GUIDE TIL FREMTIDENS LÆRINGSRUM PÅ ERHVERVSSKOLER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GUIDE TIL FREMTIDENS LÆRINGSRUM PÅ ERHVERVSSKOLER"

Transkript

1 Århusgade 88, København K DK - Denmark Phone: Rådhusgate Oslo NO - Norway Phone: Erhvervskolernes designudfordringer GUIDE TIL FREMTIDENS LÆRINGSRUM PÅ ERHVERVSSKOLER

2 Målsætningen for projekt Fremtidens læringsrum At udvikle løsninger på ti centrale designudfordringer for danske erhvervsskoler med afsæt i Skolernes virkelighed. At den færdige guide vil kunne udgøre et vigtigt redskab og inspirationskatalog for erhvervsskoler og andre ungdomsuddannelser, der ønsker at opdatere deres rum og rammer. Organisation Deltagere i projektet er Niels Brock, Kold College, Tradium, TEC, Campus Bornholm og DBI Frederikshavn, Undervisningsministeriet, DCUM og DI. Projektet er faciliteret af SIGNAL Arkitekter, som også er eneansvarlig for udvikling af guidens tekst og illustrationer. Projektet er finansieret af Realdania. 2

3 de ti designudfordringer Identitet og spor af fagene Hvordan kan erhversskolerne bruge rum og rammer til at iscenesætte de forskellige uddannelser og afspejle skolens fælles identitet og kultur? Attraktive samlingssteder Hvordan kan man skabe samlingssteder på skolen, som både kan fungere til hverdag og fest? Et sted med liv og aktivitet hele dagen? Mere varieret og differentieret undervisning Hvordan skaber erhvervsskolerne plads til dynamiske undervisningsforløb med indbyggede sceneskift, hvor der er mulighed for at veksle mellem praktisk- og teoretisk undervisning? Plads til elevernes forberedelse Hvordan skaber erhversskolerne de bedste rammer om elevernes forberedelser, og hvilke faciliteter skal der i denne forbindelse sikres adgang til? Mere virkelighedsnær undervisning Erhvervsuddannelsernes praksisorientering tiltaler og motiverer mange af skolernes elever. Hvordan kan man styrke dette aspekt af uddannelserne og hvad kræver det af skolens rum og rammer? Plads til tværfaglighed Hvordan kan fremtidens erhvervsskoler skabe de bedste rammer for at elever fra forskellige uddannelser kan arbejde sammen, og hvordan forløses de tværfaglige potentialer? Plads til bevægelse og fysisk aktivitet Hvordan kan erhverskolerne med større og mindre tiltag, inde såvel som ude, invitere til øget fysisk aktivitet, og deremed imødekomme reformens nye krav om 45 min. daglig motion? Aktivering af skolens udearealer Hvordan kan erhvervsskolerne aktivere underudnyttede udearealer og her skabe læringsrum, laboratorier og invitationer til ophold, motion og bevægelse? Aldersbaserede uddannelsesmiljøer Hvordan kan erhvervsskolerne skabe rammer, som matcher behov og forventninger hos de unge elever på det nye GF1-forløb, og samtidig udgøre et attraktivt læringsmiljø for de ældre elever? Flere campusmiljøer hvordan? Hvordan får fremtidens erhversskoler det bedste ud af at indgå Campusdannelser med andre skoler? Hvor langt strækker mulighederne for sambrug sig, og hvordan skaber man plads til både den spidsfaglige identitet og de fællesskaber, der trækker på tværs og skaber en campusidentitet? 3

4 identitet og spor af fagene strategiske overvejelser Hvad er det for fortællinger om jeres uddannelser og om skolens kultur, I ønsker at formidle? Hvordan kan disse fortællinger formidles i skolens fysiske rum? Hvor og hvordan kan I skabe den store fortælling, som skaber fællesskab og identifikation på tværs af fagene? Hvor og hvordan kan I skabe og styrke de små fortællinger om skolens forskellige uddannelser og fag? Hvor meget vil I satse på at visualisere fagene og fremvise resultater af elevernes praksis? Hvordan vil I balancere mellem permanes og midlertidighed i denne iscenesættelse af fagene? Hvor meget handler om at skabe og facilitere anledninger og tilbyde rammer, hvor de små og den store fortælling mødes? 4

5 Permanente installationer Fagenes Praksis 3 niveauer af identitet Midlertidige installationer 5

6 transzone indgang ankomst FællesRUM Kantine studiezone 6

7 attraktive samlingssteder Strategiske overvejelser Hvordan skaber I på jeres skole et samlingssted, hvor den store skolekultur skabes og plejes, og hvor der er puls og aktivitet hele dagen? Hvordan kan I med indretning og zoneopdeling skabe et miljø, som både kan rumme undervisning, forberedelse, hygge og fest? 7

8 ZONE-INDDELTE HJERTERUM STUDIEZONE KANTINE / spiseområde LOUNGEOMRÅDE HOSPITALITY kulturscene 8

9 En dag i hjerterummet / udnyt døgnrytmen Undervisning & projektarbejde Lektiecafé Aftensmad Sociale arrangementer, fester, filmaftener osv Morgenmad & morgengymnastik Frokost Fælles fritid & Fysisk aktivitet 9

10 Mere varieret og DIFFERENTIEREt UNDERVISNING strategiske overvejelser Hvordan kan I skabe samspillende undervisningsmiljøer, som åbner op for at elever kan lære og arbejde i forskellige tempi og med opgaver, som rummer forskellig kompleksitet? Er I parate til at åbne skolens værksteder op uden for almindelig undervisningstid, så de dygtigste elever kan udfordre redskaber og materialer og de svageste kan få praktisk lektiehjælp? Hvor meget vil I satse på en differentieret undervisning? Er I eksempelvis parate til at indføre løbende udviklingssamtaler, hvor lærer og elever definerer individuelle læringsmål og diskuterer elevens performance og udvikling siden sidste samtale? 10

11 KORT AFSTAND MELLEM TEORI OG PRAKSIS Indkig/udkig Praktisk elevarbejde Teori Indkig/udkig Flexrum Rammesættende teori og introduktion Indkig/udkig evt. indgang Værksted/ maskiner/ arbejdsområde Indkig/udkig Tæt kobling mellem lokaler Teori/ samlingsted/ mobilt inventar Værksted/ maskiner/ arbejdsområde Teori Mulighed for udstilling Indkig/udkig evt. indgang korrektion og instruktion 11

12 Individuelle læringsplaner og skemalagte udviklingssamtaler rumlige tiltag Værksteder med plads til flere arbejdsstationer og mestringsniveauer. Videounderstøttet differentieret Undervisning 12

13 plads til elevernes forberedelse strategiske overvejelser Mange erhversskoler møder en række udfordringer i forbindelse med det åbne værksted. Det kan handl om sikkerhedshensyn, at visse materialer og redskaber er farlige i uøvede hænder. Derudover medfører åbenhed en risiko for uønskede gæster på skolen i aftentimerne. For at lykkes med det åbne værksted kan ledelsen derfor med fordel starte med at gøre sig en række overvejelser: Hvilke muligheder har eleverne for at arbejde med redskaber og materialer i deres forberedelse i dag? Hvilke værkstedsfaciliteter vil det være særligt relevant at have længere åbningstider? Hvordan kan I reducere risici for ulykker ifm. de lange åbningstider? Er I villige til at bemande værkstederne udenfor undervisningstiden? Kan I tilbyde åbne værksteder gennem øget adgangskontrol? 13

14 ÅBENT VÆRKSTED ubegrænset åbningstid begrænset åbningstid forslag til tiltag i forbindelse med det åbne værksted: Forsyn eleverne med adgangsgivende nøglekort Zone-inddel værkstederne efter risici 14

15 Adgang til smartboards og wifi Nem adgang til caféog loungeområder. forskellige GRUPPEARBEJDSPLADSER Vægge og mobile skærme kan bruges til fælles brainstorm. 15

16 Mere virkelighedsnær undervisning Strategiske overvejelser Hvor virkelighedsnær skal undervisningen være og hvor meget vil skolen satse på at fremme denne målsætning? Hvor meget skal undervisningen afspejle virkelige problemstillinger? Kan det lokale erhvervsliv inddrages, eksempelvis til at formulere arbejdsopgaver til eleverne? Skal flere elever have mulighed for at arbejde med deres egne simuleringsvirksomhed? I hvillket omfang kan den virkelighedsnære skolebaserede undervisning løftes ud af skolen og ind i praksis, som når en gruppe SOSU-elever og deres lærer er på mini-praktik på plejehjemmet? 16

17 RUMLIGE TILTAG Værkstedsfaciliteter med plads til virkelige kunder Simuleringsrum 17

18 plads til tværfaglighed strategiske overvejelser Hvorvidt og hvordan inddrages lærerstaben i tilrettelæggelsen af det tværfaglige forløb? Hvor langt vil I gå i den tværfaglige satsning? Skal der eksempelvis gøres plads i årskalenderen til at elever fra forskellige uddannelser samles om det samme projekt? Hvad er målet med den tværfaglige undervisning? Handler det eksempelvis om at skabe undervisningsformer, som øver eleverne i det samarbejde, som udspiller sig mellem forskellige faglærte på en rigtig arbejdsplads? Og hvad er det for uddannelser og fag, som er mest interessante, relevante eller som man har bedste erfaringer med at koble i tværfaglige forløb? Hvem skal stå for at planlægge og facilitere? BONUS: Øget tværfaglighed understøtter overgangen fra praksisnær til virkelighedsnær undervisning, fordi samarbejdet med andre fagligheder simulerer den virkelighedens arbejdspladser. 18

19 rumlige tiltag innovative knudepunkter mobile værkstedsmoduler 19

20 PLADS TIL BEVÆGELSE OG FYSISK AKTIVITET Strategiske overvejelser Det kan være en god øvelse at diskutere, hvilke potentialer fagene på de forskellige uddannelser har for at bidrage til at matche kravet om øget fysisk aktivitet. Det er ligeledes en god idé at diskutere og identificere, hvor der kan skabes relevante aktiviteter i samspil med undervisningen så som løfteteknik på SOSU-uddannelsen og udstrækningsøvelser i autoværkstedet. Derudover er det vigtigt at gøre opgaven overskuelig, så lærere og elever ikke får en negativ oplevelse af de nye tiltag. Her kan man med fordel opdele indsatsen i tre: At skabe invitationer til bevægelse og motion i forbindelse med den eksisterende undervisning. At skabe nye, mere idrætsfaglige undervisningstilbud ud over de allerede skemalagte fag, som samler elever om egentlige motions/idrætsfaglige undervisningsforløb en eller flere gange om ugen. At skabe rammer og invitationer til elevernes selvforvaltede fysiske aktivitet og bevægelse før, mellem og efter deres undervisning. 20

21 TID MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Integreret fysisk aktivitet i undervisningen + Fysisk aktivitet med idrætsfaglig kompetence som nyt fag TID MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Selvforvaltet aktivitet i pauser og i fritiden TID MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG 21

22 BEVÆGELSE I FAGRÆKKERNE Walk n talk session MOTION på Værkstedet 22

23 flerfunktionelle fællesrum De centrale fællesrum kan indrettes, så de både kan fungere som lærings- og sociale zoner, og som rammen om fælles fysisk aktivitet. GRUPPEARBEJDE I aulaen motion i aulaen 23

24 BYG SELV DE NYE FACILITETER 24

25 aktivering af skolens udearealer STRATEGISKE OVERVEJELSER De fleste erhverskoler råder over en del m 2 udeareal, hvoraf noget måske allerede er udnyttet til at skabe invitationer til ophold, fysisk aktivitet eller til at rykke bygge- og konstruktionsprojekter ud under halvtag. For de flestes vedkommende kan der dog med al sandsynlighed identificeres ledige m 2, som kan aktiveres til eksempelvis nye læringsrum, motionsfaciliteter og opholdszoner. For at få mest muligt ud af skolens udearealer, kan man overveje følgende: Hvor på skolen er der muligheder for at aktivere udearealer? Hvilke funktioner er det mest oplagt at de identificerede områder skal rumme? Hvilke nye funktioner er der mest brug for? I hvilken grad ønsker skolen at åbne op for, at de nye udearealer kan bruges af andre uden for skolens åbningstid? Hvad kan man gøre for at skabe et trygt og sikkert ophold i dette udeområde efter skolens almindelige åbningstid, hvis man åbner op for eksterne brugere? Hvad er det for en type ophold og brug, de forskellige indretningsløsninger forventes at tiltrække? Hvad kan man gøre, hvis man ikke ønsker at faciliteterne skal benyttes af andre? 25

26 udendørs bevægelsesrum med mobile enheder rumlige tiltag Belysning og patruljering 26

27 inddrag uderummet i det spidsfaglige værskted rumlige tiltag byg selv på skolens udearealer 27

28 Aldersbaserede uddannelsesmiljøer strategiske overvejelser Med den nye erhvervsskolereform skal elever, der starter direkte efter 9. eller 10. klasse, have et grundforløb, der er et halvt år længere end skolens øvrige elever. Hermed bliver skolerne vært for en gruppe ganske unge elever, der starter samtidig på uddannelserne. Det skaber nye forudsætninger for at skabe et ungdomsmiljø, der kan styrke de yngste elevers oplevelse af at høre til og hermed deres trivsel og motivation. Dette giver anledning til nogle centrale overvejelser: Hvad skal ungdomsmiljøet signalere? Skal det primært tænkes som socialt rum eller som lærings- og arbejdsrum? Hvad med de ældre elever? Kan der etableres aldersbaserede miljøer under samme tag ved at arbejde med designerede områder eller ser I fordele i at adskille de to elevgrupper? Og endelig: Hvad skal være den primære identitetsskaber og kulturbygger for eleverne i det aldersbaserede uddannelsesmiljø? Er det holdet /klassen og det privatejede klasseværelse? Er det uddannelsesretningen og den særejede afdeling? Er det et bredere hovedspor? Eller begge dele? Hvordan bygges den store skolekultur, og hvor skal den udfolde sig? 28

29 MERE FOKUS PÅ UNGEMILJØ Med reformen bliver erhvervsskolerne vært for en gruppe ganske unge elever, der starter samtidig på uddannelserne. Derfor er det vigtigt at skabe aktiviteter og indretningsløsninger med særligt fokus på de unge. 29

30 rumlige tiltag UNdervisningstid social tid 30

31 flere campusmiljøer - hvordan? Strategiske overvejelser Hidtidige erfaringer med campusmiljøer peger i retning af, at både faglighed og studiemiljø kan styrkes ved at koble forskellige uddannelser under samme campus. Campusløsningen kan dog se ud på flere måder, og en fremtidig campusdannelse lægger derfor op til en række strategiske overvejselser: Hvordan skaber I campusmiljøer med plads til både den spidsfaglige identitet og de fællesskaber, der trækker på tværs og skaber den store skolekultur? Hvilke faciliteter vil I være indstillet på at dele, hvor skal de placeres, så de kommer flest mulige brugere til gavn? Hvor langt vil I gå i forhold til at styrke samarbejde og læring på tværs af uddannelserne? Hvor på skolen finder I de mest velegnede rammer til disse aktiviteter? 31

32 AFDELING 1 rumlige tiltag AFDELING 3 AFDELING 2 AFDELING 4 Fælles faciliteter i campus lettilgængeligt servicecenter AFDELING 5 Farvesignatur Reception, administration, studievejledningscenter Tværfaglige arbejdsområder Kantine, auditorium, fredagsbar... Medarbejder lounge Open Learning Center IT og printcenter Udstilling af uddannelsesretninger 32

33 33

GUIDE TIL FREMTIDENS LÆRINGSRUM PÅ ERHVERVSSKOLER

GUIDE TIL FREMTIDENS LÆRINGSRUM PÅ ERHVERVSSKOLER Århusgade 88, 2. 2100 København K DK - Denmark Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Rådhusgate 26 0151 Oslo NO - Norway Phone: +47 91 89 30 17 www.signal-arki.no Erhvervskolernes designudfordringer

Læs mere

EN SKOLE DU IKKE VIL GÅ HJEM FRA OPLÆG PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLERS ÅRSMØDE D. 30.4.2014 V. CHEFANALYTIKER MORTEN FISKER

EN SKOLE DU IKKE VIL GÅ HJEM FRA OPLÆG PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLERS ÅRSMØDE D. 30.4.2014 V. CHEFANALYTIKER MORTEN FISKER EN SKOLE DU IKKE VIL GÅ HJEM FRA OPLÆG PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLERS ÅRSMØDE D. 30.4.2014 V. CHEFANALYTIKER MORTEN FISKER DANSKE ERHVERVSSKOLERS ÅRSMØDE D. 30.4.2014 Hvem er SIGNAL? Og hvordan arbejder vi?

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

De fysiske rammer på erhvervsuddannelserne

De fysiske rammer på erhvervsuddannelserne De fysiske rammer på erhvervsuddannelserne Forord I august 2015 trådte en ny erhvervsuddannelsesreform i kraft en reform, hvis målsætninger og indsatsområder bl.a. stiller krav til de fysiske rammer. Dette

Læs mere

FRA SKOLETID TIL FRITID

FRA SKOLETID TIL FRITID Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 FRA SKOLETID TIL FRITID - FOLKESKOLEN KAN BRUGES BEDRE FOLKESKOLER / ET STED MELLEM... RUM +

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Udvikling af unge- og campusmiljø i Høje-Taastrup Kommune

Udvikling af unge- og campusmiljø i Høje-Taastrup Kommune Udvikling af unge- og campusmiljø i Høje-Taastrup Kommune Sagstype: Åben Type: 17.4 UTA-udvalg Sagsnr.: 16/6952 Baggrund Høje-Taastrup Kommune ønsker at arbejde målrettet på at få flere unge til at gennemføre

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

STRATEGI CAMPUS KØGE

STRATEGI CAMPUS KØGE STRATEGI CAMPUS KØGE 2016 2018 Udarbejdet af CAMPUS Køges Projektgruppe - til fordel for CAMPUS Køges elever, studerende, kursister, medarbejdere, partnere og det samfund, vi er en del af. INDIVIDET SKABES

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

BRUGERWORKSHOP DETTE SKAL VI ARBEJDE MED I DAG... PROGRAM FOR DAGEN

BRUGERWORKSHOP DETTE SKAL VI ARBEJDE MED I DAG... PROGRAM FOR DAGEN Århusgade 88, 2. 2100 København K DK - Denmark Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Vibesgate 17 N-0356 Oslo NO - Norway Phone: +47 91 89 30 17 www.signal-arki.no SAMBRUG AF M2 BRUGER WORKSHOP 02.12.2014

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder 12.3.07 Hjemområdernes indretning Dette dokument beskriver, hvordan hjemområderne på Skovgårdsskolen tænkes indrettet efter ombygningen. Indretningen

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1 EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015 Side 1 Dagens indhold Reformens overordnede mål Reformens pædagogiske intentioner Målgrupper adgangskrav og optagelse

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN

DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN Hvordan får vi skabt en mere varieret skoledag for eleverne, så alle elever lærer mere og trives i skolen? En flydende skoledag, som ikke er

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3 Forstå dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 3 Læringsmål At deltagerne reflekterer over og videndeler omkring afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

POLITI VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE

POLITI VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE POLITI VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE Side 2 I Politi Et ophold på Vejle Idrætshøjskoles politilinje kan hjælpe dig med at få drømmen om politiskolen til at gå i opfyldelse. En fremtid ved politiet? Vejle Idrætshøjskoles

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

OPDATERING AF CHRISTIANSGAVE

OPDATERING AF CHRISTIANSGAVE Århusgade 88, 2. 2100 København K DK - Denmark Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Vibesgate 17 N-0356 Oslo NO - Norway Phone: +47 91 89 30 17 www.signal-arki.no OPDATERING AF CHRISTIANSGAVE LIDT

Læs mere

Fastholdelse gennem et godt undervisningsmiljø. Workshop 10 v/ Karin Villumsen

Fastholdelse gennem et godt undervisningsmiljø. Workshop 10 v/ Karin Villumsen Fastholdelse gennem et godt undervisningsmiljø Workshop 10 v/ Karin Villumsen Formål og ønsket effekt Introduktion til undervisningsmiljø som forskellige tilgange, positioner, kontekster og formål Inspiration

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring

Læs mere

DISPOSITIONS- FORSLAG GODKENDES SGM. Ved godkendelse af dispostionsforslag. endelige rumprogram samt. PGM PGM disponering og størrelse på lokaler.

DISPOSITIONS- FORSLAG GODKENDES SGM. Ved godkendelse af dispostionsforslag. endelige rumprogram samt. PGM PGM disponering og størrelse på lokaler. FORLØB - BRUGERMØDER 29. jan. KICK-OFF-MØDE Rammesætning og introduktion til arbejdet i Brugergrupperne BRUGERGRUPPE- MØDE 01 DISPOSITIONS- FORSLAG GODKENDES SGM 12. feb. 26. feb. 19. mar. Ved godkendelse

Læs mere

Dagens tema i reformen

Dagens tema i reformen Dagens tema i reformen v. Rasmus Schou Christensen Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Et attraktivt erhvervsrettet uddannelsesmiljø Ungdomsuddannelsesmiljø og læringsmiljø for

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

OVERORDNEDE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER

OVERORDNEDE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER OVERORDNEDE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Overordnede strategiske indsatsområder Professionelt samarbejde og videndeling Faglighed, læring og læringsfællesskaber IT Fysiske rammer PR og ekstern

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 1 Pædagogisk Strategi Mercantec Læsevejledning Mercantec vil med den pædagogiske strategi beskrive skolens overordnede pædagogiske

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Virksomhedsforlagt undervisning samt vejledning i praktikforløb. i henhold til Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Virksomhedsforlagt undervisning samt vejledning i praktikforløb. i henhold til Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Denne folder henvender sig primært til uddannelsesvejledere og uddannelses institutioner Virksomhedsforlagt undervisning samt vejledning i praktikforløb i henhold til Lov om ungdomsuddannelse for unge

Læs mere

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Svarfordeling - Samfundsvidenskab

Svarfordeling - Samfundsvidenskab Svarfordeling - Samfundsvidenskab Værdivurdering Antal (N) Pct Valid Pct 0 15 0,19% 0,49% 1 12 0,16% 0,39% 2 49 0,63% 1,61% 3 99 1,28% 3,26% 4 132 1,71% 4,34% 5 333 4,31% 10,95% 6 367 4,75% 12,07% 7 740

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Folkeskolen. Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.hojermobler.dk, og få inspiration til indretning af læringsmiljøerne.

Folkeskolen. Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.hojermobler.dk, og få inspiration til indretning af læringsmiljøerne. Zap concept Højer Møbler er en dansk virksomhed med mere end 25 års erfaring i at udvikle, producere og levere læringsmiljøer til undervisningssektoren. Vi tror på, at en omhyggelig og gennemtænkt indretning

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

evaluering af ny indretning/

evaluering af ny indretning/ Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 evaluering af ny indretning/ ARBEJDSPROCESSER & ADFÆRD faaborg midtfyn kommune, BROBY - 16.09.2013

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Randers Kommune Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Forord: Den politiske styregruppe for fremtidens skolevæsen har udvalgt og godkendt de bærende principper eller grundlaget

Læs mere

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10)

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 11. november 205 Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Byrådet skal træffe beslutning om driften af det erhvervsrettede

Læs mere

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Ledelsesberetning Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Skolens formål Skolens formål er at drive friskole, fritidsordning, fribørnehave og snarligt frivuggestue ifølge skolens værdigrundlag og efter

Læs mere

Erhvervsrettet. 1o. klasse

Erhvervsrettet. 1o. klasse Erhvervsrettet 1o. klasse Bliv afklaret Pilen kan pege i mange retninger, når du skal vælge din vej mod den rigtige uddannelse. EUD10 er en erhvervsrettet 10. klasse, som sætter dig og dine muligheder

Læs mere

VEJEN TIL VIRKELIGHEDEN BRUGER - WORKSHOP, TEGNINGER D. 13.05.2014 HELHED OG FÆLLESAREALER TSS. Teknisk Skole Silkeborg

VEJEN TIL VIRKELIGHEDEN BRUGER - WORKSHOP, TEGNINGER D. 13.05.2014 HELHED OG FÆLLESAREALER TSS. Teknisk Skole Silkeborg VEJEN TIL VIRKELIGHEDEN BRUGER - WORKSHOP, TEGNINGER D. 13.05.2014 HELHED OG FÆLLESAREALER TSS Teknisk Skole Silkeborg TSS -HOVEDDISPONERING UDENDØRS ARBEJDSZONE AUTO H&D DOBBELTHØJE VÆRKSTEDER DEMO-LAB

Læs mere

2014_Stor møde_ny_indskoling_maj

2014_Stor møde_ny_indskoling_maj 1 Indskoling aug. 2014 Dagsorden & velkomst kl.17.00 Fællessang (5 min.) Præsentation en tak, lidt historik og forventninger til i dag (15 min.) Folkeskolereformen, det kommunale grundlag (5 min.) Den

Læs mere

SDU ønsker, at du har det bedst mulige studiemiljø, dvs. de bedst mulige fysiske, æstetiske, virtuelle samt

SDU ønsker, at du har det bedst mulige studiemiljø, dvs. de bedst mulige fysiske, æstetiske, virtuelle samt STUDIEMILJØUNDERSØGELSE 2015 PÅ SYDDANSK UNIVERSITET SDU ønsker, at du har det bedst mulige studiemiljø, dvs. de bedst mulige fysiske, æstetiske, virtuelle samt psykiske og sociale rammer. Derfor har vi

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Indstilling (udkast) Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Byrådet skal træffe

Læs mere

Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide

Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide Indhold Trin-for-trin-guide 3 Trin 1: Målsætning 4 Trin 2: Rammesæt udviklingsprocessen 7 Trin 3: Planlæg og gennemfør de konkrete aktiviteter

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Digital design PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 DIGITAL DESIGN IT, ÆSTETIK OG INTERAKTION INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

Digital design PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 DIGITAL DESIGN IT, ÆSTETIK OG INTERAKTION INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET Digital design PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 DIGITAL DESIGN IT, ÆSTETIK OG INTERAKTION INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET 2 PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 VELKOMMEN PÅ DIGITAL

Læs mere

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

Strategi for erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole 2008-2010.

Strategi for erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole 2008-2010. Strategi for erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole 2008-2010. Indledning Det er fra politisk side meldt ud, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det har også en betydning

Læs mere

MULTIHUSET MULTIHUSET. Nyt aktivitets, - behandlings- og caféhus for dig der har et misbrugsproblem og/eller er psykisk skrøbelig

MULTIHUSET MULTIHUSET. Nyt aktivitets, - behandlings- og caféhus for dig der har et misbrugsproblem og/eller er psykisk skrøbelig MULTIHUSET Nyt aktivitets, - behandlings- og caféhus for dig der har et misbrugsproblem og/eller er psykisk skrøbelig MULTIHUSET Socialpsykiatri og Misbrug Horsedammen 42 2605 Brøndby Daglig leder: Hanne

Læs mere

Aktivitets- og handleplan 2015

Aktivitets- og handleplan 2015 Aktivitets- og handleplan 2015 Grøn Pædagog Præsentation af værkstedet På GRØN PÆDAGOG har eleverne mulighed for at få afprøvet sig selv, i forhold til at arbejde med børn og ældre. Vi vil i løbet af det

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

NEXT EUD FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE

NEXT EUD FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE PROJEKTSAMARBEJDET NEXT EUD FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE Hovedkonklusioner fra slutevalueringen OM NEXT EUD FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE HVORDAN VAR NEXT EUD TILRETTELAGT? Next EUD Fremtidens erhvervsskole er

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole. Udviklingsplan

Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole. Udviklingsplan Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole Udviklingsplan 2014-2017 Ungdomsskolens formålsparagraf: Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere