Sort indstilling til grøn omstilling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sort indstilling til grøn omstilling"

Transkript

1 Nedprioritering af Klimapolitik i Danmark Downgrading of climate politics in Denmark (Kilde: Worx, 2013) Sort indstilling til grøn omstilling Udarbejdet af: Hus P11, gruppe 18 Camilla Teilmann 57733, Zacharias Wallin 57767, Toke Rueskov Madsen 57798, Carl Asbjørn Skov 57200, Laura Emilie Thomsen Vejleder: Natalia Karina Lehrmann Dato for aflevering af projekt: 21/12/2015 Antal anslag: Roskilde Universitet, Samfundsvidenskabelig Bacheloruddannelse

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - indledning... 3 Motivation... 3 Problemfelt... 4 Problemformulering... 7 Arbejdsspørgsmål... 7 Kapitel 2 - Metode... 8 Projektdesign... 9 Empirivalg Metodiske overvejelser: Retorisk analyse: Komparativ analyse: Teorivalg Kritik af empiri Politiske udtalelser Interviews IPCCs rapporter Kritik af teori Afgrænsning Begrebsliste: Antropocentrisme: Folketinget: Forsigtighedsprincippet: Grøn omstilling: Grøn realisme: Menneskeskabte klimaforandringer: Neoliberalisme: Sammenfatning Kapitel 3 - Teori Anthony Giddens Giddens Paradoks Side 1 af 51

3 Ulrich Beck Risikosamfundet Kapitel 4 - Analyse Blå bloks syn på klimaforandringer som værende et problem Delkonklusion Argumenter for nedprioritering af grøn omstilling Delkonklusion Hindringer for grøn omstilling Supplerende hindringer Delkonklusion Kapitel 5 - Konklusion Kapitel 6 - Perspektivering Kapitel 7 - Litteraturliste Artikler Avisartikler Billeder Bøger Internetsider Taler Rapporter Kapitel 8 - Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Side 2 af 51

4 Kapitel 1 - indledning Motivation Der er en særpræget skævhed mellem de informationer, som bliver udleveret af specialister inden for klimaområdet, og de ambitioner det nuværende danske folketing har, for at imødekomme disse informationer. Under gruppedannelsen stod det hurtigt klart, at der var nogle fælles spørgsmål inden for klimaproblematikken, som gruppen ønskede besvaret. Vi ser en skævhed i prioriteringen af emner på den politiske dagsorden, og mere specifikt - klimapolitikkens placering herpå. Derfor blev emnet om klimaproblematikken betragtet som yderst relevant, i forhold til hustemaet om Det skæve Danmark. Skævheden ligger i, at der ikke sker tilstrækkelig politisk handling, når specialister og rapporter udtrykkeligt fortæller, at vi med vores høje forbrug og luksuriøse livsstil, er til fare for både naturen og os selv. Konsekvenserne af klimaforandringer er komplekse i deres omfang og i så store tal, at det burde være åbenlyst at stoppe dem hurtigst muligt. Gruppen ser en skævhed mellem Danmark og andre lande, når der tales om klimaretfærdighed. Ulrich Beck udtrykker skævheden i problemstillingen: Nøden er hierarkisk, smoggen demokratisk (Rasborg, 2013: 492). Danmark bør som et rigt land kunne gå foran i kampen for at omstille verdens energiforbrug til bæredygtigt. Vi fandt det bemærkelsesværdigt, at klima ikke blev nævnt én eneste gang under Lars Løkke Rasmussens åbningstale i 2015 (Statsministeriet, 2015), og at den nye regering, allerede i løbet af de første hundrede dage, havde taget beslutningen om, at der fremadrettet skal skæres markant inden for forskning af grøn omstilling. Dette kommer til udtryk i finanslovsforslaget for 2016, som tydeliggør, at den nye regering har tænkt sig skære yderligere ned på dette område (Finansministeriet, 2015). Udover gruppens forudgående viden og interesse for emnet, har dokumentarfilmen Cowspiracy fra 2014, ved at sætte et alternativt fokus på forurening, været en motivationsfaktor og fået gruppen til at søge større indsigt i klimadebatten. Side 3 af 51

5 Problemfelt Specialister er i høj grad enige om, at jordens klima og miljø er i forandring, som følge af menneskers forurening gennem udledning af drivhusgasser. IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) er den ledende internationale organisation inden for klima feltet, og blev skabt som et samarbejde mellem FN s klimaprogram (UNEP) og verdens meteorologiske organisation (WMO). Enheden består af ca videnskabsfolk fra hele verden (IPCC, 2015). Tal og undersøgelser, udarbejdet af IPCC, påviser at menneskers udledning af drivhusgasser utvetydigt har ledt til en ubalance i atmosfæren, der fører til en global opvarmning af kloden, hvilket kan have fatale konsekvenser. Af IPCCs 2. delrapport fra 2014 fremgår det, at konsekvenserne af klimaforandringerne påvirker økosystemer, vandforsyninger og infrastruktur i en negativ grad (IPCC, 2014a: 6, 12). IPCC konkluderer, at der er behov for en betydelig indsats fra det globale samfund, for at nedbringe udledningen af drivhusgasser (Hess, 2014). Der skal handles drastisk inden miljø- og klimaforandringerne er blevet så omfattende, at Jordens befolkning kommer til at lide under konsekvenserne heraf. Udfordringerne vedrørende klimaforandringer er et internationalt anliggende, der skrider over landegrænser, også til lande der ikke bidrager til forureningen. Målet er, at holde temperaturstigningen på under 2 C, som IPCC vurderer til at være smertegrænsen for, hvad klimaet kan udsættes for, hvis det ikke skal ende i et stadium, hvor klimaforandringerne ikke kan kontrolleres. Hvis der ikke handles for at reducere udslippet nu, vil omkostningerne ved klimaudfordringerne stige (IPCC, 2014b: 15). Med så alvorlige konsekvenser, burde det stå klart, at der skal ske hastige justeringer i retning af en grønnere verden, hvis basale livsbetingelser på jorden skal bevares, således fremtidige generationer har samme forudsætninger som de nuværende. I Danmark mærkes konsekvenserne af klimaforandringerne på nuværende tidspunkt ikke i nogen særlig grad, da der hverken har været tørke eller ekstremt vejr, i samme grad som det er set i andre lande. Derfor er der også stor uenighed og debat om, hvorvidt og hvordan Danmark skal bidrage til at reducere udslippet af drivhusgasser, og selvom der er bred enighed om, at klimaforandringerne er en realitet, som bør behandles som et politisk anliggende, er ambitionerne i de politiske tiltag ikke i tilstrækkelig overensstemmelse med IPCCs forskning. Danmark er et fyrtårn inden for grøn omstilling (Radikale Venstre, 2015) skriver Radikale Venstre, som er et af de mere klimaorienterede partier i Danmark. En sådan udtalelse giver et indtryk af, at Danmark er godt på vej til at blive et bæredygtigt land. Men hvordan forholder det Side 4 af 51

6 sig egentligt? Ifølge en statistik fra Eurostat (bilag 7), er Danmarks samlede CO2-udslip steget med hele 6,8% fra 2012 til 2013, og er dermed det land i EU med den største stigning. Denne beregning inddrager det udslip, Danmark har uden for landets grænser. Til dette skal det nævnes, at EU som helhed, reducerede det samlede CO2-udslip med 2,5% i samme periode (Eurostat, 2014). Stigningen i Danmarks CO2-udslip kan være svært at forholde sig til, da udledningen inden for landets grænser er reduceret de sidste mange år, hvilket regeringens klimaråd også påpeger. Men i forbindelse med dette, sætter Klimarådet fokus på, at Danmarks CO2-fodaftryk 1 har oversteget den nationale udledning, og at differensen mellem udledningen inden- og uden for Danmarks grænse øges årligt (Klimarådet, 2015: 40). Hvordan man beregner Danmarks udledning er derfor et spørgsmål om, hvilke metoder de kvantitative analyser er baseret på. Den danske drivhusgasudledning er reduceret med ca. 20% siden 1990, altså den udledning der finder sted i Danmark (Eurostat, 2014). Det er ofte disse tal, politikerne vælger at tage udgangspunkt i, når de peger på Danmark som værende en nation i front i forhold til grøn omstilling. Men ser man på CO2-fodaftrykket, ser det altså markant anderledes ud, og danner pludseligt et lidt andet billede af Danmarks bidrag til en grønnere verden, end hvad de fleste politikere ellers tegner for danskerne i hverdagen. Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved effektiviteten af den klimapolitik, der bliver ført i Danmark, samt hvorfor der ikke gøres mere. I energiaftalen fra 2012, blev et bredt flertal i folketinget enige om at reducere Danmarks CO2- udslip med 12 %, i forhold til Desuden var målet, at Danmarks energiforsyning skulle få alt energi fra bæredygtige kilder i 2050, og allerede i 2020 skulle 40% af energiforbruget dækkes af bæredygtig energi (Energi- Forsynings- og Klimaministeriet, 2012). Aftalen blev indført med ønsket om at Danmark skulle være et foregangsland, som skulle være med til at bane vejen for den grønne omstilling. Alle partier i Folketinget, på nær Liberal Alliance, var med i forliget og støttede dermed ideen om et grønnere Danmark. Siden 2012 er der sket et skel, hvor nogle af de selvsamme partier nu ønsker at justere de mål, der blev sat, til et lavere niveau. Vigtigheden af at reducere Danmarks udslip synes at være mindre, hvor de blå partier nu mener at energi- og klimapolitikken er blevet for omfattende og dyr (Stenvei, 2014). Under det seneste folketingsvalg kunne det iagttages, hvordan samtlige partier, havde lagt deres holdninger til forskellige politiske områder ud på folketingets hjemmeside. Alle partierne nogle mere end andre, og med forskellige tilgange var enige om, at Danmark skulle bidrage 1 Et lands CO2-fodaftryk kan defineres som de samlede udledninger af drivhusgasser forårsaget af landets forbrug, uanset hvor i verden udledningerne rent faktisk finder sted (Klimarådet, 2015: 40) Side 5 af 51

7 til en grønnere verden, og at vi som nation måtte være omstillingsparate. Men da regeringen blev dannet og de politiske forhandlinger gik i gang, var den grønne debat udeladt, og hurtigt overskygget af, hvad der vurderes til at være større eller vigtigere emner, som blandt andet flygtningedebatten (Elmhøj & Holten, 2015). Venstre fremlagde i efteråret 2015 deres finanslovsforslag med navnet Stramme rammer klare prioriteter. I finanslovsforslaget står det klart, at de fire prioriteter er vækst, sundhed, økonomisk ansvarlighed og stærkere virksomheder, hvor klima således er nedprioriteret (Finansministeriet, 2015). Venstre begrunder besparelser inden for området med fornuft og grøn realisme. En lang række grønne initiativer ønskes tilsidesat til fordel for vækst, sundhed og virksomheder, hvor blandt andet målene for grøn omstilling og forskning inden for dette, blev justeret derefter. Som en del af den nye finanslov, vil regeringen nedsætte NOx-afgiften fra 25 kr. til 5 kr. pr. kg., til fordel for virksomhederne (Finansministeriet, 2015), trods viden om, at NOx er sundhedsskadeligt, og kan forårsage både syreregn og smog (Bjørn-Hansen, 2015). Med det nye finanslovsforslag, lægger regeringen op til, at der samlet bliver sparet knap 340 mio. kr., på det grønne område i perioden (DR, 2015a). Med udgangspunkt i den danske klimapolitik og forskellige partiers samt partimedlemmers holdning til dette, er det interessant at undersøge hvorfor det ofte bliver tilsidesat, eller nedprioriteret, for andre større eller vigtigere emner inden for politik. Alt dette leder os frem til følgende problemformulering: Side 6 af 51

8 Problemformulering Hvorfor er grøn omstilling og klimapolitik nedprioriteret hos det nuværende folketingsflertal? På baggrund af ovenstående problemformulering, er følgende arbejdsspørgsmål blevet udarbejdet for give projektet en klar arbejdsstruktur og form: Arbejdsspørgsmål Hvordan ser blå blok klimaforandringer som værende et problem? Hvordan begrunder blå blok mindre grøn omstilling? Hvad kan, med udgangspunkt i forskellige politikeres udtalelser, ses som værende de største hindringer for handling inden for grøn omstilling? Side 7 af 51

9 Kapitel 2 - Metode I det følgende metodeafsnit vil det blive belyst hvilke metoder, teorier og empiri der i udarbejdelsen af projektet er blevet anvendt samt hvilke overvejelser der er blevet gjort herom. Desuden beskrives det, hvilke begrænsninger der kan opstå ved de valgte metoder, teorier og empiri. Side 8 af 51

10 Projektdesign Side 9 af 51

11 Empirivalg For at etablere et overblik over den nuværende klimasituation, inddrages IPCCs seneste klimarapport fra Rapporten, som er kvantitativ data, bruges hovedsageligt til at etablere validiteten af klimaforandringerne. Der er foretaget to interviews, der bruges som kvalitativ data. Denne kvalitative data er blevet brugt eksplorativt for at sikre, at projektet tager udgangspunkt i et solidt grundlag, som understøttes af både kvalitativt og kvantitativt data (Olsen, 2015; ). De to udarbejdede kvalitative interviews er begge eliteinterviews, hvor de interviewede personer er eksperter inden for specifikke fagområder. De to interviewpersoner er valgt ud fra meritokratiske parametre. De er begge TekSam-lektorer ved Roskilde Universitet, hvilket har resulteret i kvalificerede og videnskabelige svar på de stillede spørgsmål. Den kvalitative metode er i denne forbindelse brugt til, at bekræfte hypotesen om skævheden mellem specialisternes udtalelser, herunder IPCCs rapport, og politikernes ambitionsniveau inden for grøn omstilling og klimapolitik. Interviewene fremstår som semistrukturerede, og er udarbejdet således, at der var mulighed for at afvige, fra det ellers planlagte program. På den måde kunne lektorernes ekspertviden om emnet udnyttes maksimalt. En substantiel del af det empiriske materiale, der anvendes i projektet, stammer fra udtalelser og udsagn, fra de udvalgte blå blok partiers politikere. Disse udtalelser er primært fundet i online-artikler og på partiernes hjemmeside. Udtalelserne kommer i høj grad fra en selektiv gruppe af politikerne inden for partierne. Dermed menes der de mest fremtrædende politikere, eller dem, som har mest autoritet til at sige noget om emnet. Den valgte empiri vil indgå i en komparativ analyse, af de valgte partiers udtalelser. På den måde er det muligt at se ligheder og forskelle i deres holdning og handlemåde, både i forhold til hinanden på tværs af partierne, men også i forhold til dem selv, internt i det enkelte parti. Den komparative analyse af partiernes udtalelser bygger på en retorisk analyse, og vil belyse hvordan de forskellige partier begrunder deres holdning til klimapolitikken. Side 10 af 51

