Internettet bør være et offentligt gode
|
|
- Emilie Aagaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En artikel fra KRITISK DEBAT Internettet bør være et offentligt gode Skrevet af: Ben Tarnoff Offentliggjort: 17. oktober 2016 Oversat fra Jacobin Magazine [Denne artikel er naturligvis præget af den konkrete virkelighed for Internettets organisering og drift, som den eksisterer i USA. Ikke desto mindre indeholder artiklen udover den historiske gennemgang af Internettets opståen også en række forslag til, hvorledes man kan rulle nettets privatisering tilbage enten i form af offentlige tjenester eller ved en skrappere regulering af de privat Internet-udbydere. Og selvom forholdene i EU og i Danmark er anderledes (her i landet forhindrer kommunalfuldmagten for eksempel kommunalt bredbånd), er der inspiration at hente for danske Internet-aktivister, NGOer og fagforeninger, red.] Internettet blev opbygget af offentlige institutioner, så hvorfor kontrolleres det af private virksomheder? Den 1. oktober undergår Internettet en forandring og det er der ingen, der vil lægge mærke til. Den usynlige forandring vil berøre den allervigtigste komponent, der gør Internettet brugbart, nemlig domænenavnesystemet (Domain Name System, DNS). Når man skriver navnet på en webside i sin browser, er det DNS, der omdanner dette navn til en række af tal, der specificerer websidens virkelige beliggenhed. DNS sammenkæder lige som en telefonbog navne, der er meningsfulde for os med tal, der ikke er det. Den amerikanske regering har i årevis kontrolleret DNS. Men i oktober vil en non-profi- -organisation, der hedder Internet Corporation for Assigned Names and Numbers, ICANN) overtage ansvaret for systemet. ICANN har reelt styret DNS allerede siden de sene 1990er under en kontrakt med det amerikanske handelsministerium. Det nye er, at ICANN vil få uafhængig myndighed over DNS efter en ny mange-interessent -model, der skulle gøre styringen af Internettet mere international. Den reelle virkning vil sandsynligvis være ringe. For eksempel vil foranstaltningerne til beskyttelse af varemærker, der på vegne af firmaer regulerer DNS, forblive intakte. Og den kendsgerning at ICANN har hjemme i Los Angeles og er indregistreret under amerikansk lov, betyder, at den amerikanske regering fortsat vil øve indflydelse, selvom det bliver lidt mere indirekte. Men den symbolske betydning er kolossal. Overdragelsen i oktober markerer det sidste kapitel i privatiseringen af Internettet. Den afslutter en proces, der begyndte i 1990erne, da den amerikanske regering privatiserede et netværk opbygget med enorme, offentlige midler. Regeringen forlangte ingenting til gengæld: Ingen kompensation og ingen begrænsninger eller betingelser i hvorledes Internettet skulle udformes. Dette resultat var imidlertid ikke uundgåeligt det afspejlede et ideologisk valg, ikke en teknisk nødvendighed. I stedet for at tage sig af kritiske spørgsmål som offentligt kontrol og adgang, udelukkede privatiseringen muligheden for at føre Internettet ind på en mere demokratisk vej. Men kampen er ikke forbi endnu. Overdragelsen til ICANN giver mulighed for endnu en gang at fortælle den i det store og hele ukendte historie om, hvorledes privatiseringen skete og hvordan vi 1 / 8
2 kunne begynde at rulle den tilbage ved at stille krav om, at Internettet igen skal være et offentligt gode. Internettets offentlige oprindelse Silicon Valley ynder ofte at fremstille innovation som et resultat af iværksætteres fidleri i garager. Men størstedelen af den innovation, som Silicon Valley er afhængig af stammer fra statslig forskning af den enkle grund, at den offentlige sektor har råd til at tage risici, som den private sektor ikke kan. Det er præcis denne isolering fra markedskræfterne, der sætter staten i stand til at finansiere det langsigtede, videnskabelige arbejde, der som endeligt resultat frembringer mange af de mest profitable opfindelser. Dette gælder især Internettet. Internettet var en så radikal og utrolig ide, at kun årtier med offentlig finansiering og planlægning kunne virkeliggøre det. Ikke blot skulle den grundlæggende teknologi opfindes, men infrastrukturen skulle opbygges, specialister skulle uddannes og underleverandører skulle bemandes, finansieres og i enkelte tilfælde direkte dannes af statslige myndigheder. Internettet sammenlignes nogle gange med et andet stort, offentligt projekt, nemlig det vejsystem, der forbinder delstaterne i USA. Men som aktivistadvokaten Nathan Newman påpeger, giver denne sammenligning kun mening, hvis staten inden havde forestillet sig muligheden af en bil, havde støttet opfindelsen af bilindustrien, finansieret beton- og tjæreteknologien og bygget hele det grundlæggende system. Den kolde krig skabte påskuddet for det ambitiøse foretagende som Internettet var. Intet kunne løsne amerikanske politikeres greb om pengepungen som frygten for at sakke agterud for Sovjetunionen. Denne frygt tog et brat opsving i 1957, da Sovjet opsendte den første satellit i rummet. Opsendelsen af Sputnik frembragte en ægte krisestemning i den amerikanske elite og førte til en mærkbar forøgelse af forbundsfinansieret forskning. En konsekvens af denne udvikling var dannelsen af Advanced Research Projects Agency (ARPA), der senere skiftede navn til Defense Advanced Research Projects Agency (DARPA). ARPA blev forsvarsministeriets forsknings- og udviklingsenhed. I stedet for at centralisere forskningen i statslige laboratorier, indtog ARPA en mere decentral holdning og opelskede et netværk af underleverandører fra både den akademiske verden og den private sektor. I de tidlige 1960er begyndte ARPA at investere voldsomt i IT og byggede store mainframes på universiteter og andre forskningsanstalter. Men selv for en myndighed, der blev så generøst finansieret som ARPA, kunne denne ødslen ikke fortsætte. I de dage kostede en computer hundred tusinder af dollars, hvis ikke millioner. Så ARPA fandt på en mere effektiv måde at dele sine computerressourcer med underleverandørerne på: Det byggede et netværk. Dette netværk var ARPANET og det lagde grunden til Internettet. ARPANET forbandt computere via en eksperimentel teknologi man kaldte pakkekobling, der indebar, at beskeder blev brudt ned i små bidder, man kaldte pakker, der blev sendt gennem en labyrint af forbindelser og samlet igen i den anden ende. Det er i dag denne mekanisme, der flytter data over Internettet, men dengang opfattede telekommunikationsindustrien den som absurd upraktisk. År forinden havde det amerikanske luftvåben uden succes forsøgt at overtale AT&T[2] til at bygge et sådant netværk. ARPA tilbød oven i købet ARPANET til AT&T, efter det var kommet i drift, fordi man foretrak at købe sig tid på nettet i stedet for selv at administrere det. 2 / 8
3 Da AT&T fik chancen for at anskaffe sig det mest sofistikerede computernetværk i verden, afslog man. Ledelsen kunne ganske enkelt ikke se, at der var penge i det. Denne kortsynethed var et held for os andre. ARPANET blomstrede under offentlig administration. Statskontrollen gav netværket to vigtige fordele. Den første var penge: ARPA kunne putte penge i systemet uden at skulle bekymre sig om rentabilitet. Styrelsen bestilte frontforskning hos landets mest talentfulde computervidenskabsmænd i en målestok, der ville have været selvmorderisk for en privat virksomhed. Og mindst lige så afgørende gennemtvang ARPA en etik baseret på en open-source-filosofi, der opmuntrede samarbejde og eksperimenter. De underleverandører, der leverede til ARPANET måtte dele kildekoden til deres frembringelser ellers risikerede de at miste deres kontrakter. Denne holdning frembragte en videnskabelig kreativitet, fordi forskere fra en række forskellige institutioner kunne forfine og udbygge andres arbejde uden frygt for at krænke loven om intellektuelle rettigheder. Den vigtigste innovation, der kom ud af dette arbejde, var Internet-protokollerne, der først så dagens lys i midt-1970erne. Disse protokoller gjorde det muligt for ARPANET at udvikle sig til Internettet ved at stille et fælles sprog til rådighed, der lod meget forskellige netværk tale med hinanden. Internettets åbne natur og det, at det ikke var i privat eje, forøgede i højeste grad dets nytteværdi. Intrnettet stillede en eneste standard for digital kommunikation, der gjorde samarbejde mulig, i udsigt: Et universelt medium, snarere end et kludetæppe af kommercielle dialekter, der ikke var forenelige. Fordi det blev promoveret af ARPA og fordi forskerne tog det til sig, voksede Internettet hurtigt. Dets popularitet førte snart til, at forskere udenfor militærets og ARPAs udvalgte cirkler forlangte adgang. Som svar på dette indledte det nationale forskningsråd (National Science Foundation, NSF) en serie initiativer med henblik på at føre Internettet frem til næsten hver eneste universitet i landet. Disse initiativer toppede med NSFNET, et landsdækkende netværk, der blev Internettets nye rygrad (backbone). Backbonen udgjordes af en samling kabler og computere, der udgjorde Internettets hovedpulsåre. Det lignede en flod: Data flød fra den ene ende til den anden og nærede bifloder, der selv grenede ud i mindre og mindre strømme. Disse strømme betjente individuelle brugere, der aldrig kom i direkte berøring med backbonen. Hvis de sendte data til en anden del af Internettet, blev de sendt op i gennem kæden af bifloder til backbonenettet og derfra ned ad en anden kæde indtil de nåede frem til den strøm, der betjente modtageren. En lære der kan drages af denne model er, at Internettet har brug for mange netværk i sine udkanter. Floden er nytteløs uden sine bifloder, der forøger dens rækkevidde. Og det var grunden til, at NSF for at sikre bredest mulig konnektivitet også støttede en række regionale netværk, der forbandt universiteter og andre deltagende institutioner med NSFNETs backbone. Alt dette var ikke billigt, men det virkede. Akademikerne Jay P. Kesan og Rajiv C. Shah har anslået, at NSFNET-programmet kostede over 200 millioner dollars. Det er sandsynligt, at andre offentlige finansieringskilder, herunder delstatsregeringer, delstatsstøttede universiteter og 3 / 8
4 forbundsmyndigheder skød andre to milliarder dollars ind i NSFNET. Takket være denne lavine af offentlige midler, blev den spydspidsteknologi, der var blevet plejet i ARPAs kuvøser, bredt tilgængelig for amerikanske forskere i slutningen af 1980erne. Vejen til privatisering Men i de tidlige 90ere var Internettet ved at blive offer for sin egen succes. Overbelastning plagede netværket og jo mere NSF udbyggede det, jo flere folk hoppede på. I 1988 sendte brugerne mindre end en million pakker om måneden. I 1992 sendte de 150 milliarder. På samme måde som nye motorveje producerer mere trafik, fyrede NSFs forbedringer blot endnu mere op under efterspørgslen med overbelastning af systemet til følge. Det var åbenbart, at folk kunne lide Internettet. Og antallet af brugere ville have været endnu højere, hvis NSF havde indført færre restriktioner for sine brugere. NSFNETs politik for acceptabel brug (Acceptable Use Policy, AUP) forbød kommerciel trafik og forbeholdt netværket til forskningsog uddannelsesmæssige formål. NSF opfattede denne politik som en politisk nødvendighed eftersom den amerikanske kongres kunne finde på at fjerne finansieringen, hvis man opfattede, at skattekroner blev brug til industristøtte. I praksis kunne AUP i det store hele ikke håndhæves, fordi virksomhederne rutinemæssigt brugte NSFNET. Og i bredere forstand havde den private sektor tjent på Internettet i årtier, både som underleverandører og som den, der nød godt af software, hardware, infrastruktur og ingeniørtalenter, der var blevet udviklet med offentlige midler. AUP kunne opfattes som et juridisk luftkastel, men den havde en virkning. Ved formelt at udelukke kommerciel trafik fremelskede man et parallelt system af private netværk. I de tidlige 1990er var der over hele landet opstået en række kommercielle udbydere, der tilbød digitale tjenstydelser uden begrænsninger på den type trafik, man befordrede. De fleste af disse netværk kunne spore deres oprindelse til offentlige midler og de ansatte ARPAveteraner på grund af deres tekniske ekspertise. Men uanset deres fordele var det på grund af AUP ikke tilladt for de kommercielle netværk at forbinde sig til Internettet, hvilket uundgåeligt formindskede deres værdi. Internettet trivedes under offentligt ejerskab, men det var ved at nå et punkt, hvor det kunne bryde sammen. Forskernes himmelstræbende efterspørgsel belastede netværket, mens AUP forhindrede det i at nå et endnu bredere publikum. Der var ingen let løsning på disse problemer. At åbne Internettet for alle og opbygge en kapacitet der kunne imødekomme behovene udgjorde væsentlige politiske og tekniske udfordringer. NSFNETs direktør Stephen Wolff så privatisering som svaret. Han troede, at hvis man overgav Internettet til den private sektor, ville man opnå to store fordele: Det ville lette overbelastningen, fordi nye investeringer ville strømme til og det ville fjerne AUP og gøre kommercielle udbydere i stand til at integrere deres netværk med NSFNET. Når Internettet blev befriet fra statens kontrol, kunne det langt om længe blive et massemedium. Det første skridt blev taget i Et par år tidligere havde NSF givet et konsortium af universiteter i Michigan, Merit, kontrakt på at drive NSFs netværk i partnerskab med IBM og MCI[3]. Denne gruppe havde set en forretningsmulighed og havde afgivet underbud, der lå væsentligt under andre tilbudsgiveres bud. I 1991 besluttede de at få pengene ind igen og dannede et kommercielt 4 / 8
5 datterselskab, der med Wolffs velsignelse begyndte at sælge kommerciel adgang til NSFNET. Dette træk ophidsede resten af netværksindustrien. Selskaberne anklagede ganske korrekt NSF for at lave en lukket handel ved at lade sine underleverandører få et kommercielt monopol og skabte nok røre til, at der blev indledt kongreshøringer i Disse høringer stillede ikke spørgsmålstegn ved ønskværdigheden af privatisering, kun ved betingelserne for denne. Nu da Wolff havde sat gang i privatiseringen, ønskede de andre kommercielle udbydere bare deres del af kagen. En af udbydernes direktører, William Schrader, forklarede under kongreshøringerne, at NSFs handlinger svarede til at forære K-mart en forbundsejet park. Løsningen var imidlertid ikke at bevare parken, men at dele den op i mange K-marts. Høringerne tvang NSF til at sige ja til en større rolle for industrien, når netværkets fremtid skulle udformes. Som forudset frembragte dette en endnu hurtigere og mere omfattende privatisering. I forvejen havde NSF overvejet at restrukturere NSFNET på en måde, der ville lade flere underleverandører drive det. Da man var nået frem til 1993, havde NSF som svar på input fra industrien besluttet sig til det langt mere radikale skridt simpelthen at nedlægge NSFNET. I stedet for et enkelt, landsdækkende backbonenet skulle der være flere, alle ejet og drevet af kommercielle udbydere. Industriens ledere hævdede, at omformningen sikrede lige vilkår for alle. Men det var mere akkurat at sige, at vilkårene forblev ulige, men at der åbnedes op for et par spillere til. Hvis Internettets gamle arkitektur havde favoriseret et monopol, ville den ny være som skræddersyet til et oligopol. Ikke så mange selskaber havde en infrastruktur, der var tilstrækkelig konsolideret til at drive et backbonenet - fem for at være nøjagtig. NSF åbnede ikke Internettet så meget for konkurrence som for at overdrage det til en lille håndfuld firmaer, der ventede i kulissen. Det var slående, at denne overdragelse skete uden betingelser. Der skulle ikke være nogen kontrol fra forbundsmyndighedernes side med Internettets nye backbonenetværk og ingen regler, der styrede hvorledes de kommercielle udbydere drev deres infrastruktur. De regionale nonprofit-netværk, der havde ført Internettet ud til universitetsområder og lokalområder i NSFNETs dage, skulle heller ikke længere støttes. De blev snart overtaget eller tvunget til konkurs af profitforetagender. I 1995 nedlagdes NSFNET. I løbet af et par korte år var privatiseringen fuldbragt. Den hurtige privatisering af Internettet fremkaldte ingen modstand og kun lidt debat. Selv om Wolff viste vej, handlede han på baggrund af bred, ideologisk konsensus. 1990ernes triumferende frimarkedsideologi og det politiske klimas intense krav om afregulering, der blev støttet af Bill Clintons demokrater og Newt Gingrichs republikanere, fremstillede fuldstændigt privateje af Internettet som både gavnligt og uundgåeligt. Sovjetunionens sammenbrud forstærkede denne opfattelse, da den kolde krigs rationale for en mere robust offentlig planlægning forsvandt. Og som det sidste garanterede omfanget af industriens indflydelse på processen, at privatiseringen ville antage en særlig ekstrem from. Den måske mest afgørende faktor i denne given gaver var fraværet af en organiseret kampgane, der krævede et alternativ. En sådan bevægelse kunne have foreslået en række foranstaltninger, der 5 / 8
6 skulle være beregnet til at gøre Internettet til en mere folkelig foreteelse uden at privatisere det helt. I stedet for at lade de regionale nonprofit-netværk i stikken kunne staten have udvidet dem. Disse netværk kunne med finansiering, der blev dækket ved afgifter pålagt de kommercielle backbone-udbydere, sætte staten i stand til at garantere højhastigheds- og lavpris-internet-adgang til alle amerikanere som en samfundsmæssig rettighed. I mellemtiden kunne FCC (Federal Communications Commission, forbundsregeringens organ til kontrol med telekommunikation) regulere backbonenetværkene, fastsætte de priser de betaler hinanden for at befordre Internettrafik og underkaste dem den kontrol, man fører med offentlige værker. Men at udføre blot en brøkdel af disse politiske tiltag ville have krævet en folkelig mobilisering og Internettet var i de tidlige halvfemsere stadig relativt ukendt og i det store og hele forbeholdt akademikere og specialister. Det var svært at opbygge en koalition for at demokratisere en teknologi, de fleste ikke engang vidste eksisterede. I dette landskab scorede privatiseringen en sejr, der var så overvældende, at den næsten blev usynlig og revolutionerede i stilhed den teknologi, der snart skulle revolutionere verden. Generobringen af folkets platform Tyve år senere er Internettet vokset kolossalt, men strukturen i ejerskabet til dens centrale infrastruktur er i det store hele det samme. I 1995 ejede fem selskaber Internettets backbone. I dag er der et sted mellem syv og tolv større backboneudbydere i USA afhængig af, hvordan man tæller dem og flere i udlandet. Selv om en lang række sammenslutninger og opkøb har ført til navneskift og reorganiseringer, har mange af de største amerikanske firmaer forbindelser til det oprindelige oligopol, f.eks. AT&T, Cogent, Sprint og Verizon. Privatiseringens betingelser har gjort det let for de bestående firmaer at beskytte deres position. For at danne et samlet Internet må backbonenettene forbindes med hinanden og med mindre udbydere. Det er på denne måde, trafik når fra en del af Internettet til en anden. Alligevel kan backboneselskaberne, fordi staten ikke fastlagde en samtrafikpolitik, da den privatiserede Internettet, indgå lige præcis de aftaler, de selv vil. Mellem hinanden har disse selskaber typisk gratis sammenkoblinger af nettene, fordi dette er til gensidig gavn, men pålægger mindre udbydere en afgift for at befordre deres trafik. Disse kontrakter er ikke blot ikke reguleret af myndighederne, men er ofte hemmelige. Fordi de forhandles bag lukkede døre under brug af fortrolighedsaftaler, sikrer de, at Internettets indre mekanismer ikke blot kontrolleres af de store firmaer, men er skjult for offentligheden. I de senere år er ny magtkoncentrationer opstået. Backbonen er ikke den eneste del af Internettet, der sidder på forholdsvis få hænder. Mere end halvdelen af den mængde data, der i dag tilflyder amerikanske brugere i nettets myldretider stammer fra bare tredive firmaer, hvoraf Netflix står for en særlig stor bid. På samme måde dominerer tele- og kabelgiganter som Comcast, Verizon og Time Warner Cable bredbåndsmarkedet. Disse to industrigrene har forvandlet Internettets arkitektur ved at bygge genveje til hinandens net og på den måde gået uden om backbonen. Indholdsudbydere som Netflix sender nu deres videodata direkte til bredbåndsudbydere som Comcast og undgår derved omvejen gennem Internettets indre organer. Disse aftaler har udløst en veritabel orkan af ballade og hjulpet med til at frembringe et første, 6 / 8
7 forsigtigt skridt henimod en regulering af Internettet i USA. FCC afsagde i 2015 sin til dato klareste kendelse til dato med henblik på håndhævelsen af netneutralitet princippet om at udbydere af Internet-tjenester skal behandle alle data på samme måde, uanset om data kommer fra Netflix eller en eller andens blog. I praksis er netneutralitet umulig, når man ser på Internettets nuværende struktur. Men som et samlende kampråb har det fokuseret omfattende offentlig opmærksomhed på private firmaers kontrol med Internettet og ført til reelle sejre. FCCs kendelse omklassificerede bredbåndsudbydere til at være udbydere af offentlige teletjenester ( common carriers ), hvad der for første gang underlægger dem de regler, der regulerer telekommunikationsvirksomhed. Og styrelsen har lovet at bruge sin nye magt til at forbyde bredbåndsselskaber at blokere trafik til udvalgte adresser, at nedsætte brugernes hastighed og at modtage betalt prioritering fra indholdsudbydere. FCCs beslutning er en god start, men den går slet ikke langt nok. Beslutningen afviser udtrykkeligt at foreskrive takstregulering, der omfatter hele industrien og fritager bredbåndsudbydere for mange af bestemmelserne i kommunikationsloven af 1934, der blev indført i New Deal-æraen.[4] Beslutningen fokuserer også på bredbåndstjenesterne, men overser Internettets backbone. Men beslutningen skaber en sprække, der kan udvides, især fordi FCC har ladet mange af de konkrete foranstaltninger omkring beslutningens udførelse stå åbne. En anden lovende front er kommunalt bredbånd. Elektricitetsforsyningen i Chattanooga, Tennessee, der ejes af byen, begyndte i 2010 at sælge højhastigheds-internet-forbindelser, der var til at betale, til indbyggerne. Elektricitetsforsyningen tilbyder en af de hurtigste Internet-forbindelser i verden til beboelsesområder og benytter et fiberoptisk net, der til dels er bygget for forbundsmidler. Bredbåndsindustrien har svaret voldsomt igen og lægger pres på delstaternes lovgivende forsamlinger for at forbyde eller begrænse lignende eksperimenter. Men Chattanooga-modellen har givet inspiration til bevægelser for indførelse af kommunalt bredbånd i adskillige andre byer, herunder Seattle, hvor den socialistiske byrådskvinde Kshama Sawant længe har kæmpet for ideen. Alt dette kan synes små skridt, men de peger henimod muligheden for at opbygge en folkelig bevægelse for at rulle privatiseringen tilbage. Dette betyder ikke blot at kæmpe for et udvidet tilsyn fra FCC og offentligt ejede bredbåndsinfrastruktur, men også at ændre den retorik, der omgiver en reform af Internettet. En af de mere ødelæggende tvangstanker hos de, der ønsker at reformere Internettet, er opfattelsen af, at mere konkurrence vil demokratisere Internettet. Internettet kræver masser af infrastruktur for at virke. At dele de store firmaer, der ejer denne infrastruktur, op i mindre og mindre firmaer i håb om, at markedet til sidst vil skabe et bedre resultat, er misforstået. I stedet for at prøve at slippe bort fra selve Internettets størrelse, burde vi tage den til os og bringe den under demokratisk kontrol. Dette betyder at erstatte private udbydere med offentlige alternativer, hvor det er muligt og regulerer dem, hvor det ikke er muligt. Der er intet i Internettets rør og protokoller, der tvinger det til at frembringe uhyre koncentrationer af private firmaers magt. Det er et politisk valg og vi kan vælge anderledes. [1] Ben Tarnoff er teknologiskribent og bor i San Francisco. 7 / 8
8 [2] American Telephone & Telegraph Company ( Mother Bell ) på daværende tidspunkt USAs største telefonselskab med nærmest monopol på televirksomhed. [3] MCI Microwave Communications Inc., amerikansk teleselskab. Senere del af Verizon. [4] New Deal- æraen En periode i 1930erne op til USA's indtræden i 2.verdenskrig, der var præget af hidtil usete reformer af det amerikanske samfund i retning af en velfærdsstat med omfattende offentlig regulering og anerkendelse af fagforeningernes rolle og arbejdstagernes rettigheder. Perioden blev indledt på foranledning af præsident Roosevelt som svar på tredivernes depression og massearbejdsløshed, der truede med at rive USA fra hinanden. 8 / 8
Hvad er fremtiden for internettet?
Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk
Læs mereDanmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig
Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle
Læs mereSpørgsmål og svar i forbindelse med det påtænkte ophør af aftale med Nordenergi Fibernet vedrørende udrulning af fibernet på Læsø.
Spørgsmål og svar i forbindelse med det påtænkte ophør af aftale med Nordenergi Fibernet vedrørende udrulning af fibernet på Læsø. Spørgsmål 1 - modtaget den 25. april 2017. Har man grundlag for at kunne
Læs mereDanskerne ser mere ulovligt TV på nettet
TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem
Læs mereSpørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring
RESUMÉ Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring Fra april til juli 2015 gennemførte Europa-Kommissionen en åben offentlig høring om fugledirektivet og habitatdirektivet. Høringen
Læs mereTTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?
TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.
Læs mereMinisteren bedes redegøre for, hvorfor regeringen ønsker at privatisere TV 2, om TV 2 ved et salg fortsat skal have public serviceforpligtelser,
Kulturudvalget 2016-17 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 88 Offentligt FULD TALE Arrangement: Samråd vedr. privatisering af TV 2 (Samrådsspørgsmål J) Åbent eller lukket: Åbent 11. januar 2017 Dato
Læs mereStort, spændende, afvekslende, kompettetivt, udviklende, Grønt
Stort, spændende, afvekslende, kompettetivt, udviklende, Grønt Amerikanerne bruger mere end $500 mia. på energi årligt. $16,8 mia. blev afsat i ARRA til vedvarende energi området. osv. Obama administrationen
Læs mereNyhedsbrev. Teknologi & Outsourcing
Nyhedsbrev Teknologi & Outsourcing 08.04.2016 SÅDAN SIKRER DU SUCCES I IT-UDBUD EFTER IKRAFTTRÆDELSEN AF UDBUDSLOVEN (DEL 1): MARKEDSDIALOG I en artikelserie over 4 nyhedsbreve sætter vi fokus på den nye
Læs mereUDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven
UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,
Læs mereStatens strategi for overgang til IPv6
Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,
Læs mereSpørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5
Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 29.5.2012 2011/0299(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalget om
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0245/106. Ændringsforslag
5.9.2018 A8-0245/106 106 Betragtning 1 (1) Traktaten foreskriver oprettelse af et indre marked og indførelse af en ordning, der sikrer, at konkurrencen i det indre marked ikke fordrejes. En harmonisering
Læs mere14320/17 taa/js/mta 1 DG G 3 C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. november 2017 (OR. en) 14320/17 RECH 359 COMPET 751 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Vedr.: Forberedelse af samlingen
Læs mereHOLDNING I FORM AF ÆNDRINGSFORSLAG
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2017/2068(INI) 13.6.2017 HOLDNING I FORM AF ÆNDRINGSFORSLAG fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til
Læs mereTemaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange
Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange Helårsbeboelse Allerede den oprindelige lejeaftale fra 1948 nævnte helårsbeboere. Kommuneplanen fra 1985 anerkendte, at der i Mozart og Frederikshøj
Læs mere11/10/2017 Ny rapport giver fire bud på fremtidens forsyningssektor - Altinget: forsyning
ƒforsyning Ny rapport giver re bud på fremtidens forsyningssektor Klaus Ulrik Mortensen 11. oktober 2017 kl. 3:00 0 kommentarer (Foto: Colourbox) SCENARIER: En statslig multiforsyning, som styrer hele
Læs mere5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. februar 2017 (OR. en) 5776/17 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet IND 18 MI 82 COMPET 58 FISC 27 PI 9 Vedr.: Forberedelse
Læs mereSmå virksomheders andel af offentlige
VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser
Læs mereEuropaudvalget 2008 2907 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2008 2907 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Bilag til brev til Europaudvalget af 19. november 2008 19. november 2008 Martin Salamon Dok. 66500/ps Telekom-pakken Rådet har indledt
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs mereBoks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer
MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye
Læs mereFORSLAG NY KABLING AF INTERNET OG KABEL-TV
FORSLAG NY KABLING AF INTERNET OG KABEL-TV Oplæg til generalforsamlingen 2018 H ABA på opfordring efter ekstraordinærgeneralforsamling november 2017 H ABA Indholdsfortegnelse Formål: Bedre og billigere
Læs mereSpringbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER
PLATINSPONSORER Springbræt til vækst GULDSPONSORER Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark CONNECT Denmark er en landsdækkende nonprofit-organisation, som samler
Læs mereVelfærds Partnerskab folder_oplæg_4sidet.indd 1 02/03/
VelfærdsPartnerskab Nye løsninger på velfærdsområdet Fremtidens udfordring Samfundet står over for en global udfordring. Den demografiske udvikling betyder, at der er færre hænder til at løse stadig flere
Læs mereOECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk
OECD Communications Outlook 2005 Summary in Danish OECD Kommunikations Outlook 2005 Sammendrag på dansk Resumé Efter at der var gået hul på "dot-com boblen" stod telekommunikationsindustrien midt i en
Læs mereMennesket vil ikke komme til at flyve de næste tusind år. Willbur Wright efter et skuffende forsøg på at flyve (1901)
Brødrene Wilbur og Orville Wright udførte sammen historiens første kontrollerede motorflyvning 17. december 1903 ved Kill Devil Hills nær Kitty Hawk i North Carolina. Flyvningens hastighed var 30 km/t.
Læs mereRevision af det centrale EUregelsæt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 362 Offentligt Revision af det centrale EUregelsæt på teleområdet Teknisk gennemgang for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 27. september
Læs mereFrihed, lighed, frivillighed
Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige
Læs mereDansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika
Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk
Læs mereDansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang
Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en
Læs mereHjælp til opfindere. 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent
Hjælp til opfindere 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent 01 Beskyttelse af dine idéer Hvis du har en idé til et nyt produkt
Læs mereIndlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007
Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen
Læs mere9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.
9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende
Læs mereRevolutionen er i fuld gang
Revolutionen er i fuld gang Af HC Molbech, byrådskandidat for Alternativet i Aarhus Kommune, 02.03.2017 Den globale verdensorden baseret på neoliberalisme og uhæmmet kapitalisme fungerer ikke. Systemet
Læs mereTeknologihistorie. Historien bag FIA-metoden
Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme
Læs mereHvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?
HVORDAN KAN KOMMUNERNE FREMME UDVIKLINGEN AF DEN DANSKE IT INFRASTRUKTUR? MICHAEL JENSEN, CENTER FOR NETVÆRKSPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? I Danmark har
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 9 Offentligt
Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 9 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Forslag til EU-direktiv om beskatning
Læs merePresse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune
Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 11-45
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2012/0340(COD) 6.9.2013 ÆNDRINGSFORSLAG 11-45 Udkast til udtalelse Zoltán Bagó (PE513.263v01-00) Tilgængeligheden af offentlige organers websteder
Læs mereTale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder -
Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Velkommen til Region Syddanmarks nytårskur. På vegne af regionsrådet, er jeg glad for, at så mange er mødt op
Læs mereHvis meningen er, at skabe en bedre verden
Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige
Læs mereNotat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen
Sag nr. 21563 Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Københavns Kommune har anmodet Bender von Haller Dragsted om en juridisk vurdering af nedenstående forslag set i forhold til Kommunens muligheder
Læs mereL 162/20 Den Europæiske Unions Tidende
L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN
Læs mereSpørgsmål G Ifølge analysen Formuerne koncentreres i stigende. ministeren, at en sænkning af bo- og gaveafgiften. SAU L Samrådsspørgsmål F-H
Skatteudvalget 2016-17 L 183 endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-208 Kontor: Ejendomme, boer og gæld SAU L 183 - Samrådsspørgsmål F-H - Tale til besvarelse af spørgsmål F-H
Læs mereFORVENTNINGER OG MULIGHEDER FOR FREMTIDENS VANDFORSYNING
FORVENTNINGER OG MULIGHEDER FOR FREMTIDENS VANDFORSYNING Præsentation ved Danske Vandværkers konference: Regulering af drikkevandet på Christiansborg den 21. februar 2018 KENDER I FRI? BRANCHEORGANISATION
Læs mereOm produktiviteten i den offentlige sektor. Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig: http://www.martin.paldam.dk
Om produktiviteten i den offentlige sektor Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig: http://www.martin.paldam.dk 1 Danmarks Statistik, 2008. 60 år i tal, Danmark siden 2. verdenskrig. Med CD-rom.
Læs mereEuropaudvalget 2002 KOM (2002) 0092 Bilag 4 Offentligt
Europaudvalget 2002 KOM (2002) 0092 Bilag 4 Offentligt RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 8. februar 2004 (11.02) (OR. en) Interinstitutionel sag: 2002/0047 (COD) 16120/04 ADD 2 PI 77 CODEC
Læs mereKurt Klaudi Klausen, professor og leder af MPM og FMOL, Syddansk Universitet
Dansk Socialrådgiverforenig Ledersektionens konference Moderniseringen af den offentlige sektor forvaltningsforskernes oplæg www.forvaltningspolitik.dk - og reaktionerne derpå Kurt Klaudi Klausen, professor
Læs merePartnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund
Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige
Læs mereHøringssvar angående Kommissionens forslag vedr. gensidig anerkendelse
Erhvervsstyrelsen (RikNor@erst.dk, KarKra@erst.dk) Erhvervsministeriet (jkr@em.dk) 12. januar 2018 Høringssvar angående Kommissionens forslag vedr. gensidig anerkendelse (2017/0354) Dansk Erhverv har ved
Læs mereRef. Ares(2014) /07/2014
Ref. Ares(2014)2350522-15/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på procedurer
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereGlobalisering. Arbejdsspørgsmål
Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og
Læs mereGrundnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en adfærdskodeks for edbreservationssystemer
Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 57 Offentligt Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 21. december 2007 J. nr. 222-56 EU- og Luftfartskontoret Grundnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets
Læs mereDansk oversættelse. c. Tilsyn med politikken for fastlæggelse af de omstændigheder, hvorunder nye topniveaudomæner føjes til rodsystemet,
AFTALEMEMORANDUM MELLEM DET AMERIKANSKE HANDELSMINISTERIUM (U.S. DEPARTMENT OF COMMERCE) OG INTERNET CORPORATION FOR ASSIGNED NAMES AND NUMBERS I. PARTERNE Dette dokument udgør en aftale mellem det amerikanske
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereBeskriv stridspunkterne i den aktuelle politiske diskussion om DRs rolle og public service tankegangen i Danmark i dag
PUBLIC SERVICE Hvad er public service og hvilken betydning har public service forpligtelserne for DR og TV2? Public service. En simpelt oversættelse siger, at public service betyder i folkets tjeneste.
Læs mereDiskussionsoplæg: Regulering af virksomhedernes
Diskussionsoplæg: Regulering af virksomhedernes dataanvendelse Disruptionrådets sekretariat September 2018 Bør det være nemmere for virksomheder at høste og genanvende data til udvikling af nye innovative
Læs mereAf chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen
Indblik Frederiksberg 17. oktober 2014 Danske el-net foran stor investeringspukkel Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen De danske elnet leverede i 2013 en rekordhøj stabilitet.
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180 NOTE fra: formandskabet til: Coreper/Rådet Komm. forsl. nr.: 13775/08 TELECOM 149 Vedr.: Meddelelse
Læs mereNew Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation
New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi
Læs mereOPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014. Det danske venturemarked investeringer og forventninger
OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014 Det danske venturemarked investeringer og forventninger Kvartalsopgørelse det danske venturemarked DVCA og Vækstfonden samarbejder om at lave kvartalsvise opgørelser af det
Læs mereGennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.
Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet
Læs mereSPØGELSET I MASKINEN - OM ALGORITMER PÅ DE SOCIALE MEDIER. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad er en algoritme?
SPØGELSET I MASKINEN - OM ALGORITMER PÅ DE SOCIALE MEDIER Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om, hvordan algoritmer er med til at afgøre, hvad vi læser og ser. Vi kommer omkring - algoritmer
Læs mereHøjvækstvirksomheder og intellektuel ejendomsret
Højvækstvirksomheder og intellektuel ejendomsret IPR-profil af europæiske SMV'er med stort potentiale Maj 2019 Et fælles projekt mellem Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) og Den Europæiske Unions Kontor
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012
Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,
Læs mereI DANMARK ER JEG FØDT
I DANMARK ER JEG FØDT UDE GODT, HJEMME BEDST Hans ben var gået i forrådnelse, og hele kupéen stank kvalm-sødt. Jeg var steget på sammen med en håndfuld andre intetanende rejsende i New Yorks subway, og
Læs mereDanmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise.
rafikal ænke ank Civ. ing. Palle R Jensen Forhåbningsholms Alle 30 1904 Frb. C. (+45) 3324 7033 prj@ruf.dk PRESSEMEDDELELSE Dato: 4-1-08 Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i
Læs mereDen kolde krigs afslutning
Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende
Læs mereMandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence
DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence
Læs mereAnsøgning om ændring af prækvalifikationskrav i forhold til udbud af kystnære havmøller
Wind People Sverriggaardsvej 3, 9520 Skørping. Denmark Tlf. +45.50508153 SE.nr. 32057942 Info@windpeople.org www.windpeople.org 21.5.2015 Til minister Rasmus Helveg Petersen og Energistyrelsen Ansøgning
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 25.9.2013 2013/2174(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2013/2174(INI)) Økonomi-
Læs mereSl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer:
Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10 Salmer: Jeg tænker, at alle mennesker flere gange i deres liv har oplevet at møde fællesskaber, der lukkede sig om sig selv. Fællesskaber, man egentlig gerne ville være
Læs mereUndersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume
Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,
Læs mere1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.
22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet
Læs mereCNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk
30. august 2013 CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk Høring over grønbog om en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier Europa-kommissionen har i april udsendt
Læs mereHøring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet
Erhvervs- og Vækstministerie Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. postmar@erst.dk København den 26. januar 2015 Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet Generelle bemærkninger Dansk Erhverv
Læs mereDET ULOVLIGE MARKED. Og digitale strategier til at bekæmpe det KULTURUDVALGET MARTS RettighedsAlliancen
Kulturudvalget 2017-18 KUU Alm.del Bilag 131 Offentligt RettighedsAlliancen DET ULOVLIGE MARKED Og digitale strategier til at bekæmpe det KULTURUDVALGET MARTS 2018 Omfanget af det ulovlige forbrug er kæmpestort
Læs mereVirksomheder: 2018 står i digitaliseringens tegn
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 JANUAR 18 Virksomheder: 18 står i digitaliseringens tegn Hver anden virksomhed har planer om at investere i it til næste år. Både store og små
Læs mereÅbningstale for Green Tech House den 24. juni, 2014
Åbningstale for Green Tech House den 24. juni, 2014 Deres kongelige højhed, - Klima, Energi og Bygningsminister gæster fra Region Syddanmark, universiteter, organisationer, virksomheder og gæster fra ind-
Læs mereKLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2014-0047 Klager: Pinterest, Inc. 808 Brannan Street San Francisco, CA 94103 USA v/advokat Jakob Heebøl Indklagede: Zhoumurong Longzhudadao Road 11th Nanshan District,
Læs mereAftale om Immaterielle Rettigheder
København December 2018 Aftale om Immaterielle Rettigheder Gældende for ansatte ved [Angiv Skolens navn] Side 2 af 8 1. Baggrund og formål 1.1 Den samfundsmæssige udvikling, herunder den øgede digitalisering,
Læs mereFortrolig. Pressemeddelelse (version 1.0)
Hanne Kühl Hejgaard Offentliggørelse; 24. oktober 2011 Kl. 05.00 Fortrolig Pressemeddelelse (version 1.0) TELEBRANCHEN 2011 DANMARK - Call me, der er en del af Telia Danmark har på privatmarkedet for mobiltelefoni
Læs mereVækst og Forretningsudvikling
Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereType: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7
Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000
Læs mereVerdens fattige flytter til byen
Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER A
ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Bjørn Jørgensen Introduktion Vi har indtil videre beskrevet prisdannelse og allokering på et kompetitivt
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,
Læs mereInternetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov
9. december 2010 Nyhedsbrev IP & Technology Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov Et næsten enigt Folketing vedtog den 4. juni 2010 en lovpakke bestående af fire love, som når, de
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. 15 minutter. Samrådsspørgsmål Q stillet af Jakob Sølvhøj (EL) og Kirsten
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Tale til brug ved samråd P og Q SOU Alm.del
Læs mereARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.4.2018 SWD(2018) 87 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag om ændring af direktiv 2004/37/EF
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Industri, Forskning og Energi ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Industri, Forskning og Energi 27.4.2015 ARBEJDSDOKUMENT om udvikling af en bæredygtig europæisk industri for uædle metaller Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Læs mereJosephine Ahm Til id på de sociale medier for B2B virksomheder 1 Inspirationsaften v/ Lasse Ahm Consult 16/03/2017
1 Overvej, hvad tillid betyder for dig. Det kan både være i personligt regi og i professionelt regi. Måske er det faktisk ikke så forskelligt fra hinanden. Skriv det ned på en seddel, så du bliver tvunget
Læs mereUBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol
UBVA-sekretariatet Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol Baggrund Patenter udstedes for at fremme vækst og innovation i samfundet, og der knytter
Læs mereVejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervsfremme og regional udvikling
31. januar 2014 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervsfremme og regional udvikling 1. Indledning Denne vejlednings anvendelsesområde er kommunernes erhvervsudviklingsaktiviteter
Læs mereDanske virksomheders investeringer. Analyse af danske virksomheders investeringer. Tema 1: Danske virksomheders investeringer
Analyse af danske virksomheders investeringer Danske virksomheders investeringer Tema 1: Danske virksomheders investeringer To af tre danske virksomheder investerer i Danmark Investeringer drives af større
Læs mere