Internettet bør være et offentligt gode

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Internettet bør være et offentligt gode"

Transkript

1 En artikel fra KRITISK DEBAT Internettet bør være et offentligt gode Skrevet af: Ben Tarnoff Offentliggjort: 17. oktober 2016 Oversat fra Jacobin Magazine [Denne artikel er naturligvis præget af den konkrete virkelighed for Internettets organisering og drift, som den eksisterer i USA. Ikke desto mindre indeholder artiklen udover den historiske gennemgang af Internettets opståen også en række forslag til, hvorledes man kan rulle nettets privatisering tilbage enten i form af offentlige tjenester eller ved en skrappere regulering af de privat Internet-udbydere. Og selvom forholdene i EU og i Danmark er anderledes (her i landet forhindrer kommunalfuldmagten for eksempel kommunalt bredbånd), er der inspiration at hente for danske Internet-aktivister, NGOer og fagforeninger, red.] Internettet blev opbygget af offentlige institutioner, så hvorfor kontrolleres det af private virksomheder? Den 1. oktober undergår Internettet en forandring og det er der ingen, der vil lægge mærke til. Den usynlige forandring vil berøre den allervigtigste komponent, der gør Internettet brugbart, nemlig domænenavnesystemet (Domain Name System, DNS). Når man skriver navnet på en webside i sin browser, er det DNS, der omdanner dette navn til en række af tal, der specificerer websidens virkelige beliggenhed. DNS sammenkæder lige som en telefonbog navne, der er meningsfulde for os med tal, der ikke er det. Den amerikanske regering har i årevis kontrolleret DNS. Men i oktober vil en non-profi- -organisation, der hedder Internet Corporation for Assigned Names and Numbers, ICANN) overtage ansvaret for systemet. ICANN har reelt styret DNS allerede siden de sene 1990er under en kontrakt med det amerikanske handelsministerium. Det nye er, at ICANN vil få uafhængig myndighed over DNS efter en ny mange-interessent -model, der skulle gøre styringen af Internettet mere international. Den reelle virkning vil sandsynligvis være ringe. For eksempel vil foranstaltningerne til beskyttelse af varemærker, der på vegne af firmaer regulerer DNS, forblive intakte. Og den kendsgerning at ICANN har hjemme i Los Angeles og er indregistreret under amerikansk lov, betyder, at den amerikanske regering fortsat vil øve indflydelse, selvom det bliver lidt mere indirekte. Men den symbolske betydning er kolossal. Overdragelsen i oktober markerer det sidste kapitel i privatiseringen af Internettet. Den afslutter en proces, der begyndte i 1990erne, da den amerikanske regering privatiserede et netværk opbygget med enorme, offentlige midler. Regeringen forlangte ingenting til gengæld: Ingen kompensation og ingen begrænsninger eller betingelser i hvorledes Internettet skulle udformes. Dette resultat var imidlertid ikke uundgåeligt det afspejlede et ideologisk valg, ikke en teknisk nødvendighed. I stedet for at tage sig af kritiske spørgsmål som offentligt kontrol og adgang, udelukkede privatiseringen muligheden for at føre Internettet ind på en mere demokratisk vej. Men kampen er ikke forbi endnu. Overdragelsen til ICANN giver mulighed for endnu en gang at fortælle den i det store og hele ukendte historie om, hvorledes privatiseringen skete og hvordan vi 1 / 8

2 kunne begynde at rulle den tilbage ved at stille krav om, at Internettet igen skal være et offentligt gode. Internettets offentlige oprindelse Silicon Valley ynder ofte at fremstille innovation som et resultat af iværksætteres fidleri i garager. Men størstedelen af den innovation, som Silicon Valley er afhængig af stammer fra statslig forskning af den enkle grund, at den offentlige sektor har råd til at tage risici, som den private sektor ikke kan. Det er præcis denne isolering fra markedskræfterne, der sætter staten i stand til at finansiere det langsigtede, videnskabelige arbejde, der som endeligt resultat frembringer mange af de mest profitable opfindelser. Dette gælder især Internettet. Internettet var en så radikal og utrolig ide, at kun årtier med offentlig finansiering og planlægning kunne virkeliggøre det. Ikke blot skulle den grundlæggende teknologi opfindes, men infrastrukturen skulle opbygges, specialister skulle uddannes og underleverandører skulle bemandes, finansieres og i enkelte tilfælde direkte dannes af statslige myndigheder. Internettet sammenlignes nogle gange med et andet stort, offentligt projekt, nemlig det vejsystem, der forbinder delstaterne i USA. Men som aktivistadvokaten Nathan Newman påpeger, giver denne sammenligning kun mening, hvis staten inden havde forestillet sig muligheden af en bil, havde støttet opfindelsen af bilindustrien, finansieret beton- og tjæreteknologien og bygget hele det grundlæggende system. Den kolde krig skabte påskuddet for det ambitiøse foretagende som Internettet var. Intet kunne løsne amerikanske politikeres greb om pengepungen som frygten for at sakke agterud for Sovjetunionen. Denne frygt tog et brat opsving i 1957, da Sovjet opsendte den første satellit i rummet. Opsendelsen af Sputnik frembragte en ægte krisestemning i den amerikanske elite og førte til en mærkbar forøgelse af forbundsfinansieret forskning. En konsekvens af denne udvikling var dannelsen af Advanced Research Projects Agency (ARPA), der senere skiftede navn til Defense Advanced Research Projects Agency (DARPA). ARPA blev forsvarsministeriets forsknings- og udviklingsenhed. I stedet for at centralisere forskningen i statslige laboratorier, indtog ARPA en mere decentral holdning og opelskede et netværk af underleverandører fra både den akademiske verden og den private sektor. I de tidlige 1960er begyndte ARPA at investere voldsomt i IT og byggede store mainframes på universiteter og andre forskningsanstalter. Men selv for en myndighed, der blev så generøst finansieret som ARPA, kunne denne ødslen ikke fortsætte. I de dage kostede en computer hundred tusinder af dollars, hvis ikke millioner. Så ARPA fandt på en mere effektiv måde at dele sine computerressourcer med underleverandørerne på: Det byggede et netværk. Dette netværk var ARPANET og det lagde grunden til Internettet. ARPANET forbandt computere via en eksperimentel teknologi man kaldte pakkekobling, der indebar, at beskeder blev brudt ned i små bidder, man kaldte pakker, der blev sendt gennem en labyrint af forbindelser og samlet igen i den anden ende. Det er i dag denne mekanisme, der flytter data over Internettet, men dengang opfattede telekommunikationsindustrien den som absurd upraktisk. År forinden havde det amerikanske luftvåben uden succes forsøgt at overtale AT&T[2] til at bygge et sådant netværk. ARPA tilbød oven i købet ARPANET til AT&T, efter det var kommet i drift, fordi man foretrak at købe sig tid på nettet i stedet for selv at administrere det. 2 / 8

3 Da AT&T fik chancen for at anskaffe sig det mest sofistikerede computernetværk i verden, afslog man. Ledelsen kunne ganske enkelt ikke se, at der var penge i det. Denne kortsynethed var et held for os andre. ARPANET blomstrede under offentlig administration. Statskontrollen gav netværket to vigtige fordele. Den første var penge: ARPA kunne putte penge i systemet uden at skulle bekymre sig om rentabilitet. Styrelsen bestilte frontforskning hos landets mest talentfulde computervidenskabsmænd i en målestok, der ville have været selvmorderisk for en privat virksomhed. Og mindst lige så afgørende gennemtvang ARPA en etik baseret på en open-source-filosofi, der opmuntrede samarbejde og eksperimenter. De underleverandører, der leverede til ARPANET måtte dele kildekoden til deres frembringelser ellers risikerede de at miste deres kontrakter. Denne holdning frembragte en videnskabelig kreativitet, fordi forskere fra en række forskellige institutioner kunne forfine og udbygge andres arbejde uden frygt for at krænke loven om intellektuelle rettigheder. Den vigtigste innovation, der kom ud af dette arbejde, var Internet-protokollerne, der først så dagens lys i midt-1970erne. Disse protokoller gjorde det muligt for ARPANET at udvikle sig til Internettet ved at stille et fælles sprog til rådighed, der lod meget forskellige netværk tale med hinanden. Internettets åbne natur og det, at det ikke var i privat eje, forøgede i højeste grad dets nytteværdi. Intrnettet stillede en eneste standard for digital kommunikation, der gjorde samarbejde mulig, i udsigt: Et universelt medium, snarere end et kludetæppe af kommercielle dialekter, der ikke var forenelige. Fordi det blev promoveret af ARPA og fordi forskerne tog det til sig, voksede Internettet hurtigt. Dets popularitet førte snart til, at forskere udenfor militærets og ARPAs udvalgte cirkler forlangte adgang. Som svar på dette indledte det nationale forskningsråd (National Science Foundation, NSF) en serie initiativer med henblik på at føre Internettet frem til næsten hver eneste universitet i landet. Disse initiativer toppede med NSFNET, et landsdækkende netværk, der blev Internettets nye rygrad (backbone). Backbonen udgjordes af en samling kabler og computere, der udgjorde Internettets hovedpulsåre. Det lignede en flod: Data flød fra den ene ende til den anden og nærede bifloder, der selv grenede ud i mindre og mindre strømme. Disse strømme betjente individuelle brugere, der aldrig kom i direkte berøring med backbonen. Hvis de sendte data til en anden del af Internettet, blev de sendt op i gennem kæden af bifloder til backbonenettet og derfra ned ad en anden kæde indtil de nåede frem til den strøm, der betjente modtageren. En lære der kan drages af denne model er, at Internettet har brug for mange netværk i sine udkanter. Floden er nytteløs uden sine bifloder, der forøger dens rækkevidde. Og det var grunden til, at NSF for at sikre bredest mulig konnektivitet også støttede en række regionale netværk, der forbandt universiteter og andre deltagende institutioner med NSFNETs backbone. Alt dette var ikke billigt, men det virkede. Akademikerne Jay P. Kesan og Rajiv C. Shah har anslået, at NSFNET-programmet kostede over 200 millioner dollars. Det er sandsynligt, at andre offentlige finansieringskilder, herunder delstatsregeringer, delstatsstøttede universiteter og 3 / 8

4 forbundsmyndigheder skød andre to milliarder dollars ind i NSFNET. Takket være denne lavine af offentlige midler, blev den spydspidsteknologi, der var blevet plejet i ARPAs kuvøser, bredt tilgængelig for amerikanske forskere i slutningen af 1980erne. Vejen til privatisering Men i de tidlige 90ere var Internettet ved at blive offer for sin egen succes. Overbelastning plagede netværket og jo mere NSF udbyggede det, jo flere folk hoppede på. I 1988 sendte brugerne mindre end en million pakker om måneden. I 1992 sendte de 150 milliarder. På samme måde som nye motorveje producerer mere trafik, fyrede NSFs forbedringer blot endnu mere op under efterspørgslen med overbelastning af systemet til følge. Det var åbenbart, at folk kunne lide Internettet. Og antallet af brugere ville have været endnu højere, hvis NSF havde indført færre restriktioner for sine brugere. NSFNETs politik for acceptabel brug (Acceptable Use Policy, AUP) forbød kommerciel trafik og forbeholdt netværket til forskningsog uddannelsesmæssige formål. NSF opfattede denne politik som en politisk nødvendighed eftersom den amerikanske kongres kunne finde på at fjerne finansieringen, hvis man opfattede, at skattekroner blev brug til industristøtte. I praksis kunne AUP i det store hele ikke håndhæves, fordi virksomhederne rutinemæssigt brugte NSFNET. Og i bredere forstand havde den private sektor tjent på Internettet i årtier, både som underleverandører og som den, der nød godt af software, hardware, infrastruktur og ingeniørtalenter, der var blevet udviklet med offentlige midler. AUP kunne opfattes som et juridisk luftkastel, men den havde en virkning. Ved formelt at udelukke kommerciel trafik fremelskede man et parallelt system af private netværk. I de tidlige 1990er var der over hele landet opstået en række kommercielle udbydere, der tilbød digitale tjenstydelser uden begrænsninger på den type trafik, man befordrede. De fleste af disse netværk kunne spore deres oprindelse til offentlige midler og de ansatte ARPAveteraner på grund af deres tekniske ekspertise. Men uanset deres fordele var det på grund af AUP ikke tilladt for de kommercielle netværk at forbinde sig til Internettet, hvilket uundgåeligt formindskede deres værdi. Internettet trivedes under offentligt ejerskab, men det var ved at nå et punkt, hvor det kunne bryde sammen. Forskernes himmelstræbende efterspørgsel belastede netværket, mens AUP forhindrede det i at nå et endnu bredere publikum. Der var ingen let løsning på disse problemer. At åbne Internettet for alle og opbygge en kapacitet der kunne imødekomme behovene udgjorde væsentlige politiske og tekniske udfordringer. NSFNETs direktør Stephen Wolff så privatisering som svaret. Han troede, at hvis man overgav Internettet til den private sektor, ville man opnå to store fordele: Det ville lette overbelastningen, fordi nye investeringer ville strømme til og det ville fjerne AUP og gøre kommercielle udbydere i stand til at integrere deres netværk med NSFNET. Når Internettet blev befriet fra statens kontrol, kunne det langt om længe blive et massemedium. Det første skridt blev taget i Et par år tidligere havde NSF givet et konsortium af universiteter i Michigan, Merit, kontrakt på at drive NSFs netværk i partnerskab med IBM og MCI[3]. Denne gruppe havde set en forretningsmulighed og havde afgivet underbud, der lå væsentligt under andre tilbudsgiveres bud. I 1991 besluttede de at få pengene ind igen og dannede et kommercielt 4 / 8

5 datterselskab, der med Wolffs velsignelse begyndte at sælge kommerciel adgang til NSFNET. Dette træk ophidsede resten af netværksindustrien. Selskaberne anklagede ganske korrekt NSF for at lave en lukket handel ved at lade sine underleverandører få et kommercielt monopol og skabte nok røre til, at der blev indledt kongreshøringer i Disse høringer stillede ikke spørgsmålstegn ved ønskværdigheden af privatisering, kun ved betingelserne for denne. Nu da Wolff havde sat gang i privatiseringen, ønskede de andre kommercielle udbydere bare deres del af kagen. En af udbydernes direktører, William Schrader, forklarede under kongreshøringerne, at NSFs handlinger svarede til at forære K-mart en forbundsejet park. Løsningen var imidlertid ikke at bevare parken, men at dele den op i mange K-marts. Høringerne tvang NSF til at sige ja til en større rolle for industrien, når netværkets fremtid skulle udformes. Som forudset frembragte dette en endnu hurtigere og mere omfattende privatisering. I forvejen havde NSF overvejet at restrukturere NSFNET på en måde, der ville lade flere underleverandører drive det. Da man var nået frem til 1993, havde NSF som svar på input fra industrien besluttet sig til det langt mere radikale skridt simpelthen at nedlægge NSFNET. I stedet for et enkelt, landsdækkende backbonenet skulle der være flere, alle ejet og drevet af kommercielle udbydere. Industriens ledere hævdede, at omformningen sikrede lige vilkår for alle. Men det var mere akkurat at sige, at vilkårene forblev ulige, men at der åbnedes op for et par spillere til. Hvis Internettets gamle arkitektur havde favoriseret et monopol, ville den ny være som skræddersyet til et oligopol. Ikke så mange selskaber havde en infrastruktur, der var tilstrækkelig konsolideret til at drive et backbonenet - fem for at være nøjagtig. NSF åbnede ikke Internettet så meget for konkurrence som for at overdrage det til en lille håndfuld firmaer, der ventede i kulissen. Det var slående, at denne overdragelse skete uden betingelser. Der skulle ikke være nogen kontrol fra forbundsmyndighedernes side med Internettets nye backbonenetværk og ingen regler, der styrede hvorledes de kommercielle udbydere drev deres infrastruktur. De regionale nonprofit-netværk, der havde ført Internettet ud til universitetsområder og lokalområder i NSFNETs dage, skulle heller ikke længere støttes. De blev snart overtaget eller tvunget til konkurs af profitforetagender. I 1995 nedlagdes NSFNET. I løbet af et par korte år var privatiseringen fuldbragt. Den hurtige privatisering af Internettet fremkaldte ingen modstand og kun lidt debat. Selv om Wolff viste vej, handlede han på baggrund af bred, ideologisk konsensus. 1990ernes triumferende frimarkedsideologi og det politiske klimas intense krav om afregulering, der blev støttet af Bill Clintons demokrater og Newt Gingrichs republikanere, fremstillede fuldstændigt privateje af Internettet som både gavnligt og uundgåeligt. Sovjetunionens sammenbrud forstærkede denne opfattelse, da den kolde krigs rationale for en mere robust offentlig planlægning forsvandt. Og som det sidste garanterede omfanget af industriens indflydelse på processen, at privatiseringen ville antage en særlig ekstrem from. Den måske mest afgørende faktor i denne given gaver var fraværet af en organiseret kampgane, der krævede et alternativ. En sådan bevægelse kunne have foreslået en række foranstaltninger, der 5 / 8

6 skulle være beregnet til at gøre Internettet til en mere folkelig foreteelse uden at privatisere det helt. I stedet for at lade de regionale nonprofit-netværk i stikken kunne staten have udvidet dem. Disse netværk kunne med finansiering, der blev dækket ved afgifter pålagt de kommercielle backbone-udbydere, sætte staten i stand til at garantere højhastigheds- og lavpris-internet-adgang til alle amerikanere som en samfundsmæssig rettighed. I mellemtiden kunne FCC (Federal Communications Commission, forbundsregeringens organ til kontrol med telekommunikation) regulere backbonenetværkene, fastsætte de priser de betaler hinanden for at befordre Internettrafik og underkaste dem den kontrol, man fører med offentlige værker. Men at udføre blot en brøkdel af disse politiske tiltag ville have krævet en folkelig mobilisering og Internettet var i de tidlige halvfemsere stadig relativt ukendt og i det store og hele forbeholdt akademikere og specialister. Det var svært at opbygge en koalition for at demokratisere en teknologi, de fleste ikke engang vidste eksisterede. I dette landskab scorede privatiseringen en sejr, der var så overvældende, at den næsten blev usynlig og revolutionerede i stilhed den teknologi, der snart skulle revolutionere verden. Generobringen af folkets platform Tyve år senere er Internettet vokset kolossalt, men strukturen i ejerskabet til dens centrale infrastruktur er i det store hele det samme. I 1995 ejede fem selskaber Internettets backbone. I dag er der et sted mellem syv og tolv større backboneudbydere i USA afhængig af, hvordan man tæller dem og flere i udlandet. Selv om en lang række sammenslutninger og opkøb har ført til navneskift og reorganiseringer, har mange af de største amerikanske firmaer forbindelser til det oprindelige oligopol, f.eks. AT&T, Cogent, Sprint og Verizon. Privatiseringens betingelser har gjort det let for de bestående firmaer at beskytte deres position. For at danne et samlet Internet må backbonenettene forbindes med hinanden og med mindre udbydere. Det er på denne måde, trafik når fra en del af Internettet til en anden. Alligevel kan backboneselskaberne, fordi staten ikke fastlagde en samtrafikpolitik, da den privatiserede Internettet, indgå lige præcis de aftaler, de selv vil. Mellem hinanden har disse selskaber typisk gratis sammenkoblinger af nettene, fordi dette er til gensidig gavn, men pålægger mindre udbydere en afgift for at befordre deres trafik. Disse kontrakter er ikke blot ikke reguleret af myndighederne, men er ofte hemmelige. Fordi de forhandles bag lukkede døre under brug af fortrolighedsaftaler, sikrer de, at Internettets indre mekanismer ikke blot kontrolleres af de store firmaer, men er skjult for offentligheden. I de senere år er ny magtkoncentrationer opstået. Backbonen er ikke den eneste del af Internettet, der sidder på forholdsvis få hænder. Mere end halvdelen af den mængde data, der i dag tilflyder amerikanske brugere i nettets myldretider stammer fra bare tredive firmaer, hvoraf Netflix står for en særlig stor bid. På samme måde dominerer tele- og kabelgiganter som Comcast, Verizon og Time Warner Cable bredbåndsmarkedet. Disse to industrigrene har forvandlet Internettets arkitektur ved at bygge genveje til hinandens net og på den måde gået uden om backbonen. Indholdsudbydere som Netflix sender nu deres videodata direkte til bredbåndsudbydere som Comcast og undgår derved omvejen gennem Internettets indre organer. Disse aftaler har udløst en veritabel orkan af ballade og hjulpet med til at frembringe et første, 6 / 8

7 forsigtigt skridt henimod en regulering af Internettet i USA. FCC afsagde i 2015 sin til dato klareste kendelse til dato med henblik på håndhævelsen af netneutralitet princippet om at udbydere af Internet-tjenester skal behandle alle data på samme måde, uanset om data kommer fra Netflix eller en eller andens blog. I praksis er netneutralitet umulig, når man ser på Internettets nuværende struktur. Men som et samlende kampråb har det fokuseret omfattende offentlig opmærksomhed på private firmaers kontrol med Internettet og ført til reelle sejre. FCCs kendelse omklassificerede bredbåndsudbydere til at være udbydere af offentlige teletjenester ( common carriers ), hvad der for første gang underlægger dem de regler, der regulerer telekommunikationsvirksomhed. Og styrelsen har lovet at bruge sin nye magt til at forbyde bredbåndsselskaber at blokere trafik til udvalgte adresser, at nedsætte brugernes hastighed og at modtage betalt prioritering fra indholdsudbydere. FCCs beslutning er en god start, men den går slet ikke langt nok. Beslutningen afviser udtrykkeligt at foreskrive takstregulering, der omfatter hele industrien og fritager bredbåndsudbydere for mange af bestemmelserne i kommunikationsloven af 1934, der blev indført i New Deal-æraen.[4] Beslutningen fokuserer også på bredbåndstjenesterne, men overser Internettets backbone. Men beslutningen skaber en sprække, der kan udvides, især fordi FCC har ladet mange af de konkrete foranstaltninger omkring beslutningens udførelse stå åbne. En anden lovende front er kommunalt bredbånd. Elektricitetsforsyningen i Chattanooga, Tennessee, der ejes af byen, begyndte i 2010 at sælge højhastigheds-internet-forbindelser, der var til at betale, til indbyggerne. Elektricitetsforsyningen tilbyder en af de hurtigste Internet-forbindelser i verden til beboelsesområder og benytter et fiberoptisk net, der til dels er bygget for forbundsmidler. Bredbåndsindustrien har svaret voldsomt igen og lægger pres på delstaternes lovgivende forsamlinger for at forbyde eller begrænse lignende eksperimenter. Men Chattanooga-modellen har givet inspiration til bevægelser for indførelse af kommunalt bredbånd i adskillige andre byer, herunder Seattle, hvor den socialistiske byrådskvinde Kshama Sawant længe har kæmpet for ideen. Alt dette kan synes små skridt, men de peger henimod muligheden for at opbygge en folkelig bevægelse for at rulle privatiseringen tilbage. Dette betyder ikke blot at kæmpe for et udvidet tilsyn fra FCC og offentligt ejede bredbåndsinfrastruktur, men også at ændre den retorik, der omgiver en reform af Internettet. En af de mere ødelæggende tvangstanker hos de, der ønsker at reformere Internettet, er opfattelsen af, at mere konkurrence vil demokratisere Internettet. Internettet kræver masser af infrastruktur for at virke. At dele de store firmaer, der ejer denne infrastruktur, op i mindre og mindre firmaer i håb om, at markedet til sidst vil skabe et bedre resultat, er misforstået. I stedet for at prøve at slippe bort fra selve Internettets størrelse, burde vi tage den til os og bringe den under demokratisk kontrol. Dette betyder at erstatte private udbydere med offentlige alternativer, hvor det er muligt og regulerer dem, hvor det ikke er muligt. Der er intet i Internettets rør og protokoller, der tvinger det til at frembringe uhyre koncentrationer af private firmaers magt. Det er et politisk valg og vi kan vælge anderledes. [1] Ben Tarnoff er teknologiskribent og bor i San Francisco. 7 / 8

8 [2] American Telephone & Telegraph Company ( Mother Bell ) på daværende tidspunkt USAs største telefonselskab med nærmest monopol på televirksomhed. [3] MCI Microwave Communications Inc., amerikansk teleselskab. Senere del af Verizon. [4] New Deal- æraen En periode i 1930erne op til USA's indtræden i 2.verdenskrig, der var præget af hidtil usete reformer af det amerikanske samfund i retning af en velfærdsstat med omfattende offentlig regulering og anerkendelse af fagforeningernes rolle og arbejdstagernes rettigheder. Perioden blev indledt på foranledning af præsident Roosevelt som svar på tredivernes depression og massearbejdsløshed, der truede med at rive USA fra hinanden. 8 / 8

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Stort, spændende, afvekslende, kompettetivt, udviklende, Grønt

Stort, spændende, afvekslende, kompettetivt, udviklende, Grønt Stort, spændende, afvekslende, kompettetivt, udviklende, Grønt Amerikanerne bruger mere end $500 mia. på energi årligt. $16,8 mia. blev afsat i ARRA til vedvarende energi området. osv. Obama administrationen

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C

5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. februar 2017 (OR. en) 5776/17 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet IND 18 MI 82 COMPET 58 FISC 27 PI 9 Vedr.: Forberedelse

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen ønsker at privatisere TV 2, om TV 2 ved et salg fortsat skal have public serviceforpligtelser,

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen ønsker at privatisere TV 2, om TV 2 ved et salg fortsat skal have public serviceforpligtelser, Kulturudvalget 2016-17 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 88 Offentligt FULD TALE Arrangement: Samråd vedr. privatisering af TV 2 (Samrådsspørgsmål J) Åbent eller lukket: Åbent 11. januar 2017 Dato

Læs mere

Nyhedsbrev. Teknologi & Outsourcing

Nyhedsbrev. Teknologi & Outsourcing Nyhedsbrev Teknologi & Outsourcing 08.04.2016 SÅDAN SIKRER DU SUCCES I IT-UDBUD EFTER IKRAFTTRÆDELSEN AF UDBUDSLOVEN (DEL 1): MARKEDSDIALOG I en artikelserie over 4 nyhedsbreve sætter vi fokus på den nye

Læs mere

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD Communications Outlook 2005 Summary in Danish OECD Kommunikations Outlook 2005 Sammendrag på dansk Resumé Efter at der var gået hul på "dot-com boblen" stod telekommunikationsindustrien midt i en

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik

Læs mere

Europaudvalget 2008 2907 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 2907 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 2907 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Bilag til brev til Europaudvalget af 19. november 2008 19. november 2008 Martin Salamon Dok. 66500/ps Telekom-pakken Rådet har indledt

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange

Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange Helårsbeboelse Allerede den oprindelige lejeaftale fra 1948 nævnte helårsbeboere. Kommuneplanen fra 1985 anerkendte, at der i Mozart og Frederikshøj

Læs mere

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER PLATINSPONSORER Springbræt til vækst GULDSPONSORER Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark CONNECT Denmark er en landsdækkende nonprofit-organisation, som samler

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Mennesket vil ikke komme til at flyve de næste tusind år. Willbur Wright efter et skuffende forsøg på at flyve (1901)

Mennesket vil ikke komme til at flyve de næste tusind år. Willbur Wright efter et skuffende forsøg på at flyve (1901) Brødrene Wilbur og Orville Wright udførte sammen historiens første kontrollerede motorflyvning 17. december 1903 ved Kill Devil Hills nær Kitty Hawk i North Carolina. Flyvningens hastighed var 30 km/t.

Læs mere

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? HVORDAN KAN KOMMUNERNE FREMME UDVIKLINGEN AF DEN DANSKE IT INFRASTRUKTUR? MICHAEL JENSEN, CENTER FOR NETVÆRKSPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? I Danmark har

Læs mere

Dansk oversættelse. c. Tilsyn med politikken for fastlæggelse af de omstændigheder, hvorunder nye topniveaudomæner føjes til rodsystemet,

Dansk oversættelse. c. Tilsyn med politikken for fastlæggelse af de omstændigheder, hvorunder nye topniveaudomæner føjes til rodsystemet, AFTALEMEMORANDUM MELLEM DET AMERIKANSKE HANDELSMINISTERIUM (U.S. DEPARTMENT OF COMMERCE) OG INTERNET CORPORATION FOR ASSIGNED NAMES AND NUMBERS I. PARTERNE Dette dokument udgør en aftale mellem det amerikanske

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen

Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen Indblik Frederiksberg 17. oktober 2014 Danske el-net foran stor investeringspukkel Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen De danske elnet leverede i 2013 en rekordhøj stabilitet.

Læs mere

Om produktiviteten i den offentlige sektor. Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig: http://www.martin.paldam.dk

Om produktiviteten i den offentlige sektor. Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig: http://www.martin.paldam.dk Om produktiviteten i den offentlige sektor Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig: http://www.martin.paldam.dk 1 Danmarks Statistik, 2008. 60 år i tal, Danmark siden 2. verdenskrig. Med CD-rom.

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Sag nr. 21563 Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Københavns Kommune har anmodet Bender von Haller Dragsted om en juridisk vurdering af nedenstående forslag set i forhold til Kommunens muligheder

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af MPM og FMOL, Syddansk Universitet

Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af MPM og FMOL, Syddansk Universitet Dansk Socialrådgiverforenig Ledersektionens konference Moderniseringen af den offentlige sektor forvaltningsforskernes oplæg www.forvaltningspolitik.dk - og reaktionerne derpå Kurt Klaudi Klausen, professor

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN

Læs mere

Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervsfremme og regional udvikling

Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervsfremme og regional udvikling 31. januar 2014 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervsfremme og regional udvikling 1. Indledning Denne vejlednings anvendelsesområde er kommunernes erhvervsudviklingsaktiviteter

Læs mere

OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014. Det danske venturemarked investeringer og forventninger

OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014. Det danske venturemarked investeringer og forventninger OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014 Det danske venturemarked investeringer og forventninger Kvartalsopgørelse det danske venturemarked DVCA og Vækstfonden samarbejder om at lave kvartalsvise opgørelser af det

Læs mere

Fortrolig. Pressemeddelelse (version 1.0)

Fortrolig. Pressemeddelelse (version 1.0) Hanne Kühl Hejgaard Offentliggørelse; 24. oktober 2011 Kl. 05.00 Fortrolig Pressemeddelelse (version 1.0) TELEBRANCHEN 2011 DANMARK - Call me, der er en del af Telia Danmark har på privatmarkedet for mobiltelefoni

Læs mere

Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet

Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet Erhvervs- og Vækstministerie Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. postmar@erst.dk København den 26. januar 2015 Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet Generelle bemærkninger Dansk Erhverv

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier. 9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 25.9.2013 2013/2174(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2013/2174(INI)) Økonomi-

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Hjælp til opfindere. 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent

Hjælp til opfindere. 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent Hjælp til opfindere 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent 01 Beskyttelse af dine idéer Hvis du har en idé til et nyt produkt

Læs mere

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd 2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd Resumé Nørhald Kommunes sag om overskudskapacitet af bredbånd Statsamtet Århus udtalte i brev af 14.4.2004, at man

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 11-45

ÆNDRINGSFORSLAG 11-45 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2012/0340(COD) 6.9.2013 ÆNDRINGSFORSLAG 11-45 Udkast til udtalelse Zoltán Bagó (PE513.263v01-00) Tilgængeligheden af offentlige organers websteder

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov

Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov 9. december 2010 Nyhedsbrev IP & Technology Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov Et næsten enigt Folketing vedtog den 4. juni 2010 en lovpakke bestående af fire love, som når, de

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Tjenestespecifikke vilkår for forudbetalt mobiltjeneste

Tjenestespecifikke vilkår for forudbetalt mobiltjeneste Tjenestespecifikke vilkår for forudbetalt mobiltjeneste - Erhverv Januar 2014 1/5 Indholdsfortegnelse 1. Abonnementsvilkårenes omfang... 3 2. Forudsætninger... 3 3. TELEs leveringsforpligtelse, herunder

Læs mere

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise.

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise. rafikal ænke ank Civ. ing. Palle R Jensen Forhåbningsholms Alle 30 1904 Frb. C. (+45) 3324 7033 prj@ruf.dk PRESSEMEDDELELSE Dato: 4-1-08 Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

Grundnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en adfærdskodeks for edbreservationssystemer

Grundnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en adfærdskodeks for edbreservationssystemer Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 57 Offentligt Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 21. december 2007 J. nr. 222-56 EU- og Luftfartskontoret Grundnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Beskriv stridspunkterne i den aktuelle politiske diskussion om DRs rolle og public service tankegangen i Danmark i dag

Beskriv stridspunkterne i den aktuelle politiske diskussion om DRs rolle og public service tankegangen i Danmark i dag PUBLIC SERVICE Hvad er public service og hvilken betydning har public service forpligtelserne for DR og TV2? Public service. En simpelt oversættelse siger, at public service betyder i folkets tjeneste.

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

ZA4726. Flash Eurobarometer 192 (Entrepeneurship) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA4726. Flash Eurobarometer 192 (Entrepeneurship) Country Specific Questionnaire Denmark ZA4726 Flash Eurobarometer 192 (Entrepeneurship) Country Specific Questionnaire Denmark Flash Eurobarometer 192 Entrepreneurship Final Questionnaire DEMOGRAPHICS D1. Køn (SPØRG IKKE - AFMÆRK DET KORREKTE)

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Forvaltningspolitiske tendenser og arkivdannelse

Forvaltningspolitiske tendenser og arkivdannelse 1 Dansk Historikermøde. 21.22.august 2009 Sessionen Statens Arkiver som samtidshistorisk kilde Forvaltningspolitiske tendenser og arkivdannelse Else Hansen, ph.d., seniorforsker Når forvaltningspolitikken

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Tale ved immatrikulationen, 31. august 2012. Af Rektor Ralf Hemmingsen

Tale ved immatrikulationen, 31. august 2012. Af Rektor Ralf Hemmingsen Tale ved immatrikulationen, 31. august 2012. Af Rektor Ralf Hemmingsen Det talte ord gælder Kære nye studerende! Rigtig hjertelig velkommen til Københavns Universitet! Hvis jeg nu siger: Pladderaber! Landkrabber!

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Bjørn Jørgensen Introduktion Vi har indtil videre beskrevet prisdannelse og allokering på et kompetitivt

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ ARTIKEL OM NY TELELOV OG ANDRE NY- HEDER

OPFØLGNING PÅ ARTIKEL OM NY TELELOV OG ANDRE NY- HEDER 26. september 2011 OPFØLGNING PÅ ARTIKEL OM NY TELELOV OG ANDRE NY- HEDER Bekendtgørelse om udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester En ny bekendtgørelse om udbud af elektroniske kommunikationsnet

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Ansøgning om ændring af prækvalifikationskrav i forhold til udbud af kystnære havmøller

Ansøgning om ændring af prækvalifikationskrav i forhold til udbud af kystnære havmøller Wind People Sverriggaardsvej 3, 9520 Skørping. Denmark Tlf. +45.50508153 SE.nr. 32057942 Info@windpeople.org www.windpeople.org 21.5.2015 Til minister Rasmus Helveg Petersen og Energistyrelsen Ansøgning

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

I den forbindelse iværksættes en høring vedrørende en eventuel ny forsyningspligtregulering.

I den forbindelse iværksættes en høring vedrørende en eventuel ny forsyningspligtregulering. Debatoplæg Forsyningspligtanalyse 2006 Debatoplæg om en fremtidig regulering af forsyningspligt på teleområdet 10. marts 2006 Anmodning om høringssvar Den gældende lovgivning på teleområdet indeholder

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.3.2014 COM(2014) 181 final 2014/0101 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af beslutning 2004/162/EF om særtoldordningen i de franske oversøiske departementer

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Tak for det udsendte regeringsudspil om den nye affaldssektor, som Reno Djurs I/S hermed ønsker at knytte nogle bemærkninger til.

Tak for det udsendte regeringsudspil om den nye affaldssektor, som Reno Djurs I/S hermed ønsker at knytte nogle bemærkninger til. Miljøstyrelsen Jord & Affald Strandgade 29 1401 København K!"#$%&$$$$ '(#$%&$$)) ***" " + " )",--$ Tak for det udsendte regeringsudspil om den nye affaldssektor, som Reno Djurs I/S hermed ønsker at knytte

Læs mere

Ungdomsgaranti til Alle!

Ungdomsgaranti til Alle! Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol UBVA-sekretariatet Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol Baggrund Patenter udstedes for at fremme vækst og innovation i samfundet, og der knytter

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige 2014/1 BSF 172 (Gældende) Udskriftsdato: 19. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. maj 2015 af Finn Sørensen (EL), Stine Brix (EL), Christian Juhl (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Motivation for valg af fremtidig samarbejdspartner Behandles under dagsordenens pkt. 5.

Motivation for valg af fremtidig samarbejdspartner Behandles under dagsordenens pkt. 5. Motivation for valg af fremtidig samarbejdspartner Behandles under dagsordenens pkt. 5. Vi i bestyrelsen har siden sommeren forrige år været optaget af et længerevarende strategiarbejde, der har haft til

Læs mere

OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN

OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN - om det er muligt at være lidt mere grænseoverskridende i dansk planlægning? Michael Sloth, regionsdirektør, Kuben Management [klip I] HVORFOR ER DET HER KLIP RELEVANT? Forstå

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk 30. august 2013 CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk Høring over grønbog om en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier Europa-kommissionen har i april udsendt

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få

Læs mere

Åbningstale for Green Tech House den 24. juni, 2014

Åbningstale for Green Tech House den 24. juni, 2014 Åbningstale for Green Tech House den 24. juni, 2014 Deres kongelige højhed, - Klima, Energi og Bygningsminister gæster fra Region Syddanmark, universiteter, organisationer, virksomheder og gæster fra ind-

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

Den amerikanske Stimuluspakke - og muligheden for danske rådgivnings og energivirksomheder. v/ Lars Juul Hansen

Den amerikanske Stimuluspakke - og muligheden for danske rådgivnings og energivirksomheder. v/ Lars Juul Hansen UDENRIGSMINISTERIET, MINISTRY OF FOREIGN AFFAIRS OF DENMARK Den amerikanske Stimuluspakke - og muligheden for danske rådgivnings og energivirksomheder v/ Lars Juul Hansen Fremtidens politiske rammebetingelser

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere