Etikken ned på jorden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etikken ned på jorden"

Transkript

1 JOURNALISTICA // 7 Etikken ned på jorden AF LARS BJERG Nogle tror åbenbart, vi opnår sikkerhed og klarhed og en bedre medieverden ved at udmønte de grundlæggende journalistiske værdier i etiske regelsæt. Men det er en misforståelse. Regler af den slags er enten varm luft eller snærende bånd, og så passer de næsten aldrig på situationen. Det er analyse og refleksion og diskussion af konkrete tilfælde, der flytter noget. Hvordan får man folk til at opføre sig ordentligt? Og hvordan finder man ud af, hvad der er (mest) ordentligt at gøre i en bestemt situation? De to simple spørgsmål er kernen i det bløppede område, vi plejer at gøre indviklet og kalde etik. Problemstillingen er ældre end ordet, og det er også kun engang i mellem, vi snakker om det under overskriften etik. Andre gange kalder vi det for eksempel børneopdragelse, ledelse, ordensregler, social kompetence, retspolitik, eller bare kvalitetskriterier og kvalitetskontrol. Men det får åbenbart en særlig pondus, når vi kalder det etik. Etik er blevet et af de stærkeste plusord i vores sprog, og nationen taler meget om det. Vi taler om det som noget smukt, som vi har mistet og må prøve at finde igen, eller endda som noget, der er smuldret for os, så vi må bygge det op igen, helt forfra. Vi taler om, at vi må ha os en etik, så vi sikrer os mod fejl eller almindelig forkerthed. Så vi altid ved, hvad vi skal gøre. Vi taler om, at vi må undervise nye generationer af journalister, læger, ejendomsmæglere og håndværkere noget mere i etik, så de bliver nogle bedre mennesker. Eller i det mindste, så de kan lære at opføre sig ordentligt.

2 8 // JOURNALISTICA Den tankegang falder let i tråd med, at der skal være et etisk regelsæt, et codex (i.e. lovbog, nedskrevet adfærdsnorm), som man kan slå op i. I det følgende vil jeg analysere, dels hvilken rolle etiske regler for journalistik kan spille i dagligdagens afgørelser af, hvad der skal gøres i en bestemt situation, dels hvad der ellers er på spil. Tomt sprog Vejledende regler for god presseskik fastslår i B5, at Andres tillid må ikke misbruges (www.pressenaevnet.dk/lovgivning/index_ presse etik.html). Hvilken værdi har sådan en sætning? Det turde være indlysende, at der aldrig har eksisteret en situation, hvor en journalist var i dyb tvivl og derfor slog op på B5 og fandt sit svar. Det ligger allerede i sprogets logik: Misbrug er altid forkert, for mis- betyder forkert. Det er forkert at gøre det, som er forkert, står der altså, og det kan ingen under nogen omstændigheder være uenig i. På den anden side kan de fleste journalister sagtens forestille sig situationer, om end ikke til hverdag, hvor det i al fald kan diskuteres, om ikke det er i orden at møde en kilde med en skjult dagsorden. I en væsentlig sags tjeneste. Men i det tilfælde vil man måske netop ikke sige, at man misbruger den andens tillid, højst at man bruger den. For at tjene et højere princip, som for eksempel at klar almen interesse kræver offentlig omtale, som det i anden sammenhæng formuleres i A1 i de Vejledende regler. Sidste led i samme punkt B5 lider af nøjagtig samme skavank. Der står, at Andres følelser, uvidenhed eller svigtende herredømme bør ikke misbruges. Igen, misbrug er selvindlysende forkert, men hvis jeg har brug for det, omdefinerer jeg min handling til ikke at være misbrug. Eller rettere, igen er det springende punkt ikke, om man må misbruge, for det må man ikke, men om en bestemt handling skal bedømmes som misbrug eller god brug. Karl Popper har beskæftiget sig med, hvad jeg vil kalde det tomme sprog. Han pointerer, at en sætning kun kan være interessant, hvis den siger noget om virkeligheden, som potentielt kan vise sig at være forkert, når man går ud og undersøger. Eller

3 JOURNALISTICA // 9 som det i det mindste er muligt at være uenig i. Men som, hvis det er sandt, gør en forskel for modtageren (Popper, 1934). Et eksempel: Hvis jeg siger: Barndommen er en vigtig periode i ethvert menneskes liv, så er det ikke til at forestille sig, at nærmere undersøgelser skulle vise, at det er forkert. At barndommen ikke betyder noget. Men det er heller ikke til at forestille sig, at nogen skulle gide spørge stridslystent ind til belægget for påstanden. Påstanden er banal. Hvis jeg i stedet siger: at alt, hvad der former et menneskes personlighed, sker i de tre første leveår, har jeg strammet påstanden så meget, at den løber en meget stor risiko for at være falsk, og det kan jo i al fald i princippet undersøges empirisk. Til gengæld, hvis den viser sig sand, har den indlysende ret store implikationer. Påstanden adskiller sig fra den første derved, at den skaber skel. Mellem det, der sker i de første tre år, og det, der sker efterfølgende. Og det skel er jo spændende, især hvis det viser sig at være et sagligt funderet skel. Regler skal sætte grænser Oppe fra skuldrene af Popper vil jeg sige, at regler om, hvordan man skal opføre sig, skal udelukke noget. Ellers er de ligegyldige. De skal kunne bruges til at definere situationen og det, man har at gøre i situationen. Eksempel: Vi sætter navn på dem, der har fået mere end ét års ubetinget fængsel. Alle gaver til en værdi af mere end 100 kroner skal afvises. Vi viser aldrig billeder af døde mennesker fra Europa. Den slags håndfaste regler har den indlysende fordel, at de er lette at administrere, fordi de i det store og hele udelukker tvivl og fejlskøn. Og vel også sikrer mod beslutninger, der bygger på grådighed, nepotisme, sentimentalitet og andre individuelle usaglige hensyn. De skaber ensartethed, og den enkelte behøver ikke tænke, endsige tage ansvar, han følger bare reglerne. Til gengæld sætter de pr. definition vilkårlige grænser, altså grænser, der akkurat lige så godt kunne være sat et andet sted. Og de foregiver en lighed i situationerne om forbrydere, om gaveudveksling, om dødsfald som ofte kan være tvivlsom. For hvornår er to situationer ens? Det er de i én forstand aldrig. Det er denne problematik, den sunde folkelige fornuft håndterer

4 10 // JOURNALISTICA talemåden Ingen regler uden undtagelse. Og alligevel er det i en anden forstand netop vores evne til at abstrahere, til at se bort fra de tilfældige, uvæsentlige forskelle og komme ind til essensen af en sag eller situation, der har gjort os så succesfulde som art og kultur. Fordi det er forudsætningen for, at vi kan lære af vores erfaringer. Regler og principper på abstraktionsstigen For nogle eller i nogle sammenhænge er principper synonymt med retningslinjer eller pejlemærker. Noget, der er værd at styre efter, men som i en konkret situation kan komme i strid med et eller flere andre pejlemærker, så de bogstavelig talt skal vejes op mod hinanden: Hvad skal tillægges størst vægt i netop denne unikke situation? Retfærdighed eller barmhjertighed? Ærlighed eller venlighed? Demokrati eller effektivitet? For andre eller i andre sammenhænge er principper noget absolut, fundamentalt, urokkeligt. Som netop har deres værdi ved at være gældende til hver en tid og under alle omstændigheder, fordi de hæver vore beslutninger op over de fristelser, der kunne føre os ud på et skråplan: Når det koster for meget, i penge eller bøvl eller prestige, at gøre det rigtige. Eller når vi er optændte af ophidselse, så vi dybt i hjertet føler, at normale retshensyn ikke bør gælde for denne her forbryder, fordi han er så grov. Eller så optændte af sentimentalitet, så vi føler, at en anden forbryder er så sød eller har så søde børn, at vi ikke vil skrive grimt om ham her op til jul. Eller nedkølede af nepotisme eller fejhed, så vi føler, vi bør fravige normal praksis, fordi det er chefredaktørens ven, fætter eller logebror, det drejer sig om. At holde principperne absolutte er på den ene side et værn mod vilkårlige og usaglige beslutninger og en blafrende kurs. Men det er på den anden side en stiv skabelon at lægge ned over verden, fordi det jo netop afholder beslutningstageren fra at tage en reel beslutning. Regler og principper er firkantede, men det er virkeligheden ikke. Mens det altså er den meget konkret udformede regels styrke, at den er let at administrere efter, fordi der ikke er så meget at tage fejl af, og dens svaghed, at den er for let at administrere efter, fordi

5 JOURNALISTICA // 11 den ikke tager højde for virkelighedens kompleksitet, så forholder det sig ofte præcist omvendt med de abstrakt formulerede principper. Dér er højt til loftet, men måske ikke meget at rette sig efter. Et princip kan defineres som et grundlag: En sætning, hvis sandhed forekommer indlysende, sådan at den tjener som en grundlæggende regel, en grundregel, ud af hvilken man kan udlede andre regler. Deraf følger, at det er umuligt at trække en skarp grænse mellem principper og regler, for de udgør et hierarki med mange trin på stigen, fra det mest abstrakte til det mest konkrete. Et princip/en regel på ét niveau kan altid gøres til grundlag for en mere konkret formuleret regel, som igen kan udmøntes endnu mere konkret, hvis det skal være. Et princip som Pas på din troværdighed er ret langt oppe på abstraktionsstigen. Det er ikke handlingsanvisende, og i det hele taget næppe til nogen nytte. Men det kan udmøntes, mere og mere konkret. I mellemzonen kunne det for eksempel lyde sådan her: Sørg for, at du aldrig bliver taget i en løgn og Forbered dig altid så godt som muligt til et interview de er ikke rigtig operationelle, for betyder det, at man godt må lyve, bare det ikke bliver opdaget, og hvordan garderer man sig mod det? Og hvornår er forberedelsen så god som mulig? Man kunne jo altid have brugt bare lidt mere tid eller brugt sin tid bare lidt bedre. Det overordnede princip kunne udmøntes endnu mere konkret: Fortæl aldrig nogen, hvad du stemmer. Drik aldrig mere end én genstand, når du er på arbejde. Og, i princippet, altid en tand mere konkret: Hvis du står i kø hos bageren og borgmesteren kommer ind, må du ikke tilbyde ham at komme før dig. Men igen, spørgsmålet er, om reglen gør sit arbejde. Om den forhindrer det, den skal forhindre. Om den er nødvendig, og om den er tilstrækkelig. Stik mig en regel På mange af livets almindelige områder er det vældig praktisk med skarpt formulerede regler. Det er godt, at vi ikke hver for sig skal bruge tid på at finde ud af, i hvilken side af vejen vi helst vil

6 12 // JOURNALISTICA køre i dag. Dér har man virkelig noget at rette ind efter. Men regler, der skal dække mere komplekse sider af livet, bliver næsten altid enten for stive eller for løse. Hele ideen om, at livet kan løses ved hjælp af regler, er helt parallelt til troen på, at når det er svært at måle det, man stræber efter, så finder vi bare noget i nærheden, som man kan måle i stedet. Det er for eksempel svært at opstille objektive kriterier for, om en sygeplejestuderende har det i sig, som kan gøre hende til en god sygeplejerske. De garvede undervisere ved godt, hvad det er, og de kan ofte fornemme klart, om det er der. Men de er henvist til at teste, om den studerende kan sine teorier og procedurer, og lade det være afgørende for, om hun består eller ej. Det er hele tanken om retssikkerhed, der spiller ind her, sikring mod vilkårlighed og anden uretfærdighed, og den er da sympatisk nok, men den har det med at forhekse forstanden og blive et mål i stedet for et middel til et ordentligt samfund. Altså: Alting kan måles. Det kræver bare en målestok. På nogle områder er det imidlertid svært at finde en målestok, og så kan man forfalde til at interessere sig for det letmålelige i stedet. Alle tvivlsspørgsmål kan afgøres. Det kræver bare nogle kriterier at afgøre dem efter. Men passede målestok og kriterier også til det, vi egentlig interesserede os for? Gav de vejledende regler en vejledning, vi kunne bruge som førte os til en beslutning, der er bedre, end vi ellers kunne have nået? Når man står med en hammer, ligner alting som bekendt et søm, hvis man ikke lige får stoppet op og kigget ordentligt efter. Et liv uden etiske regler Man kan ikke rigtig beskylde Vejledende regler for god presseskik for at være for snærende. De er i det store og hele varm luft. Hovedparten af dem er formuleret helt vagt og abstrakt, præget af ord som bør og så vidt muligt og hvor det er rimeligt. Umiddelbart tror jeg ikke, de gør en forskel overhovedet. Derfor kan der måske godt være gode grunde til at have dem. I det mindste det, man kalder eksterne grunde. Hvis reglerne forsvandt i morgen, ville nogen udefra måske påtvinge os et nyt regelsæt, som var alt for restriktivt. Desuden er det sikkert godt for

7 JOURNALISTICA // 13 branchens image, at vi har et regelsæt og noget selvjustits, plusminus. Ethics pays, som de siger i Amerika. Men hvilke interne grunde kan der være til at have dem? Selv om det er min klare fornemmelse, at reglerne aldrig bliver trukket ind i, hvad der måtte være af diskussioner og overvejelser ude på redaktionerne, kan man godt forestille sig, at de ligger i baghovedet på journalister og chefer. De kender og accepterer dem, så de indgår som en del af den bagage, de hver dag går på arbejde med. På nøjagtig samme måde, som de fleste mennesker ikke behøver slå op på eller minde sig selv om reglen om, at man ikke må være to mod én. Men engang var det en ny og overraskende og måske svært forståelig regel for dem, det har de bare glemt i dag. Så for de nye generationers skyld skal reglerne stå et sted. Sådan gør man i en skriftkultur, kunne man argumentere. Så skal de stå et andet sted, vil jeg hævde. Fordi konteksten, de står i, giver faget og branchen og samfundet en falsk fornemmelse af styr på sagerne. Man kunne også begrunde regelsættet med, at truslerne om sanktioner kunne betyde noget. Der er næppe tvivl om, at der er prestigetab forbundet med at tabe en sag i Pressenævnet, spørgsmålet er bare, om det har en generalpræventiv effekt. Jeg tror, at de fleste redaktioner i de fleste situationer oprigtigt mener, deres valg er sagligt og konkret begrundede ( når de ikke lige er udtryk for sjusk og fortravlethed), og står ved dem, også når de bliver underkendt. Og gør man det, sidder man vel ikke samtidig og fedter med at opveje risikoen for sanktion. Tilbage er, om Pressenævnets udredninger i årsberetningen giver stof til overvejelser og diskussioner. Det er jeg ikke i tvivl om, at de gør. Spørgsmålet er, om den funktion kan klares uden regelsættet. De usynlige regler Men ét er, at man måske kan forestille sig, at der ikke findes den slags regler, der er formuleret af autoriteter og med vedhæftede sanktionsmuligheder. Noget andet er, at det er en rent sproglig sandhed, at vi følger regler principper, om man vil i alt, hvad vi gør. Standarder, procedurer, tankemønstre, kommunikation,

8 14 // JOURNALISTICA alt. I langt de fleste tilfælde vælger vi ikke, om vi vil følge en regel. Vi følger den blindt, som Wittgenstein har formuleret det. Han påpeger også, at de færreste regler er formuleret og indlært os som regler. Vi har bare indoptaget dem ubevidst ved at deltage i aktiviteter sammen med andre (Wittgenstein, 1994). Dewey er inde på noget af det samme i sin analyse af, hvordan vi løser problemer. Der er grundlæggende tre metoder, hævder han. Der er for det første trial and error, som for ham betyder famlen sig frem på må og få eller fra en ende af, indtil man falder over det, der virker. Det kan tage tid, og somme tider kan man nå at gøre en del skade undervejs. For det andet er der rå fysisk vold på de ting eller mennesker, som opfattes som problematiske, men også den metode har en del mulige bivirkninger. Og endelig er der for det tredje, hvad man i første omgang bredt kunne kalde omtanken: At man prøver at analysere situationen og sammenholde den med noget kendt for at forestille sig, hvad der kunne ske, hvis man handlede sådan og sådan. Det kendte, man sammenholder med, er somme tider en tidligere, tilsvarende situation, somme tider et princip. I en vis forstand er en tidligere situation og et princip to sider af samme sag, for det at uddrage erfaring af tidligere oplevelser er netop at udlede en regel eller et princip af det: Noget tyder på, at borgmestre, der har taget af kassen, reagerer sådan og sådan, når man spørger dem, så denne gang må jeg hellere.. Og når man så har fundet og testet den gode måde at tackle den slags situationer på, er det hip som hap, om man snakker om præcedens eller princip. Andre principper er alt for abstrakte til, at vi selv har kunnet erfare os til dem. Vi har arvet dem fra forgangne slægter, men overordnet gør det ingen forskel. Et princip er i bund og grund en generalisering, siger Dewey, uanset om man selv har formuleret den eller har overtaget den fra andre. En af Deweys pointer er, at vi kun undtagelsesvist i klassisk forstand vælger, hvilke principper vi vil bruge til at afgøre et tvivlsspørgsmål med. Tværtimod er det princippet, der kommer til os. Det byder sig til, spontant. Hvis vel at mærke det er et ægte princip, og med det mener han et, der fører til skelnen (Dewey, 1991). Der skal være noget, der falder udenfor. Nogle får skal kunne

9 JOURNALISTICA // 15 skilles fra nogle bukke ved hjælp af princippet. Dewey kommer ikke med eksempler, men jeg tror, han ville kategorisere det her som et falsk princip: Der bør vises særligt hensyn over for personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser. (Vejledende regler for god presseskik, B5). Der er ingen hjælp til at vide, hvad der tæller som et særligt hensyn, endsige hvem der på forhånd kan regnes som stærke nok til at kunne overskue virkningerne af det, de siger. Det generelles væsen er anvendelighed, siger Dewey. Det handler ikke om at kende principper nok, pointerer han. For viden er ikke visdom, information garanterer ikke god dømmekraft (Dewey, 1991: 107). Så i følge Dewey består problemløsning først og fremmest i at få styr på situationen. Det vil sige få alle kendsgerninger frem og finde frem til, hvilke af dem, der er væsentlige, og hvilke der bare larmer og gør sig til, men ikke skal tælle. Efter denne analytiske fase (analyse er at skille ting ad og vurdere dem enkeltvis) følger en syntetisk fase, hvor man først sætter enkeltdelene ind på rette plads, med den vægt og betydning, det nærmere eftersyn har givet dem, og derefter sætter dem ind i en større sammenhæng, sammenligner med noget andet, tænker konsekvenser af forskellige handlemuligheder. I det ligger en be-tydning og en be-dømmelse. Altså, at man tillægger enkeltdelene og sammenhængen en mening, man tyder dem, og derefter fælder man en dom. Når dommen falder, falder den som en beslutning helt bogstaveligt, den slutter, altså lukker sagen. Men samtidig bliver den helt eller delvist til en regel, som kan hjælpe med at afgøre lignende sager i fremtiden. Måske bliver den endda en del af erfaringen, så den slags tilfælde for fremtiden slet ikke bliver opfattet som problematiske. Det er her, værdien af diskussioner af tvivlssager har deres store pædagogiske berettigelse. Det er derfor, Pressenævnets afgørelser er eller kan være nyttige. Det er derfor, dilemmaspil af alle slags er så opbyggelige.

10 16 // JOURNALISTICA Dømmekraft Adskillige filosoffer har beskæftiget sig med begrebet dømmekraft. Allerede Kant skelnede mellem en bestemmende og en reflekterende dømmekraft, altså evnen til at bedømme en situation rigtigt og derefter finde ud af, hvad der skal gøres. For de fleste filosoffer (men bestemt ikke for Kant) er der et vigtigt element af det, vi normalt på dansk kalder sund fornuft i dømmekraften. Sund fornuft er en lidt underlig fordanskning af de gamle romeres begreb Sensus Communis, som på engelsk blev til common sense, som altså snarere er den fælles, almindelige opfattelse. Men det danske udtryk har utvivlsomt fanget en vigtig bibetydning i det latinske forlæg: Det er noget befriende sundt over det, som forekommer umiddelbart indlysende for flertallet, sat op mod netop for stiv logik og for stive regelsæt. Romerne skelede formentlig til det aristoteliske begreb phronesis, som normalt oversættes til praktisk visdom eller praktisk fornuft, og som betyder, at man ved, hvad der skal gøres i en bestemt situation. Fordi man er i stand til at bedømme situationen nuanceret og korrekt. Underforstået: Uden at forlade sig bevidstløst på teorier og præcedens. Dømmekraft kommer med erfaring, betoner de fleste. Den kan ikke læres i et auditorium, men den kan indøves gennem praksis. Det betyder ikke, at erfaring altid medfører praktisk visdom. Somme tider er 20 års erfaring som bekendt bare ét års erfaring, reproduceret 19 gange. Det er den fornuftigt reflekterede praksis, der skærper dømmekraften. Fornemmelsen for, hvilket princip den her sag falder ind under, er en del af dømmekraften, men Dewey betoner, at det ikke sker som en slags andet led i en beslutningsproces. Eller i al fald ikke i de fleste tilfælde. Men som nævnt snarere som en åbenbaring det er ikke Deweys udtryk, han kalder det intuition. Hovedpointen her er, at Dewey mener, at det afgørende i problemløsning ligger i analysen af de foreliggende kendsgerninger, ikke i valg af principper at bedømme situationen efter. Ikke fordi der ikke er principper på spil, men fordi de primært spiller sig selv.

11 JOURNALISTICA // 17 Det er i al fald det, der sker, når vi ikke er i tvivl. I alle de mange tilfælde, både i journalistikken og i privatlivet, hvor vi bare handler uden at stoppe op og overveje, er det helt tydeligt, at principperne, vi handler efter, slet og ret viser sig. Eller, det er et upræcist udtryk, for vi ser dem netop ikke. De virker bare bag om ryggen på os. Men de principper, der forventes at åbenbare sig, når man står og har brug for dem, hvordan kommer de ind i hovedet, så de er klar? På samme måde som al anden viden, vi trækker på. Noget har vi læst os til eller hørt om, noget har vi selv tænkt os frem til og noget har vi erhvervet som tavs viden gennem praksis. Når vi lærer vore børn, hvordan man omgås andre, er der vist meget få, der snakker ytringsfrihed. Først og fremmest fordi vi bare ikke tænker i de baner, men hvis vi gjorde det, ville vi også hurtigt indse, at det forplumrer emnet. Det er en unødig omvej at gå at forklare sit barn, at ganske vist har du en grundlovssikret ytringsfrihed, men den er begrænset af en lang række andre hensyn. Den afvejning kan egentlig kun foretages af domstolene, men indtil de eventuelt har talt, vil jeg ikke høre dig vedvarende bruge ringeagtsytringer og ukvemsord over for dine kammerater. Nej, vi går mindst ét skridt ned ad abstraktionsstigen og siger til barnet, at mobning er forkert. Måske går vi yderligere et par skridt ned og siger, at de og de ord vil vi under ingen omstændigheder høre igen. Eventuelt ledsaget af forklaringer, der skal opbygge en indlevelsesevne i barnet. Eller af trusler om sanktioner i gentagelsestilfælde. Ytringsfrihed er et grundlæggende princip, som til daglig bare ligger som et usynligt fundament under vores samfund. Vi tænker (forhåbentlig) på indholdet af det, vi siger, og måske også på at finde en effektiv form at udtrykke det i. Men vi tænker ikke over, at vi er i færd med at udnytte vores ytringsfrihed, når vi bebrejder naboen eller statsministeren et eller andet, eller når vi foreslår chefen andre måder at lede på. Når vi er hjælpsomme, tænker vi normalt heller ikke over, at vi efterlever et princip. Vi handler bare. Det er det normale: Vi scanner situationer, uden at pille dem fra hinanden, og så skrider vi til handling. Når vi kommer i tvivl, stopper vi op, analyserer situa-

12 18 // JOURNALISTICA tionen, bedømmer den og handler. Uden bevidst brug af et princip. Ville beslutningen blive bedre, hvis vi polerede et princip? Nej, det afgørende er, om vores analyse fik alle væsentlige aspekter med og bedømte dem rigtigt. Selvfølgelig sker det, for eksempel for journalister, at vi sagligt set burde være i tvivl, men musikken spiller så højt og hurtigt og berusende, at vi glemmer det. Eller at princippet eller modprincippet slet ikke kan komme til at vise sig for al den adrenalin og begejstring. Så kan andre udfordre os på princippet eller principperne bag beslutningen, og somme tider er det vældig nyttigt at skulle eksplicitere det eller dem. Jeg tror, man kan formulere det sådan her, næsten som en regel: Når nogen bliver endimensionelt principielle, er der brug for betoning af det specielle. Og når nogen bliver taktiske eller emotionelle i deres argumention, er der brug for at løfte fanen. Journalistikkens principper Lad os så vende os mod de principper, der er specielle for journalistikken. Principper er udtryk for værdier, og en af de gængse definitioner på etik er væsentlige værdier i brug. Så emnet kan formuleres som de grundlæggende værdier, der styrer, eller bør styre, journalistikken. (Jeg taler udtrykkeligt om journalistikken, ikke om medierne eller pressen. Alt for mange er alt for tilbøjelige til at se bort fra det dialektiske forhold mellem journalistik og medier, de rører det sammen i én grød. Men det fører for vidt at komme mere ind på det her.) Jeg har tidligere argumenteret fyldigt, for ikke at sige omstændeligt, for, at de grundlæggende journalistiske værdier ikke er nogle, man vælger. De udspringer af, hvad man kunne kalde journalistikkens natur. Altså af en forståelse af, hvad journalistik er (Bjerg, 2005). Her skal jeg gøre det kort: Journalistikkens opgave er at opdatere, justere og eventuelt finjustere borgernes verdensbillede, så det er mest muligt i overensstemmelse med virkeligheden på de områder, der er væsentlige for borgerne. Af dette

13 JOURNALISTICA // 19 grundlæggende princip, om man vil, kan man udlede flere ting. Først og fremmest, at det man fortæller, skal være sandt. Dernæst at det skal være væsentligt (det vil sige handle om noget, som er relevant for borgerens liv). At det skal leveres i en form, så modtageren vil tage imod det, tror på det og kan forstå det. Så udspringer det også af en elementær forståelse af journalistikkens natur, at den udgør et voldsomt kraftfelt, som kan gøre både stor gavn og stor skade. Derfor skal den bruges med omtanke og ansvarlighed. Der er en del andre værdier, men de udspringer allesammen af de her. De er så at sige udmøntninger, konkretiseringer af de fire store, så jeg vil for overskuelighedens skyld holde mig til dem. Søg sandheden. Hold dig til det, der er vigtigt. Fortæl det spændende, troværdigt og forståeligt. Og skad mindst muligt. Jeg kan ikke forestille mig, at nogen vil være uenig i det. Men jeg kan heller ikke forestille mig, at disse formuleringer gør en forskel for den praktiske journalist, som her møder dem for første gang. På samme måde som sætningerne Jorden er mere end 100 år gammel og En elefant af almindelig elefantstørrelse kan ikke være i en tændstikæske nok er helt nye sætninger for alle, der ser dem nu og de vil ikke tvivle på, at de er sande men sætningerne vil ikke give dem ny erkendelse. For begynderen i faget kan det formentlig lette noget af indgangen. Blive en af nøglerne til at forstå de mange indforståetheder og indforståede selvforståelser, der er i ethvert fag. Men ellers ville man under alle omstændigheder ret hurtigt blive præsenteret for de mange udmøntende regler: Hør altid modparten. Undgå så vidt muligt anonyme kilder. Tjek det én gang til. Forenkle uden at forsimple. Show it, don t tell it. Og så videre. Og selv de mere konkrete regler bliver ret hurtigt noget, som får lov at blive liggende i baghovedet. Selvfølgeligheder, som man efterlever uden at skænke det en tanke. Præcist som vi følger reglen om højrekørsel i trafikken uden at tage stilling til den og uden

14 20 // JOURNALISTICA at tænke på, at vi følger en regel. Selvfølgelig skal man tænke sig godt om, før man skriver grimt om andre. Selvfølgelig skal man holde sine aftaler med kilderne. Selvfølgelig skal man tjekke, om historien er sand. Selvfølgelig skal man så vidt muligt holde sine private sym- og antipatier ude af emnevalg og vinkelvalg og sprogbrug. Det behøver man ikke minde sig selv om hver morgen, før man går på arbejde. Princippet kommer til én, når man er på vej i uføre. Hvornår er det etik Her er det på sin plads at stoppe et øjeblik for at overveje, hvornår etikken så er i spil. På den ene side kan man argumentere for, at etikken er i det hele og hele tiden, for selv om vi ikke tænker over det, er alle vores handlinger, også som journalister, gennemsyret af værdier, og vi pådrager os hele tiden et ansvar for det, vi gør, og det, vi ikke gør. Hver gang vi møder til tiden, hver gang vi vælger at tage en bestemt historie op, vinkle den på en bestemt måde, opsøge nogle kilder og stille dem nogle spørgsmål og formidle det, vi finder ud af, efter en af de skabeloner, der plejer at virke så kunne vi have pjækket, fundet en anden historie, vinklet den anderledes, fundet andre kilder, spurgt dem om noget andet og gengivet en anden del af det, de sagde, i en anden opbygning og et andet toneleje. Men intet af det, vi faktisk gjorde, behøver være udtryk for et bevidst valg. Og de færreste vil i den situation fornemme, at etikken har været med i deres arbejde. Etik kommer først og fremmest op på dagsordenen, når man synes, at andre har gjort noget forkert. Dernæst, når man selv er i tvivl. Når man står over for et valg, som man opfatter som svært. Det karakteristiske ved de situationer, hvor en journalist stopper op og måske oven i købet konsulterer en kollega eller sin chef, er ikke, at man mangler et princip. Det er, at to eller flere hver for sig gode principper kolliderer. Helt klassisk: Sand historie, væsentlig for borgerne, skader enkeltpersoner meget. Eller en anden udgave: Væsentlig historie, er ikke sikker på, at den er sand, vil skræmme borgerne. Eller en tredje: Sand og væsentlig historie, kan kun dokumenteres ved ufine metoder.

15 JOURNALISTICA // 21 Når etik er værdier i brug er det jo netop deres indbyrdes afvejning, det handler om. Hvad gør vi, når to hver for sig rigtige og fine principper tørner mod hinanden, og der ikke er plads til dem begge. Mange har forsøgt med forskellige modeller for etiske beslutninger, herunder at tildele de forskellige aspekter points, så man kan tælle sammen og se, hvilken beslutning, der er bedst. Det er igen princippet om at finde noget at måle, så man er fri for at være i tvivl og tage ansvar. Men det står altså ikke indgraveret i noget princip, hvornår det overtrumfer et andet. Hold på principperne Her er det, Deweys tanker om problemløsning kommer ind. Som jeg forstår ham, vil han ikke mene, at vi bruger etiske regler eller noget, der ligner, når vi står i det, man normalt kalder et etisk valg. Vi analyserer situationen, tænker handlemuligheder og alternativer og konsekvenser. Derefter fælder vi en dom. Hvis vi går tilbage til, hvordan vi formulerer principper for vore børn, vil det i de fleste tilfælde være fyldestgørende, hvis man fortæller dem, at man skal tale pænt til hinanden og ikke slå navnlig hvis man i praksis selv viser, hvordan man gør det. Men de fleste forældre og lærere vil uden videre også acceptere, at barnet overtræder princippet i situationer, hvor det bliver kraftigt forulempet. Princippet om pænhed kolliderer mod princippet om ret til at slå fra sig, og det dilemma bedømmes ikke ud fra en regel. Der er ingen principper for, hvordan man vægter de to principper over for hinanden. Udover at der skal være en form for proportionalitet mellem krænkelse og respons. Men der er masser af praksis og diskussioner bagefter om grænsetilfælde. Mere eller mindre kvalificerede diskussioner, men de får ikke mere kvalitet af, at der er formuleret såkaldt etiske regler. Det rækker uden. Det rækker endda bedre, for når de store principper bliver kørt i stilling, går der let religionskrig i uenigheden, og så bliver det som regel sværere at finde en løsning. Vi er bedre tjent med at snakke kvalitet og snakke konkret end at snakke etik og principielt. Sådan er det også med journalistikkens problemer.

16 22 // JOURNALISTICA REFERENCER Lars Bjerg (2005), Vær god om etik, værdier og kvalitet i journalistik, Århus: Ajour. John Dewey (1991, opr. 1910), How we think, New York: Prometheus Books. Karl Popper: (1934), The Logic of Scientific Discovery, Routledge. Ludwig Wittgenstein (1994, opr. 1958), Filosofiske undersøgelser, København: Munksgaard.

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Dato for interview: 26. juli 2016 Lokation: København Varighed: 13 min Transskriberingen bygger på Steinar Kvales teori om grov transskribering, hvor tænkepauser,

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1 1 Indledning Har du lyst til at læse lidt om dine øverste lederes tanker om ledelse og professionalisme? Så har du her 7 dugfriske sider, baseret på et interview den 8. december 2014. Interviewet var en

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Kompetence- profilen

Kompetence- profilen Kompetenceprofilen AS3 2 Vi kan som regel huske de virksomheder, vi har været ansat i og hvilke job, vi har haft, men det er langt sværere at beskrive, hvad vi egentlig kan. AS3 3 Kompetence- profilen

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Få mere selvværd i livet

Få mere selvværd i livet En hurtig guide til mere selvværd i livet Af Lennart Lundstrøm Indhold Introduktion... 3 Hvor kommer vores selvværd fra?... 5 Hvad er selvværd... 8 Har jeg for lavt selvværd?... 12 Den indre stemme...

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen. Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Sygeplejekunstens etik

Sygeplejekunstens etik Sygeplejekunstens etik Af formanden for Etisk Råd, fhv. amtsborgmester Erling Tiedemann Etableringen af organer for etisk overvejelse er ofte et svar på abstinenssymptomer: man får en stigende fornemmelse

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse.

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse. Manipulation strider principielt imod retorikkens etik. Men nogle gange kan manipulation være et nyttigt kneb til at få din vilje i dagligdagen. Den praktiske side lærer dig at mestre manipulations sorte

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

4. søndag efter trinitatis, den 19. juli 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (5. Mos 24,17-22) Mt 5,43-48 Salmer: 313, 434, 276, 710, 292, 473, 778.

4. søndag efter trinitatis, den 19. juli 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (5. Mos 24,17-22) Mt 5,43-48 Salmer: 313, 434, 276, 710, 292, 473, 778. 1 4. søndag efter trinitatis, den 19. juli 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (5. Mos 24,17-22) Mt 5,43-48 Salmer: 313, 434, 276, 710, 292, 473, 778. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

At turde følge dit hjerte

At turde følge dit hjerte At turde følge dit hjerte Opregn i din personlige udviklingsdagbog alle de tidspunkter i dit liv, hvor du har ladet vigtige muligheder for vækst og udfordring gå dig forbi. Hvorfor besluttede du dig for

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

The Work. Eksempel Han lytter ikke til mig Hun respekterer mig ikke Han ødelægger mit liv

The Work. Eksempel Han lytter ikke til mig Hun respekterer mig ikke Han ødelægger mit liv The Work Når vi er ude af balance, tror vi ofte at det skyldes noget udefra kommende. Vi tænker: Det er fordi jeg har for travlt på mit arbejde, er stresset, fordi mit forhold knaser. Vi finder forklaringer,

Læs mere

Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport

Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15 Avis artikel rapport Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering Side 3 Afsender Side 3 Budskab Side 3 Medie Typografi Side 4-6 Medie Farver Side 7-9 Medie

Læs mere

Arbejdspapir. Grib dagen livet venter ikke Navn...

Arbejdspapir. Grib dagen livet venter ikke Navn... Arbejdspapir Grib dagen livet venter ikke 2017 Navn... Din bedst mulige fremtid Livet er det, der sker, mens du har travlt med at lægge andre planer - John Lennon Tiden er nu, og det er tid til at sætte

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

De rigtige reelle tal

De rigtige reelle tal De rigtige reelle tal Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

3. Vinkling af nyheder

3. Vinkling af nyheder 3. Vinkling af nyheder Forleden aften så jeg i nyhederne, hvordan IS hærger rundt omkring i verden. Jeg så hvordan antallet af ekstremistiske islamister stiger i fx London og hvordan de prædiker om sharia,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning Sangskriverne pibler frem fra alle kanter. De har fået deres egen uddannelse, de har deres egen festival, og enhver hip café har sin egen sangskriveraften. Sangskrivning er en genre i opblomstring, og

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre?

Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre? Lars Carlsen Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre? Inspireret af Georges Philips & Tony Jennings: Verbal Antidotes om Sprog, Ord og Tale om Sprog, Ord og Tale Jeg siger det du hører Alt, der

Læs mere

At bygge bro til et andet menneske Vejret

At bygge bro til et andet menneske Vejret At bygge bro til et andet menneske Vejret I min familie har vi altid talt meget om vejret. Vejret er ofte indgangsreplikken, når vi mødes, ringer eller skriver sammen. Eller også dukker det helt sikkert

Læs mere