1. Sygehjælp. 1.1 Flytning til Spanien

Transkript

1 Nr. 2, november 2005 Nyhedsbrevet indeholder informationer om forskellige emner inden for international social sikring. I dette nummer er der nyt under emnet sygehjælp om pensionister, der flytter til Spanien, om pjecer om EU-sygesikringsbeviset og om blanketter i 100-serien vedr. sygesikring. Desuden er der nyt om pension, administrativ aftale til nordisk konvention, familieydelser og endelig et afsnit om starthjælp eller kontanthjælp til en EU-borger. Til Nyhedsbrevet hører 2 bilag: en ny nordisk tillægsblanket til E 401 /E 411 (hentes via eksternt link). en oversigt over størrelsen af bidragssatser i Norden for så vidt angår børnebidrag. 1. Sygehjælp 1.1 Flytning til Spanien Pensionister, der flytter til Spanien, har i flere tilfælde rettet henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet og oplyst, at de oplever vanskeligheder i forbindelse med registrering i den spanske sygesikring og opnåelse af opholdstilladelse. De spanske myndigheder er af den opfattelse, at det kan skyldes en misforståelse om procedurer. De har forklaret, at pensionister, der flytter til Spanien, skal henvende sig til et af de 52 lokale regionskontorer for sygesikring (Centro de Atención e Información de Seguridad Social C.A.I.S.S) eller et af de 460 offentlige behandlingssteder med blanket E 121 og samtidig aflevere dokumentation for, at de har opnået eller søgt opholdstilladelse certificado de residencia i Spanien. Det skulle herefter kun være et spørgsmål om kort tid, før de er registreret i den spanske database over sygesikringsberettigede, ASIA. De spanske myndigheder har også oplyst, at personer, der flytter til Spanien, og som ikke er berettigede til at blive optaget i den spanske sygesikring, fx efterlønsmodtagere, vil kunne søge at tegne

2 en privat sygeforsikring i Spanien hos Asisa SANITAS (engelsk version) eller Adelas Eventuelle spørgsmål rettes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 3. sundhedskontor. 1.2 Skal du til land? Hvad nu, hvis du bliver syg? Indenrigs- og Sundhedsministeriets minder om, at pjecerne om EUsygesikringsbeviset ligger på ministeriets hjemmeside - > EU og Internationalt -> Rejsesygesikring. Samme sted er der link til pjecen om den offentlige rejsesygesikring. Alle kommuner har modtaget et antal af disse pjecer og opfordres til at udlevere dem til personer, der skal rejse til de pågældende lande uden at være dækket af den offentlige rejsesygesikring. Man kan også henvise borgerne til selv at slå op på nettet for at læse dem. Opfordringen skyldes, at ministeriet jævnligt får henvendelser fra borgere, der ikke har kendt til pjecernes eksistens, men kunne have haft gavn af at læse pjecerne og dermed fx undgået at søge behandling på et privat behandlingssted. Dette indebærer som regel, at borgeren kommer til at betale det fulde beløb for behandlingen. Eventuelle spørgsmål rettes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 3. sundhedskontor. 1.3 Institutionens identifikationskode ved udfyldelse af blanketterne E 104, E 106, E 109, E 120 og E 121 Ved udfyldelsen af disse blanketter skal man angive institutionens identifikationskode. De danske kommunekoder anvendes for danske institutioner, men da de efter EU-standarder skal have 4 cifre, skal de angives med et ekstra 0 før den almindelige kommunekode (fx 0101 for Københavns kommune og 0015 for Københavns amt). Eventuelle spørgsmål rettes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 3. sundhedskontor. 1.4 Blanket E 106NL, E108NL og E 109NL 2

3 Det nederlandske forbindelsesorgan har meddelt Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at der er sket en ændring i den nederlandske administration af blanket E106, E108 eller E 109. Ændringen medfører, at danske kommuner, der efter den 1. september 2005 modtager en blanket E 106NL, E108NL og E 109NL fra en nederlandsk institution, skal sende blanketten retur med udfyldt afsnit B til College voor zorgverzekeringen, CVZ, Postbus 320, 1110 XH Diemen, Nederlandene - ikke til den sygekasse, der har udstedt dem. Eventuelle spørgsmål rettes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 3. sundhedskontor. 2. Pension 2.1 Orientering af ansøger i førtidspensionssager En del førtidspensionister med bopæl i Danmark og optjening af ret til pension fra et EU/EØS-land eller konventionsland retter henvendelse til Styrelsen, fordi de ikke havde kendskab til, at Styrelsen havde deres sag. Det er derfor vigtigt, at kommunen orienterer pensionsansøgeren senest samtidig med sagens oversendelse til Styrelsen. Eventuelle spørgsmål rettes til Den Sociale Sikringsstyrelse, de Internationale Pensionskontorer. 2.1 Bopælsattester i folkepensionssager I folkepensionssager, hvor der søges pension fra et andet EU/EØSland, bedes kommunen vedlægge bopælsattester fra de kommuner, hvor ansøgeren har boet, når sagen oversendes til Styrelsen. Eventuelle spørgsmål rettes til Den Sociale Sikringsstyrelse, de Internationale Pensionskontorer. 3. Nordisk Konvention om social sikring 3.1 Administrativ aftale til Nordisk Konvention om Social Sikring Den administrative aftale til nordisk konvention af 18. august 2003 om social sikring er underskrevet og dermed trådt i kraft. Aftalen anvendes i samme tidsrum som konventionen, dvs. fra konventionen trådte i kraft den 1. september

4 Teksten til aftalen findes på Den Sociale Sikringsstyrelses hjemmeside: elser.htm Eventuelle spørgsmål rettes til Den Sociale Sikringsstyrelse, Internationalt kontor. 4. Familieydelser 4.1 Nordisk Tillægsblanket til E 401/ E 411 En ny blanket har afløst den hidtil gældende nordiske tillægsblanket til E 401/E 411. Blanketten bruges som hidtil ved udveksling af information om familieydelser og ved beregning af differencebeløb (tillægsbeløb) til familieydelser inden for Norden. Blanketten er vedlagt som bilag. Eventuelle spørgsmål rettes til Den Sociale Sikringsstyrelse, Internationalt kontor. 4.2 Størrelsen af børnebidrag i Norden En oversigt over størrelsen af bidragssatser i Norden er vedlagt som bilag. Eventuelle spørgsmål rettes til Den Sociale Sikringsstyrelse, Internationalt kontor. 5. Skal EU-borgere have starthjælp eller kontanthjælp? Personer, der har opholdt sig i Danmark i mindst 7 år inden for de seneste 8 år, har ret til kontanthjælp, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for hjælp. De, der ikke opfylder 7-års kravet, kan alene få ret til starthjælp. EU/EØS-borgere (også danskere) er undtaget fra 7-års kravet, hvis de efter EU-retten har ret til hjælpen, jf. 11, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik. I bemærkningerne til denne bestemmelse henvises der til Rådets forordning (EØF) nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet. Når en EU/EØS-borger er blevet arbejdstager i Danmark, tæller alle 4

5 opholdsperioder fra andre EU/EØS-lande med til opfyldelse af kravet. Man skal være eller have været arbejdstager i Danmark (eller selvstændig erhvervsdrivende) for at have ret til sociale ydelser i Danmark efter forordning 1612/68. Det er ikke nok, at man har lovligt ophold i Danmark. Man bliver arbejdstager, når man i en periode præsterer en ydelse mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger. Der skal være tale om en aktuel, og reel økonomisk aktivitet, der ikke blot er et marginalt supplement til anden forsørgelse. En person, som er ansat i et arbejdsforhold, der opfylder kriteriet, anses som hovedregel for at være arbejdstager fra den første dag i arbejdsforholdet. Ansættelser, der på forhånd er aftalt til at have en kort varighed, kan også give arbejdstagerstatus. Der skal i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering. Kommunerne kan dog gå ud fra, at ansættelser, der er aftalt til at vare mindst 10 uger, giver arbejdstagerstatus. En EU/EØS-borger har derfor ret til kontanthjælp uden at opfylde 7-års kravet, hvis han eller hun har haft arbejde i Danmark eller har drevet selvstændig virksomhed her. EU/EØS-borgere, der ikke er arbejdstagere, har alene ret til starthjælp. Det forudsætter i øvrigt, at de ikke er omfattet af 12 a i lov om aktiv socialpolitik, og at de har lovligt ophold her i landet. Henvisninger: Lov om aktiv socialpolitik 11 og 12 a Rådets forordning (EØF) nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for fællesskabet, afsnit II Eventuelle spørgsmål rettes til Arbejdsdirektoratet, kontor Y1, telefon Selv om hverken starthjælp eller kontanthjælp er en social sikringsydelse, er dette afsnit om starthjælp eller kontanthjælp til EU-borgere medtaget i dette Nyhedsbrev. Det skyldes, at Arbejdsdirektoratet modtager en del henvendelser fra kommuner, der er i tvivl om, hvornår de kan udbetale starthjælp eller kontanthjælp til personer, der har opholdt sig i andre EU/EØSlande. Nyhedsbrevet 5

6 Nyhedsbrevets primære målgruppe er amter og kommuner, der administrerer lovgivning og træffer afgørelser i sager om international social sikring. I (amts)kommunernes videre formidling af informationer om EUudvidelsen er man velkomne til at henvise til Nyhedsbrevet. Dette Nyhedsbrev såvel som alle øvrige Nyhedsbreve findes både på Den Sociale Sikringsstyrelse og Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmesider. Få Nyhedsbrevet via E-post Sagsbehandlere kan få Nyhedsbrevet via e-post ved at sende en tilmelding til Nyhedsbrevets e-postadresse: ny1408@im.dk Tilmeldingen skal indeholde følgende tekst i emnefeltet: Tilmelding til Nyhedsbrev om International Social Sikring. Mails, der ikke indeholder denne tekst, vil automatisk blive slettet ved modtagelsen. 6

7 Nyhedsbrev om International Social Sikring Nr. 2, 2005 Bilag 2 Orientering om størrelsen af børnebidrag i de øvrige nordiske lande samt i Grønland og på Færøerne for år De nordiske lande Efter artikel 11, stk. 2 i nordisk konvention om social bistand og sociale tjenester giver et bidragsdokument, der er udfærdiget i et af de øvrige nordiske lande, samme adgang til bidragsforskud som et dansk bidragsdokument. 14 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, hvorefter der højst kan udbetales et beløb forskudsvis, der svarer til et dansk normalbidrag, gælder også for bidragsforskud, der udbetales på grundlag af et bidragsdokument fra et andet nordisk land. Den Sociale Sikringsstyrelse har modtaget følgende oplysninger om størrelsen af børnebidrag i de øvrige nordiske lande: Sverige Der findes ikke i Sverige et beløb, der svarer til det danske normalbidrag. Størrelsen af det svenske underholdsbidrag fastsættes i hvert enkelt tilfælde ved dom eller aftale. Af bidragsdokumentet fremgår, hvilket bidrag der oprindeligt er fastsat. Bidragsbeløbet reguleres hvert år. Den 1. februar 2003 forhøjes underholdsbidrag, der er fastsat før 1. november 2002 med 1 pct. Der er ikke sket ændringer for 2004 eller Finland I lighed med ordningen i Sverige findes der ikke i Finland et beløb, der svarer til det danske normalbidrag, idet også størrelsen af det finske underholdsbidrag fastsættes i hvert enkelt tilfælde ved dom eller aftale. Det vil af bidragsdokumentet fremgå, hvilket bidrag der oprindeligt er fastsat. Bidragsbeløbet pristalsreguleres. Fra den 1. januar 2002 forhøjedes underholdsbidrag, der er fastsat før med 5%. Der er ikke sket ændringer for Oplysning om ændringer for 2004 er ikke modtaget. Fra forhøjes bidragene med 5% Island Fra 1. januar 1998: isl.kr./mdl. Fra 1. januar 1999: isl.kr./mdl. Fra 1. januar 2000: isl.kr./mdl. Fra 1. april 2000: isl.kr./mdl. Fra 1. januar 2001: isl.kr./mdl. 7

8 Fra 1. januar 2002: isl.kr./mdl. Fra 1. januar 2003: isl.kr./mdl. Fra 1. januar 2004: isl.kr./mdl. Fra 1. januar Ingen oplysninger Norge Norske bidrag nedsættes med 1,8 % pr. 1. juni Pr. 1. juli 2005 forhøjes de fastsatte bidrag med 1,1 %. Beløbet for forskudsvis udbetaling af bidrag udgør: 1. juni 1998: n.kr./mdl. 1. juni 1999: n.kr./mdl. 1. juni n.kr./mdl. 1. juni n.kr./mdl. 1. juni n.kr./mdl. 1. juni n.kr./mdl. 1. juni n.kr./mdl. Fra 2005 er reguleringsdatoen 1. juli. 1. juli n.kr./mdl. 2. Færøerne og Grønland Et bidrag, der i et færøsk eller et grønlandsk bidragsdokument er fastsat til det til enhver tid gældende normalbidrag, udbetales forskudsvis med det danske normalbidrag, når bidragsberettigede har bopæl her i landet, jf. pkt. 52 i Socialministeriets vejledning nr. 54 af 17. juni 2002 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Den Sociale Sikringsstyrelse har modtaget følgende oplysninger om størrelsen af børnebidrag i Grønland og på Færøerne: Grønland 1. april 1994: kr. halvårl. Fra 1. april 1995: kr. halvårl. Der er ikke ændringer i det grønlandske normalbidrag for 1996, 1997,1998, 1999, 2000, 2001, 2002, 2003, 2004 eller Færøerne Fra 1. juli 1993: Bidrag for en far: kr./ mdl. Bidrag for en mor: kr./ mdl. Fra 1. januar 1997: kr./ mdl. Den 1. januar 1997 trådt en lovændring i kraft, således at bidrag for en far og for en mor fra dette tidspunkt er ens. Bidrag udgør pr.1. januar 1997 i alle situationer 669 kr. mdl. Der er ikke sket ændringer pr. 1. januar

9 Fra 1. januar 1999: kr./ mdl. Fra 1. januar 2000: kr./ mdl. Fra 1. januar 2001: kr./ mdl. Fra 1. januar 2002: kr./ mdl. Fra 1. januar 2003: kr./ mdl. Fra 1. januar 2004: kr./ mdl. Fra 1. januar 2005: kr./ mdl. 9