslag til ændringer i lokalplan nr. 3028 for sommerhusområde ved Saksild Dorte Marcussen Skejbytoften 144 8200 Aarhus N T: 6169 9064 E: dorte@naivisten.dk Odder Kommune Plan Rådhusgade 3 8300 Odder Aarhus 10.01.2013 Indsendt via mail til plan@odder.dk Forslag til ændringer

Læs mere

Miscanthus hvad er det? I Danmark kender vi den under det danske navn elefantgræs, især som prydplante i haven.

Miscanthus hvad er det? I Danmark kender vi den under det danske navn elefantgræs, især som prydplante i haven. Forord til certificering af TækkeMiscanthus Miscanthus hvad er det? I Danmark kender vi den under det danske navn elefantgræs, især som prydplante i haven. Miscanthus tilhører græsfamilien (poaceae). Den

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.6 Vedligeholdelse og renovering af tagdækninger Et Icopal-tag er et godt og holdbart tag med lang levetid, men i løbet af årene nedbrydes tagdækningen ligesom alt andet, der udsættes direkte for vejrliget

Læs mere

Platon X-tra den originale knastplade

Platon X-tra den originale knastplade Platon X-tra den originale knastplade Til udvendig grundmur, tørv- og græstag Fugtsikring og energibesparende Tør kælder og sundt indemiljø Sikker og varig løsning på taget Tørre og sunde huse Platon X-tra

Læs mere

SCAN alu-profiler beskyttelse af dit træ- og murværk

SCAN alu-profiler beskyttelse af dit træ- og murværk SCAN alu-profiler beskyttelse af dit træ- og murværk Scan Alu-profiler Flot og vedligeholdelsesfri beskyttelse af dit træ- og murværk. Scan Alu-profiler er en bred vifte af standard profiler, der er med

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 DK-8000 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014 Advokat Erik

Læs mere