Årsberetning FIU Fagbevægelsens Interne Uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning FIU Fagbevægelsens Interne Uddannelser"

Transkript

1 Årsberetning 2008 FIU Fagbevægelsens Interne Uddannelser

2 Indhold 1. Opsamling og perspektivering af FIU-årsberetningen Fortsat udvikling af FIU 6 3. FIU-aktiviteterne i tal Stadig stigende indtægter i FIU Fællesskabets udgifter Forbundenes udgifter til FIU 29 Årsberetning 2008 FIU Fagbevægelsens Interne Uddannelser Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Foto: LO Layout: Birger Gregers MDD Tryk: Aka-Print A/S, Århus ISBN: ISBN- online: LO varenr Maj 2009

3 Årsberetning 2008 FIU Fagbevægelsens Interne Uddannelser

4 FIU i 2008 at der i 2008 blev sat turbo på udviklingsindsatsen. Der skal løbende være fokus på de tillidsvalgtes behov, så de modtager attraktive tilbud om uddannelser, som de har lyst til at deltage i. Uddannelser som samtidig forfølger forbundenes målsætninger og strategier. Der blev i 2008 opnået gode resultater, både hvad angår aktiviteten og økonomien. Det er glædeligt, at der i 2008 skete en stigning i aktiviteten, efter at vi i 2007 kunne konstatere fald for fjerde år i træk. Den nedadgående kurve er dermed knækket, og der er grund til at håbe på, at årets stigning kun er begyndelsen på en længere opgangsperiode for FIU. En høj aktivitet er vigtig, da FIU sammen med forbundenes mange andre måder at understøtte de tillidsvalgte på udgør grundlaget for, at dygtige tillids- og sikkerhedsrepræsentanter fortsat yder deres bidrag til et velfungerende arbejdsmarked og den danske model. Øgede indtægter er grundlaget for at finansiere aktiviteterne, og vi kan håbe på, at den positive økonomiske udvikling i 2008 fortsætter på trods af finanskrisen. Samtidig er det vigtigt at udvikle FIU-aktiviteterne, og jeg sætter derfor pris på, Jeg vil her opfordre til, at forbundene i det kommende år gør en ekstra indsats for at få deres tillidsvalgte til at deltage i FIU-aktiviteter både forbundenes egne aktiviteter og fællesskabsaktiviteter. Det er glædeligt, at nogle forbunds aktivitet er for opadgående, men det vil være endnu bedre, hvis aktiviteterne i fællesskabet også følger med. Fællesskabet mellem forbundene i FIU har en nytteværdi i sig selv, da det giver mulighed for gensidig erfaringsudveksling og inspiration og fælles udvikling. Når deltagerne møder hinanden på tværs af forbund, er det givtigt og positivt og med til at styrke bevidstheden om, at LO-fagbevægelsen på trods af forskelligheder og jævnt forekommende uenigheder er en enhed baseret på et bredt interessefællesskab. Jeg glæder mig til et fortsat godt samarbejde det kommende år. Marie-Louise Knuppert LO-sekretær 2

5 Opsamling og perspektivering af FIU-årsberetningen var det første hele år under de rammer, som blev fastlagt med FIU-reformen medio Reformen betød en omfordeling af FIU-midlerne mellem forbundene og fællesskabet, idet fordelingsnøglen blev fastlagt til 89/11 mod før 75/25. I den sammenhæng blev grundtilskud og aktivitetsbaserede tilskud til de fælles skoler fjernet, ligesom grundtilskuddene til de politiske indsatsområder blev afskaffet. I FIU-reformen blev det desuden præciseret, at de fælles FIU-midler jf. bestemmelserne i AKUT-ordningen målrettes tillidsrepræsentanterne. Med overenskomsterne i foråret 2008 blev det ændret, sådan at sikkerhedsrepræsentanterne også blev inkluderet. FIU er et system i fortsat udvikling FIU-årsberetningen viser, at FIU er et system i fortsat udvikling. Der blev i 2008 sat mange spændende tiltag i gang, både med hensyn til udvikling af kurser og andre arrangementer og i forhold til udvikling af det pædagogiske grundlag for FIU-aktiviteterne. Der blev i 2008 sat turbo på udviklingsindsatsen. FIU-arbejdsgruppen godkendte en lang række udviklingsprojekter, som var blevet til i et samspil mellem Udviklingsstyregruppen, FIU s Udviklingsenhed og Lo-skolen, AOF og Partnerskabet for kønsligestilling. Det øgede drive i udviklingsindsatsen var positivt og nødvendigt, efter at der i 2007 kun var blevet iværksat forholdsvis få udviklingsprojekter var et reformår, hvor fokus lå på udvikling og ændring af systemets rammer, frem for på udvikling af kurserne, pædagogikken mv. Kønsligestillingspartnerskabet fortsatte i 2008 deres succes med stigning i aktiviteten, både målt på deltageruger og cpr-numre. Derudover lykkedes det igen i 2008 Kønsligestillingspartnerskabet at tiltrække flere mænd til aktiviteterne. Kønsligestillingspartnerskabet peger i deres bidrag til FIU-årsberetningen på, at der anvendes en ny og anderledes organisationsform indenfor partnerskabet, som indebærer, at aktørerne selv fungerer som tovholdere på de konkrete projekter. Kønsligestillingspartnerskabets gode erfaringer kan alle i FIU-samarbejdet lade sig inspirere af. De fælles skoler, Lo-skolen og AOF, foretog begge i 2008 større organisatoriske omstruktureringer med henblik på at blive bedre gearet til den fremtidige FIU-indsats. Denne omstilling er perspektivrig, og skal gerne føre til at skolerne bliver endnu bedre til at levere det rigtige fælles supplement til forbundenes egne aktiviteter. Både Lo-skolen og AOF lægger i deres bidrag til årsberetningen vægt på fortsat at styrke samarbejdet og dialogen med forbundene, hvilket er af afgørende betydning i forhold til at afdække behovene og ønskerne, både i forhold til fælles tværfaglige aktiviteter og i forhold til rekvirerede aktiviteter fra de enkelte forbund og i AOF s tilfælde også afdelinger. Det er vigtigt fortsat at holde fokus på udviklingen af FIU-systemet. Udviklingsstyregruppen og FIU s Udviklingsenhed har i 2009 planlagt en bredere udviklingsindsats end i 2008, hvori der indgår mere generelle udviklingstiltag, som skal være til gavn for fællesskabets kurser og desuden forhåbentlig også brugbare for forbundene i forhold til deres respektive FIU-aktiviteter. FIU-aktiviteten steg i 2008 Samlet set steg FIU-aktiviteten i 2008 en særdeles glædelig konstatering efter fald i aktiviteten de fire foregående år. 3

6 At kurven nu er opadgående, skyldes stigende aktivitet på en del af forbundenes kurser. Både 3F, FOA, TIB og TL havde stigende aktivitet i De øvrige forbund vil forhåbentlig følge efter i Særligt forbundenes lokale aktiviteter steg i Den øgede lokale aktivitet er positiv set i forhold de tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, der på grund af mindre børn eller af andre årsager ikke ønsker at være væk hjemmefra. Fællesskabsaktiviteterne steg ikke tilsvarende, men var tværtimod i 2008 samlet set udsat for et mindre fald i aktiviteten. Dette forhold dækker over, at aktiviteten på Esbjerg Højskole er faldet, efter det i 2008 blev besluttet, at skolen ikke længere skulle være selvstændig arrangør af FIUkurser. Den faldende aktivitet på Esbjerg Højskole betød ikke, at de øvrige fællesskabsudbydere fik tilsvarende mere aktivitet. Det er dog på den anden side positivt, at Kønsligestillingspartnerskabet havde en kraftig stigning i aktiviteten i 2008, at AOF havde en lille stigning og at Lo-skolen bevarede status quo. Det bliver fremover en udfordring for alle aktører i FIU at fastholde eller gerne øge fællesskabsaktiviteten. For at sikre et pædagogisk miljø og tilstrækkelig bred faglighed i undervisergruppen er en vis minimumsstørrelse på aktiviteten nødvendig. Og målet er fortsat at kunne levere tværfaglige aktiviteter, som kan supplere forbundenes egne aktiviteter, og som giver tillids- og sikkerhedsrepræsentanterne mulighed for at mødes på tværs af forbund i en læringssammenhæng svarende til dagligdagen på arbejdspladsen. Glædeligt er det også, at aflysningsprocenten på kurser i 2008 faldt til 20 procent mod 25 procent året før. Målet er at kom- 4

7 me endnu længere ned, da det er vigtigt for brugerne af FIU, at de kan være sikre på, at de kurser, de melder sig til, rent faktisk bliver til noget. I forhold til FIU-aktiviteten skal det i øvrigt bemærkes, at der i større og større omfang foregår andre typer læringsaktiviteter ved siden af kursusaktiviteterne. Det drejer sig om fyraftensmøder, netværksaktiviteter, læring via forbundenes netportaler mv. Højere indtægter i FIU end forventet De samlede indtægter i FIU-fonden udgjorde 323 mio. kr. i 2008, og de samlede udgifter var 311 mio. kr. Der var igen i 2008 en stigning i indbetalingerne til FIU-fonden, og stigningen i indtægterne var endnu højere end forudsat i budgettet for Stigningen i indtægter stammer både fra det private og offentlige område. Overenskomstaftalte ørestigninger pr. arbejdstime både på det private arbejdsmarked og det offentlige område er den væsentligste årsag til stigningerne. Herudover har høj beskæftigelse og overarbejde medvirket til det gode resultat. Stigende indtægter udgør grundlaget for at kunne øge aktiviteten, hvis efterspørgslen stiger, nu hvor presset på arbejdsmarkedet er blevet mindre. I den forbindelse er det dog værd at bemærke, at den stigende ledighed og mindre overarbejde samtidig betyder, at der bliver færre arbejdstimer og dermed mindre indbetalinger til FIUfonden. Og på det offentlige område vil der i denne overenskomstperiode desuden ske et fald i indbetalingerne til FIU-fonden, da antallet af medarbejdere i kommunerne og regionerne, som hører under LO-forbundenes område, er faldet. Færre udgifter i fællesskabsregi Fællesskabets andel af årets indtægter udgør 11 procent, jf. fordelingsnøglen på 89/11 der blev besluttet som del af FIU-reformen medio Hvordan disse midler skal anvendes, fastlægges budgetmæssigt af FIU-arbejdsgruppen, Organisationspolitisk Udvalg og i sidste instans LO s Hovedbestyrelse. Årsberetningen viser, at der som det var intentionen i FIU-reformen 2007 anvendes langt færre midler i fællesskabet. Væsentligst er, at grundtilskud til skolerne er afskaffet. I stedet er midlerne lagt over i forbundene, som nu i stedet køber fællesskabsaktiviteterne til en fuld og gennemsigtig pris. Øgede FIU-udgifter i forbundene Forbundenes andel af FIU-indtægterne i 2008 udgjorde 285 mio. kr., hvilket var en stor stigning i forhold til året før. Dels var de samlede FIU-indtægter, som nævnt tidligere, højere i 2008 end forventet. Dertil kom, at forbundene fra og med 2. halvår 2007 fik 89 procent af de samlede indtægter, mod kun 75 procent før. Denne ændring fik helårsvirkning fra og med FIU-midlerne har forbundene suppleret med egne kontingentmidler, sådan at forbundenes samlede udgifter til FIU i 2008 udgjorde 329 mio. kr., hvilket er en stigning i forhold til året før. FIU-midlerne dækkede i procent af forbundenes udgifter til FIU, mens forbundenes kontingentmidler dækkede de resterende 13 procent af udgifterne. Forbundene anvendte i 2008 flere kontingentmidler til FIU end i 2007, hvilket er positivt og tyder på, at forbundene fortsat vil prioritere at bruge kontingentmidler til FIU-aktiviteten. Anvendelse af flere kontingentmidler kan blive nødvendig, hvis der skal ske en større stigning i aktiviteten. Øgede FIU-bidrag er vigtige i forhold til at finansiere en højere aktivitet. Et forhold der bør være opmærksomhed omkring i forhold til overenskomstforhandlingerne på det private område i

8 2 Fortsat udvikling af FIU I dette afsnit belyses organiseringen og udviklingen af FIU. FIU-sekretariatet i LO beskriver kort, hvordan FIU centralt er organiseret politisk og gennemgår udviklingsindsatsen i 2008 overordnet set. I afsnittet indgår desuden bidrag fra fælles aktører i FIU: FIU s Udviklingsenhed, Loskolen, AOF og Partnerskabet for kønsligestilling. Temadrøftelser om ændringer i målgruppens behov Som opfølgning på FIU-årsberetningen 2007, hvor der blev konstateret faldende aktivitet i FIU for fjerde år i træk, iværksatte FIU-arbejdsgruppen en række temadrøftelser med henblik på at finde veje til at vende den nedadgående kurve og få øget aktiviteten. Temadrøftelserne, som først rundes endeligt af i 2009, har kredset om udviklingen i målgruppens behov set i relation til både indhold og form i kurserne samt til markedsføringen af tilbuddene. FIU-arbejdsgruppen, som har iværksat disse drøftelser, er det centrale og ansvarlige fagpolitiske organ for planlægning og gennemførelse af alle fælles uddannelsesog udviklingsinitiativer i FIU. FIU-arbejdsgruppen refererer til Organisationspolitisk Udvalg i LO og herigennem til LO s Hovedbestyrelse. Alle forbund og karteller kan hver udpege et medlem til FIU-arbejdsgruppen. LO besidder formandsposten. Turbo på udvikling af aktiviteter Efter at der i 2007, som var et reformår, var blevet iværksat forholdsvis få udviklingsprojekter, blev der i 2008 sat turbo på udviklingsindsatsen. Der blev igangsat en lang række konkrete udviklingsprojekter, hvoraf de fleste var møntet på udvikling af kurser, konferencer, temamøder, fyraftensmøder mv. eller på revision af eksisterende kurser, som trængte til en opdatering. Der blev både iværksat udvikling af aktiviteter, der skal afholdes som internatkurser, og aktiviteter, som skal afholdes regionalt og lokalt. Kun enkelte projekter omfatter mere generelle udviklingstiltag. Herunder indgår bl.a. udviklingsopgaver vedrørende kvalitetssikring af undervisningsmaterialer, evaluering af akademiuddannelsen i arbejdsmiljø, samt et morgensangsprojekt og et markedsføringsprojekt. Der blev i 2008 igangsat i alt 35 større eller mindre udviklingsprojekter, hvoraf enkelte blev helt afsluttet i 2008, mens de fleste strækker sig ind i 2009 og enkelte også ind i AOF var/er ansvarlig for 4 af projekterne, Lo-skolen for 15, Kønsligetillingspartnerskabet for 12 og FIU s Udviklingsenhed selv for 4. FIU s Udviklingsstyregruppe, som er ansvarlig for at formulere udviklingsstrategien og den årlige handlingsplan for FIU s Udviklingsenhed, har drøftet, prioriteret og indstillet udviklingsopgaverne til godkendelse i FIU-arbejdsgruppen. FIU s Udviklingsstyregruppe er et forum for ide- og erfaringsudveksling mellem forbundene og de tværfaglige skoler. I styregruppen indgår repræsentanter fra 3F, HK, FOA, Metal, TIB, NNF, El-Forbundet (DEF), Funktionærforbundet (DFF) og TL. LO har formandsposten. Udover at fastlægge handlingsplanen og kvalificere og godkende de konkrete udviklingsprojekter, gennemførte FIU s Ud- 6

9 viklingsstyregruppe i 2008 en række temadrøftelser om afdækning af de tillidsvalgtes behov. I disse indgik der blandt andet en gensidig orientering om de forskellige tiltag, forbundene har iværksat for at blive mere skarpe på tillidsrepræsentanternes behov set i relation til de uddannelsestilbud, de får stillet til rådighed. FIU s Udviklingsenhed er en lille enhed bestående af tre konsulenter og en studentermedhjælp, der har til opgave at være drivkraften i udviklingsarbejdet i FIU. Udover selv at varetage projekter eller bistå andre aktører i FIU med udviklingsopgaver har FIU s Udviklingsenhed bl.a. til opgave at varetage evalueringen af de fælles kurser i FIU, tilrettelægge strategiske udviklingskonferencer for FIU-arbejdsgruppen og at rådgive FIU-arbejdsgruppen om udviklingstendenser på uddannelsesområdet. FIU s Udviklingsenhed er fysisk placeret på Lo-skolen i Helsingør og refererer opgavemæssigt til FIU s Udviklingsstyregruppe. FIU s Udviklingsenhed har i deres bidrag til FIU-årsberetningen valgt de tiltag og eksempler fra udviklingsindsatsen i 2008, som de synes særligt skal fremhæves. Det skal bemærkes, at der ud over udviklingen i fællesskabsregi også sker en lang række udviklingstiltag i de enkelte forbund i forhold til deres egne kurser og aktiviteter. Disse udviklingsaktiviteter omtales ikke her, men i forbundenes egne årsberetninger. 7

10 FIU s Udviklingsenhed har sendt følgende bidrag til FIU-årsberetningen: FIU s Udviklingsenhed i 2008 Der blev fostret mange gode ideer i Udviklingsstyregruppen i 2008, som er udmøntet i projekter, der varetages i Udviklingsenheden eller af andre aktører med sparring fra enhedens konsulenter. Flere projekter omhandler revision af Lo-skolens kerneaktiviteter, for eksempel kurserne indenfor: Psykisk arbejdsmiljø, som nu i højere grad inkorporerer et positivt»trivselsperspektiv«, og som nu henvender sig til både sikkerheds- og tillidsrepræsentanter. Personlig udvikling, hvor målet har været at styrke tillidsvalgtes evne til at skabe inklusion, samarbejde og arbejdsglæde på de arbejdspladser, hvor de har deres virke. A/S Bestyrelsesuddannelsen, der skal revideres gennemgribende med henblik på at udvikle et samlet og opdateret læringsforløb til medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, der modsvarer de udfordringer og opgaver, de stilles overfor i en moderne virksomhed. Udviklingsenheden har også samarbejdet med AOF, bl.a. om: Afholdelse af en række fyraftensmøder og temadage rundt om i landet om sundhed Fyraftensmøder om nye organisations- og ledelsesformer. Udviklingsenheden vil derudover pege på, at der i 2008 er iværksat et projekt vedrørende kvalitetssikring og professionalisering af undervisningsmaterialer samt et projekt, der skal styrke morgensangen på fagbevægelsens skoler og i bevægelsen generelt. Udviklingsenheden refererer til FIU s Udviklingsstyregruppe, der er Udviklingsenhedens primære samarbejds- og sparringspartner. Derudover har udviklingsenheden indgået i konkrete samarbejdsprojekter med forskere og konsulenter fra eksempelvis DPU og RUC og private konsulenthuse samt selvfølgelig med konsulenter og undervisere fra fagbevægelsens egne rækker. Den pædagogiske arbejdsgruppe Et eksemplarisk fællesskabsprojekt Udviklingsenheden er involveret i den pædagogiske arbejdsgruppe og fremhæver gruppens arbejde fra 2008 som særlig interessant. Alle forbund bakker op bag arbejdsgruppens fokus på udvikling af en særlig pædagogisk tilgang til undervisning af tillidsvalgte. Det er en spændende udfordring, fordi tillidsvalgte er en særlig målgruppe på grund af, at deres personlige, faglige og uddannelsesmæssige kvalifikationer og kompetencer er vidt forskellige. Den pædagogiske arbejdsgruppe er et eksempel på, at fagbevægelsen i fællesskab fokuserer på at gøre FIU-kurserne til et læringsrum, hvor forskelligheden er i fokus, så alle tillidsvalgte kan tilegne sig viden, der kan gøre en forskel på deres arbejdspladser. I 2008 har gruppen blandt andet fokuseret på udviklingen af anerkendende tilgang som metode, og i 2009 vil gruppen lytte til behovet fra undervisere i fagbevægelsen om fokus på læringsstile. FPG en vigtig hjørnesten i undervisningen af tillidsvalgte Fagbevægelsens Pædagogiske Grunduddannelse (FPG) er et oplagt fokusområde for den pædagogiske arbejdsgruppe. Uddannelsen er en vigtig hjørnesten i forhold til udviklingen af en konkret pædagogisk tilgang til undervisning af tillidsvalgte. I 2008 var det anerkendende perspektiv i særligt fokus på FPG. Lise Bertram, der underviser på FPG, forklarer:»den anerkendende tilgang kan være en udfordring for deltagerne, fordi vi generelt er vant til at slås frem for at blive lyttet til. Den anerkendende tilgang er også en udfordring for underviserne, fordi de vælger at være nysgerrige på hvad deltagernes kommentarer dækker over, frem for at reducere det til brok.«kunsten i anerkendende tilgang er, at undervisere og deltagere sammen skaber sammenhæng mellem undervisningsmål og deltagernes egne læringsmål, forklarer Lise Bertram. FPG har tilsyneladende fået deltagerne til at reflektere nærmere. Tim Callesen (Dansk Metal) forklarer:»det er en udfordring at være underviser, når der er så mange forskellige meninger og forventninger til det. Det sætter tingene lidt i perspektiv.«den pædagogiske arbejdsgruppes fokus på FPG har konkret resulteret i, at deltagerne skal observere andre underviseres kurser. Den pædagogiske arbejdsgruppe har lagt særlig vægt på, at deltagerne observerer på tværs af forbundenes kurser, for netop at kunne lære af hinandens forskellige måder at undervise de tillidsvalgte på. Fremtiden Udviklingsenheden forventer, at 2009 vil byde på en række spændende forskellige projekter, bl.a. på evalueringsområdet, udvikling af uddannelse af fællestillidsrepræsentanter og i forhold til at sikre en større fælles viden om tillidsvalgtes profil og identitet. Herudover skal en undersøgelse sikre større viden om FIU-undervisernes behov for efteruddannelse. I 2009 vil udviklingsenheden desuden videreføre en række projekter fra Det gælder for eksempel de store kursusområder arbejdsliv og personlig udvikling, hvor udviklingsenheden bl.a. har observeret forskellige forløb med henblik på videre kvalificering. Fagbevægelsens Pædagogiske Grunduddannelse, FPG (revideret i 2008) Deltagere er forbundenes kommende undervisere Udviklingsprojektet er forankret på Lo-skolen med FIU s Udviklingsenhed som sparringspartner. Uddannelsen består af tre moduler på første del og to moduler på anden del. Alle modulerne er af en uges varighed FPG har særligt fokus på anerkendende pædagogik og kommunikation i en voksenpædagogisk sammenhæng På forsøgskursets første del deltog 17 mænd og 8 kvinder, alle kommende/nuværende undervisere i et forbund (TIB, HK, 3F eller Metal). Pædagogisk arbejdsgruppe Refererer til FIU s Udviklingsstyregruppe Har ansvar for, at konkrete pædagogiske og uddannelsesmæssige aktiviteter på underviserområdet har sammenhæng med de overordnede udviklingsstrategier for FIU Kan komme med ideer og forslag til projekter, der vedrører den pædagogiske udvikling af FIU, og til nye tiltag på underviseruddannelsesområdet Er forum for den konkrete dialog mellem forbundene, AOF, Lo-skolen og FIU s Udviklingsenhed om det pædagogiske område En række forbund bidrager fast til gruppens aktive arbejde, mens andre følger arbejdet på sidelinjen. 8

11 Kønsligestilling en fortsat succes Kønsligestilling er et af tre særlige politiske indsatsområder i FIU. Indsatsen på dette område varetages af et forbundspartnerskab bestående af 3F, HK og Metal (og fra 2009 også DEF). haft stor succes med deres arbejde, hvilket fortsatte i Igen var der en stor stigning i aktiviteten både målt i deltageruger og cpr-numre. Partnerskabet beretter i deres bidrag til FIU-årsberetningen selv om aktiviteterne, organiseringen af arbejdet mv. Siden partnerskabet blev etableret, har de 9

12 Partnerskabet for kønsligestilling har skrevet følgende bidrag til FIU-årsberetningen: Kønsligestilling 2008 var det sidste år i den 3-årige aftale, som LO havde indgået med partnerskabet bestående af HK, Metal og 3F, om at være udviklere og udbydere af ligestillingskurser i FIU-regi. Det har været tre begivenhedsrige og aktive år for partnerskabet, hvor fokus løbende har været på at få gennemført mange aktiviteter, som opleves meningsfulde for de tillidsvalgte, og for færrest mulige ressourcer. Partnerskabets forsøg med at udnytte ressourcerne bedst muligt til mange aktiviteter har især gået på at udvikle en organisationsform, hvor allerede tilstedeværende kompetencer hos konsulenter/valgte/ansatte hurtigt og ubureaukratisk kan omsættes til oplysningsaktiviteter. Aktiviteter Af partnerskabets kontrakt fremgår en række succeskriterier: At der i forhold til 2004 skulle være en stigning i cpr-numre på 3 procent, i mandlige cpr-numre på 10 procent og i kursusdage på 3 procent pr. år. Succeskriterierne er alle opfyldt med over 100 procent. Der har været en stigning fra kursusdage i 2004 til kursusdage i Derudover er det bemærkelsesværdigt, at der er så forholdsvis mange flere mænd, som deltager. Mens der var 53 mænd (målt på cpr-numre), der deltog i 2004, så var der 303 i 2008 næsten en femdobbelt stigning. Det er vores vurdering, at en del mænd befinder sig godt i ligestillingsdiskussioner og sammen med kvinder, og gerne vil bliver klogere på køn, trivsel og kommunikation. En mand fra et kønsblandet og mandedomineret forbund udtalte for eksempel som begrundelse for sin deltagelse:»jeg stiller op til fagforeningsformand næste gang, og skal så også være formand for kvinder. Det vil jeg gerne være god til. Jeg tror, jeg her kan få redskaber til også at repræsentere kvinderne.«kurser, der udelukkende er for mænd, har ikke den store søgning. Der er gennemført to, men det har været meget svært at samle holdene. FLUK (den 2-årige lederuddannelse med et kompetencegivende modul) er kommet ind i den ønskede gænge: Der starter et hold hvert år den 8. marts og fra 2007 også et hold, hvor halvdelen er mænd. Det vil sige, at fagbevægelsen i Danmark (som sandsynligvis det eneste land i verden) hvert år har ca. 35 tillidsvalgte og ledere, der klædes på til at lede og organisationsudvikle på baggrund af viden om køn. Det er unikt og noget, vi kan være stolte af set i lyset af egne kongresbeslutninger og FN s mål for ligestilling. Det er lykkedes at have 10 lokale TR- 10 netværk, der hver afholder ca. 8 lokale fyraftensmøder om ligestilling. De lokale netværk ses som en slags fødekæde for interesse: Et fyraftensmøde vækker interessen for at handle på et ligestillingspolitisk emne. Indsatsen overfor minoritetskvinder skal også nævnes. Der er gennemført to brobygningskonferencer, oprettet et netværk og gennemført ca. 10 kurser med henblik på at introducere til foreningsarbejde og rettigheder. Vi har lært, at for denne målgruppe skal det være eksternatkurser. I det hele taget er eksternatformen ønsket af flertallet af deltagerne. De forholdsvis få aflysninger FIU-ligestilling har, er næsten alle internatforløb. Organisationsform Med henblik på at udnytte ressourcerne optimalt i udviklings- og gennemførelsesarbejdet har partnerskabet forsøgt sig med en organisationsform, hvor aktørerne udelukkende består af konsulenter med kompetencer på politikområder. Aktørerne fungerer selv som tovholdere for aktiviteter/kurser/konferencer og er selv til stede/ansvarlige for forløbene i henhold til udviklede skabeloner. Det var svært i starten at organisere det så handlingsorienteret, idet flere ikke kunne sætte sig ud over kulturen:»at deltage i udviklingsmøder og formulere en masse gode og ideelle tiltag, ideer, forløb og pædagogiske indgange, som man så forventede andre udførte.«det er partnerskabets vurdering, at når der har kunnet gennemføres den store aktivitetsfremgang uden øget ressourcetilførsel, er det på baggrund af denne organisationsform, der holder transaktionsomkostningerne på et minimum. Udvikling og planlægning gennemføres af et netværk af 10 konsulenter, der er tovholdere og som refererer til en slank og effektiv administrativ funktion i Dansk Metal, der udover kursusadministration holder sammen på trådene og regnskabet. En koordinationsgruppe med én fra hvert forbund koordinerer den flade struktur og konfererer med de politisk ansvarlige i forbundene. Økonomi Som det fremgår af statistikken har partnerskabet øget aktiviteterne med 250 procent uden at få tilført flere ressourcer til udvikling og subsidiering. Udviklingsbudgettet er holdt og ca kr. er uforbrugt af den samlede bevilling på ca. 3 mio. kr. årligt. I 2008 er der altså alt inklusive tilført udviklings-/subsidieringsmidler på kr. pr. cpr-nummer og 510 kr. pr. kursusdag. Dette resultat, der er meget positivt sammenlignet med tidligere/andre udviklingsaktiviteter, er forbedret gennem de tre år, og ser ud til igen at blive forbedret i Der er altså skabt en proces, hvor en udviklingskrone genererer mere og mere aktivitet. I 2008 udarbejdede FIU-ligestilling ansøgning til to EU-projekter, det ene i samarbejde med AOF. Begge blev bevilget. Markedsføring og kommunikation Markedsføring og kommunikation er vigtigt, og de vises sten er ikke fundet. Der er stadig tillidsvalgte og fagforeninger, som ikke ved, der er noget der hedder Naturligvis, og at der findes ligestillingskurser. FIU-ligestillingskurserne kommunikeres ud ad disse veje: Til forbundenes ligestillings-/fiu-ansvarlige På www-loli.dk Pr. mail til gamle kursister, der gerne vil orienteres. Det har vi lært: En erfaring, som vi mest vil arbejde videre med at udvikle, er at undgå aflysninger. FIU-ligestilling vil gerne være en kursusudbyder, hvor deltagere kan stole på, at når man tilmelder sig noget, kan man regne med at det gennemføres. Det er en kunst og kræver stor fleksibilitet af tovholderen. Fremtiden Et forbund mere, nemlig El-forbundet, er i 2009 gået ind i partnerskabet. Det giver en bredere vinkel med endnu et mandeforbund, og partnerskabet oplever det berigende og kan allerede se en bredere deltagerskare. Det er ønskeligt, at flere forbund kommer med i partnerskabet, flere udtrykker dog mangel på tid til partnerskabsdeltagelse, men ønsker at komme med deltagere. Fra og med 2009 er den økonomiske ramme for udviklingsaktiviteter til ligestilling nedsat til en tredjedel. (Jf. rammerne, der blev fastlagt i FIU-reformen Her blev det besluttet, at der reserveres 1 mio. kr. fra udviklingspuljen til hvert af de særlige politiske indsatsområder. Red.). Det forventes ikke, at aktiviteten formindskes med 67 procent, men måske med 25 procent. Der er stadig god interesse for ligestilling, selvom de almindelige FIU-kurser selvfølgelig opleves mest vedkommende. For eksempel kan nævnes, at en mandlig deltager på FIU-ligestillings 8. marts-arrangement med 107 deltagere, efterfølgende mailede:»jeg startede FLUK M/K på 8.-marts arrangementet. Jeg har haft mange kurser, men ingen så inspirerende som dette. Det er lige mig.«

13 Etnisk ligestilling kræver stadig en særlig indsats Etnisk ligestilling er det andet af de tre særlige politiske indsatsområder i FIU. Ved indgangen til 2008 blev de organisatoriske rammer for indsatsen for etnisk ligestilling i FIU-sammenhæng ændret. FIU-aktiviteterne på området bliver nu varetaget af LO i samarbejde med AOF og Lo-skolen i stedet for som tidligere af Fagbevægelsens Videnscenter for Integration (FVI), som blev nedlagt med udgangen af Det har gennem årene været meget vanskeligt at få FIU-aktiviteter i gang på det etniske område. Dette problem gjorde sig også gældende i 2008, og flere af de planlagte aktiviteter blev gennemført med lavt deltagerantal, men efterfølgende med meget tilfredse kursister. Det lykkedes at få samlet 8 deltagere til et internatkursus for tillidsvalgte med etnisk minoritetsbaggrund. Kurset, der omhandlede formidling og personlig udvikling, blev afholdt på Lo-skolen, og var en succes jf. evalueringen. Der blev desuden afholdt et lokalt 3-dages kursus i kulturforståelse i Odense for tillidsrepræsentanter, der har kolleger med etnisk minoritetsbaggrund. Kurset blev en måned senere fulgt op med en redskabsorienteret temadag om mentorskab, mentorordninger og dansk på arbejdspladsen. Særligt kurset i kulturforståelse ramte et stort behov hos deltagerne, viste evalueringerne. Som afsæt for udvikling af aktiviteterne blev der foretaget en grundig afdækning af de to grupper tillidsrepræsentanters behov ved hjælp af fokusgruppeinterviews. Endelig skal nævnes, at der i 2008 blev udviklet en underviseruddannelse i etnisk mainstreaming. Denne uddannelse skal klæde FIU-underviserne på til at varetage undervisningen af tillidsvalgte, der fungerer som tillids- eller sikkerhedsrepræsentanter på flerkulturelle arbejdspladser. Uddannelsen gennemføres i Ungdomsindsats i FIU kun for tillidsrepræsentanter Ungdomsindsatsen blev fra og med 2008 omstruktureret således, at LO Ungdom har ansvaret for aktiviteter målrettet unge generelt, mens Lo-skolen varetager FIUindsatsen overfor unge, der er valgt som tillidsrepræsentanter. Udviklingsindsatsen omfattede i 2008 udvikling af fire kurser, et projektforløb samt netværksaktiviteter for de unge tillidsrepræsentanter. De fire kurser, Ung TR og unge udfordringer, Personlig gennemslagskraft, Politik og indflydelse på arbejdspladsen og Forhandling og psykologi, blev gennemført i efteråret Evalueringerne viste stor tilfredshed blandt deltagerne. Ny strategi på it-området Ansvaret for den fælles it-indsats er placeret i FIU-it-styregruppen med reference til FIU-arbejdsgruppen. FIU-it-styregruppen er åben for alle forbund i FIU, og der indgår repræsentanter fra 3F, HK, FOA, Metal, Funktionærforbundet og NNF. 3F besidder formandsposten. Der blev ikke gennemført større udviklingsopgaver på it-området i 2008, men blot foretaget vedligeholdelse og opdatering af de eksisterende systemer og redskaber. FIU-it-styregruppen udarbejdede i foråret 2008 en treårig strategi for it-arbejdet. Strategien indeholder 5 hovedopgaver, som er: 1. De nuværende fælles it-systemer skal udnyttes bedst muligt ved at sikre en stabil drift, ved at optimere brugen af systemerne og ved at fokusere på en bedre implementering 2. Samarbejdet mellem forbundene samt mellem forbund og FIU-IT skal være mere forpligtende i forhold til implementeringen og udbredelse af systemerne 11

14 3. FIU-IT skal arbejde for øget tillid til systemer og organisationer 4. FIU-IT skal med målgruppen i centrum være i trit med den teknologiske udvikling 5. Der skal medio 2010 foreligge en afklaring af hvilke systemer og redskaber, der skal fortsætte helt eller delvist. FIU-it-strategien gælder fra medio 2008 til medio 2011, og der arbejdes løbende med alle mål undtaget mål 5, der først sættes fokus på ultimo I efteråret 2008 var der fokus på at få implementeret og systematiseret FIU-IT s entil-en konsulentbesøg i forbundene. Omstruktureringer på Lo-skolen og i AOF Også på de to fælles skoler, Lo-skolen og AOF, skete der forandringer og udvikling i På begge skoler blev der foretaget større omstruktureringer, og der skete en nyorientering af indsatsen med henblik på at geare skolerne bedre til den fremtidige FIU-indsats. Lo-skolen og AOF fortæller selv i hver deres bidrag til FIU-årsberetningen, om de omstruktureringer og organisatoriske tiltag de foretog i

15 Gitte Elstrup, direktør for Undervisning A/S på Lo-skolen, har skrevet følgende bidrag til FIU-årsberetningen: Fra højskole til aktieselskab Som en konsekvens af de nye beslutninger i FIU er Lo-skolen omdannet til en erhvervsdrivende fond med to selskaber. Et konferenceselskab og et uddannelsesselskab. Undervisning A/S er en uddannelsesorganisation, som meget gerne vil udbyde mange fantastiske aktiviteter på højt niveau, som fagbevægelsen er glade for. Vore aktiviteter kan fysisk placeres mange steder, og i et konstruktivt samarbejde med AOF vil vi oven i købet kunne forbinde eksternat- og internataktiviteter. Der er heldigvis et godt samarbejde med FIU s Udviklingsenhed og FIU s Udviklingsstyregruppe. Vi er stolte over at kunne være med til at bidrage til, at der stadig er mulighed for at etablere fælles udviklingsprojekter, som forbundene er involverede i på tværs. Det er fællesskabet i Fællesskabet er også faglige kurser som for eksempel kurser i forhandling, kassererkurser og bestyrelseskurser, som tillidsrepræsentanter deltager i på tværs af forbund. Det nye er at forbundene, efter at midlerne er blevet decentraliseret og forbundene får en større andel af FIU-midlerne, selv skal betale, hvad det koster at afholde kurserne. Det driftstilskud, der før tilgik fællesskabsskolerne, indgår nu i det større bidrag til forbundene. Den naturlige konsekvens af denne omlægning af økonomien er, at prisen på uddannelse er steget på Lo-skolen. Undervisning A/S lejer sig ind på Lo-skolen og er på denne måde kunde som alle andre kunder og skal betale for overnatning m.m. Det er nok ikke det, der gør, at vi bliver superpopulære, men hvis alle holder sig årsagen til prisstigningen for øje skal det nok gå. Vi står i hvert fald inde for kvaliteten af vore aktiviteter. Vi vil være en anerkendende og ressourceorienteret organisation, som via et godt hold af vidensmedarbejdere kan være gode eksempler. Lo-skolen har i en del år anvendt en del freelance-undervisere. Og der er intet i vejen med det! Man kan bare ikke opbygge en vidensorganisation, såfremt underviserne kommer i organisationen om mandagen og går ud igen om fredagen. Derfor har det været en investering at skabe et hold af dygtige vidensmedarbejdere. Hvor både faglige, teoretiske og praktiske erfaringer bliver bragt i samspil. Det kommende år bliver udfordrende! Hvor er fællesskabet på vej hen? Hvor- dan kan vi sikre individualitet i en fællesskabsånd og skabe nye veje og nye måder at gøre tingene på. Vi kan både i forhold til det enkelte forbund og på tværs af forbundene tilbyde at forstørre al den viden, som de tillidsvalgte er bærere af og gøre det mere anvendeligt på arbejdspladserne. Vi er optaget af, at deltagerne ikke blot lærer nye ting på kurserne, men at de lærer mere om, hvordan de kan omsætte deres viden på arbejdspladsen. De tillidsvalgte er vigtige brobyggere på arbejdspladserne, og vi vil gerne være med til at give dem endnu mere status. Arbejdsmiljøområdet og ledelse vil der være behov for i mange år fremover, men indholdet, udfordringerne og titlerne vil ændres i takt med kundernes behov. Titler, indhold og måder at gøre ting på vil helt sikkert ikke kunne holde i mange år. Så der vil løbende komme nye tilbud og tilpasninger og nødvendige ændringer. Årlige kursuskalendere vil være passé hos os. Til gengæld vil vi love, at den nye hjemmeside vil være meget brugervenlig, imødekommende, serviceorienteret og interaktiv. Vi glæder os til at præsentere den i sommeren 09. Til sidst skal det nævnes, at den fælles udfordring bliver at sætte fokus på uddannelsesvejledning. Et fokus som kun kan lade sig gøre, hvis vi hjælpes ad med at finde nye veje ud til de tillidsvalgte. Målet for os er at være det bedste arbejdslivs- og læringscenter i Danmark og det kræver at vi hjælpes ad. John Meinert Jacobsen, forretningsfører AOF-Danmark, har skrevet følgende bidrag til FIU-årsberetningen: AOF mod nye fællesskaber Under overskriften Mod nye fællesskaber har AOF i løbet af det sidste års tid arbejdet med en strukturudviklingsproces, der har involveret hele organisationen, og som også vore samarbejdsparter kommer til at få glæde af. En af hjørnestenene i den nye AOForganisation er inddelingen af landet i regioner med hver sit AOF-Center. Baggrunden er ønsket om at samle alle de aktiviteter, der ligger uden for aftenskolevirksomheden i nogle enheder, der har størrelsen og styrken til at løfte den opgave, det er at kunne tilbyde hele paletten af AOF-aktiviteter, herunder de arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesrettede aktiviteter. Den nye struktur er netop blevet vedtaget på AOF Danmarks repræsentantskabsmøde i marts 2009, og vil blive gennemført i dette repræsentantskabsår. Fagbevægelsens Interne Uddannelser (FIU) vil også i den nye struktur repræsentere en vigtig brik i AOF s virksomhed. Det er AOF s mål, at netop FIU- aktiviteterne skal medvirke til, at AOF lokalt kan spille tæt sammen med fagbevægelsen og dens tillidsvalgte medlemmer på arbejdspladserne. Ambitionen er at skabe et tæt samarbejde mellem de nye AOF-Centre og forbundenes lokalafdelinger for at styrke en fælles opgaveløsning, der kan bidrage til at understøtte et væsentligt kompetenceløft blandt de tillidsvalgte. Takket være de mange opgaver, vi løser på beskæftigelsesområdet, har vi stor erfaring med såvel de lovgivningsmæssige rammer som de sociale og sundhedsmæssige udfordringer, de tillidsvalgte kan blive stillet over for i deres dagligdag. Vores viden og erfaring med sundhed og trivsel kan også bringes i spil i mange sammenhænge ud over de rent kursusorienterede. Ligesom vi stiller vores mangeårige erfaringer med at undervise voksne og ofte voksne med meget forskellige faglige forudsætninger og grader af motivation til rådighed for vores samarbejdspartnere. Her kunne også anvendelsen af forumteater med Rejsescenen være et væsentligt element i en alternativ pædagogik. AOF repræsenterer nogle grundlæggende værdier, vi gerne vil medinddrage i tillidsrepræsentantarbejdet, så det, vi tilbyder, ikke blot er enkeltstående læringsforløb og kurser, men derimod en adgang til at bruge os i det daglige arbejde i et ligeværdigt samarbejde. De nye AOF-Centre vil være omdrejningspunktet for samarbejdet og stedet, hvor tillidsrepræsentanter og forbundenes lokale afdelinger kan henvende sig om de konkrete udfordringer. Det er i centrene, at vi kan favne mangfoldigheden i relation til både uddannelse, køn og etnicitet. Og det er i centrene, det fremtidige samarbejde om FIU-aktiviteter vil have sin lokale forankring. Gennem vores tilstedeværelse i lokalmiljøet har vi et indgående kendskab til både det lokale arbejdsmarked og de lokalpolitiske forhold. Og derfor har vi nogle helt afgørende vigtige grundforudsætninger for at kunne udvikle og udbyde FIU-forløb, der er tættere på tillidsrepræsentanternes hverdag, og som giver dem nogle muligheder for at handle. Og kun gennem handling skaber vi udvikling. 13

16 Interview Interview med 4 deltagere på forsøgskurset Mobning på arbejdspladsen Fire sikkerhedsrepræsentanter (SR) på forsøgskurset Mobning på arbejdspladsen. Jimmy Necevski, NNF, SR på Schulstad Brød i Avedøre, Henning Kristensen, Funktionærforbundet, SR i Udlændingeservice, Pernille Vangsgaard Pedersen, Malerforbundet, studerende og tidligere SR og Tommy Svensson, 3F, SR i Kastrup Lufthavn. Hvorfor har I valgt at tage på dette kursus? Jimmy: For at få nogle værktøjer til, hvordan man kan forebygge eller bryde ind i mobning. I vores virksomhed har vi ikke nogen mobbepolitik. Det kunne jeg godt tænke mig, at vi fik. Og jeg vil gerne vide noget mere om mobning, for eksempel om hvor grænserne går. Henning: For at få værktøjer og for at være bedre klædt på, hvis der sker noget på min arbejdsplads. Så jeg kan gøre noget ved det. Det er vigtigt med værktøjer i arbejdsmiljøarbejdet, og man bliver jo klogere og klogere. 14 Tommy: Jeg vil gerne vide, hvad mobning er. Det er et diffust begreb. Jeg synes ikke, at vi har problemer, selvom der er en hård omgangstone. Det er jo en mandearbejdsplads. Men det er vigtigt at vide, hvor grænsen går. Hvad synes I om at mødes på kursus med folk fra andre forbund og hvad får man ud af det? Pernille: Man finder ud af, at problemstillingerne i bund og grund er de samme, og man kan udveksle erfaringer. Mobning er for eksempel en generel problemstilling, der ikke har noget med branche eller fag at gøre. Jimmy: Det gør det lidt mere spændende, når det ikke hele tiden er det samme, man hører om. Det gør det mere levende. Tommy: En af de ting jeg nogle gange kan reflektere over efter et blandet kursus, det er den forskellighed, der er i kulturerne. Nogle ting kan undre mig vildt meget. Nogle af de ting, andre fortæller om, får mig til at tænke, at det ville aldrig være gået, der hvor jeg kommer fra. Forskellene kan være virksomhedsbestemte, men også forbundsbestemte. Jimmy: Når man hører om andres lokalaftaler, kan man få nogle ideer til, hvad man måske også selv kan opnå. Hvad er de største udfordringer som SR hjemme på arbejdspladsen i øjeblikket? Hvad slås I med? Jimmy: Hos os er den største udfordring nok at ændre folks holdning til tingene. Selv om der er sat et skilt op om, at man ikke må ordne noget på maskinen uden at slukke båndet, så kan nogle af dem, der har været der i mange år, finde på at gøre det alligevel. De kender egentlig godt reglen, men glemmer den alligevel, når de skal spare noget tid. Det er en af de sværeste ting. Vi har haft nogle arbejdsulykker på den konto. Henning: Hos mig fylder APV mest i øjeblikket, og det er rigtig spændende. Man kommer det hele igennem. Tommy: Hos os i lufthavnen er det største problem partikelforurening. Det problem har vi haft i mange år. Det er svært at gøre noget ved, men vi forsøger selvfølgelig så meget vi kan. Det er et helt overordnet politisk problem med mange interesser blandet ind.

17 Interview Interview med 4 deltagere på akademimodulet Ledelse i praksis Fire tillidsrepræsentanter (TR) på akademiuddannelsen, modulet Ledelse i praksis. Doron Edry, 3F, TR på L & P Springs Denmark, Kristine Hebo Olsen, HK, TR i Miljøcenter Nykøbing Falster, Susanne Gehrke, 3F, FTR i Post Danmark, Tåstrup og Jacob Sørensen, Funktionærforbundet, TR i Billund Lufthavn. Hvorfor har I valgt at gå på akademiuddannelsen? Jacob: Den verden jeg lever i bliver mere og mere professionaliseret. Vi møder en velforberedt ledelse, som vi gerne skal kunne matche. Jeg kommer for at få nogle bedre værktøjer til at klare de problemstillinger, jeg bliver præsenteret for som TR. Susanne: Jeg fik en ny ledelse, som ikke mente, at TR havde brug for uddannelse i ledelsesemner. Det gjorde mig arrig. Så blev jeg stædig og valgte den her uddannelse, fordi det er den samme uddannelse, som vores ledere får. Kristine: Jeg vil gerne styrke mine personlige kompetencer og kunne matche ledelsen i de forhandlinger, vi har med dem. Jeg kan også bruge uddannelsen i forhold til mit politiske arbejde i HK. Doron: Jeg vil gerne have nogle flere værktøjer, som jeg kan bruge i hverdagen. Jeg kom til Danmark for 6 år siden, og jeg synes det er et stort ansvar at være TR. Så det er godt at få nogle flere kompetencer. Det er et privilegium at få lov til at komme på uddannelsen. Hvordan hjælper uddannelsen jer i jeres hverdag? Kristine: Det hjælper at kende teorierne og blive skarpere på at formulere, hvad det er, man vil opnå. Så trænger man også lettere igennem. Susanne: At kende teorierne gør at man kan gå bagom ledelsens strategier og se, hvad det er for nogle teorier og skoler, de har fat i, når de skriver noget. Dermed kan man gå direkte ind og diskutere det med dem også der, hvor de siger et og gør noget andet. Jacob: Det handler om at få afmystificeret de koder og strategier, de har, og gå ind på samme niveau. Og om at kunne pege på alternative løsninger, som giver resultater, men som også har medarbejdernes ve og vel i fokus. Og om at opnå et kompromis, som også tager hensyn til virksomhedens fremdrift. Det er med til at bevise fagbevægelsens værd. På denne uddannelse møder I folk fra andre forbund. Hvad synes I om det? Doron: Jeg ser det som en fordel. Det er godt at diskutere problemerne på tværs. På min arbejdsplads arbejder jeg også sammen med en repræsentant fra Dansk Metal, så det at være sammen her afspejler min hverdag. Susanne: Jeg synes også det er rigtig godt med blandede hold, men jeg synes også det engang imellem er rart kun at være sammen med ens egne. Grundkurserne skal ikke være blandede. Når det handler om overenskomster skal man ikke blande det sammen, så bliver det for forvirret. Kristine: Jo større forbundene bliver, jo vigtigere er det at styrke TR-rollen. At gøre den skarp. Vi skal være forbundenes repræsentanter ude på arbejdspladsen. Det er utroligt givtigt at møde så mange forskellige folk her med så forskellige baggrunde. Det giver en utrolig dynamik i undervisningen også. Jacob: Det at møde andre, som står med for eksempel den samme type personalesager, gør, at man forstår problemerne bredere. At det ikke kun er ens egen lille verden, som man kan blive så opslugt af. I dagligdagen arbejder vi jo også på tværs der er 10 forbund repræsenteret på min arbejdsplads. Hvad er jeres største udfordringer hjemme på arbejdspladsen i øjeblikket? Doron: Den økonomiske krise stiller store krav. Vi skal forklare ledelsen, at det er vigtigt at de beholder arbejdspladserne i Danmark og vise samarbejdsvillighed. Og overfor kollegerne skal man signalere ro og sige, at vi er nødt til at vise ansvarlighed i øjeblikket, og at det ikke hjælper noget, at vi sætter os ned i kantinen. Kristine: Vi blev omlagt i kommunalreformen og er i gang med at reetablere os stadigvæk i den nye struktur. En stor udfordring er desuden, at der skal kæmpes for at bevare HK-jobs på arbejdspladser, hvor der er flest AC ere. Vi er et trængt folkefærd. Susanne: For et halvt år siden stod vi med en akut mangel på medarbejdere, men nu kan vi se at krisen kradser. Nu kan vi sagtens få folk. Postmængden er stærkt faldende, og hvis den bølge ikke vender, får det nogle fatale konsekvenser for os. Jacob: Vi er i gang med at implementere en ny lokalaftale, og så skal vi snart i gang med lønforhandlinger. Hos os er al afspadsering stort set afviklet på grund af finanskrisen og Sterlings krak, som fjernede en pæn andel af vores kundegrundlag. Vi ved endnu ikke, hvor stor betydning krisen får hos os, så lige nu er det uvished, der præger billedet. 15

18 3 FIU-aktiviteterne i tal Figur 3.1 Deltageruger og personer Kurven går igen opad I 2008 var der i FIU godt deltageruger fordelt på ca forskellige personer. I forhold til 2007 var det 3 procent flere deltageruger og 6 procent flere for Deltageruger Antal personer Figur 3.2 Kursus(modul) varighed i dage >5 dage 2% ½ dag 1% 1 dag 13% skellige personer. Det er et brud på de forrige 4 års fald i aktiviteten, og det er positivt for FIU-systemet, at udviklingen er ændret. Udviklingen i FIU-deltageruger og forskellige personer på FIU-kursus gennem de seneste 15 år er vist i figur 3.1. Her og i figur 3.3 er der brugt dette 15-års perspektiv, som beskriver udviklingen siden FIU toppede med over deltageruger i starten af 1990 erne. Deltagerne var kortere tid på FIU-kursus i 2008 end tidligere. Gennem de sidste 8 år er der sket en ændring, hvor den gennemsnitlige varighed af kursusophold pr. år er faldet fra 7,5 dage til 5,9 dage. Samtidig er der sket en anden ændring. Fra 1990 erne, hvor det var mest normalt med et ugekursus om året, er deltagerne nu i gennemsnit afsted på 2,3 kurser om året. Billedet er dog mere komplekst end gennemsnittet viser, fordi der er kommet flere kursusforløb med adskilte moduler, og der er stor spredning i antal kurser fra person til person. To korte i stedet for en lang I figur 3.2 er vist den aktivitetsmæssige fordeling på kursernes varighed. Hvis et kursus er delt i flere adskilte moduler, tælles der for hvert modul. Det, som er ændret mest gennem de sidste par år, er et stigende antal af 1- og 2-dages kursusophold, og andelen af 5-dages (ugekurser) er faldet tilsvarende. 5 dage 35% 4 dage 7% 3 dage 23% 2 dage 19% I de seneste år er det blevet normalt at registrere faglige aktiviteter af 3-4 timers varighed. De er medtaget i figur 3.2 som ½-dags kurser og er netværksmøder, opfølgning på tidligere kursus og lokale TR-aktiviteter. Denne ændring af den traditionelle kursusform til læring via kortere møde-/kampagneaktiviteter forventes at blive mere udbredt i de kommende år, men udgjorde i 2008 knap 1,5 procent af 16

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs egne

Læs mere

I har nu hørt 4 arbejdspladshistorier

I har nu hørt 4 arbejdspladshistorier AM2010 workshop 215 Fremtidens arbejdsmiljørepræsentant og det strategiske arbejdsmiljøarbejde Erfaringer med uddannelse i samarbejde og ledelse Uddannelse og kurser i strategisk arbejdsmiljøarbejde Fremtidige

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg Overordnede informationer

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg Overordnede informationer Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Marts-december 2013 Målgruppe : Temadage, fyraftensmøder og netværksdage

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

www.dsr.dk/hovedstaden 1

www.dsr.dk/hovedstaden 1 DSR Kreds Hovedstadens AMiRstrategi Revideret version vedtaget af kredsbestyrelsen maj 2010 Indledning I kredsens arbejde med at medvirke til at forbedre sygeplejerskernes arbejdsmiljø er et godt og tæt

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Til tillidsrepræsentanten. Velkommen på holdet! en pjece til dig, der skal starte på FOAs TR-grunduddannelse

Til tillidsrepræsentanten. Velkommen på holdet! en pjece til dig, der skal starte på FOAs TR-grunduddannelse Til tillidsrepræsentanten F O A F A G O G A R B E J D E Velkommen på holdet! en pjece til dig, der skal starte på FOAs TR-grunduddannelse Velkommen på holdet! En pjece til dig, der skal starte på FOAs

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN

STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN 2013-15 INDHOLD FORORD 3 Konkrete handleplaner 3 REKRUTTERING OG VALG 4 INTRODUKTION AF NYVALGTE 4 VILKÅR 5 KOMPETENCEUDVIKLING

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner NYHEDSBREV NR. 4 af 3F-medlemmer i regioner læs i dette nummer OK11 Er der ekstraordinært ansatte på DIN arbejdsplads? Sne Sne Aktuelle kurser og temadage i foråret 2011 OK 11 - Udtagelse af tværgående

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt For at du som leder kan komme godt i gang med årets MUS-runde, får du her en guide til processen. Uanset om du har stor

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SIDE 2 / 11 Gentofte Kommunes personalepolitik består af fire elementer: INDLEDNING 1 DEN OVERORDNEDE

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen

Forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen FIU-arbejdsgruppen Møde nr. 42 LO-sag nr. 10-3142 Forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen Politisk forankring Mobning er et udbredt problem på danske arbejdspladser og en udfordring for

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

uddannelse2001 Kurser for tillidsvalgte Overbygningskurser

uddannelse2001 Kurser for tillidsvalgte Overbygningskurser uddannelse2001 Kurser for tillidsvalgte 2001 Overbygningskurser Overbygningskurser 2001 er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte, TRafdelingen. Pjecen henvender sig til tillidsvalgte Politisk ansvarlig:

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk jdf DIALOGVÆRKTØJ Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Forord Det er LO-fagbevægelsens politiske vision, at samfundet skal udvikle sig i en bæredygtig

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Faglig Handlingsplan 2016 og DOF-mål for 2016 Godkendt på HK Kommunals forbundssektorbestyrelsesmøde den november 2015.

Faglig Handlingsplan 2016 og DOF-mål for 2016 Godkendt på HK Kommunals forbundssektorbestyrelsesmøde den november 2015. Faglig Handlingsplan 2016 og DOF-mål for 2016 Godkendt på HK Kommunals forbundssektorbestyrelsesmøde den 12.-13. november 2015. Den faglige handlingsplan for HK Kommunal indeholder også DOF-mål for 2016,

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

gladsaxe.dk Personalepolitik

gladsaxe.dk Personalepolitik gladsaxe.dk Personalepolitik 2016 1 personalepolitik I Gladsaxe Kommune har vi høje ambitioner. Vi er en stærk velfærdskommune, der løser de kommunale opgaver på et højt niveau. Vi er en kommune, som prioriterer

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN 2014-1017

KOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN 2014-1017 KOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN 2014-1017 18. DECEMBER 2014 FORMÅL MED IT-KLUBBEN IT-klubben er et netværk for it-tillidsvalgte & it-professionelle medlemmer i Finansforbundet IT-klubben skal sikre en kontinuerlig

Læs mere

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Politisk udvalg: Økonomiudvalg

Politisk udvalg: Økonomiudvalg MED-aftale 2013 Alle ansatte i Faaborg-Midtfyn Kommune har medindflydelse og medbestemmelse på arbejdets tilrettelæggelse og udformning af egen arbejdssituation. En ny og revideret lokal MED-aftale, vil

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015 Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Kursusoversigt 2014/15 Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Keld Brødsgaard Afdelingsleder/ Simon Palm Lene Boholm Bibliotekar/ Per Andersen Ulrik Rasmussen Faglig sekretær/ Metals kursus-

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Har I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket:

Har I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket: Har I styr pȧ jeres arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket: At arbejde systematisk med arbejdsmiljøet Kom i gang det betaler sig! Reglerne om kompetenceudvikling Reglerne om tilbud om supplerende uddannelse

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Udgivet af Fagligt Fælles Forbund 3F Kampmannsgade 4 1790 København V www. 3f.dk. August 2012

Udgivet af Fagligt Fælles Forbund 3F Kampmannsgade 4 1790 København V www. 3f.dk. August 2012 Kursusoversigt 2013 Udgivet af Fagligt Fælles Forbund 3F Kampmannsgade 4 1790 København V www. 3f.dk August 2012 Oplag: 21.000 Udarbejdet af: TUK - Tillidsvalgte, Udvikling og Kurser Layout: Flemming Rasch

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. Punkt 9. Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. 2014-12345. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget, orientering om de centrale udviklingspuljer Fælles Skoleudvikling

Læs mere

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015 Notat Emne: Udkast til Fælles mål 0-6 år Den 26. marts 2015 I forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporten for 2013, blev det i byrådet besluttet, at Børn og Unge over de kommende år styrker og investerer

Læs mere

Kompetencestrategi

Kompetencestrategi Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN

Læs mere

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? HH, d. 8. november 2012 Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? Det er nu to år siden, arbejdsmiljøreformen trådte i kraft. 3F satte sig for at undersøge, om reformen har påvirket arbejdsmiljøforholdene

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Handlingsplan 2013-2014 Temagruppen for Sundhed på arbejdspladsen

Handlingsplan 2013-2014 Temagruppen for Sundhed på arbejdspladsen Handlingsplan -2014 Temagruppen for Sundhed på arbejdspladsen Baggrund Det overordnede formål med temagruppens arbejde er at styrke folkesundheden med arbejdspladsen og arbejdslivet som omdrejningspunkt

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs

Læs mere

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet Nyvalgt bestyrelsesmedlem i gang med bestyrelsesarbejdet Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Nyvalgt bestyrelsesmedlem - i gang med bestyrelsesarbejdet Denne pjece giver nogle råd til medarbejdervalgte

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

LO s fremtidige lokale og regionale struktur. LO s Landsmøde 20.-21. april 2005 LO-skolen Helsingør

LO s fremtidige lokale og regionale struktur. LO s Landsmøde 20.-21. april 2005 LO-skolen Helsingør LO s fremtidige lokale og regionale struktur LO s Landsmøde 20.-21. april 2005 LO-skolen Helsingør 1 Indledning Præsentation af kongresiruvodjhw til fremtidig lokal og regional struktur Fra september 2004

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Virksomhedsplan 2014 for Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Ulrikke Børnely 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Udvalgte indsatsområder politisk og forvaltningsmæssige Aktionslæring Baggrund...3 Mål..3 Indsats 3 Opfølgning..3

Læs mere

Job- og personprofil. Skoleleder til Mejrup Skole Holstebro Kommune

Job- og personprofil. Skoleleder til Mejrup Skole Holstebro Kommune Job- og personprofil Skoleleder til Mejrup Skole Holstebro Kommune Indhold 1. Indledning... 2 2. Holstebro Kommune... 2 2.1 Fælles ledestjerne og fælles værdier... 3 2.2 Overordnet administrativ organisation...

Læs mere

Prejekt-proces områdevis: På baggrund af de identificerede udviklingsønsker udarbejdes skitse til konkret pædagogisk udviklingsprojekt

Prejekt-proces områdevis: På baggrund af de identificerede udviklingsønsker udarbejdes skitse til konkret pædagogisk udviklingsprojekt Velkommen til! Tjek-ind for agenter og ledere: Hvad er jeg særligt optaget af fra uddannelsen? Hvad er jeg særligt optaget af fra min portfoliolæsning? Prejekt-proces områdevis: På baggrund af de identificerede

Læs mere