- Et projekt om pædagogernes opfattelse af støjen i deres arbejdsmiljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Et projekt om pædagogernes opfattelse af støjen i deres arbejdsmiljø"

Transkript

1 Bachelorprojekt Audiologi Syddansk Universitet Vejleder: Carsten Daugaard - Et projekt om pædagogernes opfattelse af støjen i deres arbejdsmiljø Af Pernille Hyldeqvist

2 Side /49 Resumé Denne opgave har til formål at belyse den aktuelle situation omkring støjforholdene i de danske daginstitutioner. Den tager udgangspunkt i pædagogernes egen opfattelse støjen, samt deres vurdering af andre støjrelaterede faktorer. Den vil derudover være med til, at belyse hvorvidt pædagoger tillader eventuel støj, om de beskytter sig mod den og om der bliver gjort andre pædagogiske tiltag for at reducere støjende forhold. Min opgave indeholder en teoretisk del, der ligger til grund for diskussionen omkring min problemformulering. Her har jeg valgt at beskrive ørets anatomi og fysiologi, den anatomiske lydopfattelse, støj og de konsekvenser støjpåvirkning kan medføre. Under afsnittet Eksisterende Undersøgelser vil jeg belyse forholdene ud fra rapporter om støj i daginstitutioner fra det sidste årti. For at kunne vurdere, hvorvidt støj er et problem i de danske daginstitutioner, har det været nødvendigt at oprette et spørgeskema bestående af 14 spørgsmål, der spørger indtil pædagogernes opfattelse af støj i forhold til deres arbejdsplads, og 3 spørgsmål om henholdsvis køn, alder og stilling (se appendiks 5, side 1-2). Min spørgeskemaundersøgelser er blevet besvaret af i alt 110 pædagoger (hvilket her dækker over pædagoger, medarbejdere, vikarer, ledere og andet relateret personale). Undersøgelserne viser at 81% af de adspurgte mener, at støj er en belastende faktor i deres arbejde, hvilket er en stor del taget i betragtning af at de reelle støjforhold er forbedret siden Spørgeskemaundersøgelsen viser også, at knap ¼ kunne finde på at benytte personlig støjbeskyttelse, også selvom langt de fleste mener, at det er OK at bærer høreværn, hvis man føler sig udsat. Et interessant punkt i min opgave er dog, at mine spørgeskemaundersøgelser viser, at kun 24% af de adspurgte mener, at de har viden nok på arbejdspladsen, til at forebygge gener fra støj. Disse tal bør tages alvorligt, i og med at viden kan være et nøgleord til bedre støjforhold på pædagogernes arbejdsplads, og det må derfor konkluderes at selvom størstedelen af pædagogerne mener, at de oplever en støjbelastning i deres arbejde, er det ikke ensbetydende med, at støjforholdene er blevet værre gennem de sidste år, men at der muligvis bare ikke er blevet taget hånd nok om det.

3 Side /49 Abstract This assignment aims to illuminate the current situation about noise conditions in Danish daycare centres. It is based on teachers' own perception of noise, as well as their assessment of other noise-related factors such as design, planning of the educational work, knowledge and resources It will also help to illuminate whether educators protect themselves against noise, and if other educational initiatives is being done to reduce noisy conditions. The first part of the assignment will be theoretical, with the aim of providing sufficient background information that will be used in my practicing part. In order to assess whether noise in the Danish day care centres is a current problem or not, I have chosen to set up a questionnaire. The responses from the questionnaire are discussed in relation to three other existing studies. The survey contains fourteen questions about the day care teachers perception of noise, and three questions about gender, age and profession (referring to appendix 5, page 1-2). The survey was answered by 110 day care teachers (this includes teachers, assistants, students, temporary workers etc.). The studies show that 81% believe that there is noise in such a level that it is of nuisance character, which is a high number taken into account that the real noise ratio has improved since The survey also shows that barely ¼ would use personal hearing protection at their workplace, even though the vast majority believe that it is OK to wear hearing protection if you feel exposed. However, as an interesting point, my survey shows that only 24% of the respondents believe they have sufficient knowledge in the workplace, and only 30% believes that there is enough ressources to prevent nuisance noise. These figures should be taken seriously, as "knowledge" can be a keyword for better noise ratio at teachers' workplaces, yet it must be concluded, that although the majority of teachers believe that they experience an excessive noise level at work, it does not mean that the noise level has gotten worse over the last years, but may just not have been dealt with properly.

4 Side /49 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING PROBLEMFORMULERING 5 2. ØRETS ANATOMI OG FYSIOLOGI DET YDRE ØRE MELLEMØRET DET INDRE ØRE COCHLEA OG DET CORTISKE ORGAN HØRENERVEN OG AUDITIV CORTEX 9 3. DEN ANATOMISKE LYDOPFATTELSE KROPPENS BEARBEJDNING AF LYD NÅR LYD BLIVER TIL STØJ GENEREL LYD STØJ LOVGIVNING KONSEKVENSER SOM FØLGE AF STØJPÅVIRKNING TINNITUS HØRETAB STRESS EKSISTERENDE UNDERSØGELSER RAPPORT FRA ARTIKEL FRA ARTIKEL FRA DISKUSSION AF EMPIRI METODE SPØRGESKEMA OG DELTAGERE RESULTATER DISKUSSION OG PERSPEKTIVERING METODEKRITIK KONKLUSION LITTERATURLISTE MONOGRAFI ELEKTRONISKE KILDER BILAG (1-5) 44

5 Side /49 1. Indledning Mennesker burde ikke være bekymrede for deres helbred, når de går på arbejde og slet ikke, når den danske lov tydeligt beskriver, hvilke retningslinjer en arbejdsplads bør og skal følge. Der har i flere dekader været stor debat om, hvorvidt støj i de danske småbørnsdaginstitutioner (fra 0-6 år) er et problem eller ej. Mange mennesker har en mening om dette emne, og især pædagogerne har i lang tid følt, at de har måtte tale for døve øre, når de har taget problematikken op. Dog kan det have alvorlige konsekvenser at udsætte sig selv for støjende miljøer i længere tid. I 2006 blev der udført støjmålinger i udvalgte institutioner i Danmark, hvilket skulle vise sig at blive et startskud for støjreduktionen på national plan. Pædagogerne og de institutionsansvarlige gjorde for alvor noget ved problematikken da de kort tid efter undersøgelserne, begyndte at evaluere akustikken og gøre nødvendige tiltag for at reducere støjen i børnehaverne/vuggestuerne. Pædagogerne valgte samtidig at evaluere deres eget helbred, og det blev mere og mere populært at drøfte brugen af høreværn i institutionerne. Høreværn står trods alt til rådighed i næsten alle andre støjende brancher. I 2008 vagte spørgsmålet Skal det være tilladt at bære høreværn i de danske børnehaver og vuggestuer? stor debat i medierne. Mange mente, at det selvfølgelig ikke var forsvarligt at lade pædagogerne bærer høreværn, når de på en hel arbejdsdag stod til ansvar for børnenes velbefindende, og mente at det ville påvirke pædagogernes arbejdsindsats at skærme deres hørelse i det støjbelastende miljø, og hvad med børnenes velbefindende? Men selvom mange mente (og muligvis stadig mener) at høreværn i daginstitutioner bør forbydes, har vi i Danmark en lov, der angiver det modsatte. Siden artiklens publicering har snakken om høreværn i institutionerne været tabu for mange, og ideen om at de danske pædagoger skulle bære høreværn, er blevet henkastet. Når man studerer audiologi, som jeg, kan man ikke undgå at tage et emne som dette alvorligt, og jeg finder det interessant at undersøge, om forholdene stadig er, som de var i

6 Side / , eller om pædagogerne har en anden holdning, som af forskellige grunde kan være svær at bringe til torvs. Denne opgave tager til dels udgangspunkt i artiklerne Forbud mod høreværn i institutioner og Støjgener værst på sygehuse og slagterier, samt rapporten Støj fra den menneskelige aktivitet Et udredningsarbejde. For at understøtte/forkaste teorierne om støj på pædagogernes arbejdsplads, har jeg valgt at oprette et spørgeskema, der spørger ind til pædagogernes egen opfattelse af deres arbejdsmiljø. Svarene herfra sætter jeg i relation til ovenstående eksisterende undersøgelser for at afklare, hvordan udviklingen har forløbet. 1.1 Problemformulering Min opgave vil belyse, hvordan pædagoger i dagens Danmark opfatter støjen på deres arbejdspladser. Den vil vise, om der er sket reelle ændringer af det støjende miljø siden 2006, og om pædagogerne har valgt at følge mediernes kritik fra 2008, eller den danske lovgivning. Tillader pædagogerne støj på arbejdspladsen? Er støjen en belastende faktor i pædagogernes hverdag - og hvis ja, trodser de da den danske lovgivning, og fortsætter arbejdet i det støjende miljø, eller prøver de diskret at reducere støjen? Hvilke konsekvenser har det for de ansatte i sidste ende? Og synes de egentlig selv det er forsvarligt, at bære høreværn på arbejdspladsen? Alle disse spørgsmål vil jeg i denne opgave forsøge at besvare.

7 Side /49 2. Ørets anatomi og fysiologi I følgende er ørets anatomi og fysiologi beskrevet. I forhold til mit fag og hovedområde i denne opgave er det vigtigt at forstå hvordan øret er opbygget, samt hvordan de forskellige elementer i øret virker. Disse spiller nemlig en vigtig rolle af hensyn til, hvordan vi mennesker opfatter lydstyrke, frekvens, tidsopløsning og måske endda vigtigst af alt hvordan vi mennesker opfatter støj, og hvordan dette kan påvirke hørelsen. Øret er opbygget af 3 hovedsektioner: Auris externa (Ydre øre), auris media (mellemøret) og det auris interna (indre øre) (se appendiks 1). Der vil være en kort beskrivelse af det ydre øre og mellemøret, mens det indre øre vil blive grundigere beskrevet i og med, at det er den del af øret der er mest udsat, og i største grad pådrager sig støjskader (Gelfand, 2009, side 184). Derudover vil der i følgende blive henvist til bilag. 2.1 Det ydre øre Det ydre øre består overordnet set af pinna (auriklen) og meatus acusticus externus (ydre øregang). Auriklen er den eneste del af øret der er synlig og dens tragtform er vigtig for lokalisering af lydkilden. Øregangen består af en bruskdel (meatus acusticus externus cartilagenius), beklædt med hud, hvori der både er hår og kirtler, der producerer ørevoks og holder øregangen ren. Den inderste del af øregangen er benet (meatus acusticus externus osseus) og kun beklædt med et tyndt lag hud (Zemlin, 1998, side ). Øregangen er bevægelig og bevæger sig blandt andet efter kæbemuskulaturen når der tygges, hvilket dermed ændrer dens form i udførelsesøjeblikket. Øregangens primære funktion mht. hørelse er, at den danner en resonator, der udgør db af forstærkningen af lyden, og leder lyden mod membrana tympani (trommehinden) (Widex, 2007, side 38-40).

8 Side / Mellemøret Mellemøret er et hulrum, der findes i os temporale (tindingebenet). Trommehinden afgrænser det ydre øre fra mellemøret og det er her man finder de 3 mellemøreknogler. Stapes, incus og malleus (Stigebøjlen, ambolten og hammeren) der alle hæfter sammen. Hammeren fæstner til trommehinden, og hæftet sammen med ambolten, der er hæftet på stigebøjlen, som fæstner til det fenestra vestibuli (ovale vindue) i det indre øre. Her ses altså et direkte bindeled mellem ydre øre, mellemøret og det indre øre. Lydbølger vil ramme trommehinden og føres ind til det indre øre via knoglekæden. I mellemøret finder vi også 2 muskler: Stapedius og tensor tympani. Disse fæstner begge til knoglekæden. De 2 muskler danner en beskyttelse af det indre øre. Hvis øret bliver udsat for kraftige lydtryk, bliver en refleks udløst og musklerne trækker sig sammen, hvilket begrænser knoglekædens bevægelse og transmissionen til det indre øre reduceres (Widex, 2007, side 41-42). Dertil skal det siges, at reflekserne har en latenstid og en begrænset varighed af sammentrækninger i en eventuel støjeksponeringstid, der begrænser beskyttelsen af øret. Reflekserne er derfor ikke en hundredeprocentsløsning af støjreduktion (Gelfand, 2009, side 44). 2.3 Det indre øre I det indre øre omsættes mekaniske vibrationer fra lydbølgerne til nerveimpulser, som derefter bliver sendt videre til hjernen. Det indre øre er placeret i tindingebenet, ligesom mellemøret, og består af høreorganet og balanceorganet Cochlea og det cortiske organ Cochlea (Øresneglen), er opbygget som en kanal inde i en kanal: Den ydre kanal, også kaldet den benede, og den indre kanal kaldet den membranøse (se appendiks 2). Disse er med til at afgrænse 3 væskefyldte rum: Scala vestibuli, scala media og scala tympani, der snoer sig ca. 2¾ gang om modiolus og giver cochlea dets spiralformede sneglehusstruktur (Elberling & Worsoe, 2006, side 13).

9 Side /49 Scala vestibuli og scala tympani er fyldt med perilymfe, der er en væske med højt indhold af natrium (Na+). De 2 væskefyldte hulrum mødes ved en åbning kaldet helicotrema ved cochleas apikale del, og munder ud i henholdsvis fenestra vestibuli (det ovale vindue) og fenestra cochleae (det runde vindue). Scala media er derimod fyldt med endolymfe, som har højt indhold af kalium (K+) (Gelfand, 2009, side 51-55). Denne væske er dannet af en gruppe celler, der sidder på scala medias ydervæg. Disse celler kaldes stria vascularis og opretholder en positiv elektrisk spænding. Tilsammen danner de 2 væsker en slags batteri, der er med til at forsyne hårcellerne med den energi, som de skal bruge for at danne nerveimpulser (Widex, 2007, side 47). Scala media afgrænses fra den øvrige del af cochlea ved de 2 membraner: Reissners membran og basilarmembranen (Gelfand, 2009, side 51-55). Det er også i scala media, at det cortiske organ er at finde. Det cortiske organ hviler på basilarmembranen, og indeholder de sensoriske celler, der er forbundet med de små nervefibre. De sensoriske celler indeholder én række á ca IHC (indre hårceller), og tre rækker med i alt ca OHC (ydre hårceller). Begge hårcelletyper er altafgørende for det totale lydbillede, men de indre hårceller, hvis opgave er at transmittere lydsignal til hørenerven, er særlig vigtige. De indre hårceller indeholder nemlig ca nervefibre, hvorimod de ydre kun indeholder (Elberling & Worsoe, 2006, side 14). Fælles for begge typer hårceller er, at de er belagt med en geleagtig struktur kaldet tektorialmembran, og at de på toppen har små sansehår kaldet stereocilia. Stereocilia, på de ydre hårceller, er forbundet direkte med tektorialmembranen (Zemlin, 1998, side ). De ydre hårceller stimuleres ved at svage lydniveauer, øger basilarmembranens udsving. De ydre hårceller udfører i den forbindelse en slags sammentrækninger/udvidelser, som stimulerer de indre hårceller. Uden de ydre hårceller havde stimulationen af de indre hårceller været meget svag. Så man kan sige, at de ydre hårceller er en form for forstærkere (Elberling & Worsoe, 2006, side 15).

10 Side / Hørenerven og auditiv cortex I midten af cochlea bliver de afferente nervefibre vævet sammen til N. cochlearis (hørenerven). Derefter løber hørenerven ud gennem et lille hul i tindingebenet, samles med N. vestibulo (balancenerven), og løber derefter videre til pons (hjernestammen). I hjernestammen passerer hørenerven 4 relæstationer, som alle består af neuroner. Efter 1 station krydser hørenerven over til modsatte hjernehalvdel (Elberling & Worsoe, 2006, side 14-15). Derfra går hørenerven videre til mesencephalon (midthjernen), hvor den til sidst munder ud i auditive cortex, som er lokaliseret i temporallappens overflade (i hjernebarken). I auditive cortex systematiseres de forskellige frekvenser. De højfrekvente toner aktiverer nervecellerne bagerst, og de lavfrekvente toner aktiveres længst fremme (Elberling & Worsoe, 2006, side 17). Denne proces fortsætter i og med, at de efferente nervefibre løber den modsatte retning af de afferente nervefibre. De efferente baner har udspring i auditive cortex. Derefter løber de modsat de afferente nervefibre og udmunder i cochlea, hvor de fleste af nervefibrene fæstner til de ydre hårceller. Man har endnu ikke fundet endeligt evidens, men man har teorier om, at de efferente nervefibre er med til at kontrollere den aktive mekanisme i de ydre hårceller (Widex, 2007, side 51). 3. Den anatomiske lydopfattelse De ovenstående, beskrevne elementer i hørelsens bearbejdning er alle med til, at vi mennesker kan høre og forstå de lyde vi får præsenteret. Følgende afsnit vil beskrive, hvordan lyden rent faktisk bearbejdes.

11 Side / Kroppens bearbejdning af lyd For at vi skal kunne opfatte lyd, skal der ske en proces. Denne proces består i, at energi fra lydbølger skal omdannes til elektriske impulser i hørenerven, som viderefører det til auditiv cortex i hjernen (Widex, 2007, side 46). Det ydre øre opfanger trykbølger fra en lydkilde. Trykbølgerne når indtil trommehinden og øreknoglekæden, der videresender trykbølgerne som mekaniske vibrationer. Stigebøjlens fodplade er den del, der transmitterer de mekaniske vibrationer via stempellignende bevægelser ind og ud af det ovale vindue. Der udbredes derved trykbølger i cochlea, som sætter perilymfen i svingninger (Jepsen & Thomsen, 2011, side 17-19). Det runde vindue er i denne forbindelse med til, at udligne det øgede tryk, da dets membran bevæger sig modsat, men i samme takt (Zemlin, 1998, side 467). Disse bevægelser fra stapes sætter basilarmembranen i bevægelse, så der dannes bølgelignende bevægelser, der bevæger sig mod cochleas apex. Denne bevægelse kaldes en passivt vandrene bølge (Widex, 2007, side 48). Lydens frekvens er altafgørende for bølgens udsving. Høje frekvenser bliver repræsenteret ved cochleas base, og vil dermed give det største udsving på den nederste del af basilarmembranen, hvorimod de lave frekvenser er repræsenteret ved cochleas apex, og der vil dermed være størst udsving ved basilarmembranen øverste del, hvilket også er det sted hvor basilarmembranen er mest stiv. Jo lavere frekvenser desto tættere apex. Det er derfor muligt for bestemte grupper af hårceller at opfange forskellige information om lyds frekvensmæssige sammenhænge (Widex, 2007, side 48). Frekvensanalysen bestemmes af hvilke hårceller, der påvirkes mest. Den måde vi opfanger lydstyrken på afhænger af, hvor mange hårceller der stimuleres og i hvilket omfang. De ydre hårceller har en lav tærskel, og er ansvarlige for hørelsen af svag stimuli, hvorimod de indre hårceller, der har den største kontakt med nervefibrene, har højere tærskel, og er i stand til at skelne mindre intensitetsvariationer (Jepsen & Thomsen, 2011, side 18).

12 Side /49 Perilymfen og endolymfen i cochlea forsyner hårcellerne med energien, der skal til for at danne nerveimpulser (Widex, 2007, side 47). Den mekaniske energi er altså nu blevet omdannet til elektrisk energi. Disse nerveimpulser bliver sendt videre, via hørenerven i de afferente nervebaner, til auditive cortex, hvor de bearbejdes og omsættes til lyde, som hjernen fortolker og præsenterer på en mere forståelig måde (Gelfand, 2009, side 75). 4. Når lyd bliver til støj I forrige afsnit blev det beskrevet, hvordan vi mennesker opfatter lyd. Men hvad er lyden egentlig? Hvornår bliver lyd til støj? Og hvordan kan støjen påvirke os mennesker? Der er mange opfattelser af hvad støj egentlig er, og det er derfor ikke altid lige let at beskrive med målinger og tal. Lyd er derimod et fysisk fænomen, og derfor mere håndgribeligt. 4.1 Generel lyd Lydkilder kan være mange ting. Fælles for lydkilder er at de sætter luftpartikler i svingninger ved at skubbe til hinanden. Disse svingninger udgør trykforskelle over og under barometerstanden, og kaldes lydtryk og angives i pascal (Pa). Lydtrykket beskriver antallet af svingninger pr. sekund, hvilket kaldes frekvens og angives i hertz (Hz). Vi mennesker opfatter normalt lyd i frekvensområdet fra ca. 20 Hz til ca Hz, men det varierer fra person til person, eftersom vi mennesker er opbygget forskelligt. Især evnen til at opfatte de høje frekvenser afhænger meget af personens alder og af den form for lyd/støj hørelsen har været udsat for livet igennem. Dog er der områder inden for dette område, hvor vi mennesker opfatter lyden bedre end andre. Ved frekvenser under 50 Hz skal der meget kraftig lyd til, for at det bliver opfattet af øret. Frekvenser højere end er derimod sjældent hørbare, uafhængigt af lydstyrken (Bendtsen et. al., 1998, side 6-7).

13 Side /49 De lavfrekvente lyde defineres, som lave eller mørke toner og ligger fra 100 til 250 Hz. De højfrekvente defineres, som de lyse toner og ligger fra 2000 Hz og opefter. Tonerne derimellem kaldes mellemtonerne (Mirz & Pedersen, 2002, side 15). Selve lydstyrken beskrives ved hjælp af den såkaldte decibel-skala (se appendiks 3). Denne skala er logaritmisk, hvilket i denne sammenhæng vil sige, at når lydstyrket stiger med 3 db, så fordobles den lydenergi, som når øret. Dette vil samtidig sige, at hvis lydstyrken falder med 3 db, så halveres lydenergien. En ung person, med normal hørelse, kan typisk høre, hvad der defineres, som et lydtrykniveau på 0 db. Dette tal vil også ændre sig alt efter alder og hvor meget lyd/støj man igennem livet har været udsat for. Almindelig samtale foregår ca. med en styrke på 60 db, hvorimod hvisken ligger på 30 db (Arbejdstilsynet, 2002, side 26). 4.2 Støj Støj er, som tidligere fortalt, beskrevet som en subjektiv opfattelse af lyd. Lyd som er uønsket. Disse lyde kan sommetider virke generende på personer, og i andre tilfælde kan det opfattes, som værende smertefuldt og ulideligt (se appendiks 4). Nogle mennesker opfatter et lydtrykniveau på 60 db, som værende støj, hvis det er vedvarende og uden variationer, hvorimod andre opfatter lydtrykniveauer ved samme db, som normalt, og som beskrevet i forrige afsnit foregår en almindelig samtale også på ca. 60 db, hvilket mange ikke opfatter som ubehageligt (Hougaard & Lund, 2004, side 13). Nogle lyde kan blive så kraftige, at de ikke kun er ubehagelige for øret, men også deciderede skadelige. Når lydene bliver kraftigere end db begynder hørelsen at tage skade (Mirz & Pedersen, 2002, side 15). Ikke kun kraftige impulslydtryk er skadelige for hørelsen. Vedvarende støj, og støj ved bestemte frekvenser er også skadeligt for hørelsen (Hougaard & Lund, 2004, side 13). Det der sker, når øret bliver udsat for for meget støj er, at hårcellerne i det indre øre deformeres og nedslides. Når hårcellerne på denne måde ødelægges, er det permanent.

14 Side /49 Hårcellerne vil ikke gro ud igen, og høreskaden er dermed også permanent. En støjskade opstår som regel ved frekvensområdet omkring 4000 Hz, men hvis en person forsætter med at udsætte sin hørelse for støj, kan høreskaden sprede sig over et større frekvensområde. Summa summarum vil støjens varighed og styrke udgøre en væsentlig risiko for høreskaden og høreskadens omfang (Arbejdstilsynet, 2002, side 28). Selvom støj er af subjektiv karakter, har Branchearbejdsmiljørådet opstillet en tommelfingerregel for, hvordan de ansatte i daginstitutionerne selv kan holde øje med, hvornår lydniveauet overtræder det lovligt fastsatte. Sådan fornemmes støjen Sådan opfattes støjen Støjniveauet er ca. Generende Man opfatter ikke alm. tale på 1 m afstand db Kraftig Man opfatter ikke kraftig tale på 1 m afstand db Meget kraftig Man opfatter ikke råb på 0,5 m afstand db Voldsomt kraftig Man opfatter ikke råb på 0,25 m afstand db (Branchearbejdsmiljørådet, 2000, side 9) Lovgivning På de danske arbejdspladser er det givet ved lov, hvor meget støj en ansat må udsættes for. Denne støjgrænse angives ved det energiækvivalente A-vægtede lydtrykniveau på arbejdspladsen ved en 8 timers arbejdsdag i db (LAeq), som er et udtryk for middelværdien af den varierende lyd, en person udsættes for over et bestemt tidsrum. En gennemsnitlig støjbelastning på 85 db(a) i løbet af 8 timer svarer til: 88 db(a) i 4 timer 91 db(a) i 2 timer 94 db(a) i 1 time 97 db(a) i 30 min. 100 db(a) i 15 min. Dog er det, ifølge Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 801 af 4. okt , sådan at ingen person må udsættes for en støjbelastning over 85 db(a) under arbejdet, og ifølge 7

15 Side /49 at hvis støjbelastningen overstiger 80 db(a), må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre såfremt der stilles høreværn til rådighed. 7, stk. 2 angiver dertil at hvis støjbelastningen i øvrigt er skadelig eller stærkt generende, må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, såfremt der stilles høreværn til rådighed (Bausgaard et. al., 2004, side 14). 5. Konsekvenser som følge af støjpåvirkning Der kan forekomme mange eftervirkninger, som følge af støjpåvirkning. I dette afsnit vil nogle af de hyppigste fænomener beskrives. Tinnitus, høretab og stress er 3 typiske ledsagesymptomer når man udsætter sin hørelse for støj. Foruden disse findes der også bivirkninger som hyperacusis (lydoverfølsomhed), søvnproblemer, koncentrationsbesvær, hovedsmerter og mange flere. Det skal dog siges at alle ovenstående fænomener ikke nødvendigvis stammer fra støjpåvirkning, men kan forekomme som følge af mange andre påvirkninger. 5.1 Tinnitus Tinnitus er en subjektiv opfattelse af lyd, som ikke stammer fra en lydkilde udenfor kroppen. Tinnitus kan opleves som ringen, susen, piben, brusen m.fl. og kan veksle i styrke (Mirz & Pedersen, 2002, side 62). Tinnitus opstår, som følge af en fejlfunktion i høresystemet, men kan dog også opstå som følge af forstyrrelse i andre systemer (Mirz & Pedersen, 2002, side 78). Det kan være svært at lokalisere, hvor tinitussen egentlig kommer fra. Tinnitus forekommer oftest i forbindelse med høretab, men kan også være en følgevirkning af andre diagnoser såsom stress (Mirz & Pedersen, 2002, side 83). Når man befinder sig i støjende miljøer, såsom daginstitutioner, kan man opleve tinnitus, hvilket enten kan fremstå som forbigående eller permanent. Forbigående tinnitus opstår ofte i nogle minutter eller timer, og forsvinder herefter. Permanent tinnitus kan derimod vare uger, måneder og helt op til år (Mirz & Pedersen, 2002, side 59).

16 Side /49 Tinnitus kan kun høres af personen der har det selv, og kan af mange mennesker opfattes som følelsesmæssigt belastende. Tinnitus, som årsag af daglig støjpåvirkning, kan især være belastene, da man om dagen er omgivet af et støjende miljø, og når man kommer hjem om aftenen, i stille omgivelser, forsætter støjen indefra (Jensens & Nielsen, 1999, side ). 5.2 Høretab Et høretab kan både opstå ved udsættelse for en kortvarig kraftig lyd, såsom en eksplosion eller skud, men også ved vedvarende støj, som ørene har været eksponeret for over flere år, såsom pædagogisk arbejde (Mirz & Pedersen, 2002, side 77). Hårcellerne i cochlea bliver beskadiget og jo mere skade de har taget gennem årene, desto større vil høretabet være. Høretabet opstår oftest i frekvensområdet fra 4 khz 6 khz, men ved svære støjskader bliver også nabofrekvenserne skadet (Mirz & Pedersen, 2002, side 32). Høreskaden akkumuleres over flere år og faseinddeles. I første fase nedbrydes de ydre hårceller i cochlea. Faktisk kan op til halvdelen af de ydre hårceller tage skade, uden at det påvirker hørelsen. Den første fase er således ikke af stor betydning for selve hørelsen. I næste fase vil en så stor del af de ydre hårceller være beskadiget, at høretabet langsomt vil indtræffe. Ved sidste fase vil flere og flere af de indre hårceller blive skadet, og siden de indre hårceller er ørets reelle mikrofoner, vil høreskaden for alvor indtræffe (Hougaard og Lund, 2004, side 26-27). Som regel rammer en støjskade begge øre og som før benævnt, er skaderne permanente, og kan ikke repareres (Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, 2005, side 1). 5.3 Stress Stress er, i modsætning til høreskader, en indirekte påvirkning af støj. Stress er kroppens egen måde at fortælle, at den oplever belastning, og prøver at ruste kroppen til at komme igennem det. Dette værende hvis påvirkningen er kortvarig. Ved

17 Side /49 længerevarende påvirkning kan stress lede til organismeskader og eksempelvis ulyst og anspændthed (Hougaard og Lund, 2004, side 23). En teoretiker ved navn Babisch foreslog i 2002 en sammenhæng mellem støjpåvirkning og helbredseffekter. Babisch udtalte følgende: Lydpåvirkning genevirkning psykofysiologisk reaktion (stress) ændringer i biologiske risikofaktorer sygelighed dødelighed (Hougaard og Lund, 2004, side 19). Endvidere forudsætter dette, at lydpåvirkningen er af så stor gene, at det reelt set kan føre til stress symptomer. Stress, som følge af støjgener, kan altså have fatale konsekvenser, hvis udsættelsen er langvarig (Hougaard og Lund, 2004, side 19+22).

18 Side /49 6. Eksisterende undersøgelser 6.1 Rapport fra 2006 I 2006 udarbejdede Arbejdstilsynet en rapport, der omhandler støj, kaldet Støj fra den menneskelige aktivitet Et udredningsarbejde. Formålet med rapporten var at belyse støjforholdene i forskellige danske brancher. Der blev udført en række målinger til dels i børnehaver af BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund), og i Århus Amt. BUPL s undersøgelse viste, at der i gennemsnit er en støjbelastning på 80 db(a) i de danske børnehaver og vuggestuer. Derudover viste undersøgelserne, at der i henholdsvis 7% og 5% af børnehaverne og vuggestuerne, var en støjbelastning der overskred 85 db(a). I Århus blev samme undersøgelser foretaget, dog lå tallene lidt anderledes. I Århus var den gennemsnitlige støjbelastning på 83 db(a), og ca. 20% af institutionerne overskred 85 db(a). Som rapporten beskriver, er der mange forskellige faktorer, der kan være årsag til et støjende arbejdsmiljø. Nogle af de faktorer, der har størst indvirkning, er bl.a. akustik, indretning, lydkilder, pædagogiske forhold og antallet af børn pr. m 2. (Arbejdsmiljøinstituttet, 2006, side 5) Arbejdstilsynets akustiske målinger er de nyeste, der indtil 2013 har været offentliggjort. Resultaterne af målingerne fra 2013 vil blive gennemgået senere i dette kapitel. Siden Arbejdstilsynets målinger har været foretaget, har der været stor diskussion i medierne omkring, hvorvidt det er forsvarligt at lade pædagogerne i daginstitutionerne beskytte deres hørelse. Det er dokumenteret, at der i 2006 viste sig at være en gennemsnitlig støjbelastning på henholdsvis 80 db(a) og 83 db(a). I afsnittet Lovgivning har jeg beskrevet hvordan loven lyder. Især én bestemt paragraf vil jeg i denne sammenhæng fremhæve: 7 Hvis støjbelastningen overstiger 80 db(a), må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre såfremt der stilles høreværn til rådighed (Bausgaard et. al., 2004, side 14).

19 Side /49 Dette leder mig til én ud af mange omdiskuterede artikler, der blev skrevet 2 år efter disse undersøgelser 6.2 Artikel fra 2008 Forbud mod høreværn i institutioner. Dette er navnet på en artikel, der i 2008 blev publiceret af Politikken. Artiklen oplyser, at kommunen i Aalborg forbød pædagogerne at bære høreværn på arbejdspladsen. Ansvarlig for børneområdet Mai-Britt Iversen udtalte til pædagogernes fagblad Børn & unge at Det er uacceptabelt at bruge høreværn i daginstitutionerne, for så skulle børnene også begynde at bruge dem. Institutionerne må organiserer sig ud af støjen (Politikken, 2008). Som beskrevet tidligere er faktorer, som akustik og indretning, vigtige for dæmpning af støj i institutionerne, dog er disse tiltag i Aalborgs børnehaver allerede taget i betragtning. Pædagogerne mener, at støjen skyldes for mange børn på for lidt plads, hvilket vi førhen har anslået, også er et vigtigt kriterium for støjreduktion. Men hvis det ikke er en løsning at skære ned på antallet af børn i institutionerne, hvorfor kan høreværn så ikke være et alternativ? hvilket det ifølge loven også burde. Aalborg kommune beder principielt pædagogerne og de institutionsansvarlige trodse loven pga. hvad de mener, er et etisk problem. Ifølge artiklen findes der også børnehaver i Aalborg, hvor alle pædagogerne har fået lavet specielle formstøbte høreværn, hvis formål er at dæmpe den skadelige støj, men stadig tillade taleinformation. Disse høreværn er nu uden funktion, da de ikke er tilladte. Jeg finder denne artikel relevant i forhold til mit emne, og vil i afsnittet 9. Diskussion og perspektivering diskutere den i forhold til svarene fra spørgeskemaundersøgelsen. Denne artikel skal være med til at belyse, hvorvidt pædagogerne fra spørgeskemaundersøgelsen er af samme opfattelse, som den ansvarlige for børneområdet Mai-Britt Iversen mht. brugen af høreværn. Derudover skal artiklen være med til at belyse om der, siden publiceringen i 2008, er gjort aktive tiltag for at reducere

20 Side /49 støjen i institutionerne, som Mai-Britt Iversen hævdede ville være muligt, eller om pædagogerne mener, at støjen stadig er et stort problem. 6.3 Artikel fra 2013 Den nyeste artikel, der er blevet skrevet i forbindelse med støjundersøgelser på arbejdspladsen blev publiceret den 21/03/13. Artiklen Støjgener værst på sygehuse og slagterier er skrevet af UgebladetA4, der oplyser at arbejdstilsynet har lavet støjmålinger på nationalt plan i forskellige brancher for at finde ud af hvilke arbejdspladser, der er udsat for mest støj. Arbejdstilsynet har besøgt 2407 daginstitutioner og foretaget akustiske målinger (målingerne blev udført i 2012). Af de 2407 institutioner fandt man brud på støjreglerne i 104 af dem. Ifølge undersøgelserne er der altså 4,2% af daginstitutionerne i Danmark, der overskrider det tilladte lydniveau, hvilket giver institutionerne en 9. plads for mest støjende arbejdsplads på national plan, overhalet af bl.a. slagterier og hospitaler. Undersøgelserne viser også at metal- maskinarbejde er mindre støjende end arbejde i daginstitutioner (UgebrevetA4, 2013). (UgebladetA4, 2013).

HØRELSENS FYSIOLOGI. mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter

HØRELSENS FYSIOLOGI. mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter HØRELSENS FYSIOLOGI det ydre øre mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter Det ydre øre: ørebrusken (auriklen / Pinna) - skal opfange og lokalisere lyden - den asymmetriske (krøllede)

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Lyd og hørelse 1 En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Denne brochure er nummer 1 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Hvad er lyd? Vores moderne dagligdag er fyldt med mange

Læs mere

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt Støj Forord Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt os. Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke

Læs mere

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Fastvokset stigbøjle (otosklerose) HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Detaljer om cochleære defekter og hvorfor der skal tages hensyn.l hørehandicappede selv om disse har op6mal høreapparat- /CI- behandling.

Detaljer om cochleære defekter og hvorfor der skal tages hensyn.l hørehandicappede selv om disse har op6mal høreapparat- /CI- behandling. Detaljer om cochleære defekter og hvorfor der skal tages hensyn.l hørehandicappede selv om disse har op6mal høreapparat- /CI- behandling. Ture Andersen Overlæge Audiologisk Afd OUH. Lektor Syddansk Universitet.

Læs mere

Hørelse for livet Om hørelse og høretab. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det

Hørelse for livet Om hørelse og høretab. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det Hørelse for livet Om hørelse og høretab Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det 3 Vores hørelse færdigudvikles, mens vi stadig ligger i maven Hørelsen er den

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd!

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Øvelse 1 Sound Ear lydtryksmåler i klasselokalet: Opmærksomhed på lydniveauet i klassen. Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Mens klassen har støjboksen til låns kan den store Sound Ear lydtryksmåler

Læs mere

Støj og hørelse. Søren Peter Lund e-mail: spl@ami.dk. Arbejdsmiljøkonferencen 2006 Nyborg 18. september 2006

Støj og hørelse. Søren Peter Lund e-mail: spl@ami.dk. Arbejdsmiljøkonferencen 2006 Nyborg 18. september 2006 Støj og hørelse Søren Peter Lund e-mail: spl@ami.dk Arbejdsmiljøkonferencen 6 Nyborg 18. september 6 Støj i arbejdsmiljøet Hvad ved vi om støj og høreevne i arbejdsmiljøet? Nationale arbejdsmiljøkohorte

Læs mere

Lidt om lyd - uden formler

Lidt om lyd - uden formler Search at vbn.aau.dk: > Search the AAU phone book: > Sections > Acoustics > Home Education Research Facilities/Equipment Staff & Job About Lidt om lyd - uden formler 1. Hvad er lyd? Lyd er ganske små svingninger

Læs mere

Udforsk din hørelse Discover. At forstå hørenedsættelse. your hearing

Udforsk din hørelse Discover. At forstå hørenedsættelse. your hearing Udforsk din hørelse Discover At forstå hørenedsættelse your hearing At forstå En stemme kan være dybt rørende, kan formidle tanker, følelser og stemninger. Ethvert talt ord består af lyde og toner, der

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Kolesteatom ( benæder )

Kolesteatom ( benæder ) HVIS DU VIL VIDE MERE OM KOLESTEATOM ( benæder ) Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

Defekt i mellemøreknogler

Defekt i mellemøreknogler HVIS DU VIL VIDE MERE OM DEFEKT I MELLEMØREKNOGLER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr.

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. Branchevejledning om forebyggelse af HØRESKADER Forsvar og politi 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. 162033 Layout: www.zenario.com Tryk: PrintDivision Vejledningen henvender sig til

Læs mere

Torben Poulsen. Institut for Elektroteknologi, Høresystemer Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby. DTU Elektro Hearing systems. tp@elektro.dtu.

Torben Poulsen. Institut for Elektroteknologi, Høresystemer Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby. DTU Elektro Hearing systems. tp@elektro.dtu. Audiogrammet er ikke nok! Torben Poulsen Institut for Elektroteknologi, Høresystemer Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby tp@elektro.dtu.dk Audiogrammet er ikke nok! 1 Indledning Tak for invitationen!

Læs mere

- 2 - Hvad er tinnitus?

- 2 - Hvad er tinnitus? Information om tinnitus Oplevelse af lyd i ørerne eller i hovedet Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus

Læs mere

Unges brug af mp3-afspillere:

Unges brug af mp3-afspillere: DET HUMANISTISKE FALKUTET SYDDANSK UNIVERSITET Institut for sprog og kommunikation Audiologi Unges brug af mp3-afspillere: Danske unges risiko for høreskade som følge af varighed og intensitet. Bacheloropgave

Læs mere

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse Hørelse for livet Beskyt din hørelse Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse 3 Din hørelse er vigtig Gennem hele livet bliver vi konstant udsat for forskellige lyde - i skolen, derhjemme, på

Læs mere

Din hørelse er dyrebar

Din hørelse er dyrebar Beskyt din hørelse 3 Din hørelse er dyrebar Igennem livet bliver vi bombarderet med en konstant strøm af lyde i skolen, derhjemme, på arbejdet og når vi færdes ude. Og nogle gange bliver disse lyde så

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2 Høreværn Vejledning om brug af høreværn Juni 2009 Erstatter marts 2001 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Høreskadende støj, unødig støj og akustik

Høreskadende støj, unødig støj og akustik Høreskadende støj, unødig støj og akustik At-intern instruks IN-5-1 Arbejdsmiljøemne: Støj Ansvarlig enhed: AFC, SBT Ikrafttræden: 23. juni 2008 Senest revideret: 1. januar 2016 1: Emne og baggrund Formålet

Læs mere

Støjproblemer i virksomheden

Støjproblemer i virksomheden Støjproblemer i virksomheden Gode råd og værktøjer, når der skal vurderes og løses støjproblemer på virksomheden. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien 1 Vejledningen er udarbejdet af Træets Arbejdsgivere,

Læs mere

Velkommen til STØJKASSEN

Velkommen til STØJKASSEN Velkommen til STØJKASSEN Formål: Formålet med støjkassen er at medvirke til større opmærksomhed på lyd og støj og risikoen for vedvarende støjskade. Støj kan være til gene på andre måder end ved at forårsage

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Der er lyd overalt. Hvad er lyd. Sanser og lyd

Der er lyd overalt. Hvad er lyd. Sanser og lyd Der er lyd overalt De er overalt lydene. Lige meget hvor du vender dit hoved hen ligegyldigt om det er dag eller nat, så vil du altid høre lyde. De kommer bølgende gennem luften og rammer dig overalt på

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Professionel støjservice

Professionel støjservice Professionel støjservice Profil: Støjakustik leverer støjdæmpning og akustikløsninger til industri, den offentlige sektor og til private. Vi har 20 års erfaring og anvendes som specialister og rådgivere

Læs mere

Støj og hørelse. En kort beskrivelse af støj, hvor støj findes og hvad kan man gøre for at undgå den

Støj og hørelse. En kort beskrivelse af støj, hvor støj findes og hvad kan man gøre for at undgå den Støj og hørelse 4 En kort beskrivelse af støj, hvor støj findes og hvad kan man gøre for at undgå den Denne brochure er nummer 4 i en serie fra Widex om hørelse og dertil knyttede emner. Hvad er støj?

Læs mere

- materialer til effektiv støjdæmpning i landbruget -

- materialer til effektiv støjdæmpning i landbruget - - materialer til effektiv støjdæmpning i landbruget - Lydabsorption Lydisolering Vibrations dæmpning Akustisk regulering i staldbygninger Høreskader Høreskader kommer snigende. Ofte varer det lang tid

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Om hørelse og høretab

Om hørelse og høretab Om hørelse og høretab 2 Hvor er din hørelse i dag? Hvis du skulle stoppe op et øjeblik for at overveje, hvor god du er til at lytte og kommunikere i forskellige situationer, hvordan ville du så vurdere

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Skelnetabets betydning for kommunikationen

Skelnetabets betydning for kommunikationen Skelnetabets betydning for kommunikationen Af Kirsten Eiche Dehn og Susanne Steen Nemholt Når man rammes af et høretab, ændres vilkårene for kommunikation med omgivelserne radikalt. Samtaler, der før forløb

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag Kommunikationscentret Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag 1 2 Tinnitus At høre eller opleve tinnitus er almindeligt og i mange tilfælde drejer det sig om en midlertidig

Læs mere

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Reflecting everyday life Akustik og lyd Akustik er, og har altid været, en integreret del af byggemiljøet. Basis for lyd Akustik er en nødvendig design-faktor ligesom

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Rapport. Skydning og høreværn, med speciel fokus på hørehæmmede børn og unge. Udført for Birgitte Franck. We help ideas meet the real world

Rapport. Skydning og høreværn, med speciel fokus på hørehæmmede børn og unge. Udført for Birgitte Franck. We help ideas meet the real world We help ideas meet the real world Rapport Skydning og høreværn, med speciel fokus på hørehæmmede børn og unge Udført for Birgitte Franck Projektnr.: A900167-04 7. februar 2005 DELTA Dansk Elektronik, Lys

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Branchevejledning. Høreskader ved musikerarbejde specielt Tinnitus BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER

Branchevejledning. Høreskader ved musikerarbejde specielt Tinnitus BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER Branchevejledning Høreskader ved musikerarbejde specielt Tinnitus BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER Indhold Forord.........................1 Hvad er tinnitus?................2 Høreskader

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lyd og støj som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lyd og støj som en del af arbejdet for et godt børnemiljø. Lyd Denne DCUM-vejledning handler om lyd og støj i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning lyd og støj i dagtilbud har, støjs påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver påvirket

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen

Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen Støj er noget møg. Også i bilen. Alle hader støj. Undtagen når den kaldes musik. F.eks tonerne fra en muskelsvulmende motor. Af Hans Uffe Christensen, 26. januar

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

At-VEJLEDNING. Måling af støj på arbejdspladsen. At-vejledning D.7.4

At-VEJLEDNING. Måling af støj på arbejdspladsen. At-vejledning D.7.4 At-VEJLEDNING Måling af støj på arbejdspladsen At-vejledning D.7.4 April 2010 Erstatter marts 2003 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal

Læs mere

Om hørelse og høretab

Om hørelse og høretab Om hørelse og høretab 2 Hvor er din hørelse i dag? Hvis du skulle stoppe op et øjeblik for at overveje, hvor god du er til at lytte og kommunikere i forskellige situationer, hvordan ville du så vurdere

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB

BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB Hvordan ved du, om du har et høretab? Sandsynligvis vil du være den sidste, der opdager det. De fleste høretab sker gradvist over et så langt tidsrum, at man ikke nødvendigvis opdager

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Lyd oplevelse. Lydopfattelse. Perception : Oversigt. Lydstyrke Tonehøjde Kritisk Bånd Rumopfattelse... MMT, 2003 Kristoffer Jensen

Lyd oplevelse. Lydopfattelse. Perception : Oversigt. Lydstyrke Tonehøjde Kritisk Bånd Rumopfattelse... MMT, 2003 Kristoffer Jensen Lydopfattelse MMT, 3 Kristoffer Jensen Lydstyrke Tonehøjde Kritisk Bånd Rumopfattelse... Lyd oplevelse Klangfarve Kommunikation Konsonans Rytme Lokalisering Perception : Oversigt [Hearing takes place]

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

KAPITEL 7. H. Magierkiewicz. Infralyd og. ultralyd

KAPITEL 7. H. Magierkiewicz. Infralyd og. ultralyd KAPITEL 7 Infralyd og H Magierkiewicz ultralyd 80 Infralyd Egenskaber Infralyd defineres som lydbølger med frekvens under 20 Hz Kilder og forekomst Infralyd forekommer i naturen ved torden samt i forbindelse

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

JOAN ØRTING LYKKEN HØRETAB RODFRUGT GIVER UNGE ALDRIG FÅET HØFLIG NOK? SÅDAN HAR DU MUSIK I ØRERNE LÅ PÅ LANGELAND KRISER ER GULD OG

JOAN ØRTING LYKKEN HØRETAB RODFRUGT GIVER UNGE ALDRIG FÅET HØFLIG NOK? SÅDAN HAR DU MUSIK I ØRERNE LÅ PÅ LANGELAND KRISER ER GULD OG N O G E T P Å H J E R T E FORBRUG MAD SUNDHED JOAN ØRTING KRISER ER GULD OG LYKKEN LÅ PÅ LANGELAND SÅDAN HAR DU ALDRIG FÅET RODFRUGT UNDSKYLD, MEN ER DU HØFLIG NOK? MUSIK I ØRERNE GIVER UNGE HØRETAB FEBRUAR

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt Hvad er lavfrekvent støj

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt Hvad er lavfrekvent støj Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt Hvad er lavfrekvent støj Lavfrekvent lyd: frekvenser under 200 Hz Infralyd: frekvenser under 20 Hz. Typiske kilder til lavfrekvent

Læs mere

Slutrapport - Lavfrekvent støj fra decentrale elproduktionsenheder

Slutrapport - Lavfrekvent støj fra decentrale elproduktionsenheder Rapport 29. juni 2005 Dok. nr. 221539 Anonymiseret udgave af dok. nr. 220319 Tlf. 79 23 33 33 Vores ref. JIJ/asl Erstatter dok. nr. 220319 Sag nr. T013060 Side 1 af 16 Dok.ansvarlig: QA: Slutrapport -

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Følgende spørgsmål ønskes besvaret i spørgetiden på kommunalbestyrelsesmødet den 20. oktober 2015

Følgende spørgsmål ønskes besvaret i spørgetiden på kommunalbestyrelsesmødet den 20. oktober 2015 Følgende spørgsmål ønskes besvaret i spørgetiden på kommunalbestyrelsesmødet den 20. oktober 2015 Sorvad den 10. oktober 2015 Med venlig hilsen Spørgsmål 1 Er borgmester Jan Petersen (S), de øvrige medlemmer

Læs mere

Når lyd bliver til støj

Når lyd bliver til støj Når lyd bliver til støj En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 Når lyd bliver til støj NY_Når lyd bliver til støj_layout.indd 1 2014-10-24 10:30:40 Indhold 3 Vent ikke til skaden er sket 5

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

"#$%!&!"'()*+&*,-."#,.!

#$%!&!'()*+&*,-.#,.! "#$%&"'()*+&*,-."#,. "#$#"%&'()(*+),-./&+"#"$0-1&)2)3#"%&'("#*&4(&#&()5"#+6,) 78)9:0-1&)2);-%)7

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. At-vejledning D.6.1-3

At-VEJLEDNING. Støj. At-vejledning D.6.1-3 At-VEJLEDNING Støj At-vejledning D.6.1-3 Juli 2007 Opdateret marts 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov - givningen skal fortolkes. At-vejledninger

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Help / Hjælp

Help / Hjælp Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Til rette vedkommende

Til rette vedkommende Nørrebro 26-3-2011 Til rette vedkommende I forbindelse med etableringen af metrobyggepladsen i Nørrebroparken har E/F Nordbanegade/Vedbækgade sammensat en arbejdsgruppe bestående af frivillige, som har

Læs mere

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 ALLE BESØGENDE TOTAL : 8.406 4% 3% 13% 38% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 30% 21% Studerende på 1.

Læs mere

Grundlæggende lydtekniker kursus

Grundlæggende lydtekniker kursus Hvad er lyd? Grundlæggende Lyd kan vi opfatte med ørerne. Lyd opstår ved at noget bringes til at svinge. Hvis man f.eks. knipser en guitarstreng, vil den svinge frem og tilbage. Slår man med en hammer

Læs mere

Schæferhundens øre/hale SCHÆFERHUNDENS ØRE / HALE. En lang halelængde på en hund fra efm 1

Schæferhundens øre/hale SCHÆFERHUNDENS ØRE / HALE. En lang halelængde på en hund fra efm 1 SCHÆFERHUNDENS ØRE / HALE. En lang halelængde på en hund fra 2016. efm 1 Schæferhundens Øre/hale. KENNEL FRIIS E. FRIIS MIKKELSEN EL-VEJ 13, SEEST DK 6000 KOLDING (45) 61 66 83 03 ejfriism@gmail.com COPYRIGHT

Læs mere

Forsvar og politi. Branchevejledning Forebyg høreskader

Forsvar og politi. Branchevejledning Forebyg høreskader Forsvar og politi Branchevejledning Forebyg høreskader Bevar din hørelse! Denne branchevejledning handler om forebyggelse af høreskader i forsvar og politi. Den er rettet mod alle, der er udsat for støjbelastninger

Læs mere

A Child Friendly Model of Tinnitus

A Child Friendly Model of Tinnitus A Child Friendly Model of Tinnitus Kort om modellen Modellen kan bruges både til børn og deres forældre Den skaber ramme for både indsamling af information og psyko-edukation. Informationen indsamles normalt

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Lyd

Elevforsøg i 10. klasse Lyd Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Lyd Lydbølger og interferens SIDE 2 1062 At påvise fænomenet interferens At demonstrere interferens med to højttalere Teori Interferens: Det

Læs mere

Behold. hørelsen. & hold arbejdsmiljøloven. klassisk, akustisk musik

Behold. hørelsen. & hold arbejdsmiljøloven. klassisk, akustisk musik Behold hørelsen & hold arbejdsmiljøloven klassisk, akustisk musik Behold hørelsen og hold loven Reglerne Kraftig musik kan bl.a. ødelægge hørelsen og give stress. Med høreskader følger ofte tinnitus og

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Cochlear implant til voksne

Cochlear implant til voksne Gentofte Hospital og Rigshospitalet Øre-næse-hals/Audiologisk Klinik Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Cochlear implant til voksne Hvad er et cochlear implant? Et cochlear implant

Læs mere

Tænk toppen af støjen...

Tænk toppen af støjen... Tænk toppen af støjen... Hvad støj gør ved os Støj er uønsket lyd. Støj kan være irriterende, distraherende, generende og direkte farlig. Foruden høretab og tinitus kan støj medføre kommunikationsbesvær,

Læs mere

To skal der til. Information om hvorfor det er en god ide at bruge høreapparater på begge ører

To skal der til. Information om hvorfor det er en god ide at bruge høreapparater på begge ører To skal der til 8 Information om hvorfor det er en god ide at bruge høreapparater på begge ører Denne brochure er nummer 8 i en serie fra Widex om hørelse og dertil knyttede emner. Hør verden omkring dig

Læs mere

Oplæg om øret & hørelsen

Oplæg om øret & hørelsen Workshop for sprogvejledere 271113 Oplæg om øret & hørelsen Talehørefagkonsulent Erik Cloyd Ebsen PPRS børn & unge Aarhus Kommune Disposition Lidt om lyd Hvordan virker øret Hvordan hører man? Årsager

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Støj i skoler og daginstitutioner. Søren Peter Lund Fredericia,

Støj i skoler og daginstitutioner. Søren Peter Lund   Fredericia, Støj i skoler og daginstitutioner Søren Peter Lund e-mail: spl@nrcwe.dk Fredericia, 11.03.2009 Hvad er støj? Næsten al kraftig lyd er både høreskadende og generende Jo kraftigere lyd, jo mere indlysende

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere