Det var noget helt andet, vi havde forventet os

Transkript

1 Det var noget helt andet, vi havde forventet os For nogle måneder siden udgav jeg en bog om it-projekter. Den er for alle, der synes meget lidt om it og håber, at det snart går over igen. Det gør det bare ikke. Alle virksomheder er afhængige af it, og derfor er alle chefer også blevet itchefer. Det er der mange, som synes meget lidt godt om. Jeg har stor sympati for den type chefer, men siden jeg lever af at brandslukke projekter, der er gået galt, betyder samfundsudviklingen, at jeg ikke bliver arbejdsløs. Til gengæld kan jeg her tilbyde den ægte og ufor-falskede liste over nye it-ord, der mang-ler i ordbogen. Sammen med de nye ord kommer også en fortælling, og så kan den kvikke læser godt regne ud, hvorfor det indimellem går galt. De nye ord Mange fejl starter med, at en beslutningsautist træffer en selvsikker beslutning. Sådan en type er ofte chef, og beslutningsautisme er den sygdom, chefen får efter en lang stime af korrekte beslutninger. Derefter tror chefen fejlagtigt at have nået stadiet af ufejlbarlighed. Det med beslutninger er åbenbart bare en medfødt evne, så at spørge kolleger, kunder, eksperter eller lave research er overflødigt. Ingen grund til det, når man alligevel har ret. Beslutningsautisme medfører argumentresistens. Når man er blevet resistent overfor andres holdninger, er alt håb ude. Hvis noget går galt, skyldes det ikke egen selvsikkerhed. I stedet kan det jo være, at it-afdelingen bare ikke var dygtige nok. Ideen var genial, men teamet leverede ligesom ikke varen, så det er deres skyld. Problemet i teamet er ikke kun, at chefen var blevet resistent

2 overfor argumenter. Det er værre end det. Ideen med det nye projekt var så godt, at chefen lovede bestyrelsen levering allerede 1. februar i stedet for den planlagte deadline 1. april. Det er ganske vist en umulig deadline, men det kan chefen jo ikke vide uden at spørge teamet og det gør en ægte beslutningsautist ikke. Begejstringen i bestyrelseslokalet vil ingen ende tage. Der er tale om digitaleufori baseret på vilde modeller i Powerpoint. Ved hjælp af den digitale revolution er hele verden blevet det nye marked, og man kan gange en business case ud med ret mange nuller. Det er ægte disruption. Tilbage sidder teamet, der i forvejen havde en håbløs deadline. De tør ikke sige højt nok, at den nye deadline er umulig de lider af hensynsbetændelse. Mens chefen melder den nye deadline ud, afspiller alle en slowmotion-film med et dødeligt biluheld inde i hjernen. Samtidig hører de sig selv sige, at vi har travlt, men vi skal gøre alt, vi overhovedet kan for at blive klar til tiden. Nu indtræder panikfasen. Hvordan redder man projektet? Med to måneder mindre til at levere projektet skal der radikale midler til. Først ser teamet, om det er muligt at finde nogle lavthængende frugter, hvilket altid er en halv katastrofe midtvejs i et nyt projekt. De kan godt findes, men først efter en succesfuld aflevering. Og cirkusset fortsætter Når projektet er blevet skåret ind til igennem benet, afholdes et estimeringscirkus. Her hjælpes alle med at opfinde et nyt estimat for projektet, der er lavere, end man selv tror på. Ved at lægge alle de alt for små tal sammen dukker en ny leveranceplan op. Tågen letter, og det står klart for alle, at en leverance den 1. februar nok skal lykkes. Ledelsen er igen glade, mens de, der melder ud, at estimatet aldrig kommer til at holde, bliver stemplet som teknologiprimadonnaer, der ikke bidrager til fællesskabet. Herefter kører projektet videre i højt tempo. I praksis

3 betyder det, at den halvdel af virksomheden, vi kalder forretningen, opskruer deres forventninger til den platform, de aldrig har set. Imens knokler teamet i udviklingsafdelingen med at skrive kode, ingen har tid til at teste. Det blev sparet væk, da der blev holdt cirkus, og alle stoler nu på, at de andre skriver fejlfri kode. Ledelsen laver et stillingsopslag efter en projektleder, der kan holde mange bolde i luften på samme tid, hvilket også kan læses som et forsøg på at rekruttere en jonglørklovn til cirkus. Det sjove i den slags projekter er, at alle udviklerne har samme opfattelse, mens de arbejder sig ud mod klippekanten. De tænker, at deres egen del af projektet er i krise og fuld af udfordringer. Samtidig har de en klippefast tro på, at de andre i teamet har fuldstændig styr på deres opgaver. Alle er blevet kvalitetsforhåbningsfulde, men ingen kan begrunde hvorfor. På det tidspunkt, hvor det nye system skal flettes sammen med virksomhedens andre systemer, viser det sig, at de andre systemer er lavet på nøjagtig samme måde. Der er nu et utal af systemer, der er programmeret som spaghettikode, og nu skal det hele bare lige flettes sammen, så det virker. Forretningen har i mellemtiden holdt en lang række møder med nye kunder og lovet vilde ting om, hvad det nye system kan udrette af mirakler. Forretningen har blot ikke haft tid til at mødes med udviklingen undervejs, selv om der har været løbende fremvisninger hver anden uge seks måneder i træk. De har jo passet deres job med at love ting til kunder. Da det nye system endelig er klar fem måneder efter deadline og to millioner over budget, er forretningens reaktion: Det var noget helt andet, vi havde forventet os. Uddrag fra bogen Direktørens guide til IT-projekter, der ikke må gå galt

4 Über meine Leiche Engang startede vi et datterselskab og begyndte at sælge software i Schweiz. Det var sjovt at være iværksætter i udlandet, og det var særligt sjovt i Schweiz. Naturen er smuk, stemningen er international, og jeg sætter pris på den høflighed og omgangstone, man møder. Samtidig er det et interessant marked for software på enterpriseniveau. Mange virksomheder etablerer hovedkontor i Schweiz og køber ind på koncernniveau. På mine ture sydpå fik jeg lejlighed til at træde ind i mødelokalet hos store virksomheder og banker, og det var en sjov oplevelse for en ung mand uden synderlig erhvervserfaring. Jeg købte også en ret dyr habit, og alligevel tænkte jeg ofte, at de andre i mødelokalet gik med sko, der kostede mere end hele min påklædning. Hos en af de store koncerner inden for livsstilssegmentet var vi til en række møder. Vi diskuterede, hvordan alle deres websites kunne flyttes til en ny, samlet platform. Det ville give store besparelser og bedre kvalitet på tværs af sites, kortere produktionstid, og marketingafdelingen var ganske positiv. Det system, vi leverede, var mere brugervenligt og kunne mere, end de var vant til. Da forhandlingerne var stort set afsluttet, syntes direktøren, at det ville være en god idé at invitere it-chefen ind i lokalet for at få ham til at nikke ja til beslutningen. Inden for det segment er der nogle gange en afgrund mellem de super velklædte i marketing og medarbejderne i den hengemte, introverte it-afdeling. Da it-chefen dukker op til mødet, er der en lettet stemning. Alle har set frem til at sætte projektet i gang, men Gud skal lige give sin velsignelse til hele menigheden, før jubelen kan bryde løs.

5 It-chefen har kun et enkelt spørgsmål: Kører systemet på en Linux-server? Nej. Über meine Leiche, siger han og drejer om på hælen. Spaghetti-, ravioli- og lasagnekode Spaghettikode: Koden er en sammenrodet blanding af pasta og kødboller uden nogen form for struktur. Når man trækker i den ene ende af noget, kan man ikke forudse, hvad der kommer til at ske. Er altid et problem. Raviolikode: Hver del af koden er isoleret i en smuk og kompakt lille enhed, men en stor del af udviklingsarbejdet går med at forbinde stumperne på den rette måde. I nogle projekter kan raviolikode være ganske glimrende. Lasagnekode: Koden er smukt delt i lag, der er adskilt fra hinanden i en klart defineret struktur. Det kan være database, forretningslogik, skabeloner og indhold, der er de fire lag. Metoden kan have det problem, at der kan være for mange lag i en model. Kodens indre struktur er en del af arkitekturmodellen og er ofte ganske bestemmende for, hvordan et problem løses, og hvilke risici der er i et projekt. Paralyseret af analyse I projekter, hvor opgaven er at løse store og komplekse problemer, vil det i nogle tilfælde ske, at der er en frygt for at starte på opgaven. Agil udvikling vil anbefale, at man kaster sig ud i at løse problemet for at forstå det bedre. Da metoden er iterativ, er det i orden at løse en opgave, man endnu ikke forstår, for dermed at lære nok til, at man kan beskrive den. Hvis man i stedet ønsker at forstå et problem til bunds, før man går i gang med praktisk arbejde, så vil nogle teams ende i

6 en situation, hvor deres analyse forgrener sig ud i så mange retninger og får så megen dybde, at opgaven kun bliver mere gruopvækkende og svær at forholde sig til. Den vildtvoksende analyse vil også resultere i en uklar business case og muligvis i en pris, der er så høj, at ingen vil godkende budgettet. Nogle gange forlanger ledelsen, at projekter kun må sættes i gang, hvis der er en detaljeret plan og et budget, som 100 procent sikkert holder. Det er med til at puste projekter op i en større størrelse og tvinger alle til at polstre deres estimater og vurdering af risiko. En god vej ud af fælden er at dele projektet op i etaper og sætte et fast budget i timer og penge for de første to eller tre delprojekter. For hvert delprojekt kan man lave en kort beskrivelse af formålet og forventninger til udbyttet. Det kan være så simpelt som her: Der afsættes 100 timer til en foranalyse, der skal undersøge, hvilke standardprodukter vi kan vælge imellem, når den nye e- commerce-løsning skal implementeres. Løsningen skal integreres til Dynamics NAV og indeholde varenumre. Foranalysen skal præsenteres for styregruppen den 12. maj. Det modsatte af at være analyseparalyseret er at være extinct by instinct at man træffer en fatal beslutning, fordi man har travlt, vil vise, at man er handlekraftig eller dømmer efter mavefornemmelsen i stedet for fakta. Direktørens guide til it-projekter, der ikke må gå galt er skrevet af Martin Michael Frederiksen og indeholder sandfærdige historier fra virkelighedens it-projekter skrevet på et sprog, der kan læses af ikke-nørder. Den indeholder klare anvisninger på, hvordan man kan styre projekter på tværs af forretning og udviklingsafdeling ved hjælp af simple

7 principper om fælles målsætninger, god governance, organisering, planlægning og ved at indbygge kvaliteten i processen fra start til slut. The Internet of Things er tættere på, end du tror Hvis du kører forbi et motorvejsbyggeri hver dag på vej til arbejde, så ser fremskridtet fra dag til dag ikke ud af noget særligt. Alligevel tager det forbløffende få måneder, før der er bygget en ny og meget stor infrastruktur. I løbet af de næste ti år vil verden blive bygget om til en stor infrastruktur. Der kommer sensorer i alt: Køleskabe, elpærer, vandforsyningen, hospitalssenge, æbletræer, biler, veje og tøj. Det er ikke en revolution, men en evolution, og den sker i samme hast som motorvejsbyggeriet. Man kan ikke melde sig ind eller melde sig ud. Den nye infrastruktur kommer til at betyde det samme som de sidste 100 års forbedringer af tog, fly, veje, biler, telefoner, tv med mere. Er det så godt for mennesker, og er det godt for vores jordklode? Tingenes internet Hvad er det så, det her tingenes internet, som det kaldes på dansk? Det er den britiske forsker Kevin Ashton, der kom først med en definition af The Internet of Things. Begrebet har selvfølgelig også fået sin egen trebogstavsforkortelse, IoT. Fælles for Kevin Ashtons og andre beskrivelser er, at første

8 generation af internettet indeholdt data skabt af mennesker. Den næste version indeholder data skabt af ting. If we had computers that knew everything there was to know about things using data they gathered without any help from us we would be able to track and count everything, and greatly reduce waste, loss and cost. We would know when things needed replacing, repairing or recalling, and whether they were fresh or past their best. (Kilde: Kevin Ashton, RFID Journal 1999) Det særlige ved tingenes internet er, at når en ting indeholder en sensor eller andet, der gør den i stand til at opsamle data og kommunikere med omverdenen, så er der ikke kun en relation mellem tingen og dens umiddelbare nærhed, men også til alle andre ting af samme type i hele verden. Lad os sige, at du har en digital termostat, og den kan du skrue op og ned for enten ved at være til stede eller ved at fjernbetjene den fra din smartphone. Nu er der en relation mellem dig og termostaten, men det er også muligt at finde ud af, hvad samtlige termostater i Randers er indstillet til. Med de informationer kan man se, hvordan energiforbruget i Randers kan optimeres. Alle de ting, vi anvender i vores hverdag, vil på den måde få deres egen primitive intelligens, der kan virke i baggrunden, og uden vi bekymrer os om det. Men det er selvfølgelig en verden med faldgruber. Teknologien er klar, og prisen er lav nok Man kan spørge sig selv, hvorfor tingenes internet dukker op netop nu. Hvad er det, der gør, at vi kan forvente, at mere end 20 milliarder ting vil være online før 2025? Ganske enkelt er det tilstedeværelsen af tre forskellige teknologier; Wi-Fi, Bluetooth og muligheden for at lave små, lokale netværk med lavt strømforbrug. Samtidig har vi alle fået en supercomputer mellem hænderne vores smartphone og prisen på det hele er faldet til næsten

9 ingenting. Tingenes internet er både økonomisk og teknisk muligt nu, så derfor sker det hele af sig selv. It s not that it suddenly appeared in The basic technology has been around for years. It s just that 2013 is the year that rapid expansion started to happen. We now have three standardized wireless platforms that are thoroughly disseminated Wi-Fi, Bluetooth and 15.4 (Low-Rate Wireless Personal Area Networks). And we have smart embeddable devices that we can now stamp out in the billions. (Kilde: David Culler, Berkeley s Department of Electrical Engineering and Computer Sciences) For at tingenes internet kan invadere dit hjem kræver det at der i hjemmet er et knudepunkt for kommunikationen. Men vil du købe endnu en dims til hjemmet? Har du behov for at kunne se på din telefon, hvad der er i dit køleskab? Nej. Men derfor skal det nok ske alligevel. Mange virksomheder vil have en interesse i at levere knudepunktet, og det er meget tænkeligt, at senere versioner af for eksempel Apple tv kan fungere som det, der binder al elektronik i hjemmet sammen. Det er derfor, man ikke kan melde sig ud. Producenter af elektronik og halvdyre forbrugsgoder vil indbygge teknologi i deres produkter, og en dag vil det være standard, at køleskabet kan registrere, hvad du har købt om du så vil sende informationerne videre, er din egen sag. Wearables boomer, og armbåndsuret modtager dine sms er Ikke nok med at der kommer internet i alt det, der er i vores hjem og i samfundets infrastruktur. Det kommer også i vores tøj og på vores krop. I de her måneder boomer wearables teknologi, man kan tage på. Det gælder fitness-armbånd, der både kommer som synlige teknologiprodukter, men også indbygget i smykker og tøj. Der kommer smart watches, hvor de første eksempler som Pebble er kluntede og dårlige at have på. Men det er de første

10 versioner, som snart bliver erstattet af smukkere og mere funktionsdygtige. Mange mener, at det er rædsomt, når armbåndsuret brummer, fordi der er kommet en sms. Men wearables er også nyttige og sjove, når de er designet til det rigtige formål, og de kan synkronisere data med en smartphone og dermed også tingenes internet. Dit køleskab ved, at du spiser for meget Kan mit køleskab så hackes? Ja, det kan det, og køleskabe og andre ting, der er online, er allerede brugt til at hacke sig videre til andre systemer i samme netværk. Sikkerhedsproblemerne ved tingenes internet er store, og vi kommer til at se en lang række skandaler og problemer i fremtiden, men man kan også bombe en bro. Al infrastruktur kan ødelægges eller lammes, og det er meget sandsynligt, at nationer vil bygge millitære enheder, der kan anvende tingenes internet i forbindelse med krig. Da dit køleskab ved, hvad du spiser, betyder det også, at det kan fortælle dig, at du spiser for meget..! Eller at jeg kan hacke dit køleskab og finde ud af, at du spiser for meget. Det er et harmløst eksempel, men det er let at regne ud, at tingenes internet giver nye adgange til det, der tidligere hørte privatlivet til, og at muligheder for industrispionage bliver bedre end nogensinde før. Heldigvis er der også gode sider ved fremtiden. Men det bliver en vanskelig rejse. Smarte biler, smarte byer og smarte nationer Når veje og biler er forsynet med sensorer og kan kommunikere med hinanden, behøver du ikke længere at være bekymret for busplanen. På din telefon kan du se, hvor meget bussen er forsinket. Byen ved, hvor mange kilometer byens biler kører per liter benzin. Trafikpropper kan lettere undgås. Reklameskilte opdager selv, at ingen læser dem og ændrer indholdet til noget mere interessant. Smarte byer er et begreb på vej frem, og mange byer er ved at definere sig selv som en smart city. I Danmark er det indtil

11 videre Aarhus og i Europa blandt andet Wien, Amsterdam, Lyon, Edinburgh og Verona. Fokus er på at etablere en god, klassisk infrastruktur kombineret med viden og social kapital. Teknologi spiller en central rolle, fordi data fra alle byens systemer er nødvendig for at optimere byen for borgere og virksomheder. Kritikken mod de smarte byer er blandt andet, at fokus på teknologi og optimering af byer ud fra data fjerner fokus fra alternative måder. Det problem kendes også fra e-commerce. Når du får præsenteret, at kunder der har købt denne bog har også købt, så får du ikke boghand-lerens begejstring over noget helt, helt andet, hun har læst. Store mængder data giver ensretning og forudsigelighed. Derfor er der nu mange gode grunde til at optimere byerne. Det giver mening at reducere forurening, trafikpropper, antal uheld, skabe bedre sundhed og oplevelser men teknologi i sig selv er ikke hele svaret. Robotterne kommer Ikke alene kommer robotterne de er her allerede. Og robotter kommer i stigende grad til at overtage menneskers arbejde, og det kommer til at gå hurtigt. En forskningsrapport fra Oxford University har undersøgt det amerikanske jobmarked og konkluderer, at job, der hverken kræver fysisk tilstedeværelse et bestemt sted eller særlige evner for social interaktion og kommunikation, er i fare for at blive overtaget af robotter. Det omfatter 44 procent af det amerikanske arbejdsmarked. Tænk det sammen med smart cities. Vi kommer til at have mere fritid, og netop derfor er det ekstra vigtigt at tænke på det kreative design af byrummet og menneskers mulighed for at udfolde sig med noget, der giver livsglæde. The missing link: Ibeacons I løbet af de næste 12 måneder vil vi se en hastig vækst i antallet af Ibeacons. Det er små chips, der kan placeres i butikker, på kontoret og rundt omkring i byen. Din telefon kan opfange et signal fra en Ibeacon, og dermed kan du finde hjælp

12 på din telefon. Eksempler: Din telefon kan vise billeder, film og anden produktinformation om en vare, du ser i butikken. Du ankommer til et kontor, hvor du skal til møde, og du kan finde smarteste vej til nærmeste mødelokale på telefonen. Du er turist og vil gerne kende byens historie. I byen er der placeret standere, der kommunikerer med din telefon, og her kan du finde alt, du leder efter, sorteret efter tidsalder, emne og på dit eget sprog. Samtidig efterlader du et digitalt fingeraftryk overalt, hvor du går. Hvad du ser, hvad du søger efter, og hvad du vælger kan registreres. The Internet of Things er ikke alene på vej. Det buldrer frem. Det er ikke om tre år, det kommer. Byggeriet er i gang lige nu, men du har måske ikke set det komme, fordi det sker hver dag og i hurtige små skridt. Det er lettere at forholde sig til motorvejsbyggeriet, fordi det trods alt er harmløst (for alt andet end naturen), men konsekvenserne er større for dit liv. Det er en god idé at overveje, hvad man vil gå med til, og hvad man vil modarbejde. Vores bedsteforældre voksede op i en tid, hvor man kunne ligge under et æbletræ, være helt alene og ingen vidste, hvor man var. Vores børn vokser op i en tid, hvor ens ur eller telefon har afsløret, hvor man var henne for lidt siden, og hvor badekarret ved hvor mange liter vand, man bruger til et karbad. I fremtiden bliver det en luksus at tage en gang digital detox og melde sig ud af samfundet. Teknologi kan blive for meget, og vi kan vende det ryggen. Tingenes internet vil blive en blandet landhandel, hvor noget er fantastisk og andet aldrig burde være gjort.

13 Imagine an orchard of apple trees, all of which have electronic sensors attached to them, and all of them able to send data back to the orchard manager: Tree #78564 needs more water, Tree #89132 has an insect infestation on peripheral branches 73, 74 and 87, only 63 percent of the apples on Tree #31906 are ready to be picked.