12 Metodiske overvejelser: Retorisk analyse: Til at undersøge politikernes udtalelser, samt hvordan de forsvarer deres politik og ambitioner på klimaområdet, vil der inddrages elementer fra retorisk analyse, i form af Toulmins argumentationsmodel. Den retoriske analyseform vil blive brugt på den valgte empiri, som omhandler partiernes argumentation og standpunkt inden for prioritering af grøn omstilling og klimapolitik. Toulmins model viser, at der altid findes tre faste elementer i argumentation: Påstand, belæg og hjemmel. Disse udgør et rationelt argument, med en logisk opbygning, der forbinder belæg og påstand. Påstanden er det budskab afsenderen ønsker at få modtageren til at tilslutte sig. Belægget agerer som begrundelse for, at modtageren bør tilslutte sig budskabet, ved at understøtte påstanden. Hjemlen er ofte implicit, og er det element der styrker et belæg, ved at være i tæt kontekst med denne, og binde en tråd mellem belæg og påstand (Eemeren, et.al, 1996: 139). Hjemmel er her specielt interessant fordi, der i politisk sammenhæng kan være forskellige opfattelser af en og samme sag, for eksempel troværdigheden omkring forskningen om klima. Med disse elementer kan udmeldinger og citater fra politikerne analyseres i en grad, hvor baggrunden og forståelsen bag deres argumenter, kan vurderes. Foruden de tre faste elementer, kan også rygdækning, styrkemarkører og gendrivelse benyttes. Disse tre udgør de resterende elementer i Toulmins argumentationsmodel, og kan bruges til at styrke et argument. Ofte er alle elementer i brug, når politikere enten forsvarer egne holdninger eller angriber andres. Ved analyse af dette opfanges dels deres holdning, men også deres implicitte forståelse af en given problemstilling. Gendrivelse er ligeledes et logisk træk til at styrke et argument, hvor svagheder og undtagelser i en påstand belyses, for derved at kunne vise, at det kan ses fra et andet perspektiv. Rygdækningen kan for eksempel være brug af citater fra videnskabsfolk eller andre relevante aktører, som har gjort en erfaring der stemmer overens med en given påstand. En styrkemarkør agerer som et overbevisende element i et argument, ved at bruge ord som meget, stor eller uacceptabel, om påstand (Eemeren, et.al. 1996: ). Det har ikke været relevant at anvende alle disse elementer, i samme grad som de tre første, ved hver udtalelse, for at besvare problemformuleringen. Side 11 af 51

13 Komparativ analyse: En del af analysen fokuserer på at undersøge, hvordan de forskellige partier begrunder deres syn på grøn omstilling. Brugen af den komparative analyse vil her være oplagt, i forhold til at belyse de respektive tilgange. Formålet med den komparative analyse er at foretage en sammenligning af partiernes begrundelse for mindre grøn omstilling, hvori der fokuseres på forskelle og ligheder. Dette vil muliggøre at få en forklaring på projektets hypotese. Denne form for tilgangsmåde til partiernes holdninger og retfærdiggørelse af deres standpunkt i klimapolitikken, vil tillade det bedst mulige indblik i, hvor partierne hver især mener, at grøn omstilling er prioriteret hos dem, som det er. Samtidig vil metoden tillade en sammenligning af diskurser, sat af politikerne, hvor der objektivt kan observeres hvor, hvorfor og hvordan de er enige eller uenige. Teorivalg For at udarbejde projektets analyse, er der gennem nøje overvejelse og undersøgelse blevet udvalgt de teoretikere, der menes bedst at kunne belyse den valgte problemstilling. De valgte teoretikere, der i opgaven vil blive inddraget, er sociologerne Anthony Giddens og Ulrich Beck. For at kunne opnå forståelse, finde forklaringer og beskrive politikernes syn og interesse for klimaforandringerne, er det relevant at benytte sig af sociologiske samfundsteorier. Dette aspekt vil blive belyst ved hjælp af Anthony Giddens paradoks, som både omhandler den klimapassive borger samt politikerne og den politiske proces. Denne teori er først og fremmest valgt på baggrund af, at gruppen elementært har ment, at den var relevant for projektets problemstilling om klimaforandringer og klimaets position i dansk politik. Foruden Giddens paradoks vil analysen af problemstillingen blive suppleret af teorien af Ulrich Becks om risikosamfundet. Becks teori henvender sig godt til analysen af det danske samfund, da en stor del af teorien omhandler velfærd og industrialisering, samt hvilke konsekvenser, der er blevet udledt af dette. Teorien vil ligeledes blive brugt til, at beskrive og årsagsforklare de udvalgte politikeres udtalelser, samt de eventuelle nedprioriteringer der ses. De to udvalgte teorier komplementerer hinanden, da de er enige om, at vi befinder os i et senmoderne samfund, med menneskeskabte risici, men er samtidigt uenige om, hvorvidt mængden af risici er forøget, og de lægger derfor op til en diskussion. Begge teorier behandler projektets Side 12 af 51

14 problemstilling, hvor der både kan spores ligheder og forskelle, når teorierne stilles op mod hinanden. De to teorier vil konsekvent blive benyttet gennem hele analysen. Teorierne bruges i høj grad i form af symbiotisk teoritilgang, da de samarbejder om at belyse projektets problemstilling. Ligeledes bruges de i en syntetisk teoritilgang, da de kombineres for at opnå en større og bredere forklaringskraft (Jensen & Kvist, 2015: 3). Kritik af empiri Politiske udtalelser De politiske udtalelser, der er udvalgt til projektet, er blevet begrænset til dem, der er vurderet til at have størst relevans og som bedst muligt kan bidrage til en besvarelse af problemformuleringen. Hertil skal det siges, at det har været begrænset, hvilke udtalelser det har været muligt at finde, og det kan derfor ikke påstås, at de valgte udtalelser kan repræsentere et komplet eller generelt billede af partiernes holdninger til klimaproblematikken. Derudover tager projektet i stort omfang udgangspunkt i udtalelser fra artikler, hvilket blandt andet skyldes, at der kan ses en tendens til, at direkte udtalelser fra politikere på TV og radio, vedrørende klimaproblematikken er faldet (Pedersen, 2011: 98). Dette har gjort, at det har været svært at finde disse former for empiri. Hvis der var blevet inddraget udtalelser fra Tv-debatter, hvor flere forskellige politikere fra hvert parti udtalte sig, kunne det have været muligt, at danne et mere komplet billede af et partis holdning til klimaproblematikken. Derudover er en substantiel del af materialet taget direkte fra partiernes hjemmesider. Det er vigtigt, at være opmærksom på, at udtalelser fra partiernes hjemmesider ofte giver udtryk for en mere normativ end deskriptiv holdning, og det er derfor essentielt at holde disse op mod de konkrete og faktuelle udtalelser, der kommer til udtryk i debatter og interviews. På denne måde kan man observere og danne sig det fulde billede af de politiske ambitioner. Interviews I de udarbejdede interviews, er der forskellige forbehold, der kritisk skal tages højde for, når vi bruger dem som kvalitativ data. Begge interviews er foretaget på Roskilde Universitet, på Institut for Miljø Samfund og Rumlig Forandring, ENSPAC. Da begge interviewpersoner er Side 13 af 51

15 ansat ved samme institution på samme universitet, og de vil formentligt belyse projektets videnshul mere ensartet, end hvis de havde været fra forskellige institutter. Dette kunne have været undgået, hvis interviewpersonerne kom fra to forskellige institutioner eller universiteter. Nogle af de fremstillede spørgsmål er ubevidst blevet ledende, i et forsøg på at styre interviewet i en bestemt retning. Dette har givet de svar interviewerne ønsker, med henblik på at besvare problemstillingen bedst muligt. Dette kan dog også være vildledende og gøre udsagnene mindre valide. Brugen af de besvarede spørgsmål er gruppens ansvar, og det er vigtigt at forholde sig neutralt til interviewet, og bruge udtalelser i den rigtige kontekst, uden selv at fortolke på det. Den interviewede person kan have udtalt sig, i et forsøg på at svare efter hvad han tror vi har ønsket at høre. Hvis interviewpersonen tilspørges konkret om, hvad han mener, om et givet emne, fremstår svaret som en subjektiv holdning til det givne emne. Her havde det været bedre at omformulere spørgsmålet, således at svaret er baseret på en professionel tilgang. Manglende viden omkring emnet kan ligeledes hurtigt blive et benspænd, når et interview foretages. Det fratager, i visse tilfælde, muligheden for at kunne følge den interviewede person i hans udtalelser, og få relevante oplysninger herom. De to interviews er muligvis også foretaget for tidligt i processen, da projektets fokus er ændret efterfølgende. Dette gør, at der er dele af de to interviews, der afviger fra den retning, projektet har taget, og vil derfor ikke kunne indgå i analysen. Alle disse fejl bunder i manglende rutine, da dette er gruppens første projekt, og dermed også første møde med forskningsinterviews. Med mere erfaring kunne mange af disse fejl være undgået. IPCCs rapporter Der er selektivt sorteret i, hvilke forskningsbaserede rapporter, der skulle indgå i projektet. Der findes forskellige databaser inden for klimaforskning, som beskriver klimaforandringerne. Selvom IPCC kan opfattes som en troværdig kilde, kan der spores usikkerhed i forskningen, og det fremgår i deres egen rapporter, at ingen af deres konklusioner og grafer er dannet med 100% sikkerhed. En konklusion i rapporten vil derfor altid være beskrevet med, hvor stor sandsynlighed den har, for at være sand. Med fakta, hentet herfra, skal sikkerheden omkring dette beskrives i den sammenhæng, det bruges til. Ligeledes kan det ske, at læseren forstår eller af aflæser statistikkerne og graferne forkert, hvilket også skal ses som en fejlkilde. Side 14 af 51

16 Kritik af teori Der er gennem en selektiv proces udvalgt de teorier, der menes at kunne belyse projektets problemstilling bedst muligt. Der er kun udvalgt én teori fra Anthony Giddens og én teori fra Ulrich Beck, og der er yderligere kun udvalgt enkelte dele fra de to teorier. Det faktum, at der kun er anvendt mindre dele af teorierne kan gøre, at de mister noget af deres validitet, da de ikke er blevet brugt i en sammenhængende kontekst, og der derudover ikke er taget højde for andre variable, der ellers indgår i teorierne. Både Giddens og Beck belyser nogle overordnede samfundstendenser der ses, i forbindelse med klimaforandringer og risikosamfundet, og som henvender sig til den vestlige verden. Teorierne er anvendt på baggrund af en subjektiv opfattelse af, at de ligeledes i tilstrækkelig grad kan bruges til at beskrive det danske samfund. Det er vigtigt, at forholde sig kritisk til subjektivitet, og denne subjektive opfattelse eller fortolkning af teorierne kan altså i overvejende grad ses som en afvigelse på nogle punkter. Giddens teori berører i høj grad den klimapassive borger. Med borger menes der mennesker i al almindelighed, og dette aspekt er blevet brugt til at drage paralleller til politikerne, for at kunne underbygge projektets hypotese om politikernes nedprioritering af grøn omstilling. Hertil skal det siges, at Giddens også berører politikerne og deres rolle, dog ikke i samme grad som borgerne. De paralleller der er blevet draget, er altså i høj grad blevet sket på baggrund af, at der kan argumenteres for, at en politiker også er et alment menneske. Dette skal ses som en kritik, da der ikke konsekvent kan sættes lighedstegn mellem borger og politiker. En anden kritik af Giddens Paradoks kan være en sammenligning med hans teori om det senmoderne samfund. I Giddens Paradoks får man som læser et indtryk af, at Giddens er af den opfattelse, at mennesker har en passiv tilgang til klimaforandringerne, og i et stort omfang vælger at ignorere problemet. Giddens Paradoks berører ikke den refleksivitetsproces, han ellers argumenterer for er til stede hos mennesket, i det senmoderne samfund. Om hvorvidt dette kan ses som en kritik af hans teori kan diskuteres, men det kan være årsag til, at der stilles spørgsmålstegn ved teorierne, da de til dels modsiger hinanden. Derudover bygger Giddens ikke sin teori på nogen form for videnskabeligt grundlag, i form af hverken kvalitativ eller kvantitativ empiri, og bliver ikke understøttet af data eller statistik. Teorien er derfor et resultat af egen forskning og subjektive holdning, til de samfundstendenser, Giddens selv har observeret. Dette åbner muligheden for, at man som læser selv kan tolke på indholdet, men Side 15 af 51

17 også overvejer indholdets reliabilitet. Med dette er der en chance for, at Giddens teori bliver forstået anderledes, end det der rigtigt var teoriens intention. Becks teori om risikosamfundet kan kritiseres ved hjælp af Giddens. Beck argumenterer for, at overgangen fra industrisamfundet til risikosamfundet har medført en forøgelse af risici. Dette er, ifølge Giddens, en misforståelse, da der kan argumenteres for, at nutidens videnskab og teknologi mindsker en lang række af risici, som ikke var muligt at gøre tidligere. Hertil fokuserer Giddens i højere grad på, at truslerne har ændret karakter ved, tidligere at være naturbetingede trusler til nu at være menneskeskabte trusler. Giddens argumenterer for, at livet i det senmoderne samfund er langt mere sikker, hvilket kan ses ved længere levealder, at vi er i stand at bekæmpe sygdomme, får bedre uddannelser og boligforhold (Rasborg, 2013: 494). Derudover er Becks teori ikke bygget på empirisk grundlag, og har ligeledes modtaget kritik for, ikke at tage højde kulturelle faktorer og massemediers rolle i forbindelse med subjektiv risikoopfattelse (Rasborg, 2013: ). Afgrænsning Projektets fokus vil primært være nationalt orienteret. Det er vigtigt at være opmærksom på, at klima og globalisering hænger sammen og er et globalt anliggende. I den forbindelse vil det være svært, fuldstændigt at komme uden om det globale, men grundet projektets nationale fokus, vil det fylde en minimal del af projektet. Derudover tager projektet ikke udgangspunkt i nogen form for demografisk undersøgelse, men snarere en undren over den nedprioritering, partierne argumenterer for, i forbindelse med grøn omstilling. I forbindelse med klimapolitik og policy-processer, er det vigtigt, at være opmærksom på, at forskellige aktører såsom borgere og medier spiller en stor rolle, når der er tale om den politiske dagsorden. Disse aktører kan både have indirekte og direkte indflydelse på klimadebatten. Civilbefolkningen, medierne og politikerne er altså i høj grad afhængige af hinanden, når der er tale om grøn omstilling, men denne afhængighed vil projektet ikke behandle. Det kunne ligeledes have været relevant at undersøge andre forskellige aktører, som interesseorganisationer, og hvordan disse forsøger påvirke policy-processer. Endvidere kunne det have været relevant at inddrage lobbyisme, og se på hvordan lobbyismens magt kan blive en hindring for politiske tiltag. Dette vil projektet dog ikke behandle, grundet dets begrænsede omfang. I stedet fokuserer projektet udelukkende på, at studere folketingets nedprioritering af Side 16 af 51

18 grøn omstilling, samt deres holdning til klimaforandringer, og altså ikke forskellige aktører, der prøver at påvirke policy-processer. Projektet er afgrænset til, kun at behandle udtalelser fra den nuværende regering og dens støttepartier. Med dette menes, at partierne Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vil indgå i projektet. Empiri, bestående af udtalelser fra partiet Konservative, som er det resterende parti fra blå blok, er bevidst blevet udeladt, da projektet udelukkende behandler nedprioriteringen af grøn omstilling. Og Konservative har forholdsvis stor fokus på grøn omstilling, i forhold til Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance (Vedvarende Energi, 2015). Derudover vil partierne fra rød blok ikke blive inddraget, da de ikke har et flertal i folketinget, og har i deres seneste regeringsperiode haft relativt stort fokus på grøn omstilling. De vil derfor de ikke kunne bidrage til en besvarelse af problemformuleringen. Det er vigtigt, at være opmærksomme på, at det kunne have været relevant at lave en komparativ analyse af forskellige partier, på tværs af rød og blå blok, således man både analyserede for- og imod argumenter, men dette vil projektet ikke beskæftige sig med. Derudover vil de to interviews, der blev foretaget i forbindelse med projektet ikke indgå som en del af det empiriske materiale, der bliver analyseret. De vil udelukkende blive brugt eksplorativt. Derudover skal det nævnes, at det muligvis kunne give et bedre indblik rent argumentationsmæssigt, hvis der var blevet foretaget en diskursanalyse enten alene eller i kombination med den komparative analyse. Dette er dog et bevidst fravalg, blandt andet grundet det faktum, at diskurs og diskursanalyse som begreb er i en begrebsmæssig gråzone, da der er flere overbevisninger om, hvad begrebet betyder, og hvad man kan definere som en diskurs. Ligeledes blev diskursanalysen fravalgt, grundet mangel på tid. Det blev derfor besluttet, at analysen ville blive bedre, hvis der blev brugt dele af den retoriske analyse form. De to teorier der vil indgå i analysen er Anthony Giddens teori Giddens Paradoks og Ulrich Becks teori om risikosamfundet. De to teorier er valgt på baggrund af deres relevans for projektets problemstilling, samt deres forskellige tilgange til klimaproblematikken. Der er fravalgt dele fra begge teorier, da disse ikke har relevans for problemstillingen, og derved ikke kan hjælpe med at belyse denne. Da projektet ikke behandler civilbefolkningens rolle i forhold til regeringen og deres tiltag, vil delen af Giddens teori, omhandlende samspillet mellem borger, medier og politiker, blive udeladt. Ligeledes vil begreber som refleksiv borger og individualisering, som begge fylder en stor del i Becks teori, blive udeladt i analysen. Var disse blevet inddraget, kunne der i stedet tages udgangspunkt i civilbefolkningens holdning til Side 17 af 51

19 klimaproblematikken, og hvordan de som individer kunne gøre en forskel og af egeninteresse, påvirke policy-processer således, at folketinget ville sætte mere fokus på emnet. Hertil kunne både Giddens og Becks teorier om det senmoderne samfund og senmoderniteten være brugbar. Ydermere er det et bevidst fravalg, at teoretikeren Baumann ikke er blevet inddraget i projektet. Dette bunder i, at trods Baumann også snakker om klimaproblematikken, fokuserer han mere på konflikter mellem fællesskaber og individer, og mindre på de politiske aspekter, som projektets problemstilling ligger op til (Jacobsen, 2013: 479). Var Baumann valgt i stedet, ville projektet have taget en anden retning, hvori man kunne undersøge, hvordan individer, ved hjælp af diverse fællesskaber, kunne arbejde sammen for at mindske klimaforandringerne Begrebsliste: Antropocentrisme: Antropocentrismen udspringer af den kristne forestilling om, at mennesket er universets centrum og at naturen er til fri afbenyttelse for mennesket. Naturen har i sig selv ingen egenværdi, dette har resulteret i, at den i stedet i mange sammenhænge er blevet et objekt for handel og strid. Dette medfører ofte at økonomien bliver prioriteret højere end naturen. Antropocentrismens syn på naturen, er ikke nødvendigvis til skade for naturen, i og med at mange gerne vil videregive et frodigt og balanceret klima til sine efterfølgere. Mennesket tænker som oftest kun på vores egen art, hvis vi forsøger at forebygge klimaforandringer, er det for det meste for at beskytte os selv og ikke direkte for at sikre andre dyre- og plantearters levevilkår (Zeitler, 1995: 39-55). Folketinget: I det danske folketing behøver en regering ikke have et flertal med sig, så længe der ikke er et flertal imod regeringen. Danmark har således negativ parlamentarisme. Dette ses blandt med den nuværende Venstre-regering, en såkaldt mindretalsregering, som ikke i sig selv har et flertal, altså mindst 90 mandater (Schrøder, 2015). Venstre regeringen får støtte fra partierne Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Konservative. Når der i projektet står, at folketinget har nedprioriteret den grønne omstilling, menes der således ikke nødvendigvis hele folketinget, men derimod at et flertal af folketinget, altså regeringen og dens støttepartier. Her står Konservative ofte uden for, netop når det handler om klima, har nedprioriteret den grønne Side 18 af 51

20 omstilling med afsæt i økonomiske årsager. I projektet ligger fokus på de partier, der nedprioriterer grøn omstilling. Forsigtighedsprincippet: Forsigtighedsprincippet kom til udtryk i 1992 under FN s topmøde om miljø og udvikling i Rio. Essensen af forsigtighedsprincippet består i, at give stater mulighed for at handle, i et forsøg på at forhindre fremtidige trusler mod miljø og klima, også selvom det ikke er 100% videnskabeligt bevist. Dette ses i det 15. Princip i Rio deklarationen, som forholder sig til videnskabelig uvidenhed og usikkerhed. Stater behøver således ikke at kunne se konsekvenserne for at kunne handle, men skal kunne handle så længe der ses indikationer af et omfattende problem (United Nations, 2015: 3-4). Grøn omstilling: Grøn omstilling handler om overgangen fra den industrielle økonomi, der bygger på et højt forbrug af fossile brændstoffer, til et mere bæredygtigt samfund. Ønsket er, at energi skal komme fra bæredygtige kilder, der ikke udleder drivhusgasser, for på den måde at få skabt en grøn økonomi. Inden for bæredygtighed er der forskellige visioner for hvilken grad af grøn omstilling der skal ske. Peter Bjerregaard forklare de to centrale retninger: stærk- og svag bæredygtighed. I den stærke bæredygtighed ønsker man at producere i balance med naturen, således at der ikke sker uoprettelige tab. Man ønsker her at bevare naturen, så alt liv har de samme livsbetingelser, som de havde før industrialiseringen. I den svage bæredygtighed, må klodens ressourcer gerne tømmes, så længe det skaber vækst og kan give fremtidige generationer en chance for at overleve klimaforandringerne (Bjerregaard, 2013). Grundet disse to tilgange til den bæredygtighed, ses der derfor også forskellige politiske holdninger og handlinger. Når grøn omstilling i projektet bliver nævnt, er der tale om den udvikling der sker, når en økonomi, der bygger på kul og olie, går over til at bygge på vedvarende energikilder. Grøn realisme: Grøn realisme er Venstres tilgang til den grønne omstilling. Omstillingen skal være så billig og effektiv som muligt. De ønsker således en sammenhæng mellem de økonomiske midler, der er til rådighed, og de mål der sættes med den grønne omstilling. Grøn realisme har til formål at nedbringe belastningen på klimaet gennem en grøn og bæredygtig økonomi, hvor der er plads til vækst. Grøn realisme er imod overimplementering i energisektoren da dette vil kunne skade den danske konkurrenceevne. Det er vigtigt for Venstre, at omstilling ikke sætter danske arbejdspladser samt den enkelte borgers økonomi på spil (Venstre, 2015a). Side 19 af 51

21 Menneskeskabte klimaforandringer: Med menneskeskabte klimaforandringer menes det at mennesket er med til at øge den naturlige drivhuseffekt og forårsage unaturlige temperaturstigninger på jorden. Dette ses især som et resultat af den øgede udledning af drivhusgasser der har fundet sted siden industrialiseringen. Når der tales om drivhusgasser, menes der især det CO2 udslip, der kommer som følge af menneskers brug af fossilt brændstof, samt den høje mængde metan, der er til stede i atmosfæren, og som også er forårsaget af menneskelige aktiviteter. Denne stigning af antallet af drivhusgasser i atmosfæren medfører ifølge IPCC den globale opvarmning, som kommer til udtryk gennem unaturlige temperaturstigninger, hedebølger, større mængder nedbør, orkaner mm. (Klimaleksikon, 2015). Neoliberalisme: Neoliberalisme er et begreb der kan defineres på utallige måder. Når der i opgaven refereres til neoliberalismen er det følgende definition der refereres til: Neoliberalismen kan ses som en forening af klassisk liberalisme, neoklassisk økonomi samt socialdemokratisme. Denne forening munder ud i at neoliberalismen mere fokuserer på indholdet af staten end dens omfang. (Nielsen, 2013: ) Nogle af de mest centrale elementer i neoliberalismen er markedet, individets frihed, udlicitering, deregulering af kapitalen og privatisering (Lundkvist, 2009: 7). Det helt store fokus i neoliberalismen er at øge væksten, så den til tider bliver altoverskyggende. Neoliberalismen gør således op med velfærdsstaten og fokuserer på det enkelte individs frie ret til at bestemme over sig selv (Nielsen, 2013: ). Sammenfatning Projektets opbygning er blevet illustreret gennem det grafiske projektdesign. Efterfølgende er der redegjort for, hvilket empiri analysen vil tage udgangspunkt i, samt hvorfor det netop er de anvendte teorier, der er blevet valgt. I forlængelse heraf, er der også blevet redegjort for, hvordan teorierne bliver anvendt i analysen. Ydermere er der redegjort for de metodiske overvejelser, og der er fortaget kritik af den udvalgte empiri samt kritik af de to hovedteorier fra Anthony Giddens og Ulrich Beck. Afsnittet indeholder ligeledes en begrebsafklaring, hvor der er blevet redegjort for de begreber, der bliver anvendt i projektet. Afslutningsvist blev det beskrevet, hvordan projektets emne er blevet afgrænset. Dette er gjort for, at give læseren et klart overblik over, hvad projektet vil behandle, og hvad det ikke vil behandle. Side 20 af 51

22 Kapitel 3 - Teori I det følgende teoriafsnit vil der forekomme en redegørelse af de teorier, der er blevet anvendt i projektets analyse. Anthony Giddens Giddens Paradoks Den anerkendte engelske sociolog, Anthony Giddens, har skrevet bogen Politics of Climate Change, hvori teorien om Giddens Paradoks bliver belyst. Paradokset er, af Giddens selv, defineret således; (...)since the dangers posed by global warming aren t tangible, immediate or visible in the course of day-to-day life, however awesome they appear, many will sit on their hands and do nothing of a concrete nature about them. Yet waiting until they become visible and acute before being stirred to serious action will, by definition, be too late (Giddens, 2009; 2). Teorien handler helt overordnet om, at mennesker ikke handler på et problem, medmindre problemet er synligt, og at der først bliver handlet, når det er akut. Giddens har udarbejdet teorien for, at beskrive og forklare årsager til, hvorfor mennesker ikke handler på et så omtalt og vigtigt problem som klimaforandringerne, og forholder sig så passivt, som de gør. Paradokset omhandler i et stort omfang civilbefolkningen og de såkaldte almindelige mennesker, men fokuserer ligeledes på staten og politikerne, samt deres passivitet og handlingslammelse, når det kommer til implementeringen af klimapolitik og grøn omstilling. Giddens begrunder menneskers generelle passivitet med, at konsekvenserne af klimaforandringerne er så uhåndgribelige, store og omfattende, at problemet i sig selv er alt for uoverskueligt, og at man derfor har svært ved, at finde et sted at starte. Ligeledes spiller det en stor rolle, at problemet, især i de vestlige lande, er relativt usynligt, hvilket bevirker, at det er svært at ændre adfærd samt tage stilling til problemet. I forlængelse af dette, er Giddens af den opfattelse, at klimaproblematikken er så uoverskuelig, at mennesker også ofte har en tendens til at tænke, at de som individ ikke kan gøre en forskel (Giddens, 2009; 3), hvilket kan forklare individers mangel på handling. En anden side af sagen, som Giddens peger på, er menneskers status i sociale relationer, samt deres ret til frit at forbruge. Højt forbrug symboliserer ofte Side 21 af 51

23 penge og velfærd, men er samtidig en medvirkende skjult faktor til forurening, som størstedelen af alle forbrugere ikke tænker over. En sidste, vigtig faktor, der kan forklare menneskers passivitet er, at konsekvenserne af klimaforandringerne er fremtidige. Igen peger Giddens på, at klimaforandringer er svære at forholde sig til, og at mennesker så vidt muligt vil leve i nuet, i stedet for at leve efter nogle stramme retningslinjer, som alligevel først vil være til gavn, efter ens egen levetid. Giddens og hans paradoks stiller spørgsmålstegn ved, hvor meget mennesker egentligt er villige til at ofre for klimaet. En stor del af Giddens Paradoks omhandler ligeledes samspillet mellem medier, borgere og politikere, som ofte kan opfattes som en begrænsning for implementering af klimapolitik. Med sin teori, argumenterer Giddens for, at hvis klimaproblematikken skal på den politiske dagsorden, og i bedste fald blive på den politiske dagsorden, kræver det, at borgere i langt større grad interesserer sig for klimaforandringerne, og bekymrer sig om problematikken. Komplikationen ved dette er, at klima hos almene borgere ofte er et back-of-the-mind-issue, i stedet for et front-of-the-mind-issue, som Giddens definerer det. Dette er noget som medierne i stor grad ville kunne bidrage til, ved at sætte mere fokus på klimaforandringerne. Hvis medierne formår, at få klimaproblematikken til at blive et front-of-the-mind-issue hos borgere, kan det ifølge Giddens få den betydning, at partiers klimapolitik kan spille en afgørende rolle for, hvilket parti borgerne vælger at stemme på. På den måde vil partier på langt sigt muligvis ændre deres klimapolitik, hvis vælgerne begynder at vælge parti, efter deres klimapolitik (Giddens, 2009; 110). Noget andet centralt i Giddens teori er begrebet the precautionary principle. Giddens benytter sig af den amerikanske juridiske videnskabsmand, Cass Sunstein, til kritisk at belyse forsigtighedsprincippet. Ved hjælp af Sunstein, belyser Giddens, hvordan forsigtighedsprincippet i højere grad kan være årsag til mangel af politiske tiltag, end hvad der traditionelt, var meningen med princippet. Grunden til dette er, at i forsøget på at mindske fremtidige trusler, opstår der ofte nye trusler, som kan være årsag til, at der alligevel ikke handles (Giddens, 2009; 57). Til sidst berører Giddens også emnet om klimaskeptikere, og den kritik de holder op imod klimaforandringerne. Giddens snakker om tre former for skeptikere. Den første form for skepsis er dem, der argumenterer for at klimaforandringerne ikke nødvendigvis er menneskeskabte. De peger på at svingninger i klodens gennemsnitstemperatur altid har fundet Side 22 af 51

24 sted. Ifølge dette er kloden bare lige nu i en warming phase, og vi i virkeligheden burde være mere bekymret om en kommende istid. Den anden form for klimaskeptikere er den gruppe som er kritiske over for FN s klimapanel IPCC og stiller spørgsmålstegn ved deres legitimitet. Giddens kommer med et eksempel i Patrick Michaels, som påstår at IPCCs rapporter og udmeldelser er fyldt med fejlkilder. Michaels påstår at der er for mange der har en interesse i at forudsige kommende katastrofer og ulykker. Derudover påpeger han IPCCs manglende videnskabelige grundlag i og med, at kun en tredjedel af IPCC består af forskere, og at størstedelen af dem er statslige bureaukrati. Han påstår dertil, at de fund og fakta, som ikke passer ind med tidligere udmeldelser, bliver ignoreret. Den sidste form for klimaskeptikere tager rod i den danske politolog Bjørn Lomborg, og hans bog The Skeptical Environmentalist. Lomborgs skepsis skiller sig ud fra de andre, da den hverken handler om benægtelse eller et decideret modbevis af klimaforandringerne. Det er derimod en kritik af hvordan de bør håndteres. Lomborg accepterer, at klimaforandringer er en realitet og at de er menneskeskabte, men debatterer herudfra, hvorvidt CO2-nedskærings planer og andre beføjelser fra IPCC er den eneste løsning. Lomborg mener, at klimaproblemet nødvendigvis ikke har større prioritet end andre politiske emner, såsom sundhed. I forbindelse med dette påpeger han, at der på et helt globalt plan er meget større problemer som for eksempel krig eller fattigdom. Denne kategorisering af skepsis kan bruges til at analysere og forstå skepsis overfor klimaforandringerne (Giddens, 2009; 22-23). Ulrich Beck Risikosamfundet Ulrich Beck har gennem sin forskning introduceret teorien om risikosamfundet. I teorien belyser Bech, hvordan vi har bevæget os fra et klassisk industrisamfund til det han kalder et risikosamfund. Hvor det karakteristiske ved industrisamfundet, ifølge Beck, var at det producerede velfærd og goder, producerer risikosamfundet, i modsætning hertil, en lang række af risici, som er defineret ved at være utilsigtede konsekvenser af den industrielle tilstandsform og de industrielle produktionsmetoder. Dog peger Beck på, at risici ikke altid er utilsigtede, hvor han blandt andet nævner international terrorisme som værende en intenderede trussel, og ikke en utilsigtet (Rasborg, 2013: 491). Side 23 af 51

25 Hvor man i industrisamfundet gerne ville producere og øge velfærden, reflekterer man i risikosamfundet over, hvorledes man kan håndtere de mange konsekvenser af produktionen, og i den forbindelse sætter Beck også fokus på den refleksive borger. Den refleksive borger kan ses som et produkt af Becks definition af individualisering, hvor relationerne til klasse og familie, i modsætning til industrisamfundet, opløses, og individet frisætter sig ifølge Beck fra industrisamfundets strukturer. Beck gør opmærksom på, at individualiseringen ikke forårsager, at individet som sådan står alene, men at relationerne har ændret sig, i forbindelse med en øget institutionel afhængighed (Rasborg, 2013: 497). Denne nye form for refleksiv borger stiller sig i højere grad kritisk overfor videnskaben og politik. Beck opfatter fremkomsten af denne nye form for borger, som værende positiv, da deres refleksivitet både kan påvirke policy-processen, og i forbindelse med klimaforandringerne, også bevirke en generel livsstilsændring, som kan føre i retning af en grønnere verden. Beck belyser, hvordan industrisamfundet dannede en bestemt samfundsstruktur, som forårsagede grundlæggende konflikter, der især udmøntede sig i klassekonflikter. Det karakteristiske ved industrisamfundet var så at sige, at den rigdom og velfærd, som industrialiseringen producerede, var klassespecifik, og ulige fordelt. Her argumenterer Beck for, at risikosamfundets konsekvenser er af grænseoverskridende, global karakter, og at de på den måde er klasseløse, og potentielt kan ramme alle (Rasborg, 2013: 491). Risici er, ifølge Beck, svære at definere. I og med de ofte fremstår som værende abstrakte og usynlige, er de også i høj grad mulige at benægte. Af abstrakte og usynlige risici nævner Beck blandt andet risici i form af huller i ozonlaget, brug af kemikalier i industri og landbrug, pesticider i vandet og global opvarmning. For at undgå denne benægtelse, er risici derfor stærkt afhængig af videnskab. Det er altså muligt at påvise dem, ved hjælp af videnskabelige metoder, undersøgelser og eksperimenter, men med dette er det også umuligt at undgå, en vis form for fortolkning. Denne fortolkning kan skabe usikkerhed, og der stilles derfor ofte spørgsmålstegn ved videnskabelige undersøgelser, som fører til definitionskampe mellem forskellige aktører, som har personlige interesser i, at få et bestemt resultat frem (Rasborg, 2013: 492). Videnskaben og definition kampene kan medføre en ny risiko for, at handling bliver trukket i langdrag, da de kræver helt specifikke beviser, resultater og dokumenterbare sammenhænge (Rasborg, 2013: 493). Side 24 af 51

26 I forbindelse med overgangen fra industrisamfundet til risikosamfundet, argumenterer Beck for, at der ligeledes er sket en overgang fra simpel modernitet, til det han omtaler som refleksiv modernitet, eller fra den første til den anden modernitet. Den refleksive modernisering er ifølge Beck en modernisering af industrisamfundet, hvor den simple modernisering ses som værende en modernisering af traditionen (Rasborg, 2013: 499), og det karakteristiske ved denne modernisering er, hvordan mennesker i stigende grad er blevet refleksive. Moderniteten i risikosamfundet tager altså stilling til, hvilke konsekvenser forskellige handlinger eller mangel på handlinger kan have, og der ses i stigende grad en form for selvkonfrontation, i og med moderniteten gør sig selv til tema og problem. I forbindelse med dette, gør Beck opmærksom på, at den refleksive modernitet selvfølgelig har fundet sted før risikosamfundet, men at den refleksion der i stigende grad ses i risikosamfundet er anderledes, da den ikke umiddelbart konsekvent sker bevidst og intenderet (Rasborg, 2013: 499). Beck belyser, hvordan videnskabens undersøgelse af risici, er en følge af den refleksive modernisering. Til dette siger Beck samtidig, at troen på videnskaben og fremskridt, i forbindelse med den refleksive modernisering og risikosamfundet, smuldre. Dette sker i høj grad fordi, at følgerne af industrialiseringen bliver mere og mere synlige. Beck forklarer ligeledes, hvordan risikosamfundet har skabt et nyt politisk mønster. Hvor politik i risikosamfundet i stigende grad handler om risikostyring, handlede politik i industrisamfundet først og fremmest om velfærdsmaksimering. Beck argumenterer for, at politikerne, ligesom resten af en befolkning, ikke kan overskue omfanget af de nuværende abstrakte risici, og de løber derfor hele tiden en risiko ved at skulle vælge mellem, hvorvidt risiciene skal nedprioriteres, eller overdrives. Ydermere kan det siges, at politikernes handlinger og udtalelser bærer præg af, at være mere refleksive end tidligere set (Rasborg, 2013: 497). Dette ses blandt andet ved, hvordan klimaforandringerne i stigende grad bliver integreret i den politiske debat, og at politikerne i den forbindelse, er mere løsningsorienterede. Derudover sker der en decentralisering af politikken; ifølge Beck forskydes politik nedad i det nuværende samfund, og strømmer ud i samfundet på en ny måde, hvor der blandt andet er fokus på miljø og etik. Beck argumenterer altså for, at den politiske forbruger umiddelbart har fået mere magt, i den forstand, at de frit kan boykotte eller protestere, og på den måde få direkte indflydelse på den politiske dagsorden fra neden. Ifølge Beck er der sket en ændring i deltagelsesmønstrene, som er gået hen og blevet langt mere individualiseret. Den refleksive borger vil i risikosamfundet i højere grad stemme på det parti, de mener, sætter mest fokus på Side 25 af 51

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Klimabarometeret Januar 2012

Klimabarometeret Januar 2012 Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Klimabarometeret. Oktober 2010

Klimabarometeret. Oktober 2010 Klimabarometeret Oktober 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Workshop om Studieområde del 1

Workshop om Studieområde del 1 Workshop om Studieområde del 1 SAMFUNDSØKONOMISKE/SAMFUNDSFAGLIGE OMRÅDE 14. OG 15. APRIL SØ/SA en del af studieområdet Studieområdet består af tre dele 7 overordnede mål: anvende teori og metode fra studieområdets

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012 OLUF DANIELSEN KLIMAET PÅ DAGSORDENEN Dansk klimadebat 1988-2012 UNIVERSITÅTSBIBLtOTHEK KIEL - ZENTPAL3IBLIOTHEK - Mul ti ver s INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 9 INDLEDNING II FORKORTELSER, FIGURER OG TABELLER

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Opgavens argumentation

Opgavens argumentation Opgavens argumentation v/ Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs Fredag d. 15. okt. 2010 Kl. 12.30-14.30 Toulmins argumentationsmodel Hierarkisk argumentation

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Klimabarometeret 2015

Klimabarometeret 2015 Klimabarometeret CONCITOs klimabarometer har siden afdækket danskernes viden og holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stort og stabilt flertal af

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2011

Klimabarometeret. Juni 2011 Klimabarometeret Juni 2011 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og siden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag B Helle Strøm STU-SamfundsfagBhh1214-F15-MAR Oversigt

Læs mere

Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale Kundskabs- og færdighedsområder:

Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale Kundskabs- og færdighedsområder: Årsplan i samfundsfag i 8. klasse KKF, skoleåret 2008-2009 Underviser: Susan Højgaard Jensen Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale

Læs mere

Klimabarometeret 2014

Klimabarometeret 2014 December 2014 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Elevernes debatoplæg blev fremført med fin fornemmelse for drama og retoriske virkemidler. Det var tydeligt at eleverne havde fået god inspiration

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2017

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold STX Samfundsfag C Nicolai

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Politisk. strategi. Dansk Flygtningehjælp Ungdom

Politisk. strategi. Dansk Flygtningehjælp Ungdom Politisk strategi Dansk Flygtningehjælp Ungdom Indhold Introduktion grundværdier Målsætninger Fremgangsmåde rammer og tidsplan [Forsidefoto: Pil Christoffersen] Introduktion DFUNK - Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 Maj 2017 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.

Læs mere

EU et marked uden grænser - Elevvejledning

EU et marked uden grænser - Elevvejledning EU et marked uden grænser - Elevvejledning Dette delemne handler om argumenter, tidslinjer og ideologier. I dette delemne bliver du præsenteret for opgaver, hvor du skal lære at bruge argumenter og arbejde

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF).

Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF). Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 146 Offentligt Den 13. december 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF). Spørgsmål nr. Q: Vil ministeren redegøre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave

Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave Niels Hallenberg IT University of Copenhagen BNDN Spring 2013 Hvad er en overbevisende opgave Du vil skrive en overbevisende opgave hvad mener vi

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere