IDRÆTSJURISTEN. Årsskrift for foreningen Idrætsjura

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IDRÆTSJURISTEN. Årsskrift for foreningen Idrætsjura"

Transkript

1 IDRÆTSJURISTEN Årsskrift for foreningen Idrætsjura 2000

2 Indholdsfortegnelse Idrætsjuristen Af Jens Bertel Rasmussen... 1 Nordisk idrottsjuridisk gemenskap Af Krister Malmsten... 3 Idrætsjura en selvstændig retsdisciplin? Af Jens Evald... 5 Ytringsfrihed hvor går grænsen? Af Lone Pagh Erstatning og idræt nogle erstatningsretlige betragtninger Af Jørgen Verner Sportsskader anerkendelse af skader ved idræt som ulykkestilfælde Af Frank Bøgh Madsen Danmarks Idræts-Forbunds Dopingnævn statistisk set Af Ulla Meinicke-Søes Doping og retssikkerhed Af Bjørn Graae Arrangementsbeskyttelse Af Lars Halgreen Sponsorkontrakter Af Annelise Vidø... 71

3 Idrætsjuristen Af advokat Jens Bertel Rasmussen, formand for foreningen Idrætsjura Med stor glæde kan jeg som formand for foreningen Idrætsjura hermed sende den første artikelsamling om juridiske problemstillinger inden for sportens verden med navnet Idrætsjuristen ud til medlemmerne og andre interesserede læsere. Foreningen Idrætsjura blev stiftet i 1988, bl.a. med det formål at fremme interessen for og kendskabet til sportens juridiske forhold. Der har fra starten været stor interesse for og opbakning af foreningen. Foreningen tæller over 130 medlemskaber, bl.a. Dansk Idrætsforbund, Dansk Firmaidræt, DFIF og DGI. For at udbrede kendskabet til foreningen og for at opfylde foreningens formål er følgende initiativer sat i gang: # Der er nedsat arbejdsgrupper til behandling af spændende emner, som fx konflikten mellem EU-regler og idrættens regler, rettighedsproblematikken, doping, miljølovgivningen, sponsoraftaler, forsikringsforhold og skatte- og momsregler. # Der afholdes arrangementer med foredrag om juridiske emner i tilknytning til sportsarrangementer, fx fodboldlandskamp, ishockeylandskamp, badminton VM, Danish Open m.m. # Foreningen har oprettet sin egen hjemmeside på internettet, hvor medlemmer og andre interesserede løbende bliver orienteret og holdt ajour med relevante emner. # Der udgives 2-3 gange om året et nyhedsbrev indeholdende aktuelle nyheder inden for sportens verden om aktuelle problemstillinger, der vedrører idrætten. # Der er oprettet en voldgiftsdommerordning, hvor flere juridisk og idrætsmæssigt kvalificerede jurister har stillet sig til rådighed som voldgiftsdommere til brug ved løsning af juridiske konflikter inden for idrættens verden. 1

4 Idrætsjuristen Nyeste skud på stammen er således foreningen Idrætsjuras artikelsamling under navnet Idrætsjuristen. Det er meningen, at denne publikation skal udkomme én gang om året og indeholde en samling af artikler om relevante juridiske emner inden for idrættens verden. Artiklerne vil blive skrevet af fagligt kompentente jurister eller andre, der har en viden eller kompetence inden for et idrætsjuridisk område, som det vil være relevant at viderebringe til foreningens medlemmer eller andre, der har interesse i at læse artikelsamlingen. Det vil således være muligt, også for ikke-medlemmer, at erhverve samlingen. Målet vil være at få en løbende juridisk artikelsamling om idrætsjuridiske problemstillinger, der vil blive udgivet én gang om året. Artikelsamlingen vil forhåbentlig blive brugt ikke blot af foreningens medlemmer, men af alle, der har interesse for idrættens verden og de juridiske problemstillinger, der hele tiden opstår, hvad enten de er udsprunget af allerede kendte juridiske områder eller udspringer af nye emneområder. Vi må erkende, at vi lever i en verden, som udvikler sig så hastigt på alle områder, at det, der i går syntes helt problemløst, i dag kan synes særdeles problematisk. Som formand for foreningen vil jeg derfor med stor glæde og med stor stolthed byde denne nye artikelsamling velkommen og samtidig rette en stor tak til lektor, lic.jur. Jens Evald fra Aarhus Universitet, der har stået for det redaktionelle, samt selvfølgelig en stor tak til alle forfatterne til samlingens artikler. God læsning! 2

5 Nordisk idrottsjuridisk gemenskap Af Krister Malmsten, chefjurist i Det Svenske Fotbollförbundet Det är med stor glädje som vi från svenskt håll för något år sedan mottog informationen om att en systerförening till Svensk IdrottsJuridisk Förening hade bildats i Danmark. Vi har sedan dess haft ett visst informationsutbyte, som även lett till reella personkontakter i samband med den Nordiska Idrottsjuridiska Konferensen i Sverige i oktober Den idrottsrelaterade juridiken, som i princip omspänner alla juridiska sakområden, har vuxit fram i varierande takt i olika delar av världen. I t.ex. USA har ämnet varit etablerat under lång tid, medan intresset här i Norden får sägas ha tagit fart först under de två senaste decennierna. Det senvakna intresset beror med största sannolikhet på den nordiska idrottsmodellens grundstruktur som folkrörelse. Det är naturligtvis den alltmer kommersialiserade elitidrotten som påskyndat utvecklingen. Och sedan början av 1990-talet torde man kunna hävda att juridiken på ett naturligt sätt har inlemmats i, i vart fall, de kommersiella idrotternas verksamheter. Ämnet får också anses ha fått akademisk acceptans genom att beredas plats på det Nordiska Juristmötet En delikat fråga i detta sammanhang är var idrottsjuridiken ämnesvis skall placeras. Vi lär få anledning att återkomma i denna sak. Det ökade intresset för den idrottsrelaterade juridiken har också lett till bildandet av idrottsjuridiska intresseföreningar, som nu finns i Danmark, Finland, Sverige och i Norge (den sista bildades helt nyligen). Den svenska föreningen, som bildades år 1992, har nu nästan 400 medlemmar. Den svenska och den finska föreningen har haft seminarieutbyten under senare år, och det var dessa givande möten som initierade och stimulerade den svenska föreningen att anordna den Nordiska Idrottsjuridiska Konferensen i oktober. Från svensk sida hoppas vi att detta skall vara början på ett regelbundet återkommande nordiskt forum för idrottsrelaterad juridik. Tanken är att värdskapet skall alternera mellan de olika nordiska länderna. Och vilket organ är då mera lämpad att (ensam eller som i Sverige i samarbete med Sveriges Riksidrottsförbund) arrangera konferenserna än respektive lands idrottsjuridi- 3

6 Nordisk idrottsjuridisk gemenskap ska förening. Sedan år 1996 har den svenska föreningen årligen gett ut en artikelsamling som av såväl medlemmar som andra visats stor uppskattning. Vi ser nu med spänning fram emot att få ta del av den danska motsvarigheten. Det finns en nära nog outtömlig idrottsjuridisk källa att hämta uppslag till artiklar från. Bl.a. den vägen hoppas vi kunna öka erfarenhetsutbytet mellan föreningarna. Och icke minst att knyta nya berikande kontakter över nationsgränserna. Svensk IdrottsJuridisk Förening önskar den danska föreningen Lycka till i det fortsatta idrottsjuridiska arbetet. 4

7 Idrætsjura En selvstændig retsdisciplin? Af lektor lic.jur. Jens Evald, Aarhus Universitet 1. Indledning I den egyptiske ørkenby Sharm el-sheik blev fredstopmødet i oktober måned 2000 mellem Israel, palæstinenserne, Egypten og USA afholdt på et sportshotel. I september måned 2000 blev superliga-fodboldspilleren Nocko Jokovic dømt for vold efter et håndgemæng i en taxa. Ingen vil sikkert mene, at der her er tale om to idrætsjuridiske eksempler eller begivenheder. Men hvad er i henseende til idrætsjura-terminologien forskellen mellem den fodboldspiller, der efter en nat i byen slår på en medpassager i en taxa, og den fodboldspiller, som under en fodboldkamp nikker en fodbolddommer en skalle? Med andre ord, på hvilke måder adskiller idrætsjuraen sig fra den almindelige jura? Nu kan man naturligvis hævde, at der alene er tale om et fremstillingsteknisk spørgsmål, eftersom der må være en formodning om, at retlige problemer løses på samme måde i og uden for idrætten. Dette ville naturligt nok betyde, at en skarp afgrænsning af idrætsjuraens interesseområde og emnekreds ikke er nødvendig. Dette - rigtige - synspunkt (idealet) tager imidlertid ikke højde for, om det praktiske retsliv (realiteten) inddrager særlige idrætspolitiske hensyn ved løsning af idrætsjuridiske spørgsmål, jf. nærmere afsnit 3. Det kan være nyttigt at erindre om det forhold, at begrebet idrætsjura er uden selvstændig betydning, og at der derfor ikke kan trækkes mere ud af dette begreb end det, man forud har lagt ind i det. Det er derfor ikke meningsfuldt at forsøge at definere begrebet idrætsjura, dvs. forsøge at beskrive begrebet som ét sæt, og kun dette sæt af elementer, som skarpt lader sig afgrænse i forhold til andre elementer. Jeg vil derfor i det følgende afstå fra at opstille en definition af begrebet idrætsjura og i stedet undersøge, hvad det er, der kendetegner idrætsjuraen, og se, om det er muligt at formulere et eller flere karakteristika for idrætsjuraen. 5

8 Idrætsjura - en selvstændig retsdisciplin? 2. Idrætsjuraens interesseområde Idrætsjuraens interesseområde er (selvsagt) idrætten, og det ligger derfor lige for at tage udgangspunkt i idrætsbegrebet, således som det er søgt fastlagt i ordbøger, idrætslitteraturen, organisationslove mv. Det viser sig imidlertid, at idrætsbegrebet langt fra er entydigt. Idrætsbegrebet defineres ikke i den danske lovgivning, men anvendes sporadisk i fx lov om eliteidrættens fremme (lov ). I Politikens Nudansk Ordbog (1993) hedder det (bl.a.): idrætsudøvelse, ved hvilken der lægges mere vægt på resultatet end på formen. Og i Danmarks Idræts-Forbunds lovregulativ I (Regler for medlemskab af Danmarks Idræts-Forbund) bestemmes i 1, stk. 2, nr. 1: Ved idrætslig karakter forstås, at den primære aktivitet, der udøves af organisationens medlemmer, udgør fysisk aktivitet af teknisk-fysisk, kraftbetonet eller konditionskrævende karakter, idet dog brug af motorkraft herved ikke nødvendigvis udelukker medlemskab. Som det fremgår, giver de forskellige idrætsbegreber ikke mange holdepunkter for, hvad idrætsjuraens interesseområde er. Selv taxa-eksemplet ovenfor synes at kunne rummes i Danmarks Idræts-Forbunds definition ( fysisk aktivitet af teknisk-fysisk, kraftbetonet eller konditionskrævende karakter ). Mere hjælp til afklaring af idrætsjuraens interesseområde får man ved at se på idrættens aktører, dvs. de personer (fysiske og juridiske), der er involveret i idrætslige aktiviteter. For det første er der udøverne. Denne gruppe består af alt - lige fra den professionelle elitesport, hvor den enkelte udøver lever af sin sport, over den organiserede foreningsbaserede idræt, hvor amatørbegrebet stadig er meningsfuldt, til den uorganiserede idræt, hvor udøveren ikke er medlem af en forening, samt supermarkedsidrætten, hvor udøveren køber eller lejer timer i et helsecenter, på en squashbane mv. For det andet er der idrætsklubberne/-organisationerne og deres ansatte. Denne gruppe består af alt lige fra den professionelle klub (børsnoterede selskaber) med fastlønnede trænere, managere, idrætsudøvere mv. og til klubber (ideelle foreninger), hvor frivilligt arbejde ikke kun er et ideal, men også en realitet. For det tredje er der publikum og nærtstående, dvs. forældre og andre, der hjælper til i klubben og i forbindelse med forskellige idrætsarrangementer. For det fjerde er der producenterne af idrætsredskaber (redskaber, tøj, mad- og drikkevarer, merchandise mv.) og 6

9 Idrætsjura - en selvstændig retsdisciplin? TV-stationer, som lever af eller i symbiose med idrætten. Og endelig er der for det femte staten og kommunerne, der er henholdsvis bidragydere til idrætten og indehavere af idrætsanlæg mv. Til den sidste gruppe hører også EU. Det er selvsagt ikke vanskeligt at se, at det juridiske interesseområde ikke knytter sig til idrætsbegrebet, men til idrættens aktører, eller rettere til det livsområde, hvor idrættens aktører agerer. En fastlæggelse af idrætsjuraens interesseområde alene ud fra en aktør-synsvinkel indebærer imidlertid en risiko for, at næsten alle juridiske problemer lader sig indordne under idrætsjuraen, hvorved emnet bliver meningsløst og afgrænsningen umulig- eller vanskeliggjort. Det vil således være meningsløst at tale om, at der foreligger et idrætsjuridisk problem i forbindelse med betalingsrestance til det lokale helsecenter. Omvendt kan man ikke uden særlig begrundelse holde hele den uorganiserede idræt uden for idrætsjuraens interesseområde. Således belyser fx afgørelser fra Ankenævnet for Forsikring om skader forvoldt ved (uorganiseret) skiløb tilsvarende forsikrings- og erstatningsretlige problemer inden for den organiserede idræt. Konklusionen herpå er ikke overraskende den, at idrætsjuraens interesseområde ikke lader sig afgrænse entydigt, men at afgrænsningen først og fremmest må bero på et valg. Dette synspunkt bestyrkes, når man ser på den foreliggende danske idrætsjuridiske litteratur, som indtil nu består af tre bøger, nemlig Preben Stuer Lauridsen, Idrætsjura (1983), antologien Idræt & Jura (1997) og Lars Halgreen, Sportsret (2000). Stuer Lauridsen har i sin bog valgt at lægge hovedvægten på foreningsretten og i mindre omfang behandlet emner som kontraktsspillere, præmiechecks, reklamekontrakter og forholdet til de almindelige domstole. Det hedder i bogen (s.14), at der er foretaget en gennemgang af de vigtigste hovedpunkter i de juridiske problemer, der kan knytte sig til den danske idræt. Denne danske synsvinkel er bibeholdt i antologien Idræt & Jura, hvor følgende emner er behandlet: idrættens organisation, foreningsret, idrættens tvistbehandling, erstatning, straf samt kontraktsforhold og skat. I ingen af de to bøger er der givet en begrundelse for valget af emner. Lars Halgreens bog Sportsret bærer undertitlen EU-retlige og kontraktsmæssige aspekter ved sportsudøvelse i Danmark, og i bogen behandles emner som den retlige regulering af dansk idræt, sport og EU, sport og den fri bevægelighed, sport og konkurrenceret, sport og immaterialret samt kontraktsforhold 7

10 Idrætsjura - en selvstændig retsdisciplin? inden for den danske sportsverden. Halgreen peger på, at sportsretten (idrætsjuraen) er en horisontal retsdisciplin bestående af en bred vifte af traditionelle juridiske discipliner, såsom f.eks. aftaleretten, arbejdsretten, forsikringsretten, immaterialretten, konkurrenceretten, strafferetten, erstatningsretten mv., samt de mere overordnede idrætsorienterede love, såsom eliteidrætsloven, folkeoplysningsloven, og tips- og lottoloven. Halgreens beskrivelse af idrætsjuraen som en horisontal retsdisciplin synes umiddelbart at være rammende, men ved nærmere eftersyn dækker beskrivelsen kun de emner, forfatteren selv har valgt at behandle. Som bekendt er idrætten foreningsbaseret, dvs. opbygget på et system, der hviler på det private intiativ til at organisere sig, og som grundlæggende betyder, at idrætten opstiller sine egne regler. Det giver ikke god mening at betragte idrættens egne regler som horisontale, eftersom de kun har gyldighed internt (i idrætsorganisationerne) og ikke eksternt (i det øvrige samfund). Det vil derfor være mere præcist at hævde, at idrætsjuraen er kendetegnet ved et kerneområde, der består af de regler og normer, idrætten selv har fastsat, og et yderområde, der består af samfundets almindelige love mv. Som eksempel på kerneområdet kan nævnes Love for Danmarks Idræts- Forbund, hvor der er fastsat regler for bl.a. organisationen og dens opgaver, organisationens medlemmer, tvistbehandling, doping mv. Medlemmerne (specialforbundene, fx DBU og DKF) fastsætter endvidere regler for deres egen virksomhed, herunder konkurrenceregler og tvistbehandling. Idrætsjuraens kerneområde kan - alt efter temperament - betegnes som en vertikal retsdisciplin. Som det fremgår, lader dette område sig let afgrænse i forhold til andre retsområder (retsdiscipliner), det være sig i forhold til såvel aktørerne (organisationerne og deres medlemmer) som regelgrundlaget. Idrætsjuraens yderområde består - som nævnt af Halgreen - af en bred vifte af traditionelle juridiske discipliner samt idrætsorienterede love (eliteidrætsloven mv.), og det er i dette yderområde, afgrænsningsproblemerne opstår. I det følgende afsnit vil forskellige domme og afgørelser fra idrættens egne domstole blive behandlet. Formålet er bl.a. at undersøge, om man i retspraksis ved afgørelsen inddrager særlige idrætspolitiske hensyn. Besvares dette 8

11 Idrætsjura - en selvstændig retsdisciplin? bekræftende, nødvendiggøres et behov for en nærmere afgrænsning, hvorimod dette ikke er tilfældet, hvis retspraksis ikke inddrager sådanne hensyn. 3. Idrætsjuraens retskildelære 3.1. Generelt I retskildelæren gøres der traditionelt rede for, hvad man bygger på (retskilderne), og hvordan man ræsonnerer (fortolker), når man tager stilling til konkrete retsspørgsmål. I den traditionelle retskildelære inddeles retskilderne traditionelt i fire hovedgrupper, nemlig lovgivning, retspraksis, sædvaner og forholdets natur, der i denne sammenhæng under ét betegnes som eksterne regler. Inden for idrætsjuraen suppleres de eksterne regler med idrættens egne regler (idrættens eget normsystem: reglementer, vedtægter mv.), som her betegnes interne regler. Med udgangspunkt i to retsområder (strafferetten og erstatningsretten) vil det blive undersøgt, om domstolene inddrager særlige idrætspolitiske hensyn ved løsning af idrætsjuridiske tvister, og om de interne regler slår igennem ved anvendelsen og fortolkningen af de eksterne regler. Samlet vil besvarelsen af disse spørgsmål kunne belyse dels behovet for en yderligere afgrænsning af idrætsjuraen, dels om idrætsjuraens retskildelære adskiller sig fra den traditionelle retskildelære. Der må dog være en formodning om, at idrætsjuraens retskildelære ikke adskiller sig fra den almindelige retskildelære i større udstrækning end det, der normalt er tilfældet mellem forskellige retsområder Strafferetten Der er ikke tvivl om, at idrættens udøvere strafferetligt er placeret på samme sted som samfundets øvrige medlemmer. 2 Det vil sige, at udgangspunktet er, at strafbare handlinger straffes, uden at der er udsigt til positiv særbehandling i forhold til de eksterne regler (straffeloven og særlovgivningen). Dommen UfR VLD, der vedrørte vold mod en fodbolddommer, er i flere henseender illustrerende. Det fremgår af sagen, at tiltalte, der var 1 Jf. Heikki Halila, Vad är kännetecknande för idrottsjuridiken?, Finskt-svenskt idrottsjuridiskt seminarium, red. av Heikki Halila och Olli Rauste, 1999, s Jf. Bjørn Graae i Idræt & Jura, Kbh. 1997, s

12 Idrætsjura - en selvstændig retsdisciplin? anfører for et fodboldhold, havde nikket kampens dommer en skalle, da dommeren ville tildele en spiller på tiltaltes hold en advarsel. Ved byrettens dom blev tiltalte straffet med fængsel i 40 dage, som blev gjort betinget med to års prøvetid. Byretsdommen var en flertalsafgørelse, og dissensen er i denne sammenhæng interessant, idet én dommer stemte for at gøre straffen ubetinget, da denne anså det for vigtigt at påpege, at der i sport i relation til vold gælder samme normer som i samfundet i øvrigt, og at det er en skærpende omstændighed, at volden er gået ud over den person, som er sat til at lede kampene. Ved landsretten blev fodboldspilleren fundet skyldig i overtrædelse af straffeloven ( 244) og idømt 20 dages hæfte med følgende begrundelse (med mine udhævelser): Ved straffastsættelsen findes på den ene side at burde lægges vægt på, at volden er begået af en spiller i forbindelse med en fodboldkamp og derfor må bedømmes med baggrund i den iver og spænding, som kan gribe spillerne. På den anden side findes der at måtte lægges vægt på voldens karakter og på, at volden ikke er begået mod en anden spiller, men mod kampens dommer uden nogen som helst rimelig anledning, og således går langt ud over, hvad der kan betragtes som led i fodboldkampens gennemførelse. Som det fremgår, tager retten udgangspunkt i det forhold, at der er tale om en idrætsbegivenhed (fodboldkamp), og lægger vægt på, at forholdet skal bedømmes på baggrund heraf. Retten synes at mene, at der er en højere tærskel for bedømmelsen af vold i idrætslivet (fodbold) end i det øvrige samfund. Hvor høj denne tærskel er, lader sig imidlertid ikke afgøre præcist, men i den konkrete sag var den overskredet. En forsigtig konklusion er derfor, at domstolene inddrager, om ikke klare idrætspolitiske hensyn, så dog hensynet til, at volden er begået i forbindelse med udøvelse af idræt ( idrætshensynet ). Medens domstolene ved bedømmelsen af straffesager inddrager idrætshensyn, synes dette hensyn ikke at spille nogen rolle for idrættens egne domstole. Som eksempel kan nævnes den såkaldte Hirsbro-sag, som vedrører dopingmisbrug. Ved en dopingkontrol i september 1996 i Rieti i Italien blev den danske løber Claus Hirsbro testet positiv for det forbudte stof stanozolol. Selv om det var uomtvistet, at der ved prøveudtagningen var sket brud på den foreskrevne procedure, valgte Amatør- og Ordensudvalget (nu Appeludvalget) at give Hirsbro karantæne i to år. Udvalget lagde her vægt på, at Hirsbro ved 10

13 Idrætsjura - en selvstændig retsdisciplin? sin underskrift havde godkendt, at dopingkontrollen fandt sted på forsvarlig måde. Forståelsen (og fortolkningen) af 6 i dopingkontrolregulativet gav anledning til en principiel stillingtagen fra udvalgets side. Det bestemmes således i 6: En aktivitetsudøver, der findes skyldig i doping, udelukkes fra alle trænings- og konkurrenceaktiviteter.... Denne bestemmelse måtte efter Hirsbros (advokats) opfattelse efter almindelig juridisk sprogbrug [udelukke] objektivt ansvar. Det hedder i udvalgets afgørelse: Hvad endelig angår spørgsmålet om skyld, fortolker udvalget 6... således, at når analysen har vist, at en idrætsudøver har indtaget forbudte stoffer, er det idrætsudøveren, der skal bevise, at tilstedeværelsen af stoffet ikke kan tilregnes ham. Afgørelsen er principiel alene af den grund, at den er den første, der klart tager stilling til bevisbyrdespørgsmålet. Lidt forenklet synes afgørelsen også at illustrere den omstændighed, at udvalget - i denne situation - prioriterer hensynet til en effektiv dopingbekæmpelse højere end retssikkerheden. Selvom udvalget anfører, at den fortolker 6, er der ikke tale om en traditionel fortolkning, dvs. udlægning af en tekst med flere betydningsmuligheder. Der er snarere tale om, at udvalget afgør et (bevisbyrde-)spørgsmål på baggrund af traditionelle bevisbyrdeovervejelser, således som de forekommer inden for beslægtede retsområder - in casu spirituskørsel. Hvis de to eksempler er udtryk for en tendens hos henholdsvis domstolene og idrættens appelinstans, kan man (forsigtigt) konkludere, at domstolene ved anvendelse og fortolkning af eksterne regler inddrager idrætshensyn, medens idrættens appelinstans ved anvendelse og fortolkning af interne regler orienterer sig mod de eksterne regler Erstatningsretten Inden for erstatningsretten gives enkelte eksempler på, hvilken betydning de interne regler har ved anvendelsen og forståelsen af de eksterne regler. Et eksempel på dette er dommen UfR HD. 3 Under en træningskamp, der spilledes efter reglerne i Love for Association-fodbold, erobrede en angrebsspiller på det ene hold bolden i nærheden af sit eget mål, driblede forbi et par modspillere og løb videre med bolden op mod modstandernes banehalv- 3 Jf. Jørgen Verner i Idræt & Jura, op.cit., s. 60 f. 11

14 Idrætsjura - en selvstændig retsdisciplin? del. En modspiller, der med høj hastighed kom løbende skråt bagfra, forsøgte at få bolden fra angrebsspilleren ved at føre sin højre fod foran denne, men i samme øjeblik sparkede spilleren til bolden. Herved ramte spillerens ben og modspillerens fod hinanden med voldsom kraft og med et så kompliceret benbrud til følge, at spillerens underben senere måtte amputeres. Skadelidte anlagde sag mod skadevolderen, der blev frifundet af landsretten og senere af Højesteret (7-2). Det hedder i landsrettens afgørelse om forholdet mellem de interne og de eksterne regler (med mine udhævelser): Efter hele fodboldspillets karakter og formål, må spillerne antages at være berettigede til under udfoldelse af en vis voldsomhed, der hyppigt indeholder et vist faremoment for modspillerne, at søge at standse en modspiller og tage bolden fra ham. Fodboldlovene giver næmere regler for, hvilke fremgangsmåder der ikke kan tillades, og hvilke forholdsregler der af dommeren iværksættes, når overtrædelser finder sted. Det må efter det oplyste anses godtgjort, at sagsøgte ved sin adfærd over for skadelidte har overtrådt de nævnte loves 12 II h, der omhandler uforsætligt farligt spil. Heraf følger imidlertid ikke ubetinget, at han ifalder ansvar for den skade, der forvoldes ved en sådan overtrædelse. De hastigt skiftende situationer og spillets fart, der kun levner kort tid for en spiller til at træffe beslutninger og til at overveje et angrebs farlighed for en modspiller, findes at måtte medføre, at uforsætligt tilføjet skade, på hvis indtræden enhver af de deltagende spillere efter det foran bemærkede må være forberedt, uanset om der foreligger en overtrædelse af fodboldlovene... Det er her interessant at konstatere, at retten fortolker en intern regel ( 12 II h, i Love for Association-fodbold ), idet retten finder det godtgjort, at sagsøgte ved sin adfærd har overtrådt de nævnte loves 12 II h. Fortolkningen af den interne regel danner udgangspunkt for fortolkningen af den eksterne regel (culpabedømmelsen). Havde fodboldspilleren således ikke overtrådt den interne regel, ville domstolen ikke have haft den fornødne anledning til at efterprøve den eksterne regel. Dommen illustrerer samtidig det forhold, at der tilsyneladende er en højere tærskel for culpabedømmelsen i idræt ( idrætshensynet ), idet det med Jørgen Verners 4 ord må være så godt som udelukket for en tilskadekommen idrætsudøver at få gennemført et erstatningskrav ved domstolene mod andre 4 Jf. Jørgen Verner i Idræt & Jura, op.cit., s

15 Idrætsjura - en selvstændig retsdisciplin? skadevoldende idrætudøvere, også selv om disse har gjort sig skyldige i selv grove overtrædelser af de interne regler. 4. Sammenfatning og konklusioner Gennemgangen i afsnit 3 tegner kun enkelte konturer af idrætsjuraens retskildelære. Som det er fremgået, inddrager domstolene ved anvendelsen af eksterne regler idrætshensynet, der viser, at der inden for idrætten er en højere tærskel (videre rammer) med hensyn til vold og skadegørende handlinger. Det fremgår endvidere, at idrættens egne domstole ved anvendelse og fortolkning af interne regler orienterer sig mod eksterne regler (almindelige retsprincipper). Konklusionen er derfor den, at de eksterne og de interne regler lever i en symbiose, hvor de gensidigt påvirker hinanden. Hermed er også sagt, at der ikke er vandtætte skodder mellem de eksterne og de interne regler. Hvad angår den nærmere afgrænsning af idrætsjuraen, bliver idrætshensynet her en vigtig faktor. Med idrætshensyn menes her hensyn, som med udgangspunkt i idrætsaktiviteten kan begrunde en præciserende, indskrænkende eller udvidende fortolkning af de relevante eksterne regler. Ser man på taxaeksemplet, er der ingen særlige idrætshensyn til stede, eftersom idrætsudøverens (fodboldspillerens) voldelige adfærd ikke er knyttet til en idrætsaktivitet (fodboldkamp). Konklusionen er derfor, at idrætsjuraen som retsområde ikke lader sig afgrænse nærmere, men at visse typer af retlige problemer kan identificeres som idrætsjuridiske. Hermed er vi også kommet til vejs ende, og tilbage er nu kun at besvare spørgsmålet om, hvorvidt idrætsjuraen er en selvstændig retsdisciplin. Hvis man med selvstændig retsdisciplin mener et fag, som (kun) lader sig indordne under sine egne faste regler og principper, må svaret være nej. Hvis man derimod med selvstændig retsdisciplin mener et retsområde, som i lighed med landbrugsretten, arbejdsretten og forsikringsretten både har visse særegne karakteristika og indeholder almindelige/traditionelle juridiske problemstillinger, er svaret ja. 13

16 Ytringsfrihed og idræt hvor går grænsen? Af journalist og bach.jur. Lone Pagh Farvede atletikudøvere, der bliver sendt hjem fra OL i Mexico i 1968, fordi de løfter en knyttet næve med sort handske på medaljeskamlen, mens den amerikanske nationalmelodi bliver afspillet. En fodboldspiller, der bliver vist ud, fordi han kommer med racistiske udtalelser over for en modspiller. En dansk OL-deltager, der bliver sendt hjem fra Sydney, fordi han på internettet videregiver rygter om, at en konkurrent er dopet. En spiller, der bliver sat på bænken, fordi han i pressen kritiserer trænerens taktik. En håndboldtræner, der stikker sin langfinger i vejret og bliver bortvist af dommerne. En dommer, der bliver indberettet til Dansk Boldspil-Unions disciplinærudvalg for udtalelser til en spiller om, at han er ligeglad med, hvad spilleren siger, for hans hold rykker alligevel ud af superligaen. Det er altsammen virkelige situationer fra idrætsverdenen, hvor idrætsfolk giver deres mening til kende. Forskellige udtryk, forskellige formål, og vidt forskellige sanktioner. Eksemplerne fortæller samtidig noget om grænserne for ytringsfrihed i idrætsverdenen. Det er ikke nødvendigvis de samme grænser, som findes uden for idrættens univers. Ytringerne vurderes ikke isoleret, men bliver tolket og straffet ud fra den idrætssammenhæng, de optræder i. Ytringsfrihed indtager ikke den store plads i den idrætsjuridiske litteratur, der koncentrererer sig om de mere materielle facetter af idrætten, såsom EU, rettighedsspørgsmål, transfer, forsikring, moms etc., forhold, der også bliver prøvet ved de civile domstole, mens vi endnu har til gode at se et spørgsmål om ytringsfrihed inden for idræt afgjort uden for idrættens egne fora. Sportsfolk er ligesom alle andre samfundsborgere sikret de rettigheder, som Grundlovens 77 fastslår. Den formelle ytringsfrihed er uomtvistelig, og ingen autoritet kan på forhånd afskære et individ fra at udtrykke sine tanker og meninger. Det er ikke ensbetydende med, at alt er tilladt. Man står til ansvar for sine ytringer over for domstolene. Den materielle ytringsfrihed er afgrænset i fx 14

17 Ytringsfrihed og idræt - hvor går grænsen? straffeloven, hvor 267 blandt andet bestemmer, at ærekrænkende ytringer kan straffes. Det afgørende er ikke, hvorvidt ytringerne rent faktisk har forringet den pågældendes omdømme i omverdenens øjne, men om udtalelserne eller handlingen kan være krænkende. Det bedømmes altså ud fra en objektiv målestok, og uden at der foretages psykiske eller sociale målinger af effekten af det, der blev sagt eller gjort. Overfører man 267 på idrætten, skal der ikke en særlig god hørelse til for at konstatere, at det flyder med ærekrænkelser i en fodboldkamp. Hvor tit hører man ikke på en fodboldbane ord som dit sorte svin, store idiot, korrupte dommer, eller ser en spiller, der giver en modstander fingeren - og fortsæt selv. Klart anstødelige, krænkende ytringer, der formentlig også kunne falde en dommer for brystet i en retssal, hvis de var blevet fremsat i enhver anden sammenhæng end på en sportsplads. Der er dog tradition for, at sporten tillader et vist sprogligt frirum som en del af sportens natur, hvor temperament og verbale konfrontationer accepteres som en del af idrættens frisprog. Man tager ikke samme anstød af skældsordene, når de falder i kampens hede, som hvis de var faldet andre steder i samfundet. Udtalelserne kan selvfølgelig afføde en sportslig sanktion, advarsel eller udvisning; men en dommer kan også vælge at vende det døve øre til, og gør det tit. Hvis en idrætsmand derimod siger til en avis, at klubbens kasserer fusker med regnskabet eller blotter sig over for små drenge, og det er falske beskyldninger, er grænsen overtrådt i 267-forstand, og der vil være tale om ærekrænkende sigtelser. Her er der altså tale om en beskyldning for kriminelle forhold, der ikke falder inden for idrættens sproglige frirum. Denne artikel vil først og fremmest tage udgangspunkt i de ytringer, der ikke falder i kampens hede, men i situationer hvor de er mere eller mindre overvejede. 15

Idrætsjura - en selvstændig retsdisciplin?

Idrætsjura - en selvstændig retsdisciplin? Idrætsjura - en selvstændig retsdisciplin? Af lektor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut, Afdelingen for Retslære Aarhus Universitet Forfatteren behandler forskellige problemer i tilknytning til spørgsmålet

Læs mere

Idræt & Jura. Nyt Juridisk Forlag

Idræt & Jura. Nyt Juridisk Forlag Idræt & Jura Nyt Juridisk Forlag Bogen»Idræt & Jura«er en samlet fremstilling af idrætsjuraen i Danmark. Bogen er udarbejdet til brug for undervisningen i faget idrætsjura ved idrætsuddannelsen på Aarhus

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Etisk regelsæt for Ishockey Klubben Aarhus

Etisk regelsæt for Ishockey Klubben Aarhus Etisk regelsæt for Ishockey Klubben Aarhus Dette regelsæt vil være gældende for klubbens trænere, ledere, forældre, voksne, børn dommere og officials. Programmet er udarbejdet efter Dansk Ishockey Union

Læs mere

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE afsagt den 18. juni 2014 i sag nr. 8/2014 [A] mod [Sejlklubben] Sagen er behandlet af Lis Hævdholm, Ole Borch, Birte Rasmussen, Ulla Ingerslev og Claus Juel

Læs mere

Adfærdskodeks. Matchfixing. - og anden uetisk adfærd

Adfærdskodeks. Matchfixing. - og anden uetisk adfærd Til alle spillere, trænere, ledere, dommere, bestyrelsesmedlemmer og øvrige hjælpere i dansk håndbold Adfærdskodeks Matchfixing - og anden uetisk adfærd Indledning og formål med adfærdskodeks I maj måned

Læs mere

DOPINGAPPELUDVALGETS KENDELSE

DOPINGAPPELUDVALGETS KENDELSE Side 1 af 6 DOPINGAPPELUDVALGET DANMARKS IDRÆTSFORBUND (DIF) DANSK FIRMAIDRÆTSFORBUND (DFIF) DGI DANSK FITNESS & HELSE ORGANISATION (DFHO) DOPINGAPPELUDVALGETS KENDELSE Afsagt den 27. marts 2014 I sag

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 2 4. a ug us t 2 0 1 2 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret 1. Ved domstolsreformen, der blev gennemført ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Resumé: Statsforvaltningen finder ikke, at kommunen kan udbetale erstatning til en borger. Statsforvaltningen finder endvidere

Læs mere

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE afsagt den 2. december 2014 i sag nr. 12/2014 [A] mod [Klub 1] Sagen er behandlet af Ole Græsbøll Olesen, Eigil Lego Andersen, Birte Rasmussen og Claus Juel

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

KENDELSE. Afsagt den 11. juli 2011. Danmarks Idræts-Forbunds Appeludvalg. i sag nr. 19 i 2011

KENDELSE. Afsagt den 11. juli 2011. Danmarks Idræts-Forbunds Appeludvalg. i sag nr. 19 i 2011 1 KENDELSE Afsagt den 11. juli 2011 af Danmarks Idræts-Forbunds Appeludvalg i sag nr. 19 i 2011 Randers FC påklager DBU`s Appeludvalgs afgørelse af 21. juni 2011. Poul Dahl Jensen, Annelise Vidø, Birte

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IMØDEGÅELSE AF VOLD MOD FODBOLD- DOMMERE.

HANDLEPLAN FOR IMØDEGÅELSE AF VOLD MOD FODBOLD- DOMMERE. HANDLEPLAN FOR IMØDEGÅELSE AF VOLD MOD FODBOLD- DOMMERE. Indledning. I efteråret 2007 var der øget fokus på problemet med vold mod fodbolddommere som følge af et stigende antal disciplinærsager samt de

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

DBU og DBU Sjælland byder velkommen til foredrag om

DBU og DBU Sjælland byder velkommen til foredrag om DBU og DBU Sjælland byder velkommen til foredrag om Brøndby stadion, den 26. april 2015 INDHOLD Hvad er matchfixing Hvad er uetisk adfærd Informationspligt Hvem er omfattet af reglerne Sanktioner Afsløring

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE afsagt den 24. april 2015 i sag nr. 6/2015 [A]s indbringelse af Dansk Golf Unions Amatør- og Ordensudvalgs afgørelse af 3. marts 2015 Sagen er behandlet af Lis

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Dette notat beskriver retningslinjerne for journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2. Dokumentarudsendelser på TV 2 efterlever desuden de

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

Notat om. Skoleledernes

Notat om. Skoleledernes Notat om Skoleledernes tilsyns ansvar 2013 tilsynsansvar Skolelederforeningen har udarbejdet et notat som en hjælp for medlemmerne til at få afklaret skoleledernes tilsynsansvar over for eleverne ved skolerejser

Læs mere

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE NOTAT 24. MARTS 2014 DIF UDVIKLING VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet en standardaftale der kan fungere som vejledning til hvordan man kan formulere en samarbejdsaftale

Læs mere

For Hørsholm-Usserød Idrætsklub

For Hørsholm-Usserød Idrætsklub Vedtægter For Hørsholm-Usserød Idrætsklub Stiftet 1. januar 1962 1. Klubbens navn er Hørsholm-Usserød Idrætsklub med hjemsted i Hørsholm Kommune. Klubben anvender forkortelsen HUI og benytter som sit mærke

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 Sag 335/2009 (1. afdeling) A (advokat Henrik Qwist, beskikket) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Lars Bøgh Mikkelsen) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Z - Kommune. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens vejledende udtalelse

Z - Kommune. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens vejledende udtalelse Z - Kommune 11. marts 2008 Z Kommune har under et møde med direktøren for Statsforvaltningen Nordjylland den 28. februar 2008 spurgt statsforvaltningen, om kommunen lovligt vil kunne betale for sagsomkostninger

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007 Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Året er ved at rinde ud. Hvis avisernes artikler står til troende, så er det et år, hvor Kriminalforsorgen

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret.

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Nyhedsbrev Ansættelsesret, maj 2013 Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Begrebet handicap er udvidet, idet det nu er slået fast,

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Regel 16 Personlige straffe og holdstraffe

Regel 16 Personlige straffe og holdstraffe Regel 16 Personlige straffe og holdstraffe Advarsel 16:1 En advarsel er den passende straf for: a) forseelser, der skal straffes progressivt (8:3, sammenlign dog 16:3b og 16:6d); b) usportslig opførsel,

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

1.0 Brug af Facebook og andre sociale medier - anbefalinger til medarbejdere i Gribskov Kommune

1.0 Brug af Facebook og andre sociale medier - anbefalinger til medarbejdere i Gribskov Kommune 1.0 Brug af Facebook og andre sociale medier - anbefalinger til medarbejdere i Gribskov Kommune "Kan det jeg skriver på Facebook, om kommunen, mine chefer og mine kollegaer, få konsekvenser for min ansættelse?"

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Vi skal henvise til 8 i DAFFs Turneringsregulativ for reglerne omkring afvikling af karantæne.

Vi skal henvise til 8 i DAFFs Turneringsregulativ for reglerne omkring afvikling af karantæne. 12. november 2013 Afgørelse fra Dansk Amerikansk Fodbold Forbunds Appeludvalg Appeludvalgets sag 2013-4 I sag vedrørende klage over karantæne til en spiller, som ikke var blevet udvist for den pågældende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

10. DMUs og DIFs forsikringer

10. DMUs og DIFs forsikringer Forsikringsdækning Ved ethvert stævne skal der gennem DMU være tegnet forsikring i det af lovgivningen og DMU krævede omfang. De lovgivningsmæssige krav til forsikringsdækningen er fastsat i Trafikministeriets

Læs mere

Vedtægter for Tommerup Taekwondo Klub (TTK)

Vedtægter for Tommerup Taekwondo Klub (TTK) Vedtægter for Tommerup Taekwondo Klub (TTK) Navn 1 Klubbens navn er Tommerup Taekwondo Klub. Klubbens hjemsted er Ny Assens Kommune. Formål 2 Klubbens formål er at træne Taekwondo i henhold til Dansk Taekwondo

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt.

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt. VEJLE DE N DE UDT AL E L SE Juli 2014 Byggeri og energieffektivitet Lovliggørelse af ulovligt byggeri Byggeri, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Udgangspunktet er, at der skal ske retlig lovliggørelse

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Samarbejdsaftale ETT Sportudøver og træner.

Samarbejdsaftale ETT Sportudøver og træner. Samarbejdsaftale ETT Sportudøver og træner. Samarbejdsaftale For udøvere og trænere tilknyttet ETT kamphold. De bedste betingelser for ETT kæmpere For at give ETT konkurrenceudøvere de mest optimale vilkår

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 Sag 89/2013 (2. afdeling) A (advokat Carsten Lyngs) mod Advokatnævnet (advokat Dorthe Horstmann) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 10.06.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0143/2005 af Michael Humphries, britisk statsborger, om manglende fagforeningsstøtte efter sin

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 16. juni 2009 blev der i sag nr. 40-2008 KK mod Ejendomsmægler YY afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 29. februar 2008 har KK v/advokat BB indbragt ejendomsmægler YY for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Hvad må du bruge din arbejdsmobiltelefon til?!

Hvad må du bruge din arbejdsmobiltelefon til?! Hvad må du bruge din arbejdsmobiltelefon til? Østre Landsrets dom af 5. november 2014 1. afd., sag B-2478-13 Finanssektorens Arbejdsgiverforening som mandatar for [virksomhed1] (advokat Merete Preisler)

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:

Læs mere

VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING

VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING Revideret september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 3 Visioner 4 Mål 5 Strategi - ungdomsafdelingen 6-8 Strategi - seniorafdelingen 9

Læs mere

Vejledning. til idrætsforeninger om at indhente og håndtere. børneattester

Vejledning. til idrætsforeninger om at indhente og håndtere. børneattester Vejledning til idrætsforeninger om at indhente og håndtere børneattester Udgiver Danmarks Idræts-Forbund, DGI samt Dansk Firmaidrætsforbund Tekst Jan Darfelt, Morten Mølholm, Casper Hollerup, DIF, og Søren

Læs mere

Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 95 Offentligt MATCH FIXING. Henrik Kjær Jensen Sikkerhedschef DBU. Dansk Boldspil-Union / DBU Elite

Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 95 Offentligt MATCH FIXING. Henrik Kjær Jensen Sikkerhedschef DBU. Dansk Boldspil-Union / DBU Elite Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 95 Offentligt MATCH FIXING Henrik Kjær Jensen Sikkerhedschef DBU INDHOLD Hvad er matchfixing? DBU's indsats mod matchfixing Forebyggelse Sagsbehandling Lovgivning

Læs mere

Sagsøgte skriver at vi inden 3 uger fra den, 26/09/2008 skal overholde de regler som haveforeningen har.

Sagsøgte skriver at vi inden 3 uger fra den, 26/09/2008 skal overholde de regler som haveforeningen har. Til Retten i Næstved BS 99-342/2011 Palle Flebo-Hansen Christiansgave 11 4220 Korsør Mod Haveforeningen Strandparken v/ formand Tonny Korndrup (advokat Jens Otto Johansen) Korsør den, 15/06/2011 Jeg har

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den 27. juni 2014 Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den eksterne uvildige undersøgelse, der har haft til formål at afdække omfanget af anvendelsen af ulovlige overvågningsmetoder

Læs mere

Vedtægter for Copenhagen Tomahawks AFC

Vedtægter for Copenhagen Tomahawks AFC Vedtægter for Copenhagen Tomahawks AFC 1 Navn og Hjemsted Stk. 1. Foreningens navn Copenhagen Tomahawks AFC. Stk. 2. Foreningen er stiftet den 30. oktober 2002. Stk. 3. Foreningens hjemsted er Københavns

Læs mere

Sociale Medier Udfordringer og muligheder

Sociale Medier Udfordringer og muligheder Sociale Medier Udfordringer og muligheder Dagens juridiske emner Må man som arbejdsgiver benytte sig af facebook, LinkedIn og Twitter og læse profilerne og opdateringer på mulige jobansøgere? Må man begrænse

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Ordensreglement for Silkeborg Stadion

Ordensreglement for Silkeborg Stadion Ordensreglement for Silkeborg Stadion Generelle ordensregler for Silkeborg Stadion (Udstedt af Silkeborg Kommune) Formål 1 Formålet med ordensreglerne er at bevare den gode stemning på Silkeborg Stadion

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Etisk kodeks for dansk konkurrenceidræt. (godkendt af bestyrelserne i Team Danmark og DIF dec. 2006)

Etisk kodeks for dansk konkurrenceidræt. (godkendt af bestyrelserne i Team Danmark og DIF dec. 2006) Etisk kodeks for dansk konkurrenceidræt (godkendt af bestyrelserne i Team Danmark og DIF dec. 2006) 1 Præambel Dette etiske kodeks gælder for dansk konkurrenceidræt, herunder eliteidrætten. I henhold til

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Sociale medier. v/morten Langer

Sociale medier. v/morten Langer Sociale medier v/morten Langer Sociale medier Er kommet for at blive De nye generationer på arbejdsmarkedet er (endnu) mere online og fremfor alt vokset op med det Kan anvendes til netværk og markedsføring

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Nordisk Processpil om Menneskerettigheder. København 2015. Nahnah Hassan mod Kongeriget Danmark. Hændelsesforløb

Nordisk Processpil om Menneskerettigheder. København 2015. Nahnah Hassan mod Kongeriget Danmark. Hændelsesforløb Nordisk Processpil om Menneskerettigheder København 2015 Nahnah Hassan mod Kongeriget Danmark Hændelsesforløb Begyndelsen 1. Nahnah Hassan blev født i Danmark i 1989. Hendes forældre, der er muslimer med

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 14. november 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret

Læs mere

De væsentlige ændringer og nye regler per 1. juli 2014.

De væsentlige ændringer og nye regler per 1. juli 2014. Område Beskrivelse Regel Kampområdet Der er nu mulighed for at bruge en Oktogon-form Artikel 3 Kampområdet (Ottekantet-form) bane til stævnerne. Punkt 1.2 og 2.2 Kampområdet Sekundanterne skal sidde udenfor

Læs mere

DMU FORSIKRINGER 2013

DMU FORSIKRINGER 2013 DMU FORSIKRINGER 2013 Dette dokument skal give et overblik over de forskellige forsikringsdækninger, der er i DMU hvad enten du er kører, official, bestyrelsesmedlem eller hjælper i en klub. Oversigten

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 Sag 311/2012 (1. afdeling) FOA Fag og Arbejde som mandatar for A (advokat Jacob Sand) mod Y Kommune (advokat Yvonne Frederiksen) I tidligere instans er

Læs mere

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET FOR BESKIKKEDE BYGNINGSSAGKYNDIGE Forretningsorden for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige Nærværende forretningsorden er udarbejdet i medfør af de

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed.

Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed. Kendelse af 27. november 1996. 96-89.925. Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed. Lov om forsikringsvirksomhed

Læs mere

Floorballens omdømme afhænger af spillernes, dommernes, trænernes, ledernes og tilskuernes opførsel på og udenfor banen

Floorballens omdømme afhænger af spillernes, dommernes, trænernes, ledernes og tilskuernes opførsel på og udenfor banen - -ETISKE REGLER FOR Lyngby Floorball Forening(LFF) - - Floorball er bygget op omkring en række skrevne og uskrevne etiske spilleregler, der er meget væsentlige at holde fast i: Fairplay, respekt for modstanderne,

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1

GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1 GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Privat brug af sociale medier i arbejdstiden 3 3. Kontrol af privat brug af sociale medier i arbejdstiden 4 4. Loyalitetspligt kontra ytringsfrihed

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold

2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold Indhold 1 "Rigtige" direktører har ikke privilegeret lønkrav 2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold 3 Mere om handicapbegrebet 1 "Rigtige" direktører har ikke privilegeret

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE DBU FYN OG FYNS FODBOLDDOMMER KLUB (FFK)

SAMARBEJDSAFTALE DBU FYN OG FYNS FODBOLDDOMMER KLUB (FFK) SAMARBEJDSAFTALE DBU FYN OG FYNS FODBOLDDOMMER KLUB (FFK) SAMARBEJDSAFTALE MELLEM DBU FYN OG FYNS FODBOLDDOMMERKLUB 1. Formål og baggrund 1.1 Formålet med nærværende samarbejdsaftale, hvor fundamentet

Læs mere

Klagenævnet for Udbud 96-88.443

Klagenævnet for Udbud 96-88.443 Klagenævnet for Udbud 96-88.443 (Carsten Haubek, Flemming Lethan, Kaj Kjærsgaard) 9. oktober 1996 K E N D E L S E Elinstallatørernes Landsforening ELFO og Dansk VVS (advokat Peter Gjørtler) mod Københavns

Læs mere

København, den 7. juni 2011 J.nr. 2010-02-1201

København, den 7. juni 2011 J.nr. 2010-02-1201 København, den 7. juni 2011 J.nr. 2010-02-1201 VPE/JML 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over advokat Eivind Frederik Kramme, København V. Advokat A har den 25.

Læs mere

Talentudvikling i sportens verden

Talentudvikling i sportens verden Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og

Læs mere

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Af advokat Anders Rubinstein, M&A Corporate, Bech-Bruun Advokatfirma En ny principiel Højesteretsdom 1 begrænser selskabers

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 683 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 683 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 683 Offentligt NOTAT Dato J. nr. Til Folketingets Europaudvalg og Transportudvalget 10. september 2014 2014-2314 Den danske regerings besvarelse af Kommissionens

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. DBU København. Københavns Fodbold-Dommerklub

Samarbejdsaftale. mellem. DBU København. Københavns Fodbold-Dommerklub Samarbejdsaftale mellem DBU København og Københavns Fodbold-Dommerklub 1. Definitioner 1.1 DBU: Dansk Boldspil-Union 1.2 DFU: Dansk Fodbolddommer-Union 1.3 DBU KØBENHAVN: DBU København 1.4 KFD: Københavns

Læs mere

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290.

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Finanstilsynets udtalelse til advokat til brug under verserende retssag om, hvorvidt bestemte dokumenter var fortrolige, jf. bank- og sparekasselovens 54, stk. 2,

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S293200K - KSJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 23. april 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Michael Kistrup og Lotte Wetterling med domsmænd). 10. afd.

Læs mere

Afgørelse i sagen Dansk Håndbold Forbund mod HC Midtjylland ApS

Afgørelse i sagen Dansk Håndbold Forbund mod HC Midtjylland ApS HC Midtjylland Brøndby, d. 1. marts 2013 Journalnr.1201-13-FS Afgørelse i sagen Dansk Håndbold Forbund mod HC Midtjylland ApS Disciplinærudvalget under Dansk Håndbold Forbund (DHF) har dags dato truffet

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

Danmarks Idræts-Forbunds dopingudvalg. mod KENDELSE:

Danmarks Idræts-Forbunds dopingudvalg. mod KENDELSE: DIF s dopingnævn Den 221. marts 2011 JL Den 21. marts 2011 blev i sag nr. 2/2011 Danmarks Idræts-Forbunds dopingudvalg mod A afsagt sålydende KENDELSE: Danmarks Idræts-Forbunds dopingudvalg har indbragt

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Notat til Julian PRIESTLEY Generalsekretær

EUROPA-PARLAMENTET. Notat til Julian PRIESTLEY Generalsekretær EUROPA-PARLAMENTET SJ-0190/01 JDW/cn Luxembourg, den 17. august 2001 SJ(00)D/27266 Notat til Julian PRIESTLEY Generalsekretær Om: Udtalelse om tjenestemænds ret til godtgørelse af ikke afholdt ferie ved

Læs mere

Forsikrings- og erstatningsspørgsmål

Forsikrings- og erstatningsspørgsmål Forsikrings- og erstatningsspørgsmål Dette notat skal afdække de problemstillinger, som findes vedrørende universitetets erstatningsansvar og forsikringsforhold. Der er tre overordnede problemstillinger.

Læs mere